Bestemmelse af koncentrationen af partikulært materiale (støv) i strømmende gas
|
|
- Gudrun Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bestemmelse af koncentrationen af partikulært materiale (støv) i strømmende gas Parameter Anvendelsesområde Totalt partikulært stof (støv) og PM10 Måling af totalt partikulært stof i luftemissioner fra virksomheder, kon-centrationer < 50 mg/m³(n,t). Mulighed for måling af PM10/PM2,5. Metode Manuel isokinetisk opsamling på planfilter (samt cyclon / impaktor) Referencer Først udgivet år 2002 EN /1/ (total partikulært stof) EN /9/ (PM10/PM2,5 med impaktor) ISO /10/ (PM10/PM2,5 med multicyklon) Revideret år Revision 2 (revideret 2003 og 2013). Præcision vedr. konditionering af filtre indført (2012). Afsnit vedr. metodevalg ved PM10 målinger tilføjet i Opdatering vedr. semivolatiles og termisk ustabile partikler (afsnit 3.4) samt nyt layot i 2015
2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Brugervejledning til miljømyndighed Anvendelsesområde Måleområde Begrænsninger Metodevalg ved PM10 målinger Valg af filtreringstemperatur og tørringstemperatur ved støvmålinger Semivolatiles Termisk ustabile partikler i ventillationsafkast Anlæg med gipsproduktion i røggasrensningen AMS der måler ved temperaturer lavere end 160 C Anbefalede filtreringstemperaturer og tørringstemperaturer Princip Prøvetagning Analyse Fremgangsmåde Planlægning Udstyr til prøvetagning Kvalitetssikring Usikkerhed Rapportering Modifikationer Referencer Indledning Dette metodeblad er revideret i flere omgange: Præcision vedr. konditionering af filtre indført (2012). Afsnit vedr. metodevalg ved PM10 målinger tilføjet i Opdatering vedr. semivolatiles og termisk ustabile partikler samt nyt layot i 2015 Ingen af disse revisioner har været gennemgribende. Side 2 af 15
3 Standarden EN : 2001 er pt (2015) under revision. Kun den del der vedr. semivolatiles og termisk ustabile partikler fra arbejdsudgaven af standarden er indarbejdet i nærværende metodeblad. 2 Brugervejledning til miljømyndighed Metodebladet er målrettet til målefirmaer og andre med specialinteresse for målinger, og giver information på dansk om, hvordan målingerne skal udføres og hvilke særlige forholdsregler og modifikationer, der kan forekomme efter danske forhold. Formålet er at sikre ensartede måleresultater samt at oplyse om særlige forhold, hvor modifikationer eller andre forholdsregler er påkrævet. I situationer, hvor målefirmaer eller virksomheder henvender sig til myndigheden med spørgsmål, der vedrører måleteknik, kan miljømyndigheden med fordel referere til metodebladet. Når vilkår indeholder et krav om målemetode samt krav om akkrediteret måling, bør der være tillid til, at målingen gennemføres efter forskrifterne i metodeblad, standard m.v. Der kan dog være situationer, hvor miljømyndigheden ønsker at vurdere kvaliteten af målingen. For miljømyndighederne har metodebladene f.eks. interesse ved: Mistanke om, at målingerne ikke er udført med tilfredsstillende kvalitet, Tvivl om tolkningen af resultater Vurdering af om målemetoden rent faktisk er egnet til formålet Til disse formål kan metodebladet læses af miljømyndigheden specielt med fokus på følgende emner: Målestedets indretning Dokumentation for produktionsforhold under målingen Anvendt prøvetagningssystem (materiale og temperatur) Feltblind (ikke relevant for dette metodeblad) Laboratorieblind (ikke relevant for dette metodeblad) Varme gasser med højt vandindhold (er der taget højde for risiko for kondensation) Interferens Isokinetisk udsugning (skal ligge mellem 95 % og 115 % af korrekt isokinetisk flow) ved alle partikelmålinger) (ikke relevant for dette metodeblad) Antallet af traverspunkter Der henvises endvidere til metodebladet MEL-22 Kvalitet i emissionsmålinger /11/. 3 Anvendelsesområde Denne metode benyttes til måling af emissioner af partikler til luften fra afkast med strømmende gasser. Med afkast menes her skorstene, ventilationsafkast eller kanaler gennem hvilke, der udsendes varm eller kold gas til atmosfæren for eksempel emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg. Side 3 af 15
4 3.1 Måleområde Metodens måleområde er 0 til 50 mg/m 3 for totalt partikelindhold 1. Metoden er valideret på affaldsforbrændingsanlæg og kan anvendes til måling i gasser med følgende sammensætning: Parameter Enhed Min. Max. Total støv mg/m³ 0 50 TOC som C mg/m³ 0 20 HCl mg/m³ 0 20 HF mg/m³ 0 2 SO2 mg/m³ CO mg/m³ NOx som NO2 mg/m³ CO2 vol.% (tør, aktuel O2) 3 15 H2O vol.% (aktuel O2) O2 vol.% (tør, aktuel) 3 17 Temperatur C Som en række andre EN-standarder er metoden valideret på affaldsforbrændingsanlæg, som følge af kravene i EU-direktivet for affaldsforbrænding. Da EN-standarden er den nyeste validerede metode for måling af totalt partikelindhold, bør metoden derfor også benyttes til bestemmelse af partikelindhold fra andre kilder end affaldsforbrændingsanlæg, selv om gasserne ikke har samme sammensætning og temperatur som vist i ovenstående tabel. 3.2 Begrænsninger Semivolatile partikler og termisk ustabile partikler, skal behandles med opmærksomhed. Se afsnit 3.4 Valg af filtreringstemperatur og tørringstemperatur ved støvmålinger. Metoden er upræcis ved pulserende og roterende gasstrøm. 3.3 Metodevalg ved PM10 målinger B-værdien for støv i øvrigt defineres som støv < 10 µm, hvor emissionsgrænseværdien er defineret som totalstøv. I dette kapitel beskrives en metodik til valg af metode når der er behov for at eftervise B-værdier for støv i øvrigt (< 10 µm). Der henvises generelt til Referencelaboratoriets rapport nr. 45 fra 2007: Vurdering af nuværende og fremtidig praksis for måling af fine partikler i relation til fastsættelsen af en ny B- værdi for støv (se som bla. definerer begreberne < 10 µm og PM10. For eftervisning af B-værdier kan de to begreber sidestilles, selvom de strengt taget er lidt forskellige. 1 Enheden mg/m 3 udtrykker, med mindre andet er angivet, tørre m 3 ved 0 C, 101,325 kpa og omregnet til 11 vol % ilt Ved måling på andre kilder end affaldsforbrændingsanlæg benyttes den relevante reference ilt-koncentration. Side 4 af 15
5 Metodevalg når der både skal eftervises en emissionsgrænseværdi (som total støv) og en B- værdi (som PM10). Følgende generelle regler kan anvendes: Virksomheder med posefilter, elektrofilter, multicyklon eller lignende renseteknologier, hvor det er sandsynligt at større partikler er renset bort samt at totalstøvkoncentrationen generelt er lav: anvend totalstøv måling, som sidestilles med en PM10 måling i forhold til B-værdi eftervisning. Hvis B-værdien ikke kan overholdes ved denne fremgangsmåde kan målingen gentages som PM10 måling 2. Virksomheder med uden rensning eller med simple rensningsteknologier i kombination med en relativt høj emissionsgrænseværdi for støv: der udføres både en totalstøvmåling og en PM10 måling. ved meget høje støvkoncentrationer kan PM10 metoden benyttes til totalstøvmåling (differensvejning af cyclon-bæger) 3 Virksomheder med lave støvemissioner (< 40 mg/m³), hvor der af den ene eller anden grund er behov for at bestemme PM10 med stor præcision: anvend PM10 måling med cyklon og relativ lang eksponeringstid eller anvend PM10 måling med impaktor 4. Usikkerheden ved en PM10 bestemmelse er betydelig. Det anbefales derfor så vidt muligt at bestemme totalstøv i stedet for PM10. Metoderne: Totalstøv: PM10 med cyklon: PM10 med impaktor: PM10/PM2,5: isokinetisk opsamling på planfilter som beskrevet i nærværende metodeblad MEL-02 isokinetisk opsamling på planfilter med en forudskiller (cyclon) med en cutsize på 10 µm som beskrevet i DS/EN ISO Bemærk at det IKKE anbefales at anvende multicyclon (PM10/PM2,5) ved eftervisning af B-værdi, da det øger usikkerheden på PM10 bestemmelsen. isokinetisk opsamling på planfilter med en forudskiller (impaktor) med en cutsize på 10 µm som beskrevet i DS/EN ISO Bemærk at det IKKE anbefales at anvende begge trin i impaktoren (PM10/PM2,5) ved eftervisning af B-værdi, da det øger usikkerheden på PM10 bestemmelsen. Ved at anvende multi cyclon eller impaktor med to eller flere trin kan både PM10, PM2,5 samt evt. PM1 bestemmes med de samme metoder. 2 Inden PM10 målingen gennemføres bør der foretages en vurdering af om rensningsteknologien fungerer efter hensigten. 3 Bemærk at der skal være en betydelig mængde støv i cyclonbægeret for at kunne bestemme mængden ved differensvejning. Standarden anbefaler IKKE at benytte PM10 metoden til totalstøvmåling. 4 Det anbefales generelt IKKE at anvende impaktormetoden med mindre der er særlige behov der skal opfyldes. Impaktormetoden er dyr og besværlig sammenlignet med cyclonmetoden. Side 5 af 15
6 Ved både cyclonmetoden og impaktormetoden skal det ved optimalt valg af dyse sikres, at den aktuelle cutsize ved målingen er tæt på 10 µm. Fremgangsmåden en beskrevet i de respektive standarder. 3.4 Valg af filtreringstemperatur og tørringstemperatur ved støvmålinger Semivolatiles Kemiske forbindelser, der i et vist omfang kan eksistere eller ikke eksistere som partikler i afkastet afhængig af temperaturen kaldes semivolatiles eller artefacts. Semivolatiles er termisk ustabile partikler, f.eks. salte af ammonium og sulfater eller krystalvand, men kan også være organiske stoffer, der fordamper eller nedbrydes i temperaturintervallet mellem 120 C og 160 C. Både filtreringstemperaturen under måling og den efterfølgende tørringstemperatur af filteret har indflydelse på om semivolatiles medtages i målingen eller ej Termisk ustabile partikler i ventillationsafkast Termisk ustabile partikler defineres i dette metodeblad som partikler i ventillationsafkast (dvs. uden forbrændingsprocesser) der nedbrydes, oxideres eller fordamper når de udsættes for højere temperaturer end gassens temperatur. Det er væsentligt at tørre disse partikler nænsomt uden at de ændrer vægt pga. af tørringstemperaturen Anlæg med gipsproduktion i røggasrensningen På disse anlæg vil der være gipspartikler i røggassen. Gips indeholder krystalvand der fjernes delvist ved ca. 128 C og helt ved ca. 163 C AMS der måler ved temperaturer lavere end 160 C AMS der måler ved en lavere temperatur end 160 C vil se alt hvad der er partikler ved denne temperatur. Ved en tørretemperatur på 160 C forskydes/flyttes kalibreringsfunktionen, da semivolatiles ikke indgår i referencemålingen, men kun i AMS målingen. Dermed kompenseres for denne forskel. Ved forekomst af semivolatiles kan usikkerheden på QAL2 kalibreringsfunktionen være betydelig Anbefalede filtreringstemperaturer og tørringstemperaturer Side 6 af 15
7 Situation/formål Præstationskontrol i røggas over 100 C Præstationskontrol for termisk stabilt støv i kolde afkast (<100 C) Præstationskontrol for metaller og Hg med efterfølgende vaskeflasker Måling af NH3 (MEL- 24) sammen med støv i røggas Måling af SO2 (MEL- 04) sammen med støv i røggas Måling af HCl (MEL- 19) sammen med støv i røggas QAL2/AST af støv- AMS der måler ved 160 C QAL2/AST af støv- AMS der måler ved temperaturer over eller under 160 C QAL2/AST af AMS efter anlæg der producerer gips i røgrensningen Måling af termisk ustabile partikler i ventilationsanlæg Kontrol af om der er semivolatiles i afkastet Anbefalet filtreringstemperatur under måling 5 Anbefalet filter tørringstemperatur efter måling Bemærkning 120 C C 160 C Ved gastemperaturer >160 C kan det være nødvendigt at køle gassen til 160 C inden filtrering. Over gassens 160 C - dugpunkt 160 C 160 C Tørringstemperaturen må aldrig være højere end filtreringstemperaturen C (krævet i MEL-24) 160 C Partikelkoncentrationen kan underestimeres ved den højere filtreringstemperatur, såfremt der er semivolatiles i afkast. Ved analyse af filteret for ammonium kan prøvetagningstemperaturen sænkes til minimum 160 C. 120 C-160 C 160 C C-160 C 160 C HCl standarden kræver en filtreringstemperatur på mindst 20 C over dugpunktet C 160 C C-AMS temperatur AMS temperatur Se pren (nov. 2015). Kun ved mistanke om semivolatiles. Udfør evt. test for semivolatiles C 170 C Tørringstemperaturen sikrer at al krystalvand fra gipspartiklerne fordamper 7. Partikelkoncentrationen kan underestimeres ved den højere tørringstemperatur. Samme temperatur som gassen 120 C 1. vejning: 120 C 2. vejning: 160 C 105 C 8 Evt. tørring i ekssikkator hvis 105 C er for højt for partiklernes termiske stabilitet. (evt. opvarmet til lidt over dugpunktet) Differensen mellem de to vejninger er et mål for mængden af semivolatiles. Tabel 1 Oversigt over anbefalede filtreringstemperaturer og tørringstemperaturer. 5 Ved out-stack måling må temperaturen ikke overstige de angivne temperaturer. 6 Skulle metaller mistes i filteret under prøvetagning vil de medtages i vaskeflaske og indgår dermed i totalen, hvorimod metaller der mistes under tørring ved en højere temperatur ikke vil indgå i totalen. 7 Da grænseværdier er relateret til tørt støv vurderes det, at al krystalvand bør fjernes inden vejning ved SRM-måling på disse anlæg. AMS på sådanne anlæg bør således kalibreres med en tørringstemperatur på noget over 163 C. 8 Der er en risiko for at krystalvand indeholdt i partiklerne ikke uddrives ved den nævnte tørringstemperatur. Side 7 af 15
8 Eksempel: Det ønskes at måle NH3, HCl og partikler i røggassen fra et affaldsforbrændingsanlæg i samme målesystem med et fælles filter og et splitflow til to sæt vaskeflasker. Af hensyn til NH3 skal filtreringstemperaturen være 180 C, hvormed den anbefalede temperatur på 160 C for partiklerne overskrides. Hvis der forekommer partikler i afkastet som går på gasform i intervallet C medfører den høje filtreringstemperatur at der er en risiko for at underestimere partikelkoncentrationen. Hvis man derimod vælger en filtreringstemperatur på 160 C er der risiko for at underestimere NH3 i henhold til MEL-24. I langt de fleste situationer er det dog sandsynligt at man vil opnå samme resultat for alle tre parametre uanset om man vælger 160 eller 180 C. 4 Princip 4.1 Prøvetagning Isokinetisk prøvetagning af partikler på planfilter uden fraktionering af partikler efter størrelse. For at opnå en repræsentativ delprøve traverseres der over hele kanaltværsnittet. Standarden ( ) foreskriver hvor mange traverspunkter der er nødvendige og deres placering. Dette modsvarer stort set forskrifterne i kap. 8 i Luftvejledningen /2/. Det er acceptabelt at anvende enten målepunkter efter eller Luftvejledningens forskrift for antal og placering af traverspunkter. Prøvegassen tørres efter filtrering, inden den passerer pumpe og gasmåler til bestemmelse af det vandfri prøvetagningsvolumen. Prøvetagningen kan foretages enten med filteret placeret i kanalen (In-Stack) eller uden for kanalen (Out-Stack), placeret i en temperaturkontrolleret ovn. Prøvetagning i vanddampmættede gasser eller gasser indeholdende dråber skal udføres Out- Stack. Side 8 af 15
9 Figur 1 Principskitse for In-Stack måling 1 Dyse 7 Måling af dynamisk tryk 2 Filter holder 8 Støtterør (In-Stack) 3 Pitot rør 9 Køle- og tørre system 4 Temperatur føler 10 Sugeenhed og gasmåle udstyr 5 Temperatur indikator 11 Trykmåler 6 Måling af statisk tryk Side 9 af 15
10 Figur 2 Principskitse for Out-Stack måling 1 Dyse 7 Måling af dynamisk tryk 2 Filter holder 8 Sonderør (Out-Stack) 3 Pitot rør 9 Køle- og tørre system 4 Temperatur føler 10 Sugeenhed og gasmåle udstyr 5 Temperatur indikator 11 Trykmåler 6 Måling af statisk tryk 4.2 Analyse Gravimetrisk analyse ved differensvejning af tørrede filtre. Før eksponering Filteret tørres til konstant vægt ved en temperatur på 180 C i mindst 1 time, dog mindst 20 C højere end den forventede temperatur i kanalen, køles i en ekssikkator i mindst 4 timer, inden det vejes direkte fra ekssikkatoren. Vejningen udføres over en periode på 3 minutter med aflæsning af vægten efter 1, 2 og 3 minutter. Vejeresultatet findes ved ekstrapolering til tid 0 minutter. Hvis det for filtertypen er påvist, at vægten ikke ændres væsentligt ved ovennævnte procedure, kan vejningen foretages ved aflæsning af resultatet efter stabilisering af vægten. Efter eksponering Normal procedure: Filteret tørres til konstant vægt ved 160 C i mindst 1 time, køles i en ekssikkator i mindst 4 timer, inden det vejes direkte fra ekssikkatoren. Vejningen udføres ved aflæsning af vægten efter 1, 2 og 3 minutter. Vejeresultatet findes ved ekstrapolering til tid 0 minutter. Side 10 af 15
11 Hvis det f.eks. på det første filter fra samme anlæg eller proces konstateres, at vægten ikke ændres væsentligt ved ovennævnte procedure, kan vejningen foretages ved aflæsning af resultatet efter stabilisering af vægten. Samme forhold gælder ved tidligere målinger på samme anlæg/proces uden mellemliggende ændringer i proces/brændsel mv. Se endvidere oversigtsskema over filtreringstemperaturer og tørringstemperaturer i forskellige situationer i Tabel 1. Blindprøver Feltblindfiltre skal følge de øvrige filtre under transport og monteres/demonteres i filterholder under de aktuelle feltforhold. Resultater fra feltblind skal rapporteres individuelt. Der udtages mindst 1 feltblindfilter pr. prøveserie og mindst 1 om dagen. Ved QAL2 er det tilstrækkeligt med en blindprøve pr. tre dage (måleserie). Rensevæske Den opsamlede rensevæske samt et tilsvarende volumen blindprøve inddampes og tørres efter samme procedure som filtrene. Inddamping af rensevæske sker ved fordampning i ovn ved 120 C ved atmosfære tryk. Det anbefales at ventilere ovnen med luft eller nitrogen for at fortynde acetonedampene til et sikkert niveau. Under inddampningen må rensevæsken ikke koge. 5 Fremgangsmåde Prøvetagningen gennemføres efter nedenstående procedure: 1. Udstyret samles som angivet i standarden 2. Start opvarmningen af sonderør, filterholder m.v. Indstil temperaturregulatoren således den udsugede gas opvarmes til den anbefalede temperatur (se Tabel 1). Ved målinger i kolde gasser under 100 C skal filteret opvarmes til over gassens dugpunkt for at forhindre tilstopning af filteret og udvaskning af partikler ved kondensering af vand på filterets overflade. Ved in-stackmåling forvarmes filterholderen enten i en ekstern varmekasse eller ved hjælp af gassens temperatur i kanalen. Når filteret opvarmes ved hjælp af gassens temperatur, vil der ofte være en opvarmningstid på 5-15 minutter afhængig af gastemperaturen. Det er yderst vigtigt, at også in-stackfilteret er over gassens dugpunkt eller over 100 C ved start af målingen. 3. Der udføres læktest i henhold til beskrivelsen i MEL-22 /11/. 4. Gasmålerens visning aflæses og noteres. 5. Udstyret placeres i kanalen/skorstenen. Når opvarmningen er slut, startes pumpen og udsugningsflowet justeres til det ønskede. Tidspunktet noteres. Hver prøve er indledt med en lufthastighedsmåling i hvert af de udmålte traverspunkter. Støvmålingen udføres ved traversering i ligeligt fordelte tidsintervaller, og ved regulering til isokinetik i hvert traverspunkt. Hastighedsmålingen kan også foregå parallelt med støvmålingen. 6. Mindst hvert femte minut under prøvetagningen aflæses gasmålertemperaturen, og prøvetagningsflowet kontrolleres (og justeres) til isokinetisk prøvetagningsflow. 7. Efter endt prøvetagning stoppes pumpen, udstyret demonteres fra kanalen/skorstenen, og gasmålerens visning aflæses og noteres. 8. Prøvetagningsfilteret overføres til en entydigt mærket transportbeholder. 9. Ved flere prøver startes ved punkt 1 igen. Side 11 af 15
12 10. Der udtages feltblindfiltre. Dette gøres ved at følge ovenstående procedurer, dog skal der ikke suges gas gennem udstyret. Se endvidere MEL-22/11/ for yderligere beskrivelser. 11. Efter hver måleserie renses den del af sonden, der er placeret før gassen når filteret, 2 gange med 50 ml filtreret deioniseret vand og 1 gang med 50 ml acetone (inddampningsrest <10mg/l). Skyllevæsken opsamles, mærkes og analyseres. Partikelindholdet i skyllevæsken fordeles beregningsmæssigt på filtrene i måleserien, i henhold til den opsamlede masse på de enkelte filtre. 9 a. Ved QAL2 og AST fremgår det af pren (nov. 2015) at der skal skylles efter hver prøve, men hvis måleserien er ved samme driftssituation tillades det i dette metodeblad at skylle efter en måleserie som angivet ovenfor. 12. Ved manuel prøvetagning, skal der før beregning af isokinetisk flow, udføres hastighedsmåling i hvert traverspunkt, samt foretages måling eller estimering af vanddampindhold. Hvis vanddampindholdet estimeres, foretages en kontrolberegning af vanddampindholdet efter første prøve, og eventuelt korrigeres det isokinetiske flow for de efterfølgende prøver. Hastighedsmåling udføres efter EN /7/ og MEL-25 /12/ og vandbestemmelse i henhold til EN /8/. 6 Planlægning Hvis intet andet er angivet eller forlangt, tilstræbes det, at der udtages i alt 3 prøver, hvor hver prøve har en varighed på ca. 1 time, som angivet i Luftvejledningen 10 /2/. Der kan i øvrigt være forhold i processen, og hensyn til øvre og nedre detektionsgrænser o.lign., som berettiger til kortere eller længere prøvetagningstider. Inden målingen skal det vurderes hvor stor en mængde gas, det er nødvendigt at suge ud, for at den opsamlede mængde partikulært materiale ligger på et niveau som tilgodeser både detektionsgrænsen for vejningen samt den øvre grænse for hvor meget materiale planfilteret kan opfange. Se desuden kap. 8 i Luftvejledningen /2/ og MEL-22 /11/. 7 Udstyr til prøvetagning 1. Opvarmet eller uopvarmet sonderør af inert materiale (glas, PTFE eller titan). Opvarmet filterholder i direkte forlængelse af sonderøret, placeret uden for kanalen (out-stack) eller uopvarmet filterholder placeret i kanalen (in-stack). Dyse og indløb i filterholder skal være udformet som angivet i standarden. 9 Ved speciel udformning af måleudstyret, hvor filteret er placeret in-stack og uden bøjninger mellem dyse og filterholder kan skylning undlades. Skylning og analyse af skyllevæske gennemføres kun når det vurderes kritisk for resultatet. Ved meget lave støvkoncentrationer (< 5 mg/m³) er skyllevæskens relative andel betydelig (i størrelsesordenen 10-30% af filtervægten, men hvis niveauet samtidig er langt under grænseværdien kan skylningen undlades, dog ikke ved QAL2 (metode c undtaget) og AST, hvor skylning skal foretages. 10 Standarden foreskriver 3 prøver, hvor hver prøve har en varighed på ca. 0,5 time. Side 12 af 15
13 2. Filteret skal være planfilter af kvartsfiber. Til hver måleserie skal der anvendes filtre fra samme produktionsbatch. 3. Tørreenhed der fjerner vanddamp, inden gassen ledes til pumpe m.v. 4. Varmekappe eller lignende og temperaturregulator til opvarmning af sonderøret til den krævede temperatur. 5. Gastæt pumpe, der kan udsuge den nødvendige mængde prøvegas i hele prøveperioden. 6. Flowmeter/rotameter til kontrol af udsugningshastigheden. 7. Reguleringsventil (nåleventil, by-pass ventil eller lignende) der kan justere udsugningshastigheden til isokinetisk prøvetagning. 8. Gasmåler, til tør gas, der kan bestemme den nødvendige udsugede gasmængde, med fejl mindre end ±2% af den målte værdi. Gassens temperatur i gasmåleren skal bestemmes. 9. Termometer. 10. Barometer. 8 Kvalitetssikring En væsentlig del af kvalitetssikringen foregår under prøvetagningen som beskrevet under afsnit 5. Gasmåler, flowmeter, temperaturmåling, laboratorievægt og andre nødvendige hjælpeparametre, kalibreres periodevist i laboratoriet i henhold til laboratoriets akkreditering. Kvaliteten på målingen bestemmes ved kontrol af den isokinetiske udsugning, som skal ligge i området % af korrekt isokinetisk flow. Overskrides disse grænser, kasseres målingen. Isokinetisk udsugning bestemmes efter følgende formel: V s V k 100, hvor Vs Vk er beregnet middelhastighed i sonden er målt hastighed i kanalen Blindværdien må ikke overskride 10 % af anlæggets grænseværdi. Resultater under blindværdien er ikke valide. 9 Usikkerhed Rapporten skal altid indeholde en vurdering af usikkerheden på den aktuelle måling. Der tages udgangspunkt i metodens generelt bedst opnåelige usikkerhed, der kan estimeres enten ved hjælp af usikkerhedsbudgetter eller ved parvise målinger. Der henvises til DS/EN ISO /5/ for beregning af målingens usikkerhed. 10 Rapportering Rapporten udformes som beskrevet i kap. 8 Luftvejledningen /2/ samt i ISO /3/. Side 13 af 15
14 I rapporten skal der refereres til EN /1/. Enhver afvigelse herfra, eller valgfri operationer, skal angives i rapporten. Afvigelse fra isokinetik jf. afsnit 8 skal angives i rapporten. Rapporten skal indeholde oplysning om værdi af blindfiltre og evt. indhold af partikler i skyllevæsken. Metode til vandbestemmelse skal fremgå af rapporten. 11 Modifikationer Ved pulserende gasstrøm kan der ikke foretages isokinetisk prøveudtag. Det tilstræbes at foretage isokinetisk udsugning ved den højeste forekommende hastighed (under pulseringen) i hvert punkt ved traversering. I afkast fra ikke vandafgivende processer med vandindhold på mindre end 3-4 % v/v kan der ses bort fra vandbestemmelse. Vanddampindholdet estimeres, og estimatet benyttes ved beregninger. Ved måling i røggasser efter forbrænding af et kendt veldefineret brændsel kan vanddampindholdet beregnes med udgangspunkt i en brændselsanalyse og målt luftoverskud. Ved måling efter skrubber kan H2O-indholdet estimeres som værende mættet ved den aktuelle skrubbertemperatur. Metoden er modificeret således at rensning af udstyret i felten og analyse af rensevæsken kun bør gennemføres hvor det vurderes kritisk for resultatet. 12 Referencer /1/ EN :2001 Stationary source emissions - Determination of low range mass concentration of dust - Part 1: manual gravimetric method /2/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. /3/ DS/EN ISO/IEC Generelle krav til prøvetagnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence. /4/ DS/ISO/CEN Guide to the expression of uncertainty in measurement (GUM) /5/ DS/EN ISO Air Quality - Evaluation of the suitability of a measurement method by comparison with a stated measurement uncertainty. /6/ EN Stationary source emissions Determination of low range mass concentration of dust - Part 2: Automated measuring systems Side 14 af 15
15 /7/ EN ISO :2013 Stationary source emissions - Manual and automatic determination of velocity and volume flow rate in ducts - Part 1: Manual reference method /8/ EN 14790:2005 Stationary source emissions - Determination of the water vapour in ducts. /9/ EN 23210: 2009 Stationary source emissions. Determination of PM10/PM2.5 mass concentration in flue gas. Measurement at low concentrations by use of impactors /10/ ISO 25597:2013 Stationary source emissions - Test method for determining PM2.5 and PM10 mass in stack gases using cyclone samplers and sample dilution /11/ MEL-22 Kvalitet i emissionsmåling ( /12/ MEL-25 Bestemmelse af volumenstrøm i kanaler ( Side 15 af 15
Måling af emissioner til luften MEL-02: Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale (støv) i strømmende gas
Måling af emissioner til luften MEL-02: 2015 Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale (støv) i strømmende gas Parameter Totalt partikulært stof (støv) Anvendelsesområde Metode Måling
Læs mereBestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas Parameter Anvendelsesområde Metode Referencer År Totalt partikulært stof Måling af totalt partikulært stof
Læs mereBestemmelse af koncentrationen af partikulært materiale (støv) i strømmende gas
Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-02:2017 Bestemmelse af koncentrationen af partikulært materiale (støv) i strømmende gas Parameter Totalt partikulært stof (støv) og PM10 Anvendelsesområde
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af ilt ( ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Parameter Ilt, Anvendelsesområde Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Metode Kontinuert bestemmelse
Læs mereDall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme
Emissionsmålinger på Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme April 2015 RAPPORT NR.: 150323-2 Rekvirent: Dall Energy Att.: Jens Dall Bentzen Venlighedsvej 2 2970 Hørsholm Udført af: DGtek A/S Snarremosevej
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af kulmonoxid (CO) i strømmende gas
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af kulmonoxid () i strømmende gas Parameter Anvendelsesområde Metode Kulmonoxid () Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Kontinuert bestemmelse efter
Læs mereMåling af spormetaller i luftemissioner fra virksomheder.
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling på filter og vaskeflasker) Parameter Anvendelsesområde Metode Antimon (Sb), Arsen (As), Cadmium (Cd), Chrom
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af svovldioxid (SO2) i strømmende gas (manuel opsamling i vandig brintperoxid)
Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-04:2017 Bestemmelse af koncentrationer af svovldioxid (SO2) i strømmende gas (manuel opsamling i vandig brintperoxid) Parameter Anvendelsesområde Måling
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas (chemiluminescens metode)
Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-03:2014 Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas (chemiluminescens metode) Parameter Anvendelsesområde Metode Kvælstofoxider,
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af mineralske og organiske syrer i afkast uden forbrænding (manuel opsamling i svag NaOH)
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af mineralske og organiske syrer i afkast uden forbrænding (manuel opsamling i svag NaOH) Parameter Anvendelsesområde Metode Referencer Saltsyre, salpetersyre,
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereMÅLING AF PARTIKLER I RØGGAS FRA FORBRÆN- DINGSPROCESSER
MÅLING AF PARTIKLER I RØGGAS FRA FORBRÆN- DINGSPROCESSER UNDERVISNINGSELEMENT # O2 UNDERVISNING I MÅLETEKNIK UNDERVISNINGSELEMENT # O2 MÅLING AF PARTIKLER I RØGGAS FRA FORBRÆN- DINGSPROCESSER Af Lars K.
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af kulmonoxid (CO) i strømmende gas (NDIR metode)
Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-06:2017 Bestemmelse af koncentrationer af kulmonoxid () i strømmende gas (NDIR metode) Parameter Anvendelsesområde Metode Kulmonoxid, Måling af i luftemissioner
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker) Parameter Anvendelsesområde Kviksølv () Måling af gasformig og partikelbundet
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker) Parameter Anvendelsesområde Kviksølv () Måling af gasformig og partikelbundet
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af svovldioxid (SO 2 ) i strømmende gas (manuel opsamling i vandig brintperoxid)
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af svovldioxid ( ) i strømmende gas (manuel opsamling i vandig brintperoxid) Parameter Svovldioxid, Anvendelsesområde Metode Måling af i luftemissioner fra
Læs mere1 Baggrund Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 014 Undertitel Ammoniak og saltsyre i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 014 Udgivelsesdato
Læs merePræstationsprøvning 2010
Rapport nr. 57-2010 Præstationsprøvning 2010 QAL2-beregning for NO X, SO 2, og partikler Lars K. Gram 17. december 2010 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé
Læs mereBestemmelse af koncentrationen af mineralsk olie (olieaerosoler) i strømmende gas
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationen af mineralsk olie (olieaerosoler) i strømmende gas Parameter Anvendelsesområde Metode Mineralsk olie (olieaerosoler) Måling af mineralsk olie (olieaerosoler)
Læs mere1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas (chemiluminescens metode)
Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-03:2017 Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas (chemiluminescens metode) Parameter Anvendelsesområde Metode Kvælstofoxider,
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af ammoniak i strømmende gas
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af ammoniak i strømmende gas Parameter Ammoniak ( ) Anvendelsesområde Metode Måling af i luftemissioner fra virksomheder Manuel opsamling ved absorption i
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af ammoniak (NH3) i strømmende gas (manuel opsamling i vandig svovlsyre)
Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-24:2018 Bestemmelse af koncentrationer af ammoniak (NH3) i strømmende gas (manuel opsamling i vandig svovlsyre) Parameter Anvendelsesområde Metode Referencer
Læs mereMåling af HCl og HF i luftemissioner fra virksomheder. Referencer DS/EN 1911: 2010 [1], DS/ISO 15713: 2006 [2]
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af hydrogenklorid og hydrogenfluorid i strømmende gas (manuel opsamling i svag NaOH) Parameter Anvendelsesområde Metode Hydrogenklorid/Klorbrinte (HCl) og
Læs mereMåling af emissioner til luften Metodeblad nr. MEL-08a: 2016
Måling af emissioner til luften Metodeblad nr. MEL-08a: 2016 Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling på filter og vaskeflasker) Parameter Anvendelsesområde Metode
Læs mereTabel 11. Anbefalede metoder til måling af luftforurening fra virksomheder (emission): Metoder til præstations- og stikprøvekontrol.
8.2.2 Miljøstyrelsens metodehåndbog (opdateret maj 2013) 8.2.2.1 Præstations- og stikprøvekontrol Tabel 11 indeholder en metodeliste for de parametre der kan anbefales metoder for, med udgangspunkt i de
Læs mereEnergiafgift opgjort efter røggasmetoden
FORCE Technology Brøndby d. 15/11-2011 LKG/LPJ 111-23664/111-31534 Energiafgift opgjort efter røggasmetoden 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Indledning... 1 3. Målere... 2 4. Kvalitetskrav... 3 5. Gennemgang
Læs mereNovopan Træindustri A/S Fællesafkast fra pondorflinjer, afkast fra kraft 6, afkast fra hedtoliekedel og afkast fra centralvarmekedel
Novopan Træindustri A/S Fællesafkast fra pondorflinjer, afkast fra kraft 6, afkast fra hedtoliekedel og afkast fra centralvarmekedel Måling af emissioner til luften Præstationskontrol Akkrediteret rapport
Læs mereBestemmelse af koncentrationen af hydrogensulfid (svovlbrinte) i strømmende gas
Metodeblad nr. MEL-23 Bestemmelse af koncentrationen af hydrogensulfid (svovlbrinte) i strømmende gas Parametre Anvendelsesområde Metode Referencer Hydrogensulfid Måling af luftemissioner Manuel opsamling
Læs mere1 Indledning Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2018 Undertitel Prøvning for NH3, HCl, CO, NOX og O2 Forfatter(e) Arne Oxbøl og Lars Gram Arbejdet udført, år 2018 Udgivelsesdato
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B2 Januar 2009 RAPPORT NR.: 09-782 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik
Læs mereRapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013
Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins
Læs mereBrugervejledning til FORCE Technologys QAL 3-program
Brugervejledning til FORCE Technologys QAL 3-program Formål: Det overordnede formål med dette program er at samle al relevant dokumentation, der medvirker til at sikre kvaliteten af de målinger anlæggets
Læs mereFor Danmark deltager undertegnede i arbejdet. Det første møde blev afholdt i juni 2017 i Milano.
Information om WG45 standard for præstationsprøvninger Der er nedsat en CEN arbejdsgruppe, WG45, for udarbejdelse af en standard for, hvordan man skal afholde og rapportere en præstationsprøvning. Der
Læs mereRapport nr.: 85 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Målekvalitet for NH3 og HCl Undertitel
Rapport nr.: 85 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl og Lars Gram Arbejdet udført, år 2017 og 2018 Udgivelsesdato December 2018 Revideret,
Læs mereBekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1
J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,
Læs mere1 Indledning... 3. 1.1 Læsevejledning... 3. Anvendelsesområde. 1.2.1 Måleområde... 4. 2 Definitioner... 4
Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-25 Parameter Anvendelsesområde Metode Volumenstrøm med henblik på måling, referencemåling (QAL2 og AST) samt beregning af massestrøm med henblik på afgiftsbetaling,
Læs mereBekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder
BEK nr 1447 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52103-00108 Senere ændringer til forskriften
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse 1. Anvendelsesområde 2. Definitioner 3. Regler om kommunal anvisning 3. Anmeldelse 4. Indretning og drift 5. Emissionsgrænseværdier 6. Overvågning af emissioner
Læs mereBEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling
Læs mereVurdering af nuværende og fremtidig praksis for måling af fine partikler i relation til fastsættelsen af en ny B-værdi for støv
Rapport nr. 45-2007 Vurdering af nuværende og fremtidig praksis for måling af fine partikler i relation til fastsættelsen af en ny B-værdi for støv Karsten Fuglsang December 2007 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør
Læs mereFortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug.
Fortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger. 25 minutter Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Det er vigtigste at huske er, at standarder er ikke en lovtekst, som man følger
Læs mereBestemmelse af koncentrationen af phthalater i strømmende gas
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationen af phthalater i strømmende gas Parameter Anvendelsesområde Metode Måling af phthalat i luftemissioner fra virksomheder Manuel prøveudtagning, opsamling af
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,
Læs merePræstationsprøvning NO x, CO, O 2, H 2 O, HCl, HF, SO 2 og volumenstrøm i strømmende gas
Rapport nr. 35-6 Præstationsprøvning 6 NO x, CO, O, H O, HCl, HF, SO og volumenstrøm i strømmende gas Arne Oxbøl. juni 6 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé
Læs merePræstationsprøvning 2006
Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby
Læs mereMåling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-22: 2016
Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-22: 2016 Parameter Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger Anvendelsesområde Metode Referencer Ved præstationskontrol, stikprøvekontrol og SRM-måling
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereKronospan ApS Fællesafkast fra pondorflinjer og 27 MW kraftcentral Måling af emissioner til luften Præstationskontrol af CO, NOx samt TVOC
Kronospan ApS Fællesafkast fra pondorflinjer og 27 MW kraftcentral Måling af emissioner til luften Præstationskontrol af CO, NOx samt TVOC Akkrediteret rapport 116-29729 B Målinger udført i oktober 2016
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B3 Februar 2009 RAPPORT NR.: 09-2213 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr. 84 Titel Samspil mellem metodeliste, metodeblade, standarder og akkreditering Undertitel - Forfatter(e) Lars K. Gram Arbejdet udført,
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6. Kapitel 7. Kapitel 8. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4 Bilag 5. Anvendelsesområde Definitioner
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A2. August 2008
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A2 August 2008 RAPPORT NR.: 08-6772 Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik Lykke Laboratoriechef 2009-09-18
Læs mere1 Indledning Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2018 Undertitel Prøvning for NH3, HCl, CO, NOX og O2 Forfatter(e) Arne Oxbøl og Lars Gram Arbejdet udført, år 2018 Udgivelsesdato
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 82 Titel Præstationsprøvning 2016 Undertitel TVOC og specifikke VOC er i strømmende gas (FID og adsorption) Forfatter(e) Arne Oxbøl,
Læs mereNovopan Træindustri A/S Fællesafkast fra pondorflinjer og 27 MW Kraftcentral
Novopan Træindustri A/S Fællesafkast fra pondorflinjer og 27 MW Kraftcentral Måling af emissioner til luften Præstationskontrol for SO2 og stikprøver for HCHO Akkrediteret rapport 115-29781 C Målinger
Læs mereOvennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse):
DuPont Nutrition Biosciences Aps Langebrogade 1 1411 København K Virksomheder J.nr. MST-1272-01658 Ref. hechr/sulvi Den 15. december 2015 Påbud om ændrede emissionsgrænser og kontrol af disse for kedel
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Læs mereBetydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereAnbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg
Rapport 40, februar 2007 Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg Annemette Geertinger Lars K. Gram
Læs mereFÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA
FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO
Læs mereFortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger.
Fortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger. 30 minutter Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Det er vigtigste at huske er, at standarder er ikke en lovtekst, som man følger
Læs mereDette notat er udarbejdet af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften ved Lars K. Gram.
Fortolkningsbidrag til Bekendtgørelse nr. 852. 1. Indledning Dette notat er udarbejdet af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften ved Lars K. Gram. Miljøstyrelsens bekendtgørelse
Læs mereVurdering af emissionsgrænseværdien for ammoniak efter DeNO X anlæg. Vurdering af behovet for krav om AMS for ammoniak
Rapport nr. 47-2008 Vurdering af emissionsgrænseværdien for ammoniak efter DeNO X anlæg Vurdering af behovet for krav om AMS for ammoniak Vurdering af den anbefalede målemetode MEL-24 for ammoniak i relation
Læs mere2 Forudsætninger for dimensionering af afkasthøjder
9. maj 2018 Notat Hans Jørgensen & Søn Entreprenører A/S NGF Nature Energy Månsson Præstationskontrol og eftervisning af dimensioneringsgrund-lag for afkasthøjder Projekt nr.: 227923 Dokument nr.: 1228236144
Læs mereSkuldelev Energiselskab
Skuldelev Energiselskab TEST: Regnr 310 Hollensen-kedel med naturgasfyret Dunphybrænder Prøvningsrapport 74511 - DU06 December 2017 74511 - DU06-12122017 1/7 1 Opgavebeskrivelse Dansk Gasteknisk Center
Læs mere1 Indledning... 2. 1.1 Formål... 2. 2 Anvendelse af fibermålinger... 2. 2.1 Definition af fibre... 2. 2.2 Grænseværdier for fibre... 3. 3 Metoder...
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Metoder til måling af mineraluldsfibre Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Udgivelsesdato 30. oktober 2015 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mere1 Indledning Formål Test af DAHS Test af DAHS ved funktionstest Test af DAHS... 4
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Signalveje og beregninger af AMS data Forfatter(e) Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret,
Læs mere1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Modifikation af homogenitetstest Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2018 Udgivelsesdato 3. august 2018 Revideret, dato
Læs mereMåling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-26: Bestemmelse af koncentrationer af gasformige komponenter i strømmende gas med FTIR
Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: Bestemmelse af koncentrationer af gasformige komponenter i strømmende gas med FTIR Parameter Anvendelsesområde Metode Referencer CEN/TS 17337:2019 /1/ Først
Læs mereMILJØGODKENDELSE Vilkårsændringer
Virksomheder J.nr. MST-1270-01879 Ref. clben/anbri Den 6. april 2016 MILJØGODKENDELSE Vilkårsændringer Ændring af egenkontrol og emissionsgrænseværdier for NH 3 mv. på ovn 6 For: Kara/Noveren I/S Håndværkervej
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af gasformige komponenter i strømmende gas med FTIR
Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: Bestemmelse af koncentrationer af gasformige komponenter i strømmende gas med FTIR Parameter Anvendelsesområde Metode Mange forskellige gasformige komponenter
Læs mere1 Indledning Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2018 Undertitel Prøvning for NH3, SO2 og formaldehyd Forfatter(e) Arne Oxbøl og Lars Gram Arbejdet udført, år 2019 Udgivelsesdato
Læs mereUsikkerhed ved emissionsmålinger
Rapport nr. 54-2009 Usikkerhed ved emissionsmålinger med særligt fokus på feltusikkerhed Arne Oxbøl Marts 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-2605
Læs merePSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002
PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereEstimering af måleusikkerhed for det samlede års udslip af drivhusgasser.
Estimering af måleusikkerhed for det samlede års udslip af drivhusgasser. Baggrund Det blev pr. 1.1.2013 påkrævet at alle større forbrændingsanlæg skal kvantificere den målenøjagtighed, hvormed man bestemmer
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN
Læs mereEN Udarbejdet af CEN, efterfølgende adopteret af ISO. Da ISO har højere status refereres der undertiden til den som ISO 16911
EN 16911 Udarbejdet af CEN, efterfølgende adopteret af ISO. Da ISO har højere status refereres der undertiden til den som ISO 16911 30 minutter. EN 16911 har 2 dele: EN16911 1 er om den manuelle måling,
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen
Læs mereBestemmelse af koncentrationen af gasformige aminer i strømmende gas (NIT-metoden)
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationen af gasformige aminer i strømmende gas (NIT-metoden) Parametre, alifatiske og aromatiske Anvendelsesområde Metode Måling af aminer i luftemissioner Manuel opsamling
Læs mereAnlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009
Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereTeknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04
Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant og Gitte Blicher- Mathiesen, DMU, Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel
Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
Læs mereAnlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009
Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mereAnlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009
Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Læs mere0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Læs mereAnlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009
Anlæg # 6 Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C Målerapport 731-28-6 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 6 1/18 Anlæg # 6 Gasmotor: Jenbacher J 208 GS-C Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereBetydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
Læs mere