Dansk betalings TV i komparativt perspektiv for perioden 1997 til 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk betalings TV i komparativt perspektiv for perioden 1997 til 2008"

Transkript

1 Dansk betalings TV i komparativt perspektiv for perioden 1997 til 2008 Udarbejdet for: Styrelsen for Bibliotek og Medier Marts 2010 Christian Edelvold Berg International Center for Business & Politics Copenhagen Business School 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion Debatten kort: Udtalelser i medierne De danske priser i perspektiv: Problemstillingen opridset Udviklingen i priser for betalings TV TV reklame Betalings TV abonnenter Indtægter på TV markedet i Infrastrukturelle forskelle Forskelle mellem Danmark og Sverige Original produktion Sammenfatning Kilder Figur 1: Simplificeret værdikæde... 4 Figur 2: Udgifter til TV i 2007 per capita i fordelt på type Figur 3: Udgifter til national original produktion 2006/2007 i per capita Figur 4: Markedet for TV programmer i Danmark fra private producenter (Excl. DRs og TV2 s egenproduktion in house) Table 1: Begreber... 6 Tabel 2: Total månedlig TV abonnements betaling i ARPU ( ) Tabel 3: TV reklame i pct. af total reklame Tabel 4: TV reklame omsætning i per Husholdning Tabel 5: Gennemsnitspriser for den kommercielle mål gruppe TRP i Tabel 6: Penetration af betalings TV i pct. af antal husstande for primære TV Tabel 7: Total antal betalings TV abonnenter i 1000 er Tabel 8: Udviklingen i Betalingsplatformes penetration (pct. af alle tv husstande baseret det primære TV sæt) Tabel 9: Befolkningstæthed målt som Befolkning per kvadratkilometer pr. 1. januar Tabel 10: BNP i PPP [købekraft] i $ pr. capita

3 1.0 Introduktion Den danske infrastruktur står med Boxers introduktion af den kommercielle del af det digitale terrestriske sendenet (DTT) over for en mulighed for øget konkurrence på betalingsmarkedet for TV. Gentagne gange er der i offentligheden gjort opmærksom på, at de danske priser for betalings TV er højere end i Sverige. Hensigten er at vurdere, om de danske priser for betalings TV er højere i europæisk kontekst, samt hvilke årsager der kan være til prisforskellen mellem det danske og svenske marked for betalings TV. Betalings TV er udtryk for, at kunderne køber adgang til et bestemt kabel, satellit, terrestrisk eller online distribution af indhold, som regel i form af kanaler eller enkelt programmer. I den forbindelse adskiller dette sig fra Free to air distibution ved at ekskludere de ikke betalende kunder. Kunderne har typisk valgmulighed mellem forskellige abonnementer med varieret eller komplementært kanal udbud. Udbydere af kanaler sælger disse til distributørerne, der videresælger kanal pakker til kunderne. Udbydere af kanaler har en interesse i at opnå højest mulig pris for deres vare for dermed at sikre en mere stabil omsætning end alene at være afhængig af reklamefinansiering. For internationale aktører med niche kanaler som eksempelvis Disney, Discovery mv. er det danske marked et supplement, hvor deres indhold med fordel kan distribueres for at opnå en skalafordel. Statens interesse er primært at sikre dansk originalproduceret indhold af forskellig art, men også at opretholde et varieret udbud af kanaler. Specielt det danske marked har en høj frekvens af dansk indhold, da samtlige primært anvendte kommercielle kanaler i større eller mindre grad får produceret dansk indhold. Betalings TV er medvirkende til at sikre fortsat produktion af dansk indhold, men ligeledes distribueres en række internationale kanaler uden dansk indhold. Distributørerne har samlet størstedelen af kanalerne i forskellige pakker og dermed begrænset den enkelte forbrugers valgfrihed. Argumentet herfor er, at en form for kollektiv finansiering er nødvendig for at begrænse prisen for den enkelte og dermed sikre et bredere udbud. Argumentet tager udgangspunkt i interessen for at sikre et bredt udbud af kanaler, som er i stand til at fungere på kommercielle vilkår. I den sammenhæng kommer distributørerne til at fungere som gatekeepere mellem udbydere af kanaler på den ene side og forbrugerne på den anden. I den danske debat fremstilles problemstillingen som værende, at til trods for et ønske om øget valgfrihed mellem både distributører og kanaler, så er der ingen garanti for, at det ændrer billedet med høje priser. I den sammenhæng kan der argumenteres for, at der i det danske 3

4 tilfælde har været en udvikling mod øget afhængighed af abonnementsindtægter samt faldende danske reklamepriser, som medvirkede til højere priser end i Sverige. Samtidig inddrages ikke i betragtningen, at andelen af betalingskanaler er steget markant som følge af den øgede penetration af betalings TV. Løsningen i form af kanalpakker har medvirket til at sikre et bredt udbud af kanaler med forskelligt indhold, men har samtidig bevirket, at distributørerne har opnået en rolle som gatekeeper mellemm udbydere af tv kanaler på den ene side og forbrugerne på den anden. Høje priser og begrænset markedskonkurrence kan ses som udtryk for markedsbegrænsninger. Dette i form af begrænset mobilitet mellem udbydere af betalings TV og en kobling mellem høj substitution mellem generalistkanaler, men begrænset mellem nichekanaler. Konkret kan der argumenteres for, at de etablerede kanalpakker optræder som klubber, hvor der er valgmulighed mellemm de forskellige pakker, som kan købes til og fra der kan tales om differentiering mellem pakkerne. Forbrugerne medvirker til kollektiv finansiering, hvad enten de ser de udbudte kanaler eller ej, hvilket reelt betyder at der er samme vilkår som ved licensfinansiering. Det primære problem er i den sammenhæng, at distributørerne optræder som gatekeeper for hvilke kanaler, der skal være i pakkerne og bestemmer dermed, hvilke kanaler der opnår mulighedsbetingelser for fortsat eksistens. Konkret kan disse problemstillinger ikke gennemgås alenee med udgangspunkt i markedet for betalings TV. Derfor bør der udføres en komparativ analyse af forskellen mellem Danmark og lande vi traditionelt sammenlignes med for at etablere et billede af, hvorvidt situationen i Danmark er så forskellig fra de andre, at der er behov for øget viden om vilkårene på det danske marked. Figur 1: Simplificeret værdikæde Den forenklede værdikæde illustrerer TV stationernes vej til forbrugerne. Traditionelt forklares finansiering af TV kanaler med det duale marked, hvor indholdet sælges til publikum, som så sælges til annoncører. Dette var den måde kommercielt TV med analog distribution primært blev finansieret på. Med det nuværende marked skal abonnementsindtægterne inddrages, da disse for visse kanaler kan udgøre store dele af omsætningen. Forudsætningen for adgang til TV at markedet er indhold (uden indhold, intet publikum). I den sammenhæng er det nødvendigt huske at til trods for, at økonomisk teori påpeger begrænsede marginale omkostninger af 4

5 programudsendelse til en ekstra enhed publikum, så skal disse trods alt finansieres på baggrund af et budget til indkøb af programmer. Problemstillingen er her, at der ved indkøbstidspunktet ikke kan forudsættes hverken eksakte seertal eller annoncørefterspørgsel efter reklame. TV stationerne konkurrerer om publikum med programmer og programlægning. Samtidig konkurreres der også om annoncører, der kan være mere interesserede i at have deres produkt koblet til bestemte programtyper frem for andre. Udgangspunktet for drift er dermed betinget med usikkerhed, da det er seerne, der genererer omsætning qua muligheden for at sælge reklametid. Indholdsindkøb må forudsættes at ske på baggrund af forventninger om muligheden for afsætning af programmerne til publikum enten i form af abonnement på kanalen, reklamesalg eller en kombination. En udfordring for TV markedet er, at indhold kan købes eller produceres. Produktion og coproduktioner er mere omkostningsfyldte end indkøb. Samtidig oppebæres der en risiko grundet manglende sikkerhed for, at investeringen kan betale sig. TV markedet er præget af høj risiko ved beslutning om egen og co produktioner, som er nationalt udviklet. Udenlandske afprøvede formater eller indkøbte programmer er mere sikre at anvende. For at sikre produktion af nationalt indhold vil en form for kollektiv finansiering være nødvendig som følge af, at godet er ikke rivaliserende. Investeringsniveauet i original produktion på de enkelte markeder kan således være forskelligt og medvirke til prisforskelle. TV stationerne kan tilbyde deres TV kanaler til distributører på forskellige platforme. TV2 og SBS TV kan således tilbyde deres kanaler til distributører som Yousee, Canal Digital, Stofa, Boxer mv. mod opkrævning af et beløb hos forbrugeren. Distributøren kan i forhold til deres platforme så beslutte, hvordan og hvorvidt de ønsker at tilbyde kanalerne til forbrugerne. Omvendt kan TVstationerne også tilbageholde deres kanaler fra bestemte distributører. Boxer kan eksempelvis ikke (endnu) tilbyde Viasat kanalerne, fordi stationen ønsker en grad af programeksklusivitet (2009), som dermed kan anvendes på egne platforme. Endelig er der forbrugeren tilbage, der kan vælge hvilken pakke vedkommende ønsker, som regel (men ikke altid) i kombination med en mindre grad af valgfrihed hos enkelte aktører. Det relevante spørgsmål i den sammenhæng er, hvorvidt de danske forbrugere betaler mere for TV end forbrugere i andre lande. Ved gennemgangen af tallene vil begreberne markedsfejl, gode karakteristika, kollektiv finansiering og etableringsudgifter blive anvendt. Disse er beskrevet kort i nedenstående tabel. 5

6 Table 1: Begreber Markedsfejl Gode karakteristika Kollektiv finansiering Høje etableringsudgifter Markedsfejl er inden for allokeringsteori udtryk for, at markedet ikke er i stand til at fordele ressourcerne effektivt, hvilket bl.a. er en problemstilling for TV markedet grundet høje etableringsomkostninger for distribution på den ene side og finansiering af kanalernes indhold på den anden. TV kanaler er ikke rivaliserende i forbrug forstået sådan, at det ingen forskel gør om en, tusind eller en million personer forbruger godet samtidig. Dette medvirker til potentialet for free riding og dermed, at finansieringen af TV bør indeholde en form for fælles/kollektivt finansiering. Konkret kan kanalerne enten optræde som offentlige goder, hvis de er ikke ekskluderende, eller som klubgoder, hvis de er ekskluderende som eksempelvis betalingsfjernsyn. I betalingsfjernsynstilfældet bliver abonnenterne medlem af en klub, hvor de medvirker til at finansiere kanaler sammen med de andre abonnenter. Jo større klubben er, desto billigere kan de i princippet opnå godet, eller alternativt, desto flere kanaler kan de opnå adgang til. Markedskonkurrencen på betalings TV begrænses oprindeligt og til dels stadig som følge af høje etableringsomkostninger. Lægningen af kabler er eksempelvis omkostningsfyldt. På den måde kan der etableres strukturelle markedshindringer for konkurrence, da allerede eksisterende aktører har en konkurrencefordel typisk inden for bestemte områder. Begreberne anvendes til at forklare enkelte af de problemstillinger på TV markedet, der kan være medvirkende til, at de danske priser er højere end andre landes. Nedenstående behandledes indledningsvist kort, hvordan problemstillingerne er behandlet i pressen. 6

7 2.0 Debatten kort: Udtalelser i medierne Nedenstående vil den måde, som problemstillingen er kommet til udtryk i de danske medier, blive behandlet kortfattet. Dette primært i form af Boxers adm. Direktør, Vicedirektør hos Yousee samt Chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi. Dette gøres af to årsager: a) For at vurdere hvilke lande Danmark sammenlignes med, når kanal pakkerne her er dyrere end i sammenligningslandene, og b) For at vurdere hvilke kriterier der lægges til grund for forklaringer på, at Danmark er dyrere. Samtidig vil det etablere et billede af den grundlæggende argumentation. Problemstillingerne kommer bl.a. til udtryk hos aktørerne, som påpeger vilkårene på det danske TV marked. Adm. Direktør i Boxer Steen Ulf Jensen udtalte bl.a. : Jeg betaler typisk mellem 10 og 20 kr. pr. seer for en betalingskanal til en dansk kunde. I Sverige koster de dyreste kanaler 5 6 kr. i indkøb (DR Sjælland). En reel bekymring er, hvorvidt forholdene på det danske marked er sådan, at TV stationerne enten udbyder flere kanaler eller fastsætter priserne højere, fordi de kan få dem finansieret næsten alene ved distribution kombineret med, at substitutionsmuligheden mellem de eksisterende kanaler er høj. Hvad betyder det, at priserne er højere i Danmark end i Sverige? Betyder det, at der er mindre valgfrihed og mindre konkurrence mellem udbydere og tv stationer? I så fald kan der argumenteres for at etablere mulighedsbetingelser for øget valgfrihed på markedet, så de enkelte brugere får øget mulighed for individuelt sammensatte pakker. Hvis der indføres øget valgfrihed i større omfang, kan det imidlertid medvirke til, at kanaler ophører som følge af at betalingen ikke kan fordeles på tilstrækkelig mange enheder til at sikre den manglende finansiering eller at priserne måtte øges tilsvarende. Kollektiv finansiering er et forhold, der bør inddrages i forholdet omkring frit valg af kanaler, TV pakker og finansiering. Yousees Vicedirektør Ulf Lund påpeger, at Den videregående konsekvens af fuldstændig valgfrihed er, at man som kunde ville få lov til at vælge mellem langt færre kanaler end i dag. Langt de fleste danske kanaler ville lukke... kanalerne [får] via brugerbetaling et lille beløb fra mange, og at de næppe kan klare sig, hvis de i højere grad skal satse på at hente et større beløb fra færre seere. Færre seere pr. kanal ville også føre til pres på reklameindtægterne... pakkeløsningerne er en form for fællesskab, hvor seerne samlet set medvirker til, at de hver især kan se de ønskede tv kanaler (Ritzau, 24. August 2009). Valgfrihed må anses som havende en virkning, hvor distributørernes rolle som gatekeeper reduceres. Samtidig vil niche kanaler med begrænset indhold blive dyrere og dermed i sidste instans risikere at måtte lukke. Argumentet fra Yousee er, at pakkerne sikrer et udbud af kanaler, der ellers ikke ville eksistere som følge af, at den enkelte betaler et mindre beløb for flere kanaler 7

8 end i det fremsatte alternativ om få høje beløb for færre kanaler. Aftaleforholdet mellem distributørerne og TV stationerne gør, at salget af kanaler fra TV stationer til distributører, forstået som muligheden for distribution og dermed adgang til publikum mod en månedlig betaling, øger stationernes indtægter fra brugerbetaling med et beløb, der er højere end reklameindtægterne. Konkret kan forholdet opdeles mellem spørgsmålet om TV stationernes økonomi versus forbrugernes valgfrihed versus distributørernes interesse for bruttoindtjening og samfundets interesse i antallet og typer af kanaler. En separat problemstilling er i den sammenhæng forbrugernes mulighed for at vælge egen udbyder. Chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi forklarer, at Mindst halvdelen af den mere end en million husstande, der er tilkoblet et fællesantenneanlæg, er pålagt tilslutningspligt via en kommunal lokalplan, selv om telemarkedet blev liberaliseret for mere end ti år siden og som påpeget af Adm. Direktør fra Boxer Det er et stort problem og lidt besynderligt, for Boxer er politisk sat i verden for at øge konkurrencen. Det virker, som om staten har slået ring om kabel Tv selskaberne og formentlig utilsigtet beskytter dem på alle mulige måder. Måske op mod er bundet af at skulle betale tilslutning, uanset om de vælger at få TV via luften fra Boxer eller måske via ADSL. Det er begrænset, hvor mange der vil betale dobbelt (Business.dk d.13 juli 2009). Til trods for øget konkurrence på markedet vil forbrugere underlagt disse regler enten skulle betale dobbelt eller benytte den fastlagte udbyder. Forbrugerne i bestemte områder er på den måde reelt underlagt mini monopoler, hvor deres mulighed for at ændre udbyder er til stede, men ikke ændrer ved at de skal betale to steder. Eller med andre ord, det er begrænset hvor megen øget konkurrence, der vil være på det danske marked under nuværende lovgivning for de husstande, der er underlagt reglerne. Konkret er der relaterede problemstillinger omkring de danske priser kontra de Svenske, herunder specielt spørgsmålet omkring valgfrihed og finansiering af kanaler. 8

9 3.0 De danske priser i perspektiv: Problemstillingen opridset I dette afsnit opridses tre forhold som kan indvirke på at der er forskel mellem danske og svenske priser. Derudover vil den analytiske problemstilling blive redegjort, som den søges undersøgt for at vurdere de danske priser i komparativt perspektiv. Dette gøres med henblik på at kunne vurdere hvilke forskelle mellem specielt Danmark og Sverige, der kan have medvirket til forskelle i priser på betalings TV Begrundelserne for højere danske priser og manglende valgfrihed er mange, men som udgangspunkt kan der identificeres tre forhold, som kan påvirke priserne: a) TV stationernes stigende omkostninger til de danske TV kanaler med premium rettigheder, herunder specielt sport, samt dansk indhold overføres til abonnenterne. TV stationerne kan benytte muligheden til at overføre højere udgifter direkte til abonnementerne, da en relativ udgift ikke virker overvældene, når de fordeles blandt det samlede antal abonnementer. 1 Dette skaber en situation, hvor afhængigheden af abonnements indtægter øges, da kollektiv finansiering via reklame ikke er tilstrækkelig til at dække de øgede udgifter som følge af henholdsvis flere kanaler, dyrere premium rettigheder og øget dansk produceret indhold. b) Omkostningerne ved distribution af TV kanaler er udsat for begrænset konkurrence. Priserne er som følge heraf høje c) Distributørerne agerer gatekeepere og accepterer flere kanaler, end der reelt er efterspørgsel efter. Kanalerne finansieres via kanalpakkerne til fordel for en begrænset mængde personer, men med øgede priser kollektivt som følge. Konkret er der tale om forhold, der kan anføres som følge af manglende markedskonkurrence på forskellige niveauer. Imidlertid må det tages i betragtning, at TV markedet som følge af distributions og produktkarakteristika vil medføre ufuldstændig konkurrence, da investeringer i infrastruktur er betinget af høje etableringsomkostninger med voksende skalaafkast. Det er samme argumentation, der legitimerer etableringen af monopollignende udbydere på den kommercielle DTT platform, dog med den pointe at denne udbyder trods alt konkurrerer med 1 I den kontekst kan der skelnes mellem meriteret interesse fra fællesskabsperspektiv og andre kanaler uden. Spørgsmålet, hvorvidt alle kanaler bør sikres og på baggrund af hvilke kriterier kan i den sammenhæng inddrages, da der kan anskues forskel mellem forskellige typer af kanaler. 9

10 de andre platforme om kunderne. Samtidig har TV stationernes udsendelser karakteristika af enten et offentlig gode, hvis de er ukrypterede, eller af klubgode, hvis de er krypterede. Dette medvirker til, at kollektiv finansiering gennem reklame, licens eller kanalpakker kan være vigtig for at sikre de enkelte kanalers eksistens, da forbruget af kanalernes indhold er ikkerivaliserende. En form for kollektiv finansiering vil således være nødvendig for at sikre danske eller svenske kanalers eksistens. Samtidig må det forudsætte, at dette er ønskeligt, samt at det medvirker til finansieringen af dansk indholdsproduktion. Manglende valgfrihed, høje danske priser, stavnsbundne forbrugere er blevet nævnt og fremhævet i debatten i forbindelse med introduktionen af Boxer. I den sammenhæng søges derfor nedenstående redegjort for forskelle mellem den gennemsnitlige omsætning per abonnement i Danmark (ARPU) og lande vi normalt sammenlignes med. Konkret udføres: En analyse af udviklingen i priserne for betalings TV i Danmark gennem de seneste 10 år sammenlignet med de lande, vi ofte sammenligner os med, herunder EUs gennemsnit. Hvis omsætningen pr. abonnement (ARPU) viser sig højere eller mere stigende i Danmark end i andre lande, kan det da sandsynliggøres ved et eller flere af følgende forhold: 1) At distributionskanalerne har forskellig vægt i landene (Kabel, Satellit, IP, DTT)? 2) At distributionskanaler er anderledes eller har udviklet sig anderledes i Danmark? 3) At afhængigheden af abonnementsbetaling er højere i Danmark Strukturen er følgende; nedenstående søges først redegjort for udviklingen i ARPU for betalings TV med henblik på at kunne vurdere, i hvilket omfang de gennemsnitlige indtægter i Danmark er steget mere end i lande vi traditionelt sammenligner os med. TV reklamemidlerne gennemgås efterfølgende, da der kan være en sammenhæng mellem de to primære kommercielle indtægtskilder i form af abonnementsindtægter og reklame. Reklamemidlerne kan, hvis disse ikke er fulgt med prisudviklingen, blive erstattet med abonnementsindtægter. De kan derfor ses i sammenhæng, f.eks. hvorvidt der er højere abonnementspriser i lande, hvor reklameandelen udgør en mindre andel af de midler, der er til rådighed for TV mediet. Betalings TV abonnementer undersøges for at vurdere, om udviklingen i betalings TV penetration er foregået hurtigere i Danmark end i de lande, vi traditionelt sammenlignes med. Først med henblik på at danne et overblik over antallet og hvorvidt dette kan have indvirket på prisen. 10

11 Indtægter på TV markedet i 2007 søges gennemgået med henblik på at vurdere forskellene per capita på TV markedet for at etablere en mere helhedsorienteret vurdering af, hvilke indtægtskilder de enkelte markeder er afhængige af, samt forskellene i landenes udgiftsniveauer per capita. Infrastrukturelle forskelle gennemgås ved hjælp af data for de enkelte betalingsplatformes penetration for at kunne danne et billede af de respektive platformes betydning for de enkelte lande. Dernæst gennemgås mere specifikt forskelle mellem Sverige og Danmark, som fremtræder som mest relevant, når det kommer til spørgsmålet om prisforskel. Original produktion er udgiftstung og derfor undersøges kort i hvilke forskelle der er mellem de nordiske markeders investering. Sidst sammenfattes spørgsmålet omkring de danske priser vurderet komparativt og i henhold til det viste materiale. 11

12 4.0 Udviklingen i priser for betalings TV Nedenstående søges redegjort for i hvilket omfang de danske priser for betalings TV er højere eller er steget mere massivt end i de lande, vi traditionelt sammenlignes med. Med andre ord: Betaler danske forbrugere mere for TV end forbrugere i andre lande? Tabellen nedenfor viser udviklingen i gennemsnitlige indtægter per enhed (ARPU), som anvendes til at vurdere, hvorvidt de danske priser er højere eller er steget mere end gennemsnittet i EU. Tabel 2: Total månedlig TV abonnements betaling i ARPU ( ) Land Østrig Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Nederlandene Norge Portugal Spanien Sverige Schweiz UK Canada USA Australien Japan New Zealand West Europa total EU total Kilde: Screen Digest 2 European Union countries are: Austria, Belgium, Bulgaria, Cyprus, Czech Republic, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hungary, Ireland, Italy, Latvia, Lithuania, Luxembourg, Malta, Netherlands, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain, Sweden, United Kingdom 12

13 Vurderet i forhold til de udvalgte lande, så fremtræder den nuværende danske ARPU ikke som overvældende højere, eksempelvis er lande som Frankrig, Italien, Spanien, England, Portugal, Irland, Norge, Canada, USA, Australien, New Zealand og Japan enten på højde med eller højere end den danske. Billedet af de høje danske priser er ikke entydigt, men på den anden side er det mere relevant at fokusere på det nordiske marked. Hvor priserne i Danmark, Norge, Sverige og Finland 3 var omtrent de samme i 1997, så var prisudviklingen kraftigere i Denmark og Norge. Et relevant spørgsmål er således, hvorfor priserne i Danmark og Norge steg mere og hurtigere end i Sverige og Finland. Prisen for betalings TV målt i forhold til ARPU er højere i Danmark end i Sverige. Den danske udvikling følger stort set den norske, og ARPU i 1997 var omtrent den samme. Introduktionen af nye betalingskanaler blev øget fra omkring år 2000 med TV2 Zulu, Charlie, News, Film og Sport, som sammen med nye TV3 og SBS kanaler har medvirket til prisstigningerne. Samtidig kan prisstigningerne omkring henføres til øgede separate sportskanaler og andre nye kanaler som Kanal9 og TV3 Puls, uden at der i perioden reelt er forsvundet kanaler med dansk indhold. Disney og Cartoon Network har samtidig medvirket til en forøgelse af børnekanaler i perioden, som ligeledes har medvirket til forhøjelse af priserne. Samme forøgelse i antallet af kanaler er observeret i Norge i perioden, og der er grund til den antagelse, at de danske prisstigninger ikke er en enlig svale. Kritikken rettet mod de danske priser kan anskues i et bredere perspektiv end alene i forhold til Sverige, men den nordiske sammenligning forbliver relevant, da markederne har gennemgået en lignende udvikling. Den månedlige indtjening per forbruger må imidlertid anses som værende utilstrækkeligt uden inddragelse af de infrastrukturelle distributionsforhold for TV i de udvalgte lande. ARPU er 5 euro højere i Danmark end det Vest europæiske gennemsnit og 7 euro højere end gennemsnittet i EU. Det kan ikke anføres entydigt, at de danske priser er væsentligt højere, end i de lande Danmark traditionelt sammenlignes med. I stedet anses det som sandsynligt, at andelen af danske betalingskanaler er steget massivt over den seneste 10 års periode med naturlige prisstigninger for både kanaler og pakker til følge. I stedet fremtræder der nærmere to spor, hvor Danmark med Norge, Canada, Spanien, Irland, Spanien og UK m.fl. følger det ene med højere ARPU til følge, og det andet spor med mere svagt stigende priser følges af Sverige, Finland, Belgien og Tyskland m.fl. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at lande som Nederlandene og Schweiz tidligt havde højere betalings TV penetration end Danmark, Norge og Sverige. Dermed kan disse lande anses som havende mere modnede markeder end Danmark. 3 De finske priser var de laveste 13

14 Ikke desto mindre fremgår det, at priserne i Danmark og Norge er steget hurtigere end i de andre europæiske lande. Som anført at Boxers Adm. Direktør er de danske betalingskanaler dyrere end de svenske. Spørgsmålet som er nødvendigt at inddrage i den sammenhæng er: Hvilke indtægtskilder på markedet er kanalerne afhængige af? Med andre ord: (a) Er andelen af reklamemidler i Sverige højere end i Danmark? Og (b) Er andelen af husstande, der betaler for kanalerne højere i Sverige end i Danmark og Norge? Samt (c) Kan forskellene henføres til forskellige infrastruktur og dermed distributionssystemer? 14

15 5.0 TV reklame Reklamemidler er en af de væsentlige indtægtskilder for TV sammen med abonnementer og statssubsidier. Som sådan kan de højere danske abonnementspriser være udtryk for, at der ikke er tilstrækkelig reklamemidler til at dække udbuddet af TV kombineret med muligheden for at opkræve abonnement fra publikum. Nedenfor præsenteres udviklingen i TV reklamemidlerne i procent af de totale reklame midler. Dernæst præsenteres TV reklame midler i euro per husstand. Dette gøres for at muliggøre vurderinger af, hvorvidt forskellene i de reklamemidler, der er til rådighed på de respektive markeder medvirker til, at det danske marked har højere abonnementspriser. Tabel 3: TV reklame i pct. af total reklame Østrig Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Nederlandene Norge Portugal Spanien Sverige Schweiz UK Canada USA Australien Japan New Zealand West Europa EU Kilde: WAN (Egne udregninger) Tallene illustrerer andelen af TV reklame midler set i forhold til de totale reklamemidler. Dermed viser de primært den udvikling, der har været i fordelingen af reklamemidler mellem TV, radio, print, outdoor, biograf og online. Specielt onlinedelen har været voksende og tilmed 15

16 særligt kraftigt i Denmark. Forskellene mellem landene i tabellen fremgår tydeligt. Interessant er det, at flere lande oplever et generelt fald i andelen til TV siden 2005, herunder Danmark, Finland og Sverige. Konjunkturafhængighed er en størrelse, der bør tages i betragtning ved gennemgang af tallene, da tallene for enkelte lande varierer årligt, men trods alt fremtræder en generel trend med faldende TV reklame målt som andel af de samlede reklamemidler. Anderledes formuleret kan det anføres, at mens TV s reklame andel for Vesteuropa og EU generelt er forblevet stabil, så har den danske andel være nedadgående. Det må på den baggrund forventes, at de danske abonnementspriser naturligt må øges, da det øgede antal kanaler ikke kan finansieres fuldt ud gennem den duale markedsmodel med kollektiv finansiering gennem reklame (eller licens). Overordnet set kan tallene primært anvendes til at påpege den problemstilling, der ligger i, at andelen af midler til TV reklame er faldet procentvis vurderet i forhold til den samlede stigning i totalt tilgængelige reklamemidler. Tallene kan således ikke stå alene, men bør vurderes i forhold til TV reklamemidlerne per husholdning. Tabel 4: TV reklame omsætning i per Husholdning Østrig Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Nederlandene Norge Portugal Spanien Sverige Schweiz UK Canada USA Australien Japan New Zealand West Europa EU Kilde: WAN (Egne udregninger) 16

17 Sverige, Finland og Danmark ligger under gennemsnittet for TV reklame per husholdning målt i forhold til både Vesteuropa og EU. Sverige er lavere placeret end Danmark. Norge ligger omvendt meget højt og har den højeste TV reklameomsætning pr. husstand i Europa. I forhold til forestillingen om kollektiv finansiering burde den højere reklameomsætning føre til lave ARPU pr. abonnement i Norge, men her kan der være forskelle i den generelle økonomiske situation eksempelvis i form af købekraftsforskelle, udgifter til original produktion og afkastgrad til aktionærer. Alle forhold, der bør tages i betragtning i den sammenhæng koblet med at Norge er et lidt mindre marked end det danske. Priserne på abonnementsudgifter bør imidlertid ikke anskues separat fra de totale indtægter på TV markedet. Det er derfor relevant at se på det danske marked separat for at kunne vurdere forskellen til Sverige. Tabel 5: Gennemsnitspriser for den kommercielle mål gruppe TRP i TVDanmark TV TV2 CPP for TRP (med dækning 0,7) TVDanmarks CPP i % af TV2 s vægtede CPM 84,2 94,3 99,0 94,1 92,7 Kilde: Kommissionens beslutning af 19. Maj 2004, 2005/217/EF, Pkt. 142, Tabel 3 Til trods for stigende omsætning af TV reklame i absolutte tal, kan det konstateres, at den gns. pris pr. TRP (Target Rating Point)for den kommercielle målgruppe samtidig var faldende i perioden TV Danmark anførte ligeledes, at CPM for TV var lavere i Danmark end i de andre nordiske lande. Kommissionen kan ikke vurdere disse data, men den angivne forskel til Sverige var på 1 (DK 13 og SE 14 ), hvilket må anes som begrænset (Pkt ). Faldet I TRP indikerer en problemstilling for kanalerne, da de er mere afhængige af alternative indtægtskilder, som eksempelvis abonnementsindtægter, når deres kapacitet for reklame er udnyttet fuldt ud. Ikke desto mindre indikerer tabel 3, at reklamepriserne for den kommercielle målgruppe i Danmark blev reduceret mellem 1998 og 2002, hvilket jf. tabel 2 var samme periode, hvor ARPU steg kraftigt første gang kombineret med etablering af de første betalingskanaler fra TV2. 17

18 6.0 Betalings TV abonnenter Alene på baggrund af ARPU kan det ikke afgøres om danskerne generelt betaler højere priser end andre, idet også markedets absolutte størrelse må tages i betragtning. Derfor inddrages nedenfor først udviklingen i penetrationen for betalings TV, dernæst antallet af abonnenter og sidst abonnenter omregnet til indeks for bedre at kunne danne et overblik over antallet, og om dette kan have en indvirkning på prisen. Først vurderes udviklingen i penetrationen af betalings TV på markedet Tabel 6: Penetration af betalings TV i pct. af antal husstande for primære TV Land Østrig Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Nederlandene Norge Portugal Spanien Sverige Schweiz UK Canada USA Australien Japan New Zealand West Europa EU Kilde: Screen Digest Penetrationen af betalings TV er øget i EU generelt. Alene i Danmark er graden øget med 28 pct.points siden Det samme er tilfældet for Sverige, Norge og Finland. Adgangen til publikum for TV stationerne er således øget, og markedet må anses som værende mere attraktivt, da begrænsningerne på Free to Air m.h.t. hvor mange kanaler, der er plads til, ikke er en problemstilling på samme måde for kabel og DTH distribution. Den danske udvikling inden for betalings TV er således også væsentligt over den gennemsnitlige for Vesteuropa og EU, men er nogenlunde den samme som for de andre nordiske lande. 18

19 Den øgede penetration af betalings TV må anses at have medvirket til, at markedet er blevet mere attraktivt og har samtidig øget konkurrencen mellem kanalerne for ikke alene reklamemidler, men også om penge direkte fra abonnenterne. Antallet af kanaler er øget massivt, se MAVISE databasen på EAO for antallet af kanaler. På den anden side kan det anføres, at udviklingen har været den samme i både Sverige, Norge, England og Irland m.fl. Så hvorfor er det forskel i ARPU mellem Danmark og Sverige? Umiddelbart nødvendiggør tabellen, at indtægtskilderne undersøges. Som følge af øget antal kanaler, kan der være opstået pres på reklamemidlerne, hvilket traditionelt var finansieringsmodellen for TV, baseret på at opnå størst mulig publikum. Indledningsvist gennemgås antallet af abonnementer. Tabel 7: Total antal betalings TV abonnenter i 1000 er 4 Land Østrig Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Nederlandene Norge Portugal Spanien Sverige Schweiz UK Canada USA Australien Japan New Zealand West Europa EU Kilde: Screen Digest; vær opmærksom på, at free to air ikke er inkluderet 4 Tabellen baseret på det primære TV, dermed undgås at enkelte husstande tælles dobbelt. 19

20 Danmark har godt 2 mio. betalings tv husstande i 2008 og en vækst på ca. 0,8 mio. siden Sverige har imidlertid 3,6 mio. betalings tv husstande og en vækst i perioden på 1,5 mio.. For Norge er tallene 1,7 mio. og en vækst på 0,8 mio. Tallene understøtter ligeledes at det norske marked for betalings TV er mindre en det danske med ca abonnenter, hvilket kan være en medvirkende årsag til forskellene i reklame omsætning for TV. Den overordnede tendens har været jævnt opadgående stigning i andelen af abonnementer for de fleste lande. Dette henleder opmærksomheden på, at abonnementsbetalingens betydning for de enkelte kanaler bør inddrages i overvejelserne om, hvorvidt der er tale om høje danske priser. Sveriges marked for betalings tv er således større end både Danmark, Norge og Finlands. Det giver flere betalere for den samme eller sammenlignelige ydelse og dermed lavere priser end i Danmark. Samtidig må dette betyde at de relative udgifter [per husholdning] til reklame, abonnementsindtægter og offentlige subsidier er mindre i Sverige. En del af forklaringen på hvorfor de Danske priser relativt set er højere end de Svenske kan anskues i forhold til mængden af personer, der betaler kollektivt for kanalerne. Imidlertid er dette ikke tilstrækkeligt til at kunne forklare forskellen til eksempelvis Finland, derfor er det nødvendigt at inddrage en subsidiær forklaringsmodel. Norge og Finland har omtrent samme andel af betalings TV abonnenter, men en væsentlig forskel i ARPU, som ikke kan forklares med udgangspunkt i markeds størrelse, forhold som indhold og investeringer i original produktion fremtræder derfor som nødvendige størrelser at inkludere. Nedenstående søges udgifterne per capita i 2007 til reklame, betalings TV og offentlig støtte til de offentlige stationer gennemgået. 20

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Kap5: Benchmark af forbrugerpriser på Kabel- og sat

Kap5: Benchmark af forbrugerpriser på Kabel- og sat Side 1 af 13 Kap5: Benchmark af forbrugerpriser på Kabel- og sat 1.1 Indledning Konkurrencestyrelsen startede den 1. april 2001 projektet om "Konkurrence på kabeltv- og satellittv-området". Formålet med

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Distribution af tv-kanaler. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 07.11

Distribution af tv-kanaler. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 07.11 Distribution af tv-kanaler Konkurrence- og Forbrugeranalyse 07.11 Forord Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt markedet for tv-distribution og forbrugernes muligheder for selv at vælge de tv-kanaler,

Læs mere

Om denne undersøgelse

Om denne undersøgelse Om denne undersøgelse I hele EU er der organisationer, der giver borgere adgang til og undervisning i informationsteknologi og evt. yder andre services til støtte for udsatte grupper. Disse organisationer

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

VIASATS BETINGELSER FOR DISTRIBUTION AF KABEL-TV

VIASATS BETINGELSER FOR DISTRIBUTION AF KABEL-TV 27-06-2012 VIASATS BETINGELSER FOR DISTRIBUTION AF KABEL-TV KONKURRENCE OG FORBRUGERSTYRELSEN Erhvervs og Vækstministeriet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ... 3 2 AFGØRELSE... 10 3 SAGSFREMSTILLING... 11 3.1

Læs mere

K E N D E L S E angående begæring om opsættende virkning

K E N D E L S E angående begæring om opsættende virkning K E N D E L S E angående begæring om opsættende virkning afsagt af Konkurrenceankenævnet den 22. december 2009 i sag nr. 2009-0020551 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg)

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Forslag om omlægning af Bryggenets tv-pakker

Forslag om omlægning af Bryggenets tv-pakker Forslag om omlægning af Bryggenets tv-pakker På baggrund af repræsentantskabets beslutning i 2009 har tv-udvalget og bestyrelsen undersøgt de tekniske muligheder for omlægning af vores tv-tilbud. Et forhold

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Adgang til nabolandskanaler i Norden

Adgang til nabolandskanaler i Norden Adgang til nabolandskanaler i Norden Advokat An n Gr e w Pf e i f f e r UBO sekretariatet v/lassen Ricard Adgang til nabolandskanaler i Norden er utroligt vigtigt af flere årsager, såsom fx sprogforståelse

Læs mere

Fælles tv-forsyning: Økonomiske konsekvenser af mere frit valg

Fælles tv-forsyning: Økonomiske konsekvenser af mere frit valg Fælles tv-forsyning: Økonomiske konsekvenser af mere frit valg Rapport Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Indledning 5 3 Økonomiske konsekvenser ved mere frit

Læs mere

Stemmeseddel: Kanalafstemning 2011

Stemmeseddel: Kanalafstemning 2011 Velkommen til vejledende kanalafstemningen i Yderholm antenneforening. Der er igen sket en del på tv-området, som vi allerede tog fat på i 2008 i forbindelse med overgangen til digitale tv-signaler. Nu

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Referat bestyrelsesmøde 29. september 2014 hos YouSee, Telehøjen, Odense.

Referat bestyrelsesmøde 29. september 2014 hos YouSee, Telehøjen, Odense. Referat bestyrelsesmøde 29. september 2014 hos YouSee, Telehøjen, Odense. Fra RFA deltog: Mogens E / Jan J / Asmund N / Erling N / Karsten Richardt / Klaus V Afbud: Lonnie N / Carsten L / Karsten R Fra

Læs mere

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 3 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave 1 50%

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

NY familymix pakke FAQ

NY familymix pakke FAQ NY familymix pakke FAQ Kanal information Skal vi ligge tv-kanalerne ind på ny? Pga, af tilkomsten af nye tv-kanaler og flytning af TV2 Zulu og 6 eren, vil det være nødvendigt at lave en ny kanalsøgning.

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Tv radio internet IP-telefoni

Tv radio internet IP-telefoni Tv radio internet IP-telefoni Først lidt teknik og vigtige begreber Grundpakker analogt og digitalt fra foreningen og Canal Digital FAMILY MIX / Canal Digital analogt og digitalt + HD Tilvalgsmuligheder

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen. Boxer TV A/S anmodning om ibrugtagning af MUX 6

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen. Boxer TV A/S anmodning om ibrugtagning af MUX 6 Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox 118 1004 København K 27. august 2013 Søren F. Jensen Juridisk konsulent sfj@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 27 Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen Boxer

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

FRIVILLIGHED I DANMARK

FRIVILLIGHED I DANMARK FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Forbrugerelektronik Så skal du abonnere på BFEs statistiske værktøjer - læs nærmere herom på de følgende sider

Forbrugerelektronik Så skal du abonnere på BFEs statistiske værktøjer - læs nærmere herom på de følgende sider Ønsker du indblik i køb og anvendelse af Forbrugerelektronik Så skal du abonnere på BFEs statistiske værktøjer - læs nærmere herom på de følgende sider Præsentation af BFEs statistiske værktøjer BFOF BFEs

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening Referat fra Faaborg By s Antenneforening Ordinær generalforsamling Mandag den 20. april 2009 kl. 19:00 På restaurant Klinten i Faaborg Fremmøde: Bestyrelsen: Erik Andersen, Per Smith, Finn Junker og Ib

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG D O M. Afsagt den 6. januar 2012 af Sø- og Handelsretten sammensat af Michael B. Elmer (retsformand),

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG D O M. Afsagt den 6. januar 2012 af Sø- og Handelsretten sammensat af Michael B. Elmer (retsformand), - IDI UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG D O M Afsagt den 6. januar 2012 af Sø- og Handelsretten sammensat af Michael B. Elmer (retsformand), Torben Kuld Hansen, Mette Skov Larsen og de sagkyndige

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

YouSee kabel-tv. - en komplet løsning. Antennelauget Masten. 25.Januar 2012 Kasper Grønholt

YouSee kabel-tv. - en komplet løsning. Antennelauget Masten. 25.Januar 2012 Kasper Grønholt YouSee kabel-tv - en komplet løsning Antennelauget Masten 25.Januar 2012 Kasper Grønholt Det vil jeg fortælle om YouSee Clear - 3 programpakker og HD-TV Grundpakke Mellempakke Fuldpakke Stort radioudbud

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Toftlund Bynet. Generalforsamling 2013

Toftlund Bynet. Generalforsamling 2013 Toftlund Bynet Generalforsamling 2013 Vi befinder os i foreningens jubilæumsår Antenneforeningen for Toftlund By blev stiftet i september 1973, og vi kan så til efteråret fejre vores 40 års jubilæum. Jeg

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Danskerne, DR og licensen Notat fra Epinion

Danskerne, DR og licensen Notat fra Epinion Danskerne, DR og licensen Notat fra Epinion Epinion A/S for DR Januar 2006 Indholdsfortegnelse 1 Om notatet...3 1.1 Formål med undersøgelsesforløbet...3 2 Hovedresultater...4 3 Hvad viser undersøgelsen...6

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Fiberbredbånd 2014. Hastigheder og priser:

Fiberbredbånd 2014. Hastigheder og priser: Fiberbredbånd 2014 5 Hastigheder og priser: 2/2 Mbit/s 99,-/mdr. 20/20 Mbit/s. 169,-/mdr. 50/50 Mbit/s. 219,-/mdr. 60/60 Mbit/s. 249,-/mdr. 90/90 Mbit/s. 349,-/mdr. 250/250 M/bit 449,-/mdr. 500/500 M/bits.

Læs mere

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Fondsmessen 14 Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Miljøministeriet/Miljøstyrelsen v. Søren Bukh Svenningsen Nykøbing Mors Jyske Bank Mors Arene, 30. oktober

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Waoo! frekvenslister til radio og TV

Waoo! frekvenslister til radio og TV Waoo! frekvenslister til radio og TV Analog og digital (DVB-T), version 1.00 Gældende pr. 11/1-2012 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse: Guide til kanalsøgning... 2 Analoge TV kanaler... 3 Lille TV pakke...

Læs mere

Skagen Antennelaug. TV-valgfrihed. TV A la carte / Mindre TV-pakker

Skagen Antennelaug. TV-valgfrihed. TV A la carte / Mindre TV-pakker Skagen Antennelaug TV-valgfrihed TV A la carte / Mindre TV-pakker hurtigt internet Internet: Forbrugsafregnet internet: 5/5 Mb/s, pr. måned kr. 5 -> 30 10/10 Mb/s, pr. måned kr. 10 -> 35 15/15 Mb/s, pr.

Læs mere