Stråtaget. - fra jord til tag. En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stråtaget. - fra jord til tag. En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet"

Transkript

1 Stråtaget - fra jord til tag En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet Af tækkemand Søren Vodder, A` Øllebølle Tæk

2 Stråtaget - fra jord til tag En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet Stråtaget fra jord til tag En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet. Høst af højkvalitets tækkerør er en kunst. Foto: Jørgen Kaarup, Stråtagets kontor. 1. udgave udgivet juni ISBN nr Undervisningsmateriale for tækkelærlinge. Tilgængelig til download på Dansk Tækkemandslaugs hjemmeside: Af tækkemand Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk Forfatter: Søren Vodder Redigering og verificering: Bodil E. Pallesen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Fotografer: Bodil Pallesen, AgroTech, Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk, Søren Ugilt Larsen, AgroTech, Jørgen Kaarup, Stråtagets kontor

3 Høsten er i gang af Miscanthus, april 2013, hos Søren Vodder, Øster-Ulslev. Forord Denne materialelærebog henvender sig til alle, der har behov for et indgående kendskab til tækkematerialer, måden at anvende dem på, deres egenskaber, indbyrdes samspil og påvirkelighed fra omgivelserne. Bogen er tænkt som en kombineret lære- og håndbog. Den vil kunne finde anvendelse på håndværkerskoler til tækkelærlinge, arkitekt- og ingeniørskoler samt beslægtede uddannelser og ikke mindst i virksomheder, der udnytter materialer af denne art. Du er måske et af de unge mennesker, som har valgt at uddanne sig som tækkesvend; derfor skal du vide, at du har valgt et fag, som udelukkende er baseret på håndværkskunden og æstetisk sans. Vær opmærksom på, at der stilles store krav til dig og dit syn. Det du ser, skal du kunne forme og ændre med hænderne til det færdige resultat. Kendskab til materialers grundlæggende opbygning og egenskaber er ikke kun en nødvendighed i produktion af komplicerede tekniske produkter, men i stort set alle former for fremstilling af dagligdags brugsting. Den viden, som unge mennesker tilegner sig igennem uddannelse, glemmer de sjældent, derfor er denne bog vigtig for faget. Forfatteren samt Dansk Tækkemandslaug håber med denne materialelærebog at kunne give dig en solid grundviden, så du kan tække et solidt stråtag med lang levetid, og medvirke til at håndværket som tækkemand holdes i hævd. A`Øllebølle Tæk, September

4 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Introduktion historie... 9 Tækkerørs biologi og kemi baggrunden for at høste og bjerge kvalitetsrør...12 Introduktion plantefilosofiske tanker Botanik og biologi Tagrør Phragmites australis Miscanthus Miscanthus sinensis Kemisk indhold Holdbarhed tækkerørenes nedbrydningsproces...20 Svampe, alger og andre mikroorganismer i tækkerør Nærmiljøets påvirkning af materialet Høstmetoder og håndtering af tækkerørene...23 Tækkerørskvalitet afhænger af rettidigt høsttidspunkt Hvornår kan høsten begynde? Fugtmåling bestemmelse af vandprocent Test af simpel fugtmåler fra Flygger Registrering i marken Lovgivning og dyrkningsregler Rørhøst Håndtering af tækkerør på engen - negene tørres Sortering og rensning af rør i lade Den rette tækketeknik og kvalitetsstrå giver det bedste resultat...35 Overdækning af tækkerør ved tækning Konstruktion Vigtige huskeregler i forbindelse med håndtering af tækkerørene Nærmiljøets påvirkning af stråtaget Kvalitetssikring og certificering af tækkerør...39 Om forfatteren til denne bog...40 Bilag 1. Mere om svampe og andre mikroorganismer...41 Bilag 2. Ordforklaring

5 Introduktion historie Tækkefaget er et traditionsrigt fag, som kan føres år tilbage i tiden, dengang hvor man byggede huse af det, som var i naturen omkring byggepladsen: ler, træ, sten og tækkerør. En simpel måde at bygge huse på var, at man lagde nogle store sten som sokkel, dvs. syldsten, rejste noget egetræ som bindingsværk og fyldte felterne/tavlerne ud med pileflet og klinede ler på, så det blev vindtæt. Derpå rejste man spær og lægter til en tagkonstruktion, som så blev tækket med halm, lyng eller tækkerør måske alle tre ting på samme tag, det tog man ikke så højtideligt, det primære var, at taget var vandtæt. Tagtækning er noget, man møder verden over, udført i mange forskellige materialer lige fra palmeblade, risstængler, græsstrå, halm, tang og mange andre forhåndenværende materialer. En ting har de til fælles: nemlig måden man tækker på, som stort set er ens og udviklet af håndværkere over hele verden gennem tiderne. Lag på lag er tækkematerialerne fastgjort til lægter af forskellig art og på en måde, så nedbør ikke trænger ned i tagfladen. Man har alle steder udnyttet vandets overfladespænding, således at vandet løber på overfladen og drypper af i tagskægget. Halm var nok det mest anvendte materiale på Fyn, Sjælland og øerne samt de egne af Jylland med gode jorde. Halm blev også brugt til at fodre dyrene, så i de år hvor høsten slog fejl, tog man noget af taget ned og fodrede dyrene, så de ikke døde. Hullerne blev så stoppet med tørv og andet forhåndenværende materiale. På de sandede jorde var der ofte hede med masser af lyng, i disse områder lagde man skiftevis halm og lyng for at drøje på halmen, som mange gange var en mangelvare. Denne byggetradition kan bl.a. ses på Frilandsmuset i Brede. Almindelige tagrør, med det latinske navn Phragmites australis, gror ved vores søer og vådområder. Her hos Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Foto: Bodil Pallesen, AgroTech. 9

6 Det har altid været en kamp at få fastgjort stråtag så godt til den underliggende tagkonstruktion, at taget blev liggende, når storme trængte ind over landet. Oprindeligt har man lagt tynde kæppe af hassel hen over hvert lag strå. Kæppene blev så bundet fast ned mod de underliggende lægter eller rafter med vidjer eller halmsimer. Da det blev muligt at anskaffe kokossnor blev det almindeligt anvendt i stedet for simerne. I løbet af 1980 erne blev det almindeligt at fastgøre stråtag med en rustfri tråd, og for ca. 20 år siden kom tækkeskruen med påsat tråd af rustfrit stål. I dag anvender de fleste tækkeskruer og galvaniserede jernstænger, når de tækker. Faktisk er det først i løbet af de sidste 30 år, at tækkemændene har fundet de rigtige metoder og materialer til fastgørelsen, så den ikke længere er en afgørende faktor for et stråtags levetid. Som tækkemand kan du stadig stifte bekendtskab med gamle bindemetoder, når du kommer til en opgave på et museum eller et fredet hus. Her kan kravene ofte være finske lægter, en afbarket granrafte med to flade sider, som har sin oprindelse på de finske fjeldsider deraf navnet hvor de blev fældet og tilhugget med en bredbil, en økse, som har en flad side og er slebet skarp fra den anden som et stemmejern. Skal der tækkes efter de gamle bindemetoder, kan kravet være, at stangjernet udskiftes med en hasselkæp, som skal være tynde et-årige skud ca. 1-1,5 cm tykke og ca. 2-3 meter lange. Man må her tække med lange rør for at undgå streger i taget, som tækkes med lange stød. Tilsvarende gælder halmsimer, kokosgarn og tjæregarn, for ellers bliver taget utæt, da disse bindematerialer kan virke som væger og dermed lede vandet ind på loftet. Fremskaffelse af gode tækkerør har altid været en udfordring. I starten af halvfjerdserne, da tækkefaget fik sin renæssance, var der mange små leverandører typisk husmænd, som høstede med le eller segl på deres overdrev for at supplere deres indtægt. De kunne høste og bære fem traver i land på en almindelig arbejdsdag, her blev de stillet op i tipi, på et tykt lag afrens af tidligere års produktion, det gjorde, at rørene ikke kunne suge vand op i nedefra. Disse små enheder skulle nok sørge for at passe på deres salgsvare, så den ikke tabte i værdi. Her taler vi om rør, som kunne opmagasineres ude på engen og holde kvaliteten, til den nye høst gik i gang. Udviklingen har nu taget den naturlige drejning i retning af maskinel, effektiv stordrift og masser af billig arbejdskraft uden baggrundsviden, og levering direkte til arbejdspladserne i store rørruller. Der er brug for viden på området, så man ikke går på akkord med kvaliteten. Der anvendes mange forskellige materialer til at fremstille stråtage og mange forskellige måder at tække på. Hedvigs hus på Læsø, et af de mange huse, hvor taget er lavet af tang, der ofte er mere end 100 år gammelt. Foto: Bodil Pallesen, AgroTech. Halm som står i hess for at tørre. Nyt stråtækt hus i Cambodia, hvor stråtaget, ja hele hytten, er fremstillet af vildtvoksende græsser. Her er holdbarheden kun få år pga. det fugtige klima. Foto: Bodil Pallesen, AgroTech

7 Tækkerørs biologi og kemi baggrunden for at høste og bjerge kvalitetsrør Som tækkemand er en vigtig grundsætning altid at huske Tækkemandsrør er et dødt biologisk materiale, som vi roligt på, at Tækkerør er et biologisk nedbrydeligt materiale, som kan høste uden at tænke på at tilføre planterne ondt, med er beregnet fra naturens side til at nedbrydes af svampe, så undtagelse af de områder, som har følsomme rødder. det kan recirkulere i naturens orden. Derfor er kendskab til tækkerørenes biologi, materialefysik og -kemi så vigtig og grundlæggende viden til at forstå, hvorfor det er så vigtigt at høste tækkerør rettidigt og behandle dem korrekt, så kvaliteten er i top. Som tækkemand oplever man, at det giver en god mavefornemmelse, de røde linjer bør fjernes når vi afleverer et færdigt stråtag. Biodiversiteten i en Miscanthus-mark er undersøgt, og den er helt i top. Tilsvarende gælder også for tagrørene. Når vi afhøster en Introduktion plantefilosofiske tanker rørskov udfører vi en form for naturpleje, da mange fugle vil ikke eller kan ikke opholde sig i de områder, som ikke bliver Planter er at betragte som følsomme væsner med sanser, afhøstet hvert år, fordi de bliver for tætte og ufremkom- som er bemærkelsesværdigt lig med mennesket: måske melige kan de både høre, lugte, smage og føle for at kunne tilpasse livet efter, hvad omgivelserne byder? Planter er som naglet til jorden og kan ikke søge hen, hvor der er mere vand el- Botanik og biologi ler læ. De lever et liv med berøring, insekter der kravler på bladene, og stænglerne der vejer i vinden. Kulde og varme registrer de, og væksttempoet ændres i takt med varme og fugt. De kan tilpasse vandforbruget, ofte skal der ikke mere end berøring og rystelser til for at sætte væksten i stå. Derfor ses det tit, at planter, der står i vindfølsomme områder, er markant lavere end dem, der står mere beskyttet. Man mener, at planter kommunikerer indbyrdes, visse træer udsender ultralydssignaler om eksempelvis tørke, så andre planter kan forberede sig på vandmangel, man formoder også, at rødder vokser i samme retning, påvirket af lyd. Måske kan de også udtrykke smerte, for når en gulerod trækkes op af jorden, kommer der en registrerbar lyd, som kan tolkes som en smertelig lyd. Korn og græs, som er i samme familie som vores tækkemateriale, kan i foråret afgræsses af gæs og svaner, uden at det behøver at have nogen betydning. Her siger man, at bare planterne ikke er gnavet helt ned til hjertet, så skal de nok overleve. Alle, der har høstet tækkemateriale med nye skud i bunden, kan nikke genkendende til denne oplevelse. Selv om man har klippet nogle cm af toppen, er der ikke mindre høstudbytte året efter. Der er også rørskov, der har så følsomme rødder, at det ikke kan lade sig gøre at høste der med andre værktøjer end le eller segl. Når tækkerørene bliver grønne om foråret, skyldes det små grønkorn i bladenes celler, der får planten til at gro. Det er nemlig i grønkornene, at fotosyntesen foregår, idet grønkornene optager energi fra sollyset og CO 2 (kultveilte) fra luften, og der dannes sukkerstoffer og af dem alle de øvrige stoffer i planten. Sukkeret omdannes ikke mindst til cellulose, som er hovedbestanddelen i tækkerørene. Det er især om efteråret, hvor planten begynder at tabe farve og afmodnes, at sukkeret omdannes til cellulose. Vi høster tækkerørene i løbet af vinteren og det tidligere forår, hvor celluloseindholdet i planten er højest. Tagrør Phragmites australis Slægtsnavnet Phragmites kommer af græsk og betyder anvendelig til hegn ; det kommer af, at en noget lignende sydeuropæisk græsart med kraftig og hård stængel har været brugt i oldtiden til at lave hegn af. Australis betyder sydlig og er ret misvisende, da tagrør har en meget stor global udbredelse og går langt mod nord. Det er ikke mange planter, der kan tåle at have deres rødder under vand altid, men det kan tagrør. Tagrør vokser overalt på kloden, i saltvand eller i ferskvand, og gror i bræmmen mellem vand og land. Tagrørsbevoksning opstår naturligt, i vandkanten eller tæt på vandmiljøet. Tagrør er en af Danmarks højeste urteagtige plantearter og største græs, som Rørmark om vinteren med forgrenede kloner og en moden blomsterstand. Foto: Bodil Pallesen, AgroTech. bliver indtil fire meter høj. Den har en opret vækst. Strået er ugrenet, jævnt og glat og med mange knæ. Bladene bliver 2-3 cm brede, er grågrønne og har en skarp kant. Tagrør har ingen skedehinde, men en hårkrans, hvor skedehinden sidder hos de fleste andre græsser: på overgangen mellem blad og bladskede. Rødderne kaldes også rørpiber, og er hule og tykke som en cigar og kan derfor indeholde en masse luft/ilt, som er en livsbetingelse for alle planter. Rodnettet består af de krybende, underjordiske stængler, som bærer de grove trævlerødder. Fra hvert knæ på rodstænglerne kan planten danne et nyt overjordisk skud. Blomsterstanden er en cm lang top med jævne og glatte grene af brunviolet farve; hen på sæsonen bliver toppen nikkende. Blomsterstanden består af småaks, der er ca mm lange, hver med 2-6 blomster og bærer ca. 1 cm lange sølvglinsende hår til frøspredning. De to yderavner i hver lille blomst er henholdsvis ca. 3 og 5 mm lange og sylespidse. Dækbladet (inderavnen) er 9-13 mm lang i den nedre blomst. Se også nærbilledet af den enkelte blomst med hår. Tagrør er i udpræget grad tæppedannende og breder sig med karakteristiske grove, flere meter lange udløbere, der både kan være underjordiske og jordstrygende på overfladen. De overjordiske, jordstrygende udløbere kan blive endog meget lange. På Sprogø, hvor tagrør koloniserer en menneskeskabt lagune, er der fundet tagrør-udløbere, som måler op til 11 meter 1. Højden af tagrørene afhænger af vækstvilkårene alt efter hvor næringsrigt miljø, den vokser i. Rørengen bliver højest og kraftigst, hvor der er stor næringsrigdom. Hvor der er nogenlunde næringsrigt, står tagrør i tæt rørskov; på mere næringsfattige lokaliteter bliver rørskovene tyndere og stråene kortere. 1. Forfatterens observation

8 Tagrørene spredes ved hjælp af frø, men når de er etableret, rodskyder de og breder sig hurtigt i det rette miljø ved udløbere. Skal man etablere tagrør, sker det ved hjælp af kloner (roddele) eller ved frø. Der er to hovedgrupper af tagrør, nemlig saltvandskloner og ferskvandskloner. Disse kan ikke parres/krydses, da de ikke kan gro i hinandens miljø. Saltvandskloner er, som navnet lyder, tilpasset saltholdige voksesteder og kaldes stenrør, fordi de er væsentlig hårdere ind ferskvandskloner. Der findes tusindvis af forskellige kloner tagrør, inden for de to grupper, uden at vi kan sige, at der er en kvalitetsforskel i levetiden som klimaskærm. Det er tækkemandens håndværksmæssige evne til at håndtere de forskellige længder og strukturelle rørtyper, der er altafgørende for, hvor længe et tag kan holde. Tagrørene optager deres næring gennem rødderne som alle andre planter, derfor har de en rensende virkning på vandmiljøet, det udnyttes i mange mindre rensningsanlæg i landdistrikterne. Det hule tagrør kan suge vand op i stænglen, når de er høstet, noget som vi tækkefolk skal passe på, når vi håndterer materialet, under transport, lagring og oplægning. Forveksling med andre høje græsser Den mest nærliggende forvekslingsmulighed er rørgræs (Phalaris arundinaceae), som godt kan blive et par meter høj. Men rørgræs har bleggrønlig eller bleg violet top og har ikke de lange hår på småaksets akse. Rørgræs har ca. 6 mm lang, but og lidt flosset skedehinde, hvor tagrør har en hårkrans i stedet. En anden forvekslingsmulighed er høj sødgræs (Glyceria maxima), der kan blive indtil 2,5 meter høj og vokser også i rørsump. Men den har brungrøn top, lysegrøn bladfarve og meget blødere blade end tagrør. Høj sødgræs har 2-4 mm lang skedehinde, ofte med en lille brod og i modsætning til tagrør ingen hår i småakset. Miscanthus-mark om vinteren. I midten ses tætte kloner af miscanthus og til højre et nærbillede af frøstanden, som den folder sig ud, når den kommer ind i varmen. Foto: Bodil Pallesen, AgroTech. Miscanthus til venstre og Phragmites australis til højre hos Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Miscanthus Miscanthus sinensis Miscanthus kom til Danmark først i 80 erne på Hornum forsøgsstation i Nordjylland, og der har været gennemført en række prøvedyrkninger og forsøg, inden den er blevet etableret som en ny afgrøde i Danmark. Der er i dag godt 50 ha med Miscanthus til tækkeformål, og dermed udgør Miscanthus et reelt råvarealternativ til stråtækning med tagrør i Danmark. Miscanthus (Miscanthus sinensis) er en elefantgræsart, som oprindelig stammer fra Japan og er en tynd-strået art i modsætning til f.eks. en anden miscanthus-art: Miscanthus giganteus, som er en meget kraftigt voksende art, der anvendes til bioenergiformål, kompositter, prydgræsser m.m., men er uegnet til tækkeformål. Miscanthus sinensis kaldes også kinesisk elefantgræs, men indenfor tækkebranchen er navnet Miscanthus eller tække-miscanthus. Miscanthusvokser vildt mange steder i Sydøstasien og ligner almindelig tagrør. I Japan har den været brugt til stråtage gennem århundreder. Egenskaberne ligner almindelig tagrør, men fordelen er, at miscanthus kan dyrkes på almindelig jord og er lettere at høste end almindelig tagrør. Planten bliver 150 cm til 250 cm høj afhængig af hvilken genotype (klon), der er tale om. Miscanthus er af græsfamilien ligesom tagrør, og blomsten er en top. Blomsterakset består af et større antal blomstersmåaks hver med et frø og med lange sølvglinsende hår til frøspredning. Miscanthus benytter sig naturligt af frøspredning. Blomsterne af Miscanthus har let ved at krydse indbyrdes, og frøformering giver derfor meget uensartede miscanthusplanter og genetisk meget forskellige planter. Den formeres til kommercielt brug vha. kloner. Farven varierer fra hel lys gul til lys brun og er sjældent misfarvet, det er dog set, at meget regn i afmodningsperioden kan give en mere grumset farve på strået. Miscanthus udskiller nogle røde farvestoffer fra stænglen. Det hedder Anthocyanin og indeholder bl.a. glucocider og beskytter planten for meget kraftig indstråling. Vi ser rødfarvningen specielt i de år, hvor stråene vokser særlig hurtigt indenfor en kort periode. Man kan sige, at det er udtryk for, at strået er stresset, men hvor det røde farvestof altså er plantens måde at klare sig på. Miscanthus er meget ens i længde, ca. 2 meter, jordbundsforhold kan dog have indflydelse på længden af strået, men der er kortere typer på vej ind i dyrkningsprogrammet. Kendetegnede for Miscanthus er, at strået først kegler fra midten mod toppen, det resulterer i et mere åbent tag, og spændet i tækningen er meget lille, det giver til gengæld et meget lille tab på stødet mellem 10 og 12 grader. Miscanthus er et meget stift og vindstærkt strå, derfor kan du have et meget langt stød, uden at det blæser op, en stødlængde fra 80 til 100 cm er ikke unormalt. Det bevirker samtidig, at du får tråden dybt ned i taget, slidlaget er her normalt 15 til 18 cm

9 Flere Miscanthus sinensis arter er triploide, dvs. at planten ikke er i stand til at producere spiredygtige frø. Dette forhindrer en evt. utilsigtet spredning af spildplanter, men betyder også, at opformeringen må foregå vegetativt, ligesom vi kender fra kartofler. Man kan opformere både Pragmetis australis og Miscanthus vegetativt vha. små stykker af jordstænglerne. Hver rodstængel kaldes også et rhizom. En anden vegetativ formeringsmetode er meristemformering, dvs. hvor man tager vækstpunktet i planten og opformerer ud fra dette. Rhizom-formering er en mere tidskrævende måde at formere miscanthus på i forhold til meristemformeringen, idet det er tidskrævende at skille rhizomerne ad. Hvert lille rhizom, som bliver til en plante, er af samme klon. Meristemformeringen vil give 100 procent ens kloner, men de rhizom-formerede kloner vil blive lidt mere forskellige, da de ikke er 100 % ens genetisk. De meristemformerede planter produceres ud fra en enkelt plante, og derfor produceres helt ens planter rent genetisk. Der kan produceres et næsten ubegrænset antal planter afhængig af den tid, der er til rådighed. Dette kan især være en fordel ved opformering af nye kloner, hvor man har et begrænset antal moderplanter til rådighed. Til tækkeformål er det helt afgørende at sikre ensartede planter, som er sunde og tilpasset danske forhold, og her kan kun anvendes kloner til udplantning. Virksomheden Vitroform, Årslev ved Odense har specialiseret sig i fremstilling af kloner af Miscanthus i rene sorter, såkaldte genotyper. Disse er alle fremstillet ved meristem-opformering, som foregår under sterile forhold, som vi også kender det fra kartoffel-avl. Meristemformering vil sige, at et meget lille rodstykke indeholdende plantens vækstpunkt, som man får til at gro under sterile forhold. Klonerne, planterne, er efterfølgende 100 % ens genetisk og sikrer dermed afgrødens ensartethed. Vigtigt er selvfølgelig også den efterfølgende pasning i marken, hvor dyrkningsbetingelserne skal sikre, at planterne har samme plads og dermed udvikler ensartede strå af Miscanthus, velegnede til tækkeformål. Når man dyrker Miscanthus, tilsætter man gødning i form af næringsstoffer/mineraler, som har indflydelse på vækst og kvaliteten af stråene. Hovednæringsstofferne, man gøder med, er de tre N, P og K: Kvælstof, fosfor og kalium, som har stor betydning for væksten i marken. Man tilfører typisk gødning som en NPK-gødning, som f.eks. kan have en sammensætning på (= 5 % kvælstof, 7 % fosfor og 25 % kalium). K, der står for kali en forkortelse af kalium - er et naturligt forekommende mineral, som har stor indflydelse på stænglernes styrke også på taget. Derfor tilfører vi store mængder af dette næringsstof i marken. NPK gødning kan også tilføres i form af husdyrgødning, men det er sværere at styre end NPK, som tilføres i det rette forhold. Det øverste foto er Phragmites australis rhizom, som er hult og luftigt, og det nederste billede er Miscanthus rhizom. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Miscanthus har mange fordele udover, at den kan dyrkes på almindelig landbrugsjord. Miscanthus dyrket på den rette måde giver meget ensartede strå, velegnede til tækning. Planten er flerårig og dermed en afgrøde, der kan høstes hvert år. Der går tre år fra etablering af Miscanthus til den første høst, men efterfølgende kan der så høstes i op til 20 år, måske længere. Miscanthus om sommeren, i fuld blomst. Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech

10 Kemisk indhold Tækkerør, stænglerne fra henholdsvis tagrør og Miscanthus består hovedsagelig af cellulose, hemicellulose samt lignin ligesom indholdet i f.eks. halm og træ. Dertil kommer lidt letopløselige sukkerstoffer, aske samt mineraler. Rørene er bygget op af aflange celler, som er vævet sammen af tråde af cellulose, som giver god strækstyrke. Mellem cellulosen er der udfyldt med lignin, som binder cellerne sammen til et strå med stor styrke og modstandsdygtighed, resistens, overfor nedbrydning. For at beskytte dette plantevæv, danner planterne et lag af overhud (epidermis) yderst på stænglen, hvor der yderst er lagt et vokslag (cuticula). ten. Fiberlængden hvis man f.eks. koger stænglerne, så de nedbrydes, er kun nogle få mm, men opbygget i stænglen opfattes de jo lange og stærke. Om foråret, når tagrør og Miscanthus skyder fra græsskuddene, har bladene et højt indhold af sukker og protein, men i takt med af modning senere på sæsonen bliver stænglerne mere træholdige, og sukker omdannes til cellulose, hemicellulose samt lignin. Ser man på indholdet af cellulose, hemicellulose samt lignin i november, hvor den første frost får bladene til at falde af, og hen mod slutningen af februar, hvor planterne er ved at være klar til høst, stiger indholdet af cellulose, hemicellulose samt lignin, idet den sidste rest af sukker (letopløselige stoffer) i planten omdannes til cellulose og lignin. I figur 1 ses, at indholdet af især cellulose stiger som stænglerne modner, og viser, at kvaliteten af produktet stiger. De få procent op til 100 kan være vokslag og vandopløselige stoffer, f.eks. sukkerstoffer. Aske- og mineralindholdet er på ca. 2-3 procent, hvilket er ret lavt, til sammenligning er indholdet typisk fire procent i almindelig halm. Askefraktionen indeholder typisk kalium og flere af de øvrige næringsstoffer. Tallene er beregnet ud fra tørstoffraktionen. Ved at høste i februar i forhold til november øges indholdet af cellulose og dermed en højere kvalitet. Indholdet af cellulose og hemicellulose er noget mindre i tagrør end Miscanthus, men har et højere lignin indhold. Tendensen er tilsvarende, at jo senere høst desto højere indhold af cellulose. Lignin udgør den hårde træholdige del af plantecellerne, der giver stivhed, og som f.eks. har højest indhold i stænglens knæ, der er de skiftende hårde partier på stænglen. Cellulose og hemicellulosen udgør fiberindholdet, hvor kæder Dette ses også i figur 1, hvor det kemiske indhold af forskellige Miscanthus arter, både bioenergitypen giganteus samt tække-typen sinensis er vist. af sukker er opbygget til cellulosekæder, dvs. taverne i plan- Figur 2. Det kemiske indhold af tagrør (Phragmites australis) som procent af tørstofindholdet. Kilde: Hui Zhao et al., Figur 1. Kemisk indhold af stænglerne i Miscanthus arter og forskellige kloner, høstet ved to forskellige høsttider. Kilde: Hodgson EM et al., Hodgson EM et al., Nowakowski DJ, Shield I, Riche A, Bridgwater AV, Clifton- Brown JC and Donnison IS, Variation in Miscanthus chemical composition and implications for conversion by pyrolysis and thermo-chemical bio-refining for fuels and chemicals. Bioresource Technol 102: (2011). 1. Hui Zhao et al., 2011; Pyrolytic Characteristics and Kinetics of Phragmites australis; Evid Based Complement Alternat Med. 2011; 2011:

11 Holdbarhed tækkerørenes nedbrydningsproces Svampene formerer sig ved sporer (svarende til frø ) eller hyfer, der er den vegetative måde for svampen at formere sig på (svarende til rødder ). Der findes måske op til tusindvis af forskellige svampearter, som vil være repræsenteret med deres sporer på tækkerørene, når de bliver høstet. Der skal flere forskellige betingelser til, før svampesporer udvikler sig til svampe, nemlig mørke, varme og vand. Vand er den altafgørende parameter, idet svampe kun gror, når der er vand til stede. Til gengæld kan svampen vokse selv ved meget lave temperaturer. Når tækkerøret tørrer ud, dør svampene ikke, de går blot i dvale, for at gro videre, når der kommer fugt igen. De cellulosenedbrydende svampe er stråtagets værste fjende, for når de spiser cellulosen i stænglen, bliver der plads til vand i ligninstrukturen, som svampen kan gro af. Dette er en snedig indretning for svampen, men uheldigt for stråtaget. Så derfor gælder det altid om at sikre en tør og sund råvare, når man tækker. Eksempel, på at vejrliget kan skabe problemer, ses af ovenstående fotos, om end dette kun er i det meget tidlige stadie. Her er et tag tækket med Miscanthus i Man når kun at tække halvdelen af taget, og så kommer der dårligt vejr, og der går ca. 6 mdr. inden tages tækkes færdigt. Skaderne med svampeudvikling ses først efter nogle år. Eksemplet med taget kunne ligeså godt have været tækket med Phragmites (alm. tagrør), resultatet ville have været det samme. Pga. eksponering for dårligt vejr, blev der skabt grobund for at svampe og andre nedbrydende mikroorganismer kunne udvikle sig. I fotoserien nedenfor ses, hvor hurtigt nedbrydningen af taget i det udsatte områder kunne foregå, dvs. lige i fladen på langs hvor det halvfærdige tag var eksponeret for nedbør. Der var ikke anvendt overdækning med presenning i forbindelse med tækning. På taget ses tydelige områder med angreb af mikroorganismer, bl.a. angreb af svampe og blågrønalger, som kommer, når der er åbent for at fugten kan sættes sig og mikroorganismerne udvikle sig. Naturligt slid på stråtage. Et 10 årigt gammelt tag med en Dette er en typisk algeangrebet tagflade i tør tilstand. En naturlig nedbrydning ca. 2 cm ned i tagfladen. slimet overflade ses først, når den bliver våd. Naturligt slid på stråtage. 10 år gammelt tag med en naturlig nedbrydning ca. 2 cm ned i tagfladen. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Svampe, alger og andre mikroorganismer i tækkerør Holdbarheden for Miscanthus er tilsvarende den for Phragmites (tagrør) under forudsætning af, at det er bjerget og håndteret tørt, inden man tækker. Tækkerørene er indrettet så vist, at nedbøren løber af strået, og selv ældre stråtage har kun få cm ned til helt tørre og sunde rør. Der vil altid være mange forskellige mikroorganismer såsom svampe, alger m.fl. tilstede i naturen og selvfølgelig også på tækkerørene. Mange er helt uskadelige, men nogle er nedbrydende organismer. Det gælder derfor om at forhindre grobund for disse nedbrydende organismer i rørene. Men som man skal huske på: tækkerør er et biologisk nedbrydeligt materiale, som er beregnet fra naturens side til at nedbrydes af svampe, så det kan recirkulere i naturens orden. Derfor er kendskab til bjergning af tørre tækkerør, uanset om det er almindelige tagrør eller Miscanthus, alfa og omega for at have en sund råvare at tække med. Baggrunden for at forstå nedbrydningsmekanismerne, som man skal undgå, er at forstå svampenes biologi. Den første regel er kun at høste tækkerørene, når de er modne til det. Indeholder rørene sukker, jf. afsnittet om kemi, er det mad for svampe og mikroorganismer, og derfor er det så væsentligt, at sukkeret er omdannet til cellulose m.v. Og det er jo samtidig udtryk for graden af modning af rørene. Derfor bør man først påbegynde høsten i løbet af vinteren, hvor stænglerne er helt modne og klar til høst. En vigtig grundregel er altid kun at høste i tørvejr. Tag tækket med Miscanthus, Her når man halvvejs og så kommer der dårligt vejr. Taget tækkes færdigt 6 mdr. efter. Der anes en mørk stribe på langs aftaget, hvor man nåede til inden dårligt vejrlig. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk

12 Høstmetoder og håndtering af tækkerørene I det følgende vil der blive sat fokus på høst, bjergning og lagring af kvalitetstækkerør: Rørene høstes og bindes i neg bundter som bringes i land Oplagring på engen, hvor negene skal tørre ned til under 15 % fugt De tørre rør renses, bindes om med to bånd og pakkes i ruller. Forudsætningen for at opnå en høj kvalitet af tækkerør er omhu lige fra valg af høsttidspunkt og høstmetode, bundtning af tækkerørene, oplagring på engen, rensning af rør og binding i neg, pakning i ruller, opbevaring samt under håndtering i forbindelse med tækning. Case: Eksempel på hvor hurtigt nedbrydning af et tag kan foregå. På billederne ses eksemplet med prøvetaget tækket med Miscanthus ovenfor, der nu er et 11 år gammelt tag, og hvor svampe og andre mikroorganismer har påbegyndt en nedbrydning af rørene, lige netop i overgangen hvor taget var eksponeret for nedbør inden det var færdigtækket. Til venstre ses taget, som er nedbrudt i spidserne, i midten nærbillede af råd i pletter på taget og til højre mikroskopering af råd-organismerne, her svampespore og grønalger. Foto: Bodil Pallesen, AgroTech, januar Nærmiljøets påvirkning af materialet Der, hvor tækkematerialet gror, har det lokale vejrlig stor indflydelse på væksten og kvaliteten. Phragmites (almindelig tagrør) og Miscanthus er hurtigvoksende planter. Tidspunktet, hvor de vokser hurtigst, kaldes strækningsperioden, og her er de meget bløde i stænglerne, har stor busket blomsterstand og er fyldt med grønne blade. Derfor er de særlig følsomme for stærk vind med regn i denne periode. Vi kender alle til materialer, som enten er topskæve eller, endnu værre, har form som en flitsbue. Kvalitet i denne sammenhæng er kosmetisk, men set fra tækkemandens side ikke de mest morsomme rør at tække med. Der skal arbejdes noget med hvert enkelt bundt for at få det til at falde til, når man tækker. Nogle mener, at sådanne rør burde kasseres, de giver flimmer i tækkefladen, hvad de jo også gør. Men det er et naturprodukt, vi arbejder med, og som sådan er det naturen, der skaber vores materialer. Nogle vækstår giver lange rette rør, det skyldes vand i rette mængder og sol uden for lange tørkeperioder, men frem for alt kortvarende vind i moderate vindhastigheder. En lang solrig hedebølge med vandmangel om sommeren giver misvækst og dermed korte rør. Tidligere var høstarbejdet i rørmarken fordelt over en længere periode, så man kunne nøjes med at høste i tørt vejr, og man kunne let opnå en høj rørkvalitet. Siden begyndelsen af 90 erne har tagrør skulle høstes i perioden fra 1. november til udgangen af februar i henhold til naturbeskyttelsesloven fra Paragraf 3 i lovtilføjelsen fra 1993 omhandler beskyttelse af de danske vådområder, der pålægger restriktioner i forbindelse med at færdes i vådområder på tidspunkter, hvor fuglene ruger. Ofte er der ikke et optimalt tidspunkt i denne periode, hvor rørene er tørre nok og kan høstes i tørt vejr, og man må derfor søge dispensation. Bestemmelsen i naturbeskyttelsesloven blev indført for at beskytte fuglene i vådområderne, men bestemmelsen har været en katastrofe for tækkefaget, idet mange rør har været høstet for tidligt ved for høj vandprocent og deraf problemer med kvaliteten af rørene. Mange vintre er vejrliget meget fugtigt i høsttiden og uden den tørre barfrost, som vanskeliggør høsten. 2. Vejledning om naturbeskyttelsesloven, udgivet 1993 af Skov- og naturstyrelsen. Findes på hjemmeside for Miljø- og Energiministeriet. Loven er løbende rettet til med supplerende ændringer. Høst af tækkerør med moderne høster. Rør skal være tørre, når de høstes, opbevares i stak, under rensning og lagring. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Høstfirmaerne skal derfor være meget kvalitetsbevidste og undgå at levere dårlige rør eller stå tilbage med dårlig leverance af rør, der ikke bør sælges. Viden om fastlæggelse af det optimale høsttidspunkt og fornuftige retningslinjer er væsentligt for et godt resultat. Alle tækkelærlinge bør have en vinter i rørmarken for at lære at håndtere tækkematerialet og lære hvor meget arbejde, der faktisk er med at bjerge og håndtere en god kvalitet tagrør klar til at tække med. Indsigt og erfaring skaber respekt om tækkematerialet, og mindre brok over bagateller i leverance af rørrullerne

13 Bundter af tagrør opstillet i tipi til tørring i Polen 1. Foto: Jørgen Kaarup, Stråtagets kontor. Tækkerørskvalitet afhænger af rettidigt høsttidspunkt Råvarekvalitet er afgørende for et godt resultat og et holdbart stråtag. Råvarekvaliteten afhænger af, at tækkerørene bliver høstet med et lavt vandindhold, som betyder, at rørene er lagerfaste og forhindrer udvikling af svampeangreb. Der vil altid være svampe tilstede, men nedbrydning af tækkerørene går først i gang ved for højt vandindhold, som også betyder, at rørene let udvikler varme under lagring/opbevaringen af stråene. En god tækkekvalitet afhænger derfor af, at høst af rørene først sker, når vandprocenten er tilstrækkelig lav. Dette princip med kun at høste en lagerfast afgrøde er helt fundamentalt indenfor landbruget. Her høstes og bjerges afgrøderne, f.eks. korn og frø samt halm, først når vandprocenten er kommet ned på det ønskede niveau. For halm er det 15 procent vand. Høstes halm med for høj vandprocent i forhold til en lagerfast kvalitet, opstår der hurtigt en varmeudvikling, der giver grobund for udvikling af svampeangreb i halmen. Sker dette, er halmen ubrugelig til såvel foder, strøelse samt bioenergiformål. Det er denne erfaring og tankegang, som tækkefolk skal huske på, når de selv skal ud at høste deres tækkerør, eller når de vurderer tækkekvaliteten. Hvornår kan høsten begynde? Et typisk svar er, når det har været frost, og bladene er faldet af, som de fleste vil svare, men det er sjældent det rigtige svar. Phragmites og Miscanthus skal være helt af modnet, alle safter og sukkerstoffer skal være trukket ned i rødderne, som en madpakke til forårets spiring, når planten begynder at vokse frem igen, det sker oftest medio januar. Respekterer du ikke planternes naturlige af modning, risikerer du at høste fine tækkematerialer med masser af næringsindhold, lige noget som alle svampe og andre mikroorganismer, der nedbryder strået, sætter stor pris på. Der vil altid være svampe og mikroorganismer til stede, det er betingelserne for deres vækst, man skal forhindre. Nedbrydningen af strået kommer til at gå alt for hurtigt, hvis der er brugt rør af dårlig kvalitet. Nedbrydningstakten kan accelerere, hvis du benytter fejlhøstede rør til klimaskærm, allerede efter to til fire år kan der konstateres fremskredne rådskader, særligt hvis du hjælper det med en forkert tækketeknik. Fugtmåling bestemmelse af vandprocent Den rigtige måde at konstatere, om høsten kan begynde, er at gennemføre en fugtmåling af stænglerne som en daglig rutine i hele høstperioden, se illustration næste side. Man kan f.eks. anvende en simpel vandmåler fra Flygger, som normalt bruges i forbindelse med malerarbejde, hvor man ønsker at måle vandindholdet, før man maler 2. gang. Apparatet kan erhverves for ca. 100 kr. Hvis fugtmåleren viser Det er vandindholdet, der afgør, hvornår du kan begynde at høste! et vandindhold på 17 % om morgenen, skal man vente med at starte rørhøsten, til vandprocenten er under 16 procent i Phragmites. I Miscanthus, som skal køres direkte i lade, skal man vente til vandprocenten er 14 eller derunder. For at være sikker på at høste ved det rigtige tidspunkt, skal du følge vandprocenten i tækkerøret løbende i løbet af vinteren. Sørg for at udtage stængelprøver, afklippet lige over jordoverfladen i rørmarken eller Miscanthus-marken. Måling af vandprocenten i stråene foretages f.eks. ved 10 cm, 20 cm, 40 cm, 80 cm osv. typisk hver uge. Registreringerne føres ind i et såkaldt høstskema, så man kan følge udviklingen over tid. Høster du tækkemateriale med et vandindhold over 16 procent og strammer snoren hårdt samt stakker negene/bundterne højt, bliver trykket for stort inde i mange af bundterne, og der udvikles varme, hvorved nedbrydningen ved hjælp af svampe og mikroorganismer går i gang. Test af simpel fugtmåler fra Flygger AgroTech, Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation, har testet fugtmåleren (vandmåler) fra Flygger ved at måle vandindholdet forskellige steder på strået og sammenligne med en tørstofbestemmelse af strået. Vandindholdet varierer op igennem stænglen, derfor skal der måles flere steder for at få et retvisende udtryk for vandindholdet. Testen viser, at der er en god sammenhæng mellem vandbestemmelserne foretaget direkte på stråene samt bestemmelse af vandindholdet i laboratoriet. Men det er nødvendigt at måle flere steder, f.eks. ved 10, 40, 80 og 120 cm fra afskæringen af strået. Fordelen med den lille vandmåler er, at den er nem at bruge, og at man direkte kan måle vandindholdet i strået, og flere steder i det samme strå. Man skal huske at udtage min. 5 strå daglig, gerne flere, så man får et repræsentativt indtryk af modenhedsgraden og vandindholdet i rørmarken, uanset om det er tagrør eller Miscanthus. Fugtmåleren måler altså vandindholdet inde i strået og må ikke forveksles med begrebet relativ luftfugtighed, som ikke er det samme. Relativ luftfugtighed er f.eks. mikroklimaet i bunden af rørmarken, men er ikke ensbetydende med vandindholdet i rørene. 1. TÆK-post, maj

14 Registrering i marken Høstskema til registrering af vandindholdet (vandprocenten) i tækkerørene, hvad enten det er tagrør eller tække- Miscanthus. Indfør registreringen af vandprocent på ugentlige skemaer. På høstskemaet kan du notere vandprocenten i stænglerne, og efter høst med bundter/neg på marken til tørring eller placeret i stak. Fugtmåling i Phragmites australis (almindelig tagrør) Eksemple på høstskema. Rørmark med tagrør i december måned. Hvem vil ikke mene, at den er høstklar? Næsten alle blade er faldet af. Ved et nærmere eftersyn, her hvor bladskeden er fjernet, ses tydelig en grøn farve: Røret er endnu ikke modent til høst. Vandprocenten i strået bestemmes med en vandmåler, som f.eks. Flygger-vandmåleren 1. Her er vandprocenten målt til 22 %, så hvis dette strå bruges på et tag, vil det hurtigt gå galt. 1. Vandmåler indkøbt hos Flygger

15 Fugtmåling i Miscanthus (Miscanthus sinensis) Miscanthusmark i december er stadig fyldt med blade. Marken skal også først høstes i marts, så her er tid nok, til at afmodne. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Lovgivning og dyrkningsregler Den nuværende lovgivning i form af naturbeskyttelsesloven fra gælder kun for tækkerør, som vokser i natur- og vådområder, og ikke for Miscanthus, som er en landbrugsafgrøde. Miscanthus er derfor ikke dækket af restriktioner fra bekendtgørelsen. Det betyder også, at det er muligt at gøde og gennemføre ukrudtsbekæmpe i Miscanthus uden lovgivningsmæssige problemer, men det skal ske efter de gældende regler. Her kan man bl.a. gøde afgrøden i henhold til gældende regler eller sprøjte ukrudt. Dermed kan Miscanthus-dyrkningen styres, og det er muligt at opnå en meget ensartet kvalitet. Interesserede henvises til gældende dyrkningsvejledninger 4. Rørhøst Høst af Miscanthus og Pragmetis er principelt det samme, bortset fra høsttidspunktet, og at mosebund og alm. dyrkningsjord jo giver forskellige vilkår. Miscanthus høstes under 14 % vand og kan derfor køres direkte på lager i laden. Dermed sikres råvarekvaliteten i høst. Phragmites bør først høstes, når vandprocenten er under 17 og gerne lavere. Men pga. naturbeskyttelsesloven er dette ikke altid muligt. Såfremt man høster under 17 % vand, kan negene blive liggende i stakke, men høstes over 17 % skal rejses i traver/ tipier for at kunne tørre først. Is og sne er ofte en hæmsko ved høst af tækkerør uanset, hvilken type det er. For Miscanthus er der mulighed for at søge støtte til dyrkning under enkeltbetalingsordningen og støtte som en miljøfølsom afgrøde (MVJ), som betyder et mindre supplement til at dække de relativt høje dyrkningsomkostninger, hvoraf især omkostninger til etablering er høje. Miscanthus snyder ved at være helt ensfarvet, selv om det ikke er færdigmodnet, helt frem til høst. Vandmåleren viser 22 % i Miscanthus. Så vent med at høste. Typisk rørhøster med brede ballonhjul og stor vugge til høst af Phragmites og også Miscanthus. Til Miscanthus behøver man ikke de store hjul, da jorden ikke er vandlidende. Høsteren på billedet tilhører Bjarne Hansen, Fuglebjerg. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Rørhøster af tagrør til vands. Rørhøsteren fragtes på en pram til høstområderne, her Randers Fjord 1. Foto: Jørgen Kaarup, Stråtagets Kontor. 3. Vejledning om naturbeskyttelsesloven, udgivet 1993 af Skov- og naturstyrelsen. Findes på hjemmeside for Miljø- og Energiministeriet. Loven er løbende rettet til med supplerende ændringer. 4. Dyrkningsvejledninger om Miscanthus finder man på: samt på 1. Tæk-post dec. 2010, Jørgen Kaarup

16 Håndtering af tækkerør på engen - negene tørres Opbevaring på marken kræver snilde, da lagerstakken skal Det er meget vigtigt, at bjerge negene så hurtigt som muligt kunne holde til blæst, storm og regn. Hvis arbejdet ikke er og i tørvejr, så man ikke læsser fugtige neg oven på hin- gjort rigtigt, risikerer man, at mange neg eller bundter øde- anden. De vil hurtigt tage varme, brænder sammen, og lægges og blotter markstakken. Ligger negene rigtigt løber komposteringsprocesser går i gang. Miscanthus-høster med specielt renseaggregat under høsten i april 2013 hos Søren Vodder. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Høst af miscanthus med selvbygget høstmaskine hos Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk på Lolland. Bagest på maskinen ses den cylindriske vugge, hvor godt 50 bundter pakkes og efterfølgende sættes af på en efterløber til høstmaskinen. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. nedbør af, ligesom på et tag, og rørene tørrer hurtigt, uden at fugten trænger ind i neget. Sørg for at anbringe bundterne af tagrør i et udendørs eftertørringslager. Dette udendørslager må højst være 2,5 meter i højden for ikke at få for stort tryk på de nederste rør. Sørg for ikke at anbringe dine tækkematerialer direkte på jorden. Det bedste er, at bundterne ligger på noget, f.eks. En barsk huskeregel er: To dage med våde rør og blot to graders varme, så begynder svampene at gro i tækkerørene. Selvom de fleste høstfolk siger stråene tørrer igen, hvad de jo ofte gør, så har mikroorganismerne haft for gode kår og er klar til at vågne og gro videre, når det færdige tag bliver tilført vand, og det sker med garanti altid, når det anvendes som klimaskærm. Derfor har du høstet tækkemateriale afrens, så der kan komme luft ind under stakken. Stakken med for højt vandindhold, skal de stilles op med det samme. Høsteren skærer Miscanthus-stænglerne i ønsket højde, der igen afhænger af rørenes oprethed i bunden af afgrøden. Miscanthus er meget busket og dermed buet i basis af planten, derfor høstes med fordel fra højden, hvor stænglerne er rette. Stængler føres sammen i centrum af maskinen, gribes af førerbåndet, og transporteres forbi de gule børster, som fjerne alle eventuelle blade og bundmøg, så de rette og rene stængler bundtes i håndterlige størrelser. Bagefter bliver rørbundterne lagt op i vugge, dvs. opsam- Det eneste manuelle arbejde ved maskinen er at placere hvert bundt/neg i vuggen. Høstmaskinen kan håndteres af to mand: chauffør og hjælper. Efterfølgende kan bundterne let fjernes fra marken i tørvejr og køres til lade eller stables i markstak udenfor. skal afdækkes, så der ikke kommer vand ind i stakken igen. Man skal sætte negene op i traver på rodenden på et lag afrens, der gerne må være 20 cm tykt. Herved vil rørene tørre så hurtigt som muligt. Anbringer man rørene direkte på jorden, vil fugtindholdet fra jorden trænge op i rørene. Selv efter en lang tørkeperiode damper der 5-6 mm vand op fra jorden hver dag, så anbring aldrig dine materialer direkte på jorden, følgerne kan være katastrofale. For at redde stakken på billedet, er taglægningen ordnet tre gange over 4 uger. Så længe det kun er en lille stak kan dette lade sig gøre, men har man mange stakke på denne måde, bliver det uoverskueligt, både tidskrævende og dyrt. lingsskovl med plads til ca. 50 bundter i hver. Læsning af Miscanthus-bundter, Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Den fint taglagte udendørs lagerstak med tagrør blev i løbet af en uge ødelagt af vinden. Først tørrer rørene ud i de øverste bundter og siden glider de ud af båndene, og så blæser de af, så vandet får adgang til stakken, her to steder, som er tilstrækkeligt til at ødelægge kvaliteten af nogle af rørbundterne. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk

17 Opbevaring af Miscanthus bundter før færdiggørelse til salg. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. En velanlagt markstak, her tagrør. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Sortering og rensning af rør i lade Når tækkerørene er høstet og bjerget i neg og kommet ind i laden, gælder det vigtige arbejde med sortering og rensning af negene til de færdige neg, klar til at tække med. Dette foregår med en rense- og bindemaskinen, som både anvendes til Phagmites australis samt Miscanthus. Efter høst lukkes bundter af neg op og lægges ind i renseog bindemaskinen, som sikrer, at hvert neg er minimum 30 cm i diameter i bunden og bindes med to snore, så de er nemme at håndtere. Efterfølgende lægges de færdige bundter i vugge på ny og bindes i pakker med 50 bundter i hver til videre håndtering ud til kunden. For tækkemandens synspunkt er det optimale at have pakker med max. 50 bundter i hver, så de er nemme at håndtere ude på pladsen, når der skal tækkes. Nærbillede af rense- og bindemaskinen, til rensning, sortering og binding af rørene. Negene fra høsten åbnes op og renses og sorteres efter længde. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk

18 Hvert sorteret neg bundtes med to snore, og efterfølgende samles negene i vugge, og bindes sammen i en pakke/rulle med ca. 50 neg i alt. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Den rette tækketeknik og kvalitetsstrå giver det bedste resultat Stråtaget er velordnet og omhyggelig indrettet således, at det optager mindst mulig af fugtigheden og hurtigst mulig tørrer ud efter et regnskyl. Dermed mindskes risikoen for svampeangreb. Stråene lægges med aksene opad, sådan at rodenden (stråenes basisdel) udgør tagfladen. Herved ligger resten af røret gemt, forsvarligt tørt og godt inde i taget. Det 20 til 30 cm tykke stråtag er lagdelt og fastgjort til lægterne med en syning eller en binding. Anvender man 7-9 bunder rør pr. m2 og binder på midten af rørene ved tækningen, er det rørenes længde, der bestemmer tagets tykkelse, og man får det mest optimale forhold i taget. Når man tilrettelægger tækkearbejdet, er det en fordel, at man kender rørenes længde og fylde, så man kan oplægge de nye T1 lægter med den rette afstand. Således får man tråden dybest muligt ned i taget og dermed det største slidlag, se tabellerne i tækkevejledningen for lægte dimension i forhold til spær-afstand og oplægningsafstand målt fra top af lægte til top af næste lægte. Specielt inden for tagtækning, som kun arbejder med biologisk nedbrydelige materialer, og hvor vi ved, at vand sætter gang i en ustoppelig nedbrydningsproces. Der bør arbejdes under fuld overdækning ved alle tækkeopgaver, der er over 50 m 2. Det er her, der ligger en usynlig grænse i økonomien ved brug af overdækninger. Resten af opgaverne er faktisk udgiftsneutral, med hældning mod overskud. 100 m 2 overdækningstag bruger to mand to dage på at opsætte og nedtage. Nu er du fri for at rulle presenninger op og ned morgen og aften, og du er uafhængig af vejrlig, der bliver større arbejdsglæde. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø forbedres betydeligt, f.eks. ingen syge medarbejdere. Det er ikke kun om vinteren, der er store arbejdsmiljøgevinster at hente, en sommeroverdækning med mørke presenninger giver minimum 10 grader køligere arbejdstemperatur. Princippet ved taget er, at regnvandet ledes til rodenden og drypper videre til det næste rør osv. Et sundt og rigtig udført tag bliver aldrig vådt længere ned i tagfladen end 2 cm i dets levetid. Overdækning af tækkerør ved tækning En hovedregel er, at stråene skal være vinterfældede, tørret og oplagret under tag. Stråene opbevares tørt, dvs. fuldt overdækket under tag ikke under tætsluttende presenning indtil oplægning. Mange tag tækkes uden overdækning, hvor man håber på vejret holder. Men man kan risikere at sætte noget af den erhvervede stråkvalitet over styr i perioder med ustadigt vejr. Rørrensning kan også ske allerede ude i marken. Denne automatiske rørrenser udviklet af Jens Ole Johansen, Uggelhuse, transporteres rundt til høststederne og sparer fire en halv mands arbejde 5. Foto: Jørgen Kaarup, Stråtagets hus. Det kan anbefales at tække under fuldt overdækning i hele byggeperioden for at opnå det bedste resultat. Ordene tørt byggeri er ved at vinde indpas på danske byggepladser. Arbejdet med tækning foregår under afdækning, og man kan arbejde i tørvejr. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. 5. Tæk-post dec Jørgen Kaarup

19 Konstruktion Retning og hældning er vigtige faktorer ved tækning af stråtaget, så regnvandet kan løbe hurtigst muligt af taget. Det lag strå, som ligger oven på syningen, kaldes slidlag, og den stråflade, som ses fra bindingen og ud til tagfladen, kaldes indbind eller stødlængde. Det er her, de fleste fejl begås, der bør være 30 graders fald på stødet og over 15 cm slidlag uanset hvilke rør, der anvendes. For at kontrollere om teknikken er korrekt udført, sættes et knæ ned i den færdige tagflade. Nu skal rørene flytte sig til siden og der skal opstå et hul i tagfladen, som let fjernes igen ved at slå lodret ned i taget. En stor fordel ved Miscanthus er, at det kun taber 10 til 12 grader på stødet, når det oplægges, det kan også tækkes med meget lange stød, helt op til en meter, uden at det blæser op i stormvejr. Det lille tab på 10 til 12 grader giver vandafvisning helt i top, de lange stød gør, at det tørrer hurtigt ud efter et regnvejr; kvaliteter, som, vi i dag mener, giver taget en lang levetid. For at udnytte såvel tagrørene og Miscanthus gode egenskaber kan du med stor fordel mikse disse to rørtyper, når du tækker, det giver naturligvis en farveforskel, men et optimalt tag. Det kan være en god ide at starte med kegleende rør i tagskæggets første bind, også i sprydet. Alle de steder, hvor taget krøger/drejer, kan dette have en betydning for at få et tag, som ikke har for lange ender. Her tænkes især på valme og grater. Som pile-vidjer anvendes, rød amerikaner pil, som fastgørelse over hasselkæp. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Vigtige huskeregler i forbindelse med håndtering af tækkerørene En af fordelene ved Miscanthus er, at der kan tækkes med lange stød, uden at gradtabet øges væsentligt. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Den mest udbredte tækketeknik i Danmark er kæppetækningsskruer påsat rustfri tråd, de fastgøres til lægten med en lang bit og skruemaskine, som lukkes over et galvaniseret stangjern med en sækkelukker. Blandt andre mindre anvendte teknikker kan nævnes, retnål og magasin-krumnål også kaldet (pedal) til kassesting eller en krumnål til brudte sting. Her anvendes oftest 1mm rustfri tråd. Ordet kæppetækker stammer fra tiden, hvor man brugte hasselkæppe i 1-1½ cm tykkelse til at fastholde rørene til lægterne, bindematerialet kunne være pilevidjer, tjæregarn, halmsimer eller galvaniseret tråd. På fredede bygninger og på frilandsmuseer kan man blive stillet over for krav om sådanne fastgørelsesmetoder. Hasselkæppe kan skæres i stævningsskove, som der ikke er ret mange tilbage af, ellers er der ofte hasselhegn i skovbryn, hvor man kan få lov til at En anden fordel ved Miscanthus er den åbne overflade, som får taget til at tørre hurtigt ud efter regnvejr. Vandet trænger ikke dybere ned i tækkefladen grundet overfladespændingen i vandet. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. skære eller klippe. Det bedste er en gammel hasselbusk, hvor du finder de etårige lange tynde skud inde i busken, der kan være op til 5-6 anvendelige kæppe i hver busk. Du klipper hasselkæppe til 100 m 2 tag på få timer, når du er kommet lidt i gang. Pilevidjer klippes af rød Amerikaner pil og skal helst være friskskåret, for at du kan slå en knude på pilen, uden at den knækker. De kan opbevares under vand i længere tid uden at miste denne egenskab. Der vil ofte være mange små sideskud på grenen, som du bare skal ignorere. En magasinkrumnål, hvor du skubber pilen fast i spidsen, kan anbefales til jobbet. Både magasinkrumnål eller retnål kan anvendes. Tjæregarn kan købes på skibsproviantforretninger eller hos en tækkerørsleverandør. Halmsimer bruges oftest i nøgler eller opviklet på en pind, som stikkes igennem taget med en inderside mand og syes i kassesting, her skal man passe på at få simerne langt ned i taget, da de kan suge vand og få det til at dryppe på indersiden. Faktaboks Vores primære opgave som tækkesvende er at sørge for, at svampe og andre skadelige mikroorganismer ikke begynder at gro. Dette gør du bedst ved at følge disse grundregler: 1) Sikre dig, at der ikke er aktiv svampebevoksning i det leverede materiale. Dette sikres ved både at se på stråene samt lugte, om det lugter muggent. Er du i tvivl, så send en prøve ind til bestemmelse af svampeangreb. 6 2) Opbevar og transporter materialerne tørt og uden jordkontakt. 3) Arbejd ikke i fugtigt og vådt vejr uden overdækning. 4) Gå ikke på kompromis med tækketeknikken. Se afsnittet om tækketeknik og ikke mindst tækkevejledningen. 5) Stødlængde og fald på stødet er to ting, som skal afstemmes nøje alt efter hvilke rør, du anvender. Hvis du øger stødlængden for at opnå mere slidlag, bliver gradtabet større på stødet. Dette er en matematisk lov, du skal være opmærksom på. Disse to faktorer har stor indflydelse på levetiden af taget. 6. F.eks. til AgroTech, se

20 Nærmiljøets påvirkning af stråtaget Når stråtaget står færdigt, og det rette forarbejde er gjort, er det nærmiljøet, dvs. mikroklimaet i og omkring stråtaget, der har stor indflydelse på levetiden af stråtaget. Svampene trives, hvor der er fugt, og derfor ses størst nedbrydning af svampe på nordsiden af taget, hvor tagfladen ikke så let tørrer ud. Sydsiden angribes dog lettere af mikroorganismer, da en hyppig opfugtning og efterfølgende udtørring af strået giver mere skøre strå, der er nemmere at eksponere for fugt. Så nedslidning på sydsiden går hurtigere end på nordsiden. Høj og tæt bevoksning kan hindre en hurtig udtørring efter et regnskyl og derved forlænge svampenes vækstperiode. Grene fra store træer, som hænger helt ind over taget, skaber i sig selv et fugtmiljø, som fremmer svampevæksten, og hvis de kan nå taget, når det blæser, kan de på en enkelt nat slibe dybe render i tagfladen. De fleste træer har været små engang og vokser til med tagets alder, så når kunder siger, at de aldrig har haft indflydelse på holdbarheden før, så kan det være derfor. Et stråtag kan sagtens blive år gammelt, og de fleste træer er først fuldvoksne ved den alder. Det er bare en oplysning, du giver kunden, de må selv træffe deres valg, om de vil fælde træerne eller ej, her kommer tit andre overvejelser ind, som kan spille en afgørende rolle. Der er under træet tæt overbegroning af mos og lav, så taget er i hastig nedbrydning. Taget er kun 12 år gammelt. Kvalitetssikring og certificering af tækkerør Mange af de tækkerør, der lægges på tagene, er ikke gode nok, hvilket ofte skyldes håndtering af rørene fra jord til tag der ikke er lykkedes 100 procent. Realiteten er i dag, at tækkerør, der anvendes til tækning i Danmark, kommer fra stort set hele verden kun leverandøren ved, hvor de kommer fra efter kun få år er der ofte ingen, der ved, hvor de kommer fra. Historier om dårlig råvarekvalitet og dårlig holdbarhed af stråtage er et problem for kunden, men ikke mindst også tækkemanden og hele tækkebranchen. Det er heldigt for tækkemanden, hvis det er muligt at se, om rørene er dårlige, inden de bliver læsset af lastbilen, så kan de jo bare afvise dem, og vognmanden kan tage dem med sig igen. Det er straks værre, hvis ikke det er synlige skader, så kan det være svært for tækkemanden at forklare, at det er skader, der er opstået under håndteringen, inden han modtog dem. For at undgå uheldige forløb med råd og problemer med råvarekvaliteten er der gennem de senere år blevet arbejdet med kvalitetssikring af stråtage, herunder arbejdet med udvikling af en egentlig certificeringsordning af tækkerørsmaterialerne. Internationalt i regi af ITS (International Thached Society - Den Internationale Tækkeorganisation) arbejdes der for at mærke tagrør med oprindelsesland, høsttidspunkt og andre relevante informationer. For at få succes i praksis med at sikre kvaliteten af rørmaterialerne, hvad enten der er tale om danske tagrør, Miscanthus eller importerede materialer, er det vigtigt at sikre sig, at kvaliteten er i orden. Stråene bliver på godt og ondt håndteret meget forskelligt af dem, der høster dem og dem, der håndterer dem efterfølgende, dvs. rørhandlerne. Nogle er mere omhyggelige med råvaren end andre. Med en bedre kontrol vil tækkemanden vide, hvad det er, han lægger op på sit tag. Andre faktorer spiller naturligvis ind på, hvor lang tid et tag kan holde, se afsnittet om holdbarhed, her kan tækkemanden give anvisninger til kunden om at passe godt på sit tag. Et godt råd til tækkemændene er at sørge for at sikre sig, at leverandøren giver 10 års leverandøransvar. Målet er, at man i fremtiden kan sikre sig køb af certificeret materiale, det vil sige kontrolleret og dokumenteret fra det bliver høstet, transporteret og afleveret til tækkemanden, som bruger. Også i Miscanthus a/s ( arbejder man med certificering af Miscanthus, helt fra råvaren fremavles som klon, under dyrkningsforløbet, høsten og håndtering af råvaren til stråene ligger på taget. Dvs. en egentlig kvalitetssikring af råvaren. Kvalitetssikring kan foregå ved en egenkontrol i form af registrering på skemaer af både mester og svende. Med en certificering af alle tækkerør, der tækkes med i Danmark, vil der være meget bedre mulighed for at leve op til forbrugeraftalens 10 års ansvar, samtidig med at kunden får en skriftlig dokumentation på de strå, de netop har fået lagt op på det nye tag

Certificering af TækkeMiscanthus

Certificering af TækkeMiscanthus 1 Certificering af TækkeMiscanthus Januar 2016 Indhold Side 1. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Side 3. Markblad for TækkeMiscanthus Side 4. Høst og håndtering af materiale Side 5. Høstskema

Læs mere

Stråtaget. - fra jord til tag. En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet

Stråtaget. - fra jord til tag. En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet Stråtaget - fra jord til tag En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet Af tækkemand Søren Vodder, A` Øllebølle Tæk Stråtaget - fra jord til tag En materialelærebog

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG

GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG 2 HOLD LIV I DIT GAMLE TAG BLIV EKSPERT PÅ DIT EGET TAG Det behøver hverken være svært eller tidskrævende at holde liv i dit gamle tag. Til gengæld har et velholdt tag betydning

Læs mere

Halmkvalitet på Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S

Halmkvalitet på Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S Halmkvalitet på Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer FORMÅL OG AFVISNINGSKRITERIER FORMÅL Hos Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S bygger vi kriterier til halmkvalitet

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket. Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer

ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket. Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer Formål og afvisningskriterier Formål Fynsværket har fyret med halm siden 2009, og

Læs mere

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Sikring af kvaliteten på kornlageret

Sikring af kvaliteten på kornlageret Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Tækning af mansardtage og lodrette flader

Tækning af mansardtage og lodrette flader Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tækning af mansardtage og lodrette flader Copyright Februar 2015 Undervisningsministeriet. Undervisningsmaterialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget

Læs mere

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter

Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

OBAMBUS. Vores formål med produktet er at skabe budskabet om at bambus bare er bedre økonomisk, miljømæsigt og æstetisk.

OBAMBUS. Vores formål med produktet er at skabe budskabet om at bambus bare er bedre økonomisk, miljømæsigt og æstetisk. OBAMBUS Vi er vilde med bambus af ganske simple årsager: Det er den hurtigst voksende plante i verden og dermed en fantastisk kilde til bæredygtig produktion. Samtidig er bambus et af de hårdeste materialer,

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Fejl i tagkonstruktioner.

Fejl i tagkonstruktioner. 2016 Fejl i tagkonstruktioner. MERCANTEC HC. Andersens vej 9. Eksamensprojekt 2016 Skolens navn: Mercantec. Titel for projekt: Fag og niveau: Teknikfag B Byggeri og energi og Tømrefaget Avancerede tagkonstruktioner

Læs mere

KOMPROMENT Keylite. Produktdata/Anvisning

KOMPROMENT Keylite. Produktdata/Anvisning KOMPROMENT Keylite Produktdata/Anvisning Produktdata /Anvisning nr. 31 Keylite - Sne og is I kolde områder kan betragtelige mængder sne og is lægge sig på taget, og Keylite s tagvinduer kan i længere perioder

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde 18. februar 2019 Indsatsplanen

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Besøg biotopen Strand og Klit

Besøg biotopen Strand og Klit Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden

Læs mere

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve. LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).

Læs mere

Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven.

Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Miscanthus tilhører græsfamilien (poaceae). Den

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg

Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg Kartoffelstød hen af gulvet. 25 % med 150-175 Gram stød Læggekartofler!!! 31% 50-75

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Trampolin 512x305 cm

Trampolin 512x305 cm SIKKERHEDSANVISNINGER OG SAMLEVEJLEDNING Varenr.: 9053595 Trampolin 512x305 cm Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Trampolin, firkantet - Varenr. 9053595 Beskrivelse:

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Vedtaget af Kommunalbestyrelsen december 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Lovgrundlag og håndhævelse...3 3. Indsatsområde...4 4. Tidsfrister for bekæmpelse...4

Læs mere

LIDT OM UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER

LIDT OM UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER LIDT OM KOMPOST OG REGLER FOR BRUG AF SKOVMOSENS FÆLLESKOMPOST. UDARBEJDET AF TORBEN K. STOKHOLM OG ERIK RYTTER Dit grønne haveaffald er guld værd. Din havejord er træt efter mange års intensiv dyrkning.

Læs mere

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ Moesgård Museum Jesper Frederiksen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 4 Indstiksmåling af nedbrydning i marint arkæologisk træ

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps

Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps Stråtag.nu aps Kattehalevej 51 3460 Birkerød Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps Kattehalevej 51 3460 DK-Birkerød 4021 7270 4814 3101 fleming@groefte.dk www.stråtag.nu 1. Virksomhedsbeskrivelse.

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

AMROC VENTILERET FACADE

AMROC VENTILERET FACADE DK / OKTOBER 2018 MONTAGEVEJLEDNING AMROC VENTILERET FACADE 2 MOLAND AMROC VENTILERET FACADE MONTAGEVEJLEDNING JUNI 2018 3 Indhold Produkter...4 Montage på metal og træ...5 Montage af facadeplader...6

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Miscanthus tilhører græsfamilien (poaceae). Den gror naturligt i Sydøst Asien, og findes i højder fra havets overflade op til 3000 m. højde.

Miscanthus tilhører græsfamilien (poaceae). Den gror naturligt i Sydøst Asien, og findes i højder fra havets overflade op til 3000 m. højde. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Miscanthus tilhører græsfamilien (poaceae). Den

Læs mere

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14 Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder

Læs mere

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Økologisk Havekursus 2018

Økologisk Havekursus 2018 Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed

Læs mere

Sådan bekæmpes de store pileurter

Sådan bekæmpes de store pileurter Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

REOLER I BAMBUS HOLDBART HÅNDVÆRK

REOLER I BAMBUS HOLDBART HÅNDVÆRK REOLER I BAMBUS HOLDBART HÅNDVÆRK A N N O 1 9 6 7 SÅDAN BLIVER EN BAMBUSPLADE TIL BAMBUSSEN HØSTES Efter bambussen er høstet fragtes bambusstænglerne på små lastbiler ned fra skovområderne i bjergene.

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP. FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER!

HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP. FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER! HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER! BIERNE BESTØVER PLANTERNE SÅDAN HJÆLPER DU BIERNE HJÆLP DE VILDE BIER! Vidste du, at der findes ca. 288 forskellige arter af bier i Danmark? Honningbien

Læs mere