Tekstproduktion og vidensproduktion
|
|
- Lærke Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tekstproduktion og vidensproduktion Bente Kristiansen, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Tekstproduktion og vidensproduktion, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 Bente Kristiansen er cand.comm. og ph.d. Som skrivekonsulent ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, afholder hun workshops for studerende i opgaveskrivning og formidling samt vejleder studerende, der har problemer i forbindelse med opgaveskrivning. Sammen med skrivekonsulent Signe Skov er hun ansvarlig for et projekt under Undervisningsministeriet vedr. udvikling af gymnasieelevers skrive- og studiekompetencer, samt et udviklingsprojekt på Kunsthistorie, KU, om skrivning i fagene. Hun har tidligere været ansvarshavende redaktør for magasinet Humaniora (Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation) samt kommunikations- og chefkonsulent i bl.a. Kommunernes Landsforening. For nogle studerende er det største problem ved at skrive større selvstændige opgaver, at de er usikre på hvordan man producerer viden inden for faget. Det viser sig tydeligt i nogle af de tekster, som studerende beder om hjælp til. Med udgangspunkt i nogle af disse autentiske studentertekster vil jeg her argumentere for, at nogle studerendes problemer med tekstproduktion handler om, at de ikke ved, hvordan faget producerer viden. Jeg angiver, hvordan dette kan forstås ud fra en skrivepædagogisk forståelsesramme og endelig peger jeg på en skrivepædagogik, der fokuserer mere på kommunikation end på akademiske genrekonventioner. Mange af de studerende, der opsøger en skrivekonsulent, vil gerne vide, hvad der er galt med deres tekster, hvorfor de ikke er»akademiske«nok og hvad»det der akademiske«egentlig er. Det lægger jo op til, at man sammenligner teksten med beskrivelser af, hvordan»den akademiske genre«er og så finder 3-5 fejl, som den studerende kan lægge sig på sinde at undgå i fremtiden. Men man kan også vælge at læse teksterne som udtryk for, hvordan de studerende arbejder på at tilegne sig en akademisk arbejds- og tænkemåde inden for deres fag. Og det er denne tilgang, jeg vil udfolde her. Studerendes problemer med at forstå og tilegne sig universitetets normer er undersøgt og behandlet i forskellige skrivepædagogiske sammenhænge. I grove træk kan man som Theresa M. Lillis (2001) skelne mellem to grundlæggende forskellige forståelser inden for skriveforskningen. Den ene ser akademisk skrivning som en færdighed, den anden ser akademisk skrivning som en social praksis (Lillis, 2001: 31). Hvis man tager udgangspunkt i, at skrivning primært er et spørgsmål om skrivetekniske færdigheder, vil den skrivepædagogiske praksis typisk have vægten på det instruktive, ud fra en grundopfattelse af, at de studerende mangler nogle færdigheder i forhold til at mestre genren, og denne mangel søges udbedret gennem instruktion i genrekravene. 1 Denne tilgang har i praksis potentialet til at hjælpe en hel del studerende til at skrive bedre opgaver og til at klare eksamener. I denne artikel vil jeg imidlertid pege på nogle svagheder ved primært at lære de studerende nogle genrekrav og på nogle potentialer i at forstå de studerendes tekster som led i deres arbejde med at indgå i det faglige fællesskab i et videnskabeligt vidensproducerende fællesskab. Hvad skriveren fortæller Når jeg her vælger at fokusere på akademisk skrivning som en social praksis, har det rod i mine oplevelser som skrivekonsulent på det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, gennem knapt to år. En del af de problemer studerende præsenterer mig for, dels i kurser, dels i den individuelle vejledning, er tydeligvis problemer med at definere egen identitet 2 og handlerum inden for sit fag. Nogle studerende siger, at de nok slet ikke hører hjemme på et universitet. Andre har en oplevelse af, at deres sprog og deres måde at ræsonnere på ikke er gangbar på universitetet, men de aner ikke, hvad der så er gangbart. En tredje gruppe er mere udadreagerende og placerer»skylden«på universitet. De karakteriserer den akademiske viden som ubrugelig:»opgaven ender jo bare på en hylde ingen gider læse den«. Og så er der alle de tilfælde, hvor de studerende bare gerne vil have hjælp til at skrive mere»akademisk«. De beder om hjælp til genren, men når jeg kigger nærmere på teksterne, ser jeg mange tegn på, at de studerende 50
2 har problemer med at definere deres egen rolle som opgaveskriver inden for faget. Jeg gennemgår her tre eksempler. I nedenstående tekst udtrykkes f.eks. forvirring med hensyn til, hvilke handlinger skriveren kan foretage sig med henblik på at undersøge opgavens problemstilling: Opgavens metode vil være at undersøge opgavens hypotese gennem en undersøgelse af problemformuleringen i en analyse af serien xxx Dette gøres ved detaljerede noterede observationer af første afsnit i serien, såvel som af hele fortællingen i de xx afsnit. Skribenten erklærer her, at vedkommende beskriver en metode, men i realiteten er der ikke tale om nogen metodebeskrivelse, men om en tautologi: Metoden er at undersøge gennem en undersøgelse i en analyse som gøres ved detaljerede noterede observationer. Skribenten forsøger her at leve op til et krav inden for den akademiske genre om at beskrive undersøgelsesmetoden. (Dette krav har jeg selv ekspliciteret i en workshop, som denne opgaveskriver deltog i). Og beskrivelsen bliver givet med termer, som hører til i den akademiske verden: metode, undersøge, hypotese, undersøgelse, problemformulering, analyse, detaljerede, noterede, observationer. Der er også nogle formuleringer som ofte findes i akademiske tekster, og som alle er med til at skabe afstand mellem skriveren og indholdet. F.eks. sætter skriveren opgaven og ikke jeg et på subjektets plads: Opgavens metode vil være. Skriveren bruger også nominaliseringer: Gennem en undersøgelse af, i en analyse af. Endelig bruger han verber i passivform: Dette gøres ved. Men skåret ind til benet står der faktisk bare, at han vil notere sine observationer. Og det alene vil næppe blive accepteret som en metodebeskrivelse på noget fag. Skribenten viser i den efterfølgende tekst, at vedkommende har kendskab til endnu et genrekrav, nemlig at det skal beskrives, hvordan teori og metode sættes i spil i forhold til et empirisk materiale: Ved at sammenholde teori med værkobservationer og derigennem udlede en betydning af fremstillingen af xxxxx myten i opgaven, mener jeg at kunne finde belæg for min påstand (hypotese) gennem analysen af værket Hermed underbygges analysen også samtidig videnskabeligt, da diverse kilder inddrages dertil. Men skribentens valg af det upræcise verbum»sammenholde«antyder, at han ikke ved, hvordan teori og metode skal fungere i forhold til hinanden. Denne tolkning bekræftes af hans påstand om, at analysen bliver videnskabeligt underbygget ved, at der»inddrages diverse kilder«. Alt i alt tyder skribentens formuleringer på, at han har et kendskab til akademiske genrekrav som f.eks. at der skal være en metodebeskrivelse, og at der skal bruges faglige termer. Men dette genrekendskab resulterer ikke i en tekst, der forklarer, hvordan et problem er undersøgt på en faglig og videnskabelig måde. Det tolker jeg som udtryk for, at han er usikker på præcis hvilke handlinger, han kan foretage i sin videnskabelige undersøgelse. Med andre ord: Det videnskabelige håndværk, forstået som skribentens muligheder for at undersøge og ræsonnere på en videnskabelig måde, fremstår ikke så klart for skribenten, at han er i stand til at beskrive det i teksten. Et andet eksempel er en studerende med flere års praksiserfaring, der nu vil forholde sig kritisk til en forsker, som har været en væsentlig inspirationskilde for hans hidtidige praksis, nemlig Olga Dysthe. I opgaven præsenterer skribenten relevant faglig viden om Dysthes arbejde samt relevant faglig diskussion og kritik af hendes arbejde. Opgaven resulterede da også i en bestået eksamen, men med en væsentlig dårligere karakter end forventet. Forventningerne om en god karakter opstod bl.a. gennem samtaler med vejleder, hvor vejleder gav udtryk for, at den studerende havde god faglig viden og gode faglige refleksioner på et højt niveau. Den studerende havde også lagt et stort og meget engageret arbejde i opgaven. Så hvorfor bliver karakteren lav? Mit bud er på grundlag af teksten, at en af grundene er, at skribenten ikke holder fokus på sagen, dvs. på hvad vedkommende undersøger og hvordan, men bringer sin egen erkendelsesproces i fokus:»dysthe lægger op til flere diskussioner i sit arbejde, men i min afgrænsning er det blevet tydeligt for mig, at det er Dysthes forståelse af dialog, som skaber dynamik i min selvrefleksion og erkendelse af en (?) humanistisk videnskabelig position«. Begrundelsen for hvilke aspekter i Dysthes forskning, der skal undersøges, er heller ikke faglig, men personlig:»jeg vil i denne opgave ikke diskutere skrivningens betydning for læring, men perifert inddrage skrivningens betydning for den enkelte elevs evne til stilladsering og tillid til egne muligheder, for så langt er Dysthe og jeg enige. Dog ser jeg forhold i det, Dysthe betegner som»den dialogiske samtale«, der kræver en nærmere diskussion.«udover at der her argumenteres personligt (»så langt er Dysthe og jeg enige«) og ikke i forhold til sagen, angiver skribenten heller ikke på hvilket teoretisk eller metodisk grundlag, Dysthes begreb om dialogisk samtale vil blive diskuteret. Det, som skribenten faktisk gør i opgaven, er at diskutere Dysthe kritisk ved at analysere hendes egne eksempler på ny ud fra et Bakthin-begreb, som Dysthe ikke selv tager i anvendelse. Men skribenten skriver ikke eksplicit, at han foretager disse akademiske handlinger. I stedet er han eksplicit om sin egen erkendelsesproces. Kort sagt foretager den studerende i hovedtræk de relevante videnskabelige handlinger, men er sig ikke bevidst udtrykker i hvert fald ikke Dansk Universitetspædagogisk Netværk 51
3 Tekstproduktion og vidensproduktion, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 i teksten at han foretager faglig vidensproduktion. Et sidste eksempel: Mens nogle studerende sætter deres egen erkendelsesproces (men ikke deres akademiske handlinger) i fokus, går andre studerende i den modsatte grøft og glemmer/camouflerer, at de faktisk har en aktiv rolle i tekstproduktionen: Med blandt andre Bruno Latour og aktør-netværks teorier, er teknologiens, eller hvad man i denne sammenhæng kunne betragte som non-human materies, betydning i sociale processer, blevet beskrevet. Selvom Latour har noget andet i tankerne, når han taler om et»parliament of things«(latour: never modern), er der dog heller ikke herfra langt til at betragte, hvorledes tøjets materialitet interagerer med kroppen og dens relation til verden. Nærmere kan vi komme gennem Adrian Mackenzies reformulering af forholdet mellem menneskelig og teknologisk materialitet Han er interesseret i at undersøge eventualitet i forhold til teknologi og samtidig forstå teknologi i sin partikularitet. Denne studerende efterligner en akademisk sprogtone (mange abstraktioner, passivt sprog, få punktummer, indskudte sætninger og komplicerede sætningskonstruktioner etc.). Men han nærmer sig ikke (heller ikke senere i teksten!) en redegørelse for, hvad det er for sammenhænge han ser eller vil undersøge. Teksten kunne give mistanke om, at der er tale om»papegøjesprog«hvor den studerende efterligner (eller plagierer 3 ) kildetekster uden selvstændigt at tage stilling til stoffet eller til hvordan en fagligt valid undersøgelse af problemstillingen kan foretages. Disse tre eksempler på studentertekster er meget forskellige, men de har to væsentlige træk fælles. For det første at skribenterne alle har et kendskab til videnskabelige genrekonventioner. For det andet at ingen af skribenterne udtrykker, hvordan de»handler«fagligt, dvs. hvordan de undersøger en specifik problemstilling på en fagligt forsvarlig måde. Det, der i stedet fremgår af teksterne, er, at skribenterne har problemer med at finde deres egen rolle som skribenter i forhold til universitetet og den faglige viden. Det er også dette problem, der afspejles i det gentagne spørgsmål fra studerende: Må jeg bruge»jeg«i min opgave? Når det spørgsmål overhovedet melder sig, er det jo fordi, skribenten ikke er klar over, at det er fuldt legalt at foretage en række videnskabelige handlinger, f.eks. at træffe en række valg vedrørende empirisk materiale, teoretisk grundlag, analyse- eller undersøgelsesmetode samt den egentlige undersøgelse, analyse og tolkning. Det, jeg ser i disse tekster, er kort sagt en usikkerhed med hensyn til, hvordan de skal agere i det faglige fællesskab. Men hvorfor kan det være så svært for studerende at lære universitetets akademiske normer for, hvordan man forholder sig til viden? Den studerende i det faglige fællesskab Jeg møder mange studerende, der har stor ærefrygt for den viden, universitetet repræsenterer, og de føler sig faktisk som tomme kar, der skal fyldes op med viden fra universitetets guldgruber. De er ikke klar over, at de forventes at forholde sig til universitetets vidensproduktion, at orientere sig i eksisterende forståelser inden for faget, at skabe sig et rimeligt overblik over metoder og blive i stand til at argumentere for egne analyser, egne undersøgelser og i sidste ende: Egen vidensproduktion inden for fagets rammer. Faktuel viden og beherskelse af teoretiske områder er væsentlige indhold i en del universitetsopgaver, men f.eks. bachelor-opgaver og specialer er selvstændige opgaver, hvor man forventer, de studerende demonstrerer, at de behersker et videnskabeligt håndværk i form af at kunne undersøge et fagligt problem med baggrund i relevante teorier og metoder. Denne bevægelse op i taksonomierne er fremmed for nogle studerende. Ikke nødvendigvis på grund af manglende kognitive kompetencer eller manglende studiekompetencer, men muligvis på grund af en usikkerhed over for at påtage sig rollen som vidensproducent. Det er et stort identitetsspring at gå fra at være den dygtige»videnstilegner«til den kritiske og kreative vidensproducent. Og nogle studerende er slet ikke klar over, at de faktisk selv producerer ny viden, når de f.eks. anvender teorier og metoder i forhold til et empirisk materiale. På Specialebloggen 4, hvor studerende fra hele landet blogger om specialeskrivning, skriver en studerende f.eks. om sine problemer netop med at komme fra at læse (tilegne sig viden) og til at producere viden (gå i gang med analyserne): jeg kommer hurtigt til at sidde og springe rundt i bøgerne og læse lidt rundt omkring og når jeg så skal skrive noget ned fra en bog, bliver det til korte brudstykker, der ikke rigtigt kan bruges til noget Jeg overvejer at gå i gang med mine analyser men det er også lidt svært at gå i gang med dem, når man ikke har læst den teori/ metoder, man skal analysere på baggrund af 5 I disse tilfælde bliver den studerende ikke hjulpet meget af overordnede instruktioner om, hvad der bør stå i opgavens forskellige afsnit. Den studerendes problem er mere grundlæggende: Hvad gør jeg med al den viden i alle de bøger og artikler? Hvordan arbejder jeg med den? Hvordan bruger jeg teorier og metoder i min egen undersøgelse? Hvornår kan jeg stå frem i teksten med mine egne vurderinger? Hvordan argumenterer jeg tilstrækkeligt videnskabeligt for det, jeg mener, jeg har fundet ud af? De mangler kort sagt en klar og brugbar viden om, hvad der accepteres som gyldig viden inden for faget. Det er måske ikke så underligt. For universitetets opfattelse af, hvad videnskabelig viden er, er ikke er en statisk størrelse. Hverken over tid eller fra fag til 52
4 fag. Theresa Lillis har sammen med Joan Turner (2001) givet et bud på, hvordan den aktuelle akademiske praksis bør ses i en bredere historisk og epistemologisk ramme for at forstå, hvad der er på spil i de studerendes skrivning og for at kunne give bud på en meningsfuld pædagogisk praksis. Lillis og Turner peger på, at der er sammenhæng mellem den måde, vi udtrykker os på, og den måde, viden konstrueres på. De henviser til studier inden for videnssociologien, mere specifikt til Charles Bazermanns undersøgelse (Bazermann 1988) af, hvordan Newton udviklede nye retoriske former for at kunne overbevise om sine kontroversielle opdagelser. Newton blev her foregangsmand for en ny videnskabelig genre præget af en stram struktur, af logisk sammenhæng og af imødegåelse af modargumenter. Lillis og Turners pointe er, at akademiske genrer hænger sammen med aktuelle socio-kulturelle forhold, og at det derfor er et problem, når akademiske genrer beskrives som om, de er uafhængige af tid og sted. Newtons skrivestil fremhæver f.eks. universalitet, sikkerhed, rationalitet og epistemisk klarhed, men netop disse værdier sættes kraftigt til debat i de aktuelle videnskabelige debatter i en postmoderne verden. Lillis og Turner har foretaget empiriske studier, der viser, hvordan en generel akademisk handling som f.eks. at definere begreber antager meget forskellige former inden for forskellige fag (Lillis og Turner 2001: 61). 6 Problemet, som Lillis og Turner ser det, er ikke forskelligheden men den manglende synliggørelse af forskelligheden, fordi man på den måde ureflekteret og usynligt viderefører bestemte måder at beskrive og konstruere viden på. Lillis og Turner mener derfor, at det er nødvendigt at gøre sproget synligt at forholde sig til sammenhængen mellem det sproglige, retoriske udtryk og de bagvedliggende værdier og forståelser af, hvad der er viden. Ikke mindst det bredere optag til universitetet gør det nødvendigt at være eksplicit omkring denne sammenhæng mellem vidensidealer og sproglige udtryk. For som Lillis og Turner peger på, er der en modsætning mellem at optage bredt og samtidig tage en bestemt udtryksform, genre, for givet. Deres»løsning«er derfor at være eksplicit omkring akademiske genrekonventioners sammenhæng med aktuelle kulturelle forhold, heriblandt videnskabsteoretiske forståelser. 7 Skrivepædagogisk praksis Denne indsigt i sammenhængen mellem vidensidealer og genrekrav prøver jeg at bruge i praksis i min undervisning og i min vejledning. Jeg forklarer de studerende at det, de forventes at foretage sig på universitetet er at producere viden. Og det gør man ved at bygge videre på andres viden (og fortælle hvor man har den viden fra!). Og hvordan man helt præcist gør, dvs. hvad der helt præcist skal til for at denne viden opfattes som gyldig viden, afhænger af faget (og af de videnskabsteoretiske positioner). Men at det under alle omstændigheder er vigtigt, at man lægger processen bag ens vidensproduktion frem. Alle mellemregningerne skal med, sådan at alle vi andre i det faglige fællesskab får mulighed for at diskutere styrker og svagheder i produktionsprocessen. Jeg lægger altså for det første vægt på, at den studerende foretager en række handlinger, dvs. er aktiv ikke reproducerende, men producerende. For det andet pointerer jeg, at den studerende indgår i et fagligt fællesskab, hvor vidensproduktionen skal diskuteres. Lige præcis det med det faglige fællesskab kan dog være en smule vanskeligt at gøre begribeligt i et meget individualiseret universitetsmiljø. Jeg prøver derfor ihærdigt at skabe muligheder for gruppediskussioner og feedbackgrupper. Når jeg lægger vægt på kommunikation frem for genrekrav, betragter jeg også de studerendes tekster som kommunikative udtryk. I vejledningssituationerne tilstræber jeg derfor, at teksterne bliver omdrejningspunktet for en samtale om, hvordan den studerende foretager sin faglige undersøgelse og om hvordan det kan kommunikeres i teksten, så læseren forstår det. Helt konkret betyder det, at jeg stiller de spørgsmål til den studerende, som teksten rejser hos mig, når jeg læser den. Jeg ekspliciterer min læseroplevelse og spørger f.eks.:»hvad mener du her? Hvordan hænger denne oplysning sammen med den næste? Hvorfor fortæller du mig dette her? Dette her gør mig rigtig nysgerrig hvad mere kan du fortælle om det? Hvor ved du dette fra? Hvad ligger der i dette begreb?«jeg prøver altså at gøre skribenten opmærksom på, hvordan jeg som læser forstår og ikke forstår teksten 8. Det giver både den studerende mulighed for at se sin tekst udfoldet som en dialog og for at komme videre i en erkendelsesproces gennem det at skulle uddybe og præcisere. Jeg prøver at undgå at give vurderinger af teksten, men giver gerne konkrete forslag til omformuleringer:»nåh hvis det er det, du mener, kunne du måske bytte rundt på de to oplysninger eller kæde den sætning sammen med den sætning med et»men««i sådan en dialog skal den studerende jo helst gå med og afprøve alternative formuleringer. Derved får vejledningen dels fokus på, hvad den studerende GØR, dels på hvordan det kan KOMMU- NIKERES. Det bringer kommunikationen i fokus, og ideelt set udvikler den studerende ikke bare bevidsthed om, hvordan faget validerer viden, men også kompetencer til at kommunikere det. En af fordelene ved at arbejde med akademisk skrivning som en social praksis frem for som en særlig genre er, at de studerende (ideelt set) udvikler kommunikative kompetencer, og disse kommunikative kompetencer rækker videre end universitetet. Som akademiker i et videnssamfund skal man arbejde med vidensproduktion i mange forskellige sammenhænge. Og hvad der er gangbar og valid viden i en specifik faglig sammenhæng udtrykt i en form, som overbeviser i et specifikt Dansk Universitetspædagogisk Netværk 53
5 Tekstproduktion og vidensproduktion, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 fagligt fællesskab, er ikke nødvendigvis gangbart og validt i andre fællesskaber. Men akademikere har brug for at kunne kommunikere og vidensudvikle i mange forskellige og foranderlige fællesskaber. Referencer Ask, Sofia (2007). Vägar till ett akademiskt skriftspråk. Växjö University Press, (Acta Wexionensia. Humaniora, 115). Bazerman, Charles (1988).Shaping Written Knowledge: The Genre and Activity of the Experimental Article in Science, Madison, Wisconsin: University of Wisconsin Press. Elbow, Peter (1988). Writing with Power. Techniques for Mastering the Writing Process. (1981) Oxford: Oxford University Press, Inc. Ivanic, Roz (1998). Writing and Identity. The Discoursal Construction of Identity in Academic Writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins publishing company. Knudsen, Sanne (2009). Har du et problem? I: Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7. Lea, Mary R. (2004): Academic literacies: a pedagogy for course design in: Studies in Higher Education, Vol 29, no 6, December Lea, Mary R and Street, Brian V. (1998). Student Writing in Higher Education: An Academic litteracies Approach in: Studies in Higher Education, Lillis, Theresa M. (2001). Student Writing. Access, Regulation, Desire. London and New York: Routledge, Taylor & Francis Group. Lillis, Theresa, M. and Turner, Joan (2001). Student Writing in Higher Education: contemporary confusion, traditional concerns in: Teaching in Higher Education, Vol. 6, No. 1, Noter 1 Lea og Street (1998) beskriver, hvordan de skrivepædagogiske tilgange kan ses som tre forståelser, der udspringer af hinanden. Fra den færdighedsorienterede tilgang udsprang en tilgang med fokus på»akademisk socialisering«, hvor den pædagogiske indsats ikke kun handler om konkret genrekendskab men også er orienteret mod at få de studerende til at forstå den akademiske kultur, dens læringsmål etc. Den tredie forståelse er teoretisk funderet i»new Literacy Studies«og fokuserer på, hvordan læse- og skrivefærdigheder er integreret i institutionelle forhold, magtforhold, kommunikative praksisser, identitetsskabelser etc. 2 Ivanic (1998) har beskrevet, hvordan skrivning kan forstås som en kompleks identitetsdannelsesproces. Her anvender jeg dog udelukkende begrebet identitet som betegnelse for den studerendes opfattelse af, hvad man gør inden for sit fag. 3 Megen forskning inden for plagiering peger netop på, at mange studerende plagierer ubevidst de forsøger at finde den rette jargon, se f.eks. Ivanic, (1998), Lea og Street (1998) og Ask (2007). 4 Specialebloggen er oprettet af og administreres af skrivekonsulent Signe Skov, KU. Bloggen findes på hum.ku.dk/studievejledning/skrivehjaelp/specialebloggen/ 5 Lea og Street (1998) beskriver tilsvarende fra deres interview med studerende, hvordan studerende har svært ved at se, hvordan de som uvidende studerende kan skrive noget som helst andet end, hvad autoriteterne på området har skrevet:»i don t know anything about the subject other than what I ve read in books so how on earth could I write anything which was not someone else s idea?«(lea og Street, 1998: 167). 6 Sanne Knudsen (2009) påpeger, at der er stor forskel mellem den hverdagsbetydning, som ligger i disse begreber, og de forskellige faglige betydninger, som de samme begreber har i forskellige fag. 7 Lea opregner tolv principper for undervisning baseret på»academic literacies«tilgangen (Lea, 2004: 744). Et af principperne er netop at anerkende sammenhængen mellem epistemologi og vidensproduktion. Et andet er ikke at skabe en dikotomi mellem akademisk skrivning (literacy) og andre skrivninger (literacies). Lea beskriver detaljeret et undervisningsforløb baseret på disse principper. 8 Der er her tale om, hvad Peter Elbow (1988) betegner som læserbaseret feedback, dvs. eksplicitering af læseroplevelser. Jeg har ikke forudsætninger for at give, hvad Elbow kalder kriteriebaseret feedback, dvs. feedback baseret på fagets kriterier. Men på den anden side er jeg i disse situationer ligesom med-studerende en akademisk læser, der har forventninger om faglig argumentation og validering af viden. Dermed bliver den læserbaserede feedback ofte også en feedback, der fokuserer på en kritisk-analytisk tilgang. 54
Udviklingsprojekter om ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser
Udviklingsprojekter om ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser Midtvejsseminar Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Dagens program 1. Status erfaringer
Læs mereSPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK TINE WIRENFELDT JENSEN & GINA BAY
SPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK PROBLEM Fremdriftsreformen betyder, at studerende er nødt til at udnytte tiden afsat til at skrive speciale optimalt. Det gælder også starten af specialeskrivningsprocessen,
Læs mereOm at skrive på universitetet
Om at skrive på universitetet BENTE KRISTIANSEN Om at SKRIVE på universitetet Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol. 135 Bente
Læs mereDen skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf
Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereNy skriftlighed. Espergærde Gymnasium og HF. Bente Kristiansen. Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Ny skriftlighed Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ny skriftlighed hvad og hvorfor? Det nye? Bekendtgørelses-krav? Et fælles grundlag for fagene?
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereEt elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag
Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereNy skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011
Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser
Læs mereLynkursus i problemformulering
EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning
Læs mereSynopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010
Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt
Læs mereUdviklingsprojekter om skriftlighed
\\filsrv\bentek$ Udviklingsprojekter om skriftlighed Opstartsmøde 28. februar 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Formålet med dagen Etablere
Læs mereWorkshop om problemformulering
EFTERÅR 2015 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereKOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU
KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU Hvad er Kollektiv Akademisk Vejledning? Flere studerende, som skriver på forskellige opgaver/projekter, Integrere og skabe en dynamik mellem forskellige perspektiver
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereToulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave
Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereGrundkursus: akademisk skriveproces
Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereTekstfeedback et processpil - understøttelse og rammesætning af peer-feedback i undervisningen
Tekstfeedback et processpil - understøttelse og rammesætning af peer-feedback i undervisningen 1 Tine Wirenfeldt Jensen Peer-feedback: Læringsudbytte Ved at give og modtage feedback på faglige tekster
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereTekstfeedbackspillet i brug
Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs merestudieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.
Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereNy skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts Bente Kristiansen
Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs merePROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE
STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Arbejdsprocessen ved artikelskrivning
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 19 Arbejdsprocessen ved artikelskrivning + Læringsmål n At komme igang med at skrive n Tilrettelægge arbejdsprocesen omkring skrivning af en videnskabelig
Læs mereHvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?
Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereworksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP
EFTERÅR 2015 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereDe 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling
De 4 F er At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling OTG.dk POWER POINT Kilde: P. Henriksen og T.S. Nielsen: Fold dig ud. Forlaget Columbus2. udg. 2011, s.
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereEn ny tid, en ny vidensproduktion?
ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2017 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG.
FORÅR 2017 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.
Læs mereAlle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.
Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereItalesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011
Italesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011 Vi er Sine Drimer Berg, Vordingborg Gym & HF, adjunkt i engelsk og historie Christine Boas Dabelsteen, Nørre G, adjunkt
Læs mereDictogloss i undervisningen
Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereWorkshop om problemformulering
EFTERÅR 2016 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereINTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION
EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for
Læs mereNetværksprojekter om skriftlighed
Netværksprojekter om skriftlighed Startseminar 16. marts 2012 Bente Kristiansen Konsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 Formålet med dagen Etablere en ramme for videndeling:
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen
Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Arbejdsprocessen ved artikelskrivning
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 19 Arbejdsprocessen ved artikelskrivning + Læringsmål Tilrettelægge arbejdsprocesen omkring skrivning af en videnskabelig artikel Forskningsprojekt og akademisk
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs merelyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.
FORÅR 2014 LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. lyn kursus TILBUD TIL KANDIDATSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereTegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard
Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret
Læs mereAkademisk Arbejde & Formidling 2013
Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereSkriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis
Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereWorkshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet
Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereFeedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk
Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereKom godt i mål med masteropgaven
Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereSkrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.
Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereAkademisk skrivning. - En kedelig genre J
Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs merePeer feedback i SRP-arbejdet
Peer feedback i SRP-arbejdet Akademiet for Talentfulde Unge d. 30/8 2014 Gry Sandholm Jensen, gsjensen@tdm.au.dk Præsentation Gry Sandholm Jensen, Cand.mag. Center for Undervisningsudvikling og Digitale
Læs mereProblemformulering - specialets kompas
Problemformulering - specialets kompas "Problemformulering? Jamen, den laver man da til sidst!" Den bemærkning kan man komme ud for. Man skriver sin opgave, sit speciale, så finder man ud af, hvad det
Læs mereSamskabende kommunikation. Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden
Samskabende kommunikation Når specialisten gerne vil ud over rampen med sin specialviden Hvordan kommer specialisten ud over rampen med sin ekspertviden? Workshoppen tager udgangspunkt i at vores ekspertviden
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereSådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.
Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mere