1 PERSONLIG MOTIVATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 PERSONLIG MOTIVATION"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 PERSONLIG MOTIVATION 3 2 PROBLEMFELT 4 3 PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL 7 4 AFGRÆNSNING 9 5 METODE VIDENSKABSTEORI KONSTRUKTIVISTISK SYSTEMTEORI I PROJEKTET NIKLAS LUHMANNS KONSTRUKTIVISTISKE SYSTEMTEORI VALG AF TEORI NIKLAS LUHMANN OG PREBEN SEPSTRUP VALG AF EMPIRI INTERVIEWMETODER FOKUSGRUPPE SOM METODE INTERVIEW SOM METODE 17 6 WEB 2.0 MEDIER DEFINITION BLOG SOM MEDIE MODEBLOG 22 7 TEORI SOCIALE SYSTEMER KOMMUNIKATION OG HANDLING NIKLAS LUHMANN OG WEB INFORMATION MODTAGEROPFATTELSE BEHOVSTILFREDSSTILLELSE OG BRUG AF INFORMATION INFORMATIONSPROCES PÅVIRKELIGE FORHOLD I INFORMATIONSPROCESSEN MODTAGERFORHOLD 32 Side 1 af 68

2 8 ANALYSE ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: HVILKE INFORMATIONSFAKTORER SPILLER IND, NÅR LÆSERE LÆSER EN MODEBLOG? MODTAGEROPFATTELSE PÅVIRKELIGE FORHOLD I INFORMATIONSPROCESSEN 40 9 ANALYSE ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: HVORLEDES FORSTÅS KOMMUNIKATIONEN MELLEM AFSENDER OG MODTAGER VIA EN MODEBLOG? DISKUSSION 51 ARBEJDSSPØRGSMÅL 3: HVORDAN PÅVIRKER MODE LÆSERNES IDENTITETSFORSTÅELSE OG HVAD SKAL MODEVERDENEN TAGE FORBEHOLD FOR I DEN DIGITALE MODEKOMMUNIKATION? KONKLUSION BESVARELSE AF ARBEJDSSPØRGSMÅLENE ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: HVILKE INFORMATIONSFAKTORER SPILLER IND, NÅR LÆSERE LÆSER EN MODEBLOG? ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: HVORLEDES FOREGÅR KOMMUNIKATIONEN MELLEM AFSENDER OG MODTAGER VIA EN MODEBLOG? ARBEJDSSPØRGSMÅL 3: HVORDAN PÅVIRKER MODE LÆSERENS IDENTITETSFORSTÅELSE, OG HVAD SKAL MODEVERDENEN TAGE FORBEHOLD FOR I DEN DIGITALE MODEKOMMUNIKATION? BESVARELSE AF PROBLEMFORMULERINGEN PERSPEKTIVERING GYLDIGHED OG PÅLIDELIGHED LITTERATURLISTE 64 BØGER INTERNETHENVISNINGER RAPPORTER TIDSSKRIFTER BILAG 68 Side 2 af 68

3 1 Personlig motivation Vores interesse i den måde, mode formidles på, udspringer af vores arbejdsmæssige relationer til modebranchen og vores praktiske erfaringer. Modeblogging har været en stor del af denne branche, siden vi startede med at arbejde med vores respektive fagområder, og vi har derfor fulgt både modeblogs og modebloggernes udvikling på tæt hold. Ydermere har der været meget mediedækning af modebloggernes position gennem de sidste par år, hvilket bl.a. har medført, at disse bloggere nu deltager blandt modeeliten under både den danske og de udenlandske modeuger. Denne udvikling har været med til at pirre vores nysgerrighed omkring modebloggens kommunikationsform og vores nysgerrighed omkring, hvorfor dette medie virker så appellerende på de mange modeblogslæsere. Side 3 af 68

4 2 Problemfelt I informationssamfundet er vidensdeling højt prioriteret og profileret. Dette bevirker, at mediebilledet afspejler det samme. Det er ikke længere nok at kommunikere via en enkelt platform, underordnet om du er en virksomhed eller privatperson (Brown, 2009:3-9). Top- down styring er ikke længere den eneste ledelsesform, og vandret ledelse bliver mere og mere moderne. Kommunikationen skal nu deles i stedet for meddeles, og gerne online (web 1). Brugerdrevne online platforme betegnes som Web 2.0 medier, og denne medieform er siden 2001 eksploderet (web 2.). Netværk er i dag i højsædet og virtuelle fællesskaber blomstrer op på internettet. Disse netværk er i høj grad sociale, da de er afhængige af sociale interaktioner fra brugerne imellem. De virtuelle netværk er uundværlige for de fleste vestlige kampagner netop på grund af den sociale interaktion (Howard, 2011:17). Web 2.0 medier har medført en helt ny form for medieforståelse og mediebrug. I kraft af at vidensdeling foregår på mange forskellige platforme, kan det afstedkomme en større global bevidsthed, ændre metoden til at skabe kreative processer og genere ny viden. Individet har mulighed for aktivt at deltage og opsøge de virtuelle netværk og fællesskaber, hvor netop deres interesser bliver kommunikeret og diskuteret (Howard, 2011:18-21). I dagens Danmark er internettet en voksende tidsrøver i vores måde at benytte medier på. DR s mediebrugsundersøgelse har erfaret, at 92% af målgruppen, årige, er på nettet dagligt eller næsten dagligt. De årige modtager generelt breaking news via nettet, hvorimod de stadig benytter tv et i højere grad (DR, 2012:20+39). Det mest kendte sociale medie, Facebook, rundede 1 mia. brugere i september 2012, og her var over 3 mio. af dem danskere (web 3). Weblogs, eller blogs, er også populære blandt danskerne. Blogs er en personlig hjemmeside, hvor bloggeren (afsenderen) skriver personlige tekster på jævnlig basis (web 4). Der er på stående fod ca aktive blogs i Danmark (web 5), og lige nu er nogle af de, der tiltrækker allerflest læsere, modeblogs. Side 4 af 68

5 De fleste modeblogs er helt almindelige piger, der beskriver deres dagligdag med billeder af deres forskellige outfits, hvad de ønsker sig af modetøj og tilbehør, og hvad de ellers har på hjerte. Nogle af de danske modebloggere har op til daglige læsere, hvilket efterhånden har ændret deres status fra almindelig, til at være synonym med modens fortalere. De bliver inviteret med til pressedage, modeshows og indgår i designsamarbejder med allerede etablerede designere. Selv Louis Vuitton har produceret en minikampagne med Elin Kling, Hanneli Mustaparta og Miroslava Duma, en svensk, en norsk og en russisk blogger (web 6). Umiddelbart virker det som en blåstempling af bloggernes plads i modeverdenen, men denne form for modejournalistik har også mødt modstand fra etablerede personer i modeverden. Uffe Buchard, medindehaver og kreativ direktør hos PR- bureauet GrenaaBuchard, meddirektør hos DANSK Magazine og fast modekommentator på Go morgen Danmark, er én af dem, der stiller sig kritisk overfor modebloggerne. Buchard udtrykker både i hans klumme i ELLE DANMARK og på GO morgen Danmark TV2, at modebloggere mangler forståelse for samfundsmæssigt og livsstilsmæssigt perspektiv: De er naturligvis ofte selvudnævnte specialister uden megen baggrund eller viden og taler derfor til laveste fællesnævner (web 7). Uffe Buchard mener ikke, at modebloggerne er egnede til at være repræsentanter for modeverdenen. Else Skjold, forsker i mode på CBS og Designskolen Kolding, udtaler ligeledes, at der mangler kvalificerede mennesker, der ikke udelukkende tager udgangspunkt i tøjet, hvilket er modebloggernes fokus (web 8). På trods af disse udmeldinger er der en grund til, at bloggerne har fået en plads i den etablerede modeverden. Der er penge i pigerne, og det er ikke småpenge. Kia Ellegaard Møller, projektleder på Bloggers Delight, udtaler, at bloggerne formår at skabe en relation, som virksomhederne ikke før har kunnet etablere med deres målgruppe: Der bliver med tiden opbygget et venindeforhold mellem læser og blogger, og læseren stoler derfor på, hvad hun siger (Deloitte:4). Dette indebærer dog også en risiko for virksomhederne. Bloggerne værner om deres troværdighed hos læserne, for det er blandt andet dem, der holder bloggen kørende. Dette betyder, at virksomhederne ikke nødvendigvis kan forvente en positiv respons på deres produkt, selvom om de har betalt Side 5 af 68

6 en blogger for at anmelde det. Hvis det derimod bliver positivt modtaget, har produktet langt større troværdighed hos forbrugeren end ved almindelige markedsføringsmetoder (Deloitte:5). Forbrugerens rolle i nutidens samfund har bl.a. været diskuteret af fremtidsforskeren Rolf Jensen. Han betegner vores samfund som det, han kalder drømmesamfundet. I drømmesamfundet er information tilgængeligt for alle, så forbrugeren efterspørger ikke længere bare en kvalitetsforsikring, men oplevelser og følelsesmæssige historier tilknyttet til produktet. Forbrugere køber med hjertet og ikke med hjernen (Jensen, 2001:15). Nogle virksomheder knytter allerede historier til deres produkter, f.eks. har Nike historien om ungdom, sundhed og succes i stedet for kommunikation omkring sportssko. Nike benytter i høj grad etablerede sportsstjerner som ambassadører for deres brand, for der er mere eventyr i en sportsstjerne, end der er i en model. Selvom historien er det essentielle, er det ikke nok at den er gennemført. Historien skal kunne skabe en relation til målgruppen, det skal være en historie, de efterstræber i deres eget liv (Jensen, 2001:35-37). Fordi forbrugerne køber efter hjertet, skal virksomhederne sælge følelser og gerne et eventyr (Jensen, 2001:45-47). For at eventyret kan blive forstået, kræver det, at de ambassadører, som virksomhederne vælger, har en stærk relation til deres målgruppe, så målgruppen er interesseret i at modtage kommunikationen. Vores interesse vækkes i forhold til modebloggernes popularitet og deres relation til læserne. Vi antager, at modebloggernes succes skabes på baggrund af alle de læsere, der påvirkes af deres kommunikation, og derved bliver forbrugere af de genstande, der fremvises på bloggen. Vi finder det derfor interessant at undersøge hvilke kommunikative egenskaber, modebloggen har, og hvordan kommunikationen forstås fra afsenderen (modebloggeren) til modtageren (læseren). Side 6 af 68

7 3 Problemformulering På baggrund af ovenstående problemfelt, ser vores problemformulering således ud: Hvilke kommunikative virkemidler har modeblogs, hvorledes opfattes denne kommunikationsform af læserne, samt hvilke påvirkninger har mode på læseren og hvad skal modeinstitutionen tage kommunikativt forbehold til? 3.1 Arbejdsspørgsmål For at strukturere rapporten og herunder skabe overblik for læseren, har vi valgt at inddele vores problemformulering i tre arbejdsspørgsmål. Ved at opstille og undersøge problemstillingen i delelementer ønsker vi en tydeligere struktur i opgaven, hvilket kan give læseren en dybere forståelse af de enkelte deles relevans samt konteksten, som de indgår i. 1) Hvilke informationsfaktorer spiller ind, når læserne læser en modeblog? Dette arbejdsspørgsmål har til hensigt at undersøge, hvorfor læserne læser en modeblog, samt hvorfor læserne foretrækker dette medie i forhold til modemagasinet. Til dette anvender vi Preben Septrups teori omkring tilrettelæggelse af information, der beskriver hvilke faktorer, der indgår, når læseren vælger at modtage informationen. 2) Hvorledes forstås kommunikationen mellem afsender og modtager via en modeblog? For at undersøge hvorledes kommunikationen foregår læserne og modebloggerne imellem, benytter vi Niklas Luhmann, vores kvalitative interviews og den foregående Side 7 af 68

8 analyse. Disse vil indgå i et samspil for at klarlægge, hvorledes kommunikationen bliver forstået af målgruppen. 3) Hvordan påvirker mode læsernes identitetsforståelse og hvad skal modeverdenen tage forbehold for i den digitale modekommunikation? Dette spørgsmål diskuterer vi ud fra elementer af analysedelen, med supplering fra flere teoretiker. Vi inddrager udsagn fra Laura Bovonne, Jesper Tække, mikrosociologen Erving Goffman og kommunikations professoren Joshua Meyrowitz, samt Christian Jantzen, leder for Instituttet for kommunikation, markedskommunikation- og æstetik. Side 8 af 68

9 4 Afgrænsning I dette afsnit vil vi redegøre for hvilke retninger, vi har fravalgt i projektopgaven i forhold til problemstillingen. Først og fremmest forholder vi os udelukkende til den kommunikative side af modeblogs. Modeblogs kan ses som en stor marketing- og PR- værdi, hvilket også er kommet frem under vores empiriindsamling. Dog vælger vi ikke at behandle dette område, da vores interesse ligger i at undersøge, hvad god interpersonel kommunikation er bloggeren og læserne imellem. Endvidere er vores udgangspunkt modebloggen som medie. Vi vil derfor ikke gå i dybden med andre sociale onlineplatforme i vores analyse. Vi kan dog ikke undgå at nævne andre Web 2.0 platforme, da mange bloggere linker til disse, og brugerne også hurtigt skifter fra et medie til et andet. Vi vil således diskutere andre platforme perifert i vores diskussion, hvor det er relevant for problemstillingen Vi beskæftiger os kun med de danske modebloggers kommunikation. I fokusgruppe- interviewet bliver der illustreret, hvad der tiltaler en informant ved modeblogging, og disse ting stammer tilfældigvis fra udenlandske bloggere, men dette er ikke udslagsgivende for vores konklusion. Vores undersøgelser har vist, at der er en del selviscenesættelsesaspekter ved modeblogging. Vi vil dog ikke anvende reality- teorier, hvor dette tema har stor betydning. Vi vil derimod se selviscenesættelse som en kommunikationskode, og om modtagerne forstår hensigten med koden. Vi vil afslutningsvis også inddrage selviscenesættelse i vores diskussion. Side 9 af 68

10 5 Metode 5.1 Videnskabsteori Konstruktivistisk systemteori i projektet Der er flere retninger indenfor systemteori. Vores projekt tager udgangspunkt i Niklas Luhmanns konstruktivistiske systemteori, hvor genstandsfeltet i hans teori er kommunikation (Fuglsang, 2009:116). Vi har valgt at anvende Luhmanns tilgang til systemteori, da projektet omhandler forskellige systemers kommunikation mellem hinanden. Mere specifikt om hvordan modeblogs kommunikerer med deres læsere, og hvordan kommunikationen påvirker disse. Ifølge Preben Sepstrups informationsteori er modtagerens livssituation central i forhold til, hvordan informationen modtages (Sepstrup, 2003). Det er derfor relevant at benytte systemteorien til at belyse, hvordan modebloggens kommunikation påvirker deres læsere Niklas Luhmanns konstruktivistiske systemteori Niklas Luhmann anser systemer og funktioner som egenskaber af virkeligheden, hvor systemet er et teoretisk begreb og en tilgang til at betragte virkeligheden med (Fuglsang, 2009:131). Luhmanns systemer er både selvreferentielle og autopoetiske. Med selvreferentielle må man gå ud fra, at der findes systemer, der er i stand til selv at danne relationer og de elementer, som systemet består af, på baggrund af forskellen mellem system og omverden. Med autopoetiske systemer forklares, hvorfor genstandsfeltet hos Luhmann er kommunikation og ikke handling som f.eks. det genstandsfelt, Parsons anvender (Fuglsang, 2009:134). Kommunikation er ikke afhængig af noget andet end sig selv, hvor handlinger derimod er afhængige af andre instanser. Side 10 af 68

11 Luhmanns sociale system er åbent for omverden og indtager forskellige substanser, som det selv vælger at tilslutte sig og afstemme i forhold til systemets egen logik (ibid.). Kommunikation er afhængig af mennesker, der enten accepterer eller afviser et kommunikationstilbud. Mennesket stiller op til kommunikation på egne præmisser, og derfor argumenterer Luhmann for, at mennesker ikke kommunikerer med hinanden, men med hinandens kommunikationer. Omvendt kan kommunikation ikke trænge ind i og forstå et andet menneskes situation, da den kun er en kommunikation på bestemte betingelser (ibid.) Side 11 af 68

12 5.2 Valg af teori I det følgende afsnit vil vi klargøre og begrunde vores valg af teorier. Indledningsvis vil vi kort skitsere Niklas Luhmanns systemteoris relevans i forhold til projektet. Efterfølgende vil vi ligeledes kort redegøre for, hvorfor Preben Sepstrups informationsproces er relevant at anvende i vores analyse Niklas Luhmann og Preben Sepstrup Kommunikation er et diffust begreb, og mange forskellige teoretikere har forskellige holdninger til kommunikation. For at producere den bedst mulige projektopgave ud fra de ressourcer vi har, har vi valgt at tage udgangspunkt i Luhmanns systemteori. Systemteorien kan først og fremmest skabe en ramme for, hvordan vi griber problemstillingen an. Ved at skabe denne ramme, sikrer vi os, at projektopgaven ikke tager en drejning, som vi ikke kan validere. Systemteorien giver os et overblik over kommunikationen fra afsender (modeblogs) til modtager (læsere) og derved et større teoretisk abstraktionsniveau. Ydermere mener vi, at Luhmanns rationelle indgangsvinkel kan anvendes i problemstillingen, da han opererer med meningsdannelse mellem de selvreferentielle systemer, som stammer fra kodernes autonomi. I første del af vores analyse undersøger vi netop hvilke selektioner af mening, eller hvilke koder, der fører til læserens valg af blogs. Med dette tolker vi, at kommunikationen specialiseres (kodificeres) indenfor de sociale systemer. Man kan derfor argumentere for, at Luhmanns teori også er relevant i forhold til moderniteten, hvor vi bl.a. fra Giddens springer i tid (og sted) især hvis man ser blogosfæren som et socialt system. Sociale systemer opretholdes via kommunikation, og derved antager vi, at kommunikationen og meningsdannelsen hele tiden skal produceres, da kommunikation er flygtig. Dette tidsperspektiv er anvendeligt i forhold til Web 2.0 medier og blogging, da informationer fra disse medier hele tiden opdateres fra alle steder på kloden. Luhmann anskuer ligeledes mening som time- binding, da mening optages af tidsforhold (Luhmann, 1993:53). Side 12 af 68

13 Ydermere er selve selektionen af meningen, der er grundstenene for kommunikations- processen, anvendelig i denne projektrapport. Hvordan selekterer læserne bloggernes informationer, hvornår modtager læserne informationen, og hvornår bliver informationen til støj. Det er dette vi vil undersøge i første del af analysen. Vi udbygger vores analyse omkring selektionerne af mening med Preben Sepstrups informationsproces. Dette har vi valgt at gøre, fordi vi mener, at denne teori er et godt redskab til at danne en praktisk forståelse af, hvad der sker i forløbet fra, afsenderen sender informationen ud, til modtageren som - i Luhmannsk term - enten modtager eller afviser informationen. På trods af vores anvendelse af systemteorien, er vi bevidste om, at forståelse af information, meningsdannelse og kommunikation generelt er subjektiv afhængig af, hvem modtageren er. Derfor bevirker Preben Sepstrups teori til en nuancering af vores delkonklusion fra første analyseafsnit, hvor vi her vil undersøge faktorerne for kommunikationen. Ved hjælp af disse faktorer eller led i processen kan vi ligeledes undersøge og komme med et bud på, hvorfor mange modeinteresserede benytter sig af blogs i højere grad end de trykte modemagasiner. Vores undersøgelser via begge teorier beror på modtagerens forståelse af kommunikationen og dér, mener vi, at Luhmann og Sepstrup supplerer hinanden. Luhmann opererer med egos forståelse af alter, og Sepstrup opererer med modtagerens forståelse af afsenderen. Luhmanns systemteori har mødt meget kritik. Især kollegaen Jürgen Habermas kritiserer Luhmann for at reducere menneskelige og social handling i systemer, der er underlagt styringsmedier (Andersen, 2002:371). Vi er bevidste om, at Luhmann kan være en vanskelig teoretiker at anvende, men vi mener dog, at ovenstående argumentation er valid. Vi beskæftiger os med en kommunikation og ikke en interaktion, eftersom vi således ville have en anden problemstilling. Her ville Habermas kunne komme i spil i hans teori om formalpragmatik, hvor samtale er en form for social handling, og hvis samtalen Side 13 af 68

14 skal være rationel, må gyldigheden af, hvad der siges, kunne begrundes med argumenter (ibid.:172). 5.3 Valg af empiri Vi vil kort redegøre for Web 2.0 medier generelt, og hvorledes disse kan benyttes kommunikativt. Efterfølgende vil vi redegøre overordnet for blogs og herunder modeblogs. Dette skal være med til at give os en forståelse for, hvorledes mediet benyttes kommunikativt, og hvad modeblogs indeholder. Dette afsnit er overvejende baseret på artikler og rapporter, der omhandler de positive muligheder, der er for modebloggere og modeblogs i fremtiden. I kraft af at der endnu ikke er noget teori, der beskæftiger sig med modeblogs, er vi opmærksomme på, hvordan vi benytter disse data i vores analyse og diskussion. Til at redegøre for begrebet Web 2.0, og hvad en blog er, supplerer vi med Hugh Hewitt, der er juraprofessor, talkshowvært og blogteoretiker, og Tim O Reilly, der er opfinder af begrebet Web 2.0 og konferencen under samme navn. Udover dette benytter vi os af modeanalysen 2013 af Deloitte, rådgivnings- og investeringsvirksomhed, der omhandler vækst i modebranchen. Denne rapport henvender sig primært til detailbranchen omkring, hvorfor det kan betale sig at tænke innovativt, og hvordan det er lykkedes for blandt andet modebloggere. Vi er derfor opmærksomme på, at rapporten ikke har samme formål som vores projekt - at undersøge kommunikationen og den mulige relation - men at oplyse eventuelle kunder om mulighed for udvikling af deres virksomhed. Vi har valgt at afholde et fokusgruppeinterview med fem piger i tyverne, der alle læser modeblogs. Dette kvalitative interview er med til at skabe forståelse for, hvorfor de finder modeblogs interessante, og hvorfor de vælger dette medie frem for alternative medier. Dette kan ligeledes være med til at belyse, hvilke kommunikationsmetoder læserne ikke bryder sig om på modeblogs. Dette bliver yderligere uddybet i fokusgruppe som metodeafsnittet med brug af Bente Halkier. Side 14 af 68

15 Vi har valgt at benytte et kvalitativt interview med Cecilie Brandenborg. Hun er gymnasieelev på Kolding gymnasium og 18 år gammel. Hun læser dagligt op til 50 modeblogs. Intentionen bag interviewet er at undersøge, hvad det er hun tiltrækkes af ved modeblogs, og hvorledes hun inspireres og identificerer sig med dem. Ydermere er vi interesserede i at erfare, hvor vigtig hendes selvforståelse og iscenesættelse af hendes stil/tøj er, og hvorledes disse påvirkes af modeblogs. Dette uddybes i interview som metodeafsnittet med brug af Steiner Kvale, Catharina Juul Kristensen og Bente Halkier. Afslutningsvis anvender vi et ekspertinterview med bloggeren Melissa Bech fra bloggen feedmyego.net og blogfællesskabet bisou.dk. Begrundelsen for netop at vælge Melissa som ekspert er både, fordi hun har vundet en modeblog pris i 2012 for Årets International Appeal, og fordi hun er en del af blogfællesskabet Bisou. Bisou skriver i deres manifest: BISOU is a creative collective. We consist of the strongest and most innovative bloggers and aim to not only communicate fashion and style to our readers, but to create our own distinct universe. (www.bisou.dk) Vi benytter ekspertinterviewet for at forklare modebloggerens hensigt med kommunikationen, således at vi kan undersøge, om den stemmer overens med læserens opfattelse. Endvidere er Bisous udtalelse om, at de forsøger at skabe deres eget blogunivers, optimalt i forhold til vores videnskabsteoretiske retning, da vi arbejder med kommunikationen mellem to systemer, og dette understreger bloggen som et socialt system. Årsagen til, at vi udelukkende benytter os af kvalitative interviews, er, at vi er interesserede i at opnå en forståelse for de interviewes livsverden. Vi skulle bruge muligheden for at uddybe og spørge ind til informantens svar (Kristensen, 2010:287). Side 15 af 68

16 5.4 Interviewmetoder Fokusgruppe som metode For at forstå bloglæsernes livsverden har vi valgt at anvende et fokusgruppeinterview med fem kvindelige bloglæsere i 20 erne. Valget af denne form for empiri har vi foretaget for at kunne undersøge, hvilke kommunikative påvirkninger mode- blogs har på deres læsere. Fokusgruppeinterviews er en uformel interviewform i et gruppediskussionsforum (Halkier, 2009:49), hvor en mediator skaber en fri diskussion i gruppen. Fordelene ved at anvende fokusgruppeinterview som kvalitativ metode er, at de naturlige omgivelser gør det muligt for personerne at udtrykke ideer og meninger frit. Fokusgrupper er ligeledes gode at anvende til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer (Halkier, 2009:13), hvilket kan bidrage til vores viden omkring, hvorfor modeblogs bliver læst, og hvordan formidlingen påvirker læseren. Fokusgrupper kan også generere koncentreret data omkring et bestemt fænomen eller emne på en relativ tilgængelig måde, der ikke virker påtrængende over for deltagerne sammenlignet med f.eks. feltarbejde og deltagende observation (Morgan, 1997:13, Halkier, 2009:14). Begrundelsen for vores metodologiske valg af fokusgrupper er, at vi på denne måde kan få et indblik i læseren opfattelse af modeblogs. Vores udsnit af deltagerne kan ikke repræsentere et samlet resultat af modeblogs påvirkning af samtlige læsere/brugere (da dette ville være alt for tidskrævende, og fordi vi ikke besidder de ressourcer, der kræves) men give os en forståelse for, hvorfor læserne anvender modeblogs. Vi har valgt at udvælge en bred variation af deltagere, hvilket ifølge Bente Halkier skaber: en relativt sikker måde at undgå oplagte skævheder på (Halkier, 2009:27). Fokusgruppedeltagerne kender heller ikke hinanden på forhånd, hvilket kan påvirke det empiriske materiale, som bliver produceret (Halkier, 2009:29). Vi er bevidste om, at usikkerhed kan forekomme ved at anvende fokusgruppe i dette projekt, da alt god kommunikation begrundes på baggrund af målgruppens ønsker og Side 16 af 68

17 behov. Deltagerne kan lade sig farve af hinandens holdninger og ikke udtrykke, hvordan de præcist bliver påvirket, når de læser modeblogs. Dog har vi alligevel valgt at anvende fokusgruppeinterviews frem for individuelle interviews, da deltagerne alle er indenfor modemagasinerne Cover og Eurowomans målgruppe, og det kan bidrage til en viden om, hvorvidt denne målgruppe kollektivt forstår den kommunikation, som modeblogs afsender. Da det kan være svært at afgrænse hvilken målgruppe, blogs arbejder med, har vi valgt at afgrænse målgruppen i forhold til to af Danmarks største modemagasiner i stedet. Der kan således også forekomme en empirisk usikkerhed i dette tilfælde. Empirifordelene ved at anvende deltager, der ikke kender hinanden, er, at der ikke udspilles en masse sociale relationer, der kan påvirke deltagernes interne udtalelser i forhold til de indholdsmæssige mønstre om deres brug af modeblogs (Halkier, 2009:29). Der er langt større risiko for, at den anvendelse, én deltager benytter sig af, påvirker en af de andre deltagere, hvis disse indgår i en social relation, eller at deltageren ikke er 100% ærlig i sin udtalelse, fordi den bekendte mener noget andet. Endvidere mener vi, at i og med vi anvender Luhmanns systemteori, vil fokusgruppe- interview give os en bedre viden om målgruppens kommunikation, end hvis vi foretog individuelle interviews. Gyldigheden og pålideligheden ved at anvende fokusgrupper begrunder vi med, at fokusgrupper er gode til at producere data, som belyser normer i gruppers praksisser og fortolkninger (Halkier, 2009:110). Således kan vores systemteoretiske tilgang argumentere for vort brug af fokusgrupper som empirisk gyldigt. Vi er dog bevidste om, at fokusgrupper er kvalitativ datamateriale, der er baseret på en relativ lille gruppes observationer Interview som metode Oprindeligt havde vi udelukkende tænkt os at benytte fokusgruppeinterviewet. Vi erfarede dog efterfølgende, at vi ikke havde været opmærksomme nok på selviscenesættelse og selvforståelse i forhold til mode, og hvorledes disse kan blive påvirket af modeblogs. Formålet med dette interview var derfor at opnå en større Side 17 af 68

18 forståelse for disse faktorer. I stedet for at gennemføre endnu et fokusgruppeinterview besluttede vi i stedet at benytte et individuelt interview. Fordelen ved at udføre et individuelt interview er, at vi i højere grad kan spørge ind til interviewpersonens holdninger og forståelser, hvilket åbner op for muligheden for at for et mere dybtgående interview (Halkier, 2008:13). Vi har valgt at interviewe Cecilie Brandenborg, hun er 18 år og går på Kolding Gymnasium. Hun læser dagligt omkring 50 forskellige modeblogs. Hun er i vores optik en oplagt kandidat, da hun har en åbenlys interesse i både modeblogs og mode generelt, i kraft af den tid hun bruger på det (Kvale, 2002:150). Vi er interesserede i at opnå viden omkring vores informants livsverden i form af hendes daglige brug og opfattelse i forhold til temaet modeblogs (Kvale, 2002:40ff). Da vi udelukkende er interesserede i at få et indblik i hendes livsverden i forhold til det valgte tema, benytter vi et semistruktureret interview. Ved denne interviewform har informanten mulighed for at udtrykke sig om andre temaer, men vi har som interviewere ligeledes mulighed for at lede interviewet, hvis det ikke længere er relevant for projektet (Kristensen, 2010:283). For at sikre os at vi ikke kom til at fremstå som for styrende i interviewet, har vi skrevet vores spørgsmål således, at de er en blanding af indledende, opfølgende, sonderende og specificerende, og at der derfor stadig er plads til, at informanten selv kan tage andre temaer op, hun finder relevante (Kvale, 2002:137). Formen på interviewet er både sonderende og dybtgående, da vi ønsker at få et indblik og indhente information omkring informantens livsverden (Kristensen, 2002:282f). Vi ville som udgangspunkt anvende et speciale om modeblogging og reality for at undersøge hvilken kommunikation, modebloggerne ønskede at udsende. Efter at have erfaret, at specialet tog mere udgangspunkt i realityteori, og knap så meget om hvordan modbloggerne forholdte sig til den kommunikation, de udsendte, følte vi, at det var nødvendigt selv at skaffe empiri i form af et ekspertinterview med Melissa Bech fra feedmyego.net. Side 18 af 68

19 Melissa Bech arbejder med internationalt salg hos tøjmærket Wood Wood og har blogget de sidste fem år. De sidste par år har hendes fokus været mere professionelt orienterede, og hun startede således bloggen feedmyego.net. Da Melissa både arbejder med mode og driver sin egen blog, har vi således haft mulighed for at undersøge hendes livsverden, og hvordan hun selv mener, hun kommunikerer til sine læsere. Vi har her ligeledes valgt at anvende den semistrukturerede interviewform. Interviewet er både sondrende og dybtgående, da der kun findes sparsom viden omkring bloggerens personlige tanker omkring modeblogskommunikationen, og samtidig har vi her haft mulighed for at kunne gå ned i detaljer omkring forskellige kommunikationsaspekter fra blogger til læser (Kristensen, 2010:282). Side 19 af 68

20 6 Web 2.0 medier 6.1 Definition Web 2.0 is a set of economic, social, and technology trends that collectively form the basis of the next generation of the Internet a more mature, distinctive medium characterized by user participation, openness, and network effects. (Musser & O Reilly, 2006:4). Tim O Reilly er ophavsmand til udtrykket Web 2.0. Han er ejer af forlaget O Reilly Media. Forlaget holdt i 2004 en konference med titlen Web 2.0. Efterfølgende skrev han artiklen What is Web 2.0? som et resultat af konferencen. Det var disse, der skabte grundlaget for udbredelsen af begrebet (web 9). I artiklen beskæftiger O Reilly sig med otte egenskaber, som, han mener, er kendetegnende for Web 2.0 medier (web 2). Dette projekt beskæftiger sig udelukkende med blogelementet, hvilket bevirker, at de resterende egenskaber enten vil blive kort skitseret eller udeladt. Grundtanken bag Web 2.0 medier er netværk. Det er det fællesskab, der kan bygges op online verden over. Envejskommunikation hører fortiden til, Web 2.0 medier, der også inkluderer de sociale medier, er bundet op på interaktion (web 2). Denne medieforståelse og mediebrug har ændret brugen af internettet. Web 2.0 medier åbner op for muligheden for, at virksomheder kan kommunikere med deres målgruppe i højere grad end til deres målgruppe. Når en virksomhed har en Facebookside, kan de udover starte debatter med deres brugere også benytte adskillige af de andre Web 2.0 medier til at støtte op om deres formål. F.eks. kan de via deres Facebookside profilere deres app, benytte YouTube, dele deres blogindlæg og poste deres tweets. Alt sammen noget der samlet kan være med til at styrke virksomhedens formål (Brown, 2009:15-19). Side 20 af 68

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant

Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant Indholdsfortegnelse Projektets oprindelse... 3 Problemformulering...

Læs mere

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015 Din genvej til Danmarks mest populære bloggere Mediekit 2015 Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvem der vil være den rette ambassadør for dine produkter eller ydelser. Blogly gør det nemt

Læs mere

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015 Din genvej til Danmarks mest populære bloggere Mediekit 2015 25% af den danske befolkning læser ugentlig blogs. Det er en stigning på 80% over de seneste 5 år Kilde: Carat CCS Survey 2015 Kort fortalt

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Velkommen til. www.vinterfryd.dk

Velkommen til. www.vinterfryd.dk 1 Velkommen til Idéen med denne bog er at sætte fokus på bloganmeldelser og sponserede indlægs denne bog har på ingen måde til formål, at belære jer bloggere om hvordan en bloganmeldelse skal eller bør

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR CROSS MEDIA BRUGERINVOLVERING DMJX STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45) etwork Netværk Relationer Branding Mere end 70% får job gennem netværk Netværk, relationer og evnen til at tiltrække en kommende arbejdsgiver er afgørende, når vi gerne vil videre i karrieren i dag. Vi

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 Indhold We our costumers... 3 Ingredients of Joe & the Juice... 4 Aim of the game... 5 The spirit of Joe & the Juice... 6 Joe & the Juice meets the world...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere