Facebooks kommunikative rum 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Facebooks kommunikative rum 1"

Transkript

1 Facebooks kommunikative rum 1 Af Jesper Tække, adjunct IMV AaU imvjet@hum.au.dk Indledning I min ph.d. afhandling, Mediesociografi, opstiller jeg en analysestrategi for at beskrive og analysere det sociale, set i lyset af det, eller de medier det baserer sig på. Afhandlingen bevæger sig mest på et sociologisk plan, men støtter sig på Medium Theory for at beskrive medier som mulighedsskabende for det sociale. I praksis betyder det at analyser af socioevolutionen foretages i lyset af medieevolutionen. Til dette arbejde videreudviklede jeg Niels Ole Finnemanns (1997) begreb om det kommunikative rum, så det ud fra ni parametre, så at sige måler et medies sociale potentialitet. Jeg vil i det følgende først præsentere de ni parametre kort og generelt, og derefter mere grundigt og specifikt anvende dem, til at iagttage Facebook. Jeg vil ikke i denne tekst gå ind i egentlige teoretiske forklaringer, men være lidt indforstået og refererende og først og fremmest bare beskrive og analysere Facebooks kommunikative rum. 1. Pris, er et parameter der iagttager økonomiske forhold i relation til et givent medie. 2. Sværhedsgrad, iagttager om mediet udelukker mange mennesker ved at være svært tilgængeligt eller om det omvendt er meget inklusivt. 3. Direktionalitet, iagttager hvilke muligheder og restriktioner mediet giver i forhold til hvem der kan sende og modtage meddelelser. 4. Tid, iagttager om mediet er synkront, asynkront, eller nær synkront. 5. Lagring, iagttager mulighederne for at gemme meddelelser. 6. Genfinding, iagttager mulighederne for at kategorisere, systematisere og genfinde meddelelser. 7. Remediering, iagttager sociale og psykiske konsekvenser ved reproduktion af allerede værende sociale aktiviteter i nye medier. 8. Form, iagttager hvilke meddelelsesformer der kan instantieres i mediet (hvad der kan in formere det) fx billede og lyd. 9. Rum, iagttager hvilke spatiale konsekvenser mediet har for det sociales ekstension såvel i virtuel som i geografisk forstand. 1 Dette paper er fremlagt på medievidenskabeligt kollokvium torsdag d. 25. februar ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. 1

2 Jeg vil altså, om end kort og selektivt, iagttage Facebook gennem de distinktioner som parametrene lader komme til syne. Hvis man bliver interesseret i det mediesociologiske kan man læse Tække 2006, og hvis man også bliver interesseret i menneskets mulighedsbetingelser for at reflektere over sig selv, som individ i relation til medieevolutionen kan man læse Tække Pris Dette parameter iagttager primært ud fra distinktionen dyr billig, altså hvor selektivt er mediet ift. økonomi. Dette har betydning for hvor mange og hvem, der kan deltage i samfundets produktion og reproduktion i mediet. Dette giver en sociologisk distinktion mellem inklusion eksklusion. Ud fra Castells (2003) kan vi stille distinktionen space of flows space of place op. Space of flows beskriver hvordan de mest urbaniserede og velhavende steder i verden er tæt forbundet informationsteknologisk, samt hvordan de er mere forbundet til hinanden ift. såvel økonomi som kommunikation, end de er med deres opland og nation. Beslutninger, udvikling, profitmaksimering, trends osv. skabes her i dette digitalt understøttede netværk af metropoler. Det giver en verden med to klasser af mennesker, de der lever i space of flows og de der lever udenfor. Man kan dog også, hvis man krydser distinktionstegnet, se, at de steder (space of place), der ligger inden for space of flows er befolket med mennesker, der er spændt ud, fordi de skal være til rådighed (online) døgnets 24 timer, og leve op til de normer og trends der hersker i strømmenes rum, samtidig med at de skal have mere fysisk betingede relationer til familie og venner i space of place (Rose 2005), hvor der af generationsmæssige, økonomiske og kulturhistoriske årsager kan herske lokale normer, der konflikter med de mere globalt gældende. Danmark er som et stærkt urbaniseret vældfærdssamfund placeret solidt i space of flows. Vi er som helhedsbetragtning del af en eksklusiv klub udgjort af de 25,6% af verdens befolkning der september 2009 var koblet til internettet ( I 2009 havde hele 83% (Danmarks statistik) i Danmark adgang til internettet derhjemme, mens tallet for Afrika som helhed til sammenligning kun var 6,8%. Af de 83% af den danske befolkning med adgang til nettet derhjemme var 42% i alderen fra 16 til 74 år 2

3 tilknyttet et socialt medie, og af dem igen havde 95% en profil på Facebook. 2 At ikke alle i Danmark har en internetforbindelse og også en profil i et socialt medie, skyldes sandsynligvis mere sværhedsgraden i forhold til at betjene en computer og forcere de semantiske distancer i cyberspace end økonomiske forhold. 3 At kun 42% af dem med internetadgang har en profil i et socialt medie, skyldes dels aldersmæssige forskelle hvor den ældre del af befolkningen kun langsomt kommer med, hvortil sværhedsgrad igen også sandsynligvis udgør en del af forklaringen. Ift. sociale medier gør folks aktive fravalg (ulyst) dog også en del af forklaringen, hvilket kan ses som korrelerende stærkt med alder 4 og funktionel analfabetisme. Af de 42% der er inkluderet i samfundet og det sociale også via sociale medier, ser Facebook ud til at være den store vinder, det medie som altså 95% af denne gruppe har valgt til. Fuchs (2008) iagttager internettet ud fra distinktionen konkurrence kooperation, der udlægges som to modstridende kræfter, der slås om herredømmet i cyberspace, som en videreførelse af klassekampen i samfundet. Wikipedia fremhæves som eksempel på kooperation hvor informationer stilles gratis til rådighed og forhandles kollektivt, mens andre som Google mere skjult, ved at opnå monopol på forskellige tjenester, kan tjene penge på laverer klassers produktion af indhold. Dette sidste forhold lader også til at være tilfældet for Facebook, der dedikerer reklamer specifikt ift. hvad man har opgivet af oplysninger om sig selv, fx alder, hvorved firmaet altså tjener penge på brugergenereret indhold. På brugerniveau kan reklamer jo altid være irriterende, men som jeg kommer ind på senere er det hertil samtidig diskutabelt hvor meget kooperation Facebook overhovedet giver anledning til. 2 Ifølge Facebook selv var der d. 31/ danskere på Facebook: 3 Det anslås at 25% af den danske befolkning er funktionelle analfabeter, se Dog skal det ikke benægtes, at der er egentlig fattigdom i Danmark af forskellige sociale årsager og at borgere også af denne grund er ekskluderet fra at bidrage til den samfundsmæssige reproduktion, samt fra private muligheder på internettet af denne grund, men ift. Fx Afrika er eksklusionen dog minimal. 4 Igen ifølge Danmarks Statistik (2009) falder tilliden til de sociale medier med alderen således at ældre har meget mindre tillid end yngre, hvilket igen korrelerer med at viden om at regulere privatindstillingerne falder. 3

