Stråtaget. - fra jord til tag. En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stråtaget. - fra jord til tag. En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet"

Transkript

1 Stråtaget - fra jord til tag En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet Af tækkemand Søren Vodder, A` Øllebølle Tæk

2 Stråtaget - fra jord til tag En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet Stråtaget fra jord til tag En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet. Høst af højkvalitets tækkerør er en kunst. Foto: Jørgen Kaarup, Stråtagets kontor. 1. udgave udgivet juni ISBN nr Undervisningsmateriale for tækkelærlinge. Tilgængelig til download på Dansk Tækkemandslaugs hjemmeside: Af tækkemand Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk Forfatter: Søren Vodder Redigering og verificering: Bodil E. Pallesen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Fotografer: Bodil Pallesen, AgroTech, Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk, Søren Ugilt Larsen, AgroTech, Jørgen Kaarup, Stråtagets kontor

3 Høsten er i gang af Miscanthus, april 2013, hos Søren Vodder, Øster-Ulslev. Forord Denne materialelærebog henvender sig til alle, der har behov for et indgående kendskab til tækkematerialer, måden at anvende dem på, deres egenskaber, indbyrdes samspil og påvirkelighed fra omgivelserne. Bogen er tænkt som en kombineret lære- og håndbog. Den vil kunne finde anvendelse på håndværkerskoler til tækkelærlinge, arkitekt- og ingeniørskoler samt beslægtede uddannelser og ikke mindst i virksomheder, der udnytter materialer af denne art. Du er måske et af de unge mennesker, som har valgt at uddanne sig som tækkesvend; derfor skal du vide, at du har valgt et fag, som udelukkende er baseret på håndværkskunden og æstetisk sans. Vær opmærksom på, at der stilles store krav til dig og dit syn. Det du ser, skal du kunne forme og ændre med hænderne til det færdige resultat. Kendskab til materialers grundlæggende opbygning og egenskaber er ikke kun en nødvendighed i produktion af komplicerede tekniske produkter, men i stort set alle former for fremstilling af dagligdags brugsting. Den viden, som unge mennesker tilegner sig igennem uddannelse, glemmer de sjældent, derfor er denne bog vigtig for faget. Forfatteren samt Dansk Tækkemandslaug håber med denne materialelærebog at kunne give dig en solid grundviden, så du kan tække et solidt stråtag med lang levetid, og medvirke til at håndværket som tækkemand holdes i hævd. A`Øllebølle Tæk, September

4 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Introduktion historie... 9 Tækkerørs biologi og kemi baggrunden for at høste og bjerge kvalitetsrør...12 Introduktion plantefilosofiske tanker Botanik og biologi Tagrør Phragmites australis Miscanthus Miscanthus sinensis Kemisk indhold Holdbarhed tækkerørenes nedbrydningsproces...20 Svampe, alger og andre mikroorganismer i tækkerør Nærmiljøets påvirkning af materialet Høstmetoder og håndtering af tækkerørene...23 Tækkerørskvalitet afhænger af rettidigt høsttidspunkt Hvornår kan høsten begynde? Fugtmåling bestemmelse af vandprocent Test af simpel fugtmåler fra Flygger Registrering i marken Lovgivning og dyrkningsregler Rørhøst Håndtering af tækkerør på engen - negene tørres Sortering og rensning af rør i lade Den rette tækketeknik og kvalitetsstrå giver det bedste resultat...35 Overdækning af tækkerør ved tækning Konstruktion Vigtige huskeregler i forbindelse med håndtering af tækkerørene Nærmiljøets påvirkning af stråtaget Kvalitetssikring og certificering af tækkerør...39 Om forfatteren til denne bog...40 Bilag 1. Mere om svampe og andre mikroorganismer...41 Bilag 2. Ordforklaring

5 Introduktion historie Tækkefaget er et traditionsrigt fag, som kan føres år tilbage i tiden, dengang hvor man byggede huse af det, som var i naturen omkring byggepladsen: ler, træ, sten og tækkerør. En simpel måde at bygge huse på var, at man lagde nogle store sten som sokkel, dvs. syldsten, rejste noget egetræ som bindingsværk og fyldte felterne/tavlerne ud med pileflet og klinede ler på, så det blev vindtæt. Derpå rejste man spær og lægter til en tagkonstruktion, som så blev tækket med halm, lyng eller tækkerør måske alle tre ting på samme tag, det tog man ikke så højtideligt, det primære var, at taget var vandtæt. Tagtækning er noget, man møder verden over, udført i mange forskellige materialer lige fra palmeblade, risstængler, græsstrå, halm, tang og mange andre forhåndenværende materialer. En ting har de til fælles: nemlig måden man tækker på, som stort set er ens og udviklet af håndværkere over hele verden gennem tiderne. Lag på lag er tækkematerialerne fastgjort til lægter af forskellig art og på en måde, så nedbør ikke trænger ned i tagfladen. Man har alle steder udnyttet vandets overfladespænding, således at vandet løber på overfladen og drypper af i tagskægget. Halm var nok det mest anvendte materiale på Fyn, Sjælland og øerne samt de egne af Jylland med gode jorde. Halm blev også brugt til at fodre dyrene, så i de år hvor høsten slog fejl, tog man noget af taget ned og fodrede dyrene, så de ikke døde. Hullerne blev så stoppet med tørv og andet forhåndenværende materiale. På de sandede jorde var der ofte hede med masser af lyng, i disse områder lagde man skiftevis halm og lyng for at drøje på halmen, som mange gange var en mangelvare. Denne byggetradition kan bl.a. ses på Frilandsmuset i Brede. Almindelige tagrør, med det latinske navn Phragmites australis, gror ved vores søer og vådområder. Her hos Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Foto: Bodil Pallesen, AgroTech. 9

6 Det har altid været en kamp at få fastgjort stråtag så godt til den underliggende tagkonstruktion, at taget blev liggende, når storme trængte ind over landet. Oprindeligt har man lagt tynde kæppe af hassel hen over hvert lag strå. Kæppene blev så bundet fast ned mod de underliggende lægter eller rafter med vidjer eller halmsimer. Da det blev muligt at anskaffe kokossnor blev det almindeligt anvendt i stedet for simerne. I løbet af 1980 erne blev det almindeligt at fastgøre stråtag med en rustfri tråd, og for ca. 20 år siden kom tækkeskruen med påsat tråd af rustfrit stål. I dag anvender de fleste tækkeskruer og galvaniserede jernstænger, når de tækker. Faktisk er det først i løbet af de sidste 30 år, at tækkemændene har fundet de rigtige metoder og materialer til fastgørelsen, så den ikke længere er en afgørende faktor for et stråtags levetid. Som tækkemand kan du stadig stifte bekendtskab med gamle bindemetoder, når du kommer til en opgave på et museum eller et fredet hus. Her kan kravene ofte være finske lægter, en afbarket granrafte med to flade sider, som har sin oprindelse på de finske fjeldsider deraf navnet hvor de blev fældet og tilhugget med en bredbil, en økse, som har en flad side og er slebet skarp fra den anden som et stemmejern. Skal der tækkes efter de gamle bindemetoder, kan kravet være, at stangjernet udskiftes med en hasselkæp, som skal være tynde et-årige skud ca. 1-1,5 cm tykke og ca. 2-3 meter lange. Man må her tække med lange rør for at undgå streger i taget, som tækkes med lange stød. Tilsvarende gælder halmsimer, kokosgarn og tjæregarn, for ellers bliver taget utæt, da disse bindematerialer kan virke som væger og dermed lede vandet ind på loftet. Fremskaffelse af gode tækkerør har altid været en udfordring. I starten af halvfjerdserne, da tækkefaget fik sin renæssance, var der mange små leverandører typisk husmænd, som høstede med le eller segl på deres overdrev for at supplere deres indtægt. De kunne høste og bære fem traver i land på en almindelig arbejdsdag, her blev de stillet op i tipi, på et tykt lag afrens af tidligere års produktion, det gjorde, at rørene ikke kunne suge vand op i nedefra. Disse små enheder skulle nok sørge for at passe på deres salgsvare, så den ikke tabte i værdi. Her taler vi om rør, som kunne opmagasineres ude på engen og holde kvaliteten, til den nye høst gik i gang. Udviklingen har nu taget den naturlige drejning i retning af maskinel, effektiv stordrift og masser af billig arbejdskraft uden baggrundsviden, og levering direkte til arbejdspladserne i store rørruller. Der er brug for viden på området, så man ikke går på akkord med kvaliteten. Der anvendes mange forskellige materialer til at fremstille stråtage og mange forskellige måder at tække på. Hedvigs hus på Læsø, et af de mange huse, hvor taget er lavet af tang, der ofte er mere end 100 år gammelt. Foto: Bodil Pallesen, AgroTech. Halm som står i hess for at tørre. Nyt stråtækt hus i Cambodia, hvor stråtaget, ja hele hytten, er fremstillet af vildtvoksende græsser. Her er holdbarheden kun få år pga. det fugtige klima. Foto: Bodil Pallesen, AgroTech

7 Tækkerørs biologi og kemi baggrunden for at høste og bjerge kvalitetsrør Som tækkemand er en vigtig grundsætning altid at huske Tækkemandsrør er et dødt biologisk materiale, som vi roligt på, at Tækkerør er et biologisk nedbrydeligt materiale, som kan høste uden at tænke på at tilføre planterne ondt, med er beregnet fra naturens side til at nedbrydes af svampe, så undtagelse af de områder, som har følsomme rødder. det kan recirkulere i naturens orden. Derfor er kendskab til tækkerørenes biologi, materialefysik og -kemi så vigtig og grundlæggende viden til at forstå, hvorfor det er så vigtigt at høste tækkerør rettidigt og behandle dem korrekt, så kvaliteten er i top. Som tækkemand oplever man, at det giver en god mavefornemmelse, de røde linjer bør fjernes når vi afleverer et færdigt stråtag. Biodiversiteten i en Miscanthus-mark er undersøgt, og den er helt i top. Tilsvarende gælder også for tagrørene. Når vi afhøster en Introduktion plantefilosofiske tanker rørskov udfører vi en form for naturpleje, da mange fugle vil ikke eller kan ikke opholde sig i de områder, som ikke bliver Planter er at betragte som følsomme væsner med sanser, afhøstet hvert år, fordi de bliver for tætte og ufremkom- som er bemærkelsesværdigt lig med mennesket: måske melige kan de både høre, lugte, smage og føle for at kunne tilpasse livet efter, hvad omgivelserne byder? Planter er som naglet til jorden og kan ikke søge hen, hvor der er mere vand el- Botanik og biologi ler læ. De lever et liv med berøring, insekter der kravler på bladene, og stænglerne der vejer i vinden. Kulde og varme registrer de, og væksttempoet ændres i takt med varme og fugt. De kan tilpasse vandforbruget, ofte skal der ikke mere end berøring og rystelser til for at sætte væksten i stå. Derfor ses det tit, at planter, der står i vindfølsomme områder, er markant lavere end dem, der står mere beskyttet. Man mener, at planter kommunikerer indbyrdes, visse træer udsender ultralydssignaler om eksempelvis tørke, så andre planter kan forberede sig på vandmangel, man formoder også, at rødder vokser i samme retning, påvirket af lyd. Måske kan de også udtrykke smerte, for når en gulerod trækkes op af jorden, kommer der en registrerbar lyd, som kan tolkes som en smertelig lyd. Korn og græs, som er i samme familie som vores tækkemateriale, kan i foråret afgræsses af gæs og svaner, uden at det behøver at have nogen betydning. Her siger man, at bare planterne ikke er gnavet helt ned til hjertet, så skal de nok overleve. Alle, der har høstet tækkemateriale med nye skud i bunden, kan nikke genkendende til denne oplevelse. Selv om man har klippet nogle cm af toppen, er der ikke mindre høstudbytte året efter. Der er også rørskov, der har så følsomme rødder, at det ikke kan lade sig gøre at høste der med andre værktøjer end le eller segl. Når tækkerørene bliver grønne om foråret, skyldes det små grønkorn i bladenes celler, der får planten til at gro. Det er nemlig i grønkornene, at fotosyntesen foregår, idet grønkornene optager energi fra sollyset og CO 2 (kultveilte) fra luften, og der dannes sukkerstoffer og af dem alle de øvrige stoffer i planten. Sukkeret omdannes ikke mindst til cellulose, som er hovedbestanddelen i tækkerørene. Det er især om efteråret, hvor planten begynder at tabe farve og afmodnes, at sukkeret omdannes til cellulose. Vi høster tækkerørene i løbet af vinteren og det tidligere forår, hvor celluloseindholdet i planten er højest. Tagrør Phragmites australis Slægtsnavnet Phragmites kommer af græsk og betyder anvendelig til hegn ; det kommer af, at en noget lignende sydeuropæisk græsart med kraftig og hård stængel har været brugt i oldtiden til at lave hegn af. Australis betyder sydlig og er ret misvisende, da tagrør har en meget stor global udbredelse og går langt mod nord. Det er ikke mange planter, der kan tåle at have deres rødder under vand altid, men det kan tagrør. Tagrør vokser overalt på kloden, i saltvand eller i ferskvand, og gror i bræmmen mellem vand og land. Tagrørsbevoksning opstår naturligt, i vandkanten eller tæt på vandmiljøet. Tagrør er en af Danmarks højeste urteagtige plantearter og største græs, som Rørmark om vinteren med forgrenede kloner og en moden blomsterstand. Foto: Bodil Pallesen, AgroTech. bliver indtil fire meter høj. Den har en opret vækst. Strået er ugrenet, jævnt og glat og med mange knæ. Bladene bliver 2-3 cm brede, er grågrønne og har en skarp kant. Tagrør har ingen skedehinde, men en hårkrans, hvor skedehinden sidder hos de fleste andre græsser: på overgangen mellem blad og bladskede. Rødderne kaldes også rørpiber, og er hule og tykke som en cigar og kan derfor indeholde en masse luft/ilt, som er en livsbetingelse for alle planter. Rodnettet består af de krybende, underjordiske stængler, som bærer de grove trævlerødder. Fra hvert knæ på rodstænglerne kan planten danne et nyt overjordisk skud. Blomsterstanden er en cm lang top med jævne og glatte grene af brunviolet farve; hen på sæsonen bliver toppen nikkende. Blomsterstanden består af småaks, der er ca mm lange, hver med 2-6 blomster og bærer ca. 1 cm lange sølvglinsende hår til frøspredning. De to yderavner i hver lille blomst er henholdsvis ca. 3 og 5 mm lange og sylespidse. Dækbladet (inderavnen) er 9-13 mm lang i den nedre blomst. Se også nærbilledet af den enkelte blomst med hår. Tagrør er i udpræget grad tæppedannende og breder sig med karakteristiske grove, flere meter lange udløbere, der både kan være underjordiske og jordstrygende på overfladen. De overjordiske, jordstrygende udløbere kan blive endog meget lange. På Sprogø, hvor tagrør koloniserer en menneskeskabt lagune, er der fundet tagrør-udløbere, som måler op til 11 meter 1. Højden af tagrørene afhænger af vækstvilkårene alt efter hvor næringsrigt miljø, den vokser i. Rørengen bliver højest og kraftigst, hvor der er stor næringsrigdom. Hvor der er nogenlunde næringsrigt, står tagrør i tæt rørskov; på mere næringsfattige lokaliteter bliver rørskovene tyndere og stråene kortere. 1. Forfatterens observation

8 Tagrørene spredes ved hjælp af frø, men når de er etableret, rodskyder de og breder sig hurtigt i det rette miljø ved udløbere. Skal man etablere tagrør, sker det ved hjælp af kloner (roddele) eller ved frø. Der er to hovedgrupper af tagrør, nemlig saltvandskloner og ferskvandskloner. Disse kan ikke parres/krydses, da de ikke kan gro i hinandens miljø. Saltvandskloner er, som navnet lyder, tilpasset saltholdige voksesteder og kaldes stenrør, fordi de er væsentlig hårdere ind ferskvandskloner. Der findes tusindvis af forskellige kloner tagrør, inden for de to grupper, uden at vi kan sige, at der er en kvalitetsforskel i levetiden som klimaskærm. Det er tækkemandens håndværksmæssige evne til at håndtere de forskellige længder og strukturelle rørtyper, der er altafgørende for, hvor længe et tag kan holde. Tagrørene optager deres næring gennem rødderne som alle andre planter, derfor har de en rensende virkning på vandmiljøet, det udnyttes i mange mindre rensningsanlæg i landdistrikterne. Det hule tagrør kan suge vand op i stænglen, når de er høstet, noget som vi tækkefolk skal passe på, når vi håndterer materialet, under transport, lagring og oplægning. Forveksling med andre høje græsser Den mest nærliggende forvekslingsmulighed er rørgræs (Phalaris arundinaceae), som godt kan blive et par meter høj. Men rørgræs har bleggrønlig eller bleg violet top og har ikke de lange hår på småaksets akse. Rørgræs har ca. 6 mm lang, but og lidt flosset skedehinde, hvor tagrør har en hårkrans i stedet. En anden forvekslingsmulighed er høj sødgræs (Glyceria maxima), der kan blive indtil 2,5 meter høj og vokser også i rørsump. Men den har brungrøn top, lysegrøn bladfarve og meget blødere blade end tagrør. Høj sødgræs har 2-4 mm lang skedehinde, ofte med en lille brod og i modsætning til tagrør ingen hår i småakset. Miscanthus-mark om vinteren. I midten ses tætte kloner af miscanthus og til højre et nærbillede af frøstanden, som den folder sig ud, når den kommer ind i varmen. Foto: Bodil Pallesen, AgroTech. Miscanthus til venstre og Phragmites australis til højre hos Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Miscanthus Miscanthus sinensis Miscanthus kom til Danmark først i 80 erne på Hornum forsøgsstation i Nordjylland, og der har været gennemført en række prøvedyrkninger og forsøg, inden den er blevet etableret som en ny afgrøde i Danmark. Der er i dag godt 50 ha med Miscanthus til tækkeformål, og dermed udgør Miscanthus et reelt råvarealternativ til stråtækning med tagrør i Danmark. Miscanthus (Miscanthus sinensis) er en elefantgræsart, som oprindelig stammer fra Japan og er en tynd-strået art i modsætning til f.eks. en anden miscanthus-art: Miscanthus giganteus, som er en meget kraftigt voksende art, der anvendes til bioenergiformål, kompositter, prydgræsser m.m., men er uegnet til tækkeformål. Miscanthus sinensis kaldes også kinesisk elefantgræs, men indenfor tækkebranchen er navnet Miscanthus eller tække-miscanthus. Miscanthusvokser vildt mange steder i Sydøstasien og ligner almindelig tagrør. I Japan har den været brugt til stråtage gennem århundreder. Egenskaberne ligner almindelig tagrør, men fordelen er, at miscanthus kan dyrkes på almindelig jord og er lettere at høste end almindelig tagrør. Planten bliver 150 cm til 250 cm høj afhængig af hvilken genotype (klon), der er tale om. Miscanthus er af græsfamilien ligesom tagrør, og blomsten er en top. Blomsterakset består af et større antal blomstersmåaks hver med et frø og med lange sølvglinsende hår til frøspredning. Miscanthus benytter sig naturligt af frøspredning. Blomsterne af Miscanthus har let ved at krydse indbyrdes, og frøformering giver derfor meget uensartede miscanthusplanter og genetisk meget forskellige planter. Den formeres til kommercielt brug vha. kloner. Farven varierer fra hel lys gul til lys brun og er sjældent misfarvet, det er dog set, at meget regn i afmodningsperioden kan give en mere grumset farve på strået. Miscanthus udskiller nogle røde farvestoffer fra stænglen. Det hedder Anthocyanin og indeholder bl.a. glucocider og beskytter planten for meget kraftig indstråling. Vi ser rødfarvningen specielt i de år, hvor stråene vokser særlig hurtigt indenfor en kort periode. Man kan sige, at det er udtryk for, at strået er stresset, men hvor det røde farvestof altså er plantens måde at klare sig på. Miscanthus er meget ens i længde, ca. 2 meter, jordbundsforhold kan dog have indflydelse på længden af strået, men der er kortere typer på vej ind i dyrkningsprogrammet. Kendetegnede for Miscanthus er, at strået først kegler fra midten mod toppen, det resulterer i et mere åbent tag, og spændet i tækningen er meget lille, det giver til gengæld et meget lille tab på stødet mellem 10 og 12 grader. Miscanthus er et meget stift og vindstærkt strå, derfor kan du have et meget langt stød, uden at det blæser op, en stødlængde fra 80 til 100 cm er ikke unormalt. Det bevirker samtidig, at du får tråden dybt ned i taget, slidlaget er her normalt 15 til 18 cm

9 Flere Miscanthus sinensis arter er triploide, dvs. at planten ikke er i stand til at producere spiredygtige frø. Dette forhindrer en evt. utilsigtet spredning af spildplanter, men betyder også, at opformeringen må foregå vegetativt, ligesom vi kender fra kartofler. Man kan opformere både Pragmetis australis og Miscanthus vegetativt vha. små stykker af jordstænglerne. Hver rodstængel kaldes også et rhizom. En anden vegetativ formeringsmetode er meristemformering, dvs. hvor man tager vækstpunktet i planten og opformerer ud fra dette. Rhizom-formering er en mere tidskrævende måde at formere miscanthus på i forhold til meristemformeringen, idet det er tidskrævende at skille rhizomerne ad. Hvert lille rhizom, som bliver til en plante, er af samme klon. Meristemformeringen vil give 100 procent ens kloner, men de rhizom-formerede kloner vil blive lidt mere forskellige, da de ikke er 100 % ens genetisk. De meristemformerede planter produceres ud fra en enkelt plante, og derfor produceres helt ens planter rent genetisk. Der kan produceres et næsten ubegrænset antal planter afhængig af den tid, der er til rådighed. Dette kan især være en fordel ved opformering af nye kloner, hvor man har et begrænset antal moderplanter til rådighed. Til tækkeformål er det helt afgørende at sikre ensartede planter, som er sunde og tilpasset danske forhold, og her kan kun anvendes kloner til udplantning. Virksomheden Vitroform, Årslev ved Odense har specialiseret sig i fremstilling af kloner af Miscanthus i rene sorter, såkaldte genotyper. Disse er alle fremstillet ved meristem-opformering, som foregår under sterile forhold, som vi også kender det fra kartoffel-avl. Meristemformering vil sige, at et meget lille rodstykke indeholdende plantens vækstpunkt, som man får til at gro under sterile forhold. Klonerne, planterne, er efterfølgende 100 % ens genetisk og sikrer dermed afgrødens ensartethed. Vigtigt er selvfølgelig også den efterfølgende pasning i marken, hvor dyrkningsbetingelserne skal sikre, at planterne har samme plads og dermed udvikler ensartede strå af Miscanthus, velegnede til tækkeformål. Når man dyrker Miscanthus, tilsætter man gødning i form af næringsstoffer/mineraler, som har indflydelse på vækst og kvaliteten af stråene. Hovednæringsstofferne, man gøder med, er de tre N, P og K: Kvælstof, fosfor og kalium, som har stor betydning for væksten i marken. Man tilfører typisk gødning som en NPK-gødning, som f.eks. kan have en sammensætning på (= 5 % kvælstof, 7 % fosfor og 25 % kalium). K, der står for kali en forkortelse af kalium - er et naturligt forekommende mineral, som har stor indflydelse på stænglernes styrke også på taget. Derfor tilfører vi store mængder af dette næringsstof i marken. NPK gødning kan også tilføres i form af husdyrgødning, men det er sværere at styre end NPK, som tilføres i det rette forhold. Det øverste foto er Phragmites australis rhizom, som er hult og luftigt, og det nederste billede er Miscanthus rhizom. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Miscanthus har mange fordele udover, at den kan dyrkes på almindelig landbrugsjord. Miscanthus dyrket på den rette måde giver meget ensartede strå, velegnede til tækning. Planten er flerårig og dermed en afgrøde, der kan høstes hvert år. Der går tre år fra etablering af Miscanthus til den første høst, men efterfølgende kan der så høstes i op til 20 år, måske længere. Miscanthus om sommeren, i fuld blomst. Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech

10 Kemisk indhold Tækkerør, stænglerne fra henholdsvis tagrør og Miscanthus består hovedsagelig af cellulose, hemicellulose samt lignin ligesom indholdet i f.eks. halm og træ. Dertil kommer lidt letopløselige sukkerstoffer, aske samt mineraler. Rørene er bygget op af aflange celler, som er vævet sammen af tråde af cellulose, som giver god strækstyrke. Mellem cellulosen er der udfyldt med lignin, som binder cellerne sammen til et strå med stor styrke og modstandsdygtighed, resistens, overfor nedbrydning. For at beskytte dette plantevæv, danner planterne et lag af overhud (epidermis) yderst på stænglen, hvor der yderst er lagt et vokslag (cuticula). ten. Fiberlængden hvis man f.eks. koger stænglerne, så de nedbrydes, er kun nogle få mm, men opbygget i stænglen opfattes de jo lange og stærke. Om foråret, når tagrør og Miscanthus skyder fra græsskuddene, har bladene et højt indhold af sukker og protein, men i takt med af modning senere på sæsonen bliver stænglerne mere træholdige, og sukker omdannes til cellulose, hemicellulose samt lignin. Ser man på indholdet af cellulose, hemicellulose samt lignin i november, hvor den første frost får bladene til at falde af, og hen mod slutningen af februar, hvor planterne er ved at være klar til høst, stiger indholdet af cellulose, hemicellulose samt lignin, idet den sidste rest af sukker (letopløselige stoffer) i planten omdannes til cellulose og lignin. I figur 1 ses, at indholdet af især cellulose stiger som stænglerne modner, og viser, at kvaliteten af produktet stiger. De få procent op til 100 kan være vokslag og vandopløselige stoffer, f.eks. sukkerstoffer. Aske- og mineralindholdet er på ca. 2-3 procent, hvilket er ret lavt, til sammenligning er indholdet typisk fire procent i almindelig halm. Askefraktionen indeholder typisk kalium og flere af de øvrige næringsstoffer. Tallene er beregnet ud fra tørstoffraktionen. Ved at høste i februar i forhold til november øges indholdet af cellulose og dermed en højere kvalitet. Indholdet af cellulose og hemicellulose er noget mindre i tagrør end Miscanthus, men har et højere lignin indhold. Tendensen er tilsvarende, at jo senere høst desto højere indhold af cellulose. Lignin udgør den hårde træholdige del af plantecellerne, der giver stivhed, og som f.eks. har højest indhold i stænglens knæ, der er de skiftende hårde partier på stænglen. Cellulose og hemicellulosen udgør fiberindholdet, hvor kæder Dette ses også i figur 1, hvor det kemiske indhold af forskellige Miscanthus arter, både bioenergitypen giganteus samt tække-typen sinensis er vist. af sukker er opbygget til cellulosekæder, dvs. taverne i plan- Figur 2. Det kemiske indhold af tagrør (Phragmites australis) som procent af tørstofindholdet. Kilde: Hui Zhao et al., Figur 1. Kemisk indhold af stænglerne i Miscanthus arter og forskellige kloner, høstet ved to forskellige høsttider. Kilde: Hodgson EM et al., Hodgson EM et al., Nowakowski DJ, Shield I, Riche A, Bridgwater AV, Clifton- Brown JC and Donnison IS, Variation in Miscanthus chemical composition and implications for conversion by pyrolysis and thermo-chemical bio-refining for fuels and chemicals. Bioresource Technol 102: (2011). 1. Hui Zhao et al., 2011; Pyrolytic Characteristics and Kinetics of Phragmites australis; Evid Based Complement Alternat Med. 2011; 2011:

11 Holdbarhed tækkerørenes nedbrydningsproces Svampene formerer sig ved sporer (svarende til frø ) eller hyfer, der er den vegetative måde for svampen at formere sig på (svarende til rødder ). Der findes måske op til tusindvis af forskellige svampearter, som vil være repræsenteret med deres sporer på tækkerørene, når de bliver høstet. Der skal flere forskellige betingelser til, før svampesporer udvikler sig til svampe, nemlig mørke, varme og vand. Vand er den altafgørende parameter, idet svampe kun gror, når der er vand til stede. Til gengæld kan svampen vokse selv ved meget lave temperaturer. Når tækkerøret tørrer ud, dør svampene ikke, de går blot i dvale, for at gro videre, når der kommer fugt igen. De cellulosenedbrydende svampe er stråtagets værste fjende, for når de spiser cellulosen i stænglen, bliver der plads til vand i ligninstrukturen, som svampen kan gro af. Dette er en snedig indretning for svampen, men uheldigt for stråtaget. Så derfor gælder det altid om at sikre en tør og sund råvare, når man tækker. Eksempel, på at vejrliget kan skabe problemer, ses af ovenstående fotos, om end dette kun er i det meget tidlige stadie. Her er et tag tækket med Miscanthus i Man når kun at tække halvdelen af taget, og så kommer der dårligt vejr, og der går ca. 6 mdr. inden tages tækkes færdigt. Skaderne med svampeudvikling ses først efter nogle år. Eksemplet med taget kunne ligeså godt have været tækket med Phragmites (alm. tagrør), resultatet ville have været det samme. Pga. eksponering for dårligt vejr, blev der skabt grobund for at svampe og andre nedbrydende mikroorganismer kunne udvikle sig. I fotoserien nedenfor ses, hvor hurtigt nedbrydningen af taget i det udsatte områder kunne foregå, dvs. lige i fladen på langs hvor det halvfærdige tag var eksponeret for nedbør. Der var ikke anvendt overdækning med presenning i forbindelse med tækning. På taget ses tydelige områder med angreb af mikroorganismer, bl.a. angreb af svampe og blågrønalger, som kommer, når der er åbent for at fugten kan sættes sig og mikroorganismerne udvikle sig. Naturligt slid på stråtage. Et 10 årigt gammelt tag med en Dette er en typisk algeangrebet tagflade i tør tilstand. En naturlig nedbrydning ca. 2 cm ned i tagfladen. slimet overflade ses først, når den bliver våd. Naturligt slid på stråtage. 10 år gammelt tag med en naturlig nedbrydning ca. 2 cm ned i tagfladen. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Svampe, alger og andre mikroorganismer i tækkerør Holdbarheden for Miscanthus er tilsvarende den for Phragmites (tagrør) under forudsætning af, at det er bjerget og håndteret tørt, inden man tækker. Tækkerørene er indrettet så vist, at nedbøren løber af strået, og selv ældre stråtage har kun få cm ned til helt tørre og sunde rør. Der vil altid være mange forskellige mikroorganismer såsom svampe, alger m.fl. tilstede i naturen og selvfølgelig også på tækkerørene. Mange er helt uskadelige, men nogle er nedbrydende organismer. Det gælder derfor om at forhindre grobund for disse nedbrydende organismer i rørene. Men som man skal huske på: tækkerør er et biologisk nedbrydeligt materiale, som er beregnet fra naturens side til at nedbrydes af svampe, så det kan recirkulere i naturens orden. Derfor er kendskab til bjergning af tørre tækkerør, uanset om det er almindelige tagrør eller Miscanthus, alfa og omega for at have en sund råvare at tække med. Baggrunden for at forstå nedbrydningsmekanismerne, som man skal undgå, er at forstå svampenes biologi. Den første regel er kun at høste tækkerørene, når de er modne til det. Indeholder rørene sukker, jf. afsnittet om kemi, er det mad for svampe og mikroorganismer, og derfor er det så væsentligt, at sukkeret er omdannet til cellulose m.v. Og det er jo samtidig udtryk for graden af modning af rørene. Derfor bør man først påbegynde høsten i løbet af vinteren, hvor stænglerne er helt modne og klar til høst. En vigtig grundregel er altid kun at høste i tørvejr. Tag tækket med Miscanthus, Her når man halvvejs og så kommer der dårligt vejr. Taget tækkes færdigt 6 mdr. efter. Der anes en mørk stribe på langs aftaget, hvor man nåede til inden dårligt vejrlig. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk

12 Høstmetoder og håndtering af tækkerørene I det følgende vil der blive sat fokus på høst, bjergning og lagring af kvalitetstækkerør: Rørene høstes og bindes i neg bundter som bringes i land Oplagring på engen, hvor negene skal tørre ned til under 15 % fugt De tørre rør renses, bindes om med to bånd og pakkes i ruller. Forudsætningen for at opnå en høj kvalitet af tækkerør er omhu lige fra valg af høsttidspunkt og høstmetode, bundtning af tækkerørene, oplagring på engen, rensning af rør og binding i neg, pakning i ruller, opbevaring samt under håndtering i forbindelse med tækning. Case: Eksempel på hvor hurtigt nedbrydning af et tag kan foregå. På billederne ses eksemplet med prøvetaget tækket med Miscanthus ovenfor, der nu er et 11 år gammelt tag, og hvor svampe og andre mikroorganismer har påbegyndt en nedbrydning af rørene, lige netop i overgangen hvor taget var eksponeret for nedbør inden det var færdigtækket. Til venstre ses taget, som er nedbrudt i spidserne, i midten nærbillede af råd i pletter på taget og til højre mikroskopering af råd-organismerne, her svampespore og grønalger. Foto: Bodil Pallesen, AgroTech, januar Nærmiljøets påvirkning af materialet Der, hvor tækkematerialet gror, har det lokale vejrlig stor indflydelse på væksten og kvaliteten. Phragmites (almindelig tagrør) og Miscanthus er hurtigvoksende planter. Tidspunktet, hvor de vokser hurtigst, kaldes strækningsperioden, og her er de meget bløde i stænglerne, har stor busket blomsterstand og er fyldt med grønne blade. Derfor er de særlig følsomme for stærk vind med regn i denne periode. Vi kender alle til materialer, som enten er topskæve eller, endnu værre, har form som en flitsbue. Kvalitet i denne sammenhæng er kosmetisk, men set fra tækkemandens side ikke de mest morsomme rør at tække med. Der skal arbejdes noget med hvert enkelt bundt for at få det til at falde til, når man tækker. Nogle mener, at sådanne rør burde kasseres, de giver flimmer i tækkefladen, hvad de jo også gør. Men det er et naturprodukt, vi arbejder med, og som sådan er det naturen, der skaber vores materialer. Nogle vækstår giver lange rette rør, det skyldes vand i rette mængder og sol uden for lange tørkeperioder, men frem for alt kortvarende vind i moderate vindhastigheder. En lang solrig hedebølge med vandmangel om sommeren giver misvækst og dermed korte rør. Tidligere var høstarbejdet i rørmarken fordelt over en længere periode, så man kunne nøjes med at høste i tørt vejr, og man kunne let opnå en høj rørkvalitet. Siden begyndelsen af 90 erne har tagrør skulle høstes i perioden fra 1. november til udgangen af februar i henhold til naturbeskyttelsesloven fra Paragraf 3 i lovtilføjelsen fra 1993 omhandler beskyttelse af de danske vådområder, der pålægger restriktioner i forbindelse med at færdes i vådområder på tidspunkter, hvor fuglene ruger. Ofte er der ikke et optimalt tidspunkt i denne periode, hvor rørene er tørre nok og kan høstes i tørt vejr, og man må derfor søge dispensation. Bestemmelsen i naturbeskyttelsesloven blev indført for at beskytte fuglene i vådområderne, men bestemmelsen har været en katastrofe for tækkefaget, idet mange rør har været høstet for tidligt ved for høj vandprocent og deraf problemer med kvaliteten af rørene. Mange vintre er vejrliget meget fugtigt i høsttiden og uden den tørre barfrost, som vanskeliggør høsten. 2. Vejledning om naturbeskyttelsesloven, udgivet 1993 af Skov- og naturstyrelsen. Findes på hjemmeside for Miljø- og Energiministeriet. Loven er løbende rettet til med supplerende ændringer. Høst af tækkerør med moderne høster. Rør skal være tørre, når de høstes, opbevares i stak, under rensning og lagring. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Høstfirmaerne skal derfor være meget kvalitetsbevidste og undgå at levere dårlige rør eller stå tilbage med dårlig leverance af rør, der ikke bør sælges. Viden om fastlæggelse af det optimale høsttidspunkt og fornuftige retningslinjer er væsentligt for et godt resultat. Alle tækkelærlinge bør have en vinter i rørmarken for at lære at håndtere tækkematerialet og lære hvor meget arbejde, der faktisk er med at bjerge og håndtere en god kvalitet tagrør klar til at tække med. Indsigt og erfaring skaber respekt om tækkematerialet, og mindre brok over bagateller i leverance af rørrullerne

13 Bundter af tagrør opstillet i tipi til tørring i Polen 1. Foto: Jørgen Kaarup, Stråtagets kontor. Tækkerørskvalitet afhænger af rettidigt høsttidspunkt Råvarekvalitet er afgørende for et godt resultat og et holdbart stråtag. Råvarekvaliteten afhænger af, at tækkerørene bliver høstet med et lavt vandindhold, som betyder, at rørene er lagerfaste og forhindrer udvikling af svampeangreb. Der vil altid være svampe tilstede, men nedbrydning af tækkerørene går først i gang ved for højt vandindhold, som også betyder, at rørene let udvikler varme under lagring/opbevaringen af stråene. En god tækkekvalitet afhænger derfor af, at høst af rørene først sker, når vandprocenten er tilstrækkelig lav. Dette princip med kun at høste en lagerfast afgrøde er helt fundamentalt indenfor landbruget. Her høstes og bjerges afgrøderne, f.eks. korn og frø samt halm, først når vandprocenten er kommet ned på det ønskede niveau. For halm er det 15 procent vand. Høstes halm med for høj vandprocent i forhold til en lagerfast kvalitet, opstår der hurtigt en varmeudvikling, der giver grobund for udvikling af svampeangreb i halmen. Sker dette, er halmen ubrugelig til såvel foder, strøelse samt bioenergiformål. Det er denne erfaring og tankegang, som tækkefolk skal huske på, når de selv skal ud at høste deres tækkerør, eller når de vurderer tækkekvaliteten. Hvornår kan høsten begynde? Et typisk svar er, når det har været frost, og bladene er faldet af, som de fleste vil svare, men det er sjældent det rigtige svar. Phragmites og Miscanthus skal være helt af modnet, alle safter og sukkerstoffer skal være trukket ned i rødderne, som en madpakke til forårets spiring, når planten begynder at vokse frem igen, det sker oftest medio januar. Respekterer du ikke planternes naturlige af modning, risikerer du at høste fine tækkematerialer med masser af næringsindhold, lige noget som alle svampe og andre mikroorganismer, der nedbryder strået, sætter stor pris på. Der vil altid være svampe og mikroorganismer til stede, det er betingelserne for deres vækst, man skal forhindre. Nedbrydningen af strået kommer til at gå alt for hurtigt, hvis der er brugt rør af dårlig kvalitet. Nedbrydningstakten kan accelerere, hvis du benytter fejlhøstede rør til klimaskærm, allerede efter to til fire år kan der konstateres fremskredne rådskader, særligt hvis du hjælper det med en forkert tækketeknik. Fugtmåling bestemmelse af vandprocent Den rigtige måde at konstatere, om høsten kan begynde, er at gennemføre en fugtmåling af stænglerne som en daglig rutine i hele høstperioden, se illustration næste side. Man kan f.eks. anvende en simpel vandmåler fra Flygger, som normalt bruges i forbindelse med malerarbejde, hvor man ønsker at måle vandindholdet, før man maler 2. gang. Apparatet kan erhverves for ca. 100 kr. Hvis fugtmåleren viser Det er vandindholdet, der afgør, hvornår du kan begynde at høste! et vandindhold på 17 % om morgenen, skal man vente med at starte rørhøsten, til vandprocenten er under 16 procent i Phragmites. I Miscanthus, som skal køres direkte i lade, skal man vente til vandprocenten er 14 eller derunder. For at være sikker på at høste ved det rigtige tidspunkt, skal du følge vandprocenten i tækkerøret løbende i løbet af vinteren. Sørg for at udtage stængelprøver, afklippet lige over jordoverfladen i rørmarken eller Miscanthus-marken. Måling af vandprocenten i stråene foretages f.eks. ved 10 cm, 20 cm, 40 cm, 80 cm osv. typisk hver uge. Registreringerne føres ind i et såkaldt høstskema, så man kan følge udviklingen over tid. Høster du tækkemateriale med et vandindhold over 16 procent og strammer snoren hårdt samt stakker negene/bundterne højt, bliver trykket for stort inde i mange af bundterne, og der udvikles varme, hvorved nedbrydningen ved hjælp af svampe og mikroorganismer går i gang. Test af simpel fugtmåler fra Flygger AgroTech, Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation, har testet fugtmåleren (vandmåler) fra Flygger ved at måle vandindholdet forskellige steder på strået og sammenligne med en tørstofbestemmelse af strået. Vandindholdet varierer op igennem stænglen, derfor skal der måles flere steder for at få et retvisende udtryk for vandindholdet. Testen viser, at der er en god sammenhæng mellem vandbestemmelserne foretaget direkte på stråene samt bestemmelse af vandindholdet i laboratoriet. Men det er nødvendigt at måle flere steder, f.eks. ved 10, 40, 80 og 120 cm fra afskæringen af strået. Fordelen med den lille vandmåler er, at den er nem at bruge, og at man direkte kan måle vandindholdet i strået, og flere steder i det samme strå. Man skal huske at udtage min. 5 strå daglig, gerne flere, så man får et repræsentativt indtryk af modenhedsgraden og vandindholdet i rørmarken, uanset om det er tagrør eller Miscanthus. Fugtmåleren måler altså vandindholdet inde i strået og må ikke forveksles med begrebet relativ luftfugtighed, som ikke er det samme. Relativ luftfugtighed er f.eks. mikroklimaet i bunden af rørmarken, men er ikke ensbetydende med vandindholdet i rørene. 1. TÆK-post, maj

14 Registrering i marken Høstskema til registrering af vandindholdet (vandprocenten) i tækkerørene, hvad enten det er tagrør eller tække- Miscanthus. Indfør registreringen af vandprocent på ugentlige skemaer. På høstskemaet kan du notere vandprocenten i stænglerne, og efter høst med bundter/neg på marken til tørring eller placeret i stak. Fugtmåling i Phragmites australis (almindelig tagrør) Eksemple på høstskema. Rørmark med tagrør i december måned. Hvem vil ikke mene, at den er høstklar? Næsten alle blade er faldet af. Ved et nærmere eftersyn, her hvor bladskeden er fjernet, ses tydelig en grøn farve: Røret er endnu ikke modent til høst. Vandprocenten i strået bestemmes med en vandmåler, som f.eks. Flygger-vandmåleren 1. Her er vandprocenten målt til 22 %, så hvis dette strå bruges på et tag, vil det hurtigt gå galt. 1. Vandmåler indkøbt hos Flygger

15 Fugtmåling i Miscanthus (Miscanthus sinensis) Miscanthusmark i december er stadig fyldt med blade. Marken skal også først høstes i marts, så her er tid nok, til at afmodne. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Lovgivning og dyrkningsregler Den nuværende lovgivning i form af naturbeskyttelsesloven fra gælder kun for tækkerør, som vokser i natur- og vådområder, og ikke for Miscanthus, som er en landbrugsafgrøde. Miscanthus er derfor ikke dækket af restriktioner fra bekendtgørelsen. Det betyder også, at det er muligt at gøde og gennemføre ukrudtsbekæmpe i Miscanthus uden lovgivningsmæssige problemer, men det skal ske efter de gældende regler. Her kan man bl.a. gøde afgrøden i henhold til gældende regler eller sprøjte ukrudt. Dermed kan Miscanthus-dyrkningen styres, og det er muligt at opnå en meget ensartet kvalitet. Interesserede henvises til gældende dyrkningsvejledninger 4. Rørhøst Høst af Miscanthus og Pragmetis er principelt det samme, bortset fra høsttidspunktet, og at mosebund og alm. dyrkningsjord jo giver forskellige vilkår. Miscanthus høstes under 14 % vand og kan derfor køres direkte på lager i laden. Dermed sikres råvarekvaliteten i høst. Phragmites bør først høstes, når vandprocenten er under 17 og gerne lavere. Men pga. naturbeskyttelsesloven er dette ikke altid muligt. Såfremt man høster under 17 % vand, kan negene blive liggende i stakke, men høstes over 17 % skal rejses i traver/ tipier for at kunne tørre først. Is og sne er ofte en hæmsko ved høst af tækkerør uanset, hvilken type det er. For Miscanthus er der mulighed for at søge støtte til dyrkning under enkeltbetalingsordningen og støtte som en miljøfølsom afgrøde (MVJ), som betyder et mindre supplement til at dække de relativt høje dyrkningsomkostninger, hvoraf især omkostninger til etablering er høje. Miscanthus snyder ved at være helt ensfarvet, selv om det ikke er færdigmodnet, helt frem til høst. Vandmåleren viser 22 % i Miscanthus. Så vent med at høste. Typisk rørhøster med brede ballonhjul og stor vugge til høst af Phragmites og også Miscanthus. Til Miscanthus behøver man ikke de store hjul, da jorden ikke er vandlidende. Høsteren på billedet tilhører Bjarne Hansen, Fuglebjerg. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Rørhøster af tagrør til vands. Rørhøsteren fragtes på en pram til høstområderne, her Randers Fjord 1. Foto: Jørgen Kaarup, Stråtagets Kontor. 3. Vejledning om naturbeskyttelsesloven, udgivet 1993 af Skov- og naturstyrelsen. Findes på hjemmeside for Miljø- og Energiministeriet. Loven er løbende rettet til med supplerende ændringer. 4. Dyrkningsvejledninger om Miscanthus finder man på: samt på 1. Tæk-post dec. 2010, Jørgen Kaarup

16 Håndtering af tækkerør på engen - negene tørres Opbevaring på marken kræver snilde, da lagerstakken skal Det er meget vigtigt, at bjerge negene så hurtigt som muligt kunne holde til blæst, storm og regn. Hvis arbejdet ikke er og i tørvejr, så man ikke læsser fugtige neg oven på hin- gjort rigtigt, risikerer man, at mange neg eller bundter øde- anden. De vil hurtigt tage varme, brænder sammen, og lægges og blotter markstakken. Ligger negene rigtigt løber komposteringsprocesser går i gang. Miscanthus-høster med specielt renseaggregat under høsten i april 2013 hos Søren Vodder. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Høst af miscanthus med selvbygget høstmaskine hos Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk på Lolland. Bagest på maskinen ses den cylindriske vugge, hvor godt 50 bundter pakkes og efterfølgende sættes af på en efterløber til høstmaskinen. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. nedbør af, ligesom på et tag, og rørene tørrer hurtigt, uden at fugten trænger ind i neget. Sørg for at anbringe bundterne af tagrør i et udendørs eftertørringslager. Dette udendørslager må højst være 2,5 meter i højden for ikke at få for stort tryk på de nederste rør. Sørg for ikke at anbringe dine tækkematerialer direkte på jorden. Det bedste er, at bundterne ligger på noget, f.eks. En barsk huskeregel er: To dage med våde rør og blot to graders varme, så begynder svampene at gro i tækkerørene. Selvom de fleste høstfolk siger stråene tørrer igen, hvad de jo ofte gør, så har mikroorganismerne haft for gode kår og er klar til at vågne og gro videre, når det færdige tag bliver tilført vand, og det sker med garanti altid, når det anvendes som klimaskærm. Derfor har du høstet tækkemateriale afrens, så der kan komme luft ind under stakken. Stakken med for højt vandindhold, skal de stilles op med det samme. Høsteren skærer Miscanthus-stænglerne i ønsket højde, der igen afhænger af rørenes oprethed i bunden af afgrøden. Miscanthus er meget busket og dermed buet i basis af planten, derfor høstes med fordel fra højden, hvor stænglerne er rette. Stængler føres sammen i centrum af maskinen, gribes af førerbåndet, og transporteres forbi de gule børster, som fjerne alle eventuelle blade og bundmøg, så de rette og rene stængler bundtes i håndterlige størrelser. Bagefter bliver rørbundterne lagt op i vugge, dvs. opsam- Det eneste manuelle arbejde ved maskinen er at placere hvert bundt/neg i vuggen. Høstmaskinen kan håndteres af to mand: chauffør og hjælper. Efterfølgende kan bundterne let fjernes fra marken i tørvejr og køres til lade eller stables i markstak udenfor. skal afdækkes, så der ikke kommer vand ind i stakken igen. Man skal sætte negene op i traver på rodenden på et lag afrens, der gerne må være 20 cm tykt. Herved vil rørene tørre så hurtigt som muligt. Anbringer man rørene direkte på jorden, vil fugtindholdet fra jorden trænge op i rørene. Selv efter en lang tørkeperiode damper der 5-6 mm vand op fra jorden hver dag, så anbring aldrig dine materialer direkte på jorden, følgerne kan være katastrofale. For at redde stakken på billedet, er taglægningen ordnet tre gange over 4 uger. Så længe det kun er en lille stak kan dette lade sig gøre, men har man mange stakke på denne måde, bliver det uoverskueligt, både tidskrævende og dyrt. lingsskovl med plads til ca. 50 bundter i hver. Læsning af Miscanthus-bundter, Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Den fint taglagte udendørs lagerstak med tagrør blev i løbet af en uge ødelagt af vinden. Først tørrer rørene ud i de øverste bundter og siden glider de ud af båndene, og så blæser de af, så vandet får adgang til stakken, her to steder, som er tilstrækkeligt til at ødelægge kvaliteten af nogle af rørbundterne. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk

17 Opbevaring af Miscanthus bundter før færdiggørelse til salg. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. En velanlagt markstak, her tagrør. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Sortering og rensning af rør i lade Når tækkerørene er høstet og bjerget i neg og kommet ind i laden, gælder det vigtige arbejde med sortering og rensning af negene til de færdige neg, klar til at tække med. Dette foregår med en rense- og bindemaskinen, som både anvendes til Phagmites australis samt Miscanthus. Efter høst lukkes bundter af neg op og lægges ind i renseog bindemaskinen, som sikrer, at hvert neg er minimum 30 cm i diameter i bunden og bindes med to snore, så de er nemme at håndtere. Efterfølgende lægges de færdige bundter i vugge på ny og bindes i pakker med 50 bundter i hver til videre håndtering ud til kunden. For tækkemandens synspunkt er det optimale at have pakker med max. 50 bundter i hver, så de er nemme at håndtere ude på pladsen, når der skal tækkes. Nærbillede af rense- og bindemaskinen, til rensning, sortering og binding af rørene. Negene fra høsten åbnes op og renses og sorteres efter længde. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk

18 Hvert sorteret neg bundtes med to snore, og efterfølgende samles negene i vugge, og bindes sammen i en pakke/rulle med ca. 50 neg i alt. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Den rette tækketeknik og kvalitetsstrå giver det bedste resultat Stråtaget er velordnet og omhyggelig indrettet således, at det optager mindst mulig af fugtigheden og hurtigst mulig tørrer ud efter et regnskyl. Dermed mindskes risikoen for svampeangreb. Stråene lægges med aksene opad, sådan at rodenden (stråenes basisdel) udgør tagfladen. Herved ligger resten af røret gemt, forsvarligt tørt og godt inde i taget. Det 20 til 30 cm tykke stråtag er lagdelt og fastgjort til lægterne med en syning eller en binding. Anvender man 7-9 bunder rør pr. m2 og binder på midten af rørene ved tækningen, er det rørenes længde, der bestemmer tagets tykkelse, og man får det mest optimale forhold i taget. Når man tilrettelægger tækkearbejdet, er det en fordel, at man kender rørenes længde og fylde, så man kan oplægge de nye T1 lægter med den rette afstand. Således får man tråden dybest muligt ned i taget og dermed det største slidlag, se tabellerne i tækkevejledningen for lægte dimension i forhold til spær-afstand og oplægningsafstand målt fra top af lægte til top af næste lægte. Specielt inden for tagtækning, som kun arbejder med biologisk nedbrydelige materialer, og hvor vi ved, at vand sætter gang i en ustoppelig nedbrydningsproces. Der bør arbejdes under fuld overdækning ved alle tækkeopgaver, der er over 50 m 2. Det er her, der ligger en usynlig grænse i økonomien ved brug af overdækninger. Resten af opgaverne er faktisk udgiftsneutral, med hældning mod overskud. 100 m 2 overdækningstag bruger to mand to dage på at opsætte og nedtage. Nu er du fri for at rulle presenninger op og ned morgen og aften, og du er uafhængig af vejrlig, der bliver større arbejdsglæde. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø forbedres betydeligt, f.eks. ingen syge medarbejdere. Det er ikke kun om vinteren, der er store arbejdsmiljøgevinster at hente, en sommeroverdækning med mørke presenninger giver minimum 10 grader køligere arbejdstemperatur. Princippet ved taget er, at regnvandet ledes til rodenden og drypper videre til det næste rør osv. Et sundt og rigtig udført tag bliver aldrig vådt længere ned i tagfladen end 2 cm i dets levetid. Overdækning af tækkerør ved tækning En hovedregel er, at stråene skal være vinterfældede, tørret og oplagret under tag. Stråene opbevares tørt, dvs. fuldt overdækket under tag ikke under tætsluttende presenning indtil oplægning. Mange tag tækkes uden overdækning, hvor man håber på vejret holder. Men man kan risikere at sætte noget af den erhvervede stråkvalitet over styr i perioder med ustadigt vejr. Rørrensning kan også ske allerede ude i marken. Denne automatiske rørrenser udviklet af Jens Ole Johansen, Uggelhuse, transporteres rundt til høststederne og sparer fire en halv mands arbejde 5. Foto: Jørgen Kaarup, Stråtagets hus. Det kan anbefales at tække under fuldt overdækning i hele byggeperioden for at opnå det bedste resultat. Ordene tørt byggeri er ved at vinde indpas på danske byggepladser. Arbejdet med tækning foregår under afdækning, og man kan arbejde i tørvejr. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. 5. Tæk-post dec Jørgen Kaarup

19 Konstruktion Retning og hældning er vigtige faktorer ved tækning af stråtaget, så regnvandet kan løbe hurtigst muligt af taget. Det lag strå, som ligger oven på syningen, kaldes slidlag, og den stråflade, som ses fra bindingen og ud til tagfladen, kaldes indbind eller stødlængde. Det er her, de fleste fejl begås, der bør være 30 graders fald på stødet og over 15 cm slidlag uanset hvilke rør, der anvendes. For at kontrollere om teknikken er korrekt udført, sættes et knæ ned i den færdige tagflade. Nu skal rørene flytte sig til siden og der skal opstå et hul i tagfladen, som let fjernes igen ved at slå lodret ned i taget. En stor fordel ved Miscanthus er, at det kun taber 10 til 12 grader på stødet, når det oplægges, det kan også tækkes med meget lange stød, helt op til en meter, uden at det blæser op i stormvejr. Det lille tab på 10 til 12 grader giver vandafvisning helt i top, de lange stød gør, at det tørrer hurtigt ud efter et regnvejr; kvaliteter, som, vi i dag mener, giver taget en lang levetid. For at udnytte såvel tagrørene og Miscanthus gode egenskaber kan du med stor fordel mikse disse to rørtyper, når du tækker, det giver naturligvis en farveforskel, men et optimalt tag. Det kan være en god ide at starte med kegleende rør i tagskæggets første bind, også i sprydet. Alle de steder, hvor taget krøger/drejer, kan dette have en betydning for at få et tag, som ikke har for lange ender. Her tænkes især på valme og grater. Som pile-vidjer anvendes, rød amerikaner pil, som fastgørelse over hasselkæp. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Vigtige huskeregler i forbindelse med håndtering af tækkerørene En af fordelene ved Miscanthus er, at der kan tækkes med lange stød, uden at gradtabet øges væsentligt. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. Den mest udbredte tækketeknik i Danmark er kæppetækningsskruer påsat rustfri tråd, de fastgøres til lægten med en lang bit og skruemaskine, som lukkes over et galvaniseret stangjern med en sækkelukker. Blandt andre mindre anvendte teknikker kan nævnes, retnål og magasin-krumnål også kaldet (pedal) til kassesting eller en krumnål til brudte sting. Her anvendes oftest 1mm rustfri tråd. Ordet kæppetækker stammer fra tiden, hvor man brugte hasselkæppe i 1-1½ cm tykkelse til at fastholde rørene til lægterne, bindematerialet kunne være pilevidjer, tjæregarn, halmsimer eller galvaniseret tråd. På fredede bygninger og på frilandsmuseer kan man blive stillet over for krav om sådanne fastgørelsesmetoder. Hasselkæppe kan skæres i stævningsskove, som der ikke er ret mange tilbage af, ellers er der ofte hasselhegn i skovbryn, hvor man kan få lov til at En anden fordel ved Miscanthus er den åbne overflade, som får taget til at tørre hurtigt ud efter regnvejr. Vandet trænger ikke dybere ned i tækkefladen grundet overfladespændingen i vandet. Foto: Søren Vodder, A`Øllebølle Tæk. skære eller klippe. Det bedste er en gammel hasselbusk, hvor du finder de etårige lange tynde skud inde i busken, der kan være op til 5-6 anvendelige kæppe i hver busk. Du klipper hasselkæppe til 100 m 2 tag på få timer, når du er kommet lidt i gang. Pilevidjer klippes af rød Amerikaner pil og skal helst være friskskåret, for at du kan slå en knude på pilen, uden at den knækker. De kan opbevares under vand i længere tid uden at miste denne egenskab. Der vil ofte være mange små sideskud på grenen, som du bare skal ignorere. En magasinkrumnål, hvor du skubber pilen fast i spidsen, kan anbefales til jobbet. Både magasinkrumnål eller retnål kan anvendes. Tjæregarn kan købes på skibsproviantforretninger eller hos en tækkerørsleverandør. Halmsimer bruges oftest i nøgler eller opviklet på en pind, som stikkes igennem taget med en inderside mand og syes i kassesting, her skal man passe på at få simerne langt ned i taget, da de kan suge vand og få det til at dryppe på indersiden. Faktaboks Vores primære opgave som tækkesvende er at sørge for, at svampe og andre skadelige mikroorganismer ikke begynder at gro. Dette gør du bedst ved at følge disse grundregler: 1) Sikre dig, at der ikke er aktiv svampebevoksning i det leverede materiale. Dette sikres ved både at se på stråene samt lugte, om det lugter muggent. Er du i tvivl, så send en prøve ind til bestemmelse af svampeangreb. 6 2) Opbevar og transporter materialerne tørt og uden jordkontakt. 3) Arbejd ikke i fugtigt og vådt vejr uden overdækning. 4) Gå ikke på kompromis med tækketeknikken. Se afsnittet om tækketeknik og ikke mindst tækkevejledningen. 5) Stødlængde og fald på stødet er to ting, som skal afstemmes nøje alt efter hvilke rør, du anvender. Hvis du øger stødlængden for at opnå mere slidlag, bliver gradtabet større på stødet. Dette er en matematisk lov, du skal være opmærksom på. Disse to faktorer har stor indflydelse på levetiden af taget. 6. F.eks. til AgroTech, se

20 Nærmiljøets påvirkning af stråtaget Når stråtaget står færdigt, og det rette forarbejde er gjort, er det nærmiljøet, dvs. mikroklimaet i og omkring stråtaget, der har stor indflydelse på levetiden af stråtaget. Svampene trives, hvor der er fugt, og derfor ses størst nedbrydning af svampe på nordsiden af taget, hvor tagfladen ikke så let tørrer ud. Sydsiden angribes dog lettere af mikroorganismer, da en hyppig opfugtning og efterfølgende udtørring af strået giver mere skøre strå, der er nemmere at eksponere for fugt. Så nedslidning på sydsiden går hurtigere end på nordsiden. Høj og tæt bevoksning kan hindre en hurtig udtørring efter et regnskyl og derved forlænge svampenes vækstperiode. Grene fra store træer, som hænger helt ind over taget, skaber i sig selv et fugtmiljø, som fremmer svampevæksten, og hvis de kan nå taget, når det blæser, kan de på en enkelt nat slibe dybe render i tagfladen. De fleste træer har været små engang og vokser til med tagets alder, så når kunder siger, at de aldrig har haft indflydelse på holdbarheden før, så kan det være derfor. Et stråtag kan sagtens blive år gammelt, og de fleste træer er først fuldvoksne ved den alder. Det er bare en oplysning, du giver kunden, de må selv træffe deres valg, om de vil fælde træerne eller ej, her kommer tit andre overvejelser ind, som kan spille en afgørende rolle. Der er under træet tæt overbegroning af mos og lav, så taget er i hastig nedbrydning. Taget er kun 12 år gammelt. Kvalitetssikring og certificering af tækkerør Mange af de tækkerør, der lægges på tagene, er ikke gode nok, hvilket ofte skyldes håndtering af rørene fra jord til tag der ikke er lykkedes 100 procent. Realiteten er i dag, at tækkerør, der anvendes til tækning i Danmark, kommer fra stort set hele verden kun leverandøren ved, hvor de kommer fra efter kun få år er der ofte ingen, der ved, hvor de kommer fra. Historier om dårlig råvarekvalitet og dårlig holdbarhed af stråtage er et problem for kunden, men ikke mindst også tækkemanden og hele tækkebranchen. Det er heldigt for tækkemanden, hvis det er muligt at se, om rørene er dårlige, inden de bliver læsset af lastbilen, så kan de jo bare afvise dem, og vognmanden kan tage dem med sig igen. Det er straks værre, hvis ikke det er synlige skader, så kan det være svært for tækkemanden at forklare, at det er skader, der er opstået under håndteringen, inden han modtog dem. For at undgå uheldige forløb med råd og problemer med råvarekvaliteten er der gennem de senere år blevet arbejdet med kvalitetssikring af stråtage, herunder arbejdet med udvikling af en egentlig certificeringsordning af tækkerørsmaterialerne. Internationalt i regi af ITS (International Thached Society - Den Internationale Tækkeorganisation) arbejdes der for at mærke tagrør med oprindelsesland, høsttidspunkt og andre relevante informationer. For at få succes i praksis med at sikre kvaliteten af rørmaterialerne, hvad enten der er tale om danske tagrør, Miscanthus eller importerede materialer, er det vigtigt at sikre sig, at kvaliteten er i orden. Stråene bliver på godt og ondt håndteret meget forskelligt af dem, der høster dem og dem, der håndterer dem efterfølgende, dvs. rørhandlerne. Nogle er mere omhyggelige med råvaren end andre. Med en bedre kontrol vil tækkemanden vide, hvad det er, han lægger op på sit tag. Andre faktorer spiller naturligvis ind på, hvor lang tid et tag kan holde, se afsnittet om holdbarhed, her kan tækkemanden give anvisninger til kunden om at passe godt på sit tag. Et godt råd til tækkemændene er at sørge for at sikre sig, at leverandøren giver 10 års leverandøransvar. Målet er, at man i fremtiden kan sikre sig køb af certificeret materiale, det vil sige kontrolleret og dokumenteret fra det bliver høstet, transporteret og afleveret til tækkemanden, som bruger. Også i Miscanthus a/s (www.miscanthus.dk) arbejder man med certificering af Miscanthus, helt fra råvaren fremavles som klon, under dyrkningsforløbet, høsten og håndtering af råvaren til stråene ligger på taget. Dvs. en egentlig kvalitetssikring af råvaren. Kvalitetssikring kan foregå ved en egenkontrol i form af registrering på skemaer af både mester og svende. Med en certificering af alle tækkerør, der tækkes med i Danmark, vil der være meget bedre mulighed for at leve op til forbrugeraftalens 10 års ansvar, samtidig med at kunden får en skriftlig dokumentation på de strå, de netop har fået lagt op på det nye tag

Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven.

Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Miscanthus tilhører græsfamilien (poaceae). Den

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps

Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps Stråtag.nu aps Kattehalevej 51 3460 Birkerød Kvalitetsstyringshåndbog for Stråtag.nu aps Kattehalevej 51 3460 DK-Birkerød 4021 7270 4814 3101 fleming@groefte.dk www.stråtag.nu 1. Virksomhedsbeskrivelse.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Et stråtag er vejer fra30 50 kg. Pr. m2 inklusiv lægter og henregnes i forhold til bygningsreglementet som et tungt tag.

Et stråtag er vejer fra30 50 kg. Pr. m2 inklusiv lægter og henregnes i forhold til bygningsreglementet som et tungt tag. STRÅTAGE Nytækning. Det tækkede tag er en væsentlig og karaktergivende del af landbebyggelses i Danmark. Man har tidligere tækket med de materialer man kunne hente i nærområdet og derfor varierer tækketraditionen

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Bedre dækningsbidrag i byggeprojekter

Bedre dækningsbidrag i byggeprojekter Bedre dækningsbidrag i byggeprojekter Totaloverdækning giver tørvejr og øget effektivitet på byggepladsen I mange af vores byggesager har der været god økonomi i at indkalkulere Sitecover Robert Mayer

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

Facade Nr. 5.1.55 Dato 02/06. Mere fritid med... Facadebeklædning. ivarplank. fibercement. inspireret af naturen. minimal vedligeholdelse

Facade Nr. 5.1.55 Dato 02/06. Mere fritid med... Facadebeklædning. ivarplank. fibercement. inspireret af naturen. minimal vedligeholdelse Facade Nr. 5.1.55 Dato 02/06 Mere fritid med... Facadebeklædning ivarplank fibercement inspireret af naturen minimal vedligeholdelse Her er mere fritid Minimal vedligeholdelse ivarplank kræver ikke den

Læs mere

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før]

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før] 0 Færdig på en weekend Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal have målt op og bestilt pladerne, så du har alle

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt. Udarbejdet af: Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Juni 2011 Løvenholm Fjeld og omegns hjortevildtlaug Side 1 Formål:

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Indadgående kip-drejevindue type BSI, UNI-JET S-CONTURA Brugs- og vedligeholdelsesvejledning Udluftning sker i kipstillingen, rengøring kan foretages i drejestillingen. Når grebet peger nedad, er vinduet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning af bordplader i Solid Surface materialet Corian Vigtigt læses straks ved modtagelse!

Monterings- og vedligeholdelsesvejledning af bordplader i Solid Surface materialet Corian Vigtigt læses straks ved modtagelse! Monterings- og vedligeholdelsesvejledning af bordplader i Solid Surface materialet Corian Vigtigt læses straks ved modtagelse! Generelt Kontroller altid bordpladen ved modtagelsen. Ved modtagelse af din

Læs mere

Montering og Pleje af CaesarStone

Montering og Pleje af CaesarStone Montering og Pleje af CaesarStone bordplader - den naturlige løsning SPEKVA A/S Kærmindevej 2. DK-6580 Vamdrup www.spekva.dk Indholdsfortegnelse Side CaesarStone 2 Modtagelse 3 Montering 4 Fastgørelse

Læs mere

Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond

Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond Stråtage Før og Nu Finansieret af BG Håndværks- og Industrifond Titel Stråtage før og nu Redaktion Fleming Grøfte Arne Høi Tekst og grafik/billeder Fleming Grøfte Udgiver Raadvad-Centret www.raadvad.dk

Læs mere

NR 1 APRIL 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330

NR 1 APRIL 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 tæk NR 1 APRIL 2014 STRAATAGETS KONTOR ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Forsidefoto: For første gang nogensinde arbejdede 4 forskellige tækkefirmaer sammen om at tække denne lille pavillon

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 DATA SHEET Titel: Overvågning af kornlagre med integrerede trådløse sensorer. Undertitel:

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Din personlige linseguide

Din personlige linseguide Gode råd om linser: 1. Vælg de linser der er sundest for dine øjne, passer bedst til din døgnrytme, dit arbjde og dine fritidsinteresser. 2. Brug kun anbefalede kontaktlinsevæsker. 3. Genbrug aldrig væsker.

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Forudsætninger Underlaget skal være jævnt og tørt, uden revner og have en tilstrækkelig styrke. Ved lægning uden fugtisolering

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Tækkevejledningen. 5. udgave

Tækkevejledningen. 5. udgave Tækkevejledningen 5. udgave Udgivet af: Dansk Tækkemandslaug www.taekkelaug.dk email: lauget@taekkelaug.dk Copyright 2009 5. udgave, 1. oplag Udgivet: Januar 2009 Oplag: 2.000 Tryk: Elbo Opsætning/Dtp:

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

ProDeck KOMPOSIT. ProDeck Komposit gør livet smukkere 侻便們佪丮穴立篪篰竹

ProDeck KOMPOSIT. ProDeck Komposit gør livet smukkere 侻便們佪丮穴立篪篰竹 ProDeck KOMPOSIT ProDeck Komposit gør livet smukkere 侻便們佪丮穴立篪篰竹 , 2 ProDeck Komposit er et grønt miljøvenligt og økologisk produkt, som er fremstillet af HDPE og plantefibre (bambus pulver) 3 ProDeck Komposit

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre

Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre Service, sikkerhed & sund investering så har du dit på det tørre DAN-CORN A/S Mimersvej 5 DK-8722 Hedensted Tel +45 75 68 53 11 Fax +45 75 68 54 70 www.dancorn.com Dan-Corn giver dig: Sund Investering:

Læs mere

SPORTSJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL238

SPORTSJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL238 SPORTSJUMPER Trampolin PRO-LINE TEPL238 Brugermanual 2 Indhold Brugermanual ----------------------------------------------------- Side 3~6 Samlevejledn. ----------------------------------------------------

Læs mere

KEIM Seccopor. Fugthåndteringssystem

KEIM Seccopor. Fugthåndteringssystem Seccopor Fugthåndteringssystem Det er porerne, det drejer sig om! Porer transporterer vand Vandafvisning forhindrer kapillartransport Porer spiller en vigtig rolle i naturen ved transport af fugt. Kapillareffekten

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere