Nye metoder i renovering af etageboligområder. - fem europæiske eksempler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye metoder i renovering af etageboligområder. - fem europæiske eksempler"

Transkript

1 Nye metoder i renovering af etageboligområder - fem europæiske eksempler April 2004

2 Nye metoder i renovering af etageboligområder - fem europæiske eksempler

3 Nye metoder i renovering af etageboligområder fem europæiske eksempler Erhvervs- og Boligstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf.: Fax: ebst@ebst.dk Web: Udarbejdet for Erhvervs- og Boligstyrelsen af GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps, ved arkitekt maa Maria Politis og arkitekt maa Torben Gade Udarbejdet på grundlag af det europæiske partnerskabsprojekt It Takes Two Partnerships for Societal and Technological Innovation in Post-war High-rise Areas, Yderligere informationer: GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps Pakhustorvet Kolding Tlf.: Fax: tg@gbl.dk Web: Kontaktperson: Torben Gade Fotos: De medvirkende partnere DTP/Grafisk opsætning: GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps ved Sødde Clemensen Repro og tryk: Bell Print, Kolding Papir: Cyclus Oplag: 500 stk. Pris: kr. 100,00 incl. moms Måned og år: April 2004 ISBN ISBN elektronisk udgave: Publikationen kan rekvireres hos Byggecentrum, tlf , bog@byggecentrum.dk eller hentes fra Styrelsens hjemmeside Eftertryk af bogen er tilladt, men kun med kildeangivelse. Kopiering af cd- rom en er ikke tilladt. 4

4 Indhold Introduktion Læsevejledning Projektet It Takes Two Projektets formål De involverede partnere og deres roller Integrerede løsninger Byfornyelsens morfologi Arbejdsmetode og værktøjer Den integrerede proces Uddannelseskurser for bypartnerne SWOT-metoden Scenarieværksted (EASW) Visionsworkshops, Øko-teams og naboskabsprogrammer 24 Teknisk Vurdering Idékatalog Ligheder og forskelle i de fem byområder Europark, Antwerpen (Belgien) Om Europark Den lokale SWOT analyse Eksperternes vurdering Skitseforslag til Europark IT2 pilotprojekt: Komposteringspark Grünau, Leipzig (Tyskland) Om Grünau Den lokale SWOT analyse Eksperternes vurdering Skitseforslag til Grünau IT2 pilotprojekt: Kulturpark Kvillestan, Göteborg (Sverige) Om Kvillestan Den lokale SWOT analyse Eksperternes vurdering Skitseforslag til Kvillestan IT2 pilotprojekt: Grøn Linie (den gröna kedjan)

5 7 Ballymun, Dublin (Irland) Om Ballymun Den lokale SWOT analyse Eksperternes vurdering Skitseforslag til Ballymun IT2 pilotprojekt: Indikatorer Loiola-Martutene, San Sebastian (Spanien) Om Loiola-Martutene Den lokale SWOT analyse Eksperternes vurdering IT2 pilotprojekt: Forskønnelse af muren Alto de los Robles Kontaktpersoner De fem bypartnere Særlige rådgivere Ekspert partnerne Cd-rom

6 Introduktion Denne publikation indeholder en oversigt over proces, resultater og indhøstede erfaringer fra projektet It Takes Two (forkortes IT2). It Takes Two var et europæisk samarbejde, der sigtede på partnerskaber for social, miljømæssig og teknisk fornyelse af etageboligområder fra efterkrigstiden. Efter anden verdenskrig, da Europa skulle genopbygges, opførte offentlige myndigheder og boligselskaber utallige nye etageboligområder i periferien af de eksisterende byer. Man benyttede den nyeste tilgængelige teknik på daværende tidspunkt. Men efter få årtier blev mange af disse teknologiske landvindinger vendt til problemer. Folk blev utilfredse med anonymiteten, ensartetheden og det mono-funktionelle miljø. Problemer som stigende kriminalitet, stoffer og prostitution begyndte at dukke op flere steder. Fraflytningen steg. Denne situation er stadig aktuel. Hertil er kommet mange beboere med sociale problemer, ligesom der er problemer med at integrere beboere med anden etnisk baggrund. Alt i alt et problemkompleks, der betyder, at mange af efterkrigstidens etageboligområder er inde i en negativ spiral. Sideløbende med behovet for social oprustning er der et behov for at føre bygningerne og de udendørs arealer op til nutidig standard. Mange bygninger lider af betonskader, de har behov for bedre klimaskærm samt fornyelse af vand- og varmesystemer. Områderne er ofte ikke tidssvarende, hvad angår affaldssortering, de grønne områder er i dårlig stand, og det offentlige transportsystem skal i mange tilfælde forbedres. Én måde at løse problemet på er at rive hele området ned og derefter bygge mere tidssvarende boliger. En anden måde er at renovere området. Teknologierne er til rådighed, men de lokale beslutningstagere er ofte i vildrede med hvilke metoder, der skal anvendes. For at gøre bydelene bæredygtige er det nødvendigt med en blanding af organisatoriske, adfærdsmæssige og tekniske løsninger. Derfor må politikerne involvere de lokale borgere og interessenter i processen med at finde løsninger, understøttet af teknologiske fornyelser. Tekniske ændringer skal gå hånd i hånd med sociale ændringer. Det er hensigten i IT2 projektet at koble det bedste fra begge områder sammen: Teknologi og samfund. En teknisk fornyelse kan kun betragtes som en succes, når den accepteres i det sociale miljø. Introduktion 7

7 Denne publikation indeholder en sammenfatning af de mest karakteristiske faser i IT2 projektet, og henvender sig til alle, der beskæftiger sig med helhedsorienteret byfornyelse, kvarterløft og genopretning af problemramte etageboligområder fra efterkrigstiden. Alle oplysninger om It Takes Two projektet er samlet på den engelsksprogede cd-rom, der findes sidst i publikationen. Cd-rom en er tænkt som et hjælpeværktøj for beslutningstagning. IT2 projektet benytter fem eksempelområder fra forskellige storbyer i Europa. Alle fem steder er man midt i meget omfattende renoveringsprocesser, som kommer til at forløbe en årrække frem. Mange resultater er allerede nået, blandt andet ved hjælp af IT2 processen, men mange andre udfordringer venter stadig på løsninger. Rapporten samler erfaringerne fra IT2 projektet. Det bemærkes, at tilsvarende metoder med godt resultat har været benyttet i f.eks. kvarterløft og helhedsorienteret byfornyelse i Danmark. Læsevejledning Publikationen er opbygget således, at den har opslagskarakter. Hvert kapitel kan læses for sig, eller man kan vælge en mere omfattende læsning. I kapitel 1 Projektet It Takes Two fortælles om projektets baggrund, formål og deltagere. Endvidere fortælles om det særlige ved IT2 projektet, nemlig den integrerede proces og de integrerede løsninger. I kapitel 2 Arbejdsmetode og værktøjer beskrives metoden nærmere, og de forskellige benyttede værktøjer gennemgås. Her er blandt andet tale om SWOT-metoden, scenarieværksteder, visionsworkshops og udarbejdelse af idékataloger. I kapitel 3 Ligheder og forskelle i de fem byområder gives en kort, sammenfattende beskrivelse af de fem eksempelområder, som på den ene side har mange fælles problemstillinger, men på den anden side også er vidt forskellige. I kapitel 4 til 8 beskrives hvert eksempelområde systematisk, og det beskrives, hvordan IT2 har været benyttet til at fremme processen hvert enkelt sted. I kapitel 9 findes en opdateret oversigt over kontaktpersoner fra alle de forskellige parter, der har været involveret i IT2. 8 Introduktion

8 Sidst i publikationen findes en engelsksproget cd-rom, som indeholder meget fyldig information om IT2, blandt andet informationer om de forskellige byområder, idékataloger med gode eksempler etc. Introduktion 9

9 10

10 1 Projektet It Takes Two Dette kapitel beskriver projektets baggrund, formål og deltagere. Endvidere fortælles om det særlige ved IT2 projektet, nemlig den integrerede proces og de integrerede løsninger. Baggrund og forløb Projektet It Takes Two (forkortes IT2) har til hensigt at stimulere og understøtte en bæredygtig renovering af efterkrigstidens etageboligområder overalt i Europa. Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Kommission, Directorate General Enterprise under Udviklingsafdelingen/ Innovation Programme. Endvidere har Erhvervsog Boligstyrelsen støttet den danske del af arbejdet. EU har betalt cirka halvdelen af omkostningerne, mens de enkelte byer hver har finansieret deres egne indsatser samt forpligtet sig til at gennemføre og betale et mindre pilotprojekt. De resterende udgifter er afholdt af de tilknyttede eksperter. Projektet IT2 er udført af et konsortium med tretten partnere: De fem byer Antwerpen, Dublin, Göteborg, Leipzig og San Sebastian, seks eksperter med forskellig viden indenfor bæredygtig renovering, samt 2 specialister i brugerdeltagelse og -processer. Projektet kaldes It Takes Two, da det kræver to typer af partnere at gennemføre en bæredygtig fornyelse: Man behøver både de lokale interessenter, som kan give deres viden om lokale forhold, ligesom man behøver udefrakommende eksperter, der kan bidrage med deres ekspertise og innovative idéer. I de første 18 måneder af projektet, der i alt varede 29 måneder, blev der udviklet en metode til bæredygtig renovering af efterkrigstidens etageboligområder. Metoden blev udviklet i et samarbejde mellem eksperterne og de fem europæiske byer, og blev herefter anvendt i den videre proces. Bypartnerne startede sommeren 2000 med en såkaldt SWOT-analyse af området: En analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler. På basis af resultaterne fra analysen udførte eksperterne en Teknisk Vurdering, der resulterede i 2 afrapporteringer: Idékatalog og skitseforslag. I idékataloget gives gode aktuelle eksempler på bæredygtig renovering. Skitseforslaget består af fem afsnit, ét for hvert byområde, hvor der vises mulige løsninger for det enkelte sted. Projektet 11

11 Efterfølgende har byerne på lokalt niveau udviklet forslag og handlingsplaner for deres projektområde på 3 workshops med deltagelse af de lokale interessenter. I det sidste år af projektet har eksperterne afrundet deres vurdering ved at optimere deres skitseforslag, og byerne har hver især igangsat et pilotprojekt. Alle resultaterne fra projektet blev samlet på en cd-rom, og blev præsenteret på et kursus for europæiske professionelle i renovering. Ingen af byerne er endnu færdige med deres renoveringsprojekter. Alle opgaverne er så omfattende, at de vil forløbe en årrække frem. Nogle steder er man allerede langt i den fysiske udførelse, andre steder er man stadig i planlægningsfasen. Projektets formål Projektet har som formål at overvinde barriererne mellem implementeringen af teknologisk innovation i fornyelsesprocessen og den bæredygtige forvaltning af efterkrigstidens etageboligområder. Dette kræver et skift i fokus fra teknologisk udvikling som mål til teknologisk udvikling som middel for at støtte borgerne i adfærdsændring. Projektets kortsigtede mål er: At involvere lokale aktører i processen med at udvikle visioner og handlingsplaner. At dele know-how om tekniske løsninger ved at gennemføre projektet i form af et europæisk netværk, lære af hverandre og dele erfaringer. At udføre et mindre pilotprojekt fra handlingsplanen i hver af de deltagende byer. At producere en cd-rom med et katalog over alle vurderede og anvendte teknikker. Cd-rom en er tænkt som et hjælpeværktøj ved beslutningstagning. At udbrede den opnåede viden til andre interesserede gennem publikationer og undervisningsforløb. At udbrede den nyeste tekniske viden indenfor arkitektur og byggeri, byomdannelse og grønne områder, energi, vand og affald, trafik og transport og informations- og kommunikationsteknologi. Projektets langsigtede mål er: At overvinde nogle af barriererne for teknisk fornyelse i en bæredygtig forvaltning af bydele. At forbedre relationerne mellem beboere, lokale myndigheder og andre aktører i projektområderne. At forbinde teknisk forandring med social oprustning. 12 Projektet

12 Europark (Antwerpen) At formidle den nyeste tilgængelige tekniske viden og arbejdsmetoder hen imod bæredygtighed indenfor arkitektur og byggeri, byomdannelse og grønne områder, energi, vand og affald, trafik og transport og informations- og kommunikationsteknologi. At forbedre sociale, økonomiske og miljømæssige forhold i fem europæiske etageboligområder, opført efter krigen. At opbygge en metodik og samle erfaringer fra pilotprojekter om teknisk fornyelse i efterkrigstidens etageboligområder. Dette er ikke kun vigtigt for de eksisterende EU-medlemslande, men også for byerne i de central- og østeuropæiske lande, der optages senere. De involverede partnere og deres roller Grünau (Leipzig) Fem europæiske by-partnere De fem europæiske byområder er valgt på grund af deres forskellighed og vidt forskellige geografiske placering. Hvert byområde har forskellige problemer i forhold til deres særlige sociale, kulturelle og økonomiske situation. Oplysninger om kontaktpersoner m.m. findes på side Antwerpen, Belgien Projektområde: Europark Partner: Stad Antwerpen Kvillestan (Göteborg) Leipzig, Tyskland Projektområde: Grünau Partner: Aufbauwerk Regierungsbezirk Leipzig GmbH Göteborg, Sverige Projektområde: Kvillestan Partner: Distriktsudvalg Lundby Ballymun (Dublin) Dublin, Irland Projektområde: Ballymun Partner: Ballymun Regeneration Ltd. San Sebastian, Spanien Projektområde: Loiola-Martutene Partner: San Sebastian Kommune Loiola-Martutene (San Sebatian) Projektet 13

13 Otte ekspert-partnere De 6 europæiske eksperter og de 2 specialister blev valgt på grund af deres særlige kompetencer og internationale erfaringer. Det er en grundlæggende ambition i EU s støtteprogrammer at fremme samarbejdsrelationer og videntransfer hen over landegrænserne. De otte ekspert-partnere repræsenterer tilsammen et meget bredt erfaringsgrundlag og meget forskellige tilgange til processer og metoder. Ekspert-partnerne kan hermed tilføre en stor mængde ny og generel viden, mens der naturligvis på det helt lokale niveau stadig vil være behov for lokale eksperter. Det er disse eksperters vurderinger, som fremgår af de fem eksempler beskrevet i kapitel 4-8. Bæredygtig arkitektur, byggeri og byomdannelse Ekspert partner: IIUE (The International Institute for the Urban Environment), Delft, Holland. IIUE arbejder for bæredygtig byplanlægning. IIUE er en af de førende hollandske organisationer, som hjælper nationale regeringer med at udvikle redskaber for bæredygtige teknologier i boligerne. IIUE er koordinator på IT2 projektet. Byens friarealer Ekspert partner: GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps, Kolding, Danmark. GBL har stor kompetence i miljøorienteret byplanlægning, -renovering, -byfornyelse og -landskabsarkitektur. GBL er international kendt for blandt andet en række pilotprojekter, der omhandler fornyelse af byernes friarealer. Trafik og transport Ekspert partner: Synergo, Zürich, Schweiz. Synergo er ekspert indenfor byomdannelse samt sociale og miljømæssige studier af trafik og transport. Synergo har stor erfaring i transportsystemer og styring af mobilitet. Energi Ekspert partner: Aquarius, Engineering Agency for Energy and Environment, Enschede, Holland i samarbejde med GEOHABITAT (Geohabitat Energía y Medio Ambiente SA). Almeria, Spanien. Aquarius og GEOHABITAT er eksperter indenfor energibesparelser i byplanlægning samt ved renoveringsprogrammer for bygninger og industri, blandt andet ved at anvende nye teknikker og løsninger med genvinding på energiområdet. 14 Projektet

14 Vand og affald Ekspert partner: TTZ (Verein zur Förderung des Technologietransfers an der Hochschule Bremerhafen), Bremerhafen, Tyskland. Miljøafdelingen ved TTZ har stor erfaring med europæiske projekter, der handler om håndtering af affald og spildevand. Informations- og kommunikationsteknologi Ekspert partner: IDIS (Fondazione IDIS), Napoli, Italien. IDIS er et institut for udbredelse af videnskabelig kultur. IDIS virker som en rugemaskine for nye virksomheder, og tilbyder tjenester for iværksættere. Informationsteknologi er et nøgleelement i IDIS arbejdskultur. Visionsworkshops og Økoteam naboskabsprogrammer Specialist: GAP (Global Action Plan International), Stockholm, Sverige. GAP s arbejde er fokuseret på at ændre beboeres adfærd til en mere miljøbevidst livsstil. GAP s metode til opbygning af visioner starter med det enkelte individ i dets sociale omgivelser. Brugervenlige metoder i udformningen Specialist: AUAI (Atelier d Urbanisme d Architecture et d Informatique / Lucien Kroll), Bruxelles, Belgien. AUAI er et arkitektfirma, som designer på en 100% deltagervenlig måde. I følge AUAI handler det at designe og udvikle løsninger udelukkende om kommunikation: udvekslende design er en mentalitet. Integrerede løsninger Det særlige i IT2 er metoden, som er udviklet af partnerne og afprøvet i de fem byer. Set fra et dansk synspunkt med erfaringer fra blandt andet kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse og forskellige store renoveringsprojekter er metoden måske ikke revolutionerende, men i mange andre europæiske lande har den helhedsorienterede tilgang trange kår. Bearbejdningen af de teknologiske fornyelsesmuligheder hen mod skræddersyede løsninger for de specifikke byområder er opnået i et tæt samarbejde mellem lokale interessenter i byerne og eksperterne. Eksperterne samarbejdede tæt indbyrdes for at udvikle og foreslå integrerede løsninger. Projektet 15

15 IT2 metoden er delt i to: En teknisk del og en ikke-teknisk del. Den tekniske del omhandler de fysiske forbedringer i projektområdet. Det betyder opgradering af bygninger, trafik, de udendørs arealer m.m. Den ikke-tekniske del handler om hele deltagerprocessen med visioner og planlægning. Metoden integrerer de to indgangsvinkler, således at den teknologiske og den samfundsmæssige fornyelse supplerer hinanden. Strukturen i projektet fremgår af illustrationen side 17. Projektets konkrete resultater er: Analyser, visioner og handlingsplaner for de fem projektområder. Teknisk vurdering udført af seks eksperter omkring arkitektur, byggeri og byomdannelse, byens friarealer, energi, vand og affald, trafik og transport og informations- og kommuniktionsteknologi. Et idékatalog og fem skitseforslag, ét for hvert projektområde. Fem pilotprojekter og handlingsplaner i de fem byer. Et web-site og en cd-rom. Et efteruddannelseskursus for professionelle. 16 Projektet

16 Integreret tilgang Projektstyring og 2 processpecialister Scanning SWOT-analyse Teknologi og designtilgange 6 typer ekspertise Arkitektur og byplanlægning Byens friarealer Energi Vand og affald Trafik og transport Informations- og kommunikationsteknologi Udvikling Teknologisk vurdering Planlægning Visioner Handlingsplaner Pilotprojekter Realisering 5 byer Antwerpen Dublin Göteborg Leipzig San Sebastian Socio-økonomiske og organisatoriske tiltag Styring Udbredelse Projektet 17

17 Byfornyelsens morfologi Skemaet for byfornyelsens morfologi viser de mulige forløb, afhængigt af diverse faktorer og politiske beslutninger. Som det fremgår, spiller mange faktorer ind, både internt og eksternt. Kombinationen af disse faktorer er afgørende for, hvordan forløbet finder sted, og hvilke resultater man når. Der er ikke én bestemt model, der er den rigtige. Byfornyelsens morfologi Kontekst Problematisk Neutral Positiv (stedets kvalitet) Politik Social Blandet Liberal (holdninger til byfornyelse) Eksemplet Ballymun Aktiviteter Let fornyelse Omfattende fornyelse Ny bybygning (fremgangsmåde, investeringsstørrelse) Beboere Eksisterende Delvis nye Nye (lokale beslutninger) Skemaet læses på følgende måde: I Ballymun (Dublin) var udgangspunktet et område i ekstrem dårlig fysisk stand. Den politiske tilgang til byfornyelsen var meget socialt orienteret med vidtgående hensyn og involvering af beboerne. Værktøjet har i høj grad været at rive det gamle ned og bygge nyt, men det har været et klart mål at bygge på og fastholde de eksisterende beboere, frem for at gennemføre en udskiftning af beboermassen. 18 Projektet

18 2 Arbejdsmetode og værktøjer Dette kapitel giver en nærmere beskrivelse af de værktøjer (metoder), som benyttes i IT2. Her er tale om forskellige værktøjer, som hver især og i kombination er meget velegnede i integrerede processer, hvor de hårde og kontante tekniske og fysiske forhold skal kombineres med socio-økonomiske og organisatoriske forhold. Den integrerede proces I projektet er forskellige teknikker og metoder kombineret i en integreret proces, sådan som det er illustreret på side 17. Metoden inkluderer: Uddannelseskurser for by-partnerne SWOT-analyse Scenarieværksted (EASW) Visionsworkshops, Øko-team og naboskabsprogrammer (GAP) Udvikling af indikatorer Teknisk vurdering. I hver af de fem byer startes med en undersøgelse, der opgør styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT) i det pågældende projektområde. Dette resulterer i en rapport, der giver input til de forskellige eksperter, for at udarbejde en Teknisk Vurdering Technology Assessment (TA) af de mulige teknikker inden for fagområderne: Arkitektur Byplanlægning / byomdannelse Byens friarealer Trafik og transport Energi Vand og affald Informations- og kommunikationsteknologi. Dernæst organiseres der i hver af de 5 byer en serie på 3 lokale workshops. Disse workshops er baseret på metoden Scenarieværksted (European Avareness Scenario Workshops, EASW). Her tilbydes faglig bistand til brug for tilrettelæggelsen. På disse workshops, der er en form for fremtidsværksteder, involveres de forskellige interessenter: Politikere, tekniske eksperter, beboere, boligselskaber, institutioner, organisationer, NGO ere, forretningsfolk m.fl. Arbejdsmetode og -værktøjer 19

19 På den første workshop udarbejdes et sammenhængende syn på, hvorledes de involverede parter ser deres område år frem. På den anden workshop oversættes visionen til handlingsplaner, ligesom de tilgængelige teknologier introduceres. På den tredje workshop arbejdes der videre på de udvalgte handlingsplaner og teknologier, og der udvikles en plan for gennemførelsen. Der udvælges et lille projekt i hver by som et pilotprojekt, og dets udførelse påbegyndes. Udbredelses- og formidlingsfasen består af et kursus for professionelle fra hele Europa. I udbredelses- og formidlingsfasen inkluderes også en cd-rom, der indeholder de anvendte metoder og værktøjer og de vurderede tekniske løsninger. Cd-rom en kan bruges som et beslutningsværktøj i andre byer. Gennem hele projektet er et web-site med information om projektet til rådighed. "It takes two" arbejdsmetoder og værktøjer Trin Partner Værktøj 0. Uddannelseskurser Bypartner Uddannelsesmateriale 1. Scanning Bypartner & lokale interessenter SWOT-metode: instruks for analysen, to spørgeskemaer og en guideline for SWOT-rapport 2. Udvikling Eksperter Instruks for teknisk vurdering og rammer for idékatalog og skitseforslag 3. Planlægning Bypartner & lokale interessenter 4. Realisering Bypartner & lokale interessenter Instruktioner til hver af de 3 workshops og input fra de tidligere trin Handlingsplaner og pilotprojekter 5. Styring Bypartner Styring og evalueringsinstruks 6. Udbredelse Alle Cd-rom, kursus og afrapportering 20 Arbejdsmetode og -værktøjer

20 Uddannelseskurser for bypartnerne I starten af arbejdsprocessen modtager bypartnerne et 2-dages instruktions- og uddannelseskursus. Kurset gennemføres af projektkoordinatoren, og giver en grundig introduktion til hele projektet i almindelighed og til SWOT-metoden i særdeleshed. SWOT-metoden SWOT er en engelsk forkortelse af styrker, svagheder, muligheder og trusler. I IT2 projektet bruges en SWOT-metode til at analysere situationen i de fem bydele. Resultaterne af denne analyse giver en sum af viden og gode idéer som grundlag for de fortsatte aktiviteter i IT2 projektet. SWOT-analysens formål SWOT-analysens formål for by-partnerne er: At få indsigt i de lokale styrker, svagheder, muligheder og trusler. At få input til den første workshop om forslag for byområdet. SWOT-analysens formål for ekspert-partnerne er: At få et overordnet billede af, hvad der er in og out i de fem forskellige situationer. At få indsigt i de lokale styrker, svagheder, muligheder og trusler i de fem forskellige situationer. Ud fra ovenstående mål skal følgende output komme fra hvert af de fem byområder: Liste med prioriteringer på lokale udfordringer. Subjektive indtryk givet af diverse interessenter. Beskrivelse af byområdet, by-partnerens eller en lokal eksperts generelle indtryk af byområdet. Den interne analyse: Styrker og svagheder Hvert byområde har dets egne karakteristika. Interessenterne i byområdet har brug for at blive klar over dets styrker og svagheder, for mest målrettet at kunne arbejde frem mod forbedringer. Et byområdes styrke kan f.eks. ligge i, at området er præsentabelt. Andre styrker kan f.eks. være god offentlig transport eller det at have et godt indsamlingssystem for affald. Et byområdes svaghed kan f.eks. ligge i, at området er fysisk nedslidt eller har et dårligt image. Arbejdsmetode og -værktøjer 21

21 Den eksterne analyse: Muligheder og trusler Et byområde er ikke en autonom enhed. Det udgør en del af en større helhed, som det er i konstant samspil med. For at analysere dette samspil er to aspekter af stor betydning: Muligheder og trusler. Mulighederne for et byområde ligger f.eks. i at udvikle området således, at det vil føre til en konkurrencefordel. Mulighederne kan opgøres i forhold til deres attraktion og sandsynlighed for succes. Om en mulighed bliver succesfuld, afhænger af styrken i byområdet til at skabe den størst mulige værdiforøgelse for områdets beboere og brugere. En trussel for et byområde ligger f.eks. i en ufavorabel udvikling i ydre forhold, der kan føre til en degradering af byområdets position. Truslerne kan opgøres i forhold til alvoren i dem og risikoen for, at de sker. Stigende priser på boliger i et tilstødende byområde kan f.eks. være en enorm trussel såvel som en mulighed for byområdet. Input i SWOT-analysen Inputtene i SWOT-analysen stammer fra spørgeskemaer og interviews holdt med forskellige interessenter. Eksempler på interessenter er beboere, lokale handlende, lokale myndigheder, boligforeninger, lokale eksperter, lokale virksomheder etc. Output af SWOT-analysen Resultatet af SWOT-analysen foreligger i forskellige tabeller. På basis af disse kan der opstilles prioriterede lister med de vigtigste styrker, svagheder, muligheder og trusler. Det er væsentligt, at resultaterne kommunikeres til alle involverede, også borgerne i det berørte område. Eksempler herpå findes i kapitel 4-8. Næste trin efter SWOT-analysen: Mål og strategi Resultaterne fra SWOT-analysen fører frem til formuleringen af specifikke mål for byområdet. Der skal sondres mellem kortsigtede og langsigtede mål. Når der er udarbejdet en prioriteret liste med mål, er det næste skridt at formulere en strategi for, hvordan disse mål nås. SWOT-analysen tjener således som input til det efterfølgende Scenarieværksted. Målene formuleres under den første del af Scenarieværkstedet i de fem byområder. Output fra disse værksteder udgør forslaget for byområdet. Strategien bliver formuleret i løbet af anden og tredje workshop i byområderne. 22 Arbejdsmetode og -værktøjer

22 Scenarieværksted (EASW) Scenarieværkstedsmetoden er et godt redskab til at øge den demokratiske medbestemmelse i de valg, der er forbundne med f.eks. ændring i byområder. I den europæiske version kaldes det European Awareness Scenario Workshops (EASW). Metoden er i øvrigt udviklet på Danmarks Tekniske Universitet (af Morten Elle m.fl.). Formålet med EASW-workshoppen at udveksle viden, meninger og idéer mellem beboerne, tekniske eksperter, administratorer/politikere og repræsentanter fra det private erhvervsliv. at identificere og diskutere forskelle og ligheder i problemer og løsninger, som kommer fra forskellige deltagergrupper. at identificere og diskutere de større barrierer for et bæredygtigt byliv. at skabe idéer og vejledninger for fremtidige handlinger, planer og indgreb både på lokalt, nationalt som på EU-plan. at få en offentlig debat i gang i lokalområdet om et bæredygtigt byliv i den nære fremtid og teknologiens rolle heri. Scenarieværkstedet varer normalt 1-2 dage, og omfatter mellem 16 og 32 personer fra området. Der deltager 4-8 personer fra hver af de fire lokale samfundsgrupper: Beboere Tekniske eksperter Offentlige administratorer / politikere Repræsentanter fra den private sektor Værkstedet organiseres omkring to hovedaktiviteter: Forslag/idégenerering og fire temaer. Under aktiviteten forslag inviteres deltagerne efter en kort introduktion, til gruppearbejde i de samfundsgrupper, de tilhører. Under gruppearbejdet bliver deltagerne bedt om at forestille sig, at de befinder sig i fremtiden (10-20 år senere), hvor de vigtigste problemer i deres område er blevet løst. Under idégeneringen arbejder deltagerne med 4 temaer, som er valgt forud for værkstedet. Temaerne er forskellige fra situation til situation. I Europark (Antwerpen) f.eks. den grønne by, den aktive by, byen Arbejdsmetode og -værktøjer 23

TIDSREJSEN M O RT E N E L L E L E K T O R, C I V. I N G., D I S T, I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G

TIDSREJSEN M O RT E N E L L E L E K T O R, C I V. I N G., D I S T, I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G TIDSREJSEN MORTEN ELLE LEKTOR, CIV. ING., DIST, INSTITUT FOR PLANLÆGNING Økologien drejer sig om landet I A blueprint for survival fra 1973 arbejder man med en maksimal bystørrelse på 500 indbyggere. Man

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018

BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018 BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE 01.03.2018 AGENDA 1. Formål og tilgang til analysen 2. Overordnede megatrends 3. Vigtige sikre drivkræfter 4. Vigtige usikre drivkræfter og mulige udfaldsrum

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Læs i denne udgave: alle de sidste aktiviteter i visual merchandising projektet. Se denne e-mail i din browser Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Møde i Litauen for at udbrede kendskabet til projektet

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

Læs mere

Divercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet

Divercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet Divercities: Forskellighed som urban ressource Hans Thor Andersen Ålborg Universitet Divercities - rammerne Et 7. rammeprogram-projekt 4 årigt (2013 2017) 13 europæiske partnere Fokus på mangfoldighed

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Hvad virker? Hvad kan vi lære af erfaringerne?

Hvad virker? Hvad kan vi lære af erfaringerne? Hvad virker? Hvad kan vi lære af erfaringerne? Aalborg 6. juni 2018 P r o f e s s o r, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S t a t e n s B y g g e f o r s k n i n g s i n s t i t u t, A a l b o r g

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

IDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab

IDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk mail@arkilab.dk. ApS Birkegade 4

Læs mere

Mere kvalitet i cykeltrafikken. Et effektivt værktøj til kvalitetssikring af indsatsen for cykeltrafik

Mere kvalitet i cykeltrafikken. Et effektivt værktøj til kvalitetssikring af indsatsen for cykeltrafik Mere kvalitet i cykeltrafikken Et effektivt værktøj til kvalitetssikring af indsatsen for cykeltrafik BYPAD Hvor god er kommunens indsats på cykelområdet? Hvor er styrkerne og svaghederne? Hvordan kan

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for

Læs mere

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden

Introduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret. 25. april 2019

Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret. 25. april 2019 Velkommen til: Borgermøde om Vejlandskvarteret 25. april 2019 Hvis du har spørgsmål: vejlandskvarteret@byoghavn.dk Program Oplæg om udviklingen af Vejlandskvarteret: Planchef Kenneth Horst Hansen, Københavns

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Kickstart din virksomheds digitale rejse

Kickstart din virksomheds digitale rejse www.pwc.dk Kickstart din virksomheds digitale rejse Revision. Skat. Rådgivning. Har du overvejet digitalisering men ved ikke, hvor din virksomhed skal starte? Hvordan vil digitalisering i Danmark påvirke

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470 FREMSENDELSE AF TEKST fra: Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) til: Det Europæiske

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

GRØN BY Lærervejledning

GRØN BY Lærervejledning GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ EN GOD OMVEJ er en invitation til landets kommuner om at deltage i et udviklingsforløb der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.

Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide Arkitektur i Gladsaxe oplæg til arkitekturguide Indhold Baggrund 3 Guidens formål 5 Skitse til indhold 7 Skitse til arbejdsplan 9 2 Baggrund Lige siden 1997, hvor arkitektonisk kvalitet blev tilføjet i

Læs mere