Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Psykiatrisk Center Sct. Hans Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Niels Aagaard Nielsen Stilling: Udviklingscheff Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Jane Lorentzen Stilling: Klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske, kandidat i generel pædagogik og pædagogisk sociologi. adresse:Jane.lorentzen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Autorisation som sygeplejerske., 1/6 diplom, eller godkendt merit for tilsvarende uddannelse og forskellige kandidatuddannelser. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Her samarbejdes jævnfør beskrivelse i rapport: Rammer og struktur for uddannelsesopgaven i RHP sept og forhåndsaftale mellem DSR og RHP nov Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Som anført i forhåndsaftalen mellem DSR og RHP afsættes i gennemsnit 5-6 timer ugentligt pr. studerende til introduktion, oplæring, vejledning, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet og intern prøve og her ind under samarbejde med den kliniske underviser. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Som anført i forhåndsaftalen mellem DSR og RHP afsættes i gennemsnit 5-6 timer ugentligt pr. studerende til introduktion, oplæring, vejledning, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet og intern prøve og her ind under samarbejde med den kliniske underviser.. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De sygeplejersker der uddelegeres til har forskellige års ansættelse og dermed forskellig erfaring i behandlingspsykiatrien og her indgår kliniske vejledere i afdelingsniveauet til at vurdere hvor der skal suppleres. Fælles for centret er at der er stor opbakning og velvilje i forhold til at medvirke til uddannelse af dygtige og kompetente sygeplejersker. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Med afsæt i rapporten Rammer og struktur for uddannelsesopgaven er der ansat klinisk 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 uddannelsesansvarlig oversygeplejerske med kandidatuddannelse og mange års erfaring fra både psykiatri - og skolepraksis, som refererer til udviklingschef i centerledelse. Hun har det overordnede pædagogske ansvar for grunduddannelsesområdet. Der er derudover ansat tre kliniske vejledere i afdelingsniveau med kandidatuddannelse som refererer til udviklingschefer i afdeling R og afdeling M. På afsnitsniveau er der ansat kliniske vejledere som har minimum sygeplejerskeuddannelse og 1/6 diplom uddannelse. De er ansat i patientplejen i afsnit eller ambulatorier. Hvert afsnit har tilknyttet en klinisk vejleder og refererer til afdelingssygeplejersken. Afsnittets kliniske vejleder har sammen med sin afdelingssygeplejerske og klinisk vejleder i afdelingsniveau ansvar for planlægning og gennemførelse af vejledning og undervisning, samt de obligatoriske studieaktiviteter for de tilknyttede studerende. De kliniske vejledere mødes til b.la. til samarbejde, erfaringsudveksling m. m. i egen afdeling og til temadage på tværs af de to specialer flere gange årligt med henblik på videndeling, opgaveløsning og kvalitetsudvikling af det pædagogiske arbejde. Klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske har et tæt samarbejde med de tre kliniske vejledere i afdelingsniveau, som sammen varetager den overordnede planlægning og udvikling af alle uddannelsesforløb. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Det tværfaglige samarbejde består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og psykologer og et mindre antal fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger og socialrådgivere. Der er et tæt samarbejde med socialforvaltningen, kriminalforsorgen, somatiske afdelinger, praktiserende læger, socialpsykiatri og patient- og pårørende foreninger. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Centret råder over 180 sengepladser til voksne psykiatriske patienter som består af både integrerede, åbne, lukkede afsnit, opsøgende psykoseteams og ambulatorier. Der tages udgangspunkt i patientforløb som knytter sig til patienter på afdeling R og afdeling M: På afdeling R (retspsykiatri) er indlagt patienter med retslige foranstaltninger, herunder dom til anbringelse eller behandling. Patienter er også indlagt til mentalobservation, ligesom nogle er indlagt som surrogatvaretægtsarrestanter og ydermere er der indlagt patienter til psykiatrisk behandling som led i tilsyn ved Kriminalforsorgen. På afdeling M(dobbeltdiagnosebehandling) indlægges patienter med psykisk lidelse og svært behandleligt misbrug. Begge steder giver mulighed for at blive tilknyttet patientforløb som sikrer at læringsudbytterne kan komme i spil. Der findes ligeledes kompetencecentre i begge afdelinger som yder undervisning, supervision og rådgivning til fagpersoner. Kompetencecenter for Retspsykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) På dette center er der oprettet Læringsrum Sct. Hans i 2009 (herefter benævnt læringsrummet) som er 3

4 nedlagte psykiatriske afdelinger der er indrettet med undervisningsrum, autentiske patientstuer og medicinrum til simulation. Dette læringsrum udgør basen for alle uddannelsessøgende. Her foregår alle introduktioner, fælles undervisning, refleksionsgrupper, vejledning til fastlagt studieaktivitet og prøve, ligesom alle prøver foregår her. Også møder mellem klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske og de kliniske vejledere og undervisere finder sted her. Ved hvert uddannelsesforløb er der planlagt udfra den studerendes eventuelle specifikke ønsker om speciale og studieaktivitetsmodellens vejledning til klinisk undervisning. Ligesom der er koordineret med de enkelte afsnit om hvilke læringsudbytter det er muligt at arbejde med som studerende, afhængigt af de forskellige modulbeskrivelsers krav. Der ligger plan for hvert modul på Grunduddannelsens hjemmeside. Der tages afsæt i gradueret selvstændighed afhængigt af hvor langt den studerende er i sin uddannelse. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er gode muligheder for individuel vejledning, refleksion og vejledning i mindre og større grupper af andre studerende i forhold til fastlagt studieaktivitet over et 6 ugers forløb, vejledning til intern prøve og evaluering. Der samarbejdes med respekt for den enkelte studerendes læringsforudsætninger og behov, selvfølgelig under forudsætning af at den studerende udviser ansvar og engagement for eget studieforløb. Det forventes, at den studerende arbejder eksplicit med sin individuelle studieplan og tager ansvar for at de enkelte læringsudbytter opnås. Den studerende kan inden studiestart rette mail - henvendelse til Jane Lorentzen som vil videreformidle i organisationen, vedr. særlige ønsker for studieforløb. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Læringsudbytter udfordres og udvikles på basis af individuelle ønsker, studiesamtaler, faste vejledningsseancer og uddannelsestilbud som løbende er planlagt og aftales igennem hele forløbet.den studerende inddrager portfolio ved løsning af de arbejdsopgaver som tildeles den studerende. Ved samtaler understøttes det at den studerende er aktiv og engageret i eget uddannelsesforløb. Al læring foregår i blandt andet praksisfællesskabet, i relationer med patienter og deres pårørende og de kliniske vejledere og andre ansatte og centrets øvrige samarbejdspartnere. Den studerende støttes og vejledes til brug af varierede læringsmetoder som beskrevet i portfolio. Der er fokus i vejledning på at motivere den studerende til at søge, og inddrage relevant forsknings- og praksis- og udviklingsbaseret viden i både refleksionen og i det daglige arbejde. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende tilbydes ekstern og som intern undervisning i tæt tilknytning til læringsudbytterne.der er fokus på at studerende både skal lære kompleks psykiatrisk sygepleje og lære at være selvstændig psykiatrisk sygeplejerske hvorfor samarbejde omkring de opgaver der er i praksisfællesskabet er vigtigt. Den studerende udvikler den individuelle studieplan i tæt samarbejde med klinisk vejleder med afsæt i fokusområder med relevans for praksis tæt knyttet til læringsudbytterne. De studerende tilbydes temadage med emner af relevans for deres læring af psykiatrisk sygepleje i læringsrummet. Det forventes at den studerende er engageret, tager ansvar for egen læring og samarbejde ved at være forberedt til samtaler og har høj grad af mødestabilitet. Ligeledes er det vigtigt at den studerende er åben overfor nye mennesker og vil udvikle egne personlige og faglige kompetencer. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Centret har fokus på patientinddragelse, pårørendesamarbejde, kognitiv terapi, recovery, empowerment og i særlig grad nedbringelse af tvang. Der foregår kontinuerligt spændende udviklingsprojekter på centret spørg i dit afsnit. Aktuelt har en sygeplejerske netop har afsluttet sit Phd. forløb i sygepleje og en anden sygeplejerske er ved afslutning af et Ph.D forløb der også vedrører psykiatrisk sygepleje. Centret har også Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri ved Professor Thomas Werge som har opnået markante forskningsresultater internationalt. Der forskes ydermere i effekten af kognitiv terapi. Og ellers er der altid forskellige udviklingsforløb i gang i de enkelte afdelinger. Der anvendes forskellige studiemetoder som dokumenteres i portfolio, ligesom der introduceres til dette ved fastlagt studieaktivitet og intern prøve. 4

5 GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Den studerende har mulighed for at indgå selvstændigt i arbejdet med komplekse psykiatriske sygepleje og behandlingsforløb i samarbejde med klinisk vejleder og andre kompetente sygeplejersker der er mulighed for at reflektere over komplekse kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, forskellig oplevelse af sygdom, samt fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for det enkelte menneskes liv altid med fokus på den voksne patients situation og dennes pårørende og netværk. Samarbejdet med pårørende vægtes højt i forhold til at skabe det bedste behandlingsmiljø for patienterne. Derudover har den studerende mulighed for selvstændigt at definere, reflektere over og italesætte evt. etiske og juridiske problemstillingers konsekvenser for det enkelte menneske, de pårørende og samfundet generelt, samt egne og andres sygeplejeinterventioner i relation hertil. Den studerende får mulighed for, i progression til selvstændigt og under vejledning, at kunne arbejde med dataindsamling, analyse, vurdering, diagnosticering af sygeplejediagnoser, samt planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje til voksne patienter med psykisk sygdom. I forløbet vil den studerende få kompetencer til at argumentere for komplekse problemstillinger i sygeplejen og dokumentation af sygeplejeforløb. Den studerende tilknyttes komplekse patientforløb og vejledes i forhold til aktuelle komplekse kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, i den forbindelse lægges der vægt på at rette opmærksomhed på patientens og de pårørendes perspektiv og at der medtænkes forskellige tilgange og metoder. Modul 11 studerende i Region Hovedstadens Psykiatri tilbydes alle 2 temadage i henholdsvis sygepleje til patienter med komplekse kliniske problemstillinger og sygeplejerskens opgaver og kompetencer i forbindelse med akutte og kritiske patientforløb bl.a ved intravenøs-, intramuskulær- og subkutan medicinsk behandling. Den studerendes deltagelse i praksisfællesskabet med fokus på etablering af bæredygtig kontakt til patienten, prioriteres som det vigtigste for læring af kliniske kompetencer det er her adgangen til læring overvejende ligger. Den studerende indgår sammen med klinisk vejleder, i de daglige sygeplejeopgaver i tæt samarbejde med andre faggrupper og derved gives der mulighed for at have fokus på det tværfaglige samarbejde, der er omkring hver enkelt patient. Den studerende har også mulighed for at deltage i faglige fora som tværfaglige behandlingskonferencer, sygeplejefaglige møder, tværfaglig undervisning og rapportsituationer. Denne lille gruppe af modul 11 studerende mødes jævnligt til refleksion og undervisning ved både indledende introduktion, med andre studerende i Læringsrummet sammen med klinisk vejleder i afdelingsniveau og kliniske vejledere fra de enkelte afsnit. I de forskellige fora er der fokus på både de kliniske, de teoretiske, og de affektive aspekter. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende vejledes og oparbejder færdigheder og kompetencer til selvstændigt at håndtere medicineringsprocessen. I forhold til det vejledes den studerende specifikt i forhold til ansvarsområde, problemstillinger og sygepleje omkring medicin administration til udvalgte patientgrupper. Den studerende vil ligeledes arbejde med hvordan patienter motiveres for medicinsk behandling og hvornår tvangsbehandling iværksættes og de deraf afledte konsekvenser for patienten. Der er mulighed for at arbejde med juridiske rammer, faglige og organisatoriske retningslinjer, sundhedspædagogiske aspekter af sygeplejen i medicineringsprocessen, patientsikkerhed, arbejdsmiljø og administrationsformer med udgangspunkt i det enkelte afsnits rammer og muligheder. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Den studerende vil have mulighed for at arbejde med medicinske problemstillinger der knytter sig ex. til diabetes, metabolsk syndrom, antipsykotisk-, antidepressiv-, methylphenidat - behandling og 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 5

6 livstilssygdomme i forbindelse med KRAM faktorer. Der er ikke mulighed for at arbejde med kirurgisk sygepleje Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Der pågår løbende interne evalueringer, ligesom centret følger UDEVA evaluering. Der arbejdes aktivt med evaluering igennem hele uddannelsesforløbet, b.la. i form af dialog hvor de studerende drøfter forskellige standpunkter og opfordres til at tage øget ansvar ved at komme med forslag til konstruktiv undervisning og vejledning. De studerendes evalueringer, fra både regionalt og lokalt niveau inddrages kontinuerligt i kvalitetsudvikling af de forskellige læringsmiljøer på Psykiatrisk Center Sct. Hans, både på afdelings- og afsnitsniveau i tæt samarbejde med afdelings og afsnitsledelser. De kliniske vejledere og klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske arbejder videre med evalueringer i de fora hvor de mødes jævnligt Udarbejdet af Dato:2015 Navn (e): Jane Lorentzen Titel (er): Klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske. adresse (r): Jane.lorentzen@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6