Dansk betalings TV i komparativt perspektiv for perioden 1997 til 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk betalings TV i komparativt perspektiv for perioden 1997 til 2008"

Transkript

1 Dansk betalings TV i komparativt perspektiv for perioden 1997 til 2008 Udarbejdet for: Styrelsen for Bibliotek og Medier Marts 2010 Christian Edelvold Berg International Center for Business & Politics Copenhagen Business School 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion Debatten kort: Udtalelser i medierne De danske priser i perspektiv: Problemstillingen opridset Udviklingen i priser for betalings TV TV reklame Betalings TV abonnenter Indtægter på TV markedet i Infrastrukturelle forskelle Forskelle mellem Danmark og Sverige Original produktion Sammenfatning Kilder Figur 1: Simplificeret værdikæde... 4 Figur 2: Udgifter til TV i 2007 per capita i fordelt på type Figur 3: Udgifter til national original produktion 2006/2007 i per capita Figur 4: Markedet for TV programmer i Danmark fra private producenter (Excl. DRs og TV2 s egenproduktion in house) Table 1: Begreber... 6 Tabel 2: Total månedlig TV abonnements betaling i ARPU ( ) Tabel 3: TV reklame i pct. af total reklame Tabel 4: TV reklame omsætning i per Husholdning Tabel 5: Gennemsnitspriser for den kommercielle mål gruppe TRP i Tabel 6: Penetration af betalings TV i pct. af antal husstande for primære TV Tabel 7: Total antal betalings TV abonnenter i 1000 er Tabel 8: Udviklingen i Betalingsplatformes penetration (pct. af alle tv husstande baseret det primære TV sæt) Tabel 9: Befolkningstæthed målt som Befolkning per kvadratkilometer pr. 1. januar Tabel 10: BNP i PPP [købekraft] i $ pr. capita

3 1.0 Introduktion Den danske infrastruktur står med Boxers introduktion af den kommercielle del af det digitale terrestriske sendenet (DTT) over for en mulighed for øget konkurrence på betalingsmarkedet for TV. Gentagne gange er der i offentligheden gjort opmærksom på, at de danske priser for betalings TV er højere end i Sverige. Hensigten er at vurdere, om de danske priser for betalings TV er højere i europæisk kontekst, samt hvilke årsager der kan være til prisforskellen mellem det danske og svenske marked for betalings TV. Betalings TV er udtryk for, at kunderne køber adgang til et bestemt kabel, satellit, terrestrisk eller online distribution af indhold, som regel i form af kanaler eller enkelt programmer. I den forbindelse adskiller dette sig fra Free to air distibution ved at ekskludere de ikke betalende kunder. Kunderne har typisk valgmulighed mellem forskellige abonnementer med varieret eller komplementært kanal udbud. Udbydere af kanaler sælger disse til distributørerne, der videresælger kanal pakker til kunderne. Udbydere af kanaler har en interesse i at opnå højest mulig pris for deres vare for dermed at sikre en mere stabil omsætning end alene at være afhængig af reklamefinansiering. For internationale aktører med niche kanaler som eksempelvis Disney, Discovery mv. er det danske marked et supplement, hvor deres indhold med fordel kan distribueres for at opnå en skalafordel. Statens interesse er primært at sikre dansk originalproduceret indhold af forskellig art, men også at opretholde et varieret udbud af kanaler. Specielt det danske marked har en høj frekvens af dansk indhold, da samtlige primært anvendte kommercielle kanaler i større eller mindre grad får produceret dansk indhold. Betalings TV er medvirkende til at sikre fortsat produktion af dansk indhold, men ligeledes distribueres en række internationale kanaler uden dansk indhold. Distributørerne har samlet størstedelen af kanalerne i forskellige pakker og dermed begrænset den enkelte forbrugers valgfrihed. Argumentet herfor er, at en form for kollektiv finansiering er nødvendig for at begrænse prisen for den enkelte og dermed sikre et bredere udbud. Argumentet tager udgangspunkt i interessen for at sikre et bredt udbud af kanaler, som er i stand til at fungere på kommercielle vilkår. I den sammenhæng kommer distributørerne til at fungere som gatekeepere mellem udbydere af kanaler på den ene side og forbrugerne på den anden. I den danske debat fremstilles problemstillingen som værende, at til trods for et ønske om øget valgfrihed mellem både distributører og kanaler, så er der ingen garanti for, at det ændrer billedet med høje priser. I den sammenhæng kan der argumenteres for, at der i det danske 3

4 tilfælde har været en udvikling mod øget afhængighed af abonnementsindtægter samt faldende danske reklamepriser, som medvirkede til højere priser end i Sverige. Samtidig inddrages ikke i betragtningen, at andelen af betalingskanaler er steget markant som følge af den øgede penetration af betalings TV. Løsningen i form af kanalpakker har medvirket til at sikre et bredt udbud af kanaler med forskelligt indhold, men har samtidig bevirket, at distributørerne har opnået en rolle som gatekeeper mellemm udbydere af tv kanaler på den ene side og forbrugerne på den anden. Høje priser og begrænset markedskonkurrence kan ses som udtryk for markedsbegrænsninger. Dette i form af begrænset mobilitet mellem udbydere af betalings TV og en kobling mellem høj substitution mellem generalistkanaler, men begrænset mellem nichekanaler. Konkret kan der argumenteres for, at de etablerede kanalpakker optræder som klubber, hvor der er valgmulighed mellemm de forskellige pakker, som kan købes til og fra der kan tales om differentiering mellem pakkerne. Forbrugerne medvirker til kollektiv finansiering, hvad enten de ser de udbudte kanaler eller ej, hvilket reelt betyder at der er samme vilkår som ved licensfinansiering. Det primære problem er i den sammenhæng, at distributørerne optræder som gatekeeper for hvilke kanaler, der skal være i pakkerne og bestemmer dermed, hvilke kanaler der opnår mulighedsbetingelser for fortsat eksistens. Konkret kan disse problemstillinger ikke gennemgås alenee med udgangspunkt i markedet for betalings TV. Derfor bør der udføres en komparativ analyse af forskellen mellem Danmark og lande vi traditionelt sammenlignes med for at etablere et billede af, hvorvidt situationen i Danmark er så forskellig fra de andre, at der er behov for øget viden om vilkårene på det danske marked. Figur 1: Simplificeret værdikæde Den forenklede værdikæde illustrerer TV stationernes vej til forbrugerne. Traditionelt forklares finansiering af TV kanaler med det duale marked, hvor indholdet sælges til publikum, som så sælges til annoncører. Dette var den måde kommercielt TV med analog distribution primært blev finansieret på. Med det nuværende marked skal abonnementsindtægterne inddrages, da disse for visse kanaler kan udgøre store dele af omsætningen. Forudsætningen for adgang til TV at markedet er indhold (uden indhold, intet publikum). I den sammenhæng er det nødvendigt huske at til trods for, at økonomisk teori påpeger begrænsede marginale omkostninger af 4

5 programudsendelse til en ekstra enhed publikum, så skal disse trods alt finansieres på baggrund af et budget til indkøb af programmer. Problemstillingen er her, at der ved indkøbstidspunktet ikke kan forudsættes hverken eksakte seertal eller annoncørefterspørgsel efter reklame. TV stationerne konkurrerer om publikum med programmer og programlægning. Samtidig konkurreres der også om annoncører, der kan være mere interesserede i at have deres produkt koblet til bestemte programtyper frem for andre. Udgangspunktet for drift er dermed betinget med usikkerhed, da det er seerne, der genererer omsætning qua muligheden for at sælge reklametid. Indholdsindkøb må forudsættes at ske på baggrund af forventninger om muligheden for afsætning af programmerne til publikum enten i form af abonnement på kanalen, reklamesalg eller en kombination. En udfordring for TV markedet er, at indhold kan købes eller produceres. Produktion og coproduktioner er mere omkostningsfyldte end indkøb. Samtidig oppebæres der en risiko grundet manglende sikkerhed for, at investeringen kan betale sig. TV markedet er præget af høj risiko ved beslutning om egen og co produktioner, som er nationalt udviklet. Udenlandske afprøvede formater eller indkøbte programmer er mere sikre at anvende. For at sikre produktion af nationalt indhold vil en form for kollektiv finansiering være nødvendig som følge af, at godet er ikke rivaliserende. Investeringsniveauet i original produktion på de enkelte markeder kan således være forskelligt og medvirke til prisforskelle. TV stationerne kan tilbyde deres TV kanaler til distributører på forskellige platforme. TV2 og SBS TV kan således tilbyde deres kanaler til distributører som Yousee, Canal Digital, Stofa, Boxer mv. mod opkrævning af et beløb hos forbrugeren. Distributøren kan i forhold til deres platforme så beslutte, hvordan og hvorvidt de ønsker at tilbyde kanalerne til forbrugerne. Omvendt kan TVstationerne også tilbageholde deres kanaler fra bestemte distributører. Boxer kan eksempelvis ikke (endnu) tilbyde Viasat kanalerne, fordi stationen ønsker en grad af programeksklusivitet (2009), som dermed kan anvendes på egne platforme. Endelig er der forbrugeren tilbage, der kan vælge hvilken pakke vedkommende ønsker, som regel (men ikke altid) i kombination med en mindre grad af valgfrihed hos enkelte aktører. Det relevante spørgsmål i den sammenhæng er, hvorvidt de danske forbrugere betaler mere for TV end forbrugere i andre lande. Ved gennemgangen af tallene vil begreberne markedsfejl, gode karakteristika, kollektiv finansiering og etableringsudgifter blive anvendt. Disse er beskrevet kort i nedenstående tabel. 5

6 Table 1: Begreber Markedsfejl Gode karakteristika Kollektiv finansiering Høje etableringsudgifter Markedsfejl er inden for allokeringsteori udtryk for, at markedet ikke er i stand til at fordele ressourcerne effektivt, hvilket bl.a. er en problemstilling for TV markedet grundet høje etableringsomkostninger for distribution på den ene side og finansiering af kanalernes indhold på den anden. TV kanaler er ikke rivaliserende i forbrug forstået sådan, at det ingen forskel gør om en, tusind eller en million personer forbruger godet samtidig. Dette medvirker til potentialet for free riding og dermed, at finansieringen af TV bør indeholde en form for fælles/kollektivt finansiering. Konkret kan kanalerne enten optræde som offentlige goder, hvis de er ikke ekskluderende, eller som klubgoder, hvis de er ekskluderende som eksempelvis betalingsfjernsyn. I betalingsfjernsynstilfældet bliver abonnenterne medlem af en klub, hvor de medvirker til at finansiere kanaler sammen med de andre abonnenter. Jo større klubben er, desto billigere kan de i princippet opnå godet, eller alternativt, desto flere kanaler kan de opnå adgang til. Markedskonkurrencen på betalings TV begrænses oprindeligt og til dels stadig som følge af høje etableringsomkostninger. Lægningen af kabler er eksempelvis omkostningsfyldt. På den måde kan der etableres strukturelle markedshindringer for konkurrence, da allerede eksisterende aktører har en konkurrencefordel typisk inden for bestemte områder. Begreberne anvendes til at forklare enkelte af de problemstillinger på TV markedet, der kan være medvirkende til, at de danske priser er højere end andre landes. Nedenstående behandledes indledningsvist kort, hvordan problemstillingerne er behandlet i pressen. 6

7 2.0 Debatten kort: Udtalelser i medierne Nedenstående vil den måde, som problemstillingen er kommet til udtryk i de danske medier, blive behandlet kortfattet. Dette primært i form af Boxers adm. Direktør, Vicedirektør hos Yousee samt Chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi. Dette gøres af to årsager: a) For at vurdere hvilke lande Danmark sammenlignes med, når kanal pakkerne her er dyrere end i sammenligningslandene, og b) For at vurdere hvilke kriterier der lægges til grund for forklaringer på, at Danmark er dyrere. Samtidig vil det etablere et billede af den grundlæggende argumentation. Problemstillingerne kommer bl.a. til udtryk hos aktørerne, som påpeger vilkårene på det danske TV marked. Adm. Direktør i Boxer Steen Ulf Jensen udtalte bl.a. : Jeg betaler typisk mellem 10 og 20 kr. pr. seer for en betalingskanal til en dansk kunde. I Sverige koster de dyreste kanaler 5 6 kr. i indkøb (DR Sjælland). En reel bekymring er, hvorvidt forholdene på det danske marked er sådan, at TV stationerne enten udbyder flere kanaler eller fastsætter priserne højere, fordi de kan få dem finansieret næsten alene ved distribution kombineret med, at substitutionsmuligheden mellem de eksisterende kanaler er høj. Hvad betyder det, at priserne er højere i Danmark end i Sverige? Betyder det, at der er mindre valgfrihed og mindre konkurrence mellem udbydere og tv stationer? I så fald kan der argumenteres for at etablere mulighedsbetingelser for øget valgfrihed på markedet, så de enkelte brugere får øget mulighed for individuelt sammensatte pakker. Hvis der indføres øget valgfrihed i større omfang, kan det imidlertid medvirke til, at kanaler ophører som følge af at betalingen ikke kan fordeles på tilstrækkelig mange enheder til at sikre den manglende finansiering eller at priserne måtte øges tilsvarende. Kollektiv finansiering er et forhold, der bør inddrages i forholdet omkring frit valg af kanaler, TV pakker og finansiering. Yousees Vicedirektør Ulf Lund påpeger, at Den videregående konsekvens af fuldstændig valgfrihed er, at man som kunde ville få lov til at vælge mellem langt færre kanaler end i dag. Langt de fleste danske kanaler ville lukke... kanalerne [får] via brugerbetaling et lille beløb fra mange, og at de næppe kan klare sig, hvis de i højere grad skal satse på at hente et større beløb fra færre seere. Færre seere pr. kanal ville også føre til pres på reklameindtægterne... pakkeløsningerne er en form for fællesskab, hvor seerne samlet set medvirker til, at de hver især kan se de ønskede tv kanaler (Ritzau, 24. August 2009). Valgfrihed må anses som havende en virkning, hvor distributørernes rolle som gatekeeper reduceres. Samtidig vil niche kanaler med begrænset indhold blive dyrere og dermed i sidste instans risikere at måtte lukke. Argumentet fra Yousee er, at pakkerne sikrer et udbud af kanaler, der ellers ikke ville eksistere som følge af, at den enkelte betaler et mindre beløb for flere kanaler 7

8 end i det fremsatte alternativ om få høje beløb for færre kanaler. Aftaleforholdet mellem distributørerne og TV stationerne gør, at salget af kanaler fra TV stationer til distributører, forstået som muligheden for distribution og dermed adgang til publikum mod en månedlig betaling, øger stationernes indtægter fra brugerbetaling med et beløb, der er højere end reklameindtægterne. Konkret kan forholdet opdeles mellem spørgsmålet om TV stationernes økonomi versus forbrugernes valgfrihed versus distributørernes interesse for bruttoindtjening og samfundets interesse i antallet og typer af kanaler. En separat problemstilling er i den sammenhæng forbrugernes mulighed for at vælge egen udbyder. Chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi forklarer, at Mindst halvdelen af den mere end en million husstande, der er tilkoblet et fællesantenneanlæg, er pålagt tilslutningspligt via en kommunal lokalplan, selv om telemarkedet blev liberaliseret for mere end ti år siden og som påpeget af Adm. Direktør fra Boxer Det er et stort problem og lidt besynderligt, for Boxer er politisk sat i verden for at øge konkurrencen. Det virker, som om staten har slået ring om kabel Tv selskaberne og formentlig utilsigtet beskytter dem på alle mulige måder. Måske op mod er bundet af at skulle betale tilslutning, uanset om de vælger at få TV via luften fra Boxer eller måske via ADSL. Det er begrænset, hvor mange der vil betale dobbelt (Business.dk d.13 juli 2009). Til trods for øget konkurrence på markedet vil forbrugere underlagt disse regler enten skulle betale dobbelt eller benytte den fastlagte udbyder. Forbrugerne i bestemte områder er på den måde reelt underlagt mini monopoler, hvor deres mulighed for at ændre udbyder er til stede, men ikke ændrer ved at de skal betale to steder. Eller med andre ord, det er begrænset hvor megen øget konkurrence, der vil være på det danske marked under nuværende lovgivning for de husstande, der er underlagt reglerne. Konkret er der relaterede problemstillinger omkring de danske priser kontra de Svenske, herunder specielt spørgsmålet omkring valgfrihed og finansiering af kanaler. 8

9 3.0 De danske priser i perspektiv: Problemstillingen opridset I dette afsnit opridses tre forhold som kan indvirke på at der er forskel mellem danske og svenske priser. Derudover vil den analytiske problemstilling blive redegjort, som den søges undersøgt for at vurdere de danske priser i komparativt perspektiv. Dette gøres med henblik på at kunne vurdere hvilke forskelle mellem specielt Danmark og Sverige, der kan have medvirket til forskelle i priser på betalings TV Begrundelserne for højere danske priser og manglende valgfrihed er mange, men som udgangspunkt kan der identificeres tre forhold, som kan påvirke priserne: a) TV stationernes stigende omkostninger til de danske TV kanaler med premium rettigheder, herunder specielt sport, samt dansk indhold overføres til abonnenterne. TV stationerne kan benytte muligheden til at overføre højere udgifter direkte til abonnementerne, da en relativ udgift ikke virker overvældene, når de fordeles blandt det samlede antal abonnementer. 1 Dette skaber en situation, hvor afhængigheden af abonnements indtægter øges, da kollektiv finansiering via reklame ikke er tilstrækkelig til at dække de øgede udgifter som følge af henholdsvis flere kanaler, dyrere premium rettigheder og øget dansk produceret indhold. b) Omkostningerne ved distribution af TV kanaler er udsat for begrænset konkurrence. Priserne er som følge heraf høje c) Distributørerne agerer gatekeepere og accepterer flere kanaler, end der reelt er efterspørgsel efter. Kanalerne finansieres via kanalpakkerne til fordel for en begrænset mængde personer, men med øgede priser kollektivt som følge. Konkret er der tale om forhold, der kan anføres som følge af manglende markedskonkurrence på forskellige niveauer. Imidlertid må det tages i betragtning, at TV markedet som følge af distributions og produktkarakteristika vil medføre ufuldstændig konkurrence, da investeringer i infrastruktur er betinget af høje etableringsomkostninger med voksende skalaafkast. Det er samme argumentation, der legitimerer etableringen af monopollignende udbydere på den kommercielle DTT platform, dog med den pointe at denne udbyder trods alt konkurrerer med 1 I den kontekst kan der skelnes mellem meriteret interesse fra fællesskabsperspektiv og andre kanaler uden. Spørgsmålet, hvorvidt alle kanaler bør sikres og på baggrund af hvilke kriterier kan i den sammenhæng inddrages, da der kan anskues forskel mellem forskellige typer af kanaler. 9

10 de andre platforme om kunderne. Samtidig har TV stationernes udsendelser karakteristika af enten et offentlig gode, hvis de er ukrypterede, eller af klubgode, hvis de er krypterede. Dette medvirker til, at kollektiv finansiering gennem reklame, licens eller kanalpakker kan være vigtig for at sikre de enkelte kanalers eksistens, da forbruget af kanalernes indhold er ikkerivaliserende. En form for kollektiv finansiering vil således være nødvendig for at sikre danske eller svenske kanalers eksistens. Samtidig må det forudsætte, at dette er ønskeligt, samt at det medvirker til finansieringen af dansk indholdsproduktion. Manglende valgfrihed, høje danske priser, stavnsbundne forbrugere er blevet nævnt og fremhævet i debatten i forbindelse med introduktionen af Boxer. I den sammenhæng søges derfor nedenstående redegjort for forskelle mellem den gennemsnitlige omsætning per abonnement i Danmark (ARPU) og lande vi normalt sammenlignes med. Konkret udføres: En analyse af udviklingen i priserne for betalings TV i Danmark gennem de seneste 10 år sammenlignet med de lande, vi ofte sammenligner os med, herunder EUs gennemsnit. Hvis omsætningen pr. abonnement (ARPU) viser sig højere eller mere stigende i Danmark end i andre lande, kan det da sandsynliggøres ved et eller flere af følgende forhold: 1) At distributionskanalerne har forskellig vægt i landene (Kabel, Satellit, IP, DTT)? 2) At distributionskanaler er anderledes eller har udviklet sig anderledes i Danmark? 3) At afhængigheden af abonnementsbetaling er højere i Danmark Strukturen er følgende; nedenstående søges først redegjort for udviklingen i ARPU for betalings TV med henblik på at kunne vurdere, i hvilket omfang de gennemsnitlige indtægter i Danmark er steget mere end i lande vi traditionelt sammenligner os med. TV reklamemidlerne gennemgås efterfølgende, da der kan være en sammenhæng mellem de to primære kommercielle indtægtskilder i form af abonnementsindtægter og reklame. Reklamemidlerne kan, hvis disse ikke er fulgt med prisudviklingen, blive erstattet med abonnementsindtægter. De kan derfor ses i sammenhæng, f.eks. hvorvidt der er højere abonnementspriser i lande, hvor reklameandelen udgør en mindre andel af de midler, der er til rådighed for TV mediet. Betalings TV abonnementer undersøges for at vurdere, om udviklingen i betalings TV penetration er foregået hurtigere i Danmark end i de lande, vi traditionelt sammenlignes med. Først med henblik på at danne et overblik over antallet og hvorvidt dette kan have indvirket på prisen. 10

11 Indtægter på TV markedet i 2007 søges gennemgået med henblik på at vurdere forskellene per capita på TV markedet for at etablere en mere helhedsorienteret vurdering af, hvilke indtægtskilder de enkelte markeder er afhængige af, samt forskellene i landenes udgiftsniveauer per capita. Infrastrukturelle forskelle gennemgås ved hjælp af data for de enkelte betalingsplatformes penetration for at kunne danne et billede af de respektive platformes betydning for de enkelte lande. Dernæst gennemgås mere specifikt forskelle mellem Sverige og Danmark, som fremtræder som mest relevant, når det kommer til spørgsmålet om prisforskel. Original produktion er udgiftstung og derfor undersøges kort i hvilke forskelle der er mellem de nordiske markeders investering. Sidst sammenfattes spørgsmålet omkring de danske priser vurderet komparativt og i henhold til det viste materiale. 11

12 4.0 Udviklingen i priser for betalings TV Nedenstående søges redegjort for i hvilket omfang de danske priser for betalings TV er højere eller er steget mere massivt end i de lande, vi traditionelt sammenlignes med. Med andre ord: Betaler danske forbrugere mere for TV end forbrugere i andre lande? Tabellen nedenfor viser udviklingen i gennemsnitlige indtægter per enhed (ARPU), som anvendes til at vurdere, hvorvidt de danske priser er højere eller er steget mere end gennemsnittet i EU. Tabel 2: Total månedlig TV abonnements betaling i ARPU ( ) Land Østrig Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Nederlandene Norge Portugal Spanien Sverige Schweiz UK Canada USA Australien Japan New Zealand West Europa total EU total Kilde: Screen Digest 2 European Union countries are: Austria, Belgium, Bulgaria, Cyprus, Czech Republic, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hungary, Ireland, Italy, Latvia, Lithuania, Luxembourg, Malta, Netherlands, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain, Sweden, United Kingdom 12

13 Vurderet i forhold til de udvalgte lande, så fremtræder den nuværende danske ARPU ikke som overvældende højere, eksempelvis er lande som Frankrig, Italien, Spanien, England, Portugal, Irland, Norge, Canada, USA, Australien, New Zealand og Japan enten på højde med eller højere end den danske. Billedet af de høje danske priser er ikke entydigt, men på den anden side er det mere relevant at fokusere på det nordiske marked. Hvor priserne i Danmark, Norge, Sverige og Finland 3 var omtrent de samme i 1997, så var prisudviklingen kraftigere i Denmark og Norge. Et relevant spørgsmål er således, hvorfor priserne i Danmark og Norge steg mere og hurtigere end i Sverige og Finland. Prisen for betalings TV målt i forhold til ARPU er højere i Danmark end i Sverige. Den danske udvikling følger stort set den norske, og ARPU i 1997 var omtrent den samme. Introduktionen af nye betalingskanaler blev øget fra omkring år 2000 med TV2 Zulu, Charlie, News, Film og Sport, som sammen med nye TV3 og SBS kanaler har medvirket til prisstigningerne. Samtidig kan prisstigningerne omkring henføres til øgede separate sportskanaler og andre nye kanaler som Kanal9 og TV3 Puls, uden at der i perioden reelt er forsvundet kanaler med dansk indhold. Disney og Cartoon Network har samtidig medvirket til en forøgelse af børnekanaler i perioden, som ligeledes har medvirket til forhøjelse af priserne. Samme forøgelse i antallet af kanaler er observeret i Norge i perioden, og der er grund til den antagelse, at de danske prisstigninger ikke er en enlig svale. Kritikken rettet mod de danske priser kan anskues i et bredere perspektiv end alene i forhold til Sverige, men den nordiske sammenligning forbliver relevant, da markederne har gennemgået en lignende udvikling. Den månedlige indtjening per forbruger må imidlertid anses som værende utilstrækkeligt uden inddragelse af de infrastrukturelle distributionsforhold for TV i de udvalgte lande. ARPU er 5 euro højere i Danmark end det Vest europæiske gennemsnit og 7 euro højere end gennemsnittet i EU. Det kan ikke anføres entydigt, at de danske priser er væsentligt højere, end i de lande Danmark traditionelt sammenlignes med. I stedet anses det som sandsynligt, at andelen af danske betalingskanaler er steget massivt over den seneste 10 års periode med naturlige prisstigninger for både kanaler og pakker til følge. I stedet fremtræder der nærmere to spor, hvor Danmark med Norge, Canada, Spanien, Irland, Spanien og UK m.fl. følger det ene med højere ARPU til følge, og det andet spor med mere svagt stigende priser følges af Sverige, Finland, Belgien og Tyskland m.fl. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at lande som Nederlandene og Schweiz tidligt havde højere betalings TV penetration end Danmark, Norge og Sverige. Dermed kan disse lande anses som havende mere modnede markeder end Danmark. 3 De finske priser var de laveste 13

14 Ikke desto mindre fremgår det, at priserne i Danmark og Norge er steget hurtigere end i de andre europæiske lande. Som anført at Boxers Adm. Direktør er de danske betalingskanaler dyrere end de svenske. Spørgsmålet som er nødvendigt at inddrage i den sammenhæng er: Hvilke indtægtskilder på markedet er kanalerne afhængige af? Med andre ord: (a) Er andelen af reklamemidler i Sverige højere end i Danmark? Og (b) Er andelen af husstande, der betaler for kanalerne højere i Sverige end i Danmark og Norge? Samt (c) Kan forskellene henføres til forskellige infrastruktur og dermed distributionssystemer? 14

15 5.0 TV reklame Reklamemidler er en af de væsentlige indtægtskilder for TV sammen med abonnementer og statssubsidier. Som sådan kan de højere danske abonnementspriser være udtryk for, at der ikke er tilstrækkelig reklamemidler til at dække udbuddet af TV kombineret med muligheden for at opkræve abonnement fra publikum. Nedenfor præsenteres udviklingen i TV reklamemidlerne i procent af de totale reklame midler. Dernæst præsenteres TV reklame midler i euro per husstand. Dette gøres for at muliggøre vurderinger af, hvorvidt forskellene i de reklamemidler, der er til rådighed på de respektive markeder medvirker til, at det danske marked har højere abonnementspriser. Tabel 3: TV reklame i pct. af total reklame Østrig Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Nederlandene Norge Portugal Spanien Sverige Schweiz UK Canada USA Australien Japan New Zealand West Europa EU Kilde: WAN (Egne udregninger) Tallene illustrerer andelen af TV reklame midler set i forhold til de totale reklamemidler. Dermed viser de primært den udvikling, der har været i fordelingen af reklamemidler mellem TV, radio, print, outdoor, biograf og online. Specielt onlinedelen har været voksende og tilmed 15

16 særligt kraftigt i Denmark. Forskellene mellem landene i tabellen fremgår tydeligt. Interessant er det, at flere lande oplever et generelt fald i andelen til TV siden 2005, herunder Danmark, Finland og Sverige. Konjunkturafhængighed er en størrelse, der bør tages i betragtning ved gennemgang af tallene, da tallene for enkelte lande varierer årligt, men trods alt fremtræder en generel trend med faldende TV reklame målt som andel af de samlede reklamemidler. Anderledes formuleret kan det anføres, at mens TV s reklame andel for Vesteuropa og EU generelt er forblevet stabil, så har den danske andel være nedadgående. Det må på den baggrund forventes, at de danske abonnementspriser naturligt må øges, da det øgede antal kanaler ikke kan finansieres fuldt ud gennem den duale markedsmodel med kollektiv finansiering gennem reklame (eller licens). Overordnet set kan tallene primært anvendes til at påpege den problemstilling, der ligger i, at andelen af midler til TV reklame er faldet procentvis vurderet i forhold til den samlede stigning i totalt tilgængelige reklamemidler. Tallene kan således ikke stå alene, men bør vurderes i forhold til TV reklamemidlerne per husholdning. Tabel 4: TV reklame omsætning i per Husholdning Østrig Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Nederlandene Norge Portugal Spanien Sverige Schweiz UK Canada USA Australien Japan New Zealand West Europa EU Kilde: WAN (Egne udregninger) 16

17 Sverige, Finland og Danmark ligger under gennemsnittet for TV reklame per husholdning målt i forhold til både Vesteuropa og EU. Sverige er lavere placeret end Danmark. Norge ligger omvendt meget højt og har den højeste TV reklameomsætning pr. husstand i Europa. I forhold til forestillingen om kollektiv finansiering burde den højere reklameomsætning føre til lave ARPU pr. abonnement i Norge, men her kan der være forskelle i den generelle økonomiske situation eksempelvis i form af købekraftsforskelle, udgifter til original produktion og afkastgrad til aktionærer. Alle forhold, der bør tages i betragtning i den sammenhæng koblet med at Norge er et lidt mindre marked end det danske. Priserne på abonnementsudgifter bør imidlertid ikke anskues separat fra de totale indtægter på TV markedet. Det er derfor relevant at se på det danske marked separat for at kunne vurdere forskellen til Sverige. Tabel 5: Gennemsnitspriser for den kommercielle mål gruppe TRP i TVDanmark TV TV2 CPP for TRP (med dækning 0,7) TVDanmarks CPP i % af TV2 s vægtede CPM 84,2 94,3 99,0 94,1 92,7 Kilde: Kommissionens beslutning af 19. Maj 2004, 2005/217/EF, Pkt. 142, Tabel 3 Til trods for stigende omsætning af TV reklame i absolutte tal, kan det konstateres, at den gns. pris pr. TRP (Target Rating Point)for den kommercielle målgruppe samtidig var faldende i perioden TV Danmark anførte ligeledes, at CPM for TV var lavere i Danmark end i de andre nordiske lande. Kommissionen kan ikke vurdere disse data, men den angivne forskel til Sverige var på 1 (DK 13 og SE 14 ), hvilket må anes som begrænset (Pkt ). Faldet I TRP indikerer en problemstilling for kanalerne, da de er mere afhængige af alternative indtægtskilder, som eksempelvis abonnementsindtægter, når deres kapacitet for reklame er udnyttet fuldt ud. Ikke desto mindre indikerer tabel 3, at reklamepriserne for den kommercielle målgruppe i Danmark blev reduceret mellem 1998 og 2002, hvilket jf. tabel 2 var samme periode, hvor ARPU steg kraftigt første gang kombineret med etablering af de første betalingskanaler fra TV2. 17

18 6.0 Betalings TV abonnenter Alene på baggrund af ARPU kan det ikke afgøres om danskerne generelt betaler højere priser end andre, idet også markedets absolutte størrelse må tages i betragtning. Derfor inddrages nedenfor først udviklingen i penetrationen for betalings TV, dernæst antallet af abonnenter og sidst abonnenter omregnet til indeks for bedre at kunne danne et overblik over antallet, og om dette kan have en indvirkning på prisen. Først vurderes udviklingen i penetrationen af betalings TV på markedet Tabel 6: Penetration af betalings TV i pct. af antal husstande for primære TV Land Østrig Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Nederlandene Norge Portugal Spanien Sverige Schweiz UK Canada USA Australien Japan New Zealand West Europa EU Kilde: Screen Digest Penetrationen af betalings TV er øget i EU generelt. Alene i Danmark er graden øget med 28 pct.points siden Det samme er tilfældet for Sverige, Norge og Finland. Adgangen til publikum for TV stationerne er således øget, og markedet må anses som værende mere attraktivt, da begrænsningerne på Free to Air m.h.t. hvor mange kanaler, der er plads til, ikke er en problemstilling på samme måde for kabel og DTH distribution. Den danske udvikling inden for betalings TV er således også væsentligt over den gennemsnitlige for Vesteuropa og EU, men er nogenlunde den samme som for de andre nordiske lande. 18

19 Den øgede penetration af betalings TV må anses at have medvirket til, at markedet er blevet mere attraktivt og har samtidig øget konkurrencen mellem kanalerne for ikke alene reklamemidler, men også om penge direkte fra abonnenterne. Antallet af kanaler er øget massivt, se MAVISE databasen på EAO for antallet af kanaler. På den anden side kan det anføres, at udviklingen har været den samme i både Sverige, Norge, England og Irland m.fl. Så hvorfor er det forskel i ARPU mellem Danmark og Sverige? Umiddelbart nødvendiggør tabellen, at indtægtskilderne undersøges. Som følge af øget antal kanaler, kan der være opstået pres på reklamemidlerne, hvilket traditionelt var finansieringsmodellen for TV, baseret på at opnå størst mulig publikum. Indledningsvist gennemgås antallet af abonnementer. Tabel 7: Total antal betalings TV abonnenter i 1000 er 4 Land Østrig Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Nederlandene Norge Portugal Spanien Sverige Schweiz UK Canada USA Australien Japan New Zealand West Europa EU Kilde: Screen Digest; vær opmærksom på, at free to air ikke er inkluderet 4 Tabellen baseret på det primære TV, dermed undgås at enkelte husstande tælles dobbelt. 19

20 Danmark har godt 2 mio. betalings tv husstande i 2008 og en vækst på ca. 0,8 mio. siden Sverige har imidlertid 3,6 mio. betalings tv husstande og en vækst i perioden på 1,5 mio.. For Norge er tallene 1,7 mio. og en vækst på 0,8 mio. Tallene understøtter ligeledes at det norske marked for betalings TV er mindre en det danske med ca abonnenter, hvilket kan være en medvirkende årsag til forskellene i reklame omsætning for TV. Den overordnede tendens har været jævnt opadgående stigning i andelen af abonnementer for de fleste lande. Dette henleder opmærksomheden på, at abonnementsbetalingens betydning for de enkelte kanaler bør inddrages i overvejelserne om, hvorvidt der er tale om høje danske priser. Sveriges marked for betalings tv er således større end både Danmark, Norge og Finlands. Det giver flere betalere for den samme eller sammenlignelige ydelse og dermed lavere priser end i Danmark. Samtidig må dette betyde at de relative udgifter [per husholdning] til reklame, abonnementsindtægter og offentlige subsidier er mindre i Sverige. En del af forklaringen på hvorfor de Danske priser relativt set er højere end de Svenske kan anskues i forhold til mængden af personer, der betaler kollektivt for kanalerne. Imidlertid er dette ikke tilstrækkeligt til at kunne forklare forskellen til eksempelvis Finland, derfor er det nødvendigt at inddrage en subsidiær forklaringsmodel. Norge og Finland har omtrent samme andel af betalings TV abonnenter, men en væsentlig forskel i ARPU, som ikke kan forklares med udgangspunkt i markeds størrelse, forhold som indhold og investeringer i original produktion fremtræder derfor som nødvendige størrelser at inkludere. Nedenstående søges udgifterne per capita i 2007 til reklame, betalings TV og offentlig støtte til de offentlige stationer gennemgået. 20

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

8. marts Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund

8. marts Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund 8. marts 2016 Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks 118 1014 København K Att.: adm. direktør Ulf Lund Radio- og tv-nævnet H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3395 4200 slke@slke.dk

Læs mere

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Distribution af tv-kanaler

Distribution af tv-kanaler 3. NOVEMBER 2011 Agnete Gersing Distribution af tv-kanaler Pressebriefing PRESSEBRIEFING: DISTRIBUTION AF TV-KANALER Tv-markedet er vigtigt for forbrugerne»danskerne ser tv i 3 timer og 21 minutter hver

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien Det spanske rejsemarked Fakta om Spanien og rejsemarkedet Befolkning 44,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2008 (2009) BNP: 1,3 pct. (-0,9 pct.) Privatforbrug:

Læs mere

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Distributionsaftale mellem Canal Digital A/S og TV2 Zulu A/S

Distributionsaftale mellem Canal Digital A/S og TV2 Zulu A/S Distributionsaftale mellem Canal Digital A/S og TV2 Zulu A/S Journal nr.3/1120-0301-0277/mvn/fi Rådsmødet den 28. april 2004 Resumé 1. Canal Digital A/S anmeldte den 5. maj 2003 en aftale, hvorved TV2

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen Radio- og tv-nævnet 27. august 2013 Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. jfi@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien Det italienske rejsemarked Fakta om Italien og rejsemarkedet Befolkning 59,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -4,3 pct. (-0,4 pct.)

Læs mere

2006-04-25: Afgørelse vedrørende biintervention i sag om TV2 Danmark

2006-04-25: Afgørelse vedrørende biintervention i sag om TV2 Danmark 2006-04-25: Afgørelse vedrørende biintervention i sag om TV2 Danmark J.nr. 2005-0004709 TV2/Danmark A/S (advokat Olaf Koktvedgaard) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig Marianne Mosbæk) Biintervenient til

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 11. april 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 14. februar 2011

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Kap5: Benchmark af forbrugerpriser på Kabel- og sat

Kap5: Benchmark af forbrugerpriser på Kabel- og sat Side 1 af 13 Kap5: Benchmark af forbrugerpriser på Kabel- og sat 1.1 Indledning Konkurrencestyrelsen startede den 1. april 2001 projektet om "Konkurrence på kabeltv- og satellittv-området". Formålet med

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland Det hollandske rejsemarked Fakta om Holland Befolkning 16,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (0,8 pct.) Privatforbrug: 0,0

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Distribution af tv-kanaler. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 07.11

Distribution af tv-kanaler. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 07.11 Distribution af tv-kanaler Konkurrence- og Forbrugeranalyse 07.11 Forord Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt markedet for tv-distribution og forbrugernes muligheder for selv at vælge de tv-kanaler,

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

FDA-sagen indtil videre. Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, advokat, Bech-Bruun

FDA-sagen indtil videre. Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, advokat, Bech-Bruun Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, advokat, Bech-Bruun Faktum: Sagen angår Viasats Vilkår med kabel-tv distributører og Antenneforeninger: Placeringsvilkåret indebærer, at den pågældende distributør kun må

Læs mere

Stofa Kanalpræferencer 2012

Stofa Kanalpræferencer 2012 Stofa Kanalpræferencer 2012 DOA Sønderborg Oktober 2012 2012 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Om undersøgelsen 6 Resultater Kanalpræferencer 9 Resultater - Svarpersonernes profil 19 2010 2012 Side 2 Undersøgelsens

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk URBANISERING OG YDEROMRÅDER I DANMARK D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø tka@sbi.aau.dk Menu Urbanisering Mobilitet Boligmarkedet Udfordringer og løsninger 2 Urbanisering byerne vokser Aktiviteter

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Brasilien. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Brasilien. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Brasilien Markedsprofil 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Indhold Side Formål Nøgletal 3 VisitDenmarks markedsprofiler præsenterer centrale nøgletal for de vigtigste markeder i dansk turisme. Formålet

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme

Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme Katrina Sonne Einhorn, Ph.D. Koordinator for drikkevandsgodkendelser Grundfos Management A/S 22. maj 2007 Rådets direktiv 98/83/EF

Læs mere

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Regeringens Medieaftaleoplæg for Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Børn og tv-reklamer 2009

Børn og tv-reklamer 2009 Børn og tv-reklamer 2009 EAN: 5798000791688 CVR: 11884652 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.bibliotekogmedier.dk rtv@bibliotekogmedier.dk Børn og tv-reklamer 2009 Radio og

Læs mere

Oplysninger om TV reklamer og børn (2. udgave, 2007)

Oplysninger om TV reklamer og børn (2. udgave, 2007) MEDIESEKRETARIATET Oplysninger om TV reklamer og børn (2. udgave, 27) 1. Indledning Fødevareministeriet har bedt om oplysninger om tv reklame i Danmark med særligt henblik på børns tv reklamer. Der er

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

VIASATS BETINGELSER FOR DISTRIBUTION AF KABEL-TV

VIASATS BETINGELSER FOR DISTRIBUTION AF KABEL-TV 27-06-2012 VIASATS BETINGELSER FOR DISTRIBUTION AF KABEL-TV KONKURRENCE OG FORBRUGERSTYRELSEN Erhvervs og Vækstministeriet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ... 3 2 AFGØRELSE... 10 3 SAGSFREMSTILLING... 11 3.1

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Hvis man påtænker udskiftning af stikledningen, så ring til antenneforeningen og få et godt tilbud.

Hvis man påtænker udskiftning af stikledningen, så ring til antenneforeningen og få et godt tilbud. Beretning 2011. Vi har igen haft et travlt år med meget arbejde i anlægget. Vi har udskiftet en hel del kabler på grund af gamle skader. Vi lægger kun de bedste kabler ned, så signalet bliver så optimalt

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Forslag om omlægning af Bryggenets tv-pakker

Forslag om omlægning af Bryggenets tv-pakker Forslag om omlægning af Bryggenets tv-pakker På baggrund af repræsentantskabets beslutning i 2009 har tv-udvalget og bestyrelsen undersøgt de tekniske muligheder for omlægning af vores tv-tilbud. Et forhold

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere