Kristus, enden på loven

Transkript

1 7 Kristus, enden på loven TIL SABBATTEN 17. MAJ 2014 Ugens vers Introduktion For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror. (Rom 10,4). Et kendt blad havde en fuldsides annonce med en overskrift, som sagde: Opnå udødelighed! (det er ikke en spøg). Men på en måde var det en spøg; for annoncen sagde videre: Kontakt os for en gratis brochure om, hvordan du kan efterlade en velgørende arv, som for evigt vil give gaver i dit navn. Forfattere, forskere, filosofer og teologer har i flere tusind år kæmpet med spørgsmålet om døden, og hvad den betyder for meningen med vores liv. Så selv om annoncen i sidste ende ikke var særlig vellykket, var det en smart måde at hjælpe mennesker til at håndtere deres dødelighed på. Som en modsætning er vi gennem hele Det Nye Testamente blevet vist den eneste måde, hvorpå vi kan opnå udødelighed, nemlig gennem tro på Jesus i modsætning til at holde loven selv om vi skal holde den. Lydighed mod loven er slet ikke i modstrid med nåden; tvært imod er det, hvad vi forventes at følge som et resultat af at modtage Guds nåde. I denne uge fortsætter vi med vores studium af lov og nåde. Ugens tekster Rom 5,12-21; 6,15-23; 7,13-25; 9,30-10,4 Gal 3,

2 SØNDAG 11. MAJ 2014 Synden blev større Selv om loven påpeger synden, har den ikke kraft til at frelse os fra den. Denne manglende kraft viser os hen til vores behov for Jesus, syndens eneste løsning. Rom 5,12-21 Hvordan fremstilles budskabet om Guds nåde i disse vers? Læg mærke til den gentagne forbindelse mellem synd og død i dette afsnit. Igen og igen optræder de i umiddelbar sammenhæng med hinanden. Og det skyldes, at synd, som er overtrædelse af Guds lov, fører til død. Læs nu Rom 5,20. Da loven kom til, blev synden større i den forstand, at loven tydeligt definerede, hvad synd er. Men i stedet for at påpege det naturlige resultat af synden, som er død, siger Paulus: Blev synden større, er nåden blevet så meget desto større. Uanset hvor frygtelig synden altså er, er Guds nåde tilstrækkelig til at dække over den for dem, som i tro tager imod hans løfter. På grund af oversættelsen af 1 Joh 3,4 ( synd er lovbrud ), begrænser mange synd til kun at være overtrædelse af de ti bud. Men det er en mere korrekt oversættelse at sige: synd er lovløshed (anomia). Alt, som er imod Guds principper, er synd. Så selv om de ti bud endnu ikke formelt var blevet givet, da Adam spiste af den forbudte frugt, overtrådte han Guds befaling (1 Mos 2,17), og var derfor skyldig i synd. Det er netop gennem Adams synd, at dødens forbandelse har ramt hver eneste generation af mennesker (Rom 5, ). I modsætning til Adams ulydighed førte Jesu trofasthed mod Guds lov til håbet om evigt liv. Selv om han blev fristet, syndede han aldrig (Hebr 4,15). I Romerbrevet lovpriser Paulus Jesu retfærdighed og lydighed, som resulterer i evigt liv (Rom 5,18-21) for alle dem, som tager imod det. Som den anden Adam holdt Jesus loven fuldkomment og brød dødens forbandelse. Hans retfærdighed kan nu blive den troendes retfærdighed. En person, som er dømt til døden som følge af den første Adams synd, kan nu tage imod livets gave ved at modtage den anden Adams, nemlig Jesu retfærdighed. 67

3 MANDAG 12. MAJ 2014 Lov og nåde Noget af det, der er vanskeligst at forstå for en kristen, er den rolle, som loven bliver ved med at have for en, som er frelst af nåde. Hvis den troende opnår retfærdighed, fordi Jesu liv og død er tilstrækkelig, hvorfor er det så stadigvæk nødvendigt at holde loven? Dette spørgsmål giver endnu en anledning til at gentage en hovedpointe: det var aldrig meningen, at loven skulle frelse. Dens hensigt efter syndefaldet var at definere synd. Men korset fjerner ikke et menneskes pligt til at følge Guds lov, lige så lidt som en fritagelse for straf for en overskridelse af fartgrænsen betyder, at man nu kan blive ved med at overskride den. Rom 6, Hvad er ifølge denne tekst konsekvenserne af at leve et liv i nåde? Læg specielt mærke til vers 12, 15 og 17. Nåde og lov er ikke modsætninger; de udelukker ikke hinanden. De er derimod stærkt forbundet med hinanden. Fordi loven ikke kan frelse os, viser den os, hvorfor vi har brug for nåde. Nåde er ikke imod loven, men imod døden. Vores problem var ikke loven i sig selv, men den evige død, som kom af at bryde den. Paulus advarer den kristne om at være på vagt over for at bruge den lovede nåde som en undskyldning for at synde (Rom 6,12. 15). Når Paulus opfordrer den kristne til ikke at synde, siger han egentlig: hold loven, vær lydig imod budene, for synd defineres af loven. Paulus havde altid ophøjet loven. Han havde vist, at der i loven ikke er nogen kraft til at frelse menneskene fra ulydighedens straf. Synderne må angre deres synd og ydmyge sig over for Gud, hvis retfærdige vrede de har forårsaget ved at bryde hans lov, og de må også udvise tro på Jesu blod som deres eneste middel for tilgivelse. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 393.) Til at tænke over Hvorfor er det så let at blive fanget af den forkerte logik, der siger, at fordi vi ikke frelses af loven, behøver vi ikke længere at adlyde den? 68

4 TIRSDAG 13. MAJ 2014 Jeg elendige menneske! Rom 7,13-25 Hvordan skal vi forstå disse vers? Taler Paulus om en uomvendt person, eller er dette den omvendtes erfaring? Hvad er begrundelserne for dit svar? Hvis du ikke er sikker på, hvem disse vers handler om, er du ikke alene. Teologer har i århundreder kæmpet med dette spørgsmål. Den, der beskrives her er en person, som glæder sig over Guds lov (det lyder ikke som en ikke-troende), men som synes at være en slave af synd (som ikke giver nogen mening, siden de kristne er blevet lovet kraft til at modstå synd). Efter at have set på argumenter fra begge sider, siger The SDA Bible Commentary: Paulus hovedhensigt med dette afsnit synes at være at vise det forhold, som findes mellem loven, evangeliet og den person, som er vækket til en alvorlig kamp imod synd i sin forberedelse for frelse. Paulus budskab er, at selv om loven har til hensigt at fremskynde og forstærke denne kamp, er det kun evangeliet om Jesus Kristus, som kan bringe sejr og befrielse. (The SDA Bible Commentary, 6. bind, s. 554.) Uanset hvordan vi ser på disse vers, må vi altid huske, at en person, som kæmper med synd, stadigvæk er i stand til at vælge det rigtige. Hvis dette ikke var tilfældet, ville alle Paulus (og andres) løfter om magt over synden være meningsløse. Og som vi ser i Matt 5, begynder en synd ofte, længe før handlingen begås. Dermed har en person brudt loven blot ved at tænke noget, der er syndigt. Normalt ville en sådan virkelighed være en kilde til stor frustration. Men i sammenhængen i Rom 7 kan det godt være, at personen er hjælpeløs; men han er ikke uden håb. For den, som lever i Ånden, tjener den altid tilstedeværende lov som en konstant påmindelse om, at befrielse fra fordømmelse kommer gennem Jesus (Rom 7,24-8,2). Til at tænke over Læs igen versene for i dag. Hvordan afspejler de din egen erfaring med Gud? Hvordan kan du, på trods af dine kampe, opleve det håb, som Paulus trods alt udtrykker her? 69

5 ONSDAG 14. MAJ 2014 Lovens mål Rom 9,30-10,4 Rom 9,30-10,4 Overskriften for denne uges bibelstudium er hentet fra Rom 10,4: For Kristus er enden på loven. Mange, som på forhånd har en negativ holdning til loven, fortolker automatisk teksten på følgende måde: Kristus gjorde loven overflødig. Men denne opfattelse går imod de mange henvisninger både i Romerbrevet og i andre dele af Det Nye Testamente, som omtaler lovens fortsatte betydning. Hvordan forklarer Paulus i disse vers, at vi frelses ved tro, ikke ved loven? Ligesom med resten af Romerbrevet er det Paulus hensigt i disse vers at vise den sande kilde til retfærdighed. Loven viser, hvad retfærdighed er; men den har ikke kraft til at gøre mennesker retfærdige. Paulus opstiller derfor et paradoks. De nationer (hedningerne), som ikke engang stræbte efter retfærdighed, har opnået det, mens Israel, som gik op i at holde en lov, der kunne føre til retfærdighed, ikke opnåede det. Paulus udelukker ikke jøderne fra retfærdighed; han siger heller ikke, at enhver ikke-jøde er retfærdig. Han siger ganske enkelt, at loven ikke bringer retfærdighed til en synder, enten han er jøde eller hedning. Mange jøder var oprigtige i deres ønske om retfærdighed; men deres nidkærhed var nytteløs (Rom 10,2). De var nidkære i deres ønske om at tjene Gud; men de ønskede at gøre det på deres egne præmisser. De havde taget en del af Guds åbenbaring (loven) og forvekslet den med kilden til deres frelse. Selv om loven er god, er den ikke god nok til at frelse et eneste menneske. I stedet for at gøre en person retfærdig fremhæver den faktisk en persons synd; den forstærker behovet for retfærdighed. Dette er grunden til, at Paulus beskriver Kristus som enden på loven. Han er ikke enden i den forstand, at han ophævede loven, men i den betydning, at han var lovens mål, han, som loven peger hen til. Loven leder en person til Kristus, når en angrende synder ser hen til ham for at blive frelst. Loven minder alle kristne om, at Kristus er vores retfærdighed (Rom 10,4). Til at tænke over De mennesker, som tager loven alvorligt, er altid i fare for at blive lovtrælle og for at fremvise deres egen retfærdighed. Hvordan kan vi vogte os for ikke at falde i denne meget udspekulerede grøft i vores ønske om at adlyde Guds lov? 70

6 TORSDAG 15. MAJ 2014 Vores opdrager I overensstemmelse med Romerbrevet er Paulus omhyggelig i Galaterbrevet med at forklare, at lovens hensigt er at definere synd og ikke at gøre folk retfærdige (Gal 3,19. 21). Gal 3,23-24 Hvilket billede bruger Paulus til at beskrive lovens hensigt? Hvad tror du, at dette billede betyder? Afhængig af oversættelsen beskrives loven i vers 24 som opdrager, lærer, opsynsmand, tugtemester. Det græske udtryk henviser til en slave i tjeneste hos en rig mand, som opdrager for hans søn. Det var opdragerens ansvar at sikre, at sønnen lærte selvdisciplin. Selv om opdrageren var en slave, havde han fået autoritet til at gøre det nødvendige for at holde sønnen på ret køl, også selv om det betød fysisk afstraffelse. Når sønnen blev voksen, havde opdrageren ikke længere nogen autoritet over ham. I lyset af forklaringen på en opdragers rolle, hvad tror du lovens hensigt er for den, som har modtaget frelse i Jesus Kristus? Selv om opdrageren ikke længere havde nogen myndighed over den voksne søn, var det forventet, at det, sønnen havde lært, ville gøre ham i stand til at fortage modne beslutninger. På samme måde er den kristne ikke under lovens fordømmende magt; men det forventes af vedkommende som en person, der har opnået modenhed, at han eller hun styrer sine handlinger i overensstemmelse med lovens principper. I tillæg til rollen som opdrager skulle loven også fungere som vogter af den troende, indtil troen kom (Gal 3,23). Her ser vi igen, at Jesus er enden eller målet for loven. Paulus understreger dette, når han siger, at loven førte os til Kristus, så vi kunne blive gjort retfærdige af tro (vers 24). Til at tænke over Læs nøje Gal 3,21. Hvad siger dette vers, som for altid bør fjerne enhver tanke om, at vi kan blive frelst ved at holde loven? Hvorfor er dette en så god nyhed? Del dit svar med klassen på sabbatten. 71

7 FREDAG 16. MAJ 2014 Læs Ellen White Loven åbenbarer synden for os, og får os til at føle vores behov for Kristus og flygte til ham for at få tilgivelse og fred, ved at udvise anger over for Gud og tro på vor Herre Jesus Kristus... Tibudsloven bør ikke så meget betragtes som forbud, men som barmhjertighed. Dens forbud er den sikre garanti for lydighedens lykke. Når den modtages i Kristus vil den frembringe en renhed i karakteren, som vil give os glæde i al evighed. For den lydige er den en beskyttende mur. Vi ser i den Guds godhed, som ved at åbenbare retfærdighedens uforanderlige principper for menneskene ønsker at beskytte dem imod det onde, som kommer af overtrædelse. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s ). Spørgsmål til drøftelse 1. Tal sammen i klassen om det fantastiske håb, som vi finder i Gal 3,21. Hvordan ser vi tydeligt nådens evangelium i dette vers? Hvorfor bør dette vers være den absolutte modgift mod lovtrældom? 2. Et gudfrygtigt liv er ikke valgfrit for dem, som kalder sig Guds børn. Mange velmenende personer understreger nødvendigheden af at opnå fuldkommenhed, hvis vi ønsker at komme ind i Guds rige. De, som tror dette, promoverer desværre ikke alene selvtilstrækkelighed som midlet til frelse; men de overser vores syndige menneskelige naturs virkelighed. Vi mennesker er nødt til at leve med nedarvede tilbøjeligheder til synd, og bliver hele tiden udsat for fristelser. Og endnu værre er de skuffelser, der kan komme til dem, som hele tiden ser på sig selv, og hvor godt de gør det på frelsens målestok. Hvem kan nogensinde stå mål i sammenligning med Guds hellighed og hans lov? Hvordan kan vi sikre os, at vi forsøger at leve gudfrygtigt og trofast samtidigt med, at vi vogter os for ikke at blive fanget af den teologi, der sætter sit håb om frelse til noget andet en Kristi retfærdighed, som dækker os? 3. Hvad er lovens mål? 72

8 DIALOG TIL SABBATTEN 17. MAJ 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Når man læser de ti bud, finder man også deri tidsbestemte udtryk: Som andre befalinger på den tid var de udtrykt til mænd. Kulturelt indbefattede man derved alle: også kvinder var naturligvis forbudt at slå ihjel. Vi har ikke slaver i dag som omtalt i det fjerde bud. Disse tidsbestemte vendinger modsiger ikke, at Guds lov udtaler universelle principper. Men de afslører, at Guds bud indeholder dybere indhold end blot bogstaven i de ti bud de er evige principper for rigtigt og forkert. Personligt kristenliv Uddybende spørgsmål Forstå det bedre Har jeg altid lyst til lydighed? Hvis ikke, hvordan kan det være, at jeg som kristen af og til har lyst til at leve i strid med Jesu vilje? Kan jeg af og til fristes af lyst til det, som jeg ikke ønsker? Giv eksempler og del dem evt. med din klasse. - Sker det, at jeg af og til følger de ydre religiøse skikke, selv om jeg inderst inde er selvoptaget og egoistisk? Hvordan bærer vi os i praksis ad med at få mere lyst til at følge de idealer, vi ønsker og har valgt os? Del praktiske råd med hinanden i klassen. Af og til bliver det lettere at forstå kristendommen, hvis man sammenligner med andre religioner. Syndsbegrebet er fx en afgørende forskel mellem kristentroen og islam. For islam er synd ulydige handlinger, og løsningen er, at man overgiver sig helt til Allahs vilje det er betydningen af selve ordet islam. For kristentroen er synd ikke bare handlinger, men også et brudt personforhold, hvor vi i mistillid har vendt os bort fra Gud. Vi har derfor brug for tilgivelse og forsoning, så forholdet til Gud kan genoprettes. Da vi ikke selv kan opnå en sådan forsoning, har Gud taget initiativ og er blevet menneske for at bringe forsoning og genoprettelse. Det er gennem tillid til Guds nåde i Jesus, at den kristne derfor vinder sejr over synd. Arvesynd er et ofte misbrugt og misforstået begreb. Egentlig betegner det, hvad vi har arvet som følge af Adams synd; men der er naturligvis forskellige opfattelser af, hvad det indebærer. Mange 73

9 DIALOG TIL SABBATTEN 17. MAJ 2014 kristne lærer, at vi er født med skyld, som vi altså har arvet fra Adam. Adventistteologer har altid konsekevent afvist en sådan forståelse. Vi er derimod enige om, at vi fødes ind i en situation, hvor vi har brug for en frelser. Vi kan ikke frelse os selv, men modtager evigt liv af Guds nåde i Jesus alene. Noter 74

10 NOTER Missionsberetningerne for 2. kvartal 2014, var desværre ikke klar fra Generalkonferencen ved redaktionens afslutning. Find missionsberetningerne på adventist.dk (i bunden af siden under genveje > Bibelstudium) eller benyt de eftersendte tryk, som hver menighed modtager, så snart de er klar. 75