Specialpædagogisk. professionsviden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialpædagogisk. professionsviden"

Transkript

1 Specialpædagogisk professionsviden

2 NR. 5 MAJ 09 Preben Olund Kirkegaard Cand.pæd. og ph.d. Ansættelsessted: Lektor i pædagogik ved University College Nordjylland Efter- og videreuddannelsesenheden Artiklen introducerer til, hvordan refleksion kan anvendes som specialpædagogisk professionsviden med hensyn til løbende intern evaluering og kommunikativ tilbagemelding. Professionsviden er at kunne iagttage egne fortolkninger af dialogerne med eleverne om mål i undervisningen gennem anvendelse af professionsrettet refleksionsteori. Det kræver indsigt i refleksion og de vanskeligheder, der er forbundet hermed. Det kræver viden om, hvad der kendetegner en uddannelsesrelation. En uddannelsesrelation betyder, at alle elever besidder et refleksionspotentiale. Når uddannelsesrelationen træder frem forbindes specialpædagogik med læring, undervisning og forandring; men med den pointe, at det angår mennesker præget af forskellige funktionsnedsættelser eller generelle indlæringsvanskeligheder. Refleksionsteori som professionsgrundlag I vores uddannelsessystem er en af de store udfordringer, at give eleverne gode og løbende læringsstøttende feedback herunder betydningen af at klargøre, hvad der indgår i grundlaget for vurderingen. International forskning peger på (Haugveit m.fl. 2006: 3), at det er væsentligt, at eleverne og lærerne samarbejder om udviklingen af klare kriterier for vurdering og evaluering af elevarbejdet i forhold til en undervisningsplan. Klargøring af, hvad det er for løbende evalueringskriterier, der bliver taget i anvendelse vil støtte eleverne i at få større tillid til lærernes løbende evaluering. Det vil også bidrage til at styrke elevernes forståelse og udbytte af lærerens bemærkninger. Endelig vil en synliggørelse af krav gennem den løbende interne evaluering gøre det lettere for lærerne at inkludere eleverne i læreprocessen. Det vil gøre det enklere både for eleverne, forældrene og for lærerne at vide, hvad det er, der skal til for at nå bestemte mål i en undervisning (ibid.: 77). Løbende intern evaluering kan klargøre målene for eleverne; men den kommunikative feedback er altid behæftet med en vis form for usikkerhed. Denne usikkerhed kan reduceres gennem elevernes mulighed for at udtrykke deres forståelse af målene. Elevernes forståelse af målene er vigtig i enhver undervisning, fordi det er denne forståelse, der er grundlaget for den løbende kommunikation om, hvad der kræves. Den løbende evaluering af undervisningen ud fra opstillingen af nogle kriterier er væsentlig for udviklingen af den professionelle refleksionskompetence eftersom kriterierne er i en kontinuerlig udvikling, idet spørgsmålet angår problemerne med at tilvejebringe en pålidelig vurdering. I den konstruktivistiske tradition findes der ikke nogen fundamental sikkerhed i den løbende evaluering af undervisningen. Man har måske frygtet, at kommunikation om fælles kriterier for vurdering og løbende intern evaluering skulle stå i vejen for den læringsstøttende vurdering.

3 SPECIALPÆDAGOGISK PROFESSIONSVIDEN Fælles kriterier fjerner dog ikke den principielle usikkerhed der altid er forbundet med kommunikation om fælles kriterier, hvorfor pædagogik som refleksionsteori i den specialpædagogiske profession må indstille sig på at foretage refleksioner over, hvad der kan være relevante kriterier til bedømmelse af elevernes forandringer i den specifikke uddannelsesrelation. Det er altid behæftet med en vis usikkerhed i forhold til, hvad det er for indvirkende forsøg, der giver forandringer hos individet. Det er behæftet med principiel usikkerhed om, hvordan elevernes tilbagevirkende kommunikation skal reflekteres og tilskrives betydning. Derfor er det et mål i specialpædagogik, at væsentlige dialoger ikke begrænses til elevsamtalen; men også er i den løbende kommunikation om struktur i undervisningen. Hvis specialpædagogen virkelig lytter til eleven, opstår der øjeblikke af mulige gensvar. Disse øjeblikke betyder, at læreren lader være med at sammenligne eleven med de øvrige, hvilket igen betyder, at læreren tilvejebringer en proces, hvor eleven ikke oplever sig analyseret; men bliver set og hørt. Dette moderne vilkår ved specialpædagogisk virksomhed indbefatter forøget krav til den professionelles refleksion over, hvad de forskellige former for pædagogisk intervention kan og ikke kan i forhold til at nå bestemte mål i undervisningen. Den pædagogiske refleksionsteori i forhold til praksis består i, at den professionelle besidder viden om, hvad der virker i praksis. Refleksion antages hermed at kunne frembringe en viden om, hvad der virker i praksis for at kunne korrigere sig selv med en mere sikker viden velvidende at refleksion altid rejser flere muligheder end der kan realiseres. En refleksionsteori reflekterer spørgsmålet om formidling af viden og færdigheder i distinktionen mellem tilsigtede og utilsigtede virkninger (Rasmussen m.fl. 2007: 42-47). En refleksionsteori som professionsgrundlag betyder, at det er muligt at kunne forklare de vanskeligheder, der knytter sig til udvikling, læring og forandring i en uddannelsesrelation på en sådan måde, at det er muligt at kunne gøre noget, der virker forbedrende, forandrende og udviklende ved praksis. Refleksion udtrykker en specifik form for selviagttagelse ved fx at kunne iagttage tidligere kommunikationer for at kunne klarlægge, om der har været tale om misforståelser angående fortolkninger. Hvis specialpædagogik skal være en del af uddannelsessystemet med et indhold og opgaver, der har sit primære sigte med læring, forandring og udvikling og ikke henvises til fx handicapforskning eller afvigelsessociologi, så tvinges faget til at have refleksionsteori som sit grundlag. Selv om specialpædagogik gennem mange år har været mere indstillet på handling og ikke refleksion, og på at vide og ikke at vide, hvordan vi ved noget, så har refleksionsteoriens fremkomst gjort professionen opmærksom på, at al form for iagttagelser af en uddannelsesrelation kan iagttages af andre. Der kan altid spørges til, hvordan professionernes virkelighedsbeskrivelser i uddannelsesrelationen dannes på baggrund af refleksioner (Andersen m.fl. 2008: 40-42). Refleksionsteori i specialpædagogik fokuserer både på den anvendelsesorienterede praksisviden om, hvad der skal gøres og på hvilken måde, det skal gøres i den konkrete praksis. Men refleksionsteori i specialpædagogik fokuserer også på den professionsviden, der giver mere systematiske forklaringer på, hvorfor noget virker som det gør i praksis (fx Maul 2007). Gennem den specialpædagogiske refleksionsteori bliver det muligt at eliminere fejl og hermed korrigere for iværksættelse af de stimuleringstiltag, der skal frembringe en lærende undervisning og uddannelse.

4 NR. 5 MAJ 09 Lærerkompetencer Den nyeste forskning præciserer, hvilke kompetencer, der er væsentlige for elevernes læring i en uddannelsesrelation (Nordenbo m.fl.2008:83, Nordenbo 2008:139): Relationskompetence Regelledelseskompetence Didaktikkompetence Relationskompetence siger noget om, at den professionelles positive håndtering af kommunikation og kontaktskabelse fremmer elevernes læring. Det gode forhold mellem den professionelle og eleverne er baseret i sensitive kommunikationsformer, hvor der udvises respekt, tolerance og interesse for elevens udvikling. Forudsætningen for relationskompetencen er, at den professionelle har indsigt i pædagogik dvs. har indsigt i, hvad der kendetegner en uddannelsesrelation. Er opfattelsen at alle elever i almindelighed har refleksionspotentiale, medfører det mere læring. Regelledelseskompetence siger noget om den professionelles håndtering af autoritet omkring regler. Det problem, som aktualiseres i enhver pædagogisk situation, er, hvorvidt det er sandsynligt, at den intenderede kommunikation om forandring overhovedet lykkedes. Autoritet omkring adfærdsregler giver netop støtte til at frembringe en intenderet kommunikationssandsynlighed. Hvis kommunikationssandsynligheden skal lykkedes, må kommunikationsopretholdelsens forpligtende karakter tydeliggøres. Det sker ved, at den professionelle sikre sammenhæng med det tidligere lærte og det kommende. Didaktikkompetence siger noget om den professionelles kompetence til at føre dekontekstualiserede samtaler med eleven samtaler som er kognitivt mere udfordrende ved at motivere i større grad til abstrakt tænkning og i større grad anvender et varieret undervisningsmateriale. Læreren lettes i sin undervisning, når klassens niveauspredning ikke er for stor. Didaktisk kompetence gør det ikke alene. Det er først, når lærerkompetencens faglige dimension kombineres med den didaktiske viden og kompetence, at der med sikkerhed kan frembringes gode elevresultater (Rasmussen 2008: 9). 3 vidensformer Ved at skelne mellem forskningsviden, professionsviden og praksisviden (Rasmussen m.fl. 2007) er det blevet en påtrængende opgave at diskutere, hvad der er en central faglig kerne i den specialpædagogiske professionsviden. Set ud fra et evalueringsperspektiv bliver det væsentlige spørgsmål, hvad der er den specialpædagogiske opgave i forhold til, hvad det er professionen, som lærer eller pædagog kan og skal gøre i forhold til at håndtere den specialpædagogiske praksis. Et særligt kendetegn ved specialpædagogisk praksis er, at kunne tage andres perspektiv. Enhver ændring, som fører til at andres perspektiver kommer frem i lyset kan udfordre de professionelles position. Men hvad skal der til for at de professionelle løber denne risiko og bliver bevidste om muligheden for at ændre deres tilbagemeldingspraksis. Dette spørgsmål har mange sider, hvorfor det skal begrænses til at orientere den specialpædagogiske professionsviden mod en refleksionsteori (Luhmann 2006), hvorigennem det bliver muligt at forstå at kun kommunikationer fremmer læring. De tilbagemeldinger eleven får i løbende intern evaluering kan både være nedværdigende eller opmuntrende, alt efter i hvilken grad tilbagemeldingen fanger elevens oplevelse af sit eget skolearbejde. Derfor er det væsentligt, at den specialpædagogiske professionsviden bliver funderet i en refleksionsteori, der gør det muligt for specialpædagogen at være lige så optaget af at fokusere på elevens perspektiver som på sine egne og herved gennem den kommunikative feedback at give eleverne lyst til at lære mere. En refleksionsteori for den specialpædagogiske professionsviden er således en teoretisk begrundet distance til praksisfeltets handletvang. Dette perspektiv kan give informationer om, hvilken professionsviden specialpædagogen skal besidde, for at den praktiske specialpædagogiske virksomhed kan udvikles på et reflekteret grundlag. Den specialpædagogiske professionsviden er, hvis den skal være reflekteret og professionel, en viden der ikke alene kan referere til en viden i praksis. Den kan

5 SPECIALPÆDAGOGISK PROFESSIONSVIDEN heller ikke alene referere til den videnskabelige viden, der frembringes i uddannelsesforskning. Specialpædagogik som nyt fag Specialpædagogik er et pædagogisk og uddannelsesvidenskabeligt fag. Det betyder, at præcisering af indhold og opgaver er en forudsætning for at iværksætte løbende intern evaluering af praksis. Så uanset hvilket teorigrundlag man bygger på, så må man erkende, at det tager lang tid at udvikle et systematisk fortolkningsfællesskab, der er rodfæstet i fælles kriterier. I specialpædagogik er der en væsentlig opgave i at udvikle en læringstøttende vurdering gennem en mere formel form. Man kan sige, at den løbende læringsstøttende evaluering må benytte mere konkrete og tilpassede kriterier, hvilket øger behovet for refleksion. Den læringsstøttende evaluering må udvikle reflekterede procedurer for at sikre en pålidelig slutvurdering. Specialpædagogik er et relativt nyt fænomen. Først med oprettelsen af et Institut for specialpædagogik ved Universitetet i Oslo i begyndelsen af 1990 erne bliver det muligt at studere specialpædagogik uden at have en forudgående pædagogisk grunduddannelse (Morken 2008: 26). I læreruddannelsen har specialpædagogik først nu fået status som et selvstændigt linjefag dog ikke særlig omfangsrigt i forhold til de opgaver, der venter den nyuddannede i praksis. Derfor tilbydes uddannelsen i specialpædagogik som en diplomuddannelse i efter- og videreuddannelsen på University College. Specialpædagogik på diplomuddannelsen er siden 2000 en betydelig del af aktivitetsniveauet på diplomuddannelserne på UC erne i Danmark, selvom uddannelsen i specialpædagogik ikke er en betingelse for at arbejde i praksis. Desuden udbydes på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole en masteruddannelse i specialpædagogik. Tilgangen til specialpædagogikken i disse uddannelser har bestået i at inddele faget i nogle specialiseringsområder. Det drejer sig almindeligvis om følgende fordybelsesområder (Morken 2008: 48-49): Hørepædagogik (Kvalificere til arbejde med elever med hørenedsættelse) Logopædi (Kvalificere til arbejde med elever med sprog- og taleforstyrrelser) Synspædagogik (Kvalificere til arbejde med elever med synsnedsættelse udredning og planlægning) Udviklingshæmning (Kvalificere til arbejde med elever med fysisk og psykisk udviklingshæmning) Elever med sociale og emotionelle vanskeligheder (Kvalificere til arbejde med elever med både udafreagerende og hæmmet adfærd samt omsorgssvigt) Generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder (Kvalificere til arbejde med elever med læse-, matematik- og skriveforstyrrelser). Det angår årsager, kortlægning og undervisningsmetoder. Pædagogik og specialpædagogik I evalueringsrapporten Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand perspektiver på den rummelige folkeskole Danmarks Evalueringsinstitut 2007 udtrykker evalueringsgruppen et synspunkt: [ ] har specialpædagogikken ingen selvstændig berettigelse; men den tjener som en vigtig nuancering af og støtte til almenpædagogikken [ ] (EVA 2007: 17). Evalueringsgruppen er ikke ene om at knytte specialpædagogik til pædagogik for at overvinde tendensen til specialpædagogikkens stigmatisering af mennesker med funktionsnedsættelser. Begrebet stigma bliver af Erving Goffman præciseret som: [ ] består således i virkeligheden af en speciel slags relation mellem en egenskab og en stereotyp klassificering af mennesker (Goffman 1975: 16). Et stigma kan kort forklares som en social definition af afvigelser, der i værste fald betyder, at omgivelser-

6 NR. 5 MAJ 09 Hvordan kan man gennem ydre indvirkninger bestemme et menneske til ikke at lade sig bestemme af ydre indvirkninger? Grue-Sørensen

7 SPECIALPÆDAGOGISK PROFESSIONSVIDEN nes degraderende reaktioner udvikler sig til, at eleven med funktionsnedsættelser stigmatisere sig selv dvs. udvikler et selvhad. Interessen i det specialpædagogiske felt for elevernes vanskeligheder og diagnoser kan fortrænge den pædagogiske tænkning om, hvordan det er muligt at fremstimulere læring og forandring hos elever i en uddannelseskontekst. Ved at markere det pædagogiske perspektiv om læring, forandring og udvikling bliver der pointeret, at relationen i specialpædagogik er en uddannelsesrelation. Der er tale om elever med funktionsnedsættelser, som har krav på uddannelse (Morken 2008: 20). Uddannelsesrelationen i specialpædagogik bliver endvidere klargjort i Vejledningen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som trådte i kraft 1. januar I specialpædagogik må der tages udgangspunkt i et relationistisk menneskesyn, hvor fokus er de relationer individet indgår i (Holst 2004: 16). Nu er det ikke en hvilken som helst relation eleverne indgår i, når der tales om et formaliseret uddannelsessystem. Derfor bliver uddannelsesrelationen i specialpædagogik et afgørende kriterium for at definere, at specialpædagogik er et pædagogisk og uddannelsesvidenskabeligt fag, der er rettet mod elever med funktionsnedsættelser. Med elevbegrebets fremtrædende plads i moderne specialpædagogik bliver det muligt at skelne mellem betegnelser som klient, syg, afviger eller handicappet. Gevinsten ved at fokusere på elevbegrebet er, at lærer og pædagoger skal forholde sig til lærende elever med funktionsnedsættelser i en uddannelsesrelation. Det, der kendetegner funktionsnedsættelser, er forskellen mellem krav i det sociale miljø og så de individuelle forudsætninger for at indfri dette (Morken 2008: 86). Specialpædagoger må nødvendigvis reflektere over, hvordan de forstår, beskriver og evaluerer en uddannelsesrelation i forhold til fysiske og sociale funktionsnedsættelser. Dette er væsentligt for at give den relevante feedback til eleverne i den praktiske virksomhed. Det er især væsentligt for mulighederne for at sikre den nødvendige korrektion af den undervisningsmæssige tilrettelæggelse. Denne form for løbende intern evaluering er vigtig, idet den finder sted ved hjælp elevens aktive medvirken gennem dialoger. De metoder, der tages i anvendelse i denne forbindelse, er almindeligvis ikke standardiseret; men er hyppigt udarbejdet af læreren selv (Rasmussen 2001: 119). Derfor bliver lærerens anvendelse af pædagogisk refleksionsviden væsentlig. Refleksion som professionsviden er at kunne fortolke og reflektere over dialoger med elever i løbende intern evaluering for selv at kunne uddrage en belæring deraf. Belæringen er overvejelser over, hvad der virker, og hvordan noget virker, og hvorfor det virker bedre end noget andet i den konkrete praksiskontekst. Fx i forhold til tilbagemeldingsdiskussionen viser forskningsresultater i den almene pædagogik, at hver tredje elev i ungdomsuddannelserne har lidt eller intet udbytte af elevsamtaler (Dale, Wærness og Lindvig 2005: 153). Forskningsresultater viser desuden, at elever, der bliver defineret som havende lav motivation, ikke får tilbagemeldinger, som stimulerer deres læringslyst (Viddal 2007: ). De løbende interne tilbagemeldinger i specialpædagogik må i særlig grad have fokus på elevernes egne oplevelser som udgangspunkt. For at elever med funktionshæmning skal have et udbytte af elevsamtaler, er det vigtigt at specialpædagogen, som den professionelle part bliver i stand til at reflektere over, hvordan og i hvilket omfang elevens perspektiv er til stede, samtidig med at man bliver klar over sin egen position. I dette arbejde forekommer det nødvendigt at være opmærksom på, at en væsentlig del af forskningen inden for temaet om social inklusion og specialpædagogik har ændret erkendelsesinteresse fra en individfokusering mod en kontekstfokusering. Interessen i forskningen retter sig mod en forståelse af, hvad der er på spil i læringsmiljøet mellem deltagerne (Baltzer og Tetler 2003: 153). Men den klassiske distinktion mellem individ og kontekst har været og er nok stadigvæk et klassisk stridspunkt i specialpædagogik (Mjøs 2007: ).

8 NR. 5 MAJ 09 Homo educandus Overskriften hentyder til, at det særlige kendetegn ved mennesket er, at det er et væsen, der skal udvikles, forandres og lære i samvær med andre mennesker. I et moderne og komplekst samfund sker dette i overvejende grad gennem deltagelse i uddannelsessystemet. Uddannelsessystemet anvender pædagogik som et refleksionskriterium i sine overvejelser over, hvad en uddannelsesrelation er kendetegnet ved. En uddannelsesrelation er først og fremmest kendetegnet ved et paradoks, der kan formuleres som et spørgsmål: Hvordan kan man gennem ydre indvirkninger bestemme et menneske til ikke at lade sig bestemme af ydre indvirkninger? (Grue-Sørensen 1975: 253). En uddannelsesrelation er et pædagogisk paradoks, der er knyttet til, hvordan det gennem en ydre indvirkning er muligt at bringe et menneske til ikke at lade sig determinere af den ydre indvirkning. Udgangspunktet for al form for uddannelsesrelation er, at alle elever besidder et refleksionspotentiale. At virkeliggøre dette refleksionspotentiale er en vanskelighed i al form for uddannelsesrelation. Vanskeligheden er forholdet mellem den sociale omverden, dvs. det ydre og det psykiske, dvs. det indre. Det er kontaktskabelsen mellem disse to poler. Kontaktskabelsen sker gennem kommunikation. Kommunikation er ikke et spørgsmål om overførsel af information; men er en dobbeltkontingent konstruktionsproces. Opretholdelse og reproduktion af kommunikationen sker ved, at kommunikationsdeltagerne fortløbende knytter an til hinandens forståelseskonstruktioner. Kommunikation har sin egen dynamik, der ikke kan forklares ud fra det enkelte menneskes bevidsthed eller psyke. Det dynamiske element i kommunikation er knyttet til, at deltagerne i kommunikation frit kan håndtere kommunikationens informationer, meddelelser og forståelse dog med den pointe, at deltagerne er tvunget til at finde en mening i kommunikationens tre processer. Kommunikation er nøglen til at forstå forskellen mellem kommunikationens deltagere i en uddannelsesrelation: Descartes Cogito ergo sum må erstattes af et mere grundlæggende communie ergo sum (Thyssen 2006: 57). Uddannelsesrelation En uddannelsesrelation er et paradoksalt forhold. Uddannelsesrelationen er via kommunikation at indvirke på og hermed tilvejebringe mulige forandringer af elever på en relativt systematisk måde til forskel fra de forandringer, der så at sige sker af sig selv. Det paradoksale er, at elevens overskridende og selvbevidste forandringer er et resultat af de mentale selvvirksomme processer, der virker ind på eleven selv; men som er fremstimuleret fra omverdenens indvirkende tiltag. Selvoverskridende forandringer afhænger især af elevens mulighed for at sandsynliggøre, at lærerens meddelte informationer bliver og kan blive forstået (Kirkegaard 2007: 17). Lærerens iagttagelser af elevens forandringer sker ikke direkte. Det sker indirekte gennem fortolkninger af, hvad der kan tilskrives af forandringer i elevens tilbagevirkende kommunikation. Eleven kan alene udtrykke mentale forandringer gennem tilbagevirkende kommunikation. Den tilbagevirkende kommunikation fortolkes og reflekteres almindeligvis af læreren som et udtryk for, hvad der er sket af forandringer i det mentale og hermed, hvad der er lært som tilsigtet. Der er med andre ord tale om, at læreren foretager en hypotetisk tilskrivning af, hvad den tilbagevirkende kommunikation fra eleven mod læreren, synes at udtrykke som lært. Den løbende evaluering af tilbagevirkende kommunikation fra eleven mod læreren på baggrund af den professionelles intentionelt indvirkende kommunikation er en væsentlig del af en pædagogisk professionsviden. I forhold til specialpædagogik, hvor eleverne har funktionsnedsættelser og dårligere forudsætninger for

9 SPECIALPÆDAGOGISK PROFESSIONSVIDEN at planlægge deres egen læring på egen hånd, er det centralt at der udvikles et system for systematisk dokumentation af læringsresultater for at synliggøre disse udfordringer både for specialpædagogen, forældre og elever. Derfor må den specialpædagogiske professionsviden have forklaringer på, hvordan en uddannelsesrelation udvikler sig, og hvordan den kan forklares. Uddannelsesrelationen er kendetegnet ved en fortolkende tilskrivning af, hvordan den tilbagevirkende kommunikation udtrykker læringsmæssige forandringer. Det teoretiske grundlag er antagelsen om, at en parallelitet mellem den intentionelt indvirkende kommunikation udløser tilsvarende forandringer i det psykiske vel vidende, at det ikke er tilfældet. Al selvoverskridende forandring er resultatet af selvbevidst selvforandring. Den løbende evaluering som nok mere præcist kan udtrykkes som kommunikation om den forudgående kommunikation har den tilsigtede virkning, at den skal bidrage med viden om elevens udbytte af uddannelsesrelationen. Det giver mulighed for justering af uddannelsesrelationen mod den enkelte elevs forudsætninger og udvikling. Den utilsigtede virkning kan også udvikles til det modsatte, idet hyppig feedback på elevens tilbagevirkende kommunikation kan føre til, at eleven ikke udvikler tilstrækkelig selvstændighed. Eleven kan blive mere og mere afhængig af lærerens feedback. Dette kan give en mulig utilsigtet medlæring. Man kan ud fra en sådan betragtning pege på, at den løbende evaluering af en uddannelsesrelation må rette sin opmærksomhed på, hvordan den specialpædagogiske professionsviden må orienteres mod en refleksionsteori, der kan korrigere for, hvordan den enkelte elev selv konstruerer sin egen viden; men som også er opmærksom på, hvordan dette også afhænger af, hvad omgivelserne, dvs. læreren gør og kan. 3 vidensformer Som vist tidligere kan der frugtbart skelnes mellem forskningsviden, professionsviden og praksisviden. Forskningsviden er frembragt i uddannelsesforskningen ud fra distinktionen om sand/usand gennem anvendelse af bestemte metoder for vidensproduktion. Professionsviden er knyttet til uddannelsessystemets refleksionsteori, som er pædagogik, ud fra koden om, hvad der virker/ikke virker. Praksisviden er speciel, fordi den pædagogiske praksis er kendetegnet ved en særegen kompleksitet, der foregår i uddannelsessystemet. Den er ikke forankret i det videnskabelige systems krav om videnskabelighed ud fra metodekriteriet om sandhed/ikke sandhed. Den er heller ikke forankret i uddannelsessystemets krav om refleksion om, hvordan der kan foregå en intentionel forandrende kommunikation ud fra et refleksionskriterium om, hvad der virker/ikke virker. Den pædagogiske praksis er optaget af en kontekstbunden viden, der er kendetegnet ved at være erfaringsbaseret, og som er udviklet i tæt tilknytning til de kontekstspecifikke situationer. Det betyder, at både det kommunikative samspil mellem eleven og professionsudøveren og den kontekst, som samspillet foregår i, må medtænkes ud fra andre kriterier end dem, der gælder for refleksion i videnskab og refleksioner i pædagogik. I den pædagogiske praksis er man tvunget til at være optaget af, hvad der er brugbart/ikke brugbart i relation til den konkrete elev, konteksten og den kommunikative relation. Afrunding Forudsætningen for, at specialpædagogik kan udvikle sig til et pædagogisk og uddannelsesvidenskabeligt fag er, at de professionelle kender til principperne for etableringen af en uddannelsesrelation gennem anvendelse af en refleksionsteori som specialpædagogisk professionsviden. Begrundelsen herfor synes at være, at refleksion giver mulighed for at håndtere den løbende evaluering professionelt. Det giver mulighed for at diagnosticere problemerne, opgaverne og indholdet i en uddannelsesrelation; men det giver også mulighed for at sætte ind over for de diagnosticerede læringsproblemer. Det gør det desuden muligt at adskille specialpædagogisk professionsviden fra en anden form for viden og dermed også reflektere kritisk over forskellige typer diagnoser.

10 NR. 5 MAJ 09 Litteraturliste Andersen, Sinne, Husted, Britta & Kirkegaard Olund, Preben (2008): Kommunikationsmiraklet IKT-medier i specialpædagogik. Skipper Clement Forlaget. Aalborg. Baltzer, Kirsten og Tetler, Susan (2003): Aktuelle tendenser i dansk specialpædagogisk forskning på børneområdet. I Psykologisk Pædagogisk rådgivning, tema nr. 2 Dale, Erling Lars, Wærness, Jarl Inge og Lindvig, Yngve (2005): Tilpasset og differentieret opplæring i lys av Kunnskapsløftet. Rapport 10/2005. Oslo: Læringslaben forskning og utvikling. Danmarks Evalueringsinstitut (2007): Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Goffman, Erving (1975): Stigma. Gyldendal. København. Grue-Sørensen, Knud (1975): Almenpædagogik. En håndbog i de pædagogiske grundbegreber. København. Gjellerup. 1. Udgave. 2. Oplag Haugtveit, T.B., Sjølie, G og Øygarden. B. (2006): Vurdering som profesjonsfaglig kompetence. Rapport fra et KUPP-projekt. Elverum: Høgskolen i Hedmark Holst, Jesper: Specialpædagogisk retorik og virkelighed. I Holst, Jesper, Langager, Søren, Tetler, Susan (2. oplag 2004): Specialpædagogik i en brydningstid. Systime Academic. Viborg. Kirkegaard, Olund Preben (2007): Nedslag i pædagogikkens teorihistoriske udvikling en undersøgelse i Erling Lars Dales forfatterskab. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Århus Universitet. Afhandling for Ph.d.-graden. Luhmann, Niklas (2006): Samfundets uddannelsessystem. Hans Reitzels Forlag. København. Maul, John (2007): Mennesket i specialpædagogikken om mod og fornuft i specialundervisningen. Special-pædagogisk forlag. Herning. Mjøs, Marit (2007): Spesialpedagogens rolle i dagens skole. En studie av hvordan prinsipperne om inkludering og tilpasset opplæring for alle elever kommer til uttrykk i skolen, og av spesialpedagogens rolle i denne sammenheng. Det utdanningsvitenskapelige fakultet. Avhandling for Ph.d. graden. Universitetet i Oslo. Morken, Ivar (2008): Normalitet og afvigelse. Akademisk Forlag. København. Nordenbo, Svend Erik, Søgaard Larsen, Michael, Tiftikci, Neriman, Wendt, Eline Rikke, Østergaard, Susan (2008): Lærerkompetance og elevers læring i barnehage og skole. Et systematisk review utført for kunnskapsdepartementet, Oslo. Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. København. Nordenbo, Svend Erik (2008): En clearinghouse-undersøgelse om regelledelseskompetence og relationskompetence. I: Krejlser, John og Moos, Leif (red): Klasseledelse magtkampe i praksis, pædagogik og politik. Dafolo. Frederikshavn. Rasmussen, Jens (2001): Evaluering. Pædagogisk opslagsbog. Christian Ejlers forlag. København. Rasmussen, Jens, Kruse, Søren & Holm, Claus (2007): Viden om uddannelse uddannelsesforskning, pædagogik og pædagogisk praksis. Hans Reitzels Forlag. København. Rasmussen, Jens (2008): Hvad ved vi om den gode lærers praksis? Unge Pædagoger nr. 6 Thyssen, Ole (2006): Erkendelsesteori som kommunikationsteori. Kritik af Luhmanns teori om den forsvundne verden. I: Tække, Jesper (red.): Luhmann og erkendelse epistemologi, anvendelse og nyorientering. Unge Pædagoger. København. Viddal, Marie, Linda (2007): Tilbagemeldingsdiskurser i elevsamtalen. I: Sverre Tveit (red): Elevvurdering i skolen Grunnlag for kulturendring. Oslo. Universitetsforlaget

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Kommunikation i team og grupper

Kommunikation i team og grupper Kommunikation i team og grupper Indhold INDLEDNING... 1 INTEGRATION AF TEORI I PRAKSIS...2 VÆRDIEN AF REFLEKSION...2 ANVENDELSE AF ANALYTISK VIDEN I PRAKSIS... 4 SOCIALE SYSTEMER... 5 MENING SOM GRUNDLAGET

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere