TILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN"

Transkript

1 1 TILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN I dette afsnit beskriver vi det arbejde, der ligger bag tilblivelsen af uddannelseseksperimentet. Indledningsvis tager vi et historisk tilbageblik på den pædagogiske forsøgstradition, hvor uddannelseseksperimenter kan betragtes som en genoplivning heraf. Herefter viser vi hvordan uddannelseseksperimentet bygger på et eklektisk forskningsdesign, der henter inspirationer fra forskellige videnskabstraditioner. Dette blandt andet ved at inddrage elementer fra design-baseret forskning, praksis-baseret forskning, aktionsforskning og antropologisk forskning. Genoplivning af den pædagogiske forsøgstradition 2014 bliver eksperimenternes år skriver tidligere innovationschef for MindLab, Christian Bason i sin blog i Mandag Morgen (Bason 2013). Gennem historien har eksperimenter og forsøg været en kilde til nybrud og forbedringer af pædagogikken. Uddannelseseksperimenter er et forsøg på at genoplive og revitalisere den pædagogiske forsøgstradition. Historisk set er de uddannelsesmæssige og pædagogiske nybrud skabt via forsøgsskoler, hvor reformer af uddannelsessystemet og ny pædagogisk forskning principper omsættes i nye organiseringer af undervisning og uddannelse erne Reformpædagogik og pragmtisme erne Forsøgsskoler Statens Pædagogiske forsøgscenter Laboratoriskolen erne Forsøgs- og udviklingsmidler Puljer Udviklingsafdelinger 00 erne Aktionslæring LP-modellen 10 erne Eksperiment Laboratorium Skabe ny forbedret praksis Figur 6: Eksperimenter er del af pædagogikkens DNA.

2 2 Ved at benytte uddannelseseksperimenter og laboratorier som forandringsmetode skriver vi os ind i en mangeårig tradition for pædagogiske forsøg og forsøgsskoler i uddannelsessektoren, hvor eksperimenter er blevet brugt som middel til at udvikle og afprøve nye pædagogiske ideer og metoder i en konkret praksis. Historisk set er mange af de nye pædagogiske metoder, der efterfølgende har vundet indpas i uddannelsessystemet, således blevet udviklet gennem konkrete pædagogiske forsøg (Hutters & Sørensen (red.) 2013; Staunæs m.fl. 2014; Nørgaard 1977). Pædagogiske forsøg har på den måde gjort det muligt at teste nye ideer og på den baggrund skabe nybrud i forhold til, hvordan undervisning og uddannelse kan gennemføres. Et eksempel er projektbaseret undervisning, der er gået fra at være et forsøg til i dag at være en integreret del af de fleste uddannelser (Hansen 2007). Eksperimenter kan i dette lys ses som en del af pædagogikkens DNA forstået på den måde, at det er en indbygget del af pædagogikken, at undervisere løbende forbedrer deres praksis ved at eksperimentere. Efter i en årrække at have været forsvundet ud af det pædagogiske udviklingsarbejde er eksperimenter og laboratorier vendt tilbage som en signifikant strømning både i uddannelsespolitikken og uddannelsesforskningen (Staunæs m.fl. 2014; Tække og Paulsen 2014). Det er imidlertid en strømning, der dækker over mange forskellige metodiske tilgange og perspektiver, og som placerer sig forskelligt i forhold til et ønske om at bruge eksperimenter til at øge innovations- og forandringskraften i uddannelsessektoren. Den pædagogiske forsøgstradition har fokus på at skabe ny viden og udvikle nye metoder via gennemførelse af eksperimenter. Eksperimenter i pædagogiske kontekster gennemføres ofte oftest som virkelighedseksperimenter eller sociale eksperimenter, hvor afprøvningen sker i en virkelig pædagogisk praksis. Virkeligheden er således ikke noget, der skal holdes ude eller isoleres. Tværtimod er det en vigtig del af eksperimentet at undersøge, hvad de konkrete rammer og forhold i en uddannelse betyder for, at et eksperiment lykkes, og hvilke barrierer, der kan vise sig undervejs. Den viden, der udvikles i pædagogiske eksperimenter, er altid knyttet til den konkrete praksis, som eksperimentet gennemføres i og skal derfor ses i sammenhæng med de sociale og kulturelle processer, der gør sig gældende (Ravn 2006; Duus m.fl. 2012). Der er på den måde ikke tale om objektiv eller universel viden, men i stedet om praksisbaseret viden om, hvad der virker og om hvilke forhold, der er med til at skabe disse virkninger. I pædagogiske eksperimenter kræver overførsel af viden fra en uddannelse til en anden derfor altid, at der sker en oversættelse af, hvad der skal til, hvis eksperimentet skal kunne virke i den nye praksis.

3 3 Et vigtigt sigte med Uddannelseslaboratoriet har derfor været er at genoplive, forny og videreudvikle traditionen for pædagogiske forsøg og forsøgsskoler, gennem udvikling af nye innovative løsninger på de behov og udfordringer, der aktuelt knytter sig til de erhvervsrettede uddannelser. At eksperimentere rummer afgørende potentialer i forhold til forandring og fornyelse af uddannelsesinstitutioners praksis. Derfor bør forsøg og eksperimenter ikke være henvist til særlige skoler, men være en indbygget del af alle uddannelsers praksis. Det kræver imidlertid både systematiske metoder og kompetencer i forhold til at eksperimentere og ikke mindst organisationer, der har viljen til og forudsætningerne for at arbejde med uddannelseseksperimenter. En central dagsorden fra politisk hold har været, at eksperimenter kan bidrage til at kvalificere spørgsmålet om, hvad der virker på uddannelsesområdet. Det er et spørgsmål, som fylder stadigt mere i den aktuelle debat, og som blandt andet har resulteret i et øget fokus på at opnå evidens forstået som statistisk bevis for at bestemte indsatser medfører bestemte effekter. Evidensmetoderne fokuserer her på at skaffe statistisk bevis for, at noget virker. Dette gøres blandt andet gennem kontrollerede forsøg, hvor effekten af en bestemt indsats måles ved at sammenligne resultater fra en stimuligruppe, der udsættes for indsatsen, med en kontrolgruppe der ikke udsættes for tiltaget (Bhatti m.fl. 2013). Indenfor de seneste år er der således igangsat flere store udviklingsprojekter indenfor uddannelsesområdet, hvor sigtet er at udvikle evidensbaseret viden gennem gennemførelse af kontrollerede forsøg. Blandt andet har Ministeriet for Børn og Undervisning i 2013 igangsat omfattende forsøgsprogrammer om blandt andet tolærerordning og modersmålsundervisning (Calmar mfl 2014) i. Et problem med kvantitativ evidens er, at det er ofte er meget omfattende, dyrt og tidskrævende at opnå sikker viden. Ofte vil man hverken have tid eller råd til denne proces, fordi institutionen står med en brændende udfordring, som man har brug for at kunne handle på hurtigt (Bason 2010, Staunæs mfl. 2014). En anden udfordring navnlig i et innovationsperspektiv - er, at de metoder, der som oftest bruges i denne forbindelse fokuserer på at skaffe statisk bevis for at noget virker. En sådan form for evidens vil imidlertid ikke give indblik i hvilke kvalitative og kulturelle forhold i den konkrete kontekst, der gør, at et eksperiment virker eller ikke virker (Krogstrup 2011). Dette er problematisk når det handler om pædagogisk praksis, fordi pædagogisk praksis altid virker i en kontekst. Viden om hvad, der virker et sted, vil derfor skulle oversættes, forstået på den måde at den skal indoptages og gøres meningsfuld i forhold den lokale kontekst, hvori den skal

4 4 fungere (Røvik 2007; Czarniawska, B. & Berward, J 1995; Czarniawska, B 2007; Staunæs m.fl. 2014). Design af nye praksisser At designe ny praksis bliver endnu vigtigere i en tid, hvor verden er under forandring, og uddannelsessystemet skal ændres for at opfylde nye krav og behov. I Uddannelseslaboratoriet er designtænkning blevet anderkendt som en tilgang til at kunne imødekomme udfordringerne. Inspireret af den danske professor Christian Bason, har designtænkning været centralt for at definere uddannelseseksperimenter. I denne forstand design handler om»at bringe ting" sammen til en ny helhed (Bason 2010). Inspireret af den danske professor Ib Ravn har vi arbejdet ud fra en position om, at forskning må have en udtrykkelig ambition om at ændre og forbedre sociale forhold. Desuden at forskning bør baseres på praktiske problemer - problemer, der er problemer for nogen og behov løsninger. Og på samme måde målt på de praktiske virkninger af forskningen - hvad blev forbedret og/eller ændret? Forskeren skal ses som en, der aktivt bidrager til en omlægning af en samfundsmæssig institutioners praksis. Det er på denne måde, at forandring ses som co-produktion og co-creation (Ravn 2010). Uddannelseslaboratoriet har løbende været involveret i praksis for at sikre den position, Ravn identificerer i sit syn på forskning. I og med at projektet ikke har været primært knyttet til et universitet, men til praksis med inddragelse af forskellige videnskabsteoretiske tilgange, har projektet taget form som anvendt forskning, som indbefatter eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som er rettet mod et bestemt anvendelsesområde. Samtidig kan arbejdet karakteriseres som udvikling, forstået som systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring, med det formål at frembringe for eksempel nye eller væsentligt forbedrede produkter og processer. ii Udvikling af metoderne i et samspil Tilblivelsen af den eksperimenterende tænkning og metode er foregået i et erfaringsbaseret samspil mellem udvikling forskning og praksis. I denne sammenhæng har uddannelsesaktører på partnerinstitutionerne været medskabere af metoderne. Kollaborativ udvikling har således været en forudsætning for at kunne frembringe Eksperimenthjulet. I takt med at der er blevet skabt erfaringer fra uddannelseseksperimenter på partnerinstitutionerne, er Eksperimenthjulet blevet justeret og

5 5 videreudviklet. På denne måde er udviklingen af Eksperimenthjulet foregået i en skiftende bevægelse mellem udvikling og afprøvning i praksis, se figur 7. Eksperimenthjul udvikles og afprøves Eksperimenthjul afprøves og videreudvikles Eksperimenthjul afprøves og færdigudvikles Figur 7: Spiral der illustrerer en skiftende bevægelse mellem udvikling og afprøvning af Eksperimenthjulet Når forskning udfolder sig i kollaborative processer mellem forsker og de informanter, som forskeren møder i felten, udspiller der sig en reciprocitet, en gensidighed, der potentielt kan være værdifuld og anvendelig for både forsker og informant (Lex 2014). Denne gensidighed er blandt andet kommet til udtryk i interviews omkring, hvordan arbejdet med uddannelseseksperimenter har skabt lokal værdi på partnerinstitutionerne. For eksempel forklarer en leder: Den eksperimenterende tilgang har været med til at skabe et fælles fundament. Det er noget vi bruger også meget i forhold til kerneopgaven i forskellige sammenhænge. Det er noget som har givet merværdi. Det den har givet, den har givet en lydhørhed og en mulighed for at åbne en praksis til du kan sige, hvad er det du kan udvikle på, hvor er det du kan få nogle dynamikker ind i stedet for at tage hverdagen for givet. (Leder, juni 2014)

6 6 Udover at udviklingen af uddannelseseksperimentet i et samspil har skabt værdi, har der også været en række udfordringer forbundet hermed. Den modstand der har været rettet mod arbejdet med uddannelseseksperimenter beskrives som en usikkerhed for forandring. Som en projektkoordinator fra en partnerinstitution forklarer: Fordi man jo netop gør noget andet, end vi plejer, og som ofte er angstprovokerende, at gøre noget andet end man plejer fordi man bliver revet ud af sine vante roller og man skal pludselig til at forholde sig til noget nyt kan man sige. Så modstanden er jo noget, man skal håndtere, og når man skal det, må man dreje på nogle af de knapper, man har til rådighed, og så bliver det resultat eller den effekt, man havde forventet måske ikke ligesom man havde forestillet sig. I forhold til at håndtere modstand er der stor støtte i metoden og værktøjerne. (Projektkoordinator, juni 2014) Som det fremgår af citatet, er modstanden ofte relateret til at gøre noget andet, end vi plejer. Modstanden har også været koblet til usikkerheden ved, at konceptet ikke var færdigudviklet fra starten men skulle skabes i et løbende samspil. At udvikle noget nyt, der skal skabe værdi, er, hvad enhver innovationsproces handler om. Antropologen Simon Lex forklarer, at vi i vores forsøg på at være innovative prøver at se ind i fremtiden og forudsige, hvad mennesker og virksomheder efterspørger om ét, fem eller ti år. Innovation kommer derfor til at handle om at indfange det potentielle i det aktuelle (Lex 2013). At arbejde med Eksperimenthjulet som en innovationsproces i sig selv er derfor ikke en lige ud og lige til størrelse. I og med at vi former det nye i det ukendte, synes den nervøse tilstand at være et grundvilkår i arbejdet med innovation (Lex 2013). Som det fremgår af interviewcitatet kan vi søge at håndtere modstand, ved at dreje på nogle af de knapper, der er til rådighed, for eksempel gennem metoderne, og ved være åben for, at udviklingen kan tage en uventet drejning. Herudover må vi arbejde med innovation som en kontinuerlig proces, der ikke afsluttes i ét slutprodukt. Som Eksperimenthjulet viser, har uddannelseseksperimentet til hensigt at iværksætte en ny praksis. Men for at vise, hvordan arbejdet med uddannelseseksperimenter også er en kontinuerlig proces, er der fra Implementerings- og spredningsfasen en kobling til Præfasen. Dette for at illustrere, at det nye former sig i brugen af det og hele tiden bliver forandret til noget nyt (Lex 2013).

7 7 Aktionsforskning på flere niveauer I tilblivelsen af uddannelseseksperimenter har også aktionsforskning dannet et centralt afsæt. Aktionsforskning kan beskrives som tiltag, der tager udgangspunkt i praksis, tilstræber et samarbejde mellem forskere og praktikere og tilstræber en forskning, som fører til forandring. På denne måde indebærer aktionsforskning en relation mellem tænkningen omkring praksis og handlingen i praksis i forhold til at i gangsætte uddannelseseksperimenter kan eksperimentdeltagerne siges selv at have udfoldet aktionsforskning i egen praksis. Udvikling af en ny praksis har her været funderet i et Bottom-up perspektiv, hvor praktikeren i eksperimentet selv har stillet spørgsmålene og ageret til fordel for en forandring. Det har med andre ord været praktikeren selv der ud fra egne problemstillinger og praksissens behov har afprøvet nye veje til forandring I løbet af projektet har vi i udviklingsgruppen selv gennemført flere aktionsbaserede workshops iii med eksperimentdeltagerne. Workshopsne er blevet afholdt i takt med, at eksperimentdeltagerne har gjort sig erfaringer med arbejdet i Eksperimenthjulet. Til hver fase har vi afholdt en workshop, der har haft til formål at understøtte arbejdet i den enkelte fase. Ved workshopsne har det fysiske samarbejde mellem forskere og praktikere fundet sted. De enkelte workshops har derfor haft betydning for udviklingen af Eksperimenthjulet. En aktionsbaseret workshop har for eksempel taget form som Eksperimentcirkler, hvor eksperimenternes lokale indhold og foreløbige resultater er blevet udforsket i et samspil mellem forskere og praktikere. En anden type aktionsbaseret workshop har været et Konceptualiseringsværksted, hvor deltagerne selv har søgt at komprimere deres viden fra deres eksperimenter i et generaliserbart skriv og/eller produkt. En tredje type har været en Metodecamp, hvor deltagerne selv har tilegnet sig viden om metodiske værktøjer, som kan bruges i forhold til de pågældende processer faserne, for eksempel idé-genererende værktøj under Design-fasen og redskaber til indsamling af data i løbet af fase af aktioner. Disse aktionsbaserede workshops har fungeret som tiltag, der har bidraget til at sætte retning for udviklingen af Eksperimenthjulet. I denne sammenhæng har kurserne taget form, som vendepunkter, hvor vi har præsenteret den nyeste udvikling af metoden, hvorfra deltagerne fortsætte deres arbejde med eksperimenter i praksis. Herudover har indholdet i de aktionsbaserede workshops haft til formål at bidrage til at opbygge eksperimentdeltagernes kapacitet og dermed sikre kompetencer, der understøtter eksperimentarbejdet. Blandt andet er ledere blevet understøttet i at udforske deres uddannelsesmæssige område med nysgerrighed og engagement med workshops i antropologisk

8 8 ledelse og udforsker i engen praksis. Antropologisk ledelse har også fungeret som en aktionsbaseret workshop, hvor ledere er blevet indført i generelle antropologiske tanker og værktøjer. Formålet har her været at integrere forskning i praksis, således at uddannelsesinstitutionerne selv klædes på til at folde tankegang og metoder i deres egne institutioner. Empiriske data fremhæver resultaterne For at kunne identificere, udforske og bekræfte resultaterne af arbejdet med de 120 uddannelseseksperimenter, har vi indsamlet empiriske data på baggrund af et kvalitativt forskningsdesign bestående af deltagerobservation, semi-strukturerede interviews og uformelle samtaler. Måden hvorpå vi har arbejdet med metoder til dataindsamling og databearbejdning bygger på tilgangen, at vidensproduktion udspiller sig i en interaktion mellem forsker og informant (Lex 2013). Med inspiration fra et synspunkt i antropologien om, at forskning vil være videnskabelig, så længe den lever op til empirisk gyldighed, analytisk sammenhæng og teoretisk relevans (Dalsgaard 2003), har vi lagt vægt på at anvende data fra praksissituationer og løbende dokumentere udviklingen i eksperimenterne. Sidstnævnte i forhold til at eksperimentansvarlige har udarbejdet eksperimentrapporter, som synliggør, hvad der er foregået undervejs i det eksperimenterende arbejde. Konklusionerne i Uddannelseslaboratoriet baserer sig ikke på sikkerhed eller objektivitet men på pålidelighed, der bygger på praksis, herunder gennemførte uddannelseseksperimenter, et dybdegående kendskab til praksisfelterne og en kortlægning af mønstre i den studerede kontekst (Lex 2013). Det kvalitative forskningsdesign har under selve udviklingen af metoderne indeholdt deltagerobservation ved de aktionsbaserede workshops. Samarbejdet mellem forskning og praksis ved disse aktioner har medført en række vendepunkter, der har bidraget til at sætte retning for den eksperimenterende tænkning og metode. I dag står vi med en endelig version af Eksperimenthjulet, der er resultatet af en vedvarende insisteren på, at få de nyeste erfaringer fra praksis inkorporeret i modellen. Hver prototype er udbyttet af et vendepunkt, hvor vi gennem vores dataindsamling og løbende refleksion er blevet klogere på, hvad Eksperimenthjulet skal kunne for at kunne virke i praksis. Elementerne i Eksperimenthjulet er for eksempel blevet justeret og forbedret, når der ved workshops, interviews, studieture eller konferencer er dukket nye erfaringer frem, nye deltagere har ytret sig, eller ved analytiske refleksioner i udviklingsgruppen. Hvert vendepunkt kan på denne måde betragtes som et nyt loop i Eksperimenthjulet.

9 9 I det sidste år af projektet er 43 semi-strukturerede interviews blevet gennemført med henblik på at indsamle praksisnær viden om brugen af Eksperimenthjulet og de specifikke resultater af de mere 120 eksperimenter, der lokalt er blevet gennemført. Interviewene har fulgt en spørgeguide og er blevet transskriberede og bearbejdet. En faglig ressource har bistået analysen af eksperimenternes frembragte resultater. Den analytiske bearbejdning af data har udmøntet sig med inspiration fra Grounded Theory (Hartman 2005), hvor kodning af interviewene har relateret sig til analysemedarbejderens specifikke viden, for eksempel innovation. De kodede data danner grundlaget for Uddannelselaboratoriets Antologi (2015), der indeholder en række artikler, der tager afsæt i eksperimenternes resultater. Resultater på det metodiske niveau har været med til at forme denne metodeguide, såvel som de øvre metodeudgivelser i metodeserien. Uddannelseslaboratoriets resultater udfolder sig på denne måde på to niveauer: For det første har vi på et forskningsmæssigt og metodisk niveau frembragt, tilpasset og færdigudviklet Eksperimenthjulet og Forandringsteori til uddannelseseksperimenter. Yderligere har vi udvalgt og sammenfattet en række metoder, der bidrager til arbejdet rundt i Eksperimenthjulet. For det andet har de institutionelle partnere laboratoriet leverede resultater og mønstre af forsøgene, hvorfra valgte mønstre tager form, koncepter klar til brug i andre sammenhænge. iv Nye praksisser er derfor udviklet af praktikere selv og placerer sig inden for de enkelte indsatsers tematikker. Positionering under tilblivelsen af uddannelseseksperimentets metoder I Uddannelseslaboratoriets udviklingsgruppe har vi ageret (ud)forskende samtidig med at vi har søgt at klæde eksperimentdeltagerne på til at være (ud)forskere i egen praksis. Dette har haft betydning for vores position i felten, hvor vi har haft en dobbelt rolle. På den ene side har vi været placeret midt i uddannelsespraksis, og på den anden side har vi arbejdet med forbedring af uddannelsespraksis. Denne tilgang udfordrer en skarp opdeling mellem subjekt (studerende) og objekt (studerede) (Lex 2013), da vi både har studeret partnerinstitutionernes brug af metoden, samt selv været et udtryk for de metoder, som studeres og betragtes kritisk. Denne dobbelte rolle er særligt kommet til udtryk ved de aktionsbaserede workshops. Under de konkrete aktioner i eksperimenterne, er det praktikerne selv, der har ageret i en dobbelt rolle. På den ene side ved at være udøver at et eksperiment, og dermed forsker i egen praksis, og på den anden side ved at være underviser, lærer, leder eller anden praktiker.

10 10 i Se: Et andet eksempel er forskningsprojektet Effekten af læreres efteruddannelse, hvor effekten af forskellige efteruddannelseskurser måles i et eksperimentelt design ii Forklaringerne af forskning bygger på OECD-definitioner, som anvendes af Uddannelses- og forskningsministeret. Hvad er forskning, innovation og udvikling? Den iii Se kompetencekatalog (2014): iv Se inspirationshæfter (2015):

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden danner

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Det erhvervsrettede uddannelseslab Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Metodeguide En forandringsteori til uddannelsessektoren Den eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Prototype 2 2 Varige forandringer

Læs mere

Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse

Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse 1 Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse Udviklingsgruppen i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 15. april 2012 2 Indhold Indledning... 3 Den eksperimenterende

Læs mere

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte

Læs mere

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Metodeguide En forandringsteori til uddannelsessektoren Den eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Prototype 2 2 Varige forandringer

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Den eksperimenterende tænkning og metode

Den eksperimenterende tænkning og metode Den eksperimenterende tænkning og metode Uddrag udarbejdet til afslutningskonference den 8. oktober 2014 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, oktober 2014 1 For information on obtaining additional

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Fra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål

Fra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål Fra eksperiment til talent Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende Formål At vise vejen fra uddannelseseksperiment til ny talentpraksis 1 Udgangspunkt hvad er udfordringen Talent

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Eksperimenter i undervisningen

Eksperimenter i undervisningen Eksperimenter i undervisningen Erfaringer fra Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Hans Koch, Pædagogisk udviklingskonsulent/lektor Mathilde Jensen, Udviklingskonsulent 02.12.2014 Metropol, København

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet

Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet 1 Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet Den 6. og 7. januar 2014 Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet den 6. og 7. januar 2014 henvendte sig til koordinatorer, ambassadører, eksperimentansvarlige

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen 1 Indholdsfortegnelse 1 Opsummering af hovedpointer... 3 2 Anvendelse af eksperimenthjulets

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea. ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Målrettet koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne

Læs mere

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet

Læs mere

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Casebeskrivelse af NFBi s miniprojekt: Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Baggrund Private virksomheder og offentlige institutioner har med udgangspunkt i brugerdrevet innovation

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Strategi mål for

Strategi mål for Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering

Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Slutevaluering UDARBEJDET AF: ANJA UGLEBJERG, SISSEL KONDRUP OG FLEMMING PEDERSEN DECEMBER 2014 EVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Hvorfor refleksion ikke er evaluering

Hvorfor refleksion ikke er evaluering Hvorfor refleksion ikke er evaluering Dansk evalueringsselskab årskonference 2016 Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 4 kvinder og 2 mænd Passionerede for at

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

VISION & STRATEGI 2013-2015

VISION & STRATEGI 2013-2015 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 1435 København Danmark +45 4170 1500 info@kadk.dk www.kadk.dk KADK KADK I TAL PR. 1.10.2012 ARKITEKTUR

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21.

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21. Program - modul 2 Dag 2 i forløbet Formålet med andet modul er, at deltagerne får ny inspiration til det fortsatte arbejde med de faglige og ledelsesudfordringer gennem en yderligere konkretisering af

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig

Læs mere