DJF - RAPPORT. Elefantgræs til tækkeformål. Miscanthus for thatching. Jens Bonderup Kjeldsen, Uffe Jørgensen og Erik Fløjgaard Kristensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DJF - RAPPORT. Elefantgræs til tækkeformål. Miscanthus for thatching. Jens Bonderup Kjeldsen, Uffe Jørgensen og Erik Fløjgaard Kristensen"

Transkript

1 DJF - RAPPORT Elefantgræs til tækkeformål Miscanthus for thatching Jens Bonderup Kjeldsen, Uffe Jørgensen og Erik Fløjgaard Kristensen

2 Elefantgræs til tækkeformål Miscanthus for thatching Jens Bonderup Kjeldsen Uffe Jørgensen Afdeling for Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks Tjele Erik Fløjgaard Kristensen Afdeling for Jordbrugsteknik Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Bygholm Postboks Horsens 2

3 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 4 Summary... 6 Indledning... 8 Baggrund... 8 Formål med forprojektet Deltagere i forprojektet Fordele / ulemper ved elefantgræs til tækkebrug Klonvariation i udbytte og kvalitet Kvalitetsparametre Målinger af udbytte og kvalitet Materiale og metoder Resultater Delkonklusion Erfaringer fra etablering af 1 ha i Produktion af småplanter Forberedelse af marken Udplanting Renholdelse i etableringsåret Overvintring Delkonklusion Afprøvning af høstmaskiner Materiale og metode Resultater og diskussion Høst af tyndstrået elefantgræs JSP - Seiga tagrørshøster Fröbbesta pilehøster AVA selvbinder Høstspild Høstomkostninger Delkonklusion Delkonklusion for markedsundersøgelsen Driftsøkonomi Samlet konklusion Fremtidige muligheder BILAG 1. Studietur til Japan Baggrund Japan - en kort introduktion Hokkaido Obihiro Sapporo Kanazawa Shiramine-Mura Shirakawa-Mura Retur til Kanazawa Delkonklusion for studietur til Japan Adresser Internetadresser

4 Sammendrag I forprojektet Tækning - anvendelse af elefantgræs blev der i foråret 1995 etableret 1 ha elefantgræs, der er lavet en indledende markedsundersøgelse, målt udbytte og tækkekvalitet i en række kloner, foretaget indledende afprøvninger af høstmaskiner. På en studietur til Japan er der udvekslet erfaringer med japanske tækkemænd. Ved etableringen af 1 ha hos tækkemand Ove Glerup Kristensen blev marken klargjort som til såning af korn. De rhizomformerede, og få mikroformerede, planter blev plantet med en traditionel skovplantemaskine. I etableringsåret blev der ikke tilført gødning og ukrudtsbekæmpelsen blev foretaget mekanisk. Overvintringsevnen efter første vinter var mellem 81 og 100 % afhængig af plantematerialets kvalitet. De planter, der var størst ved udplantning, opnåede den bedste overvintring. Markedsundersøgelsen viste at tækkebranchen var et meget svært overskueligt område. Det var ikke muligt at få en komplet oversigt over danske tækkemænd. Der anslås at være tækkemænd på landsplan. I perioden har der årligt været importeret ca. ½ - 1 mio. bundter. Dette sammenholdt med den danske produktion på ca. 2½ mio. betyder at der årligt anvendes ca. 3 mio. bundter tagrør i Danmark. Det er kendetegnende, at det er vigtigere for tækkemanden at kvaliteten er den ønskede, end at prisen nødvendigvis er markedets laveste. En række tækkemænd blev besøgt i forbindelse med markedsundersøgelsen. Tækkemændene blev alle positivt overrasket over at se det medbragte elefantgræsbundt. I de foreløbige høstundersøgelser er der afprøvet 3 forskellige maskiner til elefantgræs. Forsøgene viste, at det er muligt at anvende eksisterende maskiner. For at disse skal kunne fungere optimalt, er det dog nødvendigt med enkelte modifikationer. Høstomkostningerne er beregnet til ca. 2,40 kr/bundt ved en arealstørrelse på 10 ha. Ved arealer >50 ha. er det muligt at nå ned på ca. 1,00 kr/bundt. Høstomkostningerne ved tagrør udgør 3-4 kr/bundt. Ved udbytter på bundter/ha viser dækningsbidragskalkulerne er dækningsbidrag på kr/ha, uden hektarstøtte. For øjeblikket kan elefantgræs dyrkes på braklægningsarealerne, og derved opnå et tilskud på 2453 kr/ha (fra år 2000). De japanske erfaringer er vanskelige at overføre direkte, idet der tækkes på en anden måde i Japan. Holdbarheden vurderes i Japan til at være den samme som for tagrør. Frøspredningsrisikoen blev ikke regnet som noget problem. Både M. sinensis og M. tinctorius anvendes i Japan. Frø og rhizommateriale fra begge arter blev bragt med hjem til Danmark og er udplantet på Forskningscenter Foulum. 4

5 De næste skridt bør være at få lavet et fuldskala tækning af eksempelvis et hus, videre- udvikling af maskiner til etablering og høst, herunder maskiner til sortering af stænglerne, og få startet en forædling af egnede kloner. Evt. accelererede holdbarhedsforsøg hos DTI Nøgleord: Tækning, Miscanthus, elefantgræs, tagrør, høst, kloner, marked, økonomi, Japan 5

6 Summary In the preliminary project Tækning - anvendelse af elefantgræs (Thatching - use of Miscanthus) one hectare of Miscanthus was established in the spring 1995, a preliminary market survey was made, yield was measured, straw quality in relation to thatching was evaluated, preliminary tests of harvest machinery was done and on a study tour to Japan experience was exchanged with Japanese thatchers. The new field is established in the traditional way using rhizome propagated plantlets. Weedcontrol have been done mechanically. No fertilizer were applied in the establishing year. Survival rate after the first winter was 81 to 100 %. The plants that were largest when planted had the best survival rate. The market survey showed that it is difficult to get an overview of the thatching business in Denmark. It was not possibly to get a complete list of Danish thatchers. It is estimated that there is thatchers in Denmark. In the period the annual import of reed for thatching has been approx. ½ - 1 million bundles. This together with the Danish production of approx. 2½ million bundles means that approx. 3 million bundles is used in Denmark annually. It was found that the quality of the material was more important than the price was the lowest on the market. A number of thatchers were visited during the market survey. They were showed a bundle of Miscanthus, they were all surprised to see how good the quality of the Miscanthus were. In the prelimenary test of harvest machinery 3 different machines were tested. The tests showed that it is possibly to use existing mashines. Some modifications is needed for optimum performance. The cost of harvest and grading of the straw is a important factor for the total economy. Compared to reed these costs should be lower for Miscanthus as cheaper machines can be used, the crop will grow on dry land. Larger fields and better logistics will also minimise the costs. Calculations of the production economy show that the profit should be better than for traditional cereal crops. The experience from Japan is difficult to transfer directly to Danish conditions. Mainly because a different style of thatching is used in Japan. The stability of Miscanthus is thought to be the same as for reed. The risk of spreading plants by seeds is not considered a problem. M. sinensis and M. tinctorius are both used in Japan. Seed and rhizomes from both species was brought to Denmark, and is now planted at Research Centre Foulum 6

7 The next step is to thatch a house in full scale, further development of machinery for establishment and harvest, start a breeding programme to produce suitable clones and perhaps accelerated stability test at DTI (Danish Technological Institute). Keyword: Thatching, Miscanthus, reed, harvest, clones, market, economy, Japan 7

8 Indledning Denne DJF-Rapport indeholder dels en generel orientering om forprojektet Tækning - anvendelse af elefantgræs, dels uddrag af rapporterne fra de forskellige dele af projektet. Projektet blev gennemført i perioden 9/ til 1/ og udført i samarbejde mellem: Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Planteavlsforsøg), Afdeling for Plantevækst og Jord (Projektansøger), Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Husdyrsforsøg), Afdeling for Jordbrugsteknik og tækkemand, Ove Glerup Kristensen. Projektet er gennemført med støtte fra Strukturdirektoratets Produktudviklingsprogram. Baggrund Siden 1988 har Danmarks JordbrugsForskning arbejdet med elefantgræs til tækkeformål. Arbejdet har bestået i udvælgelse af egnede kloner, og vurderinger af hvilke dyrkningsforhold der har indflydelse på væksten og kvaliteten af de producerede strå. (Kjeldsen og Kristensen 1994) Der er udvalgt kloner af tyndstråede elefantgræs, Miscanthus sinensis. I modsætning til Miscanthus Giganteus, er der under danske forhold normalt ikke problemer af betydning med overvintring. Dyrkningsmetoderne svarer overvejende til Miscanthus Giganteus (se Kjeldsen 1994 og Jørgensen & Kjeldsen 1992), dog skal man være forsigtig med at anvende glyphosat (F.eks. Roundup) i det tidlige forår, da nogle kloner starter væksten 2-3 uger tidligere end Giganteus. I de milde vintre har enkelte kloner haft grønne skud, der har overvintret, og man risikerer derfor optagelse af Roundup med deraf følgende afgrødeskader. Etableringen af nye marker har foregået ved at producere småplanter fra rhizomer. Disse småplanter er produceret i væksthuse, og senere udplantet i marken. Forsøg ved Afdeling for Prydplanter, Forskningscenter Årslev har vist at planterne også kan formeres ved meristemformering (Nielson et al 1993). En anden formeringsmetode er mekaniske etablering hvor moderplantearealet fræses, rhizomerne opsamles og transporteres til den nye mark hvor de nedpløjes. Denne metode er afprøvet over flere år i klonen Miscanthus Giganteus med meget gode resultater. (Kjeldsen 1994) På grund af den meget begrænsede mængde moderplanter der har været til rådighed i de tyndstråede typer har metoden endnu ikke været afprøvet i fuld skala, men forventes ikke at give væsentlige problemer. En ulempe ved denne metode er at det er vanskeligere at opnå så ensartede planter som ved udplantning af småplanter. Forholdet kræver nærmere undersøgelser. 8

9 I Danmark anvendes årligt ca. 3 millioner bundter tagrør, ca. to tredjedele af disse rør høstes her i landet. Danmark har således en betydelig import af tagrør, årligt ½ - 1 mio. bundter svarende til en værdi af ca mio. kr. I de senere år er der desuden blevet lagt en række restriktioner på de områder i Danmark hvor der høstes tagrør. Bla. må der ikke høstes senere end 1. marts. Disse restriktioner skyldes især hensynet til fuglevildt i de områder, der er beskyttet ifølge RAMSAR konventionen. Figur 1. Områder i Danmark der er omfattet af RAMSAR konventionen. (Kilde: Afdeling for Arealanvendelse, Danmarks JordbrugsForskning) Areas in Denmark covered by the RAMSAR convention (Source: Department of Land Use, Danish Institute of Agricultural Sciences) Kvaliteten af tagrør er stærkt svingende, dette gælder både de danske rør, og de rør der importeres fra Tyrkiet, Ungarn, Polen osv. Blandt andet på baggrund af dette fik Danmarks JordbrugsForskning i 1987 en henvendelse om mulighederne for at anvende elefantgræs til tækkeformål. Henvendelsen kom fra Harry Jensen, Stauning, som høster tagrør ved Ringkøbing Fjord. I samarbejde med tækkemand Ove Glerup Kristensen blev en række elefantgræs kloner udvalgt fra det plantemateriale, der var indsamlet i 1983 i Japan af Afdelingsforstander Poul Erik Brander. Det oprindelige formål med disse indsamlinger var anvendelse af elefantgræs som prydplanter. Til tækkebrug blev klonerne primært udvalgt efter kriterierne: Stråtykkelse, rette strå og høj produktion. 9

10 Senere, i 1989 og 1990, har Danmarks JordbrugsForskning modtaget frø fra Japan gennem Professor Matumura på Gifu Universitetet i Japan. Planter fra disse frø indgår også i det materiale, der arbejdes med nu. I 1989 lavede Ove Glerup Kristensen en mindre prøvetækning med det elefantgræsstrå der var til rådighed på daværende tidspunkt. Et lille tag (ca. 4 m 2 ) blev tækket med både elefantgræs og tagrør for at få en direkte sammenligning. Efter 8 år vurderer Ove Glerup Kristensen at holdbarheden er den samme for elefantgræs og tagrør. Denne vurdering svarer til de erfaringer man har i Japan. I 1991 blev der etableret arealer hos 7 tækkemænd i Jylland. Hvert sted blev der plantet ca. 600 m 2 fordelt på 3 kloner. Formål med forprojektet Formålet var at vurdere mulighederne for at iværksætte en dansk landbrugsproduktion af elefantgræs der anvendes til tækkeformål, herunder at indsamle viden i Japan om elefantgræs til tækning, at gennemføre et pilotforsøg med planteetablering, at vurdere forskellige kloners tækkeegenskaber og udbytte, at vurdere markedsmulighederne samt at gennemføre en indledende afprøvning af høstudstyr. Deltagere i forprojektet Seniorforsker Uffe Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning (Projektleder) Tækkemand Ove Glerup Kristensen (forsøgsvært, deltager i studietur til Japan) Videnskabelig medarbejder Erik Fløjgaard Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning (afprøvning af høstmaskiner) Landbrugstekniker Jens Bonderup Kjeldsen, Danmarks JordbrugsForskning (planteetablering, måling på kloner, deltager i studietur til Japan) Eksterne konsulenter: Studerende Mette Nielsen (HD-afsætning), Aalborg Universitet Kjeld Vodder Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Torsten Reffstrup, Bioteknologisk Institut. Fordele / ulemper ved elefantgræs til tækkebrug Fordele: Kan dyrkes på alm. agerjord, derfor ingen høstproblemer pga. vand, manglende frost i høstperioden, transport til tør land osv. Bedre styring af dyrkningsforholdene gødning, ukrudt osv. Kloner med de ønskede egenskaber kan udvælges (evt. forædles) Mulighed for at anvende billigere høstmaskiner end ved høst af tagrør Erstatte importerede tagrør Mere ensartet kvalitet? Velegnet landbrugsafgrøde på SFL-områder 10

11 Ulemper: Dyrt at etablere en mark med elefantgræs De nuværende kloner af elefantgræs er ikke så bøjelige som tagrør Vil kunden acceptere et nyt materiale som Miscanthus? Relativ langsigtet investering i forhold til traditionelle landbrugsafgrøder Elefantgræs er et nyt og uafprøvet materiale til tækning i Danmark Klonvariation i udbytte og kvalitet Kvalitetsparametre Der findes ikke officielle normer for kvaliteten af tækkerør, derfor er der mange meninger om det ideelle tagrør, nogen mener, der findes lige så mange meninger, som der findes tækkemænd! Eksempelvis er der i Jysk Tækkemandslaugs pjece Tækkevejledningen 1995 (Jysk Tækkemandslaug) kun nævnt følgende om tækkematerialet: Tækkemanden har selv ansvaret for at hans materialer er egnede til det givne arbejde. Herunder hører: At rørene er sunde og godt rensede. At rørene mht. stråtykkelse, længde, ensartethed i de enkelte bundter er afpassede efter bygningen og årets rørhøst. Det vil sige at rørene har en passende fordeling mht. disse faktorer efter bygningens fordeling af rene flader, kanter, kviste, valme, skotrender osv. Når man taler med tækkemænd er der dog en række gennemgående ønsker: Rette strå: Dette er nødvendigt for at kunne lave et jævnt, og dermed tæt tag. Koniske: For at taget kan opnå et tilpas tykt slidlag er det nødvendigt at rørene er koniske. Ensartede: Ensartede rør er nemmere at arbejde med og giver et ensartet og pænt tag. Hårdhed: Hårdere rør holder længere, og skades mindre under tækkearbejdet. Tykkelse: Tykkelsen er et af de områder hvor tækkemændene har forskellige meninger, nogle tækkemænd foretrækker tynde rør andre tykke. Argumenterne bl.a. holdbarhed, håndtering, tagets udseende men nok især traditioner. Mange foretrækker rør på 7-8 mm i rodenden. Længde: Også længden giver anledning til diskussioner, traditionerne spiller også her en stor rolle. De fleste tækkemænd er dog enige om at forskellige længder ofte er en fordel til forskellige dele af taget (ved gavle, skotrender osv.) Normalt ligger rø- 11

12 Høst: renes længde fra cm For at kunne høstes rationelt med maskiner skal afgrøden kunne blive stående indtil høst, dvs. den skal kunne tåle et vist snetryk. Især kloner der kaster bladene sent (efter 1. november) eller hvor bladene bliver siddende hele vinteren har problemer med lejesæd. Nedknækning (den øverste del af stænglen knækker ned) kan også være et problem. Strået bliver kortere, men det største problem er at det nedknækkede stykke som regel bliver hængende, og derfor senere skal renses fra. De elefantgræskloner, Danmarks JordbrugsForskning dyrker i forsøg, vil kunne dække en række af disse krav. Den ideelle klon er endnu ikke fundet, men på baggrund af de eksisterende kloner i Danmark, inklusiv det i Japan indsamlede materiale, forventes forædling at kunne optimere planterne. Der foregår desuden udveksling af kloner med andre forskningsinstitutioner i Europa. Målinger af udbytte og kvalitet Materiale og metoder Markforsøgene er placeret i Hornum og i Foulum. Begge stede er jordtypen fin lerblandet sandjord (JB 4). (Nielsen og Møberg, 1986) Arealet i Hornum er plantet i 1990 og er hvert år tilført 100 kg N i NPK Der er udplantet 14 forskellige kloner, hver på 3 afstande: 50 cm x 50 cm, 75 cm x 75 cm og 100 cm x 100 cm. Der er kun plantet en gentagelse. Arealet i Foulum er plantet i 1992 og er hvert år tilført 75 kg N i NPK Der er udplantet 9 forskellige kloner, hver på 2 afstande: 50 cm x 50 cm og 100 cm x 100 cm. Der er plantet fire gentagelser. Udbytterne er i Hornum målt gennem 3 år og er vist i tabel 1. Normal høsttid i elefantgræs til energiformål er marts - april når vandindholdet er under 20 %. I forsøgene til tækning er i nogle år høstet allerede i januar, bla. for at prøve at undgå stråknækning i nogle kloner. I Hornum blev der høstet 4 planter/parcel svarende til 2,25 m 2 (planteafstand 75 cm x 75 cm). Planterne blev høstet med håndkraft (benzindrevet hækklipper) og de blade der stadig sad på planterne blev vejet med. Fra hver parcel blev der udtaget 6 stængler der anvendtes til tørstofanalyse og senere kemiske analyser. Karakteren for nedknækning angiver hvor mange af stænglerne der var knækket ca cm under blomsten. Karakterer for nedknækning og resterende blade blev bedømt visuelt umiddelbart før høst. 12

13 Resultater De gennemsnitlige udbytter fra årene varierede fra knap 8 til godt 12 ton tørstof per ha (Tabel 1). Da et tækkebundt vejer 3-4 kg, svarer disse udbytter til urensede bundter per ha. Ved rensningen kan, afhængigt af klonens bladmængde, forventes fjernet % af materialet, hvorefter udbyttet kan opgøres til at ligge mellem 1200 og 3200 bundter per ha. Ved vurdering af muligt udbytte under praktiske forhold i større skala, må endvidere forventes en vis reduktion i forhold til forsøgsudbytter. Da vurdering af kvaliteten af stråene til tækning kun er gennemført i et år, giver disse resultater ikke mulighed for at vurdere en eventuel kvalitetsvariation mellem årene. Graden af nedknækning af klonerne er vist for arealet ved Hornum i Figur 1. På grund af tidlig, tung sne i november 1994 var der en vis nedknækning i alle kloner. Der synes ikke at være nogen entydig effekt af planteafstanden på nedknækning. De bedste kloner synes at være 90-6, 90-7 og , dog med flere kloner tæt derefter. Disse tre kloner var også blandt de mindst bladfyldte kloner ved høst (Fig. 2), men også 90-8, 90-9 og havde få blade. Der var en tendens til flere resterende blade ved den mindste planteafstand. Resultaterne fra Foulum i foråret 1996 er målt på nogle af de samme kloner som i Hornum, suppleret med nyudvalgte 88-kloner. Arealet ved Foulum var, som følge af dårlige vækstår efter etableringen, i svagere vækst end arealet ved Hornum. Det er sandsynligvis baggrunden for den klare effekt af planteafstanden specielt på graden af nedknækning ved Foulum. Ved den største planteafstand har den enkelte plante fået mere vand og lys, og stråene er blevet kraftigere. Klonerne 90-6 og fik også ved Foulum de bedste karakterer, fulgt af og

14 Karakter for nedknækning Tabel 1. Elefantgræs udbytter ved Hornum (ton ts. ha -1 ). Plantet i 1990, plantetæthed 75 x 75 cm, gødet med 100 kg N ha -1 år -1. Miscanthus yields at Hornum Research Station. (ton DM. ha -1 ). Planted in 1990, plant density 75 x 75 cm, fertilized with 100 kg N ha -1 year -1 Klon Gennemsnit Clone 24. jan 10. apr 16. jan Average ,52 9,92 12,42 11, ,41 7,63 8, ,79 13,50 11, ,30 12,66 11,42 12, ,58 10,22 11,38 11, ,20 13,99 9,60 12, ,60 9,74 11,40 10, ,84 12,17 10,58 11, ,54 8,65 9,05 9, ,33 7,55 7,43 8, ,46 7,23 8,53 8, ,34 10,48 7,87 10, ,36 6,79 7,65 7, ,35 8,40 10,53 9, x50 75x75 100x Klon Figur 2. Karakterer for nedknækning i Hornum foråret 1995 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 100 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = total nedknækning). Breaking of stems in Hornum Spring 1995 as a function of clone and density. Fertilized with 100 kg N ha -1 year -1 (1-10, 10= all stems broken). 14

15 Karakter for blade ved høst x50 75x75 100x Klon Figur 3. Karakterer for resterende blade ved høst i Hornum foråret 1995 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 100 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = alle blade). Remaining leaves at harvest in Hornum Spring 1995 as a function of clone and density. Fertilized with 100 kg N ha -1 year -1 (1-10, 10 = all leaves). I foråret 1996 blev nedknækning vurderet på de kloner, der blev bragt til Danmark i 1983 og 1989 (Figur 2 og 4). Pga. tidlig sne i november 1994 var der kraftig nedknækning i alle kloner i Som figurene viser, var der stor variation.. Figurerne viser to (tre) planteafstande, henholdsvis 100 x 100 cm, (75 x 75 cm) og 50 x 50 cm. Figur 3 og 5 viser den resterende bladmængde ved høst i I nogle kloner (88-104, og 90-6) er generelt målt begrænset nedknækning ved planteafstand på 100 x 100 cm, mens alle kloner var knækket kraftigt ned ved en afstand på 50 x 50 cm. De tre nævnte kloner havde kun en begrænset bladmasse ved høst. De to 88-kloner er da også tidligere blevet udvalgt til prøveplantning ved tækkemænd. 15

16 Karakter for blade ved høst Karakter for nedknækning x50 100x Klon Figur 4. Karakterer for nedknækning i Foulum foråret 1996 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 75 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = total nedknækning). Breaking of stems in Foulum Spring 1996 as a function of clone and density. Fertilized with 75 kg N ha - 1 year - (1-10, 10= all stems broken). 4,5 4 50x50 100x100 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Klon Figur 5. Karakterer for resterende blade ved høst i Foulum foråret 1996 som funtion af klon og planteafstand. Gødsket med 75 kg N ha -1 år -1 (1-10, 10 = alle blade). Remaining leaves at harvest in Foulum Spring 1996 as a function of clone and density. Fertilized with 75 kg N ha -1 year - (1-10, 10 = all leaves). 16

17 Nedknækningen skyldes fysiske/mekaniske påvirkninger i form af sne, islag, kraftig vind osv. Forskellen mellem 100x100 og 50x50 skyldes sandsynligvis, at planterne på den store afstand udvikler kraftigere stængler. Problemerne med nedknækning kan måske løses ved at høste tidligere. Normalt er høsten foregået i marts - april. I de fleste kloner sker nedknækningen i november - december. Ved at høste i oktober - november kan nedknækningen undgåes. Ved den tidlige høst kan der være problemer med mange blade på planterne. Også her spiller klonvalget ind, da der blandt klonerne er stor forskel på bladmængden. Dette skyldes variation i afmodningstidspunktet fra de tidligste kloner, der starter afmodningen i september til de seneste, der ikke når at starte afmodningen før den første frost i efteråret. Delkonklusion Da der ikke findes officielle normer for kvaliteten af tækkerør, har det været vanskeligt at få defineret de krav man bør stille til elefantgræs til tækkeformål. De krav der er brugt ved udvælgelse af kloner hidtil, er derfor de krav vores kontakter blandt tækkemænd har opsat: Lige strå Ensartethed Ingen blade ved høst De hidtidige afprøvninger af elefantgræskloner har vist at der er store variationer mellem klonerne, både når det gælder væksten og det kemiske indhold. For væksten gælder at vækstformen, vækstsæsonens længde, blomstringstidspunkt, afmodningstidspunkt, udbytte osv. varierede. Med hensyn til nedknækning og bladfald er det en kombination af klonvalg og plantetætheden. Plantning på 50 cm x 50 cm har resulteret i større nedknækning (især pga. sne) og mindre bladfald end for de samme kloner plantet på 75 cm x 75 cm og 100 cm x 100 cm. Variationerne i kemisk indhold har især interesse når man taler om at anvende elefantgræs til energiformål, men f.eks. indholdet af kvælstof kan have betydning for holdbarheden. Mængden af næringsstof der fjernes har naturligvis også betydning for hvorledes der skal gødes. Ved at sammenholde udbytte, og karakterer for nedknækning og resterende blade synes , 90-6 og 90-9 at have givet den bedste kombination af udbytte og kvalitet. Foreløbigt kan det anbefales at plante på 75 x 75 cm s afstand, hvilket sikrer at afgrøden rimeligt hurtigt kan give et høstbart udbytte, og tilsyneladende giver et bedre bladfald en plantning på 50 x 50 cm. Erfaringer fra etablering af 1 ha i 1995 Hidtil har der kun eksisteret meget små forsøgarealer med tyndstråede elefantgræs (M. sinensis). For at opnå erfaring med dyrkning af større arealer og skaffe tilstrækkeligt strå til en prøvetækning blev hos tækkemand Ove Glerup Kristensen i 1996 etableret ca. 1 ha elefantgræs 17

18 klon MS Størstedelen af planterne blev rhizomformeret i væksthus. Moderplanterne var planter etableret i 1990 på den tidligere forsøgsstation i Hornum. Desuden plantedes ca. 140 mikroformerede småplanter fra Forskningcenter Årslev for at sammenligne vækst, overvintring osv. Produktion af småplanter Planterne blev gravet op, delt og pottet i Jiffy potter i perioden 22. marts marts Moderplanterne var plantet på 3 forskellige afstande: 50 cm x 50 cm, 75 cm x 75 cm og 100 cm x 100 cm. Dette gjorde at der var en stor variation på plantestørrelsen, og dermed hvor mange rhizomer der kunne laves fra hver moderplante. Målet var at producere ca småplanter. Planteafstand Antal rhizomer/moderplante 50 cm x 50 cm cm x 75 cm cm x 100 cm ca. 120 Planterne blev gravet op med håndkraft og grovdelt på en Egedal delemaskine, der oprindelig er konstrueret til deling af bambusrhizomer. Den videre deling skete ved at rive rhizomerne fra hinanden og fjerne de groveste rødder med håndkraft. Til sidst blev rhizomerne klippet i passende stykker med gartnersakse. De klippede rhizomer blev derefter pottet i 6 cm JIFFY potter. Planterne blev herefter stillet på sandgulv i væksthus (uopvarmet). Tidsforbruget var efter en kort indkøringsperiode følgende: Opgravning: ca. 30 planter/mand/time (gns. af store/små planter) Grovdeling på EGEDAL maskine: ca. 20 planter/time (gns. af store/små planter) Klipning af rhizomer (gns.): ca. 250/mand/time Potning af rhizomer (gns.): ca. 400/mand/time Der blev ialt pottet rhizomer. Fremspiringen blev registreret ved at tælle fremspirede planter i 30 bakker (1620 rhizomer), den registrerede fremspiring forløb som følger: Efter 19 dage: 26 % Efter 28 dage: 55 % Efter 33 dage: 67 % Ved udplantning (60 dage): 64 % Enkelte planter der havde startet væksten døde senere pga. dårlig rodudvikling. Dette kendes også fra produktion af Miscanthus Giganteus. 18

19 Forberedelse af marken Forfrugten på det tilplantede areal var vedvarende græs. Følgende blev gjort for at forberede arealet til plantning. 1. april: En gang fræsning 2. maj: Sprøjtet med 3 l Roundup/ha 20. maj: Pløjet i 20 cm dybde 21. maj: Tromlet 31. maj: Harvet i ca. 5 cm dybde (umiddelbart før plantning) De gamle græstørv gjorde det vanskeligt at foretage en jævn pløjning, og derfor var plantebedet på arealet ikke helt optimalt. Udplanting Planterne blev udplantet efter ca. 60 dage i væksthus (31. marts - 2. juni 1996). Ved udplantning blev de opdelt i 3 størrelser målt til udstrakt blad: Store: Små: Frasorterede: >40 cm (op til ca. 60 cm) 20cm - 40cm <20 cm De frasorterede blev sat udendørs på sydsiden af en bygning hos Ove Glerup Kristensen i ca. 3 uger og derefter udplantet. Ved udplantningen var de cm til udstrakt blad. Plantningen blev foretaget med en torækket Egedal plantemaskine. Planterne blev udplantet på to forskellige planteafstande, henholdsvis 75 cm x 50 xm ( planter/ha) og 75 cm x 100 cm ( planter/ha). 19

20 Figur 6. Plantning med Egedal plantemaskine. Egedal planter used for planting Miscanthus Renholdelse i etableringsåret Marken blev i etableringsåret renholdt mekanisk ved radrensning, strigling og lugning. 18. juni: radrenset 5. juli: radrenset 14. juli: radrenset juli: luget 28. juli: striglet (meget let) 30. juli: striglet (dybere, meget godt resultat) Sidste behandling var 30. juli, senere behandling blev ikke gennemført pga. manglende resourser, perioder med regn osv. Renholdelsen indtil midten af august var tilfredsstillende, men en til to yderligere behandlinger i efteråret ville have været en fordel, idet det ukrudt, der spirede frem september-oktober, gav problemer i foråret Især overvintrede kamille, agerstedmoder og enkelte pletter med fuglegræs. 20

21 Overvintring Ved optællinger i juli 1996 blev der fundet følgende overvintringsprocenter: Rhizomformerede: Små planter ved udplantning: 86 % Store planter ved udplantning: 91 % Visuelt bedømt var planterne ved den høje plantetæthed (75 x 50 cm) kraftigere end ved den lave plantetæthed (75 x 100 cm). Dette gav ikke udslag i forskel på overvintringsprocenterne. Mikroformerede Små planter ved udplantning: 86 % Store planter ved udplantning: 95 % Tallene fra de mikroformerede er baseret på et lille antal planter, ca. 140, og må derfor tages med forbehold. Figur 7. Høst af elefantgræsstrå i marts Harvest of Miscanthus straw in March

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven.

Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Miscanthus hvad er det? I Danmark kender vi den under det danske navn elefantgræs, især som prydplante i haven. Miscanthus tilhører græsfamilien (poaceae). Den

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA

NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA Demeter Classic CS Kongskilde Demeter Classic er en traditionel hjulsåmaskine med en arbejdsbredde på 3.0 og 4.0 m. Såmaskinen kan bruges alene eller i kombination med

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5 NIBBI BRIK1 og 3 NIBBI BRIK1 er med 1 gear frem og bak, hjulstørrelse 400-8 NIBBI BRIK3 er med 2 gear frem og bak, desuden har den brede hjul 600-6 og motorhjelm. Begge modeller har gearuafhængigt kraftudtag.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Liftophængte skiveslåmaskiner

Liftophængte skiveslåmaskiner Liftophængte skiveslåmaskiner SB SM SMF SB-skiveslåmaskiner SB-skiveslåmaskiner er udstyret med den glatte JF knivbjælke. JF knivbjælken er kendetegnet ved: Egenskaber: Helt glat underside: JF knivbjælken

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Radrensere med automatpilot er godt på vej

Radrensere med automatpilot er godt på vej Radrensere med automatpilot er godt på vej Om få år er det automatpiloter, der luger ud mellem rækkerne af fx kål, løg, roer og graner. Det vurderer en projektgruppe, der har testet to automatiske styresystemer,

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Indholdsfortegnelse: GMR maskiner a/s Saturnvej 17 DK-8700 Horsens www.gmr.dk

Indholdsfortegnelse: GMR maskiner a/s Saturnvej 17 DK-8700 Horsens www.gmr.dk Indholdsfortegnelse: Tokvam traktorskær TS Pro Prisliste nr. 2013-1 Tokvam Kunstgræsskær KGS Prisliste nr. 2013-2 Tokvam sneslynge V 140 MS / 225 HS Prisliste nr. 2013-3 Tokvam sneslynge F / THS Prisliste

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER

FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER FERRARI TOHJULEDE TRAKTORER FERRARI SERIE 300 tohjulede traktorer. En FERRARI maskine er udviklet med et mål for øje, at lave en maskine til kunden. Derfor er det et kendetegn for FERRARI tohjulede traktorer

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Ole Nielsen - CEO / Owner

Ole Nielsen - CEO / Owner Ole Nielsen - CEO / Owner Experience: Description Management Sales Logistic projecting Logistic advisory service Company owner YEAR 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

BT Biopresser. Din Danske leverandør. af Oliepressere & Rensemaskiner

BT Biopresser. Din Danske leverandør. af Oliepressere & Rensemaskiner BT Biopresser Din Danske leverandør af Oliepressere & Rensemaskiner Generelt for BT Biopresser Vi stræber efter at levere produkter af bedste kvalitet, samt energi effektive. Med en BT Biopresser kan du

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

JINMA TRAKTOR DK Aps. Ringstedvej 645, 4100 Ringsted, Tlf: 22858444, per@kjulerup.dk. www.jinma-traktor.dk

JINMA TRAKTOR DK Aps. Ringstedvej 645, 4100 Ringsted, Tlf: 22858444, per@kjulerup.dk. www.jinma-traktor.dk JINMA TRAKTOR DK Aps Ringstedvej 645, 4100 Ringsted, Tlf: 22858444, per@kjulerup.dk www.jinma-traktor.dk JINMA Jinma traktorerne udfylder springet mellem havetraktorer og de store landbrugstraktorer.takket

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

BCS TOHJULEDE TRAKTORER

BCS TOHJULEDE TRAKTORER BCS TOHJULEDE TRAKTORER BCS SERIE 700 tohjulede traktorer. En BCS maskine er udviklet med et mål for øje, at lave en maskine til kunden. Derfor er det et kendetegn for BCS tohjulede traktorer at de er

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Stråtaget. - fra jord til tag. En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet

Stråtaget. - fra jord til tag. En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet Stråtaget - fra jord til tag En materialelærebog for tækkelærlinge og tækkemænd om høst af tækkerør og god råvarekvalitet Af tækkemand Søren Vodder, A` Øllebølle Tæk Stråtaget - fra jord til tag En materialelærebog

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere