KRISEHJÆLP og. Professionelle. Mindre gennemtænkt GENMÆLE AF ASK ELKLIT. psykologer, der udfører

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRISEHJÆLP og. Professionelle. Mindre gennemtænkt GENMÆLE AF ASK ELKLIT. psykologer, der udfører"

Transkript

1 GENMÆLE AF ASK ELKLIT KRISEHJÆLP og Et job for amatører eller for professionelle? Der er ingen tvivl om svaret hos Ask Elklit, som her går i clinch med tidligere artikel i Psykolog Nyt. Professionelle psykologer, der udfører akut krisehjælp, er ressourcespild. I stedet burde man give skolelærere et førstehjælpskursus. Det var Ritzaus referat (19/5-2007) af ledende psykolog Birgitte Bechgaards synspunkt i Psykolog Nyt 8/2007. Her skriver Birgitte Bechgaard om den store efterspørgsel på psykologer og rejser spørgsmålet om, hvad vi kan gøre for at mindske behovet for psykologisk hjælp. Birgitte Bechgaards svar er, at vi skal skille reelle behov fra de psykolog- og medieskabte behov. Hun insinuerer altså, at psykologer skaber behov for behandling hos potentielle klienter. Jeg er meget uenig i denne påstand og savner dokumentation herfor. I det følgende vil jeg gennemgå Birgitte Bechgaards eksempler og diskutere disse og derefter give et eksempel på, hvor omfattende et godt interventionsforløb kan være. Målet er at tydeliggøre, at krisestyring forstået som planlægning og ledelse af en samlet psykosocial indsats efter en voldsom hændelse, som berører mange mennesker kræver en række psykologfaglige kompetencer. Mindre gennemtænkt Birgitte Bechgaard anfører som eksempel en flyveulykke på Anholt, hvor tilbuddet om akut psykologhjælp ses som et utidigt overgreb. I et andet eksempel med tsunami-berørte og hjemvendte fra urolighederne i Libanon taler Birgitte Bechgaard dels om oppustede behov, som tager res- 26 PSYKOLOG NYT Nr

2 KRISESTYRING vende og -efterladte. Når dette veltrænede personale, som er en del af psykoterapistaben og dagligt arbejder med psykiske forstyrrelser, taber hovedet og har svært ved at forholde sig tænksomt, når de skal vurdere og løse opgaven, hvordan kan man så forvente at de nævnte faggrupper (lærere osv.) skulle klare opgaven bedre? Den anden grund drejer sig om ikkepsykologers kompetence til at vurdere skrøbelig psykisk balance og gamle psykiske sår uden at have en relevant klinisk baggrund. I nogle tilfælde er det let, mens det i andre tilfælde kræver en god klinisk fornemmelse og erfaring at nærme sig en kriseramt og etablere en givende kontakt. Tilbuddet i lufthavnen (efter Anholt-ulykken) kan sagtens være givet på en sådan måde, at det ikke blev oplevet som et overgreb, men som et udtryk for omgivelsernes omsorg. Den tredje grund man kan nævne er, at rollesammenblanding kan betyde et forstyrret forhold til autoriteten og de opgaver, læreren eller sygeplejersken normalt udfører. Hvis læreren eller sygeplejersken skal prøve at være psykolog og slipper dårligt fra opgaven, kan det have utilsigtede konsekvenser for efterfølgende indlæring eller behandling. Jeg har i min egen kliniske praksis oplevet flere eksempler på uheldige interventioner fra sundhedspersonale, som har betydet afbrudte somatiske behandlingsforløb eller medvirket til, at en PTSD-tilstand er blevet kronisk. Birgitte Bechgaard anfører i sit eksourcer fra hendes egen psykiatriske afdeling, dels om at det er svært for personalet at holde hovedet koldt og vurdere de reelle behov. I et tredje eksempel fra Hasseris Gymnasium refererer Birgitte Bechgaard en større artikel i Politiken, hvor nogle elever et år efter kritiserer den modtagne hjælp og giver udtryk for manglende udbytte. Birgitte Bechgaards løsning på miseren er, at en række faggrupper (lærere, sygeplejersker, Falck- og politifolk) skal have oplæring i krisepsykologi og -styring via obligatoriske kurser, parallelt til hospitalets årlige hjertestopkurser. Og hun anfører, at der på flere hospitalsafdelinger er tradition for at træne sygeplejersker til at varetage krisehjælp til patienter, der på grund af sygdom er i krise, og til kolleger, der har været udsat for voldsomme hændelser. At mindske behovet for krisehjælp via folkeoplysning blev af Caplan i 1964 udnævnt som primær forebyggelse, og ingen tvivler vel på, at et højt vidensniveau i en befolkning om krisereaktioner er en god ting. Birgitte Bechgaards forslag om at uddanne en række faggrupper til at kunne give psykologisk krisehjælp og styre kriser virker mindre gennemtænkt. De fire grunde Den første grund angiver Birgitte Bechgaard indirekte selv, idet hun nævner, at det psykiatriske personale på hendes afdeling i Hvidovre havde svært ved at holde hovedet koldt, når de skulle yde hjælp til blandt andre tsunami-overle- Nr PSYKOLOG NYT 27

3 Diagram 1. Interventionsforløb, sammenfatning. DAG 1 30 minutter efter: ledelsesteam dannes med 12 personer. Skolen lukkes, alle elever sendes hjem. Informationsmøde for skolens personale. To stormøder afholdes for alle berørte (kl. 13 og kl. 19), 700 deltager. Der er rådgivnings muligheder efter møderne. Uden for skolens indgang oprettes et temporært mindesmærke. Der afholdes tre pressemøder. Skolens hjemmeside løbende med sidste nyt. DAG 2 Informationsmøde og debriefing for skolens ansatte (3½ time). Gruppesessioner i en lokal kirke ledet af erfarne psykologer. 85 elever og forældre deltager. Gruppesessioner for skolefolk fra andre skoler. Lokale præster leder en lysceremoni for hele byen. 300 deltager. DAG 3 (lørdag) Kriseteamet deltager i afslutningsballet på senior high school (for at støtte dem i at fastholde vigtige begivenheder). DAG 4 (søndag) Inspektøren fra en skole, der år forinden havde oplevet et skuddrama, fortæller om sine erfaringer til ledelsesgruppen. Møde med skolens fodboldhold, som den døde elev spillede med på. 85 spillere og forældre deltager. DAG 5 Alle skolerne i byen lukket for at kunne deltage i begravelserne. Åben rådgivning i lokal kirke kl DAG 6 Alle ansatte deltager i træningsseminar kl Møde med lokale præster. Åbent hus på skolen med præsternes deltagelse kl i cafeteriaet, hvor drabet fandt sted. Dialogisk mødeform med spørgsmålsvar. Møblerne er omarrangeret, der bliver serveret forfriskninger, alle ansatte er til stede og aktive. (Metabudskab: Stedet er sikkert, men noget er forandret. ). Tre initiativer annonceres: 1) Skoletasker forbydes i en periode. 2) En kampagne indledes med mottoet I believe in Red Lion (skolens navn), og der udleveres stickers. 3) Skabelsen af et fællesmaleri til minde om inspektøren, som skal stå i cafeteriaet resten af skoleåret og hele det følgende skoleår. DAG 7 Skolen genåbnes. 24 autoriserede psykologer er til stede, en i hver klasse. Forældre inviteres til at være på skolen, hvis deres barn har brug for dem eller de selv vil tale med en rådgiver. Skoleledere fra de lokale folkeskoler er samlet for at byde eleverne velkommen tilbage. Alle fraværende elever kontaktes af en rådgiver. Fraværet er mindre end på en almindelig skoledag. Alle elever, som ikke har lyst til at spise i cafeteriet, kan spise et andet sted. 75 % bruger cafeteriet første dag, næsten alle gør det den tredje dag. Biblioteket og en række kontorer omdannes til et åbent rådgivningscenter de første tre dage. 225 elever opsøger en rådgiver på førstedagen, 66 på tredjedagen. En uniformeret politimand går rundt i bygningen. DAG 8 og 9 I klasserne laves håndaftryk i karton, og eleverne opfordres til at skrive et brev om, hvordan inspektøren har påvirket dem, eller et brev om eller til den døde elev. Alle elever anbringer deres håndaftryk i bronze på mindetavlen. Forældre deltager i skabelsen af mindetavlen. Alle elever får en lille ting med kampagnemottoet som tak for deres håndaftryk. EFTERFØLGENDE DAGE Støttemuligheder for forældre. Daglige breve til forældrene med opdaterede oplysninger og planlagte begivenheder. To pensionerede inspektører og fire nye vikarer starter på skolen og arbejder frem til ferien for at aflaste lærerne. UGEN EFTER SKOLENS GENÅBNING Rådgivning for ægtefæller til skolens personale. 40 deltager. Regelmæssig delbriefing-sessioner for skolens ansatte frem til sommerferien. SOMMERFERIEN Fire sociale sammenkomster for de ansatte. Tre uger før skolestart: gruppesession for ansatte. NYT SKOLEÅR Teambuilding-dag kort efter skolestart for de ansatte. Et block party for hele byen som anerkendelse af skolens indsats. 300 deltager. Ubegrænset antal sessioner for de ansatte frem til 1. september. Alle byens borgere kan få tre gratis sessioner hos en psykolog. Støttemuligheder også åbne for ansatte på andre skoler. Kampagnelogo og -motto kommer på T-shirts m.m., hvilket skaffer penge til et permanent mindesmærke og -legat. 28 PSYKOLOG NYT Nr

4 sempel med sygeplejerskerne, at hvis de kriseramte ikke oplever hjælpen som givende eller tilstrækkelig, så er det muligt at få supplerende samtaler med en psykolog. Dette indebærer vel, at en del af dem, som har fået et ikkekvalificeret tilbud, på grund af denne negative erfaring afstår fra det supplerende tilbud. Den fjerde grund er, at Birgitte Bechgaard ifølge sin diagnose eller fornemmelse taler om oppustede (= psykologskabte?) eller medieskabte behov uden at præsentere os for en viden om, hvordan de skadesramte egentlig har det, og hvordan hun er nået frem til denne viden. Har hun spurgt dem systematisk, interviewet dem eller fået dem til at udfylde et spørgeskema, så hun kan vurdere kvaliteten af deres behov? Og hvis hun har, hvordan trækker hun så den kliniske grænse mellem ægte og falske behov? Case fra Pennsylvania Mens Birgitte Bechgaards løsning på en misere, som ikke er dokumenteret, men fremføres via presseeksempler og fornemmelser, er at opkvalificere skolelærere og andre gennem et hav af obligatoriske kurser til akut krisehjælp, kunne man også tænke på at opkvalificere psykologer, der arbejder som krisepsykologer, til at løse opgaver, som omfatter mange personer, der er blevet berørt af en voldsom hændelse. I april 2003 i en mindre by i Pennsylvania fandt der et skuddrama sted, som minder lidt om, hvad der foregik på Hasseris Gymnasium (Seebold, 2003). En tidlig torsdag morgen før skolens morgensamling trak en 14- årig elev en pistol og skød inspektøren i brystet og dræbte derefter sig selv for øjnene af klasses elever. Inspektøren døde kort tid efter. Skolen, der var en junior high school, lå ved siden af en elementary school og en senior high school. Interventionsforløbet vil jeg i Diagram 1 beskrive i punktform. (Se side 28). Man kan diskutere enkelte detaljer i krisestyringen (hvad Seebold også gør!), men det overordnede indtryk af hele indsatsen er, at den er meget professionelt gennemført og vidner om en god forståelse for, hvor vigtigt det er: 1) At informere alle berørte (møder, hjemmesider, pressekonferencer). 2) At inddrage de mange ressourcepersoner, som gerne vil hjælpe og definere relevante opgaver for dem. 3) At turde fastholde betydningen af dødsfaldene over en længere periode (flere måneder). 4) At styre tilbagevendingen til skolen. 5) At være opmærksom på, at mange er berørte (ægtefæller, hele byen, fodboldholdet, folk fra andre skoler). 6) At sørge for fællesskabsoplevelser/-aktiviteter. 7) At lave både kollektiv bearbejdning (mindesmærke) og individuel (brevskrivning). 8) At kontakte/opsøge fraværende elever. 9) At have en stor vifte af tilbud, som sikrer, at alle elever og deres forældre på et eller flere tidspunkter involveres i møder, ceremonier, rådgivning m.m. 10) At prøve at vende en krisestemning til aktiv stolthed. 11) At sørge for mange tilbud til lærere og forældre, så alle kan få den nødvendige hjælp til at støtte børnene. Ovennævnte, som skal ses i kombination med beskrivelsen i diagrammet, er et smukt eksempel på en omfatten- Nr PSYKOLOG NYT 29

5 Referencer: Bechgaard, B. Skriget efter psykologer. Psykolog Nyt, 61, (8), 3-8, Bertelsen, M.T. (2006). Organisering af krisehjælp ved katastrofer. Psykologisk Institut. Aarhus Universitet. Caplan, G. (1964). Principles of preventive psychiatry. New York, Basic Books. Seebold, A. (2003). Responding to a Murder/Suicide At A Rural Junior High School. International Journal of Emergency Mental Health, 5, de og vellykket krisestyring, som uden for enhver tvivl må have styrket både lokalsamfund og skolen på en måde, som sandsynliggør, at der kun vil være få psykiske men hos de berørte. Indsatsen var ledet af erfarne krisepsykologer og havde et godt samarbejde med den lokale skoledirektør og myndighederne i øvrigt. Kendskabet til sådanne integrative indsatser er vejen frem, når vi også her i landet skal gennemføre større, sammenhængende interventionsforløb. En gennemgang af den psykologiske indsats ved ni større ulykker og katastrofer (Bertelsen, 2006) viste, at der er sket store fremskridt siden Scandinavian Star i 1990, men også at krisestyring er et felt, som kan og bør udvikles yderligere. De nødvendige psykotraumatologiske kompetencer er omfattende (jf. kravene til specialistuddannelsen) og ikke nogle, som en folkeskolelærer eller en sygeplejerske kan lære på et kort kursus. Hermed ikke sagt, at disse faggrupper ikke kan medvirke i en samlet indsats, når de får værktøjet og støtte til at løse konkrete opgaver indenfor en fælles plan og modtager rigelig supervision, oplæring og støtte til at bearbejde deres egne problemer undervejs i et forløb. Ask Elklit, cand.psych., professor i psykotraumatologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 30 PSYKOLOG NYT Nr

6 Kommentar Psykolog Nyt har forelagt artiklen Krisehjælp og krisestyring for Birgitte Bechgaard, som har denne kommentar: Lige så interessant, det kan være at læse andres kommentarer til det, man skriver, lige så ærgerligt kan det være, når kommentarerne rammer forbi ens pointer. Hvis Ask Elklits læsning skyldes, at jeg har udtrykt mig uklart, så lad mig benytte lejligheden til at klargøre, hvad jeg mener og rette nogle af misforståelserne. Artiklen var, som der blev gjort opmærksom på, en skriftlig udgave af et indlæg på Dansk Psykolog Forenings Årsmøde i Jeg var blevet bedt om at tale ud fra emnet: Psykologerne har skabt et behov for psykologhjælp, som vi ikke kan indfri. Hvad gør vi ved det?. Den første del af artiklen brugte jeg på at problematisere og polemisere over den bundne titel. Først ved at redegøre for, at behovet for psykologer og psykologien ikke er skabt af psykologer, men af forhold i samfundet, som psykologer ikke kan have haft nogen indflydelse på. Dernæst ved at påpege, at når behovet først er opstået, kan det forvaltes og imødekommes på forskellig vis. To vigtige aktører i denne proces er fagforening og medier. Da begge kan have deres interesser i at puste behovet for psykologer større, end det måske reelt er, prøvede jeg at se på nogle områder, hvor dette kan ske. Jeg fremdrog bl.a. krisepsykologien og det område, jeg selv kender mest til: det psykiatriske, hvor jeg beskrev, hvordan personalegrupper med psykologisk viden varetager nogle af de psykologiske opgaver, fx i miljøterapien, som psykologer ikke nødvendigvis er bedst til. Da Ask Elklits kommentarer angår mine overvejelser om det krisepsykologiske område, vil jeg i det følgende holde mig til dette. Ask Elklit omtaler tre af de eksempler, jeg illustrerer problemstillingen med. To af dem bruger jeg til at vise, at også psykologer kan have svært ved at holde hovedet koldt, når de er udsat for massivt pres fra presse og politikere efter psykologhjælp. I sådanne situationer kan det være svært at skille det reelle fra det oppustede behov. Her brugte jeg erfaringer fra tsunamien og Libanon-urolighederne, hvor psykiatrien fik til opgave at yde krisehjælp. Orienteringen om hjælpen foregik ved, at alle berørte efter modtagelsen i lufthavnen fik tilbud om, at de efterfølgende kunne kontakte de psykiatriske afdelinger for krisehjælp, som ofte foregik hos psykolog. Problemet var ikke, at selve krisehjælpen blev udført uhensigtsmæssigt. Problemet var, hvordan man undgik at skabe et større behov end nødvendigt for psykologhjælp og få sorteret dem fra, der kunne bruge eget netværk, egen læge og andre, og koncentrere sig om dem, der reelt havde behov for psykologhjælp. På grund af mediernes unuancerede krav om psykologhjælp til kriseramte kan det være svært for de berørte selv at sortere. Hvordan man optimalt skulle have handlet, har jeg ikke svaret på, men forløbet havde nok set anderledes ud, hvis jeg havde den indflydelse, Ask Elklit hentyder til, jeg har, når han konsekvent omtaler den afdeling, jeg er ansat på, som hendes psykiatriske afdeling. Det tredje eksempel, Ask Elklit fremdrager fra artiklen, drejer sig om Hasseris Gymnasium, som jeg bruger til at illustrere, at andre faggrupper end psykologer med fordel kan inddrages i krisehjælpen. Ask Elklit fremhæver, at jeg citerer nogle skoleelever fra et interview i Politiken, men nævner ikke, at jeg også citerer ham, og at han interviewes, fordi han har forestået en undersøgelse af krisehjælpen på Hasseris. Både elevcitaterne og undersøgelsesresultaterne peger på, at eleverne var mere tilfredse med at snakke med studievejledere og lærere end med psykologerne. (Politiken, 11. marts 2007 ). I forlængelse af disse resultater omtalte jeg de gode erfaringer, vi på hospitalerne har med at lade trænede sygeplejersker varetage debriefinger af personalet og krisehjælp til patienter. Jeg nævnede også, at der er tilbud om psykologtilbud, hvis man efter krisehjælpen har brug for supplerende samtaler ved psykolog. Det fungerer uden de problemer, Ask Elklit mener kan opstå, og svarer vist også til erfaringerne fra Hasseris, hvor de positive udsagn om psykologhjælp netop kom fra elever, der enten i forlængelse af ulykken eller senere havde fået behov for hjælp ved psykolog. Efter min mening er det i sådan mere komplicerede sager, vi som psykologer skal bruge vores ekspertise og ressourcer. Endelig supplerer Ask Elklit sine kommentarer med et diagram over opgaverne i forbindelse med krise-hjælp og styring. Der er mange forskellige typer af kriser og katastrofer, og i forbindelse med de ovenfornævnte i København har man haft gode erfaringer med at lade en tværfaglig gruppe varetage kriseopgaver og ikke nødvendigvis med psykologer som ledere Jeg håber, at ovenstående har klargjort nogle af misforståelserne. Tilbage står nok en uenighed mellem Ask Elklit og mig om, hvor og hvornår andre faggrupper kan varetage psykologiske opgaver. Hvis Dansk Psykolog Forening har ret i, at efterspørgslen af psykologhjælp er større end udbuddet af psykologer, er det på høje tid, vi kommer i gang med denne diskussion og formulerer en holdning, som også kan bruges til at påvirke medierne. Så tak til Ask Elklit, fordi han svarede mig, og forhåbentlig kan vores diskussion inspirere andre til at blande sig. Birgitte Bechgaard, ledende psykolog, Hvidovre psykiatriske afdeling, Region Hovedstaden Nr PSYKOLOG NYT 31

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

1. Sorgpolitik og sorgplan

1. Sorgpolitik og sorgplan 1. Sorgpolitik og sorgplan Nærum Skoles sorgpolitik og -plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger og handler om skolens holdning til alvorlige ulykker, traumatiske oplevelser og dødsfald

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole Sorg/kriseplan for Skolegades Skole Forord: Denne plan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE.

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. Revideret foråret 2008 Gl. Hasseris skoles støttegruppe består af: 2 lærere 1 sundhedsperson 1 pædagog skolens leder 1

Læs mere

Sorg - og kriseplan for Gribskov Skole.

Sorg - og kriseplan for Gribskov Skole. Sorg - og kriseplan for Gribskov Skole. Gribskov Skoles sorg -og kriseplan bygger på skolens værdier og holdninger. Vores sorg- og kriseplan tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering, som udmønter

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation

Læs mere

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet af MED udvalget og revideres løbende.

Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet af MED udvalget og revideres løbende. Krise- og sorgplan for Ansager Skole Ansager Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker eller dødsfald rammer

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. DET SKAL PRÆCISESERES, AT HANDLEPLANEN IKKE KAN GIVE EN NØJAGTIG

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

SOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER.

SOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER. SOLSIKKENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD OG ALVORLIGE ULYKKER. 1 Indholdsfortegnelse: Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

O M S O R G S P L A N

O M S O R G S P L A N O M S O R G S P L A N Er du i tvivl skal du gøre noget! Denne plan sættes i værk, når det, der ikke må ske, sker. - Skilsmisse - Alvorlig sygdom - Kaossituationer i barnets nærmiljø - Ulykker og lignende

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Ingen forløb er ens og hvert forløb afstemmes situationen og de involveredes behov og ønsker.

Ingen forløb er ens og hvert forløb afstemmes situationen og de involveredes behov og ønsker. Sorg- og kriseplan Vi kan ikke beskytte os mod den del af livet der handler om tab, sorg og død. Sorg er den naturlige, uundgåelige lidelse, som hører menneskelivet til. Sorg og krise kan opstå ved dødsfald,

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Referat af kontaktpersonsmøde d. 22. marts 2013

Referat af kontaktpersonsmøde d. 22. marts 2013 Referat af kontaktpersonsmøde d. 22. marts 2013 Sanne byder velkommen. Sanne informerer om lederevalueringen. Det er i uge 15. Den vil være elektronisk. Hun opfordrer ALLE til at besvare den. Resultatet

Læs mere

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder / souschef. Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar at sætte omsorgsplanen

Læs mere

NÅR EN ELEV DØR. Flaget hejses på halv stang, når samtlige klasser er underrettet. Det er ledelsens opgave at drage omsorg for, at dette bliver gjort.

NÅR EN ELEV DØR. Flaget hejses på halv stang, når samtlige klasser er underrettet. Det er ledelsens opgave at drage omsorg for, at dette bliver gjort. SORGBEREDSKAB NÅR EN ELEV DØR Straks efter kendskab til dødsfald: Modtager af besked underretter straks skoleleder. Skolelederen underretter klasselæreren. Det øvrige personale på matriklen (der vurderes

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL

DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL DER KOM EN FLODBØLGE Forfærdelige menneskelige omkostninger fulgte med flodbølgen i Sydøstasien i juledagene. På et helt andet plan blev den anledningen til

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5 TIL PÅRØRENDE Retspsykiatrisk afsnit P5 Velkommen til pårørende! Retspsykiatrisk afsnit P5 byder dig velkommen som pårørende. Denne pjece er en information til dig, som pårørende og om, hvad du kan forvente

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

SKOVTROLDENS. Sorg- og kriseplan. Forord

SKOVTROLDENS. Sorg- og kriseplan. Forord SKOVTROLDENS Sorg- og kriseplan Forord Hvert år mister over 2.500 danske børn deres far eller mor på grund af et dødsfald. Børn, der mister en forælder, har behov for voksenhjælp til at bearbejde sorgen.

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Beredskabsplan Revideret

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato> Beredskabsplan Revideret Beredskabsplan Side 2 af 13 Revideret: 2015-03-01 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træners rolle: Hvis det er en mindre

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

SORG-KRISE HANDLEPLAN

SORG-KRISE HANDLEPLAN SORG-KRISE HANDLEPLAN VED ELEVS DØDSFALD: Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skolens ledelse, som orienterer klasselæreren. Ledelsen orienterer hurtigst mulig fritidshjem og øvrige involverede

Læs mere

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Sorg & Kriseplan Engelsborgskolen

Sorg & Kriseplan Engelsborgskolen Sorg & Kriseplan Engelsborgskolen 1 Aktuelle telefonnumre Skolen: 45 28 40 00 Lærerværelse: 45 28 40 19 Sundhedsplejerske; 45 28 40 11 Lægevagt: 44 53 44 00 Skadestuen på Gentofte: 39 77 39 77 Skadestuen

Læs mere

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19 CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere