POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 1 / 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 1 / 2012"

Transkript

1 SOCIAL POLITIKTidsskrift for Socialpolitisk Forening / 1 / 2012 Tema: EU og dansk velfærd

2 Indholdsfortegnelse Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Formand: Knud Vilby Landssekretær: Dorte Olsen Social Politik udkommer seks gange årligt og sendes automatisk til alle medlemmer Redaktion: Peter Bundesen (Ansv.) Tine Gomard Matilde Høybye-Mortensen Margit Lotz Preben Etwil Morten Frederiksen Sofie Nørgaard-Nielsen Helga Madsen Dette nummer er redigeret af: Peter Bundesen og Preben Etwil Redaktionssekretær: Nina Særkjær Olsen ISSN Artikler fra Social Politik kan citeres med tydelig kildeangivelse Redaktionen gør opmærksom på, at artikler i Social Politik ikke nødvendigvis dækker redaktionens eller Socialpolitisk Forenings synspunkter Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tlf.: Tema: EU og dansk velfærd Peter Bundesen og Preben Etwil: EU og dansk velfærd... 3 Henning Hansen: De sociale udgifter i et europæisk lys... 5 Dorte Sindbjerg Martinsen: Sundhed i den Europæiske Union Jesper Lind: Europa i arbejde. Men på hvilke betingelser? Jesper Jespersen: EU og socialpolitikken Mål uden midler Benedicte Ohrt Fehler: Formandskabet bør sætte fokus på hjemløse EU-borgere Anmeldelse: Birthe Gamst anmelder»konkurrencestaten« Anmeldelse: Anette Falcher anmelder»kommunal økonomisk styring på sociale området« Internationalt og foreningen Ole Meldgaard: Lang vej til et inkluderende Europa Mads Engholm: Hvem er Social Politisk Forening? Debatmøde og generalforsamling Hvad er Socialpolitisk Forening? Socialpolitisk Forening samler aktive mennesker, foreninger og organisationer på tværs af faggrænser og politiske skel, for at debattere aktuelle socialpolitiske spørgsmål. Som fx. stigende fattigdom blandt børn og voksne, øget arbejdsløshed, straf og resocialisering og børn og unges mistrivsel. Sammen søger vi at finde nye veje og løsninger på vitale samfundsproblemer. Socialpolitisk Forening Strandgade 6, st København K Tlf.: (daglig 10-15) Merkur Bank:

3 EU og dansk velfærd Takket være finanskriser og statsunderskud i sydeuropæiske lande er EU på det seneste kommet i toppen af den politiske dagsorden, og det centrale spørgsmål har været om EU er på vej mod en mere centralt styret finanspolitik eller om den monetære union er ved at falde fra hinanden. Imidlertid er sigtet med dette temanummer om EU et andet, nemlig at give en elementær og overskuelig oversigt over EU s betydning for velfærdspolitikkerne (social-, sundheds- og arbejdsmarkedspolitik) i EU-landene (især i Danmark). Det er på en gang både et beskedent og ambitiøst mål; beskedent fordi der ikke lægges op til større analyser, og ambitiøst fordi informationer om EU s politiske betydning på disse velfærdsområder i offentligheden ofte optræder meget fragmenterede og løsrevne. Ud over en almindelig negligering af EU s betydning for den nationale politik, hænger dette selvfølgelig også sammen med, at de politiske EU-målsætninger for områderne ikke er en harmonisering men blot koordinering. Det betyder to ting. For det første at bevægelsen hen mod mere ensartede forhold i EU-landene ofte har en indirekte karakter. Det er fx ved at lave fælles patientrettigheder, at man ændrer sundhedspolitikken. For det andet at forandringerne sker drypvis, og ofte som et resultat af EU-domstolens virke. Af Preben Etwil og Peter Bundesen Henning Hansen giver er overblik over fordelingen af de sociale udgifter (i bred forstand) i EU, og hvordan de er finansieret. Hvad angår sociale udgifter ligger Danmark ikke overraskende i den øvre ende. Der hvor vi især adskiller os fra de øvrige EU-lande, er i forhold til finansieringen, idet skattefinansiering spiller en større rolle til forskel fra de øvrige lande, hvor arbejdsgiverbidrag er langt mere omfattende. Dorte Sindbjerg Martinsen påpeger, at sundhedspolitikken er et af de områder, hvor EU i stigende grad har fået øget indflydelse på de nationale politikker. Ikke mindst får det nys vedtagne patientrettighedsdirektiv en afgørende betydning. I artiklen redegør hun ikke blot for indflydelsens omfang, men også for på hvilke måder den stigende indflydelse sætter sig igennem. Jens Lind behandler arbejdsmarkedspolitikken i EU og ikke mindst betydning af bestemmelsen om arbejdskraftens fri bevægelighed. Selvom der er vedtaget et udstationeringsdirektiv, som stiller visse krav til arbejdsforhold og om, at man som vandrende arbejdskraft har ret til den lovmæssige mindsteløn, så giver dette et stort problem i Danmark, fordi 3

4 vi ikke har nogen lovmæssigt reguleret mindsteløn, samtidig med at direktivet begrænser fagforeningernes konfliktret overfor de udenlandske virksomheder, der udstationerer arbejdskraft her i landet. Jesper Jespersen undersøger social eksklusion, arbejdsløshed og indkomstomfordeling i EU-landene. Til trods for at kampen mod social eksklusion gennem mange år har stået højt på den formelle EU-dagsorden, er der fortsat store befolkningsgrupper, der er i risiko for fattigdom eller er socialt ekskluderede, og arbejdsløsheden har aldrig været større. Hvad angår omfordelingen er det kun den, som sker indenfor de enkelte lande, der har en betydende effekt. Benedicte Ohrt Fehler argumenter for, at der under det danske formandskab bør være et øget fokus på situationen for de hjemløse migranter i EU. Selvom den danske højesteret nu på afgørende vis har begrænset mulighederne for bare at udvise dem, så er det fortsat sådan, at de er uden ret til fundamentale forhold som lægehjælp, mad og tag over hovedet. Dette temanummer er udgivet med støtte fra Europanævnet. 4

5 De sociale udgifter i et europæisk lys I denne lille artikel vil jeg forsøge at tegne et meget enkelt og groft billede af, hvordan Danmark og den danske velfærdsstat ser ud i en europæisk sammenhæng. Det er en stor opgave, men den afgrænses til at handle om de sociale udgifter, eller de løbende økonomiske ressourcer, der på årsbasis anvendes på social- og sundhedsvæsenet. Der er benyttet statistiske data fra Eurostat. Internationale statistiske sammenligninger er ikke lette, fordi der altid er en række særlige forhold, man bør tage hensyn til. I en europæisk sammenhæng er Eurostat normalt den bedste garant for, at statistikkerne er så sammenlignelige, som de kan blive. Af Henning Hansen De sociale udgifter og samfundsøkonomien Et vigtigt mål for de sociale udgifter er deres størrelse i procent af bruttonationalproduktet (BNP) her kaldet BNP-procenten. Det er et groft mål for hvor stor en del af vores økonomiske velstand vi bruger på sociale formål. Et andet groft mål for sociale udgifter er PPS pr. indbygger, som viser et beløb, der er korrigeret for prisniveauet i de enkelte lande. Tabel 1: Udgifter til sociale og sundhedsydelser i procent af BNP i udvalgte lande Land Procent af BNP Udgifter pr. indbygger PPS* pr. indbygger Indeks, EU = 100 Danmark 33,4 % Frankrig 33,1 % Sverige 32,1 % Holland 31,6 % Tyskland 31,4 % England 29,2 % Portugal 26,9 % Norge 26,4 % Spanien 25,0 % Polen 19,7 % Rumænien 17,1 % Hele EU (27) 29,5 % * PPS (purchasing power standards) er en beregningsmetode, der korrigerer udgifterne for prisniveauerne i de forskellige lande. Kilde: EUROSTAT: Social protection in the European Union. 5

6 I kritikken af den danske velfærdsstat hævdes det ofte at vi bruger flere penge på det sociale område end andre europæiske lande Danmark ligger nok reelt på linje med de fleste EUlande bortset fra de sydeuropæiske og de nye østeuropæiske Velfærdsstaterne og den sociale sikkerhed er klart større i Nord - og Centraleuropa Udgifter til alderdom er det enkeltområde, som der bruges flest penge på i EU-landene, efterfulgt af udgifter til sygdom I kritikken af den danske velfærdsstat hævdes det ofte at vi bruger flere penge på det sociale område end andre europæiske lande. I sammenligning med andre euro pæiske lande ligger Danmark da også klart med i førerfeltet når det drejer sig om at måle sociale udgifter i procent af BNP. Det er kun Sverige og Frankrig, som er på samme niveau som Danmark, når vi måler procent af BNP. Men tabellen viser også at Tyskland og Holland ligger i nærheden af Danmark og hvis man desuden tager hensyn til at vi i Danmark i modsætning til en del af de andre lande indkomstbeskatter næsten alle vores kontantydelser ligger Danmark nok reelt på linje med de fleste EU-lande bortset fra de sydeuropæiske og de nye østeuropæiske. I bunden ligger Rumænien med 17,1 % af BNP på sociale udgifter. Det skal bemærkes at 2009-tallene ligger ekstraordinært højt for alle lande, fordi det var et år hvor BNP faldt i alle landene efter finanskrisens start i 2008 samtidig med, at de sociale udgifter steg som følge af stigende arbejdsløshed. Men selv om BNPprocenten var høj i 2009, så er mønsteret det samme som i andre år. Tabel 1 viser også udgifterne (målt i PPS) pr. indbygger i de forskellige lande, hvor udgiften er korrigeret for prisforskelle i landene. Desuden er udgifterne omregnet til et indeks, så man bedre kan sammenligne landene, og her viser det sig, at der bliver rykket lidt rundt på landene. Her ligger Norge højest med indeks 157 (dvs. udgiften er 57 % højere end i EU samlet), mens Danmark og Holland ligger på de næste pladser med indeks 137 og 140, og Sverige med indeks 130. Lavest ligger Rumænien med indeks 27 og Polen med indeks 41. Når der er forskelle på de to beregningsmetoder skyldes det, at BNP s størrelse og prisniveauet spiller en stor rolle. Hvis man ser på statistikken over en årrække, så sker der naturligvis visse forskydninger i BNP-procenten, men der er alligevel et klart mønster, hvor det er de nordiske og centraleuropæiske lande, der ligger højest, mens de øst - og sydeuropæiske lande ligger lavest. Det kan læses som et udtryk for, at velfærdsstaterne og den sociale sikkerhed er klart større i Nord - og Centraleuropa. Hvilke sociale udgifter? Men det er ikke kun størrelsen på de sociale udgifter, der varierer mellem de europæiske lande, der er også forskelle på, hvad de sociale udgifter bliver brugt på. Udgifter til alderdom er det enkeltområde, som der bruges flest penge på i EU-landene, efterfulgt af udgifter til sygdom, som i nogle lande (Holland, Tyskland og Spanien) er lige så store som til alderdom, og i Norge er udgiften til sygdom endda større end til alderdom. Det er interessant at se, at Danmark ligger lavt med udgifter til sygdom, idet vi kun bruger 23 % af udgifterne til sygdom, mens det er 30 % 6

7 Tabel 2: De sociale udgifter fordelt på formål i udvalgte lande Land Alderdom Sygdom Invaliditet mv. Familie Arbejdsløshed Danmark Frankrig Sverige Holland Tyskland England Portugal Norge Spanien Polen Rumænien Hele EU (27) Kilde: EUROSTAT: Social protection in the European Union. for EU som helhed. Udgifter til sygdom omfatter både sundhedsvæsen og sygedagpenge. Danmark ligger derimod i midten med 37 %, når det gælder udgifter til alderdom. Vi ligger også i midten, når det handler om invaliditet mv., som i denne sammenhæng både dækker udgifter til handicappede og førtidspension. I andre lande omfatter det også særlige pensioner til efterladte (enker). Et område hvor Danmark ligger højt, er udgifter til familier, hvor Danmark bruger 13 % - det samme som Norge. Det skyldes i høj grad vores børnepasningsudgifter. Men udgifter til børnefamilieydelse og børnetilskud indgår også i denne post. Endelig kan man se, at Danmark ligger i midten, når det handler om arbejdsløshed og beskæftigelse. I 2009 brugte vi 7 % af alle de sociale udgifter til dette. Finansiering af sociale udgifter De sociale udgifter i Danmark finansieres for størstedelen af skatteindtægter til staten og kommunerne. I 2009 finansierede skatterne 64 % af de samlede sociale udgifter i Danmark. Det er helt enestående i en europæisk sammenhæng, hvor gennemsnittet ligger på 39 %. Sverige og Norge samt England og Rumænien har en skatteandel på ca. 50 %, mens de fleste andre har meget mindre skatteandele. I EU sammenhæng er arbejdsgiverfinansiering en meget mere udbredt model, og mange lande har en arbejdsgiverandel på 35 %, mens arbejdsgiverne i Danmark kun finansierer ca. 10 %. De sociale udgifter i Danmark finansieres for størstedelen af skatteindtægter til staten og kommunerne 7

8 Tabel 3: De sociale udgifter fordelt på finansieringskilde i udvalgte lande Land Skatter Arbejdsgiver bidrag Arbejdstager bidrag Andet I alt Danmark Frankrig Sverige Holland Tyskland England Portugal Norge Spanien Polen Rumænien Hele EU (27) Kilde: EUROSTAT: Social protection in the European Union. Når det handler om lønmodtagernes andel af udgifterne, ligger Danmark på EU-gennemsnittet med 20 %. Holland og Tyskland ligger højest med en andel på ca. 30 %, mens England og Spanien ligger i bunden med 12 %. Danmark skiller sig ud på et par områder Sammenfatning Dette lille komprimerede billede af de sociale udgifter i velfærdsstaterne i Europa viser, at Danmark skiller sig ud på et par områder. Det mest markante er nok, at Danmark finansierer to tredjedele af udgifterne over skatterne, og en del af skatterne til staten er progressive, dvs. at de højeste indkomster betaler relativt mest. Man kan sige, at Danmark har den mest solidariske model. De fleste andre lande har mere opsplittede forsikringsmodeller, som er meget knyttet til deres arbejdsmarkedsdeltagelse. Det er den model vi kender fra vores arbejdsmarkedspensioner, hvor vi er medlem af forskellige pensionskasser, som ikke støtter hinanden indbyrdes. Danmark er også enestående ved, at vi i 2009 brugte en tredjedel af vores BNP til sociale udgifter (inkl. sundhedsudgifter). Det er det højeste i EU. Men der er andre lande, som er i samme størrelsesorden, nemlig Sverige, Frankrig, Holland og Tyskland. Man kan sige, at Skandinavien og den nordvestlige del af Europa (minus England og Irland) ligger på linje, når det gælder sociale udgifter, mens Syd - og Østeuropa ligger på et relativt lavere udgiftsniveau. 8

9 Når vi ser på, hvor stor en del af de samlede sociale udgifter der bruges på forskellige formål, så adskiller Danmark sig på to områder. Det ene er, at sygdomsudgifterne i Danmark ligger relativt lavt, og det andet er, at udgifterne til familie ligger relativt højt. Når udgifterne til familie ligger højt, skyldes det især, at vi har meget høje offentlige udgifter til børnepasning sammenlignet med andre lande. Henning Hansen er ansat ved CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse 9

10 Sundhed i den Europæiske Union Af Dorte Sindbjerg Martinsen Der er efterhånden meget på EU s sundhedspolitiske menukort, men de forskellige tiltag er forskellige med hensyn til, om de er bindende eller ej Det europæiske fællesskab har siden sin spæde start givet en vis adgang til andre medlemsstaters sundhedssystemer Sundhedspolitik er formelt set national kompetence, og EU s traktatgrundlag fremsætter da også, at Unionen respekterer medlemsstaternes ansvar for, hvordan sundhedsydelser leveres og organiseres (se Lissabon-traktatens artikel 168 (7)). Alligevel er EU s regulering af sundhedsydelserne ganske betydelig og tiltagende. EU s initiativer og virkemidler indenfor sundhed er kun blevet bredere og omfatter bl.a.: koordinering, evaluering og tilsyn med lægemidler i hele EU, regulering af sektoren for medicinsk udstyr, tiltag for at sikre patientsikkerhed og sundhedsplejens kvalitet, regulering af grænseoverskridende sundhedsydelser, regulering med henblik på at styrke mobiliteten for de ansatte i sundhedssektoren, initiativer for at styrke samarbejde og koordination indenfor sektoren, formulering af folkesundhedsstrategier, strategier mht. narkotikamisbrug, alkohol, tobak osv. Der er således efterhånden meget på EU s sundhedspolitiske menukort, men de forskellige tiltag er forskellige med hensyn til, om de er bindende eller ej. En del drejer sig om henstillinger og strategier, som medlemsstaterne ikke er forpligtede til at følge, mens andre reguleringer er bindende. Bindende reguleringer vil sige, at her skal medlemsstaterne efterleve EU-lovgivningen, og hvis de ikke gør det, kan de få en sag ved EUdomstolen og endeligt blive sanktioneret, hvis de stadig ikke retter ind. Bindende lovgivning griber altså mest afgørende ind i den nationale kompetence. EU medlemsstaterne har længe modsat sig bindende tiltag indenfor sundhedsområdet men vedtog sidste år et omfattende direktiv for patientrettigheder. Med direktivet har EU fået nye bindende kompetencer for grænseoverskridende sundhedsbehandling. Ret til grænseoverskridende sundhedsbehandling Det europæiske fællesskab har siden sin spæde start givet en vis adgang til andre medlemsstaters sundhedssystemer end der, hvor man selv er borger og/eller socialt forsikret. Denne adgang er gradvist blevet udvidet og kan i et internationalt perspektiv betragtes som ganske unik. At andre stater giver adgang til deres hospitaler og praktiserende læger og har etableret gensidige refusionsaftaler, så man i sidste ende ikke skal betale noget selv - findes ikke på samme måde i andre internationale organisationer og bekræfter EU s helt særlige karakter. Det har EU turisten måske bidt mærke i, når man med sit EU-sygesikringskort har fået gratis behandling på sit europæiske feriested. Forordning 10

11 883/2004, som tidligere hed forordning 1408/71, har nemlig over årene etableret et ganske velfungerende system for ret til akut og nødvendig behandling i en anden medlemsstat, hvor man kan få udgiften betalt hjemmefra. Efter en noget svær begyndelse, er det europæiske sygesikringskort nu ikke længere væk end et par klik med musen hjemme ved computeren gennem borgerportalen Den samme forordning giver desuden ret til planlagt behandling, hvis man på forhånd har fået en godkendelse fra den relevante nationale sundhedsmyndighed. Det har bare været sådan, at sådanne forhåndsgodkendelser sjældent blev givet efter forordningen. I 2000 blev der for eksempel udstedt 70 forhåndsgodkendelser i Danmark, mens der i 2001 blev udstedt 75. I forhold til forordningen har medlemsstaterne haft en høj grad af diskretion for, om man ville tildele eller ikke tildele en forhåndsgodkendelse. Fra 1998 har netop forhåndsgodkendelsen været forelagt EF-domstolen og Domstolen har fortolket på, om en sådan national kontrolmulighed er i overensstemmelse med det indre markeds princip om fri bevægelighed for tjenesteydelser. De tidlige domsafgørelser blev fulgt af mange medlemslande, som bl.a. fremhævede, at hospitalsydelser ikke er tjenesteydelser i traktatens forstand og derfor heller ikke skulle kunne cirkulere frit i et indre marked. I en række domsafgørelser slog Domstolen imidlertid fast, at sundhedsydelser er tjenesteydelser i traktatens forstand, og det gælder også for hospitalsydelser, men forhåndsgodkendelsen kan for hospitalsydelser være en berettiget barriere mod den frie bevægelighed, dog kun hvis den opfylder en række betingelser. Domstolen slog hermed fast, at både hospitalsydelser og ikke-hospitalsydelser er tjenesteydelser i traktatens forstand og i princippet skulle cirkulere over grænserne. Det ville bogstaveligt talt betyde, at en patient frit kunne vælge, hvor man helst ville have sin sundhedsbehandling uden at være begrænset af, hvor man har betalt skat eller er socialt forsikret. Sundhedsmyndighederne ville omvendt være forpligtet til at betale for, hvor deres forsikrede og/eller borgere havde fået en given behandling. Mange medlemsregeringer pegede på, at så ville planlægning og sundhedsbudgetterne være i frit fald og national kvalitetskontrol og mulighed for at prioritere ville være umulige indenfor sundhedssystemerne. I bedste EU-stil slutter fastsættelsen af forbehold og kriterier imidlertid ikke her. Domstolen har trukket en væsentlig sondring mellem ikke hospitalsydelser og hospitalsydelser. For ikke hospitalsydelser er forhåndsgodkendelsen ikke en berettiget barriere. Disse sundhedsydelser skal altså kunne cirkulere frit og EU-patienten har ret til at modtage disse ydelser i andre medlemsstater og få refunderet udgiften op til, hvad en tilsvarende behandling ville have kostet hjemme. Men samtidigt fastlægger Domstolen ikke, hvordan en ikke-hospitalsydelse I forhold til forordningen har medlemsstaterne haft en høj grad af diskretion for, om man ville tildele eller ikke tildele en forhåndsgodkendelse Domstolen slog hermed fast, at både hospitalsydelser og ikkehospitalsydelser er tjenesteydelser i traktatens forstand og i princippet skulle cirkulere over grænserne 11

12 skal defineres. Er en kemoterapi, der gives ambulant på et hospital i Tyskland en ikke-hospitalsydelse eller en hospitalsydelse? Skal man have eller ikke have en forhåndsgodkendelse for at have ret til en sådan ydelse på tværs af grænser? Hvad angår hospitalsydelser kan medlemsstaterne dog heller ikke bare efter eget skøn forvalte forhåndsgodkendelsen, og bruge sådanne til reelt at begrænse muligheden for grænseoverskridende sundhedsbehandling. Også her er de nationale sundhedsmyndigheder begrænset af EU-retten. Domstolen har fremsat, at en forhåndsgodkendelse kan være en berettiget barriere, såfremt: afgørelsen om, hvorvidt en forhåndsgodkendelse skal ydes, baserer sig på international lægevidenskab en tilsvarende behandling kan ydes rettidigt nationalt ud fra en vurdering af patientens lægelige situation i sin helhed procedurerne for afgørelse om forhåndsgodkendelse bygger på objektive kriterier, der er kendt på forhånd, ikke udøves vilkårligt, og hvor afslag kan ankes. De enkelte myndighedsafgørelser og begrundelser for afgørelser må i stigende grad medtænke EU De politiske forhandlinger bevidner, hvor kontroversielt og ganske banebrydende EU s regulering af sundhedspolitikken er Tilføjelsen af disse kriterier har betydet, at de enkelte myndighedsafgørelser og begrundelser for afgørelser i stigende grad må medtænke EU. Desuden griber Domstolen med sit rettidighedsbegreb ind i spørgsmålet om ventelister som styringsredskab for, hvornår en behandling skal gives. Domstolens domme har stykke for stykke gjort det tydeligere, at EU og det indre marked er en regulerende del af den nationale sundhedspolitik. Selvom dommene fra 1998 og frem efterhånden har gjort det klart, at konklusionerne gælder for alle medlemsstaterne uanset organisering og finansiering af den nationale sektor, er det gået mere trægt med den nationale implementering, og de nationale politikere og forvaltere har i lang tid diskuteret eller ignoreret - dommenes mere generelle betydning. Behovet for en politisk afklaring er således igen og igen blevet fremsat. EU-direktivet for patientrettigheder EU Kommissionen begyndte sit forberedende arbejde mod et selvstændigt Direktiv for grænseoverskridende sundhedsydelser tilbage i Imidlertid tog det længere tid at fremsætte selve forslaget, end man først havde regnet med. Forslaget har siden været genstand for intense forhandlinger mellem medlemsstaterne i Ministerrådet og mellem de politiske grupper i Europaparlamentet. De politiske forhandlinger bevidner, hvor kontroversielt og ganske banebrydende EU s regulering af sundhedspolitikken er. EU s ministerråd var på ingen måde enig, men endte med at stemme forslaget 12

13 igennem, selvom et mindretal af lande stemte imod. Også i Europaparlamentet var der stor uenighed om forslaget, bl.a. i den socialdemokratiske gruppe. Alligevel fandt Europaparlamentet et kompromis og direktivet blev endeligt vedtaget 9. marts Direktivet går ind og kodificerer, hvad Domstolen har sagt om ret til grænseoverskridende sundhed, men kommer også med en række afgørende tilføjelser, præciseringer og uklarheder - som nødvendigvis må blive fortolket på og fastlagt gennem fremtidige domsafgørelser og kommissionsafklaringer. Direktivet fastlægger, hvad der er de enkelte sundhedsmyndigheders ansvar som hhv. behandlingsmedlemsstaten og forsikringsmedlemsstaten. Det fastsættes bl.a., at sundhedstjenesteyderne i behandlingsmedlemsstaten skal sikre, at patienterne har relevant information, sådan at man kan træffe et informeret valg. Det gælder information om behandlingsmuligheder, udbud, kvaliteten af og sikkerheden ved sundhedsydelserne. Desuden skal behandlingsmedlemsstaten sørge for klare fakturarer og oplysninger om priser, gennemsigtige klageordninger og mulighed for at gøre brug af retsmidler. Forsikringsmedlemsstaten skal på den anden side af grænsen sørge for, at patienten kan få fuld information om rettigheder, og at der er tilgængelige klageprocedurer og mulighed for at gøre brug af retsmidler, hvis patienten mener, at ens rettigheder ikke er blevet respekteret. Helt konkret forpligtes alle medlemsstaterne til at udpege et eller flere kontaktpunkter, hvor informationen kan indhentes. Direktivet fastsætter også, at recepter skal anerkendes på tværs af medlemsstaterne (artikel 11). Det er i sig selv ganske banebrydende, da man f.eks. i Danmark har afvist at udstede medicin på baggrund af recepter fra andre EU lande bl.a. begrundet i, at man ikke har kunnet vide, om den udstedende sundhedsperson nu også var autoriseret. Det største kompromis i Direktivet er efter alt at dømme i spørgsmålet om forhåndstilladelse, og hvornår denne må anvendes. Her bliver Direktivet noget dobbelttydigt i en balance mellem national kontrol og patientrettigheder - hvilket må fortolkes som et forsøg på at bygge bro mellem de nationale interesser i Ministerrådet og samtidigt forsøge at efterkomme, hvad Domstolen har sagt, og hvad det indre marked står for. I artikel 8 står der, at en forhåndsgodkendelsesprocedure kan anvendes for ydelser, som 1) indebærer hospitalsindlæggelse mindst én nat eller 2) kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende udstyr. Sidstnævnte tilføjelse afspejler et kompromis og er umiddelbart mindre vidtgående, end hvad Kommissionens oprindelige udlægning af Domstolens ord lagde op til. Det betyder, at medlemsstaterne kan indføre en forhåndsgodkendelsesprocedure og patienterne ikke frit kan rejse ud, men først må have tilladelse hjemmefra for ydelser, der kræver indlæggelse mindst én nat samt de ambulante ydelser, der er meget specialiserede eller dyre. Direktivet fastlægger, hvad der er de enkelte sundhedsmyndigheders ansvar som hhv. behandlingsmedlemsstaten og forsikringsmedlemsstaten Direktivet fastsætter også, at recepter skal anerkendes på tværs af medlemsstaterne 13

14 Forhåndstilladelse skal begrænses til, hvad der er nødvendigt og rimeligt, og må ikke være udtryk for vilkårlig forskelsbehandling Igen bliver det afgørende, hvor frit medlemsstaterne kan definere, hvad der må anses for sådanne specialiserede og omkostningstunge ydelser. Andre dele af formuleringerne omkring forhåndsgodkendelsen slår imidlertid fast, at medlemsstaterne er begrænsede i deres brug af et sådant kontrolinstrument. Det slås fast, at forhåndstilladelsen ikke kan afslås, hvis sundhedsydelsen ikke kan leveres af forsikringsmedlemsstaten indenfor en tidsfrist, som er lægeligt forsvarlig, baseret på en objektiv medicinsk vurdering af patientens helbredstilstand, baggrunden for og den forventede udvikling af patientens sygdom, omfangets af patients smerter [..] (artikel 8.5). Det slås også fast, at ordningen med forhåndstilladelse skal begrænses til, hvad der er nødvendigt og rimeligt, og ikke må være udtryk for vilkårlig forskelsbehandling. Artiklen viser på denne måde, at der er blevet givet indrømmelser til medlemsstaterne, men samtidigt er der sat grænser for deres nationale skøn. Der er således lagt op til, at nye spørgsmål vil blive forelagt EU Kommissionen og Domstolen om, hvor grænserne præcis går mellem national kontrol og patientrettigheder i en Europæisk Union med fri bevægelighed for tjenesteydelser. Konkluderende bemærkninger Der er ingen tvivl om, at EU s indvirkning på sundhedspolitikken er kommet for at blive og sikkert også vil vokse ganske meget med tiden. Det beskrevne direktiv om patientrettigheder er nemlig et kompromis, som langt fra er entydigt og derfor kalder på nye fortolkninger og afklaringer. Vi må derfor forvente nye sager for Domstolen og meddelelser fra Kommissionen om det præcise forhold mellem den nationale sundhedspolitik og en union baseret på fri bevægelighed. Dorte Sindbjerg Martinsen er lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet En lidt længere udgave af denne artikel med noter kan downloades på 14

15 Europa i arbejde? Men på hvilke betingelser? I januar præsenterede regeringen sit program for det næste halve års EU-aktiviteter. Det er ikke ophidsende læsning. Som statsministeren sagde ved præsentationen, står det næste halve år i krisens tegn. Den politiske debat i EU vil være præget af de forestående stramninger af finanspolitikken med det sandsynlige udkomme, at stabilitetspagten strammes yderligere op med en snævrere grænse for statslige budgetunderskud, mere kontrol og skrappere sanktioner, hvis landene ikke overholder aftalen. Det er EUROens eksistens og måske det europæiske samarbejde, der er på spil. Hvis krisen ikke antager helt nye former og det nationalistiske oprør breder sig som i Ungarn eller i Storbritannien, vil stormen blive redet af og vi får et fremtidigt EU med en større tysk dominans på et klarere og mere dogmatisk nyliberalistisk grundlag. Med en fælles valuta er det indlysende, at der er behov for en styrkelse af fælles europæiske reguleringer. Med den herskende liberalistiske dogmatik er det også indlysende, at det kommer til at betyde mere marked og konkurrence og mindre stat. Staten skal spare. Medlemslandene kan ikke længere køre friløb og dæmpe krisens sociale konsekvenser ved at optage lån. Efterhånden som arbejdsløsheden og fattigdommen breder sig, vil den sociale uro tage til som vi allerede har set tendenser til i Sydeuropa men konkurrencen på arbejdsmarkedet og migrationen vil få mere ekstreme former og konsekvenser. Faldende lønninger og stigende fattigdom vil danne baggrund for mere markante modsætninger baseret på nationalitet eller etnicitet. Hvad der gælder for finanspolitikken gælder også for beskæftigelsespolitikken: en løs fælles regulering kan kun få alvorlige følger. Men forskellen er, at tilhængerne af den herskende liberalistiske ideologi ser et dereguleret arbejdsmarked, som den væsentligste kilde til fornyet vækst. Et ikke-reguleret europæisk arbejdsmarked medfører øget konkurrence og derfor øget økonomisk vækst, hedder det i den libera- Af Jens Lind Medlemslandene kan ikke længere køre friløb og dæmpe krisens sociale konsekvenser ved at optage lån Hvad der gælder for finanspolitikken gælder også for beskæftigelsespolitikken: en løs fælles regulering kan kun få alvorlige følger 15

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1

Dansk Forening For Udbudsret. Sociale Klausuler. Oplæg ved Sune Troels Poulsen. Advokat, partner, Andersen Partners. Side 1 Dansk Forening For Udbudsret Sociale Klausuler Oplæg ved Sune Troels Poulsen Advokat, partner, Andersen Partners 1 Sociale Klausuler og Arbejdsklausuler Arbejdsklausuler søger at sikre mod social dumping

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Monti II er vingeskudt men problemet består

Monti II er vingeskudt men problemet består Finn Sørensen: Oplæg 18. juni 2012 på konference hos Alternativer til dagens EØS-aftale : Monti II er vingeskudt men problemet består En stor tak til arrangørerne for invitationen til at komme med et oplæg

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere