PARTSINDDRAGELSEN I DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARTSINDDRAGELSEN I DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEM"

Transkript

1 PARTSINDDRAGELSEN I DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEM UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF DEN DANSKE MODEL SPECIALE AFLEVERET AF MALENE NØRGÅRD JENSEN ÅRSKORTNUMMER VEJLEDER: CARSTEN DAUGBJERG SPECIALET INDEHOLDER ORD

2 INDHOLD ABSTRACT INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING AF SPECIALETS PROBLEMSTILLING ARBEJDSMARKEDETS PARTER POLITISK STYRING DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS ANALYSESTRATEGI UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL SPECIALETS STRUKTUR METODISKE OVERVEJELSER ANALYTISK TILGANG VALG AF UNDERSØGELSESMETODE INDSAMLING AF DATA OVERVEJELSER OM GYLDIGHED DEN HISTORISKE INSTITUTIONALISME SOM TEORETISK RAMME DEN INSTITUTIONELLE TILGANG TIL STUDIET AF POLITIK DEN NYE INSTITUIONALISME DEN HISTORISKE INSTITUTIONALISMES GRUNDANTAGELSER FORANDRING I ET HISTORISK INSTITUTIONELT PERSPEKTIV SAMMENFATNING OG TEORETISKE FORVENTNINGER OPERATIONALISERING AF FORANDRINGSBEGREBET FORANDRINGSBEGREBET FORANDRING PÅ FORSKELLIGE NIVEAUER STYRINGSMODELLER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR FIRE IDEALTYPISKE STYRINGSMODELLER DEN HIERARKISKE MODEL DEN RATIONELLE MODEL NETVÆRKSMODELLEN SELVSTYREMODELLEN OPSUMMERING FORANDRING SOM EN ORDINALSKALAVARIABEL TILPASNING UDVIKLING BRUD OPSUMMERING DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE STYRINGSMODEL OG DENS HISTORIE UDVIKLINGEN AF DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE STYRINGSMODEL DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE STYRINGSMODEL FØR REFORMEN EN FLERSTRENGET BESKÆFTIGELSESINDSATS INDDRAGELSE AF ANDRE AKTØRER

3 KOLLEGIALE ORGANER OG SAMSPILLET MED MYNDIGHEDERNE KATEGORIERING AF DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE STYRINGSMODEL VÆRDIORIENTERING OG FORSTÅELSESRAMME SAMSPILSFORMER OG ORGANISERING STYRINGSREDSKABER SAMMENFATNING DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEM ET SAMMENTÆNKT BESKÆFTIGELSESSYSTEM KOMMUNERNES NYE ROLLE ØGET STATSLIG STYRING REGIONAL OVERVÅGNING OG OPFØLGNING SAMMENFATNING PARTSINDDRAGELSEN I DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEM PARTSINDDRAGELSE PÅ TRE NIVEAUER BESKÆFTIGELSESRÅDET REGIONALE BESKÆFTIGELSESRÅD LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD SAMMENFATNING KOMPETENCEFORDELINGEN I DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEM DE KOLLEGIALE ORGANERS LOVGIVNINGSBESTEMTE BEFØJELSER PARTERNES EGEN VURDERING AF DERES NYE ROLLE SAMMENFATNING UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF DEN DANSKE MODEL KATEGORISERING AF DEN NYE STYRINGSMODEL VÆRDIORIENTERING OG FORSTÅELSESRAMME SAMSPILSFORMER OG ORGANISERING STYRINGSREDSKABER SAMMENFATNING KONKLUSION LITTERATUR

4 ABSTRACT INVOLVEMENT OF THE SOCIAL PARTNERS IN THE NEW EMPLOYMENT SYSTEM Denmark has a long tradition of involving affected interest organizations in working out political initiatives and usually also in the following implementation. This tradition has had its effect on most policy areas, but the tradition has been exceptionally strong in the area of employment policy. However, with the Structural Reform in 2007 some major changes occurred in the area of employment policy, and these changes made the social partners fear that the Danish government, having the Dutch model as an ideal, would seek to eliminate the social partners influence on employment policy. Therefore the purpose of this thesis is to analyse the changes caused by the Structural Reform in the area of employment policy, and determine whether the new structure marks a rupture with the generally recognized tradition of involving the social partners in employment policy. The analysis is structured around three questions that are essential when determining whether the new structure marks a rupture with the tradition of an institutionalized involvement of the social partners. The theoretical framework is centred around historical institutionalism, and the main hypothesis is that the new structure combines elements of institutional reproduction and innovation. Consequently the new structure does not mark a rupture with the tradition of involving the social partners. In this thesis change is operationalized as an ordinal scale variable consisting of three categories; adjustment, development and rupture. The main criteria for determining the new structure as a rupture with the tradition of involving the social partners is that the changes lead to a shift from the existing governance model to a new and different model. The theoretical hypothesis is confirmed by the analysis of the new structure in the area of employment policy, since the new structure is still based on a mix of the four models of governance that characterise the public sector. This includes the network model. The new structure in the area of employment policy can therefore not be seen as a rupture with the tradition of involving the social partners in the employment policy. The institutional setting has been changed as a result of the Structural Reform, but the new structure is still based on an institutionalized involvement of the social partners, and even though the partners functions and powers have been changed they still have a great influence on the employment policy

5 KAPITEL 1 INDLEDNING Med Kommunalreformen lød startskuddet for en omfattende omrokering af det samfundsmæssige danmarkskort med hensyn til såvel størrelse og placering af de lokale og regionale enheder, som på hvilket niveau opgaverne skal løses. Beskæftigelsesområdet var i denne sammenhæng ingen undtagelse, idet der med implementeringen af det nye beskæftigelsessystem skete markante ændringer i forhold til både de centrale beskæftigelsespolitiske aktører men også selve opgaveløsningen. I det nye beskæftigelsessystem varetages den samlede beskæftigelsesindsats i et sammentænkt beskæftigelsessystem med fokus på en sammenhængende indsats på tværs af målgrupper og tæt på brugerne. Det centrale omdrejningspunkt i det nye sammentænkte beskæftigelsessystem er i alt 91 nye lokale jobcentre, som har det overordnede ansvar for at sikre en sammenhængende indsats overfor borgere og virksomheder, og med den nye organisering er hovedvægten derfor flyttet fra det regionale til det lokale niveau. Desuden har implementeringen af det nye beskæftigelsessystem foranlediget markante ændringer i forhold til styringen af den samlede beskæftigelsesindsats, hvilket har medført nye opgavemæssige snitflader mellem stat og kommuner samt nye funktioner og roller til de øvrige beskæftigelsespolitiske aktører. Den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område og ikke mindst etableringen af de nye lokale formidlingsenheder er i høj grad inspireret af den hollandske styringsmodel 1, som frem for alt er kendetegnet ved, at alle spørgsmål og opgaver, som skal løses af det offentlige i forbindelse med ledighed, løses af aktører, som befinder sig under samme tag, således at der skabes én fælles indgang for arbejdsgivere og arbejdstagere (Beskæftigelsesministeriet 2003: 198). Den hollandske styringsmodel er også kendetegnet ved, at partsstyringen stort set er elimineret (Andersen & Torfing 2004: 8), idet arbejdsmarkedets parter ikke længere deltager i den direkte styring af den aktive beskæftigelsespolitik 2 (Beskæftigelsesministeriet 2003: 199). Dette forhold har grundet den danske regerings udtalte begejstring for den hollandske styringsmodel givet anledning til en vis bekymring 1 Den hollandske styringsmodel, som blev indført pr. 1. januar 2002, er udtryk for en kraftig liberalisering af jobmarkedet, idet den offentlige arbejdsformidlings opgave med at aktivere de ledige overgår til private aktører, som skal sikre, at flere får adgang til det hollandske arbejdsmarked (Beskæftigelsesministeriet 2003: 198). De overordnede retningslinjer for indsatsen fastlægges dog fortsat af det hollandske Social- & Beskæftigelsesministerium, og den hollandske styringsmodel er derfor blevet betegnet som en reguleret liberalisering. Staten regulerer gennem fastsættelse af mål, rammer og konkrete instrukser et liberaliseret marked for køb og salg af aktivering og jobformidling (Andersen & Torfing 2004: 7f.). 2 På nationalt plan er der dog etableret et nyt trepartsorgan, som rådgiver det hollandske Social- og Beskæftigelsesministerium, men organet har ikke nogle reelle beføjelser (ibid.: 8), og arbejdsmarkedets parter har derfor fået en langt mere begrænset rolle (Beskæftigelsesministeriet 2003: 200)

6 for, at regeringen med hollandsk forbillede vil tilstræbe en lignende eliminering af partsinddragelsen i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. I den forbindelse har blandt andre LO, FTF, DA & SALA i et fælles høringssvar givet udtryk for kritik i forhold til den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område. I høringssvaret giver organisationerne således udtryk for, at arbejdsmarkedets parter generelt er af den opfattelse, [ ] at den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen indebærer en svækkelse af partsindflydelsen (LO et al. 2004: 4). For i modsætning til forligspartierne, som argumenterer for, at arbejdsmarkedets parter med den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område fortsat får en direkte indflydelse på hele beskæftigelsesindsatsen, finder organisationerne ikke umiddelbart belæg for at konstatere, at parterne som hævdet får en udvidet og direkte indflydelse på hele beskæftigelsesindsatsen snarere tværtimod. For ifølge organisationerne er der med vedtagelsen og implementeringen af den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område lagt op til, at arbejdsmarkedets parter i modsætning til tidligere alene får en rådgivnings- og overvågningsfunktion (LO 2004: 4), og det har fået organisationerne til at påpege, at der med den nye organisering lægges op til, at parterne ikke længere skal have et politisk medansvar for den fremadrettede beskæftigelsesindsats (http://www.lo.dk/smcms/fokus/6014/6032/6138/6141/index. htm?id=6141) PROBLEMFELT Danmark har en lang tradition for, at berørte interesseorganisationer inddrages i udformningen af politiske initiativer og som regel også i den efterfølgende iværksættelse af politikken (Blom-Hansen & Daugbjerg 1999: 5). Princippet om berørte interesser har traditionelt gjort sig gældende på langt de fleste politikområder, men særligt på det beskæftigelsespolitiske område har traditionen for inddragelse af de berørte parter altid været ualmindelig stærk. For siden slutningen af det 19. århundrede har staten anerkendt parternes ret til en institutionaliseret indflydelse på beskæftigelsespolitikken, og allerede tidligt i det 20. århundrede var der skabt egentlige korporative strukturer, som bandt arbejdsmarkedets parter sammen med hinanden og med statsmagten (Christiansen & Nørgaard 2003: 62). Og til trods for at der generelt er få politikområder, hvor der er blevet gennemført reformer og justeringer i så højt et tempo, som det er tilfældet på det beskæftigelsespolitiske område (Jørgensen & Larsen 2003: 166), så er der på intet tidspunkt sket et brud med dette alment accepterede princip om en formel institutionaliseret inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. I stedet er der gradvist sket en udbygning og en konsolidering - 6 -

7 af de korporative strukturer, som blev etableret i første halvdel af det 20. århundrede (Christiansen & Nørgaard 2003: 62). Men i forbindelse med vedtagelsen og implementeringen af den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område har arbejdsmarkedets parter påpeget, at der fra regeringens side lægges op til, at parterne ikke længere skal have et formaliseret medansvar for den fremadrettede beskæftigelsesindsats, og at regeringen som følge heraf har taget første skridt på vejen mod en egentlig eliminering af partsinddragelsen. Hvis denne antagelse er korrekt, vil man med rette kunne tale om, at den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område markerer et brud med den danske models helt grundlæggende princip om en formel institutionaliseret inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Med dette udgangspunkt vil formålet med nærværende speciale være at tegne et klart billede af den nye beskæftigelsespolitiske styringsstruktur og dens konsekvenser i forhold til den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Mere specifikt vil specialet søge at analysere og diskutere de forandringer, som den nye styringsstruktur har afstedkommet i forhold til den formelle og institutionaliserede inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, for på baggrund heraf at kunne foretage en vurdering af, om den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område markerer et brud med den årelange tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats PROBLEMFORMULERING Med udgangspunkt i ovenstående kan specialets problemstilling formuleres som: Markerer den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område et brud med den stærke danske tradition for formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats? Specialets problemstilling er interessant og relevant i den henseende, at enhver iagttager af moderne politik ved, at velfærdsstatens institutionelle setup er svær at ændre, og som følge heraf vil et eventuelt brud med traditionen for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den be

8 skæftigelsespolitiske indsats være bemærkelsesværdigt. For som oftest stilles der ikke spørgsmålstegn ved de institutionelle strukturer, og selv når politikkere lejlighedsvis ønsker at reformere hævdvundne institutioner, må de erfare, at reforminitiativer kun sjældent vedtages og implementeres. Til tider lykkes det dog at reformere institutioner (Nørgaard 1997: 1), og det vurderes derfor interessant og relevant at kaste yderligere lys over forholdet mellem institutionel stabilitet og forandring med udgangspunkt i reorganiseringen på det beskæftigelsespolitiske område AFGRÆNSNING AF SPECIALETS PROBLEMSTILLING Det empiriske genstandsfelt for analysen i nærværende speciale er den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats og med henblik på at kunne foretage en kvalificeret vurdering af, om den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område markerer et brud med denne tradition, er det nødvendigt indledningsvist at foretage en afgrænsning af tre helt centrale begreber nemlig arbejdsmarkedets parter, politisk styring samt den beskæftigelsespolitiske indsats. Nedenfor følger derfor en redegørelse for de tre begreber, samt hvordan de vil finde anvendelse i nærværende speciale ARBEJDSMARKEDETS PARTER I nærværende speciale benyttes den helt traditionelle definition af arbejdsmarkedets parter som arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationer med de to store hovedorganisationer Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) som de vigtigste (Hansen et al. 2000: 26). De øvrige hovedorganisationer er Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centralorganisation (AC), Ledernes Hovedorganisation (LH), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) og Finanssektorens Arbejdsgiverforeninger (FA). Disse syv hovedorganisationer er alle sammenslutninger af en række mindre medlemsorganisationer, og for arbejdstagersidens vedkommende gælder det, at alle lønmodtagerorganisationer med undtagelse af Kristelig Fagforening, Frie Funktionærer og Danmarks Frie Fagforening er omfattet af en af de i alt fire hovedorganisationer (Jørgensen & Pedersen 2004: 55). Set i lyset af de seneste årtiers udvikling på det beskæftigelsespolitiske område kan denne meget traditionelle definition af arbejdsmarkedets parter som arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationer siges at være meget snæver, idet styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats i dag ikke blot beror på et samspil mellem staten og de centrale arbejdstager- og arbejdsgiverorganisatio

9 ner. I forhold til problemstillingen i nærværende speciale vurderes den traditionelle definition af arbejdsmarkedets parter dog fortsat at være den mest anvendelige, idet fokus er på den årelange tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats og dermed arbejdsmarkedets parter i mere traditionel forstand POLITISK STYRING Politik er traditionelt blevet opfattet som den interesseforfølgende kamp om magt, der orienterer sig mod de konstitutionelle regeringsorganer som arena for en autoritativ politisk styring, der omfatter og gælder alle medlemmer af et givet politisk beslutningsfællesskab. Med udgangspunkt i denne traditionelle opfattelse af politik skal politisk styring forstås som udtryk for og resultat af kampen mellem de mange forskellige interesseforfølgende aktører, hvor nogle aktører har magt over og får varetaget deres interesser på bekostning af andre (Hansen & Hansen 2005: 1). Den traditionelle opfattelse af politisk styring som magt over er i de seneste årtier blevet udfordret af en række nyere teoretiske tilgange til studiet af politik og politisk styring, herunder governancetilgangen og de forskellige nyinstitutionelle tilgange. Fælles for de nyere tilgange er en betoning af politisk styring som en samstyringsproces mellem en flerhed af forskellige men indbyrdes afhængige aktører. I denne sammenhæng tematiseres politisk styring som magt til forstået som en kollektiv styringskapacitet, der accepteres som bindende af de berørte parter. Denne nyere fortolkning af begrebet politisk styring vil danne udgangspunkt for analysen i nærværende speciale. Med den nyere tilgang til politisk styring rettes fokus mod adgang og anerkendelse. De centrale spørgsmål er således, hvem der gives hvilken adgang, og hvem der anerkendes som berørte parter på de forskellige politiske områder. Deltagelsen i den politiske styring reguleres gennem bestemte sæt af adgangsgivende normer og regler, der formelt eller uformelt tildeler forskellige aktører forskellige deltagelsesmuligheder (ibid.: 2ff.). I nærværende speciale vil fokus udelukkende være på den formelle adgang til den politiske styring. På det beskæftigelsespolitiske område er den formelle adgang reguleret i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Loven blev første gang vedtaget af Folketinget den 4. juni 2003 som en del af en større lovpakke, der samlet set udmøntede anden fase af den politiske aftale Flere i arbejde. Aftalen betød en gennemgribende harmonisering af regelsættet for forsikrede og ikke forsikrede ledige, og formålet med lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats var i den forbindelse at samle de overordnede regler om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i én ny lov

10 Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er siden vedtagelsen i 2003 ændret flere gange, men loven indeholder fortsat bestemmelser om, hvem de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen er samt hvilke opgaver, der påhviler dem. Herudover indeholder loven bestemmelser om de kollegiale organer, der udgør den institutionelle ramme for formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter samt disse organers samspil med myndighederne. Endelig indeholder loven bestemmelser om brugen af andre aktører samt en række mere generelle bestemmelser om eksempelvis finansieringen af den aktive beskæftigelsesindsats. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2009 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance aftale om overflytning af den statslige del af jobcentrene til kommunerne. Forliget indebærer, at kommunerne fra den 1. august 2009 overtager den statslige del af jobcentrene og dermed udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og aktivering af forsikrede ledige. Som en direkte konsekvens af beslutningen om at gøre samtlige af landets 91 lokale jobcentre kommunale sker der endnu en gang ændringer i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, men disse ændringer vil ikke indgå som en del af analysen i nærværende speciale. Analysen vil således udelukkende bygge på data fra før indgåelsen af det politiske forlig DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS Beskæftigelsespolitikken kan meget bredt defineres som de politiske tiltag, der direkte tager sigte på at påvirke forholdene på arbejdsmarkedet (Jørgensen & Pedersen 2004: 129). Som Per Kongshøj Madsen og Lisbeth Pedersen (2003: 14) udtrykker det, så er beskæftigelsespolitikken [ ] et hus med mange rum: arbejdsformidling, arbejdsmarkedsuddannelse, arbejdsmiljø, aktive indsatser for de ledige, dagpengesystemet, ligestilling osv.. I nærværende speciale vil fokus udelukkende være på den aktive beskæftigelsesindsats, som helt overordnet har til hensigt at sikre et velfungerende arbejdsmarked. Det sker gennem en indsats i forhold til både ledige og beskæftigede, som søger arbejde eller uddannelse, og det sker gennem en indsats overfor private og offentlige virksomheder. Mere konkret har den aktive beskæftigelsesindsats fire overordnede formål nemlig 1) at hjælpe arbejdssøgende med at få arbejde, 2) at servicere private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde arbejdskraft, 3) at hjælpe kontant- eller starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til hurtigt at komme i arbejde, så de kan forsørge sig selv og deres familie samt 4) at støtte de personer, der på grund af nedsat arbejdsevne har særlige behov for hjælp til at få arbejde (http://www.bm.dk/aktiv_beskaeftigel

11 sesindsats/default.asp). Den aktive beskæftigelsespolitik er et relativt nyt fænomen i Danmark, for frem til slutningen af 1970 erne må den danske beskæftigelsespolitik frem for alt karakteriseres som passiv og defensiv med vægt på formidling af ledige jobs, tilmelding af arbejdsgivere hos AF, samt administration og udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse (Hendeliowitz 2003: 38). Begrebet aktiv beskæftigelsespolitik var godt nok blevet indført i den praktiske politikførelse allerede i slutningen af 1960 erne (Jørgensen 1988: 14), men frem til slutningen af 1970 erne var fokus altså først og fremmest rettet mod de mere passive foranstaltninger. Årsagen var ikke et manglende kendskab til de muligheder, der lå i en mere proaktiv og offensiv beskæftigelsespolitik men derimod det forhold, at argumenterne for en mere aktiv beskæftigelsespolitisk indsats havde vanskeligt ved at trænge igennem (Hendeliowitz 2003: 38f.). Først i forbindelse med vedtagelsen af lov om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amtskommuner samt lov om arbejdstilbud til arbejdsledige lykkedes det for alvor at trænge igennem med argumenter for en mere proaktiv beskæftigelsesindsats. De to love, som begge trådte i kraft i 1978, introducerede nemlig for første gang begreber som beskæftigelsesfremmende initiativer, ungdomsarbejdsløshedsforanstaltninger, arbejdstilbud og løntilskud. Til trods for at argumenterne for en mere aktiv tilgang til den beskæftigelsespolitiske indsats begyndte at vinde indpas i slutningen af 1970 erne, vil det ikke være korrekt at slutte, at der med gennemførelsen af de to love var indført en aktiv beskæftigelsespolitik i Danmark (ibid.: 43). For i en situation med fortsat faldende beskæftigelse som følge af vedvarende lavkonjunkturer var vilkårene for en aktiv beskæftigelsespolitik meget vanskelige. Først i forbindelse med det kortvarige økonomiske opsving med faldende arbejdsløshed i første halvdel af 1980 erne fik man for alvor øjnene op for nødvendigheden af en mere aktiv beskæftigelsespolitik. Opsvinget synliggjorde nemlig nogle særdeles alvorlige problemer ved arbejdsmarkedets funktionsmåde, og det førte til, at den aktive beskæftigelsespolitik for alvor fik vind i sejlene (ibid.: 44). Det hele kulminerede i december 1991, hvor et enigt Folketing besluttede at igangsætte et omfattende udredningsarbejde om strukturproblemerne på arbejdsmarkedet. I den forbindelse blev det

12 besluttet at nedsætte et udredningsudvalg, som senere blev kendt under navnet Zeuthen-udvalget 3. Kommissoriet for Zeuthen-udvalget var [ ] at afhjælpe strukturproblemer på arbejdsmarkedet, opnå en mere effektiv indsats imod ledigheden og undgå flest mulig skadevirkninger af arbejdsløshed. I sommeren 1992 præsenterede udvalget sit oplæg til en mere aktiv og behovsorienteret beskæftigelsesindsats (Zeuthen-udvalget 1992: 1), og oplæget kom et langt stykke hen ad vejen til at udgøre grundlaget for den omfattende og på flere punkter skelsættende arbejdsmarkedsreform, som den nye socialdemokratisk ledede flertalsregering vedtog i 1993 (Torfing 2004a: 34). Reformen var skelsættende i den forstand, at den markerede et skift i fokus for beskæftigelsespolitikken (Arbejdsministeriet 1999: 14). For med reformen blev aktivering en alment accepteret betegnelse for en ny beskæftigelsespolitisk kurs, ifølge hvilken det var rimeligt at kræve deltagelse i aktive foranstaltninger til gengæld for udbetaling af forsørgelseshjælp ved ledighed (Torfing 2004a: 177). Siden vedtagelsen af arbejdsmarkedsreformen i 1993 er beskæftigelsespolitikken løbende blevet tilpasset konjunktursituationen, således at der i takt med den faldende ledighed er blevet taget initiativer til at forbedre arbejdsmarkedets funktionsmåde (Arbejdsministeriet 1999: 4). Den løbende tilpasning af politikken har dog på ingen måde ændret den kurs, som blev udstukket med arbejdsmarkedsreformen fra Tværtimod har initiativerne yderligere forstærket bevægelsen mod en mere aktiv beskæftigelsespolitik, og på den baggrund synes det rimeligt at slutte, at den aktive beskæftigelsespolitik i dag er fuldt ud implementeret i Danmark ANALYSESTRATEGI Besvarelsen af specialets problemstilling vil basere sig på tre undersøgelsesspørgsmål, som tilsammen vil danne rammen for specialets opbygning og fremgangsmåde. Alle tre undersøgelsesspørgsmål er formuleret med henblik på rette fokus mod de aspekter af det empiriske felt, som er essentielle i forhold til besvarelsen af specialets problemstilling. I det følgende præsenteres de tre undersøgelsesspørgsmål samt specialets kapitellære struktur. 3 Zeuthen-udvalget, som var opkaldt efter udvalgets formand rigsstatistiker Hans Zeuthen, omfattede en lang række repræsentanter fra ministerierne, arbejdsmarkedets parter, KL og Amtsrådsforeningen samt otte uafhængige sagkyndige medlemmer udpeget af partierne (Hendeliowitz 2003: 46; Torfing 2004a: 185)

13 UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL Besvarelsen af specialets problemstilling vil basere sig på tre undersøgelsesspørgsmål. Det første undersøgelsesspørgsmål lyder: 1. Hvordan adskiller den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område sig fra den hidtidige? Formålet med dette første undersøgelsesspørgsmål er at skabe klarhed omkring, hvilke organisatoriske ændringer Kommunalreformen har afstedkommet på det beskæftigelsespolitiske område, samt hvilken betydning disse ændringer har for styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats generelt. Et sådan overblik over de mere generelle styringsmæssige konsekvenser af den nye organisering på beskæftigelsesområdet er en væsentlig forudsætning for efterfølgende at kunne foretage en mere specifik analyse af, hvilke konsekvenser den nye organisering har i forhold til inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Det andet undersøgelsesspørgsmål, som skal danne grundlag for besvarelsen af specialets problemstilling, er: 2. Hvilken formel adgang til styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats sikres arbejdsmarkedets parter i den nye beskæftigelsespolitiske styringsstruktur? I modsætning til det første undersøgelsesspørgsmål, som fokuserer på de mere generelle styringsmæssige konsekvenser af den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område, er formålet med dette andet undersøgelsesspørgsmål at rette fokus mod det helt centrale i forhold til specialets problemstilling nemlig den nye organiserings konsekvenser i forhold til traditionen for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Spørgsmålet lægger op til en nærmere analyse af de institutionelle rammer, der med den nye beskæftigelsespolitiske styringsstruktur er skabt for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Mens det andet undersøgelsesspørgsmål fokuserer på de nye institutionelle rammer for formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, er det tred

14 je undersøgelsesspørgsmål formuleret med henblik på at skabe klarhed omkring kompetencefordelingen i det nye beskæftigelsessystem. Spørgsmålet lyder: 3. Hvilke kompetencer tillægges de nye kollegiale organer, som danner rammen om den formelle inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats? Med dette tredje undersøgelsesspørgsmål lægges der op til en nærmere analyse af, om de nye kollegiale organer, som skal sikre arbejdsmarkedets parter en formel inddragelse på såvel det lokale, regionale og centrale niveau, tillægges nogle reelle kompetencer i forhold til styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Spørgsmålet er, om arbejdsmarkedets parter med den nye styringsmodel fortsat har en reel og direkte indflydelse på hele beskæftigelsesindsatsen, eller om parterne i modsætning til tidligere må indfinde sig med en ny og mere uformel rolle i forhold til styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. De tre ovenforstående undersøgelsesspørgsmål vil som tidligere beskrevet udgøre det centrale omdrejningspunkt for analysen i nærværende speciale, og det vurderes, at spørgsmålene tilsammen vil kunne danne udgangspunkt for en kvalificeret vurdering af, om den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område fordrer en videreførelse af den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, eller om den nye beskæftigelsespolitiske styringsstruktur markerer et brud med denne tradition SPECIALETS STRUKTUR Specialet er efter dette indledende kapitel disponeret i ni kapitler. I kapitel 2 redegøres der kort for de metodiske valg, der er foretaget i forbindelse med specialet, og deres konsekvenser for analysen og dens resultater. I kapitel 3 præsenteres specialets teoretiske udgangspunkt; den historiske institutionalisme. Efter en kort introduktion til den institutionelle tilgang til studiet af politik samt selve institutionsbegrebet redegøres der for den historiske institutionalisme og dens grundantagelser. Herefter rettes fokus mod det centrale i forhold til specialets problemstilling nemlig det historisk institutionelle approachs tilgang til studiet af institutionelle forandringer

15 Efter dette mere overordnede teoretiske kapitel følger kapitel 4, som indledningsvis præsenterer den teoretiske ramme for operationaliseringen af forandringsbegrebet. Kapitlet indeholder således en række teoretiske overvejelser omkring rationalet i at sondre mellem forandring på forskellige niveauer og med udgangspunkt i disse overvejelser opstilles en række kriterier, som skal være opfyldt for, at man med rimelighed kan tale om, at der er sket et brud med den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. I den forbindelse defineres det altafgørende kriterium for, at man med rimelighed kan tale om et brud, som, at den hidtidige styringsmodel med implementeringen af det nye beskæftigelsessystem erstattes af en ny og fundamentalt anderledes styringsmodel. Med henblik på at kunne vurdere om dette er tilfældet, redegøres der for de forskellige styringsmodeller, som kendetegner den offentlige sektor, og afslutningsvis foretages den endelige operationalisering af forandringsbegrebet. For at kunne vurdere om den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område markerer et brud med den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, redegøres der i kapitel 5 for den beskæftigelsespolitiske styringsmodel og dens historie. På baggrund af redegørelsen sker der en kategorisering af den beskæftigelsespolitiske styringsmodel, som den så ud før Kommunalreformen, og denne kategorisering vil efterfølgende danne udgangspunkt for vurderingen af de forandringer, der i forbindelse med Kommunalreformen er sket i forhold partsinddragelsen på det beskæftigelsespolitiske område. Herefter følger analysen, som med udgangspunkt i de tre undersøgelsesspørgsmål, som blev opstillet tidligere, er disponeret i tre overordnede kapitler. I kapitel 6 redegøres der indledningsvis for den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område og på baggrund af denne redegørelse foretages en vurdering af, hvordan den nye organisering generelt adskiller sig fra den hidtidige organisering på området. Hvor fokus i kapitel 6 er på de mere generelle styringsmæssige konsekvenser af den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område, retter kapitel 7 fokus mod det helt centrale i specialets problemstilling nemlig den nye organiserings betydning i forhold til den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Mere præcis er formålet med kapitlet at foretage en analyse af de nye institutionelle rammer, som skal sikre en formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats

16 I specialets kapitel 8 graves der et spadestik dybere i forhold til den nye organiserings betydning for den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Formålet med kapitlet er således at afdække, hvilke formelle kompetencer arbejdsmarkedets parter tillægges i det nye beskæftigelsessystem. Udgangspunktet vil være en analyse af de nye kollegiale organer, som danner rammen om den formelle inddragelse af arbejdsmarkedets parter, og disse organers beføjelser. I specialets kapitel 9 samles trådene fra analysens tre delkapitler, og med udgangspunkt i operationaliseringen af forandringsbegrebet sker der indledningsvis en kategorisering af den nye beskæftigelsespolitiske styringsstruktur og på baggrund heraf foretages den endelige vurdering af, om den nye styringsstruktur markerer et brud med den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. I kapitel 10 konkluderes der på baggrund af analysens resultater

17 KAPITEL 2 METODISKE OVERVEJELSER Formålet med indeværende kapitel er at redegøre for de metodiske valg, der er foretaget i forbindelse med specialet, og reflektere over deres konsekvenser for analysen og dens resultater. I det første afsnit redegøres der for den valgte tilgang til analysen af den nye styringsstrukturs betydning for inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Herefter redegøres der i det andet afsnit for den valgte undersøgelsesmetode, mens der i det tredje afsnit redegøres for valget af datakilder. I det fjerde og sidste afsnit reflekteres der over, hvilken viden analysen vil kunne bidrage med ANALYTISK TILGANG Analysen af, om den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område markerer et brud med den stærke danske tradition for formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, vil blive gennemført som en komparativ analyse. Den komparative analyseform baserer sig på sammenligninger og analyser af ligheder og forskelle mellem observerede fænomener inden for et defineret analyseområde. I nærværende speciale vil der være tale om en diakron sammenligning, idet analysen vil basere sig på en sammenligning over tid. Der er desuden valgt en deduktiv tilgang til problemstilling, idet problemstillingen analyseres med udgangspunkt i en teoretisk viden og forforståelse. I de følgende kapitler vil der således blive skabt en teoretisk ramme for forståelse og fortolkning af de empiriske data, som er indsamlet i forbindelse med gennemførelsen af den empiriske analyse. At der er valgt en deduktiv tilgang til problemstillingen betyder samtidig, at analysen af den nye organiserings betydning for partsinddragelsen på det beskæftigelsespolitiske område ikke har til formål at give et endegyldigt svar på, om den anvendte teori- og analyseramme kan afvises eller bekræftes. Formålet med analysen er derimod blot at forholde sig til de sammenhænge, som teorien og de opstillede hypoteser lægger op til at undersøge VALG AF UNDERSØGELSESMETODE Inden for den komparative tilgang til studiet af politik forefindes en række forskellige undersøgelsesmetoder. Rod Hague, Martin Harrop og Shaun Breslin (1998: 273) argumenterer eksempelvis

18 for, at der eksisterer fire overordnede undersøgelsesmetoder inden for den komparative tilgang 4. De forskellige undersøgelsesmetoder har hver især sine fordele og ulemper. De forskellige undersøgelsesmetoders fordele og ulemper afhænger ifølge Robert K. Yin (2003:5) af tre centrale forhold, nemlig (1) hvilken type undersøgelsesspørgsmål der stilles, (2) i hvor høj grad forskeren har kontrol over begivenhederne, samt (3) hvorvidt fokus er på nutidige eller historiske begivenheder. Analysen i nærværende speciale vil blive gennemført som et casestudie. Yin har opstillet en operationel definition af casestudiet. Denne operationelle definition falder i to dele, idet definitionen for det første indeholder en afgrænsning af casestudiets virkefelt (ibid.: 13): A case study is an empirical inquiry that investigates a contemporary phenomenon within its real-life context, especially when the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident (ibid.: 13) Med andre ord bør man ifølge Yin anvende casestudiemetoden, fordi den giver mulighed for at afdække kontekstuelle forhold især i de tilfælde, hvor grænserne mellem det undersøgte fænomen og kontekst er uklare. Og netop fordi grænserne mellem fænomen og kontekst i mange tilfælde ikke er entydige og klare, indeholder Yins operationelle definition af casestudiet for det andet en opremsning af en række tekniske karakteristika ved casestudiet: The case study inquiry copes with the technically distinctive situation in which there will be many more variables of interest than data points, and as one result relies on multiple sources of evidence, with data needing to converge in a triangulating fashion, and as another result benefits from the prior development of theoretical propositions to guide data collection and analysis (ibid.: 13f.) Casestudiet udgør således en altomfattende metode, og ifølge Yin bør casestudiemetoden derfor betragtes som en bredtfavnende og alsidig undersøgelsesstrategi (ibid.: 14). Men til trods for at casestudiemetoden er en yderst alsidig undersøgelsesstrategi, så er casestudiet dog ikke er anvende- 4 De fire overordnede undersøgelsesmetoder er casestudier, fokuserede sammenligninger, kvalitative analyser og statistiske analyser

19 ligt som strategi i forbindelse med en hvilken som helst undersøgelse. I den forbindelse understreger Yin, at casestudiet først og fremmest er at foretrække i de tilfælde, hvor: [ ] a how or why question is being asked about a contemporary set of events, over which the investigator has little or no control (ibid.: 9) Da ovenstående forhold gør sig gældende i forhold til problemstillingen i nærværende speciale, må valget af casestudie som undersøgelsesmetode betragtes som velbegrundet. Problemstillingen har nemlig til formål at belyse, hvordan de formelle rammer for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats har udviklet sig over tid, herunder hvordan de kollegiale organer etableret i forbindelse med Kommunalreformen adskiller sig fra tidligere tiders institutionelle rammer for inddragelse. Problemstillingen har desuden til formål at belyse, hvorfor der er eller ikke er sket et brud med den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Endelig er den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område nutidig, og som forsker har man ingen mulighed for at påvirke de institutionelle rammer for inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Casestudiet af udviklingen i de institutionelle rammer for inddragelse af arbejdsmarkedets parter på beskæftigelsesområdet gennemføres som et single casestudie, idet partsinddragelsen på det beskæftigelsespolitiske område betragtes som en unik case (ibid.: 39). For som tidligere beskrevet har princippet om berørte interesser gjort sig gældende på langt de fleste områder, men på det beskæftigelsespolitiske område har traditionen for inddragelse af de berørte parter altid været ualmindelig stærk. Den altoverskyggende fordel ved at benytte single casestudie som undersøgelsesmetode er, at metoden giver mulighed for at nå i dybden med komplekse sociale fænomener (ibid.: 2). Den væsentligste ulempe ved at benytte single casestudie som undersøgelsesmetode er, at metoden ikke giver mulighed for drage generelle konklusioner (ibid.: 10). Da problemstillingen i nærværende speciale ikke bygger på en ambition om at drage generelle konklusioner om partsinddragelsen i lyset af Kommunalreformen, vurderes dette forhold dog ikke at have betydning (se også afsnit 2.3) INDSAMLING AF DATA Empiriske data kan i forbindelse med casestudier komme fra seks forskellige kilder nemlig (1) dokumenter, (2) arkivoptegnelser, (3) interviews, (4) direkte observationer, (5) deltagerobservationer og (6) fysiske artefakter. Med henblik på at maksimere fordelene ved de forskellige datakilder er det

20 ifølge Yin en væsentlig forudsætning, at man i ethvert casestudie benytter multiple datakilder, det vil sige data fra to eller flere af de seks ovenfor nævnte kilder (ibid.: 83). Argumentet er, at enhver konklusion draget på baggrund af et casestudie som oftest vil fremstå som mere overbevisende og præcis i de tilfælde, hvor den er baseret på flere forskellige informationskilder (ibid.: 98). Analysen i nærværende speciale vil basere sig på data fra to forskellige datakilder nemlig data indsamlet i forbindelse med dokumentstudier og arkivoptegnelser. Dokumentstudierne vil først og fremmest omfatte studier af officielle dokumenter, der beskriver overvejelser, forarbejder samt formel lovgivning. Desuden vil dokumentstudierne omfatte studier af diverse breve, notater, høringssvar, artikler o.l. Sidst men ikke mindst vil dokumentstudierne omfatte studier af mere refleksive dokumenter eksempelvis rapporter, evalueringer og forskningspublikationer, der på forskellig vis analyserer styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Fordelene ved at benytte dokumenter som beviskilde i forbindelse med gennemførelsen af et casestudie er mange, men en af de vigtigste er uden tvivl, at dokumenterne udgør stabile beviskilder, det vil sige, at man har mulighed for at gennemlæse dem flere gange for at være sikker på, at man har forstået dem rigtigt. En anden fordel ved at benytte dokumenter som beviskilder er, at de som oftest indeholder forholdsvis eksakte oplysninger samtidig med, at de sædvanligvis dækker relativt bredt. Sidst men ikke mindst er der den fordel ved dokumenter, at de ikke er udarbejdet som resultat af casestudiet (ibid.: 85ff.). Der er dog også en række ulemper forbundet med at benytte dokumenter som beviskilde i forbindelse med et casestudie og i den forbindelse skal blandt andet nævnes de problemer, der kan være forbundet med at generhverve forsvundne dokumenter. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at der i forbindelse med udvælgelsen af de dokumenter, som skal indgå i casestudiet, kan opstå en bias, hvis ikke udvælgelsen af dokumenterne sker på en sådan måde, at alle relevante oplysninger og synspunkter kommer med, og samlingen af dokumenter dermed ikke bliver komplet. Forskeren kan selvfølgelig selv i de fleste tilfælde forhindre, at problemet med en biased udvælgelse af dokumenter indtræffer, men i enkelte tilfælde kan der dog ske det, at forskeren bliver nægtet adgang til relevante dokumenter, og i sådanne tilfælde har forskeren ikke selv mulighed for at forhindre en biased udvælgelse. Et sidste problem i forbindelse med anvendelsen af dokumenter som beviskilde er, at det enkelte dokument kan afspejle en bias hos den pågældende forfatter, for ethvert dokument er skrevet til et bestemt formål og et helt andet publikum, end det som casestudiet er rettet imod. Når man benytter dokumenter som beviskilde, er det derfor vigtigt, at man er yderst påpasselig og ikke blot anerkender dokumenterne som eksakte gengivelser af de begivenheder, som

21 har fundet sted. I stedet bør man i hvert enkelt tilfælde foretage en kritisk vurdering af det pågældende dokuments validitet (ibid.). Arkivstudierne vil i nærværende speciale omfatte studier af tidligere indsamlede data vedrørende parternes repræsentation i de kollegiale organer, som efter Kommunalreformen udgør den institutionelle ramme for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Data er indsamlet i forbindelse med tre større undersøgelser gennemført af henholdsvis en gruppe forskere ved Aalborg Universitet, LO og DA. Forskernes undersøgelse er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse i foråret 2008 med det formål at kortlægge erfaringer med og vurderinger af deltagelsen i styringen og udmøntningen af beskæftigelsesindsatsen i det nye styringssystem. Spørgeskemaet er stilet til alle medlemmer af henholdsvis de regionale og lokale beskæftigelsesråd samt til rådenes sekretariater. LO s undersøgelse blev også gennemført i foråret 2008 med det formål at indsamle erfaringer fra LO fagbevægelsens repræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd omkring arbejdet i det nye beskæftigelsessystem. I forbindelse med undersøgelsen blev der gennemført samtaler med 9 af LO s repræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd samt en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige LO-repræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd. Herudover blev der gennemført en ekstern interessentanalyse blandt formændene for de kommunale beskæftigelsesudvalg og jobcentercheferne med henblik på at afdække deres syn på LOrepræsentanternes arbejde i de lokale beskæftigelsesråd. DA s undersøgelse blev gennemført i november 2007 med det formål at indhente en række konkrete oplysninger vedrørende arbejdet i de lokale beskæftigelsesråd samt arbejdsgiverrepræsentanternes vurderinger af udbyttet af indsatsen i de lokale beskæftigelsesråd. Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige arbejdsgiverrepræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd Yin (ibid.: 89) argumenterer for, at det potentielle udbytte af at anvende arkivoptegnelser som datakilde generelt vil variere fra casestudie til casestudie. I forhold til det konkrete casestudie vurderes de tidligere indsamlede data at være en yderst relevant kilde, men som Yin (ibid.) understreger, er det vigtigt at forholde sig til, under hvilke omstændigheder data er indsamlet såvel som datas validitet og reliabilitet. For som det også var tilfældet med dokumenter, er de fleste arkivdata produceret til et specifikt formål og et specifikt publikum, og det er vigtigt at være opmærksom på disse forhold, når datas anvendelighed og nøjagtighed vurderes

22 2.4. OVERVEJELSER OM GYLDIGHED Ifølge Yin (2003: 33f.) er det ved hjælp af en række logiske test muligt at foretage en vurdering af kvaliteten af ethvert casestudiedesign. Fire tests har ofte fundet anvendelse i bestræbelserne på at opnå kvalitet i en hvilken som helst empirisk social undersøgelse, og da et casestudie udgør en sådan type undersøgelse, er disse fire test også relevante i forhold til en vurdering af kvaliteten af analysen i nærværende speciale. De fire test har til formål at vurdere det, som L. Kidder og C. M. Judd (1986) betegner som henholdsvis casestudiets begrebsvaliditet, interne validitet, eksterne validitet og reliabilitet. Generelt handler validitet om, i hvilket omfang resultater og observationer faktisk afspejler de fænomener, som undersøgelsen interesserer sig for (Kvale 1999: 233), men med betegnelsen begrebsvaliditet refererer Kidder & Judd (1986: 26ff.) til validitet i den forstand, at der opstilles korrekte operationelle mål for det fænomen, som skal undersøges. Med henblik på at sikre en høj grad af begrebsvaliditet skal to trin følges. Indledningsvis udvælges de specifikke typer af forandringer, som skal analyseres, og herefter demonstreres det, at de valgte indikatorer faktisk afspejler de specifikke typer af forandringer, som er udvalgt til nærmere analyse (Yin 2003: 35). I nærværende speciale er der foretaget en meget præcis afgrænsning af, hvad der skal analyseres, og det første trin må derfor siges at være fulgt. Specialet problemstilling er således formuleret meget eksplicit, idet den klart definerer, hvilket policyområde der er i fokus, hvilke forandringer der skal analyseres, samt hvad disse forandringer skal holdes op imod. Endvidere er der foretaget en yderligere afgrænsning af tre helt centrale begreber i problemstillingen nemlig arbejdsmarkedets parter, politisk styring samt den beskæftigelsespolitiske indsats. Også det andet trin, som ifølge Yin kan medvirke til at sikre en høj grad af begrebsvaliditet, er forsøgt fulgt i nærværende speciale. Problemstilling definerer den formelle inddragelse af arbejdsmarkedets parter som specialets primære fokusområde, og analysen vil derfor alene fokusere på ændringerne i de formelle organisatoriske rammer for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Med henblik på at kunne afgøre om disse ændringer markerer et brud med den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter, vil der i de følgende kapitler blive foretaget en operationalisering af forandringsbegrebet. Operationaliseringen vil ske med udgangspunkt i de institutionelle rammer for inddragelse af arbejdsmarkedets parter, som kendetegnede det beskæftigelsespolitiske område før implementeringen af det nye beskæftigelsessystem

23 Den anden type test, som kan medvirke til at sikre en vis kvalitet i et casestudie, er en test, som har til formål at vurdere den interne validitet. Den interne validitet er dog udelukkende relevant i forbindelse med forklarende casestudier, hvor formålet er at bestemme, om begivenhed X fører til begivenhed Y, og beskrivende og eksplorative casestudier skal derfor ikke undergå denne type test (ibid.: 36f.). Da analysen i nærværende speciale ikke har til formål at drage konklusioner vedrørende kausale sammenhænge men derimod at belyse den udvikling, der er sket i partsinddragelsen på det beskæftigelsespolitiske område, vurderes det ikke relevant at teste den interne validitet. Den tredje type test, som bør gennemføres med henblik på at sikre en vis kvalitet i et casestudie, er en test, som har til formål at vurdere den eksterne validitet, hvilket vil sige validitet i den forstand, at det er muligt at generalisere ud over det pågældende casestudie. Den eksterne validitet har traditionelt være en stor barriere i forbindelse med casestudier, og det har fået utallige kritikere til at konstatere, at single casestudier generelt udgør et ringe grundlag for generalisering (ibid.: 37). Men ifølge Yin er der to måder, hvorpå man kan imødekomme udfordringerne i forhold til den eksterne validitet nemlig ved at anvende teori i forbindelse med single casestudier og ved at anvende en gentagelseslogik i forbindelse med multiple casestudier (ibid.: 34). Da analysen i nærværende speciale gennemføres som et single casestudie er det alene den førstnævnte fremgangsmåde, som er relevant, og denne fremgangsmåde er da også anvendt i forbindelse med analysen af partsinddragelsen i det nye beskæftigelsessystem. Ved at anvende en teoretisk ramme i forbindelse med et single case studie bliver det muligt at foretage en analytisk generalisering, hvor konklusionen drages på baggrund af en teori, med hvilken de empiriske resultater kan sammenlignes (ibid.: 37). Den sidste type test, som bør danne udgangspunkt for en vurdering af kvaliteten i et hvilket som helst casestudie, er en test, der indebærer en vurdering af reliabiliteten, det vil sige casestudiets pålidelighed. Der er generelt en høj grad af reliabilitet, når der er overensstemmelse mellem resultaterne af forskellige målinger af det samme fænomen (Andersen 1996: 130), og formålet med testen er derfor at påvise, at den pågældende undersøgelse kan gentages en eller flere gange med det samme resultat (Yin 2003: 34). En god guideline i forbindelse med et casestudie er derfor, at det bør gennemføres på en sådan måde, at en hvilken som helst forsker vil kunne gentage procedurerne og nå til de samme resultater (ibid.: 38). Den umiddelbare vurdering er, at analysen i nærværende speciale vil kunne gentages af en hvilken som helst forsker med det samme resultat. En væsentlig årsag er, at der er opstillet klare præmisser for analysen, og disse præmisser vil kunne genskabes og bruges af andre, idet der løbende redegøres herfor. Eksempelvis er der formuleret en klar teoretisk

24 ramme for forståelse og fortolkning af de empiriske data, ligesom der er foretaget en klar operationalisering af forandringsbegrebet. Analysen baserer sig desuden udelukkende på data, som vil kunne genskabes af en hvilken som helst forsker

25 KAPITEL 3 DEN HISTORISKE INSTITUTIONALISME SOM TEORETISK RAMME Institutioner er i de seneste årtier for alvor kommet i fokus, og blandt de samfundsvidenskabelige forskere er der en stigende interesse for at forstå institutioners betydning samt hvilke mekanismer, der skaber institutionalisering og institutionel forandring (Nielsen 2005b: 11). Det har resulteret i, at talrige bøger og artikler i dag indledes med besværgelsen institutions matters, og kun få slipper af sted med at lave rene adfærdsbaserede aktørstudier uden i en eller anden grad at tage højde for den institutionelle konteksts betydning (Torfing 2005: 45). Nærværende speciale udgør i denne sammenhæng ingen undtagelse, idet den institutionelle tilgang til studiet af politik også her vil udgøre det teoretiske udgangspunkt for analysen af, om den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område markerer et brud med den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Helt konkret vil analysen tage udgangspunkt i den historiske institutionalisme, som udmærker sig ved et ganske særligt syn på den historiske udvikling og dens betydning for fremtidig policy. Formålet med indeværende kapitel er at skabe klarhed over den historisk institutionelle tilgang til studiet af politik, og kapitlet er til dette formål inddelt i fire hovedafsnit. I det første hovedafsnit gives en generel introduktion til selve institutionsbegrebet samt den institutionelle tilgang til studiet af politik. Herefter følger det andet hovedafsnit, som indeholder en introduktion til den historiske institutionalisme og dens grundantagelser. I det tredje hovedafsnit rettes fokus mod det helt centrale i forhold til specialets problemstilling nemlig det historisk institutionelle approachs tilgang til studiet af institutionel forandring og på baggrund af redegørelsen herfor, opstilles der i det fjerde og sidste afsnit en række teoretiske forventninger til de forandringer, som Kommunalreformen har afstedkommet i forhold til den formelle inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats DEN INSTITUTIONELLE TILGANG TIL STUDIET AF POLITIK Som beskrevet ovenfor har den institutionelle tilgang i de seneste årtier fået en renæssance inden for samfundsvidenskaberne. Det gælder også inden for statskundskaben og ikke mindst inden for studiet af den offentlige politik. Den nyere institutionelle teori adskiller sig på flere måder fra den klassiske teori, som med sine analyser af formelle regler og institutioner dominerede statskundskaben før den behaviorale revolution i årene umiddelbart efter 2. verdenskrig. En ting har den nyere og den klassiske interesse for institutionel teori indenfor samfundsvidenskaben dog til fælles. I begge til

26 fælde er der nemlig trukket kraftigt på indsigter fra tilgrænsende samfundsvidenskabelige områder. For mens den klassiske institutionelle teori var kraftigt inspireret af en juridisk tilgang til studiet af staten, så er den nyere institutionelle teoris analyse af den offentlige sektors indretning stærkt påvirket af sociologiske og økonomiske tilgange (Pallesen 1999: 159). Der synes umiddelbart at være mange årsager til, at institutionernes rolle atter er kommet i fokus for erkendelsesinteressen. Nogle af disse er teoriinterne, mens andre har at gøre med nyere centrale samfundsmæssige udviklingstræk (Nielsen 2005b). Den institutionelle drejning kan således ses som et svar på en udbredt utilfredshed og problemer med de hidtil dominerende teoriretninger indenfor samfundsvidenskaberne, idet drejningen først og fremmest udgør et opgør med den dominans, som rational choice teorien og behaviorismen har fået indenfor samfundsvidenskaberne, men desforuden også en reaktion på systemteorien og et svar på de teoriinterne udfordringer, som var med til at få marxismen til at smuldre (ibid.: 11). Den institutionelle kritik går på, at alle disse hidtil dominerende teoriretninger lider under den svaghed, at de overser helt fundamentale elementer af den politiske arena, og som følge heraf formår ingen af dem at give et tilfredsstillende svar på blandt andet spørgsmålet om, hvorfor politisk adfærd, holdninger samt fordelingen af ressourcer mellem stridende grupper varierer fra det ene land til det andet. Ifølge det institutionelle approach er den altafgørende forudsætning for at kunne forklare disse forskelle nemlig et mere eksplicit fokus på den institutionelle kontekst, hvori de stridende grupper søger at opnå indflydelse, og et sådan fokus er ifølge institutionalisterne fraværende hos de hidtil dominerende teoriretninger (Thelen & Steinmo 1998: 5). Den institutionelle drejning indenfor samfundsvidenskaberne kan som nævnt også ses som resultatet af, at en række samfundsmæssige ændringer i de seneste årtier har gjort det presserende at forstå institutioners placering i samfundets arkitektur, deres betydning for økonomisk, politisk og social stabilitet og udvikling, mekanismerne bag institutionel forandring samt mulighederne for at påvirke og styre udviklingen via institutioner (Nielsen 2005b: 7). For i de seneste årtier har de ellers så stabile rammer for såvel de politiske, økonomiske og sociale forhold undergået radikale forandringer, og de ændres fortsat løbende på en måde, som gør institutioners betydning umiddelbart indlysende. Det er tilfældet internationalt, hvor globaliseringen på den ene side underminerer eller svækker eksisterende institutioner og på den anden side skaber ny institutionalisering omkring internationale økonomiske transaktioner samt regional integration. Samtidig ændres virksomheders organisations- og ledelsesformer radikalt som konsekvens af indførelsen af ny teknologi og som

27 svar på større usikkerhed, omskiftelighed og fremvækst af mere differentierede former for efterspørgsel. Inden for nationalstaternes rammer er velfærdsstaten under pres og dens institutionelle udformning under forandring, den offentlige sektors organisationsformer ændres, partiers og interesseorganisationers fundament smuldrer, og nye organisationsformer vinder frem samtidig med, at udbredt individualisering og nye kulturelle udtryksformer løsrevet fra socioøkonomisk tilhørsforhold indebærer såvel nedbrydning eller omdannelse af eksisterende institutioner som dannelse af nye (ibid.: 11f.) DEN NYE INSTITUIONALISME Det var James G. March og Johan P. Olsen, som i kraft af deres banebrydende værker The New Institutionalism og Rediscovering Institutions for alvor satte gang i den institutionelle drejning og dermed kom til at lægge navn til den såkaldt nye institutionalisme. I de to værker argumenterede March & Olsen med baggrund i en omfattende kritik af behaviorismen og rational choice approachet for skabelsen af en ny institutionalisme, som blandt andet i langt højere grad gør kollektiv handling til centrum for politiske analyser. For kun med en sådan mere institutionel og multifacetteret opfattelse af politik vil den politiske videnskab ifølge March & Olsen for alvor være i stand til at forstå og forklare det komplekse fænomen, som vi politologer har valgt som vores genstandsfelt (Peters 2001: 15ff.). I kølvandet på March & Olsens argumenter for skabelsen af en ny institutionalisme er der efterfølgende opstået en mangfoldighed af såkaldte nyinstitutionelle tilgange inden for alle samfundsvidenskabelige discipliner, samtidig med at andre mere traditionelle institutionelle tilgange atter er kommet til ære og værdighed (ibid.: 12.). Den nye institutionalisme bør derfor med B. Guy Peters ord ikke betragtes som: [ ] a single animal but rather a genus with a number of specific species within it (ibid.: 2) Den overvældende mangfoldighed af institutionelle tilgange har igennem tiderne givet anledning til mange forsøg på at kortlægge feltet og inddele de institutionelle tilgange i forskellige skoler. Eksempelvis DiMaggio (1998), Hall & Taylor (1996), Bogason (2000) og Scott (1995) har udviklet typologier over institutionelle teoriers vægtning af forskellige aspekter ved institutioner. Disse typologier differentierer i deres inddelinger, men fælles for dem alle er, at de tager udgangspunkt i tre

28 tilgange inden for den nyinstitutionelle teori. Andre typologier, herunder eksempelvis Peters (2001), er kendetegnet ved at sondre mellem flere tilgange, men til trods herfor er det i dag almindeligt at sondre mellem tre forskellige varianter af institutionalismen nemlig den rationelle institutionalisme, som betoner individuelle og kollektive aktørers motiver og de incitamentsstrukturer, der styrer deres handlinger, den sociologiske institutionalisme, som analyserer de strukturelle processer, hvorigennem institutionelle forandringer kan finde sted og endelig den historiske institutionalisme, som lægger vægt på langsigtede udviklingsforløb og mulige brud heri. Til trods for at der eksisterer et utal af nyinstitutionelle tilgange inden for alle samfundsvidenskabelige discipliner er det ifølge Peters muligt at identificere en fælles kerne, som binder de forskellige nyinstitutionelle tilgange sammen. For de forskellige nyinstitutionelle tilgange til studiet af politik er alle enige om, at institutioner på en måde kan ses som et strukturelt træk ved det omgivende samfund. Denne struktur kan være formel (en lovgivende forsamling, et kontor inden for det offentlige bureaukrati eller et lovgrundlag) eller den kan være uformel (et netværk af interagerende organisationer eller et sæt af fælles normer). Samtidig er alle nyinstitutionelle tilgange til studiet af politik enige om, at en væsentlig forudsætning for at kunne tale om en institution er, at der over tid eksisterer en vis stabilitet. Endvidere er de forskellige nyinstitutionelle tilgange enige om, at institutioner påvirker den individuelle adfærd, idet de i en eller anden grad begrænser individet i dets handlemuligheder. Sidst men ikke mindst argumenterer alle nyinstitutionelle tilgange for, at der, for at man kan tale om en institution, skal eksistere en form for fælles værdier og holdninger blandt de forskellige medlemmer af en institution (ibid.: 18) DEN HISTORISKE INSTITUTIONALISMES GRUNDANTAGELSER Ifølge Kathleen Thelen og Sven Steinmo (1998) repræsenterer den historiske institutionalisme: [ ] an attempt to illuminate how political struggles are mediated by the institutional settings in which they take place (ibid.: 2) Med udgangspunkt i denne meget brede definition af den historiske institutionalisme kan det umiddelbart være svært at se, hvordan den historiske institutionalisme adskiller sig fra den rationelle og den sociologiske institutionalisme, og det er da også vigtigt at understrege, at de tre centrale skoler et langt stykke hen ad vejen tager udgangspunkt i de samme grundantagelser, og at de som følge heraf ved første øjekast kan synes at udgøre tre sider af samme sag. Men til trods for at de tre

29 skoler hviler på et relativt ens grundlag, tegner de reelt vidt forskellige billeder af den politiske verden, hvilket skyldes, at de tre skoler siden deres fælles opståen i slutningen af 1970 erne har udviklet sig uafhængigt af hinanden (Hall & Taylor 1996: 936f.). Den historiske institutionalisme udmærker sig ved et ganske særligt syn på den historiske udvikling og dens betydning for fremtidig policy (ibid.: 941), idet den helt grundlæggende antagelse hos de historiske institutionalister er, at politiske beslutninger truffet ved dannelsen af en institution eller ved initieringen af en given policy vil have betydelig indflydelse på den fremtidige policy. For når en regering først har gennemført dens initiale policy og truffet institutionelle valg på et givent område, så vil de mønstre bevares medmindre tilstrækkelige kræfter kan overvinde inertien i fremtiden (Peters 2001: 63). Det er denne helt grundlæggende antagelse om, at [ ] what happened at an earlier point in time will affect the possible outcome of a sequence of events occurring at a later point in time de historiske institutionalister refererer til med begrebet sporafhængighed (Sewell 1996: 262f.). For den traditionelle antagelse blandt historiske institutionalister er, at de afgørende formative perioder i et lands udvikling medfører, at forskellige landes politiske reformer vil udvikles via forskellige spor. Disse spor er dybt forankret i det pågældende lands økonomi, produktionsform, det samfundsmæssige værdisystem og den objektive viden, og der sættes derfor kun sjældent spørgsmålstegn ved det valgte spors gyldighed. Politiske interesser formes med udgangspunkt i de udlagte spor, ligesom fordelingen af politiske ressourcer og det råmateriale, hvoraf nye politikker designes, er indlejret i sporene. På den måde reproduceres sporene over tid (Andersen 2005: 6). Den historiske institutionalismes helt grundlæggende antagelse om, at policy i samspil med eksisterende institutioner vil bidrage til en kontinuerlig reproduktion af det udlagte spor, bygger på en antagelse om, at det enkelte individ altid handler ud fra en logic of appropriatness, hvilket betyder, at de politiske aktørers præferencer defineres af den specifikke kontekst, hvori de politiske beslutninger træffes (Powel & DiMaggio 1991). Som følge heraf er de politiske institutioner ikke blot med til at forme men til en vis grad også skabe de politiske aktørers identiteter og definitioner af virkeligheden, og man kan derfor tale om, at de politiske institutioner gennem en socialisering af det enkelte individ definerer hvilken adfærd, der er passende for et bestemt individ i en given situation

30 Med hensyn til spørgsmålet om hvordan de politiske institutioner påvirker den politiske adfærd, fokuserer den historiske institutionalisme først og fremmest på kollektive aktørers institutionelt medierede magtkampe og magtfunderede interaktion. I forlængelse heraf tillægges institutioner primært en betydning som det, der strukturerer politisk interaktion og kanaliserer den i bestemte retninger en fortolkning som ved første øjekast ikke afviger meget fra den rationelle institutionalismes fortolkning. Men i modsætning til den rationelle institutionalisme anskuer den historiske institutionalisme først og fremmest denne påvirkning i et magtperspektiv, hvor der ses på kollektive aktørers ageren og interessedannelse frem for individuelle aktører med givne præferencer. For antagelsen er den, at de politiske institutioner fordeler magt via regulering af adgang til indflydelse samt etablering af rammer for beslutningsprocesser og implementering, som henholdsvis letter, vanskeliggør eller umuliggør forskellige udfald (Nielsen 2005b: 28). Den historiske institutionalisme opererer generelt med en meget bred definition af institutionsbegrebet, idet den inkluderer såvel formelle organisationer som uformelle regler og procedurer. Et klassisk eksempel på en sådan bred historisk institutionel definition af institutionsbegrebet er Peter A. Hall og Rosemary C. R. Taylors (1996) almindeligt anerkendte definition af politiske institutioner som: [ ] the formal or informal procedures, routines, norms and conventions embedded in the organizational structure of the polity or political economy (ibid.: 938). Hall & Taylors definition afviger generelt ikke meget fra de definitioner, som har fundet anvendelse hos flere rationelle institutionalister 5, men til trods for at de to skoler opererer med næsten identiske definitioner af institutioner, så er de altså langt fra enige på spørgsmålet om, hvor institutioner kommer fra, samt hvordan de påvirker den politiske adfærd (Thelen & Steinmo 1998: 29). Samlet set er den historisk institutionelle litteratur utrolig forskelligartet, hvilket først og fremmest skyldes, at det historisk institutionelle approach har fundet anvendelse indenfor en lang række forskellige empiriske rammer. Men det som i alle tilfælde har gjort det historisk institutionelle approach så attraktivt, er den teoretiske ramme, det har tilvejebragt i forhold til forståelsen af, 5 Eksempelvis definerer Douglass C. North (1990: 4) institutioner som [ ] any form of constraint that human beings devise to shape human interaction, og i den forbindelse inkluderer han både formelle begrænsninger [ ] such as rules og uformelle begrænsninger [ ] such as conventions and codes of behavior

31 hvorfor man indenfor de enkelte lande over tid oplever en stor kontinuitet i policy, samt hvorfor policy varierer på tværs af landegrænserne. Desforuden har det historisk institutionelle approach formået at bygge vigtige analytiske broer mellem stats- og samfundscentrerede analyser ved at fokusere på de institutionelle arrangementer, som strukturerer relationerne mellem de to og mellem grand theories og mere specifikke redegørelser for særegne nationale forhold ved at fokusere på mellemniveau variable, som kaster lys over mulige kilder til variationer i forhold til et fælles emne (ibid.: 10). Ud over disse mere velkendte analytiske broer giver institutionelle analyser også mulighed for at analysere forholdet mellem politiske aktører som objekter og som repræsentanter for fortiden. De institutioner, som er i centrum for historisk institutionelle analyser, kan forme og begrænse politiske strategier, men de er samtidig selv resultatet - bevidst eller ubevidst - af politiske strategier, politisk konflikt og politiske valg. Ved at fokusere på disse mellemliggende institutionelle træk ved det politiske liv tilvejebringer institutionalismen, som Bo Rothstein (1998: 35) udtrykker det, den teoretiske bro mellem men [who] make history and the circumstances under which they are able to do so (Thelen & Steinmo 1998: 10) FORANDRING I ET HISTORISK INSTITUTIONELT PERSPEKTIV Som beskrevet ovenfor er den grundlæggende antagelse blandt historiske institutionalister, at spor udlagt i forbindelse med dannelsen af en institution eller ved initieringen af en given policy vil reproduceres over tid, og som følge heraf vil institutioner grundlæggende være kendetegnet ved at være relativt uforanderlige (Nielsen 2005a: 241). Opfattelsen har derfor traditionelt været den, at spørgsmålet om institutionel forandring er det område, som den historiske institutionalisme har sværest ved at håndtere. For umiddelbart fremstår hele den analytiske ramme som værende forudskikket af de varige effekter, som institutionelle og politiske valg truffet i forbindelse med dannelsen af en institution eller ved initieringen af en given policy har, og det historisk institutionelle approach synes derfor ved første øjekast bedre at kunne forklare vedholdende mønstre, end hvordan disse mønstre forandres over tid. Men når det er sagt, så har der indenfor de senere år udviklet sig flere lovende veje for at udforske institutionel forandring (Peters 2001: 68). For institutioner er kun relativt uforanderlige (Nielsen 2005a: 233), og det har medført at nyere bidrag til den historiske institutionalisme opbløder den grundlæggende antagelse om sporafhængighed ved at påpege, at begrebet ikke skal forveksles med spordeterminisme forstået som, når et

32 spor en gang er valgt, så er dette spor låst fast og forandringer stort set umulige (Andersen 2005: 6). Blandt andre Kathleen Thelen (1999: 386) argumenterer for, at [ ] further choice points exist, og at det derfor vil være forkert at betragte de tidligere udlagte spor som resulterende i [ ] an irrevocably locked-in equilibrium. Indtil for ganske nylig har den måske mest eksplicitte historisk institutionelle model for institutionel forandring været Stephen D. Krasners (1984) model for punctuated equilibrium (Thelen & Steinmo 1998: 15). Som begrebet antyder, beror denne model et langt stykke hen ad vejen på en antagelse om, at en hvilken som helst institution i langt størstedelen af dens levetid vil befinde sig i en ligevægtstilstand, hvor den fungerer i overensstemmelse med de beslutninger, som blev truffet i forbindelse med dens initiering (Peters 2001: 68). Institutioner vil derfor generelt være kendetegnet ved lange perioder præget af stabilitet, og disse perioder vil kun yderst sjældent blive afbrudt som følge af kriser, der forårsager pludselige institutionelle forandringer, hvorefter institutionel stabilitet igen vil sætte ind. Kriserne vil ifølge Krasner som oftest opstå som følge af ændringer i det eksterne miljø, og i yderste konsekvens kan de forårsage de eksisterende institutioners sammenbrud, hvilket efterfølgende vil afstedkomme en intens politisk konflikt over udformningen af de nye institutionelle arrangementer (Thelen & Steinmo 1998: 15). Krasners model for punctuated equilibrium udgør et langt stykke hen ad vejen en kraftfuld teori om institutionel forandring, men modellen har dog den indbyggede svaghed, at institutioner forklarer alting, indtil de ingenting forklarer. For med udgangspunkt i modellen betragtes politiske institutioner som en uafhængig variabel, der kan forklare outcome i perioder med en høj grad af stabilitet, men når først institutioner bryder sammen, så udgør de afhængige variable, hvis form er determineret af de politiske konflikter, som sådanne institutionelle sammenbrud afføder. Sagt på en anden måde, i det øjeblik hvor der sker et institutionelt sammenbrud, så ændres argumentationslogikken fra institutioner former politik til politik former institutioner (ibid.: 15). En anden men dog på mange måder lignende måde at anskue institutionel forandring på inden for den historiske institutionalisme er ideen om critical junctures. Som oftest defineres critical junctures efterfølgende som startskuddet for den stiafhængige kausalmekanisme, som har ført til det outcome, der i det konkrete tilfælde er i fokus. I langt størstedelen af alle analyser placeres det såkaldte kritiske øjeblik på tidspunktet for et eksogent chok såsom krig, depression, pludseligt ændrede varepriser m.v., men ikke desto mindre ser de hidtil mest læste eksempler på critical juncture

33 analyser de kritiske øjeblikke i en rigt detaljeret kontekst samtidig med, at det gøres klart, at resultatet af den kausale proces, der følger af det kritiske øjeblik, også kan være under påvirkning af en række andre samfundsmæssige forhold. Også i flere nyere analyser, som beskæftiger sig med critical junctures, anerkendes det, at selvom et kritisk øjeblik udgør startskuddet for en ny sti, så er det samtidig også et produkt af, hvad der gik forud (Falleti & Lynch 2006: 17). Den historisk institutionelle litteratur om critical junctures har umiddelbart lært os meget om de politikker, der ligger bag institutionel dannelse samt vigtigheden af tidspunktet for, rækkefølgen af samt samspillet mellem igangværende politiske processer i forhold til forklaring af forskelle på tværs af lande. Derimod er litteraturen betydeligt mindre eksplicit i forhold til at forklare, hvad der opretholder de institutionelle arrangementer, der opstår på baggrund af disse critical junctures (Thelen 1999: 392). For mens litteraturen om critical junctures har givet os en stor indsigt i de kilder, der skaber institutionel reproduktion som følge af de kritiske øjeblikke, har disse studier kun haft ganske lidt at sige om de processer, der skaber yderligere institutionel forandring (Pierson 2004: 134f.). Fælles for ideerne om punctuated equilibrium og critical juncture er, at forandring i begge tilfælde afhænger af, at der sker en klar adskillelse fra den hidtidige politik. Paul Pierson (1996) er langt fra enig i denne betragtning, idet han argumenterer for, at også mere gradvise forandringer er mulige. Det skyldes, at de fleste institutionelle design indeholder nogle ubesvarede eller dysfunktionelle elementer, som genererer et behov for forandring, og som følge heraf kan inkrementale tilpasninger betragtes som et middel til institutionel tilpasning til skiftende krav og utilstrækkeligheder i det oprindelige design (Peters 2001: 70). Forandring er dog fortsat ikke let, for når først politiske mobiliseringsmønstre, institutionelle spilleregler og sågar befolkningens grundlæggende måde at anskue den politiske verden på er skabt, så vil der genereres en selvforstærkende dynamik, som gør, at når først de politiske aktører har vovet sig ud på en bestemt sti, så kan de finde det utrolig svært at ændre kurs. Denne argumentation omkring det institutionelle udviklingspotentiale knytter sig i høj grad til logikken bag det økonomiske begreb increasing returns 6 (Pierson 2004). 6 Logikken bag increasing returns forstås bedst ved hjælp af det, som inden for den klassiske matematik betegnes som en Polya urne proces. Udtrykket refererer til den situation, hvor man har to bolde i hver sin farve i en urne. Gentagne gange trækkes der en bold op fra urnen, og hver gang lægges bolden tilbage med en ny bold i tilsvarende farve. Det medfører, at de første træk bliver ganske afgørende for udfaldet af de efterfølgende træk og deraf følger, at jo længere man kommer i processen, jo mindre betydning har det efterfølgende træk (Pierson 2004: 17f.)

34 Kathleen Thelen (2000) er et langt stykke hen ad vejen enig i Piersons betragtninger, idet hun også argumenterer for, at forandringsprocesser er komplekse og derfor ikke blot kan betragtes som enten en videreførelse eller et brud med et på forhånd udlagt spor (ibid.: 117). Thelen finder endvidere, at en argumentation bygget op omkring logikken bag det økonomiske begreb increasing returns udgør et godt udgangspunkt for nærmere forskning i den institutionelle udvikling, men hun understreger dog samtidig behovet for at gå skridtet videre. For ifølge Thelen fokuseres der med increasing returns argumentationen primært på vinderne og på de former for tilpasning, som understøtter en bestemt kurs. Men inden for politik forsvinder taberne ikke nødvendigvis, og det er ikke nok udelukkende at fokusere på en enkelt isoleret proces uden samtidig at tilpasse denne proces til andre igangværende processer, som udfolder sig i periferien (ibid.: 106f.). Med dette udgangspunkt udvikler Thelen en model for institutionel forandring, som hun giver betegnelsen institutional layering. Denne model vil udgøre det teoretiske udgangspunkt for analysen af de forandringer, der som følge af Kommunalreformen er sket i forhold til den formelle inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Institutional layering er en model for institutionel forandring gennem kontinuerlig politisk forhandling. Begrebet betoner således den delvise genforhandling af elementer af et givent sæt af institutioner mens andre lades uberørte (Thelen 2003: 225). Med sin model for institutionel forandring gennem institutional layering lægger Thelen sig tæt op af Eric Schickler (1999), som med en analyse af den amerikanske kongres blotlægger et mønster af institutionel forandring, som kombinerer elementer af institutionel reproduktion og innovation. Schickler argumenterer således for, at institutionerne under den amerikanske kongres har udviklet sig gennem [ ] a tense layering of new arrangements on top of pre-existing structures. Som Schickler udtrykker det; [ ] new coalitions may design novel institutional arrangements but lack the support, or perhaps the inclination, to replace preexisting institutions established to pursue other ends (Thelen 2003: 226). Det billede af institutionel udvikling, som Schicklers analyse af den amerikanske kongres efterlader, er et billede, hvori det ikke synes særlig givtigt at tegne en skarp linje mellem institutionel stabilitet og institutionel forandring (Thelen 2000: 106). Årsagen er, at institutionel forandring i visse tilfælde kan være en forudsætning for institutionel stabilitet (Thelen 2003: 225). For som Thelen udtrykker det, så er institutionel overlevelse ofte:

35 [ ] strongly laced with elements of institutional transformation to bring institutions in line with changing social, political, and economic conditions (ibid.: 211). Med baggrund i antagelsen om institutionel forandring gennem institutional layering argumenterer Thelen for, at politiske institutioner som oftest ikke blot vil afspejle det oprindelige institutionelle design, og ej heller den på det pågældende tidspunkt fremherskende magtfordeling, men derimod et amalgam af de to. For institutioner hviler på et idemæssigt og materielt grundlag, som kan påvirkes af og ændres som følge af politiske åbninger. Aktører handler på baggrund af sådanne åbninger, hvorved for eksempel nye policies tilføjes til eksisterende institutioner, men det sker med udgangspunkt i eksisterende institutioner og udlagte spor. Aktører tilpasser sig eksisterende systemer og deres logik, men aktørernes handlinger skubber ikke nødvendigvis udviklingen i samme retning som foreslået af begrebet sporafhængighed (Thelen 2000: 106) SAMMENFATNING OG TEORETISKE FORVENTNINGER I nærværende speciale vil den historisk institutionelle tilgang til studiet af politik udgøre den teoretiske ramme for analysen af, om den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område markerer et brud med den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. I forlængelse heraf var formålet med indeværende kapitel at redegøre for den historisk institutionelle tilgang til studiet af politik, herunder særligt det historisk institutionelle approachs tilgang til studiet af institutionel forandring. På baggrund af redegørelsen er Kathleen Thelens model for institutionel forandring gennem institutional layering valgt som det teoretiske udgangspunkt for analysen af de forandringer, som Kommunalreformen har afstedkommet i forhold til den formelle inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Som det fremgår af ovenstående redegørelse, udmærker den historiske institutionalisme sig ved et ganske særligt syn på den historiske udvikling og dens betydning for fremtidig policy, idet den grundlæggende antagelse er, at det, som skete på et tidligere tidspunkt, vil påvirke det mulige outcome af begivenheder indtruffet på et senere tidspunkt. Med baggrund i denne grundlæggende antagelse har opfattelsen traditionelt været den, at den historiske institutionalisme har svært ved at håndtere spørgsmålet om institutionel forandring, men efter en mere grundig læsning af den historisk institutionelle litteratur står det klart, at der kan konstateres en klar tendens til dynamisk tilpas

36 ning, og approachet synes derfor at tilbyde videre rammer for forklaring end traditionel antaget. I tillæg hertil tilbyder den historiske institutionalisme en teoretisk ramme for studier af udvikling i policy over tid, mens mange andre approaches er mere bundne i tid og rum (Peters 2001: 76). Med udgangspunkt i det historisk institutionelle approach og Thelens model for institutionel forandring er det muligt at opstille nogle teoretiske forventninger til de forandringer, der i forbindelse med Kommunalreformen er sket i forhold til partsinddragelsen på det beskæftigelsespolitiske område. Som beskrevet ovenfor er den helt grundlæggende antagelse hos de historiske institutionalister, at den historiske udvikling har betydelig indflydelse på fremtidig policy, og det må derfor forventes, at der på det beskæftigelsespolitiske område generelt har været en stor kontinuitet i policy over tid. Specialets første hypotese er derfor, at: H1: Tidlige beslutninger har haft stor betydning for udviklingen af de institutionelle rammer for formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Thelen argumenterer for, at den grundlæggende antagelse om, at et spor udlagt i forbindelse med dannelsen af en institution eller ved initieringen af en given policy vil reproduceres over tid, ikke er ensbetydende med, at dette spor er låst fast og forandringer stort set umulige. I visse tilfælde kan institutionel forandring nemlig være en forudsætning for institutionel stabilitet. Endvidere argumenterer Thelen for, at forandringsprocesser er komplekse, og de kan derfor ikke betragtes som enten en videreførelse eller et brud med på forhånd udlagte spor. Med dette udgangspunkt er specialets anden hypotese: H2: Den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område kombinerer elementer af institutionel reproduktion og innovation, og den kan derfor hverken betragtes som en videreførelse eller et brud med den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter. De to ovenfor udledte hypoteser vedrørende ændringerne i den formelle inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats testes i analysen af den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område

37 KAPITEL 4 OPERATIONALISERING AF FORANDRINGSBEGREBET En altafgørende forudsætning for gennemførelsen af den empiriske analyse af, om den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område markerer et brud med traditionen for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, er en klar operationalisering af begrebet brud. Det er således nødvendigt på forhånd at gøre sig klart, hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at man med rimelighed kan tale om, at de institutionelle forandringer, som Kommunalreformen har afstedkommet på det beskæftigelsespolitiske område, markerer et brud med den danske models helt grundlæggende princip om formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Med dette udgangspunkt vil formålet med indeværende kapitel være at foretage en klar og entydig operationalisering af forandringsbegrebet, herunder begrebet brud. Til dette formål opstilles indledningsvis en teoretisk ramme, som kan danne udgangspunkt for den empiriske operationalisering af forandringsbegrebet. Kapitlet vil således indeholde en række teoretiske overvejelser omkring rationalet i at sondre mellem forandring på forskellige niveauer, og med udgangspunkt i disse teoretiske overvejelser vil der blive opstillet en række kriterier for, at man med rimelighed kan tale om, at institutionelle forandringer afstedkommer et brud med tidligere tiders institutionelle strukturer. I den forbindelse defineres det altafgørende kriterium for, at man med rimelighed kan tale om et brud, som, at forandringerne skal medføre, at den hidtidige styringsmodel erstattes af en ny og fundamentalt anderledes styringsmodel. Som led i operationaliseringen af forandringsbegrebet redegøres der derfor også for de forskellige styringsmodeller, som kendetegner den offentlige sektor, og på baggrund heraf foretages den endelige operationalisering af forandringsbegrebet FORANDRINGSBEGREBET Spørgsmålet om forandring har altid stået helt centralt indenfor filosofien såvel som hovedparten af alle videnskabelige discipliner, og det har givet anledning til, at der har udviklet sig vidt forskellige syn på forandringsbegrebet. Heraklits berømte formulering om at alt flyder er udtryk for ét syn på forandringsbegrebet nemlig det, at virkeligheden ikke er statisk men derimod i kontinuerlig forandring (http://filosofi.no/filosofien-før-platon). Et ganske andet syn på forandringsbegrebet finder man hos blandt andre Parmenides, som argumenterer for, at der ikke sker forandringer i det hele taget, og at virkeligheden således er statisk (ibid.)

38 Diskussionen om forandringens væsen strækker sig mere end år tilbage i tiden, og den dag i dag er forandringsbegrebet fortsat genstand for utallige diskussioner inden for eksempelvis det samfundsvidenskabelige felt. Årsagen til den nu efterhånden år lange diskussion er, at forandring er et yderst komplekst begreb, som lægger op til fortolkning, og som følge heraf bør forandring altid betragtes ud fra den givne kontekst. Som flere gange beskrevet er formålet med nærværende speciale at analysere og diskutere om den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område markerer et brud med den stærke danske tradition for formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, og i en første tilnærmelse til fortolkningen af forandringsbegrebet er det derfor vigtigt at understrege, at det ikke er nok, at der med Kommunalreformen er opstået en ny struktur, en ny repræsentation eller en ny etikette. Der må kræves en reel forandring af den måde, hvorpå den aktive beskæftigelsespolitik besluttes og implementeres, for at man med rette kan tale om, at der er sket et brud med traditionen for inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Eller sagt på en anden måde; den måde, hvorpå politikken besluttes og gennemføres, må være lagt om på en sådan måde, at de centrale aktører på det beskæftigelsespolitiske område ikke kan påberåbe sig den sammen formelle indflydelse som hidtil FORANDRING PÅ FORSKELLIGE NIVEAUER Inden for samfundsvidenskaben har flere forfattere argumenteret for, at forandring kan ske på forskellige niveauer. Fokus i nærværende speciale er på de institutionelle forandringer, som Kommunalreformen har afstedkommet i forhold partsinddragelsen på det beskæftigelsespolitiske område, og det teoretiske udgangspunkt for operationaliseringen af forandringsbegrebet vil derfor være Asbjørn Sonne Nørgaards (1997) model for institutionelle forandringer. Nørgaards model for institutionelle forandringer er valgt af den årsag, at den, som det også er tilfældet i nærværende speciale, retter fokus mod de formelle regler og strukturer, som regulerer policy, herunder kompetencefordelingen mellem forskellige aktører. Nørgaard argumenterer for, at det er muligt at sondre mellem forandring på tre niveauer, og i sin model for institutionel forandring opererer han derfor med tre overordnede forandringskategorier nemlig administrative adjustments, path-dependent reforms og path-breaking reforms. Betegnelsen administrative adjustments dækker over mindre administrative tilpasninger, som ikke har be

39 tydning for de institutionelt privilegerede aktørers position, eller forandringer som er så små, at de fleste observatører såvel som involverede aktører vil betegne dem som ubetydelige (ibid.: 87). Path-dependent reforms derimod omfatter de organisatoriske forandringer, som i modstrid med de privilegerede aktørers interesser forårsager forskydninger i den interne magtbalance, men som ikke desto mindre efterlader den overordnede styringsmodel intakt. Det mest almindelige eksempel på en path-dependent reform er ifølge Nørgaard en reform, som inkluderer nye interessenter i den eksisterende styringsstruktur (ibid.). Den tredje og sidste forandringskategori, som Nørgaard opererer med, er path-breaking reforms, som afspejler de reformer, hvor eksisterende styringsmodeller erstattes af nye, og hvor der følgelig sker fundamentale ændringer i aktørernes institutionelle privilegerer. Nørgaard gør dog opmærksom på, at undtagelsen er de tilfælde, hvor eksisterende styringsmodeller erstattes af nye som led i en proces, hvor en model på et højere administrativt niveau søges inkorporeret på et lavere niveau (ibid.). Udgangspunktet for Nørgaards sondring mellem forandring på tre niveauer er, som det fremgår af redegørelsen ovenfor, en antagelse om, at institutionelle forandringer kan have forskellige konsekvenser i forhold til den overordnede styringsmodel, og det er karakteren af disse konsekvenser, der afgør, om man kan tale om, at de institutionelle forandringer har karakter af administrative adjustments, path-dependent reforms eller path-breaking reforms STYRINGSMODELLER I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Med udgangspunkt i Nørgaards model for institutionelle forandringer er det altafgørende kriterium for, at man med rimelighed kan tale om, at der med Kommunalreformen er sket et brud med den stærke danske tradition for formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at den hidtidige styringsmodel med implementeringen af det nye beskæftigelsessystem erstattes af en ny og fundamental anderledes styringsmodel. Med henblik på at kunne foretage en kvalificeret vurdering heraf vil der i dette afsnit blive redegjort for de forskellige styringsmodeller, som kendetegner den offentlige sektor, samt deres konsekvenser for måden at anskue staten og dens relationer til det omgivende samfund på

40 Redegørelsen for de forskellige styringsmodeller tager udgangspunkt i goverancelitteraturen, hvis overordnede mission ligger i at begrebsliggøre de nye styringsmodeller, som kendetegner den offentlige sektor. Governancelitteraturen fik for alvor sit gennembrud i 1990 erne, og teoretikere såvel som praktikere indenfor forskellige politisk-administrative kontekster adopterede ideen om governance som en ny måde at anskue staten og dens relationer til det omgivende samfund på (Pierre & Peters 2000: 50) FIRE IDEALTYPISKE STYRINGSMODELLER Inden for den offentlige sektor findes flere forskellige styringsmodeller, som helt overordnet kan defineres som ordensskabende institutionelle strukturer bestående af regulative, normative og kognitive elementer, der skaber spilleregler for aktørerne og dermed organiserer og strukturerer givne aktivitetsområder (Jørgensen & Vrangbæk 2004b: 3). I et forsøg på at kortlægge potentielle forskelle mellem de forskellige styringsmodeller, som kendetegner den offentlige sektor, har Janet Newman (2001) udviklet en teoretisk ramme, som identificerer fire idealtypiske styringsmodeller; en hierarkisk model, en rationel model, en åbensystem model og en selvstyremodel. De fire styringsmodeller repræsenterer en analyseramme, som bygger på antagelsen om, at der til hver styringsmodel er knyttet forskellige magt- og autoritetsformer, relationsmønstre mellem staten og andre aktører samt forskellige grader af forandringsorientering. Modellerne repræsenterer ligeledes forskellige rationaler og logikker for passende adfærd. En tilsvarende sondring mellem fire idealtypiske styringsmodeller danner udgangspunkt for Torben Beck Jørgensen og Karsten Vrangbæks (2004a) analyse af styringsformer i den offentlige sektor i Danmark i begyndelsen af det nye årtusinde. Jørgensen og Vrangbæk skelner således mellem fire forskellige idealtypiske koordinationsmekanismer - hierarki, marked, netværk og klan - som på forskellig vis bringer aktører og aktiviteter sammen og derved mere eller mindre intentionelt skaber en form for orden (ibid.: 11f.). Ligheden mellem de fire idealtypiske styringsmodeller, som henholdsvis Newman og Jørgensen og Vrangbæk identificerer, er slående, og forfatternes beskrivelser af de fire styringsmodeller supplerer derfor hinanden på fornuftig vis. Som følge heraf vil Newman og Jørgensen og Vrangsbæks sondringer mellem fire idealtypiske styringsmodeller sammen udgøre grundlaget for udledningen af de fire idealtypiske styringsmodeller, som vil danne udgangspunkt for analysen af de in

41 stitutionelle forandringer, som Kommunalreformen har medført på det beskæftigelsespolitiske område. De fire idealtypiske styringsmodeller betegnes i nærværende speciale som; den hierarkiske model, den rationelle model, netværksmodellen og selvstyremodellen DEN HIERARKISKE MODEL Den hierarkiske styringsmodel er kendetegnet ved forudsigelighed, kontrol og ansvarlighed. Modellen baserer sig på et regime af styringsmekanismer og operationelle praksisser, som organiserer socioøkonomisk aktivitet i overensstemmelse med bestemte mål og design. Indenfor rammerne af hierarkiet forudsættes der at være en kæde af beslutningsniveauer med udspring i et autoritativt centrum, som kan være en demokratisk valgt forsamling, en udpeget bestyrelse eller en enkeltperson. Modellen repræsenterer derfor også en høj grad af ansvarlighed baseret på en formel ansvarliggørelse af de demokratisk valgte enheder eller enkeltpersoner. I hierarkiske systemer udøver staten en direkte kontrol over politikformuleringen og implementeringen gennem bureaukratiske hierarkiske systemer, og modellen er derfor kendetegnet ved en bureaukratisk magt og vertikale relationsmønstre. Styring i hierarkiske systemer sker via regler og delegeret autoritet, og forandring sker langsomt gennem lovændringer, omskrivning af eksisterende regler og retningslinjer eller udvikling af nye standarder og procedurer, som sætter igennem fra toppen og ned i systemet. På denne baggrund er den hierarkiske model også kendetegnet ved en orientering mod opretholdelse af kontinuitet og orden, standardisering og et minimum af risiko (Jørgensen & Vrangbæk 2004a: 12, Newman 2001: 30) DEN RATIONELLE MODEL Den rationelle model kan i modsætning til den hierarkiske model betegnes som naturlig eller spontan i den forstand, at orden skabes via markedsmekanismerne i mødet mellem uafhængige udbydere og efterspørgere. Modellen bygger nemlig på en grundlæggende antagelse om, at aktører handler rationelt og ændrer adfærd i kraft af ændrede incitamenter såsom konkurrence, belønning og fleksibilitet. Med den rationelle model er fokus derfor også på en kortere tidshorisont, og der stræbes hele tiden efter at maksimere output. I rationelle systemer er magten fordelt på en lang række aktører, som baserer deres produktion på ledelse frem for hierarkisk magt, og den rationelle model er derfor kendetegnet ved et miks af

42 vertikale og horisontale relationer. De horisontale relationer har dog en tendens til at være kortvarige og pragmatiske, idet samarbejdet først og fremmest betragtes som en kalkuleret del af det at konkurrere mere effektivt. I rationelle systemer skabes forandring via incitamentsstrukturer, som belønner indfrielse af de politiske mål. Ansvaret for at opfylde målsætningerne påhviler lokale ledere, som ved hjælp af kontrakter holdes ansvarlige overfor regeringen/de politisk valgte ledere. Modellen er derfor også kendetegnet ved en høj grad af ansvarlighed, som er tæt forbundet med en central overvågning og inspektion, men ansvarligheden i forhold til de detaljerede udgifter og redeligheden i beslutningsprocesserne er lavere end i den hierarkiske model (Jørgensen & Vrangbæk 2004a: 12, Newman 2001: 34f.) NETVÆRKSMODELLEN Et netværk kan betragtes som en uformel forhandlet orden, der skabes i interaktionen mellem interdependente aktører med en fælles interesse for et sagsområde eller en aktivitet. Netværk holdes sammen af en gensidig interesse samt en gradvis udvikling af fælles forståelsesrammer og normer for handling. Relationerne mellem de enkelte aktører kan derfor betragtes som dynamiske, og de omformes konstant med henblik på at kunne imødekomme nye krav og udfordringer. Netværksmodellen er derfor også kendetegnet ved at magten er spredt, flydende og baseret på aktørernes afhængighed af hinandens ressourcer. I netværk er fokus på innovation og eksperimenter, og systemet både påvirker og påvirkes af omgivelserne. Netværk kan derfor betragtes som refleksive i den forstand, at de konstant forholder sig til nye informationer og justerer deres beslutninger med udgangspunkt i disse informationer. Grænsen mellem politik og implementering er derfor også mere flydende i netværksmodellen, idet der sker en læring under hele policyprocessen. I forbindelse med netværksstyring kan en regering søge at påvirke netværkets adfærd, men den har kun ringe mulighed for at udøve direkte kontrol. Styringen sker nemlig via forhandlinger og dialog, ligesom de berørte interesser kan have faste høringsrutiner og være repræsenteret i forskellige råd og nævn. Ansvarligheden er derfor lav i netværksmodellen, men bæredygtigheden er høj (Jørgensen & Vrangbæk 2004a: 13, Newman 2001: 35)

43 SELVSTYREMODELLEN Den fjerde og sidste idealtypiske styringsmodel, som vil danne udgangspunkt for analysen af de institutionelle forandringer, som Kommunalreformen har medført på det beskæftigelsespolitiske område, er selvstyremodellen. Denne model er særlig effektiv i de tilfælde, hvor det er vanskeligt for opdragsgivere at etablere eksterne måle- og kontrolredskaber på grund af informationsmangel, og hvor der i opgaveudførelsen er behov for et tæt samspil og en gensidig tillid baseret på en fælles målopfattelse. Selvstyremodellen er orienteret mod den lange tidshorisont, og fokus er på at opbygge bæredygtighed ved at fremme relationer præget af afhængighed og gensidighed. Et bærende element i modellen er anerkendelse af det civile samfunds rolle i samfundsstyringen, hvilket kommer til udtryk ved, at modellen fremhæver relationen mellem staten og borgerne frem for udelukkende at begrænse forestillingen om governance til statens handlinger. Selvstyremodellen korresponderer derfor med de demokratimodeller, der sætter integration og direkte deltagelse i højsædet, og hvor det civile samfund overtager funktioner, som staten tidligere varetog (Jørgensen & Vrangbæk 2004a: 12f., Newman 2001: 35f.) OPSUMMERING Med udgangspunkt i ovenstående redegørelse for de fire idealtypiske styringsmodeller, som vil danne udgangspunkt for analysen af de institutionelle forandringer, som Kommunalreformen har afstedkommet på det beskæftigelsespolitiske område, er det muligt at opsummere i forhold til tre centrale parametre nemlig modellernes værdiorientering og forståelsesramme, samspilsformer og organisering samt styringsredskaber jf. tabel

44 Tabel 4.1. De fire idealtypiske styringsmodeller DEN HIERARKI- SKE MODEL DEN RATIONEL- LE MODEL NETVÆRKMO- DELLEN SELVSTYREMO- DELLEN Værdiorientering og forståelsesramme Samspilsformer og organisering - Det civile samfund overtager funktioner, som staten tidligere varetog - Samspil baseret på fælles målopfattelse - Relationer præget af indbyrdes afhængighed og gensidighed Styringsredskaber - Værdier knyttet til den demokratiske proces - Høj grad af ansvarlighed baseret på formel ansvarliggørelse af demokratisk valgte enheder eller enkeltpersoner - Organisering i overensstemmelse med bestemte mål og design - Bureaukratisk magt og vertikale relationsmønstre - Kæde af beslutningsniveauer med udspring i et autoritativt centrum - Regler og delegeret autoritet - Styring på input og proces frem for output - Kontrol gennem bureaukratiske hierarkiske systemer - Orden skabes via markedsmekanismerne - Værdier knyttet til staten som responsivt supermarked; valgfrihed, brugerorientering mv. - Fokus på omkostningseffektivitet og output - Institutioner som autonome enheder og aktører på et marked - Magten er fordelt på en række aktører - Miks af vertikale og horisontale relationer - Kontraktlige relationer - Konkurrence og benchmarking - Ledelse - Incitamentsstrukturer - Kontrakter - Benchmarking - Aktivitetsbaseret finansiering - Central overvågning og inspektion - Samspil, koordination og forhandling - Tillid, gensidighed, udveksling, kompromis og konsensus - Innovation og eksperimenter - Interaktion mellem interdependente aktører med en fælles interesse - Dynamiske relationer aktørerne imellem - Magten er spredt, flydende og baseret på afhængighed aktørerne imellem - Gradvis udvikling af fælles forståelsesramme og normer - Faste høringsrutiner samt repræsentation i råd og nævn - Forhandling og dialog - Påvirkning af netværksstruktur og/eller processer - Staten har ringe muligheder for at udøve direkte kontrol - Anerkendelse af det civile samfunds rolle i samfundsstyringen - Integration og direkte deltagelse - Vægt på autonomi og selvkontrol - Styring på input og proces - Vanskeligt at etablere eksterne måleog kontrolredskaber I governancelitteraturen beskrives udviklingen i styringen af den offentlige sektor ofte som et skift væk fra den hierarkiske og rationelle model hen imod netværksmodellen. Ifølge Newman og Jørgensen og Vrangbæk er denne fortolkning dog udtryk for et forsimplet syn på den udvikling, der er sket i den offentlige sektor, idet den overvurderer graden af forandring samtidig med, at den underestimerer vigtige lighedspunkter med tidligere regimer (Newman 2001: 26). For det er yderst sjældent, at noget socialt system ændres så radikalt, at en styringsmodel helt forlader scenen for at

45 overlade den til en ny. I langt de fleste tilfælde vil der snarere være tale om forskellige kombinationer, hvor den eksisterende styringsmodel omdefineres således, at nye og anderledes ordensskabende mekanismer sameksisterer med de allerede gældende strukturer og mekanismer (Jørgensen & Vrangbæk 2004a: 22). En sådan sameksistens af forskellige strukturer og mekanismer er dog ikke ensbetydende med, at de fire idealtypiske modeller umiddelbart kan forenes i én samlet model. Årsagen er, at hver enkelt model er karakteriseret ved en specifik form for magt og en særlig logik med hensyn til, hvad der er passende handling (Newman 2001: 36ff.). Newman og Jørgensen og Vrangbæks påstand om, at forandring bør betragtes som en dynamisk proces, hvor elementer fra det nye og det gamle kombineres, ligger fint i tråd med Kathleen Thelens model for forandring gennem institutional layering. Modellen bygger som tidligere beskrevet på en antagelse om, at forandring sker kontinuerligt gennem politiske forhandlinger, hvor elementer af et givent sæt af institutioner genforhandles, mens andre lades uberørte (Thelen 2003: 225). Som følge heraf understøtter Newman og Jørgensen og Vrangsbæks argumentation også specialets anden hypotese om, at den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område kombinerer elementer af institutionel reproduktion og innovation og derfor ikke kan betragtes som en videreførelse eller et brud med den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter FORANDRING SOM EN ORDINALSKALAVARIABEL I afsnit 4.2 blev der redegjort for Asbjørn Sonne Nørgaards sondring mellem forandringer på tre niveauer, og ifølge Nørgaard er det altafgørende kriterium for, at man med rimelighed kan tale om, at der med Kommunalreformen er sket et brud med den stærke danske tradition for formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at den hidtidige styringsmodel med implementeringen af det nye beskæftigelsessystem erstattes af en ny og fundamental anderledes styringsmodel. Med dette udgangspunkt blev der i afsnit 4.3 redegjort for de fire idealtypiske styringsmodeller, som kendetegner den offentlige sektor samt deres konsekvenser for måden at anskue staten og dens relationer til det omgivende samfund på, og på baggrund heraf er det nu muligt at foretage den endelige operationalisering af forandringsbegrebet. Med udgangspunkt i Nørgaard operationaliseres forandringsbegrebet i nærværende speciale som en ordinalskala variabel bestående af tre idealtypiske kategorier dækkende over forskellige grader af institutionelle forandringer. De tre kategorier vil i nærværende speciale blive betegnet som

46 tilpasning, udvikling og brud. Med henblik på at kunne anvende de tre kategorier i forbindelse med analysen af de forandringer, som Kommunalreformen har afstedkommet i forhold til styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, vil der nedenfor blive redegjort for de tre kategorier, ligesom det vil blive diskuteret, hvordan de adskiller sig fra hinanden. I diskussionen inddrages de fire idealtypiske styringsmodeller, herunder de tre centrale parametre hvorpå de adskiller sig fra hinanden nemlig modellernes værdiorientering og forståelsesramme, samspilsformer og organisering samt styringsredskaber TILPASNING Forandringskategorien tilpasning vil i nærværende speciale udgøre en fællesbetegnelse for de mindre justeringer, der løbende sker i lyset af erfaringer og ny viden. Der kan være tale om mindre justeringer i organiseringen og samspilsformerne på det beskæftigelsespolitiske område eller de konkrete styringsredskaber, men kendetegnede for justeringerne er, at de ikke har nogen nævneværdig betydning for de enkelte aktørers privilegier. Hvis forandringerne på det beskæftigelsespolitiske område skal kunne kategoriseres som en tilpasning, må ændringerne derfor ikke have nogen betydning i forhold til parternes formelle adgang til styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats samt deres reelle muligheder for at øve indflydelse på indsatsen. Som følge heraf bør arbejdsmarkedets parter og de øvrige privilegerede aktører såvel som udenforstående observatører betegne ændringerne som ubetydelige. Et konkret eksempel på forandringer, der hører under kategorien tilpasning, er de tilfælde, hvor endnu en aktør inddrages i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats uden at det samtidig får nogen nævneværdig betydning for de øvrige aktørers privilegier. Det kan være en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, som ikke tidligere har været repræsenteret, eller det kan være en anden aktør, som kvalificerer sig i kraft af princippet om berørte interesser UDVIKLING Mens de forandringer, som falder ind under kategorien tilpasning, ikke umiddelbart synes at have nogen betydning i forhold til de institutionelle aktørers privilegier, så er de forandringer, der falder ind under kategorien udvikling, netop kendetegnet ved, at de forårsager forskydninger i den interne magtbalance. For de forandringer, som falder ind under kategorien udvikling, vil altid være kendetegnet ved, at der sker ændringer i en eller flere aktørers beføjelser, og da forholdet mellem de privi

47 legerede aktører generelt er at betragte som et nul-sums spil, vil sådanne ændringer altid afstedkomme en omfordeling af de styringsmæssige privilegier. Til trods for forskydningerne i den interne magtbalance efterlades den overordnede styringsmodel intakt i forbindelse med en tilpasning, hvilket er ensbetydende med, at der ikke sker fundamentale ændringer i forståelsesrammen og de grundlæggende værdier, organiseringen og aktørernes samspilsformer eller de konkrete styringsredskaber. Hvis forandringerne på det beskæftigelsespolitiske område skal kunne kategoriseres som udvikling, skal ændringerne altså medføre forskydninger i magtbalancen mellem de aktører, som før Kommunalreformen havde en formel adgang til og direkte indflydelse på styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Såfremt der med Kommunalreformen ikke er sket ændringer i aktørernes, herunder særligt parternes formelle beføjelser i forhold til styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, er der udelukkende tale om en tilpasning. Et af de mest almindelige eksempler på forandringer, der hører under kategorien udvikling, er de tilfælde, hvor en tidligere privilegeret aktør afløses af en ny samtidig med, at den overordnede styringsmodel efterlades intakt. Et andet eksempel er de tilfælde, hvor flere aktører mister sine beføjelser som følge af en lovændring, som reducerer eksempelvis et råds kompetencer BRUD Den tredje og sidste forandringskategori, som benyttes i nærværende speciale, er kategorien brud, som dækker over de tilfælde, hvor der sker helt fundamentale forandringer i de principper, som hidtil har udgjort grundlaget for styringen af i dette tilfælde den beskæftigelsespolitiske indsats. For at man kan tale om et brud, er det derfor en forudsætning, at forandringerne medfører et skift fra den eksisterende styringsmodel til en ny og anderledes styringsmodel. Hvis forandringerne på det beskæftigelsespolitiske område skal kunne kategoriseres som et brud, skal der derfor være sket grundlæggende ændringer i den værdiorientering og forståelsesramme, som hidtil har gjort sig gældende i forhold til styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Samtidig skal forandringerne have medført fundamentale forandringer i organiseringen og samspilsformerne på det beskæftigelsespolitiske område, og disse ændringer skal have medført helt fundamentale forskydninger i de privilegerede aktørers institutionelle privilegier. Endelig skal der med

48 den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område være introduceret nye og fundamentalt anderledes styringsredskaber OPSUMMERING Ovenstående redegørelse for hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at man med rimelighed kan tale om, at forandringerne på det beskæftigelsespolitiske område repræsenterer henholdsvis en tilpasning af, en udvikling af eller et brud med den stærke danske tradition for formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats er opsummeret i tabel 4.2. Tabel 4.2. De tre forandringskategorier TILPASNING UDVIKLING BRUD Hvilken type forandringer vil man opleve? Mindre justeringer i lyset af erfaringer og ny viden. Institutionelle forandringer som medfører en omfordeling af de styringsmæssige privilegier. Fundamentale forandringer i de grundlæggende principper for styringen. Hvad sker der med den overordnede styringsmodel? Den overordnede styringsmodel efterlades intakt. Den overordnede styringsmodel efterlades intakt. Den overordnede styringsmodel erstattes af en ny og fundamentalt anderledes styringsmodel. Hvad sker der med aktørernes privilegier? Forandringerne har ingen betydning i forhold til de institutionelle aktørers privilegier. Forandringerne skaber forskydninger i den interne magtbalance. Fundamentale forandringer i de institutionelle aktørers privilegier. Hvilke eksempler er der på denne type forandringer? Endnu en aktør inddrages uden det får betydning for de øvrige aktørers privilegier. En tidligere privilegeret aktør afløses af en ny, eller flere aktører mister sine beføjelser som følge af en lovændring. Netværksmodellen erstattes af en af de tre andre styringsmodeller, hvorved de privilegerede aktører mister sine beføjelser. Asbjørn Sonne Nørgaard (1997: 86) understreger, at det i forbindelse med studier af fænomener, som ikke på en meningsfuld måde lader sig kvantificere, er en yderst krævende øvelse at måle forandring på den afhængige variabel. Og selv om det er muligt at være rimelig præcis omkring meningen og operationaliseringen af begrebet brud, så undgår man i den sidste ende ikke at skulle foretage et empirisk skøn i forbindelse med den endelige vurdering af, om den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område markerer et brud med den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. For til trods for den ovenstående teoretiske diskussion af meningen med begrebet brud vil der i den sidste ende fortsat være flertydigheder, og det vil derfor være nødvendigt at foretage et forsigtigt skøn. Alligevel har

49 den ovenstående diskussion ikke været nyttesløs, idet de opstillede kriterier for, at man med rimelighed kan tale om, at der er sket et brud med traditionen for formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter, vil gøre det muligt at foretage et mere kvalificeret skøn

50 KAPITEL 5 DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE STYRINGSMODEL OG DENS HISTORIE Som beskrevet i kapitel 4 er det altafgørende kriterium for, om man med rette kan tale om, at den nye organisering på det beskæftigelsespolitiske område markerer et brud med den stærke danske tradition for inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, at den hidtidige styringsmodel med implementeringen af det nye beskæftigelsessystem erstattes af en ny og fundamentalt anderledes styringsmodel. Nedenfor vil der derfor blive redegjort for den historiske udvikling af den beskæftigelsespolitiske styringsmodel med særligt fokus på udviklingen i parternes rolle, og på baggrund heraf vil der ske en kategorisering af den beskæftigelsespolitiske styringsmodel, som den så ud før implementeringen af den nye styringsstruktur. Kategoriseringen vil ske med udgangspunkt i de fire ovenfor beskrevne idealtypiske styringsmodeller UDVIKLINGEN AF DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE STYRINGSMODEL I Danmark er der en lang tradition for, at berørte interesseorganisationer inddrages i udformningen af politiske initiativer og som regel også i den efterfølgende iværksættelse af politikken (Blom- Hansen & Daugbjerg 1999: 5). Traditionen grunder i et rodfæstet princip i den demokratiske tankegang om, at individer eller grupper, hvis handlefrihed på væsentlige punkter begrænses af offentlig indgriben, har ret til indflydelse på beslutninger herom (Christensen & Christiansen 1992: 63). Princippet om berørte interesser har traditionelt gjort sig gældende på langt de fleste policy-områder, men særligt på det beskæftigelsespolitiske område har traditionen for inddragelse af de berørte parter altid været ualmindelig stærk. Som Asbjørn Sonne Nørgaard (1999) udtrykker det, så uanset hvordan korporatisme 7 defineres, så er der masser af den i beskæftigelsespolitikken, og det har der været længe. For allerede året inden indgåelsen af hovedaftalen mellem arbejdsmarkedets parter det såkaldte Septemberforlig af grundlagdes korporatismen i den danske beskæftigelsespolitik. 7 Der er generelt uklarhed om den præcise definition af korporatisme, men i nærværende speciale anvendes det som et beskrivende begreb, der betegner det forhold, at bestemte organiserede interesser indtager en privilegeret og institutionaliseret placering i den politiske og administrative beslutningsproces, hvad enten denne vedrører den offentlige politiks tilblivelse eller implementeringen heraf. Denne anvendelse af korporatismebegrebet er i tråd med blandt andre Christiansen & Nørgaards (2003: 13) anvendelse af begrebet. 8 Med Septemberforliget af 1899 anerkendte datidens hovedorganisationer hinanden, idet det med forliget blev slået fast, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens arbejderne har ret til at organisere sig. Af samme årsag betegnes Septemberforliget ofte som arbejdsmarkedets grundlov

51 Det skete med stadfæstelsen af lov om arbejderes forsikring mod følger af ulykkestilfælde i visse virksomheder (ibid.: 40). Loven pålagde arbejdsgiverne at udrede erstatning for ulykker, der overgik arbejderne under arbejdet, og til at administrere loven nedsatte man det såkaldte Arbejderforsikringsråd med repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere samt lægekyndige medlemmer (http://www.social.dk/netpublikationer/ds1fest070901/3.htm). Etableringen af dette korporative organ med inddragelse af arbejdsmarkedets parter markerede statens anerkendelse af parternes ret til en institutionaliseret indflydelse på beskæftigelsespolitikken, og med stadfæstelsen af loven var korporatismen i beskæftigelsespolitikken således en realitet. At korporatismen allerede på dette tidlige tidspunkt blev betragtet som en mulighed skyldtes blandt andet traditionen for kollegial styring og samarbejde parterne imellem samt den i samtiden dominerende ideologi om hjælp til selvhjælp, men det var dog først og fremmest de organisatoriske og politiske forhold omkring århundredeskiftet, der gjorde det politisk opportunt at integrere organisationerne i den politiske og administrative beslutningsproces (Nørgaard 1999: 57). Således var de politiske og organisatoriske forhold, der dominerede ved beskæftigelsespolitikkens grundlæggelse, helt afgørende for, at man rent faktisk fik korporatisme, og at den fik den særlige form, som den har fået i dansk beskæftigelsespolitik (ibid.: 36). Siden korporatismens grundlæggelse i slutningen af det 19. århundrede har den influeret på de fleste beskæftigelsespolitiske tiltag, og følgelig er der op igennem det 20. århundrede blevet etableret flere forskellige korporative styringsarrangementer indenfor hele det beskæftigelsespolitiske område (Hansen 2002: 14). Det korporative styringsarrangement indenfor den aktive beskæftigelsespolitik blev grundlagt i 1970 med oprettelsen af et landsarbejdsnævn samt 14 tilhørende regionale arbejdsmarkedsnævn, hvori arbejdsmarkedets parter var stærkt repræsenteret 9 (ibid.: 98). De i alt 15 nævn havde dog ikke nogen reel kompetence i starten, da landsarbejdsnævnets primære opgave var at bistå arbejdsdirektøren samt virke koordinerende og initiativtagende i forhold til de regionale arbejdsmarkedsnævn, mens de regionale arbejdsmarkedsnævns vigtigste opgave var at bistå arbejdsmarkedsformidlingschefen samt følge udviklingen på arbejdsmarkedet. Men selvom de regionale arbejdsmarkedsnævn således ikke havde nogen reel kompetence, så markerede de starten på en 9 Landsarbejdsnævnets 18 medlemmer var fordelt således, at LO og DA hver var repræsenteret med fire medlemmer, a- kassernes tillidsmænd med tre medlemmer, mens SALA, FTF, FR-Fællesrepræsentationen, Boligministeriet, Handelsministeriet, Ministeriet for Offentlige Arbejder og Socialministeriet var repræsenteret med hver et medlem. Desuden fungerede arbejdsdirektøren som nævnets formand. De regionale arbejdsmarkedsnævn var sammensat således, at LO, DA og det pågældende amt var repræsenteret med hver fem medlemmer (Hansen 2002: 98)

52 udvikling, hvor arbejdsmarkedets parter ikke bare har formel indflydelse på nationalt plan men også på regionalt plan (Mailand 2001: 116f.). På baggrund af pres fra LO og DA skete der dog allerede i 1975 en udvidelse af de korporative organers beføjelser (ibid.: 117), idet landsarbejdsnævnet og de 14 regionale arbejdsmarkedsnævn fik budgetmæssig kompetence over AF. Desuden fik landsarbejdsnævnet ansvaret for i samarbejde med arbejdsdirektøren at gennemføre beskæftigelsespolitikken, mens de regionale arbejdsmarkedsnævn fik ansvaret for i samarbejde med AF-chefen at implementere politikken på det regionale niveau (Hansen 2002: 99). Endelig fik landsarbejdsnævnet og de regionale arbejdsmarkedsnævn også ret til at konstituere sig selv (Jørgensen 1988: 84). Når alt tages i betragtning, kan man derfor tale om, at der med lovændringerne fra 1975 for første gang skete en regionalisering af beskæftigelsespolitikken, om end den på dette tidspunkt stadig var begrænset (Hansen 2002: 99). Samtidig med udvidelsen af nævnenes beføjelser skete der også en mindre ændring i landsarbejdsrådets sammensætning, idet ministerierne fremover skulle være tilforordnede i stedet for direkte medlemmer, og i den forbindelse blev også Finansministeriet og Arbejdsdirektoratet tilforordnet (ibid.). I årene efter 1975 skulle det dog hurtigt vise sig, at de korporative organer ikke kunne tage den udvidede kompetence for givet, for i perioden frem til 1993 udspillede der sig til stadighed en kamp om magt og kompetence i forhold til styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Kampen stod først og fremmest mellem det politiske, det administrative og det korporative system men til en vis grad også mellem det centrale, det regionale og det lokale niveau (ibid.: 100). Allerede i 1977 skete der nemlig det, at store dele af beskæftigelsesindsatsen blev overdraget til det amts- og primærkommunale niveau, og denne overdragelse skulle senere vise sig blot at blive startskuddet for en øget kommunalisering af den beskæftigelsespolitiske indsats (ibid.: 99). For allerede i 1978 fik KL presset igennem, at kommunerne som følge af den øgede involvering i beskæftigelsesindsatsen skulle have repræsentanter i de regionale arbejdsmarkedsnævn, og kommunerne overtog derfor to af amtets fem pladser i nævnene (ibid.: 100, Mailand 2001: 117). I 1981 skete der endvidere det, at Amtsrådsforeningen, KL samt København og Frederiksberg kommuner i fællesskab blev tilforordnet landsarbejdsnævnet med hver sin repræsentant 10 (Hansen 2002: 100). 10 Også direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelser blev tilforordnet landsarbejdsnævnet med en repræsentant (Hansen 2002: 100)

53 Med jobskabelsesordningen fra 1982 skete der så igen en styrkelse af de regionale arbejdsmarkedsnævn, idet administrationen af jobskabelsesordningen kom til at ligge i de regionale arbejdsmarkedsnævns regi. Det betød, at de regionale arbejdsmarkedsnævn nu skulle tage stilling til alle også rent kommunalt finansierede jobskabelsesprojekter, og kommunerne gik dermed glip af kompetence i forhold til styringen af jobskabelsesordningen, selvom det amts- og primærkommunale engagement i jobskabelsesordningen og beskæftigelsespolitikken som sådan var stærkt stigende. Det blev kommunerne imidlertid kompenseret for, da jobskabelsesordningen blev nedlagt i 1985, og indsatsen for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden blev frataget de regionale arbejdsmarkedsnævn og lagt over i kommunalt regi med lov om beskæftigelsesmuligheder for unge. Dermed stod de regionale arbejdsmarkedsnævn igen uden egentlig kompetence, og pendulet var endnu engang sat i bevægelse denne gang væk fra det korporative system over imod det politisk-administrative system (ibid., Mailand 2001: 119). Denne bevægelse blev yderligere forstærket i 1990, da det kommunale niveau endnu engang blev styrket i forhold til de regionale arbejdsmarkedsråd. Styrkelsen skete i relation til beskæftigelsesprojekterne, idet kommunerne fik den fulde kompetence til at give tilskud, opstille betingelser samt kontrollere beskæftigelsesprojekterne (Hansen 2002: 100). I 1993 vedtog den nye socialdemokratisk ledede flertalsregering så arbejdsmarkedsreformen, som foruden indholdsskiftet mod en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik også medførte en række styringsmæssige ændringer, som tilsammen indebar en kraftig regionalisering af den samlede beskæftigelsesindsatsen samt en revitalisering af de korporative strukturer. For med de nye styringsmæssige rammer blev de 14 regionale arbejdsmarkedsnævn, som med gennemførelsen af reformen ændrede navn til regionale arbejdsmarkedsråd, nemlig udstyret med en forholdsvis vidtgående kompetence til at prioritere og dimensionere indsatsen i overensstemmelse med de regionale behov. Det betød blandt andet, at de regionale arbejdsmarkedsråd fik ansvaret for at prioritere, hvem der skulle have aktivering og hvornår, samt hvilke typer af redskaber de skulle tilbydes (Jørgensen & Larsen 2003: 182f). Desuden skulle rådene fremover medvirke ved dimensioneringen og prioriteringen af AF s ordinære aktiviteter samt udarbejde budgetforslag for den del af bevillingen, der vedrørte AF s ordinære aktiviteter (Hansen 2002: 103). Samtidig med disse ændringer i de regionale arbejdsmarkedsråds beføjelser ændredes også rådenes sammensætning, idet rådene med reformen blev udvidet fra 18 til 25 medlemmer. Denne udvidelse gav samtidig mulighed for en bredere repræsentation, hvilket førte til at SALA, FR-Fællesrepræsentationen, AC og FTF for første gang opnåede repræsentation på det regionale niveau (ibid.: 105)

54 Også på det centrale niveau blev det korporative partssystem styrket som følge af arbejdsmarkedsreformen. Landsarbejdsnævnet, som med reformen ændrede navn til landsarbejdsrådet, fik nemlig en ny og væsentlig rolle at spille, idet rådet fremover skulle være direkte rådgivende overfor arbejdsministeren (Jørgensen & Larsen 2003: 183). Det betød blandt andet, at landsarbejdsrådet på ministerens vegne skulle udmelde mål- og resultatkrav for den samlede beskæftigelsesindsats, herunder AF s ordinære aktiviteter. Desuden fik landsarbejdsrådet med reformen kompetence til at udarbejde forslag til budget for den samlede beskæftigelsesindsats samt til kriterierne for fordeling af bevillinger mellem regionerne. Endelig skulle landsarbejdsrådet medvirke til overvågningen af og opfølgningen på den regionale beskæftigelsesindsats samt komme med forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område (Hansen 2002: 102). Samtidig med denne udvidelse af landsarbejdsrådets kompetenceområde ændredes også rådets sammensætning. For med gennemførelsen af reformen blev rådet udvidet fra 14 til 25 medlemmer, og det førte til at FR- Fællesrepræsentationen, Amtsrådsforeningen, KL samt København og Frederiksberg kommuner i fællesskab for første gang blev fuldgyldige medlemmer af rådet 11, mens a-kasserne, som havde været repræsenteret i rådet siden oprettelsen i 1970, mistede deres to medlemmer (ibid.: 102f.). Efter gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformen i 1994 viste der sig dog ret hurtigt at være såvel indholds- som styringsmæssige implementeringsproblemer i forhold til reformen, og den politiske tålmodighed med at få reformen til at fungere var lille. Op igennem 1990 erne blev der derfor foretaget gentagne lovmæssige justeringer af reformen, og fælles for disse justeringer var, at de fratog de regionale arbejdsmarkedsråd kompetence i forhold til prioriteringen af målgrupper og redskaber. Det skete blandt andet med vedtagelsen af en udvidet pligt til at aktivere samt en indskrænkning i arsenalet af aktiveringsredskaber. Samtidig medførte de lovmæssige justeringer af reformen en øget central administrativ styring af hele AF-systemet, hvilket yderligere vanskeliggjorde regionale prioriteringer (Jørgensen & Larsen 2003: 183f.). Men på trods af disse indgreb i de regionale arbejdsmarkedsråds beføjelser forblev det regionale niveau krumtappen i styringen den aktive beskæftigelsesindsats. I efteråret 2002 vedtog et flertal af Folketingets partier så den nye borgerlige regerings beskæftigelsesreform Flere i arbejde. Reformen sigtede, som navnet antyder, primært mod at bringe flere i arbejde. Der er forskellige fortolkninger af, i hvilken udstrækning reformen markerede et politikskifte eller bare kunne ses som kontinuitet i relation til de stramninger af beskæftigelsespoli- 11 Amtsrådsforeningen, KL samt København og Frederiksberg kommuner havde hidtil været tilforordnet

55 tikken, som den socialdemokratisk ledede regering lavede op gennem slutningen af 1990 erne. Ser man på de indholdsmæssige forandringer, så indebar reformen Flere i arbejde uden tvivl en fortsættelse af en mere socialt disciplinerende linje, men ser man derimod på de institutionelle ændringer, som reformen lagde kimen til, så er sagen en anden. Som det næsten altid er tilfældet i den politiske proces, så er der hos aktørerne en tendens til at undervurdere betydningen heraf, idet det betragtes overvejende som administrative teknikaliteter i forhold til at gøre tingene mere effektivt. Men netop de institutionelle ændringer i forbindelse med Flere i arbejde fik senere betydelige konsekvenser for de beskæftigelsespolitiske forandringer, som Kommunalreformen afstedkom (Jørgensen 2006: 47ff.). For det første blev en mindre del af beskæftigelsesindsatsen lagt ud til andre aktører i forbindelse med beskæftigelsesreformen Flere i arbejde, og for det andet lå der i reformen en hensigt om at lave et enstrenget system, hvor beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere samles under ét. I første omgang blev der dog blot talt om at skabe et sammentænkt system, hvor et fælles sprog kunne udvikles, men snart viste det sig, at der lå en mere sofistikeret strategi bag den politiske vedtagelse. Det var den generelle opfattelse, at det enstrengede system lå meget længere ude i fremtiden, og Arbejdsmarkedsstyrelsen skrev da også i deres information om reformen i 2002, at [ ] det vil tage tid at udforme et enstrenget arbejdsmarkedssystem. Som vi skal se i det videre forløb, så kommer realiseringen heraf imidlertid til at gå hurtigere, end de fleste havde forventet (ibid.). Højdepunkterne i udviklingen af det beskæftigelsespolitiske styringssystem i perioden efter grundlæggelsen af det korporative styringsarrangement i 1970 til gennemførelsen af beskæftigelsesreformen Flere i arbejde i 2003 er opsummeret i tabel

56 Tabel 5.1. Højdepunkter i udviklingen af det beskæftigelsespolitiske styringssystem i perioden Landsarbejdsnævnet (LAN) og arbejdsmarkedsnævnene (AMN) oprettes. Nævnene bliver tildelt en rådgivende rolle uden budgetmæssig kompetence. Partssystemet rammesættes LAN og AMN får budgetkompetence over AF. LAN skal i samarbejde med arbejdsdirektøren gennemføre arbejdsmarkedspolitikken, og på regionalt niveau skal AMN i samarbejde med AF-chefen implementere politikken. Det administrative system fratages kompetence til fordel for partssystemet En stor del af den beskæftigelsespolitiske indsats overdrages til amter og kommuner. Hermed lyder startskuddet til det tostrengede system Kommunerne overtager to af amtets pladser i de regionale AMN. Er begrundet i kommunernes stærke involvering (også økonomisk) i ledighedsbekæmpelsen Amtsrådsforeningen (ARF) og KL bliver tilforordnet i LAN. I AMN tildeles FTF, arbejdsgiverne og kommunerne hver en plads mere Indførelsen af jobskabelsesloven betyder øget kompetence til AMN. Disse skal nu tage stilling til alle jobskabelsesprojekter. AF får anvisningsretten til alle projekter AMN og AF fratages kompetence omkring den kommunale aktivering Det kommunale niveau styrkes yderligere ift. AMN i relation til beskæftigelsesprojekterne. Kommunerne giver nu både tilskud, opstiller betingelser og kontrollerer beskæftigelsesprojekterne Ribe-forsøget. Forsøg med ny styringsmodel. Hensigten er at styrke LAN og AMN Arbejdsmarkedsreformen træder i kraft. Væsentlig og betydelig styrkelse af partssystemet. Nævnene ændrer navn til lokale arbejdsmarkedsråd (LAR) og regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Samtidig bliver kommunerne fuldgyldige medlemmer i LAR Serviceeftersyn. Indskrænkning af RAR s kompetence på målgruppeprioriteringen i form af indførelse af ret og pligt-aktiveringen Finanslovsforlig. Indhug i RAR s kompetence ift. målgruppeprioriteringen via ungeindsatsen. Indførelse af puljejob styrker den kommunale indflydelse. Aktiveringsindsatsen bliver mere regelbaseret Finanslovsforlig. RAR overtager finansieringen af den kommunale jobtræning og puljejobs Finanslovforlig. Ret og pligt til aktivering fremrykkes til efter 1. ledighedsår. Samtidig skal ledige i aktivperioden aktiveres i mindst 75 procent af tiden. Ungeindsatsen udvides til også at omfatte unge med erhvervskompetencegivende uddannelse. Styring via gennemsnitspriser for aktivering pr. helårsperson Forsøg med friere rammer for aktiveringsindsatsen i Ringkøbing og Århus. Kontraktstyring træder i kraft. Puljejobredskabet afskaffes. Der indføres arbejdspraktik Et nyt målsystem lanceres Reformen Flere i arbejde træder i kraft. Reformen lægger op til en sammentænkning af det kommunale og det statslige system. Flere private og andre aktører bringes på banen. LAR og Det Sociale Råd samles i et nyoprettet Beskæftigelsesråd. Som det fremgår af ovenstående redegørelse, er der gennem årene gennemført utallige reformer og justeringer på det beskæftigelsespolitiske område, men det til trods er der på intet tidspunkt sket et brud med de korporative strukturer, som blev etableret i den første halvdel af det 20. århundrede og dermed princippet om en formel institutionaliseret inddragelse af arbejdsmarkedets parter i

57 styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. Der er løbende sket ændringer i de berørte interessers formelle kompetencer i forhold til styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, men disse ændringer har altså ikke medført et brud med princippet om formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter i styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats. At statens tidlige beslutning om at anerkende parternes ret til en institutionaliseret indflydelse på beskæftigelsespolitikken samt skabelsen af egentlige korporative strukturer i første halvdel af det 20. århundrede har haft en stor betydning for udviklingen af den beskæftigelsespolitiske styringsmodel er uomtvistelig. Den i kapitel 3 formulerede hypotese om, at tidlige beslutninger har haft stor betydning for udviklingen af de formelle rammer for inddragelse af arbejdsmarkedets parter på det beskæftigelsespolitiske område, er derfor bekræftet. Med udgangspunkt i det beskæftigelsespolitiske område må den historisk institutionelle antagelse om, at den historiske udvikling har betydelig indflydelse på fremtidig policy, og at der som følge heraf vil være en stor kontinuitet i policy over tid derfor betragtes som korrekt DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE STYRINGSMODEL FØR REFORMEN I efteråret 2002 indgik regeringen forlig om en reform af beskæftigelsespolitikken med en bred kreds af partierne i Folketinget. Reformen Flere i arbejde medførte foruden en række indholdsmæssige forandringer nogle institutionelle forandringer, som senere skulle vise sig at få stor betydning for den styringsstruktur, som blev implementeret med Kommunalreformen. Den nye styringsstruktur, som blev vedtaget med reformen Flere i arbejde, udgjorde frem til Kommunalreformen den institutionelle ramme for styringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, og den vil derfor danne udgangspunkt for redegørelsen for den beskæftigelsespolitiske styringsmodel, som den så ud før implementeringen af den nye styringsstruktur pr. 1. januar EN FLERSTRENGET BESKÆFTIGELSESINDSATS Før implementeringen af den nye styringsstruktur på det beskæftigelsespolitiske område var beskæftigelsesindsatsen flerstrenget jf. figur 5.1. Den offentlige indsats for at begrænse ledigheden og for at formidle arbejdskraft til virksomhederne var således spredt på flere instanser hvad angår såvel opgaver som finansiering. Endvidere var der betydelige forskelle i reglerne for henholdsvis de forsikrede og de ikke ikke-forsikrede ledige (Beskæftigelsesministeriet 2003: 23)

58 Figur 5.1. Den beskæftigelsespolitiske styringsmodel før Kommunalreformen Inden Kommunalreformen blev den offentlige arbejdsformidling samt aktiveringen af de forsikrede ledige varetaget af Arbejdsformidlingen (AF), som var finansieret af staten. Desuden havde a-kasserne en rolle i forhold til at foretage rådighedsvurderinger samt udbetalinger af ydelser til de forsikrede ledige, ligesom de ydede information og vejledning samt gennemførte kurser og anden uddannelse for de ledige medlemmer. Mens indsatsen i forhold til de forsikrede ledige blev varetaget af den statslige arbejdsformidling og a-kasserne i fællesskab, blev indsatsen i forhold til de ikke-forsikrede ledige varetaget af kommunerne. Derudover havde amterne en rolle i forhold til at bistå kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen samt yde rådgivning i tilknytning hertil. AF og kommunernes beskæftigelsesindsatser udgjorde to separate forvaltningssystemer, som over en årrække havde udviklet sig ved siden af hinanden. Den parallelle udvikling betød, at der opstod både forskelle og ligheder de to systemer imellem. De mest markante ligheder var på opgavesiden, hvor der i begge systemer skete formidling af job, registrering, visitation, vejledning, rådgivning, aktivering, uddannelse, administration af orlovsordninger samt et generelt informationsarbejde. Begge systemer havde desuden en virksomhedsrettet indsats, mens AF var alene om at vare

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK

E BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarkedsservice

Fremtidens arbejdsmarkedsservice Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fremtidens arbejdsmarkedsservice Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf.: 35 24 60 00 December

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Side 1 af 5 Et velfungerende arbejdsmarked er en forudsætning for udvikling og vækst, samt for at flest mulige borgere kan forsørge sig selv. Et velfungerende

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Mødelokale 2B, Rådhuset Støvring 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 8 Kommissorium og forretningsorden 3 9 Skabelon for samarbejdsaftale med a-kasser

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 43 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik samt lov om ansvaret for og styringen

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Anbefalinger til det lokale beskæftigelsesråd. Billede: Mand og dame giver håndtryk. Udarbejdet i samarbejde mellem:

Anbefalinger til det lokale beskæftigelsesråd. Billede: Mand og dame giver håndtryk. Udarbejdet i samarbejde mellem: 1 Billede: Mand og dame giver håndtryk. Anbefalinger til det lokale beskæftigelsesråd Udarbejdet i samarbejde mellem: Logo for LO Logo for FTF Logo for DA Logo for DH Logo for KL 2 Anbefalinger til det

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve Lokalt Beskæftigelsesråd Greve Torsdag den 19.02.09 kl. 15:00 i Jobcenter Greve, 3. sal Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst Side 1. Hul igennem til virksomhederne...3 2. Evaluering af Jobbutikken...4

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014 Mødedato: 27. august 2014 Mødelokale: Starttidspunkt for møde: Sluttidspunkt for møde: Byrådssalen, Tønder Rådhus 15:00 15:45 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Jens Egon Jørgensen, Jens Ellekjær,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere