DJF - RAPPORT. Elefantgræs til tækkeformål. Miscanthus for thatching. Jens Bonderup Kjeldsen, Uffe Jørgensen og Erik Fløjgaard Kristensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DJF - RAPPORT. Elefantgræs til tækkeformål. Miscanthus for thatching. Jens Bonderup Kjeldsen, Uffe Jørgensen og Erik Fløjgaard Kristensen"

Transkript

1 DJF - RAPPORT Elefantgræs til tækkeformål Miscanthus for thatching Jens Bonderup Kjeldsen, Uffe Jørgensen og Erik Fløjgaard Kristensen

2 Elefantgræs til tækkeformål Miscanthus for thatching Jens Bonderup Kjeldsen Uffe Jørgensen Afdeling for Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks Tjele Erik Fløjgaard Kristensen Afdeling for Jordbrugsteknik Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Bygholm Postboks Horsens 2

3 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 4 Summary... 6 Indledning... 8 Baggrund... 8 Formål med forprojektet Deltagere i forprojektet Fordele / ulemper ved elefantgræs til tækkebrug Klonvariation i udbytte og kvalitet Kvalitetsparametre Målinger af udbytte og kvalitet Materiale og metoder Resultater Delkonklusion Erfaringer fra etablering af 1 ha i Produktion af småplanter Forberedelse af marken Udplanting Renholdelse i etableringsåret Overvintring Delkonklusion Afprøvning af høstmaskiner Materiale og metode Resultater og diskussion Høst af tyndstrået elefantgræs JSP - Seiga tagrørshøster Fröbbesta pilehøster AVA selvbinder Høstspild Høstomkostninger Delkonklusion Delkonklusion for markedsundersøgelsen Driftsøkonomi Samlet konklusion Fremtidige muligheder BILAG 1. Studietur til Japan Baggrund Japan - en kort introduktion Hokkaido Obihiro Sapporo Kanazawa Shiramine-Mura Shirakawa-Mura Retur til Kanazawa Delkonklusion for studietur til Japan Adresser Internetadresser

4 Sammendrag I forprojektet Tækning - anvendelse af elefantgræs blev der i foråret 1995 etableret 1 ha elefantgræs, der er lavet en indledende markedsundersøgelse, målt udbytte og tækkekvalitet i en række kloner, foretaget indledende afprøvninger af høstmaskiner. På en studietur til Japan er der udvekslet erfaringer med japanske tækkemænd. Ved etableringen af 1 ha hos tækkemand Ove Glerup Kristensen blev marken klargjort som til såning af korn. De rhizomformerede, og få mikroformerede, planter blev plantet med en traditionel skovplantemaskine. I etableringsåret blev der ikke tilført gødning og ukrudtsbekæmpelsen blev foretaget mekanisk. Overvintringsevnen efter første vinter var mellem 81 og 100 % afhængig af plantematerialets kvalitet. De planter, der var størst ved udplantning, opnåede den bedste overvintring. Markedsundersøgelsen viste at tækkebranchen var et meget svært overskueligt område. Det var ikke muligt at få en komplet oversigt over danske tækkemænd. Der anslås at være tækkemænd på landsplan. I perioden har der årligt været importeret ca. ½ - 1 mio. bundter. Dette sammenholdt med den danske produktion på ca. 2½ mio. betyder at der årligt anvendes ca. 3 mio. bundter tagrør i Danmark. Det er kendetegnende, at det er vigtigere for tækkemanden at kvaliteten er den ønskede, end at prisen nødvendigvis er markedets laveste. En række tækkemænd blev besøgt i forbindelse med markedsundersøgelsen. Tækkemændene blev alle positivt overrasket over at se det medbragte elefantgræsbundt. I de foreløbige høstundersøgelser er der afprøvet 3 forskellige maskiner til elefantgræs. Forsøgene viste, at det er muligt at anvende eksisterende maskiner. For at disse skal kunne fungere optimalt, er det dog nødvendigt med enkelte modifikationer. Høstomkostningerne er beregnet til ca. 2,40 kr/bundt ved en arealstørrelse på 10 ha. Ved arealer >50 ha. er det muligt at nå ned på ca. 1,00 kr/bundt. Høstomkostningerne ved tagrør udgør 3-4 kr/bundt. Ved udbytter på bundter/ha viser dækningsbidragskalkulerne er dækningsbidrag på kr/ha, uden hektarstøtte. For øjeblikket kan elefantgræs dyrkes på braklægningsarealerne, og derved opnå et tilskud på 2453 kr/ha (fra år 2000). De japanske erfaringer er vanskelige at overføre direkte, idet der tækkes på en anden måde i Japan. Holdbarheden vurderes i Japan til at være den samme som for tagrør. Frøspredningsrisikoen blev ikke regnet som noget problem. Både M. sinensis og M. tinctorius anvendes i Japan. Frø og rhizommateriale fra begge arter blev bragt med hjem til Danmark og er udplantet på Forskningscenter Foulum. 4

5 De næste skridt bør være at få lavet et fuldskala tækning af eksempelvis et hus, videre- udvikling af maskiner til etablering og høst, herunder maskiner til sortering af stænglerne, og få startet en forædling af egnede kloner. Evt. accelererede holdbarhedsforsøg hos DTI Nøgleord: Tækning, Miscanthus, elefantgræs, tagrør, høst, kloner, marked, økonomi, Japan 5

6 Summary In the preliminary project Tækning - anvendelse af elefantgræs (Thatching - use of Miscanthus) one hectare of Miscanthus was established in the spring 1995, a preliminary market survey was made, yield was measured, straw quality in relation to thatching was evaluated, preliminary tests of harvest machinery was done and on a study tour to Japan experience was exchanged with Japanese thatchers. The new field is established in the traditional way using rhizome propagated plantlets. Weedcontrol have been done mechanically. No fertilizer were applied in the establishing year. Survival rate after the first winter was 81 to 100 %. The plants that were largest when planted had the best survival rate. The market survey showed that it is difficult to get an overview of the thatching business in Denmark. It was not possibly to get a complete list of Danish thatchers. It is estimated that there is thatchers in Denmark. In the period the annual import of reed for thatching has been approx. ½ - 1 million bundles. This together with the Danish production of approx. 2½ million bundles means that approx. 3 million bundles is used in Denmark annually. It was found that the quality of the material was more important than the price was the lowest on the market. A number of thatchers were visited during the market survey. They were showed a bundle of Miscanthus, they were all surprised to see how good the quality of the Miscanthus were. In the prelimenary test of harvest machinery 3 different machines were tested. The tests showed that it is possibly to use existing mashines. Some modifications is needed for optimum performance. The cost of harvest and grading of the straw is a important factor for the total economy. Compared to reed these costs should be lower for Miscanthus as cheaper machines can be used, the crop will grow on dry land. Larger fields and better logistics will also minimise the costs. Calculations of the production economy show that the profit should be better than for traditional cereal crops. The experience from Japan is difficult to transfer directly to Danish conditions. Mainly because a different style of thatching is used in Japan. The stability of Miscanthus is thought to be the same as for reed. The risk of spreading plants by seeds is not considered a problem. M. sinensis and M. tinctorius are both used in Japan. Seed and rhizomes from both species was brought to Denmark, and is now planted at Research Centre Foulum 6

7 The next step is to thatch a house in full scale, further development of machinery for establishment and harvest, start a breeding programme to produce suitable clones and perhaps accelerated stability test at DTI (Danish Technological Institute). Keyword: Thatching, Miscanthus, reed, harvest, clones, market, economy, Japan 7

