POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 1 / 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 1 / 2012"

Transkript

1 SOCIAL POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 1 / 2012 Tema: EU og dansk velfærd

2 Indholdsfortegnelse Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Formand: Knud Vilby Landssekretær: Dorte Olsen Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer Redaktion: Peter Bundesen (Ansv.) Tine Gomard Matilde Høybye-Mortensen Margit Lotz Preben Etwil Morten Frederiksen Sofie Nørgaard-Nielsen Helga Madsen Dette nummer er redigeret af: Peter Bundesen og Preben Etwil Redaktionssekretær: Nina Særkjær Olsen ISSN Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tlf.: Tema: EU og dansk velfærd Peter Bundesen og Preben Etwil: EU og dansk velfærd... 3 Henning Hansen: De sociale udgifter i et europæisk lys... 5 Dorte Sindbjerg Martinsen: Sundhed i den Europæiske Union Jesper Lind: Europa i arbejde. Men på hvilke betingelser? Jesper Jespersen: EU og socialpolitikken Mål uden midler Benedicte Ohrt Fehler: Formandskabet bør sætte fokus på hjemløse EU-borgere Anmeldelse: Birthe Gamst anmelder»konkurrencestaten« Anmeldelse: Anette Falcher anmelder»kommunal økonomisk styring på sociale området« Internationalt og foreningen Ole Meldgaard: Lang vej til et inkluderende Europa Mads Engholm: Hvem er Social Politisk Forening? Debatmøde og generalforsamling Hvad er Socialpolitisk Forening? Socialpolitisk Forening samler aktive mennesker, foreninger og organisationer på tværs af faggrænser og politiske skel, for at debattere aktuelle socialpolitiske spørgsmål. Som fx. stigende fattigdom blandt børn og voksne, øget arbejdsløshed, straf og resocialisering og børn og unges mistrivsel. Sammen søger vi at finde nye veje og løsninger på vitale samfundsproblemer. Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st København K Tlf.: (daglig 10-15) Merkur Bank:

3 EU og dansk velfærd Takket være finanskriser og statsunderskud i sydeuropæiske lande er EU på det seneste kommet i toppen af den politiske dagsorden, og det centrale spørgsmål har været om EU er på vej mod en mere centralt styret finanspolitik eller om den monetære union er ved at falde fra hinanden. Imidlertid er sigtet med dette temanummer om EU et andet, nemlig at give en elementær og overskuelig oversigt over EU s betydning for velfærdspolitikkerne (social-, sundheds- og arbejdsmarkedspolitik) i EU-landene (især i Danmark). Det er på en gang både et beskedent og ambitiøst mål; beskedent fordi der ikke lægges op til større analyser, og ambitiøst fordi informationer om EU s politiske betydning på disse velfærdsområder i offentligheden ofte optræder meget fragmenterede og løsrevne. Ud over en almindelig negligering af EU s betydning for den nationale politik, hænger dette selvfølgelig også sammen med, at de politiske EU-målsætninger for områderne ikke er en harmonisering men blot koordinering. Det betyder to ting. For det første at bevægelsen hen mod mere ensartede forhold i EU-landene ofte har en indirekte karakter. Det er fx ved at lave fælles patientrettigheder, at man ændrer sundhedspolitikken. For det andet at forandringerne sker drypvis, og ofte som et resultat af EU-domstolens virke. Af Preben Etwil og Peter Bundesen Henning Hansen giver er overblik over fordelingen af de sociale udgifter (i bred forstand) i EU, og hvordan de er finansieret. Hvad angår sociale udgifter ligger Danmark ikke overraskende i den øvre ende. Der hvor vi især adskiller os fra de øvrige EU-lande, er i forhold til finansieringen, idet skattefinansiering spiller en større rolle til forskel fra de øvrige lande, hvor arbejdsgiverbidrag er langt mere omfattende. Dorte Sindbjerg Martinsen påpeger, at sundhedspolitikken er et af de områder, hvor EU i stigende grad har fået øget indflydelse på de nationale politikker. Ikke mindst får det nys vedtagne patientrettighedsdirektiv en afgørende betydning. I artiklen redegør hun ikke blot for indflydelsens omfang, men også for på hvilke måder den stigende indflydelse sætter sig igennem. Jens Lind behandler arbejdsmarkedspolitikken i EU og ikke mindst betydning af bestemmelsen om arbejdskraftens fri bevægelighed. Selvom der er vedtaget et udstationeringsdirektiv, som stiller visse krav til arbejdsforhold og om, at man som vandrende arbejdskraft har ret til den lovmæssige mindsteløn, så giver dette et stort problem i Danmark, fordi 3

4 vi ikke har nogen lovmæssigt reguleret mindsteløn, samtidig med at direktivet begrænser fagforeningernes konfliktret overfor de udenlandske virksomheder, der udstationerer arbejdskraft her i landet. Jesper Jespersen undersøger social eksklusion, arbejdsløshed og indkomstomfordeling i EU-landene. Til trods for at kampen mod social eksklusion gennem mange år har stået højt på den formelle EU-dagsorden, er der fortsat store befolkningsgrupper, der er i risiko for fattigdom eller er socialt ekskluderede, og arbejdsløsheden har aldrig været større. Hvad angår omfordelingen er det kun den, som sker indenfor de enkelte lande, der har en betydende effekt. Benedicte Ohrt Fehler argumenter for, at der under det danske formandskab bør være et øget fokus på situationen for de hjemløse migranter i EU. Selvom den danske højesteret nu på afgørende vis har begrænset mulighederne for bare at udvise dem, så er det fortsat sådan, at de er uden ret til fundamentale forhold som lægehjælp, mad og tag over hovedet. Dette temanummer er udgivet med støtte fra Europanævnet. 4

5 De sociale udgifter i et europæisk lys I denne lille artikel vil jeg forsøge at tegne et meget enkelt og groft billede af, hvordan Danmark og den danske velfærdsstat ser ud i en europæisk sammenhæng. Det er en stor opgave, men den afgrænses til at handle om de sociale udgifter, eller de løbende økonomiske ressourcer, der på årsbasis anvendes på social- og sundhedsvæsenet. Der er benyttet statistiske data fra Eurostat. Internationale statistiske sammenligninger er ikke lette, fordi der altid er en række særlige forhold, man bør tage hensyn til. I en europæisk sammenhæng er Eurostat normalt den bedste garant for, at statistikkerne er så sammenlignelige, som de kan blive. Af Henning Hansen De sociale udgifter og samfundsøkonomien Et vigtigt mål for de sociale udgifter er deres størrelse i procent af bruttonationalproduktet (BNP) her kaldet BNP-procenten. Det er et groft mål for hvor stor en del af vores økonomiske velstand vi bruger på sociale formål. Et andet groft mål for sociale udgifter er PPS pr. indbygger, som viser et beløb, der er korrigeret for prisniveauet i de enkelte lande. Tabel 1: Udgifter til sociale og sundhedsydelser i procent af BNP i udvalgte lande Land Procent af BNP Udgifter pr. indbygger PPS* pr. indbygger Indeks, EU = 100 Danmark 33,4 % Frankrig 33,1 % Sverige 32,1 % Holland 31,6 % Tyskland 31,4 % England 29,2 % Portugal 26,9 % Norge 26,4 % Spanien 25,0 % Polen 19,7 % Rumænien 17,1 % Hele EU (27) 29,5 % * PPS (purchasing power standards) er en beregningsmetode, der korrigerer udgifterne for prisniveauerne i de forskellige lande. Kilde: EUROSTAT: Social protection in the European Union. 5

6 I kritikken af den danske velfærdsstat hævdes det ofte at vi bruger flere penge på det sociale område end andre europæiske lande Danmark ligger nok reelt på linje med de fleste EUlande bortset fra de sydeuropæiske og de nye østeuropæiske Velfærdsstaterne og den sociale sikkerhed er klart større i Nord - og Centraleuropa Udgifter til alderdom er det enkeltområde, som der bruges flest penge på i EU-landene, efterfulgt af udgifter til sygdom I kritikken af den danske velfærdsstat hævdes det ofte at vi bruger flere penge på det sociale område end andre europæiske lande. I sammenligning med andre euro pæiske lande ligger Danmark da også klart med i førerfeltet når det drejer sig om at måle sociale udgifter i procent af BNP. Det er kun Sverige og Frankrig, som er på samme niveau som Danmark, når vi måler procent af BNP. Men tabellen viser også at Tyskland og Holland ligger i nærheden af Danmark og hvis man desuden tager hensyn til at vi i Danmark i modsætning til en del af de andre lande indkomstbeskatter næsten alle vores kontantydelser ligger Danmark nok reelt på linje med de fleste EU-lande bortset fra de sydeuropæiske og de nye østeuropæiske. I bunden ligger Rumænien med 17,1 % af BNP på sociale udgifter. Det skal bemærkes at 2009-tallene ligger ekstraordinært højt for alle lande, fordi det var et år hvor BNP faldt i alle landene efter finanskrisens start i 2008 samtidig med, at de sociale udgifter steg som følge af stigende arbejdsløshed. Men selv om BNPprocenten var høj i 2009, så er mønsteret det samme som i andre år. Tabel 1 viser også udgifterne (målt i PPS) pr. indbygger i de forskellige lande, hvor udgiften er korrigeret for prisforskelle i landene. Desuden er udgifterne omregnet til et indeks, så man bedre kan sammenligne landene, og her viser det sig, at der bliver rykket lidt rundt på landene. Her ligger Norge højest med indeks 157 (dvs. udgiften er 57 % højere end i EU samlet), mens Danmark og Holland ligger på de næste pladser med indeks 137 og 140, og Sverige med indeks 130. Lavest ligger Rumænien med indeks 27 og Polen med indeks 41. Når der er forskelle på de to beregningsmetoder skyldes det, at BNP s størrelse og prisniveauet spiller en stor rolle. Hvis man ser på statistikken over en årrække, så sker der naturligvis visse forskydninger i BNP-procenten, men der er alligevel et klart mønster, hvor det er de nordiske og centraleuropæiske lande, der ligger højest, mens de øst - og sydeuropæiske lande ligger lavest. Det kan læses som et udtryk for, at velfærdsstaterne og den sociale sikkerhed er klart større i Nord - og Centraleuropa. Hvilke sociale udgifter? Men det er ikke kun størrelsen på de sociale udgifter, der varierer mellem de europæiske lande, der er også forskelle på, hvad de sociale udgifter bliver brugt på. Udgifter til alderdom er det enkeltområde, som der bruges flest penge på i EU-landene, efterfulgt af udgifter til sygdom, som i nogle lande (Holland, Tyskland og Spanien) er lige så store som til alderdom, og i Norge er udgiften til sygdom endda større end til alderdom. Det er interessant at se, at Danmark ligger lavt med udgifter til sygdom, idet vi kun bruger 23 % af udgifterne til sygdom, mens det er 30 % 6

7 Tabel 2: De sociale udgifter fordelt på formål i udvalgte lande Land Alderdom Sygdom Invaliditet mv. Familie Arbejdsløshed Danmark Frankrig Sverige Holland Tyskland England Portugal Norge Spanien Polen Rumænien Hele EU (27) Kilde: EUROSTAT: Social protection in the European Union. for EU som helhed. Udgifter til sygdom omfatter både sundhedsvæsen og sygedagpenge. Danmark ligger derimod i midten med 37 %, når det gælder udgifter til alderdom. Vi ligger også i midten, når det handler om invaliditet mv., som i denne sammenhæng både dækker udgifter til handicappede og førtidspension. I andre lande omfatter det også særlige pensioner til efterladte (enker). Et område hvor Danmark ligger højt, er udgifter til familier, hvor Danmark bruger 13 % - det samme som Norge. Det skyldes i høj grad vores børnepasningsudgifter. Men udgifter til børnefamilieydelse og børnetilskud indgår også i denne post. Endelig kan man se, at Danmark ligger i midten, når det handler om arbejdsløshed og beskæftigelse. I 2009 brugte vi 7 % af alle de sociale udgifter til dette. Finansiering af sociale udgifter De sociale udgifter i Danmark finansieres for størstedelen af skatteindtægter til staten og kommunerne. I 2009 finansierede skatterne 64 % af de samlede sociale udgifter i Danmark. Det er helt enestående i en europæisk sammenhæng, hvor gennemsnittet ligger på 39 %. Sverige og Norge samt England og Rumænien har en skatteandel på ca. 50 %, mens de fleste andre har meget mindre skatteandele. I EU sammenhæng er arbejdsgiverfinansiering en meget mere udbredt model, og mange lande har en arbejdsgiverandel på 35 %, mens arbejdsgiverne i Danmark kun finansierer ca. 10 %. De sociale udgifter i Danmark finansieres for størstedelen af skatteindtægter til staten og kommunerne 7

8 Tabel 3: De sociale udgifter fordelt på finansieringskilde i udvalgte lande Land Skatter Arbejdsgiver bidrag Arbejdstager bidrag Andet I alt Danmark Frankrig Sverige Holland Tyskland England Portugal Norge Spanien Polen Rumænien Hele EU (27) Kilde: EUROSTAT: Social protection in the European Union. Når det handler om lønmodtagernes andel af udgifterne, ligger Danmark på EU-gennemsnittet med 20 %. Holland og Tyskland ligger højest med en andel på ca. 30 %, mens England og Spanien ligger i bunden med 12 %. Danmark skiller sig ud på et par områder Sammenfatning Dette lille komprimerede billede af de sociale udgifter i velfærdsstaterne i Europa viser, at Danmark skiller sig ud på et par områder. Det mest markante er nok, at Danmark finansierer to tredjedele af udgifterne over skatterne, og en del af skatterne til staten er progressive, dvs. at de højeste indkomster betaler relativt mest. Man kan sige, at Danmark har den mest solidariske model. De fleste andre lande har mere opsplittede forsikringsmodeller, som er meget knyttet til deres arbejdsmarkedsdeltagelse. Det er den model vi kender fra vores arbejdsmarkedspensioner, hvor vi er medlem af forskellige pensionskasser, som ikke støtter hinanden indbyrdes. Danmark er også enestående ved, at vi i 2009 brugte en tredjedel af vores BNP til sociale udgifter (inkl. sundhedsudgifter). Det er det højeste i EU. Men der er andre lande, som er i samme størrelsesorden, nemlig Sverige, Frankrig, Holland og Tyskland. Man kan sige, at Skandinavien og den nordvestlige del af Europa (minus England og Irland) ligger på linje, når det gælder sociale udgifter, mens Syd - og Østeuropa ligger på et relativt lavere udgiftsniveau. 8

9 Når vi ser på, hvor stor en del af de samlede sociale udgifter der bruges på forskellige formål, så adskiller Danmark sig på to områder. Det ene er, at sygdomsudgifterne i Danmark ligger relativt lavt, og det andet er, at udgifterne til familie ligger relativt højt. Når udgifterne til familie ligger højt, skyldes det især, at vi har meget høje offentlige udgifter til børnepasning sammenlignet med andre lande. Henning Hansen er ansat ved CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse 9

10 Sundhed i den Europæiske Union Af Dorte Sindbjerg Martinsen Der er efterhånden meget på EU s sundhedspolitiske menukort, men de forskellige tiltag er forskellige med hensyn til, om de er bindende eller ej Det europæiske fællesskab har siden sin spæde start givet en vis adgang til andre medlemsstaters sundhedssystemer Sundhedspolitik er formelt set national kompetence, og EU s traktatgrundlag fremsætter da også, at Unionen respekterer medlemsstaternes ansvar for, hvordan sundhedsydelser leveres og organiseres (se Lissabon-traktatens artikel 168 (7)). Alligevel er EU s regulering af sundhedsydelserne ganske betydelig og tiltagende. EU s initiativer og virkemidler indenfor sundhed er kun blevet bredere og omfatter bl.a.: koordinering, evaluering og tilsyn med lægemidler i hele EU, regulering af sektoren for medicinsk udstyr, tiltag for at sikre patientsikkerhed og sundhedsplejens kvalitet, regulering af grænseoverskridende sundhedsydelser, regulering med henblik på at styrke mobiliteten for de ansatte i sundhedssektoren, initiativer for at styrke samarbejde og koordination indenfor sektoren, formulering af folkesundhedsstrategier, strategier mht. narkotikamisbrug, alkohol, tobak osv. Der er således efterhånden meget på EU s sundhedspolitiske menukort, men de forskellige tiltag er forskellige med hensyn til, om de er bindende eller ej. En del drejer sig om henstillinger og strategier, som medlemsstaterne ikke er forpligtede til at følge, mens andre reguleringer er bindende. Bindende reguleringer vil sige, at her skal medlemsstaterne efterleve EU-lovgivningen, og hvis de ikke gør det, kan de få en sag ved EUdomstolen og endeligt blive sanktioneret, hvis de stadig ikke retter ind. Bindende lovgivning griber altså mest afgørende ind i den nationale kompetence. EU medlemsstaterne har længe modsat sig bindende tiltag indenfor sundhedsområdet men vedtog sidste år et omfattende direktiv for patientrettigheder. Med direktivet har EU fået nye bindende kompetencer for grænseoverskridende sundhedsbehandling. Ret til grænseoverskridende sundhedsbehandling Det europæiske fællesskab har siden sin spæde start givet en vis adgang til andre medlemsstaters sundhedssystemer end der, hvor man selv er borger og/eller socialt forsikret. Denne adgang er gradvist blevet udvidet og kan i et internationalt perspektiv betragtes som ganske unik. At andre stater giver adgang til deres hospitaler og praktiserende læger og har etableret gensidige refusionsaftaler, så man i sidste ende ikke skal betale noget selv - findes ikke på samme måde i andre internationale organisationer og bekræfter EU s helt særlige karakter. Det har EU turisten måske bidt mærke i, når man med sit EU-sygesikringskort har fået gratis behandling på sit europæiske feriested. Forordning 10

11 883/2004, som tidligere hed forordning 1408/71, har nemlig over årene etableret et ganske velfungerende system for ret til akut og nødvendig behandling i en anden medlemsstat, hvor man kan få udgiften betalt hjemmefra. Efter en noget svær begyndelse, er det europæiske sygesikringskort nu ikke længere væk end et par klik med musen hjemme ved computeren gennem borgerportalen Den samme forordning giver desuden ret til planlagt behandling, hvis man på forhånd har fået en godkendelse fra den relevante nationale sundhedsmyndighed. Det har bare været sådan, at sådanne forhåndsgodkendelser sjældent blev givet efter forordningen. I 2000 blev der for eksempel udstedt 70 forhåndsgodkendelser i Danmark, mens der i 2001 blev udstedt 75. I forhold til forordningen har medlemsstaterne haft en høj grad af diskretion for, om man ville tildele eller ikke tildele en forhåndsgodkendelse. Fra 1998 har netop forhåndsgodkendelsen været forelagt EF-domstolen og Domstolen har fortolket på, om en sådan national kontrolmulighed er i overensstemmelse med det indre markeds princip om fri bevægelighed for tjenesteydelser. De tidlige domsafgørelser blev fulgt af mange medlemslande, som bl.a. fremhævede, at hospitalsydelser ikke er tjenesteydelser i traktatens forstand og derfor heller ikke skulle kunne cirkulere frit i et indre marked. I en række domsafgørelser slog Domstolen imidlertid fast, at sundhedsydelser er tjenesteydelser i traktatens forstand, og det gælder også for hospitalsydelser, men forhåndsgodkendelsen kan for hospitalsydelser være en berettiget barriere mod den frie bevægelighed, dog kun hvis den opfylder en række betingelser. Domstolen slog hermed fast, at både hospitalsydelser og ikke-hospitalsydelser er tjenesteydelser i traktatens forstand og i princippet skulle cirkulere over grænserne. Det ville bogstaveligt talt betyde, at en patient frit kunne vælge, hvor man helst ville have sin sundhedsbehandling uden at være begrænset af, hvor man har betalt skat eller er socialt forsikret. Sundhedsmyndighederne ville omvendt være forpligtet til at betale for, hvor deres forsikrede og/eller borgere havde fået en given behandling. Mange medlemsregeringer pegede på, at så ville planlægning og sundhedsbudgetterne være i frit fald og national kvalitetskontrol og mulighed for at prioritere ville være umulige indenfor sundhedssystemerne. I bedste EU-stil slutter fastsættelsen af forbehold og kriterier imidlertid ikke her. Domstolen har trukket en væsentlig sondring mellem ikke hospitalsydelser og hospitalsydelser. For ikke hospitalsydelser er forhåndsgodkendelsen ikke en berettiget barriere. Disse sundhedsydelser skal altså kunne cirkulere frit og EU-patienten har ret til at modtage disse ydelser i andre medlemsstater og få refunderet udgiften op til, hvad en tilsvarende behandling ville have kostet hjemme. Men samtidigt fastlægger Domstolen ikke, hvordan en ikke-hospitalsydelse I forhold til forordningen har medlemsstaterne haft en høj grad af diskretion for, om man ville tildele eller ikke tildele en forhåndsgodkendelse Domstolen slog hermed fast, at både hospitalsydelser og ikkehospitalsydelser er tjenesteydelser i traktatens forstand og i princippet skulle cirkulere over grænserne 11

12 skal defineres. Er en kemoterapi, der gives ambulant på et hospital i Tyskland en ikke-hospitalsydelse eller en hospitalsydelse? Skal man have eller ikke have en forhåndsgodkendelse for at have ret til en sådan ydelse på tværs af grænser? Hvad angår hospitalsydelser kan medlemsstaterne dog heller ikke bare efter eget skøn forvalte forhåndsgodkendelsen, og bruge sådanne til reelt at begrænse muligheden for grænseoverskridende sundhedsbehandling. Også her er de nationale sundhedsmyndigheder begrænset af EU-retten. Domstolen har fremsat, at en forhåndsgodkendelse kan være en berettiget barriere, såfremt: afgørelsen om, hvorvidt en forhåndsgodkendelse skal ydes, baserer sig på international lægevidenskab en tilsvarende behandling kan ydes rettidigt nationalt ud fra en vurdering af patientens lægelige situation i sin helhed procedurerne for afgørelse om forhåndsgodkendelse bygger på objektive kriterier, der er kendt på forhånd, ikke udøves vilkårligt, og hvor afslag kan ankes. De enkelte myndighedsafgørelser og begrundelser for afgørelser må i stigende grad medtænke EU De politiske forhandlinger bevidner, hvor kontroversielt og ganske banebrydende EU s regulering af sundhedspolitikken er Tilføjelsen af disse kriterier har betydet, at de enkelte myndighedsafgørelser og begrundelser for afgørelser i stigende grad må medtænke EU. Desuden griber Domstolen med sit rettidighedsbegreb ind i spørgsmålet om ventelister som styringsredskab for, hvornår en behandling skal gives. Domstolens domme har stykke for stykke gjort det tydeligere, at EU og det indre marked er en regulerende del af den nationale sundhedspolitik. Selvom dommene fra 1998 og frem efterhånden har gjort det klart, at konklusionerne gælder for alle medlemsstaterne uanset organisering og finansiering af den nationale sektor, er det gået mere trægt med den nationale implementering, og de nationale politikere og forvaltere har i lang tid diskuteret eller ignoreret - dommenes mere generelle betydning. Behovet for en politisk afklaring er således igen og igen blevet fremsat. EU-direktivet for patientrettigheder EU Kommissionen begyndte sit forberedende arbejde mod et selvstændigt Direktiv for grænseoverskridende sundhedsydelser tilbage i Imidlertid tog det længere tid at fremsætte selve forslaget, end man først havde regnet med. Forslaget har siden været genstand for intense forhandlinger mellem medlemsstaterne i Ministerrådet og mellem de politiske grupper i Europaparlamentet. De politiske forhandlinger bevidner, hvor kontroversielt og ganske banebrydende EU s regulering af sundhedspolitikken er. EU s ministerråd var på ingen måde enig, men endte med at stemme forslaget 12

13 igennem, selvom et mindretal af lande stemte imod. Også i Europaparlamentet var der stor uenighed om forslaget, bl.a. i den socialdemokratiske gruppe. Alligevel fandt Europaparlamentet et kompromis og direktivet blev endeligt vedtaget 9. marts Direktivet går ind og kodificerer, hvad Domstolen har sagt om ret til grænseoverskridende sundhed, men kommer også med en række afgørende tilføjelser, præciseringer og uklarheder - som nødvendigvis må blive fortolket på og fastlagt gennem fremtidige domsafgørelser og kommissionsafklaringer. Direktivet fastlægger, hvad der er de enkelte sundhedsmyndigheders ansvar som hhv. behandlingsmedlemsstaten og forsikringsmedlemsstaten. Det fastsættes bl.a., at sundhedstjenesteyderne i behandlingsmedlemsstaten skal sikre, at patienterne har relevant information, sådan at man kan træffe et informeret valg. Det gælder information om behandlingsmuligheder, udbud, kvaliteten af og sikkerheden ved sundhedsydelserne. Desuden skal behandlingsmedlemsstaten sørge for klare fakturarer og oplysninger om priser, gennemsigtige klageordninger og mulighed for at gøre brug af retsmidler. Forsikringsmedlemsstaten skal på den anden side af grænsen sørge for, at patienten kan få fuld information om rettigheder, og at der er tilgængelige klageprocedurer og mulighed for at gøre brug af retsmidler, hvis patienten mener, at ens rettigheder ikke er blevet respekteret. Helt konkret forpligtes alle medlemsstaterne til at udpege et eller flere kontaktpunkter, hvor informationen kan indhentes. Direktivet fastsætter også, at recepter skal anerkendes på tværs af medlemsstaterne (artikel 11). Det er i sig selv ganske banebrydende, da man f.eks. i Danmark har afvist at udstede medicin på baggrund af recepter fra andre EU lande bl.a. begrundet i, at man ikke har kunnet vide, om den udstedende sundhedsperson nu også var autoriseret. Det største kompromis i Direktivet er efter alt at dømme i spørgsmålet om forhåndstilladelse, og hvornår denne må anvendes. Her bliver Direktivet noget dobbelttydigt i en balance mellem national kontrol og patientrettigheder - hvilket må fortolkes som et forsøg på at bygge bro mellem de nationale interesser i Ministerrådet og samtidigt forsøge at efterkomme, hvad Domstolen har sagt, og hvad det indre marked står for. I artikel 8 står der, at en forhåndsgodkendelsesprocedure kan anvendes for ydelser, som 1) indebærer hospitalsindlæggelse mindst én nat eller 2) kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende udstyr. Sidstnævnte tilføjelse afspejler et kompromis og er umiddelbart mindre vidtgående, end hvad Kommissionens oprindelige udlægning af Domstolens ord lagde op til. Det betyder, at medlemsstaterne kan indføre en forhåndsgodkendelsesprocedure og patienterne ikke frit kan rejse ud, men først må have tilladelse hjemmefra for ydelser, der kræver indlæggelse mindst én nat samt de ambulante ydelser, der er meget specialiserede eller dyre. Direktivet fastlægger, hvad der er de enkelte sundhedsmyndigheders ansvar som hhv. behandlingsmedlemsstaten og forsikringsmedlemsstaten Direktivet fastsætter også, at recepter skal anerkendes på tværs af medlemsstaterne 13

14 Forhåndstilladelse skal begrænses til, hvad der er nødvendigt og rimeligt, og må ikke være udtryk for vilkårlig forskelsbehandling Igen bliver det afgørende, hvor frit medlemsstaterne kan definere, hvad der må anses for sådanne specialiserede og omkostningstunge ydelser. Andre dele af formuleringerne omkring forhåndsgodkendelsen slår imidlertid fast, at medlemsstaterne er begrænsede i deres brug af et sådant kontrolinstrument. Det slås fast, at forhåndstilladelsen ikke kan afslås, hvis sundhedsydelsen ikke kan leveres af forsikringsmedlemsstaten indenfor en tidsfrist, som er lægeligt forsvarlig, baseret på en objektiv medicinsk vurdering af patientens helbredstilstand, baggrunden for og den forventede udvikling af patientens sygdom, omfangets af patients smerter [..] (artikel 8.5). Det slås også fast, at ordningen med forhåndstilladelse skal begrænses til, hvad der er nødvendigt og rimeligt, og ikke må være udtryk for vilkårlig forskelsbehandling. Artiklen viser på denne måde, at der er blevet givet indrømmelser til medlemsstaterne, men samtidigt er der sat grænser for deres nationale skøn. Der er således lagt op til, at nye spørgsmål vil blive forelagt EU Kommissionen og Domstolen om, hvor grænserne præcis går mellem national kontrol og patientrettigheder i en Europæisk Union med fri bevægelighed for tjenesteydelser. Konkluderende bemærkninger Der er ingen tvivl om, at EU s indvirkning på sundhedspolitikken er kommet for at blive og sikkert også vil vokse ganske meget med tiden. Det beskrevne direktiv om patientrettigheder er nemlig et kompromis, som langt fra er entydigt og derfor kalder på nye fortolkninger og afklaringer. Vi må derfor forvente nye sager for Domstolen og meddelelser fra Kommissionen om det præcise forhold mellem den nationale sundhedspolitik og en union baseret på fri bevægelighed. Dorte Sindbjerg Martinsen er lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet En lidt længere udgave af denne artikel med noter kan downloades på 14

15 Europa i arbejde? Men på hvilke betingelser? I januar præsenterede regeringen sit program for det næste halve års EU-aktiviteter. Det er ikke ophidsende læsning. Som statsministeren sagde ved præsentationen, står det næste halve år i krisens tegn. Den politiske debat i EU vil være præget af de forestående stramninger af finanspolitikken med det sandsynlige udkomme, at stabilitetspagten strammes yderligere op med en snævrere grænse for statslige budgetunderskud, mere kontrol og skrappere sanktioner, hvis landene ikke overholder aftalen. Det er EUROens eksistens og måske det europæiske samarbejde, der er på spil. Hvis krisen ikke antager helt nye former og det nationalistiske oprør breder sig som i Ungarn eller i Storbritannien, vil stormen blive redet af og vi får et fremtidigt EU med en større tysk dominans på et klarere og mere dogmatisk nyliberalistisk grundlag. Med en fælles valuta er det indlysende, at der er behov for en styrkelse af fælles europæiske reguleringer. Med den herskende liberalistiske dogmatik er det også indlysende, at det kommer til at betyde mere marked og konkurrence og mindre stat. Staten skal spare. Medlemslandene kan ikke længere køre friløb og dæmpe krisens sociale konsekvenser ved at optage lån. Efterhånden som arbejdsløsheden og fattigdommen breder sig, vil den sociale uro tage til som vi allerede har set tendenser til i Sydeuropa men konkurrencen på arbejdsmarkedet og migrationen vil få mere ekstreme former og konsekvenser. Faldende lønninger og stigende fattigdom vil danne baggrund for mere markante modsætninger baseret på nationalitet eller etnicitet. Hvad der gælder for finanspolitikken gælder også for beskæftigelsespolitikken: en løs fælles regulering kan kun få alvorlige følger. Men forskellen er, at tilhængerne af den herskende liberalistiske ideologi ser et dereguleret arbejdsmarked, som den væsentligste kilde til fornyet vækst. Et ikke-reguleret europæisk arbejdsmarked medfører øget konkurrence og derfor øget økonomisk vækst, hedder det i den libera- Af Jens Lind Medlemslandene kan ikke længere køre friløb og dæmpe krisens sociale konsekvenser ved at optage lån Hvad der gælder for finanspolitikken gælder også for beskæftigelsespolitikken: en løs fælles regulering kan kun få alvorlige følger 15

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER

EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER i:\maj-2000\euro-hh.doc Af Henrik Hofman 29.maj 2000 RESUMÈ EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER Dansk Folkeparti siger i deres ØMU-materiale, at Dansk velfærd er i fare, når sluserne mellem landene åbnes.

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om: Kommissionens Grønbog: Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om: Kommissionens Grønbog: Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0365 Bilag 1 Offentligt N O T A T 2. september 2010 Folketingets Europaudvalg Kopi til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg J.nr. 2010-0012198 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere