Vægtstoprådgiveruddannelsen indhold og kvalitetssikring
|
|
- Lise Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Vægtstoprådgiveruddannelsen indhold og kvalitetssikring November Indledning Sundhedsstyrelsen har i efteråret 2011 gjort det samlede undervisningsmateriale for vægtstoprådgiveruddannelsen frit tilgængeligt for alle. På den måde kan udbredelsen af vægtstoprådgiverkonceptet fremmes, og flere kan få adgang til at uddanne sig som vægtstoprådgiver. For at sikre en høj standard af uddannelsen til vægtstoprådgiver beskrives i dette notat de parametre, der kan bidrage til at sikre kvaliteten af uddannelsen. På den måde får udbydere af vægtstoprådgiveruddannelsen den nødvendige indsigt i opbygningen og indholdet af vægtstoprådgiveruddannelsen. Deltagere, der gennemfører uddannelsesforløbet, som det er beskrevet her i dokumentet, kan efterfølgende betegne sig som vægtstoprådgivere. I notatet beskrives følgende: baggrund (afsnit 2) formål med og målgruppen for vægtstoprådgiveruddannelsen (afsnit 3) forventet udbytte for deltageren på vægtstoprådgiveruddannelsen (afsnit 4) konceptet bag uddannelsen, uddannelsens indhold og opbygning (afsnit 5) materiale til brug i uddannelsen (afsnit 6) undervisernes faglige baggrund (afsnit 7) anvendte undervisningsmetoder (afsnit 8) fysiske undervisningsrammer (afsnit 9) 2.0. Baggrund Som led i satspuljeaftalerne på sundhedsområdet blev der i forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2007 afsat midler til en målrettet indsats til at fremme vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Satspuljens initiativer blev iværksat med henblik på at udvikle støttefunktioner til svært overvægtige voksne, særligt inden for følgende målgrupper: personer uden for arbejdsmarkedet gravide og nybagte mødre særligt udsatte erhvervsgrupper, herunder især ufaglærte personer med anden etnisk baggrund end dansk En af opgaverne i forbindelse med satspuljen var at udvikle og gennemføre en vægtstoprådgiveruddannelse målrettet kommunale og regionale medarbejdere med henblik 1
2 2 på at øge deres kompetencer i forhold til arbejdet med svært overvægtige voksne, særligt inden for de fire målgrupper. Uddannelsen blev udviklet for Sundhedsstyrelsen af NUMO (Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt) og er blevet afprøvet og evalueret i perioden NUMO blev etableret som et samarbejde mellem Gerlev Idrætshøjskole, Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, Adam Holst Aps og Adipositasforeningen. Som led i satspuljen er der igangsat vægtstoprådgiverordninger med tilknyttede vægtstoprådgivere i godt 40 kommuner og regioner, og ca. 320 medarbejdere i kommuner og regioner har med udgangen af 2010 i regi af satspuljen gennemgået uddannelsen som vægtstoprådgiver hos NUMO Evaluering af vægtstoprådgiverkonceptet Sundhedsstyrelsen har iværksat en samlet tværgående evaluering af satspuljens indsatser, herunder vægtstoprådgiveruddannelsen og vægtstoprådgiverordningerne i kommuner og regioner. Midtvejsevalueringen, der er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af NIRAS, blev offentliggjort januar Vægtstoprådgiveruddannelsen og det tilhørende undervisningsmateriale er i 2011 blevet justeret på baggrund af bl.a. erfaringer opsamlet i forbindelse med midtvejsevalueringen, samt faglige input fra de uddannede vægtstoprådgivere, samt de kommunale og regionale projekter. Der vil blive udarbejdet en samlet tværgående slutevaluering af satspuljens indsatser. Denne evaluering forventes færdig primo Formål med vægtstoprådgiveruddannelsen Vægtstoprådgiveruddannelsen er en efteruddannelse, som har til formål at give et kompetenceløft til professionelle med mellemlang eller lang videregående uddannelse, der allerede har daglig eller næsten daglig kontakt med udsatte svært overvægtige borgere inden for satspuljens fire målgrupper: Personer uden for arbejdsmarkedet, gravide og nybagte mødre, særligt udsatte erhvervsgrupper, herunder især ufaglærte, samt personer med anden etnisk baggrund end dansk Hvem er vægtstoprådgiveruddannelsen målrettet? Uddannelsen til vægtstoprådgiver er målrettet professionelle, der ved optagelse på uddannelsen opfylder alle følgende kriterier: Har en mellemlang eller lang videregående uddannelse som f.eks. sygeplejerske, socialrådgiver, fysio eller ergoterapeut, jordemoder, psykolog mv. 1 Midtvejsevalueringen findes via dette link vaert%20overvaegtige%20voksne/evaluering.aspx 2
3 3 Har daglig eller næsten daglig borgerkontakt, hvor det er relevant at kunne hjælpe og vejlede borgeren til et vægtstop eller vægttab Har erfaring med rådgivningssamtaler, vejledning, undervisning eller mundtlig formidling Desuden er det en fordel, hvis den professionelle: Har erfaring med den motiverende samtale, forandringsprocesser og adfærdsændring Har en grundviden inden for ernæring og/eller fysisk aktivitet Uddannelsen er ikke målrettet kliniske diætister, professionsbachelorer indenfor ernæring og sundhed, samt kandidater i human eller klinisk ernæring. Professionelle med disse baggrunde kan afhængig af deres uddannelsesretning og erfaring på området lære nyt og blive inspireret af at uddanne sig til vægtstoprådgiver. Uddannelsen til vægtstoprådgiver er målrettet professionelle, der arbejder med svært overvægtige personer indenfor målgrupperne: Personer uden for arbejdsmarkedet, gravide og nybagte mødre, særligt udsatte erhvervsgrupper, herunder især ufaglærte, samt personer med anden etnisk baggrund end dansk. Professionelle, der har kontakt med andre grupper af borgere, hvor det er relevant at kunne hjælpe og vejlede borgeren til et vægtstop eller vægttab, vil også have et udbytte af uddannelsen Hvilke kompetencer opnår deltageren gennem vægtstoprådgiveruddannelsen? Vægtstoprådgiveruddannelsen giver deltagerne viden om og indsigt i det at kunne arbejde med at støtte voksne med overvægt eller svær overvægt i at stabilisere deres vægt (vægtstop) eller opnå og bevare vægttab. Gennem uddannelsen lærer deltagerne at tilrettelægge og gennemføre et vægtstoprådgivningsforløb for overvægtige og svært overvægtige voksne. Gennem uddannelsen opnår deltageren følgende kompetencer: En grundlæggende forståelse af overvægt og de udfordringer, der er ved at opnå vægtstop eller varigt vægttab Viden om metoden Små skridt i relation til livsstilsændring, motivation og vægt samt træning i at anvende metoden i praksis Kendskab til betydningen af fysisk aktivitet i et vægtstopforløb Viden om ernæring i relation til overvægt Viden om psykologiske aspekter i relation til overvægt Kendskab til sansernes betydning for appetitregulering og overvægt Viden om betydningen af andre livsstilsfaktorer (søvn, stress, m.v.), miljøfaktorer og genetiske faktorer i relation til overvægt 3
4 4 Træning i at skabe relationer til borgeren og give ansvaret tilbage til borgeren i en værdiskabende dialog Viden om opbygning af gruppeforløb for borgere med svær overvægt Viden om gennemførelse af ansigt til ansigt samtaler med svært overvægtige borgere samt perspektivering i forhold til gruppeforløb Viden om at organisere tilbud og indsatser målrettet svært overvægtige borgere i kommunen på tværs af forvaltninger Viden om netværk, vidensdeling og betydningen af netværk i forhold til rollen som vægtstoprådgiver og redskaber til at skabe eget netværk Kendskab til og erfaring i at tage ansvar for sit eget læringsforløb bl.a. ved hjælp af internetbaseret læring Deltageren forventes at tage aktivt del i sit uddannelsesforløb og ansvar for egen læring. Således skal deltageren som en del af uddannelsesforløbet vurdere, på hvilke faglige områder deltageren har særligt brug for at udvikle sine egne kompetencer. Vægtstoprådgiveren finder og udvikler undervejs i uddannelsen sin egen form og måde at gennemføre vægtstoprådgivning på, således at rådgivningen målrettes den relevante gruppe af borgere Hvilke kompetencer opnår deltageren IKKE gennem vægtstoprådgiveruddannelsen En vægtstoprådgiver opnår ikke kompetencer til at kunne give individuel målrettet vejledning om ernæring og fysisk aktivitet. Hvis den enkelte borger har behov for individuel målrettet ernæringsvejledning, bør vægtstoprådgiveren opfordre borgeren til at opsøge f.eks. en klinisk diætist, professionsbachelor inden for ernæring og sundhed eller cand. scient. i human eller klinisk ernæring. Ved behov for individuel målrettet vejledning i forhold til fysisk aktivitet anbefales borgeren at henvende sig til f.eks. fysioterapeut eller ergoterapeut. Om denne vejledning kan indgå som en del af vægtstopforløbet for borgeren, må afhænge af, hvilket tilbud kommunen/regionen ønsker at stille til rådighed for borgeren, og gældende love og regler på området. Borgeren kan som udgangspunkt fortsætte med at følge vægtstopforløbet sideløbende med, at borgeren modtager individuel målrettet ernæringsvejledning og/eller vejledning omkring fysisk aktivitet. Overvægt er et yderst komplekst område, og for den enkelte overvægtige borger kan overvægten hænge sammen med psykiske, fysiske, helbredsmæssige eller sociale problemstillinger. Vægtstoprådgivere opnår ikke gennem vægtstoprådgiveruddannelsen kompetencer til at arbejde med borgerens evt. dybere psykologiske og psykosociale problemstillinger, herunder spiseforstyrrelser. 4
5 5 En vægtstoprådgiver opnår desuden ikke kompetencer til at behandle overvægt og svær overvægt, men kan understøtte hensigtsmæssige livsstilsændringer, hvor disse livsstilsændringer kan være centrale for behandlingen af borgerens overvægt. Endeligt opnår vægtstoprådgivere ikke gennem vægtstoprådgiveruddannelsen kompetencer til at vejlede overvægtige eller svært overvægtige børn og unge under 18 år. Nogle vægtstoprådgivere har i kraft af deres uddannelsesmæssige baggrund kompetencer til at give individuel målrettet vejledning inden for et fagområde Hvornår skal vægtstoprådgiveren opfordre borgeren til at opsøge egen læge? Blandt målgruppen for vægtstoprådgivning vil der være borgere, hvor vægtstoprådgivning ikke kan stå alene. Ved behandlingskrævende overvægt, behandlingskrævende følgesygdomme eller behandlingskrævende relaterede problemstillinger har borgeren brug for behandling. Hvornår overvægten, evt. følgesygdomme eller relaterede problemstillinger er behandlingskrævende beror på en lægefaglig vurdering af den enkelte borger og dennes helbredstilstand. Vægtstoprådgiveren skal opfordre borgeren til at opsøge dennes egen læge med henblik på at få foretaget en lægefaglig vurdering af, om overvægten, evt. følgesygdomme eller relaterede problemstillinger, er behandlingskrævende, når: BMI 30 2 og borgeren ikke er henvist fra egen læge til vægtstoprådgivningen eller Ved mistanke om følgesygdomme til overvægten eller Ved mistanke om behandlingskrævende relaterede problemstillinger (f.eks. spiseforstyrrelser, psykisk sygdom eller depression) eller I alle tvivlstilfælde Vægtstoprådgiveren skal opfordre borgeren til at opsøge egen læge ved påbegyndelse af vægtstopforløbet og ved evt. forværring af borgerens tilstand. I tvivlstilfælde skal vægtstoprådgiveren altid opfordre borgeren til at opsøge egen læge. Om borgeren har udbytte af at følge vægtstopforløbet sideløbende med, at borgeren modtager behandling for overvægten, behandlingskrævende følgesygdomme, behandlingskrævende relaterede problemstillinger eller anden behandling, kommer an på en individuel vurdering ved den behandlende læge eller anden fagperson, der behandler borgeren, evt. i samråd med vægtstoprådgiveren. 2 Ved BMI 25 29,9 er der en øget risiko for sygdom (i forhold til normale mål), ved BMI 30 39,9 er risikoen for sygdom høj til meget høj, og ved BMI over 40 er risikoen for sygdom (i forhold til normale mål) ekstremt høj (Klinisk vejledning for almen praksis, Opsporing og behandling af overvægt hos voksne, Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen (2009), jf. 5
6 6 Der kan være borgere, der af personlige og/eller helbredsmæssige årsager ikke kan indgå konstruktivt i et gruppebaseret vægtstoprådgivningsforløb. Kommunen eller regionen kan vælge at tilbyde disse borgere ansigt til ansigt samtaler, evt. som supplement til et gruppeforløb. En vægtstoprådgiver skal ikke vejlede personer, som har sociale eller helbredsmæssige problemer af et sådant omfang, at den pågældende ikke har mulighed for regelmæssigt fremmøde Konceptet bag uddannelsen Vægtstoprådgiveruddannelsen er etableret med inspiration fra rygestoprådgiveruddannelsen. Uddannelsen bygger på eksisterende viden og evidens på overvægtsområdet. Desuden har 12 nationale og 1 international ekspert på området været inddraget i forbindelse med udviklingen af vægtstoprådgiveruddannelsen. Vægtstoprådgiveruddannelsen er en efteruddannelse for professionelle med mellemlang eller lang videregående uddannelse. Vægtstoprådgiveruddannelsen giver deltageren viden om Små skridt metoden inden for ernæring og fysisk aktivitet med henblik på vægttab og vægtvedligeholdelse. Uddannelsen giver desuden deltageren viden om metoder og redskaber, som anvendes til at skabe og anvende relationer aktivt i mødet mellem den professionelle og den overvægtige borger. Det gælder f.eks. den motiverende, den anerkendende og den konfronterende samtale. Uddannelsens undervisning baseres på forskellige læringsstile og teorier omkring læring. Således anvendes både litteratur, forelæsning, øvelser, rollespil, e læring, nye samtaleformer og erfaringsudveksling. En stor del af indlæringen er baseret på, at vægtstoprådgiveren anvender det indlærte i praksis. Rådgiverne kan med fordel arbejde aktivt med det indlærte mellem uddannelsestrinene for at opnå et højt udbytte af de tillærte kompetencer. Desuden indgår supervision som en del af uddannelsen. Supervision har som formål at sikre, at de indlærte kompetencer anvendes i forhold til hensigten med vægtstoprådgivningen. Læringsmetoderne bevirker, at deltagerne får mulighed for at arbejde med og udvikle deres egen måde at gennemføre vægtstoprådgivning på i løbet af uddannelsesforløbet, herunder udarbejde eget rådgivningsmateriale målrettet borgerne Videnskabelige metoder, der indgår i uddannelsen Vægtstoprådgiverkonceptet bygger bl.a. på metoden Små skridt, som den bagvedliggende tilgang til læring og til den overvægtiges vægtstop/vægttab. Konceptet bag uddannelsen supplerer således andre eksisterende metoder og viden inden for vægttab og vægtvedligeholdelse, f.eks. ernærings og fysisk aktivitetsinterventioner. Som ved en konventionel diætbaseret vægttabstilgang baseres Små skridt metoden på viden om, at det er energiindtag og forbrug, altså kost og motionsvaner, der influerer på energibalancen. Der sigtes mod, at vægtstopperne efterfølgende vil leve efter de officielle anbefalinger ift. ernæring og fysisk aktivitet. 6
7 7 Små skridt metoden har fokus på det at komme fra ens nuværende vaner til at have nye vaner, der i højere grad er sundhedsmæssigt hensigtsmæssige. Samtidig tilgodeser metoden, at ikke alle kan eller ønsker at følge de officielle anbefalinger ift. ernæring og fysisk aktivitet, men de kan komme nærmere i den retning 3. Det er væsentligt, at et endeligt opnået vægttab ikke er målet, men at vægtstop og evt. det vægttab, der er muligt for den enkelte, er det bedst opnåelige. Fokus er således på adfærden og det at ændre på denne i en mere sundhedsmæssigt set hensigtsmæssig retning. Små skridt metoden ekskluderer ikke andre mere stramme og udefra styrede konventionelle vægttabstilgange, idet nogle har behov for dette. Metoden repræsenterer en alternativ tilgang til vægttab og er en mulighed for dem, der selv har ressourcer til at træffe sundere valg. Den sundhedspædagogiske tilgang i metoden er, at det er den overvægtige selv, der bestemmer og træffer valgene omkring hvilke skridt, der skal tages, og hvilke ændringer den overvægtige vil gennemføre. Små skridt er subjektivt defineret og ikke objektivt defineret. Subjektivt Små skridt kan godt være objektivt store og dermed føre til et hurtigt og stort vægttab. Det afgørende er, at det er den enkelte borger, der selv bestemmer. Små skridt metoden tager udgangspunkt i den enkelte borgers subjektivitet og oplevelse af mening. Det afgørende for at opnå vægtstop er, at den enkelte borger tager ejerskab og ansvar for sin egen situation. Vægtstoprådgiveren fungerer således som støtte for den overvægtige. Målet er varigt vægttab eller vægtvedligeholdelse. Små skridt metoden kan anvendes af overvægtige voksne, der ønsker at opnå et vægtstop eller vægttab på egen hånd eller med støtte fra f.eks. en vægtstoprådgiver. For at sikre gennemslagskraft og accept i forhold til at nå målgrupperne indgår ligeledes elementer af følgende teorier og begreber i uddannelsen, hvor der i beskrivelsen tages udgangspunkt i deres anvendelse inden for vægtstoprådgivning: Kognitiv Adfærdsteori (herunder Behavioral Choice Treatment) 4. I anvendelsen af teorien på vægtstopområdet fokuseres på, at overvægtige personer kan opnå et vægtstop eller vægttab ved at fokusere på små daglige ændringer og samtidig indgå i et forløb, hvor 3 Hill JO. Can a Small Changes approach help address the obesity epidemic? A report of the Joint Task Force of the American Society for Nutrition, Institute of Food Technologies, and International Food Information Council. American Journal of Clinical Nutrition 2009; 89: Behavioral Choice Treatment Promotes Continuing Weight Loss: Preliminary Results of a Cognitive Behavioral Decision Based Treatment for Obesity, Sbrocco T. et al., Journal of Consulting and Clinical Psychology,1999, Vol. 67, No. 2,
8 8 ændringer af vaner, adfærd og motivation til forandringer sker som del af en kognitiv proces. Gennem anvendelse af teorien opstilles et alternativ til gennem kontrol og restriktion at skabe varige adfærdsændringer, idet tilgangen er baseret på gennem frivillighed og bevidstgørelse af egne vaner og mønstre at skabe ændringer. Stages of Change anvendes af mange professionelle på forebyggelsesområdet. I modellen, der også kaldes Forandringscirklen, beskrives forskellige faser, som en person går igennem i en forandringsproces 5. Teorien er baseret på observationer af personer, som har haft succes med livsstilsforandringer, og giver den professionelle indsigt i, hvordan man som rådgiver må være bevidst om, hvor i forandringsprocessen borgeren aktuelt befinder sig, sådan at rådgivningen kan tilpasses dette. Mindfulness er en form for opmærksomhedstræning 6. Mindfulness er en metode til refleksion i forhold til at skabe forandringer. Metoden tager udgangspunkt i, at kognitive processer kan stimuleres i en fremadgående retning ved at have fokus på nærvær og ved at være i kontakt med egne følelser og reaktionsmønstre. Inden for mindfulness arbejdes ud fra principper, der er kendt fra meditation. Positiv psykologi. Inden for positiv psykologi er der fokus på at finde styrkerne frem for manglerne, for på den måde at finde frem til optimismen, således at motivationen kan styrkes 7. Positiv psykologi omfatter bl.a. positive emotioner og styrker. Teorien beskriver værdien af at koncentrere sig om positive emotioner, som udvider forståelsesrammen, så der frigives overskud til at forfølge de mål, man har sat sig selv. Social Learning Theory. Teoriens grundlæggende antagelse er, at sundhedsadfærd indlæres via de nærmeste omgivelser, hvorfor relationer, rollemodeller og styrken i netværk er centrale elementer inden for social læringsteori 8. Man lærer således ved at observere andres adfærd, og resultaterne af disse personers adfærd. Social læringsteori forklarer på den måde sundhedsadfærd som gensidige samspil mellem kognitive, adfærdsmæssige og miljømæssige påvirkninger. Begreber som motivation, opmærksomhed og genkaldelse er inden for teorien centrale i forhold til at få mennesker til at forandre adfærd Uddannelsens form Den samlede arbejdsmængde ved uddannelsen er ca. 10 arbejdsdage. Uddannelsen er opdelt i tre trin. Trinenes varighed er henholdsvis 3, 2 og 1 dag, hvor de to første trin kan foregå som internat, afhængigt af uddannelsesudbyder og målgruppe for uddannelsen som vægtstoprådgiver. 5 Prochaska, JO; Norcross, JC; DiClemente, CC. Changing for good: the revolutionary program that explains the six stages of change and teaches you how to free yourself from bad habits. New York: W. Morrow; Scott R. Bishop et al. Mindfulness: A proposed operational definition. Clinical Psychology: Science & Practice 2004, 11 (3): Positive psychology progress: Empirical validation of interventions, Seligman MEP et al, American Psychologist, 2005, 55, Social learning theory, Bandura, A., Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall,
9 9 Imellem trinnene suppleres deltagernes læring med et internet understøttet læringsforløb med bl.a. læsning og udarbejdelse af hjemmeøvelser. Der skal påregnes ca. 4 arbejdsdage hertil. Uddannelsen har forskellige veje til læring: Undervisning fordelt på 3 trin (6 kursusdage) Internet baseret læring Supervision efter behov Praksistræning i rådgiverens arbejdssituation sideløbende med uddannelsen Et optimalt forløb er, at uddannelsen strækker sig over ca. 3 måneder. Uddannelsen foregår optimalt på hold af deltagere. På trin 3 kan to hold evt. slås sammen, sådan at der er deltagere. Det anbefales, at deltagerne sideløbende med gennemførelse af uddannelsen afprøver den tillærte viden i praksis, og på den måde får omsat det tillærte til deres egen arbejdssituation og rådgivningspraksis. Formålet med praksistræningen er, at deltagerne får træning i konkret at planlægge og afvikle vægtstopforløb, træning i at gennemføre den professionelle samtale og kendskab til materialer, som kan anvendes i vægtstoprådgivningen. Praksistræningen bør vare minimum 2 dage i alt. Som en del af uddannelsen tilbydes supervision til de færdiguddannede vægtstoprådgivere. Målet med supervisionen er, at vægtstoprådgiverne fortsat fastholdes i de nye kompetencer, samt får mulighed for løbende at udvikle deres egen rådgivning. Der kan være behov for både individuel og gruppesupervision. Supervisionen kan med fordel gives indenfor ½ år efter, at deltageren har afsluttet trin 3 på uddannelsen Uddannelsens indhold de 5 grundprincipper for uddannelsen Uddannelsen er bygget op over 5 grundprincipper: 1. Et solidt tværfagligt vidensgrundlag om overvægt, ernæring, fysisk aktivitet samt at kunne kommunikere med personer om deres overvægt 2. Viden og træning i vejledning af overvægtige voksne borgere inden for forskellige målgrupper 3. Konkrete værktøjer til at planlægge og afvikle gruppebaserede vægtstopforløb/kurser for overvægtige personer 4. Redskaber til at anvende netværk og erfaringsdeling aktivt 5. Træning i internetbaserede værktøjer og læring Grundprincip 1; Tværfagligt grundlag Undervisningsmaterialet er baseret på tværfaglig viden fra forskellige fagområder. 9
10 10 Inden deltagerne påbegynder modul 1, skal de gennemføre en selvevaluering, som er en del af undervisningsmaterialet. Selvevalueringen giver deltageren indsigt i egne styrker og potentialer til forbedringer i forhold til enten tekniske kompetencer (ernæring, motion) eller relations kompetencer (samtale, erfaring mv). Selvevalueringen kan løbende bruges af deltagerne til at sikre, at de tilegner sig den viden og de kompetencer, som de har behov for. Undervisningen foregår mest hensigtsmæssigt på hold, som er tværfagligt sammensat. Dette resulterer i, at deltageren bidrager og får ny viden fra andre faggrupper, og på den måde lærer værdien af tværfagligt samarbejde, som er nødvendigt, når vægtstoprådgiverne skal fungere i praksis. Grundprincip 2; Viden og træning i vejledning af overvægtige voksne borgere inden for forskellige målgrupper Gennem undervisningen finder og udvikler vægtstoprådgiveren undervejs i uddannelsen sin egen måde at gennemføre vægtstoprådgivning på, der kan målrettes den enkelte gruppe af borgere, f.eks. svært overvægtige gravide eller overvægtige voksne med anden etnisk baggrund end dansk. Inden trin 2 gennemføres modul 2 af e læringen. Denne del har fokus på samtale og relationer og indeholder viden om den professionelle samtale. Desuden indgår øvelser med to fiktive vægtstoppere, så rådgiverne kan øve deres færdigheder inden de møder op på trin 2 af uddannelsen. Færdighederne er i forhold til at få etableret kontakt med vægtstopperen og få gennemført en god og tillidsfuld samtale. Når deltagerne gennemfører trin 2, får de yderligere viden og træning i den professionelle samtale. Her lærer de sig selv at kende i rollen som vægtstoprådgiver, og hvordan de selv reagerer overfor forskellige typer af overvægtige. Dette sker, dels ved at bygge videre på samtaleteknikker f.eks. den motiverende og anerkendende samtale, og dels ved at nogle af rådgiverne gennemfører rollespil. Grundprincip 3; Konkrete værktøjer til at planlægge og afvikle gruppebaserede vægtstopforløb for overvægtige borgere Gennem undervisningen tilegner deltageren sig værktøjer, der gør det muligt at planlægge og afvikle gruppebaserede vægtstopforløb. I kursusmappen er der en beskrivelse af et muligt gruppebaseret forløb i forhold til temaer og emner. Desuden er der en kort beskrivelse af rollen som facilitator, vejleder og rådgiver i forhold til gruppebaserede forløb. Endvidere er der i kursusmappen en kort beskrivelse af coaching, og principperne bag coaching, som vægtstoprådgiverne kan lade sig inspirere af. I det øvrige undervisningsmateriale findes en række artikler, der giver inspiration til at planlægge og afvikle gruppeforløb. Der er desuden en række øvelser, som deltagerne med fordel kan anvende i deres planlægning og afvikling af gruppebaserede forløb. I forbindelse med undervisningen på trin 2, trænes deltageren ligeledes i rollen som ansvarlig for en gruppe. 10
11 11 Grundprincip 4; Redskaber til at anvende netværk og erfaringsdeling aktivt En central del af vægtstoprådgiveruddannelsen går ud på, at deltageren lærer, hvornår der er brug for andre faglige kompetencer, samt at erfaringsudveksle og bruge andre vægtstoprådgiveres erfaring aktivt. På alle 3 trin gennemføres undervisningen som en kombination af oplæg, drøftelser og øvelser. Særligt plenumdrøftelser og øvelser har som formål at give deltageren kendskab til værdien af en involverende undervisning og facilitering i forhold til at dele viden og erfaringer samt bygge netværk. De øvelsesformer, som er med til at motivere rådgiverne i den retning, er f.eks. casearbejdet på trin 2 og den åbne erfaringsudveksling som gennemføres på trin 3. Inden trin 3 gennemfører deltagerne modul 3 af e læringen. Dette modul indeholder viden om netværk, og deltagerne udarbejder deres egen netværksanalyse, som de kan gøre brug af i deres senere arbejde som vægtstoprådgiver. Netværksanalysen gør deltagerne opmærksomme på, hvilke kompetencer og fagpersoner de kan trække på og/eller anbefale borgeren at henvende sig til i nærområdet/kommunen/regionen. Grundprincip 5; Træning i internetbaserede værktøjer og læring En del af læringen i vægtstoprådgiveruddannelsen er baseret på selvstudie og anvendelse af det internetbaserede materiale kaldet VR platformen (vægtstoprådgiver platformen). Der er indlagt 3 e læringsmoduler, som deltagerne skal anvende som forberedelse til de 3 kursusmoduler. Desuden findes, som del af de 3 kursusmoduler, en række artikler inden for områder, som er relevante for rådgiverne, f.eks. ernæring, metoden Små skridt, fysisk aktivitet, motivation mv. Gennem selvevalueringen er deltageren blevet opmærksom på hvilke emner, som deltageren skal have særligt fokus på i sin tilegnelse af ny viden. Som en del af undervisningsmaterialet er der udarbejdet en række øvelser, som deltageren med fordel kan gennemgå i læringsprocessen. Desuden findes en række eksempler på materialer, der er målrettet vægtstoprådgivning og de fire målgrupper. I materialet findes 25 øvelser målrettet vægtstopperne. Det er den enkelte rådgiver, der som del af planlægningen og gennemførelsen af et vægtstopforløb, udvælger relevante øvelser i forhold til den specifikke vægtstopper eller vægtstopgruppe Uddannelsens timefordeling På uddannelsen undervises i følgende fag/emner. I parentes er angivet omtrentlig varighed af det enkelte emne: Trin 1: Dag 1: Introduktion til uddannelsen (1 time) Introduktion til Små skridt konceptet og træning i Små skridt metoden (4½ time) 11
12 12 Dag 2: Dag 3: Trin 2: Dag 1: Dag 2: Trin 3: Andre metoder og redskaber til vægtstop/vægttab. Behandling af overvægt (2 timer) Playbuilding (1 time) Fysisk aktivitet og overvægt (2½ time) Spiseadfærd og madpsykologi (1 time og 15 min) Forandring af adfærd, barrierer og muligheder (1 time og 25 min) Motivation og vaneændring (3 timer og 35 min) Personlig case fra en overvægtig (1½ time) Sanselighed i spisningen (2 timer og 45 min) Grundlæggende ernæringslære (1 time) Gennemgang af hjemmeside (1 time) Opsamling og evaluering (1 time) Introduktion til trin 2 (1 time) Gennemgang og træning i den professionelle samtale (3 ½ time) Basis begreber i forhold til samtalen og Små skridt (1 time) Sproget og bevidstgørelse om egen rolle (1 ½ time) Tabuer og overvægt (1½ time) Træning i rollen som vægtstoprådgiver (3 timer og 45 min) Træning i at blive fortrolig med rollen som vægtstoprådgiver (2 timer) Opsamling og evaluering (½ time) Succeser og udfordringer siden sidst (1 time) Erfaringer med vægtstoprådgivning (1 time) Netværk og selvhjælpsgrupper (½ time) Erfarings og vidensdeling (1 time og 45 min) Afslutning (½ time) 12
13 Læringsmål for Trin 1 Læringsmålene for trin 1 er, at deltageren får: Viden om overvægt, vægttab og energibalance Viden om metoden Små skridt i relation til livsstilsændring, motivation og vægt Viden om forhold, der kan fremme og vedligeholde motivation Viden om psykologiske aspekter i relation til overvægt Viden om betydningen af andre livsstilsfaktorer (søvn, stress, m.v.), miljøfaktorer og genetiske faktorer i relation til overvægt Kendskab til indhold, fordele og ulemper ved andre metoder og redskaber til vægtstop/vægttab end Små skridt metoden, herunder de mest gængse slankekure (pulverkure mm), samt et basalt kendskab til behandlingsmåder for overvægt, herunder slankemedicin og fedmekirurgi Viden om ernæring i relation til overvægt herunder en grundlæggende forståelse af makronæringsstoffernes indflydelse på kroppen Viden om madens og måltidets betydning i en social sammenhæng Kendskab til sansernes betydning for appetitregulering og overvægt Kendskab til betydningen af fysisk aktivitet i et vægtstopforløb Kendskab til hvordan man kan motivere overvægtige og svært overvægtige til at være mere fysisk aktive Trin 2 Læringsmålene for trin 2 er, at deltageren får: Viden om en grundmetode til den professionelle samtale Forståelse af egen motivation i forhold til grundmetoden Viden om gennemførelse af ansigt til ansigt samtaler med overvægtige og svært overvægtige borgere samt perspektivering i forhold til gruppeforløb Træning i at skabe relationer til borgeren og give ansvaret tilbage til borgeren i en værdiskabende dialog Kendskab til assertion og ligeværdig kommunikation med overvægtige og svært overvægtige borgere Viden om opbygning af gruppeforløb for borgere med overvægt eller svær overvægt Kendskab til sin egen rolle som vægtstoprådgiver og efterfølgende supervisionsbehov Trin 3 Læringsmålene for trin 3 er, at deltageren får: Kendskab til udfordringer i forhold til rollen som vægtstoprådgiver Forståelse af, hvad vægtstoprådgivere kan og ikke kan, og hvornår vægtstoprådgiveren kan og skal opfordre borgeren til at opsøge andre faggrupper, herunder borgerens egen læge Viden om netværk, vidensdeling og betydning af netværk i forhold til rollen som vægtstoprådgiver 13
14 14 Kendskab til redskaber til at skabe eget netværk og udveksle viden og erfaringer Oplever metoderne Den varme stol eller Open Space til erfarings og ideudvikling. "Den varme stol" er en metode, som giver rådgiveren mulighed for at få sparring og støtte fra de andre deltagere med henblik på egen videre udvikling. "Open Space" er en metode, som bruges i sammenhænge, hvor der er behov for at drøfte komplekse problemstillinger i større grupper E læring Læringsmålene for de 3 e læringsmoduler er, at deltageren får: Kendskab til indholdet i Små skridt metoden Viden om den professionelle samtale og rollen som vægtstoprådgiver Kendskab til netværksanalyse til brug i det daglige arbejde Kendskab til og erfaring i at tage ansvar for sit eget læringsforløb bl.a. ved hjælp af internetbaseret læring 6.0. Materialer til brug ved afvikling af uddannelsen Alle materialer til brug for at kunne planlægge og afvikle uddannelsen, er placeret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Materialerne er følgende: Kursusmappe 3 e læringsmoduler samt 37 artikler og 25 øvelser, som er det internetbaserede materiale, som deltagerne anvender i forbindelse med uddannelsen Eksempler på materialer fra kommunale og regionale vægtstopprojekter til inspiration for vægtstoprådgivere Indeværende notat Vægtstoprådgiveruddannelsen indhold og kvalitetssikring Brochure Til dig som overvejer at uddanne dig til vægtstoprådgiver Undervisningsvejledning Eksempler på undervisningsslides til inspiration for undervisere Eksempler på materialer fra kommunale og regionale vægtstopprojekter er udarbejdet i forbindelse med vægtstoprådgiverprojekter i kommuner og regioner. Eksemplerne er til inspiration for vægtstoprådgivere, når de skal i gang med at planlægge deres egen rådgivning. Ved spørgsmål til materialet kan de pågældende projekter i kommuner og regioner evt. kontaktes. Eksempler på undervisningsslides er udarbejdet i forbindelse med undervisningen på vægtstoprådgiveruddannelsen Eksemplerne er til inspiration for undervisere på uddannelsen, når de skal i gang med at planlægge undervisningen Undervisere på uddannelsen For at undervise på uddannelsen kræves det, at underviseren har den fornødne faglige baggrund på et tilstrækkeligt højt niveau. 14
15 15 Det anbefales, at underviserne på uddannelsen som minimum har en faglig baggrund som beskrevet nedenfor: Trin 1: Vedr. undervisning i emnerne Introduktion til Små skridt konceptet og træning i Små skridtmetoden, andre metoder og redskaber til vægtstop/vægttab. Behandling af overvægt og grundlæggende ernæringslære : Kandidatuddannelse i human ernæring eller lign. Vedr. undervisning i emnet Sanselighed i spisningen : Bacheloruddannelse i ernæring eller lign. Vedr. undervisning i emnerne fysisk aktivitet og overvægt og playbuilding : Bacheloruddannelse i idræt eller lign. Vedr. undervisning i emnerne spiseadfærd og madpsykologi og forandringer af adfærd og motivation : Kandidatuddannelse i psykologi eller lign. Kompetencer inden for den anerkendende og den motiverende samtale, samt positiv psykologi, mindfulness og social learning theory Trin2: Vedr. undervisning i emnerne gennemgang og træning i den professionelle samtale, basis begreber i forhold til samtalen og Små skridt, sproget og bevidstgørelse om egen rolle og tabuer og overvægt : Bacheloruddannelse i kommunikation, pædagogik eller lign. Solid erfaring med undervisning af grupper i forhold til øvelser, feed back og coaching Vedr. undervisning i emnerne træning i rollen som vægtstoprådgiver og træning i at blive fortrolig med rollen som vægtstoprådgiver : Kompetencer inden for assertionstræning, coaching og rollespil Trin 3: Vedr. undervisning i emnerne succeser og udfordringer siden sidst, netværk og selvhjælpsgrupper og erfarings og vidensdeling : Solid erfaring med undervisning af grupper i forhold til øvelser og feed back Kompetencer inden for arbejdet med netværk Kompetencer inden for metoderne Den varme stol og "Open Space" metoden 15
16 16 Vedr. undervisning i emnet erfaringer med vægtstoprådgivning : Solid erfaring med vægtstopforløb ud fra Små skridt metoden i forhold til forskellige målgrupper Undervisningserfaring i forhold til større grupper Desuden anbefales det, at underviserne på alle 3 trin generelt har: Erfaring med vejledning af overvægtige voksne i grupper og individuelt Erfaring med anvendelse af Små skridt metoden Kompetencer inden for gruppedynamikker og gruppeundervisning, samt kunne anvende en anerkendende dialog med målgruppen for uddannelsen 8.0. Undervisningsmetoder Der stilles følgende krav til underviserne i forhold til metoder anvendt på uddannelsen: Underviserne skal tilegne sig viden om vægtstoprådgiveruddannelsen gennem indeværende notat Vægtstoprådgiveruddannelsen indhold og kvalitetssikring og undervisningsvejledningen Underviserne skal tilegne sig kendskab til og kunne anvende og henvise til materialerne målrettet deltagerne på vægtstoprådgiveruddannelsen: kursusmappen, de 3 e læringsmoduler samt de 37 artikler og 25 øvelser Underviserne skal sikre en meget høj grad af involvering af deltagerne i undervisningen via interaktive metoder og øvelser. Disse udvælges i forhold til gruppesammensætning og holdstørrelse. F.eks. anvendes metoden "Open Space" på trin 3, hvis der er mere end 40 deltagere. Ved mindre hold anvendes andre reflekterende metoder f.eks. Den varme stol Underviserne skal overholde tidsplanen for de enkelte trin, for at sikre at alle emnerne nås på et tilstrækkeligt niveau 9.0. Fysiske undervisningsrammer Der stilles følgende krav til de fysiske undervisningsrammer for uddannelsen: Lokaliteter, hvor det er muligt at gennemføre fysisk aktivitet minimum en gymnastiksal (trin 1) alternativt kan fysisk aktivitet gennemføres i det fri Forplejningen skal være sund og sammensat ud fra sanselighed og ernæringsstandarder for sund kost til mange Lokaler skal være indrettet med projektor og flipovere Mulighed for at anvende gruppelokaler (trin 2 og trin 3) Hvis trin 1 og 2 gennemføres som internat, skal der være faciliteter hertil, dvs. at overnatningsmuligheder er relativt tæt på undervisningslokalerne, og der er mulighed for adgang til undervisningslokaler og opholdsrum om aftenen 16
Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs mereUddannelse af yderligere 95 vægtstoprådgivere som del af satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne
OPSLAG PLADSER PÅ VÆGTSTOPRÅDGIVERUD- DANNELSEN j.nr. 7-311-38/78/MAE Uddannelse af yderligere 95 vægtstoprådgivere som del af satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne
Læs mereSmå Skridt Små skridt
Manual Manual til til Små Skridt Små skridt Udviklet af Kursusmappe Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt November 2008 www.numo.nu November 2011 Forord Denne kursusmappe er en del af undervisningsmaterialet
Læs mereHvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:
2. udmøntning af tilskudspuljen til iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser Sundhedsstyrelsen udmønter nu ca. 21 mio. kr.
Læs mereEvaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011
1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende
Læs mereProjekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen
Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereBeskrivelse af Små Skridt
Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereSundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.
Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereKursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Læs mereNotat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereEvaluering af Faxe Kommunes overvægtsprojekt for voksne 2009-2011
Evaluering af Faxe Kommunes overvægtsprojekt for voksne 2009-2011 Indhold 1.0 Indledning...1 1.1 Formål...1 1.2 Datagrundlag...2 1.3 Begrebsafklaring...2 2.0 Organisering og aktiviteter...2 2.1 Organisering
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereSUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL
Kompetencegivende SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL To sammenhængeden diplommoduler fra Den sociale diplomuddannelse: i alt 20 ECTS points svarende til 1/3 diplomuddannelse Modtag supervision - Træn supervisorrollen
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereSTRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...
STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper
Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse Titel: Kost og motion til udsatte grupper Formål: er at eleven får mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer i forhold til ernærings- og mobilitetsproblemer
Læs mereMotivational Interviewing (MI) Kursustilbud
Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud 1- dags workshop Tid: 9-16. Sted: Familie & Evidens Centers egne lokaler eller hos kunden. Workshoppens formål At give deltagerne en kort introduktion til grundprincipperne
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereGode forløb Grupper: Skabelon
Gode forløb Grupper: Skabelon Af Jesper Staack Krab Hvad kendetegner et godt gruppe-forløb? Hvis vi stiller os selv det spørgsmål, vil der sikkert komme vidt forskellige bud og samtidig vil vi kunne finde
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereLean Six Sigma Green Belt-uddannelse
Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse
Læs mereMannaz Lederuddannelse
Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen
Læs mereLedelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Læs mereLean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.
Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereEvaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune
Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune 1) Selvevaluering for klinisk undervisning for perioden august 2013-2014 2+3) 4) Selvevaluering og handleplan af læringsmiljøet
Læs mereMannaz Lederuddannelse med netværk
Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereTværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri
Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Side 1 af 8 Introduktion Velkommen til tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri for både kommunale og regionale medarbejdere i Region Sjælland. Formål og
Læs mereUddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning
Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereFacilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater
Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereLean Six Sigma Black Belt-uddannelse
Lean Six Sigma For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereForløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb
Forløbsbeskrivelse for det tværprofessionelle forløb 16.11.2018 1.0 Formål Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at de studerende opøver kompetence i at samarbejde tværprofessionelt og/eller tværsektorielt
Læs mereNanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1
Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereNLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse
NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach
Læs merePuljeopslag: Ansøgning om deltagelse i praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved værdighedsrejsehold
Dato 04-10-2018 makm Sagsnr. 7-4011-16/1 Puljeopslag: Ansøgning om deltagelse i praksisnært læringsforløb om værdighed i ældreplejen ved værdighedsrejsehold Kommuner og private plejeenheder (plejebolig/hjemmepleje)
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereLean Six Sigma Green Belt til Black Belt-uddannelsen
For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data og forandringsledelse.
Læs mereVægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne
Skema 1: Revideret projektbeskrivelse for Mariagerfjord Kommunes indsats 25. september 2009 Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Efter forespørgsel fra Kasper Dahl 1. Titel på
Læs mereRESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereLedelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereHjælp patienterne til en sundere livsstil
KU PR RS OG US RA M Hjælp patienterne til en sundere livsstil På dette spændende 2-dages kursus i sundhedsmotivation lærer du, hvordan du giver dine patienter et vigtigt skub mod sundere vaner. Kurset
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereMENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER
MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereHjælp patienterne til en sundere livsstil
Hjælp patienterne til en sundere livsstil På dette spændende 2-dages kursus i sundhedsmotivation lærer du, hvordan du giver dine patienter et vigtigt skub mod sundere vaner. Kurset er direkte målrettet
Læs mereVægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge
Evalueringsrapport Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge Søren Toft Hansen Sundhedscenter Vesthimmerland Reference: 7-311-38/15/KAD 1 Om evalueringen Denne evaluering omfatter Vesthimmerlands
Læs mereDen lige vej til uddannelse
SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse 1/8 Indholdsfortegnelse
Læs mereErgonomitjek i sundhedsklinikken
:\Users\pema\Dropbox\PH Metropol\Sundhedsklinikken\F2016\Aktivitetsbeskrivelse i sundhedsklinikken - Ergonomitjek F2016.docx Ergonomitjek i sundhedsklinikken Forår 2016 Revideret d. 24. februar 2016 1)
Læs mereKLINISK UNDERVISNING ERGOTERAPI OG ERGOTERAPEUTISK PRAKSIS PÅ MODUL 1 -ERG510
KLINISK UNDERVISNING ERGOTERAPI OG ERGOTERAPEUTISK PRAKSIS PÅ MODUL 1 -ERG510 FAG PÅ MODUL 1 ERGOTERAPITEORI PSYKOLOGI PÆDAGOGIK ANATOMI SOCIOLOGI ERGOTERAPITEORI Ansvars- og ansættelsesområder Centrale
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs merePersonlig kompetenceudvikling for unge
Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mere