MEETING OF MINDS Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning. Oplæg til inspiration og debat: Hvad skal vi bruge den nye viden om hjernen til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEETING OF MINDS Europæiske borgere i dialog om hjerneforskning. Oplæg til inspiration og debat: Hvad skal vi bruge den nye viden om hjernen til?"

Transkript

1

2 MTING OF MINDS uropæiske borgere i dialog om hjerneforskning Oplæg til inspiration og debat: Hvad skal vi bruge den nye viden om hjernen til? Af Marjan Slob, Peter Raeymaekers, Karin Rondia Projektkoordinering: King Baudouin Foundation rue Brederodestraat 21 - B-1000 Brussels mail: - Tlf.:

3 Kolofon Meeting of Minds uropæiske borgere i dialog om hjerneforskning Oplæg til inspiration og debat: Hvad skal vi bruge den nye viden om hjernen til? Pjecen er en fælles udgivelse fra Meeting of Minds konsortiet: King Baudouin Foundation (Bruxelles, Belgien) University of Westminster (London, UK) Flemish Institute for Science and Technology Assessment (Bruxelles, Belgien) Teknologirådet (København, Danmark) Cité des Sciences et de l Industrie (Paris, Frankrig) Stiftung Deutsches Hygiene-Museum (Dresden, Tyskland) IDIS-Foundation - Città della Scienza (Neapel, Italien) Rathenau Institute (den Haag, Holland) Science Museum (London, UK) University of Debrecen (Debrecen, Ungarn) ugenides Foundation (Athen, Grækenland) Université de Liège (Liège, Belgien) Forfattere og redaktører: Peter Raeymaekers, PhD i molekylær biologi, videnskabsforfatter Karin Rondia, Doktor i medicin, videnskabsjournalist Marjan Slob, Master i filosofi, journalist Videnskabelig kontrolkomité: Professor Johan den Boer, biologisk psykiater, University of Groningen, Holland Professor Marc Jeannerod, neurofysiurg, University Claude Bernard of Lyon, Frankrig Professor Flavio Keller, ksperimentel Neurovidenskab, University Campus Biomedico, Rom, Italien Dr. Andreas Roepstorff, medicinsk antropolog, Århus Universitet, Danmark Professor Christine van Broeckhoven, videnskabelige direktør, Institut for molekylær genetik, University of Antwerp, Belgien Oversættelse: Lissi Nordahn Sproglig gennemretning: Ida Leisner Illustrationer Claudia Massa (IDIS Foundation - Città della Scienza) Layout CUN srl - Napoli Tryk Vester Kopi ISBN AN nr. 3/2005 Denne publikation er gratis tilgængelig online på: Og på -mail: ller kontakt Teknologirådet På initiativ af Kong Baudouin Fonden med støtte fra uropa Kommissionen Marts 2005 Meeting of Minds Partner Consortium Projektledere Ida-lisabeth Andersen og Ida Leisner (Teknologirådet) Alexa Froger (King Baudouin Foundation) Jennifer Palumbo (IDIS Foundation - Città della Scienza) Tinne Vendensande (King Baudouin Foundation)

4 Indhold Forord Forord Introduktion: Dig og din hjerne 1. ADHD, et barn med en hjerneforstyrrelse? 2. Ladt i stikken af lægevidenskaben 3. t bedre mig 4. lektroder i hjernen 5. At læse i hjernen 6. Den første dialog Index Denne pjece opsummerer en række centrale landvindinger indenfor hjerneforskningen og vigtige spørgsmål knyttet til anvendelsen af denne nye viden, som kan få afgørende betydning for den europæiske befolkning både nu og i den nærmeste fremtid. Hjernesygdomme forventes at blive en stor og voksende byrde for aldrende europæere. Det forudsiges, at i 2030 vil cirka 50 procent af befolkningen have en hjernesygdom. Men de nyeste fremskridt inden for hjernevidenskaberne går langt videre end til at helbrede sygdomme. De rejser også presserende spørgsmål om det etiske i at forbedre, styre og skanne vore hjerner. Disse spørgsmål går lige til kernen af vor identitet: Hvad betyder det at være menneske, og hvordan kan vi bevare vor selvfølelse? Videnskaben giver os mulighed for at forøge vor intelligens, udvide vor hukommelse og læse vore tanker. Men vil vi få lov til selv at bestemme, hvad vi vil? Over hele verden er der i disse år debat om, hvad der er muligt og ønskeligt når hjerneforskningens resultater skal udnyttes, og hvordan dette vidensområde skal reguleres. Fremskridtene indenfor hjerneforskningen rejser mange etiske, juridiske og sociale spørgsmål, som vil få betydning for hver eneste borger i uropa. Derfor er det vigtigt at tage stilling til de samfundsmæssige konsekvenser af hjerneforskningen og at involvere borgerne i denne proces. Tiden er kommet til, at offentligheden, forskerne og planlæggerne i uropa grundigt undersøger, hvad der står på spil på hjernevidenskabens område og fokuserer på hovedspørgsmålet: Hvordan skal vi bruge vor nyerhvervede viden om hjernen? n europæisk borgerdrøftelse Meeting of Minds. uropæiske borgere i dialog om hjerneforskning er et to-årigt pilotprojekt ledet af et panel bestående af 126 europæiske borgere. t partnerkonsortium bestående af forskellige teknologivurderingsinstitutioner, videnskabshistoriske museer, akademiske institutioner og offentlige fonde fra ni europæiske lande søsatte dette initiativ i 2004 med støtte fra U-Kommissionen. Initiativet vil give europæiske borgere en enestående mulighed for at lære mere om hjerneforskningens betydning for deres dagligliv, diskutere deres spørgsmål og ideer 5

5 med ledende europæiske forskere, eksperter og planlæggere, komme i forbindelse med medborgere fra andre europæiske lande og give et personligt bidrag til en rapport, der fremlægger, hvad mennesker i uropa vurderer som muligt og ønskværdigt i udnyttelsen af hjerneforskningens resultater. Med disse tiltag har Meeting of Minds initiativet ønsket at imødekomme U s krav om større offentlig deltagelse i debatten om den fremtidige forskning, de teknologiske anvendelser og styringen af udviklingen. Projektet består af tre nationale og to europæiske møder, der vil blive afholdt i 2005 og tidligt i Som indledning vil 126 borgere fra hele uropa blive inviteret til at udforske emnet hjerneforskning. På det første europæiske møde får borgerpanelerne en fælles referenceramme til at udvælge de problemstillinger og spørgsmål, som de mener trænger til at blive yderligere undersøgt og grundigere diskuteret. De nationale paneler vil tage disse forslag med hjem og fortsætte arbejdet med dem. Det danske borgerpanel har hovedrollen ved en konsensuskonference på Christiansborg. Borgerpanelet udarbejder deres konklusioner om det mulige og det ønskværdige i anvendelsen af hjerneforskningens resultater på baggrund af deres dialog med indkaldte eksperter. Resultaterne præsenteres for Folketingets politikere og offentligheden på konferencens sidste dag. Mere om den danske konsensuskonference kan læses på og på den danske side under Formålet med det andet europæiske møde er, at de126 borgere udformer deres fælles vurderinger og anbefalinger om, hvordan den nye viden om hjernen bedst anvendes i individets og samfundets interesse. Udgangspunktet er de nationale konklusioner, som de enkelte borgerpaneler har med, og der vil blive set på hvor de lapper over hinanden, overensstemmelser og uoverensstemmelser og deres dybereliggende årsager, samt hvad vi kan lære af dem. Resultatet af disse diskussioner vil blive indarbejdet i en europæisk rapport med konklusioner og anbefalinger og vil ved en officielt ceremoni blive overrakt til højtstående, europæiske embedsmænd og repræsentanter fra de relevante europæiske forskningsmiljøer. t af målene med denne øvelse er at skabe en vedvarende dialog på europæisk plan mellem offentligheden og de politiske beslutningstagere om videnskabsrelaterede emner. eller i nær fremtid kunne tænkes at anvende den øgede viden om hjernens funktionsmåde danner udgangspunkt for refleksion og diskussion af emner, der enten er relevante nu eller vil blive det snart. ksemplernes forskellige vinkler på hjerneforskning skal vække til eftertanke og debat om anvendelsen af den nye viden, som hjerneforskningen i disse år bringer frem. Pjecen kan bruges af alle interesserede, der søger information for at få gang i debatten om, hvordan vi skal bruge den nye viden om hjernen - NGO er, lærere, patientorganisationer, politikere og andre, der tager politiske beslutninger, og lignende. Meeting of Minds ønsker at takke forfatterne Peter Raeymaekers, Karin Rondia og Marjan Slob såvel som medlemmerne af den videnskabelige kontrolkomité: Professor Christine von Broeckhoven, professor Johan den Boer, professor Marc Jeannerod, professor Flavio Keller og dr. Andreas Roepstorff for deres fremragende arbejde. n særlig tak også til dr. Anne Beaulieu fra Royal Netherlands Academy of Arts and Science, som har bidraget med sin ekspertise i den case, der handler om hjernens plasticitet. Alle partnere i konsortiet håber, at enhver, der læser pjecen, vil opdage, at hjernen gør en forskel - ligesom viden, meninger og holdninger gør det. Pjecen forsøger at undlade at tage parti og fælde domme. Dens eneste hensigt er at give information og skærpe bevidstheden, så alle interesserede parter kan spille en oplyst rolle i beslutningen om, i hvilken retning vi ønsker, vore samfund skal udvikle sig. Ida-lisabeth Andersen Ida Leisner Jonas gmose Mortensen Projektleder Projektleder Projektmedarbejder Teknologirådet, marts 2005 Formålet med denne pjece Denne pjece er skrevet til de borgere, der skal deltage i Meeting of Minds - uropæiske borgere i dialog om hjerneforskning. Seks eksempler på, hvordan man i dag anvender 6 7

6 Introduktion: Du og din hjerne Du ser med din hjerne - selv om du behøver øjne for at gøre det. Du føler glæde og smerte med din hjerne - selv om den ligger velbeskyttet inde i et kranium, der er en halv centimeter tykt. Du hører, lugter og smager med din hjerne. Alle de informationer, der når dig via dine sanser, eksisterer først for dig, når din hjerne har registreret dem. Vi tænker, drømmer, husker, fantaserer, foretager valg og lægger planer med vore hjerner. Men også vore emotioner og følelser eksisterer faktisk først for os, når vor hjerne er blevet bevidst om dem. På en måde er vi vore hjerner. De er nøglen til det, vi er. Den nyeste tekniske udvikling har åbnet døren for hurtige fremskridt mod en bedre forståelse af den fantastiske, komplekse og mærkværdige hjerne. Siden 1990 erne har videnskabsfolk været i stand til at udføre skanninger på hjernen, mens den arbejder. Skanninger er ufarlige, og derfor kan man bede raske forsøgspersoner om at tænke eller udføre bestemte handlinger, mens skanneren viser hvilke områder af hjernen, der aktiveres. Den voksende indsigt i hvordan celler, og herunder hjerneceller, arbejder, har bidraget til en bedre forståelse af, hvad man faktisk ser på skanningerne. For at sætte dette i perspektiv skal det siges, at der stadig er meget, der mangler at blive opdaget om hjernen. Nogle dele af hjernen er svære at se på skanningerne. Derudover ser det ud til, at typiske menneskelige færdigheder, så som at tale, genkalde sig ting, lave beregninger, ikke finder sted i et enkelt område af hjernen, men sker samtidigt flere forskellige steder. Og disse steder kan også variere. Det ser ud til, at alting i hjernen er forbundet: et minde vækker også en følelse, som måske kommer sammen med en duft. Det gør det vanskeligt for forskerne at få alle brikkerne på plads i puslespillet. Dertil skal man så lægge, at de enkelte hjerner er lige så forskellige som menneskers ansigter: umiskendeligt menneskelige, men meget forskellige. Men der er lavet en god begyndelse til beskrivelsen af den menneskelige hjerne. Og, hvad der måske er endnu vigtigere, nu findes der tilgængelige og lovende forskningsmetoder. Alt taler for, at vor indsigt i hjernen vil vokse hurtigt i de kommende år. Den indsigt vil også gøre det muligt at påvirke vore hjerner. Det er opmuntrende nyheder. Mange menneskelige sygdomme - nogle mener så mange som tredive procent - kan spores tilbage til problemer i hjernen: Slagtilfælde, selvfølgelig, men også Parkinsons - og Alzheimers Syge, ligesom en meget bred vifte af psykiatriske og emotionelle forstyrrelser, fx skizofreni og depression, der kan give mennesker frygtelige lidelser. Ny viden om hjernen sætter lægerne i stand til at stille bedre diagnoser og forskerne og medicinalindustrien til at fokusere på at finde mere effektive og sikrere behandlingsmetoder. Den mest almindelige måde kunstigt at ændre ved hjernens funktionsmåde er via medicin. n simpel sovepille forandrer noget i hjernen. Det gør en cigaret også. Der findes en bred vifte af piller på markedet til behandling af emotionelle forstyrrelser - nogle af dem er overraskende gode. Og der er ved at blive udviklet piller til behandling af Alzheimers Syge. Medicinering er imidlertid ikke den eneste måde, man kan påvirke hjernen på. Hjerneceller kommunikerer med hinanden via elektriske signaler. Forskerne fokuserer også på dette fænomen. lektrochok er et barskt og næsten gammeldags eksempel på dette princip. I dag er forskerne i gang med at udvikle teknikker til behandling af psykiatriske patienter fra ydersiden af kraniet med blide, magnetiske bølger, mens neurokirurgerne er i stand til at indoperere små elektroder i særlige områder af hjernen for at fjerne ubehagelige sygdomssymptomer. Men vi må heller ikke undervurdere ordenes helbredende kraft. Skanninger viser, at hjernen faktisk ser anderledes ud efter en vellykket psykoterapi. n psykoterapeuts ord kan tilsyneladende være lige så effektive som neurokirurgens skalpel. Denne udvikling giver håb til millioner af europæiske patienter med hjerneforstyrrelser og deres familier. Men vi er menneskelige. Derfor kan vi forestille os, at piller, elektroder og ord også kan bruges til andre formål: Ikke til at helbrede mennesker med, men til at forandre dem. Det er her, de store sociale og etiske spørgsmål opstår, som hjernevidenskaben fremkalder, for forandring bliver ikke af alle opfattet som forbedring. Forandring og fremskridt følges ofte af etiske bekymringer og store sociale omkostninger. Måske vil solidariteten gå tabt, og vi ender i et permanent præstationsræs; eller vi kan blive berøvet vor frie vilje, som det fx sker i Aldous Huxleys roman Fagre nye verden. Selvfølgelig skal der være plads til at diskutere alle disse emner. Hver eneste kultur og hver enkelt samfund bliver nødt til at tage stilling til dem. De tvinger os så at sige til sammen at overveje og forestille os vor fremtid som mennesker. Denne pjece giver et billede af en række mennesker, der står eller har stået over for en stor beslutning: Hvad skal jeg gøre? ller, hvad skal jeg mene? Historierne er opdigtede, men de er baseret på fakta. n handler om en mand, der efter en hjerneundersøgelse ved, at han sandsynligvis vil udvikle Alzheimers Syge. n mor er i tvivl om, hvorvidt hun 8 9

7 skal tillade, at hendes søn bliver medicineret som behandling af ADHD (opmærksomhed sforstyrrelser med hyperaktivitet, i Norden også kaldet DAMP). n ung forsker studerer nyfødtes hjerner i forbindelse med den allerførste dialog mellem mor og barn. n dommer spørger, om man kan holde en kriminel med et afvigende hjernemønster ansvarlig for sine handlinger. n mand med Tourettes Syndrom giver en redegørelse for sin beslutning om at få elektroder indopereret i sit hoved. Og et ungt menneske, der tog piller for at klare sig godt til eksamen, stiller spørgsmål ved værdien af de resultater, han opnåede. ADHD, et barn med en forstyrrelse? Disse historier giver et udgangspunkt for refleksion og diskussion af problemerne, som enten er relevante nu eller snart vil blive det. De skal provokere og ægge til overvejelser om det evige og universelle spørgsmål: Hvem er vi? Hvordan kan denne samling celler i vore hoveder gøre os i stand til at skabe kunstværker, udtænke planer, smede rænker, skabe intelligente maskiner? Give os følelsen af desperation eller følelsen af at være ét med universet? Men historierne rejser også spørgsmål om, hvordan vi skal klare den nye viden om vore hjerner, både på det personlige og på det samfundsmæssige plan. A D H D 10

8 Grænser for normalitet, sygeliggørelse af hverdagslivet, ADHD, depression 1. ADHD, et barn med en forstyrrelse? Historien Jeg ved det godt: Peter er et aktivt barn. Han sidder aldrig stille; han er altid i gang med tusind ting på en gang, og han koncentrerer sig ikke om det, han gør. Sådan var han, inden han begyndte i skole, og jeg tænkte: Min lille, livlige søn. Han kunne godt lide skolen, legede med de andre børn, deltog i de vilde lege. Nu bryder han sig ikke om at gå i skole mere. Der kræves det, at han skal lære at læse og skrive, og han kan ikke bare rejse sig, når han vil. Det er svært for ham. Hans lærer siger, at han har vanskeligt ved at koncentrere sig, og at han forstyrrer de andre børn. Peter er begyndt at få ekstra timer, fordi han er ved at komme bagud. Så ung! Han er kun syv år gammel. Peter er også svær at styre hjemme. Det vi siger, ser ud til at gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. Jeg har altid tænkt, at han bare var en dreng med en masse energi, og at han ville vokse fra det. Men læreren har nu anbefalet mig at tage en snak med vores læge. Han mener, at Peter muligvis har ADHD, en forstyrrelse i hjernen, der hæmmer børns evne til at koncentrere sig og får dem til at reagere på alle indtryk, de får fra omgivelserne. Peter er virkelig meget aktiv og let at distrahere. Men en forstyrrelse i hjernen? Så er han virkelig unormal? Nu har jeg så faktisk været hos lægen og har læst en hel del om ADHD. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Man kan behandle ADHD med medicin, Ritalin, som øjensynlig virker ret godt uden at have for mange bivirkninger. Men skal jeg virkelig give min 7 årige søn medicin hver dag? Bliver han ikke afhængig af den? Og hvor længe skal han have den? Hele sit liv? ADHD forsvinder ikke altid efter puberteten. Ingen ved med sikkerhed, hvad virkningen af disse piller er i det lange løb. Måske kan de endda forandre ham grundlæggende som person. Tanken om at skulle fylde sit barn med piller er deprimerende. På den anden side, det går ikke godt i skolen. Jeg har forstået, at de første skoleår er meget vigtige for Peters fremtid. Det ser ud til, at børn med ADHD ofte dropper ud og får problemer med deres sociale samvær. Hvis medicinering kan forhindre Peter i at havne i den forkerte grøft 13

9 Somme tider tænker jeg: Hvad hvis Peter havde haft en anden lærer, som han kom bedre ud af det med? ller, hvad hvis klassen havde været mindre? ller, hvad hvis det nu ikke var så vigtigt at sidde pænt på sin stol i skolen? Så ville de andre måske have opfattet Peter som en lille livlig og charmerende dreng. Men nu bliver han opfattet som vanskelig, og jeg skal beslutte, om jeg vil have mit barn til at tage medicin. Fakta Ordineringen af ADHD medicin er stigende. (ADHD står for: Opmærksomhedsfor styrrelse med hyperaktivitet, i Norden også kaldet DAMP). Flere og flere børn får diagnosen ADHD, og der er en voksende opmærksomhed på voksne med ADHD. Flere drenge end piger lider af sygdommen (tre til fem gange så mange). Neurotransmitteren dopamin ser ud til at n neurotransmitter er en kemisk være mindre effektiv hos mennesker med substans, hjernecellerne frisætter ADHD. Det svækker hjernens evne til at for at kommunikere med hinanden. udveksle information mellem forskellige Der findes mange forskellige typer områder af hjernen. Forskere har mistanke af neurotransmittere, for eksempel om, at mennesker med ADHD ikke kan dopamin og serotonin. følge tråden i en samtale, for eksempel. Når de møder en ny impuls, er de ikke i stand til at tænke: senere, lige nu er jeg i gang med en samtale. I stedet for reagerer de straks på den nye impuls. Hos mennesker med ADHD fører det typisk til en kaotisk og impulsiv adfærd. Hvad det præcist er, der går galt i hjernen på en person med ADHD, og hvorfor det sker, ved vi ikke endnu. Medicinen, hvoraf Ritalin er den mest kendte, forøger koncentrationen af aktiv dopamin. Det forbedrer kommunikationen mellem forskellige områder i hjernen. Mennesker, der tager medicinen, bliver bedre i stand til at ordne de indtryk, de får fra deres omgivelser. Vigtige temaer Det er ikke muligt at diagnosticere ADHD med sikkerhed, ikke engang ved hjælp af hjerneprøver. Derfor bliver ADHD diagnosticeret via en tommelfingerregel. Der findes en liste med 21 symptomer, og et barn skal have 15 af disse symptomer for officielt at få diagnosen ADHD. Denne Ordet sygeliggørelse henviser til den proces, tommelfingerregel er baseret hvor aspekter af vores dagligliv bliver opfattet i på professionel erfaring, men medicinske termer. Man kan for eksempel hævde, indeholder en gråzone. Hvad at vores oplevelse af mad er sygeliggjort ( hvad betyder denne middag for mit kolesterol indtag? ). præcist menes der med aktiv? Adfærd bliver også ofte sygeliggjort ( hun sover ikke Hvornår kan man tale om et godt, måske er hun deprimeret ). Resultater bliver mønster af impulsivitet? ofte, at andre aspekter af det samme fænomen Der findes forskellige grader (glæden ved mad, den søvnløses omgivelser) får af ADHD. Den alvorligste er en mindre opmærksomhed. meget alvorlig forstyrrelse, der indebærer risiko for at droppe ud af skolen og for anti-social adfærd. Men eftersom brugen af Ritalin er vokset i den grad, er der også mistanke om, at børn med en let form for ADHD eller endda normale børn, der bare er meget aktive, nu spiser piller. Vaghed i diagnosticeringen giver et vist spillerum, der gør dette muligt. Kritikere peger på det sociale pres, som børn og deres forældre er udsat for. Vi lever hurtigere og hurtigere, og vi skal præstere. Hvis dit barn har svært ved det, er det et alvorligt problem. Hvor skørt det end lyder, så kan etiketten ADHD opleves som en løsning, fordi det betyder en anerkendelse af problemet og giver mulighed for at gøre noget ved det. På den måde bliver de problemer, forældre støder ind i, når de opdrager børn, oversat til at være et medicinsk problem, som man naturligvis søger en medicinsk løsning på - som for eksempel en pille. Nogle har den opfattelse, at den enorme stigning i antallet af mennesker med ADHD delvist giver et fingerpeg i retning af, at de krav, samfundet stiller til forældre og børn, er (for) høje; ved at gøre problemet med børn, der ikke klarer sig godt i skolen, til et spørgsmål om sygdom, forsvinder denne overvejelse ud af billedet. Det betyder, at andre måder at løse problemet med skolebørn, der lærer for lidt, ikke bliver overvejet alvorligt, som for eksempel at ændre skolepolitikken. Det samfundsmæssige resultat af at vælge den medicinske vej er måske, at flere børn får etiketten ADHD, end der er videnskabeligt grundlag for. Det forøger presset på andre forældre. Deres barn er måske også ind imellem ude af stand til at sidde stille og ikke altid opmærksom i skolen. Bør de gøre noget, inden han begynder at sakke bagud? Der er en frygt for, at vi alle sammen ender i et stort pillevæddeløb

10 DSM og medicinalindustrien ADHD er et syndrom. Det vil sige: t barn med en typisk kombination af symptomer kaldes pr. konvention et ADHD tilfælde ( hyperaktivitet og manglende koncentrationsevne er to af dem). Konventionen baserer sig på psykiaternes professionelle erfaring, og den er nedskrevet i Diagnostisk og Statistisk Manual over mentale forstyrrelser (DSM). Denne manual opregner alle erkendte psykiatriske lidelser og de fleste psykiatere i den vestlige verden arbejder ud fra denne amerikanske håndbog. DSM indeholdt i sygdomme, i og i den nyeste udgave, DSM-IV, præsenteres mere end 350 kategorier. Medicinalvirksomheder må udelukkende sende psykiatriske lægemidler på markedet, hvis de har været gennem en omfattende afprøvning (både med hensyn til sikkerhed og virkning), og hvis lægemidlet behandler de lidelser, der er nævnt i DSM. Medicinalvirksomhederne er kommercielle foretagender, der udelukkende kan tjene penge, hvis de lægemidler, de sender på markedet, er vellykkede, dvs. hvis mange mennesker bruger dem. Ifølge nogle eksperter fører dette til et pres fra industriens side på læge - og psykiater verdenen for at anerkende flere syndromer og for at udskrive det samme lægemiddel til flere grupper af patienter. Depression Depression er en vedvarende følelse af elendighed og passivitet. I sin alvorlige form kan depression føre til en lidelsesfuld tilstand, som gør den ramte fuldstændig uarbejdsdygtig. Udskrivningen af medicin mod depression er vokset mindst lige så meget i det sidste årti som medicin mod ADHD. Som ADHD er depression et syndrom: Der findes ikke en enkelt og entydig prøve, der kan diagnosticere en depression, og det giver plads til alvorlige og meget lette tilfælde af depression - og så det enorme område mellem de to. Som i tilfældet ADHD er der en kønslig ubalance, men denne gang den anden vej rundt; omkring dobbelt så mange kvinder som mænd bliver behandlet for depression. Og ved depression er der, i lighed med ADHD, et sammenfald mellem en forstyrrelse i balancen af neurotransmittere og syndromet (serotonin er hovedaktøren i dette tilfælde). Der er også forskelle mellem de to. ADHD rammer typisk børn, depression voksne - selv om der er mange undtagelser fra denne regel. Det faktum, at så mange mennesker på det seneste får diagnosen depressiv har fremprovokeret to forskellige reaktioner. Talsmænd for den første lejr hævder, at det kan ses som en forbedring: Sygdommen er blevet mere anerkendt. Derudover er den moderne medicinske behandling (som Prozac og Seroxat) mere effektiv og har færre bivirkninger, så det giver mening at diagnosticere depression på den måde, som vi gør. ndelig kan der gøres noget relativt enkelt ved det! I den anden lejr hævdes det, at man så meget oftere stiller diagnosen depression, fordi folk rent faktisk meget oftere end tidligere er deprimerede. Det kan være et symptom på et alt for krævende samfund, frygter de. t samfund, som kun levner meget lidt plads til følsomme og rugende typer eller til, at der opstår vanskelige perioder i menneskers liv. At dulme disse symptomer ved at udskrive piller kan være en fejlopfattelse af de ramte mennesker, og kan gøre os mere ufølsomme som samlet gruppe. Opfattelsen af den ideelle behandling af et deprimeret menneske, varierer alt efter hvilken lejr, man tilhører. Næsten alle er enige om, at piller er gode i tilfælde af alvorlig depression. Ikke desto mindre mener mange, at et deprimeret menneske ikke udelukkende bør have psykofarmaka, men bør hjælpes til at ændre sit livssyn - for eksempel ved at tale med en psykoterapeut. Nogle få kritikere går endnu videre. De hævder, at tendensen til at tage antidepressiver, så snart vi føler os trist til mode, betyder, at vi mister evnen til at finde mening i smertefulde begivenheder i vores liv. For eksempel er det helt passende at sørge, hvis en elsket person dør. Det bør vi ikke omskabe til en depression og tage piller mod for at viske sorgen bort. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er sikkert, at den vane med alt for hurtigt at udskrive anti-depressiver finder sted i vores samfund lige nu. Det er noget, der kan ske i dag eller er på vej

11 Lægevidenskaben har ladt mig i stikken A L Z H I M R

12 Tidlig diagnosticering, den ikke-syge patient, Alzheimers Syge 2. Lægevidenskaben har ladt mig i stikken Historien Her står jeg med en diagnose, som jeg ikke er sikker på, at jeg egentlig ønsker at kende Lidt hukommelsesproblemer fik mig til at gå til lægen. t spørgeskema, et par neuropsykologiske prøver, og forskellige slags skanninger fulgte efter, inden jeg opdagede, hvor jeg var på vej hen. Og så det store slag: Muligvis endda sandsynligvis Alzheimers Syge. ller rettere, i deres jargon hedder det Mild Kognitiv Hæmning. Det beskriver en kategori af mennesker, som man endnu ikke ved med sikkerhed, hvordan vil udvikle sig. Men efter fem år vil halvdelen af dem uopretteligt have bevæget sig over på den anden side af demens. Hvilken udsigt! Du kan forestille dig den afgrund, der åbner sig for ens fødder Og alligevel føler jeg mig fuldstændig rask! Bortset fra en smule glemsomhed, som ikke rigtig generer mig, føler jeg mig normal. Jeg burde sige, føler jeg mig stadig normal. Hvor rædselsfuldt! Hvis min glemsomhed bliver ved, bliver jeg nødt til at tage noget medicin. Lægen forklarede mig, at den ikke vil standse sygdommen, men at den ofte er i stand til at bremse de mest alvorlige symptomer. Og hvad der så vil ske bagefter, ved jeg ikke Så, hvad gør jeg nu? Bør jeg snakke med min kone om det allerede nu? Med mine børn? Og med min chef? Normalt skulle jeg arbejde fem år endnu, inden jeg trækker mig tilbage, men vil han ikke fyre mig, hvis han hører om det her? Og jeg føler mig stadig fuldstændig i stand til at udføre mit job! Og så er der andre mere jordbundne spørgsmål: Kan jeg fortsætte med at køre bil? Kan jeg tegne en sygeforsikring? Hvor meget vil den koste, hvis jeg fortæller sandheden om min diagnose? Nogle gange spørger jeg mig selv, om det virkelig var nødvendigt at vide det så tidligt. Nu er mit liv ødelagt. Det er sandt, at medicinen sandsynligvis vil gøre det muligt for mig at udskyde sygdommen et stykke tid. Men hvor længe? Og den tid vil 21

13 jeg tilbringe med at være på udkig efter de første tegn på demens, og spørge mig selv, hver gang, jeg laver en fejl, om jeg er på vej til at miste fodfæstet, og jeg vil føle mig observeret af mine omgivelser, som også vil spørge sig selv, om Hvornår falder jeg ud over kanten? Hvad vil der så ske? Hvem skal tage beslutninger for mig? Hvem skal støtte mig, tage sig af mig? Nogle gange spekulerer jeg på, om det ikke ville være bedre at stoppe det hele med den samme Kunne de ikke have ladet mig være bare et par år mere? ller er det bedre at være fuldt informeret, så jeg selv kan organisere mit liv? Fakta Alzheimers Syge er forbundet med alder og bliver derfor stadig mere udbredt, efterhånden som befolkningens forventede levetid stiger; dette vil i de kommende år blive en voksende økonomisk byrde. Men omkostningerne ved denne sygdom vil også vokse fra den anden ende: Neuropsykologiske tests er særligt udfor- Ved at diagnosticere den tidligere. Det mede prøver, der kan vurdere specifikke er allerede muligt at opdage nogle funktioner i hjernen. For eksempel: Særlige meget tidlige tegn på sygdommen ved hukommelsesprøver, der gør det muligt at at bruge ultramoderne teknikker som fastslå, hvilke typer af hukommelse, der billeder af den arbejdende hjerne og er svækket - er det korttidshukommelsen, raffinerede psykologiske prøver. Det hukommelsen om ens eget liv, den procedurale hukommelse, eller? genetiske aspekt ved diagnosen er også blevet studeret meget grundigt. Funktionelle hjernebilleder. Ordet henviser til alle de teknikker, der bruges til at sjælden, men i den nærmeste fremtid Direkte arvelighed er strengt taget visualisere, hvad der foregår i hjernen uden vil det sandsynligvis blive muligt at at åbne kraniet - hovedsageligt funktionelle fastslå den procentvise risiko for at magnetiske resonans billeder (fmri) og udvikle sygdommen ud fra hver enkelt positron emissionstomografi (PT). menneskes gener. Vigtige temaer Vi er altså i gang med at lede efter en ny balance mellem fordele og ulemper ved tidlig diagnosticering. Det er bestemt en fordel at opdage en sygdom tidligt, hvis der findes en behandling. I tilfældet med Alzheimers Syge er det muligt at behandle, men endnu ikke afgørende eller fuldstændigt. Hvornår bør den behandling begynde? Og hvor længe bør den fortsættes? Hvad sker der med individer med en høj genetisk risiko? Bør man behandle dem fra barnsben? Hvem skal betale for det? Vil det påvirke deres adgang til det sociale sikkerhedsnet? Vil det påvirke deres muligheder på arbejdsmarkedet? Alle disse spørgsmål - og så har vi endda ikke nævnt den psykiske byrde, disse tidlige diagnoser er for de ramte. Hvordan skal man leve med sin viden? Generelt kan man spørge sig selv, om det stadig vil være muligt at opfatte sig selv som værende Demens er et fremadskridende ved godt helbred, eftersom vi alle er bærere tab af intellektuelle funktioner af en vis sandsynlighed for at blive syge en dag såsom at ræsonnere og at huske. - det være sig demens, hjerte-kar-sygdomme, gigt eller en hvilken som helst anden forstyrrelse. Det vil naturligvis i sidste ende gøre det muligt for os at få forebyggende behandlinger eller tilpasse vor livsstil på bestemte måder, så vi undgår eller udskyder den sygdom, der truer os. Men hvordan vil samfundet opfatte alle disse forudbestemte individer, hvis fremtid bliver skitseret på denne måde? Hvordan vil samfundet sikre, at personlige oplysninger om et individs sygdomsrisiko ikke bruges til skade for vedkommende? n af de største risici er, at solidariteten bliver ødelagt og det sociale sikringssystem delt op: Dem, der er sunde, kan være uvillige til at betale for mennesker, der har en signifikant risiko for at blive syge. Man kan også forestille sig, at samfundet pålægger dem tvangsmæssige, forebyggende foranstaltninger, som kan opfattes som en begrænsning af den individuelle frihed. Medicinalindustrien har udviklet en medicin, der er i stand til løbende at bremse udviklingen af symptomer i adskillige måneder og op til et helt år hos 70% af de individer, den er blevet prøvet på. Disse medicintyper er meget dyre nu, men man kan håbe, at prisen vil falde i løbet af få år. Nogle lande dækker udgifterne, men ofte under meget stramme betingelser. Vi bliver sikkert alle sammen nødt til at lære at leve med vor personlige risikostatistik. Den vil blive et nyt parameter i vor forestilling om fremtiden. Betyder det, at vi bliver nødt til at revidere selve definitionen på, hvad det vil sige at være syg? 22 23

14 Degenererede neuroner Alzheimers Syge er en sygdom, hvor neuronerne degenererer. Det betyder, at den er forårsaget af, at nerveceller i hjernen degenererer eller dør. Andre velkendte sygdomme af denne type er Parkinsons Syge, Huntingtons Syge og amyotrofisk lateralsklerose. For de fleste af disse sygdomme gælder det, at risikoen vokser med alderen. Det betyder igen, at de bliver mere og mere almindelige i vore samfund, fordi den forventede gennemsnitlige Stamceller har to bemærkelsesværdige levetid stiger. egenskaber, som adskiller dem fra andre Generelt kan man sige, at der typer af celler i vore kroppe: For det ikke findes nogen helbredelse første er de ikke specialiserede celler, der fornyer sig selv i lange perioder gennem for disse sygdomme, selvom det celledeling. For det andet kan de under somme tider er muligt at bremse bestemte vækstbetingelser blive til celler udviklingen af deres symptomer. med specialiserede funktioner, og således Men der forskes meget, og der for eksempel erstatte de nerveceller, der er et rimeligt håb om, at der vil er påvirkede i Parkinsons Syge. blive fundet nogle løsninger i de kommende år. For eksempel ser det i tilfældet med Parkinson ud til, at en teknik med dybdestimulation af hjernen kan genvinde noget af det tabte ved implantering af elektroner i de skadede områder (se kapitlet n elektrode i hjernen ). t andet interessant spor er podning af stamceller, som kan vokse inde i hjernen og erstatte de degenererede neuroner. Stamceller kan tages fra væv og organer hos voksne, eller fra navlestrengen ved fødslen, men de stamceller, der på det nuværende forskningsstade ser ud til at være de mest effektive, er stamceller fra fostre. Indtil nu er årsagerne til disse degenerative sygdomme ikke blevet fuldstændig belyst, hvilket betyder, at der ikke findes en bestemt måde at forhindre, at de opstår. Men en indirekte måde kunne være at forske i neurobeskyttende lægemidler og derigennem forsøge at modvirke selve degenerationsprocessen uafhængigt af, hvad der skaber den. t bedre mig F O R B D R I N G A F 24 H J R N N

15 Forøgelse af hjernens kapacitet, social uretfærdighed 3. t bedre mig Historien Glad? Jeg er utrolig lykkelig! Jeg har bestået mine eksaminer. Ikke bare bestået. Jeg fik udmærkelse! Nu er jeg sikker på at få et stipendium til næste år. De andre kandidater ligger milevidt bag mig. Og så alligevel der er noget, der generer mig. Jeg havde det meget svært i eksamensperioden. Jeg havde problemer med at koncentrere mig og var tit træt, meget træt. Jeg søgte tilflugt i piller. De gjorde mig i stand til at fortsætte med at læse, nogle gangen hele natten. Jeg blev i stand til bedre at suge materialet til mig, end jeg nogen sinde har været før. Ingen bemærkede noget, hverken professorerne eller mine venner. Jeg føler mig lidt som en topatlet, der har taget præstationsfremmende drugs. Jeg står på vinderskammelen, men allerbagest i min hjerne, ligger den tanke og plager mig: Jeg håber, ingen finder ud af, at jeg snød. Fakta Selvom det måske ikke er hensigten at udvikle medicin, der forbedrer os, så er det sandsynligt, at den medicin, der er skabt til behandling af sygdomme, også vil være i stand til at øge vore naturlige evner. Medicin til behandling af Alzheimers Syge vil sandsynligvis forbedre også den normale hukommelsesfunktion betragteligt. Stimulerende medicin, der nu bruges til at behandle børn med opmærksomhe dsforstyrrelser, forøger også den normale hjernes evne til koncentration. ns følelsesmæssige tilstand kan også forbedres. Den nye generation af medicin, der bruges til behandling af depressioner, har også en virkning på mennesker, som ikke lider af depression: Mennesker, der tager den medicin, er mindre optaget af små hverdagssorger og lever livet mere optimistisk og med større tillidsfuldhed. I stedet for at blive brugt til terapi kan disse lægemidler en dag blive brugt til at forbedre den normale krop, hjerne og psyke. Vigtige temaer Med alle disse forestillinger om goderne ved at bruge lægemidlerne og gøre os selv bedre, kan det så undgås, at de vil blive brugt i den hensigt? Kan vi, og bør vi overhovedet prøve at begrænse det? 27

16 Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvad der er galt med at udvide vor hjernekapacitet med farmaceutiske lægemidler. Ville det ikke være vidunderligt at finde en måde at gøre os selv mere intelligente, få vore hjerner til at præstere mere? Du behøver ikke længere en indkøbsliste. Du kan læse en tekst én gang, og den står prentet klart i din hukommelse. Du kan smide lommeregneren væk, du er i stand til at foretage de mest indviklede kalkulationer i hovedet. Studenter behøver ikke længere grue for eksamen Det er et godt spørgsmål, hvis det viser sig, at disse lægemidler ikke er skadelige. Hvad er der galt med bedre hukommelse, højere intelligens, større opmærksomhed og koncentration? ller måske endda en forbedring af vores kreativitet, indlevelsesevne eller sociale kompetencer? Vi søger allerede tilflugt i den daglige kaffe, sodavand (Cola eller andre mærker), en cigaret eller en drink inden middagen. Gør vi det ikke hovedsageligt på grund af koffeinens, sukkerets, nikotinens og alkoholens virkning på hjernen? Derudover findes der situationer, Terapi versus forbedring: Terapi er den hvor den medicin, der forbedrer den normale term for behandling af individer normale funktion, sandsynligvis med kendte sygdomme, skavanker eller vil være meget nyttig. Militære svækkelser. Terapi forsøger at genvinde en videnskabsfolk leder efter medicin, normal sundhedstilstand hos disse mennesker. der kan holde soldater og piloter Termen forbedring henviser til forandringer i felten vågne i længere perioder. af kroppens, hjernens eller psykens normal Ifølge militæret kan en forbedring af tilstand med det formål at forbedre den normale hjernefunktion betyde præstationen og de naturlige evner. forskellen mellem liv og død. ller hvad med den ældre ansatte, som ind imellem er en smule glemsom? r der nogen, der vil nægte denne person adgang til en hukommelsesforbedrende medicin, hvis han eller hun så kunne blive i jobbet i adskillige år? På den anden side, vil salget af intellektuelt stimulerende medicin ikke ændre samfundet grundlæggende? Man kan spørge, om de værdier, som vi hylder i dag, ikke vil blive umoderne til fordel for præstation og umiddelbar nydelse uden anstrengelser. Vil vi ikke alle blive som de atleter, der tager stimulanser som PO eller steroider for at forøge deres atletiske præstationer? Dertil kommer det spørgsmål, om vi som individer overhovedet har et valg i denne sag. Hvis alle dine børns venner klarer sig bedre i skolen ved hjælp af medicin, vil det så ikke være svært at vælge en naturlig skolekarriere. ller, hvis dine chancer for forfremmelse på jobbet altid mislykkes, fordi dine pilleslugende kolleger Kort sagt, hvis alle søger hjælp i disse lægemidler, bliver vi måske selv nødt til også at gøre det for at følge med. ndelig er der spørgsmålet om, hvem der skal betale for denne type forbedringer. Skal det være samfundet gennem det offentlige sundhedssystem, hver enkelt person ud af egen lomme eller private sygeforsikringer? I de sidste to tilfælde vil især de velhavende få glæde af at forøge deres egen og deres børns hjernekapacitet. Det betyder, at de lettere får adgang til de bedste skoler, de mest prestigefyldte universiteter og de bedste job. Dette vil forstærke den eksisterende sociale ulighed. Uden biologiske begrænsninger I jagten på overlegne præstationer har menneskene altid forsøgt at opnå fordele via bedre træning og mere øvelse (uddannelse), bedre redskaber og udstyr (teknologi), større viden (videnskab), bedre ernæring og bedre sundhed (medicin) I nyere tid har vi fundet hjælp i nye teknologiske muligheder for direkte at forbedre vore kroppe og vore hjerner, ikke bare via forskellige lægemidler, men også via genetiske forbedringer, kirurgiske indgreb og implantering af alle mulige dimser - fra plastikhofter til fantastisk elektronik. Og det vil vi i fremtiden måske i endnu højere grad gøre. Nogle mennesker tror, at menneskeheden vil blive radikalt forandret af teknologi i fremtiden. De forudser muligheden for at omforme menneskenes grundvilkår, herunder sådanne parametre som den uomgængelige lidelse og aldring og begrænsningerne i den menneskelige og den kunstige intelligens og psyke. De ønsker at bruge teknologien til at udvide deres mentale og fysiske (herunder deres reproduktive) evner og til at forbedre kontrollen over deres eget liv ud over de nuværende biologiske begrænsninger. De overmennesker, der vil fremkomme heraf, vil være overlegne skabninger sammenlignet med de mennesker, vi er i dag. Ifølge mennesker, der støtter dette standpunkt, er det en vidunderlig ting, at vi har muligheden for at kontrollere og styre vor egen evolution

17 n elektrode i hjernen H J R N K I R U G I

18 lektroder i hjernen, hjernekirurgi 4. n elektrode i hjernen Historien Jeg har Gilles de la Tourettes Symdrom. Jeg er hårdt angrebet: Jeg har tvangstanker, jeg må tvangsmæssigt rømme mig højt, ryste på hovedet, og nogle gange slår jeg mig selv så hårdt i maven, at jeg må tage tabletter bagefter. De konstante tics mit hoved laver har ødelagt to ryghvirvler i min nakke. Jeg har naturligvis ledt højt og lavt efter hjælp. Jeg har prøvet alt: Medicin, terapi og endda indlæggelse. Jeg har været indlagt i fem måneder for at prøve alle mulige slags tabletter. Intet hjalp. Så hørte jeg, at der var en neurokirurg, som havde prøvet noget nyt med tourettepatienter, der indebar, at der blev sat ledninger og elektroder til hjernen. Jeg så en videooptagelse af en lignende operation på en patient med Parkinsons Syge. Det var et skræmmende syn, men jeg ville stadig gerne tale med den neurokirurg. Hun forklarede det hele for mig. Det handlede om en operation, der ville gøre det muligt for mig at kontrollere symptomernes voldsomhed ved at forøge eller formindske strømmen til elektroderne. Men der var også risici forbundet med operationen. De skal bore sig ind i dit hoved, med mulighed for blødninger og infektioner. I al fald ville det være en stor operation med mange undersøgelser bagefter. Jeg tøvede længe, indtil jeg så en videooptagelse fra en fest med mig selv på. Da tænkte jeg: Sådan her kan jeg ikke fortsætte. Jeg bad om en operation. fter mange indledende undersøgelser og diskussioner, blev jeg opereret. lektrodernes blev sat ind i min hjerne, cirka syv centimer inde. Ledningerne blev placeret under min hud og til mit kraveben, hvor de er sluttet til en slags pacemaker, der sidder der. Jeg kan forøge eller formindske strømmen via en fjernbetjening, der skal rettes mod det sted. Jo mere strøm, jo færre symptomer. Det er ikke ideelt. Jeg kan i bogstavelig forstand mærke strømmen løbe gennem mit hoved. Det føles som et slag eller et smæld, meget ubehageligt. Det gør mig også svimmel. Ledningerne sidder i mit væv, og jeg kan mærke dem. Symptomerne er der stadig, men strømmen holder dem under kontrol. Jeg skruer op for strømmen, når jeg 33

19 skal på arbejde eller være blandt mange mennesker. Derhjemme eller når jeg laver sport, sætter jeg strømmen lavere for at fjerne svimmelheden. Selve operationen er ikke til at kimse ad. Alligevel, overordnet, er jeg glad for den. Jeg havde store problemer: Fysiske problemer selvfølgelig, men de sociale problemer var ved at blive problematiske. Intet andet hjalp, og nu lever jeg et rimeligt normalt liv. Fakta Historien her er ikke science fiktion, men baseret på en fortælling af en hollandsk mand med Gilles de la Tourettes Syndrom. Den teknik, hvor man placerer elektroder direkte i hjernen, kaldes Dybdestimulation Dybdestimulation af Hjernen er af Hjernen (DBS - Deep Brain Stimulation). en relativt ny teknik, som gennem et Den blev udviklet i firserne til patienter med neurokirurgisk indgreb implanterer Parkinsons Syge. Siden da er DBS blevet en eller flere elektroder direkte i en sjælden, men accepteret behandling patientens hjerne. Resultatet er, at af patienter med Parkinsons Syge, når patientens adfærd ændres. medicin ikke længere virker. To tredjedele af patienterne siger, at det har hjulpet dem. Operationen er stadig på det eksperimentelle stade for tourettepatienter. Færre end ti patienter i hele uropa er blevet behandlet på denne måde. Offentligheden ser ikke med venlige øjne på hjerneoperationer, og det er forståeligt. Mellem 1930erne og 1950erne fik hundredtusinde af psykiatriske, især skizofrene, patienter foretaget præfrontal lobotomi. Det betød, at nervebundter i præfrontal lapperne i deres hjerner blev skåret over på må og få. Disse patienter fik det ikke meget bedre og blev ofte apatiske. Men de blev lettere at klare for dem, der var omkring dem. Lobotomi er gammeldags nu. Set i bakspejlet finder mange det chokerende, at disse patienter blev gjort til grøntsager, fordi deres omgivelser ikke vidste, hvordan de skulle klare dem. DBS adskiller sig på en række vigtige områder fra denne praksis. Operationen er meget præcis og ødelægger ikke sundt hjernevæv. Og operationen er reversibel; elektroderne kan i princippet fjernes fra patientens hjerne igen. Det allervigtigste er måske, at patienten selv kan beslutte, om han ønsker at bruge strømmen - en betragtelig forskel i sammenligning med tidligere tiders psykiatriske patienter. Vigtige temaer For tiden er DBS primært en operation, der har til hensigt at hjælpe mennesker med motoriske forstyrrelser såsom Parkinsons - og Tourettes Syndrom. Men der sker fremskridt i forsøg med behandlingen i forhold til psykiatriske forstyrrelser som Tourettes Syndrom er en neurologisk obsessiv-kompulsiv tilstand (obsessive forstyrrelse, der er karakteriseret af compulsive disorder - OCD). På den måde ufrivillige bevægelser og ukontrollable er behandlingen af psykiatriske patienter, tale-lyde, der kaldes tics. som anden behandling ikke har hjulpet, via DBS langsomt ved at blive en realitet. Tilbage står spørgsmålet, om Dybdestimulation nogensinde vil blive en rutine operation. Behandlingen er dyr og den er streng for patienten. I relation til psykiatriske lidelser, ved lægerne som sådan endnu ikke nok om, hvor præcist i hjernen elektroderne skal sætte for at behandle lidelsen. Mange spørger også sig selv, om operationen burde blive en rutine. I tilfælde af sygdomme som Parkinsons er Dybdestimulation måske ikke så alarmerende. I de tilfælde genvindes den kontrol over musklerne, som patienten har mistet. Men ønsker vi at behandle psykiatriske forstyrrelser med implantering af elektroder? Så er vi måske på vej til mekanisk at ændre mennesker. Mange mener, at det i disse tilfælde ville være bedre, hvis vi rettede opmærksomheden mod adfærden og det selvbillede patienterne har, vedkommendes sociale omgivelser og kvaliteten i den psykiatriske pleje, der stilles til rådighed. Måske er der meget, der kan forbedres på disse områder. Spørgsmålet er følgende: Ønsker vi at se på psykiatriske forstyrrelse som elektriske problemer? Hvad er fordelen ved det? Og hvad mister vi i den proces? Cyborg Fordi tourettepatienten i historien ovenfor har elektroder i sit hoved, er han strengt taget en cyborg. Termen cyborg er afledt af cybernetic organism - kybernetisk organisme, som betyder: Organisk robot eller menneske maskine. Cyborgs er mennesker, der er blevet smeltet sammen med teknologi. Det lyder som den rene fremtidsfantasi, men de fleste er os er cyborgs. Tænk på kunstige hjerteklapper, pacemakere og kunstige knæ, men også tandfyldninger, præventionsinjektioner, kontaktlinser eller silikone bryster. Alt dette er en kunstig forbedring af den naturlige krop

20 Spørgsmålet er, om vi ønsker at rejse videre ad den vej, hvor vi hele tiden højner niveauet af kunstighed i vore kroppe. Nogle mennesker mener det ikke. De frygter, at vi bliver flyttet for langt fra vor natur og dermed ophører med at være personer. For eksempel ville de nok sige følgende om tourettepatienten: Kontrollerer patienten elektroderne, eller kontrollerer elektroderne ham? Hvem er bossen - personen eller teknologien? Mange science fiktion film leger med frygten for, at teknologien vil overtage vore kroppe i fremtiden. At læse i hjernen Øre-implantater (Cochlear implants) Døve mennesker får somme tider sat en elektrode ind i deres ører, der gør det muligt for dem at høre igen. Denne elektrode oversætter lydbølger til nerveimpulser. Forskellen til et normalt høreapparat ligger i, at elektroden er placeret inde i hovedet. Mennesker med en sådan implantat bruger en slags mikrofon til at sende lydbølgerne til elektroden. Teknologien fungerer endnu ikke perfekt. Dertil kommer, at ikke alle typer af døvhed kan korrigeres på denne måde. Dette handler ikke om DBS, eftersom der ikke opereres i hjernen. Men snegleimplantatet omformer strengt taget mennesker til cyborgs. Det er slående, at ikke alle døve mennesker ivrigt byder implantaterne velkommen. Nogle føler sig diskrimineret af dem. Hvorfor mener hovedparten af den døve minoritet, at deres døvhed er en sygdom, der skal behandles? Det ændrer os fra at være mennesker til at blive patienter, siger de døve. Døvesamfundet er også bange for, at deres tegnsprog vil uddø på grund af denne slags teknologi. De argumenterer for beskyttelse af deres sprog og kultur, på samme måde som truede etniske grupper gør det. Det komplicerer problemet, at teknologien er ufuldstændig, som den er nu. Døve mennesker med et snegleimplantat er for tiden hverken døve eller hørende, så at sige. t særligt problem her er, at de døve frygter, at de af deres børn, der er født døve, vil blive fremmedgjort for dem på grund af teknikken. Når alt kommer til alt vil disse børn, hvis de får et implantat tidligt nok, blive i stand til at fungere på samme måde som de naturligt hørende mennesker og lære at tale. Kan døve forældre så nægte, at deres børn får et implantat indsat? B I L L D R A F H J R N N 36

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Danmarks svar på Nobelprisen The Brain Prize - går i år til tre hjerneforskeres banebrydende forskning i menneskets

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Ingen vidste noget Diagnose som 21årig

Ingen vidste noget Diagnose som 21årig Uopdragen? Når man er blevet skældt ud hele sin barndom, er det ikke opdragelse, men selvtillid, man mangler. Det kan 29årige Jan tale med om. Og nu ved han, at problemerne har en årsag: Jan har fået stillet

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere