TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER Livet i landsbyen i slutningen af 1930 erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER 2010. EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER Livet i landsbyen i slutningen af 1930 erne"

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER 2010 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER Livet i landsbyen i slutningen af 1930 erne

2 FORSIDEILLUSTRATION: Jan Zibrandtsen, dette nummers forfatter, på slåmaskine ved barndomshjemmet i Tømmerup KILDE: Jan Zibrandtsens erindringer Stads og lokalarkivet ISSN Tidsskriftet Glemmer du er udgivet af: Tårnby Kommunebiblioteker, Stads- og lokalarkivet. Skrevet og redigeret af: Inger Kjær Jansen Layout: Anne Petersen

3 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER Livet i landsbyen i slutningen af 1930 erne Jan Zibrandtsen er forfatter til disse erindringer om livet i Tømmerup i 1930 erne. Han er født i 1929 på en gård i Skelgårde, som hans familie ejede indtil for nogle år siden. Nedenstående er uddrag af en større samling erindringer fra Tømmerup. I dette nummer gennemgår Jan Zibrandtsen forskellige bygninger i Tømmerup langs Amager Landevej og Tømmerupvej op til Høgsbrovej. INDLEDNING Det meste af bebyggelsen i Tømmerup var placeret på Tømmerupvejens nordlige side, medens der kun var få bebyggelser på vejens sydlige side. Byen er - til dels - hvad landbohistorikerne kalder en rækkelandsby. Det vil sige bebyggelser, der som en perlerække er placeret langs en vej, der følger terrænet. Tømmerup landsby er ca. 2½ km. lang. VALDEMAR HANSENS KØBMANDSBUTIK Når man den gang nærmede sig Tømmerup by ad Amager Landevej fra nord, var noget af det første, man fik øje på, Valdemar Hansens købmandshandel, der lå på landevejens østlige side. Der var en lille have foran købmandshandelen og en bred kørevej op til garagen. Selve huset lå lidt tilbagetrukket fra vejen. Da Valdemar Hansen i midten af 1920érne byggede sin villa her lige ved Tømmerup Station, var det hans hensigt at blive storeksportør af hvidkål fra Amager til Rusland og Polen. Dyrkningen og salget af hvidkål havde været indbringende i 1920érnes begyndelse. Men det verdensomspændende sammenbrud af økonomien i 1929 medførte prisnedgang og depression, og alle lande søgte at GLEMMER DU NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER

4 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER beskytte deres hjemlige industri og landbrug ved høj beskyttelsestold. Hvidkålseksporten gik straks i stå, og Valdemar Hansen måtte se sig om efter en anden næringsvej. Han åbnede en købmandshandel i kælderen til sin villa, og han og hans kone betjente de mange kunder, der kom. Valdemar Hansen var til alt held for ham og hans familie kendt af mange på øen. Vi handlede hos ham, og hver lørdag ringede han til min mor for at modtage hendes bestilling på købmandsvarer. Lørdag eftermiddag kom han med en eller to store ølkasser fyldt med de bestilte varer, og til glæde for min bror og mig et lille kræmmerhus med bolsjer. Vi købte stort set alle vores købmandsvarer hos Valdemar Hansen. Han var også en stor selskabsmand og gav gerne en sang eller to til bedste. Når min bedstefar holdt fest, var Valdemar Hansen gerne med. I indkørslen til Valdemar Hansens ejendom stod noget, der den gang ikke var særligt almindeligt, nemlig en automat, hvor man kunne trække cigaretter, chokolade og karameller, bl.a. nogle aflange karameller med chokolade overtræk. Jeg kan huske, at jeg enkelte søndage fik lov til at gå den lange vej ned til Valdemar Hansens automat sammen med vores unge pige for at trække en pakke af de nævnte chokoladekarameller. AMAGER MØLLE Efter Valdemar Hansens villa fulgte tre andre villaer. I den ene, der var helt nybygget, boede Hans Dirchsen, der var forretningsfører for fru Petersen, Amager Mølle, der lå på hjørnet af landevejen og Tømmerup Stationsvej. Hans Dirchsen var meget travinteresseret. Det samme gjaldt fru Petersens ene søn. Gerhard Petersen, der senere blev en meget kendt travtræner og vandt et travderby med hesten Tella the Great. Amager Mølle var et betydningsfuldt led i øens daglige liv. Her fik vi malet vores eget korn til foder til hestene og grisene. Det støvede og larmede i mølleriet, når de store kværne var i gang. Kornet, vi afleverede til maling, blev hejst op på loftet og hældt ned i kværnen, 4

5 Amager Mølle blev bygget i 1924, sikkert som erstatning for Maglebylille Møller, der brændte i Møllen sælger i dag bl.a korn og foderstoffer til dyr og efter kort tids forløb kunne vi køre hjem med det færdige foder. Møllen handlede også med halm og hø. Vi købte kunstgødning gennem Amager Mølle, som vi selv hentede på gødningsfabrikken på Syrefabriksvej i Kastrup. Det drejede sig om superfosfat, kalksalpeter og kali. Vi købte også såsæd på Amager Mølle, der om efteråret købte det tærskede korn. Jeg var ofte med min far, når han skulle ned på møllen. Af og til skulle han ind på kontoret, der lå i fru Petersens villa, som lå lige bag møllen. Det var vist, når der forelå en veksel, der skulle fornyes, indtil der var korn at sælge. Betaling med veksel var meget almindeligt i de svære tider i 30 erne. Til møllen hørte også en lagerbygning med stald til kørehestene. En af møllens faste kuske var Carl Blom, der boede i Tømmerup by i et hus, der lå på vejen, der førte op til Bakkegården. Fru Petersens anden søn, Hans, var førstemand og boede i et hus lige ved siden af møllen. Ved siden af møllen lå yderligere et par villaer, hvoraf en i sin tid har været jordemorbolig. GLEMMER DU NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER

6 bytte af denne investering. Så var investeringen i fabrikken bedre. Under krigen, da der var mangel på garner, gik han over til at lave gulvtæpper af papir, der blev solgt i stort tal. EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER Damgårds Væverier. Personer fra venstre: Åge Frederiksen, Svend Nielsson og Gerhard Mortensen. Ca DAMGÅRDS VÆVERI Herefter fulgte en fabrik, der omkring 1940 blev købt af Axel Damgård, der var bror til de berømte Damgård i Herning. Aage Damgård, der havde Angli skjortefabriken, og Mads Eg Damgård havde Ege tæpperne. Axel Damgård var landbrugsinteresseret og købte af Ole Olsen et areal, der lå lige op til Tømmerup skole. Arealet plantede han til med frugttræer, men jeg mener ikke, at han nogen sinde nåede at få noget rigtigt ud- TØMMERUP STATION Vejen ved Amager Mølle svingede blidt til venstre og delte sig i vejen, der førte videre til Maglebybylille (jordemorvejen efter den nærliggende jordemoderbolig) og en lille stump vej, der førte hen til Tømmerup station, en station på Amagerbanens strækning fra Store Møllevej til Dragør. Her residerede stationsmester Ole Larsen, der var en meget kraftig og myndig mand med et stort fuldskæg. Ved stationsbygningen lå et lille pakhus, hvor man fik udleveret store forsendelser, der kom med toget. På skiftedagene 1. maj og 1. november mødte karlene op her med hestevognen for at afhente deres klædeskab eller kommode, eller måske var det til den nys ankomne tjenestepige. Om forsommeren var vi ofte på stationen for at afhente daggamle kyllinger, der kom i papkasser med lufthuller. 6

7 25-30 stykker i hver kasse. Ofte havde de klumpet sig sammen, så en enkelt eller to var blevet trampet ihjel. Kyllingerne blev afsendt som ilgods og skulle selv sagt hentes den samme dag, de ankom. Der var også en lille ventesal. Billetsalget var på Ole Larsens kontor, hvor man også skulle henvende sig, hvis man skulle have vejet et læs. Der lå nemlig et lille vejerhus med brovægt på stationsarealet. Jeg kan huske, at det lille vejerhus var udsmykket med en masse spændende gamle postkort. Når man skulle have vejet et vognlæs, skulle man passe nøje på, at hele vognen holdt inde på vægten, og at hestene stod helt stille. Ole Larsen stod inde i vejerhuset og udløste vægten ved at løfte i en lang stang og skubbe de store lodder frem og tilbage, indtil vægttungerne balancerede ud for hinanden. Derpå blev vægtsedlen udfyldt med totalvægten, og når man kom tilbage med den tomme vogn, blev den vejet, og så fik vi udleveret vejesedlen med nyttevægten. I selve stationsbygningen havde Ole Larsens datter Mary en lille frisørsalon. En stor del af Tømmerups og Maglebylilles damer fik bobbet håret hos statio- GLEMMER DU NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER 2010 Ved Tømmerup Station er man i gang med at læsse hvidkål på godsvognene. Stationsforstander Larsen står i uniform med sønnen Georg til højre for ham.1920 erne. 7

8 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER nens Mary, som hun blev kaldt. I det sene efterår og om vinteren var der ofte oprangeret flere godsvogne på stationen. De skulle bruges til den hvidkål, der skulle eksporteres til Rusland og Polen og under krigen til Finland og Tyskland. Det var et tungt arbejde at stå med bøjet ryg og læsse et stort læs hvidkål af. Kålene blev kastet til en mand, der stod i døren til godsvognen, og han kastede kålene videre til en mand, der stod inde i vognen og pakkede kålene sammen. Det skete, at nogle af hovederne blev kasserede, og det var ikke særlig rart at komme hjem med for mange kasserede hvidkål. Til Tømmerup station kom også godsvogne med tagrør til at tække tagene, og i krigsvintrene kom der tørv til at fyre med. Det eneste brændsel, bortset fra brænde, som vi kunne få. Det var altid spændende, når vi skulle hente tørv, at konstatere, om tørvene var tørre. Våde tørv var svære at få til at brænde, og de gav ofte løbesod. Endvidere gav fyring med tørv en masse aske. Tørvene og tækkerørene blev leveret gennem Amagerlands Producentforening. KOMA LØG Jorden til Østergård, der lå fra landevejen og op til Kirstinehøj var på et tidspunkt blevet solgt fra til Koma-Løg - et hollandsk firma - der ejede jord mange steder på Amager. Koma-Løg dyrkede, som noget nyt på Amager, blomsterløg, nemlig tulipan-, påske- og pinseliljeløg i stor stil. Løgene blev lagt om efteråret i lange snorlige rækker med lille rækkeafstand, opdelt i afsnit efter farver. Blomstringen i det tidlige forår var et pragtfuldt skue. Folk kom langsvejs fra for at beundre de flotte blomstertæpper. Det var længe inden, der var noget, der hed løgparker. Inden løgene var afblomstrede, blev hovederne nippet af i store kurve og derefter hældt af i store bunker. I eftersommeren blev løgene taget op, og nye blev lagt til næste års blomstring. Koma-Løg havde sit hovedsæde med lagerfaciliteter og hestestalde m.v. på Amager Landevej mellem Højskole Allé og Løjtegårdsvej. Koma- Løg sørgede selv for pløjning og anden jordbehandling på alle de arealer, som de ejede. Firmaet standsede sine akti- 8

9 viteter på Amager i løbet af 1950 erne. TØMMERUPHUSE PÅ LANDEVEJEN Tømmerup strakte sig et lille stykke videre mod syd ad landevejen. Efter Amager Mølle med den røde villa, der tilhørte møllens ejer, fru Petersen, fulgte en ejendom, der tilhørte Carl Lakjær, hvis kone havde været skoleveninde med min mor. Derefter finder vi Elmegård der ejedes af Ole Peter Nielsen, der drev gartneri. Den følgende ejendom var en nyere rødstens ejendom, der også var ejet af en Lakjær, bror til Carl Lakjær. Langs sidstnævnte ejendom gik en lille markvej der førte over banen og ned til to-tre små huse. I det ene boede øens tækkemand, der hed Christensen. På landevejens vestre side overfor Lakjærs ejendom lå lidt tilbagetrukket fra vejen en ældre beboelsesejendom - næsten en lejekaserne - der blev kaldt bryggeriet. Så vidt jeg ved, har der i sin tid rent faktisk været et bryggeri der. På det vestre hjørne af Amager Landevej og Tømmerupvej lå et lille to-familiers hus, der led under landevejens stadige udvidelser med bredere kørebaner, cykelstier og fortove. Til sidst gik landevejen klos op ad huset, og det var formentlig en af årsagerne til, at huset blev revet ned i løber af 1950 erne. GLEMMER DU NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER 2010 Elmegård, Amager Landevej 275. Ca

10 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER LANGS TØMMERUPVEJ Fra Amager Landevej ser vi vejen, der fører til selve Tømmerup by. Vejen, der var smal og afrundet, var kantet med gamle stynede elmetræer. Næsten på hjørnet af Amager Landevej og Tømmerupvej lå den gamle firelængede Østergård, der var en af de få udflyttergårde fra den gamle Tømmerup by. Den ejedes af Svend Hansen, der var højt oppe i årene. Han havde været formand for Amagerlands Producentforening, sognerådsmedlem og vurderingsmand for brandforsikringen. Mine forældre kendte lidt til ham, så når vi skulle med rutebilen fra Dragør til Sundby, stillede vi vore cykler i Østergårds port. På Tømmerupvej, er den første ejendom, vi passerer Helgeshøj, der var ejet af Hans Fischer, bror til Jens Fischer i Tårnby, der i l950 og l960èrne var formand for Saltholmsejerlauget. Hans Fischer var en meget aktiv mand, der tog meget del i foreningslivet på Amager. Helgeshøj havde et stort rødstensstuehus med høj kælder og en pompøs trappe. Til gården hørte en gulmalet ladebygning med stort udskåret hestehoved. SMEDEN Efter Helgeshøj lå byens smedje, ejet af Wilhelm Svenningsen, der havde overtaget smedjen efter sin far. Smedjen var bygget sammen med boligen. Jeg har ofte været til smeden for at få nye sko til hestene. Skulle et helt spand have nye sko, kørte vi med vogn til smeden. Var det kun en hest, og den var nogenlunde rolig, ja så gav vi den hovedtøj på og cyklede af sted, medens vi havde godt fat i hovedtøjet. Der kom ikke så mange biler dengang. Det var fascinerende at se, når smeden tilpassede skoene. Først fandt smeden en sko, der formentlig passede til hestens hov. På loftsbjælkerne inde i smedjen hang de nye sko i lange rækker ordnet efter størrelse. Man kunne også få specialsko, som f.eks. ringsko, hvis hestene havde medfødte hovfejl. Når der var fundet en passende sko, blev den varmet op i essen, til den var rødglødende. Så tog smeden den varme sko, løftede hestens ben op og prøvede, om skoen passede. Idet den varme 10

11 Østergaard var en udflyttergård fra Tømmerup, hvor den indtil 1805 lå i gårdrækken. Østregaard ejedes af fhv. brandinspektør og sognerådsformand, gårdejer Svend Hansen. Gården blev revet ned i 1950 erne. Ca sko rørte ved hestens hov, steg der en mindre røgsky i vejret, medens hesten som regel stod ganske rolig, for den kunne ikke mærke noget. Ofte passede skoen ikke, og smeden måtte tilbage til ambolten og hamre på skoen for at få den tilpasset. Det kunne være nødvendigt med en ekstra gang i essen for at blive varmet op på ny, så den kunne bankes i den endelige facon. Derefter blev skoen banket fast med søm, der blev vejnede, d.v.s. bukkede så de ikke kunne rive eller hænge fast i noget. Smeden havde plads til at sætte nye sko på (beslå) op til fire heste samtidigt. De heste, der blev brugt til torvekørsel, sled jo hurtigt deres sko. Det var imponerende at se, når smeden smedede jernringe til at sætte på de hjul, som karetmageren havde lavet. Når den glødende jernring var blevet sat på hjulet, blev det smidt ned i et stort kar med vand, for at jernringen hurtigt kunne trække sig sammen og sidde urokkeligt fast. En stor dampsky stod til vejrs. Ofte skulle en reparation hos smeden ske hurtigt. Hvis man var i marken en sommerdag for at slå hø eller meje korn, og kniven på slåmaskinen eller selvbinderen pludselig knækkede, mistede nogle skæreblade eller blev skæv, så måtte GLEMMER DU NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER

12 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER man sporenstregs til smeden. En sæk blev svøbt om den lange kniv med skærebladet og så af sted på cykel ad knoldede markveje til smeden, der altid var villig til at smide, hvad han havde i hænderne for at hjælpe i en hastesituation. Når kniven var blevet repareret, blev sækken igen svøbt om kniven, og af sted gik det tilbage til marken. Jeg husker, at smeden en gang sagde til mig: Pas nu på dreng, det er jo den rene dødskørsel Så kører man lidt langsommere. Det var bestemt ikke, fordi mine forældre ikke passede godt på os. Men man må tænke på, at det kostede en del penge at have et spand heste med maskine og en karl, som var ubeskæftigede, så længe reparationen stod på. Og mine forældre havde tillid til, at jeg var forsigtig. Smeden var uundværlig for byens gårdbrug. Foruden hestesko, ordnede smeden reparation og skærpning af værktøj, plove og harver og vedligeholdelse af vogne og større maskiner. Man traf altid nogen, når man var hos smeden. Smed Svenningsens søn, Villy, var med i driften af smedjen fra slutningen af l940 erne. Det fortælles, at smed Svenningsens far fulgte arbejdet i smedjen meget nøje. Selv når han sad på retiraden, havde han døren åben, og blandede sig, hvis det gik for langsomt. LANGS TØMMERUP- VEJ Lidt efter smeden lå en af de dengang så moderne bungalows med navnet SOLAPO i jernbogstaver på muren. Her boede Sofie, Laurits, og sønnen Poul Andersen. Heraf navnet på huset. Sofie Andersen stod for rengøringen og opvarmningen af den nærved liggende Tømmerup skole. Sønnen Poul Andersen blev senere en kendt tegner og tegnede i 1970 erne en række plakater til DSB. KIRSTINEHØJ Vi møder herefter den første gård på Tømmerupvejens nordre side. Gården hed Kirstinehøj og var som Østergård en udflyttergård. Kirstinehøj lå skjult bag høje hække. Gården ejedes og blev drevet af søstrene Ragnhild og Ingeborg Knudsen. Ragnhild førte 12

13 Kirstinehøj. Gård ved Tømmerupvej, der har lagt navn til industrikvarteret. Ca an og var en meget dygtig kusk for det spand flotte og fyrige oldenborgere, som vistnok var søstrenes hobby. Til gården hørte en lille frugtplantage. Selv i slutningen af trediverne havde de stadig petroleumslamper. De ville ikke have elektrisk lys, fordi de efter eget udsagn syntes, at det var for farligt med elektricitet, da de havde en søster Johanne boende, som var psykisk handicappet. Dengang var det ikke almindeligt, at man sendte sine nærmeste pårørende på institution. Søstrene Knudsens bror var den kendte holmemand på Saltholm, Ejnar Knudsen. TØMMERUP SKOLE Skråt overfor Kirstinehøj ligger Tømmerup skole, der bestemt ikke er noget arkitektonisk mesterværk med den høje kælder, to etager og afvalmede tag. Tømmerup skole var en landsbyordnet skole efter den gamle folkeskolelov af l klasse var børnene fra 7-10 år. 2. klasse var børnene fra år og ældste klasse var børnene fra år. Lærerinden, der hed Dagny Nielsen, havde børnene i l. klasse. Hun var en god pædagog, stille og venlig, og ville kun sine elever det bedste. Hun var god til at lære fra sig, allerede ved udgangen af l. klasse havde vi lært at skrive med rigtige skråskrevne bogstaver. GLEMMER DU NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER

14 forhold avanceret automatisk fodringsanlæg. Man skulle således kun fodre en gang om dagen. Et urværk sørgede for, at hestene fik hakkelse, hø og kærne i de rette mål og til de rette tider. EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER Tømmerup skole opført i Ca Dagny Nielsens forældre havde et lille gartneri på Høgsbrovej. Lærer Christensen havde 2. og 3. klasse, men fik hertil hjælp af en lærer Petersen fra Tårnby skole, der havde en række regnetimer. Han indviede os bl.a. i brøkregningens mysterier. NY DALSGÅRD På vejens nordre side lå et helt nybygget gartneri Ny Dalsgård, der tilhørte Peter Burchardt, der var gift med min faster Agth, født Zibrandtsen. Peter Burchardts far, N.C.J. Burchardt, ejede gartneriet Dalsgård på Tårnbyvej. Til gartneriet hørte flere drivhuse. På Ny Dalsgård blev der dyrket blomkål på friland og agurker og meloner i drivhusene. Hestestalden var udstyret med et efter datidens ANDRE GARTNERIER OG GÅRDE Overfor Ny Dalsgård lå en anden ny ejendom med drivhuse og arealer med blomkål. Gartneriet var ejet af Svend Gerner Larsen, søn af gartner Bernhard Larsen på Skøjtevej i Kastrup. Svend Gerner Larsen var gift med en datter af Hans Christensen, der havde en gård ikke langt fra Tømmerup Kro. Lidt længere henne på vejens nordre side lå en mindre ejendom, der var ejet af Johannes Jensen og hans kone Ellen. På gården boede også Ellen Jensens forældre, Christian Christensen og hustru. Christian Christensen hørte til byens kendte Christensen slægt. Stuehuset var ikke byens største, så pladsen til hver familie må have været begrænset. De har måttet deles om køkkenet og har formentlig spist sammen. 14

15 Der var to sønner i hjemmet, Gert og Jørgen. Som de fleste andre gårde i byen havde man kun en mindre lod hjemme ved gården, medens de øvrige lodder lå spredt, således som de i sin tid ved udskiftningen var blevet fordelt med både god og mindre god jord til de enkelte gårde. Johannes Jensen var brandmand ved Tårnby kommunes brandvæsen og deltog således i de årlige brandøvelser ved byens to gadekær. Det ene gadekær lå ved mine forældres gård, og det var en af årets store begivenheder, når brandsprøjten kom med de store pumper og viste sin formåen ved at sprøjte vand ud over de tilstødende marker. Vores kartoffelmark fik gerne en lille dusche. Byens anden brandmand var smedemester Wilh. Svenningsen. Johannes Jensens gård lå på hjørnet af Tømmerupvej og Høgsbrovej. Sidstnævnte vej er opkaldt efter den kendte højskolemand Sofus Høgsbro. Vi er jo i et område, hvor der findes andre højskolenavne. Ved Amager landevej inden Tømmerup ligger Højskole allè og Chr. Kolds allè. Brandøvelse på Birkegaard i Tømmerup. Fra venstre: brandfoged Hans Jørgensen og gårdejer Johannes Jensen, smedemester Vilhelm Svenningsen, vejmand Vilhelm Sørensen, som lokale brandfolk i Tømmerup Høgsbrovej fortsætter via Brønderslev allè i Bjørnbakvej, der også er opkaldt efter en kendt højskolemand fra midten af 1800-tallet. På den anden side af Høgsbrovejs udmunding i Tømmerupvej lå Jakob Steffensen og hustrus meget velholdte ejendom. Et ældre ægtepar, der ikke deltog så meget i byens sociale liv, men mere koncentrerer sig om at passe deres landbrug. Sønnen Chrilles boede hjemme og deltog i gårdens drift. Familien var med i Luthersk Missionsforenings arbejde i byens missionshus. GLEMMER DU NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER

16 Udkommer 17. september. Pris 150,- kr. Bogen kan købes på bibliotekerne i Tårnby. HENVENDELSE & ÅBNINGSTIDER Hvis du har billeder, oplysninger eller andet af lokalhistorisk interesse, så henvend dig til Stads- og lokalarkivet. VI HAR ÅBENT Mandag Tirsdag Fredag STADS- OG LOKALARKIVET HAR DESUDEN UDSTILLINGER PÅ: Kastrupgårdssamlingen MIDT PÅ AMAGER & KASTRUPGLAS Tirsdag til søndag Onsdag tillige Plyssen Amager Strandvej 350: PERMANENTE OG SKIFTENDE UDSTILLINGER Lørdag og søndag oplag: nr /1000 Stads- og lokalarkivet TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER Kamillevej 10. Tlf.: taarnbybib.dk

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER 2011. SVENNINGSENS - Fra smedeværksted til maskinforretning

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER 2011. SVENNINGSENS - Fra smedeværksted til maskinforretning TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 5 SEPTEMBER/OKTOBER 2011 SVENNINGSENS - Fra smedeværksted til maskinforretning FORSIDEILLUSTRATION: Svenningsens smedje omkring år 1900 Reklame 1962 KILDER:

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 7 AUGUST2007 LOKALHISTORIE I TÅRNBY AMAGERBANEN 2. DEL BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN FORSIDEILLUSTRATION: Efter Amagerbanens ophør

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT. EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER / DEL 2 Livet i landsbyen i slutningen af 1930 erne

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT. EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER / DEL 2 Livet i landsbyen i slutningen af 1930 erne TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER / DEL 2 Livet i landsbyen i slutningen af 1930 erne FORSIDEILLUSTRATION: Ved gadekæret i Tømmerup ved Høgsbrovej. Ca. 1929 KILDE: Jan

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Den gamle smedje i Stensballe Artiklen fortæller om den gamle smedje, der lå på adressen Bygaden 83. Den arbejdede fra ca. 1750 til 1920. Derefter var den en kort tid landsbymuseum

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Så kom der gang i aktiviteterne!

Så kom der gang i aktiviteterne! ildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Så kom der gang i aktiviteterne! Efter at eleverne kom godt i gang med skolearbejdet, skulle vi afholde årets temauge denne gang under titlen De Nordiske Lande. Oktober

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Smeden hed Peter Hansen

Smeden hed Peter Hansen Smedjen i Himmelev I Himmelev Sogns Historie fortælles, at smeden var en vigtig håndværker i landsbyen. Han skulle fremstille hestesko og plovskær. I 1787 hed smeden i Himmelev by Andreas Kamp. Sognet

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Hans Christensen, 1915-1995

Hans Christensen, 1915-1995 I følge min farfar blev Hans født kl. 23.55 den 25. januar 1915, men da uret i stuen gik 10 min. foran, blev datoen noteret som den 26. januar! Han er ældste søn ud af 3. Er hjemmefødt på adressen matr.

Læs mere

Julen nærmer sig! Klik her

Julen nærmer sig! Klik her Julen nærmer sig! Klik her < Mit navn er Jack Stump. Jeg er blevet ringet op af skoleleder Boris Loftager. Han vil igen have mig til at kigge på en gammel sag. Nej, nu må han da snart holde op. Jeg fandt

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom 2016-2 1 Siden sidst. Tirsdag den 19. januar: Foredrag på friskolen i samarbejde med Nutidens Husmødre, Foreningen Norden, Friskolen og Lokalhistorisk Forening.

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Transport fra hestevogne til forkromede biler

Transport fra hestevogne til forkromede biler Transport fra hestevogne til forkromede biler Mennesker har altid haft et behov for at flytte sig selv fra sted til sted og få varer transporteret til og fra det sted, hvor de boede. Der er på Arkivet

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR 2012 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER / DEL

TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR 2012 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER / DEL TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 1 JANUAR/FEBRUAR 2012 EN TØMMERUPDRENG FORTÆLLER / DEL 3 Livet i landsbyen i slutningen af 1930 erne FORSIDEILLUSTRATION: Billedet er taget mod øst udfor

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe. Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Lidt om Bjergby Lokalforening.

Lidt om Bjergby Lokalforening. Lidt om Bjergby Lokalforening. Billeder og tekst af Erik Skjoldager Pr. 1. maj 1962 blev jeg ansat som foderstofuddeler i Bjergby Lokal-forening og Hovbak Gødningsforetning, der indtil da havde været en

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

STERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987

STERUP. Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP Fortalt af Lise Tolbod i 1987 STERUP OMKRING 1918 Da jeg var barn, var der hverken kloakeret, lagt fortov eller nogen ting.- Der var grøfter ned igennem byen og store træer langs med vejene. Det

Læs mere

Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard

Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard Møllegade 62 boel nr. 50 Trolsgaard 1612 1625 Klaus Jacobsen. 1610 skylder han noget af sin tiende, man siger at han er aldeles forarmet. I 1617 står han anført med gæld på 3 mark. Viet i Nordborg. Enkemand

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

STUDIETUR TIL SYDFYN OG ØERNE EFTERÅRET 2006 NINA, ELISABETH, JENS CHRISTIAN, THOMAS, DENNIS, JYTTE, GERD OG ANNE METTE

STUDIETUR TIL SYDFYN OG ØERNE EFTERÅRET 2006 NINA, ELISABETH, JENS CHRISTIAN, THOMAS, DENNIS, JYTTE, GERD OG ANNE METTE STUDIETUR TIL SYDFYN OG ØERNE EFTERÅRET 2006 NINA, ELISABETH, JENS CHRISTIAN, THOMAS, DENNIS, JYTTE, GERD OG ANNE METTE Faldsled vandrerhjem Søndag d. 7 oktober: Vi kørte fra Limfjordsskolen kl. 12.15.

Læs mere

Oprydning efter container nr. 4 og begyndelse på nr. 5

Oprydning efter container nr. 4 og begyndelse på nr. 5 Oprydning efter container nr. 4 og begyndelse på nr. 5 Skjorte affald fyldte 9 sække. Godt det ikke kom derned. 26.5.2007 Kl. 10 begyndte jeg at rydde op og fik kørte et kæmpe læs op til brændbart. 12.30

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Galsklint Camping 2010

Galsklint Camping 2010 Galsklint Camping 2010 Galsklint Camping ved Middelfart på Fyn Vi tog hjemmefra onsdag middag og slog lige vejen indenfor Skanderborg på vejen for til campingpladsen. Vi havde fundet et fotostativ i den

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

k o r t æ l l i n g e r

k o r t æ l l i n g e r k o r t æ l l i n g e r femsætningshistorier af Cüneyt Pala udgives i samarbejde med forlaget forlæns palepoets publishing, 2015 alle rettigheder, etc. til alle tider og enhver y o u r w o r d s a r e

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth

LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth Mandag d. 6. oktober Klokken 9.00 var de to busser og

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

GUIDE TIL SALTHOLM STADS- OG LOKALARKIV TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER

GUIDE TIL SALTHOLM STADS- OG LOKALARKIV TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER GUIDE TIL SALTHOLM STADS- OG LOKALARKIV TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER GUIDE TIL SALTHOLM Udgivet af Stads- og Lokalarkivet Tårnby Kommunebiblioteker 2016 Når du besøger Saltholm, oplever du en enestående

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Harry Hansens billeder fra Klitterne i Frederikshåb Plantage er mange, og de skattes højt af dem, som er så heldige at eje et

Læs mere

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Guldhvalpen. Dorte Marcussen Guldhvalpen Dorte Marcussen GULDHVALPEN Tekst og tegning Dorte Marcussen Udgivet i ét eksemplar i 1981 Til Frida og Karla 2013 Forlaget Muffin Der var uro i hundekennelen Hundens Fryd. Freja havde været

Læs mere