VUC-lærerrollen i udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VUC-lærerrollen i udvikling"

Transkript

1 VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC Dorte Ågård

2 Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver, som de rejser 2. Presserende daglige problemer i undervisningen 3. Hvordan kan man arbejde med disse udfordringer i praksis? Mere tydelig klasseledelse Udvikling af kursisters studiekompetencer Styrket relation til den enkelte kursist 4. Hvor går grænsen for den udvidede lærerrolle? DORTE ÅGÅRD

3

4 Hovedkonklusioner i afhandling I For kursister er forholdet til lærerne af meget stor betydning for deres motivation selvindlysende vigtigt Lærere har ikke samme blik for, hvad relationen betyder. Det er noget ved siden af det faglige arbejde Stort set alt, hvad en lærer gør, tolkes relationelt: den personlige kontakt valg af arbejdsformer og fagligt stof klasseledelse Dorte Ågård

5 Hovedkonklusioner i afhandling II Lærere er præget af deterministiske forståelser af motivation Motivation er noget, kursister har eller ikke har Men kursisters motivation er et resultat af deres skoleerfaringer, især deres relationer til lærerne Lærere udnytter ikke deres mulighed for at påvirke kursisters motivation De kan omvendt forstærke motivationsproblemer med fikserede opfattelser Dorte Ågård

6 Hovedkonklusioner i afhandling III Begge parter tænker: Motivation afhænger af, om man kan tage sig sammen Hverken kursister og lærere ved, hvad kursister skal gøre, hvis de ikke kan få tingene gjort Det skaber skyld og (selv)bebrejdelser Der mangler konkret viden om, hvordan man får tingene gjort Dorte Ågård

7 Generelle perspektiver Der er altså potentialer i at bearbejde motivationsforståelsen få ny teoretisk viden i praksis få øje på påvirkningsmulighederne arbejde mere systematisk med lærer-kursistrelationen (Ågård 2015) Dorte Ågård

8 Mere inspiration om motivation Forlaget Frydenlund: Dorte Ågård: Motivation, udkommer januar 2015

9 Presserende daglige udfordringer i undervisningen Lærere beretter aktuelt om Daglig opgave at komme frem til det faglige Mere krævende samspil med kursisterne Trivselsproblemer fylder mere Oplevelse af pres tidsmæssigt og personligt Pres på lærerrollen Dorte Ågård

10 Baggrunden for presset på lærerrolle 1. Nye kursisttyper 2. Voksende psykisk skrøbelighed 3. Koncentrationsproblemer 4. Ny usikkerhed pga. bærbare i klasserummet 5. Ny distance pga. bærbare i klasserummet Dorte Ågård

11 Meget stor diversitet 1. Nye kursisttyper Lærere og kursister forstår ikke uden videre hinanden Skærpet behov for at hjælpe kursister til at forstå skolens forventninger og koder Flere med sociale problemer, stort ansvar i familien eller børn Kontanthjælpsreformen motivationsproblemer vrede? Problemer med at få overskud til skolen Lærere må løbende forholde sig til forhold uden for skolen (Murning 2013, Ulriksen m.fl. 2009)

12 2. Voksende psykisk skrøbelighed Psykisk skrøbelighed er voksende: Emotionelle lidelser: stress, depression, angst m.v. Diagnoser: ADHD, Aspergers, spiseforstyrrelser m.v. Udviklingen rammer alle sociale grupper ikke kun uddannelsesfremmede Problemer med uoverskuelighed, uoverkommelighed, indre uro, usikkerhed, manglende overblik og initiativ Stort behov for struktur og følelsesmæssig støtte (Nielsen m.fl. 2010, Due m.fl. 2014)

13 3. Koncentrationsproblemer Mange kursister har alvorlige koncentrationsproblemer kan ikke holde fokus ret længe ad gangen kan ikke koncentrere sig om lærernes gennemgang, instruktion og kollektive beskeder zapper meget hurtigt væk (Paulsen& Tække 2008, Ågård 2014)

14 Koncentrationsproblemer Kursister beder selv om hjælp til at fastholde opmærksomheden Behov for at træne kursister i at gøre noget, de ikke har lyst til lige nu Behov for, at lærere kan udholde og overvinde kursisters umiddelbare modstand Ny autoritets- og opdragelsessituation (Mathiasen m.fl. 2014, Ågård 2014)

15 4. Ny usikkerhed pga. bærbare i rummet Mange forskellige dagsordener på samme tid Kamp om dagsordenen Uklare ansvarsforhold: hvem bestemmer over computerne? Svækkelse af lærerens autoritet som klasseleder (Paulsen& Tække 2008, Ågård 2014) Dorte Ågård

16 5. Ny distance pga. bærbare i rummet Computeren er kommet imellem læreren og kursisterne Kursister med computer sidder i deres egen zone - rummet er blevet opdelt i individuelle felter Opmærksomhed på deres egen skærm Bortvendt kropsholdning Svækket øjenkontakt Svækket aflæsning af kropssprog og spejling => usikkerhed (Hart 2007, Ågård 2014)

17 Resultat Voksende behov for, at VUC-lærere bliver mere tydelige ekspliciterer skolens forventninger hjælper kursister til at fastholde deres opmærksomhed bliver mere støttende påtager sig mere af opdragelses- og omsorgsfunktioner Dorte Ågård

18 Diskussion Kan I genkende beskrivelsen af presset på lærerrollen på baggrund af forandringerne: 1. Nye kursisttyper 2. Voksende psykisk skrøbelighed 3. Koncentrationsproblemer 4. Bærbare computere: ny usikkerhed 5. Bærbare computere: ny distance

19 Lærere føler sig pressede Mange lærere oplever sig pressede og ikke tilstrækkeligt klædt på til den aktuelle læreropgave Arbejdsmiljøbelastning: Kortlægning af arbejdsmiljøet for 54 faggrupper: Gymnasielærere ligger nr. 52 mht. belastning af følelsesmæssige krav i relationen til kursisterne Er det bare endnu en ny opgave? Eller en nødvendig vej til at øge faglighed og gennemførelse? (Ugebrevet A4, se

20 En udvidet lærerrolle Den snævre faglige lærerrolle er passé Den pædagogiske del af lærerrollen er efterhånden anerkendt Lærerrollen må nu også indoptage mere af den relationelle opgave Presset er stort Faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger ikke modsætninger

21 Nødvendige spørgsmål Hvad betyder det i praksis? Hvor går grænsen for, hvor meget lærere skal påtage sig?

22 Hvad betyder det i praksis? Tre områder, der særligt kræver justering 1. Mere tydelig klasseledelse 2. Hjælp til at udvikle personlige studiekompetencer 3. Styrket kontakt til den enkelte kursist T Dorte Ågård

23 1. Mere tydelig klasseledelse Mange kursister har større behov, end de oplever, for klare rammer struktur tydelig autoritet Mange lærere overvurderer kursisters evne til at finde ud af tingene Ansvar for egen læring er problematisk Dorte Ågård

24 Hans Der er også nogen lærere, som er down-right ligeglade med, om vi laver noget andet. Det er vores eget problem. Lærer NN fx, han var fuldstændig ligeglad med, hvad vi lavede på computerne. Hvis hele klassen sad med deres skærme, så kunne han bare blive ved med at undervise de der sidste tre, der gad at følge med. Så kunne han være fuldstændig ligeglad med os andre, fordi det var vores eget problem, at vi ikke fulgte med. Interviewer Hvordan virker sådan en reaktion fra en lærer? Hans Jamen, selvfølgelig fra hans side, så er det fuldstændigt retfærdigt at sige Det er jeres eget problem. Jeg bliver betalt for det, jeg står og gør lige nu, jeg underviser jer, og så kan I følge med eller ej.

25 På den anden side - det er jo selvfølgelig ikke ligefrem at opfordre til at lave noget andet, men man kan ligesom se, at han er ligeglad, og så laver man bare noget andet. Jeg ved ikke, om han er ligeglad, men han reagerer ikke på det. Ida Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger noget. Hans Når han er ligeglad, så er det bare en god undskyldning for at sidde og lave noget andet. Ida Så er undervisningen måske ikke så vigtig. Hvis han ikke var så ligeglad, så ville man tænke, at det måske er vigtig undervisning. Det er måske noget, man egentligt lige skulle tage at høre lidt mere efter. Og så hører man efter.

26 Hvad betyder mere tydelig klasseledelse? Tydeligere rammesætning, tydeligere autoritet At sætte scenen At sætte dagsordenen At formulere mål og forventninger Eksempler Tage ansvar for kursisters placering Tage ansvar for gruppedannelse Indrette lokalet hensigtsmæssigt - bordopstilling Finde måder at afprivatisere brugen af computere Dorte Ågård

27 Omvendt hestesko

28 Afprivatisering og professionalisering af brug af computer Udgangspunkt Mange kursister magter ikke situationen p.t. Mange beder om Lærerne må tage autoriteten tilbage Computerne er en del af de pædagogiske virkemidler Det er en del af det pædagogiske repertoire at vælge den til eller fra

29 Strategi Træne kursister i at administrere computerne: Computerne er lukkede ved timestart Læreren regulerer, hvad der skal ske, når de ikke skal bruges Kursister åbner og lukker efter fagligt behov Læreren planlægger hjemmefra sekvenser med og sekvenser uden computer afhængig af fagligt behov Find alternative måder at tage notater på:

30 Alternative noter - inspiration Luk computeren op ved slutningen af hver sekvens, og skriv i tre min. fx: Det vigtigste indhold i de sidste 20 min. Tre tjekspørgsmål til sidemanden Et spørgsmål til læreren om det, jeg stadig ikke forstår Det vigtigste fra tavlen Ved timens slutning: Skriv 5 min., som sammenfatter timens indhold. Brug det i begyndelsen af næste time. Fotografer tavlen Lad en elev være ansvarlig

31 Mere inspiration om klasseledelse Forlaget Frydenlund: Dorte Ågård: Klasseledelse, udkommer medio 2015

32 2. Hjælp til udvikling af mestringsstrategier Mestringsstrategier = personlige studiekompetencer Motivation skabes i høj grad af oplevelse af at kunne Mange kursister mister motivationen, fordi de ikke kan finde ud af at gøre det, de gerne vil Problemer uden for den umiddelbare undervisning kan blive læringsbarrierer, som skolen må forholde sig til Dorte Ågård

33 Mestringsstrategier - forudsætning for fagligt arbejde

34 Betydningen af personlige studiekompetencer Anders Jeg havde utroligt let ved folkeskolen, faktisk rigtig, rigtig let. Jeg fik rigtig høje karakterer i folkeskolen, og nu er jeg så kommet herop, og sværhedsgraden har altså ændret sig en hel del. Det er nogle gamle vaner, der skal ændres fra at lave ingenting til rent faktisk at lave noget. Det tager et stykke tid, og det er noget, jeg skal sparke mig selv i gang med, og det har jeg lidt svært ved - at ændre de vaner med ikke at lave noget fra folkeskolen. DORTE ÅGÅRD,

35 Betydningen af personlige studiekompetencer Camilla Fordi jeg er ordblind, så jeg har altid lært, at jeg skulle kæmpe for det kæmpe for at lave lektierne. Jeg har altid villet være lige så god som alle de andre i vores klasse, og den eneste måde, jeg kunne være det på, er ved at lave alle mine lektier og være i god tid. Der er jo det med ordblinde, enten så gør de som mig og laver alle deres lektier i god tid, eller også så siger de Fuck skolen, jeg kan ikke finde ud af det. Det er lige meget! Interviewer Og får ingen uddannelse. DORTE ÅGÅRD,

36 Camilla Ja, sådan er det, hvis man skærer det helt ud i pap. Så jeg tror, det er det, der driver mig. Det er, at jeg ved, at hvis jeg ikke kommer i gang, så får jeg det ikke lavet. Interviewer Nu er det ikke sjovt at være ordblind, men det har faktisk givet dig en styrke, kan jeg høre. Camailla Ja, det har det. Det har givet mig en styrke til at sige: Skolen, det kan godt være det er træls, men nu skal jeg have det lavet DORTE ÅGÅRD,

37 Omsorg Det at hjælpe kursisterne med arbejdsvaner og mestringsstrategier er en måde at vise omsorg på Dorte Ågård

38 3. Bedre kontakt mellem lærer og kursist God autoritet og gode relationer forudsætter kontakt Problemer: svag kontakt pga. lærerens travlhed skærmene er fysiske barrierer bortvendt kropsholdning, svag øjenkontakt irritation pga. uafklarede computerstyring forsuring Dorte Ågård

39 Løbende kontakt i timerne God lektionsstart varme rummet op - øjenkontakt med alle kursister Komme rundt til alle kursister med jævne mellemrum Tilrettelægge undervisningen, så der er mange lejligheder til at tale sammen Holde øje med sit kommunikationsmønster - om man taler med alle

40 Hvor går grænsen for en udvidet lærerrolle? De daglige udfordringer peger på behov for mere af omsorgs- og opdragerfunktionen Men inden for en professionel pædagogisk ramme - lærere skal ikke være terapeuter eller socialpædagoger Hvor går grænsen så? Hvordan passer lærere på sig selv og forbliver professionelle? Dorte Ågård

41 Ikke alle er enige Vi kan se, at studievejlederne er godt booket op. Måske kommer unge også i højere grad ud med deres problemer i dag. Men den enkelte lærer kan ikke rumme både at være en faglig og en socialpædagogisk autoritet. Og vi skal ikke gøre det til en del af pædagogikum, at lærerne skal være småpsykologer for eleverne. Vi skal hellere uddanne studievejlederne, så de bliver endnu bedre til at hjælpe eleverne - naturligvis i samarbejde med lærerne. Kasper Bøcher, Gymnasieskolen oktober 2013, Dorte Ågård

42 Konkrete dilemmaer Skal en skole have en fælles politik for computerbrug i timerne? Skal en skole tilbyde vækning og gratis morgenmad til frafaldstruede? Skal skolen mere i dialog med kursister om søvn- og alkoholmønstre? Hvad skal en lærer gøre i sin undervisning, når studievejlederen fortæller, at en kursist har fået en ADHDdiagnose? Skal en lærer tage en kursist med store problemer med hjem til kaffe? Skal en lærer, der hører en kursist fortælle i et oplæg, at hendes største problem er ensomhed, gøre noget? Dorte Ågård

43 Forudsætninger for at klare den udvidede opgave Det er nødvendigt at professionalisere den relationelle del af lærerrollen: få bedre teoretisk grundlag sprog at tale i omsætte det til pædagogiske handlinger gøre det til en fælles opgave for skole, team og enkeltlærer Dorte Ågård

44 Læs mere 1. Due, Pernille m.fl. (2014) Børn og unges mentale helbred, Vidensråd for forebyggelse 2. Frank, Lone: Hvor kom jeg fra? Weekendavisen 2. marts 2012 (om multitasking og computere) 3. Hart, Susan Spejlneuroner, kontakt og omsorg. Psykolog Nyt (11): Mathiasen, Helle, Christian Winther Bech, Christian Dalsgaard, Hans-Peter Degn, Claus Gregersen & Mette Brinch Thomsen Hovedrapport 2014: Undervisningsorganisering, -former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, 4. runde, Aarhus Universitet. 5. Murning, S. (2013): Social differentiering og mobilitet i gymnasiet, ph.d. afhandling, Center for Ungdomsforskning 6. Nielsen, Jens Christian, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for Ungdomsforskning, AU 7. Paulsen, Michael & Jesper Tække Sociale medier & det nye undervisningsmiljø. Unge Pædagoger 4: Skaalvik E.M. og Skaalvik S. (2007), Skolens læringsmiljø, Akademisk Forlag 9. Sørensen m.fl. (2013): Unges motivation og læring, Hans Reitzels Forlag 10. Ulriksen, L., S. Murning, Aa. Ebbensgaard (2009) Når gymnasiet er en fremmed verden, Samfundslitteratur 11. Ågård, Dorte (2011) Drop ansvar for egen læring, Weekendavisen Ågård, Dorte (2014) Motiverende relationer lærer-kursist-relationer i gymnasieundervisning, Systime 13. Ågård, Dorte (2015 in press) Motivation, Frydenlund

Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II

Dorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg 27.11.14 Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver, som

Læs mere

Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Klasseledelsens elementer. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement?

Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Klasseledelsens elementer. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement? Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Oplæg 25. marts 2014 for skolenetværket Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen Min baggrund 16 år i gymnasiet som lektor,

Læs mere

Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement? Ph.d.

Dorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement? Ph.d. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Oplæg på arbejdsseminar for Netværk om klasseledelse og elevinddragelse Aarhus Statsgymnasium 20. januar 2014 Min baggrund 16 år i gymnasiet som lektor,

Læs mere

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet? Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i

Læs mere

MOTIVERENDE RELATIONER. OPLÆG VED DORTE ÅGÅRD, GYMNASIELÆRERDAG, ARTS, AU, 23.01.2014. Motiverende relationer. Dorte Ågård 1.

MOTIVERENDE RELATIONER. OPLÆG VED DORTE ÅGÅRD, GYMNASIELÆRERDAG, ARTS, AU, 23.01.2014. Motiverende relationer. Dorte Ågård 1. Motiverende relationer Oplæg på Gymnasielærerdag, Arts 23. januar 2014 Min baggrund 16 år i stx som lektor, uddannelsesleder, kursusleder og tilsynsførende Siden 2008 på Aarhus Universitet som gymnasiekonsulent

Læs mere

København, 18. juni 2013

København, 18. juni 2013 Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

CUDiM Aarhus Universitet

CUDiM Aarhus Universitet Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Motivation i fremtidens gymnasium

Motivation i fremtidens gymnasium Motivation i fremtidens gymnasium Gymnasiedage Onsdag d. 23. september 2015 Lisbeth Pedersen Lektor og kursusleder IBC Kolding Ekstern lektor ved IKV, SDU lpe@ibc.dk lisbethp77@gmail.com Hvorfor fokus

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016

Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Sygeplejerskens fokus hos borgere med demens i kommunalt regi. Anne Moeslund Rådgivende demenskoordinator Demenscentrum Aarhus Workshop:

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Ungdomsliv og læring 2014

Ungdomsliv og læring 2014 Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december 2014. Bevægelse på Bjørnehøjskolen

Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december 2014. Bevægelse på Bjørnehøjskolen Gribskov, december 2014 Kære forældre 1. august blev læringsreformen en realitet, og den nye hverdag begyndte i både skoler og dagtilbud. Nu nærmer vi os kalenderårets slutning, og vi vil derfor gerne

Læs mere

Program for eftermiddagen

Program for eftermiddagen Program for eftermiddagen Oplæg om vrede og det moderne sundhedsvæsen Oplæg om vrede som følelse Øvelse om vrede og konflikter Oplæg om at møde vreden professionelt Vrede i sundhedsvæsenet Det moderne

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Aarhus Universitet 29. april 2014 Program Afsluttende konference, 29. april 2014 9.30-10.00

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Michael Rutter, 1997 Pædagogiske

Læs mere

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Fravær Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet Motivationskrise? Andelen, som virkelig godt kan lide skolen, falder fra 5 9. klasse (for pigerne fra 40 % til

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc.

Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc. Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc., NFA Oplæg Indflyvning: Hvorfor se på lederen? Resultater fra et kvalitativt

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Professionel relationskompetence

Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC

Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik Ditte Tofteng, Docent UCC oversigt Hvorfor har skolen brug for pædagogerne? Præsentation fra forskningsprojektet samarbejde på tværs om inklusion

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

Betydning af berøring

Betydning af berøring Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Hvis uddannelse er eneste vej frem? Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet

Læs mere