8 Indledning Denne DJF-Rapport indeholder dels en generel orientering om forprojektet Tækning - anvendelse af elefantgræs, dels uddrag af rapporterne fra de forskellige dele af projektet. Projektet blev gennemført i perioden 9/ til 1/ og udført i samarbejde mellem: Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Planteavlsforsøg), Afdeling for Plantevækst og Jord (Projektansøger), Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Husdyrsforsøg), Afdeling for Jordbrugsteknik og tækkemand, Ove Glerup Kristensen. Projektet er gennemført med støtte fra Strukturdirektoratets Produktudviklingsprogram. Baggrund Siden 1988 har Danmarks JordbrugsForskning arbejdet med elefantgræs til tækkeformål. Arbejdet har bestået i udvælgelse af egnede kloner, og vurderinger af hvilke dyrkningsforhold der har indflydelse på væksten og kvaliteten af de producerede strå. (Kjeldsen og Kristensen 1994) Der er udvalgt kloner af tyndstråede elefantgræs, Miscanthus sinensis. I modsætning til Miscanthus Giganteus, er der under danske forhold normalt ikke problemer af betydning med overvintring. Dyrkningsmetoderne svarer overvejende til Miscanthus Giganteus (se Kjeldsen 1994 og Jørgensen & Kjeldsen 1992), dog skal man være forsigtig med at anvende glyphosat (F.eks. Roundup) i det tidlige forår, da nogle kloner starter væksten 2-3 uger tidligere end Giganteus. I de milde vintre har enkelte kloner haft grønne skud, der har overvintret, og man risikerer derfor optagelse af Roundup med deraf følgende afgrødeskader. Etableringen af nye marker har foregået ved at producere småplanter fra rhizomer. Disse småplanter er produceret i væksthuse, og senere udplantet i marken. Forsøg ved Afdeling for Prydplanter, Forskningscenter Årslev har vist at planterne også kan formeres ved meristemformering (Nielson et al 1993). En anden formeringsmetode er mekaniske etablering hvor moderplantearealet fræses, rhizomerne opsamles og transporteres til den nye mark hvor de nedpløjes. Denne metode er afprøvet over flere år i klonen Miscanthus Giganteus med meget gode resultater. (Kjeldsen 1994) På grund af den meget begrænsede mængde moderplanter der har været til rådighed i de tyndstråede typer har metoden endnu ikke været afprøvet i fuld skala, men forventes ikke at give væsentlige problemer. En ulempe ved denne metode er at det er vanskeligere at opnå så ensartede planter som ved udplantning af småplanter. Forholdet kræver nærmere undersøgelser. 8

9 I Danmark anvendes årligt ca. 3 millioner bundter tagrør, ca. to tredjedele af disse rør høstes her i landet. Danmark har således en betydelig import af tagrør, årligt ½ - 1 mio. bundter svarende til en værdi af ca mio. kr. I de senere år er der desuden blevet lagt en række restriktioner på de områder i Danmark hvor der høstes tagrør. Bla. må der ikke høstes senere end 1. marts. Disse restriktioner skyldes især hensynet til fuglevildt i de områder, der er beskyttet ifølge RAMSAR konventionen. Figur 1. Områder i Danmark der er omfattet af RAMSAR konventionen. (Kilde: Afdeling for Arealanvendelse, Danmarks JordbrugsForskning) Areas in Denmark covered by the RAMSAR convention (Source: Department of Land Use, Danish Institute of Agricultural Sciences) Kvaliteten af tagrør er stærkt svingende, dette gælder både de danske rør, og de rør der importeres fra Tyrkiet, Ungarn, Polen osv. Blandt andet på baggrund af dette fik Danmarks JordbrugsForskning i 1987 en henvendelse om mulighederne for at anvende elefantgræs til tækkeformål. Henvendelsen kom fra Harry Jensen, Stauning, som høster tagrør ved Ringkøbing Fjord. I samarbejde med tækkemand Ove Glerup Kristensen blev en række elefantgræs kloner udvalgt fra det plantemateriale, der var indsamlet i 1983 i Japan af Afdelingsforstander Poul Erik Brander. Det oprindelige formål med disse indsamlinger var anvendelse af elefantgræs som prydplanter. Til tækkebrug blev klonerne primært udvalgt efter kriterierne: Stråtykkelse, rette strå og høj produktion. 9

10 Senere, i 1989 og 1990, har Danmarks JordbrugsForskning modtaget frø fra Japan gennem Professor Matumura på Gifu Universitetet i Japan. Planter fra disse frø indgår også i det materiale, der arbejdes med nu. I 1989 lavede Ove Glerup Kristensen en mindre prøvetækning med det elefantgræsstrå der var til rådighed på daværende tidspunkt. Et lille tag (ca. 4 m 2 ) blev tækket med både elefantgræs og tagrør for at få en direkte sammenligning. Efter 8 år vurderer Ove Glerup Kristensen at holdbarheden er den samme for elefantgræs og tagrør. Denne vurdering svarer til de erfaringer man har i Japan. I 1991 blev der etableret arealer hos 7 tækkemænd i Jylland. Hvert sted blev der plantet ca. 600 m 2 fordelt på 3 kloner. Formål med forprojektet Formålet var at vurdere mulighederne for at iværksætte en dansk landbrugsproduktion af elefantgræs der anvendes til tækkeformål, herunder at indsamle viden i Japan om elefantgræs til tækning, at gennemføre et pilotforsøg med planteetablering, at vurdere forskellige kloners tækkeegenskaber og udbytte, at vurdere markedsmulighederne samt at gennemføre en indledende afprøvning af høstudstyr. Deltagere i forprojektet Seniorforsker Uffe Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning (Projektleder) Tækkemand Ove Glerup Kristensen (forsøgsvært, deltager i studietur til Japan) Videnskabelig medarbejder Erik Fløjgaard Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning (afprøvning af høstmaskiner) Landbrugstekniker Jens Bonderup Kjeldsen, Danmarks JordbrugsForskning (planteetablering, måling på kloner, deltager i studietur til Japan) Eksterne konsulenter: Studerende Mette Nielsen (HD-afsætning), Aalborg Universitet Kjeld Vodder Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Torsten Reffstrup, Bioteknologisk Institut. Fordele / ulemper ved elefantgræs til tækkebrug Fordele: Kan dyrkes på alm. agerjord, derfor ingen høstproblemer pga. vand, manglende frost i høstperioden, transport til tør land osv. Bedre styring af dyrkningsforholdene gødning, ukrudt osv. Kloner med de ønskede egenskaber kan udvælges (evt. forædles) Mulighed for at anvende billigere høstmaskiner end ved høst af tagrør Erstatte importerede tagrør Mere ensartet kvalitet? Velegnet landbrugsafgrøde på SFL-områder 10

11 Ulemper: Dyrt at etablere en mark med elefantgræs De nuværende kloner af elefantgræs er ikke så bøjelige som tagrør Vil kunden acceptere et nyt materiale som Miscanthus? Relativ langsigtet investering i forhold til traditionelle landbrugsafgrøder Elefantgræs er et nyt og uafprøvet materiale til tækning i Danmark Klonvariation i udbytte og kvalitet Kvalitetsparametre Der findes ikke officielle normer for kvaliteten af tækkerør, derfor er der mange meninger om det ideelle tagrør, nogen mener, der findes lige så mange meninger, som der findes tækkemænd! Eksempelvis er der i Jysk Tækkemandslaugs pjece Tækkevejledningen 1995 (Jysk Tækkemandslaug) kun nævnt følgende om tækkematerialet: Tækkemanden har selv ansvaret for at hans materialer er egnede til det givne arbejde. Herunder hører: At rørene er sunde og godt rensede. At rørene mht. stråtykkelse, længde, ensartethed i de enkelte bundter er afpassede efter bygningen og årets rørhøst. Det vil sige at rørene har en passende fordeling mht. disse faktorer efter bygningens fordeling af rene flader, kanter, kviste, valme, skotrender osv. Når man taler med tækkemænd er der dog en række gennemgående ønsker: Rette strå: Dette er nødvendigt for at kunne lave et jævnt, og dermed tæt tag. Koniske: For at taget kan opnå et tilpas tykt slidlag er det nødvendigt at rørene er koniske. Ensartede: Ensartede rør er nemmere at arbejde med og giver et ensartet og pænt tag. Hårdhed: Hårdere rør holder længere, og skades mindre under tækkearbejdet. Tykkelse: Tykkelsen er et af de områder hvor tækkemændene har forskellige meninger, nogle tækkemænd foretrækker tynde rør andre tykke. Argumenterne bl.a. holdbarhed, håndtering, tagets udseende men nok især traditioner. Mange foretrækker rør på 7-8 mm i rodenden. Længde: Også længden giver anledning til diskussioner, traditionerne spiller også her en stor rolle. De fleste tækkemænd er dog enige om at forskellige længder ofte er en fordel til forskellige dele af taget (ved gavle, skotrender osv.) Normalt ligger rø- 11

12 Høst: renes længde fra cm For at kunne høstes rationelt med maskiner skal afgrøden kunne blive stående indtil høst, dvs. den skal kunne tåle et vist snetryk. Især kloner der kaster bladene sent (efter 1. november) eller hvor bladene bliver siddende hele vinteren har problemer med lejesæd. Nedknækning (den øverste del af stænglen knækker ned) kan også være et problem. Strået bliver kortere, men det største problem er at det nedknækkede stykke som regel bliver hængende, og derfor senere skal renses fra. De elefantgræskloner, Danmarks JordbrugsForskning dyrker i forsøg, vil kunne dække en række af disse krav. Den ideelle klon er endnu ikke fundet, men på baggrund af de eksisterende kloner i Danmark, inklusiv det i Japan indsamlede materiale, forventes forædling at kunne optimere planterne. Der foregår desuden udveksling af kloner med andre forskningsinstitutioner i Europa. Målinger af udbytte og kvalitet Materiale og metoder Markforsøgene er placeret i Hornum og i Foulum. Begge stede er jordtypen fin lerblandet sandjord (JB 4). (Nielsen og Møberg, 1986) Arealet i Hornum er plantet i 1990 og er hvert år tilført 100 kg N i NPK Der er udplantet 14 forskellige kloner, hver på 3 afstande: 50 cm x 50 cm, 75 cm x 75 cm og 100 cm x 100 cm. Der er kun plantet en gentagelse. Arealet i Foulum er plantet i 1992 og er hvert år tilført 75 kg N i NPK Der er udplantet 9 forskellige kloner, hver på 2 afstande: 50 cm x 50 cm og 100 cm x 100 cm. Der er plantet fire gentagelser. Udbytterne er i Hornum målt gennem 3 år og er vist i tabel 1. Normal høsttid i elefantgræs til energiformål er marts - april når vandindholdet er under 20 %. I forsøgene til tækning er i nogle år høstet allerede i januar, bla. for at prøve at undgå stråknækning i nogle kloner. I Hornum blev der høstet 4 planter/parcel svarende til 2,25 m 2 (planteafstand 75 cm x 75 cm). Planterne blev høstet med håndkraft (benzindrevet hækklipper) og de blade der stadig sad på planterne blev vejet med. Fra hver parcel blev der udtaget 6 stængler der anvendtes til tørstofanalyse og senere kemiske analyser. Karakteren for nedknækning angiver hvor mange af stænglerne der var knækket ca cm under blomsten. Karakterer for nedknækning og resterende blade blev bedømt visuelt umiddelbart før høst. 12

13 Resultater De gennemsnitlige udbytter fra årene varierede fra knap 8 til godt 12 ton tørstof per ha (Tabel 1). Da et tækkebundt vejer 3-4 kg, svarer disse udbytter til urensede bundter per ha. Ved rensningen kan, afhængigt af klonens bladmængde, forventes fjernet % af materialet, hvorefter udbyttet kan opgøres til at ligge mellem 1200 og 3200 bundter per ha. Ved vurdering af muligt udbytte under praktiske forhold i større skala, må endvidere forventes en vis reduktion i forhold til forsøgsudbytter. Da vurdering af kvaliteten af stråene til tækning kun er gennemført i et år, giver disse resultater ikke mulighed for at vurdere en eventuel kvalitetsvariation mellem årene. Graden af nedknækning af klonerne er vist for arealet ved Hornum i Figur 1. På grund af tidlig, tung sne i november 1994 var der en vis nedknækning i alle kloner. Der synes ikke at være nogen entydig effekt af planteafstanden på nedknækning. De bedste kloner synes at være 90-6, 90-7 og , dog med flere kloner tæt derefter. Disse tre kloner var også blandt de mindst bladfyldte kloner ved høst (Fig. 2), men også 90-8, 90-9 og havde få blade. Der var en tendens til flere resterende blade ved den mindste planteafstand. Resultaterne fra Foulum i foråret 1996 er målt på nogle af de samme kloner som i Hornum, suppleret med nyudvalgte 88-kloner. Arealet ved Foulum var, som følge af dårlige vækstår efter etableringen, i svagere vækst end arealet ved Hornum. Det er sandsynligvis baggrunden for den klare effekt af planteafstanden specielt på graden af nedknækning ved Foulum. Ved den største planteafstand har den enkelte plante fået mere vand og lys, og stråene er blevet kraftigere. Klonerne 90-6 og fik også ved Foulum de bedste karakterer, fulgt af og

14 Karakter for nedknækning Tabel 1. Elefantgræs udbytter ved Hornum (ton ts. ha -1 ). Plantet i 1990, plantetæthed 75 x 75 cm, gødet med 100 kg N ha -1 år -1. Miscanthus yields at Hornum Research Station. (ton DM. ha -1 ). Planted in 1990, plant density 75 x 75 cm, fertilized with 100 kg N ha -1 year -1 Klon Gennemsnit Clone 24. jan 10. apr 16. jan Average ,52 9,92 12,42 11, ,41 7,63 8, ,79 13,50 11, ,30 12,66 11,42 12, ,58 10,22 11,38 11, ,20 13,99 9,60 12, ,60 9,74 11,40 10, ,84 12,17 10,58 11, ,54 8,65 9,05 9, ,33 7,55 7,43 8, ,46 7,23 8,53 8, ,34 10,48 7,87 10, ,36 6,79 7,65 7, ,35 8,40 10,53 9, x50 75x75 100x Klon Figur 2. Karakterer for nedknækning i Hornum foråret 1995 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 100 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = total nedknækning). Breaking of stems in Hornum Spring 1995 as a function of clone and density. Fertilized with 100 kg N ha -1 year -1 (1-10, 10= all stems broken). 14

15 Karakter for blade ved høst x50 75x75 100x Klon Figur 3. Karakterer for resterende blade ved høst i Hornum foråret 1995 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 100 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = alle blade). Remaining leaves at harvest in Hornum Spring 1995 as a function of clone and density. Fertilized with 100 kg N ha -1 year -1 (1-10, 10 = all leaves). I foråret 1996 blev nedknækning vurderet på de kloner, der blev bragt til Danmark i 1983 og 1989 (Figur 2 og 4). Pga. tidlig sne i november 1994 var der kraftig nedknækning i alle kloner i Som figurene viser, var der stor variation.. Figurerne viser to (tre) planteafstande, henholdsvis 100 x 100 cm, (75 x 75 cm) og 50 x 50 cm. Figur 3 og 5 viser den resterende bladmængde ved høst i I nogle kloner (88-104, og 90-6) er generelt målt begrænset nedknækning ved planteafstand på 100 x 100 cm, mens alle kloner var knækket kraftigt ned ved en afstand på 50 x 50 cm. De tre nævnte kloner havde kun en begrænset bladmasse ved høst. De to 88-kloner er da også tidligere blevet udvalgt til prøveplantning ved tækkemænd. 15

16 Karakter for blade ved høst Karakter for nedknækning x50 100x Klon Figur 4. Karakterer for nedknækning i Foulum foråret 1996 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 75 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = total nedknækning). Breaking of stems in Foulum Spring 1996 as a function of clone and density. Fertilized with 75 kg N ha - 1 year - (1-10, 10= all stems broken). 4,5 4 50x50 100x100 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Klon Figur 5. Karakterer for resterende blade ved høst i Foulum foråret 1996 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 75 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = alle blade). Remaining leaves at harvest in Foulum Spring 1996 as a function of clone and density. Fertilized with 75 kg N ha -1 year - (1-10, 10 = all leaves). 16

17 Nedknækningen skyldes fysiske/mekaniske påvirkninger i form af sne, islag, kraftig vind osv. Forskellen mellem 100x100 og 50x50 skyldes sandsynligvis, at planterne på den store afstand udvikler kraftigere stængler. Problemerne med nedknækning kan måske løses ved at høste tidligere. Normalt er høsten foregået i marts - april. I de fleste kloner sker nedknækningen i november - december. Ved at høste i oktober - november kan nedknækningen undgåes. Ved den tidlige høst kan der være problemer med mange blade på planterne. Også her spiller klonvalget ind, da der blandt klonerne er stor forskel på bladmængden. Dette skyldes variation i afmodningstidspunktet fra de tidligste kloner, der starter afmodningen i september til de seneste, der ikke når at starte afmodningen før den første frost i efteråret. Delkonklusion Da der ikke findes officielle normer for kvaliteten af tækkerør, har det været vanskeligt at få defineret de krav man bør stille til elefantgræs til tækkeformål. De krav der er brugt ved udvælgelse af kloner hidtil, er derfor de krav vores kontakter blandt tækkemænd har opsat: Lige strå Ensartethed Ingen blade ved høst De hidtidige afprøvninger af elefantgræskloner har vist at der er store variationer mellem klonerne, både når det gælder væksten og det kemiske indhold. For væksten gælder at vækstformen, vækstsæsonens længde, blomstringstidspunkt, afmodningstidspunkt, udbytte osv. varierede. Med hensyn til nedknækning og bladfald er det en kombination af klonvalg og plantetætheden. Plantning på 50 cm x 50 cm har resulteret i større nedknækning (især pga. sne) og mindre bladfald end for de samme kloner plantet på 75 cm x 75 cm og 100 cm x 100 cm. Variationerne i kemisk indhold har især interesse når man taler om at anvende elefantgræs til energiformål, men f.eks. indholdet af kvælstof kan have betydning for holdbarheden. Mængden af næringsstof der fjernes har naturligvis også betydning for hvorledes der skal gødes. Ved at sammenholde udbytte, og karakterer for nedknækning og resterende blade synes , 90-6 og 90-9 at have givet den bedste kombination af udbytte og kvalitet. Foreløbigt kan det anbefales at plante på 75 x 75 cm s afstand, hvilket sikrer at afgrøden rimeligt hurtigt kan give et høstbart udbytte, og tilsyneladende giver et bedre bladfald en plantning på 50 x 50 cm. Erfaringer fra etablering af 1 ha i 1995 Hidtil har der kun eksisteret meget små forsøgarealer med tyndstråede elefantgræs (M. sinensis). For at opnå erfaring med dyrkning af større arealer og skaffe tilstrækkeligt strå til en prøvetækning blev hos tækkemand Ove Glerup Kristensen i 1996 etableret ca. 1 ha elefantgræs 17

18 klon MS Størstedelen af planterne blev rhizomformeret i væksthus. Moderplanterne var planter etableret i 1990 på den tidligere forsøgsstation i Hornum. Desuden plantedes ca. 140 mikroformerede småplanter fra Forskningcenter Årslev for at sammenligne vækst, overvintring osv. Produktion af småplanter Planterne blev gravet op, delt og pottet i Jiffy potter i perioden 22. marts marts Moderplanterne var plantet på 3 forskellige afstande: 50 cm x 50 cm, 75 cm x 75 cm og 100 cm x 100 cm. Dette gjorde at der var en stor variation på plantestørrelsen, og dermed hvor mange rhizomer der kunne laves fra hver moderplante. Målet var at producere ca småplanter. Planteafstand Antal rhizomer/moderplante 50 cm x 50 cm cm x 75 cm cm x 100 cm ca. 120 Planterne blev gravet op med håndkraft og grovdelt på en Egedal delemaskine, der oprindelig er konstrueret til deling af bambusrhizomer. Den videre deling skete ved at rive rhizomerne fra hinanden og fjerne de groveste rødder med håndkraft. Til sidst blev rhizomerne klippet i passende stykker med gartnersakse. De klippede rhizomer blev derefter pottet i 6 cm JIFFY potter. Planterne blev herefter stillet på sandgulv i væksthus (uopvarmet). Tidsforbruget var efter en kort indkøringsperiode følgende: Opgravning: ca. 30 planter/mand/time (gns. af store/små planter) Grovdeling på EGEDAL maskine: ca. 20 planter/time (gns. af store/små planter) Klipning af rhizomer (gns.): ca. 250/mand/time Potning af rhizomer (gns.): ca. 400/mand/time Der blev ialt pottet rhizomer. Fremspiringen blev registreret ved at tælle fremspirede planter i 30 bakker (1620 rhizomer), den registrerede fremspiring forløb som følger: Efter 19 dage: 26 % Efter 28 dage: 55 % Efter 33 dage: 67 % Ved udplantning (60 dage): 64 % Enkelte planter der havde startet væksten døde senere pga. dårlig rodudvikling. Dette kendes også fra produktion af Miscanthus Giganteus. 18

19 Forberedelse af marken Forfrugten på det tilplantede areal var vedvarende græs. Følgende blev gjort for at forberede arealet til plantning. 1. april: En gang fræsning 2. maj: Sprøjtet med 3 l Roundup/ha 20. maj: Pløjet i 20 cm dybde 21. maj: Tromlet 31. maj: Harvet i ca. 5 cm dybde (umiddelbart før plantning) De gamle græstørv gjorde det vanskeligt at foretage en jævn pløjning, og derfor var plantebedet på arealet ikke helt optimalt. Udplanting Planterne blev udplantet efter ca. 60 dage i væksthus (31. marts - 2. juni 1996). Ved udplantning blev de opdelt i 3 størrelser målt til udstrakt blad: Store: Små: Frasorterede: >40 cm (op til ca. 60 cm) 20cm - 40cm <20 cm De frasorterede blev sat udendørs på sydsiden af en bygning hos Ove Glerup Kristensen i ca. 3 uger og derefter udplantet. Ved udplantningen var de cm til udstrakt blad. Plantningen blev foretaget med en torækket Egedal plantemaskine. Planterne blev udplantet på to forskellige planteafstande, henholdsvis 75 cm x 50 xm ( planter/ha) og 75 cm x 100 cm ( planter/ha). 19

20 Figur 6. Plantning med Egedal plantemaskine. Egedal planter used for planting Miscanthus Renholdelse i etableringsåret Marken blev i etableringsåret renholdt mekanisk ved radrensning, strigling og lugning. 18. juni: radrenset 5. juli: radrenset 14. juli: radrenset juli: luget 28. juli: striglet (meget let) 30. juli: striglet (dybere, meget godt resultat) Sidste behandling var 30. juli, senere behandling blev ikke gennemført pga. manglende resourser, perioder med regn osv. Renholdelsen indtil midten af august var tilfredsstillende, men en til to yderligere behandlinger i efteråret ville have været en fordel, idet det ukrudt, der spirede frem september-oktober, gav problemer i foråret Især overvintrede kamille, agerstedmoder og enkelte pletter med fuglegræs. 20

21 Overvintring Ved optællinger i juli 1996 blev der fundet følgende overvintringsprocenter: Rhizomformerede: Små planter ved udplantning: 86 % Store planter ved udplantning: 91 % Visuelt bedømt var planterne ved den høje plantetæthed (75 x 50 cm) kraftigere end ved den lave plantetæthed (75 x 100 cm). Dette gav ikke udslag i forskel på overvintringsprocenterne. Mikroformerede Små planter ved udplantning: 86 % Store planter ved udplantning: 95 % Tallene fra de mikroformerede er baseret på et lille antal planter, ca. 140, og må derfor tages med forbehold. Figur 7. Høst af elefantgræsstrå i marts Harvest of Miscanthus straw in March

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Certificering af TækkeMiscanthus

Certificering af TækkeMiscanthus 1 Certificering af TækkeMiscanthus Januar 2016 Indhold Side 1. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Side 3. Markblad for TækkeMiscanthus Side 4. Høst og håndtering af materiale Side 5. Høstskema

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs. Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning

Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs. Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Økologiske ribs Produktion af stiklinger på friland samt optimeret udnyttelse af kløvergrøngødning Gennemført af og hos: Leif Jensen og Jesper Thorup Græse

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen Side 1 af 5 Pil Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Jens Bonderup Kjeldsen Forskningscenter Foulum Agenda Fokuspunkter Udvikling Høstmetoder Oversigt over høstmaskiner Lagring Hvor i Danmark sker det?

Læs mere

Stenfræsning og Stenstrenglægning

Stenfræsning og Stenstrenglægning Stenfræsning og Stenstrenglægning før lægning af kartofler Peter Klemmensen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Baggrund I begyndelsen af 60erne søgte Kartoffelavlernes Maskinudvalg Rationaliseringsfonden

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Tækkemiscanthus kom godt i gang. Information til nye avlere, tækkemænd og andre interesserede om produktion af kvalitetsmaterialer til stråtag 1

Tækkemiscanthus kom godt i gang. Information til nye avlere, tækkemænd og andre interesserede om produktion af kvalitetsmaterialer til stråtag 1 Tækkemiscanthus kom godt i gang Information til nye avlere, tækkemænd og andre interesserede om produktion af kvalitetsmaterialer til stråtag 1 Forfatter: Jørgen Kaarup, Straatagets kontor Tækkemiscanthus

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder 8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Allrounder - classic -

Allrounder - classic - Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af Jesper Rasmussen Department of Plant and Environmental Sciences Mekanisk ukrudtsbekæmpelse -med hovedvægt på en teoretisk

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne

Læs mere

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5 NIBBI BRIK1 og 3 NIBBI BRIK1 er med 1 gear frem og bak, hjulstørrelse 400-8 NIBBI BRIK3 er med 2 gear frem og bak, desuden har den brede hjul 600-6 og motorhjelm. Begge modeller har gearuafhængigt kraftudtag.

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003 20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Læs mere

Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven.

Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Miscanthus tilhører græsfamilien (poaceae). Den

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard Nordic Biomass havde den 27. september 2007 inviteret til demonstration af flishuggere til brug i energipil. Formålet var at få afprøvet nogle af

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Kverneland Packomat. Færdigt såbed mens du pløjer

Kverneland Packomat. Færdigt såbed mens du pløjer Kverneland Packomat Færdigt såbed mens du pløjer Pløjer og pakker i én overkørsel Pløjning med Packomat er den mest miljøvenlige metode til ukrudtsbekæmpelse. God pløjning er meget effektiv til ukrudtsbe

Læs mere