Ullerup frivillige Brandværn af 1932 F E S T S K R I F T. i anledning af Ullerup friv. Brandværns. 50 års jubilæum 23. november 1932.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ullerup frivillige Brandværn af 1932 F E S T S K R I F T. i anledning af Ullerup friv. Brandværns. 50 års jubilæum 23. november 1932."

Transkript

1

2

3

4

5 Ullerup frivillige Brandværn af 1932 F E S T S K R I F T i anledning af Ullerup friv. Brandværns 50 års jubilæum 23. november Ved N. P. Thuesen Brandinspektør i Sundeved kommune, og æresmedlem af Ullerup frivillige Brandværn. Denne udgave scannet til tekst og redigeret af vice-kaptajn Kurt S. Frederichsen ifbm. genudgivelsen ved værnets 75 års jubilæumsfestligheder 25. august 2007.

6

7

8 Indholdsfortegnelse: Hilsen til Ullerup frivillige Brandværn. Side 3. Borgmester Chr. H. Møller. 4. Politimester H. O. Marschner, Sønderborg. 5. Brandinspektor N. P. Thuesen. 6. Brandkaptajn Uwe Witt. 7. Uwe Witt: En kronik af Ullerup friv. Brandværns 50 årige beståen. 12. N. P. Thuesen: Stifter og ledere af Ullerup friv. Brandværn Brandværnets organisation. 20. Ullerup friv. Brandværn Ullerup friv. Brandværns materiel gennem 50 år. 42. Ullerup friv. Brandværns første mandskab. 43. Ullerup friv. Brandværns æresmedlemmer. 44. V. Sørensen : U11erup friv. Brandværns medlemmer i dag. 46. N. P. Thuesen: Blans frivillige Brandkorps. 39. Fremtidsvisioner. Side 2

9 Ullerup frivillige Brandværn af 1932 ønskes hjertelig til lykke i anledning af 50 års jubilæet. Brandslukningen varetages i Sønderjylland, i modsætning til den øvrige del af Danmark, af de frivillige brandværn. Der er siden oprettelsen af brandværnene sket en enorm udvikling af det materiel, man har til rådighed, så der nu er mulighed for en hurtig og effektiv slukning i tilfælde af ildebrand. Dermed føler man i dag ikke nær så stor en afmagt over for naturens kræfter, som man gjorde i tidligere tider. I Sundeved er det nu således, at brandværnene er fremme ved brandstedet i løbet af ca. 10 minutter efter at der er foretaget alarmering, og hurtigere kan det ikke tænkes at kunne ske. Det skyldes i høj grad den interesse og effektivitet hvormed det frivillige mandskab røgter deres hverv, en indsats de gør for deres medborgere, og som kræver påskønnelse, og ikke som så meget andet opfattes som en selvfølge. Jeg håber det frivillige brandværn fortsat må bestå, og således også i fremtiden være med til at skabe tryghed for Sundeved kommunes beboere. signeret Chr. H. Møller Borgmester Side 3

10 "Tæt vi flokkes om vort banner, thi frivillig er vor sag" " vores gerning er god kræver handlekraft, mod, og enhver yder indsatsen uden betaling" Sådan lyder et par strofer i Sangbog for de sønderjyske frivillige Brandværn". For mig indeholder disse linier det væsentlige og værdifulde i tanken omkring de frivillige brandværn. Måtte disse ting også fremover være det fremherskende i brandværnene i vor landsdel. Den 27. november 1982 kan Ullerup frivillige brandværn fejre sit 50 års jubilæum, og ved den lejlighed vil jeg gerne på brandmyndighedens vegne udtale min bedste tak for det altid veludførte arbejde, som værnets medlemmer har udført og stadig udfører til brandmyndighedens fulde tilfredshed. Må jeg i samme forbindelse udtrykke min tak for den gode måde, hvorpå værnet har påtaget sig opgaver ved forureningsbekæmpelse og ved deltagelse i civilforsvarsarbejdet. Må lykke og held følge værnet fremover - til gavn for lokalbefolkningen og værnets ledere og medlemmer. Sønderborg, d. 30. august H. O. Marschner. Side 4

11 En hilsen til Ullerup frivillige Brandværn af 1932 på 50 Å R S D A G E N. Ullerup frivillige Brandværn af 1932 Ønskes hjertelig til lykke med de 50 år, der rundes den 23. november Værnets motto har altid været :" Een for Alle, Alle for Een. Gud til Ære, og Næsten til Værn". Det er store ord i vor tid, og det er da også et levn fra de frivillige brandværns allerførste dage. Jeg er ikke i tvivl om, at ordene er blevet efterlevet, så godt det lod sig gøre, i vort jubilerende brandværn. Der kunne også have stået: "Vær altid rede". For ligegyldigt i hvilken situation man står i, skal man altid være rede. Jeg har ofte måttet beundre det arbejde, disse brandmænd gik ind for. Jeg har været leder i så mange år, at intet er undgået min opmærksomhed. Der er uddelt ros, men også ris. Hele tiden skulle man have for øje, at disse mænd var mødt op af sig selv, og var rede til at gøre det arbejde værnet forlangte af dem, uanset på hvilket tidspunkt af døgnet, der blev kaldt. Når disse mænd har meldt sig frivilligt til tjenesten, så må det også være sådan, at de får det bedst mulige materiel, så de er i stand til at løse de opgaver, de stilles overfor. Og her har man fra kommunens side fulgt os langt, og berettigede krav er altid blevet opfyldt. Rent personligt vil jeg ved denne lejlighed have lov til at udtale en tak for den tid, jeg fik lov til at lede Ullerup frivillige Brandværn. Jeg er fuldt ud klar over, at jeg ikke altid har været let at stille tilfreds, men de store konfrontationer er det dog ikke blevet til. Også til kommunalbestyrelsen vil jeg udtrykke en tak for den tillid, kommunen har vist mig i de år, jeg har haft hvervet som kommunens brandinspektør, og fået lov til at lede kommunens brandvæsen. Jeg har da også fuldmagten endnu, selv om det går mod slutningen. Jeg er bedre i stand til nu, hvor jeg er udtrådt af kommunalbestyrelsen, at fremføre min tak, uden at være påvirket af dette medlemsskab, og som udenfor stående at følge det arbejde, og den indsats, der gøres for Sundeved kommune. Til Ullerup frivillige Brandværns medlemmer og dets ledelse vil jeg ønske mange gode og lyse år fremover. Men glem aldrig: "Vær altid rede"... N. P. Thuesen. Side 5

12 Ullerup frivillige brandværn i jubilæumsåret ved kaptajn Uwe Witt. I 23 år har jeg haft den glæde at være med i det frivillige brandværns arbejde. Ved generalforsamlingen den 9/3 1977, afløste jeg N. P. Thuesen på lederposten. N. P. Thuesen havde da været kaptajn uafbrudt i 32 år. Det var en tung arv at løfte, men jeg følte det som en stor tillidserklæring fra mine kammerater. Fra den første dag som leder, har jeg lagt stor vægt på uddannelsen. For at gå frem med et godt eksempel, tog vicekaptajnen Villy Sørensen, som også var nyvalgt, og undertegnede på Statens brandskole, og fik uddannelse som brandmester. Den viden vi fik med hjem, kunne vi så viderebringe til vore kammerater i værnet. Det nytter ikke at have et godt materiel, når det ikke betjenes korrekt Værnet er i jubilæumsåret så godt rustet som aldrig for. Tre slukningskøretøjer (deraf den ene Aut. sp. fabriksny), gode materialer, og ikke mindst et veluddannet mandskab. Foruden tre som er uddannet som brandmester, er ikke færre end 11 mand uddannet som røgdykkere på statens brandskole. Nogle vil måske sige, at dette med materiellet og uddannelsen er overdrevet, men ser vi på udviklingen her i vores kommune, bare de sidste tyve år, med nye boligkvarterer, det store landbrugsbyggeri plus det store slagteri i Blans, vil jeg tro at bebyggelsen er næsten fordoblet i løbet af de sidste 20 år. Når man så her i jubilæumsåret gør status over alt hvad der er nået og bygget op ag ingenting, skylder vi ikke mindst N. P. Thuesen en tak for sin indsats i værnets udvikling, og han efterlod et fuldt moderne og effektivt brandværn ved sin tilbagetrædelse. Jeg vil til sidst ønske at Ullerup frivillige brandværn i fremtiden må bibeholde det gode kammeratskab, for uden et godt kammeratskab kan et frivilligt korps ikke fungere. En tak skylder vi også de bevilligende myndigheder, med håb om at også fremover, selv om tiden ikke er, som den burde være, at have plads i de kommende budgetter, når det gælder indkøb af materiel til brandslukning. Til allersidst ønskes, at vi må beholde det gode ry, og den tillid vi har iblandt Sundeved kommunes borgere i 50 år. Uwe Witt kaptajn Side 6

13 Udflugt med damer til Højer Der spilles dilettant. Der opføres Johanne Z. Heibergs stykke 'Abekatten' og personerne er fra venstre: Frøken Sørensen - Agnes Lauritzen. Ole - Nis Straagaard. Lindal Jens Jørgensen. Margrete Louise Thuesen. Iversen - N.P.Thuesen. Ca Side 7

14 En kronik af brandkaptajn Uwe Witt til Ullerup frivillige brandværns 50 års beståen. Sikkert alle drenge har på et eller andet tidspunkt gået med en drøm om at blive brandmand. For min generation begyndte drømmen, når vi hver sommer fulgte Ullerup frivillige brandværns øvelser ved det gamle sprøjtehus, som lå der, hvor den nye parkeringsplads er anlagt bag ved kirken. Vi så til med store øjne, når brandmændene trak værnets motorsprøjte hen til Kyds hus, hvor Jonny Jensen bor nu. Een efter een gik man så hen og startede motoren og foretog en ansugning. Ve den som ikke kunne starte motoren eller få vandet suget op, Det bevirkede straks lange diskusioner, hvor enden blev at der selvfølgelig var funktionsfejl ved pumpen. De hyppigste fejl var vel nok at en forkert hane var åbnet eller når motoren ikke ville starte, at den var druknet i benzin. Når vandet så med tryk kom ud af strålerøret, var man fuldt tilfreds, og havde så, udført aftenens Øvelse. For os drenge var dagen først reddet, når vi fik lov til at holde et strålerør, og i tankerne så os som den tapre brandmand, der kæmpede mod ildens magt. Rigtige ildebrande i min drengetid var der gudskelov kun få af. Hver vinter overværede vi så generalprøven på værnets diletantforestilling på Sibbesens Gæstgivergård, nu Ullerup kro. Scenen var bygget op i enden af salen, da der ikke var permanent scene, og der sad vi unge så og kikkene på værnets amatørskuespillere, ligesom vores unge i dag ser på tv. Efter konfirmationen kom vi selvfølgelig anstigende i vores konfirmationshabit, for at deltage i værnets fester med bal. Dengang blev der afholdt: nytårsbal, dilletant med bal bagefter, gåsespil og ikke mindst stiftelsesfester. Hvad var så mere naturlig, da vi havde stiftet hjem, end at anmode om optagelse i værnet. At det så var knapt så romantisk som vi havde set det med drengeøjne, var noget helt andet, men trods alt bestod værnet af de idoler, vi havde haft som drenge. Den nye brandstation var blevet bygget. Man havde fået to udrykningskøretøjer og kravene til uddannelse og bedre kendskab til materialerne var blevet strengere, men det var stadig den gamle stabile stab med: N. P. Thuesen der stod ved roret, så det var pænt at holde sig i baggrunden, lytte, lære og ellers ikke blande sig. Vi var med andre ord rekrutter, vi lærte måske ikke så meget i starten af det brandtekniske, men vi lyttede og lærte hvordan ånden skulle være i et Side 8

15 frivilligt korps. En ting kunne vi dog hævde od med, og det var, at vi havde kørekort, endda det store, og dermed også en indsigt i det tekniske, som mange af de ældre brandmænd stod ret uforstående overfor var der stor afgang af ældre brandmænd. En ny generation stod for at skulle lede værnet. N. P. Thuesen havde bebudet sin afgang, og ved den årlige generalforsamling blev hele kommandoen udskiftet. At det ikke var så smart endda, kan diskuteres, men en ting står fast, og det er, at det var svært for den nye kommando, men efter en indkøring, hvor vi fik stødt hornene af os, gik det hele sin vante gang. I 50 års jubilæumsåret står Ullerup frivillige brandværn stærkere end nogensinde. Kommandoen har fundet kursen at køre efter, og vi har både loyalt mandskab og et materiel der svarer til tidens krav. Som før omtalt afholdte værnet helt op til i halvtredserne en del fester og lignende. Det overordnede formål var nok det at samle penge ind til værnets kasse. Disse penge blev jo i stor udstrækning brugt til brandbekæmpelse. Da så kommunen efterhånden overtog udgifterne til værnets drift, indkøb af køretøjer m.m. endte det med, at man til sidst kun afholdt værnets generalforsamling. Værnet fik også en vis refusion fra brandforsikringerne, som så gik i værnets kasse til indkøb af uniformer m.m. Da dette ophørte i 1972 var værnets kasse hurtig tom. Værnet begyndte så i tredserne at samles i festlig lag igen. Den første sommerfest afholdtes på Sottrupskov kro mad sat ål, og her blev værnets første to æresmedlemmer udnævnt. Det var henholdsvis Chr. Thomsen og Nis Lauritsen. Denne festaften blev til en række af mange, hvor vi mødtes i festlig lag med indbudte venner og forbindelser, og har siden været afholdt hvert år med en enkelt undtagelse. Ved værnets 40 års jubilæum afholdt vi for første gang en børnefest. Grundet det store arbejde, og så økonomien har spillet en rolle, at disse fester ikke blev afholdt hvert år, men i jubilæumsåret har vi dog genoptaget festen. Ullerup frivillige brandværn var også tidlig med på genbrugstanken, og arrangerede i 1970 jern og metal indsamling, ligesom vi stadig indenfor værnets rækker samler papir. I 1981 afholdt værnet et loppemarked; og gentog dette igen i år. Når vi i værnet har planlagt en fest, indsamling eller lignende har spørgsmålet naturligvis altid været om vi fik opbakning af befolkningen. Det har vi fået hver gang, og for os som er med til at arrangere de forskellige ting, er det et håndslag på at værnet nyder Side 9

16 den agtelse, som vi aktive, hver eneste dag bestræber os på at leve op til. Side 10

17 Fra brandværnets sommer-fest 1982 Side 11

18 Stifter og ledere af Ullerup friv. Brandværn Den egentlige stifter af Ullerup frivillige Brandværn var arbejdsmand Lorenz Lorenzen. Han arbejdede for Ullerup kommune, dels som vejmand, og dels som anden medhjælper af forskellig art, og herunder som redskabsmester for brandmateriellet i Ullerup. Tanken om at oprette et frivilligt brandværn var noget, han havde syslet med i lang til, vel nok påvirket af det gamle hæderkronede brandværn i Blans, hvor han havde kendt dette værn, da han i sine unge dage boede i Blans, og nu i 1932 mente han, at tiden var inde til at gøre et forsøg for om muligt at få et brandværn oprettet. Han havde talt mad forskellige borgere i Ullerup, loddet stemningen for oprettelsen af et frivilligt brandværn, og så tog han initiativet til indkaldelse til et møde om sagen. Mødet blev berammet til den 23. november 1932, og afholdtes hos gæstgiver Chr. Sibbesen i Ullerup. Han åbnede selv mødet, og bad de tilstedeværende 14 mand velkommen, og redegjorde for sine tanker med indkaldelsen til dette møde, der gerne skulle slutte med, at et frivilligt brandværn blev oprettet. Han havde personligt indbudt brandinspektøren Lindholm, Sønderborg, og han fik ordet for at fremsætte sine komentarer til oprettelsen af et frivilligt brandværn, hvad han stærkt anbefalede. Og efter en livlig diskution, står der i den gamle protokol, skrevet af købmand Chr. Thomsen, Ullerup, blev det besluttet at oprette et frivilligt brandværn i Ullerup. Ved skriftlig afstemning blev der valgt en leder og en stedfortræder, og valgt blev til kaptajn købmand Therkild Ravn, og til kaptajnsstedfortræder valgtes murermester Jens Knudsen. Derpå valgtes den øvrige bestyrelse, der kom til at omfatte følgende personer: Til sprøjtefører valgtes smedemester Nis Straagaard Til sprøjteførerstedfortræder, værnets stifter, Lorenz Lorenzen Til stigefører valgtes gæstgiver Chr. Sibbesen Til stigeførerstedfortræder vognmand Chr. Frøhlich Til kasserer og protokolfører valgtes købmand Chr. Thomsen Herefter var værnet en realitet, og i løbet af efteråret indmeldte sig flere af byens borgere, og den 1. april 1933 var der ialt 23 aktive brandmænd, der gik i gang med arbejdet. Ved et møde den 1. oktober 1934 hos gæstgiver Johan Norn, meddelte kaptajn Th. Ravn, at han ikke længere så sig i stand til at deltage i værnets arbejde, da han flyttede fra byen, for at overtage en forretning i Sønderborg. Valgt til kaptajn blev stedfortræderen murermester Jens Knudsen. Jens Side 12

19 Knudsen havde, inden han indtrådte i Ullerup frivillige brandværn, været medlem af Rinkenæs frivillige brandværn i en årrække. Til stedfortræder for kaptajnen valgtes smedemester Nis J. Straagaard, og han beholdt hvervet som sprøjtefører. Allerede ved generalforsamlingen den 25. marts 1935 meddelte kaptajn Jens Knudsen skriftligt, at han ikke ønskede at fortsætte som kaptajn for værnet. Og valgt til kaptajn blev den nuværende stedfortræder smedemester Nis J. Straagaard. Straagaard havde, ligesom Jens Knudsen, tidligere varet medlem af et brandværn, idet han havde tjent i Kliplev frivillige brandværn i en årrække. Han blev stående som sprøjtefører, mens Chr. Sibbesen rykkede op og blev stedfortræder for kaptajnen. Det var en lidt urolig start her i begyndelsen, men nu da Straagaard kom til, blev der ro, idet han virkede i godt 10 år indtil I Straagaards kaptajnstid var det motoriseringen af værnet kom igang, idet værnet fik motorsprøjte i 1943, og en bil til transport af sprøjte og materiel i Chr. Sibbesen afgik i 1944 som kaptajnsstedfortræder, og N. P. Thuesen blev derefter næstkommanderende. Ved en ekstraordinær generalforsamling den 14. september 1945 blev hjulmager og kaptajnsstedfortræder N. F. Thuesen valgt til kaptajn. Han virkede til 1977, og var med til at gennemføre hele motoriseringen af Ullerup frivillige brandværn. Ved sin afgang som kaptajn gik han ud af værnet, og blev udnævnt til æresmedlem. N. P. Thuesen fortsatte imidlertid som brandinspektør for Sundeved kommune, en stilling han blev udnævnt til den 9. juli Til ny kaptajn for Ullerup frivillige brandværn valgtes den 1977 blikkenslagermester Uwe Witt. Og han bliver værnets 5. leder i 50 året. Side 13

20 Værnets stifter Lorenz Lorenzen. Værnets første kaptajn Therkild Ravn Værnets anden kaptajn Jens Knudsen Værnets tredie kaptajn Nis Straagaard Værnets fjerde kaptajn Niels P. Thuesen Værnets femte kaptajn Uwe Witt Side 14

21 Brandvæsenets organisation. Efter Sønderjyllands indlemmelse i det tyske rige, i staten Preussen, efter krigen i 1864, skete der i de første år efter indlemmelsen ikke noget på det brandmæssige område, idet man kørte videre efter den gamle ordning fra Selv byernes brandvæsener var ret primitive, både hvad materiel og effektivitet angik. Man havde nok flere sprøjter end på landet, men alt var jo hånddrevet materiel, så de adskilte sig ikke ret meget fra de sprøjter, der fandtes på landet, selv om de godt kunne være større og mere ydedygtige. Der var naturligvis udskrevet et mandskab til at møde op ved brand både i byerne og på landet, men nogen virkelig organisation var der ikke tale om. På landet var der ansat en mand til at holde øje med materiellet, d.v.s. sprøjten, for andet var der ikke, og så mødte man op til en øvelse eller to om året, hvor sprøjte smøreren sørgede for sprøjtens opstilling, og man hev lidt i pumpestængerne, og fik vand ud til strålerøret, og mere skete der ikke. Nogen instruktion eller tale om, hvorledes ilden skulle angribes i brandtilfælde blev ikke givet. Man mødte op med sin brandspand, og sørgede for at få den med hjem igen, og så var den øvelse eller det brandforløb overstået. Men noget nyt var ved at vinde frem og få fodfæste, og det var de frivillige brandværn. Ideen var opstået i midten af det forrige århundrede i Frankrig, gik over Nederlandene og ind i Tyskland. Det var noget tyskerne kunne bruge, særligt med deres "Ordnung muss sein", og her var der noget, man kunne bygge en organisation op på. Man gik igang, og snart oprettedes der frivillige brandværn overalt i Tyskland. Bevægelsen startede naturligvis først i byerne, og her i Sønderjylland var Tønder den første by, der fik et frivilligt brandværn, startet i 1869, og i årene derefter fulgte så alle købstæder efter. Ude i landsbyerne var det svært at vinde gehør og få oprettet frivillige brandværn, men nogle enkelte kom der dog. Et af de første egentlige frivillige brandværn på vor egn blev oprettet i Skodsbøl i 1881, hvor dyrlæge Thøjsen var gået ind for tanken, og han fik et virkeligt ydedygtigt brandværn op at stå. Han forstod, at det ikke var nok, at der stod en sprøjte i sprøjtehuset, der skulle også folk til, dels til at lede en indsats, og dels til at bruge materiellet. Og dette arbejde forstod han at organisere. Skodsbøl frivillige brandværn blev for sin tid noget enestående, og ikke alene som egentlig brandværn, men med det særlige, at Thøjsen Side 15

22 kommanderede sit værn på dansk, hvad ingen af andre værn blev på den tid. Trods henstillinger fra tysk side blev Thøjsen ved sit, og blev ved at kommandere på dansk. Nu var dyrlæge Thøjsen en personlighed, og meget velanskrevet som dyrlæge, havde en stor praksis, og de allerfleste af hans kunder var danske. Og han kunne ikke forstå, hvorfor han skulle tiltale sine brandmand på tysk, så derfor holdt han troligt fast ved det danske. Skodsbøl frivillige brandværn eksisterer endnu i bedste velgående. Også i vort sogn oprettedes et frivilligt brandværn, idet der i Blans nogle år hen i 1880erne blev stiftet et frivilligt brandværn. Det er muligt, at Thøjsens brandværn i Skodsbøl har dannet forbillede, og fået nogle mænd til at samle sig i Blans om brandværnssagen. Dette emne vender jeg tilbage til i et senere afsnit. Der blev fra tysk side arbejdet intens for at fremme sagen med de frivillige brandværn i landsdelen, og i 1874, 10 år efter adskildelsen fra Danmark, blev der for hele Schleswig Holsten afholdt et møde for de frivillige brandværn for at få aftalt nærmere faste regler for arbejdet i de frivillige brandværn. Man talte store og svulstige ord. Blandt andet blev der sagt: At brandslukningstjenesten ikke bare var en borgerpligt, men det var en ærestjeneste for kommunen, at danne frivillige brandværn ved en forening af dådkraftige mænd. Man enedes også om at opstille en normal statut for alle brandværn ligesom man gik ind for oprettelsen af en understøttelseskasse for brandmænd, der kom til skade under deres arbejde med brandslukningen. Ligeledes blev materiellet drøftet, og man vedtog at indføre slangekoblinger for hele provinsen. Endvidere fremsatte man andragende til provinsregeringen i Slesvig om at oprette en stilling for en brandinspektør, der skulle have indseendet med samtlige brandvæsener i hele Schlesvig Holsten. Regeringen gik ind for dette krav, og den 4. juni 1883 blev provinsens første brandinspektør udnævnt. Hans opgave var bl.a. at sørge for, at der blev oprettet frivillige brandværn overalt i kommunerne, og det skal indrømmes, at hans arbejde bar frugt, idet der i tiden fra hans udnævnelse i 1883 til 1889 var oprettet 156 frivillige brandværn, idet tallet i 1883 var 84, mod 240 i året Det gik imidlertid kun langsomt med indførelsen af frivillige brandværn i Nordslesvig. Årsagen var vel nok, at man frygtede tysk indblanding og påvirkning, overfor den i disse år stillestående og ret svage danskhed. I hele Nordslesvig oprettedes kun 27 frivillige Side 16

23 brandværn før 1920 trods stor agitation. I Sønderborg kreds -det gamle Sønderborg amt- var der kun 6 værn før 1920, men de fire værn var oprettet i typisk danske områder. Det samme var forholdet i de øvrige tre kredse, men også her ser man frivillige brandværn i rent danske sogne. Disse frivillige brandværn var kommet for at blive, ja endog at formere sig betydeligt efter I 1981 er der 77 frivillige brandværn i hele Sønderjylland, og det vil sige, at der efter genforeningen i 1920 er oprettet ikke mindre end 50 nye værn. I Sønderborg kredsen er der nu 21 værn mod de 6 i Det tyske kommandosprog holdt sig flere steder i nogle få år ind i tyverne, men det ophørte af sig selv, da nye folk kom til efterhånden. Ved et Sønderjydsk stævne i Højer lige før krigen, blev der imidlertid kommanderet på tysk, med det resultat, at næsten samtlige gæster forsvandt fra stævnet, og uden at deltage i festlighederne. Det, at der så mange år efter genforeningen blev kommanderet på tysk, kunne ingen tage. Men hvorledes organiseredes brandslukningstjenesten, hvor der ingen frivillige brandværn var. Som nævnt kørte man i de første år efter 1864 videre på den gamle ordning, men efterhånden kom der faste forordninger ud til kommunerne om brandvæsenet. Og der kom bestemte regler om både mandskab og materiel. Øvelserne blev ledet af kommuneforstanderen og redskabsmesteren, og mandskabet bestod, af mænd i alderen fra 18 til 45 år. Dertil kom, at der som regel i hver kommune var et mere fast mandskab, der var udstyret med hjælm, livrem og en flettet stigeline, som det ses på omstående billede. Det var folk der godt ville gøre en indsats for brandvæsenet uden, at de dog kunne kaldes et frivilligt brandværn. En fast bestanddel ved øvelserne med brandmateriellet var gendarmen, der altid mødte op, og han fik navnene på de personer; der ikke var mødt op, for at de kunne få en bøde, der gerne var på et par mark. Da man i Ullerup fik sin nye sprøjte i 1909, skulle der afholdes en sprøjteøvelse sammen med afleveringen, og til denne dag mødte, foruden de sædvanlige embedsmænd også amtsforstanderen Peter Kjær fra Sønderborg, og så selveste brandinspektør Wernich som regeringens embedsmand. Der blev holdt en tale, og man kiggede på den nye sprøjte, og Wernich gav gode råd om brandbekæmpelse. Midt under alt dette 1ød brandhornet. Det brændte på gården Græshøj. Man kom hurtigt af sted, og fik sprøjten sat op ved den store dam ved gården og pumpede, men den gav ikke en dråbe vand. Og selv Wernich var ikke i stand til at se, Side 17

24 hvad der var i vejen. Så var der en fiffig sjæl, der mente, at man kunne prøve at hælde vand i karret, som man havde gjort ved den gamle sprøjte, og virkelig, så lykkedes det at få vand i slangerne. Men den store Nimbus, der havde stået om denne fornemme embedsmand, havde fået et slemt knæk. Den eneste hane, der kunne omstilles, kendte denne mand ikke, for andet var der ikke af mekanik, der kunne stilles ved... Efter 1920 fortsatte man med at holde øvelser som hidtil, og selv efter, at den nye brandlov var kommet i 1926 var der ingen forandringer. Ullerup sogn havde i den tyske tid været delt op i 4 kommuner, og med hver sin kommuneforstander. Disse fire kommuner var efter genforeningen lagt sammen til een sognekommune, under ledelse af et sogneråd, og med en sognerådsformand som leder. Da nu brandloven kom i 1926 enedes man om, at dele sognet op i 4 brandkredse, og disse kredse kom til at omfatte de gamle tyske kommuner, således at brandkreds 1 blev Ullerup. Avnbø1 blev brandkreds 2, Blans brandkreds 3 og Bojskov brandkreds 4. Der var en sprøjte i hver brandkreds, og der var fire sprøjtehuse, så det var nemt. Til at lede disse brandkredse, blev der udnævnt en brandfoged og en brandfogedassistent, og de blev udstyret med en brandhjelm og en guldtresset kasket, samt en protokol, hvor alt hvad der skete af øvelser og brande, skulle noteres, ligesom der skulle findes en materielfortegnelse. Protokollen skulle en gang årlig indsendes til politimesteren til gennemsyn. Brandmandskabet blev alarmeret ved hornsignaler, og der fandtes tre horn i hver brandkreds. Telefonvæsenet blev også draget ind, i alarmeringen, og de to centraler i sognet var meget ivrige efter at hjælpe til, og de havde da også en fortegnelse over de folk der skulle alarmeres, og naturligvis først og fremmest dem, der havde brandhorn. Skulle brandsprøjten ud. af byen, skulle den gårdejer, der havde pligten til at møde med heste til forspand til sprøjten, naturligvis også have besked, men der kunne jo godt gå nogen tid før en karl kom med et spænd heste, særligt om sommeren, når hestene var på græs. Men alt i alt løste dette kommunale "tvangsværn" sin opgave tilfredsstillende, selv om udrykningstiden ikke kan sammenlignes med den tid, der bruges i dag. Da Ullerup frivillige Brandværn kom igang, havde man ret tidligt talt om dette forhold med udrykningen og udrykningstiden, og man mente, det måtte være muligt at få en transport af sprøjten igang med motorkraft, og snart fik man en aftale istand med byens eneste vognmand om Side 18

25 transport af sprøjte og slanger til brandstedet. Der blev lavet en anordning så sprøjten kunne køres op på lastvognens lad, og det gik ret godt under en del udrykninger. Men ordningen var alligevel ikke tilfredsstillende, da for meget afhang af tilfældigheder. Hvad nu, hvis vognmanden ikke var hjemme, eller han ved nattetid ikke kunne høre telefonen eller alarmeringen? Da krigen kom i 1940 gik politimesteren i Gråsten i selen for, at vi skulle have en motorsprøjte, og at Ullerup frivillige brandværn samtidig skulle være det store brandværn for hele sognet, og tilkaldes til hver ildebrand, der måtte forekomme. Samtidig skulle materiellet udvides særligt med flere slanger, så vi bedre kunne nå branddammene i området. Efter megen ventetid og megen snak lykkedes det endeligt, og i efteråret 1943 fik Ullerup frivillige brandværn en motorsprøjte. Sprøjten var en påhængssprøjte på to hjul, og skulle hægtes på en vogn, eller læsses op på en lastvogn, som den gamle sprøjte, når den skulle transporteres til et brandsted. Og allerede til en af de første brande skete det, der havde redet os som en mare i flere år vognmanden kom ikke efter alarmeringen. Vi stod og ventede, og måtte så tilkalde ham personligt. Efter dette mareridt blev værnet klar over, at der skulle et køretøj til, og man fandt en varevogn, og fik den købt. Tilkaldelsen af "tvangsværnet" fortsatte trods udbygningen af Ullerup frivillige brandværns Først i 1946 fik vi en nyordning, og de gamle sprøjter kunne sættes på aftægt. Men helt give slip på den gamle ordning ville man endnu ikke, og der blev derfor anskaffet en lille håndvogn til hver brandkreds, og på den stod en håndkraftsprøjte, lidt værktøj og nogle længder slanger, så man kunne bruge de brandhaner i de bymæssigt bebyggede dele af de tre byer Avnbø1, Blans, mens Bojskov ingen slanter fik, da der ingen vandværk var her. Dette beredskab blev imidlertid aldrig brugt, da man i stedet for altid tilkaldte Ullerup frivillige brandværn. Her havde man efter et par års forløb udvidet, så man havde en rigtig udrykningsvogn, og med påhængssprøjten løbende bagefter. Og ved senere revisioner af kommunens brandvedtægt faldt alt dette udenoms bort, og tilba ge blev at Ullerup frivillige brandværn overtog alt slukningsarbejde i sognet. Brandinspektøren, der udnævntes i 1946, var nu den eneste ansvarshavende for brandslukningen i Ullerup sogn. N. P. Thuesen Side 19

26 Ullerup frivillige brandværn N. P. Thuesen. Brandvæsenets historie. Ilden er en tro tjener, men en streng herre, siger et gammelt ordsprog. Mennesket kan ikke undvære ilden, og behandlet ordentlig, er den en tro tjener. Den giver os varme, og ved den kan vi tilberede vor mad, og uden ilden kunne ingen eksistere. Men hvis den bliver sluppet 1øs, og går på egen hånd, så kan den være en streng, ja endog meget streng herre, hvad man har måttet sande mange gange, når man stod på et brandsted og så. ildens grådighed, så hvorledes ilden på meget kort tid ødelagde et hjem, ødelagde stald, lo og lade, åd sig frem, når der ikke var muligheder for at standse dens fremtrængen. Særligt i ældre tid, hvor alt fra beboelseshus til den mindst, lade var tækket med stråtag, var der fare på færde, når der var ildløs. I byerne, hvor husene lå tæt op af hinanden, kunne hele bydele blive brændt af på meget kort tid, hvad der da også findes mange eksempler på. På landet landet var der dog for det meste nogen afstand mellem gårde og huse, men alligevel kunne det ske, at store skader skete på grund af ildebrand, særligt når vindretningen var sådan, at ilden greb over fra det ene hus til det andet. Det var ikke så mærkeligt, at husmoderen var meget påpasselig med ilden på arnen, dels at ilden ikke blev for stærk, og dels at gløder ikke kom udenfor ildstedet. I vort sogn, har vi været forskånet for brandkatastrofer i større omfang, selv om der ind imellem er gået en del ejendomme op i røg. Den største ildebrand i Ullerup har vel nok været den 6. april 1849, da fire gårde på Ullerup bygade, den nuværende Kirkepold, blev stukket i brand af de vigende tyskere, efter at de havde tabt slaget ved Ullerup. Man kan vel heller ikke forvente, at der kom hjælp til slukningen efter den krigstummel, der havde hersket i byen i en syv, otte timer forinden. Siden 1776 havde der eksisteret en brandforordning, der nærmere beskrev det beredskab, der skulle findes i hvert hus. I kølvandet på denne forordning fulgte brandforsikringer, så man kunne få erstatning ved brandskade, men oftest forlangte disse brandforsikringer, at der skulle findes brandsprøjter, der kunne bekæmpe en opstået ildebrand. En tidlig forløber for de senere brandkasser blev oprettet i Blans Side 20

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Fejøs brandvagt op gennem tiden

Fejøs brandvagt op gennem tiden Fejøs brandvagt op gennem tiden af Per Vinther Nielsen Der har først været fast brandvagt på Fejø fra omkring 1951. Oprindelig var der kun udstationeret en påhængspumpe, men i 1963 blev den erstattet af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning Grundejerforeningerne Egebjerglund-Syd & Aagesdal Oplæg Som pålagt af generalforsamlingeni 2013 har bestyrelsen forsøgt at se nærmere på forskellige

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009 Referat fra møde i mandag den 27. april 2009 Mødet startede kl. 08:00 på Beredskabsstationen, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Orientering...

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Beretning Generalforsamling den

Beretning Generalforsamling den Beretning Generalforsamling den 29-01-2016 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil gerne have vi alle lige rejser os, for at mindes vores afdøde æresmedlem Andreas Hansen, som

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Generalforsamling 2012. Hej alle sammen. Det er skønt at se så mange kønne ansigter. Velkommen, der skulle være kaffe og brød på bordene, så værs god.

Generalforsamling 2012. Hej alle sammen. Det er skønt at se så mange kønne ansigter. Velkommen, der skulle være kaffe og brød på bordene, så værs god. Generalforsamling 2012. Hej alle sammen. Det er skønt at se så mange kønne ansigter. Velkommen, der skulle være kaffe og brød på bordene, så værs god. Vi skal først ha valgt en dirigent, vi foreslår som

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Referat Generalforsamling. Hoptrup Frivillige Brandværn. d. 29. januar 2016

Referat Generalforsamling. Hoptrup Frivillige Brandværn. d. 29. januar 2016 Referat Generalforsamling Hoptrup Frivillige Brandværn d. 29. januar 2016 Hoptrup den 04/02/16 DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning v. Kaptajnen. REFERAT: Bent Mikki Kristensen blev

Læs mere

Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand

Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand Årsberetningen 2014. Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand Så mødes vi atter til den årlige generalforsamling. Indledningsvis vil jeg gerne takke for den fine orientering, vi fik af direktionen

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2010 Af: StilladsInformation Torsdag den 11. november blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København. Jubilarerne

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon. Struer jernbaneklub Januar 2005 Mh 304 ved Struer MR center vest d.2004-09-18 samt formanden Egon. Bestyrelsen: Formand: Egon Petersen 97407433 Kasserer: Erik Linaa 97840687 Bestyrelsesmedlemmer: Kim Hansen

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Lykønskninger til S.C.K. 50 år

Lykønskninger til S.C.K. 50 år Lykønskninger til S.C.K. 50 år Jeg ønsker Sønderborg Cykle Klub hjertelig tillykke med 50-års jubilæet. I mange år har cykleklubben været samlingsstedet for unge og gamle, der har dyrket denne friske og

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Transport fra hestevogne til forkromede biler

Transport fra hestevogne til forkromede biler Transport fra hestevogne til forkromede biler Mennesker har altid haft et behov for at flytte sig selv fra sted til sted og få varer transporteret til og fra det sted, hvor de boede. Der er på Arkivet

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING

BESTYRELSENS BERETNING BESTYRELSENS BERETNING 2015 2016 NYE MEDLEMMER Der er solgt 12 haver i løbet af beretningsåret. Bestyrelsen ønsker de nye medlemmer velkommen i foreningen. Det drejer sig om følgende haver: 116, 120, 125,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Den bunder i mangel på en interesseforening for slægtsforskere bosat i Storkøbenhavn. Det er det første forsøg på at finde ligesindede i området.

Den bunder i mangel på en interesseforening for slægtsforskere bosat i Storkøbenhavn. Det er det første forsøg på at finde ligesindede i området. TIL LYKKE MED DE FYRRE ÅR Ovenfor ses kopi af en efterlysning i det nu ophørte blad Hvem forsker hvad, årgang 1976. Heri kunne slægtsforskere efterlyse anesammenfald hos andre læsere, idet man opgav, hvad

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Referat for generalforsamlingen den 12. marts 2014

Referat for generalforsamlingen den 12. marts 2014 Anledning Generalforsamlingen 12-03-2014 Klokken 19.00 Sted Klubbens klublokale. Kristensen Mail psk@live.dk Helmer Hansen Mail shelmerh@gmail.com Eg sen Mail peder@egpedersen.dk Erling Møller sen Mail

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere)

Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Bestyrelsens beretning for året 2014. Kære andelshavere, (og 14 lejere) Den 21. november 2010 blev der holdt et møde i den gamle gymnastiksal her på skolen. Vi skulle stifte en andelsforening. Og hvorfor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Bryrup Vrads. Thailandsk jernbane truck

Bryrup Vrads. Thailandsk jernbane truck Bryrup Vrads Thailandsk jernbane truck 1 Kære medlemmer i VMJK. Nu står sommeren for døren, dog er der problemer med sommer varmen, der er nok derfor, at vejret fra forårsmånederne genudsendes. I det sidste

Læs mere

Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974.

Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974. Om at Anskaffe sig en Nimbus Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974. Hvad er det, der skaber den helt specielle atmosfære omkring en Nimbus? Ja, det kan selvfølgelig være ret individuelt, hvad man

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Mødereferat fra Hovedbestyrelsesmødet den 11. august 2007 på Broager Brandstation

Mødereferat fra Hovedbestyrelsesmødet den 11. august 2007 på Broager Brandstation Side 1 af 5 Mødt var: Arne Christensen (AC) Andreas Hoffmann (AH) Henrik Sohl (HS) Otto Hirschel (OH) Johannes Johannesen (JJ) Peter Petersen (PP) Peter Sørensen (PS) Afbud fra: Ole J. Sørensen Forelægger:

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN med følgende dagsorden:

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Emne Beskrivelse Antal Kommentarer Kontant Leasing

Emne Beskrivelse Antal Kommentarer Kontant Leasing Ombygning af vagtcentral Der skal ombygges på vagtcentralen og den skal fremtidssikres til SINE. Der skal skabes mere plads, ved at sammenlægge 2 lokaler. Der skal indkøbes yderlig et vagtbord. 2013 Ejendomscenteret

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Beretning Generalforsamling den 23-01-2015

Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil starte med at ønske tillykke til Erik Scherdetzki med 40 år og optagelse som æresmedlem, Morten

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere