1 PERSONLIG MOTIVATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 PERSONLIG MOTIVATION"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 PERSONLIG MOTIVATION 3 2 PROBLEMFELT 4 3 PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL 7 4 AFGRÆNSNING 9 5 METODE VIDENSKABSTEORI KONSTRUKTIVISTISK SYSTEMTEORI I PROJEKTET NIKLAS LUHMANNS KONSTRUKTIVISTISKE SYSTEMTEORI VALG AF TEORI NIKLAS LUHMANN OG PREBEN SEPSTRUP VALG AF EMPIRI INTERVIEWMETODER FOKUSGRUPPE SOM METODE INTERVIEW SOM METODE 17 6 WEB 2.0 MEDIER DEFINITION BLOG SOM MEDIE MODEBLOG 22 7 TEORI SOCIALE SYSTEMER KOMMUNIKATION OG HANDLING NIKLAS LUHMANN OG WEB INFORMATION MODTAGEROPFATTELSE BEHOVSTILFREDSSTILLELSE OG BRUG AF INFORMATION INFORMATIONSPROCES PÅVIRKELIGE FORHOLD I INFORMATIONSPROCESSEN MODTAGERFORHOLD 32 Side 1 af 68

2 8 ANALYSE ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: HVILKE INFORMATIONSFAKTORER SPILLER IND, NÅR LÆSERE LÆSER EN MODEBLOG? MODTAGEROPFATTELSE PÅVIRKELIGE FORHOLD I INFORMATIONSPROCESSEN 40 9 ANALYSE ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: HVORLEDES FORSTÅS KOMMUNIKATIONEN MELLEM AFSENDER OG MODTAGER VIA EN MODEBLOG? DISKUSSION 51 ARBEJDSSPØRGSMÅL 3: HVORDAN PÅVIRKER MODE LÆSERNES IDENTITETSFORSTÅELSE OG HVAD SKAL MODEVERDENEN TAGE FORBEHOLD FOR I DEN DIGITALE MODEKOMMUNIKATION? KONKLUSION BESVARELSE AF ARBEJDSSPØRGSMÅLENE ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: HVILKE INFORMATIONSFAKTORER SPILLER IND, NÅR LÆSERE LÆSER EN MODEBLOG? ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: HVORLEDES FOREGÅR KOMMUNIKATIONEN MELLEM AFSENDER OG MODTAGER VIA EN MODEBLOG? ARBEJDSSPØRGSMÅL 3: HVORDAN PÅVIRKER MODE LÆSERENS IDENTITETSFORSTÅELSE, OG HVAD SKAL MODEVERDENEN TAGE FORBEHOLD FOR I DEN DIGITALE MODEKOMMUNIKATION? BESVARELSE AF PROBLEMFORMULERINGEN PERSPEKTIVERING GYLDIGHED OG PÅLIDELIGHED LITTERATURLISTE 64 BØGER INTERNETHENVISNINGER RAPPORTER TIDSSKRIFTER BILAG 68 Side 2 af 68

3 1 Personlig motivation Vores interesse i den måde, mode formidles på, udspringer af vores arbejdsmæssige relationer til modebranchen og vores praktiske erfaringer. Modeblogging har været en stor del af denne branche, siden vi startede med at arbejde med vores respektive fagområder, og vi har derfor fulgt både modeblogs og modebloggernes udvikling på tæt hold. Ydermere har der været meget mediedækning af modebloggernes position gennem de sidste par år, hvilket bl.a. har medført, at disse bloggere nu deltager blandt modeeliten under både den danske og de udenlandske modeuger. Denne udvikling har været med til at pirre vores nysgerrighed omkring modebloggens kommunikationsform og vores nysgerrighed omkring, hvorfor dette medie virker så appellerende på de mange modeblogslæsere. Side 3 af 68

