VUC-lærerrollen i udvikling

Transkript

1 VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC Dorte Ågård dagard@tdm.au.dk

2 Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver, som de rejser 2. Presserende daglige problemer i undervisningen 3. Hvordan kan man arbejde med disse udfordringer i praksis? Mere tydelig klasseledelse Udvikling af kursisters studiekompetencer Styrket relation til den enkelte kursist 4. Hvor går grænsen for den udvidede lærerrolle? DORTE ÅGÅRD

3

4 Hovedkonklusioner i afhandling I For kursister er forholdet til lærerne af meget stor betydning for deres motivation selvindlysende vigtigt Lærere har ikke samme blik for, hvad relationen betyder. Det er noget ved siden af det faglige arbejde Stort set alt, hvad en lærer gør, tolkes relationelt: den personlige kontakt valg af arbejdsformer og fagligt stof klasseledelse Dorte Ågård

5 Hovedkonklusioner i afhandling II Lærere er præget af deterministiske forståelser af motivation Motivation er noget, kursister har eller ikke har Men kursisters motivation er et resultat af deres skoleerfaringer, især deres relationer til lærerne Lærere udnytter ikke deres mulighed for at påvirke kursisters motivation De kan omvendt forstærke motivationsproblemer med fikserede opfattelser Dorte Ågård

6 Hovedkonklusioner i afhandling III Begge parter tænker: Motivation afhænger af, om man kan tage sig sammen Hverken kursister og lærere ved, hvad kursister skal gøre, hvis de ikke kan få tingene gjort Det skaber skyld og (selv)bebrejdelser Der mangler konkret viden om, hvordan man får tingene gjort Dorte Ågård

7 Generelle perspektiver Der er altså potentialer i at bearbejde motivationsforståelsen få ny teoretisk viden i praksis få øje på påvirkningsmulighederne arbejde mere systematisk med lærer-kursistrelationen (Ågård 2015) Dorte Ågård

8 Mere inspiration om motivation Forlaget Frydenlund: Dorte Ågård: Motivation, udkommer januar 2015

9 Presserende daglige udfordringer i undervisningen Lærere beretter aktuelt om Daglig opgave at komme frem til det faglige Mere krævende samspil med kursisterne Trivselsproblemer fylder mere Oplevelse af pres tidsmæssigt og personligt Pres på lærerrollen Dorte Ågård

10 Baggrunden for presset på lærerrolle 1. Nye kursisttyper 2. Voksende psykisk skrøbelighed 3. Koncentrationsproblemer 4. Ny usikkerhed pga. bærbare i klasserummet 5. Ny distance pga. bærbare i klasserummet Dorte Ågård

11 Meget stor diversitet 1. Nye kursisttyper Lærere og kursister forstår ikke uden videre hinanden Skærpet behov for at hjælpe kursister til at forstå skolens forventninger og koder Flere med sociale problemer, stort ansvar i familien eller børn Kontanthjælpsreformen motivationsproblemer vrede? Problemer med at få overskud til skolen Lærere må løbende forholde sig til forhold uden for skolen (Murning 2013, Ulriksen m.fl. 2009)

12 2. Voksende psykisk skrøbelighed Psykisk skrøbelighed er voksende: Emotionelle lidelser: stress, depression, angst m.v. Diagnoser: ADHD, Aspergers, spiseforstyrrelser m.v. Udviklingen rammer alle sociale grupper ikke kun uddannelsesfremmede Problemer med uoverskuelighed, uoverkommelighed, indre uro, usikkerhed, manglende overblik og initiativ Stort behov for struktur og følelsesmæssig støtte (Nielsen m.fl. 2010, Due m.fl. 2014)

13 3. Koncentrationsproblemer Mange kursister har alvorlige koncentrationsproblemer kan ikke holde fokus ret længe ad gangen kan ikke koncentrere sig om lærernes gennemgang, instruktion og kollektive beskeder zapper meget hurtigt væk (Paulsen& Tække 2008, Ågård 2014)

14 Koncentrationsproblemer Kursister beder selv om hjælp til at fastholde opmærksomheden Behov for at træne kursister i at gøre noget, de ikke har lyst til lige nu Behov for, at lærere kan udholde og overvinde kursisters umiddelbare modstand Ny autoritets- og opdragelsessituation (Mathiasen m.fl. 2014, Ågård 2014)

15 4. Ny usikkerhed pga. bærbare i rummet Mange forskellige dagsordener på samme tid Kamp om dagsordenen Uklare ansvarsforhold: hvem bestemmer over computerne? Svækkelse af lærerens autoritet som klasseleder (Paulsen& Tække 2008, Ågård 2014) Dorte Ågård

16 5. Ny distance pga. bærbare i rummet Computeren er kommet imellem læreren og kursisterne Kursister med computer sidder i deres egen zone - rummet er blevet opdelt i individuelle felter Opmærksomhed på deres egen skærm Bortvendt kropsholdning Svækket øjenkontakt Svækket aflæsning af kropssprog og spejling => usikkerhed (Hart 2007, Ågård 2014)

17 Resultat Voksende behov for, at VUC-lærere bliver mere tydelige ekspliciterer skolens forventninger hjælper kursister til at fastholde deres opmærksomhed bliver mere støttende påtager sig mere af opdragelses- og omsorgsfunktioner Dorte Ågård

18 Diskussion Kan I genkende beskrivelsen af presset på lærerrollen på baggrund af forandringerne: 1. Nye kursisttyper 2. Voksende psykisk skrøbelighed 3. Koncentrationsproblemer 4. Bærbare computere: ny usikkerhed 5. Bærbare computere: ny distance

19 Lærere føler sig pressede Mange lærere oplever sig pressede og ikke tilstrækkeligt klædt på til den aktuelle læreropgave Arbejdsmiljøbelastning: Kortlægning af arbejdsmiljøet for 54 faggrupper: Gymnasielærere ligger nr. 52 mht. belastning af følelsesmæssige krav i relationen til kursisterne Er det bare endnu en ny opgave? Eller en nødvendig vej til at øge faglighed og gennemførelse? (Ugebrevet A4, se

20 En udvidet lærerrolle Den snævre faglige lærerrolle er passé Den pædagogiske del af lærerrollen er efterhånden anerkendt Lærerrollen må nu også indoptage mere af den relationelle opgave Presset er stort Faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger ikke modsætninger

21 Nødvendige spørgsmål Hvad betyder det i praksis? Hvor går grænsen for, hvor meget lærere skal påtage sig?

22 Hvad betyder det i praksis? Tre områder, der særligt kræver justering 1. Mere tydelig klasseledelse 2. Hjælp til at udvikle personlige studiekompetencer 3. Styrket kontakt til den enkelte kursist T Dorte Ågård

23 1. Mere tydelig klasseledelse Mange kursister har større behov, end de oplever, for klare rammer struktur tydelig autoritet Mange lærere overvurderer kursisters evne til at finde ud af tingene Ansvar for egen læring er problematisk Dorte Ågård

24 Hans Der er også nogen lærere, som er down-right ligeglade med, om vi laver noget andet. Det er vores eget problem. Lærer NN fx, han var fuldstændig ligeglad med, hvad vi lavede på computerne. Hvis hele klassen sad med deres skærme, så kunne han bare blive ved med at undervise de der sidste tre, der gad at følge med. Så kunne han være fuldstændig ligeglad med os andre, fordi det var vores eget problem, at vi ikke fulgte med. Interviewer Hvordan virker sådan en reaktion fra en lærer? Hans Jamen, selvfølgelig fra hans side, så er det fuldstændigt retfærdigt at sige Det er jeres eget problem. Jeg bliver betalt for det, jeg står og gør lige nu, jeg underviser jer, og så kan I følge med eller ej.

25 På den anden side - det er jo selvfølgelig ikke ligefrem at opfordre til at lave noget andet, men man kan ligesom se, at han er ligeglad, og så laver man bare noget andet. Jeg ved ikke, om han er ligeglad, men han reagerer ikke på det. Ida Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger noget. Hans Når han er ligeglad, så er det bare en god undskyldning for at sidde og lave noget andet. Ida Så er undervisningen måske ikke så vigtig. Hvis han ikke var så ligeglad, så ville man tænke, at det måske er vigtig undervisning. Det er måske noget, man egentligt lige skulle tage at høre lidt mere efter. Og så hører man efter.

26 Hvad betyder mere tydelig klasseledelse? Tydeligere rammesætning, tydeligere autoritet At sætte scenen At sætte dagsordenen At formulere mål og forventninger Eksempler Tage ansvar for kursisters placering Tage ansvar for gruppedannelse Indrette lokalet hensigtsmæssigt - bordopstilling Finde måder at afprivatisere brugen af computere Dorte Ågård

27 Omvendt hestesko

28 Afprivatisering og professionalisering af brug af computer Udgangspunkt Mange kursister magter ikke situationen p.t. Mange beder om Lærerne må tage autoriteten tilbage Computerne er en del af de pædagogiske virkemidler Det er en del af det pædagogiske repertoire at vælge den til eller fra

29 Strategi Træne kursister i at administrere computerne: Computerne er lukkede ved timestart Læreren regulerer, hvad der skal ske, når de ikke skal bruges Kursister åbner og lukker efter fagligt behov Læreren planlægger hjemmefra sekvenser med og sekvenser uden computer afhængig af fagligt behov Find alternative måder at tage notater på:

30 Alternative noter - inspiration Luk computeren op ved slutningen af hver sekvens, og skriv i tre min. fx: Det vigtigste indhold i de sidste 20 min. Tre tjekspørgsmål til sidemanden Et spørgsmål til læreren om det, jeg stadig ikke forstår Det vigtigste fra tavlen Ved timens slutning: Skriv 5 min., som sammenfatter timens indhold. Brug det i begyndelsen af næste time. Fotografer tavlen Lad en elev være ansvarlig

31 Mere inspiration om klasseledelse Forlaget Frydenlund: Dorte Ågård: Klasseledelse, udkommer medio 2015

32 2. Hjælp til udvikling af mestringsstrategier Mestringsstrategier = personlige studiekompetencer Motivation skabes i høj grad af oplevelse af at kunne Mange kursister mister motivationen, fordi de ikke kan finde ud af at gøre det, de gerne vil Problemer uden for den umiddelbare undervisning kan blive læringsbarrierer, som skolen må forholde sig til Dorte Ågård

33 Mestringsstrategier - forudsætning for fagligt arbejde

34 Betydningen af personlige studiekompetencer Anders Jeg havde utroligt let ved folkeskolen, faktisk rigtig, rigtig let. Jeg fik rigtig høje karakterer i folkeskolen, og nu er jeg så kommet herop, og sværhedsgraden har altså ændret sig en hel del. Det er nogle gamle vaner, der skal ændres fra at lave ingenting til rent faktisk at lave noget. Det tager et stykke tid, og det er noget, jeg skal sparke mig selv i gang med, og det har jeg lidt svært ved - at ændre de vaner med ikke at lave noget fra folkeskolen. DORTE ÅGÅRD,

35 Betydningen af personlige studiekompetencer Camilla Fordi jeg er ordblind, så jeg har altid lært, at jeg skulle kæmpe for det kæmpe for at lave lektierne. Jeg har altid villet være lige så god som alle de andre i vores klasse, og den eneste måde, jeg kunne være det på, er ved at lave alle mine lektier og være i god tid. Der er jo det med ordblinde, enten så gør de som mig og laver alle deres lektier i god tid, eller også så siger de Fuck skolen, jeg kan ikke finde ud af det. Det er lige meget! Interviewer Og får ingen uddannelse. DORTE ÅGÅRD,

36 Camilla Ja, sådan er det, hvis man skærer det helt ud i pap. Så jeg tror, det er det, der driver mig. Det er, at jeg ved, at hvis jeg ikke kommer i gang, så får jeg det ikke lavet. Interviewer Nu er det ikke sjovt at være ordblind, men det har faktisk givet dig en styrke, kan jeg høre. Camailla Ja, det har det. Det har givet mig en styrke til at sige: Skolen, det kan godt være det er træls, men nu skal jeg have det lavet DORTE ÅGÅRD,

37 Omsorg Det at hjælpe kursisterne med arbejdsvaner og mestringsstrategier er en måde at vise omsorg på Dorte Ågård

38 3. Bedre kontakt mellem lærer og kursist God autoritet og gode relationer forudsætter kontakt Problemer: svag kontakt pga. lærerens travlhed skærmene er fysiske barrierer bortvendt kropsholdning, svag øjenkontakt irritation pga. uafklarede computerstyring forsuring Dorte Ågård

39 Løbende kontakt i timerne God lektionsstart varme rummet op - øjenkontakt med alle kursister Komme rundt til alle kursister med jævne mellemrum Tilrettelægge undervisningen, så der er mange lejligheder til at tale sammen Holde øje med sit kommunikationsmønster - om man taler med alle

40 Hvor går grænsen for en udvidet lærerrolle? De daglige udfordringer peger på behov for mere af omsorgs- og opdragerfunktionen Men inden for en professionel pædagogisk ramme - lærere skal ikke være terapeuter eller socialpædagoger Hvor går grænsen så? Hvordan passer lærere på sig selv og forbliver professionelle? Dorte Ågård

41 Ikke alle er enige Vi kan se, at studievejlederne er godt booket op. Måske kommer unge også i højere grad ud med deres problemer i dag. Men den enkelte lærer kan ikke rumme både at være en faglig og en socialpædagogisk autoritet. Og vi skal ikke gøre det til en del af pædagogikum, at lærerne skal være småpsykologer for eleverne. Vi skal hellere uddanne studievejlederne, så de bliver endnu bedre til at hjælpe eleverne - naturligvis i samarbejde med lærerne. Kasper Bøcher, Gymnasieskolen oktober 2013, Dorte Ågård

42 Konkrete dilemmaer Skal en skole have en fælles politik for computerbrug i timerne? Skal en skole tilbyde vækning og gratis morgenmad til frafaldstruede? Skal skolen mere i dialog med kursister om søvn- og alkoholmønstre? Hvad skal en lærer gøre i sin undervisning, når studievejlederen fortæller, at en kursist har fået en ADHDdiagnose? Skal en lærer tage en kursist med store problemer med hjem til kaffe? Skal en lærer, der hører en kursist fortælle i et oplæg, at hendes største problem er ensomhed, gøre noget? Dorte Ågård

43 Forudsætninger for at klare den udvidede opgave Det er nødvendigt at professionalisere den relationelle del af lærerrollen: få bedre teoretisk grundlag sprog at tale i omsætte det til pædagogiske handlinger gøre det til en fælles opgave for skole, team og enkeltlærer Dorte Ågård

44 Læs mere 1. Due, Pernille m.fl. (2014) Børn og unges mentale helbred, Vidensråd for forebyggelse 2. Frank, Lone: Hvor kom jeg fra? Weekendavisen 2. marts 2012 (om multitasking og computere) 3. Hart, Susan Spejlneuroner, kontakt og omsorg. Psykolog Nyt (11): Mathiasen, Helle, Christian Winther Bech, Christian Dalsgaard, Hans-Peter Degn, Claus Gregersen & Mette Brinch Thomsen Hovedrapport 2014: Undervisningsorganisering, -former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, 4. runde, Aarhus Universitet. 5. Murning, S. (2013): Social differentiering og mobilitet i gymnasiet, ph.d. afhandling, Center for Ungdomsforskning 6. Nielsen, Jens Christian, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for Ungdomsforskning, AU 7. Paulsen, Michael & Jesper Tække Sociale medier & det nye undervisningsmiljø. Unge Pædagoger 4: Skaalvik E.M. og Skaalvik S. (2007), Skolens læringsmiljø, Akademisk Forlag 9. Sørensen m.fl. (2013): Unges motivation og læring, Hans Reitzels Forlag 10. Ulriksen, L., S. Murning, Aa. Ebbensgaard (2009) Når gymnasiet er en fremmed verden, Samfundslitteratur 11. Ågård, Dorte (2011) Drop ansvar for egen læring, Weekendavisen Ågård, Dorte (2014) Motiverende relationer lærer-kursist-relationer i gymnasieundervisning, Systime 13. Ågård, Dorte (2015 in press) Motivation, Frydenlund