DJF - RAPPORT. Elefantgræs til tækkeformål. Miscanthus for thatching. Jens Bonderup Kjeldsen, Uffe Jørgensen og Erik Fløjgaard Kristensen
|
|
- Anne Marie Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DJF - RAPPORT Elefantgræs til tækkeformål Miscanthus for thatching Jens Bonderup Kjeldsen, Uffe Jørgensen og Erik Fløjgaard Kristensen
2 Elefantgræs til tækkeformål Miscanthus for thatching Jens Bonderup Kjeldsen Uffe Jørgensen Afdeling for Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks Tjele Erik Fløjgaard Kristensen Afdeling for Jordbrugsteknik Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Bygholm Postboks Horsens 2
3 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 4 Summary... 6 Indledning... 8 Baggrund... 8 Formål med forprojektet Deltagere i forprojektet Fordele / ulemper ved elefantgræs til tækkebrug Klonvariation i udbytte og kvalitet Kvalitetsparametre Målinger af udbytte og kvalitet Materiale og metoder Resultater Delkonklusion Erfaringer fra etablering af 1 ha i Produktion af småplanter Forberedelse af marken Udplanting Renholdelse i etableringsåret Overvintring Delkonklusion Afprøvning af høstmaskiner Materiale og metode Resultater og diskussion Høst af tyndstrået elefantgræs JSP - Seiga tagrørshøster Fröbbesta pilehøster AVA selvbinder Høstspild Høstomkostninger Delkonklusion Delkonklusion for markedsundersøgelsen Driftsøkonomi Samlet konklusion Fremtidige muligheder BILAG 1. Studietur til Japan Baggrund Japan - en kort introduktion Hokkaido Obihiro Sapporo Kanazawa Shiramine-Mura Shirakawa-Mura Retur til Kanazawa Delkonklusion for studietur til Japan Adresser Internetadresser
4 Sammendrag I forprojektet Tækning - anvendelse af elefantgræs blev der i foråret 1995 etableret 1 ha elefantgræs, der er lavet en indledende markedsundersøgelse, målt udbytte og tækkekvalitet i en række kloner, foretaget indledende afprøvninger af høstmaskiner. På en studietur til Japan er der udvekslet erfaringer med japanske tækkemænd. Ved etableringen af 1 ha hos tækkemand Ove Glerup Kristensen blev marken klargjort som til såning af korn. De rhizomformerede, og få mikroformerede, planter blev plantet med en traditionel skovplantemaskine. I etableringsåret blev der ikke tilført gødning og ukrudtsbekæmpelsen blev foretaget mekanisk. Overvintringsevnen efter første vinter var mellem 81 og 100 % afhængig af plantematerialets kvalitet. De planter, der var størst ved udplantning, opnåede den bedste overvintring. Markedsundersøgelsen viste at tækkebranchen var et meget svært overskueligt område. Det var ikke muligt at få en komplet oversigt over danske tækkemænd. Der anslås at være tækkemænd på landsplan. I perioden har der årligt været importeret ca. ½ - 1 mio. bundter. Dette sammenholdt med den danske produktion på ca. 2½ mio. betyder at der årligt anvendes ca. 3 mio. bundter tagrør i Danmark. Det er kendetegnende, at det er vigtigere for tækkemanden at kvaliteten er den ønskede, end at prisen nødvendigvis er markedets laveste. En række tækkemænd blev besøgt i forbindelse med markedsundersøgelsen. Tækkemændene blev alle positivt overrasket over at se det medbragte elefantgræsbundt. I de foreløbige høstundersøgelser er der afprøvet 3 forskellige maskiner til elefantgræs. Forsøgene viste, at det er muligt at anvende eksisterende maskiner. For at disse skal kunne fungere optimalt, er det dog nødvendigt med enkelte modifikationer. Høstomkostningerne er beregnet til ca. 2,40 kr/bundt ved en arealstørrelse på 10 ha. Ved arealer >50 ha. er det muligt at nå ned på ca. 1,00 kr/bundt. Høstomkostningerne ved tagrør udgør 3-4 kr/bundt. Ved udbytter på bundter/ha viser dækningsbidragskalkulerne er dækningsbidrag på kr/ha, uden hektarstøtte. For øjeblikket kan elefantgræs dyrkes på braklægningsarealerne, og derved opnå et tilskud på 2453 kr/ha (fra år 2000). De japanske erfaringer er vanskelige at overføre direkte, idet der tækkes på en anden måde i Japan. Holdbarheden vurderes i Japan til at være den samme som for tagrør. Frøspredningsrisikoen blev ikke regnet som noget problem. Både M. sinensis og M. tinctorius anvendes i Japan. Frø og rhizommateriale fra begge arter blev bragt med hjem til Danmark og er udplantet på Forskningscenter Foulum. 4
5 De næste skridt bør være at få lavet et fuldskala tækning af eksempelvis et hus, videre- udvikling af maskiner til etablering og høst, herunder maskiner til sortering af stænglerne, og få startet en forædling af egnede kloner. Evt. accelererede holdbarhedsforsøg hos DTI Nøgleord: Tækning, Miscanthus, elefantgræs, tagrør, høst, kloner, marked, økonomi, Japan 5
6 Summary In the preliminary project Tækning - anvendelse af elefantgræs (Thatching - use of Miscanthus) one hectare of Miscanthus was established in the spring 1995, a preliminary market survey was made, yield was measured, straw quality in relation to thatching was evaluated, preliminary tests of harvest machinery was done and on a study tour to Japan experience was exchanged with Japanese thatchers. The new field is established in the traditional way using rhizome propagated plantlets. Weedcontrol have been done mechanically. No fertilizer were applied in the establishing year. Survival rate after the first winter was 81 to 100 %. The plants that were largest when planted had the best survival rate. The market survey showed that it is difficult to get an overview of the thatching business in Denmark. It was not possibly to get a complete list of Danish thatchers. It is estimated that there is thatchers in Denmark. In the period the annual import of reed for thatching has been approx. ½ - 1 million bundles. This together with the Danish production of approx. 2½ million bundles means that approx. 3 million bundles is used in Denmark annually. It was found that the quality of the material was more important than the price was the lowest on the market. A number of thatchers were visited during the market survey. They were showed a bundle of Miscanthus, they were all surprised to see how good the quality of the Miscanthus were. In the prelimenary test of harvest machinery 3 different machines were tested. The tests showed that it is possibly to use existing mashines. Some modifications is needed for optimum performance. The cost of harvest and grading of the straw is a important factor for the total economy. Compared to reed these costs should be lower for Miscanthus as cheaper machines can be used, the crop will grow on dry land. Larger fields and better logistics will also minimise the costs. Calculations of the production economy show that the profit should be better than for traditional cereal crops. The experience from Japan is difficult to transfer directly to Danish conditions. Mainly because a different style of thatching is used in Japan. The stability of Miscanthus is thought to be the same as for reed. The risk of spreading plants by seeds is not considered a problem. M. sinensis and M. tinctorius are both used in Japan. Seed and rhizomes from both species was brought to Denmark, and is now planted at Research Centre Foulum 6
7 The next step is to thatch a house in full scale, further development of machinery for establishment and harvest, start a breeding programme to produce suitable clones and perhaps accelerated stability test at DTI (Danish Technological Institute). Keyword: Thatching, Miscanthus, reed, harvest, clones, market, economy, Japan 7
8 Indledning Denne DJF-Rapport indeholder dels en generel orientering om forprojektet Tækning - anvendelse af elefantgræs, dels uddrag af rapporterne fra de forskellige dele af projektet. Projektet blev gennemført i perioden 9/ til 1/ og udført i samarbejde mellem: Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Planteavlsforsøg), Afdeling for Plantevækst og Jord (Projektansøger), Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Husdyrsforsøg), Afdeling for Jordbrugsteknik og tækkemand, Ove Glerup Kristensen. Projektet er gennemført med støtte fra Strukturdirektoratets Produktudviklingsprogram. Baggrund Siden 1988 har Danmarks JordbrugsForskning arbejdet med elefantgræs til tækkeformål. Arbejdet har bestået i udvælgelse af egnede kloner, og vurderinger af hvilke dyrkningsforhold der har indflydelse på væksten og kvaliteten af de producerede strå. (Kjeldsen og Kristensen 1994) Der er udvalgt kloner af tyndstråede elefantgræs, Miscanthus sinensis. I modsætning til Miscanthus Giganteus, er der under danske forhold normalt ikke problemer af betydning med overvintring. Dyrkningsmetoderne svarer overvejende til Miscanthus Giganteus (se Kjeldsen 1994 og Jørgensen & Kjeldsen 1992), dog skal man være forsigtig med at anvende glyphosat (F.eks. Roundup) i det tidlige forår, da nogle kloner starter væksten 2-3 uger tidligere end Giganteus. I de milde vintre har enkelte kloner haft grønne skud, der har overvintret, og man risikerer derfor optagelse af Roundup med deraf følgende afgrødeskader. Etableringen af nye marker har foregået ved at producere småplanter fra rhizomer. Disse småplanter er produceret i væksthuse, og senere udplantet i marken. Forsøg ved Afdeling for Prydplanter, Forskningscenter Årslev har vist at planterne også kan formeres ved meristemformering (Nielson et al 1993). En anden formeringsmetode er mekaniske etablering hvor moderplantearealet fræses, rhizomerne opsamles og transporteres til den nye mark hvor de nedpløjes. Denne metode er afprøvet over flere år i klonen Miscanthus Giganteus med meget gode resultater. (Kjeldsen 1994) På grund af den meget begrænsede mængde moderplanter der har været til rådighed i de tyndstråede typer har metoden endnu ikke været afprøvet i fuld skala, men forventes ikke at give væsentlige problemer. En ulempe ved denne metode er at det er vanskeligere at opnå så ensartede planter som ved udplantning af småplanter. Forholdet kræver nærmere undersøgelser. 8
9 I Danmark anvendes årligt ca. 3 millioner bundter tagrør, ca. to tredjedele af disse rør høstes her i landet. Danmark har således en betydelig import af tagrør, årligt ½ - 1 mio. bundter svarende til en værdi af ca mio. kr. I de senere år er der desuden blevet lagt en række restriktioner på de områder i Danmark hvor der høstes tagrør. Bla. må der ikke høstes senere end 1. marts. Disse restriktioner skyldes især hensynet til fuglevildt i de områder, der er beskyttet ifølge RAMSAR konventionen. Figur 1. Områder i Danmark der er omfattet af RAMSAR konventionen. (Kilde: Afdeling for Arealanvendelse, Danmarks JordbrugsForskning) Areas in Denmark covered by the RAMSAR convention (Source: Department of Land Use, Danish Institute of Agricultural Sciences) Kvaliteten af tagrør er stærkt svingende, dette gælder både de danske rør, og de rør der importeres fra Tyrkiet, Ungarn, Polen osv. Blandt andet på baggrund af dette fik Danmarks JordbrugsForskning i 1987 en henvendelse om mulighederne for at anvende elefantgræs til tækkeformål. Henvendelsen kom fra Harry Jensen, Stauning, som høster tagrør ved Ringkøbing Fjord. I samarbejde med tækkemand Ove Glerup Kristensen blev en række elefantgræs kloner udvalgt fra det plantemateriale, der var indsamlet i 1983 i Japan af Afdelingsforstander Poul Erik Brander. Det oprindelige formål med disse indsamlinger var anvendelse af elefantgræs som prydplanter. Til tækkebrug blev klonerne primært udvalgt efter kriterierne: Stråtykkelse, rette strå og høj produktion. 9
10 Senere, i 1989 og 1990, har Danmarks JordbrugsForskning modtaget frø fra Japan gennem Professor Matumura på Gifu Universitetet i Japan. Planter fra disse frø indgår også i det materiale, der arbejdes med nu. I 1989 lavede Ove Glerup Kristensen en mindre prøvetækning med det elefantgræsstrå der var til rådighed på daværende tidspunkt. Et lille tag (ca. 4 m 2 ) blev tækket med både elefantgræs og tagrør for at få en direkte sammenligning. Efter 8 år vurderer Ove Glerup Kristensen at holdbarheden er den samme for elefantgræs og tagrør. Denne vurdering svarer til de erfaringer man har i Japan. I 1991 blev der etableret arealer hos 7 tækkemænd i Jylland. Hvert sted blev der plantet ca. 600 m 2 fordelt på 3 kloner. Formål med forprojektet Formålet var at vurdere mulighederne for at iværksætte en dansk landbrugsproduktion af elefantgræs der anvendes til tækkeformål, herunder at indsamle viden i Japan om elefantgræs til tækning, at gennemføre et pilotforsøg med planteetablering, at vurdere forskellige kloners tækkeegenskaber og udbytte, at vurdere markedsmulighederne samt at gennemføre en indledende afprøvning af høstudstyr. Deltagere i forprojektet Seniorforsker Uffe Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning (Projektleder) Tækkemand Ove Glerup Kristensen (forsøgsvært, deltager i studietur til Japan) Videnskabelig medarbejder Erik Fløjgaard Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning (afprøvning af høstmaskiner) Landbrugstekniker Jens Bonderup Kjeldsen, Danmarks JordbrugsForskning (planteetablering, måling på kloner, deltager i studietur til Japan) Eksterne konsulenter: Studerende Mette Nielsen (HD-afsætning), Aalborg Universitet Kjeld Vodder Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Torsten Reffstrup, Bioteknologisk Institut. Fordele / ulemper ved elefantgræs til tækkebrug Fordele: Kan dyrkes på alm. agerjord, derfor ingen høstproblemer pga. vand, manglende frost i høstperioden, transport til tør land osv. Bedre styring af dyrkningsforholdene gødning, ukrudt osv. Kloner med de ønskede egenskaber kan udvælges (evt. forædles) Mulighed for at anvende billigere høstmaskiner end ved høst af tagrør Erstatte importerede tagrør Mere ensartet kvalitet? Velegnet landbrugsafgrøde på SFL-områder 10
11 Ulemper: Dyrt at etablere en mark med elefantgræs De nuværende kloner af elefantgræs er ikke så bøjelige som tagrør Vil kunden acceptere et nyt materiale som Miscanthus? Relativ langsigtet investering i forhold til traditionelle landbrugsafgrøder Elefantgræs er et nyt og uafprøvet materiale til tækning i Danmark Klonvariation i udbytte og kvalitet Kvalitetsparametre Der findes ikke officielle normer for kvaliteten af tækkerør, derfor er der mange meninger om det ideelle tagrør, nogen mener, der findes lige så mange meninger, som der findes tækkemænd! Eksempelvis er der i Jysk Tækkemandslaugs pjece Tækkevejledningen 1995 (Jysk Tækkemandslaug) kun nævnt følgende om tækkematerialet: Tækkemanden har selv ansvaret for at hans materialer er egnede til det givne arbejde. Herunder hører: At rørene er sunde og godt rensede. At rørene mht. stråtykkelse, længde, ensartethed i de enkelte bundter er afpassede efter bygningen og årets rørhøst. Det vil sige at rørene har en passende fordeling mht. disse faktorer efter bygningens fordeling af rene flader, kanter, kviste, valme, skotrender osv. Når man taler med tækkemænd er der dog en række gennemgående ønsker: Rette strå: Dette er nødvendigt for at kunne lave et jævnt, og dermed tæt tag. Koniske: For at taget kan opnå et tilpas tykt slidlag er det nødvendigt at rørene er koniske. Ensartede: Ensartede rør er nemmere at arbejde med og giver et ensartet og pænt tag. Hårdhed: Hårdere rør holder længere, og skades mindre under tækkearbejdet. Tykkelse: Tykkelsen er et af de områder hvor tækkemændene har forskellige meninger, nogle tækkemænd foretrækker tynde rør andre tykke. Argumenterne bl.a. holdbarhed, håndtering, tagets udseende men nok især traditioner. Mange foretrækker rør på 7-8 mm i rodenden. Længde: Også længden giver anledning til diskussioner, traditionerne spiller også her en stor rolle. De fleste tækkemænd er dog enige om at forskellige længder ofte er en fordel til forskellige dele af taget (ved gavle, skotrender osv.) Normalt ligger rø- 11
12 Høst: renes længde fra cm For at kunne høstes rationelt med maskiner skal afgrøden kunne blive stående indtil høst, dvs. den skal kunne tåle et vist snetryk. Især kloner der kaster bladene sent (efter 1. november) eller hvor bladene bliver siddende hele vinteren har problemer med lejesæd. Nedknækning (den øverste del af stænglen knækker ned) kan også være et problem. Strået bliver kortere, men det største problem er at det nedknækkede stykke som regel bliver hængende, og derfor senere skal renses fra. De elefantgræskloner, Danmarks JordbrugsForskning dyrker i forsøg, vil kunne dække en række af disse krav. Den ideelle klon er endnu ikke fundet, men på baggrund af de eksisterende kloner i Danmark, inklusiv det i Japan indsamlede materiale, forventes forædling at kunne optimere planterne. Der foregår desuden udveksling af kloner med andre forskningsinstitutioner i Europa. Målinger af udbytte og kvalitet Materiale og metoder Markforsøgene er placeret i Hornum og i Foulum. Begge stede er jordtypen fin lerblandet sandjord (JB 4). (Nielsen og Møberg, 1986) Arealet i Hornum er plantet i 1990 og er hvert år tilført 100 kg N i NPK Der er udplantet 14 forskellige kloner, hver på 3 afstande: 50 cm x 50 cm, 75 cm x 75 cm og 100 cm x 100 cm. Der er kun plantet en gentagelse. Arealet i Foulum er plantet i 1992 og er hvert år tilført 75 kg N i NPK Der er udplantet 9 forskellige kloner, hver på 2 afstande: 50 cm x 50 cm og 100 cm x 100 cm. Der er plantet fire gentagelser. Udbytterne er i Hornum målt gennem 3 år og er vist i tabel 1. Normal høsttid i elefantgræs til energiformål er marts - april når vandindholdet er under 20 %. I forsøgene til tækning er i nogle år høstet allerede i januar, bla. for at prøve at undgå stråknækning i nogle kloner. I Hornum blev der høstet 4 planter/parcel svarende til 2,25 m 2 (planteafstand 75 cm x 75 cm). Planterne blev høstet med håndkraft (benzindrevet hækklipper) og de blade der stadig sad på planterne blev vejet med. Fra hver parcel blev der udtaget 6 stængler der anvendtes til tørstofanalyse og senere kemiske analyser. Karakteren for nedknækning angiver hvor mange af stænglerne der var knækket ca cm under blomsten. Karakterer for nedknækning og resterende blade blev bedømt visuelt umiddelbart før høst. 12
13 Resultater De gennemsnitlige udbytter fra årene varierede fra knap 8 til godt 12 ton tørstof per ha (Tabel 1). Da et tækkebundt vejer 3-4 kg, svarer disse udbytter til urensede bundter per ha. Ved rensningen kan, afhængigt af klonens bladmængde, forventes fjernet % af materialet, hvorefter udbyttet kan opgøres til at ligge mellem 1200 og 3200 bundter per ha. Ved vurdering af muligt udbytte under praktiske forhold i større skala, må endvidere forventes en vis reduktion i forhold til forsøgsudbytter. Da vurdering af kvaliteten af stråene til tækning kun er gennemført i et år, giver disse resultater ikke mulighed for at vurdere en eventuel kvalitetsvariation mellem årene. Graden af nedknækning af klonerne er vist for arealet ved Hornum i Figur 1. På grund af tidlig, tung sne i november 1994 var der en vis nedknækning i alle kloner. Der synes ikke at være nogen entydig effekt af planteafstanden på nedknækning. De bedste kloner synes at være 90-6, 90-7 og , dog med flere kloner tæt derefter. Disse tre kloner var også blandt de mindst bladfyldte kloner ved høst (Fig. 2), men også 90-8, 90-9 og havde få blade. Der var en tendens til flere resterende blade ved den mindste planteafstand. Resultaterne fra Foulum i foråret 1996 er målt på nogle af de samme kloner som i Hornum, suppleret med nyudvalgte 88-kloner. Arealet ved Foulum var, som følge af dårlige vækstår efter etableringen, i svagere vækst end arealet ved Hornum. Det er sandsynligvis baggrunden for den klare effekt af planteafstanden specielt på graden af nedknækning ved Foulum. Ved den største planteafstand har den enkelte plante fået mere vand og lys, og stråene er blevet kraftigere. Klonerne 90-6 og fik også ved Foulum de bedste karakterer, fulgt af og
14 Karakter for nedknækning Tabel 1. Elefantgræs udbytter ved Hornum (ton ts. ha -1 ). Plantet i 1990, plantetæthed 75 x 75 cm, gødet med 100 kg N ha -1 år -1. Miscanthus yields at Hornum Research Station. (ton DM. ha -1 ). Planted in 1990, plant density 75 x 75 cm, fertilized with 100 kg N ha -1 year -1 Klon Gennemsnit Clone 24. jan 10. apr 16. jan Average ,52 9,92 12,42 11, ,41 7,63 8, ,79 13,50 11, ,30 12,66 11,42 12, ,58 10,22 11,38 11, ,20 13,99 9,60 12, ,60 9,74 11,40 10, ,84 12,17 10,58 11, ,54 8,65 9,05 9, ,33 7,55 7,43 8, ,46 7,23 8,53 8, ,34 10,48 7,87 10, ,36 6,79 7,65 7, ,35 8,40 10,53 9, x50 75x75 100x Klon Figur 2. Karakterer for nedknækning i Hornum foråret 1995 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 100 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = total nedknækning). Breaking of stems in Hornum Spring 1995 as a function of clone and density. Fertilized with 100 kg N ha -1 year -1 (1-10, 10= all stems broken). 14
15 Karakter for blade ved høst x50 75x75 100x Klon Figur 3. Karakterer for resterende blade ved høst i Hornum foråret 1995 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 100 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = alle blade). Remaining leaves at harvest in Hornum Spring 1995 as a function of clone and density. Fertilized with 100 kg N ha -1 year -1 (1-10, 10 = all leaves). I foråret 1996 blev nedknækning vurderet på de kloner, der blev bragt til Danmark i 1983 og 1989 (Figur 2 og 4). Pga. tidlig sne i november 1994 var der kraftig nedknækning i alle kloner i Som figurene viser, var der stor variation.. Figurerne viser to (tre) planteafstande, henholdsvis 100 x 100 cm, (75 x 75 cm) og 50 x 50 cm. Figur 3 og 5 viser den resterende bladmængde ved høst i I nogle kloner (88-104, og 90-6) er generelt målt begrænset nedknækning ved planteafstand på 100 x 100 cm, mens alle kloner var knækket kraftigt ned ved en afstand på 50 x 50 cm. De tre nævnte kloner havde kun en begrænset bladmasse ved høst. De to 88-kloner er da også tidligere blevet udvalgt til prøveplantning ved tækkemænd. 15
16 Karakter for blade ved høst Karakter for nedknækning x50 100x Klon Figur 4. Karakterer for nedknækning i Foulum foråret 1996 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 75 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = total nedknækning). Breaking of stems in Foulum Spring 1996 as a function of clone and density. Fertilized with 75 kg N ha - 1 year - (1-10, 10= all stems broken). 4,5 4 50x50 100x100 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Klon Figur 5. Karakterer for resterende blade ved høst i Foulum foråret 1996 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 75 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = alle blade). Remaining leaves at harvest in Foulum Spring 1996 as a function of clone and density. Fertilized with 75 kg N ha -1 year - (1-10, 10 = all leaves). 16
17 Nedknækningen skyldes fysiske/mekaniske påvirkninger i form af sne, islag, kraftig vind osv. Forskellen mellem 100x100 og 50x50 skyldes sandsynligvis, at planterne på den store afstand udvikler kraftigere stængler. Problemerne med nedknækning kan måske løses ved at høste tidligere. Normalt er høsten foregået i marts - april. I de fleste kloner sker nedknækningen i november - december. Ved at høste i oktober - november kan nedknækningen undgåes. Ved den tidlige høst kan der være problemer med mange blade på planterne. Også her spiller klonvalget ind, da der blandt klonerne er stor forskel på bladmængden. Dette skyldes variation i afmodningstidspunktet fra de tidligste kloner, der starter afmodningen i september til de seneste, der ikke når at starte afmodningen før den første frost i efteråret. Delkonklusion Da der ikke findes officielle normer for kvaliteten af tækkerør, har det været vanskeligt at få defineret de krav man bør stille til elefantgræs til tækkeformål. De krav der er brugt ved udvælgelse af kloner hidtil, er derfor de krav vores kontakter blandt tækkemænd har opsat: Lige strå Ensartethed Ingen blade ved høst De hidtidige afprøvninger af elefantgræskloner har vist at der er store variationer mellem klonerne, både når det gælder væksten og det kemiske indhold. For væksten gælder at vækstformen, vækstsæsonens længde, blomstringstidspunkt, afmodningstidspunkt, udbytte osv. varierede. Med hensyn til nedknækning og bladfald er det en kombination af klonvalg og plantetætheden. Plantning på 50 cm x 50 cm har resulteret i større nedknækning (især pga. sne) og mindre bladfald end for de samme kloner plantet på 75 cm x 75 cm og 100 cm x 100 cm. Variationerne i kemisk indhold har især interesse når man taler om at anvende elefantgræs til energiformål, men f.eks. indholdet af kvælstof kan have betydning for holdbarheden. Mængden af næringsstof der fjernes har naturligvis også betydning for hvorledes der skal gødes. Ved at sammenholde udbytte, og karakterer for nedknækning og resterende blade synes , 90-6 og 90-9 at have givet den bedste kombination af udbytte og kvalitet. Foreløbigt kan det anbefales at plante på 75 x 75 cm s afstand, hvilket sikrer at afgrøden rimeligt hurtigt kan give et høstbart udbytte, og tilsyneladende giver et bedre bladfald en plantning på 50 x 50 cm. Erfaringer fra etablering af 1 ha i 1995 Hidtil har der kun eksisteret meget små forsøgarealer med tyndstråede elefantgræs (M. sinensis). For at opnå erfaring med dyrkning af større arealer og skaffe tilstrækkeligt strå til en prøvetækning blev hos tækkemand Ove Glerup Kristensen i 1996 etableret ca. 1 ha elefantgræs 17
18 klon MS Størstedelen af planterne blev rhizomformeret i væksthus. Moderplanterne var planter etableret i 1990 på den tidligere forsøgsstation i Hornum. Desuden plantedes ca. 140 mikroformerede småplanter fra Forskningcenter Årslev for at sammenligne vækst, overvintring osv. Produktion af småplanter Planterne blev gravet op, delt og pottet i Jiffy potter i perioden 22. marts marts Moderplanterne var plantet på 3 forskellige afstande: 50 cm x 50 cm, 75 cm x 75 cm og 100 cm x 100 cm. Dette gjorde at der var en stor variation på plantestørrelsen, og dermed hvor mange rhizomer der kunne laves fra hver moderplante. Målet var at producere ca småplanter. Planteafstand Antal rhizomer/moderplante 50 cm x 50 cm cm x 75 cm cm x 100 cm ca. 120 Planterne blev gravet op med håndkraft og grovdelt på en Egedal delemaskine, der oprindelig er konstrueret til deling af bambusrhizomer. Den videre deling skete ved at rive rhizomerne fra hinanden og fjerne de groveste rødder med håndkraft. Til sidst blev rhizomerne klippet i passende stykker med gartnersakse. De klippede rhizomer blev derefter pottet i 6 cm JIFFY potter. Planterne blev herefter stillet på sandgulv i væksthus (uopvarmet). Tidsforbruget var efter en kort indkøringsperiode følgende: Opgravning: ca. 30 planter/mand/time (gns. af store/små planter) Grovdeling på EGEDAL maskine: ca. 20 planter/time (gns. af store/små planter) Klipning af rhizomer (gns.): ca. 250/mand/time Potning af rhizomer (gns.): ca. 400/mand/time Der blev ialt pottet rhizomer. Fremspiringen blev registreret ved at tælle fremspirede planter i 30 bakker (1620 rhizomer), den registrerede fremspiring forløb som følger: Efter 19 dage: 26 % Efter 28 dage: 55 % Efter 33 dage: 67 % Ved udplantning (60 dage): 64 % Enkelte planter der havde startet væksten døde senere pga. dårlig rodudvikling. Dette kendes også fra produktion af Miscanthus Giganteus. 18
19 Forberedelse af marken Forfrugten på det tilplantede areal var vedvarende græs. Følgende blev gjort for at forberede arealet til plantning. 1. april: En gang fræsning 2. maj: Sprøjtet med 3 l Roundup/ha 20. maj: Pløjet i 20 cm dybde 21. maj: Tromlet 31. maj: Harvet i ca. 5 cm dybde (umiddelbart før plantning) De gamle græstørv gjorde det vanskeligt at foretage en jævn pløjning, og derfor var plantebedet på arealet ikke helt optimalt. Udplanting Planterne blev udplantet efter ca. 60 dage i væksthus (31. marts - 2. juni 1996). Ved udplantning blev de opdelt i 3 størrelser målt til udstrakt blad: Store: Små: Frasorterede: >40 cm (op til ca. 60 cm) 20cm - 40cm <20 cm De frasorterede blev sat udendørs på sydsiden af en bygning hos Ove Glerup Kristensen i ca. 3 uger og derefter udplantet. Ved udplantningen var de cm til udstrakt blad. Plantningen blev foretaget med en torækket Egedal plantemaskine. Planterne blev udplantet på to forskellige planteafstande, henholdsvis 75 cm x 50 xm ( planter/ha) og 75 cm x 100 cm ( planter/ha). 19
20 Figur 6. Plantning med Egedal plantemaskine. Egedal planter used for planting Miscanthus Renholdelse i etableringsåret Marken blev i etableringsåret renholdt mekanisk ved radrensning, strigling og lugning. 18. juni: radrenset 5. juli: radrenset 14. juli: radrenset juli: luget 28. juli: striglet (meget let) 30. juli: striglet (dybere, meget godt resultat) Sidste behandling var 30. juli, senere behandling blev ikke gennemført pga. manglende resourser, perioder med regn osv. Renholdelsen indtil midten af august var tilfredsstillende, men en til to yderligere behandlinger i efteråret ville have været en fordel, idet det ukrudt, der spirede frem september-oktober, gav problemer i foråret Især overvintrede kamille, agerstedmoder og enkelte pletter med fuglegræs. 20
21 Overvintring Ved optællinger i juli 1996 blev der fundet følgende overvintringsprocenter: Rhizomformerede: Små planter ved udplantning: 86 % Store planter ved udplantning: 91 % Visuelt bedømt var planterne ved den høje plantetæthed (75 x 50 cm) kraftigere end ved den lave plantetæthed (75 x 100 cm). Dette gav ikke udslag i forskel på overvintringsprocenterne. Mikroformerede Små planter ved udplantning: 86 % Store planter ved udplantning: 95 % Tallene fra de mikroformerede er baseret på et lille antal planter, ca. 140, og må derfor tages med forbehold. Figur 7. Høst af elefantgræsstrå i marts Harvest of Miscanthus straw in March
Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:
Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)
Læs mereCertificering af TækkeMiscanthus
1 Certificering af TækkeMiscanthus Januar 2016 Indhold Side 1. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Side 3. Markblad for TækkeMiscanthus Side 4. Høst og håndtering af materiale Side 5. Høstskema
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereKapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå
Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereRadrensning og lugning (del af Optimek-projektet)
968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg
Læs mereForsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereFlerårige energiafgrøder
Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereRobotteknologi, lugerobotter i økologien Frank Oudshoorn
Robotteknologi, lugerobotter i økologien Frank Oudshoorn Oplæg til økologikongres, 29. november 2017 Session D1 Special konsulent SEGES Økologi Innovation Hvorfor vil vi gerne have lugerobotter i økologisk
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereMiscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017
Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Af Knud R. Nielsen Indholdsfortegnelse TIRSDAG DEN 23. MAJ... 3 TIRSDAG DEN 6. JUNI... 5 TIRSDAG DEN 27. JUNI... 5 FREDAG DEN 7. JULI... 7 BESØG DEN 8.
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereMåling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Målingerne af nitrat under elefantgræs til tækning i dette projekt er første gang,
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereSpild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016
623-2016 Annual Report Spild og renhed af sukkerroer i relation til optagningskvalitet og rensning efter lagring 2016 Harvest losses and soil tare of sugar beets in relation to harvest quality and cleaning
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs mereReduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereBeretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1542 Afbrænding af halm og udnyttelse af genvæksten efter frøhøst hos rød svingel (Festuca
Læs mereTema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Læs mereAfsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug
Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional
Læs mereSlutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs. Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning
Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning Gennemført af og hos: Leif Jensen og Jesper Thorup Græse
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs merePil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen
Side 1 af 5 Pil Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som
Læs mereOversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter
Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Jens Bonderup Kjeldsen Forskningscenter Foulum Agenda Fokuspunkter Udvikling Høstmetoder Oversigt over høstmaskiner Lagring Hvor i Danmark sker det?
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereProduktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD
Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs merePile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?
Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereBusiness Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009
Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering
Læs mereTema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der
Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereStenfræsning og Stenstrenglægning
Stenfræsning og Stenstrenglægning før lægning af kartofler Peter Klemmensen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Baggrund I begyndelsen af 60erne søgte Kartoffelavlernes Maskinudvalg Rationaliseringsfonden
Læs mereValg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen
Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning
Læs mereVårbyg, uden udlæg (foder)
Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereFaste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning
21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereEffekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer
999 553-2013 Annual Report Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer The effect of row-cleaning on yield and quality of sugar beets Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57
Læs mereFlisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard
Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Nordic Biomass havde den 27. september 2007 inviteret til demonstration af flishuggere til brug i energipil. Formålet var at få afprøvet nogle af
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereErfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12
Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...
Læs merePilehøst vinteren 2012/2013
04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt
Læs mereHavefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network
Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereEnergipil. Din fremtid?
2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem
Læs mereSå- og høstkvalitet Sowing and harvest quality
64-07 Så- og høstkvalitet Sowing and harvest quality RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 6 57 Nordic Beet Reseach Foundation
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereKvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen
Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereTækkemiscanthus kom godt i gang. Information til nye avlere, tækkemænd og andre interesserede om produktion af kvalitetsmaterialer til stråtag 1
Tækkemiscanthus kom godt i gang Information til nye avlere, tækkemænd og andre interesserede om produktion af kvalitetsmaterialer til stråtag 1 Forfatter: Jørgen Kaarup, Straatagets kontor Tækkemiscanthus
Læs mereBJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019
BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler 7. Februar 2019 Emner Hvor står vi i kartoffelbranchen i forhold til præcisionslandbrug Jordfugtsmåler Logning af
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereNyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder
8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereAllrounder - classic -
Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder
Læs mereEventyrlig bygmark efter ti år uden plov
Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereHøst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012
Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard
Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mere