Samarbejde med byggevareproducenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde med byggevareproducenter"

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for Bygge / Anlæg og Industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Samarbejde med byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser Oktober 2009

2 2 Denne analyse omhandler samarbejde mellem byggevareproducenter og skoler, der gennemfører AMU-uddannelser. Undersøgelsen er gennemført i to perioder. Foråret 2008 samt sommer og efterår Projektet er udført af Bodil Rasmussen og Lone Thrane, konsulenter i Byggeriet Uddannelser. Konsulent i Byggeriets uddannelser, Birgitte Grum-Schwensen har deltaget i netværksmødet med skolerne og har indgået i drøftelserne af afsnittet om Anbefalinger til håndtering af samarbejdet mellem byggevareproducenter og AMU-udbydere. Analysen er finansieret af Undervisningsministeriet, jf. projekt nr , journal nr Illustrationen på forsiden er udført af Lars-Ole Nejstgaard Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Konklusioner... 5 Rapportens opbygning... 7 Formål... 8 Begrebsafklaring... 8 Metode og projektorganisering Virksomhedernes perspektiv på samarbejdet med skoler Eksempler på forskellige former for samarbejde mellem producenter og uddannelsesinstitutioner Eksempler på produktydelser Producenternes motiver for at deltage i samarbejder med skolerne Producenternes perspektiver på fremtidens samarbejde med skolerne Eksempler på samarbejde med byggevareproducenter i forbindelse med udvikling af undervisningsmaterialer Råd og svamp mv

3 3 Undervisningsmateriale vedr. finish ved listearbejde Materiale til uddannelsen vedr. montering af dampspærre Tagdækning Afsluttende bemærkninger Byggetekniske rådgivere Skolernes perspektiv på samarbejdet med producenterne Begrundelser for samarbejder mellem skoler og producenter Det uformelle samarbejde Betingelserne for samarbejdet Differentierede samarbejdsformer Skolernes bud på systematisering af samarbejdet med producenterne Anbefalinger til håndtering af samarbejdet mellem byggevareproducenter og AMUudbydere Grundlaget for uddannelserne Udgangspunkt for samarbejdet, dels for at udnytte fordelene ved at samarbejde med producenterne, og dels for at undgå uhensigtsmæssige samarbejder Det grundlæggende samarbejde Forskellige genstandsfelter for samarbejdet om konkrete uddannelser Det eksemplariske samarbejde Model for samarbejde mellem producent og underviser, hvor producenter inddrages i undervisningen Efteruddannelse af faglærere Formidling af analysens resultater Perspektivering af undersøgelsens resultater og vurdering af undersøgelsens metoder Bilag til analysen Spørgeguide til virksomheder Spørgeguide til uddannelsessteder... 35

4 4 Indledning Grundlaget for al produktion i byggebranchen er de materialer og værktøjer, som producenter har udviklet til branchen. Der kan ikke bygges uden brug af materialer, og ofte henvises der til producenternes vejledninger, for at byggeprocessen kan foregå korrekt. Materialevalg og metoder er ofte særegne for hvert byggeri, afhængigt af den enkelte bygherre og de projekterendes valg. Efteruddannelse må nødvendigvis involvere konkrete materiale og værktøjer, og dermed producenter og leverandører. Når målet med AMUuddannelserne er, at kursisterne skal uddannes bredt til byggebranchen, er det derfor væsentligt, at samarbejder med producenter understøtter, at kursisterne uddannes til kompetent at kunne arbejde med mange forskellige materialer og løsninger. Der findes i dag ikke nogle håndfaste rammer for, hvordan skolernes samarbejde med byggevareproducenter bør tilrettelægges og udmøntes. Det er derfor i vid udstrækning noget skolerne selv igangsætter og sætter rammer for. BAI har gennemført en interviewrunde med producenter og skoler for at få indtryk af omfanget af samarbejdet mellem skoler og producenter og for at få inspiration til, hvordan det gode samarbejde kan udmøntes i praksis. Desuden har vi afholdt et temamøde med deltagelse fra 6 erhvervsskoler der har erfaring for tilrettelæggelse af efteruddannelse i samarbejde med byggevareproducenter. På denne baggrund har vi samlet en række overvejelser eller anbefalinger til organisering af samarbejdet mellem producenter og skoler, der skal danne baggrund for en pjece med tips og gode råd, hvor målgruppen først og fremmest er AMU-udbyderne.

5 5 Vi håber, at rapportens resultater og vores anbefalinger kan være medvirkende til, at skoler, der udbyder BAI s uddannelser, reflekterer over eksisterende og kommende samarbejdsaftaler, og at det kan medvirke til at forbedre undervisningen og uddannelsernes gennemførelse på skolerne. Konklusioner De skoler, der er indgået i projektet, har alle en eller anden form for samarbejde med en eller flere byggevareproducenter. Undersøgelsen har afklaret, at det er almindeligt, at der foregår et samarbejde mellem producenter og underviser på de skoler, der udbyder AMU. Samarbejdet varierer fra, at skolerne benytter producenternes undervisningsmateriale, til at skolerne modtager materialer og har producenterne til at varetage dele af undervisningen. I enkelte tilfælde samarbejdes der om udvikling og forbedring af produkter, hvilket vidner om en meget tillidsfuld og frugtbar dialog mellem kursister, skoler og producenter. I tilbagemeldingerne fra skolerne lægges der vægt på, at samarbejdet har stor betydning for lærernes faglige opdatering i forbindelse med nye produkter, arbejdsmetoder og materiel. Samtidig tillægges det stor betydning, at den direkte dialog mellem kursister og producenter tilfører undervisningen aktualitet og faglig dybde. Samarbejdet foregår ofte mellem den enkelte underviser og producent. Samarbejdet har en uformel karakter, hvilket passer mange undervisere godt, da de derved føler, at de står mere frit i forhold til, hvorledes de ønsker at samarbejde og med hvem. Men det spiller også en rolle for skolernes samarbejde med producenter, at man i nogle tilfælde får gratis materialer til undervisningen. Det er dog undtagelsen, at skolerne oplever, at producenterne viser mindre ædle interesser og hensigter med samarbejdet.

6 6 Mange skoler giver udtryk for, at de godt kunne tænke sig et bredere og mere systematisk samarbejde med producenterne. Producenterne er på sin side interesserede i samarbejdet med skolerne, fordi det giver dem lejlighed til at få demonstreret brugen af materialerne, så der sikres en korrekt anvendelse af produkterne. Fra producenternes side har undersøgelsen vist, at det ikke er alle producenter, der er opmærksomme på muligheden for at samarbejde med skoler, der udbyder efteruddannelse. De producenter, der har et samarbejde med en eller flere skoler, begrunder deres deltagelse med, at de som et led i at levere et kvalitetsprodukt til branchen gerne vil påvirke håndværkere til at anvende deres produkter korrekt. Det har betydning for produkternes omdømme blandt kunderne, at den håndværksmæssige anvendelse af produktet er udført efter producentens forskrifter. Det har været et væsentligt mål med projektet at undersøge mulighederne for, at udvikle et systematisk samarbejde med byggevareproducenter med henblik på, at de producenter, der udviser interesse herfor, inddrages i udviklingsopgaverne omkring arbejdsmarkedsuddannelserne. Producenter leverer i dag materialer til nogle udviklingsopgaver i form af bidrag til undervisningsmaterialer, men der er ikke etableret kanaler, der kan sikre at nyudviklinger på producentsiden systematisk fører til overvejelser over, om der er et behov for nyudvikling af efteruddannelse af de udførende indenfor bygge- og anlægsbranchen. Afslutningsvis må vi konkludere, at der er mange uudnyttede muligheder for samarbejde mellem skoler og producenter med henblik på at få den nyeste viden ind i skolernes undervisning. Den manglende systematik i samarbejdsrelationerne kunne forbedres, ved at skolernes ledelsers får større fokus på mulighederne i samarbejdet mellem producenter og skolerne.

7 7 Der kan ikke på baggrund af denne undersøgelse af samarbejdet mellem producenter og skoler peges på nogen oplagte måder at systematisere dette samarbejde på. Vores bud er, at skolernes ledelser bliver opmærksomme på mulighederne, og at de enkeltvis og i samarbejde tager initiativ til en systematisering af samarbejdet. Et samarbejde, der bør have fokus på at overføre ny viden fra producenterne til efteruddannelserne. Det kan anbefales, at eventuelle initiativer til aftaler om rabat og/eller gratis materialer træffes på en sådan måde, at det ikke påvirker, hvilke produkter og materialer, lærerne behandler i den konkrete undervisning. På baggrund af undersøgelsen har vi samlet en række anbefalinger i afsnittet Anbefalinger til håndtering af samarbejdet mellem byggevareproducenter og AMU-udbydere, der lægger op til at kvalificere det samarbejde, der foregår i dag, og som er centreret omkring de enkelte undervisere. Rapportens opbygning Rapporten er bygget op, således at den indledningsvis beskriver baggrund for og formål med undersøgelsen af skolernes samarbejde med byggevareproducenterne. Dernæst følger en begrebsafklaring af centrale begreber indenfor emnet. Efterfølgende redegøres for de metoder, der er anvendt for at sikre projektets resultater. Det følgende kapitel er en opsamling af interview med producenter og leverandører. Her redegøres for de konkrete samarbejder og producenternes begrundelser for et samarbejde med erhvervsskoler samt de gode råd og ønsker, de har til samarbejdet. I det følgende afsnit redegøres for en analyse af byggevareproducenternes deltagelse i udvikling af undervisningsmaterialer. Derefter følger et kapitel, der giver plads til erhvervsskolernes erfaringer. Heri beskrives både lederes og læreres erfaringer og holdninger til samarbejder med producenter. På baggrund af både producenternes og skolernes erfaringer opridses en model for samarbejde.

8 8 I kapitlet Anbefalinger til håndtering af samarbejdet mellem byggevareproducenter og AMU-udbydere præsenterer vi de overvejelser og anbefalinger, der er fremkommet på baggrund af analysen. Dette afsnit vil blive grundlaget for en kommende pjece med en samling af tips og gode råd til samarbejdet. Formidlingsafsnittet er en kort beskrivelse af, hvorledes projektets resultater bliver offentliggjort. I afsnittet Perspektivering af undersøgelsens resultater rundes af med en perspektivering af analysen, samt en vurdering af metoder og resultater. Formål Formålet med projektet har været at sætte fokus på samarbejdet mellem erhvervsskoler og producenter af byggematerialer. Der var tre spørgsmål der ønskedes afklaret. Hvordan, og i hvilket omfang, eksisterer der et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og byggevareproducenter, i hvilket omfang medvirker byggevareproducenter i udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne og af undervisningsmaterialer, og endelig i hvilken grad er der tale om et systematiseret samarbejde. Baseret på erfaringer med organiseringen af det eksisterende samarbejde og evt. udtrykte behov for et sådant, har analysen desuden som formål at udvikle anbefalinger til håndtering af et fremtidigt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og byggevareproducenter. Begrebsafklaring I ansøgningen benyttes begrebet byggevareproducenter, men det er undervejs i projektet blevet tydeligt, at erhvervsskolelærer også benytter begrebet leverandører. Nedenfor afklares disse og tilstødende begreber for at undgå misforståelser. Byggevareproducenter skal i denne sammenhæng forstås som: Virksomheder, der fremstiller produkter, materialer og værktøjer, der

9 9 anvendes indenfor byggeriet. Det kan både være danske eller udenlandsk fremstillede byggevarer. Byggevareproducenter står ikke altid selv for at sælge direkte til kunderne, men har ofte en konsulentfunktion, der tager sig af information om deres produkter, både til kunder der skal købe og anvende produkterne, og til leverandører, der skal sælge produkterne. Det er denne type af samarbejde, der er centralt i denne rapport. Leverandører skal i denne rapport forstås som: En virksomhed, der ikke selv producerer produkter, materialer eller værktøjer, men som står for salg af produkter, der er fremstillet af andre. Der har været eksempler på samarbejder med virksomheder, der sælger andres produkter, men som også har et salg af produkter, man selv har fået fremstillet. Vi har valgt, at denne hybridform tilhører gruppen af leverandører, da deres ageren følger denne gruppe. Skolernes samarbejde med leverandører er ikke i fokus i nærværende projekt. Leverandørkurser er ligeledes et begreb, der kan have lidt varierende betydning. I denne forbindelse forstår vi det som: Gratis kurser, som leverandører tilbyder deres kunder. AMU-leverandørkursus kalder vi i denne sammenhæng: Et AMU-kursus, der bliver afholdt af en erhvervsskole for producenter eller leverandører Endelig er der et nyt begreb, der er ved at finde indpas: Det er, når leverandører går i samarbejde med en AMU-udbyder om at afholde AMUkurser. Et eksempel på denne type af samarbejde er STARKS håndværkerskole. STARK annoncerer AMU-kurserne overfor de håndværkere, der handler hos STARK. STARK garanterer betaling for et vist antal deltagere og stiller materiel og materialer til rådighed for kursisterne. AMU-udbyderen lejer sig ind hos STARK og forestår undervisningen på almindelige vilkår. Denne type af samarbejde kalder vi AMU Leverandør kursussamarbejde. Dette sidste er heller ikke omfattet af denne undersøgelse.

10 10 Metode og projektorganisering Den væsentligste metode til viden om skoler og producenters samarbejde har været telefoniske interview. Der er i analysen foretaget 12 interviews med byggevareproducenter. Der er interviewet flere producenter indenfor de enkelte produktområder, heriblandt følgende produktområder: Gipsmaterialer, tagdækning, isoleringsmaterialer, lim-, pudse- og spartelmasser, glas, rør til bl.a. vandforsyning og kloak samt vinduer. Der er udført 15 interview med undervisere og ledere fra skoler, der udbyder BAI s uddannelser. Derudover har undervisere og ledere fra 6 erhvervsskoler deltaget i en rundbordssamtale af 5 timers varighed for at perspektivere resultaterne fra de telefoniske interview. Metoden til at besvare spørgsmålet om producenternes medvirken ved udvikling af uddannelsesmål og materialer har været en analyse af det materiale og de uddannelsesmål, der allerede er udviklet indenfor BAI s område. Projektet har været udført af konsulenter fra Byggeriets uddannelser og ledelsen af projektet er blevet varetaget af en styregruppe bestående af Louise Pihl, Dansk Byggeri, Steen Boesen, 3F samt Jens Nørgaard, Dansk Industri/ ByggematerialeBranchen. Virksomhedernes perspektiv på samarbejdet med skoler De interviewede virksomheder har meget forskellige niveauer i deres samarbejder med skoler indenfor bygge og anlæg. Nogle producenter har faste aftaler med skoler, andre har tidligere haft et samarbejde, der nu gledet ud. En enkelt producent har en aftale om at komme på alle landets skoler for at undervise EUD elever på et bestemt klassetrin. Nogle

11 11 producenter har slet ikke tænkt, at det var en mulighed at beskæftige sig uddannelse for de udførende. Det mest almindelige er dog, at samarbejdet kommer i stand fra gang til gang på den enkelte undervisers foranledning. Eksempler på forskellige former for samarbejde mellem producenter og uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet mellem producenter og skoler antager flere former. Nogle virksomheder bruger mange ressourcer på at levere materialer, der er fremstillet specielt til deres samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Det kan være ved udarbejdelse af undervisningsmaterialer som CD-Rom og PowerPoints. Dette materiale supplerer de hjemmesider producenterne har udviklet, der er rettet mod de projekterende og udførende. På hjemmesiderne ligger håndbøger, manualer, datablade, anvisninger o.l., som producenterne formoder også bliver brugt i undervisningssammenhænge. Enkelte producenter har konsulenter, der holder oplæg for studerende, men ofte er der tale om studerende på det projekterende niveau, ikke kursusdeltagere på det udførende niveau. En anden producent afholder systematisk lærerkurser på et område, hvor der kun er én udbyder. Der er ligeledes eksempler på, at en erhvervsskole kører kurser for byggevareproducentens kunder, der bl.a. består af professionelle tagdækkerfirmaer. En byggevareproducent deltager i et forskningsprojekt i samarbejde med Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet, da virksomheden arbejder med udvikling af passivhusbyggeri, der indgår som et videndelingsprojekt for hele branchen. En producent, der bl.a. producerer tagløsninger og tagbelægningsprodukter, samt damp-, fugt- og vindspærrer og undertage har et samarbejde med de to skoler, der er godkendte til at udbyde uddannelser inden for tagbelægningsområdet, EUC-NVS og VIA Erhvervsuddannelser. Skolerne

12 12 har mulighed for at rekvirere materialer til reduceret pris, samt foredrag og oplysningsmaterialer, herunder PowerPoints. Virksomheden beskæftiger sig også med sikkerhed ved arbejde i højden og har introduceret et faldsikringssystem. Det er efter virksomhedens udsagn alene skolerne, der styrer kontakten og virksomheden mener ikke, at der er tale om et formaliseret samarbejde. Der er også andre eksempler på, at byggevareproducenter er med til at introducere nye arbejdsmetoder for at sikre et bedre arbejdsmiljø, f.eks. inden for ergonomi på gulvområdet, hvorfor der samarbejdes med skoler på området. En anden byggevareproducent mener ikke, at skolerne er interessante, fordi de ikke er interessante som kunder, men virksomheden gør dog en del for at træne og undervise kunder, bl.a. med henblik på at undgå reklamationer. Andre former for samarbejde med skoler er kursisternes besøg hos producenterne, hvor de får oplysninger om produktion og produkter. Der er også eksempler på, at producenter deltager i Åbent hus-arrangementer på skolerne. Et særligt eksempel på samarbejde mellem producenter og uddannelsesinstitutioner er en virksomhed, der har en årlig prisopgave for studerende på det projekterende niveau for at henlede de studerendes opmærksomhed på de mange muligheder for anvendelse af det pågældende produkt. Eksempler på produktydelser Det fremgår af interviewene med producenterne, at det er almindeligt, at producenter leverer eller sælger materialer til skolerne til en reduceret pris. Desuden er der eksempler på, at nogle skoler har de nyeste produkter til låns, da det er kostbare enheder, som skolen ikke har råd til at købe.

13 13 Aftalerne med producenterne giver kursisterne mulighed for at kende de nyeste produkter på området. Det betyder, at de får et kendskab til de nye modeller, de skal arbejde med, når de efter uddannelsen skal ud for at arbejde i praksis. En enkelt producent har leveret demo-huse til forskellige skoler. Producenternes motiver for at deltage i samarbejder med skolerne Virksomhedernes overordnede formål med skolesamarbejdet er af generel informativ karakter, d.v.s. producenten ønsker at introducere deres produkter over for en bredere kreds og gøre produkterne kendte. Et andet væsentligt formål med samarbejdet er at medvirke til at undgå fejl ved grundigt at formidle produkternes anvendelse. Der bliver produceret datablade på produkter, som producenterne ønsker, at de udførende kender og anvender med henblik på korrekt udførelse af arbejdet med produkterne. Producenterne oplever ofte henvendelser fra brugere om anvendelsen af deres produkter, der kunne have været klaret med efteruddannelse. Producenternes perspektiver på fremtidens samarbejde med skolerne Flertallet af producenterne er stærkt interesserede i et styrket samarbejde med skolerne. Det er ikke alle producenter, der vil afsætte ressourcer til at indgå direkte i undervisning, men der er stor interesse for eksempelvis at samle faglærerne til demonstration/kursus i de nyeste løsninger indenfor de enkelte fagområder. Eksempler på samarbejde med byggevareproducenter i forbindelse med udvikling af undervisningsmaterialer Når Efteruddannelsesudvalget for bygge-/ anlæg og industri, BAI på vegne af undervisningsministeriet indgår kontrakter om udvikling af undervisningsmateriale, skal det sikres, at undervisningsministeriet har rettighederne til materialet, således at materialet kan stilles frit til rådighed.

14 14 I en kontrakt mellem efteruddannelsesudvalget og udviklerne er det nu blevet indskærpet, at Udvikleren har det fulde juridiske ansvar for indholdet, herunder ansvaret for at de rettighedsmæssige forhold er i orden (Ordlyden er hentet fra undervisningsministeriets seneste udkast til Vejledning om AMU rettet mod efteruddannelsesudvalg, oktober 2009.) I det omfang en faglærer således har behov for at benytte sig af fotos, illustrationer og tekst, som andre, det være sig byggetekniske rådgivere og/eller byggevareproducenter har udviklet, skal efteruddannelsesudvalget indskærpe overfor udvikleren, at denne skal have skriftlig tilladelse til at anvende sådant materiale. Nedenfor vil vi nævne eksempler på, at Efteruddannelsesudvalget for bygge-/anlæg og industri har indgået kontrakt med faglærer, der i udviklingen af undervisningsmateriale har inddraget rådgivere/ producenter, og et eksempel på, at udvalget er gået direkte til en virksomhed for at få udviklet undervisningsmateriale. Råd og svamp mv. Blandt eksempler på rådgivere eller virksomheder, der har stillet viden og materiale til rådighed kan vi bl.a. nævne, Goritas Bygningsundersøgelser A/S, der har stillet såvel konsulentbistand til rådighed og har bidraget med materiale, der direkte indgår i det samlede kompendium for følgende uddannelser: 45856, Råd og svamp mv. udbedring af insektangreb - 1,0 dag 45857, Råd og svamp mv. - udbedring af råd og svampeskade 1,5 dage 45858, Råd og svamp mv. udbedring af skimmelsvampeskader 1,0 dag Goritas Bygningsundersøgelser A/S udfører mikrobiologiske analyser på eget laboratorium, og lægger vægt på at opnå accept som uafhængige og uvildige eksperter. På firmaets hjemmeside er lagt informationer fra

15 15 artsbeskrivelse for trænedbrydende svampe og insekter til forslag til udbedring af skader, forårsaget af samme. Faglæreren, der har stået for udviklingen har haft et frugtbart samarbejde med Goritas Bygningsundersøgelser A/S. Undervisningsmateriale vedr. finish ved listearbejde Ligeledes har GØR DET SELV bidraget med materiale i et undervisningskompendium. Det drejer sig om undervisnings-materialet til uddannelsesmål Lister Finish ved indvendigt listearbejde. Formålet med uddannelsen er, at deltageren kan tilpasse og opsætte skyggelister, fodlister og gerigter. Opsætningen omhandler ind- og udvendige samlinger i vilkårlige vinkler. Arbejdet udføres under hensyn til gældende lovgivning om miljøforhold, arbejdsmiljø og byggeri. I kompendiematerialet findes således eksempler på udarbejdelse af egne lister, samling af fodlister, tips til smigsamlinger, vejledning om udarbejdelse af lister til indfatning af vinduer og udformning af dekorationslister m.v. Materiale til uddannelsen vedr. montering af dampspærre Ud over det materiale, som den pågældende faglærer selv har skrevet, findes der i materialesamlingen til uddannelsen om montering af dampspærre et supplement, hvor bl.a. Rockwool har udlånt nogle PowerPoint-præsentationer, der kan indgå i uddannelsen Dampspærre montering i væg-, loft- og tagkonstruktioner. Formålet med uddannelsen er, at deltagerne kan udvælge og montere dampspærre-membraner i væg-, loft- og tagkonstruktioner under hensyn til udfaldskrav, membranproducentens anvisninger, gældende tætheds- og isoleringskrav, samt sikre korrekt membranplacering, så opfugtning i konstruktionen undgås. Deltagerne skal derudover kunne udføre tætte samlinger, gennembrydninger og tilslutninger i en dampspærremembran i

16 16 henhold til gældende regler, anvisninger og vejledninger. Som grundlag for montering af dampspærremembraner findes i kompendiet ligeledes materiale, så deltagerne bliver i stand til at anvende bygningsreglementet for så vidt angår krav til energimærkning, energirammeforhold, isoleringsbestemmelser og trykprøvning. Det skal dog nævnes, at der i undervisningsmaterialet udover bidrag fra Rockwool A/S også er henvisninger til en hjemmeside, som varetages af Byggeskadefonden vedrørende boligfornyelse, der er en uvildig instans, der bl.a. ved at yde teknisk og økonomisk støtte er med til at sikre den offentlige investering i byfornyelse. Byggeskadefonden har initieret formidlingsprojektet Gode Tage, da fondens eftersyn har vist, at taget er den bygningsdel, der har flest byggetekniske svigt og skader. Desuden er anvendt henvisninger til Erhvervs- og boligministeriet, der bl.a. har materiale om bygningsreglementet og i den forbindelse har energieksempler på forskellige bygningstyper og typisk stillede spørgsmål og svar vedr. energibestemmelser. Til det konkrete kursus er der endvidere henvisninger til der rådgiver om og udfører tæthedsafprøvning af bygninger. I forbindelse med gennemførelse af Dampspærre-kurset entrerer flere skoler med en lokal virksomhed, der demonstrerer og udfører en tæthedsprøvningstest på de under kurset udførte konstruktioner med dampspærre. Denne ydelse foregår nogle steder som et tilkøb i forbindelse med kurset, da uddannelsens taksameter ikke rummer udførelsen af denne test. Kursusdeltagerne får dermed umiddelbar respons på, om monteringen af dampspærre-membraner faktisk er tætte og lever op til de gældende krav hertil. Kurset vedr. montering af dampspærre er pt. under revision som følge af de indvundne erfaringer med det hidtidige forløb. Bl.a. var der ikke, da uddannelsen blev udviklet, krav om bestemt lufttæthed, hvilket testes ved

17 17 trykprøvning, og dels kan deltagerne ikke nå at arbejde med montering af membraner såvel ved nybyggeri som ved tilbygning eller renovering af tagkonstruktioner eller facader, og endelig skal materialet revideres, så det lever op til det nye Bygningsreglement. De omtalte PowerPoints vil således blive erstattet af andet materiale. Som tidligere nævnt har Rockwool A/S bidraget med PowerPointpræsentationer, som kan indgå i undervisningsmateriale til kurset, hvorfor der også i litteraturlisten er henvisning til Tagdækning Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri har også eksempler på, at udviklere af undervisningsmaterialer repræsenterer et privat firmaer inden for byggebranchen, herunder rådgivningsfirmaer. Det undervisningsmateriale, der understøtter uddannelsesmål Tagdækning Skrå tage, der omfatter specialerne Plankedækning, Listedækning og Shinglesdækning på skrå tage er således udarbejdet af Tommy Bunch-Nielsen, BMT, Bygge- og Miljøteknik A/S. Virksomheden sælger en række serviceydelser inden for Tilstandsundersøgelser, Fugtmåling- og beregning, Tagskanning, Skimmel og indeklima, ITudvikling, Termografi, Bygningers tæthed, Asbest m.m. Virksomheden har kontor og laboratorier i Statens Byggeforskningsinstitut s bygninger. Der er flere eksempler på, at især rådgivere og i et vist omfang producenter er blevet anmodet om at bidrage med materiale til BAI s AMU-program, netop fordi de har en særlig kompetence, og som selvom de ikke kan siges at være uvildige eller uafhængige, anerkendes i branchen. For Bygge- og Miljøteknik A/S kan nævnes, at virksomheden er en del af TOR, Tagpapbranchens Oplysningsråd, der er medstifter af Viden om byggeri, der formidler autoriseret byggeteknisk viden og samler det på ét sted: Se mere herom senere.

18 18 Afsluttende bemærkninger Der kan ikke ud fra de eksisterende undervisningsmaterialer eller ud fra de foretagne interviews peges på eksisterende systematiske samarbejdsprojekter mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter. Der findes heller ikke umiddelbart eksempler på, at byggevareproducenter har stået bag et krav om udvikling af nye uddannelsesmål eller undervisningsmaterialer. På dette område kommer ideerne til nye uddannelsesmål først og fremmest fra BAI s politiske bagland, de faglige udvalg og de faglærere, der har erfaringer fra gennemførelsen af uddannelserne. Den byggevareproducent, der tilsyneladende i et vist omfang har et samarbejde med erhvervsskoler, der efteruddanner tømrersvende har efter eget udsagn ikke et hverken systematisk eller et formaliseret samarbejde med erhvervsskolerne. Det drejer sig om en virksomhed, der bl.a. producerer vinduer. Virksomheden prioriterer dog skolerne og har 2 instruktører ansat, bl.a. til at varetage kontakten til skoler. Inden for grunduddannelserne har virksomheden et rimelig systematisk samarbejde efter eget udsagn, da de her kommer til alle skoler, hvor der afsættes en hel dag fra kl. 8 til 16 og for 20 kursister. På denne dag vil der være ca. 1 times teori, hvorefter der er praktiske øvelser i inddækning m.v. Lærlingene får hver en pose med brochurer, en håndværkerbog med tips og tricks, monteringsvejledninger samt tømrerblyant og tommestok. Inden for efteruddannelsesområdet deltager producenten i et samarbejde, hvor 3 skoler har fået et såkaldt demo-hus til skolernes værksteder. Det er Erhvervsskolen Nordsjælland, Roskilde Tekniske Skole og Svendborg Erhvervsskole, hvor virksomheden bruger en faglærer på Svendborg Erhvervsskole som koordinator for ydelser til skolerne. På interviewtidspunktet var dette dog ikke sat i system. Indsatsen overfor faglærte forventedes dog at være de specielle og komplicerede inddækningsløsninger i lighed med de kurser, som firmaet selv gennemfører for tømrermestre. Ét af virksomhedens hovedprodukter er ovenlysvinduer,

19 19 hvor det er ekstremt vigtigt, at disse er tætte, d.v.s. at de ved monteringen inddækkes korrekt. Virksomheden prioriterer at nå ud til så mange tømrere som muligt, således at det kan sikres, at produkterne monteres korrekt, og således at det sikres, at den medfølgende inddækningsfolie ikke blot opfattes som indpakningsmateriale, der skal bortskaffes. En række byggevareproducenter har ligeledes informative hjemmesider og har i den forbindelse også en FAQ-side, d.v.s. en del af hjemmesiden, der er reserveret til Frequently Asked Questions. Byggevareproducenter inden for isolering og vinduer har regneeksempler på energiberegninger og praktiske monteringsvejledninger, og endnu en virksomhed, der producerer isoleringsmaterialer har på hjemmesiden et beregningsprogram til energimærkeordningen, der kan downloades, og hvor der mod et gebyr på kr. er adgang til et mere uddybende elektronisk program. Denne sidstnævnte virksomhed har ikke ressourcer til at tage ud på skolerne, men oplyser gerne om virksomhedens materialer overfor en samlet gruppe af faglærere. Virksomheden oplyser under interviewet, at de oplever en stigning i antal sager, hvor byggeriet er tidsmæssigt presset, hvilket kan føre til manglende ansvar for byggeplads og materialer og i sidste ende mangel på faglig stolthed, således at der opstår fejl. Selvom virksomheden selv anfører at være omhyggelige med at skrive anvisninger, er det ikke sikret, at der følges op, og at isoleringsmaterialerne placeres og anvendes rigtigt. Derfor mener virksomheden, der i dag ikke har et samarbejde med skolerne, at det fremover især er på erhvervsskolerne, at slaget skal slås. Men som nævnt foretrækker virksomheden, at indsatsen skal målrettes faglærerne. Flere byggevareproducenter har givet udtryk for, at de faktisk slet ikke har haft fokus på de udførende grupper, håndværkere og bygningsarbejdere, når de gennemfører oplysningskampagner. Nogle har dog haft fokus på ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører, hvor der også er eksempler på, at producentens konsulent deltager som censor. Også af den grund har

20 20 der ikke været tradition for samarbejde med erhvervsskoler eller AMUudbydere. Byggetekniske rådgivere En række private byggetekniske rådgivere har etableret Viden om byggeri, der formidler autoriseret byggeteknisk viden og samler det på ét sted Foreningen er stiftet af: Fonden BYG-ERFA Murerfagets Oplysningsråd (MURO) Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR) Træbranchens Oplysningsråd (TOP) Som medlemmer optages videnleverandører, der lever op til formålet om at formidle information om aktuel byggeviden på internettet fra oplysningsråd, undervisnings-, forsknings- og formidlingsinstitutioner samt tilsvarende videnleverandører. Det hedder udtrykkeligt i vedtægterne til foreningen, at formidlingen ikke omfatter produktomtaler og information fra byggevarevirksomheder, og at medlemmer, der skader foreningens anseelse og arbejde, kan ekskluderes. Foreningens indtægter udgøres af medlemskontingenter, abonnementer, salg af produkter, konferenceindtægter, tilskud mv. De nævnte medlemmer optræder som branchens rådgivere, f.eks. er formålsbestemmelserne for TOR: TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning af tagkonstruktioner, hvortil der anvendes tagpap, membranbaner eller folier. TOR har endvidere til formål at værne om og udbygge branchens omdømme gennem saglig oplysning om miljømæssige og forbrugermæssige forhold med relation til branchen. Dette opnås ved løbende at udgive anvisninger, TOR-anvisning og

21 21 vejledninger, TOR-vejledning, som tilsendes direkte gennem TOR s abonnementsordning. Det kan således udledes, at en række private virksomheder udover at sælge ydelser også forpligter sig til at bidrage til en generel videndeling inden for bygge- og anlægsområdet, og således tilstræber at være uafhængige af salgsvirksomheden. Disse private virksomheder optræder således på linie med hvad vi vil betegne som uvildige rådgivere, som f.eks. Erhvervs- og byggestyrelsen Byggeskadefonden BYG-DTU Byggeriets Ankenævn Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Arbejdstilsynet Miljøstyrelsen Energistyrelsen Vejdirektoratet Statens Byggeforskningsinstitut Klima- og Energiministeriet Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse m.fl. I den forbindelse vil vi også nævne, at byggevareproducenternes konsulenter kan optræde som rådgivere for disse såkaldte uvildige rådgivere, f.eks. overfor Energistyrelsen, hvor de derigennem kan få indflydelse på lovgivning og retningslinjer, f.eks. vedrørende reduktion af energitab i bygninger. Ligesom byggevareproducenterne langt hen ad vejen tilstræber at være uafhængige af salgsvirksomheden og bidrager til generel videndeling i branchen, så er det vor opfattelse, at AMU-udbyderne som ansvarlige for uddannelsernes kvalitet omgås byggevareproducenterne på en fornuftig måde, der sikrer, at de ikke bliver købt af en producent, eller indgår aftaler om at anprise ét produkt frem for et andet. Tværtimod giver de

22 22 interviewede skoler alle udtryk for, at de selv styrer og kontrollerer undervisningssituationen. Skolernes perspektiv på samarbejdet med producenterne Udvælgelse af deltagere til interview er i de fleste tilfælde foregået i samarbejde med skolernes ledelser. På den baggrund fremgår det, at ledelserne kender til de samarbejder, der foregår mellem producenter og de enkelte underviser. Men det har ligeledes været muligt at konstatere, at det konkrete samarbejde foretages af underviserne. Udgangspunktet for et givet samarbejdet mellem en producent og en skole hviler på den enkelte faglærers eller på lærergruppens vurdering af, om et samarbejde er til gavn for undervisningen. Begrundelser for samarbejder mellem skoler og producenter Samarbejdet med producenterne er af stor betydning for skolerne. Den væsentligste begrundelse er, at samarbejdet tilfører dyberegående specialviden til undervisningen. Lærerne får opdateret deres viden omkring nye materialer og metoder, og det er lærernes opfattelse, at eleverne ofte finder det inspirerende at være i dialog med producenter. Det tilfører undervisningen lidt afveksling, og forbinder skolesituationen med produkter, der kendes fra arbejdspladserne. Det er også et vigtigt incitament, at skolerne ofte får gratis produkter stillet til rådighed af producenterne. I forhold til nogle uddannelser 1 finder skolerne det nødvendigt at bruge de materialer, der stilles til rådighed af producenterne, fordi taksametret efter deres opfattelse ikke kan dække udgifter til at gennemføre undervisningen, så kursisterne får prøvet flere metoder af i praksis. Det uformelle samarbejde Samarbejdet mellem producenter og AMU udbydere er i det væsentligste af uformel karakter. Det mest almindelige er, at samarbejdet varetages af 1 Eks Dampspærre montering i væg-, loft- og tagkonstruktioner

23 23 underviseren. Faglæreren opbygger et personligt kontaktnet til producenter, som han/hun efter behov trækker på. I det materiale, der ligger til grund for denne analyse, er der ikke fremkommet eksempler på skriftlige eller systematiserede samarbejder. Der er fremkommet et enkelt eksempel, hvor faglæreren dels betragtede samarbejdsrelationerne som meget væsentlige, og dels havde den opfattelse at samarbejde med producenter var et netværkssamarbejde, som faglæreren burde pleje med regelmæssige besøg i virksomhederne. Den type af samarbejde kræver efter faglærerens mening, at uddannelsesinstitutionerne forholder sig til samarbejdet ved at prioritere ressourcer til vedligeholdelse af netværket. At udvikle samarbejdet med producenterne med det mål, at skolen er opdateret om den nyeste udvikling på området, kræver jævnlige møder ude hos producenterne. Desuden kræver en sagligt fokuseret deltagelse fra producenterne i undervisningen, at producenten opbygger en viden om skolesystemet og undervisningens mål. Flere af de interviewede ser netværksarbejdet med producenterne som en ekstraopgave, de ikke kan få dækket af deres nuværende overenskomst. De fremhæver, at det derfor er ildsjæle blandt lærerne, der driver dette samarbejde. Betingelserne for samarbejdet Det fremgår af interviewene, at flertallet af skolerne samarbejder med flere producenter, og at de anser samarbejdet for særdeles tilfredsstillende. Imidlertid bliver der givet udtryk for flere forskellige vurderinger af, hvilke rammer, der bør være for samarbejder med producenter. Som en faglærer formulerer det: Det er i orden med lidt salgstale, mens en anden faglærer giver udtryk for, at han af samme grund ikke ønsker producenternes direkte medvirken i undervisningen.

24 24 Differentierede samarbejdsformer Samarbejdet mellem skoler og producenter antager flere former. Det beskrives som meget almindeligt, at undervisere rekvirerer brochurematerialer, som anvendes i undervisningen. Det kan være kataloger, der bruges til materialeberegningsopgaver. Vi bruger kataloger fra flere forhandlere, kursisterne bruger dem til beregningsopgaver Eller det kan være oplægningsvejledninger, datablade eller andre produktinformationer til anvendelse af værktøjer eller materialer, der bruges som vejledning ved praktiske opgaver. Et andet meget anvendt samarbejde er konsulentbesøg, hvor underviseren orienteres om nye udviklinger fra producenten. En del skoler tilrettelægger ekskursioner til producenterne, hvor kursister får et indblik i materialernes fremstilling og virksomhedens sortiment. I en række tilfælde deltager producenterne ved undervisning af kursister. Sædvanlig vis får producenten overladt et vist tidsrum af undervisningen til at præsenterer kursisterne for producentens materialer og de arbejdsprocesser, som materialerne indgår i. Der er også andre måder at benytte producenterne på i undervisningen. Et eksempel er, at konsulenten kommer, efter at kursisterne har løst nogle praktiske opgaver, hvori producentens produkter indgår. Konsulenten kan så være med til at evaluere anvendelsen af deres produkt og tilføje eksempler på lærerige erfaringer hentet fra producentens erfaringer med anvendelser af deres produkt. En enkelt underviser har deltagelse fra flere producenter på en gang. Konsulenterne sidder med i undervisningslokalet, og må kun bidrage, hvis underviseren får behov for deres ekspertise under undervisningen.

25 25 Der er flere eksempler på at samarbejdet mellem producent og skole også har fokus på udviklingsarbejde. Et eksempel på målrettet og bevidst samarbejde er en producent, der har udviklet nogle nye taghætter, efter aftale mellem producent og skole anvendes disse taghætter i undervisningen. Efterfølgende gives der tilbagemelding til producenten på funktion og arbejdsproces. Andre eksempler på udviklingsarbejder forekommer på en mere tilfældig baggrund. Fra Nedriveruddannelserne er der to konkrete eksempler på, at producenter ved at deltage i undervisningen har hørt kursisternes ønske om forbedringer på værktøj. Dette har ført til udvikling af nye forbedrede redskaber, der er tilpasset nedrivning. Et andet eksempel, der bliver nævnt, er en anvisning til anvendelsen af et materiale. Efter kritik fra et hold kursister, blev anvisningen skrevet om, så den blev til at forstå for kursisterne og dermed for andre udførende. Producenternes deltagelse i undervisningen er et punkt, der afføder diskussion blandt faglærerne. Generelt er der en opfattelse af, at producenternes bidrag er af saglig karakter. Dog har flere skoler oplevet, at de har været nødt til at indstille en samarbejdsrelation, fordi producenten benyttede samarbejdet til en lovprisning af egne produkter. Flere lærere pointerer, at det er vigtigt, at en enkelt byggevareproducent ikke opnår monopollignende vilkår i forbindelse med undervisningen. Findes der konkurrerende produkter bør dette fremgå, ligesom konkurrerende producenter bør inviteres. Flertallet af underviserne ønsker ikke, at forholdet til byggevareproducenterne reguleres af anvisninger eller regler. Der er ikke brug for mere klare regler, man skal bruge sin sunde fornuft, og man ved selv, hvornår det tager overhånd og må selv sige fra

26 26 Skolernes bud på systematisering af samarbejdet med producenterne Som nævnt ovenfor, er det set ud fra nogle af lærernes perspektiv mest hensigtsmæssigt at fortsætte med de individuelle aftaler. Lærerne ønsker at fastholde kontrollen med tilrettelæggelse undervisningen og mulighederne for at vælge det mest hensigtsmæssige samarbejde. Dette argument kan der tages højde for ved, at man ved mere generelle samarbejdsaftaler kun fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet, men ikke stiller producenterne i udsigt, at de opnår ret til at deltage eller på anden måde påvirke den enkelte lærers undervisning. Der er flere lærere, der i dag stiller meget restriktive krav til producenterne. Disse lærer siger samstemmende, at det ikke skræmmer nogen seriøs producent, at det er hensynet til undervisningens saglighed, der styrer samarbejdet. Der er skoler, der fast arrangerer messer for både producenter og de virksomheder, der aftager kursister fra skolerne. Herudfra udsprang en idé om, at der arrangeres netværksmøder for producenter og skoler, når de store messer indenfor byggeriet finder sted f.eks. i Herning. En lang række af skolerne anså det for interessant og ville meget gerne deltage, hvis der blev taget et sådan initiativ. De fleste af de byggevareproducenter, der blev interviewet gav ligeledes udtryk for interesse i evt. netværksaktiviteter. Det var i projektet ikke muligt at opnå viden om, hvilke rammer, man som skole på ledelsesniveau, kunne forestille sig at opstille for et systematisk samarbejde med byggevareproducenter. Det går igen i mange interview, at det er den personlige relation mellem en producent og en faglærer, der sikrer det gode samarbejde. Dette arbejde kræver ildsjæle og er en personlig investering af den enkelte lærer. Det gode samarbejde på lærer-producent niveau er der flere erfaringer for. Disse er samlet i nedenstående kapitel med anbefalinger under overskriften Det eksemplariske samarbejde.

27 27 Anbefalinger til håndtering af samarbejdet mellem byggevareproducenter og AMU-udbydere Der kan ikke bygges uden materialer. Praktisk efteruddannelses må derfor involvere konkrete byggematerialer. Det bliver dermed klart, at byggevareproducenterne i et eller andet omfang bør inddrages i undervisningen. Nedenfor har vi derfor forsøgt at samle de forslag og de overvejelser, der lægger op til at kvalificere det samarbejde, der foregår mellem byggevareproducenter og skoler i dag, hvor det er båret af de enkelte faglæreres engagement. Grundlaget for uddannelserne Inden for arbejdsmarkedsuddannelserne er indholdet i uddannelserne bestemt af arbejdsmarkedets parter. Heraf følger, at producenternes indflydelse på undervisningen skal være saglig og forholde sig til den pågældende uddannelses indhold. (Link til lovgivningen på området: %20voksne/Erhvervsrettet%20voksen- %20og%20efteruddannelse/Arbejdsmarkedsuddannelser/Lovgivningsoverbli k.aspx) AMU uddanner til hele branchen. Det betyder, at der skal være bredde i indholdet af uddannelserne, så kursisterne er klædt på til at arbejde i alle virksomheder efter endt uddannelse. Heraf følger, at en enkelt producent ikke må have for stor indflydelse, konkurrerende produkter skal inddrages: o Hvordan sikres det, at flere og konkurrerende produkter inddrages? o Hvordan undgår man, at én producent får for stor indflydelse? o Skal der gives regler for, hvor meget producenterne må fylde i undervisningen?

28 28 Udgangspunkt for samarbejdet, dels for at udnytte fordelene ved at samarbejde med producenterne, og dels for at undgå uhensigtsmæssige samarbejder Faglærerne får opdateret sin viden om de nyeste materialer, værktøjer, arbejdsmetoder og evt. lovgivningskrav. Kursisterne møder de nyeste materialer og arbejdsmetoder, hvilket kan give aktuel viden og et fagligt løft, når de vender tilbage på arbejdspladsen. Materialer med reduceret pris, kan give kursisterne mulighed for at afprøve eller få kendskab til flere løsninger, eller afprøvning og anvendelse i en anden og større skala, end der kan forventes dækket af uddannelsens taksameter. I den forbindelse, kan rejser sig nogle andre spørgsmål: o Fører en skoles aftaler med producenter til ulige betingelser for gennemførelse af uddannelserne skolerne imellem? o Det skal undgås, at incitamentet til at indgå et samarbejde ligger i at få nedbragt materialeprisen af hensyn til taksameteret Jo bedre forberedt samarbejdet er, jo mere kan man forvente, at samarbejdet rammer plet i forhold til det at understøtte uddannelsen. Det grundlæggende samarbejde Skolens ledelse beslutter de overordnede rammer for samarbejder med producenter, såsom: o Hvilke formelle regler skal overholdes ved direkte samarbejder med producenter? o Hvem har mandat til at indgå, hvilke typer af aftaler? o Afklaring af etiske retningslinjer for samarbejder o.l. Diskussion mellem ledelse og faglærere om rammerne for det konkrete samarbejde, herunder: o Hvordan sikres det, at producenten understøtter indholdet? o Hvorledes undgår man, at en producent opnår monopollignende status? o Hvorledes kan undervisningens pædagogiske linje arbejdes sammen med producentens bidrag? Besøg på producentens hjemmeside/ modtage nyhedsmails

29 29 Jævnlige samtaler/besøg mellem faglærer og producent for at orientere hinanden Forskellige genstandsfelter for samarbejdet om konkrete uddannelser Inddragelse af diverse materialer fra producenterne, såsom oplægnings- og monteringsanvisninger, datablade, kataloger, CD-ROM er, PowerPoints samt henvisninger til hjemmesider. I den forbindelse skal faglæreren være klar over, at materialerne kan være omfattet af regler for Copyright Faglæreren/-lærerne deltager i informationsmøder hos producenten. Producenter, kursister og faglærer samarbejder om åbent husarrangementer, messer o.l. Producenten stiller helt eller delvis materialer til rådighed for undervisningen o skolen skal overveje, om der direkte eller indirekte følger betingelser sammen med ydelsen Producenten/producenterne deltager direkte i undervisningen, ved at: o demonstrerer deres produkter o være til rådighed, hvis der opstå spørgsmål undervejs i undervisningen o evaluere anvendelsen af de pågældende produkter i en konkret undervisningssituation. Udflugt for kursisterne til producenten Det eksemplariske samarbejde Det gode udgangspunkt for samarbejder mellem producenter og AMU- udbyder er saglighed. Producenten bør kun deltage i undervisningen i de tilfælde, hvor producenten kan levere noget særligt, der har forbindelse til uddannelsens indhold. Der kan med fordel etableres et samarbejde, hvor faglærerne får uddannelse hos producenten, hvorefter faglæreren formidler det fagligt relevante stof videre til kursisterne.

30 30 Model for samarbejde mellem producent og underviser, hvor producenter inddrages i undervisningen Der skal være en sammenhæng mellem undervisningens mål og de materialer, der nødvendigvis må indgå Der udvælges en eller flere producenter, m.h.p. at undersøge, hvad de kan byde på Underviseren præciserer hvilke rammer, der skal lægges for leverandørens bidrag. I den forbindelse skal det overvejes: Hvilke af uddannelsens mål skal dækkes af samarbejdet med producenten? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger bag undervisningen? o Nogle konsulenter, der repræsenterer byggevareproducenterne er højtuddannede og kan ikke forventes at kende kursisternes uddannelsesbaggrund? o Nogle af byggevarefirmaets konsulenter er primært salgskonsulenter, der er ansat til at fremme salget af en given producents vare? Tidsrammer for undervisningen Hvilken etisk linje følger skolen m.h.t. anprisning/reklame? Hvad betyder det for rammerne for producentens deltagelse? Hvilke andre producenter/produkter skal inddrages, og på hvilken måde? Efteruddannelse af faglærere Flere lærere og producenter har udtrykt interesse for, at faglærerne samles, og får information af producenten. Det har flere fordele og indebærer, at lærerne får ny viden på producentens område: o Det forhindrer at kursister bliver udsat for direkte reklamefremstød i en undervisningssituation, idet faglærerne formodes at være bedst til at gennemskue anprisninger. o Lærerne kan vurdere, hvilken ny viden, der er relevant at inddrage i hvilke uddannelser, således at kursisterne ikke bruger

31 31 undervisningstid på informationer, der er irrelevante for undervisningens mål. o Selvom producenten efterfølgende inddrages direkte i undervisningen, øger det faglærerens muligheder for at tilrettelægge undervisningen bedst muligt. Formidling af analysens resultater Resultaterne fra denne analyse vil blive formidlet på følgende måder: Rapporten vil blive lagt på og på BAI s hjemmeside, Rapportens afsnit Anbefalinger til håndtering af samarbejdet mellem byggevareproducenter og AMU-udbydere vil blive formidlet i en pjece med tips og gode råd, og vil blive grafisk opsat og lagt særskilt på BAI s hjemmeside. For at formidle resultaterne til skolerne vil pjecen blive sendt til BAI s kontakter på de skoler, der udbyder BAI s uddannelser, desuden vil analysens konklusioner blive drøftet på næste konference mellem BAI og repræsentanter for skolerne. BAI vil ligeledes opfordre til, at pjecen bliver inddraget i de kommende faglæreruddannelser på bygge- og anlægsområdet. Analysen vil blive drøftet i BAI og blive formidlet til arbejdsmarkedets parter. Endelig vil rapport og pjece også blive formidlet til producenterne.

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Undervisningsministeriet, oktober 2016. Materialet er udviklet til brug ved afvikling af Åben Værksted af Efteruddannelses udvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med faglærer Kaj Hansen og Johnny

Læs mere

Montering af dampspærre

Montering af dampspærre Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Spørgsmål Undervisningsministeriet. 18-11-2010. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André

Læs mere

Lufttæthed ved renovering af ydervægge

Lufttæthed ved renovering af ydervægge Lufttæthed ved renovering af ydervægge Undervisningsministeriet, oktober 2016. Materialet er udviklet til brug ved afvikling af Åben Værksted af Efteruddannelses udvalget for bygge/anlæg og industri i

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

43748 Kommunikations- og

43748 Kommunikations- og Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri 43748 Kommunikations- og Undervisningsministeriet. 14-01-2016. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde

Læs mere

Efteruddannelse bygningshåndværkere

Efteruddannelse bygningshåndværkere Efteruddannelse bygningshåndværkere ri o e t Fra raksis til p 1 Indholdsfortegnelse Kurser - Energi og bygninger... Side 2 40991 Energioptimering af boliger 42795 Montering af dampspærre og trykprøvning

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Tækning af mansardtage og lodrette flader

Tækning af mansardtage og lodrette flader Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tækning af mansardtage og lodrette flader Copyright Februar 2015 Undervisningsministeriet. Undervisningsmaterialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget

Læs mere

Innovativ undervisning i åbent værksted

Innovativ undervisning i åbent værksted Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Byggeteknisk videnportal Bygviden.dk

Byggeteknisk videnportal Bygviden.dk Byggeteknisk videnportal Bygviden.dk 2. Byggeteknisk videnportal - Bygviden.dk 2.1 Indledning. Der er i projektperioden arbejdet med udvikling og afprøvning af portalen Bygviden.dk, til brug både i undervisning

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Lufttæthed 2020

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Lufttæthed 2020 Lufttæthed 2020 Undervisningsministeriet. Januar 2016. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Johnny Lundgreen, Roskilde Tekniske Skole. Materialet

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Vedtægter for Tagpapbranchens Oplysningsråd

Vedtægter for Tagpapbranchens Oplysningsråd Vedtægter for Tagpapbranchens Oplysningsråd Staktoften 22D Telefon: CVR: e-mail: Hjemmeside: DK-2950 Vedbæk (+45) 45 66 07 11 19 16 69 88 info@tor.info www.tor.info NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Tagpapbranchens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. Godkendelsesordningen. TOR Godkendt. 22. april 2014

VEDTÆGTER FOR. Godkendelsesordningen. TOR Godkendt. 22. april 2014 VEDTÆGTER FOR Godkendelsesordningen TOR Godkendt 22. april 2014 1. Foreningens navn og hjemsted Godkendelsesordningens navn er TOR Godkendt. Godkendelsesordningen har hjemsted i Rudersdal Kommune og er

Læs mere

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1.

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1. 30 Tillæg til 1. UDGAVE April 2010 Tillæg, august 2011 Projektering af tage med tagpap og tagfolie Fugt og tage Afvanding, fugtteknik og lufttæthed TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd anvisning Tillæg 31,

Læs mere

6-ugers kursuspakke for byggebranchen

6-ugers kursuspakke for byggebranchen 6-ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg HANSENBERGteknia bygge & anlæg Efterår 2015 1 Tømrerkurser AMU-mål Dato Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 48 PUTAU 45362 23.11.15 24.11.15 25.11.15

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse

Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse Beretning til Træsektionen for 2010 Uddannelse Praktikpladser Det markante fald i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen som følge af den økonomiske krise har ikke medført, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Lærevejledning Tagfod og energioptimering

Lærevejledning Tagfod og energioptimering Lærevejledning Tagfod og energioptimering På vores skole har vi en model i naturlig størrelse som vi kan bruge til flere efteruddannelseskurser. Denne model kan udmærket også anvendes i grunduddannelsen.

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. Godkendelsesordningen. TOR Godkendt. 30. juni 2015

VEDTÆGTER FOR. Godkendelsesordningen. TOR Godkendt. 30. juni 2015 VEDTÆGTER FOR Godkendelsesordningen TOR Godkendt 30. juni 2015 1. Foreningens navn og hjemsted Godkendelsesordningens navn er TOR Godkendt. Godkendelsesordningen har hjemsted i Rudersdal Kommune og er

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Undervisningsmateriale til Nedriveruddannelserne

Undervisningsmateriale til Nedriveruddannelserne Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Undervisningsmateriale til Nedriveruddannelserne Undervisningsministeriet. Marts 2011. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Affaldshåndtering og -sortering

Affaldshåndtering og -sortering Affaldshåndtering og -sortering Undervisningsministeriet. 16-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

AMU Udbudspolitik 2019 SOSU Fyn Indhold

AMU Udbudspolitik 2019 SOSU Fyn Indhold AMU Udbudspolitik 2019 SOSU Fyn Indhold 1. Formål... 1 2. Dækningsområde... 1 3. Strategiske indsatser... 1 4. Markedsføring... 2 5. Samarbejdsaftaler... 2 6. Principper for udlægning... 2 7. Principper

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2019 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge

Læs mere

Lufttæthed ved renovering af tagkonstruktion

Lufttæthed ved renovering af tagkonstruktion Lufttæthed ved renovering af tagkonstruktion Undervisningsministeriet, oktober 2016. Materialet er udviklet til brug ved afvikling af Åben Værksted af Efteruddannelses udvalget for bygge/anlæg og industri

Læs mere

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Forside Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Skilleblad: 2 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Børn og unge - Årlig status

Børn og unge - Årlig status Børn og unge - Årlig status 2015-2016 Indledning Mange gode initiativer er med til at vække de unges interesse for arbejdsmiljø Børn og unges arbejdsmiljø er et af initiativområderne i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Bøgh & Helstrup. Professionel og

Bøgh & Helstrup. Professionel og Bøgh & Helstrup Professionel og uvildig Bøgh & Helstrup bygningsrådgivning Bøgh & Helstrup A/S har siden 1996 ydet uvildig og professionel ekspertrådgivning ved skader på bygninger forårsaget af skimmel,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS kompetencecenter kompetencecenter for DanSk ScEnEkUnST Et kompetencecenter er tænkt som et supplement til eksisterende konstruktioner og organisationer, der hjælper scenekunsten

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning

Læs mere

Retningslinjer for behandling af personoplysninger i. Viden til Vækst Detaljeret og konkret undersøgelse af Det Blå Nordjylland

Retningslinjer for behandling af personoplysninger i. Viden til Vækst Detaljeret og konkret undersøgelse af Det Blå Nordjylland Retningslinjer for behandling af personoplysninger i Viden til Vækst Detaljeret og konkret undersøgelse af Det Blå Nordjylland 1. Beskrivelse af afdelingen/enheden hos MARCOD Viden til Vækst Detaljeret

Læs mere

Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter

Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det fælles og det danskfaglige

Det fælles og det danskfaglige Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det

Læs mere

Nyt MED-uddannelseskoncept i Region Nordjylland

Nyt MED-uddannelseskoncept i Region Nordjylland Nyt MED-uddannelseskoncept i Region Nordjylland Baggrund og det eksisterende uddannelsestilbud Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet blev revideret i forbindelse med OK

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Børn og unge - årlig status 2013-2014

Børn og unge - årlig status 2013-2014 Børn og unge - årlig status 2013-2014 Indledning Forskellige aktører arbejder aktivt med at fortælle de unge om arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet har i en årrække været optaget af børn og unges arbejdsmiljø,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Bedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen

Bedre plejeboliger. - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Bedre plejeboliger - en branchevejledning om at inddrage medarbejdere i byggeprocessen Medarbejderne har nøglen til de gode løsninger Det er sund fornuft at lytte til medarbejderne, når I skal bygge nyt

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GULVBRANCHENS VÅDRUMSKONTROL

VEDTÆGTER FOR GULVBRANCHENS VÅDRUMSKONTROL VEDTÆGTER FOR GULVBRANCHENS VÅDRUMSKONTROL 22. oktober 2014 1. Foreningens navn og hjemsted Kontrolordningens navn er Gulvbranchens Vådrumskontrol, GVK. Kontrolordningen har hjemsted i Københavns Kommune.

Læs mere