DOMSTOLENS DOM. 11. december 2007 (*)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DOMSTOLENS DOM. 11. december 2007 (*)"

Transkript

1 DOMSTOLENS DOM 11. december 2007 (*)»Søtransport etableringsret grundlæggende rettigheder formålene med Fællesskabets socialpolitik kollektive kampskridt, som en fagforening eller et fagforbund indleder mod en privat virksomhed kollektiv overenskomst, der kan afskrække en virksomhed fra at udflage et skib til en anden medlemsstat«i sag C-438/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) ved afgørelse af 23. november 2005, indgået til Domstolen den 6. december 2005, i sagen: International Transport Workers Federation, Finnish Seamen s Union mod Viking Line ABP, OÜ Viking Line Eesti, har DOMSTOLEN sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, A. Rosas, K. Lenaerts, U. Lõhmus og L. Bay Larsen samt dommerne R. Schintgen (refererende dommer), R. Silva de Lapuerta, K. Schiemann, J. Makarczyk, P. Kūris, E. Levits og A. Ó Caoimh, generaladvokat: M. Poiares Maduro justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 10. januar 2007, efter at der er afgivet indlæg af: International Transport Workers Federation ved M. Brealey, QC, bistået af barrister M. Demetriou på vegne af solicitor D. Fitzpatrick Finnish Seamen s Union ved M. Brealey, QC, bistået af barrister M. Demetriou, på vegne af solicitor J. Tatten Viking Line ABP og OÜ Viking Line Eesti ved barrister M. Hoskins, på vegne af solicitors I. Ross og J. Blacker Det Forenede Kongeriges regering ved E. O Neill, som befuldmægtiget, bistået af D. Anderson, QC, samt barristers J. Swift og S. Lee den belgiske regering ved A. Hubert, som befuldmægtiget den tjekkiske regering ved T. Boček, som befuldmægtiget den danske regering ved J. Molde, som befuldmægtiget den tyske regering ved M. Lumma og C. Schulze-Bahr, som befuldmægtigede den estiske regering ved L. Uibo, som befuldmægtiget den franske regering ved G. de Bergues og O. Christmann, som befuldmægtigede Irland ved D. O Hagan, som befuldmægtiget, bistået af E. Fitzsimons og B. O Moore, SC, samt af N. Travers, BL den italienske regering ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato G. Albenzio den lettiske regering ved E. Balode-Buraka og K. Bārdiŋa, som befuldmægtigede

2 den østrigske regering ved C. Pesendorfer og G. Hesse, som befuldmægtigede den polske regering ved J. Pietras og M. Korolec, som befuldmægtigede den finske regering ved E. Bygglin og A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtigede den svenske regering ved A. Kruse og A. Falk, som befuldmægtigede den norske regering ved K. Waage og K. Fløistad samt ved F. Sejersted, som befuldmægtigede Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved F. Benyon, J. Enegren og K. Simonsson, som befuldmægtigede, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 23. maj 2007, afsagt følgende Dom 1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen dels af artikel 43 EF, dels af Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande (EFT L 378, s. 1). 2 Denne anmodning er fremsat inden for rammerne af en sag mellem International Transport Workers Federation (international sammenslutning af transportarbejderfagforeninger, herefter»itf«) samt Finnish Seamen s Union (Suomen Merimies-Unioni ry, det finske sømandsforbud, herefter»fsu«) på den ene side og Viking Line ABP (herefter»viking«) samt dets datterselskab OÜ Viking Line Eesti (herefter»viking Eesti«) på den anden side vedrørende kollektive kampskridt og truslen om sådanne skridt med det formål at afskrække Viking fra at udflage et af sine fartøjer fra Finland og lade det registrere under en anden medlemsstats flag. Retsforskrifter Fællesskabsbestemmelser 3 Artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 4055/89 bestemmer:»fri adgang til at udføre søtransport mellem Fællesskabets medlemsstater samt mellem medlemsstater og tredjelande gælder for statsborgere i medlemsstaterne, såfremt de er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den person, for hvem søtransporten udføres.«nationale bestemmelser 4 Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at artikel 13 i den finske forfatning, der fastslår retten for enhver til at danne foreninger inden for et erhverv og retten til frit at organisere sig for at sikre bevarelsen af andre interesser, er blevet fortolket således, at den tillader fagforeninger at iværksætte kollektive kampskridt mod selskaber for at forsvare arbejdstagernes interesser. 5 I Finland er strejkeretten imidlertid undergivet visse begrænsninger. Ifølge den finske højesterets praksis kan strejkeretten bl.a. ikke udøves, når strejken ville være i strid med den offentlige sædelighed eller forbudt i medfør af national ret eller fællesskabsretten. Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål 6 Viking, der er et selskab efter finsk ret, er en stor operatør på området for færgetransport. Selskabet driver virksomhed med syv færger, herunder Rosella, der under finsk flag sejler mellem Tallinn (Estland) og Helsinki (Finland). 7 FSU er et fisk sømandsforbund, der har ca medlemmer. Besætningsmedlemmerne på Rosella er medlemmer af denne fagforening. FSU er medlem af ITF, som er en international sammenslutning af transportarbejderfagforeninger, hvis hovedsæde ligger i London (Det Forenede Kongerige). ITF har 600 fagforeninger som medlemmer, fordelt på 140 lande. 8 Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at en af ITF s vigtigste målsætninger er at bekæmpe bekvemmelighedsflag. De væsentligste formål med denne målsætning er dels at skabe en reel forbindelse mellem det flag, skibet fører, og ejerens nationalitet, dels at beskytte og forbedre vilkårene for sømænd på skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag. ITF er af den opfattelse, at et skib sejler under bekvemmelighedsflag, hvis den egentlige ejendomsret og kontrol med skibet ligger i en anden stat end i flagstaten. Kun de fagforeninger, der findes i det land, hvor skibets egentlige ejer er hjemmehørende, har i overensstemmelse med ITF s målsætninger ret til at forhandle overenskomstaftaler for det pågældende skib. Denne kampagne til bekæmpelse af bekvemmelighedsflag føres ved hjælp af boykotter og andre solidaritetskampskridt, der iværksættes mellem arbejdstagerne. 9 Så længe Rosella sejler under finsk flag, er Viking i henhold til finsk lovgivning og bestemmelserne i den gældende kollektive overenskomst forpligtet til at aflønne besætningsmedlemmerne i overensstemmelse med det finske lønniveau. Lønnen til besætningsmedlemmer er lavere i Estland end i Finland. Rosella gav tab som følge af den direkte konkurrence fra estiske færger, der sejler på samme rute, men med lavere lønomkostninger. Som

3 et alternativ til salg forsøgte Viking i oktober 2003 at udflage færgen til enten Estland eller Norge med henblik på at indgå en ny kollektiv overenskomst med en fagforening i en af disse stater. 10 Viking har i overensstemmelse med finsk ret givet FSU og besætningen på Rosella underretning om sine planer. I forbindelse med møder mellem parterne har FSU klart udtrykt sin modstand mod en sådan plan. 11 Den 4. november 2003 sendte FSU et e-brev til ITF, hvori den gjorde status over udviklingen i planerne med henblik på udflagning af Rosella. Dette e- brev indeholdt desuden en angivelse af, at»den egentlige ejendomsret til Rosella fortsat lå i Finland, og at FSU således bevarede forhandlingsretten med Viking«. FSU anmodede ITF om at sende disse oplysninger til alle de tilknyttede fagforeninger og om at opfordre dem til ikke at forhandle med Viking. 12 Den 6. november 2003 rundsendte ITF en skrivelse (herefter»itf-skrivelsen«), hvori det henstillede til medlemmerne at afholde sig fra at forhandle med Viking eller Viking Eesti, idet de tilknyttede fagforeninger forventedes at efterkomme denne anbefaling med henvisning til princippet om solidaritet mellem fagforeninger og på grund af risikoen for at blive pålagt sanktioner i tilfælde af manglende efterkommelse af skrivelsen. 13 Den 17. november 2003 udløb bemandingsaftalen for Rosella, således at FSU fra denne dato ikke længere var underlagt den fredspligt, der er foreskrevet i finsk ret. FSU afgav strejkevarsel med krav om, at Viking dels skulle øge bemandingen på Rosella med otte personer, dels skulle opgive sine planer om udflagning af dette fartøj. 14 Viking accepterede kravet om otte yderligere besætningsmedlemmer, men nægtede at opgive de nævnte planer. 15 Da FSU imidlertid ikke var indstillet på at acceptere den ændrede bemandingsaftale, oplyste den ved skrivelse af 18. november 2003, at den kun kunne tiltræde en sådan ændring, såfremt to betingelser var opfyldt, nemlig for det første, at Viking forpligter sig til, uafhængigt af en eventuel udflagning af Rosella, fortsat at iagttage finsk ret, den gældende kollektive arbejdsoverenskomst, den almindelige overenskomst samt bemandingsaftalen vedrørende dette fartøj, og for det andet, at en eventuel udflagning hverken skulle medføre afskedigelse af arbejdstagere om bord på selskabets fartøjer, der sejler under finsk flag, eller ændringer uden arbejdstagernes samtykke af arbejdsvilkårene. I pressemeddelelsen begrundede FSU sin stillingtagen med behovet for at beskytte de finske arbejdspladser. 16 Den 17. november 2003 anlagde Viking anerkendelsessøgsmål ved arbejdsdomstolen (Finland) med påstand om, at bemandingsaftalen i strid med det af FSU påståede stadig var gældende mellem parterne. Med henvisning til sit synspunkt, hvorefter denne aftale var udløbet, har FSU på grundlag af finsk lov om mægling i arbejdskonflikter afgivet strejkevarsel den 2. december 2003 med Rosella som mål for strejken. 17 Den 24. november 2003 fik Viking kendskab til ITF-skrivelsen. Dagen efter anlagde selskabet sag ved retten i første instans i Helsinki (Finland) med påstand om forbud mod FSU s strejke. Arbejdsretten fastsatte datoen for det indledende retsmøde til 2. december Ifølge den forelæggende ret var FSU fuldt ud klar over, at dens hovedkrav, hvorefter besætningen i tilfælde af udflagning fortsat skulle være ansat på de betingelser, der gælder i medfør af finsk ret og den gældende overenskomst, ville gøre udflagning nyttesløs, fordi udflagningen havde til hovedformål at gøre det muligt for Viking at reducere sine lønudgifter. Udflagningen af Rosella til Estland ville desuden have til virkning, at Viking ikke længere, i det mindste for så vidt angår Rosella, ville modtage den statsstøtte, som den finske regering yder fartøjer, der sejler under finsk flag. 19 I forbindelse med et mæglingsforsøg forpligtede Viking sig til, at udflagningen ikke skulle indebære fyringer i første omgang. FSU nægtede ikke desto mindre at aflyse strejken. Den 2. december 2003 afsluttede Viking tvisten, idet selskabet tiltrådte fagforeningens krav og hævede de anlagte sager. Viking forpligtede sig ligeledes til ikke at påbegynde udflagningen før efter den 28. februar Den 1. maj 2004 blev Republikken Estland medlem af Den Europæiske Union. 21 Da Rosella fortsat sejlede med tab, fastholdt Viking sin plan om at udflage dette fartøj til Estland. ITF-skrivelsen var fortsat i kraft, fordi ITF aldrig havde trukket den tilbage, og anmodningen fra forbundet til de tilknyttede fagforeninger vedrørende Rosella var fortsat gældende. 22 Den 18. august 2004 anlagde Viking sag ved High Court of Justice (England & Wales), Queen s Bench Division (Commercial Court) (Det Forenede Kongerige) med påstand om, at ITF og FSU s handlinger var i strid med artikel 43 EF, og om, at ITF skulle pålægges at tilbagekalde ITF-skrivelsen og FSU forbydes at hindre Vikings udøvelse af sin ret til fri bevægelighed i henhold til fællesskabsretten. 23 Ved dom af 16. juni 2005 tog retten Vikings påstand til følge med den begrundelse, at ITF og FSU s kollektive kampskridt såvel som deres trusler om kollektive kampskridt medførte restriktioner for den frie etableringsret i strid med artikel 43 EF og subsidiært udgjorde ulovlige hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed såvel som den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 39 EF og 49 EF. 24 Den 30. juni 2005 iværksatte ITF og FSU appel til prøvelse af denne dom ved den forelæggende ret. Til støtte for deres appel har de bl.a. gjort gældende, at fagforeningernes ret til at aktionere for at bevare arbejdspladser er en grundlæggende rettighed, der er anerkendt i EF-traktatens afsnit XI, nærmere bestemt i artikel 136 EF, der i stk. 1 bestemmer, at»fællesskabet og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse«. 25 Henvisningen i denne bestemmelse til den europæiske socialpagt og fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder henviser nemlig til den strejkeret, som er anerkendt i disse pagter. Fagforeningerne har således ret til at iværksætte kollektive kampskridt over for en arbejdsgiver, der er etableret i en medlemsstat, for at afskrække denne fra at flytte en del eller hele sin virksomhed til en anden medlemsstat. 26 Der opstår således det spørgsmål, om traktaten tilsigter at forbyde en fagforeningsaktion i det tilfælde, hvor aktionen har til formål at hindre en arbejdsgiver i, af økonomiske grunde, at gøre brug af den frie etableringsret. I analogi med, hvad Domstolen har fastslået vedrørende traktatens afsnit VI (dom af , sag C-67/96, Albany, Sml. I, s. 5751, af , forenede sager C-180/98 C-184/98, Pavlov m.fl., Sml. I, s. 6451, samt af , sag C-222/98, van der Woude, Sml. I, s. 7111), finder traktatens afsnit III og bestemmelserne heri om personers frie bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteyder ikke anvendelse på»egentlig fagforeningsvirksomhed«.

4 27 Under disse omstændigheder har Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division), idet den mener, at afgørelsen af sagen afhænger af fortolkningen af fællesskabsretten, besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»anvendelsesområdet for bestemmelserne om fri bevægelighed 1) Falder en kollektiv aktion, som en fagforening eller et fagforbund indleder mod en privat virksomhed for at tvinge denne til at tilslutte sig en kollektiv overenskomst med en fagforening i en bestemt medlemsstat, hvorved det bliver uinteressant for virksomheden at udflage et skib til en anden medlemsstat, uden for anvendelsesområdet for artikel 43 EF og/eller forordning nr. [ ] 4055/86 [ ] som følge af Fællesskabets socialpolitik, herunder bl.a. EF-traktatens afsnit XI, og navnlig i analogi med Domstolens argumentation i [ ] Albany- [dommen] (præmis 52-64)? Horisontal direkte virkning 2) Har artikel 43 EF og/eller forordning nr. 4055/86 horisontal direkte virkning, således at bestemmelserne heri tillægger en privat virksomhed rettigheder, som kan gøres gældende over for en anden privat part og især over for en fagforening eller et fagforbund i forbindelse med en kollektiv aktion indledt af denne fagforening eller dette fagforbund? Restriktioner for den frie bevægelighed 3) Udgør en kollektiv aktion, som en fagforening eller et fagforbund indleder mod en privat virksomhed for at tvinge denne til at tilslutte sig en kollektiv overenskomst med en fagforening i en bestemt medlemsstat, hvorved det bliver uinteressant for virksomheden at udflage et skib til en anden medlemsstat, en restriktion i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 43 EF og/eller forordning nr. 4055/86? 4) Udgør en politik, som føres af et fagforbund, ifølge hvilken skibe bør registreres i skibsregistret i det land, hvor den egentlige ejendomsret til og kontrol med skibet ligger, således at det er fagforeningerne i det land, hvor det egentlige ejerforhold findes, der har ret til at forhandle overenskomstaftaler for det pågældende skib, en direkte diskriminerende, en indirekte diskriminerende eller en ikke-diskriminerende restriktion i henhold til artikel 43 EF eller forordning nr. 4055/86? 5) Er den subjektive hensigt, som ligger til grund for en kollektiv aktion, som en fagforening eller et fagforbund indleder, relevant ved afgørelsen af, om den pågældende aktion udgør en direkte diskriminerende, en indirekte diskriminerende eller en ikke-diskriminerende restriktion i henhold til artikel 43 EF eller forordning nr. 4055/86, eller skal den nationale ret træffe afgørelse om dette spørgsmål alene på baggrund af aktionens objektive virkninger? Etablering/tjenesteydelser 6) Såfremt et moderselskab, som er etableret i medlemsstat A, ønsker at foretage en etablering ved at udflage et skib til medlemsstat B, som det lader drive af et eksisterende helejet datterselskab i medlemsstat B, der er undergivet moderselskabets ledelse og kontrol, a) kan en fagforenings eller et fagforbunds trussel om eller faktiske gennemførelse af en kollektiv aktion, som vil gøre udflagningen uinteressant, da udgøre en restriktion for moderselskabets etableringsret i henhold til artikel 43 EF, og b) kan datterselskabet da, efter udflagningen af skibet, henholde sig til forordning nr. 4055/86 med hensyn til dets levering af tjenesteydelser fra medlemsstat B til medlemsstat A? Begrundelse Direkte forskelsbehandling 7) Såfremt en kollektiv aktion, som indledes af en fagforening eller et fagforbund, udgør en direkte diskriminerende restriktion i henhold til artikel 43 EF eller forordning nr. 4055/86, kan en sådan restriktion da som udgangspunkt begrundes under henvisning til undtagelsesbestemmelsen vedrørende den offentlige orden i artikel 46 EF a) fordi retten til at iværksætte kollektive skridt (herunder strejke) er en grundlæggende rettighed, som beskyttes af fællesskabsretten, og/eller b) for at sikre beskyttelsen af arbejdstagere? ITF s politik: objektiv begrundelse 8) Skabes der med en politik, som føres af et fagforbund, ifølge hvilken skibe bør registreres i skibsregistret i det land, hvor den egentlige ejendomsret til og kontrol med skibet ligger, således at det er fagforeningerne i det land, hvor det egentlige ejerforhold findes, der har ret til at forhandle overenskomstaftaler for det pågældende skib, en rimelig balance mellem den grundlæggende ret til at iværksætte kollektive skridt på den ene side og etableringsfriheden og retten til fri udveksling af tjenesteydelser på den anden, og er en sådan politik objektivt begrundet, egnet og rimelig i forhold til sit formål og i overensstemmelse med princippet om gensidig anerkendelse? FSU s aktioner: objektiv begrundelse 9) Under omstændigheder, hvor et moderselskab i medlemsstat A ejer et skib, som er registreret i medlemsstat A, og som selskabet benytter til færgesejlads mellem medlemsstat A og medlemsstat B modselskabet ønsker at udflage det pågældende skib til medlemsstat B for at udnytte, at løn- og arbejdsvilkårene dér er ringere end i medlemsstat A moderselskabet i medlemsstat A har et helejet datterselskab i medlemsstat B, som er undergivet dets ledelse og kontrol

5 datterselskabet skal drive skibet, når det er blevet udflaget til medlemsstat B, og der er ansat en besætning fra medlemsstat B, som er omfattet af en kollektiv overenskomst med en fagforening i medlemsstat B, der er medlem af ITF moderselskabet fortsat vil have den egentlige ejendomsret til skibet, som udlejes uden besætning til datterselskabet skibet fortsat skal sejle i daglig færgefart mellem medlemsstat A og medlemsstat B en fagforening i medlemsstat A indleder en kollektiv aktion med henblik på at tvinge moderselskabet og/eller datterselskabet til at tilslutte sig en kollektiv overenskomst med denne fagforening, som vil indebære, at skibets besætning, også efter en eventuel udflagning, bliver omfattet af løn- og arbejdsvilkår, som er acceptable for fagforeningen i medlemsstat A, og som vil gøre det uinteressant for moderselskabet at udflage skibet til medlemsstat B, skabes der med denne kollektive aktion da en rimelig balance mellem den grundlæggende ret til at iværksætte kollektive skridt på den ene side og etableringsfriheden og retten til fri udveksling af tjenesteydelser på den anden, og er en sådan aktion objektivt begrundet, egnet og rimelig i forhold til sit formål og i overensstemmelse med princippet om gensidig anerkendelse? 10) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 9, om moderselskabet over for en domstol afgiver et løfte om, at hverken moderselskabet selv eller andre selskaber i samme koncern vil afskedige nogen person ansat af dem som følge af udflagningen (idet løftet ikke omfatter forlængelse af kortvarige ansættelseskontrakter eller omplacering af medarbejdere på tilsvarende løn- og arbejdsvilkår)?«om de præjudicielle spørgsmål Indledende bemærkninger 28 Det bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at det inden for rammerne af det samarbejde, der i henhold til artikel 234 EF er indført mellem Domstolen og de nationale retter, udelukkende tilkommer den nationale ret, for hvilken en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgørelse, som skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Domstolen har imidlertid fastslået, at den ikke kan tage stilling til et spørgsmål fra en national ret, når det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af fællesskabsretten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, eller når problemet er af hypotetisk karakter (jf. dom af , sag C-415/93, Bosman, Sml. I, s. 4921, præmis 59 og 61, og af , sag C-350/03, Schulte, Sml. I, s. 9215, præmis 43). 29 I den foreliggende sag vedrører anmodningen om præjudiciel afgørelse for det første traktatens bestemmelser om etableringsfrihed og for det andet bestemmelserne i forordning nr. 4055/86 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet. 30 Det skal imidlertid fastslås, at i det omfang spørgsmålet om fri udveksling af tjenesteydelser kun vil opstå efter den af Viking påtænkte udflagning af Rosella, og der derfor på det tidspunkt, hvor de præjudicielle spørgsmål blev forelagt Domstolen, endnu ikke var indtrådt en sådan ændring, er anmodningen om præjudiciel afgørelse af hypotetisk karakter og kan således ikke antages til realitetsbehandling, for så vidt som anmodningen vedrører fortolkningen af forordning nr. 4055/ Under disse omstændigheder skal den forelæggende rets spørgsmål besvares, for så vidt som de vedrører fortolkningen af artikel 43 EF. Første spørgsmål 32 Med sit første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 43 EF skal fortolkes således, at kollektive kampskridt, som en fagforening eller et fagforbund indleder mod en privat virksomhed for at tvinge denne til at tilslutte sig en kollektiv overenskomst, hvis indhold bevirker, at virksomheden afskrækkes fra at gøre brug af etableringsfriheden, ikke er omfattet af denne bestemmelses anvendelsesområde. 33 I denne henseende skal det bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at artikel 39 EF, 43 EF og 49 EF ikke alene gælder for offentlige myndigheders retsakter, men tillige for andre former for regler, hvis formål er at give kollektive bestemmelser for lønarbejde og tjenesteydelser (jf. dom af , sag 36/74, Walrave og Koch, Sml. s. 1405, præmis 17, af , sag 13/76, Donà, Sml. s. 1333, præmis 17, Bosman-dommen, præmis 82, dom af , forenede sager C-51/96 og C-191/97, Deliège, Sml. I, s. 2549, præmis 47, af , sag C-281/98, Angonese, Sml. I, s. 4139, præmis 31, samt af , sag C-309/99, Wouters m.fl., Sml. I, s. 1577, præmis 120). 34 Da arbejdsvilkårene i de forskellige medlemsstater reguleres dels ved love eller administrative bestemmelser, dels ved kollektive overenskomster og andre retsakter, der er indgået eller vedtaget af borgerne, ville en begrænsning af forbuddene i disse artikler til offentlige retsakter således skabe en fare for uligheder ved anvendelsen heraf (jf., analogt, dommen i sagen Walrave og Koch, præmis 19, Bosman-dommen, præmis 84, og Angonesedommen, præmis 33). 35 I det foreliggende tilfælde skal det for det første fastlås, at organiseringen af arbejdstagernes fagforeningers kollektive kampskridt er omfattet af den retlige selvstændighed, som disse organer, der ikke er offentligretlige enheder, råder over i medfør af den organisationsfrihed, som bl.a. er anerkendt for deres vedkommende i national ret. 36 For det andet skal det fastslås, således som FSU og ITF har gjort gældende, at kollektive kampskridt som dem, der er genstand for hovedsagen, og som kan udgøre den sidste udvej for fagforeninger for at få deres krav om en kollektiv regulering af arbejdet for arbejdstagerne i Viking gennemført, skal anses for at være uløseligt forbundet med den kollektive overenskomst, som FSU ønsker indgået. 37 Det følger heraf, at kollektive kampskridt som det, der er nævnt i det første spørgsmål, der er forelagt af den nationale ret, i princippet er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 43 EF. 38 Denne konklusion ændres ikke af de forskellige argumenter, som er fremsat af FSU, ITF og visse af de medlemsstater, som har afgivet indlæg for Domstolen til støtte for det modsatte synspunkt af det, der er anført i ovenstående præmis.

6 39 For det første har den danske regering gjort gældende, at foreningsfriheden, strejkeretten og retten til lockout ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den grundlæggende frihed, der er fastsat i artikel 43 EF, fordi Fællesskabet i overensstemmelse med artikel 137, stk. 5, EF som ændret ved Nicetraktaten, ikke har kompetence til at lovgive om disse rettigheder. 40 I denne henseende er det tilstrækkeligt at bemærke, at selv om det er korrekt, at medlemsstaterne på de områder, der ikke henhører under Fællesskabets kompetence, fortsat frit kan fastsætte betingelserne for de pågældende rettigheders eksistens og betingelserne for udøvelsen heraf, forholder det sig ikke desto mindre således, at de skal udøve denne kompetence under overholdelse af fællesskabsretten (jf., analogt for så vidt angår området for social sikkerhed, domme af , sag C-120/95, Decker, Sml. I, s. 1831, præmis 22 og 23, og sag C-158/96, Kohll, Sml. I, s. 1931, præmis 18 og 19, for så vidt angår direkte beskatning dom af , sag C-334/02, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 2229, præmis 21, og af , sag C-446/03, Marks & Spencer, Sml. I, s , præmis 29). 41 Følgelig indebærer den omstændighed, at artikel 137 EF hverken finder anvendelse på strejkeretten eller retten til lockout, ikke, at kollektive kampskridt som dem, der er omhandlet i hovedsagen, falder uden for artikel 43 EF s anvendelsesområde. 42 Videre har den danske og den svenske regering anført, at retten til at iværksætte kollektive kampskridt, herunder strejkeretten, er en grundlæggende rettighed, der som sådan ikke er omfattet af artikel 43 EF s anvendelsesområde. 43 I denne henseende bemærkes, at retten til at iværksætte kollektive kampskridt, herunder strejkeretten, er anerkendt såvel i forskellige internationale instrumenter, som medlemsstaterne har indgået og tiltrådt, såsom den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961, som i øvrigt er udtrykkeligt nævnt i artikel 136 EF, og konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig vedtaget den 9. juli 1948 af Den Internationale Arbejdsorganisation, som i de instrumenter, der er udarbejdet af medlemsstaterne på fællesskabsplan eller inden for rammerne af Unionen, såsom fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmæssige og sociale rettigheder, vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Strasbourg den 9. december 1989, og som ligeledes er nævnt i artikel 136 EF, og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som blev proklameret i Nice den 7. december 2000 (EFT C 364, s. 1). 44 Retten til at iværksætte kollektive kampskridt, herunder strejkeretten, skal således anerkendes som en grundlæggende rettighed, der er en integrerende del af de generelle fællesskabsretlige principper, som Domstolen skal sikre overholdelsen af, men det gælder dog ikke desto mindre, at udøvelsen af denne ret kan undergives visse begrænsninger. Som det nemlig bekræftes i artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er disse rettigheder sikret i fællesskabslovgivningen og national lovgivning og praksis. Som det desuden fremgår af denne doms præmis 5, følger det af finsk ret, at strejkeretten bl.a. ikke kan udøves, når strejken ville være i strid med den offentlige sædelighed eller er forbudt i medfør af national ret eller fællesskabsretten. 45 I denne henseende har Domstolen allerede fastslået, at beskyttelsen af grundlæggende rettigheder er et legitimt hensyn, som i princippet kan begrunde indskrænkninger i de forpligtelser, der er pålagt ved fællesskabsretten; dette gælder også for forpligtelser, der følger af en i traktaten garanteret grundlæggende frihed, såsom de frie varebevægelser (jf. dom af , sag C-112/00, Schmidberger, Sml. I, s. 5659, præmis 74) eller den frie udveksling af tjenesteydelser (jf. dom af , sag C-36/02, Omega, Sml. I, s. 9609, præmis 35). 46 I Schmidberger-dommen og Omega-dommen fastslog Domstolen imidlertid, at udøvelsen af de pågældende grundlæggende rettigheder, dvs. henholdsvis ytrings- og forsamlingsfriheden og respekten for den menneskelige værdighed, ikke falder uden for anvendelsesområdet for traktatens bestemmelser, og Domstolen fastslog, at udøvelsen heraf bør forenes med de krav, der knytter sig til de rettigheder, der er beskyttet i traktaten, og være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet (jf. i denne retning Schmidberger-dommen, præmis 77, og Omega-dommen, præmis 36). 47 Det følger af ovenstående, at den omstændighed, at retten til at iværksætte kollektive kampskridt har karakter af en grundlæggende rettighed, ikke indebærer, at de kollektive kampskridt i hovedsagen falder uden for artikel 43 EF s anvendelsesområde. 48 Endelig har FSU og ITF gjort gældende, at den argumentation, som Domstolen lagde til grund i Albany-dommen, skal anvendes analogt på hovedsagen, fordi kollektive kampskridt, der iværksættes inden for rammerne af kollektive forhandlinger, er forbundet med visse hindringer for etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. 49 I denne henseende bemærkes, at Domstolen i præmis 59 i Albany-dommen, efter at havde fastslået, at overenskomster, der indgås mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, har visse konkurrencebegrænsende virkninger, imidlertid fastslog, at de socialpolitiske målsætninger, der forfølges med sådanne aftaler, ville blive bragt alvorligt i fare, hvis arbejdsmarkedets parter var underlagt EF-traktatens artikel 85, stk. 1 (nu artikel 81, stk. 1, EF), i forbindelse med deres fælles bestræbelser på at finde egnede foranstaltninger til at forbedre beskæftigelses- og arbejdsvilkårene. 50 Domstolen udledte heraf, i præmis 60 i Albany-dommen, at aftaler, der indgås i forbindelse med kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter med sådanne målsætninger for øje, som følge af deres karakter og formål må anses for ikke at henhøre under traktatens artikel 85, stk Det skal imidlertid fastslås, at denne argumentation ikke kan overføres på de grundlæggende friheder, der er fastsat i traktatens afsnit III. 52 I modsætning til det, som FSU og ITF har gjort gældende, kan det nemlig ikke antages, at selve udøvelsen af fagforeningsfriheden og retten til at iværksætte kollektive kampskridt nødvendigvis indebærer et indgreb i nævnte grundlæggende friheder. 53 Det skal desuden understreges, at den omstændighed, at en aftale eller en aktivitet falder uden for anvendelsesområdet for traktatens konkurrencebestemmelser, ikke har til virkning, at denne aftale eller aktivitet ligeledes er udelukket fra anvendelsesområdet for traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for personer eller tjenesteydelser, når disse handlinger opfylder betingelserne for anvendelse af disse traktatbestemmelser (jf. i denne retning dom af , sag C-519/04 P, Meca-Medina og Majcen mod Kommissionen, Sml. I, s. 6991). 54 Endelig skal det bemærkes, at Domstolen allerede har fastslået, at bestemmelser i kollektive overenskomster ikke er udelukket fra anvendelsesområdet for traktatens bestemmelser om personers frie bevægelighed (dom af , sag C-15/96, Schöning-Kougebetopoulou, Sml. I, s. 47, af , sag C-35/97, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 5325, og af , sag C-400/02, Merida, Sml. I, s. 8471). 55 Henset til ovenstående skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 43 EF skal fortolkes således, at kollektive kampskridt, som en fagforening eller et fagforbund indleder mod en privat virksomhed for at tvinge denne til at tilslutte sig en kollektiv overenskomst, hvis indhold bevirker, at virksomheden afskrækkes fra at gøre brug af etableringsfriheden, ikke principielt falder uden for denne artikels anvendelsesområde.

7 Andet spørgsmål 56 Med dette spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 43 EF tillægger en privat virksomhed rettigheder, som kan gøres gældende over for en fagforening eller et fagforbund. 57 Med henblik på besvarelsen af dette spørgsmål skal det bemærkes, at det fremgår af Domstolens praksis, at afskaffelsen mellem medlemsstaterne af hindringerne for den frie bevægelighed for personer og den frie udveksling af tjenesteydelser ville blive truet, hvis afskaffelsen af statslige skranker blev modvirket af hindringer, som skyldes, at sammenslutninger eller organer, der ikke henhører under den offentlige ret, udøver deres retlige autonomi (jf. dommen i sagen Walrave og Koch, præmis 18, Bosman-dommen, præmis 83, Deliège-dommen, præmis 47, Angonese-dommen, præmis 32, og dommen i sagen Wouters m.fl., præmis 120). 58 Domstolen har desuden også fastslået, dels at den omstændighed, at visse af traktatens bestemmelser formelt er rettet til medlemsstaterne, ikke udelukker, at der samtidig kan tillægges de privatpersoner rettigheder, som har interesse i de således fastsatte forpligtelsers overholdelse, dels at forbuddet mod at gøre indgreb i en grundlæggende rettighed, der er fastsat ved en traktatbestemmelse, der har bindende karakter, bl.a. omfatter alle overenskomster, der kollektivt regulerer arbejdsforhold (jf. i denne retning dom af , sag 43/75, Defrenne, Sml. s. 455, præmis 31 og 39). 59 Sådanne betragtninger skal ligeledes anses for relevante med hensyn til artikel 43 EF, som fastslår en grundlæggende frihed. 60 I det foreliggende tilfælde skal det fastslås, at FSU og ITF s kollektive kampskridt, således som det fremgår af denne doms præmis 35 og 36, har til formål at sikre indgåelsen af en overenskomst, der kollektivt skal gælde for Vikings arbejdstagere, og at disse to fagforeninger er organer, der ikke henhører under den offentlige ret, og som udøver deres retlige autonomi, som bl.a. er tillagt dem i medfør af national ret. 61 Det følger heraf, at artikel 43 EF skal fortolkes således, at under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, kan denne bestemmelse gøres gældende direkte af en privat virksomhed over for en fagforening eller et fagforbund. 62 Denne fortolkning støttes desuden af retspraksis vedrørende traktatens bestemmelser om de frie varebevægelser, hvoraf det fremgår, at hindringer kan være ikke-statslige og være en følge af handlinger, der foretages af private personer eller grupper af sådanne personer (jf. dom af , sag C-265/95, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 6959, præmis 30, samt Schmidberger-dommen, præmis 57 og 62). 63 Fortolkningen i denne doms præmis 61 ændres på ingen måde af den omstændighed, at den hindring, der ligger til grund for tvisten for den forelæggende ret, er en følge af udøvelsen af en rettighed, der er tillagt i national finsk ret, såsom retten til at iværksætte kollektive kampskridt, herunder strejkeretten, således som det er tilfældet i hovedsagen. 64 Det skal tilføjes, at i modsætning til det, som bl.a. ITF har gjort gældende, følger det ikke af Domstolens praksis, der er gengivet i denne doms præmis 57, at denne fortolkning er begrænset til halvoffentlige organer eller foreninger, der udøver en lovbestemt funktion, og som er tillagt en begrænset lovgivningskompetence. 65 Denne retspraksis kan på ingen måde lægges til grund for en antagelse om, at den er begrænset til foreninger eller andre organer, der udøver en lovbestemt funktion eller er tillagt en begrænset lovgivningskompetence. I øvrigt skal det fastslås, at ved at udøve den selvstændige kompetence, som arbejdstagerorganisationerne er tillagt i kraft af foreningsfriheden til at forhandle med arbejdsgiverne eller erhvervsorganisationerne om arbejds- og lønvilkårene for arbejdstagerne, deltager de i udarbejdelsen af overenskomster, der har til formål kollektivt at regulere lønarbejde. 66 Henset til disse bemærkninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 43 EF tillægger en privat virksomhed rettigheder, som kan gøres gældende over for en fagforening eller et fagforbund. Tredje til tiende spørgsmål 67 Med disse spørgsmål, som behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt Domstolens besvarelse af, om kollektive kampskridt som dem, der er genstand for hovedsagen, er restriktioner som omhandlet i artikel 43 EF, og, såfremt dette er tilfældet, i hvilket omfang sådanne restriktioner kan begrundes. Om der foreligger restriktioner 68 Det skal indledningsvis bemærkes, således som Domstolen har gjort det gentagne gange, at etableringsfriheden er et af Fællesskabets grundlæggende principper, og at de bestemmelser i traktaten, der garanterer denne frihed, har været umiddelbart anvendelige siden overgangsperiodens udløb. Disse bestemmelser sikrer retten til at etablere sig i en anden medlemsstat, ikke blot for fællesskabsborgere, men også for de selskaber, der defineres i artikel 48 EF (dom af , sag 81/87, Daily Mail and General Trust, Sml. s. 5483, præmis 15). 69 I øvrigt har Domstolen fastslået, at selv om traktatbestemmelserne om etableringsfriheden tilsigter at sikre national behandling i værtsmedlemsstaten, indebærer de samtidig et forbud mod, at oprindelsesmedlemsstaten lægger hindringer i vejen for, at en af dens statsborgere etablerer sig i en anden medlemsstat, eller at et selskab, som er stiftet i overensstemmelse med dens lovgivning, og som i øvrigt er omfattet af definitionen i artikel 48 EF, gør det. De rettigheder, som er garanteret ved artikel 43 EF 48 EF, bliver meningsløse, såfremt oprindelsesmedlemsstaten kan forbyde virksomheder at forlade dens område med henblik på etablering i en anden medlemsstat (jf. dommen i sagen Daily Mail and General Trust, præmis 16). 70 Det skal for det andet bemærkes, at det fremgår af Domstolens praksis, at begrebet etablering som omhandlet i nævnte traktatbestemmelser omfatter den faktiske udøvelse af en økonomisk aktivitet ved hjælp af en fast indretning i en anden medlemsstat i et ikke nærmere angivet tidsrum, og at når et fartøj er et middel til at udøve en økonomisk aktivitet, som omfatter en fast indretning i registreringsstaten, kan fartøjets registrering ikke holdes adskilt fra udøvelsen af etableringsfriheden (dom af , sag C-221/89, Factortame m.fl., Sml. I, s. 3905, præmis 20-22). 71 Domstolen har på dette grundlag fastslået, at de betingelser, der opstilles for registrering af fartøjer, ikke må udgøre en hindring for etableringsfriheden som omhandlet i artikel 43 EF 48 EF (dommen i sagen Factortame m.fl., præmis 23).

8 72 I det foreliggende tilfælde kan det for det første ikke bestrides, at et kollektivt kampskridt som det, FSU har til hensigt at iværksætte, har til virkning at gøre det mindre attraktivt om ikke helt formålsløst således som anført af den forelæggende ret, for Viking at udøve sin frie etableringsret, fordi det kollektive kampskridt forhindrer selskabet samt dets datterselskab, Viking Eesti, i at drage fordel i værtsmedlemsstaten af samme behandling som øvrige erhvervsdrivende, der har hjemsted i denne stat. 73 For det andet skal kollektive kampskridt, der iværksættes med det formål at fremme ITF s målsætning om at bekæmpe bekvemmelighedsflag, der i det væsentlige således som det fremgår af sidstnævntes indlæg sigter på at forhindre redere i at indregistrere deres fartøjer i en anden stat end den, hvor de egentlige ejere af disse fartøjer er hjemmehørende, anses for i det mindste at kunne hindre Vikings udøvelse af sin frie etableringsret. 74 Det følger heraf, at kollektive kampskridt som dem, der er genstand for hovedsagen, udgør restriktioner for etableringsfriheden som omhandlet i artikel 43 EF. Om begrundelsen for restriktionerne 75 Det følger af Domstolens retspraksis, at en restriktion for etableringsfriheden kun kan være tilladt, hvis den forfølger et legitimt mål, som er foreneligt med traktaten og er begrundet i tvingende almene hensyn. Hertil kræves det i en sådan situation, at restriktionen skal være egnet til at sikre gennemførelsen af det pågældende mål, og at den ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå det (jf. bl.a. dom af , sag C- 55/94, Gebhard, Sml. I, s. 4165, præmis 37, og Bosman-dommen, præmis 104). 76 ITF har, bl.a. støttet af den tyske regering, Irland og den finske regering, gjort gældende, at de restriktioner, der er tale om i hovedsagen, er begrundede, fordi de er nødvendige for at beskytte en grundlæggende rettighed, der er anerkendt i fællesskabsretten, og de har til formål at beskytte arbejdstageres rettigheder, hvilket er et tvingende alment hensyn. 77 I denne henseende bemærkes, at retten til at iværksætte kollektive kampskridt, der har til formål at beskytte arbejdstagere, er et alment hensyn, der i princippet kan begrunde en restriktion af en af de i traktaten garanterede grundlæggende friheder (jf. i denne retning Schmidberger-dommen, præmis 74), og at beskyttelsen af arbejdstagere er blandt de tvingende almene hensyn, Domstolen allerede har anerkendt (jf. bl.a. dom af , forenede sager C-369/96 og C-376/96, Arblade m.fl., Sml. I, s. 8453, præmis 36, af , sag C-165/98, Mazzoleni og ISA, Sml. I, s. 2189, præmis 27, og af , forenede sager C-49/98, C-50/98, C-52/98 C-54/98 og C-68/98 C-71/98, Finalarte m.fl., Sml. I, s. 7831, præmis 33). 78 Det skal tilføjes, at ifølge ordlyden af artikel 3, stk. 1, litra c) og j), EF omfatter Fællesskabets virke ikke blot»oprettelse af et indre marked ved fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital mellem medlemsstaterne«, men ligeledes»indførelse af en politik på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område«. Artikel 2 EF bestemmer således, at Fællesskabet bl.a. har til opgave at»fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed«samt»et højt beskæftigelsesniveau [og] et højt socialt beskyttelsesniveau«. 79 Da Fællesskabet således ikke blot har et økonomisk formål, men ligeledes et socialt og arbejdsmarkedsmæssigt formål, skal de rettigheder, der følger af traktatens bestemmelser om den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, afbalanceres i forhold til de formål, der forfølges med social- og arbejdsmarkedspolitikken, herunder, således som det fremgår af artikel 136 EF, bl.a. en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse og dialogen på arbejdsmarkedet. 80 I det foreliggende tilfælde tilkommer det den forelæggende ret at undersøge, om de formål, som FSU og ITF søger opnået gennem de kollektive kampskridt, som de har iværksat, vedrørte beskyttelsen af arbejdstagere. 81 I denne henseende bemærkes for det første vedrørende de kollektive kampskridt, der er foretaget af FSU, at da de har til formål at beskytte arbejdspladser og arbejdsvilkårene for medlemmerne af denne fagforening, der kan blive berørt af en udflagning af Rosella, kan de for en umiddelbar betragtning med rimelighed anses for at være omfattet af formålet om beskyttelse af arbejdstagere, men denne kvalifikation kan imidlertid ikke opretholdes, hvis det godtgøres, at arbejdspladserne og arbejdsvilkårene ikke bliver bragt i fare eller alvorligt truet. 82 Dette vil navnlig være tilfældet, hvis det løfte, der er nævnt af den forelæggende ret i dens tiende spørgsmål, ud fra et retligt synspunkt må anses for at have en lige så bindende virkning som bestemmelserne i en overenskomstaftale og kan garantere arbejdstagerne, at lovgivningen og bestemmelserne i den kollektive overenskomst, der regulerer deres arbejdsforhold, fortsat vil blive overholdt. 83 For så vidt som det ikke klart fremgår af forelæggelsesafgørelsen, hvilken juridisk rækkevidde et løfte som det, der er nævnt i det tiende spørgsmål, må tillægges, tilkommer det den forelæggende ret at afgøre, om arbejdspladserne og arbejdsvilkårene for medlemmerne af nævnte fagforening, der kan blive berørt af udflagningen af Rosella, bliver bragt i fare eller alvorligt truet. 84 For det tilfælde, at den forelæggende ret efter denne vurdering når til den konklusion, at arbejdspladserne eller arbejdsvilkårene for FSU s medlemmer i hovedsagen, der kan blive berørt af udflagningen af Rosella, virkelig bringes i fare eller er alvorligt truet, skal den videre undersøge, om de kollektive kampskridt, der er iværksat af denne fagforening, kan sikre gennemførelsen af det pågældende mål, og at de ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå det. 85 I denne henseende bemærkes, at selv om det i sidste ende tilkommer den nationale ret, som er enekompetent til at vurdere de faktiske omstændigheder og til at fortolke den nationale lovgivning, at afgøre om og i hvilket omfang nævnte kollektive kampskridt opfylder disse krav, er Domstolen, hvis opgave det er at give den nationale ret fyldestgørende svar, dog kompetent til på grundlag af det i hovedsagen oplyste samt de for den afgivne skriftlige og mundtlige indlæg at vejlede den nationale ret på en sådan måde, at denne kan træffe sin afgørelse i den konkrete sag, der verserer for den. 86 Hvad angår spørgsmålet, om de kampskridt, der er foretaget af FSU, er egnede til at sikre gennemførelsen de formål, der forfølges i hovedsagen, skal det bemærkes, at det er ubestridt, at kollektive kampskridt, på samme måde som kollektive forhandlinger og overenskomster, i konkrete tilfælde kan være et af de vigtigste midler for fagforeninger til at beskytte deres medlemmers interesser (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af i sagen Syndicat national de la police belge mod Belgien, serie A, nr. 19, og af i sagen Wilson, National Union of Journalists m.fl. mod Det Forenede Kongerige, Recueil des arrêts et décisions 2002-V, 44). 87 Hvad angår spørgsmålet, om de kollektive kampskridt i hovedsagen ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at opnå det forfulgte formål, tilkommer det den forelæggende ret bl.a. at undersøge, dels om FSU i medfør af national ret og den overenskomst, der gælder for disse kampskridt,

9 ikke rådede over andre midler, der var mindre indgribende i etableringsfriheden, for at sikre, at de kollektive forhandlinger, der var indledt med Viking, skulle lykkes, dels om fagforeningen havde udtømt disse midler, inden de kollektive kampskridt blev indledt. 88 Hvad for det andet angår kollektive kampskridt, der har til formål at sikre gennemførelsen af ITF s målsætning, skal det understreges, at for så vidt som denne målsætning fører til, at redere hindres i at indregistrere deres fartøjer i en anden stat end den, hvor de egentlige ejere af disse fartøjer er hjemmehørende, kan de restriktioner for etableringsfriheden, som følger af disse skridt, ikke anses for objektivt begrundede. Det skal ikke desto mindre fastslås, således som den forelæggende ret har anført, at nævnte målsætning ligeledes har til formål at beskytte og forbedre arbejdsvilkårene til søs. 89 Det bemærkes imidlertid, således som det fremgår af sagsakterne, der er fremlagt for Domstolen, at inden for rammerne af sin målsætning om bekæmpelse af bekvemmelighedsflag har ITF pligt til, når den modtager anmodning herom fra et af sine medlemmer, at iværksætte en solidaritetsaktion mod den egentlige ejer af et fartøj, der er indregistreret i en anden stat end den, hvor ejeren er hjemmehørende, uanset om sidstnævntes udøvelse af sin frie etableringsret kan have skadelige konsekvenser for arbejdspladser eller arbejdsvilkår for de ansatte. Som Viking har gjort gældende under retsmødet, uden på dette punkt at blive modsagt af ITF, finder målsætningen, der består i at forbeholde retten til kollektive forhandlinger for fagforeningerne i den stat, hvor den egentlige ejer af et fartøj er hjemmehørende, ligeledes anvendelse, når fartøjet er indregistreret i en stat, hvor arbejdstagerne garanteres en højere grad af social beskyttelse end den, de indrømmes i den førstnævnte stat. 90 Henset til disse betragtninger skal det tredje til tiende spørgsmål besvares med, at artikel 43 EF skal fortolkes således, at kollektive kampskridt som dem, der er genstand for hovedsagen, der indledes for at tvinge en virksomhed, der har hjemsted i en bestemt medlemsstat, til at tilslutte sig en kollektiv overenskomst med en fagforening i denne stat og til at anvende de vilkår, der er fastsat i denne overenskomst, på arbejdstagerne i et af virksomhedens datterselskaber, der har hjemsted i en anden medlemsstat, er restriktioner som omhandlet i denne artikel. Disse restriktioner kan i princippet begrundes med henvisning til et tvingende alment hensyn, såsom hensynet til beskyttelse af arbejdstagere, på den betingelse, at det godtgøres, at de er egnede til at sikre gennemførelsen af det pågældende mål, og at de ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå det. Sagens omkostninger 91 Da sagens omkostninger i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes. På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret: 1) Artikel 43 EF skal fortolkes således, at kollektive kampskridt, som en fagforening eller et fagforbund indleder mod en privat virksomhed for at tvinge denne til at tilslutte sig en kollektiv overenskomst, hvis indhold bevirker, at virksomheden afskrækkes fra at gøre brug af etableringsfriheden, ikke principielt falder uden for denne artikels anvendelsesområde. 2) Artikel 43 EF tillægger en privat virksomhed rettigheder, som kan gøres gældende over for en fagforening eller et fagforbund. 3) Artikel 43 EF skal fortolkes således, at kollektive kampskridt som dem, der er genstand for hovedsagen, der indledes for at tvinge en virksomhed, der har hjemsted i en bestemt medlemsstat, til at tilslutte sig en kollektiv overenskomst med en fagforening i denne stat og til at anvende de vilkår, der er fastsat i denne overenskomst, på arbejdstagerne i et af virksomhedens datterselskaber, der har hjemsted i en anden medlemsstat, er restriktioner som omhandlet i denne artikel. Disse restriktioner kan i princippet begrundes med henvisning til et tvingende alment hensyn, såsom hensynet til beskyttelse af arbejdstagere, på den betingelse, at det godtgøres, at de er egnede til at sikre gennemførelsen af det pågældende mål, og at de ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå det.

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM. 11. december 2007 *

DOMSTOLENS DOM. 11. december 2007 * Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt DOMSTOLENS DOM 11. december 2007 *»Søtransport etableringsret grundlæggende rettigheder formålene med Fællesskabets socialpolitik

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 11. december 2007 *

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 11. december 2007 * DOM AF 11.12.2007 SAG C-438/05 DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 11. december 2007 * I sag C-438/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Court of Appeal

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 * DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 * I sag C-322/88, angående en anmodning, som tribunal du travail de Bruxelles i medfør af EØF- Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 5. oktober 1988 *

DOMSTOLENS DOM 5. oktober 1988 * DOM AF 5. 10. 1988 SAG 238/87 DOMSTOLENS DOM 5. oktober 1988 * I sag 238/87, angående en anmodning, som High Court of Justice of England and Wales, Chancery Division, Patents Court, London, i medfør af

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 * UNITRON SCANDINAVIA OG 3-S DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 * I sag C-275/98, angående en anmodning, som Klagenævnet for Udbud i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. juli 1998 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. juli 1998 * KAPASAKALIS M.FL. DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. juli 1998 * I de forenede sager C-225/95, C-226/95 og C-227/95, angående en anmodning, som Diikitiko Protodikio, Athen, i medfør af EF-traktatens artikel

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * NESTLÉ DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * I sag C-353/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 6. juni 2000 *

DOMSTOLENS DOM 6. juni 2000 * ANGONESE DOMSTOLENS DOM 6. juni 2000 * I sag C-281/98, angående en anmodning, som Pretura di Bolzano (Italien) i medfør af EFtraktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) har indgivet til Domstolen for i

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 10. juli 1990 *

DOMSTOLENS DOM 10. juli 1990 * DOM AF 10. 7. 1990 SAG C-326/88 DOMSTOLENS DOM 10. juli 1990 * I sag C-326/88, angående en anmodning, som Vestre Landsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 * WELTHGROVE DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 * I sag C-102/00, angående en anmodning, som Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 11. januar 2007 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 11. januar 2007 * VOREL DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 11. januar 2007 * I sag 0437/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Okresní soud v Českém Krumlově (Den

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 21. juli 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 21. juli 2005 * DOM AF 21.7.2005 SAG C-231/03 DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 21. juli 2005 * I sag C-231/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunale amministrativo

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * BOURGARD DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * I sag C-172/02, angående en anmodning, som Cour de cassation (Belgien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 26. maj 1993 *

DOMSTOLENS DOM 26. maj 1993 * DOMSTOLENS DOM 26. maj 1993 * I sag C-171/91, angående en anmodning, som Bundesverwaltungsgericht i medfør af EØFtraktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*)

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*) DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*)»Varemærker direktiv 89/104/EØF artikel 10 og 12 fortabelse begrebet»reel brug«af et varemærke anbringelse af et varemærke på reklamegenstande gratis

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. november 1997

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. november 1997 CONSERCHIMICA DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. november 1997 I sag C-261/96, angående en anmodning, som Corte d'appello di Venezia (Italien) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 16. september 2004 * angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF,

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 16. september 2004 * angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 16. september 2004 * I sag C-404/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Chancery

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 27. september 1988 *

DOMSTOLENS DOM 27. september 1988 * THE QUEEN / H M TREASURY AND COMMISSIONERS OF INLAND REVENUE EX PARTE DAILY MAIL AND GENERAL TRUST PLC DOMSTOLENS DOM 27. september 1988 * I sag 81/87, angående en anmodning, som High Court of Justice,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 12. november 1998 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 12. november 1998 * INSTITUTE OF THE MOTOR INDUSTRY DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 12. november 1998 * I sag C-149/97, angående en anmodning, som VAT and Duties Tribunal, London (Det Forenede Kongerige), i medfør af EF-traktatens

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 16. juni 1987*

DOMSTOLENS DOM 16. juni 1987* KOMMISSIONEN / ITALIEN DOMSTOLENS DOM 16. juni 1987* I sag 118/85, Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved Sergio Fabro, Den Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget og med valgt adresse i Luxembourg

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 4. juni 1985 *

DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 4. juni 1985 * DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 4. juni 1985 * I sag 58/84 angående en anmodning, som Cour du travail de Liège i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 7. juli 1992 *

DOMSTOLENS DOM 7. juli 1992 * DOM AF 7. 7. 1992 SAG C-370/90 DOMSTOLENS DOM 7. juli 1992 * I sag C-370/90, angående en anmodning, som High Court of Justice (Queen's Bench Division) i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*)

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*) DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*)»Varemærker forordning (EF) nr. 40/94 artikel 9, stk. 1, litra c) et i Fællesskabet velkendt varemærke renomméets geografiske udstrækning«i sag C-301/07,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 13. november 1990' ''

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 13. november 1990' '' DOM AF 13. 11. 1990 SAG C-106/89 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 13. november 1990' '' I sag C-106/89, angående en anmodning, som Juzgado de Primera Instancia e Instrucción nr. 1, Oviedo (Spanien), i

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 9. marts 2000 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 9. marts 2000 * DOM AF 9.3.2000 SAG C-355/98 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 9. marts 2000 * I sag C-355/98, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Patakia, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * DOM AF 14. 4. 1994 SAG C-389/92 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * I sag C-389/92, angående en anmodning, som Belgiens Raad van State i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 26. februar 1991 *

DOMSTOLENS DOM 26. februar 1991 * ANTONISSEN DOMSTOLENS DOM 26. februar 1991 * I sag C-292/89, angående en anmodning, som High Court of Justice, Queen's Bench Division, London, i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 *

DOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 * DOM AF 30. 1. 1985 SAG 143/83 DOMSTOLENS DOM 30. januar 1985 * I sag 143/83 Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved juridisk konsulent Johannes Føns Buhl, som befuldmægtiget, og med valgt adresse

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 27. marts 1990 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 27. marts 1990 * RUSH PORTUGUESA DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 27. marts 1990 * I sag C-113/89, angående en anmodning, som tribunal administratif de Versailles i medfør af EØF- Traktatens artikel 177 har indgivet til

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. april 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. april 2004 * DEUTSCHE SEE-BESTATTUNGS-GENOSSENSCHAFT DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. april 2004 * I sag C-389/02, angående en anmodning, som Finanzgericht Hamburg (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. oktober 1988 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. oktober 1988 * DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. oktober 1988 * I sag 196/87, angående en anmodning, som Nederlandenes Raad van State i medfør af EØF- Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 5. juni 1997 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 5. juni 1997 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 5. juni 1997 * I de forenede sager C-64/96 og C-65/96, angående to anmodninger, som Landesarbeitsgericht Hamm (Tyskland) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Anden Afdeling) 3. december 2001 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Anden Afdeling) 3. december 2001 * VESTERGAARD DOMSTOLENS KENDELSE (Anden Afdeling) 3. december 2001 * I sag C-59/00, angående en anmodning, som Vestre Landsret (Danmark) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 13. december 1990 *

DOMSTOLENS DOM 13. december 1990 * DOM AF 13. 12. 1990 SAG C-238/89 DOMSTOLENS DOM 13. december 1990 * I sag C-238/89, angående en anmodning, som Landgericht München I i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 22. november 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 22. november 2005 * GRØNGAARD OG BANG DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 22. november 2005 * I sag C-384/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Københavns Byret (Danmark)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 9. december 2008 (*)

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 9. december 2008 (*) DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 9. december 2008 (*)»Varemærker artikel 12 i direktiv 89/104/EØF fortabelse tegn, der er registreret af en almennyttig forening begrebet»reel brug«af et varemærke velgørende

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 * DOM AF 8.7.2004 SAG C-166/03 DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 * I sag C-166/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Stromsky, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. februar 1988 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. februar 1988 * TELLERUP / DADDY'S DANCE HALL DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. februar 1988 * I sag 324/86, angående en anmodning, som Højesteret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 24. januar 2002 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 24. januar 2002 * PORTUGAIA CONSTRUÇÕES DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 24. januar 2002 * I sag C-164/99, angående en anmodning, som Amtsgericht Tauberbischofsheim (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 15. marts 2001 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 15. marts 2001 * SPI DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 15. marts 2001 * I sag C-108/00, angående en anmodning, som Conseil d'état (Frankrig) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 19. marts 2002 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 19. marts 2002 * DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 19. marts 2002 * I sag C-224/00, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. Oral og G. Bisogni, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger,

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget, Boligudvalget, Socialudvalget AMU alm. del - Bilag 97,BOU alm. del - Bilag 47,SOU alm. del - Bila Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget, Boligudvalget, Socialudvalget AMU alm. del - Bilag 97,BOU alm. del - Bilag 47,SOU alm. del - Bila Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget, Boligudvalget, Socialudvalget AMU alm. del - Bilag 97,BOU alm. del - Bilag 47,SOU alm. del - Bila Offentligt Sag C-152/05 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser L 225/16 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende 12. 8. 98 RÅDETS DIREKTIV 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 10. marts 2005*

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 10. marts 2005* DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 10. marts 2005* I sag C-336/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Chancery

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * SCHMIDT DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * I sag C-392/92, angående en anmodning, som Landesarbeitsgericht Schleswig-Holstein i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. november 2007 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 1.

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. november 2007 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 1. KOMMISSIONEN MOD IRLAND DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. november 2007 * I sag 0507/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 1. december 2003, Kommissionen for De

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. december 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. december 2005 * SEVIC SYSTEMS DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. december 2005 * I sag C-411/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Landgericht Koblenz (Tyskland)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 2004 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 20.

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 2004 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 20. DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 2004 * I sag C-126/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 20. marts 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 11. december 1990 *

DOMSTOLENS DOM 11. december 1990 * DOM AF 11. 12. 1990 SAG C-47/88 DOMSTOLENS DOM 11. december 1990 * I sag C-47/88, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J. Føns Buhl, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget, og

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 *

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * DOM AF 17. 10. 1989 SAG 109/88 DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * I sag 109/88, angående en anmodning, som den faglige voldgiftsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. januar 2007 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. januar 2007 * DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. januar 2007 * I sag C-385/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Conseil d'état (Frankrig) ved afgørelse af 19.

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 14. maj 2002 *

DOMSTOLENS DOM 14. maj 2002 * DOMSTOLENS DOM 14. maj 2002 * I sag C-2/00, angående en anmodning, som Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 17. oktober 2000 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 17. oktober 2000 * ROQUETTE FRÉRES DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 17. oktober 2000 * I sag C-114/99, angående en anmodning, som Cour administrative d'appel de Nancy (Frankrig) i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt N O T A T Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 5. oktober 2004*

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 5. oktober 2004* DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 5. oktober 2004* I sag C-442/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Conseil d'état (Frankrig) ved afgørelse af 6. november

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 24. november 1993 ""

DOMSTOLENS DOM 24. november 1993 DOM AF 24.11.1993 FORENEDE SAGER C-267/91 OG C-268/91 DOMSTOLENS DOM 24. november 1993 "" I de forenede sager C-267/91 og C-268/91, angående anmodninger, som Tribunal de grande instance de Strasbourg (Frankrig)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt Europaudvalget EU-note - E 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen underkender landbrugslovens

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 29. maj 1997*

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 29. maj 1997* DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 29. maj 1997* I sag C-400/95, angående en anmodning, som Sø- og Handelsretten i København i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 * SKATTEMINISTERIET / HENRIKSEN DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 * I sag 173/88, angående en anmodning, som Højesteret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 12. juni 1997

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 12. juni 1997 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ELMER SAG C-261/96 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 12. juni 1997 1. I denne sag har Corte d'appello di Venezia, Italien, stillet

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 11. juli 2002 *

DOMSTOLENS DOM 11. juli 2002 * DOMSTOLENS DOM 11. juli 2002 * I sag C-224/98, angående en anmodning, som Tribunal du travail de Liège (Belgien) i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) har indgivet til Domstolen for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 26. april 2007 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 29.

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 26. april 2007 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 29. KOMMISSIONEN MOD FINLAND DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 26. april 2007 * I sag C-195/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 29. april 2004, Kommissionen for De Europæiske

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1128/2012 af L. A., armensk/russisk statsborger, om påstået forskelsbehandling og anerkendelse af erhvervsmæssige

Læs mere

DOM afsagt sag 22/71

DOM afsagt sag 22/71 DOM afsagt 25. 11. 1971 sag 22/71 2.a) Det forhold, at en af de virksomheder, som deltager i en aftale, har sæde i et tredjeland, udgør ikke en hindring for anvendelsen af EØF-traktatens artikel 85, når

Læs mere

dom afsagt sag 75/63 Angående en fortolkningsanmodning, som i medfør af EØF-traktatens artikel 177 er

dom afsagt sag 75/63 Angående en fortolkningsanmodning, som i medfør af EØF-traktatens artikel 177 er dom afsagt 19. 3. 1964 sag 75/63 der, efter at de først obligatorisk har været omfattet af den sociale sikring som»arbejdstagere«, derefter i denne egenskab og på grund af en eventuel genoptagelse af deres

Læs mere

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-513/12, Ayalti

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-513/12, Ayalti Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 74 Offentligt Dato: 18. februar 2013 Kontor: EU-ret Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2013-6140-0379 Dok.: 674475 Notat til Europaudvalget

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 4. oktober 2001 *

DOMSTOLENS DOM 4. oktober 2001 * DOMSTOLENS DOM 4. oktober 2001 * I sag C-517/99, angående en anmodning, som Bundespatentgericht (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i en sag, der er indbragt for nævnte

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. juli 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. juli 2004 * DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. juli 2004 * I sag C-169/03, angående en anmodning, som Regeringsrätten (Sverige) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for den nævnte ret verserende

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003»

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» DOM AF 16.1.2003 SAG C-388/01 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» I sag C-388/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Patakia og R. Amorosi, som befuldmægtigede, og med valgt

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 18. marts 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 18. marts 2004 * MERINO GÓMEZ DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 18. marts 2004 * I sag C-342/01, angående en anmodning, som Juzgado de lo Social n 33 de Madrid (Spanien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen

Læs mere

stk. 1, når der ikke foreligger nogen aftale, vedtagelse eller samordnet praksis i henhold til denne bestemmelse, eller af

stk. 1, når der ikke foreligger nogen aftale, vedtagelse eller samordnet praksis i henhold til denne bestemmelse, eller af Processpr: DOMSTOLENS DOM AF 29. FEBRUAR 1968 1 Parke, Davis and Co. mod Probel, Reese, Beintema-Interpharm Centrafarm (Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af appelretten i Haag)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. december 2008 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. december 2008 * DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. december 2008 *»Underretning af arbejdstagere direktiv 91/533/EØF artikel 8, stk. 1 og 2 anvendelsesområde arbejdstagere»omfattet«af en kollektiv overenskomst begreberne»midlertidig«arbejdskontrakt

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. september 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. september 2005 * KÖHLER DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. september 2005 * I sag C-58/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) ved afgørelse

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 26. mans 1987 *

DOMSTOLENS DOM 26. mans 1987 * DOMSTOLENS DOM 26. mans 1987 * I sag 235/85, Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved juridisk konsulent Johannes Føns Buhl som befuldmægtiget, bistået af advokat Marten Mees, Haag, og med valgt

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988*

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988* DOM AF 8.3. 1988 SAG 102/86 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988* I sag 102/86, angående en anmodning, som House of Lords i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 30.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra Rumæniens deputeretkammer om forslag til Europa- Parlamentets

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 7. september 2006 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 23.

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 7. september 2006 * angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 23. DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 7. september 2006 * I sag C-484/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 23. november 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Læs mere

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Crown Court, Bristol)

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Crown Court, Bristol) DOMSTOLENS DOM AF 28. MARTS 1979 1 Regina mod Vera Ann Saunders (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Crown Court, Bristol) Sag 175/78 Sammendrag Arbejdskraftens frie bevægelighed restriktioner

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 20. september 1988 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 20. september 1988 * DOM AF 20. 9. 1988 SAG 252/87 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 20. september 1988 * I sag 252/87, angående en anmodning, som Bundesfinanzhof i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen

Læs mere

DOM AFSAGT SAG 40/70

DOM AFSAGT SAG 40/70 DOM AFSAGT 18. 2. 1971 SAG 40/70 2. Varemærkeretten som retligt begreb besidder ikke i sig selv de i artikel 85, stk. 1 nævnte kendetegn ved aftaler eller former for samordnet praksis; imidlertid kan rettens

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. april 2017 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. april 2017 * DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. april 2017 *»Præjudiciel forelæggelse ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse direktiv 2000/43/EF artikel 2, stk. 2, litra a) og b) kreditinstitut,

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. maj 1994 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. maj 1994 * DOM AF 5. 5. 1994 SAG C-38/93 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. maj 1994 * I sag C-38/93, angående en anmodning, som Finanzgericht Hamburg (Forbundsrepublikken Tyskland) i medfør af EØF-traktatens artikel

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 17. november 2011 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 17. november 2011 * JESTEL DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 17. november 2011 * I sag C-454/10, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) ved afgørelse

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 21.6.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Begrundet udtalelse fra Republikken Letlands Saeima om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. oktober 2007 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. oktober 2007 * VAN DER STEEN DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 18. oktober 2007 * I sag C-355/06, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Gerechtshof te Amsterdam (Nederlandene)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juni 2002 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juni 2002 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juni 2002 * I sag C-353/00, angående en anmodning, som VAT and Duties Tribunal, Manchester (Det Forenede Kongerige), i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. februar 1990 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. februar 1990 * DOM AF 8. 2. 1990 SAG C-320/88 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. februar 1990 * I sag C-320/88, angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 7. Januar 2004 *

DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 7. Januar 2004 * DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 7. Januar 2004 * I sag C-100/02, angående en anmodning, som Bundesgerichtshof (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende

Læs mere

dom afsagt sag 26/62 angående en anmodning, som i medfør af artikel 177, stk. 1, litra a og stk. 3 i traktaten

dom afsagt sag 26/62 angående en anmodning, som i medfør af artikel 177, stk. 1, litra a og stk. 3 i traktaten dom afsagt 5. 2. 1963 sag 26/62 bedømmelse, når denne træffer præjudiciel afgørelse1. 3. Det europæiske økonomiske Fællesskab udgør en nyt folkeretligt system, til hvis fordel staterne, om end inden for

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. juli 2001 *

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. juli 2001 * DOM AF 3.7.2001 SAG C-380/99 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 3. juli 2001 * I sag C-380/99, angående en anmodning, som Bundesfinanzhof (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen

Læs mere