En lokalplan skal overholde kommuneplanen, men lokalplanen kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommuneplanen angiver.

Transkript

1

2 Hvad er en lokalplan? Ifølge lov o planlægning kan byrådet beslutte at udarbejde en lokalplan, når en bestet udvikling ønskes freet. Byrådet har endvidere pligt til at udarbejde en lokalplan, før der genneføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Lokalplanen fastlægger bindende besteelser for ejere, lejere og brugere af de ejendoe, der er ofattet af lokalplanen, herunder blandt andet besteelser o orådets fretidige anvendelse sat bebyggelsesregulerende besteelser. En lokalplan tinglyses på de ofattede ejendoe. En lokalplan skal overholde kouneplanen, en lokalplanen kan indskrænke de uligheder for anvendelse og bebyggelse, so kouneplanen angiver. en eksisterende lovlige anvendelse af en ejendo kan fortsætte so hidtil. Lokalplanen edfører heller ikke i sig selv krav o etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen. Offentlighedsperiode For at sikre kounens borgere kendskab til og ulighed for indflydelse på planlægningen skal byrådet frelægge et forslag til lokalplan i indst 8 uger. Forslag til lokalplan nr. 94 sat Forslag til kouneplantillæg nr. 10 til Kouneplan 2000/Tearevision 2004 var frelagt fra og ed den 2. oktober 200 til og ed den 21.deceber 200. Lokalplanen ofatter Høsterkøb by Sjælsø Rude Skov Furesø 2

3 Lokalplan nr. 94 for Høsterkøb by og bevaringsvejledning INHOL REEGØRELSE... Lokalplanens baggrund...7 et gale Høsterkøb...8 Høsterkøb i dag...17 Lokalplanens forhold til anden planlægning...20 Lokalplanens retsvirkninger...23 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Lokalplanens forål Orådets afgrænsning og zonestatus Orådets anvendelse Udstykninger...29 Bebyggelsens ofang og placering Bebyggelsens ydre fretræden Bevaring af bebyggelse Ubebyggede arealer og bevaring af beplantning Veje og stier Tekniske anlæg Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ophævelse af partiel byplanvedtægt sat ophævelse af servitutter...34 Vedtagelsespåtegning...3 BYGNINGSVURERING OG BEVARINGS- VEJLENING HUSE I HØSTERKØB Kortbilag 1: Lokalplanoråde og atrikler Kortbilag 2: Arealanvendelse Kortbilag 3: Bevaringsværdier Kortbilag 4: Byggefelter 3

4 4

5 REEGØRELSE

6 6

7 Lokalplanens baggrund Gadekæret i Høsterkøb set fra Byvej Til venstre ses Friheden, til højre herfor Skolebakken og i idten den nu nedrevne Ludvigsborg, den første skole i Høsterkøb. (Akvarel af Jean Francois de Jonquieres) Landsbyen Høsterkøb ligger godt beskyttet elle Hørshol Kongevej og Ravnsnæsvej. Syd for Høsterkøb ligger Rude Skov og Fesølyng, od nord og vest ligger udstrakte landbrugsoråder. Ogivelserne giver landsbyen en klar landskabelig afgrænsning, og en nærhed ved naturen. I betragtning af Høsterkøbs nærhed til Hovedstadsorådet er udviklingen gået forbavsende let hen over landsbyen. Ingen nye store vejanlæg, nye parcelhusoråder eller afvigende nybyggerier er koet til, i en periode so ellers har været af et voldsot nybyggeri. et har gjort, at Høsterkøb er en bevaringsværdig landsby af særlig kulturhistorisk værdi. Udviklingen de sidste knap 40 år er sket på grundlag af byplanvedtægt nr. 1 fra ette planredskab har været stærkt edvirkende til at sikre det præg af helhed og haroni, der er en del af byens identitet. I arbejdet ed den bevarende lokalplan har der været arbejdet ed flere forskellige odeller for planens geografiske oråde. et har været af vital betydning af hensyn til landsbykarakteren at bevare den nuværende kontrast elle selve landsbyen og det oliggende og i sig selv bevaringsværdige landskab. Herved opnås der en bevarelse af de natur- og kulturhistoriske værdier til gavn for fretidens rekreative oplevelsesuligheder. Også andre forhold har været nævnt: Afklaring af byggeulighederne Udpegning af bevaringsværdige bygninger og landskabstræk Udarbejdelse af vejledning o god byggeskik så udforningen af obygninger og nybyggeri ikke afviger for eget fra landsbyiljøet. 7

8 et gale Høsterkøb Byen i læ af bakkerne Høsterkøb er placeret i et stærkt bakket landskab, der fik sin for under den sidste istid. Her gled isasserne fra Skandinavien ud over egnen og nåede en tykkelse på op til 1 k. Isen slæbte store og så klippestykker ed sig og blandede dered egnens kridt, kalk, flint, ler og sand, og dannede den oræne so Høsterkøb ligger på. Morænen når ved Gildebjerg en højde af 78 over havet og ved Skolebakken 71. et gale Høsterkøb fik sin dåbsattest den 21. oktober 1186 da paven i et brev præciserede sin ejendosret til stedet. Herved er Høsterkøb det ældst otalte stednavn i Birkerød Koune. Første led af navnet Høsterkøb står reelt for hustru og Høsterkøb er således en ejendo der er købt af en ands hustru. Høsterkøb blev grundlagt nær den vigtige vej so førte fra Nordsjælland til Birkerød Kirke, og videre til det centrale Sjælland. Stedet kan den gang eget vel have været et overnatningssted eller en rasteplads for rejsende og hærenheder under forlægning. I 10-tallet var der allerede en kro ved Vævergården. Et tegn på Høsterkøbs ekspansion og efter datidens forhold centrale beliggenhed er, at den allerede i 1680 var en betydelig landsby ed 6 gårde og ikke indre end 22 huse. en nuværende Hørshol Kongevej blev efter ordre fra Kong Frederik V anlagt i 1764, det var anarks første chaussévej. I 1771 blev landsbyen Høsterkøb udskiftet og 3 gårde flyttede i den forbindelse ud af selve landsbyen. Senere, i starten af sidste århundrede flyttede også en af erhvervsvirksohederne, nelig seden til Kongevejen, hvor også Høsterkøb Kirke blev opført. en delte by Høsterkøbs huse blev placeret i lavningerne i det højtliggende landskab. Søer og senere tørveoser har edført at landbyen blev ganske spredt. er dannede sig flere ødesteder. et vigtigste lå forodentligt ved byens gadekær, so lå, hvor idrætspladsen ligger i dag. Lidt op ad bakken, foran den nuværende skole, blev Høsterkøbs første skole Ludvigsborg opført i Asylet, den nuværende børnehave, blev opså opført ved det tidligere gadekær. Bygningen blev opført for de 863 kr. so ko ind i forbindelse ed fire kongelige skuespilleres optræden ved en folkefest i Hørshol i Et andet ødested lå ved det lille torv ed købandsbutikken og sprøjtehuset, over for Friheden hvor Nedenosvej har sin østlige tilslutning til Høsterkøbvej. et tredje ødested lå ved Nedenosvejs vestlige tilslutning til Høsterkøbvej. 8

9 e ange byfunktioner I det gale Høsterkøb var der ange handlende og håndværkere. Langt de fleste holdt til på Høsterkøbvej. Byens gale sedje lå på Høsterkøbvej 33. en blev odannet til købandsforretning i starten af 1900 tallet, da sedjen ved Kongsvejen blev etableret. enne køband, der også havde røgeri, lukkede so Videnskabernes selskabs kort fra 1768 viser Høsterkøb og Ravnsnæs. e ligger nord for skovoråderne på kanten af de åbne landoråder od Sjælsø. Kortet fra 1807 viser blandt andet gården Friheden og Vævergården ed torvedannelsen i krydset Høsterkøbvej/Nedenosvej. Også de arkante bakker ved Ludvigsborg og Gildebjerg ses. e senere søarealer optræder so oser på dette kort. Kortet fra indeholder en lang række søer der er opstået ved tørvegravning. Ved Asylet (i dag børnehaven) ses det gale gadekær på den nuværende idrætsplads. Vejforbindelsen syd o gadekæret er nedlagt. 9

10 den sidste sin butik i idten af 1990 erne. Også ved Rørholsvej lå en sedje. På Høsterkøbvej 47 lå en vognandsforretning. Høsterkøbvej 28 og var købandsbutikker og nr. 41 var Brugs. På Høsterkøbvej 3 lå der en bager ed konditori. I nr. 36 lå en snedker, i nr. 44 en kro og i nr. 37 en karetager. en oprindelige skole i orådet var rytterskolen på Ravnsnæsset, hvor til den endnu eksisterende skolesti ved Lundegård førte ned. a rytterskolen blev nedlagt i 1864 blev byens første skole etableret på Ludvigsborg. Bygningen lå ved plænen foran den nuværende skole, en er nu nedrevet. Høsterkøb Skole på Nedenosvej fik opført sin sukke hovedbygning i Byens gårde.v. En række store gårde ligger dels i landsbyen dels i udkanten af byen: Friheden var en af byens est betydende proprietærgårde, hvis ejere tog aktivt del i byens liv. Friheden er oprindeligt navnet på den lille skov, en siden 1779 har det været ejendoens navn. Gården var i perioder fristed for ange kunstnere blandt andet billedhuggeren H. W. Bissen, ligeso det fortælles at H. C. Andersen var blandt de ange besøgende. Gården er blevet ofattende renoveret og delvis nybygget i slutningen af 1990 erne. en er ofattet af en selvstændig lokalplan. Petersborg var oprindelig kun et lille hus, en genne ofattende jordopkøb blev den genne 1700 tallet til en større lystgård. I 1708 var den ejet af jofru Johanne Elisabeth von Gabel. Ejendoen brændte okring 1870, ed genopførtes. KURIOSITETER OM HØSTER- KØB Instruktøren Astrid Henning- Jensen skiver i bogen a verden var vores nogle linier o Høsterkøb, hvor failien boede i begyndelsen af 190-erne: erude på bøhlandet levede failier, der var så indgifte, at de fik evnesvage børn. En akavet tolvårig dreng var det eneste væsen, der kunne frekalde en naturlig, hjertelig latter hos Lars (søn). Lars åtte ikke længere koe i de andre hje, fordi han havde afsagt sin strenge do over nogle barsktudseende gartnerforældre, so tævede deres børn. Ved I ikke, at de, der er store ikke å slå på nogen, der er indre end de selv. Så var det ud af vagten. Slaget ved Sænkesø Ifølge en gael skrøne, skulle et par af de gode tidligere borgere i Høsterkøb været så uenige, at de endte ed at genneføre en veritabel ildkap på jagtgeværer tværs over Sænkesø, en det er nok en skrøne. Lundegården er en udflyttergård, der har gennegået en ofattende renovering. Høsterkøbgård findes allerede på kort fra Nygård og Åsebakkegård findes også begge på kort fra Gaelgård har kun bevaret længen od Lundegård. Vor Frue Kloster blev oprindeligt opført so privatbolig for oberstløjtnant, arkitekt Torben Hansen Grut. I 1942 erhvervede Benediktinerordenen ejendoen, so blev odannet til kloster. Magleås. Ejendoen blev opført i starten af 1900-tallet so privatbolig for direktør Aage Westenholz, so var drivkraften bag de frivillige ilitærkorps okring 1. verdenskrig. Efter en tid so højskole er Magleås i dag et kursuscenter. Ejeren er i dag den Katolske Kirke. 10

11 POSTKORT Høsterkøb set fra Skolebakken ed udsigt over Sænkesø og Fesølyng. Køband ud for Nedenosvejs tilslutning til Høsterkøbvej. en lukkede ca Frihedens hovedbygning set fra gårdspladsen ca. år

12 12

13 13

14 14

15 1

16 16

17 Høsterkøb i dag en uspolerede landsby Høsterkøb er en bevaringsværdig landsby af særlig kulturhistorisk værdi beliggende i et eget charerende og attraktivt landskab. Salet set udgør det et eget attraktivt og haronisk iljø. I bogen Melle Sjælsø, Birkerød og Furesøen skrev professor Peter Bredsdorff i 1968: Høsterkøb er en af Københavnsegnens est indtagende og uspolerede landsbyer. ens bebyggelse er doineret af det bakketerræn so dens veje snor sig igenne, endnu hovedsagelig i de gale vejforløb, jævnlig ed udsigter od Rude Skov eller od det åbne land. e karakteristiske huse er i en etage, hvidkalkede ed stråtag eller ørke tage, i reglen uden kviste. Bebyggelsen knytter sig til det snirklede vejforløb elle bakkerne, ens bakketoppene stort set endnu har undgået bebyggelse. Takket være den fresynede byplan vedtaget i 1966, og den lokale interesse i at efterleve planen gælder denne karakteristik stadig. Høsterkøb har i årenes løb istet sit oprindelige byliv i for af butikker og håndværksvirksoheder, den sidste købandsforretning lukkede i idten af 1990 erne. Høsterkøb er iidlertid et aktivt safund ed et rigt foreningsliv. Skolen og børnehaven er også væsentlige knudepunkter i landsbyens sociale aktiviteter. Foruden disse institutioner har landsbyen nogle ældreboliger. oinerende træk Høsterkøb ligger i et eget kuperet terræn. Indenfor Nedensosvej ligger den særlig arkante Skolebakke, so når op i 71 eter over havet. Ved Lundegård er landskabet doineret af de store skråninger od Ravnsnæs og Sjælsø. Mod nord og syd ved henholdsvis Nygård og Fesølyng er terrænets kurver langt ere beskedne. Høsterkøbvej genneskærer landsbyen i øst-vestlig retning i et sukt og eget karakteristisk bugtet vejforløb, so kan ses tilbage på kort fra starten af 1800-tallet. Høsterkøbvej deler landsbyen i en nordlig og sydlig del, en tur ad bygaden er en oplevelse, ikke indst udsigten over Sænkesø. et sydlige byoråde afgrænses od sydvest af skoven ved Gildebjærg, od syd af vådorådet Fesølyng og gården Petersborg. Byorådet der indeholder eget åben bebyggelse på store grunde, opdeles af tørvegraven Sænkesø. et nordlige byoråde er ere saensat. et er vejbetjent af Nedenosvej og er ligeso det sydlige oråde genneskåret af 17

18 et grønt oråde, en her i for af den arkante Skolebakke, vest for Høsterkøb Skole. Herfra er der od nord udsigt over Lundegård og landorådet, og od syd over Fesølyng og Rude Skov. Lokalplanen fastholder landsbyens afgrænsning od landorådet, således at byens profil ikke spoleres. Satidig friholdes de højtliggende oråder for ny doinerende bebyggelse. e arkante kig ud over de grønne oråder respekteres. Søer, beplantning og stengærder Høsterkøborådet er præget af utallige vådoråder so er ed til at opdele byorådet. Udover hegn elle de enkelte grunde og skoven er der langs Høsterkøbvej en række arkante vejtræer i gadebilledet. Mest arkante er de tre saenvoksede lindetræer ved Friheden, so danner en port ind til byen når an koer fra Kongevejen. Også kastanietræet ved pladsdannelsen ved ældreboligerne sat de øvrige træer nord herfor er vigtige eleenter i helheden. To store træer, en eg og en birk arkerer byens port od vest. Herudover er der solitærtræer ved børnehaven (ahorn) og foran skolen (eg og gran) sat på sporten (kastanie). Ved indkørslen fra Kongevejen er der arkante stengærder på begge sider af vejen ud for Friheden. Også på nordsiden af Høsterkøbvej står stengærder. Naturstensbelægningen i Vævergården betragtes so bevaringsværdig. Lokalplanen indeholder besteelser der sikrer vigtige træer i gadebilledet og på friarealer. Tilsvarende sikres stengærder og gårdspladsbelægninger. Bebyggelsesønster Traditionel landbygade bebyggelse ed huse på begge sider af gaden findes kun okring de to vejkryds elle Høsterkøbvej og Nedenosvej. Her ligger hovedparten af husene parallelt ed vejen, let tilbagetrukket eller ed gavlen helt ude i vejskellet so ved Fesølyngvej. Hovedparten af den øvrige bebyggelse ligger i grønne ogivelser ed udsigt over skov- og søoråder. Hjørnet okring grønningen ved Friheden indtager en særstilling. e to værdifulde huse på vestsiden har været centrale i et af byens gale ødesteder. et nybyggeri der er sket, er placeret dels so huludfyldning i gadebebyggelsen, dels i for af fritliggende bebyggelse, især ned od Fesølyng, hvor der i anledning af udstykning i 2000 er tinglyst deklaration o anlæg af ny adgangsvej i boligorådet. Kun okring Bakkediget er der tale o noget der ligner en parcelhusudstykning dog ed eget store grunde so fastholder 18

19 orådets grønne præg. Orådet lå udenfor byplanvedtægtens oråde. Lokalplanen fastholder bebyggelsesønstret ved at udlægge byggefelter til fretidig bebyggelse. Felterne er placeret så de doinerende landskabstræk og gale gadeforløb fortsat understøttes. Bygninger e fleste bygninger i Høsterkøb er et etages længehuse og ed tage, so hovedregel uden val og kviste. Tagene har høj tagrejsning ange af de ed stråtage. Huse uden stråtag er for det este belagt ed grå tagsten. Facaderne er hvide og en del har bindingsværk. enne ensartethed dækker dog over at ange huse er bybyggede eller eget ofattende renoverede. Bebyggelsen kan opdeles i: Gale velbevarede huse so især ligger langs Høsterkøbvej og ved pladsen ved ældreboligerne. Renoverede huse, so ligger spredt i byorådet. Nye huse i gael stil og nye huse i nutidig byggestil so især ligger i den nordlige og sydlige del af byen. Mange forskellige bygningsdetaljer understreger angfoldig heden. 19

20 Alle gale og renoverede huse er registrerede efter bevaringsværdi iht. SAVE-systeet. er er anvendt bevaringsskala fra 1-9, hvor 1 er højest. Værdier fra 1 til 4 betragtes so bevaringsværdige. (Se side 36). Også nyere bebyggelse kan være af stor betydning for bybilledet selv o de ikke i sig selv er bevaringsværdige. et ofatter store dele af husene okring Høsterkøbvej og Nedenosvej. isse bygninger er arkeret særskilt på kortet ed bevaringsværdier. er er udpeget bevaringsværdige bygninger i Høsterkøb landsby. Lokalplanen sikrer at disse bygninger ikke uiddelbart kan nedrives eller obygges uden byrådets tilladelse. Planen indeholder også besteelser o udforning og aterialevalg ved byggeri, således at landsbyens byggeskik understøttes. Stråtage kan placeres nærere skel end sædvanlig praksis. Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplan Høsterkøb landsby er udpeget so regionalt kulturhistorisk interesseoråde. 20

21 I udpegningen af bevaringsværdige landsbyer og fiskerlejer i Frederiksborg At betegnes Høsterkøb so eget velbevaret og fredningsværdig. et nævnes at der ikke å ske o- og tilbygninger so kan ændre bygningernes præg og landsbyens for. Kouneplan I Kouneplan 2000/Tearevision 2004 peges på at der i Høsterkøb skal foretages en registrering af bevaringsværdier i saarbejde ed foreninger o.a. I kouneplanens raer for lokalplanlægningen indgår hovedparten af Høsterkøb so nr. B2.1. og B2.2. Oråderne er udlagt til boligforål (åben-lav boligbebyggelse) ed en aks. bebyggelsesprocent på 2 for den enkelte ejendo. er å dog aks. opføres 300 ² etageareal på hver grund. Bebyggelsen å aks. opføres i 1½ etage. Tage på beboelsesbygninger skal være saddeltage. Grundstørrelsen skal være in. 300 ² og der skal være indst 2 p-pladser pr. bolig. Raeoråderne 33.1 og 33.2 er udlagt til offentlige forål (undervisning, institutioner og kulturelle aktiviteter) og erhvervsforål (kontor, liberale erhverv og servicevirksohed). Raeorådet G17 er udlagt til grønt oråde (bypark). er å ikke opføres nogen for for bebyggelse. Byrådet kan give tilladelse til etablering af indre bygninger og anlæg, so er nødvendige for orådets funktion, drift og vedligeholdelse. et ogivende landbrugsoråde er udlagt so nr. L1.1. Her gælder at orådet udlægges til landbrugsforål. er skal kunne placeres nyttehaver i indre enheder og uden bebyggelse, hvor fredningsinteresser ikke er til hinder herfor. Stier skal priært placeres i arkskel og arkveje. Lokalplanorådet er beliggende i landzone hvor kounen er zoneyndighed. Lokalplanens besteelser og afgrænsning er ændret i henhold til Kouneplan 2000/Tearevision er er derfor udarbejdet et kouneplantillæg. Lokalplaner og byplanvedtægter Byplanvedtægt nr. 1 ophæves ved vedtagelsen af den nye lokalplan. En række af byplanvedtægtens besteelser er overført til den nye lokalplan, ens nye er koet til. Udover besteelserne der fregår af kouneplanens raer for lokalplanlægningen, indeholder planen følgende hovedpunkter: Bebyggelsen å kun bestå af fritliggende parcelhuse. 21

22 På hver ejendo å kun opføres og indrettes en bolig for en failie. er å so hovedregel ikke etableres erhvervsvirksohed. er er ulighed for at indrette butikker på 4 atrikler, ligeso der udlægges oråder til offentlige forål. Udstykninger å kun foretages efter den viste udstykningsplan. Alle nye bygninger skal placeres indenfor de angivne byggefelter. Yderure skal fretræde hvide og tage skal fretræde ørke eller ed strå. Taghældningen skal være tosidig. Hældningen skal være elle 2 og grader og vale å ikke udføres. Tagetager å kun udnyttes hvis det kan ske uden doinerende ovenlys og kviste. Orådet elle Høsterkøb landsby og Hørshol Kongevej er ofattet af lokalplan nr. 80 for ejendoen Friheden. Lokalplanens oråde deles i oråderne 1, 2 og 3. Oråde 1, der ligger nærest Høsterkøb, er udlagt til landbrug og boliger. Bygningerne kan derudover indrettes til liberalt erhverv. Eksisterende bebyggelse kan delvis erstattes af ny i aks. 2 etager ed aks. etageareal på 1000 ². Oråde 2 er udlagt til grønt oråde (park og skovbeplantning). I orådet kan opføres en ridehal på aks ². Oråde 3 er udlagt til landbrug. Naturbeskyttelse en sydlige del af planorådet er ofattet af en 300 skovbyggelinie i forhold til de syd- og østfor liggende skove. e ange vådoråder er ofattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven, hvor naturlige søer over 100 ² er sikret od ændringer i tilstanden. er er registreret 2 fortidsinder i orådet. et ene er på Frihedens ark, hvor der er fundet en flækkeskraber fra stenalderen. en anden er to grave, dels i for af en rundhøj, dels i for af en egalitgrav. Begge er fra Tragtbægerkulturen. Sten- og visse skovdiger er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Orådet ved Sænkesø er ofattet af fredningskendelser fra henholdsvis 2. juni 1948 og 26. arts Begrundelsen er bl.a. at sikre den helt usædvanlige udsigt fra Skolebakken. 22

23 Skolebakken hvor der er en vis udsigt over Fesølyng, Sænkesø og Rude Skov od syd og udsigt nord, er ofattet af fredningskendelse af 7. aj Fesølyngorådet uiddelbart syd for Høsterkøb er ofattet af en fredningskendelse. Et indre oråde ved skovbrynet od Rude Skov har fået ophævet skovbyggelinien. Lokalplanens retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort å ejendoe, der er ofattet af planen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overenssteelse ed planens besteelser. en eksisterende lovlige anvendelse af en ejendo kan fortsætte so hidtil. Lokalplanen edfører heller ikke i sig selv krav o etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen. Byrådet kan eddele dispensation fra lokalplanens besteelser, hvis dispensationen ikke er i strid ed principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved tilvejebringelse af ny lokalplan. 23

24 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige ed lokalplanen, fortrænges af planen. I henhold til 47 i lov o planlægning kan der foretages ekspropriation af privates ejendoe eller rettigheder over ejendoe, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. 24

25 LOKALPLANENS BESTEMMELSER 2

26 26

27 Lokalplan nr. 94 for Høsterkøb by I henhold til lov o planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004) fastsættes herved følgende besteelser for det i 2 nævnte oråde. 1 Lokalplanens forål 1.1 Lokalplanens forål er at beskytte og bevare det særlige landsbyiljø i Høsterkøb og at sikre at bebyggelsen afrundes landskabeligt od det ogivende åbne landbrugsland. et gælder både bevaring af det enkelte hus og bevaring af helheden i ere bred forstand, dvs. det slyngede gadeforløb, bygningers særlige karakteristiske placeringer og saenstillinger, de åbne gadejordsarealer, vej- og fortovsbelægninger, vegetation og større træer sat udsynet til de arkante landskabstræk og grønne oråder. Lokalplanen og den tilknyttede bevaringsvejledning tilsigter en balance elle på den ene side de dokuenterede bevaringshensyn og på den anden side hensynet til den enkelte grundejer, so skal varetage fornyelser og forbedringer, på en hensigtsæssig og økonoisk åde. Forålet sikres ved at orådet anvendes til boligforål ed friarealer og anlæg so er fælles for landsbyen, til offentlige forål sat indre institutioner til orådets forsyning, at bebyggelse, beplantning, terrænforhold, hegning og stensætninger, sat vej- og stisysteer, der er karakteristiske for landsbyiljøet, bevares, at bebyggelse på den enkelte atrikel i videst uligt ofang tager udgangspunkt i den eksisterende eller oprindelige bebyggelse på grunden, at ny bebyggelse i fretræden tilpasses landsbykarakteren, at vedligeholdelse og obygning af eksisterende bebyggelse sker under hensyntagen til den til lokalplanen hørende bevaringsvejledning for Høsterkøb, at fretræden af eksisterende veje, vejforløb, stier og pladsdannelser, herunder gadejord, bevares og forbedres genne trafikregulering ed henblik på at forbedre iljøet. 27

28 2 Orådets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses so vist på kortbilag 1, og ofatter følgende atr. nr.e: 2g, 2h, 2k, 2q, 2r, 2x, 2nn, 4b, 4d, 4e, 4g, 4k, 4 bu, 4bv, 4 bx, a, b, d, e, f, del af g, del af h, p, ad, ae, ah, ai, 6a, 6b, 6i 6p, 6q, 6t, 6u, 6v, 6x, 6z, 6æ, 6ø, 6aa, 6 ab, del af 7a, 7b, 7c, 7f, 7g, 7l, 7, 7n, 7o, 7p, del af 10e, 10 g, 1a, 16a, 16c, 16d, 17b, 18a, 18b, 18c, 18d, 19a, 20a, 20b, 21a, 21b, 21c, 22, 23, 24, 2a, 26a, 26b, 26c, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 36a, 36b, 36c, 36d, 36e, 37, 39, 40, 41a, 41b, 42, 43, 44, 4, 46, 47, 48, 49b, 3, 6, 7, 8, 9,, a, b, c, d, e Høsterkøb By, sat alle parceller, der udstykkes fra ovennævnte ejendoe. 2.2 Orådet er beliggende i landzone. Lokalplanen erstatter tilladelse efter planlovens 3, stk. 1 til ændret anvendelse og opførelse af ny bebyggelse, når den ændrede anvendelse og den ny bebyggelse er i overenssteelse ed lokalplanens besteelser. el af atr. nr. 10 e, der er beliggende inden for lokalplanens oråde, er ofattet af besteelserne i planlovens 1 stk.. 28

29 3 Orådets anvendelse 3.1 I lokalplanorådet å der på hver ejendo kun opføres eller indrettes én saenhængende bolig. Undtaget herfra er ejendoene: atr. nr. 26a og 6a Høsterkøb (sat alle ejendoe, der udstykkes herfra), hvor der å indrettes op til 3 boliger og atr. nr. 2q Høsterkøb, der kan anvendes til offentligt forål og boligforål (flere boliger). 3.2 Lokalplanorådets ejendoe å ikke benyttes til nogen for for erhvervsvirksohed. og tillades: ejendoe ed landbrugspligt anvendt til erhvervsforål i overenssteelse hered, atr.nr. 7f, 23 og 24 Høsterkøb indrettet til butiksforål i et ofang svarende til det, der tidligere har fundet sted på ejendoene, og de på bilag 2 angivne ejendoe anvendt til offentlige forål (skole, institutioner, kulturelle forål, idrætsplads, tennisbane, parkeringsplads og parkanlæg). Uanset foranstående besteelser kan der på ejendoen drives en sådan virksohed af den, der bebor den pågældende bolig, og når virksoheden efter byrådets skøn drives på en sådan åde, at ejendoens karakter af beboelsesejendo ikke forandres (herunder ed skiltning o. lign.), kvarterets præg af boligkarakter ikke brydes, eller virksoheden ikke frekalder uleper for de oboende eller frekalder behov for parkeringsuligheder, so ikke er til stede på den pågældende ejendo. 4 Udstykninger 4.1 Ingen grund å udstykkes ed indre størrelse end 300 ², eksklusiv eksisterende og udlagt vejareal, herunder også eventuelle koteletskafter) og eksklusiv vandarealer. 4.2 På atr. nr. 6a Høsterkøb kan stuehuset til landejendoen ikke tillades frastykket fra landbrugsejendoen. 4.3 I forbindelse ed indretning af flere boliger på atr.nr.: 26a og 6a Høsterkøb kan der tillades udstykket ed indre grundstørrelser efter en af byrådet godkendt salet udstykningsplan for ejendoene. 29

30 Bebyggelsens ofang og placering.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendo å ikke overstige 2 beregnet efter besteelserne i Bygningsregleent for såhuse (BRS-98). og å der aksialt opføres 30 ² etageareal..2 Ny bebyggelse skal opføres inden for de på kortbilag nr. 4 viste byggefelter..3 På atr. nr. 6a Høsterkøb sat atrikler, der udstykkes herfra, skal den eksisterende bebyggelses ofang og bebyggelsesstruktur bevares ved etablering af ny bebyggelse eller ændret anvendelse til beboelse..4 På atr. nr. 26a Høsterkøb sat atrikler, der udstykkes herfra, kan kun tillades indrettet beboelse inden for raerne af den eksisterende bebyggelse og i et aksialt ofang svarende til denne. Garager, udhuse og lignende indre bygninger sat såbygninger skal priært saenbygges ed beboelseshuset og priært placeres inden for byggefeltet. Bygningsdele, der på grund af særlige forhold tillades opført uden for byggefeltet, skal altid respektere en indste afstand til vejskel på..6 Bygningshøjden å ikke overstige 3,2 ålt fra terræn (eventuelt fra fastsat niveauplan), til den linie, hvor ydervæggen skærer tagets yderside. Tagryggen å ikke ligge højere end 7,0 over terræn..7 Bebyggelsen å ikke opføres i ere end 1 etage ed udnyttelig tagetage..8 Tagetagen å kun udnyttes i den udstrækning, det kan lade sig gøre, uden at tagfladen brydes ved doinerende ovenlys eller kviste..9 Ved anvendelse af stråtage skal der holdes en afstand på in. 20 til byggefelter på nabogrunde, og bygningsregleentets krav o 10 til vejidte skal overholdes. er kan i den forbindelse tillades anvendt stråtag i en afstand indre end 10 i forhold til naboskel. 6 Bebyggelsens ydre fretræden 6.1 Bebyggelsens ydre fretræden skal so udgangs- 30

31 punkt følge principperne i lokalplanens bevaringsvejledning. 6.2 Yderure, herunder gavle, skal udføres i vandskuret eller pudset urværk og fretræde hvide ed at overflade. ette gælder også eventuelt bindingsværk. Murede eller støbte sokler skal fretræde ed sort farve. Facader skal fretræde udforet so huller i ur, hvilket vil sige ed saenhængende urflader ed huller til vinduer og døre. Vinduer og døre skal være adskilt af urpiller/bindingsværksfag og følge husets fagopdeling. Vinduer, vinduesdøre/franske døre sat andre glasflader å ikke udfornings- eller antalsæssigt have en udstrækning, der er doinerende eller ikke er afpasset husets/facadens proportioner. Vinduets bredde å ikke overstige vinduets højde. 6.3 Tage skal udføres ed ørke, atte aterialer (blådæpede tegl, sorte eternitskifre, sort pap eller lignende) eller ed strå. er å anvendes røde tegl ved tilbygning til huse ed røde tegl. Taghældningen skal være 2-sidig, og tagets vinkel ed det vandrette plan skal ligge elle 4 og grader. Hel- eller halvvale å ikke udføres. er å ikke etableres doinerende ovenlys, kviste eller solfangere i tagfladen. Eventuelle solfangere skal være i niveau ed tag og i øvrigt tilpasses husets arkitektur. Isætning af kvist skal følge vinduesfag i facaden, jf. bevaringsvejledningen. 6.4 Skorstenspiber å ikke fjernes. Nye skorstenspiber skal placeres indst 1 fag fra gavlen. 6 Ejendoe, herunder disses bygninger, og adgangsveje og øvrige ude-/opholdsarealer å ikke forsynes ed doinerende belysning. Belysning af adgangsarealer skal udføres so pullert-/parkbelysning. Opsætning af spots el. lign. til oplysning af hele facader.v. å ikke finde sted. er henvises i øvrigt til bevaringsvejledningen. 6.6 Ingen for for skiltning og reklaering å finde sted i forbindelse ed orådets anvendelse til boligforål. Skiltning i forbindelse ed anden anvendelse skal godkendes og å kun finde sted i begrænset ofang og ikke i for af lysskilte. 6.7 Parabolantenner på bygninger å ikke overstige bygningsprofilet. Fritstående antenne å aks. have en højde på 31