Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Transkript

1 Session C: Borgeren som samarbejdspartner

2 Først vil vi aktivere Jer! 2

3 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter - Vejle Kommune: Design og relationer Fremfærd ældre - Fremfærd Ældre - Forskning i de aktive borgere 3

4 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske Kommuner no. 5, 2015: 12) 4

5 Samskabelse er et kommuneord

6 Hvor kommer begrebet fra Af det engelske ord: coproduction (=samproduktion) og cocreation (=samskabelse). Findes både indenfor business-litteraturen, deltagelsesorienteret demokratilitteratur, New Public Governance, økonomi, osv. Billedet er fra colourbox 6

7 Hvad betyder samskabelse i Danmark? 7 I Danmark er der endnu ikke meget forskning i begrebet samskabelse. Samskabelse er et begreb, der primært bruges i praksis. Og vi er i gang med at finde ud af, hvad samskabelse betyder! Billedet er fra colourbox

8 Den offentlige sektor skal ikke levere velfærdsydelser, men skabe velfærden sammen med borgerne, civilsamfundet og private virksomheder. 8

9 Samskabelse er ikke én ting 1) Samskabelse er en strategisk inddragelse af borgere og andre aktører i udviklingen og planlægningen af den offentlige service = cogovernance. 2) Samskabelse er at borgere og andre aktører skaber velfærden sammen med det offentlige. = co-mannagement. 3) Samskabelse er, at den enkelte borger og deres netværk er medskabere af den velfærd de modtager = Co-production. (Pestoff 2010) 9

10 Aktiv Aktive borgere Det er helt centralt for samskabelse, at borgerne skal spille en mere aktiv rolle som medskaber af egen og andres velfærd. Billedet er fra colourbox 10 Borgerne hjælper deres pårørende Borgerne er aktive medskabere af den service de selv modtager Borgerne inddrages i det strategiske arbejde i kommunerne Borgerne engagerer sig som frivillige

11 Det stiller nye krav til den offentlige sektor og særligt de offentlige medarbejdere, der skal skabe velfærden sammen med borgerne frem for at levere velfærden til borgerne. 11

12 12

13 Hvad er Fremfærd? Fremfærd blev etableret med overenskomst 2013, og er blevet forlænget med overenskomst Samarbejdet er aftalt mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. 13

14 Fremfærds ambition Resultater Fremfærd vil med kerneopgaven som udgangspunkt skabe resultater på tre niveauer: For borgeren ved at udvikle nye metoder og praksis på en lang række velfærdsområder. Metoder, som har det til fælles, at de sætter borgeren i spidsen for eget liv og at medarbejderens opgave er at facilitere borgerens egne initiativer og processer. For medarbejderne ved at præsentere bud på nye, tværfaglige samarbejdsformer og kompetencer, som kan sætte medarbejderne i stand til at indgå i relationer til borgerne på nye måder. Samt oplæg til, hvordan disse kompetencer baseres på den faglighed, som medarbejderne og lederne i forvejen har. For kommunen ved at bidrage til udviklingen af en ny kommunal rolle som på nye måder kombinerer kommunernes tre hovedroller: Som effektiv leverandør af velfærdsydelser, som aktiv medspiller i et levende lokalsamfund og som ramme om et attraktivt arbejdsliv for medarbejderne. 14

15 Organiseringen * Disse områder kaldes Ekspertområder, til sammen dækker de alle de store velfærdsopgaver i kommunerne. Områderne er kernen i Fremfærds aktiviteter. Hvert område disponerer over egne midler og iværksætter og støtter projekter om udvikling af kerneopgaven på deres felt. 15

16 Fremfærd Særlige behov: Sæt borgere og medarbejdere i samspil

17 Der er i dag en større erkendelse af, at borgerne ses som aktive medskabere af den velfærd, de lever med, og ikke som passive modtagere af en ydelse. Alle borgere har ressourcer, der skal sættes i spil, når de møder kommunens medarbejdere. Dette projekt sætter fokus på, hvordan kommunale organisationer og medarbejdere med fordel kan inddrage borgere i den strategiske udvikling og praktiske planlægning af indsatser til borgere med komplekse problemstillinger.

18 5 projekter 1) Mere normal, Horsens Kommune 2) Samskabelse med velfærdsteknologi i fremtidens botilbud, Greve Kommune 3) Helhedsorienteret støtte til familier med komplekse problemstillinger, Lolland Kommune 4) Ressourcer i spil, agent i eget liv, Slagelse Kommune 5) Design af Udviklinger, Vejle Kommune 18

19 DESIGN AF UDVIKLINGER

20 DET STORE BILLEDE INNOVATIONSMÅL VELFÆRDSFORVALTNINGEN INNOVATIONSMÅL SAMSKABELSE Lighed i sundhed Videre i livet Vi skaber det sammen RESULTATMÅL Længere og bedre liv Social & Psykiatri Digital patientuddannelse Sundhed og Forebyggelse DESIGN AF UDVIKLINGER/ Mester i Eget Liv Handicap Nye skridt i døgntilbud Myndighed Færre ensomme ældre i Vejle Kommune Senior Velfærdslab Handicap Flere med tilknytning til arbejdsmarkedet Social & Psykiatri Book & Bestem Senior Dement og uafhængig Myndighed Nye rammer - nye muligheder Sundhed og Forebyggelse Senest opdateret den 4. december 2014

21 BAGGRUND I Handicapafdelingen arbejder vi målrettet med nye og innovative tilgange for vores støtte til handicappede borgere

22 FØRST LIDT OM OS VORES VIRKE GÅR PÅ3 BEN

23 FORMÅL Design af udviklinger handler om: At borgere med udviklingshæmning og socialpædagogiske medarbejdere er fælles om at designe fremtidige velfærdsydelser, som realiserer borgernes unikke potentialer for fortsat udvikling.

24 FORMÅL fortsat At hjælpe vores udviklingshæmmede borgere til at mestre såstore dele af deres eget liv som muligt uden at være afhængige af støtte fra andre. Grundtanken er, at selvbestemmelse og mestring skaber det bedste fundament for et godt og værdigt liv for alle

25 HVEM Vi har uddannet 28 design-drivere i samarbejde med Designskolen Kolding Lab.

26 Designtænkning PROCESSEN LUKKE ÅBNE ÅBNE LUKKE

27 Designtænkning PROCESSEN START Nuværende situation MÅL Ønskværdig fremtid Usikkerhed/mønstre/indsigter UDFORSKE Klarhed/fokus UDVIKLE

28 3 kick off dage i januar Hvad forestiller du dig at borgerne selv kan mestre i fremtiden? Oplæg fra driverne omkring projektets indhold og form, mestringsbegrebet, paradigmeskifte og designmetoderne

29 Moodboards

30 Succeshistorier Indsamling af succeshistorier blandt borgere og personale

31 Eksperimenter og ændrede roller

32 At tage udgangspunkt i egne valg

33 Indsigter - Hvordan kan vi forstå og arbejde mestring? - At der er potentiale i at borger hjælper borger - Hvad sker der før en succes? - At mestring og motivation uløseligt hænger sammen

34 HVAD HAR DET GJORT VED JERES MÅDE AT TÆNKE PÅ? Det har været en øjenåbner borgerne kan mere end personalet antog, hvilket har betydet, at personalet hat gjort ting for borgerne, som ikke var nødvendig (eks. postkassen) Det har ændret ved kulturen i nogle afdelinger (eks. rundstykker) Når borgerne får mulighed for at vælge opgaver til, så gør de det (eks. med de praktiske opgaver i fællesrummene)

35 35

36 Nu skal I røre jer igen 36

37 Rejse-sætte sig test 37

38 Brug for nærmere udredning? Over 9 gentagelser Nej Mellem 5 og 9 gentagelser Gangtest Under 5 gentagelser Ja 38

39 Kulturændringer på ældreområdet 39

40 - Fremfærd Ældre Kerneopgaven i Fremfærd Ældre Bedre koordineret og tværfagligt rehabiliteringsforløb Styrke brugen af medarbejdernes forskellige kompetencer til at handle Muliggøre det meningsfulde liv med borgeren Nye krav til arbejdstilrettelæggelse og samarbejde 40

41 Tre spor i Fremfærd Ældre 1. Analyse af, hvad rehabilitering betyder for mødet mellem borger/medarbejder og medarbejder/medarbejder 2. Udviklingsprojekter det tværfaglige møde om rehabilitering 3. Understøttelse af tværfaglig løsning af kerneopgaven 41

42 Forskning i de aktive borgere v/ Lea Graff, videnskabelig assistent, AAU 42

43 PROJEKT SAMSPIL OG SAMARBEJDE I REHABILITERINGEN En analyse af, hvad rehabilitering betyder for mødet mellem borger og medarbejder LEA GRAFF, INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AALBORG UNIVERSITET

44 Institut for Statskundskab Disposition Baggrund - Rehabilitering medfører ændret praksis - Udfordringer for rehabilitering i ældreplejen Projektets fokus & undersøgelseselementer Teoretisk-analytisk udgangspunkt Projektdesign Status Hvad ender vi med? Diskussion Spørgsmål

45 Institut for Statskundskab Baggrund for projektet - Rehabilitering medfører ændret praksis For kommunerne Kultur Organisering For medarbejderne Arbejde rehabiliterende i højere grad end kompenserende Højere grad af samarbejde på tværs af faggrupper Fælles dagsorden på tværs af faggrupper For borgerne I mødet med ældreplejens medarbejdere I målet med indsatsen I selve indsatsen

46 Institut for Statskundskab Baggrund for projektet - Udfordringer for rehabilitering i ældreplejen Divergerende forståelser af rehabilitering blandt faggrupperne Manglende fælles dagsorden for rehabiliteringsindsatsen Mellem borger og personale og personalet imellem De organisatoriske rammer Kommunikation og samarbejde mellem forskellige faggrupper (Christensen, 2012; Christensen m.fl., 2014; Albertsen m.fl., 2014; Hilm, 2013)

47 Institut for Statskundskab Projektets fokus: Forståelsen af rehabilitering og indsatsens konkrete udformning i 3 kommuner Udformningen af arbejdspraksis Betydningen af praksis og borgerens hverdagsliv Undersøgelseselementer: Faglighed Fælles mål Relationer

48 Institut for Statskundskab

49 Institut for Statskundskab Undersøgelsesdesign Kvalitativ praksisbeskrivelse og praksisundersøgelse 15 rehabiliteringsforløb i 3 kommuner (Svendborg, Middelfart og Slagelse) Baseres på litteraturstudier, interview og observationer

50 Institut for Statskundskab

51 Institut for Statskundskab Hvad ender vi med?

52 Institut for Statskundskab Status

53 Institut for Statskundskab Diskussion

54 Institut for Statskundskab Spørgsmål

55 Tak for opmærksomheden! Følg Fremfærd på: