Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om undersøgelse, behandling og pleje af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation

Transkript

1 Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om undersøgelse, behandling og pleje af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut. udgave 0

2 Indholdsfortegnelse 1. FORORD.... INDLEDNING....1 Smittespredning i sundhedssektoren kan forebygges på flere måder:.... Ulemper og risici ved isolation.... Juridiske forhold omkring smitsomme sygdomme, isolation, undersøgelser m.v.... Patientens og de besøgendes rolle i forebyggelsen af smittespredning.... Nøglebegreber.... SMITTEMÅDER....1 Smittespredning.... Mikroorganismer og smittereservoir.... Smittekæden Smitteveje Kontaktsmitte Dråbesmitte Luftbåren smitte Vehikelbåren smitte AFBRYDELSE AF SMITTEVEJE infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Isolationsformer Isolation på flersengsstue/barrierepleje Kohorteisolation Enestue Isolationsstue med sluse Karantæneafsnit og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Håndhygiejne Værnemidler Patientens udskillelser Utensilier (udstyr, instrumenter)..... Snavsetøj...

3 Affald..... Rengøring..... Laboratorieprøver..... Orientering til patienten se juridiske afsnit..... Mærkning af stuen..... Praktisk arbejde i slusen/forrum Bestik og service Dokumenter Besøgende Patientens seng, sengebord og andet udstyr ved udskrivelse Ophævelse af isolation Undersøgelse og behandling uden for stamafdelingen (transport).... SÆRLIGE PROBLEMER/SYGDOMME....1 Forholdsregler imod spredning af multiresistente mikroorganismer på hospital.... Tuberkulose (TB) MDR-TB Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved lungetuberkulose.... Infektion med Clostridium difficile Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med C. difficile.... Norovirus gastroenteritis Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med norovirus.... Infektion med Respiratorisk syncytial virus (RSV) Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved infektion med RSV.... Fnat Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ved fnat ALFABETISKE LISTER OVER INFEKTIONSSYGDOMME....1 Syndromliste. Oversigt over sygdomme baseret på klinisk symptombillede..... Liste over infektionssygdomme.... DEFINITIONER OG FORKORTELSER.... REFERENCER... BILAG 1 ISOLATIONSSTUENS UDSTYR OG INDRETNING... BILAG PÅTAGNING OG AFTAGNING AF VÆRNEMIDLER... BILAG SÆRLIGE VÆRNEMIDLER...

4 BILAG STILLINGTAGEN TIL ISOLATION AF DIARRE-PATIENTER... BILAG AUDIT...

5 Forord Denne reviderede udgave af "Råd & anvisninger om isolation og forholdsregler ved pleje af patienter med smitsomme sygdomme" er omdøbt til Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om undersøgelse, behandling og pleje af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation. Den henvender sig, som tidligere, især til de lokale hygiejneorganisationer og embedslægeinstitutioner. Den er tænkt som en hjælp i dagligdagen og ved udarbejdelsen af lokale retningslinjer primært for hospitalerne, men kan også anvendes til andre institutioner fx plejehjem, hjemmepleje og anden professionel pleje. Der gælder samme principper for smitte og afbrydelse af smitteveje, ligegyldigt om det er en patient på hospital eller en borger i eget hjem, men de konkrete tiltag kan være forskellige og af forskellig intensitet. Dette er ikke nærmere konkretiseret i denne retningslinje, men må tilpasses den individuelle situation og smitterisiko. Formålet med bogen er at bidrage til forebyggelse af spredning af almindelige infektionssygdomme eksotiske importerede infektionssygdomme antibiotikaresistente mikroorganismer og at forebygge, at den enkelte patient, personale og besøgende påføres en infektion. Evidens og ordvalg Som hovedreference er anvendt CDC s seneste isolationsguidelines (1) og skal/bør anvendes til at understrege anbefalingens styrke. De anførte anbefalinger er at betragte som minimumsanbefalinger. Der kan forekomme lokale skærpede retningslinjer. Bogens indhold For en lang række sygdommes vedkommende vil spredning af smitte kunne forebygges ved hjælp af generelle infektionshygiejniske retningslinjer baseret på de oprindelige procedurerelaterede retningslinjer (). I særlige tilfælde er det nødvendigt at anvende supplerende (diagnoserelaterede) infektionshygiejniske retningslinjer. Enkelte sygdomme volder erfaringsmæssigt problemer, hvorfor der er tilføjet separate afsnit om disse (tuberkulose, multiresistente bakterier, Clostridium difficile, norovirus, RS-virus, fnat og norsk fnat). Bogen giver et overblik over de principper, der i dag anvendes for at begrænse smitte i sundhedsvæsenet mest muligt og kan også bruges som opslagsværk i forbindelse med aktuelle problemstillinger. For nogle sygdomme gælder særlige vejledninger udgivet af Sundhedsstyrelsen - eksempelvis kopper, pandemisk influenza og MRSA, hvorfor disse ikke er udførligt behandlet i denne bog. Vejledningerne kan findes på Yderligere information om sygdommene, om diagnostik, samt eventuelle supplerende oplysninger vil kunne hentes på Statens Serum Instituts hjemmeside: og i de regionale klinisk mikrobiologiske afdelinger. Bogen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Central Enhed for Infektionshygiejne, med følgende sammensætning: Blenda Böttiger, overlæge, Virologisk Afdeling, Statens Serum Institut.

6 Bodil Forman, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Skejby, region Midt Brian Kristensen, overlæge, Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Skejby, region Midt Dorthe Bruun Jacobsen, ledende oversygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Køge Sygehus, region Sjælland Dorte Buhl, hygiejnesygeplejerske, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev Hospital, Region Hovedstaden Gitte Kronborg, overlæge, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, region Hovedstaden Lene Junker, hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet, region Hovedstaden Ole Heltberg, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Enhed, Næstved Hospital, region Sjælland Anne Kjerulf, afdelingslæge, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut Elsebeth Tvenstrup Jensen, afdelingslæge, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut

7 Indledning Mange af de epidemiske sygdomme, der tidligere er set i Danmark, er nu velkontrollerede ved hjælp af vaccinationsprogrammer og/eller viden om smitteveje og afbrydelse af disse. Man vil således næppe se epidemier af tyfus, scarlatina, difteri eller poliomyelitis i Danmark fremover. Samfundsmæssige ændringer kan dog føre til, at allerede kendte sygdomme optræder epidemisk. Et eksempel på dette var polioepidemierne i 1, 1 og 1. Nye infektionssygdomme opstår og stiller nye krav til sundhedsvæsenet. Erhvervet immundefekt syndrom (AIDS) er et eksempel fra 'erne og Severe Acute Respiratory Syndrome (SARS) blev aktuel i 00. Risikoen for nye influenza-typer og dermed epidemier er fortsat til stede; det manifesterede sig som en pandemi med influenza A (H1N1)v i 00. Samtidig medfører ny molekylærbiologisk diagnostik, at udbrud erkendes tidligt, og at der hurtigere fås et overblik over smitteveje og epidemiologi. Tilsigtede epidemier eller spredning af mikroorganismer har indført et hidtil ukendt trusselsbillede i form af bioterror, hvor fx miltbrand (anthrax) eller en ellers udryddet infektionssygdom som kopper kan blive aktuel. Øget og ændret forbrug af antibiotika, ikke mindst i primærsektoren, medfører udvikling af nye resistensegenskaber hos tidligere overvejende følsomme mikroorganismer. Resistensproblemer er aktuelle i Danmark (fx MRSA og ESBL samt andre resistente tarmbakterier), i vores umiddelbare nabolande (multiresistent TB, MRSA) og i resten af verden. Befolkningens rejseaktivitet øger risikoen for import af sjældnere infektionssygdomme, hvilket gælder almindelige turist- og erhvervsrejser og nydanskeres besøg i hjemlandet. Udover akut behandling behandles danske patienter nu også for ikke-akutte sygdomme på udenlandske hospitaler med risiko for, at patienterne bliver koloniseret eller inficeret med resistente mikroorganismer. En risiko ved hospitalsbehandling er, at patienten pådrager sig en infektion i forbindelse med indlæggelse eller behandling - en hospitalsinfektion, eller i dag snarere en sundhedssektor-infektion. Hospitalserhvervede (nosokomielle) infektioner er hidtil blevet snævert defineret som infektioner, der ikke var i inkubationsfase på indlæggelsestidspunktet, og som blev erhvervet under patientens indlæggelse. I nutidens sundhedsvæsen bliver begrebet bredere. Mange hospitalsforløb er kortvarige, med dagkirurgi, daghospital og ambulant kontakt, hurtig udskrivelse med behandling i hjemmeplejeregi, eller hyppig vekslen mellem hospital, aflastningsplads og plejebolig. Derfor anvender vi her begrebet sundhedssektorerhvervede infektioner (svarende til det engelske Healthcare-Associated Infection HAI). Arbejdsbetingede infektioner hos sundhedspersonale betragtes også som sundhedssektorinfektioner. De fleste sundhedssektorinfektioner rammer patienter, der i forvejen er svækkede og kun sjældent personalet. De involverede mikroorganismer stammer oftest fra patientens normalflora og kun en mindre del af infektionerne skyldes smittespredning fra kilder uden for patienten. De komplicerede arbejdsgange, mange invasive undersøgelser og behandlinger på hospitalerne sammen med et ofte stort arbejdspres, øger risikoen for, at de infektionsforebyggende retningslinjer ikke overholdes konsekvent. Modtagelige patienter kan i visse tilfælde beskyttes ved beskyttelsesisolation; dette område er ikke specifikt beskrevet i denne bog.

8 1 1.1 Smittespredning i sundhedssektoren kan forebygges på flere måder: 1. Øget modstandskraft: Patienternes modstandskraft kan søges øget ved hensigtsmæssig pleje og kost, regulering af blodmangel, sukkersyge etc. samt ved antibiotikaprofylakse eller vaccination. Udsat personale kan evt. tilbydes vaccination.. Antimikrobiel behandling: Den anden mulighed er snarest at behandle de inficerede patienter. I praksis ophører smitterisiko ved en del infektionssygdomme ret hurtigt efter at adækvat antibiotikabehandling er påbegyndt. Da der under alle omstændigheder går nogen tid før en infektion erkendes og dernæst før den er effektivt behandlet, kan denne mulighed ikke stå alene.. Afbrydelse af smitteveje: Den tredje mulighed er at afbryde smittevejene, hvilket i dag må anses for den vigtigste infektionsforebyggende faktor. infektionshygiejniske retningslinjer kombineret med gode fysiske rammer og veltilrettelagte arbejdsgange forebygger direkte eller indirekte kontaktsmitte samt smitte med blod og vævsvæsker og en stor del af de eksogene infektioner. Derved kan brugen af fysisk isolation minimeres. Tilbage bliver de infektioner, som nødvendigvis kræver supplerende infektionshygiejniske retningslinjer, der bl.a. fastsætter de fysiske rammer som en patient skal isoleres under. (Se oversigten i bilag 1) Ulemper og risici ved isolation Isolationsforanstaltninger er ressourcekrævende og det er ikke uden omkostninger for patienten at være isoleret. Der kan være psykiske bivirkninger for patienten, samt patientsikkerheds- og behandlingsmæssige aspekter. Undersøgelser har påvist færre kontakter med personalet hos isolerede patienter, behandlingen har generelt ikke været optimal, og fx genoptræning kan blive forsinket (,,,1).. Juridiske forhold omkring smitsomme sygdomme, isolation, undersøgelser m.v. På hospitalerne finder man det som oftest naturligt, at muligt smittefarlige patienter isoleres, og at de undersøges (podes) for eventuel bærertilstand eller infektion og efterfølgende behandles. Højere forekomst af resistente bakterier, fx MRSA, har derudover medført, at dette i de seneste år også er blevet relevant for ikke alene sundhedspersonalet på hospitalerne, men også personale i primærsektoren samt borgere i fx plejeboliger. I de fleste praktiske situationer er der ikke problemer forbundet hermed, men en række love har dog indflydelse på, hvordan praksis må finde sted. Epidemiloven omhandler specielt alment farlige sygdomme. Loven fastsætter i hvilke situationer og på hvilken måde tvangsforanstaltninger må finde sted. Infektioner, der kan føre til disse foranstaltninger findes på liste A. Den lokale epidemikommission/sundhedsstyrelsen fastsætter, hvilke forholdsregler der skal iværksættes med det formål at begrænse smittespredning. En patient kan således tvinges til indlæggelse, undersøgelse og behandling ved læge/på hospital, eventuelt med politiets medvirken. Patienten har dog krav på at få prøvet afgørelsen.

9 Kun få af de infektioner, hvor vi traditionelt anvender isolation og behandling af patienten for at begrænse smittespredning på hospitalet/i institutioner, er liste A-sygdomme. I enkelte tilfælde findes der en særlig vejledning, fx MRSA-vejledningen (), som nøje beskriver hvilke patienter, der skal isoleres, undersøges og behandles for infektion eller bærertilstand. Patienten kan dog ikke tvinges til at medvirke, men skal informeres og samtykke jf. Sundhedsloven (se nedenfor). Tilsvarende skal man være opmærksom på, at anvendte tiltag ikke resulterer i, at undersøgelser, behandling og genoptræning udsættes, så patientens grundsygdom eller almentilstand forværres. Dette gælder både på hospitaler og ikke mindst i plejesektoren. Sundhedsloven omhandler en række vilkår i sundhedsvæsenet, bl.a. patientens ret til behandling og information. Patienten har således en grundlæggende ret til at blive undersøgt og behandlet, uanset en eventuel infektion. Patienten skal informeres om eventuelle screeningsundersøgelser og deres mulige konsekvenser og give sit samtykke hertil. Oplysninger om patientens evt. smittetilstand må ikke udveksles med andre parter i sundhedsvæsenet uden patientens samtykke. Autorisationsloven og vejledning om sygeplejefaglige optegnelser () indeholder regler for journalføring. Personalet har pligt til at journalføre oplysninger vedr. patienten og dennes undersøgelse og behandling, oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Dette gælder også iværksættelse af isolationsforanstaltninger og plan for ophævelse af isolation. Helbredsloven skal sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Igen kan MRSA bruges som et eksempel. Indførelse af undersøgelse af sundheds- og andet plejepersonale for MRSA i udvalgte risikosituationer, fx i forbindelse med udbrud eller udlandsophold, har nødvendiggjort en specifik dispensation fra Helbredsloven. (1-). Patientens og de besøgendes rolle i forebyggelsen af smittespredning Ansvaret for overholdelse af retningslinjerne påhviler personalet, men det er vigtigt at inddrage patientens og de pårørendes ressourcer hvor det er relevant, bl.a. med information om de iværksatte forholdsregler, tilbud om håndhygiejne mv. ().. Nøglebegreber Endogen og eksogen smitte Endogen smitte er en infektion, der er forårsaget af patientens egen mikroflora. Eksogen smitte er en infektion, hvor mikroorganismer er tilført fra andre patienter, personale, utensilier, medicin, levnedsmidler eller omgivelserne. Rask smittebærer En rask smittebærer er en person, der i kortere eller længere tid bærer potentielt patogene mikroorganismer på kroppen uden selv at vise sygdomstegn. En sådan bærertilstand kan ses, når dele af den normale mikroflora erstattes med mikroorganismer med specielle resistensegenskaber, som for eksempel meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA).

10 Udsat eller eksponeret En ikke-immun person, der har været udsat for smitte og ikke har overstået den længst mulige inkubationstid betegnes som udsat eller eksponeret. Isolation Med isolation menes at patienter anbringes på enestue, slusestue eller lignende for at forebygge smittespredning. Isolation på flersengsstue/barrierepleje Ved isolation på flersengsstue, erstattes den fysiske barriere som findes på enestue, af en funktionel barriere, der sikrer en øget bevidsthed om overholdelse af de hygiejniske retningslinjer. Værnemidler For at gøre det muligt at undersøge, pleje og behandle den smitsomme/smittebærende patient uden at personalet selv bliver smittet eller bringer smitten videre, er det ofte nødvendigt at anvende fysisk barriere, som handsker, øjenbeskyttelse, maske og overtrækskittel. Selve den daglige arbejdsdragt udgør ikke et værnemiddel, men har stor betydning som basisbeskyttelse af både personale og patienter/borgere.. Smittemåder.1 Smittespredning Smitte afhænger af flere faktorer. For at en infektion kan spredes, skal nedenstående betingelser være opfyldt. Der skal være: En mikroorganisme Et smittereservoir Smitteudgang En smittevej Smitteindgang Et modtageligt individ I sundhedsvæsenet er disse betingelser ofte tilstede. Ved indlæggelse på et hospital og lignende institutioner forøges risikoen for smitte, dels fordi der er mange personer med infektioner, og dels fordi der er mange modtagelige med svækket immunforsvar og ikke mindst fordi der udføres mange procedurer i forbindelse med undersøgelse, pleje og behandling.. Mikroorganismer og smittereservoir Det er ikke altid muligt at afgøre, om smitte skyldes personens egne mikroorganismer (endogen smitte) eller kommer udefra (eksogen smitte). Endogen smitte: Smittekilden er personens egen mikroflora (bakterier og svampe), der findes på hud og slimhinder. Intakt hud og slimhinder yder normalt effektiv beskyttelse, men risikoen for infektion øges, når barrieren brydes, enten pga. sygdom eller i forbindelse med forskellige procedurer.

11 1 1 1 Eksogen smitte: Smittekilden kan være en anden person i en af følgende grupper: med en smitsom sygdom i inkubationsfase med klinisk infektion med subklinisk infektion koloniseret med potentielt patogene mikroorganismer (rask smittebærer, uden sygdomstegn) eller mikroorganismer der findes i miljøet medicinsk udstyr, som benyttes ved undersøgelse, pleje og behandling af patienter kontaktpunkter som sengeborde, sengehest, dørhåndtag vand luft fødevarer Rengjorte vægge og gulve anses ikke for at udgøre en smitterisiko.

12 . Smittekæden En smittemodtager er en person, hvis immunforsvar ikke er i stand til at modstå mikroorganismerne og dermed tillader, at infektion kan opstå. Mikroorganismer kaldes også mikroflora og de sygdomsfremkaldende mikroorganismer findes ofte i stort antal på hospitaler. Hospitalsinfektioner kan forårsages af patientens egen flora (endogen infektion) eller af flora fra omgivelserne (eksogen infektion). Smittereservoiret eller værten er det sted, hvor mikroorganismerne lever. Det kan være hos mennesker (raske og syge smittebærere), i organisk materiale, snavs, støv, vand/væsker eller fødevarer. Smitteindgangen er det sted, hvor mikroorganismerne kommer ind i den næste vært. Almindeligvis er dette samme sted som mikroorganismerne forlod den tidligere vært. Brudt hud eller en brudt slimhinde holder en indgang åben for mikroorganismer. Smittevej angiver mikroorganismernes vej fra et sted til et andet. Smittevejen kan være kontaktsmitte (direkte eller indirekte kontaktsmitte), dråbesmitte, luftbåren, vehikelbåren eller insektbåren smitte. Smitteudgangen er der, hvor mikroorganismerne forlader deres reservoir eller vært. Det kan fx være fra hud, slimhinder, ekskreter, sekreter og blod. 1

13 Smitteveje Smitteveje opdeles på følgende måde: Kontaktsmitte o direkte o indirekte Dråbesmitte, herunder aerosol Luftbåren smitte o dråbekerner o støvbåren smitte Vehikelbåren smitte o inokulationssmitte/blodbåren smitte o alimentær smitte o insektbåren smitte Der henvises i øvrigt til alfabetisk ordliste, Afsnit...1 Kontaktsmitte Ved direkte kontaktsmitte forudsættes, at der er en fysisk kontakt mellem smittekilden og smittemodtageren. Smittekilden kan, som tidligere nævnt, fx være en inficeret patient eller rask bærer af den smitsomme mikroorganisme. Direkte kontaktsmitte omfatter også seksuel kontakt og perinatal smitte. Ved indirekte kontaktsmitte overføres den smitsomme mikroorganisme til den modtagelige person via et mellemled, som fx personalets hænder eller utilstrækkeligt rengjorte instrumenter... Dråbesmitte Dråbesmitte sker via spredning af aerosoler indeholdende dråber af forskellige størrelser. Aerosoler dannes ved hoste, nys eller tale. De store dråber dvs. over 0 mikrometer kan ikke holde sig svævende i mere end 1- sekunder. For at blive ramt af disse dråber skal man derfor være tæt på smittesprederen, 1 meter eller en arms længde (0). Store dråber, der inhaleres, når almindeligvis ikke lungerne, men sætter sig i slimhinden i næse, øvre luftveje eller øjet hos modtageren. Lander dråberne på genstande, fx borde, kulisseskinner og udstyr, kan de give anledning til indirekte kontaktsmitte, hvis de ikke fjernes. Mikroorganismer, der smitter på denne måde, kan fx være meningokokker, mykobakterier og RS-virus. Ligeledes kan der dannes smittebærende aerosoler ved mange procedurer i forbindelse med undersøgelse, pleje, behandling og rengøring... Luftbåren smitte Dråbekerner Mindre dråber, der udslynges fra luftvejene, vil ofte nå at fordampe, inden de falder ned. Herved dannes der dråbekerner med en diameter under mikrometer, der er så små, at de kan inhaleres til de nedre luftveje. Dråbekerner kan holde sig svævende i et stykke tid, afhængig af aktivitet og turbulens i omgivelserne. Typiske eksempler på dråbekernesmitte er morbilli- og varicelvirus. 1

14 Støvbåren smitte Smitte via støv er ikke almindeligt. Forsøg har vist, at sedimenteret støv sjældent bevæger sig højere op end 0 cm over gulvniveau. Nogle bakterier tåler indtørring godt og kan overleve i lang tid i støv og indtørret sekret. Dette gælder stafylokokker, clostridier og i udpræget grad tuberkulosebakterier. Ved fugtproblemer og ombygning kan der forekomme smitte med skimmelsvampe, fx Aspergillus. Ved udgravninger omkring hospitaler er der risiko for smitte med Legionella. Hvor der er mange mennesker samlet og stor aktivitet, vil luften indeholde mange partikler, hvoraf en del er bakteriebærende. Det er vist, at antallet af partikler i luften er af stor betydning for infektionsrisikoen i forbindelse med fx hofte-alloplastikker. Det er mindre klart, hvor stor betydning det har i forbindelse med anden kirurgi eller forskellige procedurer på sengestuer. Tabel 1. Størrelser og faldhastigheder (afrundet) for luftbårne partikler, samt eksempler på de mikroorganismer, der kan bæres af partiklerne. Dråbekerner Støv Dråber Diameter < μm -0 μm > 0 μm Hyppigste Diameter μm 1 μm? Faldhastighed m/time 1,0 1 > 10 cm/min 1, > 0 cm/sek 0,0 0, > 0 Mikroorganismer, Eksempler morbilli, variceller og flere andre luftvejsvirus (men ikke RSvirus) stafylokokker, streptokokker, TB kighostebakterier, meningokokker, RS-virus Idet faldhastigheden er proportional med (partiklens diameter), ifølge Stokes lov (,) Almindeligvis, er de nedre luftveje beskyttet af svælg- og hostereflekser, samt det mucociliære system, der renser luftvejene for inhaleret støv og mikroorganismer. Personer, hvor disse beskyttelsesmekanismer er kompromitterede, er fx: patienter efter anæstesi patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) bevidsthedssvækkede patienter patienter i respiratorbehandling Ovenstående patientkategorier har øget risiko for luftvejsinfektioner, endogene såvel som eksogene... Vehikelbåren smitte Ved vehikelbåren smitte forstås spredning af infektion gennem kontamineret blod, vand, fødemidler, drikkevarer, medikamina eller sågar desinfektionsmidler, hvori mikroorganismerne under uheldige omstændigheder kan overleve og formere sig. Vehikelbåren smitte kan omfatte flere smittemåder: 1

15 Inokulationssmitte/blodbåren smitte Ved inokulationssmitte kan smitstoffet indpodes i læsioner i væv, hud eller slimhinde. Eksempel herpå er hepatitis B, C og HIV. Smitten sker fx ved uheld, hvor personale stikker eller skærer sig på kontaminerede kanyler eller knivblade. Smitte kan i visse tilfælde overføres til en recipient ved transplantation af væv eller transfusion af blod fra en inficeret donor, samt anvendelse af kontaminerede hætteglas, sprøjter mv. Alimentær smitte (fødemiddelbåren) Ved alimentær smitte, smittes en person ved at indtage forurenet mad eller drikke. Kendte eksempler på dette er infektioner forårsaget af Salmonella spp., norovirus eller hepatitis A virus. Kendte risikofaktorer for fødemiddelbåren smitte er servering af kød uden tilstrækkelig opvarmning, anvendelse af rå æg eller forurening af salater m.m. under fremstilling og opbevaring. Epidemier, som skyldes forurening af drikkevand, påvises kun sjældent i dagens Danmark, men i andre europæiske lande er set epidemier med fx parasitten Cryptosporidium. Legionella i vandforsyningen kan smitte personer med nedsat immunforsvar. Fækal-oral smitte Ved fækal-oral smitte findes mikroorganismen i fæces, som føres til munden via fækalt forurenede hænder, levnedsmidler eller genstande. Insektbåren smitte Omtales ikke yderligere i denne bog da det ikke er relevant for bogens overordnede emne.. Afbrydelse af smitteveje.1 infektionshygiejniske retningslinjer Spredning af smitstof på et hospital, sker ofte i forbindelse med procedurer inden for undersøgelse, behandling, pleje eller genoptræning. Alle procedurer bør derfor tilrettelægges og udføres med størst mulig hensyntagen til smitterisikoen. De generelle hygiejniske retningslinjer, der i dag følges af alle hospitaler, reducerer eller forhindrer kontaktsmitte og blodbåren smitte. Korrekt udført er de en af grundpillerne i hospitalets infektionsprofylakse.. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Udover de generelle infektionshygiejniske retningslinjer anvendes ved visse infektionssygdomme (se Afsnit ), supplerende retningslinjer tilrettelagt efter den aktuelle smittevej...1 Isolationsformer Ved mistanke om smitsom sygdom eller bærertilstand skal det så tidligt i forløbet som muligt afgøres om patienten skal isoleres, og hvilken isolationsform der skal anvendes. Isolation og ophør af isolation skal dokumenteres i patientens journal og skal revurderes med fastlagte intervaller. Isolation er påkrævet ved: Kontaktsmitte, som ikke kan forebygges ved de generelle retningslinjer alene Dråbesmitte, som ikke kan forebygges ved de generelle retningslinjer alene 1

16 Luftbåren smitte.. De fleste patienter med smitsomme sygdomme kan placeres på flersengsstue (se alfabetisk liste over infektionssygdomme) under forudsætning af, at de generelle retningslinjer overholdes, se Afsnit... Isolation på flersengsstue/barrierepleje Ved isolation på flersengssstue erstattes den fysiske barriere, som findes på enestue, af en funktionel barriere, der sikrer en øget bevidsthed om overholdelse af de hygiejniske retningslinjer. De generelle infektionshygiejniske retningslinjer er naturligvis altid gældende og skal sikre, at der ikke overføres smittekim fra den isolerede patient til omgivelserne ved kontaktsmitte. For at sikre optimal barrierepleje skal alle implicerede, også patienter og pårørende, kunne overholde retningslinjerne, og er dette problematisk skal enestue vælges. Vælger man at isolere patienten på flersengsstue, udvælges et egnet isolationsområde, der bør være placeret længst væk fra døren, området afmærkes fx med aftørbare skærme eller afmærkningstape på gulvet. Der skal minimum være en meter (, 0) til nabopatienten. Døren til patientstuen mærkes med isolation på flersengsstue, og på indersiden af sengestuens dør opsættes planche med aftagningsprocedure af værnemidler. Patienten skal have eget bad og toilet, ellers skal der foretages overfladedesinfektion efter brug. Sundhedspersonale skal ved alle pleje- og behandlingsopgaver hos patienten anvende værnemidler. Maske og beskyttelsesbrille eller maske med visir anvendes ved risiko for stænk og sprøjt i ansigtet. Efter patientkontakt skal der foretages håndhygiejne. Ved spild af sekreter og ekskreter tørres det spildte op med cellestof, evt. vaskes med vand og sæbe, hvorefter der udføres pletdesinfektion med egnet desinfektionsmiddel. Med hensyn til håndtering af snavsetøj, affald og urene utensilier henvises til Afsnit... Kohorteisolation Ved ophobet forekomst af infektioner (udbrud) kan patienter med samme smitsomme sygdom med fordel plejes på samme flersengsstue eller i et helt adskilt afsnit i en afdeling. Det understreges at generelle/supplerende retningslinjer overholdes, dvs. værnemidler skal skiftes mellem hver patient. Patientstuens eller afdelingens isolationsmæssige status opretholdes, indtil den sidste af en gruppe smittede eller udsatte patienter er smittefri. Isolationsretningslinjerne tilpasses sygdommens smittemåde. Kohorteisolation anvendes ved fx RSV-infektion, fnat eller viral gastroenteritis... Enestue Anvendes til isolation af patienter ved risiko for kontaktsmitte og dråbesmitte, når barrierepleje på flersengsstue eller kohorteisolation ikke er tilstrækkelig. Enestue udgør en fysisk barriere, når patienten bliver på stuen og døren holdes lukket. Enestuen bør være udstyret med eget bad og toilet. Kan patienten ikke tildeles eget bad og toilet, rengøres dette umiddelbart efter brug. Alternativt anvendes bækkenstol på stuen. Enestue anvendes fx ved MRSA, og ved smitsomme patienter der ikke kan samarbejde om afbrydelse af smittevejene... Isolationsstue med sluse Anvendes til isolation ved luftbåren smitte, eller når enestue/flersengsstue ikke er tilstrækkelig. Der er kontrolleret undertryksventilation i sengestuen, slusen og bad/toilet samt skyl- 1

17 lerummet i forhold til omgivelserne uden for isolationsenheden. Ventilationen sikrer, at luften dirigeres fra mindre kontaminerede områder til mere kontaminerede områder og at udledning af luften sker til det fri. Dette kan kun lade sig gøre, hvis vinduer og døre holdes lukkede, når stuen er i brug, og dørene i slusen ikke åbnes samtidig. Patienten må normalt ikke forlade sengestuen, så derfor bør al undersøgelse, pleje og behandling kunne foregå på sengestuen. Isolationsstuens indretning og ventilation beskrives i Bilag I, Afsnit. Isolationsstue med sluse, anvendes ved multiresistent TB, præpandemisk influenza(fase -) samt morbilli og variceller... Karantæneafsnit I helt specielle tilfælde kan der blive tale om at isolere større grupper af patienter i karantæneafsnit, se i øvrigt Håndbog i sundhedsberedskab (, bilag).. og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer infektionshygiejniske retningslinjer gennemgås i venstre kolonne i nedenstående skema. infektionshygiejniske retningslinjer gælder i forhold til alle patienter i alle plejebehandlings- og undersøgelsessituationer. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer anvendes ved dråbesmitte, luftbåren smitte og visse infektionssygdomme, som smitter ved kontakt. infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer..1 Håndhygiejne Hånddesinfektion og håndvask er de vigtigste forholdsregler til hindring af smittespredning. Hånddesinfektion er førstevalg. Der er flere fordele ved at bruge hånddesinfektion frem for håndvask: Betydelig større reduktion af bakterieantallet på hænderne. Det skåner hænderne. Det sparer tid. Kræver ikke en håndvask og kan udføres tæt på patienten. Håndhygiejne skal udføres før rene procedurer og efter urene procedurer, fx: før og efter pleje-, behandlings- og undersøgelsesopgaver Før og efter kontakt med brudt hud og slimhinde (fx kontakt med sår, katetre, dræn, sonder, tuber mm). Før aseptiske og invasive procedurer Før håndtering af sterilt og desinficeret udstyr. Før måltider og håndtering af madvarer..1 Håndhygiejne Håndhygiejne skal altid udføres når isolationsstuen forlades og værnemidler er aftaget. 1

18 infektionshygiejniske retningslinjer Mellem uren og ren opgave hos samme patient Efter kontakt med forurenede genstande, udstyr og overflader. Efter urene opgaver, fx kontakt med slimhinde, blod, sekret, urin og afføring. Det gælder også efter toiletbesøg, hoste, nys og næsepudsning. Efter brug af handsker Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Ved våde eller synligt forurenede hænder med sekreter, ekskreter, blod eller andet biologisk materiale skal hænderne vaskes før der foretages hånddesinfektion. Patientens og de besøgendes håndhygiejne Patientens håndhygiejne er også en vigtig forholdsregel til hindring af smittespredning. Patient og besøgende bør tilskyndes til håndhygiejne og have mulighed for at gennemføre denne... Værnemidler Værnemidler omfatter udstyr, der bæres af sundhedspersonale, og som har til formål at: beskytte sundhedspersonalet imod smitte med mikroorganismer forhindre sundhedspersonalet i at videregive smitte Handsker Handsker anvendes for at beskytte hænderne mod forurening med blod, sekret og ekskret og derigennem at forhindre kontaktsmitte. Der bør anvendes handsker af god kvalitet og pasform. Der skal anvendes CE-mærkede medicinske engangshandsker. Handsker af latex bør foretrækkes pga. en god barriereegenskab over for mikroorganismer. I tilfælde af latexallergi forefindes latex-fri alternativer, såsom handsker af nitril eller neopren. Procedure for brug af handsker (Bilag ) Ved nogle virus (ikke kappebærende virus fx norovirus samt sporedannende mikroorganismer fx Clostridium difficile) skal der udføres håndvask med efterfølgende hånddesinfektion, da alkohol alene ikke har den ønskede desinficerende effekt... Værnemidler Værnemidler anvendes altid ved direkte patientkontakt og kontakt til patientens udstyr/inventar. Handsker Handsker skal anvendes ved al direkte kontakt med patient og patientens udstyr/inventar for at reducere den mikrobielle forurening af hænderne og forhindre kontaktsmitte. 1

19 infektionshygiejniske retningslinjer Maske/beskyttelsesbriller Ved risiko for stænk eller sprøjt til ansigtets slimhinder (øjne, næse, mund) med blod, sekret eller ekskret anvendes kirurgisk maske og beskyttelsesbriller eller kirurgisk maske med visir. Der skal anvendes masker, som opfylder kravspecifikationer angivet i DS-EN 1 (der findes to forskellige kirurgisk masker, type 1 og type. Der er ingen data for at den ene maske yder bedre beskyttelse frem for den anden). Efter brug eller når stuen forlades, kasseres masken. Gå aldrig med masken parat omkring halsen, fordi hænderne forurenes ved berøring af masken. Udfør håndhygiejne umiddelbart efter at maske, briller eller visir er aftaget. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Maske Kirurgiske masker bruges til at beskytte brugeren mod dråbesmitte ved risiko for stænk og sprøjt til ansigtets slimhinder (næse og mund). Ved dråbesmitte er det tilstrækkeligt at de, som befinder sig inden for en radius af ca.1 meter fra patienten, bærer maske. Efter brug eller når sengestuen forlades kasseres masken. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at maske er aftaget. Kirurgiske masker kan også bruges til at forhindre smitte fra den, der bærer masken ved at hindre spredning af dråber fra næse og mund. Patienter med infektioner, som smitter fra luftvejene, kan ved transport gennem hospitalet med fordel bære kirurgisk masker. Åndedrætsværn Ved risiko for luftbåren smitte skal der anvendes åndedrætsværn med P filter, af typen FFP. Åndedrætsværnet tages på i slusen og bæres konstant på sengestuen. Efter brug aftages åndedrætsværnet i slusen og kasseres. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at åndedrætsværnet er aftaget. For at sikre, at åndedrætsværnet passer i størrelse, slutter tæt og dermed yder den forventede beskyttelse, skal alle brugerne gennemføre en maske-tilpasningskontrol. Tilpasningskontrollen er almindeligvis beskrevet af fabrikanten eller leverandøren af det anvendte åndedrætsværn. Bemærk at personale, der benytter FFP sammenlagt kun må arbejde timer med denne maske pr vagt. Ved aerosoldannende procedurer som fx bronkoskopi hos patienter med lungetuberkulose eller influenza anbefales det, at der anvendes FFP åndedrætsværn 1

20 infektionshygiejniske retningslinjer Plastforklæde/engangsovertrækskittel Plastforklæde eller engangsovertrækskittel anvendes for at forhindre tilsmudsning af arbejdsdragt og dermed risiko for kontaktsmitte. Engangs- og flergangsovertrækskittel med lange ærmer skal være med fugtbarriere eller væskeafvisende. Plastforklæde eller engangskittel kasseres straks efter brug. Vælger man at anvende flergangsovertrækskittel lægges den umiddelbart efter brug i snavsetøjspose. Ved aftagning af kitlen/forklædet skal man være opmærksom på ikke at berøre den forurenede yderside. Der udføres håndhygiejne umiddelbart efter aftagning. Ved arbejde med mindre børn foretrækkes overtrækskittel, fordi børnene ofte tages op og holdes op ad uniformen. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Beskyttelsesbriller eller visir Beskyttelsesbriller eller visir bruges til at beskytte brugeren mod dråbesmitte ved risiko for stænk og sprøjt i øjnene. Ved dråbesmitte skal de, der befinder sig inden for en radius af ca.1 meter fra patienten, bære beskyttelsesbriller eller visir. Engangsovertrækskittel Kontaktsmitte: Engangsovertrækskittel med lange ærmer anvendes ved direkte kontakt med patient og patientens udstyr/inventar. Efter brug, eller når sengestuen forlades, bortskaffes kitlen. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at kitlen er aftaget. Efter forudgående risikovurdering kan der ved enkelte infektionssygdomme anvendes plastforklæde. Dråbesmitte: Engangsovertrækskittel anvendes ved direkte kontakt med patient og patientens udstyr/inventar eller af de, der befinder sig inden for en radius af ca. 1 meter fra patienten. Efter brug, eller når sengestuen forlades, bortskaffes kitlen. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at kitlen er aftaget. Efter forudgående risikovurdering kan der ved enkelte infektionssygdomme anvendes plastforklæde. Luftbåren smitte: Overtrækskittel tages på i slusen og bæres konstant på sengestuen. Kitlen aftages i slusen og bortskaffes. Håndhygiejne udføres umiddelbart efter at kitlen er aftaget. Hovedbeklædning Brug af hovedbeklædning er normalt ikke påkrævet ved pleje og behandling af patienten. Er der stor risiko for stænk og sprøjt kan personalet anvende hovedbeklædning. Skoovertræk Anbefales ikke. 0

21 infektionshygiejniske retningslinjer.. Patientens udskillelser Det er vigtigt at være opmærksom på følgende forhold: Brug altid handsker, evt. plastforklæde, ved kontakt med patientens udskillelser og undgå sprøjt og stænk. Patienten skal instrueres i at dække mund og næse med engangslommetørklæder ved hoste og nys og opsamle ekspektorat på forsvarlig måde. Forbindinger skal fæstnes godt og dække hele såret. Forbindingerne skiftes så ofte at gennemsivning undgås. Drænagesystemer skal sikres, så lækage til omgivelserne undgås. Ved fistler med ekstern sekretion bør man overveje brug af stomipose. Ved procedurer i patientens luftveje (intubation, sugning osv) forekommer der stænk og sprøjt med sekret og evt. blod. Derfor skal personalet, der udfører proceduren beskytte sig med handsker, maske, briller eller visir, samt plastforklæde Urin, afføring og flydende materialer (blod, sekret, ekskret) fra patienten skylles ud i bækkendekontaminatoren eller i toilet. Engangsbleer, hygiejnebind, forbindinger og tømte urin-/stomi- /drænposer emballeres i lukket plastpose og bortskaffes som dagrenovation. Forbindinger eller lignende, som er gennemvædet (dvs. drypper, hvis det sammenpresses) med blod eller vævsvæsker bortskaffes som klinisk risikoaffald. Drænposer/flasker, der ikke kan tømmes, bortskaffes som klinisk risikoaffald. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Rækkefølge for påtagning og aftagning af værnemidler (Se bilag vedr. påtagning og aftagning af værnemidler)... Patientens udskillelser Ved infektioner, som smitter fra luftvejene, kan det i visse situationer, fx under transport, være aktuelt at patienten bærer maske. Ved respiratorbehandling bør man være opmærksom på om de antimikrobielle respirationsfiltre, der anvendes, har den bedste bakterielle og virale filtreringseffekt ifølge DS/EN 1-1. Ved respiratorbehandling kan man overveje brug af lukket sugesystem (multiple-use closed suction catheter). 1

22 infektionshygiejniske retningslinjer.. Utensilier (udstyr, instrumenter) Udstyr og instrumenter rengøres, desinficeres eller steriliseres ifølge oversigten over anbefalinger for dekontaminering og sterilisation af kritisk udstyr, semikritisk udstyr og ikke-kritisk udstyr. Desinfektion kan udføres med varme eller med kemiske midler. Desinfektion med fugtig varme er den sikreste, billigste og mest miljøvenlige metode, så varmedesinfektion skal foretrækkes, når det er muligt. Udstyr, der ikke tåler varmedesinfektion, eller hvor denne ikke er tilgængelig, desinficeres med egnet desinfektionsmiddel. Vedr. valg af desinfektionsmidler se Råd og anvisninger om desinfektion, seneste udgave. Alt engangsudstyr kasseres efter brug... Snavsetøj Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Hold det aldrig op ad uniformen, men tag snavsetøjsposen med ind på sengestuen og placer snavsetøjet direkte i posen. Snavsetøj, der er gennemvædet med blod, sekret eller ekskret, skal emballeres, så væsken ikke trænger gennem snavsetøjsposen undervejs til vaskeriet. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer.. Utensilier (udstyr, instrumenter) Udstyr/utensilier tages kun med på stuen, hvis det kan rengøres/desinficeres, alternativt anvendes engangsudstyr. Pleje- og undersøgelsesudstyr (BT-apparat, stetoskop, handsker, osv.) skal kun bruges til den isolerede patient og opbevares på sengestuen, evt. i slusen/forrum indtil isolationen ophører. Flergangsudstyr desinficeres i afdelingens skyllerum med mindre at der er tilknyttet skyllerum til sengestuen. Udstyret transporteres direkte til afdelingens skyllerum og desinficeres derefter. Større, mobilt udstyr som EKG-apparat, røntgenapparat og andet udstyr og hjælpemidler, som ikke tåler varmedesinfektion, desinficeres med egnet desinfektionsmiddel, inden det forlader sengestuen. Vedr. valg af desinfektionsmiddel se Råd og anvisninger om desinfektion, seneste udgave... Snavsetøj Kontakt- og dråbesmitte: Snavsetøj bortskaffes som almindeligt snavsetøj. Inden snavsetøjsposerne bringes videre til vaskeriet skal de fyldte poser anbringes i afdelingens skyllerum/affaldsrum med mindre at der er tilknyttet skyllerum til sengestuen. Luftbåren smitte: Snavsetøj bortskaffes ifølge hospitalets retningslinjer. Snavsetøjsposen opbevares i slusens urene zone eller sengestuens toilet/skyllerum, inden den bringes videre til vaskeriet.

23 infektionshygiejniske retningslinjer.. Affald Affald bortskaffes som dagrenovation med mindre at det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, som omfatter stikkende og skærende affald samt engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsvæske, som vil dryppe ved sammenpresning. I øvrigt følges hospitalets regler for sortering og emballering af affald. Undgå stik- og skæreuheld ved at skarpe og spidse genstande emballeres direkte i brudsikker beholder så tæt på brugsstedet som muligt. Beholderen bortskaffes som klinisk risikoaffald... Rengøring Stuen, inventar, berøringspunkter og andre flader, som kan blive forurenet, rengøres regelmæssigt med almindelige rengøringsmidler. Spild af blod, sekret eller ekskret optørres straks med egnet engangsmateriale. således at der ikke er synligt spild tilbage. Brug altid handsker og vær påpasselig, hvis der er glasskår eller andre stikkende og skærende genstande i. Er der tale om mindre mængder spild, er almindelig rengøring herefter tilstrækkelig. Ved større mængder spild foretages aftørring herefter med egnet desinfektionsmiddel. Vedr. valg af desinfektionsmidler se Råd og anvisninger om desinfektion, seneste udgave. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer.. Affald Hospitalets regler for sortering og emballering af affald følges. Kontakt- og dråbesmitte: Fyldte affaldsposer anbringes i afdelingens skyllerum/affaldsrum med mindre at der er tilknyttet skyllerum til sengestuen. Luftbåren smitte: Affaldsposen opbevares i slusens urene zone eller sengestuens toilet/skyllerum inden endelig bortskaffelse... Rengøring Rengøringspersonalet anvender personlige værnemidler som plejepersonalet. Daglig rengøring: Sengestue, inventar, udstyr samt bad og toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Kontaktpunkter (fx håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæder, toiletsskylsknap, klokkesnor og kontakter til lys og på udstyr) desinficeres med egnet desinfektionsmiddel Vedr. valg af desinfektionsmidler se Råd og anvisninger om desinfektion, senest udgave. Gulv vaskes med almindelige rengøringsmidler. Der anvendes rene klude og mopper, som bortskaffes som alm. snavsetøj jf. lokale retningslinier. Spande og andet rengøringsudstyr desinficeres med relevant desinfektionsmetode. Slutrengøring Se..1 (ophævelse af isolation).. Laboratorieprøver Alle prøver skal emballeres og transporteres forsvarligt. Undgå at forurene prøveseddel og emballage på ydersiden. Ved.. Laboratorieprøver Der medtages kun de nødvendige prøvetagningsglas på sengestuen. Undgå at forurene prøveseddel og emballage på ydersi-

24 infektionshygiejniske retningslinjer postforsendelse anvendes kuverter beregnet til formålet. Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer den. Der anvendes engangsstaseslange. Følg lokale instrukser... Orientering til patienten se juridiske afsnit... Mærkning af stuen Sengestue og tilhørende toilet skal mærkes med opslag på døren. Opslaget skal give information om isolationsform og hvilke værnemidler der skal benyttes på stuen. Desuden skal angives, hvor besøgende og andet personale kan henvende sig for nærmere information... Praktisk arbejde i slusen/forrum Slusen opdeles i en ren og en uren zone. I den rene zone iføres værnemidler og i den urene zone aftages værnemidler. Slusen skal ikke fungere som opbevaringsrum, men kun rumme rene værnemidler og snavsetøjssække/affaldspose til brugte værnemidler. Nødvendigt udstyr opbevares i slusen på anvist sted. Løs kittel eller overtøj hænges i ren zone. Sengestue uden sluse/forrum: Her kan de to zoner være lige inden for døren på sengestuen eller den rene zone placeres lige uden for døren, og den urene zone placeres på sengestuen. Løs kittel eller overtøj hænges i ren zone...1 Bestik og service Der anvendes almindeligt bestik og service. Det brugte bestik og service varmedesinficeres i opvaskemaskine eller returneres til centralkøkkenet efter aftale. Madaffald bortskaffes som dagrenovation.

25 infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer..1 Dokumenter Patientens journal og andre dokumenter bør ikke medbringes på sengestuen. I tilfælde hvor der er behov for at medbringe observationsskemaer og lignende på sengestuen, skal man være opmærksom på at der ikke sker en forurening af materialet. Alternativt opbevares nødvendige observationsskemaer i plastlommer, der ikke tages ud fra stuen, men kasseres...1 Besøgende Besøgende skal henvende sig til personalet før besøg. Personalet skal informere de besøgende om forholdsreglerne og vejlede dem i brug af værnemidler, såfremt de deltager i patientplejen. De besøgende bør ikke færdes rundt i afdelingen eller besøge andre på hospitalet efter sygebesøget. Forældre og evt. andre pårørende som er medindlagte hos et isoleret barn/patient er medisoleret og de samme forholdsregler gælder derfor for dem som for patienten mht. ophold/ikke ophold uden for stuen...1 Patientens seng, sengebord og andet udstyr ved udskrivelse Ved udskrivning sendes dyner og puder til vask. Madrasser med aftørbar overflade rengøres med almindelige rengøringsmidler og evt. desinficeres. Madrasser, som ikke tåler rengøring sendes til lavtryksautoklavering. Seng og sengebord afvaskes med almindelige rengøringsmidler. Udstyr, der genanvendes til flere patienter, se i Råd og anvisninger om desinfektion i Sundhedssektoren, seneste udgave (ref. )

26 infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer..1 Ophævelse af isolation Patienten: Ved ophør af isolation og fortsat behov for indlæggelse, skal patienten efter bad iføres rent tøj og placeres i en ren seng. Vær opmærksom på desinfektion og bortskaffelse af patientens personlige ting. Ved oprydning, rengøring og desinfektion af isolationsstuen bruger personalet inkl. rengøringspersonalet de samme værnemidler, som under isolationen. Slutrengøring: Sengestue, inventar, udstyr samt bad og toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Toiletbørste og toiletrulle kasseres Efterfølgende foretages desinfektion af seng, sengebord, stole/borde, udstyr, skærme, vandrette flader og kontaktpunkter (fx håndtag, vandhaner, toiletsæder, toilet- skyls knap, klokkesnor og kontakter til lys og på udstyr) desinficeres med egnet desinfektionsmiddel Vedr. valg af desinfektionsmidler se Råd og anvisninger om desinfektion, senest udgave. Gulv vaskes med almindelige rengøringsmidler. Der kan i særlige tilfælde være behov for desinfektion af gulvet. Dyne og hovedpude desinficeres Madrasovertræk rengøres og desinficeres, alternativt sendes madrassen til lavtryksautoklavering eller kasseres. Sengeforhæng og badeforhæng sendes til vask, alternativt anvendes engangsforhæng. Gardiner med synlig forurening sendes til vask. Ved luftbåren smitte sendes gardiner altid til vask.

27 infektionshygiejniske retningslinjer Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Ubrugt engangsudstyr: Alt engangsudstyr, som har ligget fremme på sengestuen under isolationen, kasseres. Utensilier (udstyr, instrumenter): Se de supplerende hygiejniske retningslinjer om utensilier... Hjælpemidler: Kørestole, rollatorer, gangbukke, krykstokke mm skal rengøres og desinficeres Telefon, fjernsyn, fjernbetjening etc. afvaskes med almindelige rengøringsmidler efterfulgt af desinfektion med egnet middel. IT- Udstyr: Tastaturoverflade og mus rengøres og desinficeres. Blade, aviser : Kasseres Mors: Ved istandgørelse efter mors overholdes de samme infektionshygiejniske retningslinjer som under isolationen. Sår og andre åbninger skal være dækkede med nyskiftede forbindinger. Sengetøj og patient tøj skal være synlig rent. Maske og beskyttelsesbriller anvendes kun hvis der er risiko for stænk og sprøjt. Umiddelbart før transporten aftørres sengeheste samt sengegavle med desinfektionsmiddel...1 Undersøgelse og behandling uden for stamafdelingen (transport) Patienter i isolation skal kunne modtage undersøgelse og behandling som ellers. Hvis patienten skal til undersøgelse og behandling udenfor isolationsstuen, skal følgende iværksættes: Modtagende afdeling informeres forinden. Det er vigtigt at sikre sig, at modtagende afdeling kan fortsætte isolationen, og at transporten foregår under nedennævnte retningslinjer: