Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund...

Transkript

1 Indledning...2 Emneafgrænsning...3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Distinktion...6 Kommunikation...7 Individ og samfund...8 Analyse...11 Debatfora som organiseret interaktionssystem et eksempel...13 Kommunikationen i debatfora...15 Konklusion...17 Perspektivering...18 Litteraturliste

2 Indledning Internettet og antallet af folk der har adgang til og bruger Internettet er vokset eksplosivt gennem det sidste årti. I 2003 havde 79% af den danske befolkning adgang til internettet fra hjemmet og/eller deres arbejde. Tallene for danskernes brug af internettet er ligeledes steget år for år, så tendensen er klar: flere og flere danskere bruger mere og mere tid på Internettet. 1 Med dette samspil mellem teknologiens udvikling og udbredelse, og befolkningens udvikling af evner til at betjene denne, synes mulighederne uanede. The sky is the limit, og der synes endda endnu højere til loftet i cyberspace end i den virkelige verden. Men hvad vil vi så bruge disse nye muligheder til? kunne det forkromede spørgsmål være. Og da fremtiden som bekendt er svær at spå om, og IT allerede er alle steds nærværende og benyttes i hverdagen med samme selvfølgelighed som ethvert andet udbredelsesmedie, kunne spørgsmålet omformuleres til Hvad bruger vi det så til? Til dette spørgsmål kan der naturligvis ikke svares entydigt. Men undersøgelser viser at meget stor del af den tid, vi bruger på nettet, bruger vi på kommunikation i en eller anden form 2. Disse undersøgelser underbygges af den voldsomme vækst i kommunikative sociale systemer på Internettet i form af nyhedsgrupper, debatfora og chatrooms og lignende. Det kan i første omgang forekomme besynderligt, at den nye teknologi i så høj grad benyttes til kommunikation og dermed også sociale systemer, da netop kommunikation og sociale systemer var og er allesteds nærværende i forvejen. I anden omgang vækker det nysgerrigheden, for hvad er det, der er det specielle ved disse sociale systemer på nettet? Hvad er det, der får dem til at fungere og opretholde sig selv? Hvilke konditioner er de underlagt? Hvordan adskiller de sig fra klassisk face to face kommunikation og hvordan kan vi forstå dem i en sociologisk kontekst? Den netmediererede kommunikation anvendes også i en pædagogisk kontekst f.eks. i e- learningssystemet og via fora, der har karakter af selvhjælpsgrupper. En af tankerne bag 1 Jf. 2 Jf. 2

3 e-learning samt disse fora er, at langt flere mennesker kan profitere af kommunikationen med ligesindede såvel som med professionelle qua netop dette udbredelsesmedie. Der har dog været visse vanskeligheder med at få disse kommunikative systemer til at fungere indenfor uddannelsessystemet og det sociale system. Det er vil være interessant set i en pædagogisk optik, at finde ud af, hvordan disse systemer uden pædagogiske hensigter fungerer, så man kan udnytte denne viden med pædagogiske og didaktiske formål for øje. Denne opgave er derfor at forstå, som et første skridt på vejen hen imod en analyse af sociale systemer på internettet anvendt med pædagogiske intentioner. Emneafgrænsning Debatfora er et fænomen, der oprindeligt var tiltænkt intern militær kommunikation, men som har spredt og udbredt sig til et omfang af ufattelige dimensioner på få år via internettet. Debatfora findes nu i allehånde variationer, som nyhedsgrupper hvor specifikke emner diskuteres, som lukkede fora i forskellige organisationer, samt som en del af e- learningssystemerne på forskellige uddannelser. Jeg har valgt i min analyse, at se på som er et forum der er offentligt tilgængeligt, og hvor der diskuteres en bred variation af problemstillinger. 3

4 Problemformulering Jeg vil i nærværende opgave analysere strukturen og kommunikationsformen i et debatforum i en Luhmann baseret systemteoretisk optik, for derigennem at undersøge hvordan debatfora på Internettet opretholder sig selv. Teori og metode Denne opgave gør ikke krav på sandheden. Den er en vinkel, et blik blandt mange mulige gennem en given optik på et givet tidspunkt. Dens bidrag skal som følge heraf læses som et enkelt aspekt af, hvordan debatfora på Internettet kan forstås i en Luhmann baseret systemteoretisk optik. Opgaven er disponeret således, at det teoretiske grundlag for analysen præsenteres først. Herefter introduceres læseren til debatfora i almindelighed og det udvalgte forum i særdeleshed. Til sidst sammenholdes ovenstående i den endelige analyse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er gået selektivt til Luhmanns værker, samt den sekundære litteratur omhandlende disse. Luhmanns teori om sociale systemer er valgt til netop denne analyse af flere årsager. For det første er Internettet et medie, der i sin form indebærer, at kommunikationen er det eneste, der umiddelbart er at betragte. Dette medfører en særlig høj grad af overensstemmelse mellem analysegenstandens form og den systemteoretiske optik på sociale systemer, som Luhmann tilbyder. Sociale systemer på Internettet bliver derfor et særligt spændende felt i en Luhmannsk optik, idet det, der er et grundvilkår for iagttagelser på nettet, yderligere også er en fordel for analysen fra en teoretisk synsvinkel. Her er ingen støj på linjen, man kommer som iagttager ikke til ubevidst at lade sig påvirke af 4

5 individers fysiske fremtoning eller andet, der kan foranledige een til at tilskrive kommunikationen yderligere mening. Teorien tilbyder hertil en yderst skarp analyseform, der i høj grad er frugtbar i netop denne sammenhæng. Erkendelsesteoretisk anerkender Luhmann det sociale som værende noget i sig selv, men uden at underkende det psykiske og det biologiskes betydning. Hans teori er tænkt fri af den traditionelle dikotomi mellem strukturer og aktører, hvilket gør at den ikke stagnerer i en teoretisk diskussion om vekselvirkningen mellem disse, men i stedet kontribuerer med nye muligheder for forståelse af sociologiske problemstillinger. Valget af Luhmann som teoretiker implicerer nogle metodiske konsekvenser, som kort ridses op her. For det første iagttager man altid med en skelnen, en forskel. Man skelner noget fra noget andet, hvorved man ser noget. Hvad man ser, afhænger på denne måde af, hvilken forskel der iagttages med og er derfor at forstå som en konstruktion. Noget aktualiseres altså, men noget andet kunne ligeså vel aktualiseres, hvis der blev iagttaget med en anden forskel. Det kan derfor for det første ikke lade sig gøre at iagttage en helhed, med teoretisk udgangspunkt i Luhmanns teori, hvorfor denne opgave også skal læses som en vinkel på et fænomen ud af flere mulige. For det andet er det en radikal form for konstruktivisme, og opgaven bør følgelig også læses som en konstruktion. Den skelnen, der altså er immanent i enhver iagttagelse er usynlig for os. Vi kan ikke se den, trods det, at den er grundlaget for iagttagelsen. Forskellen udgør derfor iagttagelsens blinde plet. For at belyse den blinde plet kan man derefter iagttage den første iagttagelse (iagttagelse af anden grad), hvorved man kan se den forskel den første iagttagelse benyttede. Den nye iagttagelse genererer samtidigt og automatisk en ny blind plet. I nærværende opgave kaster jeg en iagttagelse af anden grad over kommunikationen i et debatforum, og derved synliggøres de forskelle der iagttages med i forummet, men min iagttagelse vil generere en ny blind plet, hvilket er en vigtig pointe. 5

6 Distinktion I dette afsnit forklares Luhmanns anvendelse af distinktions-begrebet. Distinktioner danner basis for alle iagttagelser, iagttagelser danner basis for al kommunikation og kommunikation er de sociale systemers mindste enhed. Distinktion bliver dermed et nøglebegreb for Luhmanns systemteori, da denne skelnen noget fra noget andet danner fundament for den samlede systemteoretiske analyse. Systemteorien bygger på en distinktion. Distinktionen mellem system og omverden, der herefter vil blive angivet således: system omverden. Distinktionen indeholder det hele: det aktualiserede (i dette tilfælde systemet), det ikke aktualiserede (resten af verden) og distinktionen selv (det der adskiller det aktualiserede fra det ikke aktualiserede). Denne distinktion er udgangspunktet for enhver systemteoretisk iagttagelse 3. Det er derfor ikke muligt at iagttage noget som et hele. Distinktionen er kontingent og udtryk for en radikal konstruktivisme, noget aktualiseres men noget andet er i lige så høj grad muligt at aktualisere, og der er ingen garanti for at det der aktualiseres fører til det mest frugtbare resultat. Hvad der er muligt for psykiske systemer at iagttage begrænses af det psykiske system, i og med at vi markerer forskelle udfra det, vi ved. På samme tid konstruerer vi vores verden udfra det blik, vi lægger på den, og tilsammen giver det en strukturdannende, selvforstærkende og rekursiv effekt. Sociale systemers iagttagelser begrænses af et såkaldt dobbeltfilter. Deres iagttagelser begrænses både af de psykiske systemer, men også af det sociale systems egen sociale modus (hvad er det muligt at tale om her). Distinktionen udgør iagttagelsens blinde plet. For at se distinktionen må man kaste en ny iagttagelse over den første iagttagelse (iagttagelse af anden grad), hvorved den første iagttagelse i sin helhed, er det der aktualiseres i anden iagttagelse, hvilket kan udtrykkes således: (noget aktualiseresnoget andet er muligt) resten af verden. Hermed kan man se 3 Jf. følgende definition på iagttagelse: Det at iagttage er intet andet end udførelsen af en distinktion som fx den mellem system og omverden. Det er ikke en operation, der allerede er specialiseret med henblik på at vinde erkendelse, det er ikke en analyse. Sociale systemer side

7 den forskel den første iagttagelse benyttede. Den nye iagttagelse genererer dog ligeledes en ny blind plet, distinktionen i den nye iagttagelse. Man markerer forskelle udfra det man ved. Derfor begrænser ens viden, hvad det er muligt for en at iagttage. Kommunikation De sociale systemer består af kommunikation, hvilket placerer Luhmanns kommunikationsbegreb i en helt central rolle i systemteorien. Luhmanns kommunikationsbegreb adskiller sig radikalt fra den klassiske kommunikationsteori, hvor kommunikation beskrives som en meddelelse, der overføres fra en person til en anden. Luhmann beskriver kommunikationen som noget i sig selv. Kommunikationen kommunikerer hos Luhmann. Hertil kommer at en kommunikationsenhed i Luhmanns betydning indeholder 3 selektioner i modsætning til den klassiske kommunikationsteori, der arbejder med 2 selektioner. Kommunikation er sociale systemers mindste enhed. En enkelt kommunikationsenhed indeholder tre selektioner: 1. Valg af information 2. Valg af meddelelse 3. Valg af forståelse Først når alle 3 selektioner er udført kan man tale om, at kommunikation har fundet sted. Det er derfor forståelsesselektionen der som den sidste selektion er bestemmende for, om der er en kommunikation. Forståelse er en selektion i det sociale system. Det sociale system kan ikke vælge, ikke at vælge forståelse. Hvad der kan tematiseres i kommunikationen henviser til det psykiske system. Med andre ord er de psykiske systemers kognitive kapacitet bestemmende for, hvad der kan kommunikeres om. Kommunikation er en selvreferentiel proces: 7

8 Når en kommunikativ handling følger efter en anden, prøver denne altid om den forudgående kommunikation er blevet forstået. Uanset hvor overraskende tilslutningskommunikationen falder ud, så bliver den også benyttet til at vise og iagttage, at den beror på en forståelse af den forudgående kommunikation. Testen kan falde negativt ud, og så giver den ofte anledning til en refleksiv kommunikation om kommunikation. 4 For lige at præcisere: alt hvad der siges, siges af en iagttager, der kløver verden. Al kommunikation bygger altså på iagttagelser, der bygger på en forskel. Citatet omtaler i første omgang det Luhmann kalder basal selvreference, hvilket henviser til forståelsen af det kommunikerede (første ordens iagttagelse) og i anden omgang refleksivitet (processuel selvreference). 5 Når kommunikationen bliver refleksiv, iagttager den sig selv som kommunikation (til forskel fra at iagttage sagen, der bliver kommunikeret om) og kommunikerer denne iagttagelse, altså er der her tale om iagttagelse af anden grad. Individ og samfund I dette afsnit redegøres kort for begreberne individ og samfund, hvilket i en Luhmannsk optik er en beskrivelse af forholdet mellem psykiske og sociale systemer. Begreberne forsøges beskrevet både hver for sig og i relation til hinanden, herunder ekspliciteres forskelle og ligheder mellem det psykiske system og samfundssystemet. Luhmann skelner på et overordnet plan mellem: levende systemer der opererer i mediet liv, psykiske systemer der opererer i mediet tanker og sociale systemer der opererer i mediet kommunikation. Disse systemer er ligeværdige og indbyrdes afhængige i den forstand, at de er hinandens forudsætning - uden at der dog er tale om en lineær kausal interferens. Spørgsmålet om forholdet mellem individ og samfund bliver derfor i en Luhmannsk terminologi et spørgsmål om forholdet mellem psykiske systemer og sociale systemer. 4 Luhmann, 2000, s Jf. definition på selvreference og refleksivitet (processuel selvreference) in Sociale Systemer side 507 8

9 Samfundet forstås som en emergent orden af funktionssystemer. En polycentrisk og dynamisk samling af autopoiesiske systemer i evig udvikling, forandring og samspil. Det videnskabelige system, sundhedssystemet, det politiske system og det økonomiske system er alle eksempler på sådanne autonome og funktionelle systemer. De er autopoietiske, hvilket vil sige at de skaber sig selv med reference til sig selv og udfra sig selv, men ikke er uafhængige af omverdenen fra hvilken de anvender bidrag igen med reference til sig selv. De opererer funktionelt lukket, men ikke isoleret, da de er strukturelt koblet til deres omverden og derfor er de også hver især en del af de andre systemers omverden. Samfundet er det mest omfattende af alle sociale systemer. Det opererer som andre sociale systemer i mediet kommunikation, og det er som følge heraf afgrænset af hvilke kommunikative handlinger der kan nå hinanden. Dette medfører at samfundet i modsætning til andre typer af sociale systemer ikke kender nogen social omverden. Hvis noget socialt opstår, hvis en ny slags kommunikationspartnere eller kommunikationstemaer dukker op, vokser samfundet med disse. De forøger samfundet. De kan ikke eksternaliseres, ikke behandles som forhold i dets omverden, for alt det, der er kommunikation, er samfund 6 Indenfor samfundet findes to andre typer sociale systemer, interaktionssystemer og organisationer. Fælles for begge typer af sociale systemer er, at de er betinget af deltagernes tilstedeværelse for hinanden samt eksistensen af en social omverden. Interaktionssystemer opstår, forgår og genopstår hele tiden. De er karakteriseret af nærvær og tilstedeværelse, samt en begrænset mulighed for kompleksitet som følge af dette. Organisationer er en anden type socialt system, der karakteriseres ved at deltagerne afkræves medlemskab. Organisationer kan håndtere langt større kompleksitet end interaktionssystemer. De er mindre flygtige og dynamiske, og kan være samlet omkring et fælles og konstant tema. 6 Luhmann, 2000, s

10 Psykiske systemer hører til i de sociale systemers (og dermed også samfundets) omverden og omvendt. Psykiske systemer opererer i mediet bevidsthed og er som de sociale systemer også autopoietiske. Psykiske systemer og sociale systemer er altså forskellige systemtyper, der ikke kan reduceres til hinanden. De opererer i forskellige medier, men er strukturelt koblede gennem sproget. Sproget muliggør med andre ord et interpenetrationsforhold mellem de psykiske systemer og samfundet. Psykiske og sociale systemer adskiller sig fra andre typer systemer ved at konstituere og anvende mening. Psykiske systemer opererer med mening i form af en lukket bevidsthed, mens sociale systemer opererer med mening i form af lukkede kommunikationssystemer. For begge typer systemer gælder det, at mening danner en basal og tvingende form. Ikke alle systemer bearbejder kompleksitet og selvreference i meningens form; men for dem, der gør det, findes der kun denne mulighed. For dem bliver mening til verdensform, og den griber dermed hen over differencen mellem system og omverden. Også omverdenen er for meningssystemet givet i meningens form, og grænserne til omverdenen er meningsgrænser. Mening i almindelighed og meningsgrænser i særdeleshed garanterer da den sammenhæng mellem system og omverden, som ikke kan ophæves, og det sker i en form, som er karakteristisk for mening: Gennem redundant henvisning. 7 Mening er distinktionen mellem det aktualiserede det ikke aktualiserede, hvorfor mening altid er at forstå som en skelnen, en selektion der er valgt på en baggrund af en uendelig række af muligheder. Mening er af samme grund ustabil, idet noget kommunikeres (i det sociale system) eller tænkes (i det psykiske system) bærer dette noget immanent i sig en skelnen fra noget andet, og præsenterer på denne måde implicit nye muligheder for aktualitet. Mening reducerer og øger på samme tid 7 Luhmann, 2000, s

11 kompleksiteten, i det øjeblik noget aktualiseres reduceres den samlede horisont af muligheder, men på samme tid præsenteres en ny horisont af muligheder. Der skelnes mellem 3 meningsdimensioner, der står under kombinationstvang og derfor ikke kan optræde isoleret: 1. sagsdimensionen, der omhandler hvad 2. tidsdimensionen, der omhandler hvornår 3. socialdimensionen, der omhandler hvem Hver af disse dimensioner bærer i sig ingen grænser for potentialitet, og kan derfor forstås som verdensdimensioner. 8 Analyse Debatfora som organiseret interaktionssystem I det følgende søges afklaret, hvilken type socialt system, det giver mening at beskrive debatfora som. Herunder ridses i analysen forskellige optikker op, der er set benyttet i nyere dansk forskning. Det er ikke nyt, at anvende Luhmann til analyse af netmedieret kommunikation og sociale systemer på Internettet, men det er på den anden side heller ikke ligetil og uden problemer. Det første problem knytter sig til kommunikationen og omhandler, hvorvidt den netmedierede kommunikations konditioner er så væsensforskellige fra andre mere klassiske former for kommunikation, at den må betegnes som en helt ny type kommunikation. Problemet løses på forskellig vis i nyere dansk forskning. For eksempel indfører Helle Mathiesen SNACK-begrebet 9 som en ny kommunikationstype, med begrundelse i de ændrede konditioner, mens Pernille Rattleff benytter Luhmanns 8 Luhmann, 2000, side jf. forelæsning med Helle Mathiesen på studieenheden Kompleksitet, kommunikation og refleksion 11

12 kommunikationsteori uden at tilføje underopdelinger 10. I nærværende opgave er sidstnævnte løsning anvendt. Ifølge Luhmann har alle udbredelsesmedier deres egne regler, muligheder og begrænsninger 11, hvilket i så fald også må gælde Internettet som udbredelsesmedie. Interessant bliver det derfor ikke, at regler, muligheder og begrænsninger er særegne for mediet, men i stedet hvordan de er og virker. At indføre SNACK-begrebet som en ny kommunikationstype forekommer derfor unødvendigt, idet Luhmanns teori kan indfange og behandle disse kommunikative systemer, på trods af udbredelsesmediets særegne betingelser for kommunikationen. Det andet problem knytter sig til det sociale system, der består af den netmedierede kommunikation. Spørgsmålet er hvorvidt netmedierede kommunikationssystemer kan forstås som interaktionssystemer eller organisationer? Som tidligere nævnt lægger Luhmann vægt på tilstedeværelsen og nærværet i sin beskrivelse af interaktionssystemer 12 - en betingelse, der i hvert fald ikke i fysisk forstand behøver at være opfyldt, når vi taler netmedieret kommunikation. Denne problemstilling løses på forskellig vis i nyere dansk forskning. Lars Qvortrup ræssonerer fra Luhmanns definition af undervisning over fjernundervisningssystemet og kommer ad denne vej frem til, at Luhmanns teori om interaktionssystemer holder, også for netmedieret kommunikation, 13 på trods af denne type kommunikations særlige betingelser: Ganske vist betjener fjernundervisning sig af andre udbredelsesmedier end synet og hørelsen (lys og luft), men desuagtet må det stadigvæk beskrives som interaktion (tidsforskudt og/eller afstandsforskudt) blandt tilstedeværende. 14 Jesper Tække og Berit Holmqvist anvender i stedet betegnelsen organiserede interaktionssystemer udfra følgende definition: 10 Rattleff in Rasmussen, 2002, s Sociale systemer, 2000, s Jf. Sociale systemer, 2000, s. 453: Interaktion forstået som et socialt system, som opstår blandt dem, der er til stede 13 I hans specifikke eksempel handler det om fjernundervisningssystemet, men kommunikationen i debatfora kan sammenlignes med kommunikationen i computerkonferencer i fjernundervisningssystemet med den undtagelse, at der i debatfora ikke er en intention om undervisning. 14 Qvortrup, Samfundets uddannelsessystem, side 10 12

13 Organiserede interaktionssystemer er en størrelse, der er til at arbejde empirisk med da vi definerer dem som sociale sammenhænge der over tid producerer en historie af tilbagevendende interaktioner. 15 En løsning, der læner sig op ad Qvortrups, men måske alligevel indfanger flere aspekter af kommunikation i computerkonferencer. Med reference til Luhmann er det muligt at gå et skridt videre og betegne debatfora som en art organisation. For at kunne deltage i kommunikationen på et debatforum, må man tilmelde sig, altså oprette et medlemskab. Man må følge reglerne, både skrevne som uskrevne ellers risikerer man at blive bannet, altså frataget sit medlemskab. Dette stemmer overens med Luhmanns definition af organisationer: Organisationssystemer danner sig altid i det tilfælde, hvor indtræden i systemet og udtræden fra systemet kan forudsættes som noget, der kan afgøres, og hvor der kan udvikles regler for denne afgørelse. 16 Debatforas uforpligtende struktur associerer altså til interaktionssystemers kommen og gåen, mens kravet om medlemskab (om end det er et uforpligtende et af slagsen) og organiseringen af tråde og emner muliggør den mere komplekse struktur, der er kendetegnende for organisationer. Tække og Holmqvists begreb organiserede interaktionssystemer er valgt, da dette begreb indfanger dobbeltheden og derfor synes at give det mest nuancerede billede af debatfora forstået som socialt system. - et eksempel Debatten på Jubii er en offentlig tilgængelig debat. Alle kan læse alle indlæg, men det kræver et medlemskab at skrive debatindlæg. Medlemskabet er gratis, og det er muligt for alle at tilmelde sig. Dette gør den typisk i sin opbygning, hvilket igen gør den velegnet til nærværende analyse. Det er dog en pointe, at ethvert andet debatforum kunne have 15 Nyhedsgrupper set som selvorganiserende interaktionssystemer, side Luhmann citeret in Qvortrup, 1998, s

14 været anvendt som genstand for analysen, idet kommunikationens form og systemets måde at opretholde sig selv på, vil kunne genfindes i andre systemer af samme type. Jubii debat tæller pt. godt medlemmer, over tråde og ca indlæg. 17 Tilgangen til debatten stiger og stiger uanset om man måler den i nye medlemmer eller i indlæg pr. dag, hvilket tegner et billede af et fungerende socialt system, der er i stand til at opretholde sig selv. Mens antallet af nye medlemmer kan findes præcist er det sværere at finde ud af, hvor mange der holder op med at bruge debatten, idet man ikke melder sig ud, men bare stopper med at skrive indlæg. Man får adgang til Jubii debat via en forside 18, der primært er struktureret efter sagsdimensionen. Her kan man se, hvilke overordnede debatemner, der diskuteres i de underordnede fora. Man kan ligeledes fra forsiden se, hvem der har skrevet det seneste indlæg i de underordnede fora, hvem der er online (socialdimensionen) og hvornår det seneste indlæg i hvert underforum er skrevet (tidsdimensionen). Udsnit fra forsiden: Spørge-Jørgen Hvad hedder ringmuskel på engelsk? Hvor køber man hokkaido-græskar? Dette er forummet, hvor du kan få lektiehjælp, afgøre væddemål og opklare hverdagens små mysterier :21 af ArchMarV keller Kultur & samfund Bøger, musik, teater, kunst, EU og situationen i Mellemøsten. Er du frisk på en politisk diskussion eller bare interesseret i at vide, hvornår Spice Girls splittede op, så er det her du skal klikke :43 af Karen69 keller Wedding Du skal giftes og er nu meget nysgerrig på, hvordan andre mennesker griber deres bryllup an. Her kan du stille alskens brude-spørgsmål, diskutere forberedelser, kjoler og ikke mindst de tanker, der dukker op i forbindelse med at skulle giftes :29 af Skumfidusen andrea_boesgaard Man kan fra forsiden klikke sig ind, i de underordnede debatfora, hvor selve debatterne finder sted. Undergrupperne, der er uddifferentieret efter sagsdimensionen er struktureret efter tidsdimensionen, således at den tråd, der senest er skrevet et indlæg i, figurerer øverst på siden under ordensreglerne for debatten. Trådens overskrift fremgår ligeledes af siden 17 Dette er tallene fra 30/

15 (sagsdimensionen), samt forfatteren, den seneste debattør, antal læsninger og antal svar (socialdimensionen) Tråd Forfatter Svar (nye/total) Læsninger Bedømmelse Nyeste indlæg Annoncering: Ordensregler for Jubii Debatten keller (Administrator) Insp.: At "vaske sit tøj" offentligt.. mitjell 6 / :22 af zippo.zippo Dumme kollegaer! Stine:o) 4 / 4 99 Hvem kan overgå hvem? ( 1 2 ) lady_mushu 17 / :22 af ela :21 af bad_dad Jeg bli'r så glad over min papsøn :D jsnielsen 3 / :19 af Ms.Ludovika Alle tre meningsdimensioner er altså vægtet i debatforummets forsider. Dette motiverer kommunikation. Uanset om en debattør anspores til at skrive et indlæg på baggrund af overskriften (sagsdimensionen, der i sig også kan henvise til de andre dimensioner), på baggrund af forfatteren eller seneste skribent (socialdimensionen) eller på baggrund af, hvad der er det mest aktuelle (tidsdimensionen) stiller den aktuelle brugerflade disse informationer til rådighed for brugeren, hvilket giver en kompleks struktur af uanede tilslutningsmuligheder. Debatforummets struktur virker derfor gunstigt på kommunikation, idet det netop gennem strukturen tilbyder langt flere tilslutningsmuligheder end bl.a. klassisk ansigt til ansigt kommunikation. Kommunikationen i debatfora Kommunikationen i debatfora adskiller sig på flere måder fra ansigt til ansigt kommunikation. For det første er den skriftlig, og er som følge heraf blivende (skriftlig kommunikation mundtlig kommunikation). Debattørernes valg af meddelelse er altså synlig. Man kan se og analysere den præcise ordlyd, deres anvendelse af skrifttype, farver, små og store bogstaver og ikke mindst smilies. Forståelsesselektionen derimod er ikke synlig, men kan til dels aflæses i svarene. 15

16 Kommunikationen er derforuden uden specifik adressat. Man skriver sit indlæg ud i et åbent rum og kommunikationen gribes og fortsættes af en vilkårlig debattør. Kommunikationen i debatfora på internettet adskiller sig dermed fra tidligere tiders skriftlige kommunikation ved at tilbyde en scene, hvor uendeligt mange mennesker kan kommunikere sammen på kryds og tværs i en kompleks struktur af systemer og delsystemer (skriftlig kommunikation i debatfora anden skriftlig kommunikation) En kommunikation i et debatforum er et indlæg, der bliver læst. Det første indlæg i en tråd regnes for starten af kommunikationen, om end denne også kan henvise til tidligere tråde. Eksempel på en tråd, der starter: Jeg er bare så gal... lojser 5 / :04 af lkja Eksempel på en tråd, der henviser til tidligere tråde: Inspireret: Påvirket af en bog SoulPain Liv & Sjæl :44 af Radioaktivite Efter det første indlæg i en tråd, vil ethvert indlæg være selvrefererende ved at være kommunikeret ind i netop det system (en tråd ses her som et undersystem i forhold til hele debatforummet som system) samtidigt med at det præsenterer en forståelse af det tidligere indlæg. Denne basale selvreference er en del af systemets måde at reproducere sig selv på. Et indlæg aktualiseres ved, at blive lagt ud på nettet, og derved potentialiseres nye tilslutningsmuligheder. Når et nyt indlæg bliver postet, aktualiseres dette i stedet for det første. Kommunikationen i debatforummet adskiller sig dog fra mundtlig kommunikation, idet den qua sin skriftlighed og dette udbredelsesmedie er blivende. Dette giver mulighed for at gå tilbage i kommunikationen, tage gamle diskussioner op og anvende ældre indlæg i sin argumentation. På denne måde kan debatfora trods sin uforpligtende karakter, virke forpligtende på de psykiske systemer fordi, man til enhver tid kan blive konfronteret med egne ytringer, idet alle medlemmer har adgang til alle indlæg. Men for det sociale system giver dette en robusthed, idet alle tidligere tråde med dertil hørende tilkoblingsmuligheder til enhver tid står åbne for nye indlæg og dermed endnu en aktualisering. 16

17 Selektionerne der knytter sig til kommunikationen er eller kan være forskudte i tid. Valg af information og meddelelse selekteres ved indlæggets tilblivelse, hvorimod valg af forståelse selekteres, når indlægget læses af en debattør. Der kan i modsætning til interaktionskommunikation være en betydelig tidsforskel mellem de første selektioner og den sidste (asynkron kommunikation synkron kommunikation). Dette medfører at kommunikationen har vanskeligere ved at korrigere sig selv undervejs i forløbet og misforståelser opstår lettere. På internettet mangler mange af de hints vi benytter os af, når vi kommunikerer mundtligt i hinandens nærvær (kropssprog, mimik, stemmeføring), derfor er misforståelser hyppige. Det gør det tydeligt, at mennesker er lukkede systemer for hinanden, og at al kommunikation som følge deraf er dobbelt kontingent (kommunikation i nærværssituationer kommunikation uden fysisk nærvær) Konklusion Luhmann tilbyder en teoriramme, der gør krav på at forstå det samlede sociologiske genstandsfelt og er radikal konstruktivistisk. Teorien om sociale systemer kan anvendes som optik på alt det sociale i samfundet, herunder også sociale systemer på internettet, samtidigt med at den tilbyder et meget stringent analyseapparat med indbygget ubegrænset antal af mulige synsvinkler. Dette gør den på samme tid generel og skarp. Det er hverken nyt eller uproblematisk at anvende Luhmanns teori til analyse af sociale systemer på nettet. Gennem en skitsering af et par centrale problemfelter, samt forskellige løsninger på disse i nyere dansk forskning, argumenteres der for, at Luhmanns kommunikationsbegreb umiddelbart kan anvendes til netmedieret kommunikation, samt at det er meningsfuldt at bruge betegnelsen organiserede interaktionssystemer om de sociale systemer i debatfora. Dette betyder, at vi kan forstå debatfora på nettet som autopoietiske systemer, der frembringer sig selv med reference til sig selv og udfra sig selv. Strukturen i det analyserede debatforum er tilrettelagt således, at alle tre meningsdimensioner er præsenteret på forummets forsider. Dette giver en kompleks 17

18 struktur med mangfoldige tilslutningsmuligheder, hvilket kan virke motiverende på kommunikationen og dermed også på systemets opretholdelse af sig selv. Kommunikationen i debatfora er blandt andet karakteriseret ved at være skriftlig, blivende, asynkron og uden specifik adressat. At kommunikationen er blivende giver systemet en robusthed, idet al kommunikation med dertil hørende tilslutningsmuligheder til enhver tid er tilgængelig til evt. reaktualisering. Systemets samlede tilslutningsmuligheder kan derfor aldrig mindskes, selv hvis der for en tid ikke kommunikeres i systemet, hvilket er særegent for denne type sociale systemer på nettet og understøtter systemets opretholdelse af sig selv. Kommunikationens skriftlige og asynkrone karakter bevirker, at kommunikationen har vanskeligt ved at korrigere sig selv undervejs, og derfor er misforståelser udbredte. Perspektivering Som nævnt i indledningen er denne opgave et skridt på vejen hen mod en undersøgelse af sociale systemer på nettet med en pædagogisk intention. Et eksempel herpå er e- learningssystemet, hvori meget kommunikation foregår i de såkaldte konferencer, der i deres opbygning er meget lig det her analyserede debatforum. Det kunne i den forbindelse være interessant at undersøge, hvad der sker, når sådanne sociale systemer bliver en del af et uddannelsessystem? Hvad gør det ved kommunikationen? Hvad gør det ved undervisningen? Hvori adskiller debatfora på internettet sig fra konferencer i e-learningssystemet? E-learningssystemet kan i en Luhmann optik anskues som et socialt delsystem i det funktionelt uddifferentierede uddannelsessystem. Det indeholder en stor fleksibilitet for de studerende, der både tidsmæssigt og geografisk bliver uafhængige af uddannelsesudbyderen. Da undervisning, ifølge Luhmann, er kommunikation med en intention om at forandre, og derfor er en proces i det sociale system, kunne e-learningssystemet forstået som et socialt 18

19 system i princippet være et ligeså godt rum for undervisning som ethvert andet socialt system. Alligevel har e-learningsystemet ikke været en ubetinget succes. Det har vist sig svært at få de studerende til at anvende systemet, hvilket blandt viser sig ved at mange indlæg står ubesvarede i systemet (Rattleff in Rasmussen, 2002, s. 78). Hvis vi for et kort øjeblik skal følge denne tråd, betyder dette, at de faglige temaer ikke behandles i det sociale system. Dette får som følge heraf en lav kompleksitet inden for hvert enkelt tema, hvilket kan tænkes at have flere konsekvenser for undervisningen. Blandt andet bliver det vanskeligt for den lærende at afprøve sin forståelse i forhold til undervisningsmål, hvilket igen gør systemet til en risikabel læreform, da undervisningen ikke kan få informationer om, hvad der synes lært. Denne opgave kan derfor på ægte Luhmann manér, siges at have reduceret kompleksiteten ved at tematisere noget (debatfora) frem for noget andet, mens den samtidigt har øget kompleksiteten, idet den bærer en ny horisont af tilslutningsmuligheder i sig. Jeg har i nærværende perspektivering demonstreret en række af mulige selektioner for tilslutningskommunikation, som jeg finder interessante i en pædagogisk sociologisk kontekst, men mulighederne er i princippet ubegrænsede. 19

20 Litteraturliste Kneer og Nassehi (2002), Niklas Luhmann, Hans Reitzels Forlag, 3. oplag Luhmann, N. (1992).; Hvorfor systemteori in J. C. Jacobsen (red.) Autopoiesis, en introduktion til Niklas Luhmanns verden af systemer, Politisk Revy side Luhmann, N. (2002), Massemediernes realitet, Hans Reitzels Forlag Luhmann, N. (2000), Sociale systemer, Hans Reitzels Forlag Mathiesen, H., Det virtuelle gymnasium Mortensen, N. (2004), Det paradoksale samfund, Hans Reitzels Forlag Mortensen, N., Struktur og aktørproblemet i systemteoretisk belysning in Dansk Sociologi nr. 2, 8. årg side Qvortrup, L. (1998), Den lærende organisation in N. J. Bisgaard (red.), Pædagogiske teorier, Billesø og Baltzer side Qvortrup, L. (2003), Det hyperkomplekse samfund, Gyldendal, 2. udgave 4. oplag Qvortrup, L., Samfundets uddannelsessystem, 11/ Rasmussen, J. (red.) (2002), Luhmann anvendt, Unge Pædagoger Rasmussen J. (1997), Socialisering og læring i det refleksivt moderne, 2. udg., Unge Pædagoger 20