Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage"

Transkript

1 Sag: FUV0024 Version nr.: 0 Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Dato: 12. juni 2013 Af Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved AgroTech, Anders B. Vestergaard, Brandteknisk Rådgiver ved DBI. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: , Fax:

2 Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Sag: FUV0024 Revision nr.: 0 Udarbejdet: Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved AgroTech, Anders B. Vestergaard, Brandteknisk Rådgiver ved DBI Nærværende rapport er udarbejdet som resultat af et samarbejde mellem virksomheden Carlo F. Christensen A/S og GTS institutterne ArgoTech og DBI. Samarbejdet er sket inden for rammerne af en videnkupon, finansieret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser. Virksomheden Carlo F. Christensen A/S har ikke haft indflydelse på rapportens konklusioner og anbefalinger. Side: 2 af16

3 Nye byggemetoder i stråtage har reduceret risikoen for brand og brandspredning betydeligt, så sikkerhedsniveauet ved nye stråtage i praksis ikke er væsentligt anderledes end mere moderne tagdækninger. Konsekvensen af en brand i et moderne brandsikrede stråtage med moderne byggemetoder er væsentlig reduceret, det har i dag ændret billedet af stråtaget som en brandfælde. Ændringer i Bygningsreglementet og fornuftige dispensationer betyder da også en mulighed for at bygge moderne huse med stråtag. Men endnu er der restriktioner i bygningsreglementet, primært mht. afstandskrav som følge af risiko for brand, som bl.a. forhindrer stråtage i tæt boligbyggeri. Her skal gøres status over hvor langt man er mht. dokumentation af risikoen for brand, og også skue lidt til vore nabolande, som har oplevet en stigende efterspørgsel på stråtage. Forsikringsselskabet TopDanmark har en stor markedsandel blandt kunder med stråtag. Selskabet har gennemført en undersøgelse af brandskader gennem 10 år, og den viser, at skadefrekvensen stort set er den samme for stråtækte ejendomme som for ejendomme med fast tag. Når der vel at mærke er brandsikret. Så risikoen for brand i den brandsikrede bygning er altså ikke større, hvis der er stråtag på. Historie Vores smukke ældre huse med stråtage står for mange som indbegrebet af den danske kulturarv, og byggeri med stråtage har også været altdominerende i mere end 1000 år, faktisk i hele Nordsøregionen med Danmark, Holland, Tyskland og England. Der har været gode levesteder for tagrør langs kysterne og i søer, og tagrør har udgjort stråmaterialet sammen med kornhalm fra rug og hvede, tang m.fl. Stråtaget repræsenterer en væsentlig del af tidligere tiders byggeskik og håndværkstraditioner. Men i de seneste 150 år er stråtagene blevet væsentlig reduceret, og udgør i dag kun ca. 1 procent af bygningerne i Danmark, hovedsagelig i meget gamle huse, fredede bygninger samt liebhaverejendomme. Dermed er der risiko for, at den danske tækkebranche i løbet af få årtier vil uddø, og en bæredygtig, CO 2 -neutral byggetradition baseret på naturmaterialer i fare for at forsvinde. En meget væsentlig udfordring for tækkebranchen er de traditionelle brandregler, som tilsiger et betydeligt større afstandskrav til bygninger med stråtage end med tage af tegl, eternit og stålplader m.v. Industriprodukter, som i fremstillings- og bortskaffelses-processen rummer langt større miljøproblemer og ressourceforbrug end stråtagene, som er lavet af organiske naturmaterialer. Gennem de seneste 30 år er der indført flere nye metoder, når man bygger huse med stråtage, og det er på tide at gøre op med gamle myter, at et stråtag betyder en betydelig større risiko for brand og brandspredning end traditionelle huse med tag af eternit, tegl eller lignende tagbelægning. Tækkebranchen i Danmark har selv været i front mht. at udvikle nye metoder, hvorfor risikoen har ændret sig. Brandsikring af stråtage Som udgangspunkt er stråtage letantændelige, og en stråtagsbrand kan udvikle sig med voldsom hast. Det betyder som regel totalskade på bygningen. Denne risiko har man måtte leve med i århundreder, hvor en stråtagsbrand i tæt bebyggelse, købstad eller landsby, kunne have katastrofale følger. Stråtage blev derfor også forbudt i købstæderne omkring år For at hindre antændelse og mindske en spredning af en evt. brand til andre huse, er der knyttet visse krav til stråtage. Da man indførte byggeregler og begyndte at regulere hvilke tagdækningsmaterialer der måtte anvendes, håndterede man problemstillingen med stråtagenes ringe brandtekniske egenskaber ved at stille krav til afstanden mellem bygninger med tagdækninger, der ikke havde hårdt tag. Ved hårdt tag forstod man i praksis tage dækket af tegl. I dag defineres et hårdt tag som en tagdækning klasse B ROOF (t2) [Klasse T tagdækning], og kan i princippet omfatte alle typer af tagdækning. Det kræver dog, at tagdækningen enten er udført af ubrændbare materialer eller at tagdækningen kan bestå en standardiseret brandtest. Før i tiden kendte man ikke til metoder der kunne forbedre stråtages brandtekniske egenskaber. Side: 3 af16

4 Det var først midt i sidste år hundrede, at disse metoder blev udviklet. I de skiftende bygningsreglementer har man holdt fast i det oprindelige udgangspunkt: At håndtere brandsikkerheden ved at kræve en forholdsvis stor sikkerhedsafstand mellem bygninger med stråtage. De udviklede metoder til at forbedre stråtagenes brandtekniske egenskaber har ikke vundet indpas som nedskrevet metode til at nedsætte afstandskravene i bygningsreglementerne, men erfaringerne fra forsøg med brandsikrede stråtage har dannet grundlag for, at byggemyndighederne lokalt har dispenseret for bygningsreglementernes afstandskrav. Brandsikring af stråtage bygningsreglementet brandkrav I Bygningsreglement 1995 tillæg 8 blev der indført de såkaldte funktionsbaserede brandkrav, til erstatning for de præskriptive brandkrav, der ellers har været kendetegnende for de tidligere bygningsreglementers brandkrav. Denne metode er videreført i gældende Bygningsreglement Et brandkrav der er formuleret funktionsbaseret, kan være: Brandspredning til bygninger på anden grund Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. De tidligere bygningsreglementers præskriptive brandkrav er flyttet over i en vejledning, udgivet af Energistyrelsen, med eksempler på hvorledes bygningsreglements funktionsbaserede brandkrav kan imødekommes. Eksemplerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, er formuleret som følgende: Tagdækning af strå (stråtag) opfylder ikke kravene til tagdækning klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning]. Stråtage eller andre tagdækninger, som ikke er tagdækning klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning], kan dog anvendes, hvis enfamiliehuset mv. overholder nedenstående afstande. På fritliggende enfamiliehuse kan der anvendes stråtag, selv om der ikke er en bygningsdel klasse EI 30 [BDbygningsdel 30] umiddelbart under stråtaget. Det vil sige at selve stråtaget er brandsikret. Afstand mellem bygning med tagdækning klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning] og bygning med tagdækning, der ikke er en tagdækning klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning], bør mindst være 12,5 meter. Energistyrelsens samling af eksempler til hvorledes bygningsreglementets funktionsbaserede brandkrav kan imødekommes (Eksempelsamling om brandsikring af byggeri), er alene eksempler på, hvorledes kravene kan imødekommes. Eksemplerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri hindre ikke, at der kan benyttes andre metoder til at imødekomme de funktionsbaserede brandkrav. Hvis der skal anvendes andre brandsikringsmetoder end de eksempler der er beskrevet i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, skal bygherre eller dennes rådgiver dokumentere over for den lokale byggemyndighed, at den valgte metode imødekommer et brandsikkerhedsniveau der modsvarer eksemplet i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Side: 4 af16

5 Figur 01 Traditionelt set er risikoen ved anvendelsen af stråtage imødekommet ved at stille krav til en sikkerhedsafstand mellem bygninger med stråtage og bygninger med hårdt tag. I praksis formuleres afstandskravet som en minimums sikkerhedsafstand på 10 meter, målt fra den stråtækte bygning til naboskel. Således kan en bygning med et stråtag, som har en afstand på 10 meter til skel, sidestilles med en bygning opført med hårdt tag. Afstanden mellem enfamiliehuse på samme grund, hvis et eller flere af bygningerne har tagdækning, som ikke er tagdækning klasse B ROOF (t2) [klasse T tagdækning]. Fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (http://www.bygningsreglementet.dk/file/218960/exsamling_brand_vtre.pdf) Ved at kræve en sikkerhedsafstand mellem bygninger med stråtage, og mellem bygninger med stråtag og bygninger med hårdt tag, nedsættes risikoen for, at en brand kan sprede sig fra det brændende stråtag til nabobygningen. Det samme gør sig gældende for risikoen for brandspredning den anden vej, fra en brand i nabobygningen til et stråtag. Udover krav til sikkerhedsafstand mellem bygninger, stilles der også krav til en brandmæssig adskillelse mellem boligen og stråtaget, dette for at forsinke eller hindre brandspredning fra en brand i boligen til stråtaget ved gennembrænding af loftet/tagkonstruktionen. Side: 5 af16

6 Brandsikring af stråtage forbedring af stråtages brandtekniske egenskaber Allerede i midten af 1950érne begyndte man i Danmark at udvikle metoder til at ændre stråtages brandtekniske egenskaber. Der blev foretaget en række forsøg, hvor hele bygninger med stråtage blev nedbrændt. I forbindelse med en planlagt nedrivning af bygningen, fik man lov til først at brandbeskytte stråtaget på forskellig vis, for efterfølgende at antændte stråtaget. Effekten af stråtagenes brandbeskyttelse blev bedømt, ved at sammenligne brandbeskyttede dele af taget med ikke brandbeskyttede dele af taget. I forbindelse med forsøgene viste det sig muligt at ændre den måde et stråtag brænder på. Fra gammel tid har man haft den tilgang, at en brand i et stråtag spredte sig meget voldsomt. Stråtagene var typisk oplagt direkte oven på et tagrum, der enten var uudnyttet eller udnyttet til halmloft eller lignede. Da stråene i et stråtag er bundet i neg, der dengang var syet til tagkonstruktionens lægter med snor, kunne en brand let udvikle sig voldsomt, da branden kunne få sin næring fra oversiden og fra undersiden. Desuden spredte branden sig også hurtigt til det underliggende loftrum. Erfaringen var, at når der gik ild i et sådant traditionelt stråtækt hus med åbent loftsrum, gik der oftest kun kort tid før ilden bredte sig til tagets inderside. Herefter varede det kun et par minutter før hele tagets inderside var i flammer. Temperaturen steg til ca grader og ilden fik fat i hele stråtagets masse. Hurtigt var fastgørelsesmaterialerne brændt over og de kraftige luftstrømme omkring brandstedet kunne løfte hele stykker af stråmateriale og bære det langt gennem luften. Nedfaldende brændende strå var ofte årsag til antændelse og bevirkede ofte at hele landsbyer nedbrændte. Herfra kommer udtrykket flyvebrand. Samtidig skete det ofte at taget, der ikke længere var fastholdt til tagkonstruktionen, skred ned og lagde sig som en brændende vold langs husmuren og herved forhindrede flugt fra den brændende bygning. Udviklingen på følgende områder har betydet en kraftig forbedring i hvorledes et moderne udført stråtag kan forventes at opføre sig, hvis det bliver antændt: 1. Brandsikring af stråtaget ved at ændre stråtagets brandtekniske egenskaber 2. Fastgørelse af stråtaget til selve tagkonstruktionen Brandsikring af stråtaget ved at ændre stråtagets brandtekniske egenskaber I 1950erne begyndte man at undersøge hvorledes stråtages brandtekniske egenskaber kunne forbedres, således at stråtagene ikke længere ville udgøre samme brandfare. Den gang som nu, blev der arbejdet med fra 2 væsentligt forskellige principper: 1. Ændre stråets reaktion på brand egenskaber, ved at imprægnere stråene med en imprægneringsvæske, der gør det sværere at antænde stråene 2. Acceptere at stråtage er lettere antændeligt end et hårdt tag, men så sikre, at hvis stråtaget bliver antændt, så vil det ikke resultere i en stor voldsom brand. Brandimprægnering af stråtage kan have mange fordele, da et nyt brandimprægneret stråtag kan opnå at leve op til de brandkrav der stilles til et hårdt tag. Der er dog ikke mange erfaringer der viser, hvorledes et brandimprægneret tag over tid vil bevare sine brandtekniske egenskaber eller om imprægneringen har indflydelse på stråenes egenskaber i øvrigt (levetid, råd). Arbejdet med at udvikle metoder til at ændre hvorledes et stråtag brænder på, resulterede i den erkendelse, at hvis iltens adgang til undersiden af stråtaget reduceres, da kan den voldsomme brandudvikling undgås. Ved en lang række forsøg, hvor brandsikrede stråtage blevet antændt sås det, at når det lykkedes at få antændt stråene, vil branden ikke bluse op og brænde med klare flammer, der vil sprede sig hen over tagfladen som det var kendt fra ikke brandsikrede stråtage. Side: 6 af16

7 Ved forsøgene, hvor stråtagene blev antændt ved brændende halmtotter i tagudhænget, sås en relativ hurtig brandudbredelse, med moderate flammer i de yderste udstikkende stråender. Denne brand gik hurtigt over i en egentlig glødebrand i det underliggende lag af strå. Fra starten blev der udviklet flere forskellige metoder til at reducere iltens adgang til undersiden af stråtaget. En enkelt metode gik ud på at anvende en sprayisolering på undersiden at stråene, mens de fleste andre metoder tog udgangspunkt i at indbygge isoleringsmaterialer i tagkonstruktions lægteplan. Isoleringen skulle så virke som bremse, for den ilt som det antændte stråtag ville suge ind i det ventilerede hulrum mellem lægter og stråtag ved stråtagets kanter, som eksempelvis ved tagfoden. De forskellige metoder der tog udgangspunkt i ideen om at indbygge mineraluld mellem lægterne er i princippet ens, men anvender forskellige metoder til at fastholde isoleringen. Nogle metoder anvendte forskellige typer af plane plader, der blev monteret mellem spærene, mens en anden metode anvendte trådnet til fastholdelse af mineralulden. Flere af de løsninger der blev udviklet i perioden fra 1950erne frem til slutningen af 1980erne, er samlet i Brandteknisk Information 29, Brandsikring af stråtage. Seneste udgave er fra 1996 og indeholder, udover de nævnte metoder til brandsikring af stråtage, også en række forhold der er fælles for metoderne som fx sammenbygninger ved stråtaget og bygningens ydervæg. Det skal bemærkes, at den brandsikring der er beskrevet som ændring af stråtagets brandtekniske egenskaber, og brandsikringsmetoderne beskrevet i Brandteknisk Information 29, ikke træder i stedet for den 30 minutters brandbeskyttelse der skal indbygges mellem beboelsesrum og stråtaget. Efter udgivelsen af seneste udgave af Brandteknisk Information 29 er der udviklet en ny metode til brandsikring af stråtage. En metode, hvis evne til at ændre stråtagets brandtekniske egenskaber er undersøgt efter samme retningslinjer som de metoder der er beskrevet i Brandteknisk Information 29. Men da metoden er udviklet efter informationens udgivelse, er metoden ikke beskrevet heri. Denne nyere metode, betegnet Sepatec brandisolering, anvender samme udgangspunkt som de metoder der allerede er beskrevet i Brandteknisk Information 29, nemlig at reducere iltens adgang til stråtagets underside for på den måde, at ændre de brandmæssige egenskaber. Side: 7 af16

8 Denne nyere metode ligner på mange måder de allerede kendte metoder, da metoden foreskriver at der langs alle tagets frie sider etableres en randzone med en udstrækning på 1 meter, målt fra tagfladens yderste kant. I denne randzone skal der udlægges stenuldsisolering i tagets lægteplan, fungerende som bremse for iltens adgang til stråtagets underside. Hvor Sepatec brandisolering adskiller sig fra de øvrige metoder ved ikke at dikteres mineraluld indbygget i tagets lægteplan uden for randzonen. Ved denne metode anvendes der en glasfiberdug, monteret direkte oven på tagkonstruktionens lægter, mellem lægter og stråtaget. Foto 02 Foto 02 viser en bygning der er tækket med stråtag. Til brandsikringen af stråtaget er anvendt Sepatec brandisolering, hvilket ses ved at der mellem stråtaget og lægterne er indbygget en glasfiberdug. Foto: DBI. Effektiviteten af metoden med brandsikring af stråtage, under anvendelse af glasfiberdug, er verificeret efter samme principper som de tidligere beskrevne metoder. Validering af brandsikringsmetoder i stråtage De metoder til at ændre stråtages brandtekniske egenskaber, der er medtaget i den seneste udgave af Brandteknisk Information 29, er alle valideret ud sammenlignede brandforsøg. De sammenlignende brandforsøg tog udgangspunkt i en serie af forsøg, hvor 2 veldefinerede tagflader blev antændt. Efter antændelsen af tagfladerne, blev metodernes brandbeskyttelses evne evalueret visuelt. Da leverandøren af Sepatec brandisolering ønskede at få deres system accepteret på lige fod med de metoder, der er beskrevet i seneste udgave af Brandteknisk Information 29, var det naturligt at foretage tilsvarende sammenlignende brandforsøg. Side: 8 af16

9 Foto 03 Foto 03 viser en fotoserie fra afbrændingen af et stråtag, brandbeskyttet med produktet af Sepatec brandisolering. Metoden med at brandsikre stråtage under anvendelse af produktet Sepatec brandisolering, blev vurderet at modsvare de egenskaber der er beskrevet for metoderne i Brandteknisk Information 29. Metoden er derfor ligeværdig med de metoder, der allerede er beskrevet i Brandteknisk Information 29. Fastgørelse af stråtaget til selve tagkonstruktionen En anden væsentlig ændring i tækkemetode, nemlig nye fastgørelsesmetoder for stråtag, har haft stor betydning mht. at mindske risikoen for flyvebrand, som tidligere udgjorde en stor risiko ved brand i ældre stråtage. Det har altid været en kamp at få fastgjort stråtag så godt til den underliggende tagkonstruktion, at taget blev liggende når storme trængte ind over landet. Faktisk er det først i løbet af de sidste 30 år, at tækkemændene har fundet de rigtige metoder og materialer til fastgørelsen, så den ikke længere er en afgørende faktor for et stråtags levetid. Dette er et velkendt faktum indenfor tækkefaget. Mindre kendt er det, at de ændrede fastgørelsesmetoder har haft betydning for forløbet i en stråtagsbrand. Fra den tidligste tækning og helt op i det tyvende århundrede har man kun haft fastgørelsesmaterialer af organisk materiale. Oprindeligt har man lagt tynde kæppe af hassel eller pil hen over hvert lag strå. Kæppene blev så bundet fast ned mod de underliggende lægter eller rafter med snor af halm. På et tidspunkt er man begyndt at sy stråtag fast med halmsnor i Jylland og på den vestlige del af Fyn. Da det blev muligt at anskaffe kokossnor blev det almindeligt anvendt i stedet for snorene af halm. I løbet af det 20. århundrede blev det almindeligt at fastgøre med metaltråd over hele taget. Dog ikke i Vestjylland, hvor salt i luften kunne tære en metaltråd væk i løbet af ganske få år. Siden 1976 blev galvaniseret metaltråd stadig det almindelige fastgørelsesmateriale over det meste af landet, men man anvendte endnu kokossnoren i Vestjylland. Årsagen hertil var, at når et stråtag skulle udskiftes i Vestjylland var metaltråden for længst tæret væk. Derfor var et dårligt fastgørelsesmateriale stadig ofte den begrænsende faktor for stråtagets levetid og flyvebrand var stadig forekommende, når en stråtagsbrand brød ud. Side: 9 af16

10 I løbet af 1980-erne blev det almindeligt at fastgøre stråtag med en rustfri tråd. Med mere end 30 års erfaring fra Tækkebranchen kan det nu konstateres, at denne tråd altid holder længere end stråtaget, med mindre den er udsat for ekstrem saltbelastning. De seneste 20 år er det blevet almindeligt at stråtag fastgøres med tækkeskruer baseret på denne tråd samt en overliggende tyk metaltråd. Fastgørelsesmaterialet er nu ikke længere begrænsende faktor for levetiden, og antallet af stormskader efter selv stærke storme er kraftigt reduceret. Men derudover har den effektive fastgørelse af stråtaget forhindret flyvebrand fra et brændende stråtag, da fastgørelsesmaterialerne ikke ødelægges under branden. Kun ved vindstød ser man gløder, som føres et stykke op i luften for derefter at slukkes. Stråene bliver liggende under hele brandforløbet fastgjort mellem metalstængerne, og det er i sig selv med til en reduktion i brandhastigheden. Ilttilførslen begrænses simpelthen. Foto 04 Bundter af tækkeskruer af rustfri stål tv. Den rustfrie tråd skrues fast i lægten, hvorefter den strammes og bindes om stangjern, th, som er den moderne afløser for tækkekæppe. Foto: Carlo Christensen Side: 10 af16

11 Eksempel på stråtag i moderne byggeri I Danmark er der gennem årene blevet givet mange dispensationer fra de generelle afstandskrav vedr. stråtækte bygninger. Normalt er dispensationen blevet givet med den forudsætning, at der etableres en brandsikring af stråtaget efter en af de metoder der er beskrevet i Brandteknisk Information 29, eller en tilavarende metode som Sepatec brandisolering. Som noget nyt er det endvidere nu anvist i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri at opføre rækkehuse med stråtage, som det f.eks. er set ved et større feriehusbyggeri på Rømø, hvor m 2 stråtag blev brandsikret med Sepatec brandsikring. Foto 05. Feriehus-byggeri som rækkehuse, på Rømø. Foto: Jørgen Kaarup. Erfaringer fra udlandet Holland I det hollandske bygningsreglement findes også krav vedrørende byggeri med stråtage. Bl.a. at sikker afstand for stråtækte bygninger er 15 meter til skel. I Holland kan de lokale myndigheder ligesom herhjemme dispensere fra de generelle krav, hvis specielle forhold er gældende. For 20 år siden udbredtes en ny måde at lave stråtage sig på i Holland. I dag bygger den på tækkeskruerne og kaldes faktisk skruetage. Metoden blev dog opfundet før tækkeskruen kom, da de første af slagsen blev sømmet fast. Princippet er, at når spærene er rejst udlægges der over hele tagfladen en plade, som normalt er en sandwichplade. På indersiden består den af en loftsplade, som udgør skråvæg i husets loftsrum, som i midten indeholder et så minimalt træskelet som muligt med isoleringsmateriale imellem. Og som på ydersiden udgøres af en mm tyk spånplade eller krydsfindersplade, hvorpå stråtaget fæstnes. Dette blev muligt, fordi det med de ny fastgørelsesmetoder ikke længere var nødvendigt at føre en tråd bag om lægterne. En ekstra bonus ved den ny teknik er, at brandforløbet i et sådant stråtag er radikalt forskellig fra en traditionel stråtagsbrand, idet der jo er tale om et lukket system. Det gør det umuligt for stråtaget at brænde på bagsiden, således at brandforløbet er helt identisk med de forløb vi kender fra de danske brandforsøg med brandsikringsmetoder anbefalet af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Side: 11 af16

12 Den hollandske tækkeorganisation hjalp lokale tækkefirmaer op gennem 1990-erne med at lave brandforsøg, som overbeviste stedlige brandmyndigheder i det forsvarlige i at give dispensationer fra de gældende generelle afstandskrav. Tilfældet Holland blev derfor den succeshistorie, som tækkemændene i Danmark med misundelse har kigget på. Siden 1990-erne har tækkefaget fordoblet sin produktion i Holland. Der kom gang i en masse nybyggeri i villaområderne og i sommerhusområderne. Desuden blev det pludselig meget populært at bygge store ferieparker med rækkehuse, sammenbyggede huse eller tæt stående enkelthuse. Der er i Holland ikke foretaget afbrændingsforsøg, hvor man grundigt har dokumenteret strålingsintensitet i en stråtagsbrands forskellige faser. Dispensationerne er givet på de visuelle indtryk brandmyndighederne fik under omtalte prøvebrande. I Holland har man konstateret de samme problemer med for tidlig nedbrydning af stråtage som også er set i Danmark før Sepatec kom frem, nemlig især pga. for dårlig ventilering ved isolering med gipsplader og mineraluld. Derfor har tækkebranchen i Holland i de senere år vist stor interesse for Sepatec brandisolering. Det første hus blev brandsikret med Sepatec i slutningen af 2011 i samarbejde med Vakederatie Rietdekkers, den hollandske tækkeorganisation og tækkefirmaet Carlo Christensen, Glesborg. Tyskland Generelle krav til afstande mellem bygninger: 24 meter mellem to stråtækte bygninger. 15 meter mellem en stråtækt bygning og en bygning med ikke brændbart tagmateriale. Når bygningerne er max. to etager gælder dog hhv. 12 meter og 9 meter hvilket modsvarer de danske krav på hhv. 20 m og 12.5 m. Dvs. afstandskravene er en del lempeligere i Tyskland end herhjemme. I Tyskland har tankegangen i brandsikring været lidt anderledes. Man har først og fremmest koncentreret sig om, at beboere kunne nå at komme ud af bygningen uden at komme til skade. Mindre har man koncentreret sig om, at strålingsintensiteten fra en stråtagsbrand blev nedsat. Dette er blevet forstærket af, at tyskerne har haft endnu større problemer med nedsat levetid for stråtage end herhjemme og i Holland. Det har medført indførelse af krav om, at der skal være en luftspalte på min. 6 cm mellem varmeisolering og stråtagets bagside samt indsættelse af ventilationsriste i tagskæg og ventilationsskorstene i rygning alt sammen for at øge ventilationen i stråtaget. Hermed vil en stråtagsbrand uvægerligt i løbet af en vis tid trænge ind og forårsage brand i stråtagets inderside en brand, som det er næsten umuligt at slukke før hele stråtaget er bortbrændt. Temperaturerne, der opstår i dette hulrum under branden er så høje, at der er stor sandsynlighed for, at ilden på et tidspunkt breder sig til husets indre uden at det kan forhindres. Derfor begyndte man i Danmark allerede i 2006 at overbevise tyske tækkemænd og tyske bygningsmyndigheder om, at Sepatec systemet kunne anvendes med fordel. Brandforløbet ville blive mindre intenst, hvis man kunne forhindre branden til i tagets underside, og skader på huset ville kunne nedsættes, ligesom faren for antændelse af nærtstående bygninger ville mindskes. I Tyskland er man nu så vidt, at der allerede ved uddannelse af tækkemænd instrueres i oplægning af Sepatec og hvorledes der kan opnås dispensationer, hvilket er lykkedes i flere tilfælde, med anvendelse af Sepatec. Det forventes derfor at reglerne i Tyskland på sigt vil kunne justeres mht. brandsikringskravene. Konklusion mht. risiko for brand i stråtage Mange brandforsøg har vist, at konsekvensen af en brand i et moderne stråtag ikke er stor, når stråtaget er fasthold med bindetråd af metal og brandsikret efter en anerkendt metode, set i forhold til konsekvensen af en brand i et gammeldags stråtag. Ved en brand der omfatter et moderne stråtag vil branden i stråtaget forløbe relativt langsomt, desuden undgås tidligere tiders store problem flyveild. Befæstelsen sikrer, at de brændende strå bliver på tagfladen. Side: 12 af16

13 Bygningsreglementets funktionsbaserede brandkrav hindrer ikke anvendelsen af stråtage på bygninger tætter på skel end de traditionelle 10 meter. De funktionsbaserede brandkrav ligger op til, at alle former for tagdækninger kan anvendes, så længe bygningen med stråtaget er placeret i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. Selv om det ikke specifikt er nævnt, så er funktionskravet gældende for brandspredning i begge retninger. Hvis afstanden til en bygning på nabogrund er kendt, så skal bygningen med stråtaget placeres i en sådan afstand til denne nabobygning, at en brand i nabobygningen ikke kan sprede sig til bygningen med stråtag. I Eksempelsamling om brandsikring af byggeri er angivet eksempler på, hvilken afstand en bygning med stråtag skal placeres i forhold til naboskel, for at bygningsreglementets funktionsbaserede brandkrav kan anses som imødekommet. Det er disse afstandskrav der oftest anvendes i forbindelse med en byggesagsbehandling af, hvor på en grund en given bygning med stråtag må/kan placeres. Afstandskravene i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri tager ikke hensyn til om bygningens stråtag er brandsikret efter en anerkendt metode eller ej. I forhold til kravene i Eksempelsamling om brandsikring kunne stråtaget være oplagt på gammeldags maner, syet til tagkonstruktionen med brandbar snor. Status for brandsikring af stråtage i dag: Gennem årene er der indsamlet mange positive erfaringer med brandsikrede stråtage. Erfaringerne viser, at hvis et stråtag begynder at brænde, da vil branden i stråtaget ikke udvikle sig kraftigt. En brand i et moderne tækket og brandsikret stråtag medfører ikke risiko for flyveild, og dermed er risikoen for brandspredning til eventuelle andre bygninger reduceret kraftigt. Selve antændelsen af stråtaget fra brændende materiale der lander på taget, det være sig flyveild fra en brændende nabobygning eller fra en nytårsraket der lander på taget, ændres ikke, uanset om stråtaget er brandsikret eller ej. Men hvis flyveild eller nytårsraketten antænder stråtaget, da er konsekvensen erfaringsmæssigt ikke voldsom stor. Erfaringer viser, at hvis uheldet er ude, så vil branden i et brandsikret stråtag udvikle sig meget langsomt på stråtagets overflade og ikke brænde ind gennem stråtaget til den underliggende tagkonstruktion. De afstandskrav der er beskrevet i bygningsreglementet og i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, tager ikke hensyn til om stråtaget er brandsikret eller ej. Fremtiden for brandsikring af stråtage Da Tækkebranchen gennem mange år har indsamlet positive erfaringer med brandsikrede stråtage, har de et stort ønske om, at der i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri bliver indarbejdet en mulighed for at reducere sikkerhedsafstanden fra en bygning med stråtag til skel, hvis stråtaget er brandsikret efter en anerkendt metode. Arbejdet med at bestemme en ny sikkerhedsafstand fra en bygning med stråtag til skel, bør tage udgangspunkt i følgende: Det bør tages i betragtning, om en lempelse af sikkerhedsafstanden (afstandskravene) betyder en væsentlig forøget risiko for antændelse fra brændende nabobygning. Nedsættelsen af sikkerhedsafstanden (afstandskravet) skal gøres afhængig af, om stråtaget er brandsikret eller ej. Energistyrelsen og tækkebranchen bør i samarbejde udarbejde en byggeteknisk vejledning der præcisere forhold vedrørende brandsikring af stråtag, forud for en eventuel nedsættelse af det generelle afstandskrav. Side: 13 af16

14 Et moderne stråtag til fremtidens byggeri. Foto: Jørgen Kaarup Side: 14 af16

15 I Holland bygges der fortsat i vid udstrækning boliger med meget lille indbyrdes afstand, selv om de har stråtag. Foto: Henk Horlings. Side: 15 af16

16 Kilder og henvisninger: Foreningen Straatag Dansk Tækkemandslaug Jysk Tækkemandslaug Topdanmark: Brandsikring af stråtage Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, Energistyrelsen Side: 16 af16

Brandsikring af stråtage

Brandsikring af stråtage 29-05-2013 Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Af Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved AgroTech, Anders B. Vestergaard, Brandteknisk Rådgiver ved DBI. Nye byggemetoder

Læs mere

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag Samlende notat til Energistyrelsen. Afstandskrav. Straatagets Kontor. 15.08.2013 Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag INDLEDNING Den danske tækkebranche har med glæde konstateret, at Energistyrelsen

Læs mere

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage. Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

BRANDSIKRING AF STRÅTAGE

BRANDSIKRING AF STRÅTAGE BRANDSIKRING AF STRÅTAGE Stråtage anses normalt for det mest brandfarlige tagmateriale, vi har. Men i forhold til at langt de fleste husbrande opstår inde i huset, består den øgede brandrisiko ved stråtage

Læs mere

Carlo F. Christensen A/S Brandforsøg Sepatec

Carlo F. Christensen A/S Brandforsøg Sepatec Carlo F. Christensen A/S Brandforsøg Sepatec Dato : 01.07.2016 Version: : 1 Projektnummer : RE31376-001 Udarbejdet af : BVJ DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.:

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Vejledning om brandsikring ved renovering af tage DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00 Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk Udgivet

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges? Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 I Danmark anvendes flere og flere typer af isolering. Nogle isoleringstyper kan brande, andre kan ikke brande. Nogle kan bidrage til bygningsdeles

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Vejledning om brandsikring ved renovering af tage Version 1.1 DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00 Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og

Læs mere

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11.

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. 11. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst

Læs mere

Forebyggelse betaler sig sådan undgår du brand

Forebyggelse betaler sig sådan undgår du brand Forebyggelse betaler sig sådan undgår du brand Når du har en Landbrugsforsikring hos os, giver vi dig råd og vejledning om, hvordan du forebygger skader. Jo sikrere dit landbrug er, jo mindre er risikoen

Læs mere

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos

Læs mere

Brandforhold ved stråtage Undersøgelse af dokumentation af krav for afstand til skel m.m. 1

Brandforhold ved stråtage Undersøgelse af dokumentation af krav for afstand til skel m.m. 1 Brandforhold ved stråtage Undersøgelse af dokumentation af krav for afstand til skel m.m. 1 1. Indledning Byggeri og sundhed Lars Schiøtt Sørensen 17. maj 2013 Journal nr. 721-223 Formål Formålet med nærværende

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur Pilkington Pyrodur BRANDBESKYTTENDE GLAS og Pilkington Pyrodur En effektiv barriere mod røggasser, flammer og varmestråling Brandbeskyttende glas: Personlig og materiel sikkerhed Brandbeskyttende Glas

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter

Læs mere

stråtage Knauf Danogips 9,5 mm vindtæt gipsplade kaldet Clima Board kan anvendes ved brandsikring af stråtage.

stråtage Knauf Danogips 9,5 mm vindtæt gipsplade kaldet Clima Board kan anvendes ved brandsikring af stråtage. LETTE INDERVÆGGE MED GIPSPLADER Brandbeskyttelse / Brandsikring stråtage Knauf Danogips 9,5 mm vindtæt gipsplade kaldet Clima kan anvendes ved brandsikring af stråtage. Gipspladen kan brandteknisk bruges

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og Beredskabsstyrelsen den 1. juni 2007 Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26.

Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax Notat. Dato 26. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst

Læs mere

Facadeløsning med polystyren og puds

Facadeløsning med polystyren og puds APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD

REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD REGULATIV FOR AFBRÆNDING AF HAVEAF- FALD 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Lovgrundlag... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Definitioner... 3 4 Formål... 3 5 Afgrænsninger... 4 6 Vilkår for afbrænding... 6 7 Klager...

Læs mere

8. 15/12827 Lovliggørelse af tagterrasse på Blomstervænget 1A, 5610 Assens

8. 15/12827 Lovliggørelse af tagterrasse på Blomstervænget 1A, 5610 Assens 8. 15/12827 Lovliggørelse af tagterrasse på Blomstervænget 1A, 5610 Assens Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller til Miljø- og Teknikudvalget, at der gives lovliggørende byggetilladelse

Læs mere

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer Anvendelse af træ som bærende bygningsdele Udarbejdet af: DBI v. Anders Bach Vestergaard, Brian Vestergård Jensen Dato: November 2015 Projektforløb:

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse!

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse! Selvbygger 3 Til skråt tag ned til 3 graders taghældning Stærkt, sikkert enkelt at montere Tørre og sunde huse! Sikker tagdækning med lang levetid Selvbygger 3 er en moderne tagbelægning med stor fleksibilitet

Læs mere

Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse.

Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse. Forebyggende afdeling Vejledning om Brug af grill og åben ild på flytbare bålsteder, mindre bålpladser i det fri samt i bålhuse. 4. udgave maj 2014 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm Telefon

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

28. april 2014 SEPATEC. Håndbog for montering og reparation af SEPATEC brandsikring

28. april 2014 SEPATEC. Håndbog for montering og reparation af SEPATEC brandsikring 28. april 2014 SEPATEC Håndbog for montering og reparation af SEPATEC brandsikring Patent beskyttet 4. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Indledning. 2. Generelt om Sepatec. 3. Sepatec og udluftning. 4. Oplægning

Læs mere

Lokalplan nr. 34. for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse "Digeparken"

Lokalplan nr. 34. for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse Digeparken Lokalplan nr. 34 for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse "Digeparken" Indledning...3 Lokalplan nr. 34....3 Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanen...3 Lokalplanens indhold...3 Anvendelse...3

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

R e g u l a t i v f o r a f b r æ n d i n g a f h a v e a f f a l d

R e g u l a t i v f o r a f b r æ n d i n g a f h a v e a f f a l d R e g u l a t i v f o r a f b r æ n d i n g a f h a v e a f f a l d 1 Lovgrundlag 1.1 Dette regulativ er udarbejdet med hjemmel i: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald.

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 11. juli 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

SKØNSERKLÆRING Journal nr

SKØNSERKLÆRING Journal nr SKØNSERKLÆRING Journal nr. 16017 Besigtigelsesdato: 20.04.2016 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag (herunder relevante tilbud): Datering,

Læs mere

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion!

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion! Passiv brandsikring Effektiv passiv brandsikring er grundlaget for en optimal brandsikring af vores bygninger og dermed fundamentet for, at menneskeliv reddes, og samfundsøkonomiske aktiver sikres og bevares

Læs mere

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem Teknisk Information Geberit Silent-db20 - afløbssystemet med lyddæmpende egenskaber Et afløbssystem med mange anvendelsesområder Silent-db20 er et lyddæmpende

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE

PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE Indledning Dette er en projekterings-, udførelses-, anvendelses- og produktanvisning fra Phønix Tag Materialer til professionelle brugere af vores

Læs mere

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering. Kombitag Sundolitt reducerer CO 2 -udledning September 2012 Sundolitt EPS Sundolitt Climate Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø Sundolitt XPS Sundolitt Mineraluld Isolering til nybyggeri og renovering

Læs mere

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv,

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, dine kolleger og ikke mindst beboerne på plejehjemmet,

Læs mere

Afstandskrav for tagdækning af strå ved brandsikring efter ny metode

Afstandskrav for tagdækning af strå ved brandsikring efter ny metode Afstandskrav for tagdækning af strå ved brandsikring efter ny metode Afsluttende rapport Udarbejdet af: Anders Bach Vestergaard, Brian Vestergård Jensen Dato: December 2014 Projektforløb: April 2014 December

Læs mere

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR Introduktion til de tre anvisninger om efterisolering SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 239: Efterisolering

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Isola To-lags Dækning

Isola To-lags Dækning Isola To-lags Dækning Isola Kraftunderlag Light Isola Kraftunderlag SBS Isola Svejseoverlag Light Isola Svejseoverlag SBS Tørre og sunde huse! Mekanisk fastgørelse Generelt Tagbelægningerne består af kraftige

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 Besigtigelsesdato: Den 04.03.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14139 Besigtigelsesdato: Den 12. januar 2015 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.)

Læs mere

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg.

Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg. Principielle retningslinjer for opsætning af solfangere/celleanlæg Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg.

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12066

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12066 SKØNSERKLÆRING J.nr. 12066 Besigtigelsesdato: Mandag den 13. august 2012 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Forudsætninger. 1 Baggrund 1. 2 Forudsætninger 1. 3 Principper for renovering 6 3.

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Forudsætninger. 1 Baggrund 1. 2 Forudsætninger 1. 3 Principper for renovering 6 3. HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF METODE FOR RENOVERING AF TAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Regler for oplag af halm

Regler for oplag af halm Regler for oplag af halm 1 2 Regler for oplag af halm Forbrug af halm er de senere år steget betydeligt, og vil med al sandsynlighed stige i de kommende år. Oplag af halm eller lignende brændbart oplag

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere