SUNDHEDSDATA I SPIL. En politik om hvordan sundhedsdata kan gøre gavn DANSKE REGIONER 2015 / 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHEDSDATA I SPIL. En politik om hvordan sundhedsdata kan gøre gavn DANSKE REGIONER 2015 / 1"

Transkript

1 SUNDHEDSDATA I SPIL En politik om hvordan sundhedsdata kan gøre gavn DANSKE REGIONER 2015 / 1

2 3 Regionernes vision for brug af sundhedsdata 9 Sundhedsvæsenets håndtering af sundhedsdata i dag 13 Vi bruger sundhedsdata proaktivt til at styrke kvaliteten og synliggøre resultater 17 Vi gør det nemt for sundhedsprofessionelle at bruge sundhedsdata til patientbehandling 20 Vi bruger sundhedsdata til at få mere sundhed for pengene 24 Vi udvikler vores sundhedsvæsen ved at anvende sundhedsdata i sundheds forskning, innovation og offentlig-privat samarbejde 30 Vi udvikler nye digitale løsninger, som understøtter borgernes brug af sundhedsdata 33 Vi håndterer borgernes sundhedsdata sikkert og transparent

3 REGIONERNES VISION FOR BRUG AF SUNDHEDSDATA Hvis vi fortsat ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse, kræver det, at vi indsamler, opbevarer og bruger sundhedsdata. I regionerne anvender vi blandt andet sundhedsdata i patientbehandlingen, til kvalitetsudvikling, planlægning og sundhedsforskning med det mål for øje at give patienterne den bedst mulige behandling i dag og i fremtiden. Sundhedsdata er olien, der får sundhedsvæsenets motor til at løbe rundt. Data hjælper sundhedspersoner til dagligt at yde deres ypperste samtidig med, at spild og fejl reduceres til et minimum. I det øjeblik vi mangler sundhedsdata, skabes der friktion i sundhedsvæsenets motor, og der opstår flere fejl, faldende effektivitet og langsommelig udvikling af nye behandlingsformer. OECD anslår, at offentlige myndigheder, som bruger data systematisk til at forbedre deres arbejdsgange, kan reducere driftsudgifterne med procent. Derudover ved vi, at sundhedsdata er afgørende for kvalitetsudvikling og sundhedsforskning, som begge er væsentlige drivkræfter i den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet. Den digitale udvikling betyder, at mængden af data er i kraftig vækst. Samtidig er computernes analysekraft og evne til at håndtere store datamængder ekspotentielt stigende. Det skaber nye muligheder for at bruge data til gavn for patienterne. I regionerne vil vi skabe de bedste forudsætninger for en innovativ brug af sundhedsdata. Vi vil skabe rammerne for, at data kan bruges til mange formål og, at det er nemt at bringe data i spil. Det gælder sundhedsvæsenets data om borgerne, men også de data som borgerne registrerer om sig selv. I Danmark har vi valgt at have et offentligt finansieret sundhedsvæsen med fri og lige adgang for alle. Det betyder, at sundhedsvæsenet er vores fælles eje og ansvar. Den model forpligter os alle til at støtte op om at udvikle sundhedsvæsenet, så vi får den bedst mulige behandling. Derfor siger vi, at al viden, vi får om patienterne i dag, skal kunne bringes i spil til at forbedre sundhedsvæsenet til gavn for kommende patienter i morgen. DANSKE REGIONER 2015 / 3

4 I regionerne mener vi, at den underliggende kontrakt mellem borgerne og det danske sundhedsvæsen skal bygge på, at vi indsamler og bruger sundhedsdata til at give borgerne den bedst mulige behandling. Derudover skal sundhedsvæsenet i et langsigtet perspektiv kunne bruge sundhedsdata til at udvikle og forbedre behandlingen. Derfor er regionernes vision for brug af sundhedsdata, at: Vi skaber de bedste rammer for, at borgere og sundhedsprofessionelle kan bruge sundhedsdata innovativt til at fremme sundhed og sikre behandling af høj kvalitet. Vi bruger de samme data til at udvikle et sundhedsvæsen i verdensklasse og til at forbedre den fremtidige behandling til gavn for kommende patienter. Regionernes vision for brug af sundhedsdata omfatter, at både sundhedsprofessionelle og borgere skal have mulighed for at bruge sundhedsdata. Vi skal udnytte de nye digitale muligheder innovativt til at få endnu mere ud af sundhedsdata, end vi allerede gør i dag. Innovativt brug af sundhedsdata kan bringe Danmark på forkant, så vi kan forudse og forbygge sygdom. Det kan understøtte, at vi i Danmark har lighed i sundhed og en befolkning, der lever et langt og godt liv. Sundhedspersoner skal naturligvis bruge sundhedsdata til at udføre deres arbejde så godt som muligt. Men borgerne skal også kunne indsamle og bruge deres sundhedsdata til at få indsigt i egen helbredssituation og yde omsorg for eget helbred. Det styrker borgerens rolle som aktiv og ligeværdig dialogpartner med sundhedspersonalet. Visionen omfatter også, at vi vil bruge sundhedsdata til forsat at udvikle sundhedsvæsenet, så vi også i fremtiden har et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det kræver, at vi til fulde udnytter de potentialer, som findes i at arbejde med kvalitetsudvikling, sundhedsforskning, planlægning og innovation. Det er kun muligt, hvis der er adgang til at bringe sundhedsdata i spil. SUNDHEDSDATA I SPIL / 4

5 SIKKER HÅNDTERING AF DATA Visionen om at bruge sundhedsdata hviler på en præmis om, at data håndteres sikkert og forsvarligt. Borgerne skal være trygge ved at afgive deres helbredsoplysninger, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. I regionerne vil vi gerne stå på mål for, at det sker. Samtidig skal borgerne kunne følge med i, hvordan deres sundhedsdata håndteres. Derfor vil vi i regionerne være åbne om, hvordan sundhedsvæsenet indsamler, opbevarer og bruger sundhedsdata. Sammenfattende bygger regionernes vision for brug af sundhedsdata på en forudsætning om, at: Vi håndterer borgernes sundhedsdata sikkert og forsvarligt, og vi er åbne om, hvordan vi bruger data. Den samlede vision for regionernes brug af sundhedsdata kan illustreres med nedenstående figur, som viser, at informationssikkerhed og åbenhed udgør det tillidsskabende fundament for regionernes vision om innovativ brug af sundhedsdata til at give borgerne den mest effektive behandling og til løbende at udvikle sundhedsvæsenet. Patientbehandling og udvikling Figur 1: Sammenhængen mellem visionen og dens præmisser Regionernes brug af sundhedsdata Informationssikkerhed Åbenhed om brug af sundhedsdata DANSKE REGIONER 2015 / 5

6 Figur 2: Oversigt over vision og politiske målsætninger SEKS POLITISKE MÅLSÆTNINGER Udgangspunktet for regionernes vision er, at sundhedsdata skal bringes i spil til gavn for sundhedsfremme og behandling samt til fortsat udvikling af sundhedsvæsenet. Det kan ske, ved at bruge sundhedsdata til en række forskellige formål, som f.eks. patientbehandling, kvalitetsudvikling, planlægning, styring, forskning og innovation. Derfor har vi inden for seks områder opstillet politiske målsætninger for realisering af visionen: Vi bruger sundhedsdata proaktivt til at styrke behandlingskvaliteten og synliggøre resultater Vi gør det nemt for sundhedsprofessionelle at bruge sundhedsdata til patientbehandling Vi bruger sundhedsdata til at få mere sundhed for pengene Vi udvikler vores sundhedsvæsen ved at anvende sundhedsdata i sundhedsforskning, innovation og offentlig-privat samarbejde SUNDHEDSDATA I SPIL / 6

7 Vi udvikler nye digitale løsninger sammen med borgerne, som understøtter borgernes brug af sundhedsdata Vi håndterer borgernes sundhedsdata sikkert og transparent. De seks politiske målsætninger bidrager alle til at realisere visionen, og de indvirker på hinanden i forskelligt omfang. F.eks. påvirker rammevilkårene for sikkerhed og transparens mulighederne for at bruge data i forhold til forskning og patientbehandling. Figurens streger mellem visionen og målsætningerne viser, at de forskellige delelementer er indbyrdes forbundet. De tre målsætninger om: kvalitetsudvikling og synlighed om resultater, patientbehandling, og mere sundhed for pengene relaterer sig primært til sundhedsvæsenets interne brug af sundhedsdata. Målsætningen om forskning, innovation og offentlig-privat samarbejde handler om at bruge data til at frembringe ny viden og produkter også i samarbejde med private aktører. Målsætningen om borgernes brug af sundhedsdata handler om, at borgerne skal have mulighed for at bruge data til at få indsigt i eget helbred og på den baggrund blive i stand til at handle. Den sidste målsætning, sikkerhed og transparens, vedrører forudsætninger for at kunne bringe sundhedsdata i spil. Det er allerede beskrevet ovenfor. HANDLEPLANER MED KONKRETE INITIATIVER ER UNDERVEJS Politikken om sundhedsdata rummer en vision og seks politiske målsætninger for regionernes brug af sundhedsdata. Politikken indeholder ikke initiativer. Sundhedsvæsenet er i dag langt i arbejdet med at give borgere og sundhedsprofessionelle gode rammer for innovativ brug af sundhedsdata. Således foregår allerede meget af det arbejde med sundhedsdata, som beskrives i denne politik. Dette arbejde skal videreføres og på visse områder understøttes med en forstærket indsats. Derfor vil regionerne i løbet af 2015 udarbejde handleplaner med konkrete initiativer for, hvordan visionen og de politiske målsætninger kan realiseres. Som led i arbejdet med at udmønte politikken vil regionerne også inddrage borgerne ved at invitere til dialog om, hvordan de ser på sundhedsvæsenets brug af sundhedsdata. Det vil vi blandt andet gøre gennem befolkningsundersøgelser, hvor vi spørger til borgernes holdninger og gennem fokusgruppeinterview, hvor der gås i dybden med udvalgte problemstillinger. I det følgende vil vi kort beskrive udgangspunktet for sundhedsvæsenets anvendelse af sundhedsdata, som det ser ud i dag samt beskrive nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor, når vi skal bruge sundhedsdata. Herefter uddyber vi de seks politiske målsætninger. DANSKE REGIONER 2015 / 7

8

9 SUNDHEDSVÆSENETS HÅNDTERING AF SUNDHEDSDATA I DAG Sundhedsvæsenet anvender allerede i dag sundhedsdata til en lang række kerneaktiviteter som blandt andet patientbehandling, kvalitetsudvikling, planlægning og forskning. Forudsætningen for at kunne bringe sundhedsdata i spil er velfungerende it-systemer og en infrastruktur, der binder systemerne sammen. I Danmark har vi gode og meget ensartede digitale muligheder for borgere og sygehusansatte over hele landet. I 2014 blev de danske sygehuses it-anvendelse målt af det internationale analyseinstitut HIMSS. På en 7-trinsskala ligger de danske sygehuse i gennemsnit på 5,3. Det betyder, at Danmark sammen med Singapore indtager en delt førsteplads i verden, hvad angår modenheden af sundheds-it på sygehuse og hospitaler. Det indebærer, at vi har et rigtigt godt fundament for at få vores sundhedsdata i spil på en innovativ og omfattende måde. Men for at opnå en god anvendelse af sundhedsdata har vi brug for at holde vores fundament sundt både når det gælder hardware og software. It-systemerne skal fra starten designes, så data nemt kan hentes ud af systemerne. De skal også være opdaterede og anvende tidssvarende standarder, fordi forældede systemer ofte gør det vanskeligt eller umuligt at dele data. Dette er en løbende udfordring, som regionerne skal adressere ved at optimere it-systemernes livscyklus, så forældede systemer udskiftes i tide. ADGANG TIL SUNDHEDSDATA Hovedreglen for sundhedsprofessionelles brug af sundhedsdata er, at de skal have en behandlingsrelation for at få adgang til data med personlige oplysninger. Sundhedsprofessionelles adgang til data er nødvendig for at yde patientbehandling og for at arbejde med kvalitetsudvikling. Sundhedsprofessionelle er underlagt tavshedspligt, og må derfor ikke videregive borgernes personlige oplysninger. I regionerne har administratorer og politikere brug for at se sundhedsdata til planlægning og styring af sundhedsvæsenets aktiviteter. Her har administratorer og politikere alene adgang til anonymiserede og aggregerede data. I administrationerne er det nødvendigt, at enkelte særligt betroede medarbejdere har adgang til data med personlige oplysninger for at kunne løse administrative opgaver, der DANSKE REGIONER 2015 / 9

10 er påkrævede for sundhedsvæsenets opgaveløsning f.eks. kontrol af ydelsesafregningen i praksissektoren, kommunal medfinansiering samt vedligehold og opdatering af datastrømme og it-systemer. Disse medarbejdere er ligesom de sundhedsprofessionelle underlagt tavshedspligt. Borgerne har en række rettigheder i forhold til brugen af deres sundhedsdata, som er nedfældet i Sundhedslovens regler omkring samtykke. Reglerne beskriver, hvornår borgeren skal give samtykke til, at deres data må bruges, og hvornår data kan bruges uden borgerens samtykke. SAMTYKKE Informeret samtykke Det skal være klart for patienten, hvad han eller hun giver samtykke til. Det betyder, at sundhedspersonalet skal tilpasse informationen til patienten. Samtykket skal være frivilligt. Formodet samtykke Formodet samtykke betyder, at man går ud fra, at patienten deltager, med mindre han eller hun konkret har frabedt sig det. Formodet samtykke kaldes også for en opt-out -model, fordi patienten aktivt skal melde fra. Fritagelse for samtykke Der er i lovgivningen visse mulighed for, at data kan indsamles uden patientens samtykke. Det gælder fx godkendte kliniske kvalitetsdatabaser, hvor der er fritagelse for samtykke til at indsamle data. Negativt samtykke Patienten har i en række tilfælde mulighed for at modsætte sig, at data videregives. SUNDHEDSDATA I SPIL / 10

11 Registerforskning og de kliniske kvalitetsdatabaser er to områder, hvor vi i Danmark har valgt, at sundhedsdata kan indsamles og anvendes uden at skulle bede om patientens samtykke. Det sikrer, at vi indsamler valide og fuldt dækkende data, fordi alle deltager, og det er det, som giver os et solidt fundament for den kvalitetsudvikling og forskning, der bedrives i Danmark. Dette udgangspunkt er vigtigt for det danske sundhedsvæsen, og det er noget, som kommer både danske og potentielt også udenlandske borgere til gode, da ny viden og nye behandlingsformer kan bruges på tværs af landegrænser. Derudover skaber banebrydende forskning vækst og beskæftigelse i virksomheder. Til at holde hånd i hanke med sundhedsforskningen og arbejdet med kvalitetsudvikling har vi i Danmark etableret et omfattende kontrolsystem i regi af Videnskabsetisk Komitésystem, Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen. I regionerne oplever vi, at den nuværende lovgivning på flere områder giver gode muligheder for at bruge sundhedsdata til gavn for patienterne. Vi mener dog, at lovgivningen på enkelte punkter stiller sig i vejen for en mere hensigtsmæssig brug af sundhedsdata, fordi brugen af data er begrænset af det formål, som data er samlet ind til. Det gælder f.eks., at sundhedsdata indsamlet til kliniske kvalitetsdatabaser ikke må bruges til patientbehandling. Det er uhensigtsmæssigt, fordi den digitale udvikling understøtter, at kvalitetsdata nu kan komme langt hurtigere tilbage til klinikken, så personalet kan nå at reagere på fejl og mangler, mens de stadig har patienterne i behandling. I regionerne mener vi derfor, at kriteriet for at anvende sundhedsdata ikke skal vurderes ud fra det formål, som de er indsamlet til, men ud fra det formål, som informationerne ønskes anvendt til. Det gør vi, fordi det på forhånd ikke er muligt at forudse, hvordan sundhedsdata kan bruges i fremtiden. Derfor ønsker vi, at lovgivningen moderniseres, så den i højere grad tager højde for, at de digitale og behandlingsmæssige muligheder løbende udvikler sig. DANSKE REGIONER 2015 / 11

12 SUNDHEDSDATA I SPIL / 12

13 VI BRUGER SUNDHEDSDATA PROAKTIVT TIL AT STYRKE KVALITETEN OG SYNLIGGØRE RESULTATER Udvikling af sundhedsvæsenets behandlingskvalitet foregår i klinikken. Det er et arbejde, som er drevet af sundhedsprofessionelles motivation for at yde god behandling og høj sikkerhed til patienterne. Metodisk tager arbejdet med kvalitetsudvikling udgangspunkt i kvalitetscirklens faseinddeling, som gennemløber fire trin: planlægge, udføre, undersøge og handle. (Se næste side) Kvalitetscirklen er en datadrevet udviklingsmetode, hvor opnåede resultater dokumenteres ved hjælp af data, der fremadrettet bruges til at undersøge, hvordan nye justeringer og handlinger kan føre til endnu bedre resultater. Processen kan i princippet gentages i det uendelige, og jo hurtigere processen gennemløbes, desto hurtigere kan kvaliteten forbedres. En kerneforudsætning for arbejdet med datadrevet kvalitetsudvikling er derfor at sikre, at tidstro og valide kvalitetsdata er tilgængelig for de sundhedsprofessionelle, optimalt set fra dag til dag. KVALITETSDATA Regionerne har en række kvalitetsdata til rådighed både fra den elektroniske patientjournal (EPJ) og fra forskellige kvalitetsinitiativer. I de senere år er særlig EPJ-data blevet vigtig for kvalitetsudviklingen, da disse data genereres dagligt og hurtigt kan leveres tilbage til klinikken. I forbindelse med pakkeforløb er man samtidig begyndt at samle EPJ-data, som traditionelt har været kontaktbaserede, til data som beskriver sammenhængen i et patientforløb. Det gør det muligt at foretage en tidstro overvågning af, om DANSKE REGIONER 2015 / 13

14 Figur 3: Kvalitetscirklen TRIN 4 Handle TRIN 1 Planlægge TRIN 2 Udføre TRIN 3 Undesøge patienterne falder ud af deres forløb. Derved kan personalet reagere øjeblikkeligt og sætte målrettet ind med handling i det øjeblik, en patient ikke får den behandling, som er foreskrevet. Udover EPJ-data har regionerne også adgang til kvalitetsdata fra de godt 60 kliniske kvalitetsdatabaser, som er placeret i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP. Derudover findes en række andre kvalitetsdata fra f.eks. Patientsikkert Sygehus og Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, som skal tænkes sammen med anvendelsen af data fra EPJ og de kliniske kvalitetsdatabaser. I regionerne forstår vi, hvor vigtigt det er, at disse data stilles til rådighed i udviklingen af den kliniske kvalitet. Derfor vil vi gennemføre en it-strategi, som både skal gøre det nemmere at indsamle kvalitetsdata, og gøre data mere tilgængelig ved at stille tidstro data til rådighed online. Mens der generelt ikke mangler data til at følge op på behandlingskvaliteten på sygehusområdet, er der i praksissektoren og i den kommunale del af sundhedssektoren en større mangel på kvalitetsdata. Den problemstilling bør der tages hånd om. Vi har brug for at følge op på kvaliteten i alle sektorer i sundhedsvæsenet. Derfor vil regionerne i samarbejde med sundhedsvæsenets øvrige parter arbejde for, at der udvikles flere tværsektorielle kvalitetsdata ved at stille krav om relevant registrering og målopfyldelse i praksissektoren og på det kommunale SUNDHEDSDATA I SPIL / 14

15 sundhedsområde. Det er primært relevant at stille krav til almen praksis og kommunerne på de områder, hvor man deler patienter. Det vil sige i forhold til genoptræning, ældre medicinske patienter, kroniske sygdomme og småbørn. I regionerne vil vi blive bedre til at lade patienterne vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets behandlingstilbud. Patientrapporterede oplysninger, PRO, er et godt måleredskab, som kan understøtte dette formål. PRO handler om, at patienterne selv svarer på spørgsmål om effekten af behandlinger og om den patientoplevede kvalitet. Via PRO kan sundhedsvæsenet få adgang til vigtig viden om, hvordan patienterne selv vurderer den behandling, de har fået. Den viden vil udgøre et vigtigt supplement til de almindelige kliniske oplysninger, som personalet registrerer. SYNLIGHED OG RESULTATER Kvalitetsdata er dog ikke kun til intern brug i sundhedsvæsenet. Regionerne er demokratisk styrede og står til ansvar over for borgerne for den kvalitet og den service, sundhedsvæsenet leverer. Det betyder, at vi i regionerne har forpligtigelse til at understøtte den demokratiske ånd, som vores velfærdssamfund hviler på, ved at give borgerne fuldt indblik i de resultater, som skabes i sundhedsvæsenet. Synlighed om sundhedsvæsenets resultater skal også gøre det muligt for borgerne at træffe et oplyst valg om, hvor de ønsker behandling under det frie sygehusvalg. Denne forpligtelse understreges desuden af mobilitetsdirektivet, som har til formål at sikre patienters frie bevægelighed på tværs af EU s grænser. Vi anerkender, at vi i dag ikke i tilstrækkeligt omfang synliggør vores resultater ved at offentliggøre kvalitetsdata. Der findes udvalgte kvalitetsdata på sundhed.dk, men tilgængeligheden og præsentationen af disse er for varierende. Derfor vil regionerne undersøge, hvordan kvalitetsdata kan offentliggøres mere systematisk for at skabe synlighed om sundhedsvæsenets behandlingsresultater. Aggregerede kvalitetsdata skal også være synlige for regionernes politiske og administrative ledelser, så de kan handle proaktivt på trends i data. Det forudsætter, at de relevante kvalitetsdata er til rådighed for politikere og ledelser på det rette detaljeringsniveau alt efter om målgruppen er et regionsråd, en koncerndirektion eller en sygehusledelse. Derfor vil regionerne tage initiativ til at opbygge en stærk analysekraft omkring kvalitetsdata, som skal hjælpe den regionale ledelse i at opstille mål for kvalitetsudvikling og i at følge op på eventuelle udfordringer. Derudover skal det understøtte, at kvalitet i højere grad kommer til at indgå som en integreret del af styringsdialogen med f.eks. sygehusledelser på samme plan som økonomi og aktivitet. DANSKE REGIONER 2015 / 15

16

17 VI GØR DET NEMT FOR SUNDHEDSPROFESSIONELLE AT BRUGE SUNDHEDSDATA TIL PATIENTBEHANDLING Sundhedsprofessionelle baserer deres arbejde på faglig viden, tilegnede færdigheder, teknologi, teamwork, observationer og de sundhedsdata, der er tilgængelige om borgernes sygdomshistorie. Sundhedsdata er vigtige, fordi de er kilden til at skabe en rød tråd i borgernes patientforløb. Derfor mener vi i regionerne, at sundhedsprofessionelle nemt og hurtigt skal have adgang til borgernes sundhedsdata, fordi det kan løfte kvaliteten af behandlingen samt give større sammenhæng og kontinuitet i patientforløbet. Spørger vi borgerne, viser undersøgelser, at størstedelen er tilfredse med forholdene omkring de sundhedsfagliges adgang til data, som de er i dag. Figur 4: Borgerne er tilfredse med sundhedsfagliges dataadgang Hvilket af følgende udsagn om sundhedsfagliges muligheder for at få adgang til dine data, dvs. balancen mellem den nuværende tilgængelighed og beskyttelsen af dit privatliv, er du mest enig i? Mine data skulle være mindre tilgængelige for sundhedsfaglige Det har jeg ingen holdning til 11 8 Ved ikke Mine data skulle være nemmere tilgængelige for sundhedsfaglige Jeg stoler på at balancen er god som den er 53 Kilde: Analyse Danmark A/S, 2014 DANSKE REGIONER 2015 / 17

18 I det danske sundhedsvæsen indsamles og bruges dagligt store mængder af sundhedsdata. Det gælder, hvad enten det er hos den praktiserende læge, den kommunale hjemmesygepleje eller på sygehuset. Udfordringen, som vi i regionerne vil tage hånd om at løse, er at give sundhedsprofessionelle et meningsfuldt og brugervenligt digitalt overblik over data: Det gælder overblikket over den enkelte patients sundhedsdata og over grupper af patienter, hvor det handler om at tydeliggøre, hvilke processer der er i gang og, hvem der har ansvar for dem. Det digitale overblik skal være situationsbestemt, så det er nemt for sundhedsprofessionelle at stille skarpt på de data, der er relevante i situationen. Derudover skal overblikket bygge på tidstro data, så sundhedsprofessionelle kan stole på, at de ser på dugfriske data og ikke data som er forældet. SUNDHEDSDATA TIL BESLUTNINGSSTØTTE I regionerne ønsker vi også at bruge sundhedsdata til beslutningsstøtte, som kan forudse samt forebygge sygdom og forværring af sygdom. Vi tror på, at der her er et stort potentiale for sundhedsfremme. Vi kan bruge data om patientforløb og den udvikling, disse forløb typisk gennemløber, til at indarbejde advarsler i it-systemerne. Advarslerne guider den sundhedsprofessionelle og borgerne til, hvordan sygdom kan forebygges i tide. Det kan f.eks. være modeller for god behandling af forskellige patientgrupper med kronisk sygdom, hvor systemer kan støtte op om, at eksempelvis alle diabetikere indkaldes til kontrol hvert år, og at blodsukkeret er velreguleret. Det kan også være tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS), som hjælper sundhedsprofessionelle på hospitalerne til at rette opmærksomhed mod de patienter, der har størst risiko for at udvikle en kritisk forværring af deres sygdom. DELING AF SUNDHEDSDATA PÅ TVÆRS AF SEKTORER En særlig udfordring i det danske sundhedsvæsen har længe været deling af data på tværs af sektorer. Især de kroniske patienter, som typisk har kontakt med flere forskellige behandlingsenheder, har behov for, at sundhedsdata deles på tværs. Det er derfor væsentligt, at relevante sundhedsdata følger patienten, så sundhedsprofessionelle i kommuner, i praksissektoren og på sygehuse hurtigt kan danne sig et overblik over, hvor patienten er i sit forløb. SUNDHEDSDATA I SPIL / 18

19 I regionerne har vi i samarbejde med staten, kommunerne og praksissektoren igennem de sidste 20 år politisk prioritet at løse opgaven med tværsektoriel deling af sundhedsdata. Det har vi gjort ved at opbygge en stærk national it-infrastruktur, som understøtter deling af sundhedsdata på tværs af sektorer og øvrige organisatoriske enheder. I 2014 blev der eksempelvis sendt godt og vel 65 millioner elektroniske beskeder mellem sygehusene, kommunerne og praksissektoren. De elektroniske beskeder omfatter henvisninger, epikriser, laboratoriesvar og udskrivningsadvis til kommunerne. Et andet eksempel på deling af data er Sundhedsjournalen, hvor sundhedsprofessionelle kan se journalnotater, medicinoplysninger og laboratoriesvar på tværs af regionernes elektroniske patientjournaler (EPJ). I 2014 foretog sundhedsprofessionelle mere end 1,4 millioner opslag i Sundhedsjournalen. Disse tal vidner om, at vi i sundhedsvæsenet er kommet langt med den tværsektorielle deling af data, men vi mangler stadig at gøre det muligt at dele flere relevante data fra praksissektoren og fra kommunernes elektroniske omsorgsjournaler. For at nå helt i mål vil vi i regionerne i de kommende år sammen med staten, kommunerne og praksissektoren yderligere styrke de fælles rammer for det digitale samarbejde på det tværsektorielle område. DOKUMENTATION For at bruge data kræver det, at data registreres. I regionerne har vi som mål, at sundhedsdata skal registreres én gang ved kilden og opsamles som led i sundhedsprofessionelles almindelige journalføring gerne ved hjælp af automatiseret datafangst. Formålet er at komme dobbeltregistrering til livs, fordi det er ineffektivt og demotiverende for personalet, hvilket kan have negativ effekt på datakvaliteten. Udgangspunktet for al dokumentation må være, at det giver mening for det kliniske arbejde og/eller skaber værdi for patienterne. Opfylder et dokumentationskrav ingen af disse grundlæggende krav, er det relevant at spørge, om dokumentationen skal fortsætte. I regionerne vil vi løbende arbejde for en afbureaukratisering af de mange dokumentationskrav, som møder sundhedsvæsenet. Det vil vi gøre ved at underlægge nye krav til en streng relevansvurdering samt kontinuerligt genoverveje relevansen af de eksisterende krav. DANSKE REGIONER 2015 / 19

20 VI BRUGER SUNDHEDSDATA TIL AT FÅ MERE SUNDHED FOR PENGENE Det danske sundhedsvæsen er stort og komplekst, og der bruges hvert år mange ressourcer på at behandle og fremme sundhed i den danske befolkning. Det kræver intelligent styring og håndfast planlægning at få et sundhedsvæsen af denne størrelsesorden til at levere mest mulig sundhed for pengene. Ikke desto mindre er produktiviteten i perioden 2006 til 2012 gået op med 15,3 procent. I regionerne mener vi, at en sådan udvikling kun har været mulig, fordi vi har brugt sundhedsdata på alle niveauer til at styre og planlægge efter. I fremtiden vil der fortsat være pres på sundhedsvæsenet og derfor et behov for, at sundhedsvæsenet bliver stadig mere effektivt. Det skyldes, at realvæksten i de offentlige budgetter i de senere år er bremset op også på sundhedsområdet. Det indebærer, at vi fremover skal blive stadig bedre til at bruge data til at sikre effektiv daglig drift samt optimal langsigtet dimensionering af sundhedsvæsenets forskellige indsatser. Det er yderst vigtigt for den daglige drift på sygehusene og i praksissektoren, at sundhedsprofessionelle og ledere får adgang til dugfriske data. Data må højest være et døgn gamle, ellers kan de ikke bruges i det arbejde, der udføres i klinikken. Tidstro data kan hjælpe sundhedsprofessionelle til at tilrettelægge en effektiv klinisk logistik og sikre effektive patientforløb. De kan også medvirke til at ressourcer og kapacitet udnyttes optimalt, så der f.eks. reageres, når der foreligger svar på laboratorieprøver, at operationsstuerne udnyttes til fulde, og at patienter ikke ligger unødig lang tid i hospitalssengene. Data kan på denne måde tydeliggøre, hvilke processer der er i gang og, hvem der har ansvar for dem. Det minimerer fejl og giver i stedet personalet frihed til at fokusere på kerneopgaverne. SUNDHEDSDATA I SPIL / 20

21 REGIONSHOSPITALET 95% af befolkningen har kontakt med sundhedsvæsenet i løbet af et år Der er 53 offentlige sygehuse i Danmark Det regionale sundhedsvæsen koster 105 mia. kr. om året Der er praktiserende læger i Danmark - og praktiserende speciallæger DANSKE REGIONER 2015 / 21

22 På afdelingsniveau kan sundhedsdata også bruges til at finde frem til nye og forbedrede arbejdsgange. Det er f.eks. tilfældet med Lean, som er en datadrevet proces, der handler om at forenkle arbejdsgange ved at minimere spild og holde fokus på det, der har værdi for patienterne. Lean har de senere år vundet stort indpas i sygehusvæsenet, og alle regioner arbejder i dag med Lean, fordi værktøjet har vist sig at være effektfuldt til at effektivisere arbejdsgange. Sundhedsdata skal kunne leveres tilbage i mange forskellige formater og detaljeringsniveauer, som nøje skal være afstemt med modtagerens behov og opgaver. Der er forskel på, hvilke sundhedsdata, der skal tilgå forskellige afdelinger og forskellige ledelser. Det kræver forretningsmæssig indsigt i lokale arbejdsgange at kunne fastlægge det præcise snit for, hvilke data der lokalt kan anvendes meningsfuldt. I regionerne vil vi tage ansvar for at sikre, at alle sygehuse får data, som kan understøtte det daglige arbejde i klinikken. Vi mener ikke, at data til den enkelte sundhedsperson og sygehusafdeling er en opgave, som kan løses fra nationalt hold. Regionerne vil gerne have hurtig adgang til data fra de nationale registre, men selve arbejdet med at udforme formater og detaljeringsniveauer for dataleverancer er kun en opgave, som kan løses lokalt. Til gengæld forventer vi, at såvel sygehuse som sundhedsprofessionelle forpligtiger sig til at bruge sundhedsdata til at tilrettelægge, udvikle og forbedre det daglige kliniske arbejde. Hej læge Hej læge 33% af internetbrugerne bookede i 2014 lægeaftaler online I 2013 brugte 54% af befolkningen nettet til at søge information om sundhed og sygdom SUNDHEDSDATA I SPIL / 22

23 SUNDHEDSDATA HJÆLPER TIL AT STYRE OG PLANLÆGGE På et mere overordnet niveau har regionerne brug for at bringe sundhedsdata i spil til at understøtte den samlede styring og planlægning af sundhedsindsatsen. Til det formål skal som hovedregel kun anvendes anonymiserede data, hvor der ikke er personhenførbare oplysninger. Styring af sundhedsvæsenet er et vigtigt formål, fordi det ud fra et samlet perspektiv skal sikres, at ressourcerne bruges bedst muligt. Det gælder den enkelte lægepraksis, den enkelte afdeling, det enkelte sygehus, men også på tværs af sygehuse og sektorer. Styringsmæssigt skal data bruges på alle niveauer for løbende at følge op på aktivitet og økonomi, så der er sikkerhed for, at budgetterne holdes. Det skal endvidere være muligt at bruge data til at udøve en mere effektiv kontrol med de ydelser, som regionerne afregner i praksissektoren. Det skal det, fordi vi anser det for at være et demokratisk problem, hvis vi i regionerne ikke kan føre kontrol med forvaltningen af offentlige midler. Til brug for planlægning og dimensionering af sundhedsvæsnets indsatser er det ligeledes en forudsætning, at regionerne kan bruge sundhedsdata til at forudse ændringer i befolkningens sygdomsmønstre og til at sikre en effektiv kapacitetsudnyttelse. Denne udfordring bliver særlig tydelig med de nye sygehusbyggerier. Over de kommende 8-10 år investerer regionerne og regeringen 41,4 milliarder kroner i 16 sygehusbyggeri-projekter, herunder nybyggeri, udbygning og renovering af de eksisterende somatiske og psykiatriske sygehuse. Derudover investerer regionerne selv yderligere 9 milliarder kroner i sygehusbyggeri over de kommende år. Investeringer af denne størrelsesorden er naturligvis forbundet med nøje planlægning, hvor der f.eks. skal svares på spørgsmål som: Hvilke aktiviteter og patientgrupper driver udgifterne i sundhedsvæsenet og, hvad skal man gøre for at optimere gruppernes patientforløb? Det kan også være, at man ønsker svar på, hvilke patientgrupper der i fremtiden skal behandles på sygehus, hos egen læge eller i hjemmet med en telemedicinsk behandling. DANSKE REGIONER 2015 / 23

24 VI UDVIKLER VORES SUNDHEDSVÆSEN VED AT ANVENDE SUNDHEDSDATA I SUNDHEDSFORSKNING, INNOVATION OG OFFENTLIG- PRIVAT SAMARBEJDE Regionerne ønsker at være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen. Sundhedsforskning og innovation er to stærke drivkræfter for den fortsatte udvikling, som vi i Danmark ikke har råd til at lade være med at bringe i spil. Vi står over for en række velfærdsudfordringer, som i fremtiden vil lægge et stort pres på sundhedsvæsenet. Danmarks befolkningssammensætning vil i de kommende år ændre sig drastisk. Frem mod 2050 vil vi næsten se en fordobling i antallet af danskere på 70 år og derover, mens udviklingen for de øvrige aldersgrupper er tæt på status quo. Figur 5: Aldersfremskrivning = Indeks 100 Under 20 år år år 70 år og derover Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsfremskrivning (2014) SUNDHEDSDATA I SPIL / 24

25 DANSKE REGIONER 2015 / 25

26 Samtidig ved vi, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter for de enkelte aldersgrupper er stærkt stigende med alderen. Særligt fra 50 år og frem stiger de gennemsnitlige sundhedsudgifter. Disse tal peger meget klart på behovet for at skabe ny viden, nye behandlingsformer og nye produkter, som alle skal bidrage til at skabe mere sundhed for pengene. SUNDHEDSDATA TIL FORSKNING OG INNOVATION Brug af sundhedsdata er en nøgleingrediens i al sundhedsforskning, hvad enten der er tale om registerforskning, grundforskning eller kliniske forsøg. Set i en international målstok har Danmark en fordel, fordi vi har et sundhedsvæsen, der er rigt på data. Det er unikt, at vi i Danmark gennem årene har opbygget en række registre og biobanker, som indeholder data om danskernes sundhed. Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret, Dansk CancerBiobank og de kliniske kvalitetsdatabaser er eksempler på dette. Men også i sygehusenes EPJ-systemer opsamles til stadighed flere og flere strukturerede data. Danmark er i dag et førende land inden for sundhedsforskning og kliniske forsøg. De samlede udgifter til offentlig sundhedsforskning i perioden 2005 til 2011 er steget fra 3,5 milliarder kroner til 6,1 milliarder kroner. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning i perioden på cirka 10 procent. Godt og vel halvdelen af denne forskning finder sted på universitetshospitalerne. Kvaliteten af dansk sundhedsforskning er højere end i mange andre lande, og generelt nyder vi stor anseelse og troværdighed i udlandet. Det er en position, vi skal fastholde og udbygge i samarbejde med universiteterne, fordi sundhedsforskning er godt for vores sundhedsvæsen. Dér hvor forskningen bedrives, tilbydes også den nyeste behandling til patienterne, hvilket kan betyde forskellen på liv eller død. Derudover tiltrækker forskning de bedste medarbejdere og virksomheder. For medarbejderne er det motiverende at medvirke til at udvikle ny viden, og for virksomheder giver adgangen til ny viden en konkurrencefordel på de internationale markeder. Det samme kan i vid udstrækning siges at gælde om innovation. I Regionerne vil vi gerne tage ansvar for at udvikle nye løsninger og produkter, der giver bedre kvalitet og mere effektivitet i vores sundhedsvæsen. Vi er allerede godt i gang. I starten af 2014 var regionerne i gang med 153 offentlig-privat innovationssamarbejdsprojekter (OPI). Innovationsprojekterne omhandler udvikling af alt inden for nye digitale løsninger, medicinsk udstyr, robotteknologi, design og indretning samt logistik og sporing. Potentialet for innovation i sundhedsvæsenet skal også ses i sammenhæng med de nye sygehusbyggerier. Her udgør moderniseringen af sygehusstrukturen en unik chance for at implementere banebrydende innovation i form af nye markante løsninger, som grundlæggende fornyer sygehusene og gør dem i stand til at imødekomme nuværende og kommende udfordringer. SUNDHEDSDATA I SPIL / 26

27 SUNDHEDSDATA TIL OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I regionerne ønsker vi at skabe gode betingelser for sundhedsforskning og innovation ved at stille sundhedsdata til rådighed for de enkelte projekter. Det gælder også, når vi taler om projekter, som involverer offentlig-privat samarbejde. I regionerne er vi nemlig afhængige af at have private samarbejdspartnere, hvis vi skal udvikle nye innovative behandlinger, løsninger og produkter. Det er vi, fordi det ikke er en regional kernekompetence at udvikle og markedsmodne nye produkter. Ydermere mener vi i regionerne, at det er vigtigt at være en aktiv samarbejdspartner for virksomhederne, fordi offentlig-privat samarbejde om kliniske forsøg og innovation kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i vores samfund. Derfor vil vi i samarbejde med staten og universiteterne arbejde for at etablere gode og ensartede rammevilkår for brug af sundhedsdata til forskning og innovation. Det helt overordnede formål med indsatsen skal være, at forskere får en nem og sikker adgang til sundhedsdata, så det bliver lettere at forske. Rammevilkårene skal gælde for både elektroniske og biologiske data og bygge på principper om åbenhed og transparens, så det er synligt for borgerne, hvad data bruges til. Principperne skal tydeligt beskrive de retningslinjer, som gælder for deling af data mellem regionerne og deres private samarbejdspartnere. F.eks. skal et grundlæggende princip være, at borgernes sundhedsdata kun videregives til private aktører, når alle personlige data er fjernet fra datasættet. LET OG SIKKER ADGANG TIL DATA I regionerne vil vi gerne være med til at udvikle metoder og redskaber, som fremmer beskyttelse af borgernes privatliv, men som samtidig gør det nemt at bringe data i spil i forhold til forskning og innovation. Det drejer sig blandt andet om at bruge anonymisering, pseudonymisering og kryptering af data. Læs mere næste side. Helt konkret vil regionerne undersøge mulighederne for at etablere såkaldte forskermaskiner, som skal gøre det nemt for forskere at få adgang til regionale sundhedsdata, uden at personlige data udleveres. I dag er det en besværlig og ressourcekrævende proces for forskerne at få adgang til sundhedsdata fra regionernes EPJ-systemer og de kliniske kvalitetsdatabaser. Kan vi gøre disse data tilgængelig for forskerne på en sikker måde, hvor borgernes persondata beskyttes effektivt, vil der åbne sig en række nye spændende muligheder for dansk sundhedsforskning. DANSKE REGIONER 2015 / 27

28 FORSKNING OG SIKKERHED Registerforskning er forskningsaktiviteter, der er baseret på data fra eksisterende registre. Oftest indgår flere registre i sådanne studier. Modsat forskning, der inddrager levendefødte menneskelige individer eller væv fra disse, skal registerforskning ikke anmeldes til komitésystemet. Anonymisering af data betyder, at den enkelte patient ikke kan identificeres i datasættet. Pseudonymisering af data sker, når f.eks. navn og CPR-nummer er erstattet med et løbenummer eller en kode. Metoden gør det muligt at sammenkoble sundhedsdata fra flere registre uden, at borgerens CPRnummer fremgår. Samkøring med andre registre kan være nødvendig, hvis datasættet ønskes suppleret med opfølgningsdata eller nye variable for at belyse nye videnskabelige hypoteser. Det er typisk i registerforskning, at pseudonymisering anvendes, og det foretages af den myndighed, der udleverer datasættet. Kryptering af data sikrer, at det kun er modtageren og afsenderen, der kan læse informationen. Det skal sikre, at data f.eks. ikke kan opsnappes under transmission på internettet eller, hvis det hackes fra en computer. Derudover samarbejder regioner og universiteter på et mere operationelt niveau om at sikre gode rammevilkår for forskningen, herunder igennem en styrket infrastruktur. Danske Regioner prioriterer for eksempel en fremtidssikret struktur på biobankområdet. Biobanker er en hjørnesten i udviklingen af Personlig Medicin. Personlig Medicin handler om at skræddersy behandlingen på baggrund af patientens arvemasse og dermed undgå behandling med effektløs og skadelig medicin. Konkret er regionerne i øjeblikket i gang med at opbygge Dansk Reuma Biobank - en ny biobank på gigtområdet. Biobanken skal bidrage til at sikre bedre behandling af gigtsygdomme. Både etableringen og den efterfølgende drift af forskermaskinerne og biobankerne skal finansieres. I regionerne ønsker vi ikke at tjene penge på sundhedsdata. Dog er det nødvendigt at få indtægtsdækket en del af den service, som vi leverer. SUNDHEDSDATA I SPIL / 28

29 DANSKE REGIONER 2015 / 29

30 VI UDVIKLER NYE DIGITALE LØSNINGER, SOM UNDERSTØTTER BORGERNES BRUG AF SUNDHEDSDATA Åbenhed og let adgang til egne data er forudsætningen for at sætte borgeren i centrum og skabe grundlaget for patientcentreret behandling. Patienter og pårørende er oftest dem, som er mest interesserede og motiverede til at tage hånd om eget helbred. Men kun hvis borgeren har adgang til egne data, kan borgeren reelt siges at være i centrum og udstyret med de oplysninger, der er nødvendig for at kunne tage aktiv del i eget behandlingsforløb. Desværre er vi i sundhedsvæsenet kun i begrænset omfang lykkedes med at inddrage borgerne som en aktiv og samarbejdende part i behandlingen. I regionerne tror vi, at nye digitale muligheder inden for mobilteknologi kan understøtte inddragelsen af borgerne i egen behandling. Forudsætningerne er til stede, fordi danskerne er et digitalt folkefærd. Det faktum skal vi i sundhedsvæsenet forstå at tage afsæt i og sammen med borgerne udvikle nye modeller for, hvordan sundhedsydelser kan produceres. Der udvikles i disse år en lang række produkter med indbyggede sensorer, som kan bæres på kroppen. I kombination med diverse apps gør de det muligt for borgeren at monitorere egen sundhedstilstand. Det kan f.eks. være en smartphone, som kan måle fysisk aktivitet eller et ur, som kan måle puls og blod. Det næste store syvmileskridt for sundhedsvæsenet bliver omstillingen til en ny form for interaktion med patienterne, hvor sundhedsdata både skabes via den almindelige sundhedsfaglige dokumentation, men i stigende omfang også via patienternes egne registreringer. I regionerne vil vi i samarbejde med borgerne tage teten på at udvikle nye digitale muligheder, som understøtter, at sundhedsvæsenet og borgerne kan samproducere vigtige sundhedsydelser. Det gælder særligt SUNDHEDSDATA I SPIL / 30

31 9 ud af 10 har NemId 3 ud af 4 husstande har en smartphone Mere end halvdelen af danskere mellem år har været på nettet inden for de sidste tre måneder Næsten halvdelen af de danske husstande har en tablet 4 ud af 5 danskere ml år har besøgt offentlige myndeigheders hjemmeside bibliotek.dk kommune.dk skat.dk politi.dk DANSKE REGIONER 2015 / 31 Kilde: Danmarks Statistik 2014

32 Figur 6: Patient og borger 100% borger Livsstil Forebyggelse Kronisk sygdomsbehandling Genoptræning Telemedicin Hospital 100% patient Samproduktions sfære Professionel sfære for områder som livsstil, forebyggelse og det at leve godt med en kronisk sygdom, svarende til det grønne område i figuren nedenfor. Det er mindre relevant for den akutte patientbehandling på sygehusene. Det langsigtede perspektiv, regionerne vil arbejde efter, er, at borgerne med egne indsamlede data og med sundhedsvæsenets data kan opbygge en videnbase til at mestre eget helbred, når de befinder sig uden for hospitalets mure. Den videnbase kan også styrke borgerne i dialogen med de sundhedsprofessionelle, som de møder, når de er i konktakt med sundhedsvæsenet. Derudover kan de digitale muligheder med smartphones og apps skabe en ny form for nem og hurtig kommunikation mellem borgere og sundhedsvæsen. Anvendt med omtanke kan de nye digitale muligheder endvidere bidrage til at reducere ulighed i sundhed, fordi alle borgere kan få hurtig adgang til nem information fra sundhedsvæsnet. Det ville f.eks. være ønskeligt at borgerne har beslutningsstøtte ved hånden efter en indlæggelse eller efter sidste besøg i ambulatoriet. Det kan f.eks. være gode råd om kost og/eller påmindelser om at tage den ordinerede medicin. Set fra sundhedsvæsenets perspektiv kan borgere, som mestrer at yde omsorg for eget helbred, give sundhedsvæsenet luft til at fokusere på kerneydelsen: den specialiserede behandling af sygdomme. Målet er ikke, at borgerne skal være gør det selv-læger. Det skal ses som et supplement til sundhedsvæsenets nuværende behandlingstilbud, så nye samarbejdsformer kan vokse frem på de områder, hvor borgerne selv kan gøre en afgørende forskel for deres sundhed. SUNDHEDSDATA I SPIL / 32

33 VI HÅNDTERER BORGERNES SUNDHEDSDATA SIKKERT OG TRANSPARENT Sundhedsdata er personlige. Derfor følger der et særligt ansvar med, når vi håndterer sundhedsdata i regionerne. Sikkerheden skal være i orden, og der skal være åbenhed om, hvordan sundhedsdata bruges. Det er selve fundamentet for at bruge data til at give borgerne den bedste behandling. I regionerne tager vi denne præmis alvorligt. SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER Regionerne har i starten af 2015 udstukket en fælles kurs for regionernes arbejde med informationssikkerhed. Kursen er beskrevet i publikationen: Regionernes Politiske Linje for Informationssikkerhed. Informationssikkerhed handler grundlæggende om at beskytte information. Det vil sige, at data håndteres fortroligt, at datas integritet bevares og ikke ændres uden autorisation, og at data er tilgængelig for dem, som må og skal bruge den. Figur 7: Informationssikkerhed Mennesker, organisation og processer Informationssikkerhed It-systemer og fysisk sikkerhed Lovkrav og kontraktkrav DANSKE REGIONER 2015 / 33

34 I regionerne forstår vi informationssikkerhed som mere end it-sikkerhed og fysisk sikkerhed. Det handler også om, hvordan medarbejdere og ledelse i sundhedsvæsenet arbejder med persondata og, hvordan regionerne arbejder med lovkrav og kontraktkrav. Derfor stiller regionerne skarpt på tre overordnede områder i arbejdet med informationssikkerhed: IT-systemer og fysisk sikkerhed, som sætter fokus på de enkelte it-systemers sikkerhed set i forhold til at beskytte mod hackerangreb, bevidst og ubevidst misbrug af data, samt at serverrum er beskyttet mod brand, indbrud og strømudfald. Mennesker, organisationer og processer, som vedrører ledelsens prioritering af arbejdet med informationssikkerhed og medarbejdernes adfærd i dagligdagen. Lovkrav og kontraktkrav, som omhandler implementering af lovgivningskrav fra sundhedsloven, persondataloven, forvaltningsloven og straffeloven. Det gælder i egen organisation, men også hos de leverandører som leverer it-løsninger til sundhedsvæsenet. Informationssikkerhed er et højt prioriteret område i regionerne, og derfor vil vi nedfælde et entydigt ledelsesansvar for informationssikkerhed, som dækker hele den organisatoriske kæde fra topledelse til afdeling. Således skal der være klarhed, kendskab og konsekvent efterlevelse af reglerne. I regionerne tager vi ansvar for, at sikkerheden for personfølsomme informationer er høj og understøttet af de nødvendige tiltag til sikring af borgernes privatliv. Vi står på mål for, at det anvendte sikkerhedsniveau i regionerne og hos vores itleverandører er ensartet og afstemt efter sårbarheder og risici. Sundhedsprofessionelle er personligt ansvarlige for at forstå risici og følge retningslinjerne for informationssikkerhed. Regionerne understøtter hensigtsmæssig og sikker brug af sundhedsdata ved at udvikle og indføre brugervenlige digitale løsninger. Derudover er vi opmærksomme på behovene for at bruge den nyeste software, både af hensyn til sikkerhed og mulighederne for at kunne dele data mellem forskellige systemer SUNDHEDSDATA I SPIL / 34

35 ÅBENHED OM INDSAMLING, OPBEVARING OG BRUG AF SUNDHEDSDATA Sikkerhed kan dog ikke gøre det alene, hvis vi skal fastholde og udbygge borgernes tillid til, at sundhedsvæsenet bruger sundhedsdata sikkert og forsvarligt. I regionerne mener vi, at sikkerhed må suppleres af åbenhed. Det skaber tryghed, og vi ved blandt andet fra undersøgelser, at 65 procent af borgerne gerne vil benytte sig af muligheden for at følge med i brugen af deres data. I regionerne vil vi derfor være åbne om, hvordan vi indsamler, opbevarer og bruger sundhedsdata. Det skal være nemt for borgerne at få adgang til information om regionernes brug af deres sundhedsdata, og det skal være tydeligt, hvor man som borger kan henvende sig, hvis man har yderligere spørgsmål. Disse informationer skal være tilgængelige for alle borgere også de borgere som ikke kan betjene sig af elektroniske medier. Vi vil også arbejde for, at det bliver nemt at få adgang til sundhedsvæsenets data om én selv. Alene i 2014 var mere end danskere inde og læse i deres Sundhedsjournal på sundhed.dk. Vi vil i de kommende år udbygge Sundhedsjournalen med flere relevante data samt undersøge, om borgerne kan få mulighed for at se, hvem der har haft adgang til deres data i regionernes elektroniske patientjournaler (EPJ). I dag kan borgerne kun se, hvem der har slået op på deres data i Sundhedsjournalen. DANSKE REGIONER 2015 / 35

36 Sundhedsdata i spil Danske Regioner 2015 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner Fotos: Ulla Hilden ISBN tryk: ISBN elektronisk: SUNDHEDSDATA I SPIL / 36

SUNDHEDSDATA I SPIL. En politik om hvordan sundhedsdata kan gøre gavn DANSKE REGIONER 2015 / 1

SUNDHEDSDATA I SPIL. En politik om hvordan sundhedsdata kan gøre gavn DANSKE REGIONER 2015 / 1 SUNDHEDSDATA I SPIL En politik om hvordan sundhedsdata kan gøre gavn DANSKE REGIONER 2015 / 1 3 Regionernes vision for brug af sundhedsdata 9 Sundhedsvæsenets håndtering af sundhedsdata i dag 13 Vi bruger

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

Regionernes politiske linje for informationssikkerhed

Regionernes politiske linje for informationssikkerhed Regionernes politiske linje for informationssikkerhed 1 / SUNDHEDSDATA I TRYGGE HÆNDER / Danske Regioner 2015 Regionernes politiske linje for informationssikkerhed Danske Regioner 2015 Layout: UHI, Danske

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik 24. Januar 2018 Side 1/5 Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål... 1 2. Organisation... 3 3. Gyldighedsområde... 4 4. Målsætninger... 4 5. Godkendelse... 5 1. Formål Den Fællesregionale

Læs mere

REGIONERNES POLITISKE LINJE FOR INFORMATIONSSIKKERHED

REGIONERNES POLITISKE LINJE FOR INFORMATIONSSIKKERHED 11101010100010 10101001011011 10101001101010 10101010001010 10100101101110 10100110101010 10101000101010 10010110111010 10011010101010 10100010101010 01011011101010 01101010101001 10001010101001 REGIONERNES

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?

Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Tillid og sikkerhed om data

Tillid og sikkerhed om data INDSATSOMRÅDE 4 Tillid og sikkerhed om data 58 Sundhedsvæsenet har i dag et generelt højt niveau af informationssikkerhed. Men med den hastige udvikling i digitale løsninger og datamængder og med et skærpet

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige

Læs mere

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2 INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med

Læs mere

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Udbud nr. 2016/S 199-358626 EU-udbud af Cisco UCC i Region Syddanmark Underbilag 13.1 - Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Underbilag 13.1 Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Side 1/6

Læs mere

REGIONERNES POLITISKE LINJE FOR INFORMATIONSSIKKERHED

REGIONERNES POLITISKE LINJE FOR INFORMATIONSSIKKERHED 0000000 000000 0000000 00000000 000000 0000000 00000000 000000 0000000 00000000 000000 0000000 00000000 REGIONERNES POLITISKE LINJE FOR INFORMATIONSSIKKERHED 0000000 000000 0000000 00000000 000000 0000000

Læs mere

Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter)

Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter) Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter) Emne: Den teknologiske udvikling på sygehusene de næste 10 år herunder aktører i forhold til innovation og nye løsninger. Allerførst -

Læs mere

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013 RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger Version 5. juni 2013 Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitet og online kvalitetsdata i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen kommer fra klinikere

Læs mere

Et integrerende sundhedsvæsen

Et integrerende sundhedsvæsen Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Titel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Digitalisering i det offentlige National

Titel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Digitalisering i det offentlige National Titel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi det offentlige National 2016-2020 Omfattende digitaliseringsstrategi gældende for stat, regioner og kommuner.

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Den danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer

Den danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer Den danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer DaCHI-konference den 2. juni 2015 Danmark har en guldgrube af Sundhedsdata OECD 2013: Danmark har en høj datamodenhed og råder

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Handleplan for bedre brug af sundhedsdata i regionerne, sagsnr. 14/2003 Sagsbehandler: npe Åbent punkt

Handleplan for bedre brug af sundhedsdata i regionerne, sagsnr. 14/2003 Sagsbehandler: npe Åbent punkt Handleplan for bedre brug af sundhedsdata i regionerne, sagsnr. 14/2003 Sagsbehandler: npe Åbent punkt Resumé Danske Regioner offentliggjorde i foråret 2015 en ny sundhedsdatapolitik Sundhedsdata i spil.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle Strategi for digital sundhed og lovforslag om bedre digitalt samarbejde

Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle Strategi for digital sundhed og lovforslag om bedre digitalt samarbejde Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle Strategi for digital sundhed og lovforslag om bedre digitalt samarbejde NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET DSK JANUAR 2019 2010 2011 2012

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre

Læs mere

TALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

TALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1415 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPPWN Koordineret med: Sagsnr.: 1805246 Dok. nr.: 680738

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Hvorfor bekymrer læger sig om it? Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage

Læs mere

Sundheds-it i Danmark

Sundheds-it i Danmark Sundheds-it i Danmark Disposition Governance for sundheds it Tværregionalt (RSI) Fællesoffentligt Fællesoffentlige fokusområder for sundheds-it MedCom og sundhed.dk Sundhedsdata og datasikkerhed Regionernes

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata Helle Ulrichsen Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Informationstur

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Registreringskrav i sundhedsvæsenet: støj eller værdiskabende?

Registreringskrav i sundhedsvæsenet: støj eller værdiskabende? Erik Jylling Sundhedspolitisk direktør, Registreringskrav i sundhedsvæsenet: støj eller værdiskabende? OUH Talks den 6. september 2017 Registrering = Data til dokumentation Data bruges i dag til: Forskning

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Strategi Regionshospitalet Randers

Strategi Regionshospitalet Randers Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018

Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018 Strategi for digital sundhed 2018-2022 NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018 ÉT SIKKERT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSNETVÆRK FOR ALLE 1. Formål og baggrund

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet ORDFØRERNOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMKFH Koordineret med: Sagsnr.: 1604005 Dok.

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

Borgeren som aktiv partner

Borgeren som aktiv partner INDSATSOMRÅDE 1 Borgeren som aktiv partner Digitale løsninger flytter måden services leveres på og giver mulighed for, at borgeren kan modtage behandling i eget hjem. Et eksempel er digitalt understøttet

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 1 HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN 2019-2021 DET ARBEJDER VI FOR vil forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio. Gennem professionel rådgivning og specialiseret

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 82 Offentligt HANDLEPLAN FOR BEDRE BRUG AF SUNDHEDSDATA I REGIONERNE

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 82 Offentligt HANDLEPLAN FOR BEDRE BRUG AF SUNDHEDSDATA I REGIONERNE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 82 Offentligt HANDLEPLAN FOR BEDRE BRUG AF SUNDHEDSDATA I REGIONERNE INDHOLD Sundhedsdata i spil - til gavn for borgerne 3 Brug af sundhedsdata skaber

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Kvalitet for og med patienten

Kvalitet for og med patienten Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor. Sikkerhed og Revision 8. September 2017

Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor. Sikkerhed og Revision 8. September 2017 Sikkerhed i en digitaliseret sundhedssektor Sikkerhed og Revision 8. September 2017 Pia Jespersen Chefkonsulent, CISM, ESL Præsentation Sundhedsdatastyrelsen Pia Jespersen Intern driftsfunktion i Sundheds-

Læs mere

Somatiske sygehusafdelinger

Somatiske sygehusafdelinger Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede

Læs mere

Fremdrift og fælles byggeblokke

Fremdrift og fælles byggeblokke INDSATSOMRÅDE 5 Fremdrift og fælles byggeblokke Forudsætningen for at udvikle et mere nært, sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen er at sammentænke digitale løsninger og bygge en fælles digital infrastruktur,

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner

Læs mere

Center for Telemedicin

Center for Telemedicin Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer

Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer Problemstilling Målgruppe Formål Definition af begreber Beskrivelse - Generelle betingelser for indhentelse af oplysninger

Læs mere