Folkeskolen efter 1958

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolen efter 1958"

Transkript

1 Folkeskolen efter foredrag i uddrag Af Vagn Skovgaard-Petersen I det følgende lægger jeg op til en diskussion og er derfor mere subjektiv, end jeg plejer. En ud veksling af synspunkter forudsætter et udspil ; det giver jeg, - ihukommende en formulering af økonomen L.V Birck: Den vise er upartisk, den dovne er kun neutral. Jeg skelner i det føl gende mellem skolen i en politisk og skolen i en pædagogisk sammenhæng. Af praktiske grunde, ikke fordi de IO felter er principielt adskilt. Danmarks Lærerforening har med rette fastholdt, at fo reningen spænder over begge områder; foreningens pædagogiske ud valg har i denne periode markeret sig med interessante indlæg, indledt med»folkeskolen - et oplæg til debat«fra 1966, der med Karl Brøcher som hovedskribent varslede den niårige enhedsskole forbundet med en IO. klasse. Politisk perspektiv Der kan næppe være tvivl om, at I 958-skolelovene er den mest skelsættende skolereform i nyere tid. I min forestilling er konkurrenten hverken 1975 eller 1993, men derimod almenskoleloven i Det kan synes underligt, at folkeskoleloven 1958 formelt kun er en revision af 1937-loven og ikke en selvstændig lov; det skyldes, at 1958 var en videreførelse af intentionerne i 1937; revisionen gjaldt ikke folkeskolens form ål, der bevarede sin formulering: at fremme og udvikle børnenes anlæg og evner, styrke deres karakter og give dem nyttige kundskaber. Land og by fi k i 1958 de samme vilkår for skoleuddannelser, - det var poi nten. Det var Jørgen Jørgensen og Stinus Nielsen, som tegnede denne beslutning. De gjorde det på baggrund af en samfundsudvikling, som ikke havde været fremskreden i 1937, men var blevet en uomgængeli g udfordring tyve år senere. Traktorerne havde bidraget væsentligt til landbosamf unders fo randring: behovet for manuel arbejdskraft var minimeret, og børn på landet ri sikerede nu at blive sorteper i konkurrencen med byernes børn. Nogle sognerådsformænd havde forudset det og etableret en realoverbygning på deres lokale centralskole i I 950erne. Den sidste rest af den vestjyske skoleordning fra 1818 forsvandt i Til baggrunden hørte også arbejdet i Teknikerkommissionen af 1956, som bl.a. førte til oprettelsen af teknisk forberedelseseksamen. Reform en i 1958 fik som en af sine konsekvenser det læseplansarbejde, der under K. "elveg Petersens ledelse mundede ud i den blå betænkning 1960/6 1. For første gang fik vi en læseplansbetænkning, der blev læst og diskuteret overalt i landet. Den kom på det psykologisk rigtige tidspunkt; dette land var - ligesom vore naboer - 75

2 hensat i en pædagogisk optimisme, der tidligere kun kendtes få gange, omkring år 1800, i begyndelse af dette århundrede og i I 920erne. Erik Ib Schmidt erklærede, at det næppe var muligt at overinvestere i uddannelse, og påstanden blev gentaget fra Folketingets talerstol. Nogle steder blev optimismen omsat i bevillinger - udflytningen af Polyteknisk Læreanstalt til Lundtoftesletten, Lærerhøjskolens etablering som høj ere læreanstalt og opførelsen af dens matematisk-naturvidenskabelige bygning, indviet i 1967; oprettelsen af Odense Universitet 1966, RUe i 1972 og AVe i På fo lkeskolens område blev igangsat opførelsen af centralskoler, bl.a. gennem Midtjyllandsplanen og Fynsplanen; baggrund herfor var nedlæggelsen af ca små skoler i perioden Det hele smittede i nogen grad af på lærerstandens prestige. Men denne var tillige bestemt af andre forhold. Lærerlønningsloven 1958 havde givet standen et skub opad. Hvad der for alvor gav familien mulighed for både parcelhus og bil, var dobbeltindkomsten: både mand og kone fik job, ikke uden sammenhæng med lærermangel og overtimer, som varede indtil I 970ernes begyndelse. - Jeg vi l senere vende tilbage til den pædagogiske blomstringstid, - og her kun nævne, at til den hørte er nyt karaktersystem, 13-skalaen fra 1963, vistnok på initiativ af K. Helveg Petersen. Heldigvis indgik deri også oprettelsen af IllStitut for Dansk Skolehistorie ved DLH i 1965, på initiativ af rektor Ernst Larsen og professor Roar Skovmand - i begyndelsen også med økonomisk støtte fra Danmarks Lærerforening. Det gjaldt om at opfange lini er og tendenser i en turbulent udvikling. Ved institutsammenlægningerne på DLH i 1990 indgik skolehistorie under Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning. Konkluderende: den skelsættende reform i 1958 blev startskud til en hidtil ukendt uddalll1elsesbevidsthed her i landet. Økonomisk afspejles den i uddannelsessektorens andel i nat ionalproduktet, hvor procenten fra I 950erne til I 980erne voksede fra ca. 2 til mellem 6 og 7. Den kan også aflæses af den friv illi ge tilslutning til folkeskolens undervisning i de ældste - og dengang ikke obligatoriske klasser: i 1960 forl od ca. 50'io af eleverne folkeskolen efter 7. klasse, i 1970 gjaldt det kun godt 6'70. J samme periode ophørte stort set den deling af eleverne efter 5. klasse, som skoleloven 1958 gav mulighed for. Jeg vil drysse malurt i bægeret. Denne gang gælder det ikke de kommunale bevillinger til undervisningsmidler. Men derimod ministeriets forsømmelse af pligten til overskuelighed. Før 1960 havde vi de to store årlige publikationer, Meddelelser vedr. Folkeskolen og Meddelelser vedr. de højere Almenskoler; de opsamlede årets resultater, alle vigtige beslutninger og data. Dertil kom Love og Ekspeditioner, der indeholdt ikke alene lovtekster, men også skrivelser med principielle afgørelser i enkelttilfælde, præcedentia i mini steriets praksis. Med mellemrum forelå departementschefens fortolkni nger i»håndbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole«, sidste gang udsendt i 1950 af dep.chef A. Barfod. Di sse publikationer ophørte omkring 1960 uden at blive erstattet af andre systematiske håndbøger. Dermed løb ministeriet fra an svaret just i en periode, hvor overskuelighed i et virvar af love og beslutninger blev mere og mere påkrævet. Kontinuitet blevet problem for alle administratorer. Det er rigtigt. at ministeri et i 1968 be- 76

3 gyndte at udsende tidsskriftet»uddannelse«, fortrin ligt redigeret først af la Cour, for tiden af Dorte "eurlin. Her er synspunkter og interessant læsning om vore uddannelser, men ingen systematisk viden. Vi har Lovtidende og Kroghs Skolehåndbog. Sidstnævnte fastholder ikke sin viden; princippet er aktualitet bygget på udskiftelige løsblade. For et par år siden, vistnok i 1990, blev jeg ringet op og underrettet om, at Ministeriets interne bibliotek skulle destrueres. Den ulykkelige embedsmand vi lle ikke oplyse, hvem der havde truffet beslutningen, men henviste til departementschefen. Hvad der ved den lej lighed kunne tages af betænkninger o.\., tog Christian Glenstrup og jeg. Men meget endte i en container - for den slags kunne man jo altid søge på Det kongelige Bibliotek ' Et kulturelt barbari, som må bunde i uvidenhed. I Frederiksholms Kanal findes der vistnok ikke mange med et overblik, som rækker længere tilbage end de sidste år. Det er på denne baggrund, vi i årbogen "Uddannelseshistorie«har tillagt rubrikken»s kolen i årets løb«så stor betydning; den er nu i en å'tække forbilledligt udformet af tidligere skoledirektør i Brøndbyerne M. Blaksteen. Vi overvejer at udarbejde en sammenfatning om skolen i I 980erne. Omnidets uoverskuelig hed blevet problem ikke kun for menigmand, også for politikerne. De forsøgte at udstikke li nier i en uddannelsespolitik: I. gennem hensigtserkl æringer i form af folketingsbeslutninger; først 9-punkts-programmet af i Helge Larsens tid, der varslede udvidelsen af undervisningspligten til ni år ( 1972 f.), en ny folkeskolelo l" (1975) og integration af handicappede elever ( 1980); sidenhen et 10-punktsprogram maj 1984 for voksenundervisning og folkeoplysning i Bertel Haarders regie og et 7-punkts-program i maj 1987 om folkeskoler som lokale kulturcentre, hvor ankermanden var Ole Vig - denne gang bilagt en bevilling på 400 mil\. kr. over fire år til forsøg og fornyelser under folkeskolens udviklingsrad; 2. gennem Det centrale Uddannelsesråd (CUR) fra 1973 (til 1982), der skulle iværksætte undersøgelser, skabe overblik og stille forslag; et resultat blev publikationen U-90; 3. gennem etablering af et fast folketingsudvalg, der kunne opbygge en sagkundskab på området. Herigennem er vundet nogen klarhed. Men behovet er fortsat stort for overskuelige oversigter over forandringer i vore uddannelser. Ministeriet bør give os en årlig status, - helst også med udsigt til uddannelserne i den verden, som omgiver os. Selskabet håber, at Ole Vig Jensen ikke I"il nøjes med at henvise til decentraliseringens velsignelser. Også decentralt har man brug for systematisk viden om sammenhæng i hele uddannelsessektoren. Den kan kun tilvejebringes centralt. Lighedsdebat I den politiske debat var der to områder, som i særli g grad påkaldte sig opmærksomheden, lighedsideen og skole-hjem-samarbejdet. Man kan ikke tale om uddannelsespolitik efter 1958 uden at vurdere betydningen af den ofte partipolitisk bestemte Iig- 77

4 hedsdebat. Ordet appellerede til bred tilslutning - hvem ville være imod? Men begrebet var hele tiden uldent. Lige adgangsmuli gheder eller såkaldt Mesultatlighed«? Og i så fald hvilke resultater? Efter min vurdering har fortalerne ure!lekteret opereret med en målestok, der hedder akademisk succes - uden hensyn til andre former for dygtighed. En række argumenter blev hentet i en forltlbsundersøgelse, som fra sidste halvdel af I 960erne blev gennemført af Erik Jørgen Hansen, forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet. Han kunne konstatere en social ulighed: arbejderbørn blev gennemgående ikke akademikere, medens akademikerbørn langt oftere fik en akademisk uddannelse; den»sociale arv«fik i den politiske debat en forklaring dels i hjemmenes fo rskellige stimulering af børnene, dels i skolens traditionelle»middelklassesprog«, som stillede arbejderbørn ugunstigere. Spørgsmålet om lighed i uddannelserne havde perspektiver ud over det sociale i traditionel forstand. Problemet med den geografiske ulighed var i princippet løst gennem reformen i 1958, suppleret med en fordobling i antallet af gymnasier i løbet af et årti, spredt ud over landet. Ulighed mellem kønnene i udnyttelsen af skoler og uddannelser var i di sse år et mønster under afvikling - i takt med kvindernes erobring af andele i arbejdsmarkedet. l folkeskolen blev det i begyndelsen af 1970erne forbudt at holddele i drenge og piger. Et af de mest konstruktive bidrag til fjernelsen af ulighed mel/em generationerne blev indførelsen af Højere Forberedelseseksamen (HF) ved lov i tænkt oprindeligt som adgangsbillet til en læreruddannelse, men fra 1973 ligestillet med en studentereksamen i adgangen til de videregaende uddannelser. Det toårige kursus var overkommeligt for folk, der ikke tidligere havde haft chance for en fortsat skoleuddannelse. For K.B. Andersen. initiativtageren til HF, var det vigtigt at bekæmpe båsesystemet i uddannelserne. Det blev noget centralt i det praktiske arbejde: ønsket om smidighed i uddanl/e1serne. Afskaffelsen af mel lemskolen -og præliminæreksamen - i 1958 og af realeksamen i 1975 skal ses i dette lys. Børn udvikler sig i forskelligt tempo og har forskellige forudsætninger, - derfor måtte skolens tilbud rumme overgangsmuligheder, samlæsning, fortrydelsesret. Men grundskolen skulle principielt være udelt som udtryk for fæll esskabet i samfundet, - konfirmeret i folkeskoleloven Det samme ønske om smidi ghed i uddannelserne lå bag oprettelsen af efg, erhvervsfaglige grunduddannelser, som konkurrent til den traditionelle mesterl ære; som forsøg i slutningen af 1960erne, knæsat i 1978; denne blanding af skole og praktik er videreført i de nye erhvervsuddannelser fra Ønsket indgik ligeledes i Højby-udvalgets skitse ( 1973) om en 12årig skoleuddannelse, som skulle koordinere en studie- og en erhvervsforberedende undervisning. Skitsen blev aldrig realiseret, hvilket nok til dels skyldtes partipolitisk polemik, muligvis også mindre gunstige erfaringer fra tilsvarende forsøg i Sverige. Til gengæld fik vi i 1980erne et gymnasialt system med et handelsgymnasium (HHX) og et teknisk gymnasium (HTX) samt i 1987 en større valgfrihed i det traditionelle gymnasium. Og tilsvarende en kraftig udvidelse af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), oprindeligt specialarbejderuddanneisen fra ca. 1960, og af de frivillige voksenuddannelser (VUe) med et center i hvert amt. 78

5 De sidstnævnte initiativer skal ses ikke kun som uddannelsespolitik, men også som led i bekæmpelsen af arbejdsløsheden. Det må imidlertid konstateres, at uddannelserne ikke har været i stand til at løse ungdomsledighedens problem. Automatisering i erhvervslivet har fra I 970ernes begyndelse medført, at samfundet øjensynlig endnu ikke er i stand til at skaffe nyttig beskæftigelse til alle i en ungdomsårgang. Konkluderende på dette afsnit: lighedsdebatten fik et ideologisk og polemisk præg, der næppe,"ar frugtbart. Enkelte politiske partier havde brug for at monopolisere ideen om lige adgang til uddannelser. Formodentli g ville lighedsdebatten have været mere frugtbar ved at arbejde med en forestilling om ligeværdighed mellem forskelli ge uddannelser og sti llinger, altsa et langt bredere ligheds- og dygtighedsbegreb. Men det skal noteres, at der trods den politiske ufredelighed blev gennemført en række praktiske reformer, som fjernede båsesystemer og åbnede uddannelser. Retningen var givet i Skole og hjem Traditionelt hævder vi, at her har de Grulldtvigske friskoler og andre private børneskoler et stort fortrin for folkeskolen, især byernes. Noget er der om det, men forholdet er kompliceret. Det fremgik af en undersøgelse, som Gladsaxe kommune offentliggjorde i 1986; ved hjælp af spørgeskemaer og interviews forsøgte den at finde årsagerne til en hel del forældres valg af privatskoler - på landsbasis en stigende procent fra ca. 7 til ca. 12 siden midten af I 970erne. Skole-hjem-kontakt blev faktisk brugt som et argument for valget af bade folkeskoler og fri skoler, herunder 1960ernes pædagogisk bevidste»ii lleskoler«. Historisk skal her ogsa nævnes, at indtil tjenestemandsloven 1968/69 havde læreren på landet pligt til at bo i lærerboligen, som lå i skoledistriktet. Det gav naturligvis nærhed ti l den lokale befolkning. Jeg skal ikke her gennemgå tilsynssystemets historie, men dog nævne, at hjem og foræ ldre har haft en markant stigende indflydelse på skolens arbejde siden I denne udvikling blev krumtappen år 1970, da de små kommuner forsvandt til fordel for 273 storkommuner. Kommunalreformen medfrlrte for skolerne såvel fordele som tab. Til sidstnævnte hørte, at amtsskolekonsulenterne blev skrivebordsgeneraler i stedet for uformelle nidgivere, som kendte Gud og hvermand i området; de forsvandt desværre helt i 1990, ligesom skolekommissionerne. I 1970 bortfaldt amtsskoledirektionerne. I kommunerne fik hver skole sit skolel/ævn (1974) med indflydelse på budget, fagfordeling, undervisningsmidler, forsømmelser og læreransættelser; udbygget i 1990 gennem de nye skolebestyrelser med forældreflertal og fo rældreformand. Foreningen»Skole og Samfund«blev dengang en magtfuld organisation.»i samarbejde med forældrene«var en passus, der i 1975 kom ind i fo lkeskolens formål. Alt i alt må man konstatere, at foræ ldrenes indflydelse på folkeskolen er blevet stor - også selvom nogle foræ ldre ikke oplever det sadan. Danmarks Lærerforening har principielt støttet forældreindflydeisen. Udtrykt bl.a. i publikationen " Skolens fremtid - fremtidens skole«( 1983) i følgende ord:»men hvis forældrene ikke indgår i det nødvendige konkrete samarbejde omkring den enkelte elevlklasse, kan konflikter i elevens forhold til skolen blive næsten umulige at udrede«. 79

6 Debatten 01/1 skolemes 5-dages lige harfåer en helt ny drejning, nu da det viser sig, at mange fo rældre slet ikke er glade for at have ullgem e rendelide hjemme om lørdagen Bo Bojesens kolllmelllar i Politiken til diskussion om 5-dages /Igen. Denne holdning var nært forbundet med foreningens samtidige understregning af lærernes professionalisme. Udgangspunktet er en forventning til forældres interesse og omsorg for deres børn, men ikke en overbevisning om, al alle forældre er i stand til at magte opgaven. I moderne hjem er fam ilien stort sel tømt for fællesopgaver. Nogle forældre sidder Illed dårlig samvittighed over ikke at kunne klare de rastløse unger, - SOIll savner den betydning, funktionerne gav de m i el fællesskab. Hjemmenes behov for skolen er øjensynligt vokset. Det har ført nogle forældre til friskoler og lilleskoler, andre til fo lkeskolen. 80

7 Pædagogisk perspektiv Også her blev skolereformen i 1958 skelsættende, først og fremmest takket være del! blå betænkning. Strukturdebatten var foreløbig afsluttet; nu gjaldt det indholdet. Betænkningen er blevet kaldt et stykke dogmatisk formaldannel se: "at lære at lmw skulle være afgørende, - det saglige indhold underordnet. På længere sigt skulle b,lrnene udvikle sig til»lykkelige og harmoniske mennesker«. Det sidste er der ikke noget odiøst i, selvom recepten nok tør kaldes noget overfladisk, - hvad kirkehistorikeren P.G. Lindhardt ikke var sen til at påpege. Men i min vurdering er formaldannelsen en forkert karakteristik. I såvel den blå som den samtidige røde betænkning for gymnasiet blev der lagt vægt på udvælgelse af lødigt og igangsættende lære- og læsestof. En del traditionelt lærestof matte vige pladsen, og enkelte fagbetegnel ser blev udskiftet (naturhistorie: biologi; tegning: formning). Selektionen bl ev mere bevidst end tidligere; der er ganske vist forskel på de fagli ge principper i stofvalget, men et gennemgående kriterium kan udtrykkes sildan: hvad er vigtigt for at leve et rigt li v i nutidens demokratiske Danmark? Pa dette punkt er der et slægtskab med sigtet i folkeskoleloven Alligevel er det rigtigt, at dansk skole i en periode rra midt i I 960erne blev grebet af en metodedyrkelse, der nærmede sig en raptus. Inspirationen kom fra den videnskabscentrerede læseplanstænkning i USA. Jeg kan næppe frikende Lærerhøjskolen for et ansvar i denne forbindelse, et knæfald for det moderigti ge. Men jeg vil nødigt betegne det arbejde, der blev udført af Carl Aage Larsen og C. A. Høeg Larsen, som en metode-fixering; de var optaget af mål-middel-relationer i undervisningen og af elevernes systematiske arbejde med tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger. Det faglige indhold var aldrig ligegyldigt, når de drøftede skolens opgave. Undervisningsminister Knud Heinesen udarbejdede i 1972 et forslag til ny fo lke skolelov; det dannede grundlag for skoleloven af 26. juni Ministeren var selv stærkt engageret i udarbejdelsen af et nyt formål for fo lkeskolen i et nært samarbejde med Hans Jensen, som fra midt i 60erne var folkeskolens direktør og formand for læseplansudvalget. Dette udvalg var det egentlige forum, men skolens værdigrundlag blev også drøftet med en indbudt kreds af personer uden for skolen; konferencen, der var kommet i stand på fors lag af undervisningsinspektør Kamma Struwe, blev afholdt i 1972 på hotel»hamlet«i Helsingør. Den afspej lede en plurali stisk kultur. I lovforslaget indgik herefter, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skulle medvirke til den enkelte elevs alsidige udvikling og opdrage eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund. Alsidil? blevet nøgleord i de følgende års debat, hvor ord som»konflikt«og»samfundskritisk«(ofte benævnt erfaringspædagogik) var de foretrukne på den politisk-pædagogiske venstrefløj. En konkret (og berettiget) kritik blev af Specialarbejderforbundet rettet mod historiebøgernes idylli ske skildring af det danske samfund (SiD 1972 og 1978). Den generelle kritik var vendt mod den borgerlige kultur og det kapitalisti ske system. En seriøs kritik forudsætter kriterier. Marxisterne fandt dem i ideen om et klasseløst samfund og revolutionens nødvendighed. Der var her optræk til konflikt med kravet om alsidighed, som blev knæsat 8 1

8 ,'ed folkeskoleloven i og som løsnede konfessionelle bånd til den danske folkekirke, Balladen omkring undervisningsdirektør Asger Baunsbak Jensen og hans felt tog mod indoktrinering skal ses i denne hektiske belysning. Han havde jo ret; indok trinering er en illoyal og utilladelig udnyttelse af skolens undervisning, den er fagligt uforsvarlig og udtryk for en nedvurdering af eleverne. Men tidspunktet for dette udspil var næppe valgt med omtanke, selvom synspunktet havde støtte i store dele af befolkningen. I den nervøse situation opfattede nogle lærere det som et generelt an greb på deres holdningsfrihed. Der gik år, førend det for alvor blev forstået, at personlige lærerholdninger ikke nødvendigvis blokerer for elevens trihed til at orientere sig i værdiernes verden. Så vidt jeg kan bedømme, blev samtidsorientering som nyt fag klemt og måske kvalt i denne diskussion, I et tilbageblik vurderer jeg, at folkeskolen ikke på noget tidspunkt for alvor var truet af ensidig propaganda. De lærere, som forsøgte sig, fik størst indflydelse på de svagere kolleger, der let faldt for»rigtige meninger«og sjældent tilfrlrte tanken noget nyt. I min forestilling blev det vigtigste resultat, at tidens mange faglige læseplansudvalg seriøst arbejdede med spørgsmål om, hvad elever har krav på at møde og at lære i skolen, - hvad der er grundlæggende kundskaber, færdigheder og holdninger. Den slags spørgsmål lader sig næppe besvare en gang for alle, og vi kan derfor forvente, at faglige læseplaner løbende vil blive revideret. Glosen»konflikt«blev hurtigt nedslidt. I I 980erne talte man mere om, at eleverne havde krav på»udfordringer«. Det var et fremskridt, men desværre sneg ordet»konkurrence«sig også ind i skolen. Lærere og elever efter 1958 På DLH har jeg et spanskrør hængende. Det ser ud til at have været flittigt brugt, efter sigende på en landsbyskole i nærheden af Slagelse - også efter Det vil bl i ve skænket til Dansk Sko/emuseulJl i Rådhusstræde 6 i København, der er en af periodens store landvindinger, indviet af Ole Vig Jensen 2. oktober 1995, indrettet af Christian Glenstrup. Korporlig afstraffelse af elever blev forbudt i København i 1952, i resten af landet De københavnske lærere var dybt foruroligede, medens reaktionen i 1967 var afdæmpet. Når jeg mener, beslutningen var en milepæl i skolens historie, skyldes det ikke Sa meget brugen og stedvis misbrugen af spanskrør og lussinger. Det var selve muligheden, der etablerede et ufrit forhold mellem lærer og elev; spanskrøret var et autoritært symbol. Autorilel kunne efter 1967 entydigt begrundes i indsigt, viden, dygtighed og argumenter; den måtte afhænge af indsats og umage hos både lærere og elever. Tanken blev videreført i folkeskolelovens 16 stk. 4 om undervisningens planlægning og tilrettelæggelse i et samarbejde mellem lærere og elever. I praksis måske kun en retorisk bestemmelse (ligesom gymnasiets i 1971), men principielt et signal om ligeværdighed mellem dem, der gider gøre sig umage. Reelt var den et indlæg i ligheds-debatten ligesom de friere omgangsformer mellem lærere og elever. Pædagogik har i tiden efter 1958 været et opprioriteret studiefelt. DanlJlarks Pædagogiske Institut (DPI) var oprettet i 1955, og her er gennemført en lang række 82

9 undersøgelser vedrørende undervisningsmetoder og elevernes udbytte. Statens Pædagogiske ForsØgscenter i Rødovre har siden 1963 (Ungdomsbyen siden 1958) fungeret som en slags statslig videreførelse af den kommunale Forsøgsskole på EmdruplJOrg, der havde haft Anne Marie Nørvig som leder; i Forsøgscenterets virksomhed og internationale erfaringer li gger et fornemt emne til en doktordisputats. Danmarks Lærerhøjskole har videreført sin efteruddannelse, men tillige opbygget en videreuddannelse af pædagogiske, psykologiske og faglig-pædagogiske kandidatstudier med afsluttende eksaminer. Lærerhøjskolen har tildelt akademiske grader for indleverede afhandlinger. Illstitut for Pædagogik ved Københavns Un iversitet (tidl. Institut for Teoretisk Pædagogik) blev oprettet I 1968, 13 år efter udnævnelsen af den første professor i pædagogik, Knud Grue-Sørensen. Det har sin særli ge styrke inden for studier i komparativ pædagogik og i uddannelse af voksenundervisere. Forsøgs- og udviklingsarbejde (Fou) er herunder blevet et honnørord. I folkeskolen rækker det tilbage til en ændring af folkeskoleloven i 1950, hvorved forsøg blev tilladt (seminarierne: gymnasiet: 1952). Fra 1969 blev virksomheden koordineret først gennem Folkeskolens ForS(jgsråd, fra 1987 af Folkeskolens Udviklingsrad, siden 1993 af Folkeskolerådet. Forsøgsvirksomhed har øget vor viden på det pædagogiske område. Problemet har i højere grad været udnyttelsen af denne viden. Her er læremddannelsen afgørende. De ulyksalige seminarienedlæggelser i I 980erne kommenterer jeg ikke ved denne lejlighed. Den seminarielov, Julius Bomholt fik genemføn i som han kaldte " Iærernes frihedsbrev«- indførte liniefagene. Der gik kun seks år, førend et nyt udvalg fik til opgave at revidere den; resultatet blev en virkelig fornyelse, gennemført af K. B, Andersen i 1966: uddannelsen blevet studium. I 1991 kom atter en lov om læreruddannelsen, mest en justering. Nu arbejdes der på en ny lov, som tilsigter en radikal forandring: læreren skal uddannes til undervisning i færre fag. An ledningen er begge gange en ny Folkeskolelov. Sådan skal det være. Prioriteten er folkeskolens behov. Desværre holdt lærerprestigen sig ikke. Det har flere grunde, bl.a.i overproduktion og lønvilkår, men også i en tåbelig mistro til offentligt an satte, ført i marken især af Fremskridtspartiet. Lærerne var ikke helt uden skyld deri: mangel på selvti ll id og VISIOner. Til slut hæver jeg blikket til perspektivhøjde. Af praktiske grunde har jeg måttet udelade en del em ner - integrering af indvandrerbørn, kommunalisering af lærern es overenskomster, EU-tilslutningens følger for uddannelsen, indskoling og»kvali tetsudviklingsprogrammer«(kup). Diskussionen om skolens indhold har som et gennemgående træk haft en modsætning mellem kreative og systematiske fag. I min forestilling er den falsk; i alle fag og emner indgår både kreativt og SYSTematisk arbejde. De såkaldt praktisk-musiske elementer - fantasi, spontaneitet, fabulering, emotionelle oplevelser, manuelle og motoriske færdigheder - har haft for laven status og bør opprioriteres i vor skole. Denne erkendelse hører til periodens resultater. Men undervisni ng stræber mod 83

10 indsigt og sammenhæng og er aldrig kendetegnet ved planløshed og impulsive indfald; den er en ordnende virksomhed, hvorunder eleverne danner sig nye forestillinger og udstikker retningen for deres egen indsats i mangfoldigheden. - Jeg anfægter ikke værdien i begreber som undervisningsdifferentiering, projektopgaver, tværfaglighed m.fl. Styrken ligger for mig at se i forventningen til elevens aktive medvirken i opstilling af egne mål på realistiske præmisser og i tilskyndelsen til koncentreret arbejde. Den professionelle lærer har et dobbeltjob: et musisk-intuitivt og et systematisk. Han skal opfange forestillinger hos eleverne - og få dem ti l selv at danne nye forestillinger. Det forudsætter hos læreren en udviklet opmærksomhed, en analytisk træning og et perspektiv, en historie; han eller hun skal planlægge, være vejviser, vække skjulte potentialer, begrunde sin undervisning over for sig selv, elever og forældre. Det er krævende at være en god lærer. Dannelse er udvikling af dygtige medmennesker. Da der i 1958 blev sat punktum for I 950ernes strukturdebat, blev der abnet for store grupper af elever; en ny uddannelses bevidsthed gaven tilstrømning i overraskende omfang; skoleuddannelsernes indhold blev revideret og systemerne smidiggjort. Skolen eksisterer ikke i et socialt tomrum; den begyndte at forstå sig selv som en vækkelsesskole i nutidig udformning. Bagved ligger forestillingen om uddannelsens nødvendighed i et moderne samfund, ideen om livslang uddannelse til fortsat fornyelse. troen på en udelt grundskole som udtryk for fællesskabet i vort samfund og overbevisningen om dannelsens humaniserende indflydelse i kampen mod afstumpet vold. 84

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Politikeren bag programmerne

Politikeren bag programmerne Politikeren bag programmerne Samtale med fhv. kulturminister Ole Vig Jensen (J 1936) Af Vagn Skovgaard-Petersen Ole Vig Jensen. VS-P: Først et ti-punkts-program i 1984 om folkeoplysning og voksenundervisning

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Ti år efter kursusloven

Ti år efter kursusloven Ti år efter kursusloven Rids af enlæltfagskursernes historie Af Henning Nielsen Fra den l. august 1978 overtog amtskommunerne ved Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne (også kaldet

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring

Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring Der er ikke et eneste element i skolereformen, som der ikke allerede er nogle lærere, der arbejder med. Forskellen er, at der nu bliver nogle måder,

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Skolens historie i undervisningen

Skolens historie i undervisningen Skolens historie i undervisningen Af Harry Hane Er skolehistorie rigtig historie, som der kan undervises i på linie med politisk og økonomisk historie? Folkeskolens ældste elever, gymnasieelever og HF'ere

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Forældrene og skolen

Forældrene og skolen 1 1. Indledning I Danmark er børnene ikke skolepligtige. I stedet bestemmer Grundloven, at forældrene skal sørge for, at deres børn får en undervisning, der står mål med den, de kan få i folkeskolen. Det

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse MED HÅND OG ÅND Om arbejdsmarkedet og uddannelse 2 Indholdsfortegnelse Forord, s. 4 Jeg tog fejl, s. 7 Mangler kendskab til arbejdsmarkedet, s. 13 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse, s. 17 Favoriserer

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 124.27C.021 Fremsat den 31. oktober 2008 af undervisningsministeren

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Knud Heinesen. I samtale med Ellen Nørgaard

Knud Heinesen. I samtale med Ellen Nørgaard Knud Heinesen I samtale med Ellen Nørgaard EN: Hvorfor valgte du at læse" KH: Min far var ikke faglært, min mor døde tidligt og min farmor, der var købmandskone, og som jeg så meget til, sagde at jeg havde

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Nyorientering af verden

Nyorientering af verden 1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger

Læs mere

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi: Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Elevernes udspil til gymnasiereform

Elevernes udspil til gymnasiereform Elevernes udspil til gymnasiereform 2014 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 8 14 18 22 24 Indledning Eleverne og undervisningsformerne

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 117 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Uddannelsesordningen

Uddannelsesordningen er dine dagpenge snart opbrugt? Denne folder er til dig, hvis dagpenge er opbrugt i perioden mellem den 30. december 2012 og den 30. juni 2013 Uddannelsesordningen styrker dine jobmuligheder Bliv gearet

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sin egen 1920-1970 Anne Katrine Gjerløff Anette Faye Jacobsen, Ellen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dias 1. Dias 2 ! "#$%&'( +æ%((,

Dias 1. Dias 2 ! #$%&'( +æ%((, Dias 1 ø Dias 2! "#$%&'( "#'()æ "#*( +æ%((, Dias 3 -.$( æ) +) /0)) 1& ) 1960 ernes universiteter var præget af stærkt stigende studentertal. Fra 9.000 i 1960 til 32.000 i 1970. Et af svarene på denne stigning

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes dilemmaer i nordisk perspektiv.

Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes dilemmaer i nordisk perspektiv. Ny Viden om Erhvervsuddannelser 2017 NVE konferencen 2. 3. marts 2017 i DGI byen. Overgange ind i og igennem erhvervsuddannelserne Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes

Læs mere