Tuse Å s Ørredsammenslutning har igennem 30 års frivilligt arbejde, været den direkte årsag til, at Tuse Å i dag er Sjællands bedste ørredvandløb.

Transkript

1 Tølløse den 12. marts Til Borgmester, Søren Kjærsgaard Vedrørende Klima- og Miljøudvalgsformand, John Harpøth s beslutning om oprensning af Tuse Å på en 300 meter lang strækning af hovedløbet fra station Tuse Å s Ørredsammenslutning har igennem 30 års frivilligt arbejde, været den direkte årsag til, at Tuse Å i dag er Sjællands bedste ørredvandløb. Vi var derfor også med i det samarbejde, der i sin tid bestod af Vestsjællands Amt, lodsejerne og Tuse Å s Ørredsammenslutning, da strækningen fra station 3630 til udløbet blev forsøgt vedligeholdelsesfri. Forsøget kørte i 10 år. I de 10 år, forsøget kørte, var der ikke problemer med vandføringen på strækningen, og derefter blev strækningen gjort permanent vedligeholdelsesfri. 1) Tillægsregulativ erstattede derfor det gamle regulativ for strækningen i det omfang, der er tale om vedligeholdelse. Strækningen har med meget få undtagelser, klaret sig selv. De få undtagelser, der har krævet indgreb, er aftalt mellem lodsejere, Amt/kommune og Tuse Å s Ørredsammenslutning. I et tilfælde blev en lodsejer, TØS og Amtet enige om at begrænse væksten af tagrør. Under dette møde, blev det i øvrigt aftalt at restaurere en strækning med store sten. I et andet tilfælde, på netop den pågældende strækning blev det aftalt, lodsejere, Holbæk Kommune og TØS imellem, at grødeskære en meter af grøden for at lette afvandingen. Jeg nævner disse to småsager for at gøre dig begribeligt, at TØS på ingen måde er imod at finde en løsning. Igennem de 20 år, der er gået, siden strækningen blev gjort vedligeholdelsesfri, er der foretaget et hav af opmålinger, kontrolforanstaltninger, der skulle sikre, at landmændene ikke skulle lide overlast. Mig bekendt har ikke én eneste landmand lagt sag mod Amtet/kommunen som følge af vand på marken og med deraf krav om erstatning for manglende overholdelse af regulativet og vedligeholdelse. I stedet for, har nogle ganske få landmænd brokket sig, og brokket sig, og brokket sig. Senest på vandsynsmødet den 1. november 2011, hvor Ålauget repræsenterede enkelte lodsejere opstrøms Tuse Bro. Ålauget foreslog, at man skulle grødeskære strækningen på forhånd, hvis der nu skulle komme en ekstremsituation (som er den eneste gyldige grund til at grødeskære på denne vedligeholdelsesfrie strækning). Holbæk Kommunes repræsentant lagde vægt på, at der ikke var tale om en ekstremsituation, og at man ikke håndterede vandløbene ud fra en forventning/frygt for ekstremsituationer.

2 Ad 1) Det har været en rimelig tør vinter, og derfor ønsker Tuse Å s Ørredsammenslutning borgmesterens belæg for, udvalgsformand, John Harpøth har handlet på baggrund af, at kontrolmålinger på strækningen har begrundet en tilsidesættelse af regulativet? 2) Når man foretager vedligeholdelse af et vandløb, som beskrevet i vandløbsloven, ændrer man ikke på vandløbets skikkelse. Det kaldes derimod en regulering, hvis man graver i vandløbet. En regulering er med andre ord et mere omfattende indgreb end en vedligeholdelse, der ofte i større vandløb foretages med mejekurv, der klipper grøden og ikke en gravemaskine, som fjerner både sten, grus og mudderbund. Strækningen er efter vores vurdering blevet reguleret, hvilket kræver en helt anden sags-gang end en vedligeholdelse. Krav i regulativ (afsnit nr.) 8.6. Oprensning ved behov i perioden 1.august 10. november efter kontrolmåling af vandføringsevne/tværsnitsareal Ved oprensning forbedres vandføringsevnen ikke mere end til vedligeholdelsesgrænsekurven Oprensning så vidt muligt kun i strømrende og kun mudder. Gydebanker må ikke oprenses eller omlejres. Overhængende brinker må ikke beskadiges. Ad 2) Er indgrebet blevet foretaget efter gældende regulativ for Tuse Å og gældende regler iøvrigt for regulering af vandløb jf. vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven? 3) I TV2 Øst fortæller udvalgsformand, John Harpøth, at Holbæk Kommune har udnyttet de huller, der er i regulativet for at kunne foretage denne oprensning. I den forbindelse er det værd at bemærke, at regulativerne er et udtryk for dels håndteringen af vandløbet, Tuse Å, og det er samtidig en klar markering af de intentioner, der ligger til grund for en samlet vurdering af vandløbet. Det betyder i praksis, at et højt målsat vandløb som Tuse Å, kræver en mere skånsom håndtering end blot en afvandingskanal. Derfor skal regulativerne overholdes, og intentionen bag denne naturligvis også.

3 I Tuse Å s Ørredsammenslutning, er vi undrende overfor, at Holbæk Kommune, som tilsynsførende myndighed på Tuse Å, forsøger at udnytte huller i lovgivningen. Specielt i dette tilfælde, da der efter vores bedste overbevisning, ikke findes huller, i forbindelse med oprensningen. Ad 3) Er det en generel holdning i Kommunalbestyrelsen og på borgmester-kontoret, at Holbæk Kommune udnytter huller i regulativet for Tuse Å imod de intentioner, der ligger til grund for dette. 4) Ifølge John Harpøth (Nordvestnyt den 8. marts), er reguleringen, oprensningen af Tuse Å en politisk beslutning. Ad 4) Hvad betyder det, at beslutningen er taget politisk? 5) I den forbindelse vil TØS ikke undlade at nævne det paradoksale i, at enkelte landmænd har brokket sig (uden at lægge sag mod kommunen, vel at mærke), hvorefter udvalgsformanden beordrer sine embedsmænd til at foretage en opgravning/ødelæggelse af en anden lodsejers jord uden at orientere lodsejeren før indgrebet. Det svarer til, at en villa-ejer bliver ved med at brokke sig til kommunen over naboens træ, som muligvis skygger for solen, hvorefter kommunen fælder træet uden forudgående belæg for at gøre det og uden at have undersøgt, om det rent faktisk er tilfældet. Ligeledes fortæller John Harpøth (Nordvestnyt), at denne sag ikke har været drøftet i Klima- og Miljøudvalget, men at det alene var hans beslutning. I Tuse Å s Ørredsammenslutning vidner det om en fuldstændig mangel på borgernes retssikkerhed og demokratisk forståelse. Det er efter vores bedste overbevisning tilsidesættelse af de spilleregler, der gælder i et demokratisk samfund. Det vidner om embedsmisbrug. Ad 5) Er det normal procedure i Holbæk Kommune? 6) Den pågældende strækning er omfattet af det store vådgøringsprojekt, Tuse Mårsø Enge, som er vedtaget i forbindelse med vandmiljøplan lll. Dette projekt bliver påbegyndt til september i år, og omfatter foruden strækningerne nedstrøms, også strækningerne ovenfor den gamle fredede bro. Dermed også de lodsejere, som igennem årevis har brokket sig.

4 Ifølge Naturerhvervstyrelsen, der er bygherre for projektet, har lodsejerne fået erstatning for tab af landbrugsjord, og har derfor fået kompensation for ikke at kunne dyrke markerne. Denne kontante udbetaling fandt sted i januar måned i år, og derfor har lodsejerne altså både fået erstatning og mulighed for at dyrke jorden. Lodsejerne har altså med andre ord først fået økonomisk kompensation for reduceret dyrkningsmulighed i forbindelse med Naturerhvervsstyrelsens vådgøringsprojekt og dernæst kræver de strækningen oprenset for offentlige midler, så de alligevel kan dyrke jorden intensivt. Det kan vist kaldes kreativ omgang med offentlige midler. Yderligere har de altså nu fået reguleret åen ulovligt på skatteydernes regning. Ad 6) Er denne oprensning god forvaltning af skatteydernes penge i en kommune, der fattes penge? Som nævnt i medierne, blandt andet TV2 Øst og Nordvestnyt, har Tuse Å s Ørredsammenslutning anmeldt Holbæk Kommune til Midt- og Vestsjællands Politi for brud på bl.a. Naturbeskyttelsesloven. Vi vil ligeledes klage over oprensningen til både Holbæk Kommune, som tilsynsførende myndighed og ligeledes til Tilsynsrådet, afhængigt af klagens udfald. Tuse Å s Ørredsammenslutning forlanger fuld reetablering af strækningen. Pbv. Venlig hilsen, Rune Hylby. Kvarmløsevej 28, 4340 Tølløse. hylby@mail.dk Formand for Tuse Å s Ørredsammenslutning. Kopi sendt til: TV2 Øst. Dagbladet Politiken, Nordvestnyt. Danmarks Sportsfiskerforbund,

5 Danmarks Naturfredningsforening, DTU Aqua, Naturerhvervsstyrelsen.