Folkeskolen efter 1958

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolen efter 1958"

Transkript

1 Folkeskolen efter foredrag i uddrag Af Vagn Skovgaard-Petersen I det følgende lægger jeg op til en diskussion og er derfor mere subjektiv, end jeg plejer. En ud veksling af synspunkter forudsætter et udspil ; det giver jeg, - ihukommende en formulering af økonomen L.V Birck: Den vise er upartisk, den dovne er kun neutral. Jeg skelner i det føl gende mellem skolen i en politisk og skolen i en pædagogisk sammenhæng. Af praktiske grunde, ikke fordi de IO felter er principielt adskilt. Danmarks Lærerforening har med rette fastholdt, at fo reningen spænder over begge områder; foreningens pædagogiske ud valg har i denne periode markeret sig med interessante indlæg, indledt med»folkeskolen - et oplæg til debat«fra 1966, der med Karl Brøcher som hovedskribent varslede den niårige enhedsskole forbundet med en IO. klasse. Politisk perspektiv Der kan næppe være tvivl om, at I 958-skolelovene er den mest skelsættende skolereform i nyere tid. I min forestilling er konkurrenten hverken 1975 eller 1993, men derimod almenskoleloven i Det kan synes underligt, at folkeskoleloven 1958 formelt kun er en revision af 1937-loven og ikke en selvstændig lov; det skyldes, at 1958 var en videreførelse af intentionerne i 1937; revisionen gjaldt ikke folkeskolens form ål, der bevarede sin formulering: at fremme og udvikle børnenes anlæg og evner, styrke deres karakter og give dem nyttige kundskaber. Land og by fi k i 1958 de samme vilkår for skoleuddannelser, - det var poi nten. Det var Jørgen Jørgensen og Stinus Nielsen, som tegnede denne beslutning. De gjorde det på baggrund af en samfundsudvikling, som ikke havde været fremskreden i 1937, men var blevet en uomgængeli g udfordring tyve år senere. Traktorerne havde bidraget væsentligt til landbosamf unders fo randring: behovet for manuel arbejdskraft var minimeret, og børn på landet ri sikerede nu at blive sorteper i konkurrencen med byernes børn. Nogle sognerådsformænd havde forudset det og etableret en realoverbygning på deres lokale centralskole i I 950erne. Den sidste rest af den vestjyske skoleordning fra 1818 forsvandt i Til baggrunden hørte også arbejdet i Teknikerkommissionen af 1956, som bl.a. førte til oprettelsen af teknisk forberedelseseksamen. Reform en i 1958 fik som en af sine konsekvenser det læseplansarbejde, der under K. "elveg Petersens ledelse mundede ud i den blå betænkning 1960/6 1. For første gang fik vi en læseplansbetænkning, der blev læst og diskuteret overalt i landet. Den kom på det psykologisk rigtige tidspunkt; dette land var - ligesom vore naboer - 75

2 hensat i en pædagogisk optimisme, der tidligere kun kendtes få gange, omkring år 1800, i begyndelse af dette århundrede og i I 920erne. Erik Ib Schmidt erklærede, at det næppe var muligt at overinvestere i uddannelse, og påstanden blev gentaget fra Folketingets talerstol. Nogle steder blev optimismen omsat i bevillinger - udflytningen af Polyteknisk Læreanstalt til Lundtoftesletten, Lærerhøjskolens etablering som høj ere læreanstalt og opførelsen af dens matematisk-naturvidenskabelige bygning, indviet i 1967; oprettelsen af Odense Universitet 1966, RUe i 1972 og AVe i På fo lkeskolens område blev igangsat opførelsen af centralskoler, bl.a. gennem Midtjyllandsplanen og Fynsplanen; baggrund herfor var nedlæggelsen af ca små skoler i perioden Det hele smittede i nogen grad af på lærerstandens prestige. Men denne var tillige bestemt af andre forhold. Lærerlønningsloven 1958 havde givet standen et skub opad. Hvad der for alvor gav familien mulighed for både parcelhus og bil, var dobbeltindkomsten: både mand og kone fik job, ikke uden sammenhæng med lærermangel og overtimer, som varede indtil I 970ernes begyndelse. - Jeg vi l senere vende tilbage til den pædagogiske blomstringstid, - og her kun nævne, at til den hørte er nyt karaktersystem, 13-skalaen fra 1963, vistnok på initiativ af K. Helveg Petersen. Heldigvis indgik deri også oprettelsen af IllStitut for Dansk Skolehistorie ved DLH i 1965, på initiativ af rektor Ernst Larsen og professor Roar Skovmand - i begyndelsen også med økonomisk støtte fra Danmarks Lærerforening. Det gjaldt om at opfange lini er og tendenser i en turbulent udvikling. Ved institutsammenlægningerne på DLH i 1990 indgik skolehistorie under Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning. Konkluderende: den skelsættende reform i 1958 blev startskud til en hidtil ukendt uddalll1elsesbevidsthed her i landet. Økonomisk afspejles den i uddannelsessektorens andel i nat ionalproduktet, hvor procenten fra I 950erne til I 980erne voksede fra ca. 2 til mellem 6 og 7. Den kan også aflæses af den friv illi ge tilslutning til folkeskolens undervisning i de ældste - og dengang ikke obligatoriske klasser: i 1960 forl od ca. 50'io af eleverne folkeskolen efter 7. klasse, i 1970 gjaldt det kun godt 6'70. J samme periode ophørte stort set den deling af eleverne efter 5. klasse, som skoleloven 1958 gav mulighed for. Jeg vil drysse malurt i bægeret. Denne gang gælder det ikke de kommunale bevillinger til undervisningsmidler. Men derimod ministeriets forsømmelse af pligten til overskuelighed. Før 1960 havde vi de to store årlige publikationer, Meddelelser vedr. Folkeskolen og Meddelelser vedr. de højere Almenskoler; de opsamlede årets resultater, alle vigtige beslutninger og data. Dertil kom Love og Ekspeditioner, der indeholdt ikke alene lovtekster, men også skrivelser med principielle afgørelser i enkelttilfælde, præcedentia i mini steriets praksis. Med mellemrum forelå departementschefens fortolkni nger i»håndbog i Lovgivningen om den danske Folkeskole«, sidste gang udsendt i 1950 af dep.chef A. Barfod. Di sse publikationer ophørte omkring 1960 uden at blive erstattet af andre systematiske håndbøger. Dermed løb ministeriet fra an svaret just i en periode, hvor overskuelighed i et virvar af love og beslutninger blev mere og mere påkrævet. Kontinuitet blevet problem for alle administratorer. Det er rigtigt. at ministeri et i 1968 be- 76

3 gyndte at udsende tidsskriftet»uddannelse«, fortrin ligt redigeret først af la Cour, for tiden af Dorte "eurlin. Her er synspunkter og interessant læsning om vore uddannelser, men ingen systematisk viden. Vi har Lovtidende og Kroghs Skolehåndbog. Sidstnævnte fastholder ikke sin viden; princippet er aktualitet bygget på udskiftelige løsblade. For et par år siden, vistnok i 1990, blev jeg ringet op og underrettet om, at Ministeriets interne bibliotek skulle destrueres. Den ulykkelige embedsmand vi lle ikke oplyse, hvem der havde truffet beslutningen, men henviste til departementschefen. Hvad der ved den lej lighed kunne tages af betænkninger o.\., tog Christian Glenstrup og jeg. Men meget endte i en container - for den slags kunne man jo altid søge på Det kongelige Bibliotek ' Et kulturelt barbari, som må bunde i uvidenhed. I Frederiksholms Kanal findes der vistnok ikke mange med et overblik, som rækker længere tilbage end de sidste år. Det er på denne baggrund, vi i årbogen "Uddannelseshistorie«har tillagt rubrikken»s kolen i årets løb«så stor betydning; den er nu i en å'tække forbilledligt udformet af tidligere skoledirektør i Brøndbyerne M. Blaksteen. Vi overvejer at udarbejde en sammenfatning om skolen i I 980erne. Omnidets uoverskuelig hed blevet problem ikke kun for menigmand, også for politikerne. De forsøgte at udstikke li nier i en uddannelsespolitik: I. gennem hensigtserkl æringer i form af folketingsbeslutninger; først 9-punkts-programmet af i Helge Larsens tid, der varslede udvidelsen af undervisningspligten til ni år ( 1972 f.), en ny folkeskolelo l" (1975) og integration af handicappede elever ( 1980); sidenhen et 10-punktsprogram maj 1984 for voksenundervisning og folkeoplysning i Bertel Haarders regie og et 7-punkts-program i maj 1987 om folkeskoler som lokale kulturcentre, hvor ankermanden var Ole Vig - denne gang bilagt en bevilling på 400 mil\. kr. over fire år til forsøg og fornyelser under folkeskolens udviklingsrad; 2. gennem Det centrale Uddannelsesråd (CUR) fra 1973 (til 1982), der skulle iværksætte undersøgelser, skabe overblik og stille forslag; et resultat blev publikationen U-90; 3. gennem etablering af et fast folketingsudvalg, der kunne opbygge en sagkundskab på området. Herigennem er vundet nogen klarhed. Men behovet er fortsat stort for overskuelige oversigter over forandringer i vore uddannelser. Ministeriet bør give os en årlig status, - helst også med udsigt til uddannelserne i den verden, som omgiver os. Selskabet håber, at Ole Vig Jensen ikke I"il nøjes med at henvise til decentraliseringens velsignelser. Også decentralt har man brug for systematisk viden om sammenhæng i hele uddannelsessektoren. Den kan kun tilvejebringes centralt. Lighedsdebat I den politiske debat var der to områder, som i særli g grad påkaldte sig opmærksomheden, lighedsideen og skole-hjem-samarbejdet. Man kan ikke tale om uddannelsespolitik efter 1958 uden at vurdere betydningen af den ofte partipolitisk bestemte Iig- 77

4 hedsdebat. Ordet appellerede til bred tilslutning - hvem ville være imod? Men begrebet var hele tiden uldent. Lige adgangsmuli gheder eller såkaldt Mesultatlighed«? Og i så fald hvilke resultater? Efter min vurdering har fortalerne ure!lekteret opereret med en målestok, der hedder akademisk succes - uden hensyn til andre former for dygtighed. En række argumenter blev hentet i en forltlbsundersøgelse, som fra sidste halvdel af I 960erne blev gennemført af Erik Jørgen Hansen, forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet. Han kunne konstatere en social ulighed: arbejderbørn blev gennemgående ikke akademikere, medens akademikerbørn langt oftere fik en akademisk uddannelse; den»sociale arv«fik i den politiske debat en forklaring dels i hjemmenes fo rskellige stimulering af børnene, dels i skolens traditionelle»middelklassesprog«, som stillede arbejderbørn ugunstigere. Spørgsmålet om lighed i uddannelserne havde perspektiver ud over det sociale i traditionel forstand. Problemet med den geografiske ulighed var i princippet løst gennem reformen i 1958, suppleret med en fordobling i antallet af gymnasier i løbet af et årti, spredt ud over landet. Ulighed mellem kønnene i udnyttelsen af skoler og uddannelser var i di sse år et mønster under afvikling - i takt med kvindernes erobring af andele i arbejdsmarkedet. l folkeskolen blev det i begyndelsen af 1970erne forbudt at holddele i drenge og piger. Et af de mest konstruktive bidrag til fjernelsen af ulighed mel/em generationerne blev indførelsen af Højere Forberedelseseksamen (HF) ved lov i tænkt oprindeligt som adgangsbillet til en læreruddannelse, men fra 1973 ligestillet med en studentereksamen i adgangen til de videregaende uddannelser. Det toårige kursus var overkommeligt for folk, der ikke tidligere havde haft chance for en fortsat skoleuddannelse. For K.B. Andersen. initiativtageren til HF, var det vigtigt at bekæmpe båsesystemet i uddannelserne. Det blev noget centralt i det praktiske arbejde: ønsket om smidighed i uddanl/e1serne. Afskaffelsen af mel lemskolen -og præliminæreksamen - i 1958 og af realeksamen i 1975 skal ses i dette lys. Børn udvikler sig i forskelligt tempo og har forskellige forudsætninger, - derfor måtte skolens tilbud rumme overgangsmuligheder, samlæsning, fortrydelsesret. Men grundskolen skulle principielt være udelt som udtryk for fæll esskabet i samfundet, - konfirmeret i folkeskoleloven Det samme ønske om smidi ghed i uddannelserne lå bag oprettelsen af efg, erhvervsfaglige grunduddannelser, som konkurrent til den traditionelle mesterl ære; som forsøg i slutningen af 1960erne, knæsat i 1978; denne blanding af skole og praktik er videreført i de nye erhvervsuddannelser fra Ønsket indgik ligeledes i Højby-udvalgets skitse ( 1973) om en 12årig skoleuddannelse, som skulle koordinere en studie- og en erhvervsforberedende undervisning. Skitsen blev aldrig realiseret, hvilket nok til dels skyldtes partipolitisk polemik, muligvis også mindre gunstige erfaringer fra tilsvarende forsøg i Sverige. Til gengæld fik vi i 1980erne et gymnasialt system med et handelsgymnasium (HHX) og et teknisk gymnasium (HTX) samt i 1987 en større valgfrihed i det traditionelle gymnasium. Og tilsvarende en kraftig udvidelse af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), oprindeligt specialarbejderuddanneisen fra ca. 1960, og af de frivillige voksenuddannelser (VUe) med et center i hvert amt. 78

5 De sidstnævnte initiativer skal ses ikke kun som uddannelsespolitik, men også som led i bekæmpelsen af arbejdsløsheden. Det må imidlertid konstateres, at uddannelserne ikke har været i stand til at løse ungdomsledighedens problem. Automatisering i erhvervslivet har fra I 970ernes begyndelse medført, at samfundet øjensynlig endnu ikke er i stand til at skaffe nyttig beskæftigelse til alle i en ungdomsårgang. Konkluderende på dette afsnit: lighedsdebatten fik et ideologisk og polemisk præg, der næppe,"ar frugtbart. Enkelte politiske partier havde brug for at monopolisere ideen om lige adgang til uddannelser. Formodentli g ville lighedsdebatten have været mere frugtbar ved at arbejde med en forestilling om ligeværdighed mellem forskelli ge uddannelser og sti llinger, altsa et langt bredere ligheds- og dygtighedsbegreb. Men det skal noteres, at der trods den politiske ufredelighed blev gennemført en række praktiske reformer, som fjernede båsesystemer og åbnede uddannelser. Retningen var givet i Skole og hjem Traditionelt hævder vi, at her har de Grulldtvigske friskoler og andre private børneskoler et stort fortrin for folkeskolen, især byernes. Noget er der om det, men forholdet er kompliceret. Det fremgik af en undersøgelse, som Gladsaxe kommune offentliggjorde i 1986; ved hjælp af spørgeskemaer og interviews forsøgte den at finde årsagerne til en hel del forældres valg af privatskoler - på landsbasis en stigende procent fra ca. 7 til ca. 12 siden midten af I 970erne. Skole-hjem-kontakt blev faktisk brugt som et argument for valget af bade folkeskoler og fri skoler, herunder 1960ernes pædagogisk bevidste»ii lleskoler«. Historisk skal her ogsa nævnes, at indtil tjenestemandsloven 1968/69 havde læreren på landet pligt til at bo i lærerboligen, som lå i skoledistriktet. Det gav naturligvis nærhed ti l den lokale befolkning. Jeg skal ikke her gennemgå tilsynssystemets historie, men dog nævne, at hjem og foræ ldre har haft en markant stigende indflydelse på skolens arbejde siden I denne udvikling blev krumtappen år 1970, da de små kommuner forsvandt til fordel for 273 storkommuner. Kommunalreformen medfrlrte for skolerne såvel fordele som tab. Til sidstnævnte hørte, at amtsskolekonsulenterne blev skrivebordsgeneraler i stedet for uformelle nidgivere, som kendte Gud og hvermand i området; de forsvandt desværre helt i 1990, ligesom skolekommissionerne. I 1970 bortfaldt amtsskoledirektionerne. I kommunerne fik hver skole sit skolel/ævn (1974) med indflydelse på budget, fagfordeling, undervisningsmidler, forsømmelser og læreransættelser; udbygget i 1990 gennem de nye skolebestyrelser med forældreflertal og fo rældreformand. Foreningen»Skole og Samfund«blev dengang en magtfuld organisation.»i samarbejde med forældrene«var en passus, der i 1975 kom ind i fo lkeskolens formål. Alt i alt må man konstatere, at foræ ldrenes indflydelse på folkeskolen er blevet stor - også selvom nogle foræ ldre ikke oplever det sadan. Danmarks Lærerforening har principielt støttet forældreindflydeisen. Udtrykt bl.a. i publikationen " Skolens fremtid - fremtidens skole«( 1983) i følgende ord:»men hvis forældrene ikke indgår i det nødvendige konkrete samarbejde omkring den enkelte elevlklasse, kan konflikter i elevens forhold til skolen blive næsten umulige at udrede«. 79

6 Debatten 01/1 skolemes 5-dages lige harfåer en helt ny drejning, nu da det viser sig, at mange fo rældre slet ikke er glade for at have ullgem e rendelide hjemme om lørdagen Bo Bojesens kolllmelllar i Politiken til diskussion om 5-dages /Igen. Denne holdning var nært forbundet med foreningens samtidige understregning af lærernes professionalisme. Udgangspunktet er en forventning til forældres interesse og omsorg for deres børn, men ikke en overbevisning om, al alle forældre er i stand til at magte opgaven. I moderne hjem er fam ilien stort sel tømt for fællesopgaver. Nogle forældre sidder Illed dårlig samvittighed over ikke at kunne klare de rastløse unger, - SOIll savner den betydning, funktionerne gav de m i el fællesskab. Hjemmenes behov for skolen er øjensynligt vokset. Det har ført nogle forældre til friskoler og lilleskoler, andre til fo lkeskolen. 80

7 Pædagogisk perspektiv Også her blev skolereformen i 1958 skelsættende, først og fremmest takket være del! blå betænkning. Strukturdebatten var foreløbig afsluttet; nu gjaldt det indholdet. Betænkningen er blevet kaldt et stykke dogmatisk formaldannel se: "at lære at lmw skulle være afgørende, - det saglige indhold underordnet. På længere sigt skulle b,lrnene udvikle sig til»lykkelige og harmoniske mennesker«. Det sidste er der ikke noget odiøst i, selvom recepten nok tør kaldes noget overfladisk, - hvad kirkehistorikeren P.G. Lindhardt ikke var sen til at påpege. Men i min vurdering er formaldannelsen en forkert karakteristik. I såvel den blå som den samtidige røde betænkning for gymnasiet blev der lagt vægt på udvælgelse af lødigt og igangsættende lære- og læsestof. En del traditionelt lærestof matte vige pladsen, og enkelte fagbetegnel ser blev udskiftet (naturhistorie: biologi; tegning: formning). Selektionen bl ev mere bevidst end tidligere; der er ganske vist forskel på de fagli ge principper i stofvalget, men et gennemgående kriterium kan udtrykkes sildan: hvad er vigtigt for at leve et rigt li v i nutidens demokratiske Danmark? Pa dette punkt er der et slægtskab med sigtet i folkeskoleloven Alligevel er det rigtigt, at dansk skole i en periode rra midt i I 960erne blev grebet af en metodedyrkelse, der nærmede sig en raptus. Inspirationen kom fra den videnskabscentrerede læseplanstænkning i USA. Jeg kan næppe frikende Lærerhøjskolen for et ansvar i denne forbindelse, et knæfald for det moderigti ge. Men jeg vil nødigt betegne det arbejde, der blev udført af Carl Aage Larsen og C. A. Høeg Larsen, som en metode-fixering; de var optaget af mål-middel-relationer i undervisningen og af elevernes systematiske arbejde med tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger. Det faglige indhold var aldrig ligegyldigt, når de drøftede skolens opgave. Undervisningsminister Knud Heinesen udarbejdede i 1972 et forslag til ny fo lke skolelov; det dannede grundlag for skoleloven af 26. juni Ministeren var selv stærkt engageret i udarbejdelsen af et nyt formål for fo lkeskolen i et nært samarbejde med Hans Jensen, som fra midt i 60erne var folkeskolens direktør og formand for læseplansudvalget. Dette udvalg var det egentlige forum, men skolens værdigrundlag blev også drøftet med en indbudt kreds af personer uden for skolen; konferencen, der var kommet i stand på fors lag af undervisningsinspektør Kamma Struwe, blev afholdt i 1972 på hotel»hamlet«i Helsingør. Den afspej lede en plurali stisk kultur. I lovforslaget indgik herefter, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skulle medvirke til den enkelte elevs alsidige udvikling og opdrage eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund. Alsidil? blevet nøgleord i de følgende års debat, hvor ord som»konflikt«og»samfundskritisk«(ofte benævnt erfaringspædagogik) var de foretrukne på den politisk-pædagogiske venstrefløj. En konkret (og berettiget) kritik blev af Specialarbejderforbundet rettet mod historiebøgernes idylli ske skildring af det danske samfund (SiD 1972 og 1978). Den generelle kritik var vendt mod den borgerlige kultur og det kapitalisti ske system. En seriøs kritik forudsætter kriterier. Marxisterne fandt dem i ideen om et klasseløst samfund og revolutionens nødvendighed. Der var her optræk til konflikt med kravet om alsidighed, som blev knæsat 8 1

8 ,'ed folkeskoleloven i og som løsnede konfessionelle bånd til den danske folkekirke, Balladen omkring undervisningsdirektør Asger Baunsbak Jensen og hans felt tog mod indoktrinering skal ses i denne hektiske belysning. Han havde jo ret; indok trinering er en illoyal og utilladelig udnyttelse af skolens undervisning, den er fagligt uforsvarlig og udtryk for en nedvurdering af eleverne. Men tidspunktet for dette udspil var næppe valgt med omtanke, selvom synspunktet havde støtte i store dele af befolkningen. I den nervøse situation opfattede nogle lærere det som et generelt an greb på deres holdningsfrihed. Der gik år, førend det for alvor blev forstået, at personlige lærerholdninger ikke nødvendigvis blokerer for elevens trihed til at orientere sig i værdiernes verden. Så vidt jeg kan bedømme, blev samtidsorientering som nyt fag klemt og måske kvalt i denne diskussion, I et tilbageblik vurderer jeg, at folkeskolen ikke på noget tidspunkt for alvor var truet af ensidig propaganda. De lærere, som forsøgte sig, fik størst indflydelse på de svagere kolleger, der let faldt for»rigtige meninger«og sjældent tilfrlrte tanken noget nyt. I min forestilling blev det vigtigste resultat, at tidens mange faglige læseplansudvalg seriøst arbejdede med spørgsmål om, hvad elever har krav på at møde og at lære i skolen, - hvad der er grundlæggende kundskaber, færdigheder og holdninger. Den slags spørgsmål lader sig næppe besvare en gang for alle, og vi kan derfor forvente, at faglige læseplaner løbende vil blive revideret. Glosen»konflikt«blev hurtigt nedslidt. I I 980erne talte man mere om, at eleverne havde krav på»udfordringer«. Det var et fremskridt, men desværre sneg ordet»konkurrence«sig også ind i skolen. Lærere og elever efter 1958 På DLH har jeg et spanskrør hængende. Det ser ud til at have været flittigt brugt, efter sigende på en landsbyskole i nærheden af Slagelse - også efter Det vil bl i ve skænket til Dansk Sko/emuseulJl i Rådhusstræde 6 i København, der er en af periodens store landvindinger, indviet af Ole Vig Jensen 2. oktober 1995, indrettet af Christian Glenstrup. Korporlig afstraffelse af elever blev forbudt i København i 1952, i resten af landet De københavnske lærere var dybt foruroligede, medens reaktionen i 1967 var afdæmpet. Når jeg mener, beslutningen var en milepæl i skolens historie, skyldes det ikke Sa meget brugen og stedvis misbrugen af spanskrør og lussinger. Det var selve muligheden, der etablerede et ufrit forhold mellem lærer og elev; spanskrøret var et autoritært symbol. Autorilel kunne efter 1967 entydigt begrundes i indsigt, viden, dygtighed og argumenter; den måtte afhænge af indsats og umage hos både lærere og elever. Tanken blev videreført i folkeskolelovens 16 stk. 4 om undervisningens planlægning og tilrettelæggelse i et samarbejde mellem lærere og elever. I praksis måske kun en retorisk bestemmelse (ligesom gymnasiets i 1971), men principielt et signal om ligeværdighed mellem dem, der gider gøre sig umage. Reelt var den et indlæg i ligheds-debatten ligesom de friere omgangsformer mellem lærere og elever. Pædagogik har i tiden efter 1958 været et opprioriteret studiefelt. DanlJlarks Pædagogiske Institut (DPI) var oprettet i 1955, og her er gennemført en lang række 82

9 undersøgelser vedrørende undervisningsmetoder og elevernes udbytte. Statens Pædagogiske ForsØgscenter i Rødovre har siden 1963 (Ungdomsbyen siden 1958) fungeret som en slags statslig videreførelse af den kommunale Forsøgsskole på EmdruplJOrg, der havde haft Anne Marie Nørvig som leder; i Forsøgscenterets virksomhed og internationale erfaringer li gger et fornemt emne til en doktordisputats. Danmarks Lærerhøjskole har videreført sin efteruddannelse, men tillige opbygget en videreuddannelse af pædagogiske, psykologiske og faglig-pædagogiske kandidatstudier med afsluttende eksaminer. Lærerhøjskolen har tildelt akademiske grader for indleverede afhandlinger. Illstitut for Pædagogik ved Københavns Un iversitet (tidl. Institut for Teoretisk Pædagogik) blev oprettet I 1968, 13 år efter udnævnelsen af den første professor i pædagogik, Knud Grue-Sørensen. Det har sin særli ge styrke inden for studier i komparativ pædagogik og i uddannelse af voksenundervisere. Forsøgs- og udviklingsarbejde (Fou) er herunder blevet et honnørord. I folkeskolen rækker det tilbage til en ændring af folkeskoleloven i 1950, hvorved forsøg blev tilladt (seminarierne: gymnasiet: 1952). Fra 1969 blev virksomheden koordineret først gennem Folkeskolens ForS(jgsråd, fra 1987 af Folkeskolens Udviklingsrad, siden 1993 af Folkeskolerådet. Forsøgsvirksomhed har øget vor viden på det pædagogiske område. Problemet har i højere grad været udnyttelsen af denne viden. Her er læremddannelsen afgørende. De ulyksalige seminarienedlæggelser i I 980erne kommenterer jeg ikke ved denne lejlighed. Den seminarielov, Julius Bomholt fik genemføn i som han kaldte " Iærernes frihedsbrev«- indførte liniefagene. Der gik kun seks år, førend et nyt udvalg fik til opgave at revidere den; resultatet blev en virkelig fornyelse, gennemført af K. B, Andersen i 1966: uddannelsen blevet studium. I 1991 kom atter en lov om læreruddannelsen, mest en justering. Nu arbejdes der på en ny lov, som tilsigter en radikal forandring: læreren skal uddannes til undervisning i færre fag. An ledningen er begge gange en ny Folkeskolelov. Sådan skal det være. Prioriteten er folkeskolens behov. Desværre holdt lærerprestigen sig ikke. Det har flere grunde, bl.a.i overproduktion og lønvilkår, men også i en tåbelig mistro til offentligt an satte, ført i marken især af Fremskridtspartiet. Lærerne var ikke helt uden skyld deri: mangel på selvti ll id og VISIOner. Til slut hæver jeg blikket til perspektivhøjde. Af praktiske grunde har jeg måttet udelade en del em ner - integrering af indvandrerbørn, kommunalisering af lærern es overenskomster, EU-tilslutningens følger for uddannelsen, indskoling og»kvali tetsudviklingsprogrammer«(kup). Diskussionen om skolens indhold har som et gennemgående træk haft en modsætning mellem kreative og systematiske fag. I min forestilling er den falsk; i alle fag og emner indgår både kreativt og SYSTematisk arbejde. De såkaldt praktisk-musiske elementer - fantasi, spontaneitet, fabulering, emotionelle oplevelser, manuelle og motoriske færdigheder - har haft for laven status og bør opprioriteres i vor skole. Denne erkendelse hører til periodens resultater. Men undervisni ng stræber mod 83

10 indsigt og sammenhæng og er aldrig kendetegnet ved planløshed og impulsive indfald; den er en ordnende virksomhed, hvorunder eleverne danner sig nye forestillinger og udstikker retningen for deres egen indsats i mangfoldigheden. - Jeg anfægter ikke værdien i begreber som undervisningsdifferentiering, projektopgaver, tværfaglighed m.fl. Styrken ligger for mig at se i forventningen til elevens aktive medvirken i opstilling af egne mål på realistiske præmisser og i tilskyndelsen til koncentreret arbejde. Den professionelle lærer har et dobbeltjob: et musisk-intuitivt og et systematisk. Han skal opfange forestillinger hos eleverne - og få dem ti l selv at danne nye forestillinger. Det forudsætter hos læreren en udviklet opmærksomhed, en analytisk træning og et perspektiv, en historie; han eller hun skal planlægge, være vejviser, vække skjulte potentialer, begrunde sin undervisning over for sig selv, elever og forældre. Det er krævende at være en god lærer. Dannelse er udvikling af dygtige medmennesker. Da der i 1958 blev sat punktum for I 950ernes strukturdebat, blev der abnet for store grupper af elever; en ny uddannelses bevidsthed gaven tilstrømning i overraskende omfang; skoleuddannelsernes indhold blev revideret og systemerne smidiggjort. Skolen eksisterer ikke i et socialt tomrum; den begyndte at forstå sig selv som en vækkelsesskole i nutidig udformning. Bagved ligger forestillingen om uddannelsens nødvendighed i et moderne samfund, ideen om livslang uddannelse til fortsat fornyelse. troen på en udelt grundskole som udtryk for fællesskabet i vort samfund og overbevisningen om dannelsens humaniserende indflydelse i kampen mod afstumpet vold. 84

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Af K. B. ANDERSEN Den 8. juni 1966 blev loven om Højere Forberedelseseksamen stadfæstet. Daværende undervisningsminister K. B. Andersen skriver om de overvejelser,

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område)

2013 Udgivet den 22. maj 2013. 21. maj 2013. Nr. 493. (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) Lovtidende A 2013 Udgivet den 22. maj 2013 21. maj 2013. Nr. 493. Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere