Tekstproduktion og vidensproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tekstproduktion og vidensproduktion"

Transkript

1 Tekstproduktion og vidensproduktion Bente Kristiansen, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Tekstproduktion og vidensproduktion, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 Bente Kristiansen er cand.comm. og ph.d. Som skrivekonsulent ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, afholder hun workshops for studerende i opgaveskrivning og formidling samt vejleder studerende, der har problemer i forbindelse med opgaveskrivning. Sammen med skrivekonsulent Signe Skov er hun ansvarlig for et projekt under Undervisningsministeriet vedr. udvikling af gymnasieelevers skrive- og studiekompetencer, samt et udviklingsprojekt på Kunsthistorie, KU, om skrivning i fagene. Hun har tidligere været ansvarshavende redaktør for magasinet Humaniora (Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation) samt kommunikations- og chefkonsulent i bl.a. Kommunernes Landsforening. For nogle studerende er det største problem ved at skrive større selvstændige opgaver, at de er usikre på hvordan man producerer viden inden for faget. Det viser sig tydeligt i nogle af de tekster, som studerende beder om hjælp til. Med udgangspunkt i nogle af disse autentiske studentertekster vil jeg her argumentere for, at nogle studerendes problemer med tekstproduktion handler om, at de ikke ved, hvordan faget producerer viden. Jeg angiver, hvordan dette kan forstås ud fra en skrivepædagogisk forståelsesramme og endelig peger jeg på en skrivepædagogik, der fokuserer mere på kommunikation end på akademiske genrekonventioner. Mange af de studerende, der opsøger en skrivekonsulent, vil gerne vide, hvad der er galt med deres tekster, hvorfor de ikke er»akademiske«nok og hvad»det der akademiske«egentlig er. Det lægger jo op til, at man sammenligner teksten med beskrivelser af, hvordan»den akademiske genre«er og så finder 3-5 fejl, som den studerende kan lægge sig på sinde at undgå i fremtiden. Men man kan også vælge at læse teksterne som udtryk for, hvordan de studerende arbejder på at tilegne sig en akademisk arbejds- og tænkemåde inden for deres fag. Og det er denne tilgang, jeg vil udfolde her. Studerendes problemer med at forstå og tilegne sig universitetets normer er undersøgt og behandlet i forskellige skrivepædagogiske sammenhænge. I grove træk kan man som Theresa M. Lillis (2001) skelne mellem to grundlæggende forskellige forståelser inden for skriveforskningen. Den ene ser akademisk skrivning som en færdighed, den anden ser akademisk skrivning som en social praksis (Lillis, 2001: 31). Hvis man tager udgangspunkt i, at skrivning primært er et spørgsmål om skrivetekniske færdigheder, vil den skrivepædagogiske praksis typisk have vægten på det instruktive, ud fra en grundopfattelse af, at de studerende mangler nogle færdigheder i forhold til at mestre genren, og denne mangel søges udbedret gennem instruktion i genrekravene. 1 Denne tilgang har i praksis potentialet til at hjælpe en hel del studerende til at skrive bedre opgaver og til at klare eksamener. I denne artikel vil jeg imidlertid pege på nogle svagheder ved primært at lære de studerende nogle genrekrav og på nogle potentialer i at forstå de studerendes tekster som led i deres arbejde med at indgå i det faglige fællesskab i et videnskabeligt vidensproducerende fællesskab. Hvad skriveren fortæller Når jeg her vælger at fokusere på akademisk skrivning som en social praksis, har det rod i mine oplevelser som skrivekonsulent på det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, gennem knapt to år. En del af de problemer studerende præsenterer mig for, dels i kurser, dels i den individuelle vejledning, er tydeligvis problemer med at definere egen identitet 2 og handlerum inden for sit fag. Nogle studerende siger, at de nok slet ikke hører hjemme på et universitet. Andre har en oplevelse af, at deres sprog og deres måde at ræsonnere på ikke er gangbar på universitetet, men de aner ikke, hvad der så er gangbart. En tredje gruppe er mere udadreagerende og placerer»skylden«på universitet. De karakteriserer den akademiske viden som ubrugelig:»opgaven ender jo bare på en hylde ingen gider læse den«. Og så er der alle de tilfælde, hvor de studerende bare gerne vil have hjælp til at skrive mere»akademisk«. De beder om hjælp til genren, men når jeg kigger nærmere på teksterne, ser jeg mange tegn på, at de studerende 50

2 har problemer med at definere deres egen rolle som opgaveskriver inden for faget. Jeg gennemgår her tre eksempler. I nedenstående tekst udtrykkes f.eks. forvirring med hensyn til, hvilke handlinger skriveren kan foretage sig med henblik på at undersøge opgavens problemstilling: Opgavens metode vil være at undersøge opgavens hypotese gennem en undersøgelse af problemformuleringen i en analyse af serien xxx Dette gøres ved detaljerede noterede observationer af første afsnit i serien, såvel som af hele fortællingen i de xx afsnit. Skribenten erklærer her, at vedkommende beskriver en metode, men i realiteten er der ikke tale om nogen metodebeskrivelse, men om en tautologi: Metoden er at undersøge gennem en undersøgelse i en analyse som gøres ved detaljerede noterede observationer. Skribenten forsøger her at leve op til et krav inden for den akademiske genre om at beskrive undersøgelsesmetoden. (Dette krav har jeg selv ekspliciteret i en workshop, som denne opgaveskriver deltog i). Og beskrivelsen bliver givet med termer, som hører til i den akademiske verden: metode, undersøge, hypotese, undersøgelse, problemformulering, analyse, detaljerede, noterede, observationer. Der er også nogle formuleringer som ofte findes i akademiske tekster, og som alle er med til at skabe afstand mellem skriveren og indholdet. F.eks. sætter skriveren opgaven og ikke jeg et på subjektets plads: Opgavens metode vil være. Skriveren bruger også nominaliseringer: Gennem en undersøgelse af, i en analyse af. Endelig bruger han verber i passivform: Dette gøres ved. Men skåret ind til benet står der faktisk bare, at han vil notere sine observationer. Og det alene vil næppe blive accepteret som en metodebeskrivelse på noget fag. Skribenten viser i den efterfølgende tekst, at vedkommende har kendskab til endnu et genrekrav, nemlig at det skal beskrives, hvordan teori og metode sættes i spil i forhold til et empirisk materiale: Ved at sammenholde teori med værkobservationer og derigennem udlede en betydning af fremstillingen af xxxxx myten i opgaven, mener jeg at kunne finde belæg for min påstand (hypotese) gennem analysen af værket Hermed underbygges analysen også samtidig videnskabeligt, da diverse kilder inddrages dertil. Men skribentens valg af det upræcise verbum»sammenholde«antyder, at han ikke ved, hvordan teori og metode skal fungere i forhold til hinanden. Denne tolkning bekræftes af hans påstand om, at analysen bliver videnskabeligt underbygget ved, at der»inddrages diverse kilder«. Alt i alt tyder skribentens formuleringer på, at han har et kendskab til akademiske genrekrav som f.eks. at der skal være en metodebeskrivelse, og at der skal bruges faglige termer. Men dette genrekendskab resulterer ikke i en tekst, der forklarer, hvordan et problem er undersøgt på en faglig og videnskabelig måde. Det tolker jeg som udtryk for, at han er usikker på præcis hvilke handlinger, han kan foretage i sin videnskabelige undersøgelse. Med andre ord: Det videnskabelige håndværk, forstået som skribentens muligheder for at undersøge og ræsonnere på en videnskabelig måde, fremstår ikke så klart for skribenten, at han er i stand til at beskrive det i teksten. Et andet eksempel er en studerende med flere års praksiserfaring, der nu vil forholde sig kritisk til en forsker, som har været en væsentlig inspirationskilde for hans hidtidige praksis, nemlig Olga Dysthe. I opgaven præsenterer skribenten relevant faglig viden om Dysthes arbejde samt relevant faglig diskussion og kritik af hendes arbejde. Opgaven resulterede da også i en bestået eksamen, men med en væsentlig dårligere karakter end forventet. Forventningerne om en god karakter opstod bl.a. gennem samtaler med vejleder, hvor vejleder gav udtryk for, at den studerende havde god faglig viden og gode faglige refleksioner på et højt niveau. Den studerende havde også lagt et stort og meget engageret arbejde i opgaven. Så hvorfor bliver karakteren lav? Mit bud er på grundlag af teksten, at en af grundene er, at skribenten ikke holder fokus på sagen, dvs. på hvad vedkommende undersøger og hvordan, men bringer sin egen erkendelsesproces i fokus:»dysthe lægger op til flere diskussioner i sit arbejde, men i min afgrænsning er det blevet tydeligt for mig, at det er Dysthes forståelse af dialog, som skaber dynamik i min selvrefleksion og erkendelse af en (?) humanistisk videnskabelig position«. Begrundelsen for hvilke aspekter i Dysthes forskning, der skal undersøges, er heller ikke faglig, men personlig:»jeg vil i denne opgave ikke diskutere skrivningens betydning for læring, men perifert inddrage skrivningens betydning for den enkelte elevs evne til stilladsering og tillid til egne muligheder, for så langt er Dysthe og jeg enige. Dog ser jeg forhold i det, Dysthe betegner som»den dialogiske samtale«, der kræver en nærmere diskussion.«udover at der her argumenteres personligt (»så langt er Dysthe og jeg enige«) og ikke i forhold til sagen, angiver skribenten heller ikke på hvilket teoretisk eller metodisk grundlag, Dysthes begreb om dialogisk samtale vil blive diskuteret. Det, som skribenten faktisk gør i opgaven, er at diskutere Dysthe kritisk ved at analysere hendes egne eksempler på ny ud fra et Bakthin-begreb, som Dysthe ikke selv tager i anvendelse. Men skribenten skriver ikke eksplicit, at han foretager disse akademiske handlinger. I stedet er han eksplicit om sin egen erkendelsesproces. Kort sagt foretager den studerende i hovedtræk de relevante videnskabelige handlinger, men er sig ikke bevidst udtrykker i hvert fald ikke Dansk Universitetspædagogisk Netværk 51

3 Tekstproduktion og vidensproduktion, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 i teksten at han foretager faglig vidensproduktion. Et sidste eksempel: Mens nogle studerende sætter deres egen erkendelsesproces (men ikke deres akademiske handlinger) i fokus, går andre studerende i den modsatte grøft og glemmer/camouflerer, at de faktisk har en aktiv rolle i tekstproduktionen: Med blandt andre Bruno Latour og aktør-netværks teorier, er teknologiens, eller hvad man i denne sammenhæng kunne betragte som non-human materies, betydning i sociale processer, blevet beskrevet. Selvom Latour har noget andet i tankerne, når han taler om et»parliament of things«(latour: never modern), er der dog heller ikke herfra langt til at betragte, hvorledes tøjets materialitet interagerer med kroppen og dens relation til verden. Nærmere kan vi komme gennem Adrian Mackenzies reformulering af forholdet mellem menneskelig og teknologisk materialitet Han er interesseret i at undersøge eventualitet i forhold til teknologi og samtidig forstå teknologi i sin partikularitet. Denne studerende efterligner en akademisk sprogtone (mange abstraktioner, passivt sprog, få punktummer, indskudte sætninger og komplicerede sætningskonstruktioner etc.). Men han nærmer sig ikke (heller ikke senere i teksten!) en redegørelse for, hvad det er for sammenhænge han ser eller vil undersøge. Teksten kunne give mistanke om, at der er tale om»papegøjesprog«hvor den studerende efterligner (eller plagierer 3 ) kildetekster uden selvstændigt at tage stilling til stoffet eller til hvordan en fagligt valid undersøgelse af problemstillingen kan foretages. Disse tre eksempler på studentertekster er meget forskellige, men de har to væsentlige træk fælles. For det første at skribenterne alle har et kendskab til videnskabelige genrekonventioner. For det andet at ingen af skribenterne udtrykker, hvordan de»handler«fagligt, dvs. hvordan de undersøger en specifik problemstilling på en fagligt forsvarlig måde. Det, der i stedet fremgår af teksterne, er, at skribenterne har problemer med at finde deres egen rolle som skribenter i forhold til universitetet og den faglige viden. Det er også dette problem, der afspejles i det gentagne spørgsmål fra studerende: Må jeg bruge»jeg«i min opgave? Når det spørgsmål overhovedet melder sig, er det jo fordi, skribenten ikke er klar over, at det er fuldt legalt at foretage en række videnskabelige handlinger, f.eks. at træffe en række valg vedrørende empirisk materiale, teoretisk grundlag, analyse- eller undersøgelsesmetode samt den egentlige undersøgelse, analyse og tolkning. Det, jeg ser i disse tekster, er kort sagt en usikkerhed med hensyn til, hvordan de skal agere i det faglige fællesskab. Men hvorfor kan det være så svært for studerende at lære universitetets akademiske normer for, hvordan man forholder sig til viden? Den studerende i det faglige fællesskab Jeg møder mange studerende, der har stor ærefrygt for den viden, universitetet repræsenterer, og de føler sig faktisk som tomme kar, der skal fyldes op med viden fra universitetets guldgruber. De er ikke klar over, at de forventes at forholde sig til universitetets vidensproduktion, at orientere sig i eksisterende forståelser inden for faget, at skabe sig et rimeligt overblik over metoder og blive i stand til at argumentere for egne analyser, egne undersøgelser og i sidste ende: Egen vidensproduktion inden for fagets rammer. Faktuel viden og beherskelse af teoretiske områder er væsentlige indhold i en del universitetsopgaver, men f.eks. bachelor-opgaver og specialer er selvstændige opgaver, hvor man forventer, de studerende demonstrerer, at de behersker et videnskabeligt håndværk i form af at kunne undersøge et fagligt problem med baggrund i relevante teorier og metoder. Denne bevægelse op i taksonomierne er fremmed for nogle studerende. Ikke nødvendigvis på grund af manglende kognitive kompetencer eller manglende studiekompetencer, men muligvis på grund af en usikkerhed over for at påtage sig rollen som vidensproducent. Det er et stort identitetsspring at gå fra at være den dygtige»videnstilegner«til den kritiske og kreative vidensproducent. Og nogle studerende er slet ikke klar over, at de faktisk selv producerer ny viden, når de f.eks. anvender teorier og metoder i forhold til et empirisk materiale. På Specialebloggen 4, hvor studerende fra hele landet blogger om specialeskrivning, skriver en studerende f.eks. om sine problemer netop med at komme fra at læse (tilegne sig viden) og til at producere viden (gå i gang med analyserne): jeg kommer hurtigt til at sidde og springe rundt i bøgerne og læse lidt rundt omkring og når jeg så skal skrive noget ned fra en bog, bliver det til korte brudstykker, der ikke rigtigt kan bruges til noget Jeg overvejer at gå i gang med mine analyser men det er også lidt svært at gå i gang med dem, når man ikke har læst den teori/ metoder, man skal analysere på baggrund af 5 I disse tilfælde bliver den studerende ikke hjulpet meget af overordnede instruktioner om, hvad der bør stå i opgavens forskellige afsnit. Den studerendes problem er mere grundlæggende: Hvad gør jeg med al den viden i alle de bøger og artikler? Hvordan arbejder jeg med den? Hvordan bruger jeg teorier og metoder i min egen undersøgelse? Hvornår kan jeg stå frem i teksten med mine egne vurderinger? Hvordan argumenterer jeg tilstrækkeligt videnskabeligt for det, jeg mener, jeg har fundet ud af? De mangler kort sagt en klar og brugbar viden om, hvad der accepteres som gyldig viden inden for faget. Det er måske ikke så underligt. For universitetets opfattelse af, hvad videnskabelig viden er, er ikke er en statisk størrelse. Hverken over tid eller fra fag til 52

4 fag. Theresa Lillis har sammen med Joan Turner (2001) givet et bud på, hvordan den aktuelle akademiske praksis bør ses i en bredere historisk og epistemologisk ramme for at forstå, hvad der er på spil i de studerendes skrivning og for at kunne give bud på en meningsfuld pædagogisk praksis. Lillis og Turner peger på, at der er sammenhæng mellem den måde, vi udtrykker os på, og den måde, viden konstrueres på. De henviser til studier inden for videnssociologien, mere specifikt til Charles Bazermanns undersøgelse (Bazermann 1988) af, hvordan Newton udviklede nye retoriske former for at kunne overbevise om sine kontroversielle opdagelser. Newton blev her foregangsmand for en ny videnskabelig genre præget af en stram struktur, af logisk sammenhæng og af imødegåelse af modargumenter. Lillis og Turners pointe er, at akademiske genrer hænger sammen med aktuelle socio-kulturelle forhold, og at det derfor er et problem, når akademiske genrer beskrives som om, de er uafhængige af tid og sted. Newtons skrivestil fremhæver f.eks. universalitet, sikkerhed, rationalitet og epistemisk klarhed, men netop disse værdier sættes kraftigt til debat i de aktuelle videnskabelige debatter i en postmoderne verden. Lillis og Turner har foretaget empiriske studier, der viser, hvordan en generel akademisk handling som f.eks. at definere begreber antager meget forskellige former inden for forskellige fag (Lillis og Turner 2001: 61). 6 Problemet, som Lillis og Turner ser det, er ikke forskelligheden men den manglende synliggørelse af forskelligheden, fordi man på den måde ureflekteret og usynligt viderefører bestemte måder at beskrive og konstruere viden på. Lillis og Turner mener derfor, at det er nødvendigt at gøre sproget synligt at forholde sig til sammenhængen mellem det sproglige, retoriske udtryk og de bagvedliggende værdier og forståelser af, hvad der er viden. Ikke mindst det bredere optag til universitetet gør det nødvendigt at være eksplicit omkring denne sammenhæng mellem vidensidealer og sproglige udtryk. For som Lillis og Turner peger på, er der en modsætning mellem at optage bredt og samtidig tage en bestemt udtryksform, genre, for givet. Deres»løsning«er derfor at være eksplicit omkring akademiske genrekonventioners sammenhæng med aktuelle kulturelle forhold, heriblandt videnskabsteoretiske forståelser. 7 Skrivepædagogisk praksis Denne indsigt i sammenhængen mellem vidensidealer og genrekrav prøver jeg at bruge i praksis i min undervisning og i min vejledning. Jeg forklarer de studerende at det, de forventes at foretage sig på universitetet er at producere viden. Og det gør man ved at bygge videre på andres viden (og fortælle hvor man har den viden fra!). Og hvordan man helt præcist gør, dvs. hvad der helt præcist skal til for at denne viden opfattes som gyldig viden, afhænger af faget (og af de videnskabsteoretiske positioner). Men at det under alle omstændigheder er vigtigt, at man lægger processen bag ens vidensproduktion frem. Alle mellemregningerne skal med, sådan at alle vi andre i det faglige fællesskab får mulighed for at diskutere styrker og svagheder i produktionsprocessen. Jeg lægger altså for det første vægt på, at den studerende foretager en række handlinger, dvs. er aktiv ikke reproducerende, men producerende. For det andet pointerer jeg, at den studerende indgår i et fagligt fællesskab, hvor vidensproduktionen skal diskuteres. Lige præcis det med det faglige fællesskab kan dog være en smule vanskeligt at gøre begribeligt i et meget individualiseret universitetsmiljø. Jeg prøver derfor ihærdigt at skabe muligheder for gruppediskussioner og feedbackgrupper. Når jeg lægger vægt på kommunikation frem for genrekrav, betragter jeg også de studerendes tekster som kommunikative udtryk. I vejledningssituationerne tilstræber jeg derfor, at teksterne bliver omdrejningspunktet for en samtale om, hvordan den studerende foretager sin faglige undersøgelse og om hvordan det kan kommunikeres i teksten, så læseren forstår det. Helt konkret betyder det, at jeg stiller de spørgsmål til den studerende, som teksten rejser hos mig, når jeg læser den. Jeg ekspliciterer min læseroplevelse og spørger f.eks.:»hvad mener du her? Hvordan hænger denne oplysning sammen med den næste? Hvorfor fortæller du mig dette her? Dette her gør mig rigtig nysgerrig hvad mere kan du fortælle om det? Hvor ved du dette fra? Hvad ligger der i dette begreb?«jeg prøver altså at gøre skribenten opmærksom på, hvordan jeg som læser forstår og ikke forstår teksten 8. Det giver både den studerende mulighed for at se sin tekst udfoldet som en dialog og for at komme videre i en erkendelsesproces gennem det at skulle uddybe og præcisere. Jeg prøver at undgå at give vurderinger af teksten, men giver gerne konkrete forslag til omformuleringer:»nåh hvis det er det, du mener, kunne du måske bytte rundt på de to oplysninger eller kæde den sætning sammen med den sætning med et»men««i sådan en dialog skal den studerende jo helst gå med og afprøve alternative formuleringer. Derved får vejledningen dels fokus på, hvad den studerende GØR, dels på hvordan det kan KOMMU- NIKERES. Det bringer kommunikationen i fokus, og ideelt set udvikler den studerende ikke bare bevidsthed om, hvordan faget validerer viden, men også kompetencer til at kommunikere det. En af fordelene ved at arbejde med akademisk skrivning som en social praksis frem for som en særlig genre er, at de studerende (ideelt set) udvikler kommunikative kompetencer, og disse kommunikative kompetencer rækker videre end universitetet. Som akademiker i et videnssamfund skal man arbejde med vidensproduktion i mange forskellige sammenhænge. Og hvad der er gangbar og valid viden i en specifik faglig sammenhæng udtrykt i en form, som overbeviser i et specifikt Dansk Universitetspædagogisk Netværk 53

5 Tekstproduktion og vidensproduktion, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 fagligt fællesskab, er ikke nødvendigvis gangbart og validt i andre fællesskaber. Men akademikere har brug for at kunne kommunikere og vidensudvikle i mange forskellige og foranderlige fællesskaber. Referencer Ask, Sofia (2007). Vägar till ett akademiskt skriftspråk. Växjö University Press, (Acta Wexionensia. Humaniora, 115). Bazerman, Charles (1988).Shaping Written Knowledge: The Genre and Activity of the Experimental Article in Science, Madison, Wisconsin: University of Wisconsin Press. Elbow, Peter (1988). Writing with Power. Techniques for Mastering the Writing Process. (1981) Oxford: Oxford University Press, Inc. Ivanic, Roz (1998). Writing and Identity. The Discoursal Construction of Identity in Academic Writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins publishing company. Knudsen, Sanne (2009). Har du et problem? I: Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7. Lea, Mary R. (2004): Academic literacies: a pedagogy for course design in: Studies in Higher Education, Vol 29, no 6, December Lea, Mary R and Street, Brian V. (1998). Student Writing in Higher Education: An Academic litteracies Approach in: Studies in Higher Education, Lillis, Theresa M. (2001). Student Writing. Access, Regulation, Desire. London and New York: Routledge, Taylor & Francis Group. Lillis, Theresa, M. and Turner, Joan (2001). Student Writing in Higher Education: contemporary confusion, traditional concerns in: Teaching in Higher Education, Vol. 6, No. 1, Noter 1 Lea og Street (1998) beskriver, hvordan de skrivepædagogiske tilgange kan ses som tre forståelser, der udspringer af hinanden. Fra den færdighedsorienterede tilgang udsprang en tilgang med fokus på»akademisk socialisering«, hvor den pædagogiske indsats ikke kun handler om konkret genrekendskab men også er orienteret mod at få de studerende til at forstå den akademiske kultur, dens læringsmål etc. Den tredie forståelse er teoretisk funderet i»new Literacy Studies«og fokuserer på, hvordan læse- og skrivefærdigheder er integreret i institutionelle forhold, magtforhold, kommunikative praksisser, identitetsskabelser etc. 2 Ivanic (1998) har beskrevet, hvordan skrivning kan forstås som en kompleks identitetsdannelsesproces. Her anvender jeg dog udelukkende begrebet identitet som betegnelse for den studerendes opfattelse af, hvad man gør inden for sit fag. 3 Megen forskning inden for plagiering peger netop på, at mange studerende plagierer ubevidst de forsøger at finde den rette jargon, se f.eks. Ivanic, (1998), Lea og Street (1998) og Ask (2007). 4 Specialebloggen er oprettet af og administreres af skrivekonsulent Signe Skov, KU. Bloggen findes på hum.ku.dk/studievejledning/skrivehjaelp/specialebloggen/ 5 Lea og Street (1998) beskriver tilsvarende fra deres interview med studerende, hvordan studerende har svært ved at se, hvordan de som uvidende studerende kan skrive noget som helst andet end, hvad autoriteterne på området har skrevet:»i don t know anything about the subject other than what I ve read in books so how on earth could I write anything which was not someone else s idea?«(lea og Street, 1998: 167). 6 Sanne Knudsen (2009) påpeger, at der er stor forskel mellem den hverdagsbetydning, som ligger i disse begreber, og de forskellige faglige betydninger, som de samme begreber har i forskellige fag. 7 Lea opregner tolv principper for undervisning baseret på»academic literacies«tilgangen (Lea, 2004: 744). Et af principperne er netop at anerkende sammenhængen mellem epistemologi og vidensproduktion. Et andet er ikke at skabe en dikotomi mellem akademisk skrivning (literacy) og andre skrivninger (literacies). Lea beskriver detaljeret et undervisningsforløb baseret på disse principper. 8 Der er her tale om, hvad Peter Elbow (1988) betegner som læserbaseret feedback, dvs. eksplicitering af læseroplevelser. Jeg har ikke forudsætninger for at give, hvad Elbow kalder kriteriebaseret feedback, dvs. feedback baseret på fagets kriterier. Men på den anden side er jeg i disse situationer ligesom med-studerende en akademisk læser, der har forventninger om faglig argumentation og validering af viden. Dermed bliver den læserbaserede feedback ofte også en feedback, der fokuserer på en kritisk-analytisk tilgang. 54

Om at skrive på universitetet

Om at skrive på universitetet Om at skrive på universitetet BENTE KRISTIANSEN Om at SKRIVE på universitetet Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol. 135 Bente

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Ny skriftlighed. Espergærde Gymnasium og HF. Bente Kristiansen. Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Ny skriftlighed. Espergærde Gymnasium og HF. Bente Kristiansen. Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ny skriftlighed Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ny skriftlighed hvad og hvorfor? Det nye? Bekendtgørelses-krav? Et fælles grundlag for fagene?

Læs mere

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU

KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU Hvad er Kollektiv Akademisk Vejledning? Flere studerende, som skriver på forskellige opgaver/projekter, Integrere og skabe en dynamik mellem forskellige perspektiver

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Tekstfeedback et processpil - understøttelse og rammesætning af peer-feedback i undervisningen

Tekstfeedback et processpil - understøttelse og rammesætning af peer-feedback i undervisningen Tekstfeedback et processpil - understøttelse og rammesætning af peer-feedback i undervisningen 1 Tine Wirenfeldt Jensen Peer-feedback: Læringsudbytte Ved at give og modtage feedback på faglige tekster

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Workshop om problemformulering

Workshop om problemformulering EFTERÅR 2016 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Arbejdsprocessen ved artikelskrivning

Forskningsprojekt og akademisk formidling Arbejdsprocessen ved artikelskrivning + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 19 Arbejdsprocessen ved artikelskrivning + Læringsmål Tilrettelægge arbejdsprocesen omkring skrivning af en videnskabelig artikel Forskningsprojekt og akademisk

Læs mere

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi

Læs mere

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku. Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Italesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011

Italesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011 Italesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011 Vi er Sine Drimer Berg, Vordingborg Gym & HF, adjunkt i engelsk og historie Christine Boas Dabelsteen, Nørre G, adjunkt

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Kom godt i mål med masteropgaven

Kom godt i mål med masteropgaven Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder

Læs mere

Progression i de studerendes skrivekompetence

Progression i de studerendes skrivekompetence Progression i de studerendes skrivekompetence Af Signe Skov 1 Denne artikel er et oplæg til diskussion af, hvordan man kan etablere og beskrive en mere eksplicit progression i de studerendes projektskrivningskompetence,

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.

lyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. FORÅR 2014 LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. lyn kursus TILBUD TIL KANDIDATSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: FEEDBACK Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM FEEDBACK PÅ TEKST I GRUPPER v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Indholdselement

Læs mere

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET.

Master workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET. Efterår 2013 KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og workshops

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Problemformulering - specialets kompas

Problemformulering - specialets kompas Problemformulering - specialets kompas "Problemformulering? Jamen, den laver man da til sidst!" Den bemærkning kan man komme ud for. Man skriver sin opgave, sit speciale, så finder man ud af, hvad det

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk B Jeanette Sønderby

Læs mere

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.

worksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Udviklingsprojekter om ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Udviklingsprojekter om ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser Udviklingsprojekter om ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser Bente Kristiansen og Signe Skov Skrivekonsulenter Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Vores arbejde på KU Kurser/workshops

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Peer feedback i SRP-arbejdet

Peer feedback i SRP-arbejdet Peer feedback i SRP-arbejdet Akademiet for Talentfulde Unge d. 30/8 2014 Gry Sandholm Jensen, gsjensen@tdm.au.dk Præsentation Gry Sandholm Jensen, Cand.mag. Center for Undervisningsudvikling og Digitale

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET FORÅR 2016 Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ DPU Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED

SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &

Læs mere