4 2 Problemfelt I informationssamfundet er vidensdeling højt prioriteret og profileret. Dette bevirker, at mediebilledet afspejler det samme. Det er ikke længere nok at kommunikere via en enkelt platform, underordnet om du er en virksomhed eller privatperson (Brown, 2009:3-9). Top- down styring er ikke længere den eneste ledelsesform, og vandret ledelse bliver mere og mere moderne. Kommunikationen skal nu deles i stedet for meddeles, og gerne online (web 1). Brugerdrevne online platforme betegnes som Web 2.0 medier, og denne medieform er siden 2001 eksploderet (web 2.). Netværk er i dag i højsædet og virtuelle fællesskaber blomstrer op på internettet. Disse netværk er i høj grad sociale, da de er afhængige af sociale interaktioner fra brugerne imellem. De virtuelle netværk er uundværlige for de fleste vestlige kampagner netop på grund af den sociale interaktion (Howard, 2011:17). Web 2.0 medier har medført en helt ny form for medieforståelse og mediebrug. I kraft af at vidensdeling foregår på mange forskellige platforme, kan det afstedkomme en større global bevidsthed, ændre metoden til at skabe kreative processer og genere ny viden. Individet har mulighed for aktivt at deltage og opsøge de virtuelle netværk og fællesskaber, hvor netop deres interesser bliver kommunikeret og diskuteret (Howard, 2011:18-21). I dagens Danmark er internettet en voksende tidsrøver i vores måde at benytte medier på. DR s mediebrugsundersøgelse har erfaret, at 92% af målgruppen, årige, er på nettet dagligt eller næsten dagligt. De årige modtager generelt breaking news via nettet, hvorimod de stadig benytter tv et i højere grad (DR, 2012:20+39). Det mest kendte sociale medie, Facebook, rundede 1 mia. brugere i september 2012, og her var over 3 mio. af dem danskere (web 3). Weblogs, eller blogs, er også populære blandt danskerne. Blogs er en personlig hjemmeside, hvor bloggeren (afsenderen) skriver personlige tekster på jævnlig basis (web 4). Der er på stående fod ca aktive blogs i Danmark (web 5), og lige nu er nogle af de, der tiltrækker allerflest læsere, modeblogs. Side 4 af 68

5 De fleste modeblogs er helt almindelige piger, der beskriver deres dagligdag med billeder af deres forskellige outfits, hvad de ønsker sig af modetøj og tilbehør, og hvad de ellers har på hjerte. Nogle af de danske modebloggere har op til daglige læsere, hvilket efterhånden har ændret deres status fra almindelig, til at være synonym med modens fortalere. De bliver inviteret med til pressedage, modeshows og indgår i designsamarbejder med allerede etablerede designere. Selv Louis Vuitton har produceret en minikampagne med Elin Kling, Hanneli Mustaparta og Miroslava Duma, en svensk, en norsk og en russisk blogger (web 6). Umiddelbart virker det som en blåstempling af bloggernes plads i modeverdenen, men denne form for modejournalistik har også mødt modstand fra etablerede personer i modeverden. Uffe Buchard, medindehaver og kreativ direktør hos PR- bureauet GrenaaBuchard, meddirektør hos DANSK Magazine og fast modekommentator på Go morgen Danmark, er én af dem, der stiller sig kritisk overfor modebloggerne. Buchard udtrykker både i hans klumme i ELLE DANMARK og på GO morgen Danmark TV2, at modebloggere mangler forståelse for samfundsmæssigt og livsstilsmæssigt perspektiv: De er naturligvis ofte selvudnævnte specialister uden megen baggrund eller viden og taler derfor til laveste fællesnævner (web 7). Uffe Buchard mener ikke, at modebloggerne er egnede til at være repræsentanter for modeverdenen. Else Skjold, forsker i mode på CBS og Designskolen Kolding, udtaler ligeledes, at der mangler kvalificerede mennesker, der ikke udelukkende tager udgangspunkt i tøjet, hvilket er modebloggernes fokus (web 8). På trods af disse udmeldinger er der en grund til, at bloggerne har fået en plads i den etablerede modeverden. Der er penge i pigerne, og det er ikke småpenge. Kia Ellegaard Møller, projektleder på Bloggers Delight, udtaler, at bloggerne formår at skabe en relation, som virksomhederne ikke før har kunnet etablere med deres målgruppe: Der bliver med tiden opbygget et venindeforhold mellem læser og blogger, og læseren stoler derfor på, hvad hun siger (Deloitte:4). Dette indebærer dog også en risiko for virksomhederne. Bloggerne værner om deres troværdighed hos læserne, for det er blandt andet dem, der holder bloggen kørende. Dette betyder, at virksomhederne ikke nødvendigvis kan forvente en positiv respons på deres produkt, selvom om de har betalt Side 5 af 68

6 en blogger for at anmelde det. Hvis det derimod bliver positivt modtaget, har produktet langt større troværdighed hos forbrugeren end ved almindelige markedsføringsmetoder (Deloitte:5). Forbrugerens rolle i nutidens samfund har bl.a. været diskuteret af fremtidsforskeren Rolf Jensen. Han betegner vores samfund som det, han kalder drømmesamfundet. I drømmesamfundet er information tilgængeligt for alle, så forbrugeren efterspørger ikke længere bare en kvalitetsforsikring, men oplevelser og følelsesmæssige historier tilknyttet til produktet. Forbrugere køber med hjertet og ikke med hjernen (Jensen, 2001:15). Nogle virksomheder knytter allerede historier til deres produkter, f.eks. har Nike historien om ungdom, sundhed og succes i stedet for kommunikation omkring sportssko. Nike benytter i høj grad etablerede sportsstjerner som ambassadører for deres brand, for der er mere eventyr i en sportsstjerne, end der er i en model. Selvom historien er det essentielle, er det ikke nok at den er gennemført. Historien skal kunne skabe en relation til målgruppen, det skal være en historie, de efterstræber i deres eget liv (Jensen, 2001:35-37). Fordi forbrugerne køber efter hjertet, skal virksomhederne sælge følelser og gerne et eventyr (Jensen, 2001:45-47). For at eventyret kan blive forstået, kræver det, at de ambassadører, som virksomhederne vælger, har en stærk relation til deres målgruppe, så målgruppen er interesseret i at modtage kommunikationen. Vores interesse vækkes i forhold til modebloggernes popularitet og deres relation til læserne. Vi antager, at modebloggernes succes skabes på baggrund af alle de læsere, der påvirkes af deres kommunikation, og derved bliver forbrugere af de genstande, der fremvises på bloggen. Vi finder det derfor interessant at undersøge hvilke kommunikative egenskaber, modebloggen har, og hvordan kommunikationen forstås fra afsenderen (modebloggeren) til modtageren (læseren). Side 6 af 68

7 3 Problemformulering På baggrund af ovenstående problemfelt, ser vores problemformulering således ud: Hvilke kommunikative virkemidler har modeblogs, hvorledes opfattes denne kommunikationsform af læserne, samt hvilke påvirkninger har mode på læseren og hvad skal modeinstitutionen tage kommunikativt forbehold til? 3.1 Arbejdsspørgsmål For at strukturere rapporten og herunder skabe overblik for læseren, har vi valgt at inddele vores problemformulering i tre arbejdsspørgsmål. Ved at opstille og undersøge problemstillingen i delelementer ønsker vi en tydeligere struktur i opgaven, hvilket kan give læseren en dybere forståelse af de enkelte deles relevans samt konteksten, som de indgår i. 1) Hvilke informationsfaktorer spiller ind, når læserne læser en modeblog? Dette arbejdsspørgsmål har til hensigt at undersøge, hvorfor læserne læser en modeblog, samt hvorfor læserne foretrækker dette medie i forhold til modemagasinet. Til dette anvender vi Preben Septrups teori omkring tilrettelæggelse af information, der beskriver hvilke faktorer, der indgår, når læseren vælger at modtage informationen. 2) Hvorledes forstås kommunikationen mellem afsender og modtager via en modeblog? For at undersøge hvorledes kommunikationen foregår læserne og modebloggerne imellem, benytter vi Niklas Luhmann, vores kvalitative interviews og den foregående Side 7 af 68

8 analyse. Disse vil indgå i et samspil for at klarlægge, hvorledes kommunikationen bliver forstået af målgruppen. 3) Hvordan påvirker mode læsernes identitetsforståelse og hvad skal modeverdenen tage forbehold for i den digitale modekommunikation? Dette spørgsmål diskuterer vi ud fra elementer af analysedelen, med supplering fra flere teoretiker. Vi inddrager udsagn fra Laura Bovonne, Jesper Tække, mikrosociologen Erving Goffman og kommunikations professoren Joshua Meyrowitz, samt Christian Jantzen, leder for Instituttet for kommunikation, markedskommunikation- og æstetik. Side 8 af 68

9 4 Afgrænsning I dette afsnit vil vi redegøre for hvilke retninger, vi har fravalgt i projektopgaven i forhold til problemstillingen. Først og fremmest forholder vi os udelukkende til den kommunikative side af modeblogs. Modeblogs kan ses som en stor marketing- og PR- værdi, hvilket også er kommet frem under vores empiriindsamling. Dog vælger vi ikke at behandle dette område, da vores interesse ligger i at undersøge, hvad god interpersonel kommunikation er bloggeren og læserne imellem. Endvidere er vores udgangspunkt modebloggen som medie. Vi vil derfor ikke gå i dybden med andre sociale onlineplatforme i vores analyse. Vi kan dog ikke undgå at nævne andre Web 2.0 platforme, da mange bloggere linker til disse, og brugerne også hurtigt skifter fra et medie til et andet. Vi vil således diskutere andre platforme perifert i vores diskussion, hvor det er relevant for problemstillingen Vi beskæftiger os kun med de danske modebloggers kommunikation. I fokusgruppe- interviewet bliver der illustreret, hvad der tiltaler en informant ved modeblogging, og disse ting stammer tilfældigvis fra udenlandske bloggere, men dette er ikke udslagsgivende for vores konklusion. Vores undersøgelser har vist, at der er en del selviscenesættelsesaspekter ved modeblogging. Vi vil dog ikke anvende reality- teorier, hvor dette tema har stor betydning. Vi vil derimod se selviscenesættelse som en kommunikationskode, og om modtagerne forstår hensigten med koden. Vi vil afslutningsvis også inddrage selviscenesættelse i vores diskussion. Side 9 af 68

10 5 Metode 5.1 Videnskabsteori Konstruktivistisk systemteori i projektet Der er flere retninger indenfor systemteori. Vores projekt tager udgangspunkt i Niklas Luhmanns konstruktivistiske systemteori, hvor genstandsfeltet i hans teori er kommunikation (Fuglsang, 2009:116). Vi har valgt at anvende Luhmanns tilgang til systemteori, da projektet omhandler forskellige systemers kommunikation mellem hinanden. Mere specifikt om hvordan modeblogs kommunikerer med deres læsere, og hvordan kommunikationen påvirker disse. Ifølge Preben Sepstrups informationsteori er modtagerens livssituation central i forhold til, hvordan informationen modtages (Sepstrup, 2003). Det er derfor relevant at benytte systemteorien til at belyse, hvordan modebloggens kommunikation påvirker deres læsere Niklas Luhmanns konstruktivistiske systemteori Niklas Luhmann anser systemer og funktioner som egenskaber af virkeligheden, hvor systemet er et teoretisk begreb og en tilgang til at betragte virkeligheden med (Fuglsang, 2009:131). Luhmanns systemer er både selvreferentielle og autopoetiske. Med selvreferentielle må man gå ud fra, at der findes systemer, der er i stand til selv at danne relationer og de elementer, som systemet består af, på baggrund af forskellen mellem system og omverden. Med autopoetiske systemer forklares, hvorfor genstandsfeltet hos Luhmann er kommunikation og ikke handling som f.eks. det genstandsfelt, Parsons anvender (Fuglsang, 2009:134). Kommunikation er ikke afhængig af noget andet end sig selv, hvor handlinger derimod er afhængige af andre instanser. Side 10 af 68

11 Luhmanns sociale system er åbent for omverden og indtager forskellige substanser, som det selv vælger at tilslutte sig og afstemme i forhold til systemets egen logik (ibid.). Kommunikation er afhængig af mennesker, der enten accepterer eller afviser et kommunikationstilbud. Mennesket stiller op til kommunikation på egne præmisser, og derfor argumenterer Luhmann for, at mennesker ikke kommunikerer med hinanden, men med hinandens kommunikationer. Omvendt kan kommunikation ikke trænge ind i og forstå et andet menneskes situation, da den kun er en kommunikation på bestemte betingelser (ibid.) Side 11 af 68

12 5.2 Valg af teori I det følgende afsnit vil vi klargøre og begrunde vores valg af teorier. Indledningsvis vil vi kort skitsere Niklas Luhmanns systemteoris relevans i forhold til projektet. Efterfølgende vil vi ligeledes kort redegøre for, hvorfor Preben Sepstrups informationsproces er relevant at anvende i vores analyse Niklas Luhmann og Preben Sepstrup Kommunikation er et diffust begreb, og mange forskellige teoretikere har forskellige holdninger til kommunikation. For at producere den bedst mulige projektopgave ud fra de ressourcer vi har, har vi valgt at tage udgangspunkt i Luhmanns systemteori. Systemteorien kan først og fremmest skabe en ramme for, hvordan vi griber problemstillingen an. Ved at skabe denne ramme, sikrer vi os, at projektopgaven ikke tager en drejning, som vi ikke kan validere. Systemteorien giver os et overblik over kommunikationen fra afsender (modeblogs) til modtager (læsere) og derved et større teoretisk abstraktionsniveau. Ydermere mener vi, at Luhmanns rationelle indgangsvinkel kan anvendes i problemstillingen, da han opererer med meningsdannelse mellem de selvreferentielle systemer, som stammer fra kodernes autonomi. I første del af vores analyse undersøger vi netop hvilke selektioner af mening, eller hvilke koder, der fører til læserens valg af blogs. Med dette tolker vi, at kommunikationen specialiseres (kodificeres) indenfor de sociale systemer. Man kan derfor argumentere for, at Luhmanns teori også er relevant i forhold til moderniteten, hvor vi bl.a. fra Giddens springer i tid (og sted) især hvis man ser blogosfæren som et socialt system. Sociale systemer opretholdes via kommunikation, og derved antager vi, at kommunikationen og meningsdannelsen hele tiden skal produceres, da kommunikation er flygtig. Dette tidsperspektiv er anvendeligt i forhold til Web 2.0 medier og blogging, da informationer fra disse medier hele tiden opdateres fra alle steder på kloden. Luhmann anskuer ligeledes mening som time- binding, da mening optages af tidsforhold (Luhmann, 1993:53). Side 12 af 68

13 Ydermere er selve selektionen af meningen, der er grundstenene for kommunikations- processen, anvendelig i denne projektrapport. Hvordan selekterer læserne bloggernes informationer, hvornår modtager læserne informationen, og hvornår bliver informationen til støj. Det er dette vi vil undersøge i første del af analysen. Vi udbygger vores analyse omkring selektionerne af mening med Preben Sepstrups informationsproces. Dette har vi valgt at gøre, fordi vi mener, at denne teori er et godt redskab til at danne en praktisk forståelse af, hvad der sker i forløbet fra, afsenderen sender informationen ud, til modtageren som - i Luhmannsk term - enten modtager eller afviser informationen. På trods af vores anvendelse af systemteorien, er vi bevidste om, at forståelse af information, meningsdannelse og kommunikation generelt er subjektiv afhængig af, hvem modtageren er. Derfor bevirker Preben Sepstrups teori til en nuancering af vores delkonklusion fra første analyseafsnit, hvor vi her vil undersøge faktorerne for kommunikationen. Ved hjælp af disse faktorer eller led i processen kan vi ligeledes undersøge og komme med et bud på, hvorfor mange modeinteresserede benytter sig af blogs i højere grad end de trykte modemagasiner. Vores undersøgelser via begge teorier beror på modtagerens forståelse af kommunikationen og dér, mener vi, at Luhmann og Sepstrup supplerer hinanden. Luhmann opererer med egos forståelse af alter, og Sepstrup opererer med modtagerens forståelse af afsenderen. Luhmanns systemteori har mødt meget kritik. Især kollegaen Jürgen Habermas kritiserer Luhmann for at reducere menneskelige og social handling i systemer, der er underlagt styringsmedier (Andersen, 2002:371). Vi er bevidste om, at Luhmann kan være en vanskelig teoretiker at anvende, men vi mener dog, at ovenstående argumentation er valid. Vi beskæftiger os med en kommunikation og ikke en interaktion, eftersom vi således ville have en anden problemstilling. Her ville Habermas kunne komme i spil i hans teori om formalpragmatik, hvor samtale er en form for social handling, og hvis samtalen Side 13 af 68

14 skal være rationel, må gyldigheden af, hvad der siges, kunne begrundes med argumenter (ibid.:172). 5.3 Valg af empiri Vi vil kort redegøre for Web 2.0 medier generelt, og hvorledes disse kan benyttes kommunikativt. Efterfølgende vil vi redegøre overordnet for blogs og herunder modeblogs. Dette skal være med til at give os en forståelse for, hvorledes mediet benyttes kommunikativt, og hvad modeblogs indeholder. Dette afsnit er overvejende baseret på artikler og rapporter, der omhandler de positive muligheder, der er for modebloggere og modeblogs i fremtiden. I kraft af at der endnu ikke er noget teori, der beskæftiger sig med modeblogs, er vi opmærksomme på, hvordan vi benytter disse data i vores analyse og diskussion. Til at redegøre for begrebet Web 2.0, og hvad en blog er, supplerer vi med Hugh Hewitt, der er juraprofessor, talkshowvært og blogteoretiker, og Tim O Reilly, der er opfinder af begrebet Web 2.0 og konferencen under samme navn. Udover dette benytter vi os af modeanalysen 2013 af Deloitte, rådgivnings- og investeringsvirksomhed, der omhandler vækst i modebranchen. Denne rapport henvender sig primært til detailbranchen omkring, hvorfor det kan betale sig at tænke innovativt, og hvordan det er lykkedes for blandt andet modebloggere. Vi er derfor opmærksomme på, at rapporten ikke har samme formål som vores projekt - at undersøge kommunikationen og den mulige relation - men at oplyse eventuelle kunder om mulighed for udvikling af deres virksomhed. Vi har valgt at afholde et fokusgruppeinterview med fem piger i tyverne, der alle læser modeblogs. Dette kvalitative interview er med til at skabe forståelse for, hvorfor de finder modeblogs interessante, og hvorfor de vælger dette medie frem for alternative medier. Dette kan ligeledes være med til at belyse, hvilke kommunikationsmetoder læserne ikke bryder sig om på modeblogs. Dette bliver yderligere uddybet i fokusgruppe som metodeafsnittet med brug af Bente Halkier. Side 14 af 68

15 Vi har valgt at benytte et kvalitativt interview med Cecilie Brandenborg. Hun er gymnasieelev på Kolding gymnasium og 18 år gammel. Hun læser dagligt op til 50 modeblogs. Intentionen bag interviewet er at undersøge, hvad det er hun tiltrækkes af ved modeblogs, og hvorledes hun inspireres og identificerer sig med dem. Ydermere er vi interesserede i at erfare, hvor vigtig hendes selvforståelse og iscenesættelse af hendes stil/tøj er, og hvorledes disse påvirkes af modeblogs. Dette uddybes i interview som metodeafsnittet med brug af Steiner Kvale, Catharina Juul Kristensen og Bente Halkier. Afslutningsvis anvender vi et ekspertinterview med bloggeren Melissa Bech fra bloggen feedmyego.net og blogfællesskabet bisou.dk. Begrundelsen for netop at vælge Melissa som ekspert er både, fordi hun har vundet en modeblog pris i 2012 for Årets International Appeal, og fordi hun er en del af blogfællesskabet Bisou. Bisou skriver i deres manifest: BISOU is a creative collective. We consist of the strongest and most innovative bloggers and aim to not only communicate fashion and style to our readers, but to create our own distinct universe. (www.bisou.dk) Vi benytter ekspertinterviewet for at forklare modebloggerens hensigt med kommunikationen, således at vi kan undersøge, om den stemmer overens med læserens opfattelse. Endvidere er Bisous udtalelse om, at de forsøger at skabe deres eget blogunivers, optimalt i forhold til vores videnskabsteoretiske retning, da vi arbejder med kommunikationen mellem to systemer, og dette understreger bloggen som et socialt system. Årsagen til, at vi udelukkende benytter os af kvalitative interviews, er, at vi er interesserede i at opnå en forståelse for de interviewes livsverden. Vi skulle bruge muligheden for at uddybe og spørge ind til informantens svar (Kristensen, 2010:287). Side 15 af 68

16 5.4 Interviewmetoder Fokusgruppe som metode For at forstå bloglæsernes livsverden har vi valgt at anvende et fokusgruppeinterview med fem kvindelige bloglæsere i 20 erne. Valget af denne form for empiri har vi foretaget for at kunne undersøge, hvilke kommunikative påvirkninger mode- blogs har på deres læsere. Fokusgruppeinterviews er en uformel interviewform i et gruppediskussionsforum (Halkier, 2009:49), hvor en mediator skaber en fri diskussion i gruppen. Fordelene ved at anvende fokusgruppeinterview som kvalitativ metode er, at de naturlige omgivelser gør det muligt for personerne at udtrykke ideer og meninger frit. Fokusgrupper er ligeledes gode at anvende til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer (Halkier, 2009:13), hvilket kan bidrage til vores viden omkring, hvorfor modeblogs bliver læst, og hvordan formidlingen påvirker læseren. Fokusgrupper kan også generere koncentreret data omkring et bestemt fænomen eller emne på en relativ tilgængelig måde, der ikke virker påtrængende over for deltagerne sammenlignet med f.eks. feltarbejde og deltagende observation (Morgan, 1997:13, Halkier, 2009:14). Begrundelsen for vores metodologiske valg af fokusgrupper er, at vi på denne måde kan få et indblik i læseren opfattelse af modeblogs. Vores udsnit af deltagerne kan ikke repræsentere et samlet resultat af modeblogs påvirkning af samtlige læsere/brugere (da dette ville være alt for tidskrævende, og fordi vi ikke besidder de ressourcer, der kræves) men give os en forståelse for, hvorfor læserne anvender modeblogs. Vi har valgt at udvælge en bred variation af deltagere, hvilket ifølge Bente Halkier skaber: en relativt sikker måde at undgå oplagte skævheder på (Halkier, 2009:27). Fokusgruppedeltagerne kender heller ikke hinanden på forhånd, hvilket kan påvirke det empiriske materiale, som bliver produceret (Halkier, 2009:29). Vi er bevidste om, at usikkerhed kan forekomme ved at anvende fokusgruppe i dette projekt, da alt god kommunikation begrundes på baggrund af målgruppens ønsker og Side 16 af 68

17 behov. Deltagerne kan lade sig farve af hinandens holdninger og ikke udtrykke, hvordan de præcist bliver påvirket, når de læser modeblogs. Dog har vi alligevel valgt at anvende fokusgruppeinterviews frem for individuelle interviews, da deltagerne alle er indenfor modemagasinerne Cover og Eurowomans målgruppe, og det kan bidrage til en viden om, hvorvidt denne målgruppe kollektivt forstår den kommunikation, som modeblogs afsender. Da det kan være svært at afgrænse hvilken målgruppe, blogs arbejder med, har vi valgt at afgrænse målgruppen i forhold til to af Danmarks største modemagasiner i stedet. Der kan således også forekomme en empirisk usikkerhed i dette tilfælde. Empirifordelene ved at anvende deltager, der ikke kender hinanden, er, at der ikke udspilles en masse sociale relationer, der kan påvirke deltagernes interne udtalelser i forhold til de indholdsmæssige mønstre om deres brug af modeblogs (Halkier, 2009:29). Der er langt større risiko for, at den anvendelse, én deltager benytter sig af, påvirker en af de andre deltagere, hvis disse indgår i en social relation, eller at deltageren ikke er 100% ærlig i sin udtalelse, fordi den bekendte mener noget andet. Endvidere mener vi, at i og med vi anvender Luhmanns systemteori, vil fokusgruppe- interview give os en bedre viden om målgruppens kommunikation, end hvis vi foretog individuelle interviews. Gyldigheden og pålideligheden ved at anvende fokusgrupper begrunder vi med, at fokusgrupper er gode til at producere data, som belyser normer i gruppers praksisser og fortolkninger (Halkier, 2009:110). Således kan vores systemteoretiske tilgang argumentere for vort brug af fokusgrupper som empirisk gyldigt. Vi er dog bevidste om, at fokusgrupper er kvalitativ datamateriale, der er baseret på en relativ lille gruppes observationer Interview som metode Oprindeligt havde vi udelukkende tænkt os at benytte fokusgruppeinterviewet. Vi erfarede dog efterfølgende, at vi ikke havde været opmærksomme nok på selviscenesættelse og selvforståelse i forhold til mode, og hvorledes disse kan blive påvirket af modeblogs. Formålet med dette interview var derfor at opnå en større Side 17 af 68

18 forståelse for disse faktorer. I stedet for at gennemføre endnu et fokusgruppeinterview besluttede vi i stedet at benytte et individuelt interview. Fordelen ved at udføre et individuelt interview er, at vi i højere grad kan spørge ind til interviewpersonens holdninger og forståelser, hvilket åbner op for muligheden for at for et mere dybtgående interview (Halkier, 2008:13). Vi har valgt at interviewe Cecilie Brandenborg, hun er 18 år og går på Kolding Gymnasium. Hun læser dagligt omkring 50 forskellige modeblogs. Hun er i vores optik en oplagt kandidat, da hun har en åbenlys interesse i både modeblogs og mode generelt, i kraft af den tid hun bruger på det (Kvale, 2002:150). Vi er interesserede i at opnå viden omkring vores informants livsverden i form af hendes daglige brug og opfattelse i forhold til temaet modeblogs (Kvale, 2002:40ff). Da vi udelukkende er interesserede i at få et indblik i hendes livsverden i forhold til det valgte tema, benytter vi et semistruktureret interview. Ved denne interviewform har informanten mulighed for at udtrykke sig om andre temaer, men vi har som interviewere ligeledes mulighed for at lede interviewet, hvis det ikke længere er relevant for projektet (Kristensen, 2010:283). For at sikre os at vi ikke kom til at fremstå som for styrende i interviewet, har vi skrevet vores spørgsmål således, at de er en blanding af indledende, opfølgende, sonderende og specificerende, og at der derfor stadig er plads til, at informanten selv kan tage andre temaer op, hun finder relevante (Kvale, 2002:137). Formen på interviewet er både sonderende og dybtgående, da vi ønsker at få et indblik og indhente information omkring informantens livsverden (Kristensen, 2002:282f). Vi ville som udgangspunkt anvende et speciale om modeblogging og reality for at undersøge hvilken kommunikation, modebloggerne ønskede at udsende. Efter at have erfaret, at specialet tog mere udgangspunkt i realityteori, og knap så meget om hvordan modbloggerne forholdte sig til den kommunikation, de udsendte, følte vi, at det var nødvendigt selv at skaffe empiri i form af et ekspertinterview med Melissa Bech fra feedmyego.net. Side 18 af 68

19 Melissa Bech arbejder med internationalt salg hos tøjmærket Wood Wood og har blogget de sidste fem år. De sidste par år har hendes fokus været mere professionelt orienterede, og hun startede således bloggen feedmyego.net. Da Melissa både arbejder med mode og driver sin egen blog, har vi således haft mulighed for at undersøge hendes livsverden, og hvordan hun selv mener, hun kommunikerer til sine læsere. Vi har her ligeledes valgt at anvende den semistrukturerede interviewform. Interviewet er både sondrende og dybtgående, da der kun findes sparsom viden omkring bloggerens personlige tanker omkring modeblogskommunikationen, og samtidig har vi her haft mulighed for at kunne gå ned i detaljer omkring forskellige kommunikationsaspekter fra blogger til læser (Kristensen, 2010:282). Side 19 af 68

20 6 Web 2.0 medier 6.1 Definition Web 2.0 is a set of economic, social, and technology trends that collectively form the basis of the next generation of the Internet a more mature, distinctive medium characterized by user participation, openness, and network effects. (Musser & O Reilly, 2006:4). Tim O Reilly er ophavsmand til udtrykket Web 2.0. Han er ejer af forlaget O Reilly Media. Forlaget holdt i 2004 en konference med titlen Web 2.0. Efterfølgende skrev han artiklen What is Web 2.0? som et resultat af konferencen. Det var disse, der skabte grundlaget for udbredelsen af begrebet (web 9). I artiklen beskæftiger O Reilly sig med otte egenskaber, som, han mener, er kendetegnende for Web 2.0 medier (web 2). Dette projekt beskæftiger sig udelukkende med blogelementet, hvilket bevirker, at de resterende egenskaber enten vil blive kort skitseret eller udeladt. Grundtanken bag Web 2.0 medier er netværk. Det er det fællesskab, der kan bygges op online verden over. Envejskommunikation hører fortiden til, Web 2.0 medier, der også inkluderer de sociale medier, er bundet op på interaktion (web 2). Denne medieforståelse og mediebrug har ændret brugen af internettet. Web 2.0 medier åbner op for muligheden for, at virksomheder kan kommunikere med deres målgruppe i højere grad end til deres målgruppe. Når en virksomhed har en Facebookside, kan de udover starte debatter med deres brugere også benytte adskillige af de andre Web 2.0 medier til at støtte op om deres formål. F.eks. kan de via deres Facebookside profilere deres app, benytte YouTube, dele deres blogindlæg og poste deres tweets. Alt sammen noget der samlet kan være med til at styrke virksomhedens formål (Brown, 2009:15-19). Side 20 af 68

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

DEN UNGE MODEBLOGGERS SELVFREMSTILLING

DEN UNGE MODEBLOGGERS SELVFREMSTILLING DEN UNGE MODEBLOGGERS SELVFREMSTILLING INDHOLDSFORTEGNELSE DIGITALE MEDIEKULTUR / BDMK-F2010 CECILIA B. SAMSSON (290384-cbsa) CAMILLA L. STAHLSCHMIDT (040585-clst) JEANETTE BOESEN (230586-jebo) VITA THOMSEN

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk Gratis e-bog om internetplatforme Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Webinar om LinkedIn. Louise Holland Heide. Videncentret for Landbrug. 11. marts 2014

Webinar om LinkedIn. Louise Holland Heide. Videncentret for Landbrug. 11. marts 2014 Webinar om LinkedIn Louise Holland Heide Videncentret for Landbrug 11. marts 2014 Inden klokken bliver 15.15 kan du: Lige kort præsentere dig i chatten Dit navn, hvor du arbejder og med hvad Husk at du

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

MODEBLOGS. moderne mediebrug eller mainstream? About. Categories. Frontpage Bachelor project Appendix

MODEBLOGS. moderne mediebrug eller mainstream? About. Categories. Frontpage Bachelor project Appendix Frontpage Bachelor project Appendix MODEBLOGS moderne mediebrug eller mainstream?... About... Caroline Evald Bundgaard Johannes Therkelsen Kristine Havbo Kaalund Line Cecilie Westrup Gleie Categories...

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

5.4.4 FORSTÅELSE... 29 6. DISKUSSION/FORBEDRINGER... 30 7. KONKLUSION... 33 8. LITTERATURLISTE... 35 9. BILAG... 37 Bilag 1:

5.4.4 FORSTÅELSE... 29 6. DISKUSSION/FORBEDRINGER... 30 7. KONKLUSION... 33 8. LITTERATURLISTE... 35 9. BILAG... 37 Bilag 1: INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 4 1.3 AFGRÆNSNING OG MOTIVATION... 4 2. METODE... 4 2.1 VIDENSKABSTEORETISK UDGANGSPUNKT... 5 2.2 FOKUSGRUPPEINTERVIEW...

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål?

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Sociale Medier eguide Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Kort om guiden Denne guide er lavet til dig, der synes, at det

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

- et bedre sted at lære ONLINE REPUTATION MANAGEMENT

- et bedre sted at lære ONLINE REPUTATION MANAGEMENT ONLINE REPUTATION MANAGEMENT Agenda Hvad er ORM? 3 metoder til ORM i søgemaskiner Metoderne i praksis Beskyt dit navn Influence Lytter du? Værktøjer Radian6 2 Jesper Outzen 34 år Baggrund Multimediedesigner

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund...

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund... Indledning...2 Emneafgrænsning...3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Distinktion...6 Kommunikation...7 Individ og samfund...8 Analyse...11 Debatfora som organiseret interaktionssystem...11 http://livsstil.jubii.dk/debat/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 Indhold We our costumers... 3 Ingredients of Joe & the Juice... 4 Aim of the game... 5 The spirit of Joe & the Juice... 6 Joe & the Juice meets the world...

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Ny dansk startup bobler af glæde

Ny dansk startup bobler af glæde Online trends Start-ups Guides to Social Media Home About Linked In gruppen Trends Start-ups Guides Articles search... Home» Articles» Ny dansk startup bobler af glæde Ny dansk startup bobler af glæde

Læs mere

Cæcilie Wittrup Stæger, Louise Parum, Mie Kirstine Quist PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING FORSKNINGSSPØRGSMÅL HEJ SKAT!

Cæcilie Wittrup Stæger, Louise Parum, Mie Kirstine Quist PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING FORSKNINGSSPØRGSMÅL HEJ SKAT! INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING FORSKNINGSSPØRGSMÅL HEJ SKAT!- KAMPAGNEN VIDENSINTERESSE SOCIALKONSTRUKTIVISME FILOSOFISK HERMENEUTIK METODE FOKUSGRUPPEINTERVIEW INDIVIDUELLE

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Kilde: tatoosales.com Det Virtuelle Håndtryk Branding online Det virtuelle håndtryk består af det,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015

BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015 BYGGEPLADS.DK / ONLINEMEDIER 2015 / 1 BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015 ONLINE MEDIER / 02 Online annoncering / 03 Bannerformater og teknik / 04 BYGGEPLADS.DK / ONLINEMEDIER 2015 / 2 Online medier www.byggeplads.dk,

Læs mere