Tekstproduktion og vidensproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tekstproduktion og vidensproduktion"

Transkript

1 Tekstproduktion og vidensproduktion Bente Kristiansen, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Tekstproduktion og vidensproduktion, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 Bente Kristiansen er cand.comm. og ph.d. Som skrivekonsulent ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, afholder hun workshops for studerende i opgaveskrivning og formidling samt vejleder studerende, der har problemer i forbindelse med opgaveskrivning. Sammen med skrivekonsulent Signe Skov er hun ansvarlig for et projekt under Undervisningsministeriet vedr. udvikling af gymnasieelevers skrive- og studiekompetencer, samt et udviklingsprojekt på Kunsthistorie, KU, om skrivning i fagene. Hun har tidligere været ansvarshavende redaktør for magasinet Humaniora (Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation) samt kommunikations- og chefkonsulent i bl.a. Kommunernes Landsforening. For nogle studerende er det største problem ved at skrive større selvstændige opgaver, at de er usikre på hvordan man producerer viden inden for faget. Det viser sig tydeligt i nogle af de tekster, som studerende beder om hjælp til. Med udgangspunkt i nogle af disse autentiske studentertekster vil jeg her argumentere for, at nogle studerendes problemer med tekstproduktion handler om, at de ikke ved, hvordan faget producerer viden. Jeg angiver, hvordan dette kan forstås ud fra en skrivepædagogisk forståelsesramme og endelig peger jeg på en skrivepædagogik, der fokuserer mere på kommunikation end på akademiske genrekonventioner. Mange af de studerende, der opsøger en skrivekonsulent, vil gerne vide, hvad der er galt med deres tekster, hvorfor de ikke er»akademiske«nok og hvad»det der akademiske«egentlig er. Det lægger jo op til, at man sammenligner teksten med beskrivelser af, hvordan»den akademiske genre«er og så finder 3-5 fejl, som den studerende kan lægge sig på sinde at undgå i fremtiden. Men man kan også vælge at læse teksterne som udtryk for, hvordan de studerende arbejder på at tilegne sig en akademisk arbejds- og tænkemåde inden for deres fag. Og det er denne tilgang, jeg vil udfolde her. Studerendes problemer med at forstå og tilegne sig universitetets normer er undersøgt og behandlet i forskellige skrivepædagogiske sammenhænge. I grove træk kan man som Theresa M. Lillis (2001) skelne mellem to grundlæggende forskellige forståelser inden for skriveforskningen. Den ene ser akademisk skrivning som en færdighed, den anden ser akademisk skrivning som en social praksis (Lillis, 2001: 31). Hvis man tager udgangspunkt i, at skrivning primært er et spørgsmål om skrivetekniske færdigheder, vil den skrivepædagogiske praksis typisk have vægten på det instruktive, ud fra en grundopfattelse af, at de studerende mangler nogle færdigheder i forhold til at mestre genren, og denne mangel søges udbedret gennem instruktion i genrekravene. 1 Denne tilgang har i praksis potentialet til at hjælpe en hel del studerende til at skrive bedre opgaver og til at klare eksamener. I denne artikel vil jeg imidlertid pege på nogle svagheder ved primært at lære de studerende nogle genrekrav og på nogle potentialer i at forstå de studerendes tekster som led i deres arbejde med at indgå i det faglige fællesskab i et videnskabeligt vidensproducerende fællesskab. Hvad skriveren fortæller Når jeg her vælger at fokusere på akademisk skrivning som en social praksis, har det rod i mine oplevelser som skrivekonsulent på det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, gennem knapt to år. En del af de problemer studerende præsenterer mig for, dels i kurser, dels i den individuelle vejledning, er tydeligvis problemer med at definere egen identitet 2 og handlerum inden for sit fag. Nogle studerende siger, at de nok slet ikke hører hjemme på et universitet. Andre har en oplevelse af, at deres sprog og deres måde at ræsonnere på ikke er gangbar på universitetet, men de aner ikke, hvad der så er gangbart. En tredje gruppe er mere udadreagerende og placerer»skylden«på universitet. De karakteriserer den akademiske viden som ubrugelig:»opgaven ender jo bare på en hylde ingen gider læse den«. Og så er der alle de tilfælde, hvor de studerende bare gerne vil have hjælp til at skrive mere»akademisk«. De beder om hjælp til genren, men når jeg kigger nærmere på teksterne, ser jeg mange tegn på, at de studerende 50

2 har problemer med at definere deres egen rolle som opgaveskriver inden for faget. Jeg gennemgår her tre eksempler. I nedenstående tekst udtrykkes f.eks. forvirring med hensyn til, hvilke handlinger skriveren kan foretage sig med henblik på at undersøge opgavens problemstilling: Opgavens metode vil være at undersøge opgavens hypotese gennem en undersøgelse af problemformuleringen i en analyse af serien xxx Dette gøres ved detaljerede noterede observationer af første afsnit i serien, såvel som af hele fortællingen i de xx afsnit. Skribenten erklærer her, at vedkommende beskriver en metode, men i realiteten er der ikke tale om nogen metodebeskrivelse, men om en tautologi: Metoden er at undersøge gennem en undersøgelse i en analyse som gøres ved detaljerede noterede observationer. Skribenten forsøger her at leve op til et krav inden for den akademiske genre om at beskrive undersøgelsesmetoden. (Dette krav har jeg selv ekspliciteret i en workshop, som denne opgaveskriver deltog i). Og beskrivelsen bliver givet med termer, som hører til i den akademiske verden: metode, undersøge, hypotese, undersøgelse, problemformulering, analyse, detaljerede, noterede, observationer. Der er også nogle formuleringer som ofte findes i akademiske tekster, og som alle er med til at skabe afstand mellem skriveren og indholdet. F.eks. sætter skriveren opgaven og ikke jeg et på subjektets plads: Opgavens metode vil være. Skriveren bruger også nominaliseringer: Gennem en undersøgelse af, i en analyse af. Endelig bruger han verber i passivform: Dette gøres ved. Men skåret ind til benet står der faktisk bare, at han vil notere sine observationer. Og det alene vil næppe blive accepteret som en metodebeskrivelse på noget fag. Skribenten viser i den efterfølgende tekst, at vedkommende har kendskab til endnu et genrekrav, nemlig at det skal beskrives, hvordan teori og metode sættes i spil i forhold til et empirisk materiale: Ved at sammenholde teori med værkobservationer og derigennem udlede en betydning af fremstillingen af xxxxx myten i opgaven, mener jeg at kunne finde belæg for min påstand (hypotese) gennem analysen af værket Hermed underbygges analysen også samtidig videnskabeligt, da diverse kilder inddrages dertil. Men skribentens valg af det upræcise verbum»sammenholde«antyder, at han ikke ved, hvordan teori og metode skal fungere i forhold til hinanden. Denne tolkning bekræftes af hans påstand om, at analysen bliver videnskabeligt underbygget ved, at der»inddrages diverse kilder«. Alt i alt tyder skribentens formuleringer på, at han har et kendskab til akademiske genrekrav som f.eks. at der skal være en metodebeskrivelse, og at der skal bruges faglige termer. Men dette genrekendskab resulterer ikke i en tekst, der forklarer, hvordan et problem er undersøgt på en faglig og videnskabelig måde. Det tolker jeg som udtryk for, at han er usikker på præcis hvilke handlinger, han kan foretage i sin videnskabelige undersøgelse. Med andre ord: Det videnskabelige håndværk, forstået som skribentens muligheder for at undersøge og ræsonnere på en videnskabelig måde, fremstår ikke så klart for skribenten, at han er i stand til at beskrive det i teksten. Et andet eksempel er en studerende med flere års praksiserfaring, der nu vil forholde sig kritisk til en forsker, som har været en væsentlig inspirationskilde for hans hidtidige praksis, nemlig Olga Dysthe. I opgaven præsenterer skribenten relevant faglig viden om Dysthes arbejde samt relevant faglig diskussion og kritik af hendes arbejde. Opgaven resulterede da også i en bestået eksamen, men med en væsentlig dårligere karakter end forventet. Forventningerne om en god karakter opstod bl.a. gennem samtaler med vejleder, hvor vejleder gav udtryk for, at den studerende havde god faglig viden og gode faglige refleksioner på et højt niveau. Den studerende havde også lagt et stort og meget engageret arbejde i opgaven. Så hvorfor bliver karakteren lav? Mit bud er på grundlag af teksten, at en af grundene er, at skribenten ikke holder fokus på sagen, dvs. på hvad vedkommende undersøger og hvordan, men bringer sin egen erkendelsesproces i fokus:»dysthe lægger op til flere diskussioner i sit arbejde, men i min afgrænsning er det blevet tydeligt for mig, at det er Dysthes forståelse af dialog, som skaber dynamik i min selvrefleksion og erkendelse af en (?) humanistisk videnskabelig position«. Begrundelsen for hvilke aspekter i Dysthes forskning, der skal undersøges, er heller ikke faglig, men personlig:»jeg vil i denne opgave ikke diskutere skrivningens betydning for læring, men perifert inddrage skrivningens betydning for den enkelte elevs evne til stilladsering og tillid til egne muligheder, for så langt er Dysthe og jeg enige. Dog ser jeg forhold i det, Dysthe betegner som»den dialogiske samtale«, der kræver en nærmere diskussion.«udover at der her argumenteres personligt (»så langt er Dysthe og jeg enige«) og ikke i forhold til sagen, angiver skribenten heller ikke på hvilket teoretisk eller metodisk grundlag, Dysthes begreb om dialogisk samtale vil blive diskuteret. Det, som skribenten faktisk gør i opgaven, er at diskutere Dysthe kritisk ved at analysere hendes egne eksempler på ny ud fra et Bakthin-begreb, som Dysthe ikke selv tager i anvendelse. Men skribenten skriver ikke eksplicit, at han foretager disse akademiske handlinger. I stedet er han eksplicit om sin egen erkendelsesproces. Kort sagt foretager den studerende i hovedtræk de relevante videnskabelige handlinger, men er sig ikke bevidst udtrykker i hvert fald ikke Dansk Universitetspædagogisk Netværk 51

3 Tekstproduktion og vidensproduktion, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 i teksten at han foretager faglig vidensproduktion. Et sidste eksempel: Mens nogle studerende sætter deres egen erkendelsesproces (men ikke deres akademiske handlinger) i fokus, går andre studerende i den modsatte grøft og glemmer/camouflerer, at de faktisk har en aktiv rolle i tekstproduktionen: Med blandt andre Bruno Latour og aktør-netværks teorier, er teknologiens, eller hvad man i denne sammenhæng kunne betragte som non-human materies, betydning i sociale processer, blevet beskrevet. Selvom Latour har noget andet i tankerne, når han taler om et»parliament of things«(latour: never modern), er der dog heller ikke herfra langt til at betragte, hvorledes tøjets materialitet interagerer med kroppen og dens relation til verden. Nærmere kan vi komme gennem Adrian Mackenzies reformulering af forholdet mellem menneskelig og teknologisk materialitet Han er interesseret i at undersøge eventualitet i forhold til teknologi og samtidig forstå teknologi i sin partikularitet. Denne studerende efterligner en akademisk sprogtone (mange abstraktioner, passivt sprog, få punktummer, indskudte sætninger og komplicerede sætningskonstruktioner etc.). Men han nærmer sig ikke (heller ikke senere i teksten!) en redegørelse for, hvad det er for sammenhænge han ser eller vil undersøge. Teksten kunne give mistanke om, at der er tale om»papegøjesprog«hvor den studerende efterligner (eller plagierer 3 ) kildetekster uden selvstændigt at tage stilling til stoffet eller til hvordan en fagligt valid undersøgelse af problemstillingen kan foretages. Disse tre eksempler på studentertekster er meget forskellige, men de har to væsentlige træk fælles. For det første at skribenterne alle har et kendskab til videnskabelige genrekonventioner. For det andet at ingen af skribenterne udtrykker, hvordan de»handler«fagligt, dvs. hvordan de undersøger en specifik problemstilling på en fagligt forsvarlig måde. Det, der i stedet fremgår af teksterne, er, at skribenterne har problemer med at finde deres egen rolle som skribenter i forhold til universitetet og den faglige viden. Det er også dette problem, der afspejles i det gentagne spørgsmål fra studerende: Må jeg bruge»jeg«i min opgave? Når det spørgsmål overhovedet melder sig, er det jo fordi, skribenten ikke er klar over, at det er fuldt legalt at foretage en række videnskabelige handlinger, f.eks. at træffe en række valg vedrørende empirisk materiale, teoretisk grundlag, analyse- eller undersøgelsesmetode samt den egentlige undersøgelse, analyse og tolkning. Det, jeg ser i disse tekster, er kort sagt en usikkerhed med hensyn til, hvordan de skal agere i det faglige fællesskab. Men hvorfor kan det være så svært for studerende at lære universitetets akademiske normer for, hvordan man forholder sig til viden? Den studerende i det faglige fællesskab Jeg møder mange studerende, der har stor ærefrygt for den viden, universitetet repræsenterer, og de føler sig faktisk som tomme kar, der skal fyldes op med viden fra universitetets guldgruber. De er ikke klar over, at de forventes at forholde sig til universitetets vidensproduktion, at orientere sig i eksisterende forståelser inden for faget, at skabe sig et rimeligt overblik over metoder og blive i stand til at argumentere for egne analyser, egne undersøgelser og i sidste ende: Egen vidensproduktion inden for fagets rammer. Faktuel viden og beherskelse af teoretiske områder er væsentlige indhold i en del universitetsopgaver, men f.eks. bachelor-opgaver og specialer er selvstændige opgaver, hvor man forventer, de studerende demonstrerer, at de behersker et videnskabeligt håndværk i form af at kunne undersøge et fagligt problem med baggrund i relevante teorier og metoder. Denne bevægelse op i taksonomierne er fremmed for nogle studerende. Ikke nødvendigvis på grund af manglende kognitive kompetencer eller manglende studiekompetencer, men muligvis på grund af en usikkerhed over for at påtage sig rollen som vidensproducent. Det er et stort identitetsspring at gå fra at være den dygtige»videnstilegner«til den kritiske og kreative vidensproducent. Og nogle studerende er slet ikke klar over, at de faktisk selv producerer ny viden, når de f.eks. anvender teorier og metoder i forhold til et empirisk materiale. På Specialebloggen 4, hvor studerende fra hele landet blogger om specialeskrivning, skriver en studerende f.eks. om sine problemer netop med at komme fra at læse (tilegne sig viden) og til at producere viden (gå i gang med analyserne): jeg kommer hurtigt til at sidde og springe rundt i bøgerne og læse lidt rundt omkring og når jeg så skal skrive noget ned fra en bog, bliver det til korte brudstykker, der ikke rigtigt kan bruges til noget Jeg overvejer at gå i gang med mine analyser men det er også lidt svært at gå i gang med dem, når man ikke har læst den teori/ metoder, man skal analysere på baggrund af 5 I disse tilfælde bliver den studerende ikke hjulpet meget af overordnede instruktioner om, hvad der bør stå i opgavens forskellige afsnit. Den studerendes problem er mere grundlæggende: Hvad gør jeg med al den viden i alle de bøger og artikler? Hvordan arbejder jeg med den? Hvordan bruger jeg teorier og metoder i min egen undersøgelse? Hvornår kan jeg stå frem i teksten med mine egne vurderinger? Hvordan argumenterer jeg tilstrækkeligt videnskabeligt for det, jeg mener, jeg har fundet ud af? De mangler kort sagt en klar og brugbar viden om, hvad der accepteres som gyldig viden inden for faget. Det er måske ikke så underligt. For universitetets opfattelse af, hvad videnskabelig viden er, er ikke er en statisk størrelse. Hverken over tid eller fra fag til 52

4 fag. Theresa Lillis har sammen med Joan Turner (2001) givet et bud på, hvordan den aktuelle akademiske praksis bør ses i en bredere historisk og epistemologisk ramme for at forstå, hvad der er på spil i de studerendes skrivning og for at kunne give bud på en meningsfuld pædagogisk praksis. Lillis og Turner peger på, at der er sammenhæng mellem den måde, vi udtrykker os på, og den måde, viden konstrueres på. De henviser til studier inden for videnssociologien, mere specifikt til Charles Bazermanns undersøgelse (Bazermann 1988) af, hvordan Newton udviklede nye retoriske former for at kunne overbevise om sine kontroversielle opdagelser. Newton blev her foregangsmand for en ny videnskabelig genre præget af en stram struktur, af logisk sammenhæng og af imødegåelse af modargumenter. Lillis og Turners pointe er, at akademiske genrer hænger sammen med aktuelle socio-kulturelle forhold, og at det derfor er et problem, når akademiske genrer beskrives som om, de er uafhængige af tid og sted. Newtons skrivestil fremhæver f.eks. universalitet, sikkerhed, rationalitet og epistemisk klarhed, men netop disse værdier sættes kraftigt til debat i de aktuelle videnskabelige debatter i en postmoderne verden. Lillis og Turner har foretaget empiriske studier, der viser, hvordan en generel akademisk handling som f.eks. at definere begreber antager meget forskellige former inden for forskellige fag (Lillis og Turner 2001: 61). 6 Problemet, som Lillis og Turner ser det, er ikke forskelligheden men den manglende synliggørelse af forskelligheden, fordi man på den måde ureflekteret og usynligt viderefører bestemte måder at beskrive og konstruere viden på. Lillis og Turner mener derfor, at det er nødvendigt at gøre sproget synligt at forholde sig til sammenhængen mellem det sproglige, retoriske udtryk og de bagvedliggende værdier og forståelser af, hvad der er viden. Ikke mindst det bredere optag til universitetet gør det nødvendigt at være eksplicit omkring denne sammenhæng mellem vidensidealer og sproglige udtryk. For som Lillis og Turner peger på, er der en modsætning mellem at optage bredt og samtidig tage en bestemt udtryksform, genre, for givet. Deres»løsning«er derfor at være eksplicit omkring akademiske genrekonventioners sammenhæng med aktuelle kulturelle forhold, heriblandt videnskabsteoretiske forståelser. 7 Skrivepædagogisk praksis Denne indsigt i sammenhængen mellem vidensidealer og genrekrav prøver jeg at bruge i praksis i min undervisning og i min vejledning. Jeg forklarer de studerende at det, de forventes at foretage sig på universitetet er at producere viden. Og det gør man ved at bygge videre på andres viden (og fortælle hvor man har den viden fra!). Og hvordan man helt præcist gør, dvs. hvad der helt præcist skal til for at denne viden opfattes som gyldig viden, afhænger af faget (og af de videnskabsteoretiske positioner). Men at det under alle omstændigheder er vigtigt, at man lægger processen bag ens vidensproduktion frem. Alle mellemregningerne skal med, sådan at alle vi andre i det faglige fællesskab får mulighed for at diskutere styrker og svagheder i produktionsprocessen. Jeg lægger altså for det første vægt på, at den studerende foretager en række handlinger, dvs. er aktiv ikke reproducerende, men producerende. For det andet pointerer jeg, at den studerende indgår i et fagligt fællesskab, hvor vidensproduktionen skal diskuteres. Lige præcis det med det faglige fællesskab kan dog være en smule vanskeligt at gøre begribeligt i et meget individualiseret universitetsmiljø. Jeg prøver derfor ihærdigt at skabe muligheder for gruppediskussioner og feedbackgrupper. Når jeg lægger vægt på kommunikation frem for genrekrav, betragter jeg også de studerendes tekster som kommunikative udtryk. I vejledningssituationerne tilstræber jeg derfor, at teksterne bliver omdrejningspunktet for en samtale om, hvordan den studerende foretager sin faglige undersøgelse og om hvordan det kan kommunikeres i teksten, så læseren forstår det. Helt konkret betyder det, at jeg stiller de spørgsmål til den studerende, som teksten rejser hos mig, når jeg læser den. Jeg ekspliciterer min læseroplevelse og spørger f.eks.:»hvad mener du her? Hvordan hænger denne oplysning sammen med den næste? Hvorfor fortæller du mig dette her? Dette her gør mig rigtig nysgerrig hvad mere kan du fortælle om det? Hvor ved du dette fra? Hvad ligger der i dette begreb?«jeg prøver altså at gøre skribenten opmærksom på, hvordan jeg som læser forstår og ikke forstår teksten 8. Det giver både den studerende mulighed for at se sin tekst udfoldet som en dialog og for at komme videre i en erkendelsesproces gennem det at skulle uddybe og præcisere. Jeg prøver at undgå at give vurderinger af teksten, men giver gerne konkrete forslag til omformuleringer:»nåh hvis det er det, du mener, kunne du måske bytte rundt på de to oplysninger eller kæde den sætning sammen med den sætning med et»men««i sådan en dialog skal den studerende jo helst gå med og afprøve alternative formuleringer. Derved får vejledningen dels fokus på, hvad den studerende GØR, dels på hvordan det kan KOMMU- NIKERES. Det bringer kommunikationen i fokus, og ideelt set udvikler den studerende ikke bare bevidsthed om, hvordan faget validerer viden, men også kompetencer til at kommunikere det. En af fordelene ved at arbejde med akademisk skrivning som en social praksis frem for som en særlig genre er, at de studerende (ideelt set) udvikler kommunikative kompetencer, og disse kommunikative kompetencer rækker videre end universitetet. Som akademiker i et videnssamfund skal man arbejde med vidensproduktion i mange forskellige sammenhænge. Og hvad der er gangbar og valid viden i en specifik faglig sammenhæng udtrykt i en form, som overbeviser i et specifikt Dansk Universitetspædagogisk Netværk 53

5 Tekstproduktion og vidensproduktion, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 fagligt fællesskab, er ikke nødvendigvis gangbart og validt i andre fællesskaber. Men akademikere har brug for at kunne kommunikere og vidensudvikle i mange forskellige og foranderlige fællesskaber. Referencer Ask, Sofia (2007). Vägar till ett akademiskt skriftspråk. Växjö University Press, (Acta Wexionensia. Humaniora, 115). Bazerman, Charles (1988).Shaping Written Knowledge: The Genre and Activity of the Experimental Article in Science, Madison, Wisconsin: University of Wisconsin Press. Elbow, Peter (1988). Writing with Power. Techniques for Mastering the Writing Process. (1981) Oxford: Oxford University Press, Inc. Ivanic, Roz (1998). Writing and Identity. The Discoursal Construction of Identity in Academic Writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins publishing company. Knudsen, Sanne (2009). Har du et problem? I: Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7. Lea, Mary R. (2004): Academic literacies: a pedagogy for course design in: Studies in Higher Education, Vol 29, no 6, December Lea, Mary R and Street, Brian V. (1998). Student Writing in Higher Education: An Academic litteracies Approach in: Studies in Higher Education, Lillis, Theresa M. (2001). Student Writing. Access, Regulation, Desire. London and New York: Routledge, Taylor & Francis Group. Lillis, Theresa, M. and Turner, Joan (2001). Student Writing in Higher Education: contemporary confusion, traditional concerns in: Teaching in Higher Education, Vol. 6, No. 1, Noter 1 Lea og Street (1998) beskriver, hvordan de skrivepædagogiske tilgange kan ses som tre forståelser, der udspringer af hinanden. Fra den færdighedsorienterede tilgang udsprang en tilgang med fokus på»akademisk socialisering«, hvor den pædagogiske indsats ikke kun handler om konkret genrekendskab men også er orienteret mod at få de studerende til at forstå den akademiske kultur, dens læringsmål etc. Den tredie forståelse er teoretisk funderet i»new Literacy Studies«og fokuserer på, hvordan læse- og skrivefærdigheder er integreret i institutionelle forhold, magtforhold, kommunikative praksisser, identitetsskabelser etc. 2 Ivanic (1998) har beskrevet, hvordan skrivning kan forstås som en kompleks identitetsdannelsesproces. Her anvender jeg dog udelukkende begrebet identitet som betegnelse for den studerendes opfattelse af, hvad man gør inden for sit fag. 3 Megen forskning inden for plagiering peger netop på, at mange studerende plagierer ubevidst de forsøger at finde den rette jargon, se f.eks. Ivanic, (1998), Lea og Street (1998) og Ask (2007). 4 Specialebloggen er oprettet af og administreres af skrivekonsulent Signe Skov, KU. Bloggen findes på hum.ku.dk/studievejledning/skrivehjaelp/specialebloggen/ 5 Lea og Street (1998) beskriver tilsvarende fra deres interview med studerende, hvordan studerende har svært ved at se, hvordan de som uvidende studerende kan skrive noget som helst andet end, hvad autoriteterne på området har skrevet:»i don t know anything about the subject other than what I ve read in books so how on earth could I write anything which was not someone else s idea?«(lea og Street, 1998: 167). 6 Sanne Knudsen (2009) påpeger, at der er stor forskel mellem den hverdagsbetydning, som ligger i disse begreber, og de forskellige faglige betydninger, som de samme begreber har i forskellige fag. 7 Lea opregner tolv principper for undervisning baseret på»academic literacies«tilgangen (Lea, 2004: 744). Et af principperne er netop at anerkende sammenhængen mellem epistemologi og vidensproduktion. Et andet er ikke at skabe en dikotomi mellem akademisk skrivning (literacy) og andre skrivninger (literacies). Lea beskriver detaljeret et undervisningsforløb baseret på disse principper. 8 Der er her tale om, hvad Peter Elbow (1988) betegner som læserbaseret feedback, dvs. eksplicitering af læseroplevelser. Jeg har ikke forudsætninger for at give, hvad Elbow kalder kriteriebaseret feedback, dvs. feedback baseret på fagets kriterier. Men på den anden side er jeg i disse situationer ligesom med-studerende en akademisk læser, der har forventninger om faglig argumentation og validering af viden. Dermed bliver den læserbaserede feedback ofte også en feedback, der fokuserer på en kritisk-analytisk tilgang. 54

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning -

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere