KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 20. ÅRGANG - NR. 1 - SEPTEMBER 2OOO INDHOLD: -å-il

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 20. ÅRGANG - NR. 1 - SEPTEMBER 2OOO INDHOLD: -å-il"

Transkript

1 KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 20. ÅRGANG - NR. 1 - SEPTEMBER 2OOO Wi -å-il e ;{ JULEN I9å9 HOSJOHRNNE 06JENS FU6L. BREDGRDE 62 Lø6STØR. TE6NET RF RXEL FU6L{9SI{ INDHOLD: Kommentar side 2 Løgslør bådebyggeri. Af Søren Sørensen side 3 Svend, Knud og Valdemar eller Kongemordet i Roskilde eller Slaget på Grathe Hede... side 7 Tækkemanden i Brårup. Af Jakob Larsen... side 11 Hjælp fra læserne. Af P. Østergaard (NHL). side 13

2 KREJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - november, februar og april. Omfang 16 sider pr. nummer. Redaktion: N.H. Lindhard. Ekspedition: Balles B oghandel, Ø sterbr ogade, Lø gstør Telefon ' Postgiro Årsabonnement: 75 kr. ISSN Tryk: Løgstør Bogtryk & OffsetAps. K/trRE L,1f,SER Her ved begyndelsen pa 20. Årgang kniber det stadig med abonnementsbetalingen. Der er sket en glidning fra at betale forud til at betale bagud, så abonnenterne tror, de har betalt, men allerede fra 1.årg. nr. I i I 98 I var det tydeligt, at for at overleve, skulle Krejl have pengene til bogtrykker og postvæsen parat i forvejen. De to instanser er blevet dyrere, og vil helst ikke vente. ALTSÅ: Ifølge registreringen hos Balle, drejer det sig om ca. halvdelen af abonnementerne, der ikke er i orden. Vi har ikke mistet abonnenter, men det Husk 75 Kr. -For,{d.J Ærb: KRtl L fbles næsten lige sådan. Vi beder jer derfor se efter en gang endnu, om der er betalt for 20. Årgang. Prisen har vi måttet sætte op til 75 kr., så det skulle være let. Ellers kan Balles edb-maskine give besked. FORSIDEBILLEDET: I 16. Årgang bragte KREJL en artikel afaxel Fugl om hans ophold iløgstør. Han sendte også et par billeder med som ikke blev brugt den gang. Det ene viserjulen 1939 i Bredgade 62. Desværre kan vi ikke gengive de fine farver. BAGSIDEBILLEDET: Er også afaxel Fugl. Det er et stemningsbillede fra lysthuset i haven. (Eller er det i kolonihaven?) Også her må vi undvære farverne!

3 LØGSTØR BÅDEBYGGERI lgg0 af Søren Sørensen Løgstør bådebyggeri vø ejet af Peter Kjær og Søren Sørensen. KREJL bringer et uddrag af Søren Sørensens beskrivelse afforløbet. Det hele startede tilfældigt. Arbejdsforholdene der, hvor vi var ansat, og mange andre forhold som gør, at nu skal det være, hvis man ikke skal gå og være utilfreds med det hele fremover. Peter havde hele sin tilværelse været ansat på Folmer Eriksens skibsværft, og jeg bare fire år. Vi var med til at bygge trawlere til Esbjerg og små kuttere til Grønland. Men det med de store trækuttere slap op, og Eriksen begyndte at bevæge sig ind på stålskibs-området, som ikke rigtigt var noget for os, og heller ikke for Eriksen, som det senere viste sig, da han gik konkurs med hele molevitten. Det er ikke bare noget man gør uden videre. Det gamle ord: "Skomager, bliv ved din læst." Træskibsbygning og stålskibsbygning er to vidt forskellige fag. At skære i en jernplade med en skærebrænder er noget andet end at skære i et stykke træ med en sav. Men vi opdagede, at der var et stort behov for små enmands damjoller, og mente at det vistnok var vores gebet i stedet for at knokle med det kolde jern. Eriksen var en meget vanskelig herre at danse med, så det var også med til at vi tog skridtet og prøvede, hvordan landet lå med at etablere os med et eget bådebyggeri. Ja, hvordan gørman? Havde det været i dag, så havde det slet ikke kunnet lade sig gøre med alle de restriktioner, der er, men dengang. Det var ijanuar 1970, at vi tog skridtet til stor fortrydelse for Eriksen, men det var der ikke noget at gøre ved. Vi købte et gammelt pakhus, der lå lige bag $zret ved den lille fiskerihavn. Det var af Laurids Møller og familien, vi købte det, formedelst den nette sum kr. Så havde vi hver kr. på lommen og vores værktøjskasser med det fornødne håndværkiøj. De kr. lånte vi i Sparekassen samtidig med, at vi oprettede en kassekredit på kr. Det varjo gode tider dengang, så der var ikke nogen slinger i valsen på lånemarkedet. Vi havde allerede fået to ordrer på et par damjoller. Den ene til Peters far og den anden til fritidsfiskeren Hans Thomsen. Så det var bare om at komme i gang. Men der var visse forberedelser, inden man kunne begynde. Værkstedet skulle lige laves lidt om, så det var praktisk til det, det nu skulle bruges til. Førhen havde det jo været brugt til lagerrum for især Salpeter. Godt nok var det mange år siden, det havde været brugt.

4 Værlrstedet i det gamle pakhus bag ved furel Der blev købt 2 meter af naboen for at båden kunne komme ud.. Der skulle laves nogle høvlebænke, en i hver side af rummet, og dertil fandt vi oppe på loftet nogle gamle lugedæksler fra en fragtbåd, som var særdeles velegnede til det formåi. En telefon skulle også etableres. Og som noget af det vigtigste, nemlig at få købt nogle materialer hjem. Vi kom i kontakt med Solbjerg savværk, hvor vi tog over og snakkede med ejeren, Møller. Det viste sig, at der kunne vi få alt skåret op både af lærketræ og egetræ, så det passede til vores behov. Så han blev gennem de første mange år vores leverandør. Og så var der det, at det ikke lå så langt fraløgstør. Vi havde dog et problem, det var lagerplads. Men som alt andet blev også det problem løst. Oliepladsen overfor, der fik vi lov at stable vores tømmer op. Efterhånden var vi parate til at begynde, og så gik den derud af. Der var plads på værkstedet til at have begge joller stillet op samtidig, så det var mere rationelt end at bygge en ad gangen. Det gjaldtjo om at få det hele 4

5 De to første både er færdige til aflevering. Der var ingen bedding, så bådene blev søsat med kranen stillet så praktisk an som muligt her til at begynde med. Det var jo midt på vinteren, så nogen varme var der ikke i lokalet. Men det klarede Jørgen Smed. Han lavede os en Storm-P-figur af et oliefyr, som vi kun skulle betale, hvis eksperimentet lykkedes. Og det gjorde det ikke. Så i den sidste ende købte vi et rigtigt olief,r, en Dantherm olieovn, af Laurids Møller, som havde til huse lige ovre på den anden side af gaden. Han bestyrede Texaco-depotet, og havde med alt den slags at gøre. Betalingen blev i meget lempelige afdrag, men han leverede også brændstoffet. Det kom hans broraage med som var chauffør i firmaet. Nu nævner jeg Laurids og Aage Møller. Hvem var de? Jo, de var efterkommere af et meget stort og velanskrevet købmandsfirma fra før i tiden. En rigtig gammeldags købmandsgård, et firma med egne skibe i søen, men som de moderne tider slog ud, især da lastvognen kom frem og overtog al transport. Der var en gammel

6 hønsestige op til stokværket ovenpå, men den fik vi skiftet ud med en rigtig trappe, som min far lavede for os, vi havde jo allerede masser at se til i forvejen. Der skulle jo gerne en ugeløn ind til os hver allerede fra starten.. Pladsen skulle udnyttes, så det endte med, at vi brugte øvre stokværk til trælager. Der var en stor lem i gavlen, hvor vi stak alle lærkeplankerne op, og så kunne vi også gå itørvejr og ridse plankerne op. Maskiner. Ja det var et problem. Jeg havde en båndsav hjemme, som vi satte op, og Peter havde en gammel afretter, men det blev hurtigt for småt. Så fik vi gennem en affars bekendte en kombinationsmaskine til foreløbig låns, men efter nogle måneder begyndte han at tale om handel, og det viste sig, at han ville have en ågerpris for den, så vi læssede den på en lastbil og sendte den tilbage til Hundested" hvor den kom fra, med tak for lan. Gennem et Aalborg-firma erhvervede vi os en udmærket kombinationsmaskine (tykkelseshøvl og afretter) til en for os fornuftig pris. For os gjaldt det jo at holde de generelle omkostninger nede på et lavt blus, og ikke komme til at skylde Gud og hver mand. Vi fik da også tilkendegivelser, da vi startede den l Januar Og det var af Peters mor, som sendte en flot buket blomster ned på værkstedet, ellers var der vist ikke nogen, der opdagede, at en ny virksomhed havde set dagens lys i Løgstør. Der gik vist et par dage, inden den lokale avis opdagede noget og skrev en lille notits i bladet, og det skønt vi næsten var nabo med avisen. Nå, men det var heller ikke det, det drejede sig om, men om at ffi bygget nogle joller. Hurtigt rygtedes det, at der var noget i gang i Løgstør, for pludselig kom den ene og den anden rejsende på besøg og ville sælge dit og dat. Det var også udmærket, vi fik en del kontakter og blev efterhånden faste kunder i en del firmaer, der havde med de artikler at gøre, som vi stod og havde brug for. Så efter ganske få måneder begyndte det at skride. Det var efterhånden ved at blive rutine. Vi var meget præcise med at begynde om morgenen, aldrig senere end klokken syv, og om aftenen var der ikke noget med at smide værldløjet klokken fire. Den kunne blive både fem og seks før end vi holdt ffraften. Det eneste, der blev holdt strængt på var spisetiderne, men det kom sig af, at Peter led af sukkersyge og dermed skulle overholde sine spisetider. Men ellers gik den bare derud ad. Vi vidste jo hver især, hvad det hele drejede sig om, og havde fuldstændig fundet ind i en rytme, så der ikke var noget at tage fejl af. Men konstellationen: en indfødt LøgsIørianer og en Københavner, var der vist ikke mange, der regnede med ville kunne gå ret længe. Men det holdt altså i tyve år. De to første både blev da færdige og afleveret. Men da det var streng vinter blev de ikke sat i vandet, men kørt hen i et pakhus, hvor de stod resten afvinteren. fortsættes)

7 SVEIYD, KIYUD og IALDEMAR eller KONGEMORDET I ROSKILDE eller SLAGET PAA GRATHE HEDE Den 3. Maj 1887 var der premiere på Nørrebros Teater i København. Stykket publikum. hed "Svend, Knud og Valdemar", og var en parodi på de stykker, som de omrej- sende teaterselskaber optrådte med på der kunne gå galt eller virke komisk på Skuespillet udkom også i bogform, og her kan man læse under rollelisten: "Handlingen foregaar i Danmarkshisto- rien. de små scener i provinsen Både skuespillerne og teaterscenerne Stykket tænkes opført i Løgstør af var tredierangs i de fleste selskaber, og Det Piperske Selskab." forfatteren til denne komedie, Peter Der er seks skuespillere, (foruden Fristrup, havde samlet næsten alt, hvad suffløren, der spiller en stor rolle.)

8 Hentydningen til Løgstør er gennemført. De seks fotografier af de medvirkende er taget af fotograf P. Tams, Løgstørl Under slaget på Grathe Hede er begge hære papsoldater, og fanerne kommer fra Løgstør Ligkasse og Løgstør Sangforening! do. - - Komiske Uheld som at en Lysekrone fra Svends Festsal bliver hængende og forstyrrer Illusionen, baade i Skoven ved Lammelorden og paa Grathe Hede, slutte sig hertil, og ikke mindst Lykke gør det originale Arrangement med Knud Lavards Aand i Positur som den sixtinske Madonna med tilhørende Englebørn." Kong Valdemar blev spillet af den unge dame. Stykket blev straks en stor succes på Nørrebro. Før år 1900 havde det nået 300 opførelser. Anmeldelserne havde også været positive. Blandt andet skrev "Dagbladet" 5. Maj 1887: " I Svend Knud og Valdemar har Teatret sikkert faaet en great attraction for lange Tider. Stykket er en Parodi og tænkes udført paa Løgstør Teater af det berømmelige Piperske Skuespillerselskab. Forloren Pathos og privat Underholdning er de parodiske Midler, Forfatteren virker med - men de grelleste komiske Effekter hentes dog fra den Udstyrelse, et tarveligt Provinsselskab tænkes at kunne stille paa Benene i en lille By. Saaledes maa Løgstør Ligkasses og Løgstør Sangforenings Bannere fungere i Svends og Valdemars Hære. Selve Hærene repræsenteres af Papsoldater, der snart optræder under den ene, snart under den anden Hærførers Komman- De tre konger Valdemar Svend og Knud tager imod bifuldet Af gode grunde gik det knap så stærkt med at spille stykket i Provinsen. Det var for tæt på virkeligheden. Men lidt efter lidt kom der gang i turneerne. Blandt andet blev "udstyrsstykket" spillet i Løgstør, den 9. Februar 1949, og her er suffløren kommet med på rollelisten. Han spiller en stor rolle hele vejen igennem, hvor mange af hans replikker bliver misforstået af skuespillerne. Da skuespillet skal begynde, går tæppet op i utide, og direktøren og hans kone står halvpåklædte på scenen. De råber op, og tæppemanden stikker hovedet ind og siger: Sørensen gav sgu signal! Sørensen farer op afsufflørkassen og råber: Vel gjorde jeg ej. Det var kuns min bajer, der væltede! Så er stemningen der med det samme. 8

9 I I I Lø gstør Teate rf o ren i n g fuemf.øten Det Diperske Selsksbs *Llc$ysthlhhe gvmnd, VA"EDEMAR aj Peter lristrup 5 Changementer &qy./ tu#ffi Turneselskabet hed "Kvik 46'men lod som det var Det Piperske Selskab stadigvæk. Vi har ikke kendskab til, hvorfor Løgstør i 1887 blev udnævnt til stedet, hvor det foregik. Teatret har sikkert været dårligt og primitivt, men nok ikke værre end så mange andre. Igernem sidste halvdel af 180O-tallet, (og måske også tidligere), blev Løgstør besøgt af selskaber med "dramatiske forestillinger", som det kan ses af en annonce i "Aalborg Stiftstidende 1856: -afcctcleoof-ør. I I scil'riturm tlllodcr lfn Nln ol bcli.ndl, I I gfl:,i:l1l*i'ixrj;:fl'tiiti";,f i,to# I I fiob, o-(iio.ntr of 15 Eilfor?r, oqtcr or 0loc I I i itcnrctiftc Sotcfli[ircct I trnnrt fon I I olu6: D[,Dsn,n D.n 3bi?, l0r6don,n bln 4Dr. I 6nloern tru5ir on!nbocnr b.n7æecu.nhl I I $trtitr6 fttfrtr, I sbjokrllr.lrj1ul I Løgstør behøvede nu ikke nøjes med tilrejsende selskaber. Man kunne godt selv, men altså på amatørbasis. Allerede i 1893 kurrne "LøgstørAvis" meddele: Ihottret i lrogslor. (t::da Altrllldmloldlll S til Fordol for BY0N Trungofldo. Ouverture. frofos. -.txn nx lde",,vær w adi0, llr. ttllo/i l,4rr& b.e','b& tøe kb, u tu ^\" "T1v' 8øngwmre,..Paa l{eålel3volden"' a'ø, r*b. e*brer L.&tuw Etur lodiry E.L ru er.drd.r, _Uå_r;_ffiF En afplakaterne var påført de lokale skuespilleres navne. Kendte mennesker, dog 6n benævnt "Commis hos Aistrupl Den 19. November l9l9 blev det dramatiske selskab "Athena" dannet. Det virkede gennem mange år, og vi har kendskab til omkring 30 forskellige forestillinger. For eksempel skrev "Løgstør Avis", d. 31. Oktober l9l7 (altså før "Athena"): Med forvisningen om at komme til at overvære en dundrende fiasko gav vi i aftes møde på "du Nord." At dilettanterne nemlig skulle kunne slippe helskindet fra deres binden an med københavnerstykket "Rasmines Bryllup"... ansaa vi liggende uden for mulighedens grænser...". Men selvfølgelig blev det en dundrende succes.

10 Der var normalt 6n forestilling om årel. I l92l var der to, som blev store succeser, men det gav anledning til et indlæg i avisen om, at selskabet efterhånden spillede så mange forestillinger, at det gik ud over kvaliteten. En forestilling om året måtte være nok og folk påstod også, at "Athena" spærrede for de omrejsende selskaber med professionelle skuespillere. Selv om "Athena" fortsatte mange år endnu, så spærrede den ikke for omrejsende selskaber. Der var en del, der nærmest var stamgæster. Ved "Athenas" 10-års fødselsdag udtalte flere af selskaberne, at det var altid hyggeligt at komme tll Løgstør, men scenen var rædsom! For eksempel skrev direktør Lawitz Hansen: "Kære Athena! Hjertelig tillyk4<e med dit 10 Aars Jubilæum - det har altid været mig en Glæde at spille for dine Medlemmer, som jeg synes er et dejligt og hjerteligt Publikum, og som fortjener et rigtigt godt Teater - for det som du har er nærmest rædselsfuldt". KREJL har skrevet om dilettanternes virksomhed i 5. fugang nr 3 og4. Forestillingerne fortsatte til 1955, hvor du Nord brændte. Hotellet og salen blev genopført, men ikke scenen. Siden har byen måttet klare sig med tilfældige scenet bl.a. Løgstørhallen med foreningen "Focus", og Løgstør Bio, men ingen furneer. Skuespillerne ved forestillingen i

11 T'ryKKEMANDEN I BRÅRIJP AfJacob Larsen ET HÅNDV/IRI( DER SLUTTER I 1700-tallet var Brårup og Oudrup to landsbyer med nogle fæstegårde og en del huse. Og alle husene havde stråtag. Da man kom ind i det 19. Århundrede, og bønderne begyndte at blive selvejere, begyndte man at bygge nye gårde ude på marken, for at bo mere praktisk i forhold til sin egen jord. Men husene var stadig stråtækte, og det gav arbejde til tækkemanden. Når man skulle have nyt tag, yar det en lang planlægning, der gik forud. Hvis der kunne skaffes rørtag fra en sø eller lawandet område, var det at foretrække, da rørtag var mest holdbart. Rørtaget skulle slås med høle eller segl om efteråret. Så blev det bundet i neg, som skulle stå og modne om vinteren. Hvor man ikke så let kunne skaffe, måtte man om vinteren tærske rugneg med plejl, og bagefter ribbe rugstråene, så det kun var de rette strå, som skulle bruges til tag. De blev ligeledes bundet i neg. Når det så var blevet tiden, hvor der skulle tækkes, skulle man have lavet stillads både udvendig og indvendig på taget, for tækkemanden var på ydersiden og lagde tagetjævnt, og på indersiden sad hans medhjælper og syede taget fast. En tækkemand i arbejde med mønningen Det foregik på den måde, at tækkemanden stak tækkenålen, der var ca. I alen lang og med tækkegarn i øjet, ind til medhjælperen, som så slog en rundtørn om en lægte på rette sted og derefter stak nålen tilbage til tækkemanden. ll

12 Når man var nået helt op til mønningen, skulle man have den lukket med møntørv. Det var græstøry, som blev skåret i trekantet profil og i en længde på2-2t/' alen. De blev så lagt sådan, at de overlappede hinanden. Og et sådan veltækket hus var den tydelig reklame for egnens tækkemand. Man lærte som tækkemand ved at hjælpe en anden, og på et tidspunkt kunne man selv. Brårups sidste tækkemand hed Niels Andersen Christensen. Han var født i Han var gift med Ane Marie, der var født i I l9l3 købte de et lille husmandssted i Brårup, og der var straks tækkearbejde, og ejendommen blev også passet ved fælles hjælp. Efterhånden kom der 14 børn, så de blev Brårups største familie. I 1920-erne begyndte man at lægge fast tag på husene, når taget skulle fornyes. Det var ikke nær så brandfarligt, så brandforsikringen blev billigere. Men det skete jo langtfra på en gang, så Brårups sidste tækkemand fik lejlighed til at trappe ned i takt med at alderen meldte sig. Ane Marie døde i 1953 og Niels i 1974, men de efterleves af en stor slægt, hvoraf mange er bosat her på egnen. Familiebillede med Ane Marie og Niels med alle børnene t2

13 IJJ,ryLP FRA L'ry'SERNE! Lokalhistorisk arkiv er altid glad for at modtage arkivalier og oplysninger fra folk og institutioner på egnen, og der kommer heldigvis meget. Noget, der er mindst lige så interessant, er minder og oplysninger om noget, der ikke findes på tryk. (Se i dette nr. om Løgstør bådebyggeri, og tækkemanden.) Der kommer ikke så meget, men det kan vi bruge meget mere af. Nogle mener ikke, de staver godt nok, men det skal ikke være en hindring. Heller ikke, at det muligvis ikke er konekt. Her kommer et gammelt eksempel på stof leveret i begyndelsen af 1900-tallet af maskinmester P Østergaard for at vise, hvordan det f.el<s. kan gøres. Af virksomheder med kortere levetid iløgstør kan nævnes: I årene mellem startedes af købmand M. Olsen, der havde forretning på hjørnet af Tværgade og Bredgade sammen med en Roulund (tømmerhandel). De havde tømmerplads bagved forhuset og ud til Tværgade og rejste et stort tømmerskur på pladsen ved Vesterhavn op mod kanalens grund. De opførte også et savskæreri på en forhøjning i engen øst for byen nord for Bleghuset. Drivkraften var en stor vindmotor oven på huset. Den løb løbsk i en storm, vindrosens aksel løb varm og brændte over, og vindrosen styrtede ned og kom ikke op mere. Firmaet gik fallit, og savskæreriet blev nedlagt. I tiden mellem l9l0-15 startede en Pedersen en anden tømmerhandel på købmand S. Laursens plads i fiordgade, også denne forretning fallerede. Ca. l9l2 byggede træhandler P. Pedersen på hjørnet af Skolegade og Østerbrogade byens første treetagers ejendom og erhvervede herved navnet Peter 3, et navn sønnen har arvet. Den berømte Sylow var i Løgstør i halvfemserne i anledning af en uopklaret (forbrydelse) på landet, ejeren, der hed Lange, var flyttet til byen, han boede i Søndergade, og her mødte Sylow op, og efter et natligt forhør, tog han agent Lange med og Lange viste sig ikke senere i byen. Omkring 1890 var der tre bådelag i byen, det var sejlbåde, bemandet med tre mand. Disse fiskede 2 gange om ugen, drog ud ved aftenstid og kom ind med fangst om morgenen. Denne solgte de selv fra hyttefade indtil en fiskehandler, Chr. Busch, opkøbte og videresolgte fiskene. Andreas Larsen opkøbte å1, som han i sin kvase sejlede til Thisted og solgte hos Tåbel. Julius Christoffersen solgte også fisk, men fra vogn i gaderne. Mange arbejdere og arbejdsløse gjorde sig en ekstra indtægt ved med glib at fange ål og sælge ved dørene. Flere drenge strøg rejer og solgte til Hotel du Nord eller private. Landinspektør Nors var fast aftager. l3

14 Omkring århundredskiftet gik fiskerne over til at bruge motorbåde, og fiskehavnen blev forbeholdt sejlbådsfiskere og fiskehandlere, mens fiskere med motorbåde lagde til i kanalhavnen. Skippere hvis skibe søgie Løgstør vestre havn om vinteren var fra Staun, Aggersund, Øsløs og Løgstør. Skibene lå så tæt i havnen, at man kunne passere fra det ene bolværk til det andet på skibene. Af skippere kan nævnes: Kr. Jensen (kartoffelkongen), Laurits Jensen (Skalsmanden), dennes søn Chr. Jensen, Lars Poulsen, Niels Simonsen, Hans Jepsen, Niels Jepsen, Kjeld Jensen (Fanden muse mig Kjeld), Anton Aasted, Niels Jensen Buus, Peder Søegaard" alle fra Løgstør og skibsejere. Fra Aggersund: Kr. Gregersen, Niels Frandsen, Markus, Niels Klemmensen, Fischer (Chr. Fischer Jensen?), 2brødre Jepsen, Jens Norre, 2 fra Øsløs ejet af købmand Dige, Niels Olsen, Staun. Det første skib med motor var "Paketten", der blev bygget i Frederikshavn. Rutesejlads på Løgstør udførtes af DFDS med følgende skibe: Hjuldamperen "Aalborg", Ran ders, Horsens, Fylla og Falster fra Aalborg. Fra København: Lim{orden, Thy, Jyden, og undtagelsesvis slæbebåden "Ørnen" med lægtere. I året havde Løgstør så meget sne, at byen formelig var begravet. Der måtte fra flere huse graves tunneller ud til "friheden" og luft. Byen var uden forbindelse med toget fra Hobro i 2 uger. (Her husker Østergaard forkert mht årstallet. Toget begyndte først 1893!. NHL) Den sidste uge nåede toget til Ø.Ørbæk og her udskiftedes post og passagerer. Fjordgade under oversvømmelsen 1896 t4

15 Af havnefogeder kan nævnes Søren Brøgger, P. Søegaard og Laurits Jacobsen, søn afskipper Peter Jacobsen. I året 1896 var der en stormflod vandet stod så højt i gaderne at både kunne sejle der. Far har fortalt, at fra hans butik blev der pr. robåd hentet forsyninger af brød. I flere huse stod vandet flere fod over vindueskarmen, enkelte huse blev så medtaget, at nedrivning var nødvendig. I årene gennemgravedes Løgstør Grunde, arbejdet udførtes af Såbye og Johansen, senere Såbye og Lerche, og som underentreprenører et hollandsk selskab. Der var 2 gravemaskiner. I sandpumper, 2 slæbebåde og prarnme. Under arbejdet sank "Codan", men firmaet hævede den selv. Under en storm drev slæbebåden "Støren" ind på grunden ved "Sanen" og ved en anden storm drev prarnmene på land. Før århundredskiftet var byens gader kun grusede "landeveje", undtagen Fjordgade, der var brolagt med runde sten. Om vinteren, når der kom sne, blev gaderne ikke ryddet, fordi der kom et jævnt lag sne, kun efter snestorm med driver af sne, blev disse fiernet ved håndkraft, eller med sneplov trukket af heste. Sneen blev dog ikke helt fiernet, men et passende lag fik lov at ligge og blev kørt salnmen af de fra landet kommende kaner, der var almindelige den gang, idet der ikke blev gruset, hverken på gader eller ude på landevejen dengang, netop af hensyn til trafikken med kaner. Når sneen i gaderne blev rigtig kørt sammen, blev disse meget brugt af byens drenge til skøjtebaner. Det var ulovligt, men byens eneste politibetjent, Baadsgaard, en ældre mand, kunne aldrig få fat i drengene, der let kunne stikke af, når de så ham; han havde også så meget andet at passe, bl.a. gå ud med trommen med officielle bekendtgørelser m.m. Drengene drev også anden ulovlig vintersport, idet der var livlig kælkekørsel ned ad "Fattighusbakken", den nuværende sti op til Kristiansminde; der kunne med gode forhold fås fart på, så at kælkene kunne løbe helt hen forbi høker Pedersens ad Søndergade, og var der ugler i mosen drejedes ned ad Grønnegade, Også "Møllebakken", den nuværende Sønderport var yndet kælkebakke og (man) kunne oppe fra "Haftiia" få fafi på helt ned til Blindebomsgade, og var der ugler i mosen den vej, drejede man ud ad Bredgade til Tværgade. Også Dragsdal var god til kælkesport ned over Bredgade og Markedspladsen. De fleste vintre var forden også tilfrosset, så at man kunne skøjte og kælke med pigkæppe overaltja nogle riggede sejl på slæder, og skøjteløbere med sejl kunne med frisk vind stryge over fiorden til Aggersborg på få minutter, en fart, der dengang var maksimum, idet der dengang ikke var motorkøretøjer eller andre hurtiggående trafikrnidler. Først i halvfemserne var det undertiden vanskeligt for drengene at undgå lovens ann på gaderne, idet politibetjenten da havde de blå gendarmer til hjælp; de forrettede polititjeneste ind imellem, og der kunne til tider vanke en afstraffelse i form af en endefuld eller et par Øretæver. P.Østergaard (bortset fra ny retskrivning er der ikke rettet i teksten. Red.) l5

16 t6

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

John And eller John Anderledes. Fik bæltet på ERFA-linjen

John And eller John Anderledes. Fik bæltet på ERFA-linjen StilladsInformation nr. 87 - juni 2008 side 9 manden Navn: John Andreasen, John And eller John Anderledes Bopæl: Hvidovre Alder: 45 Start i branchen: Starten af 1983 Nuværende firma: JG Stilladser, København

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 Side 9 manden Navn: Karsten Hardy Jørgensen Bopæl: Reginehøj, Århus Alder: 47 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: Århus Stilladser Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 StilladsInformation:

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER

VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER VEJRUP NÆRKØB Æ` DØGNER OMBYGGET 2006 VEJRUP SOGNEARKIV PRÆSENTERER Lidt om æ`døgner i Vejrup - - som her i 2006 har gennemgået en omfattende restaurering af butikken. Der blev for trangt og besværligt

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom 2016-2 1 Siden sidst. Tirsdag den 19. januar: Foredrag på friskolen i samarbejde med Nutidens Husmødre, Foreningen Norden, Friskolen og Lokalhistorisk Forening.

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede.

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub Julen 2009 Skiferier Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Når man er med skiklubben går man blot uden for hotellet

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

k o r t æ l l i n g e r

k o r t æ l l i n g e r k o r t æ l l i n g e r femsætningshistorier af Cüneyt Pala udgives i samarbejde med forlaget forlæns palepoets publishing, 2015 alle rettigheder, etc. til alle tider og enhver y o u r w o r d s a r e

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13 Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014 Avis nr. 13 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43 Halvrimmen 9460 Brovst Mail. dgbhalvrimmen@gmail.com Find os

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Motortræf og 150 års fødselsdag

Motortræf og 150 års fødselsdag Motortræf og 150 års fødselsdag Af Jørgen Kjær Medarbejderne på Dansk Motor- og Maskinsamling på Norddjursland har travlt de skal have gjort klar til forårets store motortræf lørdag den 26. april, og samtidig

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Juleudstilling i Fåborg

Juleudstilling i Fåborg Juleudstilling i Fåborg I dag skal vi til Fåborg. Mor, Ulrik og jeg. Vi skal til byen for at handle og se på juleudstilling. Det er vi hvert år, så det er noget, jeg har glædet mig til længe. Det er ikke

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

På vores tur til Bad Bramsted var Hans Carl og Ronald med ledsager inviteret med, men det var kun Hans Carl og Kirsten der kunne.

På vores tur til Bad Bramsted var Hans Carl og Ronald med ledsager inviteret med, men det var kun Hans Carl og Kirsten der kunne. Vi har haft følgende aktiviteter: 3 Søndag den 13. nov. 2011, Tyrolermusik i Agerbæk. Fredag den 25. nov. 2011, jul i city, herefter julefrokost på Britannia. Søndag den 11. dec 2011, jul i city Søndag

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning

Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning StilladsInformation nr. 68 - juni 2003 Side 9 manden Claus Swing, Aalborg Navn: Claus Swing Bopæl: Aalborg Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning Tillidshverv:

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Betty Elkjærs råd til andre bedsteforældre er, at de skal tale åbent om sygdommen, sorgen og glæderne

Betty Elkjærs råd til andre bedsteforældre er, at de skal tale åbent om sygdommen, sorgen og glæderne Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 1993 Thomas har en mormor Betty Elkjærs råd til andre bedsteforældre er, at de skal tale åbent om sygdommen, sorgen og glæderne Af Jørgen Jeppesen Elkjærs familieudflugt

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie! Fælles info Efterårsferie! Vi har åbent i efterårsferien fra kl. 06.30 til 16.00. Bemærk venligst at vi lukker 1 time tidligere end til daglig! Tilmelding ikke nødvendig (se forklaring om dette i de sidste

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Struer jernbaneklub. Oktober 2005

Struer jernbaneklub. Oktober 2005 Struer jernbaneklub Oktober 2005 Så er Ag 68 kommet ud af remisen efter den har fået lavet rust i vognkassen og på taget samt blevet malet op og har fået DSB litrering med nummer 50 86 17-44 0 50-0. Bestyrelsen:

Læs mere