Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse østgavl af kor i Jelling Kirke, Tørrild Herred, Vejle Amt, juni Stednr

Transkript

1 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse østgavl af kor i Jelling Kirke, Tørrild Herred, Vejle Amt, juni Stednr Figur 1. Jelling Kirke, korgavl, 28. juni Foto Roberto Fortuna, Nationalmuseet. 1

2 1.1. Abstract Konklusion Undersøgelsens forhistorie Administrative data Undersøgelsens data Undersøgelsens metode Undersøgelsens resultater Afslutning Bilag Abstract Den forskningsbaserede bygningsarkæologiske undersøgelse er en del af Jellingprojektet, og en del af Projektet Kirken i Kirken. Formålet med at undersøge korgavlen på Jelling Kirke er at påvise et nu nedrevet kor øst for det nuværende kor - fra den ældste frådstenskirke i Jelling. Østsiden af den nuværende korgavl blev i større murflader afrenset for puds for at belyse bygningens arkitektur og opmurings teknik. Et søgespor blev afrenset på sydsiden af det nuværende kor for at afklare, om der her er spor af en oprindelig syddør. Murværket på nordsiden er stærkt omsat, men et søgespor ved nordvinduet kan muligvis afsløre ændringer i murværket af betydning for forståelsen af de indvendige kalkmalerier. Desuden blev udtaget naturvidenskabelige kalk- og mørtelprøver fra de afrensede murpartier med henblik på en sammenligning med regionalt beslægtet byggerier. Undersøgelsen viste, at der er tale om dårligt murværk og murerarbejde. En generel urolig skiftegang i gavlen i forhold til frådstensbyggeri generelt. Korets sydmur er i modsætning til gavlen rolig med jævne skifter svarende til andre kirker. Hertil kommer en del elementer, som indikerer, at øst gavlen er opmuret. De opremses her neden for: Lodret revne med manglende forbandt og uens skiftegang over ca. 30 skifter Betydelige skævheder i soklen Talrige umotiverede lodfuger 2 systemer af stillads huller Meget hårdt kalkpuds i nordre og søndre del af korgavlen ikke i midten. Der synes at være bevaret rester af nordre vange + evt. spor efter åbning i triumfmur (stikket er fjernet). Endelig ses tydelige forskelle i murværket umiddelbart over det nuværende vindue i form af en vandret linje bestående af et tyndt skifte og en tyk mørtelfuge. Det kunne måske være murkronen for det ældste skib Konklusion Konklusionen på undersøgelsen er, at store dele af korets østgavl er opmuret i romansk tid. Hvor meget det omfatter, og præcist hvor ommuringen er foregået er vanskeligt at afgøre i detaljer. Endvidere ses murrester, som bedst kan forklares som rester af nordre vange og buestik i korbuen i en ældre triumfmur. Endelig er i gavltrekanten dokumenteret et bælte af natursten, som viser, at der øst for den nuværende bygning stod en anden bygning. Det bør også nævnes, at på henholdsvis den nordligste og sydligste del af gavlen var mørtelpudsen vanskelig at afbanke ikke i midtersektionen. Det kunne muligvis forklares ved, at disse murpartier er opmuret på forskellige tidspunkter. Den endelige konklusion på disse iagttagelser er, at der øst for det nuværende kor tidligere har stået et ældre kor fra den oprindelige stenkirke i Jelling. 2

3 1.2 Undersøgelsens forhistorie Undersøgelsen er en fortsættelse af en mindre undersøgelse, som Nationalmuseet udførte ud for Jelling Kirkes østgavl maj 2011, j. nr. 691/2010. Her kunne det fastslås, at den romanske kirkes eksisterende kor, der er påfaldende stort i forhold til skibet, oprindeligt tjente som skib i en mindre kirke, der må henføres til 1000-tallet. Denne undersøgelse påviste således ud for kirkens nuværende korgavl utvetydige rester af denne ældre kirkes kor, som antageligt er blevet nedrevet ved opførelsen af det nuværende skib i 1100-tallets første årtier. Ved den arkæologiske undersøgelse fandtes fundaments rester af den vestligste del af det nedrevne bygningsafsnits nordre sidemur. En pudsafbankning af et vandret bånd tværs over det eksisterende kors østgavl, der har udgjort den ældre kirkes triumfmur, påviste rester af triumfbuens nordre vange foruden facadereparationer ud for de to steder, hvor det nedrevne kors sidemure har stødt til. Eksistensen af en ældre stenkirke i Jelling med en østligere placering end den nuværende har store konsekvenser for forståelsen af hele Jelling-komplekset, og en grundigere undersøgelse af skibet, dvs. det eksisterende kor, og det oprindelige, senere nedrevne kor, har derfor stor indflydelse på forståelsen af områdets udformning, funktion og ikke mindst betydning i 1000-tallet. 1.3 Administrative data Undersøgelsen er journaliseret på Nationalmuseet som NM 1076/2012, og alt dokumentations data opbevares på Nationalmuseet. Efter planen skulle korgavlen opmåles og fotodokumenteres af projektleder Klaus Støttrup Jensen, Nationalmuseet, således at der kunne laves en digital opmåling af korets østgavl. Imidlertid blev arbejdet udført af museumsinspektør Stine Højbjerg, Nationalmuseet på baggrund af egne fotos, i samarbejde med arkæolog Frederik Callesen, Horsens Museum (se bilag) 1.4 Undersøgelsens data Den bygningsarkæologiske undersøgelse blev udført i perioden juni 2012, og den blev ledet af museumsinspektør, Nationalmuseet, som deltog i hele perioden. Museumsinspektør Jakob Kieffer-Olsen, Nationalmuseet var ansat i ca. 2 uger, mens både bygningsredaktør Thomas Bertelsen og Stine Højbjerg, begge Nationalmuseet kun var til stede enkelte dage. Sidstnævntes primære opgave var at fremstille en digital opmåling af korets østgavl. Konservator Peder Bøllingtoft, Kunstakademiets Konservatorskole deltog i undersøgelsen enkelte dage, hvor han udtog prøver til mørtel- og kalkanalyse. Ligeledes undersøgte konservator Kirsten Trampedach og konservator Frida Hulten, begge Nationalmuseet murflader, hvor gamle kalklag og evt. kalkmalerier kunne være bevaret. 1.5 Undersøgelsens metode Med murhammer afbankedes gavlens kalklag på udvalgte steder, således at områder med spor af evt. kalkmalerier på østsiden af den daværende triumfmur friholdtes. Disse kalkflader blev undersøgt sideløbende af konservatorer fra Nationalmuseet, ligesom der blev udtaget kalk- og mørtelprøver til videre undersøgelser og til sammenligning med regionalt beslægtet kirker. De eksponerede murpartier blev fotodokumenteret og digitalt opmålt, så data kan sammenholdes med en tilsvarende digitalopmåling af den indvendige mur og kalkmalerierne, både de nuværende rekonstruerede malerier og dokumentationen af de oprindelige kalkmalerier. 3

4 1.6 Undersøgelsens resultater Neden for vises et antal undersøgelser af korgavlen. Disse iagttagelser giver et samlet billede af, at der er tale om en stærkt opmuret facade med spor efter en ældre, øst for stående stenbygning. Figur 2. Ved den røde linje ses tydelige forskelle i murværket mht. størrelse af kvadre. Adskillelsen består at et skifte af meget tynde kvadre, hvorpå ses en tyk fuge. Det kunne måske være murkronen for det ældste skib og antagelig også for det ældste kor. Den blå markering viser tilmuring af det oprindelige vindue. Figur 3. Den røde streg viser en lodret, bred revne i søndre halvdel, antagelig opstået mellem det daværende skibs østmur og daværende kors sydmur. Figur 4. Bemærk den meget uens skiftegang på hver side af revnen. Det er to forskellige murværk. 4

5 Figur 5. På tegningen ses oprindelig murkrone, oprindelig vindue og stilladshuller med blåt, mens lodfuger er vist med rødt. Der er tale om to sæt stilladshuller, hvilket betyder mindst to byggefaser. De mange lodfuger giver et meget uroligt og dårligt murværk. Figur 6. Stilladshul 6 åben tæt ved korets sydmur. Ses som næstnederste stilladshul på fig. 5; 50 cm dyb. 5

6 Figur 7. Billedudsnittet viser ingen vandrette og gennemgående skiftegange. Derimod synes kvadren (rød) under det nuværende vindue at kunne opfattes som en art sammensømning af skiftegange fra henholdsvis syd og nord. De oven for nævnte eksempler viser, at der er sket en ommuring af øst facaden på koret måske er der ikke sket ændringer i selve murkernen. For at forstå hvorledes denne omsætning af facaden kan være sket, er det relevant at se på ældre fotos af Starup Kirke hvor noget tilsvarende fandt sted ved kirkens opførelse o Oprindeligt var planlagt en treskibet kirke, men sideskibene blev aldrig opført. Tilmuringen af arkaderne mellem hovedskib og de aldrig opførte sideskibe viser en situation, svarende til sporene i Jelling. Figur 8. Starup Kirke, skibets nordside I billedets venstre side ses en tilmuret arkade, mens der intet er bevaret af en tilsvarende arkade midt i billedet, også tilmuret. 6

7 Med udgangspunkt i iagttagelserne i det ommurede murværk i Starup Kirke, må konklusionen på de viste eksempler fra korgavlen i Jelling Kirke være, at gavlen kan være delvist nedtaget og opmuret i romansk tid, uden at det nødvendigvis har efterladt sig synlige spor. Nedenfor vil blive vist detaljer, som kunne være rester efter den formodede gavl mellem det daværende skib og kor. Figur 9. Umiddelbart neden under nordsiden af korets nuværende vindue ses resterne af antagelig nordre vange i den oprindelig triumfmur + evt. spor efter et buestik (minus stik) i triumfmuren. Oven over lodfugen ved den formodede vange, ses en uforklarlig anbragt natursten (rød) i murværket. Murværket nord herfor er præget af to delvis lodrette sætningsskader og et antal knækkede sten. Delvist forårsaget af flere lodfuger i murværket og et stilladshul.. Under lodfugen ses endnu tre fuger placeret direkte under lodfugens linie. I nuværende kors gavltrekant registreredes et bælte af natursten. Mørtlen er lagt ind i pølser/vulster omkring stenene ikke fuget eller efterstrøget, som det normalt ses. Sandsynligvis har mørtlen denne fremtoning, fordi den er lagt ind bag ved et stykke tømmer. Disse natursten suger ikke vand/væske på samme måde som frådsten, hvorfor det er oplagt at antage, at stenene er lagt op imod et vandretliggende stykke tømmer, formentlig hanebånd i et spærfag. Altså er der ikke tale om en ydermur, men om en lukkemur mellem to loftsrum. Bæltet af marksten dækker ikke hele facaden. Den oprindelige længde er usikker, da de to yderste sten afløses af henholdsvis nyere, røde teglsten mod nord, og en nyere reparation med frådsten fastholdt af et jernanker mod syd. Bæltet af marksten er ikke helt kompakt, idet der især mod nord ses flere skifter med frådsten. Ligeledes mod nord ses, at stenbæltet sænkes lidt i forhold til den nordligste sten. Denne sænkning er pakket i små natur- og frådsten, lagt i den omtalte mørtel. Over vinduet ses en stor 7

8 koncentration af marksten, og syd for også stort set kun marksten. Midtstykket og lidt syd for, ligger i en nedsænkning, men de sydligste marksten er lidt hævet på et skifte af frådsten. Figur 10. Med indtegning af bælte af natursten, formodet nordre vange og stilladshuller gives et bud på en rekonstruktion, med angivelse af hvor det daværende kor stødte op imod det daværende skib. Generelle iagttagelser. Ved undersøgelsen registreredes mange iagttagelser, nogle meget detaljerede, andre mere generelle. Her skal fremføres to generelle, nemlig dels murværket henholdsvis mod nord og syd og dels murværket over bæltet med natursten. Generelt var murværket mod henholdsvis nord og syd af mindre sten i mere regelmæssige skifter, og kalkpudsen var vanskelig at banke af. Modsat i midtersektionen, som var præget af forskellige stenstørrelser, uens skiftegange og mere løstsiddende kalk. Dette taler for, at murværket mod henholdsvis nord og syd er mindre omsat, end murværket i midten. Murværket nederst i den formodede gavltrekant bestod af større sten end i selve triumfmuren, og over bæltet af natursten var der tale om store kvadre, brede fuger og varieret skiftegang. Det er uvist om gavltrekanten er opbygget i én omgang, eller om murværket over bæltet med natursten f.eks. først er opført, da koret blev nedrevet. Man kunne også forestille sig, at de store og dårligere tilhugne - kvadre er udtryk for de sidste i frådstensbruddet. Under alle omstændigheder er det dårligt murværk, som præges af ikke at skulle bære noget (andet) murværk. 8

9 Figur 11. Østgavl 28. juni 2012 efter at stilladset er fjernet. Set fra sydøst 9

10 Figur 12. Roberto Fortuna, Nationalmuseet - assisteret af Thomas Bertelsen, Nationalmuseet - fotograferer øst gavlen 10

11 Dør i nuværende kors sydfacade. Ejnar Dyggve fotograferede syd facaden, hvor den nederste del var hugget fri for kalklag. Nederst ses en række af kantstillede kvadre i et rulskifte, opmuret mod en stor kvader øst herfor. Det kunne være sporene efter en tilmuring af en ældre dør, som burde findes her i det oprindelige skib. Figur 13. Korets sydfacade. Foto Ejnar Dyggve 1948 Figur 14. Korets sydfacade. Kalk afbanket 2012 En afbankning i 2012 gav ikke entydige svar på spørgsmålet, da murpartiet er kraftigt forstyrret af en nyere ommuring i små teglsten, umiddelbart øst for hvor døren kunne være placeret.. Opefter er afbanket mellem skibets østmur og en senere reparation med nyere teglsten i korets sydmur. Indtil ca. 2 meters højde er der generelt tale om uensartet murværk med forskellige stenstørrelser, fuger og uens skiftegang. Dog også med bælter af godt murværk af tynde, fliseagtige frådsten. Det er ikke muligt at angive et præcist niveau/skifte, men i ca. 2 meters højde ses et bælte på ca. 60 cm af ensartede skifter. Herefter et tykt skifte med nedbrudt frådsten og herefter ensartet skiftegang opefter, dog med en enkelt lodfuge. Da bygningen oprindelig er opført som et skib er det som nævnt nærliggende at antage, at syddøren i skibet skal findes i dette område. Især de kantstillede kvadre i bunden taler for, at døren har været her. De senere indmurede teglsten umuliggør dog at finde dørens øst vange, og den vestre dækkes af skibets østmur. 11

12 Nordvindue Det oprindelige vindue på korets nordside er placeret under østsiden af det nuværende vindue. Midt under det nuværende vindue ses den vestre vange i det oprindelige vindue, og bundsten er måske også bevaret. Sporene efter det oprindelige vindue er fjernet af det nuværende vindue og en senere reparation i teglsten. Figur 15. Nordvindue i kor. Efter afbankning under vinduet ses rester efter ældre vindue Figur 16. Vestre vange og måske en bundsten er bevaret fra det oprindelige vindue 12

13 1.7 Afslutning Daværende museumsinspektør Knud Krogh, Nationalmuseet opmålte samtlige murfacaderne på Jelling Kirke, lige med undtagelse af korets udvendige gavl. Knud Kroghs opmåling af triumfmuren viser, at det nuværende kors langmure er fortsat længere mod vest, end vestsiden af triumfmuren. Hvor langt længere mod vest kan ikke afgøres, men muligvis har bygningens vestre del ligget hen over den dokumenterede kammergrav. Endelig må det nævnes, at teorien med store kor oprindelig opført som skib i kirken er set tidligere, f.eks. i Døllefjelde Kirke på Lolland. Den præsenterede undersøgelse fra korets østgavl på Jelling Kirke synes med stor sandsynlighed at dokumentere, at også her er en forholdsvis lille oprindelig kirke tidligt i romansk tid blevet udvidet ved, at det oprindelige kor blev nedrevet, samtidig med at der vest for det oprindelige skib blev opført et endnu større skib. Figur 17. Opstalt af triumfmur i nuværende kor. Opmåling Knud Krogh 13

14 Figur 18. Opstalt af triumfmur i nuværende skib. Opmåling Knud Krogh Figur 19. Forslag til 1. og 2. kirkefase. Thomas Bertelsen, Nationalmuseet 14

15 Figur 20. Døllefjelde Kirke, Lolland. Sporene efter det oprindelige kor er meget tydelige i nuværende kor gavl. Figur 21. Sådan blev undersøgelsens resultater formidlet til de mange besøgende ved Jelling Kirke. Oplæg: Thomas Bertelsen, Nationalmuseet. Grafik: Skalk. 15

16 Figur 22. Den endelige opmåling af korets østgavl, med de registrerede fundamenter. Tegning Stine A. Højbjerg 16

17 2.0 BILAG Fotogrammetri som metode Til fotogrammetrisk opmåling af murværk, skal man bruge mindst 5 paspunkter på muren. Helst fysiske punkter i form af søm eller mærker sat på muren, men alternativt kan karakteristiske bygningsdetaljer bruges (f.eks. hjørnet af et vindue, hjørnet af en kvadersten eller lign.). Punkterne placeres så vidt muligt i yderkanten af muren, da man under den efterfølgende opretning af fotoet KUN retter det op som befinder sig inden for det polygon der dannes af punkterne. Paspunkterne måles ind i et lokalt målesystem. Dette kan gøres manuelt eller med totalstation el. lign. Herefter tager man et foto så vinkelret som muligt på muren, således at alle punkterne kommer med på fotoet. Ved større murpartier deles fladen op i flere sektioner, typisk af en længde på to til tre meter. Dette sker dels for at undgå for meget linseforvrængning, dels for at få fotoene i så høj opløsning, at man kan zoome helt tæt på de enkelte sten i muren når man tegner. Punkterne indtastes i et koordinatsystem i MapInfo, og danner herved en skabelon (fil) som man kan oprette fotoet efter i programmet AirPhoto. Dette sker ved at man vrider fotoet ned over punkt-skabelonen. Herefter orienterer man det oprettede foto efter punkterne i MapInfo, så det bliver målfast. Herefter lægger man et lag over fotoet og tegner den egentlige opmålingstegning. Dataindsamling i Jelling Fotoene er taget med lift i forhold til fysisk udsatte punkter i form af små klistermærker på muren. Punkterne blev sat op med ca. 1 meters afstand i højden og i 3 omtrent lige brede sektioner. Punkterne blev herefter målt ind med totalstation af museumsinspektør Frederik Callesen, Horsens Museum 13. september Hver sektion på undergavlen havde 6 punkter i hver side, men i gavltrekanten havde enkelte foto kun 5 punkter. Hver sektion blev fotograferet så vinkelret på muren som muligt og i højest mulig opløsning. Opretning, georeferering og optegning Alle foto er herefter oprettet i AirPhoto efter de opmålte punkter og derefter georefereret (sat ind det rigtige sted på opstalten) i MapInfo til en regulær fotoopstalt. Efter opmålingen af gavlen fik jeg et datasæt af fundamentet, som bestod af to foto og opmåling af punkter i et lokalt målesystem. Punkterne blev omregnet og integreret i gavlens målesystem og fotoene oprettet og sat ind på opstalten. Desuden fik jeg enkelte foto af detaljer i gavlens murværk, som var blevet blotlagt efter opmålingen af gavlen. Disse blev oprettet og digitaliseret i forhold til karakteristiske bygningsdetaljer på opstalten. I den færdige opstalt indgik der således 19 foto. Den er efterfølgende optegnet i MapInfo og ligger som MapInfo-fil. Fra denne er udskrevet skalerede pdf-filer, både som tegning og som regulær fotoopstalt. Nationalmuseet 2012 Stine A. Højbjerg 17

18 Figur 23. Stine A Højbjerg opsætter målepunkter på korets østgavl. Set fra øst 18