Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Klasseledelsens elementer. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Klasseledelsens elementer. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement?"

Transkript

1 Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Oplæg 25. marts 2014 for skolenetværket Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen Min baggrund 16 år i gymnasiet som lektor, uddannelsesleder, kursusleder og tilsynsførende Siden 2008 på Aarhus Universitet som gymnasiekonsulent Ph.d.-studium: Motiverende relationer lærer-elev-forholdets betydning for gymnasieelevers motivation og vedholdenhed Dorte Ågård DORTE ÅGÅRD Hvad skaber motivation og engagement? Man er bedst motiveret, når man oplever 1. Positive relationer mellem lærer og elev: Oplever, at læreren interesserer sig for en Oplever venlighed og anerkendelse Oplever, at man kan få hjælp og støtte 2. Sikkerhed i læringsprocessen: Ved, hvad man skal Ved, hvordan man skal gøre det Føler sig sikker på, man kan klare det God klasseledelse er en motivationsfaktor Lærer-elev-relationen etableres i høj grad gennem klasseledelsen, som tolkes relationelt Elevernes sikkerhed skabes i høj grad gennem klasseledelsen, som giver retning => Klasseledelse er en motivationsfaktor (Skaalvik & Skaalvik 2007) Dorte Ågård Hvad er klasseledelse? Kommunikation og rammesætning Etablering af arbejdsfællesskab Kommunikation og kontakt Synliggørelse af faglige mål Synliggørelse af praktisk organisering Pædagogisk logistik Klasseledelsens elementer Etablering af arbejdsfællesskab Rollefordeling mellem lærer og elever Formulering af normer og regler for adfærd Etablering af gode elevrelationer Rutiner for at bede om ordet Opretholdelse af ro Indgriben ved negativ adfærd Kommunikation og kontakt Etablering af kontakt ved lektionens start Løbende overblik over hele klasserummet, øjenkontakt med alle Overblik over gruppearbejdsområder Holde elever til ilden Løbende små faglige samtaler Formativ evaluering af elevernes fremskridt Opmuntring og anerkendelse Konflikthåndtering Synliggørelse af faglige mål Præsentation af forventninger til det faglige arbejde Præsentation af mål for forløbet, lektionen, den enkelte opgave Opstilling af succeskriterier Opstilling af modeller og eksempler Klar instruktion Synliggørelse af praktisk organisering Overblik over forløb: start, slutning, tidsplan, milepæle Præsentation af lektionsplan Markering af overgange mellem sekvenser Opbygning af gode daglige rutiner Pædagogisk logistik Bordopstilling og indretning af lokale Placering af elever Gruppedannelse Styring af brugen af computere Adgang til materialer: bøger, kopier, computere, netadgang m.m. Dorte Ågård 1

2 Hvorfor det store fokus på klasseledelse nu? 1. Voksende diversitet forstår vi hinanden? Nye problemer 1. Voksende diversitet 2. Psykisk skrøbelighed 3. Koncentrationsproblemer 4. De bærbare i klasserummet 5. Lærerens autoritet under nyt pres 6. Ansvar for egen læring -holdninger Flere i gymnasiet - større diversitet Flere med uddannelsesfremmed baggrund Vi forstår ikke uden videre hinanden Uklare koder uklar kommunikation Skærpet behov for at eksplicitere mål og forventninger (Murning 2013, Ulriksen m.fl. 2009) 2. Psykisk skrøbelighed særligt behov for struktur og støtte Psykisk skrøbelighed er voksende Flere problemer med stress, depression, angst m.v. Stigning i diagnoser ADHD, spiseforstyrrelser m.v. Mange unge mangler voksenkontakt Udviklingen rammer alle sociale grupper ikke kun gymnasiefremmede Skaber manglende overblik, uoverskuelighed, usikkerhed, problemer med initiativ 3. Koncentrationsproblemer behov for hjælp til opmærksomhed Mange elever har alvorlige koncentrationsproblemer pga. kognitiv overstimulering (10 timer 44 min. online om dagen) kan ikke holde fokus ret længe ad gangen kan ikke koncentrere sig om lærernes instruktion og kollektive beskeder zapper meget hurtigt væk er ikke mentalt til stede i undervisningen (Nielsen m.fl. 2010) (Michael Paulsen& Jesper Tække 2008, Gallup Børneindex 2011, TNS Gallup. ) 3. Koncentrationsproblemer behov for hjælp til at fastholde opmærksomhed Utydelig faglighed mange elever forstår ikke, hvad der foregår forstår ikke, hvad de skal har svært at huske fra sidste gang er forvirrede og desorienterede diffus virkelighedsfornemmelse? Camilla: Jeg kan godt lide, at læreren repeterer det for os, så vi kan huske, hvad det er, vi har læst. Fordi det kan godt være meget svært, når man kommer fra et fag og så til et andet, lige at sætte sig ind i, hvad det nu var, vi lavede sidste gang. Dorte Ågård 2

3 Hans Jeg kan kun lige svare for den tredjedel af klassen, som jeg snakker med. Vi sidder på Skype, der sidder vi tyve personer og snakker sammen fra de forskellige klasser. Interviewer Hvornår gør I det? Hans Det gør vi i timerne. Interviewer I er på Skype i timerne? Hans Ja ja, der sidder vi og snakker sammen ( ) Interviewer Så du sidder sammen med tyve elever, hvoraf nogen er fra nogle andre klasser? Hans Ja, normalt sidder man og hyggesnakker, men så er der også nogle grupper, det er nogen grupper, hvor man kan sidde og snakke flere sammen, og der sidder vi og snakker om opgaver sammen og deler noter ( ) Hans Der er to samtaler i en klasse normalt. Der er den vi fører over internettet, og så er der den, vi fører på klassen. Interviewer: Så du kan godt lide, at læreren bruger armbevægelser? Hvad er godt ved det? Dawoud: Det giver mere fokus. Måske ikke bevæge sig alt for meget. Sådan la-la. Hun skal bare stå sådan der og fortælle os, hvordan vi skal gøre. Og ja, det er rigtigt og sådan noget. Interviewer: Er det fordi, det bliver levende eller hvad? Dawoud: Ja. Det er lige det. Det bliver mere man ved, at man er der, og man ved, hvad man laver. 4. De bærbare i rummet svækket kontakt 5. De bærbare i rummet ny usikkerhed Computeren er kommet imellem læreren og eleverne Elever sidder i deres egen computer-zone - rummet er blevet opdelt i 30 individuelle felter Elever har opmærksomheden på deres egen skærm Bortvendt kropsholdning Svækket øjenkontakt Svækket aflæsning af kropssprog og spejling => usikkerhed Fundamentalt ændret undervisningssituation: Computerne ophæver grænserne for undervisningen - hvem laver hvad og hvornår? Ny rolleusikkerhed: hvem skal styre brugen? Hvordan skal læreren evt. gribe ind? Vi sidder i vores egen lille verden (Paulsen & Tække 2008) 6. Svækket lærerautoritet? 7. Ansvar for egen læring -holdninger Ny usikkerhed hos lærere: It er godt meget it er meget godt. Hindringer er forkerte Selvstændighed er godt elever bør selv styre Eleverne ved meget mere om it end mig Har jeg lov til at forlange? Mange lærere mangler nye strategier føler sig afmægtige overlader til eleverne at styre deres arbejde taler om ansvar for egen læring lader eleverne få lov at sidde på Facebook : Er lærere trængt i defensiven som klasseleder? Dorte Ågård 3

4 Hans Der er også nogen lærere, som er down-right ligeglade med, om vi laver noget andet. Det er vores eget problem. Lærer NN fx, han var fuldstændig ligeglad med, hvad vi lavede på computerne. Hvis hele klassen sad med deres skærme, så kunne han bare blive ved med at undervise de der sidste tre, der gad at følge med. Så kunne han være fuldstændig ligeglad med os andre, fordi det var vores eget problem, at vi ikke fulgte med. Interviewer Hvordan virker sådan en reaktion fra en lærer? Hans Jamen, selvfølgelig fra hans side, så er det fuldstændigt retfærdigt at sige Det er jeres eget problem. Jeg bliver betalt for det, jeg står og gør lige nu, jeg underviser jer, og så kan I følge med eller ej. På den anden side - det er jo selvfølgelig ikke ligefrem at opfordre til at lave noget andet, men man kan ligesom se, at han er ligeglad, og så laver man bare noget andet. Jeg ved ikke, om han er ligeglad, men han reagerer ikke på det. Ida Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger noget. Hans Når han er ligeglad, så er det bare en god undskyldning for at sidde og lave noget andet. Ida Så er undervisningen måske ikke så vigtig. Hvis han ikke var så ligeglad, så ville man tænke, at det måske er vigtig undervisning. Det er måske noget, man egentligt lige skulle tage at høre lidt mere efter. Og så hører man efter. Konsekvenser af ikke at gribe ind Elever beder om hjælp Når læreren ikke griber ind, oplever elever det som om, han/hun er ligeglad Ligeglade lærere er meget demotiverende Ansvar for egen læring er problematisk Eleverne er ikke glade for ansvar for egen læring De kan ikke finde ud af, hvad de skal De kan ikke administrere computeren - den åbne slikbutik De er ambivanlente Men de beder om hjælp: Jens Jeg synes, det er fint, at lærerne beder os om at lukke skærmene. Så vi får mere fokus på, hvad der sker deroppe, i stedet for at sidde i vores egen lille verden [ ] Det er bare mig, fordi jeg har motivationsproblemer. Det er simpelthen fordi, jeg nogen gange synes, det er for kedeligt. [ ] Men det har ikke så meget at gøre med, hvad læreren siger, for der er jo masser af andre, der godt kan sidde og koncentrere sig. Det er egentligt mest mig, som sidder og bare Så det er meget rart, at de siger Luk computerne, for så er der ikke så meget andet at gøre end at kikke rundt i lokalet og kikke op på, hvad de rent faktisk laver. Så er det først, det bliver spændende, ved at kikke på hvad der rent faktisk sker. Interviewer Så du synes, det er en hjælp? Jens Ja, jeg synes det er en hjælp at blive bedt om. Diskussion med sidemanden Kan I genkende det billede, jeg tegner af situationen i klasseværelset: 1. Voksende diversitet forstår vi hinanden? 2. Psykisk skrøbelighed særligt behov for struktur og støtte 3. Koncentrationsproblemer behov for hjælp til at fastholde opmærksomheden 4. De bærbare i rummet svækket kontakt 5. De bærbare i rummet ny usikkerhed 6. Lærerens autoritet under nyt pres 7. Ansvar for egen læring -holdninger Dorte Ågård 4

5 Behov for ny klasseledelse Klasseledelsesstile Der er behov for mere klasseledelse Men ikke den fra den sorte skole Diskursen om disciplin og konsekvens skal opdateres Den kolliderer med hensynet til positive relationer Vi må finde alternative mål og strategier, som kan rumme både styring og god kontakt Autoritær stil Autoritativ stil Ligeglad stil Eftergivende stil Model efter Wubbels m.fl Den autoritative stil Aktuelle indsatsområder Den autoritative stil er både styrende og venlig skaber opmærksomhed, overblik og struktur giver størst motivation giver størst læringsudbytte ideal for både lærere og elever Skrue op for både styring og kontakt 1. Finde løsninger på computerproblemet 2. Arbejde med lokaleindretning 3. Arbejde med lektionsstarten 4. Konkretisere faglige succeskriterier med modeller og eksempler 5. Give præcis feedback (Wubbels m.fl 2006) 27 Dorte Ågård 1. Finde løsninger på computerproblemet Finde løsninger på computerproblemet Mange elever magter ikke situationen p.t. Det er lærerne, der ved, hvad computeren skal bruges til i undervisningen Det er læreren, der må bestemmer, hvornår den skal bruges Strategi for at træne elever i at administrere computerne: Brug computerne fagligt, og styr dem, når de ikke bliver brugt Kun hvis de skal bruges fagligt, skal de være åbne Planlæg hjemmefra sekvenser med og sekvenser uden afhængig af behovet Væn eleverne til at åben og lukke Find alternative måder at tage notater på: Dorte Ågård 5

6 Alternative noter - inspiration Luk computeren op ved slutningen af hver sekvens, og skriv i tre min. fx: Det vigtigste indhold i de sidste 20 min. Tre tjekspørgsmål til sidemanden Et spørgsmål til læreren om det, jeg stadig ikke forstår Det vigtigste fra tavlen Ved timens slutning: Skriv 5 min., som sammenfatter timens indhold. Brug det i begyndelsen af næste time. Fotografer tavlen Lad en elev være ansvarlig 2. Arbejde med lokaleindretningen Lokaleindretning = kommunikationsscenografi Tjek, om lokalet kan støtte kontakt og koncentration bedre: Bordopstilling, som skaber fælles visuelt fokus gør det muligt at komme omkring svarer til dagens arbejdsformer Lydlige støjkilder? Visuelle støjkilder (glasvægge, åbne døre)? Orden og oprydning, tøj og tasker 3. Etablere kontakt og koncentration i lektionsstarten Skabe kontakt fra første minut Øjenkontakt, hilsen, venlig stemning Tjekke om rummet er ok, evt. flytte elever Alle elever bliver set Erobre den faglige koncentration med det samme Do now opvarmnings- og koncentrationsaktivitet Lektionsplan: o Hvad er overskriften i dag? o Hvad skal vi lære i denne time? o Hvilke læringsaktiviteter skal vi igennem? Dorte Ågård 4. Konkretisere faglige succeskriterier med modeller Modeller, skabeloner, gode eksempler Vise konkret, hvad man vil have eleverne til at lave Hænge de gode eksempler op Lade dem imitere modeller og skabeloner i begyndelsen Ikke være bange for originalitet Hvorfor har vi aldrig vist eleverne nogle gode synopser? Dorte Ågård 6

7 5. Give præcis feedback Formativ evaluering giver retning og sikkerhed: 1. Hvor er jeg på vej hen? 2. Hvordan klarer jeg mig? 3. Hvor skal jeg hen herfra? Camilla Ja, hun er ikke en god lærer. Hvis man har lavet noget, er hun god til at sige, hvis det er dårligt. Men hun er dårlig til at sige, hvad man kan gøre bedre, og hvad man skal gøre anderledes. Og den mangler jeg. Hvis jeg har noget, som ikke er godt nok, så mangler jeg at få at vide, hvad jeg kan gøre for at blive bedre, også for at jeg lærer, hvad faget egentlig går ud på Ida Ham bryder jeg mig godt nok heller ikke særlig meget om. Jeg tror, det er hans væremåde, jeg ikke kunne lide, hans person, hans måde at gribe undervisningen an på. Han sagde aldrig, at det er forkert, eller det er rigtigt. Han sagde altid noget med, at det kan man jo også godt sige. Jeg ved godt, at i mange tilfælde kan man have mange vinkler på noget, men i nogle tilfælde synes jeg, at man kunne sige noget fuldstændig forkert, og så sagde han, at det var nok også rigtig nok, og det kan man nok godt sige. Det irriterede mig lidt. Der er jeg en, som har brug for flere retningslinjer og en, som siger Her stopper den det er ikke noget, man kan tolke ud af det Dawoud Det kan jeg godt lide ved NN. Han går ud til folk, når han hjælper dem i timen. Han går hele vejen derover bare for at hjælpe. Det viser, at han gerne vil hjælpe, og vi gerne må spørge om tingene. Nogen gange har jeg det sådan, at nej jeg kan ikke spørge om det her, man skal vide det. Det er noget, man skal vide, men jeg ved det ikke, og så tør jeg ikke spørge. NN, han er sådan, at man kan spørge ham om alt. Han er ligeglad, om du ikke kan plus eller minus, han vil bare lære dig alt. Og han kommer hele vejen over til dig for at hjælpe. Dorte Ågård 7

8 Formativ evaluering Formativ evaluering skaber retning og sikkerhed Det styrker også relationen pga. oplevelsen af læreren som venlig hjælper De små skridt Tydelig klasseledelse handler ikke om et nyt pædagogisk system Det handler om at afprøve små, nye måder at gøre tingene på i klasselokalet Allerede mandag morgen Læs mere 1. Dansk Clearinghouse: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, Frank, Lone: Hvor kom jeg fra? Weekendavisen 2. marts 2012 (om multitasking og computere) 3. Gallup Børneindex 2011, TNS Gallup 4. Klingberg, Torkel Den oversvømmede hjerne: En bog om arbejdshukommelse, IQ og den stigende informationsstrøm. Kbh.: Akademisk Forlag 5. Murning, S. (2013): Social differentiering og mobilitet i gymnasiet, ph.d. afhandling, Center for Ungdomsforskning 6. Nielsen, Jens Christian, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for Ungdomsforskning, AU 7. Paulsen, Michael & Jesper Tække Sociale medier & det nye undervisningsmiljø. Unge Pædagoger 4: Plauborg, H. (2010). Læreren som leder: Klasseledelse i folkeskole og gymnasium Kbh.: Hans Reitzel. 9. Skaalvik E.M. og Skaalvik S. (2007), Skolens læringsmiljø, Akademisk Forlag 10. Sørensen m.fl. (2013): Unges motivation og læring, Hans Reitzels Forlag 11. Ulriksen, Lars, Susanne Murning, Aase Bitsch Ebbensgaard Når gymnasiet er en fremmed verden: Eleverfaringer - social baggrund - fagligt udbytte. Samfundslitteratur. 12. Wolf, Troels 2012: Husk hjernen! hukommelse, læring, motorik, rusmidler, Gyldendal 13. Wubbels, T. et al 2006: An Interpersonal Perspective on Classroom Management in Secondary Classrooms in the Netherlands, in: Handbook of Classroom Management ed. Eventson og Weinstein, Routhledge. 14. Ågård, Dorte (2014) Motiverende relationer lærer-elev-forholdets betydning for gymnasieelevers motivation og vedholdenhedk, AU, in prep. 15. Ågård, Dorte (2011) Drop ansvar for egen læring, Weekendavisen Dorte Ågård 8

Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement? Ph.d.

Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement? Ph.d. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Oplæg på arbejdsseminar for Netværk om klasseledelse og elevinddragelse Aarhus Statsgymnasium 20. januar 2014 Min baggrund 16 år i gymnasiet som lektor,

Læs mere

Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II

Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg 27.11.14 Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver, som

Læs mere

VUC-lærerrollen i udvikling

VUC-lærerrollen i udvikling VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg 27.11.14 Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC Dorte Ågård dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver,

Læs mere

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet? Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i

Læs mere

MOTIVERENDE RELATIONER. OPLÆG VED DORTE ÅGÅRD, GYMNASIELÆRERDAG, ARTS, AU, 23.01.2014. Motiverende relationer. Dorte Ågård 1.

MOTIVERENDE RELATIONER. OPLÆG VED DORTE ÅGÅRD, GYMNASIELÆRERDAG, ARTS, AU, 23.01.2014. Motiverende relationer. Dorte Ågård 1. Motiverende relationer Oplæg på Gymnasielærerdag, Arts 23. januar 2014 Min baggrund 16 år i stx som lektor, uddannelsesleder, kursusleder og tilsynsførende Siden 2008 på Aarhus Universitet som gymnasiekonsulent

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Motivation i fremtidens gymnasium

Motivation i fremtidens gymnasium Motivation i fremtidens gymnasium Gymnasiedage Onsdag d. 23. september 2015 Lisbeth Pedersen Lektor og kursusleder IBC Kolding Ekstern lektor ved IKV, SDU lpe@ibc.dk lisbethp77@gmail.com Hvorfor fokus

Læs mere

Relationer i klasserummet

Relationer i klasserummet Relationer i klasserummet Universitetet i Oslo Det utdanningsvitenskapelige fakultetet 24. november 2010 Dorte Ågård Program 1. Lidt om mig selv 2. Mit ph.d.-projekt hvorfor relationer? 3. Min foreløbige

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Mønsterbrydere hvem er de?

Mønsterbrydere hvem er de? Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet bfjohannsen@ind.ku.dk Dias 1 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige

Læs mere

Venlige lærere styrer retningen

Venlige lærere styrer retningen Venlige lærere styrer retningen Der er ikke et modsætningsforhold mellem at være styrende og have god kontakt til eleverne, forklarer forsker Dorte Ågård, der i et forskningsprojekt med 24 hf-lærere har

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Sociologiske aspekter

Sociologiske aspekter Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen Syd Svarprocent: 97% (489 besvarelser ud af 52 mulige) Elevtrivsel 1 Social- og Sundhedsskolen Syd Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

ikon RESURSE Pædagogisk Iagttagelse

ikon RESURSE Pædagogisk Iagttagelse ikon RESURSE Pædagogisk Iagttagelse Dato Hvad skal iagttages? Hvad rettes der særlig opmærksomhed på? Tid Iagttagelser Eventuelle overvejelser ikon RESURSE Pædagogisk Iagttagelse Tid Iagttagelser Eventuelle

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

København, 18. juni 2013

København, 18. juni 2013 Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen

Læs mere

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS

Læs mere

GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet FØRST - UNDERSØGELSEN GYMNASIER DER RYKKER Undersøgelsesmetode Peters

Læs mere

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Isbjergsmodellen Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling Konstruktiv konflikthåndtering: Kaffekanden Børne/unge konflikttrapper Appelsin rollespil Eleverne lærer mægling via rollespil

Læs mere

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

LETTERE LEDELSE: OVERSPRINGSHANDLINGER - FAKTA, 10 GODE RÅD, FORSKNING

LETTERE LEDELSE: OVERSPRINGSHANDLINGER - FAKTA, 10 GODE RÅD, FORSKNING LETTERE LEDELSE: OVERSPRINGSHANDLINGER - FAKTA, 10 GODE RÅD, FORSKNING FAKTA: Overspringshandlinger og udskydelsesadfærd er et velkendt fænomen for mange. Forskningen viser, at det især er studerende (75

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler

Læs mere

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet

Læs mere

Hele landet 0-3 klasse

Hele landet 0-3 klasse q1a. Er du glad for din skole? Ja, meget 71% 65% 63% 61% 70% 46% q1a. Er du glad for din skole? Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% q1a. Er du glad for din skole? Nej 3% 3% 2% 3% 2% 15% q1a. Er du glad for

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013 Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

ADHD Konflikthåndtering

ADHD Konflikthåndtering ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet

Læs mere

TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA

TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA FORSKNINGSCIRKEL KLASSERUMSKULTUR, MOTIVATION OG ANSVAR TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA GITTE HOLTEN INGERSLEV GHI@DPU.DK 2 INDHOLD Forskningscirklen Forløb og fokuspunkter Litteratur og

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Læsning førlæseaktiviteter (til underviseren)

Læsning førlæseaktiviteter (til underviseren) Læsning førlæseaktiviteter (til underviseren) Stress Opgave i par / gruppe snak sammen: Hvad ved I om stress? Hvad er stress? Hvordan føles det? Hvornår bliver man stresset? Hvorfor? Hvem bliver stresset?

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 Elevtrivselsundersøgelsen 12 Selandia - CEU Svarprocent: 53% (387 besvarelser ud af 727 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgns. (Region Sjælland) Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 1. gang Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Torsdag d. 24. januar 12-15 Læreprocesser

Læs mere

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere