KRISEHJÆLP og. Professionelle. Mindre gennemtænkt GENMÆLE AF ASK ELKLIT. psykologer, der udfører

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRISEHJÆLP og. Professionelle. Mindre gennemtænkt GENMÆLE AF ASK ELKLIT. psykologer, der udfører"

Transkript

1 GENMÆLE AF ASK ELKLIT KRISEHJÆLP og Et job for amatører eller for professionelle? Der er ingen tvivl om svaret hos Ask Elklit, som her går i clinch med tidligere artikel i Psykolog Nyt. Professionelle psykologer, der udfører akut krisehjælp, er ressourcespild. I stedet burde man give skolelærere et førstehjælpskursus. Det var Ritzaus referat (19/5-2007) af ledende psykolog Birgitte Bechgaards synspunkt i Psykolog Nyt 8/2007. Her skriver Birgitte Bechgaard om den store efterspørgsel på psykologer og rejser spørgsmålet om, hvad vi kan gøre for at mindske behovet for psykologisk hjælp. Birgitte Bechgaards svar er, at vi skal skille reelle behov fra de psykolog- og medieskabte behov. Hun insinuerer altså, at psykologer skaber behov for behandling hos potentielle klienter. Jeg er meget uenig i denne påstand og savner dokumentation herfor. I det følgende vil jeg gennemgå Birgitte Bechgaards eksempler og diskutere disse og derefter give et eksempel på, hvor omfattende et godt interventionsforløb kan være. Målet er at tydeliggøre, at krisestyring forstået som planlægning og ledelse af en samlet psykosocial indsats efter en voldsom hændelse, som berører mange mennesker kræver en række psykologfaglige kompetencer. Mindre gennemtænkt Birgitte Bechgaard anfører som eksempel en flyveulykke på Anholt, hvor tilbuddet om akut psykologhjælp ses som et utidigt overgreb. I et andet eksempel med tsunami-berørte og hjemvendte fra urolighederne i Libanon taler Birgitte Bechgaard dels om oppustede behov, som tager res- 26 PSYKOLOG NYT Nr

2 KRISESTYRING vende og -efterladte. Når dette veltrænede personale, som er en del af psykoterapistaben og dagligt arbejder med psykiske forstyrrelser, taber hovedet og har svært ved at forholde sig tænksomt, når de skal vurdere og løse opgaven, hvordan kan man så forvente at de nævnte faggrupper (lærere osv.) skulle klare opgaven bedre? Den anden grund drejer sig om ikkepsykologers kompetence til at vurdere skrøbelig psykisk balance og gamle psykiske sår uden at have en relevant klinisk baggrund. I nogle tilfælde er det let, mens det i andre tilfælde kræver en god klinisk fornemmelse og erfaring at nærme sig en kriseramt og etablere en givende kontakt. Tilbuddet i lufthavnen (efter Anholt-ulykken) kan sagtens være givet på en sådan måde, at det ikke blev oplevet som et overgreb, men som et udtryk for omgivelsernes omsorg. Den tredje grund man kan nævne er, at rollesammenblanding kan betyde et forstyrret forhold til autoriteten og de opgaver, læreren eller sygeplejersken normalt udfører. Hvis læreren eller sygeplejersken skal prøve at være psykolog og slipper dårligt fra opgaven, kan det have utilsigtede konsekvenser for efterfølgende indlæring eller behandling. Jeg har i min egen kliniske praksis oplevet flere eksempler på uheldige interventioner fra sundhedspersonale, som har betydet afbrudte somatiske behandlingsforløb eller medvirket til, at en PTSD-tilstand er blevet kronisk. Birgitte Bechgaard anfører i sit eksourcer fra hendes egen psykiatriske afdeling, dels om at det er svært for personalet at holde hovedet koldt og vurdere de reelle behov. I et tredje eksempel fra Hasseris Gymnasium refererer Birgitte Bechgaard en større artikel i Politiken, hvor nogle elever et år efter kritiserer den modtagne hjælp og giver udtryk for manglende udbytte. Birgitte Bechgaards løsning på miseren er, at en række faggrupper (lærere, sygeplejersker, Falck- og politifolk) skal have oplæring i krisepsykologi og -styring via obligatoriske kurser, parallelt til hospitalets årlige hjertestopkurser. Og hun anfører, at der på flere hospitalsafdelinger er tradition for at træne sygeplejersker til at varetage krisehjælp til patienter, der på grund af sygdom er i krise, og til kolleger, der har været udsat for voldsomme hændelser. At mindske behovet for krisehjælp via folkeoplysning blev af Caplan i 1964 udnævnt som primær forebyggelse, og ingen tvivler vel på, at et højt vidensniveau i en befolkning om krisereaktioner er en god ting. Birgitte Bechgaards forslag om at uddanne en række faggrupper til at kunne give psykologisk krisehjælp og styre kriser virker mindre gennemtænkt. De fire grunde Den første grund angiver Birgitte Bechgaard indirekte selv, idet hun nævner, at det psykiatriske personale på hendes afdeling i Hvidovre havde svært ved at holde hovedet koldt, når de skulle yde hjælp til blandt andre tsunami-overle- Nr PSYKOLOG NYT 27

3 Diagram 1. Interventionsforløb, sammenfatning. DAG 1 30 minutter efter: ledelsesteam dannes med 12 personer. Skolen lukkes, alle elever sendes hjem. Informationsmøde for skolens personale. To stormøder afholdes for alle berørte (kl. 13 og kl. 19), 700 deltager. Der er rådgivnings muligheder efter møderne. Uden for skolens indgang oprettes et temporært mindesmærke. Der afholdes tre pressemøder. Skolens hjemmeside løbende med sidste nyt. DAG 2 Informationsmøde og debriefing for skolens ansatte (3½ time). Gruppesessioner i en lokal kirke ledet af erfarne psykologer. 85 elever og forældre deltager. Gruppesessioner for skolefolk fra andre skoler. Lokale præster leder en lysceremoni for hele byen. 300 deltager. DAG 3 (lørdag) Kriseteamet deltager i afslutningsballet på senior high school (for at støtte dem i at fastholde vigtige begivenheder). DAG 4 (søndag) Inspektøren fra en skole, der år forinden havde oplevet et skuddrama, fortæller om sine erfaringer til ledelsesgruppen. Møde med skolens fodboldhold, som den døde elev spillede med på. 85 spillere og forældre deltager. DAG 5 Alle skolerne i byen lukket for at kunne deltage i begravelserne. Åben rådgivning i lokal kirke kl DAG 6 Alle ansatte deltager i træningsseminar kl Møde med lokale præster. Åbent hus på skolen med præsternes deltagelse kl i cafeteriaet, hvor drabet fandt sted. Dialogisk mødeform med spørgsmålsvar. Møblerne er omarrangeret, der bliver serveret forfriskninger, alle ansatte er til stede og aktive. (Metabudskab: Stedet er sikkert, men noget er forandret. ). Tre initiativer annonceres: 1) Skoletasker forbydes i en periode. 2) En kampagne indledes med mottoet I believe in Red Lion (skolens navn), og der udleveres stickers. 3) Skabelsen af et fællesmaleri til minde om inspektøren, som skal stå i cafeteriaet resten af skoleåret og hele det følgende skoleår. DAG 7 Skolen genåbnes. 24 autoriserede psykologer er til stede, en i hver klasse. Forældre inviteres til at være på skolen, hvis deres barn har brug for dem eller de selv vil tale med en rådgiver. Skoleledere fra de lokale folkeskoler er samlet for at byde eleverne velkommen tilbage. Alle fraværende elever kontaktes af en rådgiver. Fraværet er mindre end på en almindelig skoledag. Alle elever, som ikke har lyst til at spise i cafeteriet, kan spise et andet sted. 75 % bruger cafeteriet første dag, næsten alle gør det den tredje dag. Biblioteket og en række kontorer omdannes til et åbent rådgivningscenter de første tre dage. 225 elever opsøger en rådgiver på førstedagen, 66 på tredjedagen. En uniformeret politimand går rundt i bygningen. DAG 8 og 9 I klasserne laves håndaftryk i karton, og eleverne opfordres til at skrive et brev om, hvordan inspektøren har påvirket dem, eller et brev om eller til den døde elev. Alle elever anbringer deres håndaftryk i bronze på mindetavlen. Forældre deltager i skabelsen af mindetavlen. Alle elever får en lille ting med kampagnemottoet som tak for deres håndaftryk. EFTERFØLGENDE DAGE Støttemuligheder for forældre. Daglige breve til forældrene med opdaterede oplysninger og planlagte begivenheder. To pensionerede inspektører og fire nye vikarer starter på skolen og arbejder frem til ferien for at aflaste lærerne. UGEN EFTER SKOLENS GENÅBNING Rådgivning for ægtefæller til skolens personale. 40 deltager. Regelmæssig delbriefing-sessioner for skolens ansatte frem til sommerferien. SOMMERFERIEN Fire sociale sammenkomster for de ansatte. Tre uger før skolestart: gruppesession for ansatte. NYT SKOLEÅR Teambuilding-dag kort efter skolestart for de ansatte. Et block party for hele byen som anerkendelse af skolens indsats. 300 deltager. Ubegrænset antal sessioner for de ansatte frem til 1. september. Alle byens borgere kan få tre gratis sessioner hos en psykolog. Støttemuligheder også åbne for ansatte på andre skoler. Kampagnelogo og -motto kommer på T-shirts m.m., hvilket skaffer penge til et permanent mindesmærke og -legat. 28 PSYKOLOG NYT Nr

4 sempel med sygeplejerskerne, at hvis de kriseramte ikke oplever hjælpen som givende eller tilstrækkelig, så er det muligt at få supplerende samtaler med en psykolog. Dette indebærer vel, at en del af dem, som har fået et ikkekvalificeret tilbud, på grund af denne negative erfaring afstår fra det supplerende tilbud. Den fjerde grund er, at Birgitte Bechgaard ifølge sin diagnose eller fornemmelse taler om oppustede (= psykologskabte?) eller medieskabte behov uden at præsentere os for en viden om, hvordan de skadesramte egentlig har det, og hvordan hun er nået frem til denne viden. Har hun spurgt dem systematisk, interviewet dem eller fået dem til at udfylde et spørgeskema, så hun kan vurdere kvaliteten af deres behov? Og hvis hun har, hvordan trækker hun så den kliniske grænse mellem ægte og falske behov? Case fra Pennsylvania Mens Birgitte Bechgaards løsning på en misere, som ikke er dokumenteret, men fremføres via presseeksempler og fornemmelser, er at opkvalificere skolelærere og andre gennem et hav af obligatoriske kurser til akut krisehjælp, kunne man også tænke på at opkvalificere psykologer, der arbejder som krisepsykologer, til at løse opgaver, som omfatter mange personer, der er blevet berørt af en voldsom hændelse. I april 2003 i en mindre by i Pennsylvania fandt der et skuddrama sted, som minder lidt om, hvad der foregik på Hasseris Gymnasium (Seebold, 2003). En tidlig torsdag morgen før skolens morgensamling trak en 14- årig elev en pistol og skød inspektøren i brystet og dræbte derefter sig selv for øjnene af klasses elever. Inspektøren døde kort tid efter. Skolen, der var en junior high school, lå ved siden af en elementary school og en senior high school. Interventionsforløbet vil jeg i Diagram 1 beskrive i punktform. (Se side 28). Man kan diskutere enkelte detaljer i krisestyringen (hvad Seebold også gør!), men det overordnede indtryk af hele indsatsen er, at den er meget professionelt gennemført og vidner om en god forståelse for, hvor vigtigt det er: 1) At informere alle berørte (møder, hjemmesider, pressekonferencer). 2) At inddrage de mange ressourcepersoner, som gerne vil hjælpe og definere relevante opgaver for dem. 3) At turde fastholde betydningen af dødsfaldene over en længere periode (flere måneder). 4) At styre tilbagevendingen til skolen. 5) At være opmærksom på, at mange er berørte (ægtefæller, hele byen, fodboldholdet, folk fra andre skoler). 6) At sørge for fællesskabsoplevelser/-aktiviteter. 7) At lave både kollektiv bearbejdning (mindesmærke) og individuel (brevskrivning). 8) At kontakte/opsøge fraværende elever. 9) At have en stor vifte af tilbud, som sikrer, at alle elever og deres forældre på et eller flere tidspunkter involveres i møder, ceremonier, rådgivning m.m. 10) At prøve at vende en krisestemning til aktiv stolthed. 11) At sørge for mange tilbud til lærere og forældre, så alle kan få den nødvendige hjælp til at støtte børnene. Ovennævnte, som skal ses i kombination med beskrivelsen i diagrammet, er et smukt eksempel på en omfatten- Nr PSYKOLOG NYT 29

5 Referencer: Bechgaard, B. Skriget efter psykologer. Psykolog Nyt, 61, (8), 3-8, Bertelsen, M.T. (2006). Organisering af krisehjælp ved katastrofer. Psykologisk Institut. Aarhus Universitet. Caplan, G. (1964). Principles of preventive psychiatry. New York, Basic Books. Seebold, A. (2003). Responding to a Murder/Suicide At A Rural Junior High School. International Journal of Emergency Mental Health, 5, de og vellykket krisestyring, som uden for enhver tvivl må have styrket både lokalsamfund og skolen på en måde, som sandsynliggør, at der kun vil være få psykiske men hos de berørte. Indsatsen var ledet af erfarne krisepsykologer og havde et godt samarbejde med den lokale skoledirektør og myndighederne i øvrigt. Kendskabet til sådanne integrative indsatser er vejen frem, når vi også her i landet skal gennemføre større, sammenhængende interventionsforløb. En gennemgang af den psykologiske indsats ved ni større ulykker og katastrofer (Bertelsen, 2006) viste, at der er sket store fremskridt siden Scandinavian Star i 1990, men også at krisestyring er et felt, som kan og bør udvikles yderligere. De nødvendige psykotraumatologiske kompetencer er omfattende (jf. kravene til specialistuddannelsen) og ikke nogle, som en folkeskolelærer eller en sygeplejerske kan lære på et kort kursus. Hermed ikke sagt, at disse faggrupper ikke kan medvirke i en samlet indsats, når de får værktøjet og støtte til at løse konkrete opgaver indenfor en fælles plan og modtager rigelig supervision, oplæring og støtte til at bearbejde deres egne problemer undervejs i et forløb. Ask Elklit, cand.psych., professor i psykotraumatologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 30 PSYKOLOG NYT Nr

6 Kommentar Psykolog Nyt har forelagt artiklen Krisehjælp og krisestyring for Birgitte Bechgaard, som har denne kommentar: Lige så interessant, det kan være at læse andres kommentarer til det, man skriver, lige så ærgerligt kan det være, når kommentarerne rammer forbi ens pointer. Hvis Ask Elklits læsning skyldes, at jeg har udtrykt mig uklart, så lad mig benytte lejligheden til at klargøre, hvad jeg mener og rette nogle af misforståelserne. Artiklen var, som der blev gjort opmærksom på, en skriftlig udgave af et indlæg på Dansk Psykolog Forenings Årsmøde i Jeg var blevet bedt om at tale ud fra emnet: Psykologerne har skabt et behov for psykologhjælp, som vi ikke kan indfri. Hvad gør vi ved det?. Den første del af artiklen brugte jeg på at problematisere og polemisere over den bundne titel. Først ved at redegøre for, at behovet for psykologer og psykologien ikke er skabt af psykologer, men af forhold i samfundet, som psykologer ikke kan have haft nogen indflydelse på. Dernæst ved at påpege, at når behovet først er opstået, kan det forvaltes og imødekommes på forskellig vis. To vigtige aktører i denne proces er fagforening og medier. Da begge kan have deres interesser i at puste behovet for psykologer større, end det måske reelt er, prøvede jeg at se på nogle områder, hvor dette kan ske. Jeg fremdrog bl.a. krisepsykologien og det område, jeg selv kender mest til: det psykiatriske, hvor jeg beskrev, hvordan personalegrupper med psykologisk viden varetager nogle af de psykologiske opgaver, fx i miljøterapien, som psykologer ikke nødvendigvis er bedst til. Da Ask Elklits kommentarer angår mine overvejelser om det krisepsykologiske område, vil jeg i det følgende holde mig til dette. Ask Elklit omtaler tre af de eksempler, jeg illustrerer problemstillingen med. To af dem bruger jeg til at vise, at også psykologer kan have svært ved at holde hovedet koldt, når de er udsat for massivt pres fra presse og politikere efter psykologhjælp. I sådanne situationer kan det være svært at skille det reelle fra det oppustede behov. Her brugte jeg erfaringer fra tsunamien og Libanon-urolighederne, hvor psykiatrien fik til opgave at yde krisehjælp. Orienteringen om hjælpen foregik ved, at alle berørte efter modtagelsen i lufthavnen fik tilbud om, at de efterfølgende kunne kontakte de psykiatriske afdelinger for krisehjælp, som ofte foregik hos psykolog. Problemet var ikke, at selve krisehjælpen blev udført uhensigtsmæssigt. Problemet var, hvordan man undgik at skabe et større behov end nødvendigt for psykologhjælp og få sorteret dem fra, der kunne bruge eget netværk, egen læge og andre, og koncentrere sig om dem, der reelt havde behov for psykologhjælp. På grund af mediernes unuancerede krav om psykologhjælp til kriseramte kan det være svært for de berørte selv at sortere. Hvordan man optimalt skulle have handlet, har jeg ikke svaret på, men forløbet havde nok set anderledes ud, hvis jeg havde den indflydelse, Ask Elklit hentyder til, jeg har, når han konsekvent omtaler den afdeling, jeg er ansat på, som hendes psykiatriske afdeling. Det tredje eksempel, Ask Elklit fremdrager fra artiklen, drejer sig om Hasseris Gymnasium, som jeg bruger til at illustrere, at andre faggrupper end psykologer med fordel kan inddrages i krisehjælpen. Ask Elklit fremhæver, at jeg citerer nogle skoleelever fra et interview i Politiken, men nævner ikke, at jeg også citerer ham, og at han interviewes, fordi han har forestået en undersøgelse af krisehjælpen på Hasseris. Både elevcitaterne og undersøgelsesresultaterne peger på, at eleverne var mere tilfredse med at snakke med studievejledere og lærere end med psykologerne. (Politiken, 11. marts 2007 ). I forlængelse af disse resultater omtalte jeg de gode erfaringer, vi på hospitalerne har med at lade trænede sygeplejersker varetage debriefinger af personalet og krisehjælp til patienter. Jeg nævnede også, at der er tilbud om psykologtilbud, hvis man efter krisehjælpen har brug for supplerende samtaler ved psykolog. Det fungerer uden de problemer, Ask Elklit mener kan opstå, og svarer vist også til erfaringerne fra Hasseris, hvor de positive udsagn om psykologhjælp netop kom fra elever, der enten i forlængelse af ulykken eller senere havde fået behov for hjælp ved psykolog. Efter min mening er det i sådan mere komplicerede sager, vi som psykologer skal bruge vores ekspertise og ressourcer. Endelig supplerer Ask Elklit sine kommentarer med et diagram over opgaverne i forbindelse med krise-hjælp og styring. Der er mange forskellige typer af kriser og katastrofer, og i forbindelse med de ovenfornævnte i København har man haft gode erfaringer med at lade en tværfaglig gruppe varetage kriseopgaver og ikke nødvendigvis med psykologer som ledere Jeg håber, at ovenstående har klargjort nogle af misforståelserne. Tilbage står nok en uenighed mellem Ask Elklit og mig om, hvor og hvornår andre faggrupper kan varetage psykologiske opgaver. Hvis Dansk Psykolog Forening har ret i, at efterspørgslen af psykologhjælp er større end udbuddet af psykologer, er det på høje tid, vi kommer i gang med denne diskussion og formulerer en holdning, som også kan bruges til at påvirke medierne. Så tak til Ask Elklit, fordi han svarede mig, og forhåbentlig kan vores diskussion inspirere andre til at blande sig. Birgitte Bechgaard, ledende psykolog, Hvidovre psykiatriske afdeling, Region Hovedstaden Nr PSYKOLOG NYT 31

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL DER KOM EN FLODBØLGE Forfærdelige menneskelige omkostninger fulgte med flodbølgen i Sydøstasien i juledagene. På et helt andet plan blev den anledningen til

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN

Læs mere

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole Sorg/kriseplan for Skolegades Skole Forord: Denne plan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19 CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

O M S O R G S P L A N

O M S O R G S P L A N O M S O R G S P L A N Er du i tvivl skal du gøre noget! Denne plan sættes i værk, når det, der ikke må ske, sker. - Skilsmisse - Alvorlig sygdom - Kaossituationer i barnets nærmiljø - Ulykker og lignende

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING KÆRE MEDLEM Fængselsforbundet har samarbejdet med Willis og Mølholm Forsikring om en behandlingsforsikring siden 2003, hvor Fængselsforbundet indgik den første aftale, sammen

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn.

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Udbuddets omfang Udbuddet omfatter psykologisk rådgivning

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse.

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse. Navn: Tlf. nr.: 75 17 15 45 / 20 13 19 19 e-mail: ullalotus@hotmail.com Fødselsdato: 04.06-1970 Spidskompetencer Specialist i psykoterapi Autoriseret klinisk psykolog. Omfattende sorg- og krisepsykologisk

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

PHUKET OG TIDEN EFTER

PHUKET OG TIDEN EFTER INTERVENTION AF ANETTE DAM LORENTZEN, MICHAEL LINDE OG SANNE PEDERSEN PHUKET OG TIDEN EFTER Metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen i Phuket og efterfølgende i Danmark

Læs mere

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald

Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital. Oplysninger til pårørende om dødsfald Opysninger til pårørende om dødsfald Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital Oplysninger til pårørende om dødsfald Indhold Afsked med afdøde...4 Dødsattesten...5 Obduktion...5 Udlevering af ejendele...6

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt

Læs mere

Beredskabsplan for sorg og krise

Beredskabsplan for sorg og krise Beredskabsplan for sorg og krise Katalog til håndtering af dødsfald, alvorlig sygdom, kriser og alvorlige hændelser Vedtaget på skolemødet den 14. April 2011. Kan løbende justeres af arbejdsmiljøudvalget.

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Udarbejdet august 2011 Indhold Indledning.... 3 Ulykker.... 5 Et barn bliver sygt og indlagt i en længere periode.... 7 Når et barn dør (barnet er ikke i institutionen)....

Læs mere

Krisepsykologien til eksamen

Krisepsykologien til eksamen BESTÅET AF ASK ELKLIT Mange frygter mødet med det grønne bord men det behøver krisepsykologien ikke. Ask Elklit har dog adskillige anvisninger på, hvordan produktet kan blive endnu bedre. Krisepsykologien

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium

Omsorgsplan og kriseplan. For. Christianshavns Gymnasium Omsorgsplan og kriseplan For Christianshavns Gymnasium Udarbejdet af sikkerhedsgruppen marts 2006 og godkendt på SU-mødet maj 2006 1 Omsorgsplan En elevs dødsfald A) Lige efter dødsfaldet 1. - Lærerne

Læs mere

Idéen i Sundhedsfaglig rådgivning Socialt netværk. Idéen med Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen

Idéen i Sundhedsfaglig rådgivning Socialt netværk. Idéen med Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen Gruppe 1 Det Virtuelle Patienthus Nøgleord: Sensorteknologi, monitorering via GPS, Gyro, interaktiv medicinæske Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen Individuel

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune 1 Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune Når der sker en ulykke, som involverer børn / unge i Randers Kommune, er der behov for at Børn og skoleafdelingen, daginstitutioner,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere