Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed. Oplæg webinar Ny Nordisk Skole

Transkript

1 Aarhus University Oplæg webinar Ny Nordisk Skole Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed Jesper Tække Associate Professor, PhD Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark h>p://

2 Program Baggrund for projektet: det store gab Vanskeligheder og potensaler Teori Nye medier og gamle normer Forskningsdesign Deltagelse og refleksion Resultater og eksempler

3 Vanskelighederne DistrakSon: opmærksomheden indfanges gennem sociale medier, spil, nyheder, film!, interaksoner med andre i klassen og med andre udenfor, fx forældre og venner. Manglende opmærksomhed på undervisningen og lekser ObservaSoner, samt interview med lærere og elever

4 PotenSalerne ved de sociale medier Bedre læring. Udvidelse af mulighederne for at udtrykke sig, deltage, samarbejde, finde informason, reflektere og lære noget sammen. Fere muligheder for hjælp, lærerfeedback, vidensdeling, elevproduksoner, undervisningsdifferensering, fælles noter, videnslagring og processkrivning. *Bedre fællesskab, studiemiljø og omverdens- kontakt *Bedre mosvason og engagement

5 Skolernes reakson: Forbud eller ligegyldighed! De nye digitale medier bliver kun i meget ringe udstrækning brugt Sl undervisningsformål! I stedet forbydes brugen af de nye medier af lærerne og der indføres kontrol og sanksoner eller lærerne reagerer med ligegyldighed og lukker øjnene for elevernes mediebrug

6 Teori

7 Ændringer i mediemiljøet Nye medier giver nye muligheder, men betyder også vanskeligheder

8 Nye medier og undervisning

9 Ændringer i mediemiljøet betyder at vores viden om det sociale og de gamle sociale normer ikke længere slår Sl à Inadækvate normer

10 Sidste gang var i 1960erne Det gamle normsystem blev inadækvat med introduksonen af de analoge elektroniske medier Gennem kommunikason i det nye mediemiljø dannedes der igen adækvate normer

11 Digitale medier og social ambivalens Ændringer i mediemiljøet giver en række ambivalente situasoner omkring handling, interakson og ansvar Hvad må man gøre hvornår og hvem skal man interagere med hvornår? Hvem har ansvaret? Hverken forbud eller ligegyldighed er gode strategier når det gælder om at udvikle nye normer

12 MediedidakSsk model for deltagelse og refleksivitet

13 Deltagelse: Resultater med Twi>er

14 At arbejde med film Twi>er- live- analyse af filmen Kundskabens træ der blev sendt i alt 190 Tweets under filmen Læreren gav analysske spørgsmål og hjælp Sl at forstå filmen Eleverne svarede både læreren og hinanden under filmen og blev et analyserede kolleksv

15

16 Elevinterview Elev 1: Og da vi så film, så sad han så og sslede spørgsmål på Twi>er, som vi skulle svare på. Det synes jeg også var rigsg godt. Forsker: Og hvorfor var det godt? Elev 1: Fordi, så fik man det med, hvis der var noget nødvendigt noget man ikke lige opfangede eller sådan noget. Så fik man det der Elev 2: I stedet for at huske det Sl ejer filmen. Det kan jo være relasvt svært at huske en hel film bagejer. Forsker: Altså, vi opserverede jo også den Sme med filmen, og vi var meget overraskede over hvad skal man sige hvad hedder sådan noget imponerede over flere af jeres evner Sl både at skrive i Twi>er og følge med i filmen. Var det ikke svært? Elev 1: nej, egentlig ikke, man mister bare lige nogle få sekunder, fordi det kører samsdig. Det man misser, det er bare lige, hvordan billedet var. Elevinterview 2 2/ , side 2. Elev: det ville være mere afslappende uden twi>er, men man ville nok ikke få så meget ud af filmen uden man mister lidt, men man lægger mere mærke Sl det Læreren vil have. Elevinterview 1 2/ , side 10.

17 Deltagelse, lærereperspeksv Dansklærer: Har fået bragt nogle elever i spil, som jeg nok ikke ellers ikke ville have kunnet få bragt spil. Forsker: Ja. Hvad er det for nogen elever? Dansklærer: Det er nok primært de sslle typer, tror jeg. Forsker: Og hvordan prøv lige at forklare det. Eller eksemplificer det. Dansklærer: Jamen, altså jeg bruger jo ikke Twi>er hele Sden, altså og når jeg kører tradisonel klasseundervisning, hvad vi kan kalde tradisonel tavleundervisning, så de elever, som måske ikke ville komme med så mange mundtlige indspil dér, de kommer med mange indspil på Twi>er. Der har de i hvert været en forskel.

18 Resultat Ifølge læreren fik flere eleverer fat i personerne og handlingen i filmen Nogle skrev ikke selv, men fik alligevel udby>e af det de andre skrev Alle har noter Sl bagejer Ikke så afslappende filmen

19

20

21 Andre vellykkede eksperimenter med Twi>er Medinddragelse af klassens ressourcer i dansk ssl At anvende tweets som noter i senere opgaveløsning. InformaSonssøgning og kildekrisk. Elevoplæg, NB lærerens placering. Spørg klassen om noget:

22

23 Flere vellykkede eksperimenter Stafe>er i sprogfag Gåder i matemask Eleverne skriver sætninger Sl at eksemplificere tysk grammask, eller typer af ord, fx adjeksver Ud af huset, fx Virksomhedsbesøg Inddragelse af elever der ikke er Slstede At følge folk på Twi>er og Facebook i sprogfag Mediekæder Læreroplæg, I afsætning, har der været held med indpiskere (eleverne har twi>er- roller under læreroplæg)

24 Deltagelse, elevperspeksv Elev: Jeg synes, at det er rart. Det er St, at når spørgsmålene bliver ssllet fra læreren af, så er der rigsg mange, der undgår at komme Sl at sige noget. Det kan du ligesom ikke altså, du kan ikke undgå at komme Sl at svare på et spørgsmål her, for den kører i den rækkefølge den kører i, og så er du ligesom tvunget Sl at skulle svare på det. Elevinterview 3 d. 2/ , side 4. Elev: Jeg har det sådan, at jeg helst vil bruge Twi>er i sproglige fag. For der har vi de generte typer i klassen, som kommer med på den skrijlige del. Så kan læreren sige, nu snakker vi, så er det den mundtlige del. Så går der fem minu>er, så tager vi de skrijlige. Og så får man ligesom også de der generte typer med, så alle er aksve. Elevinterview 1 d. 10/1 2012, side 6.

25 Problemer Den tekniske barriere Lærernes vidensdeling og finden sig Sl re>e i det nye mediemiljø Spørgsmål der lægger op Sl ensartede svar Elevernes evne og/eller mosvason Sl selv at applicere vellykkede eksperimenter når ikke læreren organiserer en Twi>er- aksvitet (samt at handle udfra refleksioner). SkærmakSviteten når læreren taler Brug af indpiskere er svær Lærerens opmærksomhed er begrænset Elevernes deltagelse og ansvarsfølelse ligeså MulSpleksing er også en form for mulstasking

26 Wiki Lagrings- og genfindingsmedie Opsummere, gemme, forædle, begrebsaplare, kondensere, relatere, få overblik, vurdere og repetere. Et fælles noteapparat, hvor vigsg viden gemmes, udbygges diskuteres, repeteres, evalueres, kildekresseres og forædles. Supplerer interaksonsmediet Twi>er

27 h>p://samleviden.wikispaces.com

28 Erfaringer Tungt at løbe i gang Deling af noter à inspirason og læring KildekriSske refleksioner At bruge mediet på dets egne præmisser Overblik og genfinding Feedback (NB, google.doc) HistoriefunkSonen (eksport funksonen) KommunikaSon ud af klassen

29 Resultater med refleksivitet

30 Refleksion og ambivalens MulStasking og mulsplexing OpmærksomhedskonSnuum Lærerne, indtager en ny holdning Eleverne, bliver mere reflekterede Ambivalenserne er reduceret

31 Ansvarsfordeling Det er elevernes ansvar at anvende deres it reflekteret, med ansvar for egen læring i den forstand, at det er deres ansvar, at følge med i fagene. Det er lærernes ansvar at hjælpe eleverne med at reflektere over deres specifikke situason i forhold Sl opmærksomheds- konsnuummet og deres faglige stade, samt at skulle anvende it så godt de nu kan i undervisningen.

32 Problemer og nuancering Ansvarsambivalensen er reduceret, hvilket er godt, men det betyder også en relancering af problemerne på et mere nuanceret plan. Hverken at være ligegyldig eller forbydende, men at inisere refleksion i komplekse sociale situasoner, hvor man som lærer er optaget af sin formidling af stoffet er ikke simpelt. Vi kan sige en del generelt, men myriaderne af specifikke situasoner må afgøres parskulært.

33 Et par konklusioner Når skærmen anvendes i undervisningssden vindes en del opmærksomhed Slbage Sl undervisningen Mange af de vellykkede eksperimenter giver samsdig en bedre læring fordi de nye mediers muligheder inddrages At vinde elevernes Sllid i stedet for at kontrollere bevirker at man kan hjælpe dem med, at reflektere og det giver en mærkbar bedre stemning og overskud, så SME- lærerne vender (ejer eget udsagn) aldrig Slbage Sl det gamle forbudsmønster igen.

34 Slut med år 1 og et lille kig på år 2

35 Model 2: Læringsfællesskab + Læringsnetværk Læringsfællesskab Læringsnetværk sociale medier Sociale medier Grunde Udvidet perspeksv (vs. ekkorum) Faglig kulsvering af åbningen Blive reflekteret om kompleksiteten af sociale medier Hjælpe (især svage) elever med at opbygge læringsnetværk Varighed RelaSon 1: <- informason RelaSon 2: - > formidling RelaSon 3: <- > interakson

36

37 Digital dannelse

38 Aarhus University Oplæg webinar Ny Nordisk Skole Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed Link Sl SME: hbp:// Jesper Tække Associate Professor, PhD Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark h>p://