4 Sværhedsgrad Dette parameter iagttager ud fra distinktionen let svær kode. Igen er det mediets selektivitet der er på spil, spørgsmålet er om mange ekskluderes fra at deltage i samfundets reproduktion på Facebook, fordi mediet er svært at gennemskue og håndtere. Internettet er i sig selv relativt svært tilgængeligt, man må kunne læse og også gerne kunne skrive, samt have tjek på computerens håndteringsegenskaber, samt på de konkrete applikationer. Hertil kommer, som Meyrowitz (1985) påpegede mht. læsning, at kendskabet til den basale kode, ikke nødvendigvis betyder at man kan læse og forstå mere komplicerede tekster, hvilket betyder at de semantiske distancer i cyberspace, ekskluderer mindre uddannede i analogi med tunge romaner, aviser og fagbøger. Som allerede anført i forrige afsnit, anslås det at op til 25% af den danske befolkning er funktionelle analfabeter, og selvom computeren netop er et hjælpemiddel, med mulighed for højtlæsning mm. så er en applikation som Facebook meget selektiv og ekskluderende. Man kan dog anvende Facebook på mange forskellige brugerniveauer, men set som mikroblogging, er det et skriftmedie, der såvel implicerer basale læse og skrive færdigheder, viden om genre, jargon og den konkrete og situerede sociale kontekst, inklusiv dennes historiske grundlag (interaktionshistorien). Set således er Facebook yderst selektiv og ekskluderer ikke bare dyslektikere, men enhver der ikke kan afkode de sociale normer, semantikker og jargoner der verserer i kommunikationen på Facebook. Med kommunikation mener jeg de bobler, der består i tilbagevendende reciprokke afgivelser af statusopdateringer og kommentarer mellem venner. Hvis opdateringer omvendt ikke bliver kommenteret på, er det risikabelt overhovedet at regne dem for kommunikation. Ud fra Niklas Luhmann (2000) skal der selekteres en forståelse af en anden kommunikationspartner i forhold til en ytring, før den kan regnes som kommunikation. 5 Hertil kommer, at der må være en tilbagevendende udveksling af ytringer, der kobler sig meningsfuldt til hinanden over tid, før man kan begynde, at tale om et fællesskab og ikke bare tilfældige episoder hvor venner uden 5 Massemediekommunikation er kendetegnet ved at forståelsen ikke kan tilbagemeddelels (Luhmann 2002a), det kan den godt på Facebook, men vi ved ikke om, eller hvor meget statusopdateringer der ikke kommenteres på læses. 4

5 sammenhæng i øvrigt, råber noget til hinanden i forbifarten. Et fællesskab er således defineret ved at en gruppe af bidragydere over tid via produktionen af en interaktionshistorie danner det man ud fra Luhmann (2000: 101, 239ff) kan kalde en meningsgrænse (Tække 2006). Meningsgrænsen er så at sige den diskursive lukning af kommunikationen om bestemte temaer, semantikker, tonen hvormed man tiltaler hinanden eller mao. hvad man kan tale om og hvordan (ibid.). Hvis vi ser på chatforskning (Tække 2008), er det klart, at det kan være svært, at bedømme meningsfuldheden i interaktionen i tekstchat ud fra alt for firkantede kriterier for kohærens (Hougaard 2004). Hertil kommer at meningsfuldhed, under tiden slet ikke fremstår for én, hvis ikke man på etnografisk vis har indlevet sig i den kultur man studerer, og derved har lært at forstå dens semantikker. Som i tekstchat bruges der et væld af forkortelser med mere eller mindre global udbredelse på Facebook. Hertil er der, som det er tilfældet med weblogs, ofte bestemte emner og temaer på banen, der kan være endda meget indforståede og fagspecifikke (Tække 2006). Sidst er der også mange direkte links, linkstrukturer og andre platforme, medier, begivenheder, eller dele af Facebook selv, der bærer dele af kommunikationen eller dens meningsindhold. Dette kunne fx være indforståede referencer til spil, der er i gang på Facebook eller til en video på You Tube. Jeg vender senere tilbage til de kommunikationsveje der er i Facebook, her skal det anføres, at selvom Facebook er langt nemmere at overskue og forstå end fx Myspace, så er kommunikationen stadig svær at afkode. Andre forhold der gør Facebook til et medie, der ekskluderer ved at være svær at finde ud af, er at mediet er en sammensætning og kombination af en lang række kommunikationsmedier: chat, meddelelser, statusopdateringer, newsfeed, kommentarer, grupper, begivenheder, videoer, foto og spil. Faktisk vil jeg forholde mig tvivlende til, at alle der er på Facebook kan siges overhovedet at være brugere af mediet og ikke bare personer, der har fået lavet sig en profil for ikke siden at bruge den. Begrebet lurker beskriver en person der kun lurer på hvad andre ytrer i digitale interaktionsmedier, men som aldrig selv ytre noget. Billedet vi kender helt tilbage fra Usenet Newsgroups (Tække 2006), er at langt de fleste blot kigger med (Smith 1999, Baym 2000), men vi ved også at mange af lurkerne præcist som de aktive brugere har en 5

6 følelse af at tilhøre et fællesskab (Roberts 1998, Nonnecke & Preece 2001). Om denne følelse af fællesskab har sin rigtighed kan ikke diskuteres, men det kan det derimod når vi taler Facebook om den er baseret på en sand deltagen i et fællesskab, da Facebook kommunikationen, som jeg vender tilbage til, ikke synes at centrere sig om noget fællesskab, men kun forløber i parallelle synkrone netværk. Det kan dog ikke konkluderes, om denne ikke deltagen har med evner og kompetencer at gøre, eller om den må tilskrives andre mere almene sociale forhold. Endnu en usikkerhed er om Facebooks lurkere virkelig lurer, eller blot har oprettet sig, og ikke siden har haft kigget på andres statusopdateringer, hvortil det nok kan slås fast, at kun et fåtal af de aktive brugere, blot en gang imellem tjekker andres statusopdateringer, for slet ikke at tale om at se på andres profiler. Direktionalitet Dette parameter iagttager ud fra en distinktion mellem sender modtager. Man kan dels iagttage om mediet giver mulighed for en til en, nogen til nogen, en til mange eller mange til mange kommunikation. Dels kan man iagttage tilgangen til informationer ud fra ejerskab til, og kontrol over tilgangen til dem, hhv. til mediet (kanalen) (se Tække 2006: 101, 205, 270). Internettet giver som digitalt medie mulighed for alle tænkelige mønstre, men også alle muligheder for at begrænse folks mulighed for at bidrage til kommunikation, samt for at få adgang til information. Lindå (2009) mener at Facebook er et eksempel på en glidning, fra internettet som udtryk for et medie med åben søgning i al information, til et filtermedie hvor det kræver optagelse, medlemskab og altså ift. Facebook venskab, før man kan deltage i kommunikationen. Med Facebook reducerer man kompleksiteten (filtrerer man) ved kun at få information og henvendelse fra sine venner. Internettet har dog lige fra Usenet åbnede i 1979 og til i dag, krævet medlemskab til fællesskaberne, eller som ovenfor nævnt, ekskluderet dem der ikke kan bryde koden og tiltrække sig anknytning til ytringer. Men efter at de fleste (Danmarks statistik 2009) efterhånden filtrerer hvem, der har adgang til deres oplysninger og statusopdateringer kan det fastholdes, at Facebook er et medie til effektivt at ekskludere ikke venner. 6

7 Facebook giver så at sige alle muligheder for at sende og modtage meddelelser, man kan endda, hvis ikke dette forhindres af individuelle indstillinger, sende meddelelser til profiler man ikke har indgået venskab med og lade alle se ens statusopdateriner, informationer osv.. Ligeledes kan man på alle mulige måder via sine indstillinger holde ikke venner ude og dertil dele sine venner op, så de i forskellige grad begrænses fra at se hvad man skriver, foretager sig og lægger ud af foto, videoer osv. og omvendt kan man altså også åbne sin profil helt så alle kan kigge med. Facebook er ikke et medie, der som udgangspunkt giver et fællesskab med alle venner, da alle vil have venner der er forskellige fra dem man selv har. Det er dog ikke umuligt, at aftale en brug af mediet så alle er venner med alle og ikke venner med andre, men dog nok helt teoretisk eller virkelig en sjældenhed. Man kan derimod oprette en gruppe og der nå tættere på at have et fællesskab, men også ift. Facebook grupper er der det forbehold, at det kræver en aktiv indsats når man er på Facebook, at skulle gå ind på en gruppe og følge hvad der er sket der. Facebook er nærmere et medie, der kan ses som en infrastruktur for kommunikation, der giver mulighed for at danne et netværk. Man kan da også give hinanden virtuelle gaver og skrive sammen med de andre og se statusopdateringer og kommentere på dem, når man ikke er forhindret af vedkommendes indstillinger. Det at man har forskellige venner, bevirker at man ikke kan følge med i alt hvad ens venner ytrer og foretager sig, da man kun på sin væg vil se statusopdateringer, news feed og live news feed fra sine venner, og ikke vil kunne se, når de kommenterer på deres venners opdateringer mv. hvis disse venner er forskellige fra dem man selv har. Man ser således heller ikke overhovedet det samme som sine venner, når man kigger på sin væg. Man har tidligere talt meget om internet fællesskaber som nogle der, med et begreb hentet tilbage ved Sarason (1974), skaber, a sense of community, eller et imagined community med Andersons (1983) begreb, fordi undersøgelser viser, at mange af deltagerne føler sig som medlemmer i et fællesskab (se Blanchard & Markus 2004). Dette kunne måske forbavse eftersom langt de fleste faktisk ikke bidrager til fællesskabet, men bare læser andres bidrag (lurker). Fænomenet kan kaldes princippet eller participation inequality, fordi kun 1% bidrager dagligt, de 10% kun 7

8 deltager indimellem, mens de 90% aldrig eller kun yders sjældent bidrager (Nielsen 2006). Problemet med at føle sig som del af et fællesskab på Facebook, at det nærmest kan siges at være en form for falsk bevidsthed, er at der ikke her er en egentlig referencegruppe, et fællesskab, men kun enkeltindivider med profiler og en digital infrastruktur der muliggør at venner kan følge med på hinandens profiler. Et fællesskab består, som ovenfor nævnt, i en gruppe der gennem kommunikation efterhånden har forhandlet sig frem til legitime tematikker, holdninger, sprogbrug dvs. til en meningsgrænse. Noget sådant finder man ikke på Facebook i kommunikationen omkring profilerne. Derimod finder man forskellige enkeltpersoner, der ud fra helt forskellige perspektiver og uden regelmæssighed i tid kommenterer på statusopdateringer. Hvad jeg kan være betænkelig ved i denne forbindelse, er at vi fra de rigtige onlinefællesskaber, fx Usenet Nyhedsgrupper, ved at selv de der kun lurer har en følelse af fællesskab (Roberts 1998, Nonnecke & Preece 2001). Betænkeligheden går på at meninger og holdninger til meninger, men også til acceptable selvfremstillinger, hvordan man taler til andre, semantikker osv. faktisk bliver forhandlet blandt personer der principielt er ligemænd. Fællesskabet producerer og reproducerer en meningsgrænse, og så vel processen som produktet giver mulighed for at vælge at være enig eller uenig. Selv om man ikke ytre sig accepterer man stiltiende hvad de aktive medlemmer kommer frem til og man kan til enhver tid blande sig og/eller melde sig ud og i alle tilfældene, kunne tilskrive sig selv identitet i relation til gruppen. Angående Facebook netværket vil man kunne opleve dette udviklende sociale, for mennesket definerende, fællesskab i grupperne, men altså efter min mening ikke omkring statusopdateringerne og kommentarerne til disse, fordi der ingen gruppedannelse eksisterer, men kun parallelt eksisterende netværk af venner med enkelte sammenfald. Følelsen af fællesskab refererer således ikke tilbage til et fællesskab, til en substans, hvad enten man lurker eller er aktiv, men kun til spredt kommunikation på denne den langt mest udbredte del af Facebook. Paradoksalt nok er denne para sorogat socialitet øjensynlig sund for psyken om ikke andet så på kort sigt, da der er vist en positiv korrelation mellem 8

9 deltagelse i Facebook og indikatorer på social kapital (Ellison, Steinfield & Lampe 2007). 6 Facebook, der også sammen med bl.a. Twitter, kaldes for micro bloging, ses måske bedst som bestående af mange små weblogs, der gennem venskabssystemet er forbundet med et forskelligt antal af andre små weblogs. Facebook rejser også mange af de samme problemstillinger som weblogs (Tække 2005). Således spænder de enkelte profiler lige fra at være egentlige massemedier til at være egentlige interaktionsmedier. De spænder fra at have hundrede af tusinde venner eller fans til at have ganske få venner. Uanset om der faktisk er mulighed på Facebook for at komme med kommentarerer, så er dem med de ekstremt mange venner, at regne som A bolgs, altså de blogs der har mange indkommende links, men ingen eller kun få udadgående. Alligevel er der noget grundlæggende ensartet for alle blogs og Facebook profiler, nemlig at de, når personerne der holder dem, meddeler sig må tænke som en massemedieorganisation. Dog er der her igen en difference mellem om man har tusinder af venner eller ganske få, nemlig at modtagergruppen må tænkes mere eller mindre bred. I begge situationer må man selvfremstille sig så man kan skabe og opretholde tillid til sin person gennem en konsistent selvfremstillingshistorie (Tække 2006, 2007). Har man kun få venner kan det være nemmere at leve op til forventningerne, mens man må være mere klar i selvfremstillingen hvis man har mange fans, som man må tilfredsstille ved episodisk at fremstille nye meninger på en forventelig måde, der altså harmonere med hvad man gennem tidligere bidrag har stillet i udsigt. Selv om man ikke har vildt mange venner, måske 50 eller 100, så kan der imidlertid stadig være problemer ift. forskellige modtagergrupper. For de flestes vedkommende vil vennerne bestå i forskellige typer af venner, som familie, nye venner, gamle venner fx, skolekammerater, nuværende og tidligere kolleger, venner fra fritidsaktiviteter etc. Indenfor hver af disse grupper vil der igen for manges vedkommende være en diversitet, der udmønter sig i forskellige forventninger til ens person. Da dette i sagens natur er umuligt må man anlægge en stil, som man dels kan stå inde for og 6 Jeg vil gå videre I denne diskussion i mit paper: Facebook: a falss sense of community på AoIR konferencen i Götteborg efteråret

10 dels kan leve op til, dvs. at man er i stand til igen og igen at kunne formulere sig, skrive sig til den eksistens og personlighed som man nu har slået an (se Luhmann 1999b kap 6 og 8). Under dette identitetsarbejde må man dog huske på at nok skal tages med et gran salt på Facebook, eftersom man nok ikke skal regne med lige så mange lurkere som antallet af venner lover. Det er muligt at unfriende (ophæve venskab), med et enkelt klik og uden dette bliver noteret på anden måde end at man lige så stille forsvinder fra hinandens netværk. Dette er en relativ smertefri måde at droppe, eller at blive droppet på, der bevirker at man nemt kan være selektiv med hvem man har som venner. Ejerskab til indhold og medie (kanal) (se Jensen 1999) er sådan i Facebook, at firmaet bag ejer mediet og dertil har brugsret til det indhold der produceres og uploades. I praksis er det, hvis ikke man tager en socioøkonomisk, politisk, retslig eller lignende vinkel, uden betydning et langt stykke med deres brugsret til indholdet, man opdaterer sin status, chatter, kommenterer osv.. Dog må man huske på at firmaet, samt deres tusinder af samarbejdspartnere, i forskelligt omfang åbner for adgangen til ens oplysninger, ytringer og netværk af venner. At firmaet ejer selve mediet betyder at det løbende ændrer Facebooks interface og funktionaliteter uden anden involvering af brugerne end firmaet selv ønsker. At Facebook må ses som et netværk, betyder at mediet danner en lille verden (se fx Rasmussen 2008), hvor man kan henvende sig direkte til alle sine venner og spørge om informationer, tjenester, reklamere, invitere etc. Hertil kan man også spørge, om der fx er nogen der i deres netværk har en ven der bor i en bestemt amerikansk by, hvortil man har tænkt sig at rejse og gerne vil have førstehånds oplysninger eller hjælp i forhold til. Tid Dette parameter iagttager ud fra distinktionen reversibel irreversibel. Spørgsmålet er om tiden opfattes lineært fremskridende, men punktueret, eller som en vedvarende mulighed for at opleve og altså med muligheden for modifikation (Tække 2006). I mange internetfællesskaber må man vedvarende opretholde sin identitet ved at komme med nye indlæg. Mest ekstrem er chat, men det gælder også 10

11 weblogs, hvor man ideelt set må skrive et nyt indlæg hver dag, men hvor historien bestående af tidligere bidrag, som punkter i tiden glider bagud. Grundlæggende i parameteret er dog distinktionen mellem fortid fremtid, hvor nuet er det blinde punkt, eller kort og godt distinktionen. Under dette parameter er også distinktionen mellem om kommunikationen er synkron asynkron, hvor det nærsynkrone hæfter sig på ydersiden af distinktionstegnet. Hvor internetkonferencer fx på Skype er synkrone, mailinglister og weblogs er asynkrone og chat er nærsynkront. Igen byder internettet på alle muligheder, men også på alle muligheder for i forskellige applikationer at sætte begrænsninger op. Facebook giver i sit nyeste design mulighed for såvel nærsynkron som asynkron kommunikation. Den nærsynkrone ses i form af chat funktionen, den asynkrone ses som statusopdateringer, kommentarer og meddelelser mm. Hvis Facebook også får indbygget en skype funktion, som fx Google Gmail har gjort, vil de dække alle tre former og det er nok kun et spørgsmål om tid før det sker. De statusopdateringer man kommer med er ikke mere irreversible end man kan gå ind og slette dem, men andre vil dog måske have en hukommelse om dem, og måske ligefrem bide særligt mærke i hvis en statusopdatering fjernes. Opdateringer kommer ofte i et flow, hvor standpunkter kan revideres, bearbejdes ud fra kommentarer, eller egne refleksioner og giver derfor mest indtryk af et medie, der er mere for reversibel kommunikation end manifester, der bliver stående. Der har kørt en længere polemik om ejerskabet til de informationer, billeder og fx meddelelser man lægger ind og skriver på Facebook. Firmaet ejer egentligt ikke billederne, men det står på retten til at anvende materialet til hvad det vil, og dette i al evighed. Firmaet kan fx redigere, omformatere og sælge fotografier videre til andre. En konsekvens dette har for brugeren, er at man selvom man sletter sin profil, faktisk ikke kan slette den fra Facebooks arkiv, men dog bevirke at andre brugere ikke kan tilgå den. En fordel her er at man kan vække den til live igen med venner og det hele, hvis man alligevel beslutter sig for at bruge Facebook. Som jeg var inde på under parameteret direktionalitet, ligger der en vis tvang til, når man først er begyndt at opdatere sin Facebook profil, at fortsætte med dette. 11

12 Hvis altså man vil opretholde den identitet man har opbygget på Facebook, må man vedvarende komme med statusopdateringer. Hvis også man vil have andre til, at kommentere på ens opdateringer, så må man regne med en vis reciprokalitet, således at man så også må gå ind på deres profiler og kommentere på statusopdateringer, eller skrive på deres væg. Her kommer ens færdigheder virkelig på prøve, eftersom man meningsfuldt må være i stand til at knytte an til andres statusopdateringer. Nuet gives således på Facebook som i alle andre af livets forhold; man har i sin fortid skabt forventninger til ens fremtidige selvfremstilling. Men på Facebook er der, som det er tilfældet med andre internetmedier, et særligt pres hvis man vil forblive den man har slået sig op til at være, da man så at sige, hele tiden må skrive sig til eksistens. Offline har man sin krop til at holde pladsen i det sociale for sig, men dette er ikke tilfældet med profilen (avatar) i Facebook. Bare fordi den er der, bliver den ikke set, hvis ikke nogen direkte og bevidst søger efter den kun når man opdaterer sin status og man for en periode figurerer på væggen er man synlig. Når hertil lægges det sociale krav til konsistent selvfremstilling over tid, bliver det tydeligt at mediet er socialt krævende. Hertil må det på denne baggrund også fastslås, at Facebook tenderer mod det nærsynkrone. Man må ikke bare kunne knytte an kommunikativt og have venner, men også være vedvarende aktiv, for at reproducere sin identitet på Facebook og holde sit netværk varmt. Lagring Dette parameter kan ses som et der iagttager ud fra distinktionen rumbias tidsbias. Et medie har tidsbias hvis det, eller dets indhold, er svært at transportere og også tenderer mod, at være svært eller umuligt at opdatere, så det virker konserverende på det sociale. Et medie har rumbias hvis det, eller dets indhold, er relativt let at transportere og opdatere, så det virker destabiliserede på det sociale (Innis 1991). Internettet har et stærkt rumbias, informationer opdateres med lysets hast samtidigt, men forskelligt forskellige steder. Facebook er en form for laringsmedie, der på samme tid opfordre til opdateringer. Som allerede nævnt så gemmes ens profil, selvom man nedlægger den, så den senere kan vækkes igen, og firmaet 12

13 Facebook også stadig, formentlig, kan benytte ens informationer. Hertil ligger ens ytringer og ikke mindst fotografier lagret og dermed tilgængeligt så vel nu som i kommende tider. Genfinding Dette parameter iagttager ud fra distinktionen relevant irrelevant. Evolutionen af tekniske kommunikationsmedier er også historien om løskoblingen af genfinding fra interaktion, geografi, hierarki, begrænset antal kopier etc. Med de digitale medier og den immanente konsultative interaktivitet, bliver tekstbaseret søgning propeleret ud som en almindelig del af enhver internetbrugers hverdag. Det digitale medies funktionelle arkitektur kan simpelt hen beskrives som en søgestruktur (Finnemann 1999, Tække 2006). Facebook har en integreret søgefunktion, der bevirker at man hurtigt kan finde personer, foto, grupper mm. Vennesystemet bevirker dog at man er afholdt fra, at kunne se hvad ikke venner har skrevet, hvortil man via muligheden for at inddele venner i forskellige kategorier, med forskellige adgangsmuligheder kan afgrænse fx kolleger fra at se ens fotografier. Firmaet Facebook kan imidlertid selv søge i alt, og de har som tidligere sagt, tildraget sig brugsretten til alt materiale der er lagt ud. Da alt der er lagt ud, i princippet gemmes for altid, og da der dels er hacker software, der kan åbne alle profiler, og da ens deltagelse i forskellige aktiviteter dels åbner ens profil, er der altid risiko for at materiale, der er ment som privat, bliver offentligt kendt. Som følge heraf, må man nok i realiteten regne alt der oploades og ytres i Facebook som offentligt, og undgå at materiale finder vej til Facebook, som man ikke er interesseret i kommer til alment kendskab. Her spiller den såkaldte tagging en særlig rolle, da man kan blive tagget af andre personer, der uden ens samtykke lægger et, måske uheldigt fotografi ud på sin egen Facebook profil, men via den indbyggede tagging software, koder fotografiet sammen med ens navn, samt oploader det på sin egen profil. Man skal altså passe på med Facebook, da mediet på denne måde bliver medie for en slags overvågning. Overvågningen på Facebook er dog mest en frivillig selvudlevering af data, som man med et begreb fra Albrechtslund (2008), kan kalde participatory surveillance. Begrebet søger at indfange de spor, vi helt frivilligt afsætter digitalt: Man registrerer via sin 13

14 statusopdatering, ikke bare hvad man rent faktisk laver og hvor, men også hvornår. Hertil kan fotografier og udtalelser på Facebook muligvis kompromittere én, enten senere i livet eller i forhold til ens arbejdsplads, da den digitale persona ikke er til at udslette, men følger med som selvfremstillingshistorie. Den konkrete overvåger er skiftet ud med computersystemer, der gennem lagring af aktivitet mv., skaber det selv som andre kan iagttage, uafhængigt af os og vores til enhver tid givende meninger om os selv: We do not produce our databased selves, the databased selves produce us. (Simon 2005: 16). Remediering Dette parameter iagttager ud fra distinktionen mellem kommunikation i det ene medie kommunikation i et andet medie. Det udgør i sig selv et alt for stort emne til at kunne tages op her, men man kan tænke på McLuhans aforisme: The medium is the message. Det mest berømte eksempel er at biblen har givet forskellig resonans i samfundet i forskellige medier (se fx Meyrowitz 1985, 16). Digitale medier er de første, der både gør meddelelser mulige at percipere udenfor naturlig fysisk interaktionsradius, og samtidigt muliggør lagring af dem i den samme form (Aarseth 1993). Dertil kan alle tidligere tekniske kommunikationsmedier remedieres i digitale medier med enorme konsekvenser for samfundet, tænk fx på musikindustrien der må slås med, at man stort set gratis kan hente deres produkter på internettet. I Facebook remedieres det sociale der er mellem venner, kolleger og familie, hvilket betyder at disse relationer og begreber også omformes og omdefineres. Når det sociale nu også reproduceres i Facebook, spiller dette medie ind med et særligt sæt af muligheder og begrænsninger for det sociale. Jeg har gennem denne artikel søgt at kursivere ordet ven hver gang jeg har brugt det i betydningen Facebook ven, da der er forskel på at være venner i normal forstand og så på Facebook (se Boyd 2006). Venner er ikke bare venner mere, men nogle der er grupperet sammen med andres bekendte, familiemedlemmer og kolleger. Dette betyder bl.a. at der skubbes til balancen mellem frontstage og backstage (Goffman 1959) og at en større 14

15 middlestage (Meyrowitz 1985) 7 trænger de to andre scener tilbage. At man nu kan se sine venner i samtale med andre, som man ikke normalt kan iagttage dem i samtale med trænger backstage: Det som før fx var forbeholdt rigtige venner, eller familie, eller kolleger bliver nu gennem statusopdateringer og kommentarerer kundgjort for alle. Samtidig med at frontstage på denne måde vokser, er dette ikke en helt rigtig frontstage, da Facebook som tidligere anført ikke er et fællesskab, men et netværk, der fx ikke giver adgang til hvad jeg giver af kommentarer på statusopdateringer fra dem du ikke er ven med. Begrebet middelstage (ibid.) beskriver de tilfælde hvor medier bevirker, at man nu kan iagttages fra flere forskellige typer af relationer samtidig, og derfor må inddrage dele af backstage informationer i sit rollespil, for at være konsistent i sin selvfremstilling. Dette fordi personer med dybere kendskab til én, eller med kendskab fra forskellige sider og dele af ens selvfremstillingshistorie nu kigger med på én gang, når man meddeler sig, fx til en kollega. Når det psykiske ses som omverden til det sociale, bliver det klart at særligt den del af facebooksocialiteten, der omhandler statusopdateringer stiller store krav til den personlige refleksivitet. Man må etablere det jeg har kaldt et refleksivt distanceret selv (Tække 2007), et selv der hele tiden er hyperreflekteret om hvilken social situation det er i, og med hvem og med hvilke gældende normer og succeskriterier. Dette forhold spiller tilbage på det sociale således, at venskabet nu må rumme et nyt forhold, mellem hvad den anden holder skjult og deler med andre. På den ene side holder den anden noget tilbage, han plejer at dele med én og samtidig viser han dele af sig selv, fx holdninger, der ikke normalt er del af relationen. Denne ændring må tilskrives den særlige genre for kommunikation, der er under udvikling i kølvandet på Facebook og lignende medier. Venskabet bliver mere glat, fattigt og overfladisk ved at blive delt med alle de andre venner, men samtidig mere adækvat med helheden af hvordan man alt i alt omgås andre. Jeg vil gerne understrege at disse, mine refleksioner over evolutionen af intime relationer, ikke følger en form for normativt givet mønster, som jeg her skildrer. Udviklingen styrer, så at sige sig selv, indenfor det mulighedsrum medierne 7 Meyrowitz taler egentligt om sidestage eller middle region. 15

16 giver det sociale. På den anden side synes det uomtvisteligt, at venskaber og andre nære relationer såsom kærlighedsforholdet er under ændring, som følge af den høje sociale aktivitet i det rum som Facebook giver. I takt med at venskaber på overnævnte måde synes at udvikle sig mod, at være mindre intime og personlige, vokser til gengæld nærheden til alle de andre der kigger med som ens venner på Facebook. Eftersom Facebook er medie for online kontakt mellem personer, der kender hinanden offline, må der være en grænse for hvor mange venner man kan have før man bliver useriøs, eller en micro celebrity som Danah Boyd kaldte fænomenet, da jeg diskuterede det med hende i forbindelse med denne artikel. Det er min ganske uvidenskabelige fornemmelse, at det virker cool at have mindst 200 venner, men omvendt ikke særlig cool at have meget mere end 400. At have så mange venner, virker som om man samler alle mulige ukendte personer, fordi man søger at blive, eller være en micro celebrity, hvilket man må betegnes som hvis man kommer op omkring de 700 venner. At komikere, politikere og fx også nogle af mine kolleger begynder at have tusinde af venner, betyder at de går, fra at anvende Facebook, som andre dødelige for at netværke med venner, kolleger og familie til at bruge Facebook som massemedie overfor en skare af fans. Dette kan dog give problemer, som det fx vises i romanen Manifest, hvor forfatteren faktisk på vegne af hovedpersonen, begynder at kommunikere med rigtige danske politikere og samtidig, lader hovedpersonen skrive terroristagtige ting på sin profil. Dette er jo langt ude, da en politiker jo måtte ansætte et helt hold, hvis alle de tusinder af venneprofiler skulle kontrolleres løbende. Også andre forhold påvirkes af remedieringen af det sociale på Facebook. Ikke mindst det før beskrevne skift fra kommunikation i fællesskaber til kommunikation i netværk. Hertil skriver Boyd (2008), fx om hvordan børn og unge i Bibelbæltet i USA nu i fritiden, hvor de ikke må gå ud i det farlige samfund, alligevel kan være sammen og hænge ud med hinanden på Facebook. Også på samfundsplan virker det til de digitale medier giver anledning til social evolution (Castells 2003). De sociale medier spiller også ind i denne sammenhæng. De mange interaktioner på det sociologiske mikroniveau er jo sådan set dem der producerer og reproducerer det sociologiske makroniveau (Tække 16

17 2006). Spørgsmålet er om selve den funktionelle differentiering af samfundet imploderer, som følge af netværkenes stigende udbredelse. I det funktionelt differentierede samfund produceres og reproduceres forskellige funktionssystemer hovedsageligt i organisationer, som fx politik i politiske partier, økonomi i firmaer, viden på universiteter etc. En betingelse for at samfundssystemet kører er at funktionssystemerne er lukkede overfor hinanden i sagsdimensionen, således at man ikke kan købe videnskabelige resultater, eller politisk beslutte hvad der er sandt, og at man som videnskabsmand ikke ved påberåbelse af sandhed kan bestemme en lov osv. Altså en form for antitotalitær samfundsorden. Det er denne samfundsorden, der måske er under pres af netværkene, hvor organisationsmedlemmer måske netop pga. netværkssamhørigheden med andre personer kommer til at blande tingene sammen. Nepotisme har måske overvintret fra den forrige samfundsdifferentiering (den stratifikatoriske) i middelalderen, hvor man altid ansatte folk pga. tilhørsforhold og kun undtagelsesvist pga. kvalifikationer. Men selve organisationsstrukturen, der er koblet til den funktionelle differentiering og muliggør denne, ved i modsætning til funktionssystemerne at være åben i sagsdimensionen og lukket i socialdimensionen, er nu i fare. Dette fordi organisationerne åbnes i socialdimensionen eftersom alle medlemmer efterhånden har stærkere og stærkere tilhørsforhold til deres netværk. Facebook er netop et medie der understøtter netværk, og derfor kan mediet ses som risiko for organisationernes lukkethed i socialdimensionen, hvor det kræver medlemskab at deltage. Om det er en reel risiko er det dog svært at sige på nuværende tidspunkt, men allerede før de sociale medier pegede Luhmann (2002b) på at netværk er en trussel for det nuværende samfundssystem. Form Dette parameter iagttager ud fra distinktionen mellem form medie og er altså et reentry af iagttagelsesformen ind i sig selv. Det lingvistiske alfabet kan kun bruges til at give lingvistiske repræsentationer, mens det informationelle (det binære) kan repræsentere multiple semantiske regimer (både fonetiske, alfabetiske, 17

18 piktografiske og musiske regimer og endda samtidigt). Altså er computeren en multisemantisk maskine (Finnemann 1999). Facebook spiller på alle de strenge som det digitale medie åbner for, eller det vil sige, at firmaet virker åbent for at integrere alle kendte og succesfyldte kommunikationsformer i designet af Facebook og det er nok kun et spørgsmål om tid før man også kan have videosamtaler på Facebook, som vi kender det fra Skype. I modsætning til fx MySpace har Facebook et strengt og enkelt design, som der ikke er mulighed for at personalisere. Man kan ændre sit profilfoto og indholdet i det man skriver, men ellers ikke ændre noget på formen. Da alle profiler, grupper og events er ens, behøver man aldrig at bruge tid på at afkode et opslag på Facebook. Omvendt kan det virke lidt fattigt, at man ikke kan personalisere sin profil. Virkningen ved denne ensartethed er en høj grad af genkendelse, overskuelighed og dertil at alle på denne måde er lige ingen kan via programmeringsmæssige færdigheder fremstå mere glimrende end andre. Det ensartede og enkle design bevirker også en høj grad af brugervenlighed og derfor også, at der kan være så forholdsmæssig høj funktionalitet, fx forskellige muligheder for at interagere. I betragtning af den udbredelse som Facebook nyder, må det konkluderes at deres satsning på et enkelt design, med stor funktionalitet har været en succes. Udbredelsen bevirker at selv finesmeckere, der ellers bedst kan lide MySpace og andre medier hvor de selv kan skulpturere deres digitale fremtrædelse, også må anvende Facebook hvis de vil være med der hvor hovedparten af deres kolleger, venner og familie er. Rum Dette parameter iagttager ud fra distinktionen mellem geografisk rum cyberspace. I den mediesociografiske indfaldsvinkel siger denne distinktion noget om menneskets kolonisering af det geografiske rum via cyberspace. Med McLuhans (1967) begreb om den globale landsby, kan vi indføre distinktionen global lokal til at iagttage internettet. Med internettets allestedsnærværenhed skrumper verden også offline og nye interesseorganisationer, tendenser, meninger etc. opstår på tværs af gamle nationalgrænser. Med distinktionen online offline bliver det også tydeligt 18

19 hvordan internettet kan ses som blot støtterum for organiseringen af offline aktiviteter. Facebook giver mulighed for at have kontakt med, ikke bare dem vi omgås nu, men også med de mange mennesker vi har kendt på forskellige tidspunkter af vores liv, men som vi nu bor langt fra, eller bare ikke i det georgrafiske rum omgås mere. Det er et medium der langt overvejende bruges til kontakt med offline relationer (Ellison et al 2007, Boyd & Ellison 2007). Dette er forskelligt fra fx internetfora og nyhedsgrupper, hvor fællesskaber bestående af som oftest personer, der ikke kender hinanden udenfor internettet, diskuterer (se Tække 2006). Personligt oplever jeg Facebook som et medie hvori det er muligt at holde kontakt med de forskere jeg møder på konferencer. En del af dem er jeg i samme mailingliste som, men sådanne medier som mailinglister, giver fællesskaber og derfor hører jeg kun fra kolleger, hvis de har noget at fortælle alle. Omvendt så kan jeg godt skrive personlige mails til kolleger andre steder i verden, men det er også så seriøst igen, hvor man virkelig skal have noget på hjertet før man henvender sig. Her er Facebook et smart medie, idet det understøtter at jeg netop får tilgang til mit netværk og kan se statusopdateringer fra de personer som det består af. Dette netværk er bygget op af folk fra mange forskellige discipliner indenfor systemteori, medieteori, sociologi, internetforskning, filosofi mm., samt også nye og gamle personlige venner, nuværende og tidligere kolleger og familiemedlemmer. Alle disse personer, eller langt de fleste af dem, har kun mig som relation mellem hinanden og udgør som tidligere nævnt ikke indenfor Facebooks funktionalitet et fællesskab, men kun et netværk. Dette er den måde Facebook fungerer på, og styrken er, at alle de som er mine venner kan se mine statusopdateringer og kommentere på dem eller bare se dem, svagheden er at jeg ikke ved hvor mange af dem der gør det. Men uanset om de ofte eller sjældent ser på Facebook, så er der etableret en længerevarende relation, takket være dette medie hvori man let kan følge hinanden i netop det omfang, som man gider eller synes er relevant. Om jeg direkte kan aktivere mit netværk vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, mine hands on erfaringer er, at jeg et par gange har inviteret til offentlige arrangementer via Facebook. Dels bor rigtig mange af mine venner rigtig langt borte, 19

20 dels ser det ud til at omtrent en tredjedel slet ikke bemærker invitationer og sidst men ikke mindst, så er der stadig rigtig mange der ikke anvender Facebook. Men der er alligevel ingen tvivl om, at Facebook er et medie der online understøtter og hjælper med at organisere aktiviteter offline. Det geografiske rum er krympet endnu en gang, og denne gang i form af et medie der lader os samle store dele af vores netværk i et og samme medie. Et medie der giver vide muligheder for interaktion, men også mulighed for bare at følge andre lidt på afstand. Et medie der fx giver unge i USA mulighed for at være sammen, når ikke de må gå ud og mødes uden for skoletiden. Et medie der kan holde sammen på den gamle gymnasieklasse, eller hjælpe med at holde kontakten til de gamle kolleger. Men også et medie der skilter med at være et fællesskab uden at være det, et medie der kan give en følelse af samvær der ikke er belæg for, et medie der kan drage ens opmærksomhed væk fra det nære fysiske rum ens krop er i ved siden af andre mennesker samme sted. Et medie der er en tidsrøver, som man skal passe på ikke tager opmærksomheden væk fra ægte fællesskaber. Afslutning De ni parametre, der tilsammen i Mediesociografi hævdes at beskrive et givent medies kommunikative rum, kan som et net af distinktioner kastes ud over et medie for at iagttage det sociologisk. Ud fra de ni parametre kan man mao. iagttage mediets sociale potentialitet, samt hvad der aktualiseres af denne potentialitet. Det er dog kun den aktuelle potentialitet der kan iagttages og ikke en universel potentialitet. Facebook er, for at samle op, gratis for den del af menneskeheden der allerede er online. Det er ikke umanerligt svært, men man skal ikke tage fejl, mange indforståetheder udveksles og kan være særdeles svære at knytte an til, og som dyslektiker eller funktionelt analfabet er man helt selekteret fra. Facebook giver så at sige alle muligheder for at sende og modtage meddelelser, men også ligeså mange muligheder for at hindre andre i at se hvad man meddeler og i at meddele sig til én. Med den store udbredelse i Danmark er det faktisk rigtigt mange af ens venner og bekendte man kan meddele sig til gennem dette medium. 20

Social konstruktion af personlig identitet på Facebook

Social konstruktion af personlig identitet på Facebook WorkinprogresPapertilSMIDskonference2 3.december2010 AfJesperTække Socialkonstruktionafpersonligidentitetpå Facebook DertagesipapiretudgangspunktiLuhmannsteoriomdetresystemdannelsesplaner (det biologiske,

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Facebook et netværk i fællesskabet. Jesper Tække. Indledning. MedieKultur Journal of media and communication research ISSN 1901-9726 Article

Facebook et netværk i fællesskabet. Jesper Tække. Indledning. MedieKultur Journal of media and communication research ISSN 1901-9726 Article MedieKultur Journal of media and communication research ISSN 1901-9726 Article Facebook et netværk i fællesskabet Jesper Tække MedieKultur 2010, 49, 123-136 Published by SMID Society of Media researchers

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

Tønder Kommune har været på Facebook siden 2009 og den officielle facebookside bliver suppleret af andre facebooksider i decentralt regi.

Tønder Kommune har været på Facebook siden 2009 og den officielle facebookside bliver suppleret af andre facebooksider i decentralt regi. Social media playbook En guide til afdelinger og ansatte i Tønder Kommunes tilstedeværelse på de socialee medier. 1 Indledning Kommunikationsafdelingen har udviklet et praktisk redskab til at hjælpe ansatte

Læs mere

SPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er en algoritme?

SPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er en algoritme? SPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om, hvordan algoritmer er med til at afgøre, hvad vi læser og ser. Vi kommer omkring - algoritmer

Læs mere

Filmprojekt 1 Vær opmærksom på dit publikum! En kommentar på en vens væg kan sagtens nå ud til 600 mennesker

Filmprojekt 1 Vær opmærksom på dit publikum! En kommentar på en vens væg kan sagtens nå ud til 600 mennesker SO:ME? Dette projekt sker på baggrund af Furesø Bibliotekernes ønske om at skabe ung-til-ung formidling i forhold til retningslinjer for brugen af de sociale medier. Marie Kruse Gymnasium skal derfor lave

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER

DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol, NCE. Blog om læreproces. Med WordPress.com

Professionshøjskolen Metropol, NCE. Blog om læreproces. Med WordPress.com Professionshøjskolen Metropol, NCE Blog om læreproces Med WordPress.com For særligt tilrettelagt diplommodul / v. lektor Hanne Søgaard 23-01-2017 Indhold Blog om læreproces... 2 Hvad er en blog... 2 Din

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

TWITTER OG #KVÆGKONGRES

TWITTER OG #KVÆGKONGRES SEGES 17-02-2015 Dorte Marcussen Projekt Videnformidling og dialog via nye kanaler TWITTER OG #KVÆGKONGRES Skriv #kvægkongres i tweets på Kvægkongressen Er klar til på #kvægkongres at se på de muligheder

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 -

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Blokeringslister - 4 - Kontrol af, hvordan du deler

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

GUIDE: SKÆRP DIT BRAND!

GUIDE: SKÆRP DIT BRAND! En gratis e-guide til dig fra Stormvind. - med håb om at du kan lide smagen i denne digitale smagsprøve på Velbekomme! Dorte 1 Inden du går i gang med at investere din tid i at implementere nogle af disse

Læs mere

SOS Børnebyerne Facebookmanual

SOS Børnebyerne Facebookmanual SOS Børnebyerne Facebookmanual Manual til brug af Facebook for SOS-lokalgrupper 2014 Facebookmanual til SOS-lokalgrupper Denne manual er til de SOS-lokalgrupper, som er på Facebook eller ønsker at oprette

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Bruger Facebook rigtig meget Kigger lidt på Instagram Elsker at bruge

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Praktikrapport for praktikforløb hos Travel ALOTT

Praktikrapport for praktikforløb hos Travel ALOTT Praktikrapport for praktikforløb hos Travel ALOTT Melanie Kjærgaard Hansen Studienummer: 3006971 Erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation Praktiksted: Travel ALOTT Praktikperiode: 31.07.2017-21.12.2017

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Omdømme. Materialer. Hvad bør du gøre? Ark

Omdømme. Materialer. Hvad bør du gøre? Ark Omdømme Deltagerne skal overveje, hvordan offentligt tilgængelige onlineoplysninger bidrager til at danne andres opfattelse af dem. De skal identificere målgrupper til forskellige typer onlinekommunikation,

Læs mere

TJEN PENGE PÅ NETTET

TJEN PENGE PÅ NETTET TJEN PENGE PÅ NETTET [Skriv tekst] Side 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Hvilke fordele er der ved at tjene penge på nettet?... 1 Måder du kan tjene penge på nettet... 2 Din egen blog... 2 Produktanmeldelser...

Læs mere

Refleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner

Refleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner Refleksionsspørgsmål Hvad ville I gøre, hvis dette skete for jer? Hvilke problemer kan der være, ved at udveksle billeder på sociale medier? Hvordan kan man vise tillid til hinanden på sociale medier?

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Sunde relationer online

Sunde relationer online Sunde relationer online Deltagerne skal udforske de kvaliteter, der findes i en sund og venlig relation, og se, hvordan onlineadfærd spiller en rolle både i sunde og usunde relationer. Deltagerne skal

Læs mere

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter Indhold Hvad er et webinar?... 2 Hvordan foregår det?... 3 Deltag via tablet... 9 Forskellige former for interaktion... 11 Hvilket udstyr skal jeg bruge?... 12 Hvad skal jeg ellers bruge?... 13 Kan man

Læs mere

IT sikkerhed Whitelist

IT sikkerhed Whitelist IT sikkerhed Whitelist IT sikkerhed Whitelist Skrevet af: Anchelika V. Skjødt og Lasse B. Troelsen Kom/IT A Klasse 3.5 Side 1 af 7. Spam facts Spam er et af de største problemer med internettet på nuværende

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Beskyttelse af personlige oplysninger og dig

Beskyttelse af personlige oplysninger og dig Beskyttelse af personlige oplysninger og dig Deltagerne skal udforske, hvilken type oplysninger det er bedst at holde "private", hvordan privatindstillinger tilpasses på sociale medier, og hvordan de forklarer

Læs mere

Sociale medier og deling

Sociale medier og deling Sociale medier og deling Deltagere skal lære om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med, hvordan de deler oplysninger og kommunikerer med andre online, særligt hvad angår brugen af sociale

Læs mere

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Kilde: tatoosales.com Det Virtuelle Håndtryk Branding online Det virtuelle håndtryk består af det,

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Vejle Digitale Skoler på Facebook

Vejle Digitale Skoler på Facebook Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VOL.1

BRUGERVEJLEDNING VOL.1 www.mit-kvarter.dk BRUGERVEJLEDNING VOL.1 Indholdsfortegnelse: Om Mit-Kvarter... 2 Kom godt i gang... 2 Kontaktpersoner... 2 Mit-kvarter s struktur... 3 Opret dig som bruger... 3 Tilmeld dig et kvarter...

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

DIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL. Hvad er din rolle som forælder?

DIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL. Hvad er din rolle som forælder? DIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL Hvad er din rolle som forælder? 1 INDHOLD Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

Beskrivelse af brugergrænseflade... 2

Beskrivelse af brugergrænseflade... 2 Beskrivelse af brugergrænseflade... 2 Overordnet beskrivelse af brugergrænsefladen... 2 Forside... 2 Min profil... 3 Mine Venner... 4 Min ven... 5 Søg/Tilføj venner... 6 Blog... 7 1 Beskrivelse af brugergrænseflade

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Pinterest Kickstart din pinning

Pinterest Kickstart din pinning Pinterest Kickstart din pinning www.amnielsen.com Pinte- Det sociale netværk Pinterest er ikke voldsomt brugt i Danmark, men i USA har Pinterest de seneste par år været det nye sort i marketing og salgsøjemed

Læs mere

Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk?

Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk? Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk? 0-3 mdr. 3 13% 3-6 mdr. 4 17% 6-12 mdr. 3 13% 1-2 år 7 30% mere end 2 år 6 26% Hvordan blev du bekendt med foreningen? Internettet 18 78% mund til mund

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed. Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed. Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole Aarhus University Oplæg webinar 29.01.2014 Ny Nordisk Skole Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed Jesper Tække Associate Professor, PhD Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark

Læs mere

Dato: 30-08-2011. Session nr. 3 30. august 2011 Kl. 13:00 15:00 1. sal, rum 22 International kommunikation i den globale forretning

Dato: 30-08-2011. Session nr. 3 30. august 2011 Kl. 13:00 15:00 1. sal, rum 22 International kommunikation i den globale forretning Dato: 30-08-2011 Event: MMSM Session nr. 3 30. august 2011 Kl. 13:00 15:00 1. sal, rum 22 International kommunikation i den globale forretning Emne : Marinebranchen og Web 2.0. Twitter, LinkedIn, Facebook

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,

Læs mere

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier

Sociale medier 2013. Danskernes holdning til og brug af sociale medier Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Agenda Baggrund og metode Brugen af sociale medier De forskellige tjenester Segmentering Kommerciel involvering på sociale medier Fremtiden

Læs mere

Sådan skabes resultater gennem engagement

Sådan skabes resultater gennem engagement Sådan skabes resultater gennem engagement Engagement er nøglen til frugtbart samarbejde i fremtidens virksomhedskonstellationer. Jens Schultzer Østre Pennehavevej 1D DK-2960 Rungsted Kyst +45 23 99 70

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING

VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning

Læs mere