Hillerød brænder! - en beretning om den store bybrand 1733

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hillerød brænder! - en beretning om den store bybrand 1733"

Transkript

1 20 Hillerød brænder! - en beretning om den store bybrand 1733 Niels Jarlmark Hillerød var næppe anderledes end andre danske småbyer i første halvdel af 1700-tallet, og ligesom disse småbyer var Hillerød også oplandscentrum for de omkringliggende landsbyer. Landmændene kom ind til byen med deres varer, de betalte deres konsumtionsskat ved byporten, solgte deres varer og købte derefter deres fornødenheder hos byens købmænd, inden de igen tog hjem til deres landsby. Ølskøb nedlægges Indtil 1620erne var Hillerød stort set kun en større landsby, der var centreret om Slotsgade og Helsingørsgade. Men i 1621 blev befolkningstallet øget væsentligt. Kong Chr. IV var ikke tilfreds med den manglende udvikling i Hillerød, han besluttede derfor, at den nærliggende landsby Ølskøb som lå ca. omkring det nuværende Nyhuse - skulle nedlægges, hvorefter indbyggerne bosatte sig på Bakken, dvs. Bakkegade, hvor kongen havde tildelt dem jord til et byhus. Fig. 1. Resens kort over Hillerød fra 1679 givet et indtryk af byens størrelse et halvt århundrede før branden tal Vi ved ikke, hvor mange indbyggere der boede i Hillerød efter sammenlægningen med Ølskøb. Imidlertid udeblev den forventede udvikling stadig, det hænger måske sammen med, at Hillerød ikke havde status som købstad. Vi ved heller ikke, hvor mange mennesker der boede i Hillerød i første halvdel af 1700 tallet, men byfoged Jens Mikkelsen skrev i en indberetning til regeringen i 1744, at han anslog, at Hillerød havde en befolkning på omkring 800 indbyggere, børn iberegnet. Men Jens Mikkelsens tal er næppe korrekte, da den første folketælling fra 1769 viser, at Hillerød havde en befolkning på indbyggere. Og en befolkningstilvækst på 314 personer eller 39 % i en 25 års

2 21 periode er næppe sandsynlig. Imidlertid var et indbyggerantal på personer ikke ringe for en by som Hillerød, der ikke havde formel status som købstad. Folketællingen viser nemlig også, at hovedparten af Danmarks i alt 40 købstæder i 1769 havde under 1000 indbyggere, og nogle af købstæderne var ikke andet end store landsbyer. Men selvom Hillerød ikke officielt havde status som købstad, blev byen alligevel ofte, efter myndighedernes forgodtbefindende, betragtet som en købstad i skattemæssigt henseende. Social sammensætning Hillerød var langt fra en velstillet by, men den økonomiske situation var næppe dårligere end i andre sammenlignelige byer. De danske byer var, som tidligere nævnt, fuldkommen afhængig af økonomien i landbruget. Imidlertid var der stadig lavkonjunktur i Europa i erne efter 1600-tallets mange krige. Priserne på landbrugsprodukter, specielt korn, der stort set var Danmarks eneste eksportvare, var meget lave, så bønderne havde ikke særligt mange penge, og de brugte ikke mere end højst nødvendigt når de kom til byen. Fig. 2. Efter Hillerøds brand i 1692 var det blevet opført flere bygninger af den model, som tegningen viser. Den sociale struktur i Hillerød var heller ikke anderledes end i andre af kongerigets småbyer. Den øverst sociale gruppe bestod af nogle få embedsmænd og købmand og den mellemste gruppe bestod af håndværkere og småhandlende. Den nederste samfundsgruppe bestod af daglejere, tjenestefolk og fattigfolk, og de sidste var ofte henvist til tiggeri og den ugentlige uddeling af almisser, som byen var forpligtiget til at uddele hver mandag til syge, gamle og forældreløse børn 1. Men selv om købmændene og embedsmændene var byernes absolut ledende folk, måtte embedsmændene ofte bestride flere poster på samme tid for at få økonomien til at hænge sammen. Datiden forventede nemlig, at kongelige udnævnte embedsmænd i alle henseender havde et acceptabelt niveau man kunne være bekendt. Dvs. man skulle bo herskabeligt, have tjenestefolk, f.eks. tjenestepige og køkkenpige og man skulle fuldt ud deltage i byens sociale liv. I Hillerød var f.eks. postmester Hans Madsen Bang også byens hospitalsforstander, byfoged Jens Lottrup (byfoged ) var tillige birkedommer ved Frederiksborg Rytterdistrikts Birketing og byskriver Jørgen Christensen var samtidig konsumptionsforpagter. Og det var ikke kun embedsmændene, der havde flere jobs. De fleste håndværkere beskæftigede sig også med lidt af hvert, selv om det var uden for deres fag. F. eks. var det ikke noget særsyn, at en slagter også påtog sig at snedkerere for folk. Hillerød brænder Selv om der var et usædvanligt kraftigt stormvejr over Nordsjælland onsdag den 29. april 1733, var denne dag ikke anderledes end andre dage. Byens borgere passede deres arbejde og bønderne kom som sædvanligt ind til byen for at handle. Alt var som det plejede, men om eftermiddage mellem kl. 14 og 15 begyndte det at brænde i et hus på hjørnet af Helsingørsgade

3 22 Fig. 3. Brandens største udbredelse fra hjørnet af Bakkedegade og Helsingørsgade i øst til hjørnet af Slotsgade og Tinghusvej, nu Møllestræde, i vest. og Bakkegade og ilden bredte sig hurtigt til den gamle Jægergård i Helsingørsgade. Herfra pressede stormen ilden videre ned gennem Helsingørsgade og Slotsgade, hvor det allerede brændte i stråtagene på nogle baghuse, som var antændt af gnister, der var fløjet tværs over Slotssøen fra Helsingørsgade. Og i løbet af kort tid brændte det fra Bakkegade/Helsingørsgade i øst til Slotsgade/Tinghusvej (Møllestræde) i vest, og i løbet af få timer var en stor del af Hillerød mere eller mindre lagt i ruiner. Der var tre væsentlige årsager til at branden, der sandsynligvis var opstået som en skorstensbrand, udviklede sig så voldsomt. Det kraftige stormvejr, byens mange stråtækte huse og et ineffektivt brandvæsen, der ikke var fornyet efter bybranden i Skaderne gøres op Det må siges, at det var heldigt, at der kun omkom seks personer ved en så heftig brand. Blandt de omkomne var et af hospitalets lemmer og en skoleholder fra Skævinge, der var på besøg i Hillerød. Til gengæld var de materielle skader omfattende. I alt var 83 gårde og huse helt eller delvist nedbrændte, bl.a. den nye Jægergård der lå på hjørnet af Slotsgade og Tinghusvej (Møllestræde) samt Hillerøds nyopførte hospital i Slotsgade (det nuværende nr. 23) og Hillerøds sprøjtehus, hvor man dog fik reddet brandsprøjten. Herudover brændte en stor del af Hillerøds officielle bøger og dokumenter. De blev opbevaret i byskriver Jørgen Christensens gård, der lå i Byskriverstræde i dag Posen. Jørgen Jørgensen kom selv til skade under branden, så han nåede ikke

4 23 Kongens bidrag Da kongen fik kendskab til branden i Hillerød besluttede han, at byen skulle bevilges skattefrihed i ti år i modsætning til branden i 1692, hvor kongen kun bevilligede skattefrihed i tre år, den blev dog forlænget på et senere tidspunkt. Skattefriheden skal ikke forstås som de skadeslidte ikke skulle betale i ti år, men at indtægterne fra byens portkonsumtion skulle bruges til genopbygning eller reparation af de brændte huse og indkøb af nyt indbo. Fig. 4. Brandslukningsudstyret, som er udstillet på Bymuseet, giver en ide om, hvad man havde at stå imod med ved de store bybrande; - og det er endda langt yngre, fra at rydde sit kontor og bringe papirerne i sikkerhed, inden gården var nedbrændt. Det gik bl.a. ud over hele Hillerøds kassebeholdning, en stor del af byens officielle korrespondance samt Begravelsesselskabets protokoller, nogle var helt tilbage fra 1500-tallet. Portkonsumtion Portkonsumtionen var en told på forbrugsvarer, der blev indført til byerne. Tolden der var en af kongens vigtigste indtægtskilder, var blevet benyttet siden middelalderen. Men Genopbygningen Umiddelbart efter at branden var slukket, begyndte borgerne på oprydningen, dels for evt. at finde brugbart indbo i ruinerne og dels for at få ryddet op, så man kunne begynde på genopbygningen. I første omgang skulle de skadeslidte selv betale for genopbygningen, da brandforsikring endnu kun fandtes i København og kongen endnu ikke havde givet tilsagn om økonomisk hjælp til genopbygningen. Det var nemlig efterhånden blevet kutyme, at kongen, dvs. Finans og Rentekammeret, ved bybrande var med til at finansiere genopbygningen, så byen så hurtigt som muligt igen kunne fungere normalt. Fig. 5. Christian VI bevilgede 1733 Hillerød skattefrihed i 10 år. Maleri af Johann Salomon Wahl Frederiksborgmuseet.

5 24 Fig. 6. Dette hus findes kun, fordi vinden den 29. april 1733 om eftermiddagen var i øst. Det ligger på det nordre hjørne af Bakkegade og Helsingørsgade og er et af de få huse, som overlevede branden. Huset var opført i 1728, blot 5 år før branden. tolden var forskellig fra by til by, da der ikke var faste regler for, hvilke varer der skulle belægges med told og hvor meget der skulle opkræves ved byporten. En af årsagerne til de manglende regler synes at være, at kongen var mere gunstig stemt over for nogle byer end andre. Specielt var tolden lav i de byer, som han så en fordel i, at være på god fod med. Efterhånden som kongemagten blev udbygget med en stående hær, et begyndende embedsværk og et prangende hof, fik kongen behov for endnu større indtægter. Den mest nærliggende måde at øge indtægterne på var at hæve tolden. Så i 1657 indførte Frederik III en portkonsumtion, der var ens for hele kongeriget, og den blev først ophævet med næringsfrihedsloven i Portkonsumtionen af 1657 omfattede de mest basale varer, som f.eks. fødevarer, brændsel, korn der skulle bruges til fremstilling af brændevin, samt alle varer der var importeret fra udlandet. Da de nye regler blev indført rådede staten endnu ikke over et fuldt udbygget toldvæsen, så det var kun i København og enkelte andre havnebyer, at staten selv stod for opkrævningen. I de øvrige byer som f.eks. Hillerød blev opkrævningen bortforpagtet til borgere, der nød almindelig agtelse, og som kunne stille den fornødne garanti for, at kongen fik sine penge. I 1760, efter ca. 100 år med bortforpagtning, mente myndighederne, at det ville være mere lønsomt, hvis de selv stod for opkrævningen ved byporten. Bag beslutningen lå en ide om snyd og korruption fra forpagternes side. Det var måske den egentlige årsag til at Skatte- og Landgildeskriver over Frederiksborg Amt Søren Lauersen blev suspenderet fra sin stilling i slutningen af 1733 og fik sin endelig afsked i januar Taksering Da Finans- og Rentekammeret havde truffet beslutningen om 10 års skattefrihed, blev Sjællands stiftsamtmand Johan Ludvig von Holstein anmodet om at varetage fordeling af konsumtionspengene og sikre, at genopbygningen af byen blev påbegyndt. Straks efter, i begyndelsen af juli måned 1733, kontaktede von Holstein Hillerøds byfoged Jens Mikkelsen og bad ham udpege fire uvildige vurderingsmænd, der hurtigst muligt skulle begynde at vurdere skadernes omfang og undersøge, hvor meget og hvilke type huse de skadeslidte ønskede at genopføre. Von Holstein kendte tilsyneladende ikke den sum penge han havde at gøre godt med, kun at konsumptionsfriheden gjaldt i ti år. I hvert fald skrev han samme dag til Hillerøds tre konsumtionsforpagtere byskriver Jørgen Christensen, Slotskroens ejer Claus Ebbesen

6 25 Fig. 7. Lensgreve og Sjællands stiftamtmand Johan Ludvig von Holstein fik i 1733 til opgave at sikre genopbygningen af Hillerød. og købmand Jacob Abel og spurgte, hvor meget de årligt kunne afregne i skattefrihedsperioden. Den 8. juli svarede de tilbage, at det var aftalt med skatteskriveren, Jørgen Lauersen, at de skulle afregne 2480 rigsdaler om året. Nu kan det kan være svært at forholde sig til de gamle møntenheder rigsdaler, mark og skilling, men 2480 rigsdaler var rigtig mange penge. Ser vi f.eks. på datidens lønninger, var daglønnen for en arbejder mellem 16 og 20 skilling i sommermånederne, medens daglønnen kun var mellem 12 og 16 skilling i vintermånederne og der gik 90 skilling til en rigsdaler. Om priserne ved vi at i 1733 kostede et pund hvedemel 3-4 skilling, et pund flæsk 5 skilling, et pund sukker 25 skilling, en pot rhinskvin 36 skilling, en favn brande (2,23 m 3 ) kostede 3 rigsdaler, en alen vadmel kostede skilling (en alen = 68,2 cm) og et pund tobak kostede skilling 3. Jens Mikkelsen og hans vurderingsmænd gik i gang med vurderingarbejdet, og allerede seks dage senere kunne von Holstein sende en fuldstændig rapport til Finans og Rentekammeret, om hvordan de 2480 rigsdaler skulle fordeles. Efter branden i 1692 ville kongen bestemme hvordan byen skulle genopbygges for at gøre den så brandsikker som mulig, bl.a. fremsendte han nogle modeltegninger med forslag til genopbygning af de nedbrændte huse. Men der var ikke sammenhæng mellem kongens økonomiske hjælp og Hillerødborgernes økonomiske formåen. Så resultatet blev, at der kun blev opført ganske få Ildebrands-huse medens resten blev opført som bindingsværkshuse og en del af husene blev slet ikke genopført 4. Så belært af erfaringen forlængede kongen skattefriheden til 10 år og borgerne fik lov til selv at bestemme hvordan de ville genopbygge deres huse og gårde. Konsumtionspengene fordeles Rapporten viser at Jens Mikkelsen havde opdelt konsumtionsbeløbet i to puljer. Den første pulje blev reserveret til fordeling mellem samtlige skadeslidte, dvs. både husejere og lejere for tab af indbo. Summen udgjorde 25 % af det den samlede vurderingssum på rigsdaler og pengene blev udbetalt med 2½ % om året i 10 år. Den anden pulje blev reserveret til genopbygning og reparation af de brændte bygninger. Rapporten viser, at 83 for-og baghuse var blevet flammernes bytte. Men skaderne varierede meget fra hus til hus. Nogle af husene var kun let skadede og kunne nøjes med en mindre reparation, medens andre skulle genopbygges helt fra grunden. For at få andel i genopbygningspengene skulle de berørte borgere redegøre for, hvilke type huse de ville genopbygge samt hvor mange fag (afstanden mellem to vinduer) det enkelte hus skulle have. 34 borgere ønskede at genopbygge deres forhuse som forsvarlige

7 26 købstads huse, dvs. murstenshuse eller bindingsværkshuse med udmuring i teglsten og med tegltag. Medens ti borgere nøjedes med at bygge deres huse som mådelige købstadshuse, det vil sige, bindingsværk med lerklinede tavler, tegltag med gaden og stråtag mod gården. Disse to puljer udgjorde tilsammen rigsbankdaler (rbd ). De sidste 80 rigsdaler reserverede Jens Mikkelsen til administration af konsumtionspengene, et nyt sprøjtehus og forbedringer af byens gader. Tilfredshed Von Holstein gennemgik Jens Mikkelsens rapport, som han accepterede, og begav sig derefter til bytinget, hvor byrådet og de skadeslidte var samlet. Her oplæste han hvordan konsumptionspengene skulle fordeles, samt hvad hver enkelt kunne forvente at få udbetalt. Efter oplæsningen havde de skadeslidte mulighed for at gøre indsigelser; men efter von Holsteins eget udsagn var alle tilfredse med fordelingen af konsumtionspengene. Der var i hvert fald ikke noteret nogen protester i rapporten og efter oplæsningen blev den indført i bytingets protokol. Herefter indsendte von Holstein rapporten til Rente og Finanskammeret, og som dokumentation vedlagde han Jens Mikkelsens økonomiske vurdering af skadernes omfang, en fortegnelse over de skadeslidte, hvor meget den enkelte får tildelt og hvilke slags bygninger, de ville genopføre. Holstein slutter rapporten med en opsummering af den årlige fordeling af konsumtionspengene: 1. For tab af huse, gårde og boskader (løsøre) skal der årligt afsættes 835 rdb. (rigsbankdaler) 5 m (mark) og 9 sk (skilling). 2. Til de der igen vil opføre forsvarlige købstadsbygninger, skal der årligt afsættes 996 rdb, 5 m og 6 sk. 3. For mådelige genopførte købstadsbygninger skal der årligt afsættes 138 rdb. 2 m og 6 sk. 4. For genopførelse af baghuse skal der årligt afsættes 429 rdb. 5. Til byfogedens administrative arbejde skal der årligt afsættes 10 rdb. 6. Til byskriveren skal der for arbejde og skrivemateriale afsættes 5 rdb. 7. Til aflønning af to vægtere skal der årligt afsættes 20 rdb. 8. Til et nyt sprøjtehus skal der årligt afsættes16 rdb. 9. Til renovering og fornyelse af byens gader og pladser afsættes 29 rigsdaler Udbetaling Kort tid efter begyndte von Holstein at udbetale pengene, da flere af de skadeslidte allerede havde indkøbt byggematerialer og var begyndt på genopbygningen. De øvrige, der ikke selv havde penge, fik også udbetalt deres andel så de kunne begynde på genopbygningen. For at sikre, at borgerne rent faktisk også genopførte de bygninger, de havde skrevet under på at ville genopføre, havde von Holstein pålagt byfogeden at holde øje med byggeriet. Foruden den økonomiske hjælp, havde kongen også bevilliget et kvantum byggematerialer i form af træ og tækkemateriale fra Grib Skov. Så von Holstein anmodede Frederiksborgs amtmand Fridrich von Gram, om at kontakte oberförster (skovridder) Clodius og finde ud af, hvor meget træ og tækkemateriale, der kunne hentes i skoven, uden at den blev skadet. Det blev til i alt 237 vognlæs elog hasseltræ samt tækkemateriale. Materialerne blev fordelt efter Jens Mikkelsens vurderingsliste med 1 læs træ pr. fire fag forhus, lidt mindre til baghusene samt tækkemateriale, der kun måtte bruges til forhusenes tagside mod gården og baghusene. Både konsumtionspengene og byggematerialerne blev solidarisk fordelt efter skadernes omfang og alle fik tildelt 25 % af vurderingssummen. Men der var store forskelle på skaderne mellem den enkelte borger.den største beløbsmodtager var

8 27 kroejer, konsumtionsforpagter samt boligudlejer Claus Ebbesen. Hans samlede tab blev opgjort til 5296 bankrigsdaler for tab af gård og 24 lejevåninger (udlejningsboliger). Det udløste en årlige udbetaling i ti år på ca. 376 rigsdaler og en tildeling af 34 læs træ og tækkemateriale. I den anden ende af skalaen befandt skomager Hans Pedersen og Jørgen Hind sig, deres skader blev vurderet til 30 brd. Hos lejerne var det enken Marie Svend Larsen, der havde det største tab. Hendes tab blev vurderet til 500 rigsdaler, og det udløste en årlig udbetaling på 13 brd 2 skilling pr. år, medens Niels Børresens tab blev vurderet til 2 bankrigsdaler, hvilket udløste en årlig udbetaling på 5 skilling altså mindre end en halv dagløn. Brandforsikring Myndighederne havde gennem tiderne gjort forskellige tiltag for at mindske brandfaren i købstæderne F.eks. blev det forbudt at tække husene med strå, men ingen tog dette påbud alvorligt, og efterhånden accepterede myndighederne, at borgerne tækkede deres forhuse mod gårdsiden og baghuse med strå. Men sindene blev virkelig bragt i kog, da myndighederne, efter den store brand i København i 1727, bestemte, at samtlige nyopførte huse skulle bygges i ren grundmur, dvs. et hus opført i mursten uden brug af bindingsværk. Borgernes modstand gik på, at grundmurede huse var væsentligt dyrere at opføre end bindingsværkshuse, Men af økonomiske og politiske årsager blev reglen allerede ændret i 1731 til alle og enhver måtte bygge i grundmur eller bindingsværk som han bedst kunne afstedkomme dvs. at man på trods af brandfaren stadig måtte bygge i bindingsværk. Men samme år foranledigede Sjællands stiftsamtmand Johan Ludvig Holstein, at myndighederne i København stiftede Kjøbenhavns Brandforsikringsan stalt. Det var von Holsteins hensigt, at samtlige købstæder skulle have en lignende anstalt, men der var en vis modstand fra Danmarks øvrige stiftsamtmænd, for borgerne havde efterhånden vænnet sig til, at kongen gav økonomisk støtte til genopbygningen efter de mange bybrande i de første årtier af 1700-tallet Så stiftsamtmændene mente ikke, at borgerne var villige Fig. 8. Prospekt af Johan Jacob Bruun af Hillerød set fra Jægerbakken godt 20 år efter branden.

9 28 til at betale for noget, de alligevel fik gratis. En anden årsag til stiftsamtsmændenes modvilje var, at der tidligere i både København og i provinsen havde været forskellige tiltag til at oprette frivillige brandforsikringer, men de var altid løbet ud i sandet, dels fordi tilslutningen var begrænset, og dels fordi den udbetalte erstatning ikke stod i et rimeligt forhold til den indbetalte præmie. Først i 1761 lykkedes det for myndighederne at oprette en almindelig gensidig brandforsikring for bygninger i de danske købstæder i dag kendt som Almindelig Brand. Men medens lovgivningen bestemte at byejendomme skulle være brandforsikret, var det frivilligt for landmændene. De havde dog adgang til at tegne brandforsikring i det nyoprettede forsikringsselskab, hvis de ønskede at lade landejendomme forsikre. Imidlertid kom der i starten af 1770érne en anordning, der bestemte, at landejendomme også skulle være brandforsikret. Imidlertid var situationen anderledes for lejere, der ikke havde fast ejendom. For medens ejendomsbesiddere efterhånden trygt kunne regne med, at kongen gav hjælp til genopbygningen, kunne lejerne kun regne med økonomisk hjælp, hvis myndighederne mente, at det ikke gik ud over genopbygningen. Så hvis ikke myndighederne ikke ville hjælpe lejerne, var de henvist til deres medborgeres gavmildhed. Det var ret almindeligt, at den lokale præst startede en indsamling til fordel for de nødlidende, eller han kunne udstede et brandbrev, der gav dem ret til at tigge. Først i slutningen af 1700tallet, blev det muligt at oprette en løsøreforsikring. Kilder og litteratur Korrespondance mellem Johan Ludvig Holstein, Fridrich Gram, Jørgen Christensen, Claus Ebbesen og Jacob Abel, der som bilag til von Holsteins rapport til Rente og Finanskammeret er vedlagt Jens Mikkelsens vurderinger og fordeling af konsumtionspengene. HB - Hillerød Bogen, Hillerød 1948 DH - Danmarkshistorien bd. 9, Nordisk Forlag Den Store Danske Encyklopædi. Mark og skilling, priser og lønninger gennem 350 år Poul Testrup, rigsarkivet Nomus 3/2006 Noter 1. DH p HB p Mark og skilling p HB p 272 Bilag, Hillerøds øvrighedspersoner og embedsmænd i 1733 Stiftsamtmand Johan Ludvig von Holstein stiftsamtmand over Sjællands Stift fra 1730 til1735, hvor han blev udnævnt til oversekretær (statsminister). Amtmand Friedrich von Gram amtmand over Frederiksborg og Kronborg amter, udnævnt 1718, afskediget1741. Amtsforvalter (amtsskriver) Søren Lauersen skatte og landgildeskriver i Frederiksborg og Kronborg amter, suspenderet , afskediget Byfoged Jens Mikkelsen udnævnt 1711, afskediget Byskriver Jørgen Christensen byskriver i Hillerød og restanceskriver hos amtsforvalteren, udnævnt 1711, afskediget Præst Isak Grundtvig udnævnt , afskediget Kappelan Søren Petersen Tuxen - udnævnt 1728, afskediget Postmester Hans Madsen Bang postmester og hospitalsforstander udnævnt 1722, var i embedet indtil sin død Rektor ved Christian IV.s skole Johannes Schröder udnævnt 1730, tog sin afsked Konsumtionsforpagter og kroholder Claus Ebbesen, Byskriver Jørgen Christensen og købmand Jacob Abel.

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Grundlag for købstaden Fra katolicisme til protestantisme Chr.3 1537 Chr. 4 købstadsforordning 1619 Frederik

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Brand og bindingsværk i Ribe Omkring 1580

Brand og bindingsværk i Ribe Omkring 1580 Kors I Knægte 1 Brand og bindingsværk i Ribe Omkring 1580 Da der var borgerkrig i Danmark under Grevens Fejde blev der sat ild på mange danske købstæder. Grev Rantzaus hær drog op gennem Jylland for at

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Konsekvenserne af stormen Bodil for de 250 familier i Roskilde Kommune, som fik deres hjem smadret

Konsekvenserne af stormen Bodil for de 250 familier i Roskilde Kommune, som fik deres hjem smadret Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 169 Offentligt (01) Dias 1 Konsekvenserne af stormen Bodil for de 250 familier i Roskilde Kommune, som fik deres hjem smadret Eksempler og

Læs mere

Nr Persillekræmmeren

Nr Persillekræmmeren Nr. 30 - Persillekræmmeren - 2005 Blirup Vandmølle af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Blirup Vandmølle blev opført i 1688 som et fæste under Serridslevgård. Først som en stampemølle, dvs. en mølle,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000

Klagerne har et sommerhus på en ejendom, der ligger sydøst for det nyopførte hus. De har i 2000 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dkE-mail: nkn@nkn.dk 11. februar 2003 J.nr.: 03-31/700-0004 kpa i sagen om anmodningen

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat Kabinetsordrer Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat fra en konservativ lidt langsommelig stat til et moderne oplystmønstersamfund

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

BilagØU_120820_pkt.27_01 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING OG REGNSKAB 2011

BilagØU_120820_pkt.27_01 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING OG REGNSKAB 2011 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING OG REGNSKAB 2011 INDHOLD Lov om byfornyelse og udvikling af byer 3 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse...3 Bygningsforbedringsudvalgets sammensætning

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Lavsarkiver på Sjælland.

Lavsarkiver på Sjælland. Lavsarkiver på Sjælland. Indledning. Hovedparten af de bevarede lavsarkivalier fra Sjælland udenfor København samt fra Lolland- Falster findes i det sjællandske lands-arkiv. I den foreliggende registratur

Læs mere

Fra tingsted til rådhus

Fra tingsted til rådhus Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2013/0259 afsagt den 6. juni 2014 ****************************** KLAGER PS (2 voksne/2 børn) SALGSBUREAU ARRANGØR Star Tour A/S Star Tour A/S REJSEMÅL

Læs mere

En enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd:

En enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd: Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 22. juni 2009 J.nr. NKN-33-02991 mje Afgørelse i sagen om muligheden for at håndhæve

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Askø Strandvig Grundejerforening Per Skov Madsen Alstrup Strandvej 3 4840 Nørre Alslev Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail puljer@mbbl.dk www.mbbl.dk Dato:

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I.

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I. C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende 26.10.2012 PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klager som følge af mangelfulde oplysninger om hjemfaldspligt.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klager som følge af mangelfulde oplysninger om hjemfaldspligt. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Annemette Lyngh Frederikssundsvej 29 2400 København NV Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed og i forbindelse hermed har modtaget kr. 50.000,00 udover købesummen.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed og i forbindelse hermed har modtaget kr. 50.000,00 udover købesummen. 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Mariann Trolledahl Solrød Center 46 2680 Solrød Strand Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har solgt en andelslejlighed

Læs mere

KTH startede mødet med, at byde de 3 fremmødte fra afd. 8 velkommen. KTH gennemgik kort dagsordenen.

KTH startede mødet med, at byde de 3 fremmødte fra afd. 8 velkommen. KTH gennemgik kort dagsordenen. Afdelingsmøde for afd. 8 Mariagervej 1 A-B Torsdag, den 17. september 2015 kl. 18.30. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH), inspektør Thomas Petersen (TP) og Karina Karlsen. Fra

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve, august Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve, august Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen Ordning: Omprøve, august 2014 Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen Fag: Forvaltningsret Opgavetype:

Læs mere

Er du ramt af stormflod?

Er du ramt af stormflod? Når der er stormflod i Danmark Når der er stormflod i Danmark, er det en statslig pulje under Stormrådet, der giver dig mulighed for at få erstatning. Ingen danske forsikringsselskaber dækker skader fra

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

Referat af møde i Landsbyforum d. 3. november 2009

Referat af møde i Landsbyforum d. 3. november 2009 Referat af møde i Landsbyforum d. 3. november 2009 Deltagere: Kjeld Larsen (Tversted, Uggerby, Tuen) Ivan Leth (Tolne-Mosbjerg) Tove Marquardsen (Lønstrup, Skallerup, Vennebjerg) Jørgen Jensen (Bindslev)

Læs mere

Carsten Lawets, CLA og Ida Thyssen, IT. CL ønsker et separat dagsordenspunkt vedr. avlsrådet.

Carsten Lawets, CLA og Ida Thyssen, IT. CL ønsker et separat dagsordenspunkt vedr. avlsrådet. REFERAT (Offentlig) Af bestyrelsesmøde nr. 3-2013 i Langhårsklubben Fredag den 24. maj 2013 kl.: 17:00 i Ejby hallen Deltagere: Bent Hansen, BH Just Mikkelsen, JM Jens Jensen, JJ Leif Hansen, LH Carsten

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk

Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Referat 15. marts 2012 Bestyrelsesmøde Skamlebæk Vandværk Til stede: Orla Zinck ( OZ ), Carsten Lebrecht (CL), Jeanette Møltov Jepsen (JMJ), Max Engelberth ( ME ) Dagsorden: 1. Siden sidst opfølgning på

Læs mere

Omlægningen berører i alt omkring 340 familier i Gentofte Kommune, hvoraf de 180 berørte familier modtager hjælp til aflastning.

Omlægningen berører i alt omkring 340 familier i Gentofte Kommune, hvoraf de 180 berørte familier modtager hjælp til aflastning. Referat fra møde i Handicaprådet mandag den 21. oktober 2013 Tilstede: Hans Rasmussen, DH - Gentofte Jacob Monies, DH - Gentofte Karen-Margrethe Nyholm, kommunallæge Elisabet Sinding, DH - Gentofte Jan

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gjern Lokalråd Vagn Brostrup Jensen Teglværksvej 16 8883 Gjern Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail puljer@mbbl.dk www.mbbl.dk Dato: 11-03-2015 Pulje : Landdistriktspuljen

Læs mere

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ I medfør af 18, stk. 1, 143, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, 248, stk. 2 og 4, 350, stk. 1, nr. 2 og 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0243 UL/bib. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. Poul Erik Bech A/S Godthåbsvej 117 2000 Frederiksberg

Klagerne. J.nr. 2011-0243 UL/bib. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. Poul Erik Bech A/S Godthåbsvej 117 2000 Frederiksberg 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Poul Erik Bech A/S Godthåbsvej 117 2000 Frederiksberg Nævnet har modtaget klagen den 14. november 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede,

Læs mere

Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015

Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015 Referat fra generalforsamling i De Blå Baretter onsdag, den 25. feb. 2015 Der er afholdt generalforsamling i DBB Midtjylland. Bestyrelsen og Anders Bang mødte kl. 16.00 for at gøre alt klar til spisning

Læs mere

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0369 /MLD

ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0369 /MLD ANKENÆVNETS AFGØRELSE 4/1920-0101-0369 /MLD Klager: Indklaget energiselskab: NN 7250 Hejnsvig SEAS-NVE Net A/S CVR 2811 3285 & SEAS-NVE Strømmen A/S CVR 2421 3528 v / SEAS-NVE Holding A/S Hovedgaden 36

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

Tilsagn om tilskud til projektet Ny Golfbane på Sejerø, j.nr. 1025-187 fra ø-støtteordningen under Landdistriktspuljen, 1. ansøgningsrunde 2015

Tilsagn om tilskud til projektet Ny Golfbane på Sejerø, j.nr. 1025-187 fra ø-støtteordningen under Landdistriktspuljen, 1. ansøgningsrunde 2015 Jens Thomassen Sejerø Golfklub c/o Jens Thomassen Sejerøvej 25 4592 Sejerø Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail puljer@mbbl.dk www.mbbl.dk Dato: 20-04-2015

Læs mere

Hillerød Gasværk. NoMus. Niels Jarlmark

Hillerød Gasværk. NoMus. Niels Jarlmark NoMus Hillerød Gasværk Niels Jarlmark Fra 1849 opholdt Frederik VII og grevinde Danner sig en stor del af året på Frederiksborg, og efterhånden blev Hillerøds håndværkere og handlende direkte eller indirekte

Læs mere

Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole

Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole Uddrag af 'Dagjournaler' for Vester Egede Skole 1851-1878 Kilde: Dagjournaler for Vesteregede Skole (hos Landsarkivet for Sjælland) I skolen dagjournaler er indført forskellige oplysninger om skolens elever

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

2012-18. Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat. 29. oktober 2012

2012-18. Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat. 29. oktober 2012 2012-18 Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat En børnebogsforfatter fik afslag fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg på en ansøgning om et arbejdslegat. Det fremgik, at Litteraturudvalget havde

Læs mere

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus.

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane Kirstine - gift med Hans Peder Steensen; Hun bliver idømt fængsel på

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN med følgende dagsorden:

Læs mere

Rykkergebyr på 100 kr. ved for sen betaling af kontrolafgift. Ingrid Dissing (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg

Rykkergebyr på 100 kr. ved for sen betaling af kontrolafgift. Ingrid Dissing (2 stemmer) Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0101 Klageren: XX 3300 Frederiksværk Indklagede: DSB S-tog A/S Klagen vedrører: Rykkergebyr på 100 kr. ved for sen betaling af kontrolafgift.

Læs mere

Mødereferat af Generalforsamling i Kvistgård-Nyrup Borgerforening Mandag den 23. november 2015 kl. 19.30

Mødereferat af Generalforsamling i Kvistgård-Nyrup Borgerforening Mandag den 23. november 2015 kl. 19.30 Tilstede: 11 borgere ud over en del af bestyrelsen Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent 3. Beretning. 4. Regnskab forelægges til godkendelse. 5. Valg i henhold til lovene ( 7) 6. Indkomne

Læs mere

Arbejdsudvalg sek. I & II

Arbejdsudvalg sek. I & II Arbejdsudvalg sek. I & II REFERAT 5 NOVEMBER 2011 KL. 10:00 NÆSTVED, HOS JENS CHR. NIELSEN MØDE INDKALDT AF Formand for AU sek. 2, MØDETYPE Arbejdsudvalgs møde (AU) sek. 1 & 2 ARRANGØR REFERENT Dansk politihundeforening

Læs mere

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde Side 1 torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus Tilstede Kåre Harder Olesen (V) Ove E. Dalsgaard (A) Karen Harsbo Gitte Juul Afbud/Fraværende Tom Nielsen (A)

Læs mere

Referat af ekstra ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19

Referat af ekstra ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19 Referat af ekstra ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19 Den 12. september 2007 kl. 17.00 afholdtes der ekstraordinær generalforsamling på selskabets adresse Tuborg Havnevej 18, 2900 Hellerup. Dagsordenen

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. januar 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. januar 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. januar 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Kirsten

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B405700C KWI/LCH/HJS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 11. februar 2016 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Anne Thalbitzer og Karen Hald). 5. afd. nr. B-4057-13:

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt om indklagede har krav på markedsføringssalær.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt om indklagede har krav på markedsføringssalær. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Ida og Peter Frølich Hovedgaden 85 4420 Regstrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en byggegrund til salg, som klagerne var interesserede i at erhverve.

KENDELSE. Indklagede havde en byggegrund til salg, som klagerne var interesserede i at erhverve. 1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Bolig Fyn A/S v/aig Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede som følge af fejlagtige oplysninger i salgsopstillingen

Læs mere