Tema: Politiske reformer og det frie samfund. Politik og idéer Ludwig von Mises. Strategi, rationalitet og viden Otto Brøns-Petersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Politiske reformer og det frie samfund. Politik og idéer Ludwig von Mises. Strategi, rationalitet og viden Otto Brøns-Petersen"

Transkript

1 Nr. 25 Marts 1998 Tema: Politiske reformer og det frie samfund Politik og idéer Ludwig von Mises Strategi, rationalitet og viden Otto Brøns-Petersen At genopfinde statens rolle Madsen Pirie Kan tvang gradbøjes? Lars Christensen Fænomenet politik Steen Steensen Boganmeldelser Jens Løgstrup Madsen, red.: Den Moderne Liberalisme og Dens Rødder Justus Hartnack: Strejftog i Filosofien Frem med privatlivet Ole Birk Olesen

2 Nr Libertas Selskabet Selskabet Libertas er en uafhængig og ikke-partipolitisk gruppe af personer bragt sammen i arbejdet for et åbent samfund baseret på den frie tanke og den frie markedsøkonomi. Forretningsfører (administration & regnskab) Sune Wæsel Howitzvej 63A, 3.th Frederiksberg Tel./fax E-post: Sekretær (arrangementer & aktiviteter) Christopher Arzrouni Tulipanhaven Smørum Tel E-post: Præsidium Charlotte Albjerg, Bo Andersen, Michael O. Appel, Christopher Arzrouni, Rasmus Bartholdy, Christoffer Boe, Kristoffer Bohmann, Niels Erik Borges, Otto Brøns-Petersen, Henrik Carmel, Lars Christensen, Villy Dall, Flemming Friese-Jensen, Hans Chr. Hansen, Jens Frederik Hansen, Morten Holm, Gunnar Jacobsen, Palle Steen Jensen, Tage Sværke Jessen, Martin Jul, Peter Kurrild-Klitgaard, Ole Kvist, Kristian Kyndi Laursen, Lisbeth Mie Nielsen, Mikael Bonde Nielsen, Rasmus Dalsgaard Nielsen, Ole Birk Olesen, Mike Polczynski, Steen Steensen, Casper Thorsted Sørensen, Dan Terkildsen, Finn Ziegler & Per Ørum-Hansen. WWW-hjemmeside E-post liste Tidsskriftet Libertas ISSN Libertas Tidsskriftet Libertas, som udgives af selskabet Libertas, er et uafhængigt tidsskrift til fremme af studiet af fri markedsøkonomi og personligfrihed. Artikler og notitser signerede eller usignerede udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens, udgiverens eller medlemmernes holdninger. For indholdethæfter alene forfatterne og redaktionen. Tidsskriftet Libertas udkommerfire gange årligt og postomdelestil abonnenterne. Ansvarshavende redaktør: Peter Kurrild-Klitgaard Nørre Søgade 39, 3.t.h. DK 1370 København K Tel E-post: Redaktion iøvrigt: Christopher Arzrouni, Christoffer Boe, Kristoffer Bohmann, Niels Erik Borges, Lars Christensen, Hans Chr. Hansen, Nicolai Heering, Gunnar Jacobsen, Mikael Bonde Nielsen, Lisbeth Mie Nielsen, Ole Birk Olesen, Anders Wivel og Per Ørum-Hansen. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg af enhver art f.eks. artikler, bogog filmanmeldelser, noveller, essays og illustrationer (fotos, tegninger, diagrammero.l.) men påtager sig intet ansvar for materiale, der tilsendes uopfordret. Indlæg sendes til redaktionen på 3.5" diskette (MS Word, WordPerfect eller AmiPro/WordPro) uden koder m.v., samt vedlagtsom papirkopi. Årsabonnement Personligt (fire numre)... kr. 190,00 Institutioner (fire numer). kr. 350,00 Tillæg for levering udenfor Danmark og Færøerne Grønland... kr. 50,00 Øvrige Norden... kr. 25,00 Øvrige Europa... kr. 30,00 Øvrige udland... kr. 65,00 Adresseændringer Adresseændringer bedes meddelt selskabet Libertas forretningsfører. Udebliver Libertas, kan erstatningseksemplar rekvireres hos postvæsenet. Indhold Politik og idéer... 3 Ludwig von Mises Strategi, rationalitet og viden... 7 Otto Brøns-Petersen At genopfinde statens rolle Madsen Pirie Kan tvang gradbøjes? Lars Christensen Fænomenet politik Steen Steensen Boganmeldelser Jens Løgstrup Madsen, red.: Den Moderne Liberalisme og Dens Rødder Justus Hartnack: Strejftog i Filosofien Bidragydere til dette nummer Frem med privatlivet Ole Birk Olesen

3 3 Marts 1998 Frihedens Klassiker: Politik og idéer Det er i sidste ende idéer, der driver både den økonomiske og den politiske udvikling, argumenterer den østrigske økonom Ludwig von Mises ( ) i dette klassiske essay. Dette er den sidste i en serie på seks forelæsninger, som Mises holdt i Argentina, og som bringes i Libertas. Af Ludwig von Mises I oplysningstiden, i de år da nordamerikanerne grundlagde deres uafhængighed, og hvor få år senere de spanske og portugisiske kolonier blev omdannet til uafhængige nationer, var tidsånden optimistisk. På den tid var alle filosoffer og statsmænd helt overbeviste om, at det var begyndelsen på en ny æra med rigdom, fremskridt og frihed. Dengang forventede man, at de nye politiske institutioner, de konstitutionelle, repræsentative stater, der blev skabt i Europa og Amerika, ville virke på meget gavnlig og fordelagtig måde, og at økonomisk frihed fortsat ville forbedre menneskehedens materielle kår. Vi ved tilfulde, at nogle af disse forventninger var for optimistiske. Det er sandt, at vi i det 19. og det 20. århundrede har oplevet en hidtil uset forbedring i de økonomiske betingelser, som gør det muligt for en meget større befolkning at leve med en meget højere levestandard. Men vi ved også, at mange af de håb, som det 18. århundredes filosoffer nærede, ligger i ruiner; deres håb om, at der ikke ville være flere krige, og at revolutioner ville blive unødvendige. Disse forventninger blev ikke realiseret. I det 19. århundrede var der en periode, hvor krigene aftog både i antal og i grusomhed. Men det 20. århundrede førte en opblomstring af den krigeriske ånd med sig, og vi kan roligt sige, at vi næppe endnu har set enden på de prøvelser, menneskeheden skal gennemgå. Det konstitutionelle system, som grundlagdes i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede, har skuffet menneskeheden. De fleste også de fleste forfattere, som har behandlet dette problem synes at mene, at der ikke er nogen forbindelse mellem den økonomiske og den politiske side af problemet. Derfor er de tilbøjelige til at bruge en masse ord på at behandle parlamentarismens forfald regering ved folkets repræsentanter som om dette fænomen var ganske uafhængigt af den økonomiske situation og af de økonomiske idéer, der bestemmer folks aktiviteter. Men en sådan uafhængighed eksisterer ikke. Mennesket er ikke et væsen, der har en økonomisk og en politisk side, uafhængige af hverandre, uden indbyrdes forbindelse. Faktisk er det, vi kalder frihedens og den konstitutionelle regerings og de repræsentative institutioners forfald, en konsekvens af en radikal ændring i de økonomiske og politiske idéer. De politiske begivenheder er den uundgåelige konsekvens af ændringen i politiske idéer. De idéer, der styrede tankerne hos de ledede statsmænd, filosoffer og jurister, som i det 18. og i det tidlige 19. århundrede udviklede grundlaget for det nye politiske system, havde som grundlag, at alle hæderlige borgere indenfor en nation har det samme endelige mål. Dette endelige mål, som alle ordentlige mennesker burde være viede til, er hele nationens velfærd og tillige andre nationers velfærd, idet disse moralske og politiske ledere var fuldt og fast overbevist om, at en fri nation ikke er interesseret i erobring. De betragtede partistridigheder som noget ganske naturligt, at det var helt normalt, at der måtte være meningsforskelle om den bedste måde at bestride statens anliggender på. De mennesker, der havde nogenlunde ens idéer om et problem, samarbejdede, og dette samarbejde kaldte man et parti. Men en partistruktur var ikke noget permanent. Den hang ikke sammen med de enkeltes position indenfor hele den sociale struktur. Den kunne ændres, hvis folk erfarede, at deres originale indstilling var baseret på fejlagtige antagelser. Ud fra det synspunkt betragtede mange debatterne under valgkampe og senere i de valgte forsamlinger som en væsentlig politisk faktor. Talerne, der blev holdt af den lovgivende forsamlings medlemmer, blev ikke betragtet simpelthen som bekendtgørelser af et politisk partis hensigter. De blev betragtet som forsøg på at overbevise andre grupper om, at talerens egne idéer var mere korrekte mere gavnlige for det almene vel end dem, man før havde hørt. Politiske taler, ledende artikler, foldere og bøger blev skrevet med det formål at overtale. Der var ikke megen grund til at tro, at man ikke skulle kunne overbevise flertallet om, at éns egen holdning var den absolut korrekte, hvis éns idéer var rigtige. Det var ud fra det grundsynspunkt, at de konstitutionelle regler blev skrevet af de lovgivende organer i det tidlige 19. århundrede. Men det indebar, at regeringen ikke ville blande sig i de økonomiske betingelser på markedet. Det indebar, at alle borgere kun havde et politisk mål: Hele landets og hele nationens vel. Og det er præcis denne sociale og økonomiske filosofi, som interventionismen er trådt i stedet for. Interventionismen har affødt en ganske anderledes filosofi. Efter interventionistiske tanker er det regeringens pligt at understøtte, subsidiere, at give privilegier til særlige grupper. Det 19. århundredes statsmænds idé var, at lovgiverne skulle have deres særlige idéer om at opnå det fælles gode. Men dét vi har i dag, dét vi ser i dag i den politiske virkeligheds verden praktisk taget uden undtagelse i alle lande, hvor der ikke bare er et kommunistisk diktatur, er en situation, hvor der ikke længere er nogen politiske partier i den gamle, klassiske betydning, men slet og ret pressionsgrupper. En pressionsgruppe er en gruppe mennesker, som ønsker at tiltage sig et specielt privilegium på bekostning af den øvrige del af nationen. Dette privilegium kan bestå i told på konkurrerende importvarer, subsidier, love der hindrer andre menne-

4 Nr sker i at konkurrere med medlemmer af pressionsgruppen. I alle fald er der tale om, at medlemmerne af pressionsgruppen får en særstilling. De får noget, som nægtes eller som burde nægtes, alt efter gruppens egen indstilling andre grupper. I USA ser det ud, som om det gamle to-parti system stadig eksisterer. Men det er bare som et slør over den virkelige situation. I virkeligheden er det politiske liv i USA så vel som i andre lande bestemt gennem kampen pressionsgrupperne imellem om at opfylde disses ambitioner. I USA er der stadig et Republikansk Parti og et Demokratisk Parti, men i hver af disse er der repræsentanter for pressionsgrupper. Disse er mere interesserede i at samarbejde med repræsentanter for deres egen pressionsgruppe i det andet parti end med medlemmer af deres eget parti. For at give Dem et eksempel, hvis De snakker med folk i USA, som virkelig kender Kongressen ud og ind, så vil de sige: Det dér kongresmedlem repræsenterer sølvmineindustrien, og ham dér repræsenterer hvedefarmerne. Selvfølgelig er disse pressionsgrupper hver for sig i mindretal. I et system, der er baseret på arbejdsdeling, må enhver speciel gruppe, der stiler mod at tilvende sig privilegier, nødvendigvis være i mindretal. Derfor vil de ikke få succes, medmindre de slår sig sammen med andre pressionsgrupper. I de lovgivende forsamlinger prøver de på at forme koalitioner mellem de forskellige pressionsgrupper, således at de tilsammen kan danne flertal. Men, efter en tid, kan en sådan koalition falde fra hinanden, fordi de ikke kan opretholde enigheden, og nye koalitioner dannes. Det er hvad der skete i Frankrig i 1871, den situation som historikerne har kaldt den Tredie Republiks forfald. Men det var ikke noget forfald. Det var slet og ret et eksempel på den kendsgerning, at pressionsgruppesystemet ikke med succes kan bruges som styringssystem i en stor nation. I de lovgivende forsamlinger har vi repræsentanter for hvedefarmerne, kødindustrien, sølv og olie, men først og fremmest de forskellige fagforeninger. Kun en er ikke repræsenteret i den lovgivende forsamling: nationen som helhed. Og alle problemer, selv i udenrigspolitikken, bliver anskuet ud fra de specielle pressionsgruppers interesser. I USA er nogle af de mindre befolkede stater særligt interesserede i prisen på sølv. Men ikke alle i disse stater har nogen interesse deri. Ikke desto mindre har USA i mange årtier brugt betragtelige beløb til på skatteydernes bekostning at opkøbe sølv til priser over markedsprisen. Et andet eksempel: I USA er kun en lille del af befolkningen beskæftiget med landbrug; resten af befolkningen er forbrugere, men ikke producenter af landbrugsprodukter. Men USA har alligevel gennem årene brugt milliarder og atter milliarder på at holde priserne på landbrugsprodukter over den potentielle markedspris. Man kan ikke sige, at dette er en politik, som favoriserer en lille minoritet, for bøndernes interesser er ikke ens. Mælkeproducenten er ikke interesseret i høje kornpriser, tværtimod ville han foretrække en lavere pris på dette produkt. En kyllingefarmer vil foretrække en lavere pris på kyllingefoder. Der er mange uforenelige interesser indenfor denne gruppe. Og dog, dygtig diplomati indenfor kongressen gør det muligt for små minoritetsgrupper at skaffe sig privilegier på bekostning af flertallet. En enkelt situation, der er specielt interessant i USA, gælder sukker. Måske er én ud af hver 500 amerikanere interesseret i højere pris på sukker. Sandsynligvis ville de 499 foretrække lavere sukkerpriser. Ikke desto mindre er USA s politik bundet til gennem tariffer og andre særlige foranstaltninger at sikre højere sukkerpriser. Denne politik er ikke alene skadelig for disse 499, der er sukkerforbrugere, den skaber også et meget alvorligt problem for USA s udenrigspolitik. Udenrigspolitikkens mål er samarbejde med alle andre amerikanske republikker, hvoraf nogle er interesserede i at sælge sukker til USA, de ville gerne sælge det i større mængder. Dette illustrerer, hvorledes pressionsgruppers interesser kan være bestemmende selv i forhold til en nations udenrigspolitik. Folk over hele verden har i årevis skrevet om demokrati om folkeligt, repræsentativt styre. De har jamret over dets fejl og mangler, men det demokrati, de kritiserer, er alene det demokrati, under hvilket interventionismen er landets politiske ledetråd. I dag kan man høre folk sige: I det tidlige 19. århundrede holdt man store taler i parlamenterne i Frankrig, Storbritannien og USA om menneskehedens store problemer. De kæmpede imod tyranni, for frihed, for samarbejde med andre frie nationer. Men nu er vi mere praktiske i lovgivningsarbejdet! Selvfølgelig er vi mere praktiske. Folk taler ikke om frihed i dag. De snakker om en højere pris for peanuts. Hvis det gælder om at være praktisk, så har de lovgivende forsamlinger ændret sig væsentligt, men ikke til det bedre. Disse politiske forandringer, som interventionismen har ført med sig, har svækket nationernes og parlamentarikernes styrke til at modstå diktatorers ambitioner og tyranners manipulationer betydeligt. De parlamentariske repræsentanter, hvis eneste bekymring er at tilfredsstille de vælgere, der for eksempel ønsker en højere pris på sukker, mælk og smør, og en lav pris på hvede (subsidieret af regeringen), kan kun repræsentere folket på en yderst svag måde. De kan aldrig repræsentere alle i deres valgkreds. De vælgere, der går ind for sådanne privilegier, indser ikke, at der også er modstandere, som ønsker det modsatte og som hindrer deres repræsentanter i at opnå fuld succes. Dette system fører til en konstant forøgelse af de offentlige udgifter på den ene side, medens den på den anden side gør det vanskeligere at udskrive skatter. Disse pressionsgrupperepræsentanter ønsker mange specielle privilegier til deres egne pressionsgrupper, men de ønsker ikke at bebyrde deres støtter med en for kraftig skattebyrde. Det var ikke de tanker, som grundlæggerne af det moderne konstitutionelle demokrati gjorde sig i det 18. århundrede, at en lovgiver skulle repræsentere ikke hele nationen, men kun særinteresserne i det distrikt, hvor han er valgt. Ej heller at dette blev en af interventionismens konsekvenser. Den oprindelige idé var, at hvert medlem af parlamentet skulle repræsentere hele nationen. Han blev ganske vist valgt i et bestemt distrikt, men det var kun fordi folk dér kendte ham og nærede tillid til ham. Men det var ikke hensigten, at han skulle deltage i landets styrelse for at skaffe særlige fordele for sin vagkreds, at han skulle skaffe en ny skole eller et nyt hospital eller en ny galeanstalt for derigennem at øge statens udgifter netop i hans distrikt. Pressionsgruppepolitikken er forklaringen på, hvorfor det er næsten umuligt for alle regeringer at standse inflationen. Så snart de folkevalgte prøver på at holde udgifterne i ave, at begrænse udgifterne, så vil de der støtter særinteresser, som har deres fordele i enkelte, særlige poster på budgettet, komme frem og erklære, at netop dette særlige projekt er

5 5 umuligt, eller at netop dette må vedtages. Naturligvis er diktatur ikke løsningen på økonomiske problemer, lige så lidt som det er løsningen på problemerne om frihed. En diktator kan lægge ud med alskens løfter, men eftersom han er diktator, vil han ikke holde dem. I stedet vil han med det samme undertrykke ytringsfriheden, således at aviserne og de parlamentariske talere ikke dage, måneder eller år senere kan påpege, at han sagde noget andet i sit diktaturs første dage, end han gjorde i tiden, der fulgte. Man kommer til at tænke på det frygtelige diktatur, som et stort land som Tyskland har måttet gennemleve i den nylige fortid, når man iagttager, hvorledes friheden stadigt aftager i så mange lande i dag. Som følge heraf taler man om frihedens og civilisationens forfald. Man siger, at enhver civilisation i sidste ende må forfalde og gå til grunde. Der er fremragende fortalere for denne idé. En af dem var den tyske forsker Spengler. En anden, meget bedre kendt, var den engelske historiker Toynbee. De fortæller os, at vor civilisation nu er gammel. Spengler sammenlignede civilisationen med en plante, som vokser og vokser, men hvis liv når en afslutning. Det samme, siger han, gælder for civilisationer. Den metaforiske sammenligning med en plante er helt arbitrær. For det første, så er det indenfor menneskehedens historie meget vanskeligt at skelne mellem forskellige, indbyrdes uafhængige civilisationer. Civilisationer er ikke uafhængige, de er indbyrdes afhængige, de øver uafbrudt indflydelse på hverandre. Man kan ikke tale om en enkelt civilisations forfald på samme måde, som man kan tale om en enkelt plantes død. Men selvom man kan afvise Spenglers og Toynbees doktriner, så bliver der en meget almindelig sammenligning tilbage: Sammenligningen mellem døende civilisationer. Det er visselig sandt, at det romerske kejserrige i det 2. århundrede efter Kristi fødsel var en blomstrende civilisation, og at de områder af Europa, Asien og Afrika, hvor det romerske kejserrige havde magten, var højt civiliserede. Der var også en særdeles høj økonomisk civilisation, baseret på en vis arbejdsdeling. Selv om den synes primitiv sammenlignet med i dag, var den særdeles bemærkelsesværdig. Den nåede den højeste grad af arbejdsdeling, der nogensinde er opnået inden den moderne kapitalisme. Det er ikke mindre sandt, at denne civilisation faldt fra hinanden, særligt i det 3. århundrede. Dette forfald gjorde det umuligt for romerne at modstå ydre aggression. Selv om aggressionen ikke var værre end den, romerne havde modstået så mange gange før i de foregående århundreder, så kunne de ikke længere modstå den efter det, der var sket indenfor kejserriget. Hvad var der sket? Hvad var problemet? Hvad var det, der var årsag til forfaldet af et imperium, der havde opnået den højeste grad af civilisation, der nogensinde er opnået indtil det 18. århundrede? Sandheden er, at det, der ødelagde denne gamle civilisation, var noget lignende, noget næsten identisk med de farer, som truer vor civilisation i dag: På den ene side var det interventionisme, på den anden side var det inflation. Interventionismen i det romerske kejserrige viste sig i den kendsgerning, at det romerske kejserrige efter græsk eksempel ikke afstod fra priskontrol. Denne priskontrol var mild, praktisk taget konsekvensfri, fordi den i århundreder ikke forsøgte at reducere priserne til under markedsniveau. Men så begyndte inflationen i det 3. århundrede. Romerne havde ikke vore tekniske midler til inflation de kunne ikke trykke penge. De var nødt til at forringe mønterne, og det Marts 1998 system var vort nutidige yderst underlegent. I dag kan vi ved brug af den moderne trykpresse meget let ødelægge pengenes værdi. Men det var effektivt nok, og den medførte de samme resultater som priskontrol. For de priser, som autoriteterne tillod, lå nu under den potentielle pris, som inflationen havde bevirket. Resultatet var naturligvis, at forsyningen med madvarer til byerne svandt ind. Byboerne blev tvunget tilbage til et liv som jordbrugere. Romerne indså aldrig, hvad der var ved at ske. De forstod det ikke. De havde ikke udviklet det mentale værktøj, der skal til for at forstå problemerne omkring arbejdsdeling og inflationens konsekvenser for markedspriserne. At møntforringelse var noget skidt, det forstod de selvfølgelig udmærket. Derfor udstedte kejserne også love imod det. Der var love, der skulle forhindre byboere i at flytte på landet, men de var ineffektive. Når folk inde i byerne sultede, så kunne ingen lov hindre dem i at forlade byen og slå sig på landbrug. Byboen kunne ikke længere arbejde i forarbejdningsindustrien som håndværker, og med tabet af byernes markeder kunne ingen efterhånden købe noget som helst. Derfor ser vi, at fra det 3. århundrede går byerne tilbage, og arbejdsdelingen bliver mindre intensiv end tidligere. Endelig opstod det middelalderlige system med den selvtilstrækkelige husholdning, villaen som den kaldtes i den senere lovgivning. Folk, der sammenligner vore forhold med dem under det romerske kejserrige og siger, at vi går samme vej, har derfor deres grunde til at sige sådan. De kan finde data, der er ligner. Men der er også enorme forskelle. Disse forskelle ligger ikke i den politiske struktur, der var fremherskende i den sidste del af det 3. århundrede. Dengang blev en kejser dræbt ved attentat i gennemsnit hvert tredie år, og hans drabsmand eller den, som var skyld i hans drab, blev hans efterfølger. Og efter gennemsnitlig tre år gentog historien sig. Da Diokletian blev kejser i år 284 prøvede han i nogen tid at bremse forfaldet, men uden held. Der er enorme forskelle mellem nutidens forhold og dem, der herskede i det gamle Rom, i selve den kendsgerning, at de forholdsregler, der bevirkede forfaldet af det romerske kejserrige ikke var truffet med overlæg. De var ikke, ville jeg sige, et resultat af dadelværdige, formelle doktriner. I modsætning hertil er de interventionistiske idéer, de socialistiske idéer, de inflationistiske idéer i vor tid blevet kogt sammen og formaliseret af skribenter og professorer. Og der undervises i dem på universiteter og læreanstalter. Man kunne sige: Situationen er i dag meget værre! Dertil vil jeg svare: Nej, den er ikke værre. Efter min mening er den bedre, for idéer kan besejres af andre idéer. På de romerske kejseres tid var der ingen, der tvivlede på, at regeringen havde retten på sin side, og at det var god politik at fastsætte maksimalpriser. Ingen rejste tvivl om det. Men nu, hvor vi har skoler og professorer og bøger, der anbefaler det, så ved vi, at det er noget, man kan diskutere. Alle disse dårlige idéer, som vi lider under i dag, blev udviklet af akademiske teoretikere. En berømt spansk forfatter talte om massernes oprør. Vi bør være meget varsomme med at bruge den betegnelse, for oprør bliver ikke gjort af masserne: det er noget, de intellektuelle gør. Og de, som udviklede disse doktriner, kom ikke fra masserne. Den marxistiske doktrin foregiver, at det kun er proletarer, der får de gode idéer, og at alene den proletariske

6 Nr bevidsthed skabte socialismen. Men alle socialistiske forfattere uden undtagelse var borgerlige i den forstand, socialisterne bruger denne term. Karl Marx var ikke en mand fra proletariatet. Han var søn af en advokat. Han var ikke nødt til at arbejde for at få råd til at gå på universitetet. Han studerede ved universitetet på samme måde som de velhavende folks børn gør i dag. Gennem resten af sit senere liv blev han understøttet af sin ven Friederich Engels, der som fabrikant var den allerværste type på en borgerlig efter socialistisk målestok. I marxistisk sprogbrug var han en udbytter. Alt, hvad der sker i samfundet i vor tid, er resultatet af idéer. Både de gode ting og de onde. Det, vi har brug for, er at bekæmpe dårlige idéer. Vi må bekæmpe alt det, vi ikke kan lide i det offentlige liv. Vi må erstatte forkerte idéer med bedre idéer. Vi må bekæmpe de tanker og gamle fordomme, der fremmer fagforeningsvold. Vi må bekæmpe konfiskationen af ejendom, kontrol med priser, inflation og alle de onder, vi lider under. Idéer og kun idéer kan oplyse mørket. Disse idéer må bringes ud til folk på en sådan måde, at de overtaler dem. Vi må overbevise dem om, at disse idéer er rigtige og ikke forkerte. Kapitalismens store tidsalder, kapitalismens store bedrifter i det 19. århundrede var resultatet af de klassiske økonomers idéer, Adam Smiths, David Ricardos, Bastiats og andres. Det eneste, vi har behov for, er at erstatte dårlige idéer med bedre idéer. Jeg håber og tror på, at det vil den opvoksende generation kunne gøre. Vor civilisation er ikke dømt til undergang, som Spengler og Toynbee påstod. Vor civilisation vil ikke blive overvundet af ånden fra Moskva. Vor civilisation kan og skal overleve. Og den vil overleve gennem bedre idéer end de, der regerer det meste af verden af i dag, og disse idéer vil blive udviklet af den opvoksende generation. Jeg betragter det som et meget godt tegn, at medens der for halvtres år siden praktisk taget ikke var nogen i verden, der havde mod til at sige noget godt om fri økonomi, så har vi nu, i det mindste i nogle fremskredne lande, institutioner, der er centre for propaganda for fri økonomi som for eksempel det forskningscenter i Deres land, der har inviteret mig til Buenos Aires for at sige et par ord i denne storslåede by. Jeg har ikke kunnet sige så meget om disse vigtige emner. Seks forelæsninger er måske nok meget for tilhørerne, men ikke nok til at redegøre for hele filosofien bag det frie markedssystem, og så sandelig alt for lidt til at tilbagevise alt det nonsens, der er blevet skrevet gennem de sidste halvtreds år om de økonomiske problemer, vi taler om. Jeg er centret meget taknemlig for at have givet mig denne mulighed for at tale til denne udmærkede forsamling, og jeg håber at antallet af dem, der støtter frihedens idéer, i dette land og i andre lande vil blive kraftigt forøget. Selv har jeg fuld tillid til frihedens fremtid, både politisk og økonomisk. Oversat af P.H. Bering og bearbejdet af H.C. Hansen og Peter Kurrild- Klitgaard

7 7 Strategi, rationalitet og viden Hvis et frit samfund er så god en ting, hvorfor er der så ikke flere libertarianere? Og hvorfor er der ikke flere, som gør noget for at opnå det? Spørgsmålet kan stilles til mange retninger indenfor politisk filosofi, som mener at have et normativt fortrin i forhold til alle andre. Men det er specielt kritisk for en politisk filosofi, der postulerer, at individer er disponeret for rationalitet og fornuftsbaserede ræsonnementer. På den ene side kunne svaret være, at libertarianske idéer tilsyneladende ikke er, hvad rationelle overvejelser om politisk filosofi leder frem til. På den anden side: Hvis libertarianske idéer er, hvad rationelle overvejelser leder frem til, kunne den manglende popularitet skyldes, at individer generelt ikke er rationelt disponerede. Og da er libertarianske idéer måske ikke velegnede alligevel, fordi mennesker ikke er rationelle nok til at kunne fungere på det frie marked og inden for rammerne af de øvrige institutioner, som et frit samfund bygger på. Udlagt på denne måde kan der altså synes at eksistere et potentielt ødelæggende popularitetsparadoks for libertarianismen. Og paradokset kan sagtens viderefortolkes, så det støtter den kommunitære kritik, der aspirerer til at blive den liberale tankegangs mest prominente opponent. For der synes at være betydelige, kulturelt påvirkede forskelle på libertarianske idéers popularitet både over tid og over sted. Kulturelle normer og forestillinger kan dermed være af langt større betydning end rationelle handlinger for menneskers adfærd. Hvordan kan det, jeg har kaldt popularitetsparadokset, besvares? En mulig besvarelse kunne bestå i at påpege et væsentligt værre rationalitetsparadoks for politiske filosofier, som på den ene side anfægter rationalitet og på den anden lægger vægt på statslig styring og planlægning. Hvordan kan man forvente en sådan orden institueret med andet end rationelle midler? Og mere fundamentalt: Hvordan kan man grundlæggende bestride menneskelig rationalitet på anden måde end med rationel analyse og hvordan kan man da benægte menneskers rationelle disponering? Men andre politiske filosofiers paradoksproblemer frikender ikke nødvendigvis libertarianismen for popularitetsparadokset. Selv om sådanne problemer tydeligvis eksisterer, løser man selvsagt ikke ét paradoks ved at opstille et andet. Rationalitet og viden Den fundamentale betingelse for at besvare popularitetsparadokset er at se nærmere på selve rationalitetsbegrebet. Hvad vil det sige? Hvad er sammenhængen mellem den rationelle disposition og en persons viden? Det er ikke ualmindeligt at støde på den opfattelse, at rationalitet indebærer enten perfekt information eller hvis in- Marts 1998 Kan økonomiske ræsonnementer fortælle os noget om, hvorfor det synes så svært at mobilisere selv liberalister til at arbejde for et friere samfund? Det spørgsmål rejser cand. polit. Otto Brøns-Petersen i denne artikel, hvor han også peger på svaret og implikationerne. Af Otto Brøns-Petersen formationen ikke er komplet så en probalististisk fordeling af alle mulige udfald (f.eks. ved jeg ikke, hvad en terning vil vise, før jeg kaster den, men jeg kender alle udfaldsmuligheder og sandsynlighederne for, at de kommer ud). Det er måske ikke besynderligt, at rationalitet ofte opfattes således; for det er bl.a. den tolkning, der anvendes i dele af økonomisk teori og spilteori, når man ønsker at forudsige agenternes handlinger. Det er også præcis i denne tolkning, popularitetsparadokset opstår. Men det er til gengæld en ganske anden og meget mere generel tilgang til rationalitet, som er relevant her. For udgangspunktet er netop ikke at forudsige, hvad en rationel person vil gøre, givet perfekt (eller probabilistisk) viden, men tværtimod hvilken viden, en rationelt disponeret person vil opsøge. Det forbyder simpelt hen sig selv at forklare dannelsen af viden, hvis man starter med at forudsætte den given. Og det må ydermere betegnes som et menneskeligt grundvilkår at være initialt uvidende (udover hvad vor erkendelse rummer af forstandsbegreber). Det er derfor herfra, analysen bør starte. Heldigvis er opfattelsen af rationalitet som knyttet til en vidensgenerende proces snarere end en vidensmættet initialtilstand langt fra fremmed for libertarianske tænkere. Ayn Rand f.eks. betoner betydningen af at fokusere som udgangspunktet for at opnå viden med rationelle midler. Ludwig von Mises lægger i sin praxeologiske teori vægt på sammenhængen mellem viden og reelle valgsituationer. F.A. von Hayek og Israel Kirzner ser markedsprocessen som en opdagelsesprocedure. George Stigler og andre Chicago-økonomer betragter information som et knapt, omkostningsbelastet gode. Der har imidlertid været en overraskende beskeden anvendelse af disse arbejder på de spørgsmål, som optager os mest her: Hvordan viden dannes i en ideologisk og politisk sammenhæng, hvordan viden transformeres til handling, og hvad det må betyde for strategiudformning. Der synes også at være ret uudforskede muligheder for at integrere selektionstilgangen til social evolution (hos især Hayek) med mere rationalistisk politisk filosofi. Har Kuhn fat i noget? Det er værd at bemærke, at dem, der anvender rationalitet som synonymt med perfekt viden, ikke har markeret sig med samme krav til videnskabelig viden (mange vil ellers mene, at videnskab er særlig rationalistisk i sin videngeneration). Det ville betyde, at den første videnskabsmand fra første dag var i besiddelse af et perfekt system af videnskabelig viden. I stedet er videnskab en møjsommelig opdagelsesproces. Thomas Kuhn har fremsat en sociologisk teori om videnskabens udvikling over tid, men vel og mærke som et forsøg på at skitsere den faktiske udvikling, ikke opstille en norm for, hvordan videnskaben bør udvikles. Når det er værd at nævne Kuhn her, er det fordi, hans teori synes at kunne modificeres og generaliseres til en beskrivelse af læreprocesser i al almindelighed.

8 Nr Ifølge Kuhn kan videnskab opdeles i to typer: Normalvidenskab og revolutionær videnskab. Normalvidenskab foregår med udgangspunkt i et paradigme, som lægges til grund for forskningen, og som ikke kontinuerligt er genstand for undersøgelse og kritik. Paradigmer kommer først i vanskeligheder, når normalvidenskaben støder på fænomer, den ikke kan forklare, og problemer, den ikke kan løse. Når denne insufficiens er stor nok, starter eftersøgningen efter et bedre paradigme, som er i stand til at håndtere de pågældende fænomener og problemer. Videnskaben indtræder da i den revolutionære fase. Et eksempel på et sådan paradigmeskift kunne være problemerne med at forklare makrofysiske fænomener med Newtons fysisk, der som bekendt førte til udviklingen af relativitetsteorien. Kuhn bruger udtrykket revolutionær for at understrege, at den videnskabelige udvikling oftest foregår i spring der er ikke tale om en kontinuerlig, glidende proces, fordi paradigmet ikke kan udskiftes gradvist. Paradigmet er snarere en helhed, som enten må accepteres eller forkastes. Hvordan kan man generalisere Kuhns teori til en teori om læreprocessen? Det er indlysende, at mennesker fødes ind i Verden med meget begrænset viden om faktiske forhold. Denne viden må erhverves. Men ikke alene kan man ikke vente på at foretage handlinger, til man har erhvervet sig perfekt viden om alt; selve processen hvorigennem viden erhverves består netop i høj grad i at handle i den eksterne verden. Der er derfor brug for et surrogat for viden, når man handler uden at være perfekt informeret. Dette surrogat består i fordomme, formodninger, ureflekterede normer og i sporadiske erfaringer. Et spædbarn vil formentlig hurtigt nå til den konklusion, at gråd er et universelt middel til at løse ethvert forekommende problem med. Men på et tidspunkt vil dette paradigme komme i vanskeligheder; dels fordi gråd ikke virker universelt, dels fordi der opdages alternative midler. Spædbarnet vil efterhånden gennemgå en række paradigmeskift, hvor forsimplede og forkerte surrogater for viden erstattes med bedre surrogater eller egentlig viden om kausale sammenhænge og empiriske realiteter. Et vigtigt element i læreprocessen består i imitation. Dels fordi det ofte er relativt billigt at erhverve viden om, at andre klarer sig mere succesfuldt end én selv i en given sammenhæng, og at adoptere deres handlingsmønstre og -normer. Dels fordi viden om andres handlemønstre i sig selv er vigtig information; at forstå andre er en del af nøglen til gevinster ved social interaktion. Det bør derfor ikke undre, at kulturelle normer og værdier spiller en væsentlig rolle i alle typer af menneskelige samfund. De fungerer som referencepunkter og som modeller for imitation. Det er let som det f.eks. er tilfældet i Hayeks politiskfilosofiske tænkning at se den sociale evolution som en naturlig selektionsproces på linie med den darwinistiske (eller lamarckske) biologiske udviklingslære. Men individernes rationalitet gør en afgørende forskel. Darwinistisk selektion er udelukkende styret af tilfældigheder af i sig selv formålsløse mutationer, som imidlertid har den sidegevinst, at de mest effektive overlever og dermed forbedrer arternes kvalitet. Når mennesker reviderer deres viden og handlingsmønstre muterer om man vil er det derimod ikke i sig selv formålsløst, men netop med det sigte at forbedre deres evne til at fungere succesfuldt. Forbedringerne er ikke sidegevinster, men den styrende mekanisme. Og hvor andre organismer er bundet til én bestemt type adfærd, er mennesker i kraft af rationelle overvejelser og handlinger i stand til at modificere deres. Menneskelig aktivitet består i at handle. Formålet med at handle er at opnå gunstige konsekvenser. Men for at handlinger skal lede til gunstige konsekvenser, må den, der handler, gøre sig forestillinger om, at netop en bestemt serie af handlinger leder til de bedst opnåelige konsekvenser. Handling forudsætter altså viden eller surrogater for viden. Men handlinger giver også adgang til at teste viden, fordi man kan sammenholde konsekvenserne af sine handlinger med de forventede resultater. Svarer konsekvenserne ikke til forventningerne, er der basis for at søge ny viden f.eks. ved at imitere eller innovere: Most of a man s daily behavior is simple routine. He performs certain acts without paying special attention to them. He does many things because he was trained in his childhood to do them, because other people behave in the same way and because it is customary in his environment. He acquires habits, he develops automatic reactions. But he indulges in these habits only because he welcomes their outcome. As soon as he discovers that the pursuit of the habitual way may hinder the attainment of ends considered more desirable, he changes his attitude. 1 Enhver med indblik i praxeologisk teori vil nikke genkendende til denne sammenhæng mellem handling og viden. Praxeologiske teoretikere har imidlertid haft en tendens til ikke at ofre tilstrækkelig opmærksomhed på betydningen for vidensdannelses- og læreprocessen i de tilfælde, hvor handlinger ikke har store konsekvenser for det handlende individ. Hvis konsekvenserne derimod primært kommer andre tilgode, foreligger der et eksternalitetsproblem. Som ved andre eksternalitetsproblemer kan de kun forventes løst i den udstrækning, de eksterne effekter er koblede med private goder. De færreste mennesker kan anvende viden om, f.eks. at universet er krumt, til noget i deres daglige handlinger på en måde, så det medfører gunstige konsekvenser for dem. Men fysikprofessorer og -studerende vil typisk have en privat(økonomisk) fordel ved at søge viden om dette spørgsmål. Samtidig gælder der det særlige for viden om et givent emne, at den ikke kun behøver at have instrumentel betydning i kraft af at åbne mulighed for at opnå bestemte goder men også kan være et gode i sig selv. En frimærkeentusiast vil oftest ikke kunne anvende en dybtgående viden om alverdens frimærker som instrument til noget som helst andet gode end denne viden i sig selv. Politik som eksternalitetsproblem Viden om politisk filosofi rummer så udpræget et eksternalitetsproblem. Selv om man erhverver sig en omfattende viden om politisk filosofi, er der meget ringe sandsynlighed for, at denne viden kan anvendes instrumentelt til at opnå gunstige konsekvenser i form af et ændret samfundssystem. Uanset hvor velinformeret jeg er om politisk filosofi, er mine muligheder for at omskabe de politiske institutioner i samfundet yderst begrænsede. Og tilsvarende: Selv om jeg er komplet uvidende om politisk filosofi eller har helt inkonsistente synspunkter, får det næppe nogen negative konsekvenser. Viden om, hvilke vaskemaskiner, der findes på markedet, eller hvordan man mest hensigtsmæssigt går over gaden, kan derimod få

9 9 helt afgørende konsekvenser for den enkelte. Der er derfor intet besynderligt i, at mennesker generelt ved langt mere om vaskemaskiner og gadekrydsning end om politisk filosofi. Public choice teoretikere har benævnt dette fænomen den rationelt uvidende vælger. Betegnelsen kan forekomme noget misvisende. Dels er der ikke tale om, at viden som sådant er irrationelt, men tværtimod om at, det er rationelt at koncentrere sin viden på andre områder end det politiske og politisk-filosofiske. Politisk viden indebærer en alternativomkostning i form af mindre viden på andre områder (fordi man ikke kan vide alt om alting). Dels behøver vi ikke forvente, at vælgerne ikke har nogen holdninger. Tværtimod må man regne med, at de fleste besidder politiske paradigmer. Problemet er, at kvaliteten oftest er meget lav, fordi der ikke er incitamenter til at vælge gode fremfor dårlige paradigmer. Eksternalitetsproblemet i politik gælder ikke blot viden, men også handlinger. Selv hvis en vælger er udstyret med en korrekt politisk filosofi (in casu: en libertariansk én), er det ikke sikkert, at vedkommende vil foretage sig noget i den anledning. Public choice teoretikere taler om den rationelt inaktive vælger og i den forbindelse også om det såkaldte vælgerparadoks, som handler om, hvorfor vælgerne overhovedet stemmer. Stemmeafgivning har kun effekt for den enkelte vælger, hvis vedkommendes stemme gør udslaget. Sandsynligheden for, at éns stemme er udslagsgivende, er imidlertid uhyre ringe. 2 Hvis man skal forsøge at løse vælgerparadokset, kan man betragte den såkaldte gevinstfunktion ved at stemme: Gevinst hvor = pb C + D p = sandsynligheden for indflydelse B = fordelen, hvis man får indflydelse C = omkostninger ved at stemme D = eventuelle private gevinster ved at deltage i afstemningsprocessen Fordelen ved, at ens foretrukne parti får flertal (B), kan være meget stor, mens hvis sandsynligheden for dette resultat (p) er meget lille (hvad der normalt vil være tilfældet), kan selv meget små omkostninger (C) være prohibitive. Det kan altså ikke være udfaldet af afstemningen, men private procesrelaterede fordele (D) (så som at det er sjovt at være med ved et valg), som er afgørende for, om en vælger beslutter sig for at stemme. Logikken i gevinstfunktionen gælder ikke blot, når der er tale om at stemme, men for enhver handling, en person måtte overveje at foretage (det er f.eks. præcis samme logik, som gjorde sig gældende i analysen af incitamenterne til at erhverve viden). Når p er mindre end 1, kan der foreligge et eksternalitetsproblem. En digression Det kan være værd i forbifarten at notere, at eksternalitetsproblemer knyttet til kollektive beslutninger forstærker argumentet for libertariansk politisk filosofi. Det er således en fordel ved et system med privat ejendomsret, at det eliminerer eksternalitetsproblemer, fordi ejendomsrettens eksklusivitet skaber direkte forbindelse mellem handlinger og konsekvenser. Hvis vaskemaskiner ikke blev omsat på det frie marked, men blev leveret af det offentlige efter en kollektiv beslutning om, hvilket mærke alle skal have, ville forbrugerne ikke have noget incitament til at skaffe sig viden om fordele og ulemper Marts 1998 ved forskellige modeller (p ville være for lille til, at det kunne betale sig at anskaffe denne instrumentelle viden). Det kan forekomme overraskende, at eksternalitetsproblemer kan forstærke argumentet for libertariansk ideologi fordi de ofte ses som argument for statslig intervention. Men det handler, som påpeget af David Friedman, om at havne på den rigtige side af the public good trap. Årsagen til overraskelsen ligger i forkert forståelse af eksternaliteter i den traditionelle økonomisk-politologiske analyse og utilstrækkelig forståelse hos libertarianske teoretikere trods betydelige fremskridt af især Ronald Coase og Harold Demsetz. Strategiske implikationer Vi står altså i en situation, hvor det kan være rationelt for de fleste hverken at opsøge væsentlig viden om politisk filosofi eller at foretage handlinger i nogen væsentlig grad for at opnå et frit samfund. Og i den udstrækning, dette alligevel er rationelt, hænger det sammen med private, proces-relaterede gevinster. Det har en række implikationer for strategiske overvejelser, som der her kun skal tegnes en kort skitse af: Krise-tesen : Hvis paradigme-skift i politiske holdninger foregår på samme måde som i videnskaben ifølge Kuhn s teori, betyder det, at eksisterende paradigmer skal i åbenlyse vanskeligheder, før mennesker reviderer deres opfattelse. En sådan situation vil typisk opstå, når eksisterende samfundssystemer kommer i alvorlig krise. Denne tese passer i øvrigt godt med Robert Higgs konstatering i Crisis & Leviathan (1987) af, at væsentlige ændringer i den fremherskende ideologiske opfattelse i USA i de seneste 100 år har været sammenfaldende med økonomiske eller politiske kriser. Gradualisme-tesen om, at den bedste vej til et frit samfund er små (eller ligefrem umærkelige) ændringer i libertariansk retning, har derimod ikke så meget for sig. Sandheden vinder ikke nødvendigvis i det lange løb: Men selv alvorlige kriser behøver ikke nødvendigvis at blive diagnosticeret korrekt i størstedelen af offentligheden, fordi der eksisterer incitamentsproblemer. Den optimistiske doktrin om, at in the long run, the truth will prevail er derfor vanskelig at underbygge (uanset hvad sandheden måtte være!). Der er grænser for interessegruppe-tyrrani. Mange økonomiske og politiske teoretikere ser den politiske proces som et pressionsspil med snævert fokuserede interessegrupper som dominerende aktører. Men medens denne analyse naturligvis i høj grad er korrekt, er det værd at erindre, at eksternalitetsproblemet også giver vanskeligheder for pressionsgrupper. Vælgeradfæren kan derfor blive præget af skift, som går på tværs af pressionsgruppeinteresser. Hensyn til private proces-relaterede interesser både på udbuds- og efterspørgselssiden : Gevinstfunktionen tilsiger, at handlinger forbundet med betydelige eksternaliteter kun udføres, hvis der er private procesrelaterede gevinster knyttet til dem. Denne indsigt er særdeles central for libertarianske aktivister både når det gælder om at motivere deres målgrupper (efterspørgselssiden) og dem selv (udbudssiden). Den taler således for betydelig diversitet og imod forsøg på at opstille én kollektiv strategi for libertarianske aktiviteter. Mennesker er ikke nødvendigvis dumme, fordi deres politiske synspunkter er det: Det er et næsten klassisk fænomen, at bevægelser, som mener, at deres politiske filosofi er bedre end alternativerne for langt de fleste, bliver fustrerede over, at de

10 Nr potentielle vindere ikke selv kan indse det. Det leder hurtigt til den konklusion, at folk i almindelighed er dumme og irrationelle. Er der tale om en autoritær ideologi, opmuntrer det yderligere til styring og undertrykkelse. Men der er ingen grund til at vurdere folk flest på deres politiske holdninger; deres evner til at anskaffe vaskemaskiner og krydse gaden er langt mere interessante. Noter 1. Ludwig von Mises: The Treatment of Irrationality in the Social Sciences, i Philosophy and Phenomenological Research 4 (1944). 2. Vælgerparadokset er strengt taget forkert formuleret og burde i stedet hedde stabilitetsparadokset. For hvis alle vælgere ræsonnerer på denne måde, burde ingen stemme, og da vil sandsynligheden for indflydelse være meget høj. Men hvis alle ræsonnerer således, taler det for høj valgdeltagelse... og så kører problemet i ring. Paradokset er derfor, hvorfor valgdeltagelsen er så stabil, og hvorfor vælgerne stemmer givet forventninger om, at andre også gør det.

11 11 At genopfinde statens rolle Venstrefløjen i Amerika og Storbritannien har fokuseret på slagordet Reinventing Government efter udgivelsen af bogen med samme titel i 1992 og Clintons forsøg på at give sin kampagne et tema. Konceptet er en regering, som holder sig til overordnet styring i stedet for at diktere detaljer; som sætter folk i stand til at gøre noget i stedet for at gøre det for dem. Adam Smith Institutes venner og støtter er allerede bekendt med nogle af disse ideer. Udtrykket kan være nyt, men lidet andet er. Hvad venstrefløjen ikke har opdaget, er, at staten ganske stille har genopfundet sig selv i løbet af de sidste 14 år. Det overordnede strategiske mål har været at ændre et producentstyret samfund til et samfund, som i stedet dirigeres af dem, som forbruger offentlige ydelser. Under den gamle model opkrævede regeringen skat af os og traf beslutninger for derpå gennem utallige lag af bureaukrati at levere en standardiseret ydelse til os nede på bunden. Der var hverken nogen valgmulighed eller nogen måde at øve indflydelse på den modtagne ydelses form. Resultatet var, at systemet tilgodeså producentinteresser, f.eks. offentlige administratorers og faglige organisationers interesser. Under den model, som vi tilstræber, kan borgerne foretage valg vedrørende de tjenesteydelser, de modtager. Det kan være et valg af skole eller et valg af pensionsopsparingens størrelse. Strukturen må være sådan, at disse valg dirigerer statens midler og signalerer behovene tilbage til regeringen. Det udfald, der opstår, er ikke på forhånd udtænkt og fastlagt centralt som i den gamle model, men opstår spontant udfra borgernes interaktioner. Der har været tre væsentlige skridt i retning af denne vigtige genopfindelse af statens rolle med et fjerde under forberedelse. Først var der privatisering, som overførte statslige industrier og værker til den private sektor. På markedet reagerer de på de kommercielle udbuds- og efterspørgselssignaler fremfor deres politiske herrers behov. Uden statstilskud og lovsikret monopolstatus er de privatiserede virksomheder nødt til at tjene til deres ophold ved at tilbyde et attraktivt produkt til en rimelig pris. Privatisering har også omfattet udlicitering af offentlige arbejder til private firmaer og dermed ladet offentligheden drage fordel af konkurrence og innovation. De offentlige servicefunktioner, som er blevet overtaget af private firmaer, blev tidligere kun i ringe grad tilskyndet til at effektivisere, kontrollere deres omkostninger eller blot udvise venlighed overfor de kunder, som de formodedes at betjene. Den anden fase af genopfindelsen af statens rolle omfattede etableringen af interne markeder i uddannelses- og sundhedssektoren. Ud røg monopolerne, ydelserne uden valg hvor alternativer var forbeholdt dem, som havde råd til at betale to gange. Gradvist indførte man et system, som lader valg truffet af individer og familier dirigere statens forbrug. Når skoler ikke længere er underlagt kommunal kontrol, når praktiserende læger bliver budgetansvarlige, og når hospitaler bliver drevet som selv- Marts 1998 I nogle situationer og på nogle områder er privatiseringer og nedskæringer ikke de realpolitisk optimale muligheder, men det betyder ikke, at man ikke kan ændre på statens indre mekanismer. Således skriver Dr. Madsen Pirie, præsident for Adam Smith Institute, London. Af Madsen Pirie stændige fonde under National Health Service, skal de alle sælge serviceydelser til deres kunder for at sikre sig fortsat statslig finansiering i stedet for de tidligere garanterede bloktilskud. Resultatet er, at de ikke længere kan tage deres kunder for givet. De er nødt til at gøre deres ydelser attraktive. Fordi de styrer deres egne budgetter, er der en tilskyndelse til at være omkostningseffektive og innovative. Hvor der ikke spildes, er der flere penge til dér, hvor det virkelig gælder. Det er grunden til, at skoler, praktiserende læger og hospitaler tilpasser deres ydelser til forbrugernes ønsker. Den tredie fase af den stille revolution er Citizen s Charter. Denne borgerpagt tilsiger de institutioner, som er tilbage i den statslige sektor at følge de bedste forskrifter fra den private sektor for at opfylde forbrugernes ønsker. Den er baseret på den bemærkelsesværdigt simple idé, at skatteyderen er en betalende kunde, som har ret til ydelser af god kvalitet, der er prisen værd. Under pagten skal institutionerne konsultere deres kunder og derpå offentliggøre målsætninger for deres serviceydelser. Der er nødt til at være uafhængigt tilsyn, ligesom der skal være en let tilgængelig klage- og erstatningsprocedure, såfremt ydelsen ikke lever op til de fastsatte mål. Under den fjerde fase, som vi ikke er kommet til endnu, vil regeringen fortsætte med eksternalisering af valghandlinger. Beslutninger, som tidligere blev truffet af offentlige administratorer bliver nu flyttet ud til den brede befolkning. Regeringen reagerer på disse valghandlinger ved at justere deres ydelser, præcis som det sker i en privat virksomhed. Det betyder, at folk vil sammensætte deres egen miks af offentlige og private ydelser. De vil nogle gange vælge private alternativer til statens tilbud, og finansieringen vil blive overført i overensstemmelse hermed. Standardiserede ydelser kan have været udholdelige, dengang de fleste mennesker levede ensartede liv og blev i det samme job livet igennem. Nu er deres livsmønstre mere varierede, og de kan tænkes at have skiftende behov svarende til ændringer i løbet af deres livsbane. Dette etyder, at en individuelt tilpasset løsning er bedre for den enkelte. I denne genopfindelse af statens rolle, vil staten virkelig styre fremfor at diktere og uddelegere valgmuligheder fremfor at levere standardiserede ydelser. En yderligere fordel er, at autoritet kommer nedefra. Når regeringen styrer under det nye system, reagerer den på, hvad borgerne siger gennem deres valghandlinger, fremfor på, hvad den herskende politiske klasse mener, at der bør gøres. Endelig har vi allerede været igang med dette i 14 år, og at vi er nået langt hen ad vejen mod det fastsatte mål. Vi har formålet klart i syne, og vi har den gennemgribende fantasifuldhed, der er påkrævet for at opnå det. Oversat af Mike Polczynski fra Reinventing Government, Adam Smith Bulletin, forår 1993.

12 Nr Kan tvang gradbøjes? Er det muligt at måle frihed? Dette spørgsmål rejses i denne tankevækkende artikel af cand.polit. Lars Christensen, som analyserer problemerne i forbindelse med at sammenligne graden af frihed på tværs af samfundet. Af Lars Christensen I filosofiske diskussioner angående naturlige rettigheder argumenteres ofte for, at tvang kan retfærdiggøres såfremt, at den har til formål at reducere tvangen overfor tredie person. Det mest kendte eksempel på denne type argument er Robert Nozicks kompensationsprincip (1974). Ifølge kompensationsprincippet kan tvang retfærdiggøres, hvis den har til formål at forsvare friheden. Således argumenterer Nozick for, at et individ kan fratages retten til selvforsvar, hvis denne person kompenseres ved, at staten yder beskyttelse af dette individs naturlige rettigheder. Nozick antager dermed, at der eksisterer en universel kendt tvangsskala altså en skala, der er accepteret og kendt af alle individer i samfundet. Denne antagelse er nødvendig for at sammenligne den tvang, staten anvender overfor individet med den beskyttelse, staten yder individet. Ideen om en universel tvangsskala er alment accepteret. Således er der en høj grad af konsensus om, at der er mere frihed i Danmark end i Iran, og at der er mere økonomisk frihed i USA end i Danmark. I det følgende vil det blive forsøgt at gøre op med ideen om en universel tvangsskala. Det vil blive søgt vist, at der ikke eksisterer noget teoretisk grundlag for at hævde, at Danmark er mere eller mindre frit end Iran. Lad os antage, at ethvert individ har en form for tvangsskala. Et givet individ, i, har en hypotetisk tvangsskala, h i (tvangshandling), hvorpå graden af tvang måles. Hvis individet ikke udsættes for tvang, vil tvangsskalaen være nul, h i (ingen tvang)=0. På samme måde vil tvangsskalaen være lig én, hvis individet udsættes for maksimal tvang. Den maksimale tvang, der kan udøves overfor et individ, er mord, d.v.s. h i (mord)=1. Tvangshandlinger mellem disse to yderpunkter giver anledning til værdier mellem 0 og 1 på tvangsskalaen. Alle individer i samfundet har en tvangsskala. Tvangsskalaen er forskellig fra individ til individ. F.eks. kan det tænkes, at et individ, i, føler, at en indkomstskat på 50 pct. er udtryk for en højere grad af tvang end et forbud mod at ryge hash. Omvendt kan et andet individ, j, tænkes at have det modsat eller for at udtrykke det ved at benytte en formel matematiske ramme: (1) 1 > h j (hashforbud) > h j (indkomstskat på 50%) > 0 (2) 1 > h i (indkomstskat på 50%) > h i (hashforbud) > 0 Der er nu etableret en teoretisk ramme, som kan benyttes til at besvare spørgsmålet: Er det meningsfyldt at hævde, at én stat giver anledning til mere tvang end en anden? For at kunne sammenligne graden af tvang i to samfund er det nødvendigt, at skabe en form for aggregeringsfunktion, altså en metode hvorved de individuelle tvangsskalaer kan sammenvejes i hvert samfund. Et eksempel på en metode til at konstruere en sådan samfundstvangsskala er John Rawls maximin-regel (1971), som siger, at en tvangshandling a skal foretrækkes af samfundet fremfor en tvangshandling b, hvis det gælder for individ i, at i foretrækker a fremfor b, og individ i er dårligere stillet ved tvangshandlingen b end ved tvangshandlingen a end alle andre individer i samfundet. Et andet eksempel på en aggregeringsmetode er den utilitaristiske tilgang, hvor der konstrueres en samfundstvangsskala ved at summere samtlige individuelle tvangsskalaer. Det betyder, at hvis to statsdannelser med lige mange borgere sammenlignes, kan den stat, der opnår den laveste score på samfundstvangsskalaen siges at være den frieste stat. Karakteristiske for begge disse aggregeringsmetoder er, at de forudsætter interpersonel sammenligning af tvangsskalaerne. I det følgende vil blive vist at interpersonel sammenligning af tvangsskalaer ikke giver mening, hvorfor de to ovennævnte metoder må afvises. Antag at der er to individer, der er isoleret fra hinanden. Hver individ får udleveret en målestok (analogt til individuelle tvangsskalaer), og enheden på de to målestokke er forskellige. Det ene individ får herudover en tegning i fuld skala af en genstand (analogt til en tvangshandling), som det andet individ skal konstruere i den rigtige størrelse. Det først individ har kun mulighed for at meddele det andet individ størrelsen af vinkler og afstandsmål vedrørende genstanden på tegningen. Med denne information vil det være muligt for den anden at konstruere en model af genstanden men kun i den rigtige størrelse, hvis begge målestokke har samme enhed. Hvis enhederne er forskellige, kan genstanden ikke konstrueres i den rigtige størrelse. Individerne må for, at dette må skal kunne lade sig gøre udveksle information om størrelsen af målestokkene. Det kan kun lade sig gøre, hvis de begge besidder en anden genstand, som de kan bruge som standard, og dermed er i stand til at sætte deres målestokke i forhold til denne standard og dermed i forhold til hinandens målestokke. Et lignede problem opstår, når to individers tvangsskalaer skal sammenlignes. Således kendes ikke forholdet mellem de forskellige skalaers tvangsenheder, hvorfor det ikke vil være muligt at sammenligne forskellige tvangsskalaer. Dette fører til, at såvel den Rawlske som den utilitaristiske aggregeringsmetode må afvises. Spørgsmålet er nu, eksisterer der overhovedet nogen metode hvorved, der kan opstilles en samfundstvangsskala? Problematikken er analog til den økonomiske teoris forsøg på at opstilles samfundsnyttefunktioner. Kenneth Arrow (1951) har vist at, såfremt det kræves, at en samfundsnyttefunktion skal omfatte mere end ét individ, og at samfundsnyttefunktionen skal være Pareto-optimal, kan der ikke konstrueres en samfundsnyttefunktion. Hvis samme krav stilles til en samfundstvangsskala, kan det konkluderes, at en sådan ikke kan opstilles. Det giver altså ikke mening at konstruere samfundstvangsskalaer, hvorfor der ikke kan skabes et teoretisk fundament for sammenligning af graden af frihed i forskellige stater. Det

13 13 Marts 1998 eneste, der giver mening, er en binær tilgang til problematikken: Enten er et samfund frit, eller også er det ikke frit; der eksisterer ingen mellemting. Som Gustave de Molinari (1849) har udtrykt det: Total kommunisme eller total frihed! Referencer: Arrow, Kenneth J. Social Choice and Individual Values. New Haven: Yale University Press, Molinari, Gustave de. De la Production de la Sécurité. Journal des Économistes (21) Nozick, Robert. Anarchy, State and Utopia. New York: Basic Books, Rawls, John. A Theory of Justice. Cambridge: Harvard University Press, 1971.

14 Nr Fænomenet politik I parlamenterne, i bureaukratierne og på læreanstalterne sidder vinderne i den sociale kamp og overvejer deres interesser. Som sådan er selve politikken den lille mands naturlige fjende, skriver forfatteren Steen Steensen, der peger på mulighederne for at sætte grænser for politik Af Steen Steensen Hvordan bør libertarianere forholde sig til fænomenet politik? På dette felt råder der en del forvirring. Adskillige frihedsorienterede mennesker lader spørgsmålet afhænge af politikkens indhold, dens nærmere bestemmelse, dens kvalitet så at sige. Men er det ikke kvantiteten, altså politikkens mængde, der sætter skellet mellem et frit og et ufrit samfund? Problemstillingen må drøftes forfra og uforbeholdent. Lad følgende spørgsmål være ledende for analysen. Har politik nogensinde bidraget til at højne velstanden, friheden, ligheden og retfærdigheden i et samfund? Nej og atter nej, politik er et instrument for undertrykkelse og udbytning. Politik drejer sig om magt og ambition. Altid holder samfundets mægtige fat om lov- og regeringsudøvelsen. Politik er et redskab i den herskende klasses hænder. I parlamenterne sidder vinderne i den sociale kamp og overvejer deres interesser. Politik udgør den lille mands naturlige fjende. Politik er problemet Velstand er ikke en frugt af politik. Den frembringes af arbejdende menneskers produktive indsats. I fri konkurrence på et frit marked forøges de materielle ressourcer. Velstand i bredden forudsætter en passiv stat. Individet, hjemmet, ejendommen og arbejdet må omgives af politikfrie zoner. Økonomisk frihed fremkalder de kreative kræfter hos millioner af mennesker og gør brug af deres dømmekraft. Handlefrihed udgør velstandens egentlige kerne. Selvbestemmelse skaber arbejdsglæde, stolthed og livsmod. Handlingsplaner, restriktioner og overvågning ydmyger de arbejdende og slår de økonomiske grundlove i stykker. Politik er ikke løsningen på et problem. Politik er selve problemet. Man kan ikke løse økonomiske problemer med politiske midler. Går der politik i noget, går der kuk i noget. De selvregulerende kræfter er derimod rationelle. Markedet rummer en visdom, der overgår politimageres og planlæggeres begrænsede klogskab. Magt og marked forholder sig til hinanden som ild og vand. Frimarkedet beløber sig til velstandens kilde. Politik gør det ikke. Politik som magt Således danner politik og frihed tillige kontrast. Politik er beslutninger truffet af få mennesker og gælder for mange. Politik er målrettede fælleshandlinger. Kollektivisme andrager politikkens væsen. Individualisme hører markedet til. Politik drejer sig som antydet om magt. Denne kraft kan aldrig være frihedsorienteret. Magt vil styre og tvinge. Politik er dirigisme og fordrer lydighed. I den atmosfære kvæles friheden. Træffes der beslutninger på et givet område, må de berørte mennesker ikke selv træffe beslutninger inden for området. Selvbestemmelsesretten indskrænkes. Altså gælder sætningen: Jo flere politiske beslutnin- ger, der træffes, des mere frihed inddrages. Mængden af politik i et samfund afgør frihedsgradens størrelse. Følgelig gælder næstkommende slagord også: Jo mindre politik des mere frihed. I et demokratisk samfund spiller politikere ikke nogen aktiv rolle. Der henvises til bogen Demokratiets Rødder. Lighed og retfærdighed Men ligheden? Er politik ikke lighedens redskab? Nej som sagt, det kan umuligt forholde sig sådan. Politik er vinderklassens ønsker. Markedet derimod orienterer sig mod lighed. Den fri torvehandel nedbryder privilegier. Ingen må have nogen særstilling frem for andre. I politik andrager tingene nærmest den omvendte orden. Vinderne i den sociale kamp vil have noget ud af triumfen. Sejrherrerne legaliserer plyndringer gennem lovgivningen, skattelovene eksempelvis. Ressourcer overføres fra de arbejdende til de vegeterende, fra ydere til nydere. Den politiske klasse opbygger en særstilling og befæster den. Politisk aktivisme skaber et klassesamfund. Politik og retfærdighed er ligeledes modsatte størrelser. Når politiks væsen er undertrykkelse, udbytning, ufrihed og ulighed kan en etisk orden ikke ad den kanal bringes til veje. Ideologisk hænger magt og moral imidlertid sammen. De herskende må nødvendigvis fører sig frem i etiske gevanter. Det moralske herredømme legitimerer magten. Mister overklassen initiativet på dette felt, træder nye herrer ind på scenen. Den, der har magten, har også retten, herunder definitionsretten. Politik defineres derfor af de ledende som en human reaktion på uretfærdigheder i samfundet. Denne tale er komplet falsk. Glem ikke ideologiernes funktion! Den ideologiske retfærdiggørelse af politikmageriet skal dels give politikmagerne en god samvittighed og dels tilsløre udbytningens virkelighed. Politik er ondets rod. Politik tager penge og frihed fra arbejdende mennesker. Politik og stat grundfæster et ulighedssamfund. Politik er legaliseret uretfærdighed. Den herskende klasse I Danmark i dag beherskes politik af det intellektuelle borgerskab. I det lovgivende og regerende apparat troner læreanstsalternes kandidater. Højre og venstre, socialistisk og borgerlig, yderfløje og centrum, alt dette betyder intet. Folketinget er et forum, hvor de intellektuelle overvejer deres interesser. Stridigheder mellem partier og personer kan tage sig drabelig ud, men de er af overfladisk art. Levebrødspolitikerne rivaliserer om ministerposter og dominanspositioner. Der foregår en magt- og statuskamp. Midt i tumlen plejes de veluddannedes velfærd, og der garderes mod oprør. Der er ikke behov for en anden politik, men for mindre politik. Afpolitisering af samfundet beløber sig til denne generations altoverskyggende mission. Kun ad den vej kan demokratiske tilstande genoprettes. I nævnte henseende udretter stemmeretten ingenting. Oprørsretten angiver den eneste farbare rute. Frivilligt giver det boglige borgerskab ikke mag-

15 15 Marts 1998 ten fra sig. Først og fremmest må der sættes ind mod politiks professionalisering. Den professionelle, toptrimmede politiske organisator på fuldtid, heltid og livstid rider samfundet som en mare. I hele Europa såvel som i USA tyranniserer heltidspolitikeren befolkningen. Denne skikkelse er et demokratisk misfoster. På dette punkt bør ingen fingre afbøde slaget. I USA er opgøret med den professionelle politiker i fuld gang. I mange af enkeltstaterne gøres der forsøg på at begrænse politikernes virketid. Tidsbegrænsning, term limits, er allerede vedtaget i 23 stater. Højesteret ilede imidlertid politikmagerne til hjælp og erklærede afprofessionaliseringen for forfatningsstridigt. På længere sigt kan den politiske klasse næppe modstå det folkelige pres. Vitterligt, de folkevalgte udgør et diktatorisk element i samfundet. Også herhjemme må der gøres rent bord med disse karle. Amatørpolitikeren skal genindsættes i sin tabte værdighed. Alene langs disse linjer kan en afpolitisering af samfundet gennemføres og varigt fastholdes. Demokrati drejer sig om at sætte spærringer ind mod kollektiv magtudøvelse. Politik er en anti-demokratisk kraft. Libertarianere bør aldrig vakle på dette punkt. Politikkens indhold er ligegyldigt. Det drejer sig om mængden. Afpolitisering planerer vejen til afbureaukratisering og minimering af staten. Hvem, der har den politiske magt, betyder ingenting. Det gælder om at rulle den politiske magt tilbage. Om denne akse bør frihedsdebatten snurre.

16 Nr Anmeldelser Den moderne liberalisme Den Moderne Liberalisme: Rødder og perspektiver. Jens Løgstrup Madsen (red.), Christopher Arzrouni, Torben Grage, Peter Kurrild-Klitgaard og Finn Ziegler. København: Forlaget Breidablik, pp., paperback. 150 kr. Året 1997 bød på en ny bog, skrevet af fem personer, der ikke er helt ukendte i Libertas kredse. Titlen som de fem forfattere Jens Løgstrup Madsen (red.), Christopher Arzrouni, Torben Grage, Peter Kurrild-Klitgaard og Finn Ziegler har valgt at give bogen er Den Moderne Liberalisme: Rødder og Perspektiver. Som helhed har bogen værdi for to målgrupper: Dels den gruppe som ønsker at vide noget mere om liberalistisk økonomisk teori, men som ikke selv har en økonomisk baggrund, dels de i forvejen overbeviste, for hvem det vil have en terapeutisk værdi at blive bekræftet med gode argumenter. Bogen tager som udgangspunkt, at liberale ideer har vundet frem i en årrække. Den vil gerne forklare hvorfor via en idéhistorisk og økonomisk tilgang. Jens Løgstrup Madsen ser tre hovedårsager til, at konsensusen omkring den socialdemokratiske model er ved at bryde sammen: De liberalistiske ideer vinder stigende indpas i praktisk politik, velfærdsstaten har stigende balanceproblemer og bliver mere formynderisk og endelig har kommunismens sammenbrud i Øst fået marxisternes idégrundlag til at vakle. Clinton og Blair har i økonomisk hensende gjort op med fortidens overbudspolitik, men de hævder fortsat, at den klassiske liberalisme står for egoisme. Løgstrup skriver som svar herpå at vi ikke er atomiserede individer, der er hævet over socialt samvær med andre. Tværtimod vi er sociale væsener, som opfører os mest socialt, når vi frivilligt vælger at stå ved vores ansvar og forpligtelser. En flot formulering, der indeholder essensen af meget af det som også Adam Smith og Immanuel Kant har forsøgt at forklare for nogle hundrede år siden, og som f.eks. F.A. Hayek har været inde på i dette århundrede. Løgstrup finder, at liberalismen skal søge nye svar i flygtninge- og EU-debat, selvom det kan være vanskeligt at se, at der skulle være tvivl om liberal stillingtagen i disse spørgsmål liberalismen har jo allerede klare svar. Mere relevant er det, at Løgstrup udpeger kommunitarismen som liberalismens mulige fremtidige hovedfjende. Siden Oprør fra Midten i 1978, Michael Sandels Limits of Justice fra 1982 og Alasdair MacIntyres After Virtue fra 1981, har kommunitaristerne leveret udfordringer til liberalismen. Noget svar på den kommunitaristiske udfordring leverer bogen desværre ikke det ville ellers være tiltrængt. Torben Grages idéhistoriske kapitel er alternativt, fordi det navngiver en række tænkere som liberale, tænkere som normalt placeres i andre kategorier. Det drejer sig om den førliberale Marsilius af Padua, om Montesquieu, der jo ellers er kendt for at mene, at man kan udlede noget universelt om mennesket udfra klimaet, samt Popper, der går ind for gradvis social konstruktivisme. Prioritering kan altid diskuteres, men hvorfor give plads til flere sider om Tocqueville, mens Rawls og Nozick må dele en enkelt? Det synes som om, at Grage har villet medtage alle, der blot i deres tankegang har haft en snert af liberalisme, også selvom de omtalte personer, har dækket over diametralt mod-

17 17 satte filosofiske tilgange. Alligevel er kapitlet interessant, fordi det giver en god oversigt over tænkere fra Aristoteles til idag. Christopher Arzrounis kapitel er emne-rettet fremfor historiografisk, og tager fat på naturret, utilitarisme m.v., og der bliver plads til nogle kommentarer til Holger K. Nielsens glemte bog og lidt polemik med andre nutidige SFere. Finn Ziegler og Arzrouni skriver sammen om markedsfejl og individuelle valg. Et vellykket men ikke så overraskende kapitel, der primært opererer udfra en homo oeconomicus-incitamentstruktur tankegang. Ofte kan netop forsimplede modeller give de helt rigtige knock-down-argumenter. Peter Kurrild-Klitgaard slutter af med en gennemgang af liberal realpolitik, med gode betragtninger omkring højre-venstre-aksen, samt en lille reminder til alle politisk aktive om, at Marts 1998 Ventre og konservative, deres liberale grundlag til trods, har stemt for de fleste af de forslag, der til daglig betyder statsstyring og indskrænkning af vor frihed. Kurrild-Klitgaard skriver, at de danske borgerligt-liberale partier mangler et gennemtænkt program for anvendelsen af regeringsmagten. Lad os håbe, at nogle af Borgens politikere lader sig inspirere af bogen der er naturlig pligtlæsning for alle medlemmer af Libertas, fordi den afspejler de diskurser, der har været fremherskende siden organisationens stiftelse. Så får vi måske næste gang, hvor VK får chancen, noget andet og mere offensivt end blot administration af konsensus-danmark at se. Henrik Carmel Liberal rationalisme Justus Hartnack: Strejftog i Filosofien: Essays om Heidegger, Moral og Etik, Hegels Retsfilosofi, Kierkegaard, Dekonstruktion. København: C.A. Reitzel, pp., paperback. 125 kr. Der har, set i et liberalt perspektiv, altid været to farlige strømninger indenfor moralfilosofien farlige fordi de repræsenterer de alvorligste trusler for friheden, og farlige fordi begge tendenser også kan findes indenfor liberalismen. Den ene strømning er den holdning, at normative udsagn overhovedet ingen sandhedsværdi har; at der er intet, som er objektivt godt eller dårligt. Den anden er den position, at der eksternt i forhold til menneskelig bevidsthed og handling findes et objektivt sæt af substantielle normative principper, som kan finde anvendelse på enhver tænkelig situation og for ethvert menneske, uafhængigt af tid og sted, og som det vel og mærke er uproblematisk at erkende. Hvor den første umiddelbart leder til relativisme, risikerer den anden let at lede til en moralsk absolutisme med potentielt totalitære konsekvenser, og disse kunne desværre umiddelbart synes som både udtømmende og gensidigt udelukkende muligheder. Men de to alternativer er ikke udtømmende, og for den liberale er denmoralfilosofiske udfordring altid at forsøge at finde den rette kurs mellem dette relativismens Skylla og absolutismens Charybdis. Det er ganske vist ikke eksplicit disse spørgsmål, som denne lille bog handler om, og der er heller ingen politik i den og dog kan bogen med fordel læses med denne problemstilling in mente. Forfatteren er en af de få internationalt anerkendte danske filosoffer, dr.phil. Justus Hartnack, tidligere professor i filosofi ved Aarhus Universitet, samt ved State University of New York, og gæsteprofessor ved en række af den vestlige verdens bedste universiteter. Hartnack, der er en autoritet, når det gælder filsoffer som Immanuel Kant, G.W.F. Hegel og Ludwig Wittgenstein, vil formodentlig især være mange af dette tidsskrifts læsere bekendt fra bogen Menneskerettigheder (1980), hvori han behandlede de nyere, liberale politiske filosoffer John Rawls og Robert Nozick og disses respektive hovedværker, A Theory of Justice (1971) og Anarchy, State and Utopia (1974). Dette er ikke nogen helstøbt, stor afhandling, men det prætenderer den heller ikke at være. Bogen er derimod som allerede titlen slår fast en samling af strejftog, nærmere bestemt fem små filosofiske essays, der alle knytter an til aktuelle strømninger og spørgsmål indenfor filosofien. Det første essay beskæftiger sig med den tyske filosof Martin Heidegger, mens det andet fokuserer på begreberne etik og moral, samt mulighederne for at formulere gyldige normative udsagn. Det tredie og det fjerde strejftog beskæftiger sig begge med Hegels filosofi; det ene med hans retsfilosofi og dennes begrebsmæssige forudsætninger (og indeholder bl.a. en ikke uinteressant diskussion af stat og naturtilstand som filosofiske begreber), det andet med Søren Kierkegaards kritik af Hegel. Det sidste af de fem strejftog beskæftiger sig med begrebet dekonstruktion, der primært associeres med den såkaldte post-modernisme. Mest interessant for de fleste læsere af dette tidsskrift vil nok være det essay, der beskæftiger sig med etik og moral, eller nærmere bestemt med de to problemer, som Hartnack henholdsvis kalder det etiske problem og det moralske problem. Det etiske problem er, hvorledes man kan godtgøre, at moralen ikke er relativ; det moralske problem er, hvorledes mennesker kan motiveres til at gøre det moralsk rigtige. I en tid, hvor næsten alle taler om etik og moral, og hvor man misforstået sætter lighedstegn imellem dem (og iøvrigt næsten gøres synonyme med enten New Age mysticisme eller højere offentlige udgifter), er Hartnack et skud solid fornuft og indsigt. Mest grundlæggende påpeger Hartnack, at moral og etik er forskellige: Moral drejer sig, bl.a., om, hvilke specifikke handlinger, der er rigtige (gode) eller forkerte (dårlige), mens etik derimod drejer sig om logiske undersøgelser af selve moralens sprog og begreber, d.v.s., hvad er det, at noget er godt, retfærdigt, o.s.v. Selve essayet er i vit omfang struktureret omkring en interessant sammenligning af henholdsvis Aristoteles og Kants etik, hvori Hartnack pointerer, at disse to væsentlige tænkere faktisk ikke er nævneværdigt uenige om, hvad der er moralsk rigtigt eller forkert; det er om selve etikken, de moralfilosofiske begrundelser, at de er uenige. Hartnacks udgangspunkt er, modsat relativisterne, at det er muligt at formulere meningsfulde og gyldige normative udsagn af en vis generalitet. Han anerkender, med reference til Robert Nozick, at hvad der er det gode liv for et menneske ganske vist er meget individuelt, men påpeger dertil, at man ikke deraf kan slutte, at der ikke findes værdier, der er absolutte (p. 49). Hartnack argumenterer således, at det er relativt let at fastslå, hvad der er objektivt moralsk ondt, og at de moralske dyder følgelig kan ses som værende det, som er negationer af det onde. Hartnack argumenterer for eksempel, at det ikke kan være en moralsk regel, at man kun skal fortælle sandheden, når det passer een. Men samtidig understreger han også, at hvert enkelt tilfælde har sin egen individualitet (p.

18 65). Underforstået: Der kan være situationer, hvor det kan være moralsk acceptabelt (eller endog imperativt), at man lyver, f.eks. under tortur. Hartnacks pointe her er, at det er muligt at formulere generelle normative principper,men at man også må anerkende, at det kræver vurdering at anvende denne på den enkelte situation og at dette ikke er ensbetydende med, at det, der er moralsk godt i en situation, dermed er relativt eller subjektivt. Metoden til at bedømme en handlings moral er ganske enkelt at klarlægge så mange af de relevante omstændigheder som muligt således at man kan fælde den moralske dom en dom der ofte er et skøn, men ikke nødvendigvis altid. Der er tilfælde hvor den negative adfærd er oplagt og hvor ingen konkretisering synes at kunne formindske det negative ved negativiteten: Kort sagt: Uden den negative adfærd, uden begrebet om det onde, ville der ikke være nogen moral. Resultatet er at al den megen omtale om moralens relativitet er baseret på ukendskab til moralens væsen. (p. 67). Samlingens sidste strejftog omhandler, som sagt, begrebet dekonstruktion, der associeres med forfattere som Jacques Derrida og Michel Foucault og den såkaldte post-modernisme. Denne pseudo-filosofiske pop-strømning, der i de seneste årtier har hjemsøgt først litteraturkritikken, siden sociologien, psykologien og filosofien, og nu også politologien, fremfører som sin mantra, at begreber som sandhed, objektivitet og viden ingen gyldighed kan have. Tværtimod er deres indhold blot udtryk for magthaveres forsøg på at strukturere den måde, vi alle opfatter verden på, og det er denne diskurs, som videnskaberne snarere end at lave nye teorier skal beskæftige sig med at dekonstruere. Hartnack anerkender, at en dekonstruktion af tekster kan være både informativ og interessant, f.eks. i idehistorisk perspektiv, men han afviser kategorisk, at dekonstruktion skulle have noget med filosofi at gøre. I en analyse, der kommer vidt omkring i den post-kantianske filosofi, leverer Hartnack et dobbelt lige på og hårdt håndkantslag: For det første er det sådan, at det opstillede ræsonnement uundgåeligt synes at være selv-negerende: Påstår man at ifølge postmodernismen kan sådanne begreber som sandhed, objektivitet, og viden ikke gøre krav på at have gyldighed, så må det også gælde selve denne påstand, der følgelig heller ikke kan gøre krav på at være sand. (p. 107). I forlængelse heraf peger Hartnack på, at det, som post-modernisterne selv vil sætte i stedet de små historier fra hverdagslivet implicit antages at have en sandhedsværdi. For det andet, argumenterer Hartnack, er dekonstruktion ganske og aldeles uden filosofisk relevans uanset hvor interessant det ellers måtte være (p. 118, kursiv tilf.). Dekonstruktion er irrelevant, og kan ikke anvendes på filosofiske tekster, fordi det er uden betydning for filosofiske argumenters gyldighed, hvorfor de er skrevet. Tror man andet, begår man en fejlslutning: At tro at en sådan dekonstruktion kan anvendes som et argument mod [f.eks.] Hegelianismen ville være et paradigmatisk eksempel på den genetiske fejlslutning. Kun en dybtgående logisk analyse af de Hegelianske argumenter kan kaste lyse over deres gyldighed eller ugyldighed. (p. 119). Det skal iøvrigt bemærkes, at de tre første essays meget prisværdigt er forsynet med kommenterede litteraturlister med henvisninger til både klassiske originaltekster og mere introducerende oversigtsværker. Som helhed er samlingen af essays relativt let at læse, omend der i nogle tilfælde fordres et vist bekendtskab med grundlæggende filosofiske begreber. Med dette lille skrift har Hartnack igen slået fast, at han er en af den meget lille håndfuld af væsentlige danske tænkere i det 20. århundrede. Det er særdeles glædeligt, at C.A. Reitzels Forlag har arrangeret såvel en udgivelse af dette skrift som en genudgivelse af flere af Hartnacks væsentligste arbejder. Flere danskere fortjener at blive bekendte med denne væsentlige tænker. Peter Kurrild-Klitgaard Bidragydere til dette nummer Otto Brøns-Petersen, cand.polit., er kontorchef i Økonomiministeriet og ekstern lektor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han er medstifter af Libertas og forfatter til talrige artikler og indlæg i tidsskrifter og antologier. Henrik Carmel, cand.scient.adm., er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Han er medstifter af Libertas, samt forsanger og guitarist i rockgruppen Free to Choose, der har udgivet CDen Politisk Korrekt (1996). Lars Christensen, cand.polit., er fuldmægtig i Økonomiministeriet, medlem af præsidiet for Libertas og dettes fhv. sekretær. Peter Kurrild-Klitgaard, der er dette tidsskrifts redaktør, er adjunkt ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og har fornylig modtaget sin Ph.D. for afhandlingen Rational Choice, Collective Action & The Paradox of Rebellion (1997). Ludwig von Mises ( ) er vidt anerkendt som en af de største økonomer i dette århundrede. Han var forfatter til hundredevis af videnskabelige artikler og bøger, bl.a. klassikerne Socialism (1922), Liberalism (1927) og Human Action (1949). Ole Birk Olesen er journalistelev ved et større dansk dagblad, samt redaktør af dette tidsskrifts klumme, Den Synlige Hånd. Madsen Pirie, Ph.D., er præsident for den inflydelsesrige britiske tænke-tank Adam Smith Institute, London, og var formand for Major-regeringens Citizen s Charter panel. Pirie, som er forfatter til en række bøger, er medlem af Libertas Rådgivende Kollegium. Steen Steensen, cand.pæd., er lektor, medstifter af Libertas, og forfatter til utallige artikler og debatindlæg, samt bøgerne Den Sociale Komedie (1982), Den Økologiske Krigsførelse (1986) og Demokratiets Rødder (1994).

19 Postbesørget blad 0900 København C Bladnr Den synlige hånd Frem med privatlivet Der er stemmer i politikernes privatliv. Men der er brug for mange flere afsløringer, hvis danskerne skal informeres istedet for at misinformeres, skriver Ole Birk Olesen, Libertas klummeredaktør. Af Ole Birk Olesen Hvad rager vores privatliv vælgerne? Hvorfor snager journalisterne så meget i det, vi laver uden for Folketinget? Vi vil ikke have amerikanske tilstande. Udsagn man ikke skal lede længe efter, hvis man går en tur på Christiansborg. Og tilsyneladende har de jo ret. For det har jo ingen politisk betydning, om Uffe har det godt med Alice, eller om Lone Dybkjær er ved at være godt træt af sin statsminister. Men hvorfor bruger de så selv enhver given lejlighed til at fortælle om det? Hvorfor var Billed-Bladet med, da Uffe og konen holdt ferie på Mallorca? Og da Søren Pind holdt polterabend? Hvorfor sang Nyrup Elvis-serenader for sin tilkomne på TV? Og hvorfor ser vi adskillige andre politikere optræde med deres private gøremål i medierne? Jeg ser to muligheder for mig: Enten er det fordi, de omtalte politikere nyder at få opmærksomhed fra medierne, eller også er det fordi, de kan drage nytte af det. Jeg skal ikke udelukke, at Søren Pind opnår en vis personlig tilfredsstillelse ved, at Billed-Bladet viser interesse for ham. At det er oplivende for hans ego. Men jeg tvivler på, at formændene for landets to største partier stadig får et kick af at se sig selv på tryk eller på TV. Jeg er faktisk ganske overbevist om, at de stiller op til showet, fordi det tjener deres politiske interesser både at få omtalen og at skabe et bestemt billede af deres private liv. Med andre ord: Der er stemmer i privatlivet. Virkeligheden er altså, at vælgernes stemmeafgivelse lader sig påvirke af politikerne privatliv, at politikerne gerne udstiller nøje udvalgte dele af det, og at størstedelen af medierne gerne vil viderebringe det. Samtidig er der stor enighed i det politiske miljø og i pres- sen om, at kun den del af privatlivet, som politikerne selv ønsker at udstille, kan omtales. Undtagelsen er, hvis privatlivet har haft betydning for en politisk beslutning. Men hvordan kan en ellers kritisk presse gå med til, at politikerne selv skal afgøre, hvilke oplysninger, der skal offentliggøres, og hvilke der ikke skal, når vi taler om et emne, som har betydning for vælgernes stemmeafgivelse? Hvorfor tager pressen ikke konsekvensen af, at mange politikere helt åbenlyst mener, at deres privatliv er interessant for vælgerne? Jeg kan ihvertfald ikke holde ud at se på flere glansbilleder af politikernes private færden. Jeg vil have dem ned på jorden, hvor de hører hjemme. Jeg vil se dem udstillet som de almindelige mennesker, de er, istedet for som supermennesker uden sidespring, uden problembørn og uden alkoholproblemer. Jeg tror nemlig, at mine medvælgere er mere parate til at lægge deres liv i hænderne på Superman end i hænderne på deres nabo. Jeg tror, det er en medvirkende årsag til politikernes altomfattende magt over danskernes liv og indkomst, at politikerne via det billede som tegnes i medierne fremstår som idealmennesker. Mennesker, som har fuldstændig styr på deres eget liv, og som ved, hvad der skal til, for at også Hr. Sørensen kan få orden på sagerne. De skal bare have lidt mere magt, bare lidt flere penge, så er den hjemme. Så kan vi under deres kommando gå ind i en ny æra, hvor vi alle lever lige så lykkeligt som dem. Nuvel, måske løber associationerne af med mig. Måske. Men selv hvis det ikke hænger sådan sammen, så forlanger jeg, at pressen fortæller mig om verden, som den er, og ikke som politikerne gerne vil have den til at se ud. Det er simpelthen pressens job. Hvis pressen som et princip ikke ønsker at levere hele sandheden om politikernes privatliv, så skal der ikke berettes om det overhovedet. Jeg foretrækker at være uvidende fremfor at være misinformeret. Desværre er det ikke sandsynligt, at alle medier vil holde op med at viderebringe falske billeder af politikernes privatliv. Derfor foreslår jeg, at hver eneste politiker må afgøre med sig selv, om hans eller hendes privatliv er interessant for vælgerne, og om de ønsker at fortælle om det. De politikere, der efter en fastsat dato fortsat fremturer med familieidyllen må tage konsekvensen og acceptere, at pressen også vil fortælle om de sider af privatlivet, som politikerne ellers helst vil holde skjult. De andre kan leve i fred resten af deres dage.

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Libertas jubilæumsnummer: 1986/87-2001/02. Libertas livets salt eller salt i såret? Jubilæums-essay af Kim Behnke

Libertas jubilæumsnummer: 1986/87-2001/02. Libertas livets salt eller salt i såret? Jubilæums-essay af Kim Behnke Nr. 38 December/januar 2001/2002 Libertas jubilæumsnummer: 1986/87-2001/02 Libertas livets salt eller salt i såret? Jubilæums-essay af Kim Behnke Mellem ideer og realpolitik Peter Kurrild-Klitgaard om

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Udlandsdanskere i Danmark

Udlandsdanskere i Danmark - 1 Udlandsdanskere i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har den 26. april 2011 truffet afgørelse i en sag om skattepligt til Danmark for en udlandsdansker med nær familie

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere