Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund..."

Transkript

1 Indledning...2 Emneafgrænsning...3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Distinktion...6 Kommunikation...7 Individ og samfund...8 Analyse...11 Debatfora som organiseret interaktionssystem et eksempel...13 Kommunikationen i debatfora...15 Konklusion...17 Perspektivering...18 Litteraturliste

2 Indledning Internettet og antallet af folk der har adgang til og bruger Internettet er vokset eksplosivt gennem det sidste årti. I 2003 havde 79% af den danske befolkning adgang til internettet fra hjemmet og/eller deres arbejde. Tallene for danskernes brug af internettet er ligeledes steget år for år, så tendensen er klar: flere og flere danskere bruger mere og mere tid på Internettet. 1 Med dette samspil mellem teknologiens udvikling og udbredelse, og befolkningens udvikling af evner til at betjene denne, synes mulighederne uanede. The sky is the limit, og der synes endda endnu højere til loftet i cyberspace end i den virkelige verden. Men hvad vil vi så bruge disse nye muligheder til? kunne det forkromede spørgsmål være. Og da fremtiden som bekendt er svær at spå om, og IT allerede er alle steds nærværende og benyttes i hverdagen med samme selvfølgelighed som ethvert andet udbredelsesmedie, kunne spørgsmålet omformuleres til Hvad bruger vi det så til? Til dette spørgsmål kan der naturligvis ikke svares entydigt. Men undersøgelser viser at meget stor del af den tid, vi bruger på nettet, bruger vi på kommunikation i en eller anden form 2. Disse undersøgelser underbygges af den voldsomme vækst i kommunikative sociale systemer på Internettet i form af nyhedsgrupper, debatfora og chatrooms og lignende. Det kan i første omgang forekomme besynderligt, at den nye teknologi i så høj grad benyttes til kommunikation og dermed også sociale systemer, da netop kommunikation og sociale systemer var og er allesteds nærværende i forvejen. I anden omgang vækker det nysgerrigheden, for hvad er det, der er det specielle ved disse sociale systemer på nettet? Hvad er det, der får dem til at fungere og opretholde sig selv? Hvilke konditioner er de underlagt? Hvordan adskiller de sig fra klassisk face to face kommunikation og hvordan kan vi forstå dem i en sociologisk kontekst? Den netmediererede kommunikation anvendes også i en pædagogisk kontekst f.eks. i e- learningssystemet og via fora, der har karakter af selvhjælpsgrupper. En af tankerne bag 1 Jf. 2 Jf. 2

3 e-learning samt disse fora er, at langt flere mennesker kan profitere af kommunikationen med ligesindede såvel som med professionelle qua netop dette udbredelsesmedie. Der har dog været visse vanskeligheder med at få disse kommunikative systemer til at fungere indenfor uddannelsessystemet og det sociale system. Det er vil være interessant set i en pædagogisk optik, at finde ud af, hvordan disse systemer uden pædagogiske hensigter fungerer, så man kan udnytte denne viden med pædagogiske og didaktiske formål for øje. Denne opgave er derfor at forstå, som et første skridt på vejen hen imod en analyse af sociale systemer på internettet anvendt med pædagogiske intentioner. Emneafgrænsning Debatfora er et fænomen, der oprindeligt var tiltænkt intern militær kommunikation, men som har spredt og udbredt sig til et omfang af ufattelige dimensioner på få år via internettet. Debatfora findes nu i allehånde variationer, som nyhedsgrupper hvor specifikke emner diskuteres, som lukkede fora i forskellige organisationer, samt som en del af e- learningssystemerne på forskellige uddannelser. Jeg har valgt i min analyse, at se på som er et forum der er offentligt tilgængeligt, og hvor der diskuteres en bred variation af problemstillinger. 3

4 Problemformulering Jeg vil i nærværende opgave analysere strukturen og kommunikationsformen i et debatforum i en Luhmann baseret systemteoretisk optik, for derigennem at undersøge hvordan debatfora på Internettet opretholder sig selv. Teori og metode Denne opgave gør ikke krav på sandheden. Den er en vinkel, et blik blandt mange mulige gennem en given optik på et givet tidspunkt. Dens bidrag skal som følge heraf læses som et enkelt aspekt af, hvordan debatfora på Internettet kan forstås i en Luhmann baseret systemteoretisk optik. Opgaven er disponeret således, at det teoretiske grundlag for analysen præsenteres først. Herefter introduceres læseren til debatfora i almindelighed og det udvalgte forum i særdeleshed. Til sidst sammenholdes ovenstående i den endelige analyse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er gået selektivt til Luhmanns værker, samt den sekundære litteratur omhandlende disse. Luhmanns teori om sociale systemer er valgt til netop denne analyse af flere årsager. For det første er Internettet et medie, der i sin form indebærer, at kommunikationen er det eneste, der umiddelbart er at betragte. Dette medfører en særlig høj grad af overensstemmelse mellem analysegenstandens form og den systemteoretiske optik på sociale systemer, som Luhmann tilbyder. Sociale systemer på Internettet bliver derfor et særligt spændende felt i en Luhmannsk optik, idet det, der er et grundvilkår for iagttagelser på nettet, yderligere også er en fordel for analysen fra en teoretisk synsvinkel. Her er ingen støj på linjen, man kommer som iagttager ikke til ubevidst at lade sig påvirke af 4

5 individers fysiske fremtoning eller andet, der kan foranledige een til at tilskrive kommunikationen yderligere mening. Teorien tilbyder hertil en yderst skarp analyseform, der i høj grad er frugtbar i netop denne sammenhæng. Erkendelsesteoretisk anerkender Luhmann det sociale som værende noget i sig selv, men uden at underkende det psykiske og det biologiskes betydning. Hans teori er tænkt fri af den traditionelle dikotomi mellem strukturer og aktører, hvilket gør at den ikke stagnerer i en teoretisk diskussion om vekselvirkningen mellem disse, men i stedet kontribuerer med nye muligheder for forståelse af sociologiske problemstillinger. Valget af Luhmann som teoretiker implicerer nogle metodiske konsekvenser, som kort ridses op her. For det første iagttager man altid med en skelnen, en forskel. Man skelner noget fra noget andet, hvorved man ser noget. Hvad man ser, afhænger på denne måde af, hvilken forskel der iagttages med og er derfor at forstå som en konstruktion. Noget aktualiseres altså, men noget andet kunne ligeså vel aktualiseres, hvis der blev iagttaget med en anden forskel. Det kan derfor for det første ikke lade sig gøre at iagttage en helhed, med teoretisk udgangspunkt i Luhmanns teori, hvorfor denne opgave også skal læses som en vinkel på et fænomen ud af flere mulige. For det andet er det en radikal form for konstruktivisme, og opgaven bør følgelig også læses som en konstruktion. Den skelnen, der altså er immanent i enhver iagttagelse er usynlig for os. Vi kan ikke se den, trods det, at den er grundlaget for iagttagelsen. Forskellen udgør derfor iagttagelsens blinde plet. For at belyse den blinde plet kan man derefter iagttage den første iagttagelse (iagttagelse af anden grad), hvorved man kan se den forskel den første iagttagelse benyttede. Den nye iagttagelse genererer samtidigt og automatisk en ny blind plet. I nærværende opgave kaster jeg en iagttagelse af anden grad over kommunikationen i et debatforum, og derved synliggøres de forskelle der iagttages med i forummet, men min iagttagelse vil generere en ny blind plet, hvilket er en vigtig pointe. 5

6 Distinktion I dette afsnit forklares Luhmanns anvendelse af distinktions-begrebet. Distinktioner danner basis for alle iagttagelser, iagttagelser danner basis for al kommunikation og kommunikation er de sociale systemers mindste enhed. Distinktion bliver dermed et nøglebegreb for Luhmanns systemteori, da denne skelnen noget fra noget andet danner fundament for den samlede systemteoretiske analyse. Systemteorien bygger på en distinktion. Distinktionen mellem system og omverden, der herefter vil blive angivet således: system omverden. Distinktionen indeholder det hele: det aktualiserede (i dette tilfælde systemet), det ikke aktualiserede (resten af verden) og distinktionen selv (det der adskiller det aktualiserede fra det ikke aktualiserede). Denne distinktion er udgangspunktet for enhver systemteoretisk iagttagelse 3. Det er derfor ikke muligt at iagttage noget som et hele. Distinktionen er kontingent og udtryk for en radikal konstruktivisme, noget aktualiseres men noget andet er i lige så høj grad muligt at aktualisere, og der er ingen garanti for at det der aktualiseres fører til det mest frugtbare resultat. Hvad der er muligt for psykiske systemer at iagttage begrænses af det psykiske system, i og med at vi markerer forskelle udfra det, vi ved. På samme tid konstruerer vi vores verden udfra det blik, vi lægger på den, og tilsammen giver det en strukturdannende, selvforstærkende og rekursiv effekt. Sociale systemers iagttagelser begrænses af et såkaldt dobbeltfilter. Deres iagttagelser begrænses både af de psykiske systemer, men også af det sociale systems egen sociale modus (hvad er det muligt at tale om her). Distinktionen udgør iagttagelsens blinde plet. For at se distinktionen må man kaste en ny iagttagelse over den første iagttagelse (iagttagelse af anden grad), hvorved den første iagttagelse i sin helhed, er det der aktualiseres i anden iagttagelse, hvilket kan udtrykkes således: (noget aktualiseresnoget andet er muligt) resten af verden. Hermed kan man se 3 Jf. følgende definition på iagttagelse: Det at iagttage er intet andet end udførelsen af en distinktion som fx den mellem system og omverden. Det er ikke en operation, der allerede er specialiseret med henblik på at vinde erkendelse, det er ikke en analyse. Sociale systemer side

7 den forskel den første iagttagelse benyttede. Den nye iagttagelse genererer dog ligeledes en ny blind plet, distinktionen i den nye iagttagelse. Man markerer forskelle udfra det man ved. Derfor begrænser ens viden, hvad det er muligt for en at iagttage. Kommunikation De sociale systemer består af kommunikation, hvilket placerer Luhmanns kommunikationsbegreb i en helt central rolle i systemteorien. Luhmanns kommunikationsbegreb adskiller sig radikalt fra den klassiske kommunikationsteori, hvor kommunikation beskrives som en meddelelse, der overføres fra en person til en anden. Luhmann beskriver kommunikationen som noget i sig selv. Kommunikationen kommunikerer hos Luhmann. Hertil kommer at en kommunikationsenhed i Luhmanns betydning indeholder 3 selektioner i modsætning til den klassiske kommunikationsteori, der arbejder med 2 selektioner. Kommunikation er sociale systemers mindste enhed. En enkelt kommunikationsenhed indeholder tre selektioner: 1. Valg af information 2. Valg af meddelelse 3. Valg af forståelse Først når alle 3 selektioner er udført kan man tale om, at kommunikation har fundet sted. Det er derfor forståelsesselektionen der som den sidste selektion er bestemmende for, om der er en kommunikation. Forståelse er en selektion i det sociale system. Det sociale system kan ikke vælge, ikke at vælge forståelse. Hvad der kan tematiseres i kommunikationen henviser til det psykiske system. Med andre ord er de psykiske systemers kognitive kapacitet bestemmende for, hvad der kan kommunikeres om. Kommunikation er en selvreferentiel proces: 7

8 Når en kommunikativ handling følger efter en anden, prøver denne altid om den forudgående kommunikation er blevet forstået. Uanset hvor overraskende tilslutningskommunikationen falder ud, så bliver den også benyttet til at vise og iagttage, at den beror på en forståelse af den forudgående kommunikation. Testen kan falde negativt ud, og så giver den ofte anledning til en refleksiv kommunikation om kommunikation. 4 For lige at præcisere: alt hvad der siges, siges af en iagttager, der kløver verden. Al kommunikation bygger altså på iagttagelser, der bygger på en forskel. Citatet omtaler i første omgang det Luhmann kalder basal selvreference, hvilket henviser til forståelsen af det kommunikerede (første ordens iagttagelse) og i anden omgang refleksivitet (processuel selvreference). 5 Når kommunikationen bliver refleksiv, iagttager den sig selv som kommunikation (til forskel fra at iagttage sagen, der bliver kommunikeret om) og kommunikerer denne iagttagelse, altså er der her tale om iagttagelse af anden grad. Individ og samfund I dette afsnit redegøres kort for begreberne individ og samfund, hvilket i en Luhmannsk optik er en beskrivelse af forholdet mellem psykiske og sociale systemer. Begreberne forsøges beskrevet både hver for sig og i relation til hinanden, herunder ekspliciteres forskelle og ligheder mellem det psykiske system og samfundssystemet. Luhmann skelner på et overordnet plan mellem: levende systemer der opererer i mediet liv, psykiske systemer der opererer i mediet tanker og sociale systemer der opererer i mediet kommunikation. Disse systemer er ligeværdige og indbyrdes afhængige i den forstand, at de er hinandens forudsætning - uden at der dog er tale om en lineær kausal interferens. Spørgsmålet om forholdet mellem individ og samfund bliver derfor i en Luhmannsk terminologi et spørgsmål om forholdet mellem psykiske systemer og sociale systemer. 4 Luhmann, 2000, s Jf. definition på selvreference og refleksivitet (processuel selvreference) in Sociale Systemer side 507 8

9 Samfundet forstås som en emergent orden af funktionssystemer. En polycentrisk og dynamisk samling af autopoiesiske systemer i evig udvikling, forandring og samspil. Det videnskabelige system, sundhedssystemet, det politiske system og det økonomiske system er alle eksempler på sådanne autonome og funktionelle systemer. De er autopoietiske, hvilket vil sige at de skaber sig selv med reference til sig selv og udfra sig selv, men ikke er uafhængige af omverdenen fra hvilken de anvender bidrag igen med reference til sig selv. De opererer funktionelt lukket, men ikke isoleret, da de er strukturelt koblet til deres omverden og derfor er de også hver især en del af de andre systemers omverden. Samfundet er det mest omfattende af alle sociale systemer. Det opererer som andre sociale systemer i mediet kommunikation, og det er som følge heraf afgrænset af hvilke kommunikative handlinger der kan nå hinanden. Dette medfører at samfundet i modsætning til andre typer af sociale systemer ikke kender nogen social omverden. Hvis noget socialt opstår, hvis en ny slags kommunikationspartnere eller kommunikationstemaer dukker op, vokser samfundet med disse. De forøger samfundet. De kan ikke eksternaliseres, ikke behandles som forhold i dets omverden, for alt det, der er kommunikation, er samfund 6 Indenfor samfundet findes to andre typer sociale systemer, interaktionssystemer og organisationer. Fælles for begge typer af sociale systemer er, at de er betinget af deltagernes tilstedeværelse for hinanden samt eksistensen af en social omverden. Interaktionssystemer opstår, forgår og genopstår hele tiden. De er karakteriseret af nærvær og tilstedeværelse, samt en begrænset mulighed for kompleksitet som følge af dette. Organisationer er en anden type socialt system, der karakteriseres ved at deltagerne afkræves medlemskab. Organisationer kan håndtere langt større kompleksitet end interaktionssystemer. De er mindre flygtige og dynamiske, og kan være samlet omkring et fælles og konstant tema. 6 Luhmann, 2000, s

10 Psykiske systemer hører til i de sociale systemers (og dermed også samfundets) omverden og omvendt. Psykiske systemer opererer i mediet bevidsthed og er som de sociale systemer også autopoietiske. Psykiske systemer og sociale systemer er altså forskellige systemtyper, der ikke kan reduceres til hinanden. De opererer i forskellige medier, men er strukturelt koblede gennem sproget. Sproget muliggør med andre ord et interpenetrationsforhold mellem de psykiske systemer og samfundet. Psykiske og sociale systemer adskiller sig fra andre typer systemer ved at konstituere og anvende mening. Psykiske systemer opererer med mening i form af en lukket bevidsthed, mens sociale systemer opererer med mening i form af lukkede kommunikationssystemer. For begge typer systemer gælder det, at mening danner en basal og tvingende form. Ikke alle systemer bearbejder kompleksitet og selvreference i meningens form; men for dem, der gør det, findes der kun denne mulighed. For dem bliver mening til verdensform, og den griber dermed hen over differencen mellem system og omverden. Også omverdenen er for meningssystemet givet i meningens form, og grænserne til omverdenen er meningsgrænser. Mening i almindelighed og meningsgrænser i særdeleshed garanterer da den sammenhæng mellem system og omverden, som ikke kan ophæves, og det sker i en form, som er karakteristisk for mening: Gennem redundant henvisning. 7 Mening er distinktionen mellem det aktualiserede det ikke aktualiserede, hvorfor mening altid er at forstå som en skelnen, en selektion der er valgt på en baggrund af en uendelig række af muligheder. Mening er af samme grund ustabil, idet noget kommunikeres (i det sociale system) eller tænkes (i det psykiske system) bærer dette noget immanent i sig en skelnen fra noget andet, og præsenterer på denne måde implicit nye muligheder for aktualitet. Mening reducerer og øger på samme tid 7 Luhmann, 2000, s

11 kompleksiteten, i det øjeblik noget aktualiseres reduceres den samlede horisont af muligheder, men på samme tid præsenteres en ny horisont af muligheder. Der skelnes mellem 3 meningsdimensioner, der står under kombinationstvang og derfor ikke kan optræde isoleret: 1. sagsdimensionen, der omhandler hvad 2. tidsdimensionen, der omhandler hvornår 3. socialdimensionen, der omhandler hvem Hver af disse dimensioner bærer i sig ingen grænser for potentialitet, og kan derfor forstås som verdensdimensioner. 8 Analyse Debatfora som organiseret interaktionssystem I det følgende søges afklaret, hvilken type socialt system, det giver mening at beskrive debatfora som. Herunder ridses i analysen forskellige optikker op, der er set benyttet i nyere dansk forskning. Det er ikke nyt, at anvende Luhmann til analyse af netmedieret kommunikation og sociale systemer på Internettet, men det er på den anden side heller ikke ligetil og uden problemer. Det første problem knytter sig til kommunikationen og omhandler, hvorvidt den netmedierede kommunikations konditioner er så væsensforskellige fra andre mere klassiske former for kommunikation, at den må betegnes som en helt ny type kommunikation. Problemet løses på forskellig vis i nyere dansk forskning. For eksempel indfører Helle Mathiesen SNACK-begrebet 9 som en ny kommunikationstype, med begrundelse i de ændrede konditioner, mens Pernille Rattleff benytter Luhmanns 8 Luhmann, 2000, side jf. forelæsning med Helle Mathiesen på studieenheden Kompleksitet, kommunikation og refleksion 11

12 kommunikationsteori uden at tilføje underopdelinger 10. I nærværende opgave er sidstnævnte løsning anvendt. Ifølge Luhmann har alle udbredelsesmedier deres egne regler, muligheder og begrænsninger 11, hvilket i så fald også må gælde Internettet som udbredelsesmedie. Interessant bliver det derfor ikke, at regler, muligheder og begrænsninger er særegne for mediet, men i stedet hvordan de er og virker. At indføre SNACK-begrebet som en ny kommunikationstype forekommer derfor unødvendigt, idet Luhmanns teori kan indfange og behandle disse kommunikative systemer, på trods af udbredelsesmediets særegne betingelser for kommunikationen. Det andet problem knytter sig til det sociale system, der består af den netmedierede kommunikation. Spørgsmålet er hvorvidt netmedierede kommunikationssystemer kan forstås som interaktionssystemer eller organisationer? Som tidligere nævnt lægger Luhmann vægt på tilstedeværelsen og nærværet i sin beskrivelse af interaktionssystemer 12 - en betingelse, der i hvert fald ikke i fysisk forstand behøver at være opfyldt, når vi taler netmedieret kommunikation. Denne problemstilling løses på forskellig vis i nyere dansk forskning. Lars Qvortrup ræssonerer fra Luhmanns definition af undervisning over fjernundervisningssystemet og kommer ad denne vej frem til, at Luhmanns teori om interaktionssystemer holder, også for netmedieret kommunikation, 13 på trods af denne type kommunikations særlige betingelser: Ganske vist betjener fjernundervisning sig af andre udbredelsesmedier end synet og hørelsen (lys og luft), men desuagtet må det stadigvæk beskrives som interaktion (tidsforskudt og/eller afstandsforskudt) blandt tilstedeværende. 14 Jesper Tække og Berit Holmqvist anvender i stedet betegnelsen organiserede interaktionssystemer udfra følgende definition: 10 Rattleff in Rasmussen, 2002, s Sociale systemer, 2000, s Jf. Sociale systemer, 2000, s. 453: Interaktion forstået som et socialt system, som opstår blandt dem, der er til stede 13 I hans specifikke eksempel handler det om fjernundervisningssystemet, men kommunikationen i debatfora kan sammenlignes med kommunikationen i computerkonferencer i fjernundervisningssystemet med den undtagelse, at der i debatfora ikke er en intention om undervisning. 14 Qvortrup, Samfundets uddannelsessystem, side 10 12

13 Organiserede interaktionssystemer er en størrelse, der er til at arbejde empirisk med da vi definerer dem som sociale sammenhænge der over tid producerer en historie af tilbagevendende interaktioner. 15 En løsning, der læner sig op ad Qvortrups, men måske alligevel indfanger flere aspekter af kommunikation i computerkonferencer. Med reference til Luhmann er det muligt at gå et skridt videre og betegne debatfora som en art organisation. For at kunne deltage i kommunikationen på et debatforum, må man tilmelde sig, altså oprette et medlemskab. Man må følge reglerne, både skrevne som uskrevne ellers risikerer man at blive bannet, altså frataget sit medlemskab. Dette stemmer overens med Luhmanns definition af organisationer: Organisationssystemer danner sig altid i det tilfælde, hvor indtræden i systemet og udtræden fra systemet kan forudsættes som noget, der kan afgøres, og hvor der kan udvikles regler for denne afgørelse. 16 Debatforas uforpligtende struktur associerer altså til interaktionssystemers kommen og gåen, mens kravet om medlemskab (om end det er et uforpligtende et af slagsen) og organiseringen af tråde og emner muliggør den mere komplekse struktur, der er kendetegnende for organisationer. Tække og Holmqvists begreb organiserede interaktionssystemer er valgt, da dette begreb indfanger dobbeltheden og derfor synes at give det mest nuancerede billede af debatfora forstået som socialt system. - et eksempel Debatten på Jubii er en offentlig tilgængelig debat. Alle kan læse alle indlæg, men det kræver et medlemskab at skrive debatindlæg. Medlemskabet er gratis, og det er muligt for alle at tilmelde sig. Dette gør den typisk i sin opbygning, hvilket igen gør den velegnet til nærværende analyse. Det er dog en pointe, at ethvert andet debatforum kunne have 15 Nyhedsgrupper set som selvorganiserende interaktionssystemer, side Luhmann citeret in Qvortrup, 1998, s

14 været anvendt som genstand for analysen, idet kommunikationens form og systemets måde at opretholde sig selv på, vil kunne genfindes i andre systemer af samme type. Jubii debat tæller pt. godt medlemmer, over tråde og ca indlæg. 17 Tilgangen til debatten stiger og stiger uanset om man måler den i nye medlemmer eller i indlæg pr. dag, hvilket tegner et billede af et fungerende socialt system, der er i stand til at opretholde sig selv. Mens antallet af nye medlemmer kan findes præcist er det sværere at finde ud af, hvor mange der holder op med at bruge debatten, idet man ikke melder sig ud, men bare stopper med at skrive indlæg. Man får adgang til Jubii debat via en forside 18, der primært er struktureret efter sagsdimensionen. Her kan man se, hvilke overordnede debatemner, der diskuteres i de underordnede fora. Man kan ligeledes fra forsiden se, hvem der har skrevet det seneste indlæg i de underordnede fora, hvem der er online (socialdimensionen) og hvornår det seneste indlæg i hvert underforum er skrevet (tidsdimensionen). Udsnit fra forsiden: Spørge-Jørgen Hvad hedder ringmuskel på engelsk? Hvor køber man hokkaido-græskar? Dette er forummet, hvor du kan få lektiehjælp, afgøre væddemål og opklare hverdagens små mysterier :21 af ArchMarV keller Kultur & samfund Bøger, musik, teater, kunst, EU og situationen i Mellemøsten. Er du frisk på en politisk diskussion eller bare interesseret i at vide, hvornår Spice Girls splittede op, så er det her du skal klikke :43 af Karen69 keller Wedding Du skal giftes og er nu meget nysgerrig på, hvordan andre mennesker griber deres bryllup an. Her kan du stille alskens brude-spørgsmål, diskutere forberedelser, kjoler og ikke mindst de tanker, der dukker op i forbindelse med at skulle giftes :29 af Skumfidusen andrea_boesgaard Man kan fra forsiden klikke sig ind, i de underordnede debatfora, hvor selve debatterne finder sted. Undergrupperne, der er uddifferentieret efter sagsdimensionen er struktureret efter tidsdimensionen, således at den tråd, der senest er skrevet et indlæg i, figurerer øverst på siden under ordensreglerne for debatten. Trådens overskrift fremgår ligeledes af siden 17 Dette er tallene fra 30/

15 (sagsdimensionen), samt forfatteren, den seneste debattør, antal læsninger og antal svar (socialdimensionen) Tråd Forfatter Svar (nye/total) Læsninger Bedømmelse Nyeste indlæg Annoncering: Ordensregler for Jubii Debatten keller (Administrator) Insp.: At "vaske sit tøj" offentligt.. mitjell 6 / :22 af zippo.zippo Dumme kollegaer! Stine:o) 4 / 4 99 Hvem kan overgå hvem? ( 1 2 ) lady_mushu 17 / :22 af ela :21 af bad_dad Jeg bli'r så glad over min papsøn :D jsnielsen 3 / :19 af Ms.Ludovika Alle tre meningsdimensioner er altså vægtet i debatforummets forsider. Dette motiverer kommunikation. Uanset om en debattør anspores til at skrive et indlæg på baggrund af overskriften (sagsdimensionen, der i sig også kan henvise til de andre dimensioner), på baggrund af forfatteren eller seneste skribent (socialdimensionen) eller på baggrund af, hvad der er det mest aktuelle (tidsdimensionen) stiller den aktuelle brugerflade disse informationer til rådighed for brugeren, hvilket giver en kompleks struktur af uanede tilslutningsmuligheder. Debatforummets struktur virker derfor gunstigt på kommunikation, idet det netop gennem strukturen tilbyder langt flere tilslutningsmuligheder end bl.a. klassisk ansigt til ansigt kommunikation. Kommunikationen i debatfora Kommunikationen i debatfora adskiller sig på flere måder fra ansigt til ansigt kommunikation. For det første er den skriftlig, og er som følge heraf blivende (skriftlig kommunikation mundtlig kommunikation). Debattørernes valg af meddelelse er altså synlig. Man kan se og analysere den præcise ordlyd, deres anvendelse af skrifttype, farver, små og store bogstaver og ikke mindst smilies. Forståelsesselektionen derimod er ikke synlig, men kan til dels aflæses i svarene. 15

16 Kommunikationen er derforuden uden specifik adressat. Man skriver sit indlæg ud i et åbent rum og kommunikationen gribes og fortsættes af en vilkårlig debattør. Kommunikationen i debatfora på internettet adskiller sig dermed fra tidligere tiders skriftlige kommunikation ved at tilbyde en scene, hvor uendeligt mange mennesker kan kommunikere sammen på kryds og tværs i en kompleks struktur af systemer og delsystemer (skriftlig kommunikation i debatfora anden skriftlig kommunikation) En kommunikation i et debatforum er et indlæg, der bliver læst. Det første indlæg i en tråd regnes for starten af kommunikationen, om end denne også kan henvise til tidligere tråde. Eksempel på en tråd, der starter: Jeg er bare så gal... lojser 5 / :04 af lkja Eksempel på en tråd, der henviser til tidligere tråde: Inspireret: Påvirket af en bog SoulPain Liv & Sjæl :44 af Radioaktivite Efter det første indlæg i en tråd, vil ethvert indlæg være selvrefererende ved at være kommunikeret ind i netop det system (en tråd ses her som et undersystem i forhold til hele debatforummet som system) samtidigt med at det præsenterer en forståelse af det tidligere indlæg. Denne basale selvreference er en del af systemets måde at reproducere sig selv på. Et indlæg aktualiseres ved, at blive lagt ud på nettet, og derved potentialiseres nye tilslutningsmuligheder. Når et nyt indlæg bliver postet, aktualiseres dette i stedet for det første. Kommunikationen i debatforummet adskiller sig dog fra mundtlig kommunikation, idet den qua sin skriftlighed og dette udbredelsesmedie er blivende. Dette giver mulighed for at gå tilbage i kommunikationen, tage gamle diskussioner op og anvende ældre indlæg i sin argumentation. På denne måde kan debatfora trods sin uforpligtende karakter, virke forpligtende på de psykiske systemer fordi, man til enhver tid kan blive konfronteret med egne ytringer, idet alle medlemmer har adgang til alle indlæg. Men for det sociale system giver dette en robusthed, idet alle tidligere tråde med dertil hørende tilkoblingsmuligheder til enhver tid står åbne for nye indlæg og dermed endnu en aktualisering. 16

17 Selektionerne der knytter sig til kommunikationen er eller kan være forskudte i tid. Valg af information og meddelelse selekteres ved indlæggets tilblivelse, hvorimod valg af forståelse selekteres, når indlægget læses af en debattør. Der kan i modsætning til interaktionskommunikation være en betydelig tidsforskel mellem de første selektioner og den sidste (asynkron kommunikation synkron kommunikation). Dette medfører at kommunikationen har vanskeligere ved at korrigere sig selv undervejs i forløbet og misforståelser opstår lettere. På internettet mangler mange af de hints vi benytter os af, når vi kommunikerer mundtligt i hinandens nærvær (kropssprog, mimik, stemmeføring), derfor er misforståelser hyppige. Det gør det tydeligt, at mennesker er lukkede systemer for hinanden, og at al kommunikation som følge deraf er dobbelt kontingent (kommunikation i nærværssituationer kommunikation uden fysisk nærvær) Konklusion Luhmann tilbyder en teoriramme, der gør krav på at forstå det samlede sociologiske genstandsfelt og er radikal konstruktivistisk. Teorien om sociale systemer kan anvendes som optik på alt det sociale i samfundet, herunder også sociale systemer på internettet, samtidigt med at den tilbyder et meget stringent analyseapparat med indbygget ubegrænset antal af mulige synsvinkler. Dette gør den på samme tid generel og skarp. Det er hverken nyt eller uproblematisk at anvende Luhmanns teori til analyse af sociale systemer på nettet. Gennem en skitsering af et par centrale problemfelter, samt forskellige løsninger på disse i nyere dansk forskning, argumenteres der for, at Luhmanns kommunikationsbegreb umiddelbart kan anvendes til netmedieret kommunikation, samt at det er meningsfuldt at bruge betegnelsen organiserede interaktionssystemer om de sociale systemer i debatfora. Dette betyder, at vi kan forstå debatfora på nettet som autopoietiske systemer, der frembringer sig selv med reference til sig selv og udfra sig selv. Strukturen i det analyserede debatforum er tilrettelagt således, at alle tre meningsdimensioner er præsenteret på forummets forsider. Dette giver en kompleks 17

18 struktur med mangfoldige tilslutningsmuligheder, hvilket kan virke motiverende på kommunikationen og dermed også på systemets opretholdelse af sig selv. Kommunikationen i debatfora er blandt andet karakteriseret ved at være skriftlig, blivende, asynkron og uden specifik adressat. At kommunikationen er blivende giver systemet en robusthed, idet al kommunikation med dertil hørende tilslutningsmuligheder til enhver tid er tilgængelig til evt. reaktualisering. Systemets samlede tilslutningsmuligheder kan derfor aldrig mindskes, selv hvis der for en tid ikke kommunikeres i systemet, hvilket er særegent for denne type sociale systemer på nettet og understøtter systemets opretholdelse af sig selv. Kommunikationens skriftlige og asynkrone karakter bevirker, at kommunikationen har vanskeligt ved at korrigere sig selv undervejs, og derfor er misforståelser udbredte. Perspektivering Som nævnt i indledningen er denne opgave et skridt på vejen hen mod en undersøgelse af sociale systemer på nettet med en pædagogisk intention. Et eksempel herpå er e- learningssystemet, hvori meget kommunikation foregår i de såkaldte konferencer, der i deres opbygning er meget lig det her analyserede debatforum. Det kunne i den forbindelse være interessant at undersøge, hvad der sker, når sådanne sociale systemer bliver en del af et uddannelsessystem? Hvad gør det ved kommunikationen? Hvad gør det ved undervisningen? Hvori adskiller debatfora på internettet sig fra konferencer i e-learningssystemet? E-learningssystemet kan i en Luhmann optik anskues som et socialt delsystem i det funktionelt uddifferentierede uddannelsessystem. Det indeholder en stor fleksibilitet for de studerende, der både tidsmæssigt og geografisk bliver uafhængige af uddannelsesudbyderen. Da undervisning, ifølge Luhmann, er kommunikation med en intention om at forandre, og derfor er en proces i det sociale system, kunne e-learningssystemet forstået som et socialt 18

19 system i princippet være et ligeså godt rum for undervisning som ethvert andet socialt system. Alligevel har e-learningsystemet ikke været en ubetinget succes. Det har vist sig svært at få de studerende til at anvende systemet, hvilket blandt viser sig ved at mange indlæg står ubesvarede i systemet (Rattleff in Rasmussen, 2002, s. 78). Hvis vi for et kort øjeblik skal følge denne tråd, betyder dette, at de faglige temaer ikke behandles i det sociale system. Dette får som følge heraf en lav kompleksitet inden for hvert enkelt tema, hvilket kan tænkes at have flere konsekvenser for undervisningen. Blandt andet bliver det vanskeligt for den lærende at afprøve sin forståelse i forhold til undervisningsmål, hvilket igen gør systemet til en risikabel læreform, da undervisningen ikke kan få informationer om, hvad der synes lært. Denne opgave kan derfor på ægte Luhmann manér, siges at have reduceret kompleksiteten ved at tematisere noget (debatfora) frem for noget andet, mens den samtidigt har øget kompleksiteten, idet den bærer en ny horisont af tilslutningsmuligheder i sig. Jeg har i nærværende perspektivering demonstreret en række af mulige selektioner for tilslutningskommunikation, som jeg finder interessante i en pædagogisk sociologisk kontekst, men mulighederne er i princippet ubegrænsede. 19

20 Litteraturliste Kneer og Nassehi (2002), Niklas Luhmann, Hans Reitzels Forlag, 3. oplag Luhmann, N. (1992).; Hvorfor systemteori in J. C. Jacobsen (red.) Autopoiesis, en introduktion til Niklas Luhmanns verden af systemer, Politisk Revy side Luhmann, N. (2002), Massemediernes realitet, Hans Reitzels Forlag Luhmann, N. (2000), Sociale systemer, Hans Reitzels Forlag Mathiesen, H., Det virtuelle gymnasium Mortensen, N. (2004), Det paradoksale samfund, Hans Reitzels Forlag Mortensen, N., Struktur og aktørproblemet i systemteoretisk belysning in Dansk Sociologi nr. 2, 8. årg side Qvortrup, L. (1998), Den lærende organisation in N. J. Bisgaard (red.), Pædagogiske teorier, Billesø og Baltzer side Qvortrup, L. (2003), Det hyperkomplekse samfund, Gyldendal, 2. udgave 4. oplag Qvortrup, L., Samfundets uddannelsessystem, 11/ Rasmussen, J. (red.) (2002), Luhmann anvendt, Unge Pædagoger Rasmussen J. (1997), Socialisering og læring i det refleksivt moderne, 2. udg., Unge Pædagoger 20

TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER

TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER Kommunikation er helt grundlæggende er operationsform for sociale systemer, og består i tegnudveksling gennem en givent fysisk kanal. Selv tale kan beskrives som sådan i og med

Læs mere

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation

Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation En systemteoretisk analyse af betydningen af forældres, fysioterapeuters, læreres og socialrådgiveres selvforståelse af deres rolleudøvelse i forhold til tværfagligt

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Ledelse og Rådgivning i landbruget

Ledelse og Rådgivning i landbruget Den Kgl. Vet- & Landbohøjskole Institut for Økonomi, Skov & Landskab Sektion for Økonomi Speciale i Økonomisk Rådgivning og Virksomhedsledelse 1997/98 Ledelse og Rådgivning i landbruget Set i lyset af

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

- En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis

- En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis Bachelor 7. semester Gruppe 17 Studienumre: PV09123, PV0126 REFLEKTÉR! - En handleorienteret belysning af refleksion over vanemæssige handlinger i pædagogisk praksis - En handleorienteret belysning af

Læs mere

V ersus. Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N

V ersus. Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N V ersus Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Den valgte empiri...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Individet i det senmoderne samfund

Individet i det senmoderne samfund Individet i det senmoderne samfund Antropologi vs. Systemteori Erkendelsens fremskridt betyder for samfundsvidenskaben, at der gøres fremskridt i erkendelsen af betingelserne for erkendelse. Pindsvinet

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Medier og magt. Den offentlige mening. Jonas Andersen. Cpr 181284 1013. Antal anslag 14.230. Underskrift

Medier og magt. Den offentlige mening. Jonas Andersen. Cpr 181284 1013. Antal anslag 14.230. Underskrift Fag Hold nr. Titel Navn Medier og magt 054 (A) Den offentlige mening Jonas Andersen Cpr 181284 1013 Vejleder Henrik Merkelsen Antal anslag 14.230 Underskrift 2 Problemformulering Lars Qvortrup definerer

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Struktur & Proces. -systemteoretiske iagttagelser af et debatprogram. Udarbejdet af Magnus B. Kiilerich Søren Møgelvang Nielsen

Struktur & Proces. -systemteoretiske iagttagelser af et debatprogram. Udarbejdet af Magnus B. Kiilerich Søren Møgelvang Nielsen Struktur & Proces -systemteoretiske iagttagelser af et debatprogram Udarbejdet af Magnus B. Kiilerich Søren Møgelvang Nielsen Under vejledning af Uwe Geist Public-Relationstoningen Dansk, Modul 1 Roskilde

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 65

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 65 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forord...4 Problemformulering...4 Empiribeskrivelse...4 Metode...6 Praktiske noter...6 Teori...8 Luhmanns Systemteori...8 Autopoiesis...8 Socialt system...9 Psykisk system...9

Læs mere

Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold

Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold Udnyt Words indbyggede funktioner i din opgave (2007 og 2010)... 1 Typografier (HUSK AT BRUGE DEM KONSEKVENT GENNEM

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere