CHARA is collaborating with the Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHARA is collaborating with the Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning."

Transkript

1 Title: Tanker fra Svalbard - Om undren, undervisning og practice-based research i kreative højere uddannelser Author(s): Finn Thorbjørn Hansen Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 3 (2010) Pages: Published by: Stable Url: Digitized: 10/01/2010 Terms and Conditions of Use Your use of the CHARA Journal archive indicates your acceptance of CHARA s terms and Conditions of Use, available at CHARA s Terms and Conditions of Use provides, in part, that unless you have obtained prior permission, you may use content in the CHARA Journal archive only for your personal, non-commercial use. Please contact the publisher regarding any further use of this work at redaktionen@chara.dk. Each copy or any part of a CHARA publication must contain the same copyright notice that appears on the screen or printed page of such publication. CHARA is a not-for-profit organization founded in We work to create new knowledge on Creativity, Spontaneity and Learning and to build a common research platform that promotes the discovery and use of these resources. For more information on CHARA please contact redaktionen@chara.dk. CHARA is collaborating with the Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

2 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 1, No. 3 pp Finn Thorbjørn Hansen Tanker fra Svalbard Om undren, undervisning og practice-based research i kreative højere uddannelser 1 Finn Thorbjørn Hansen, cand.mag. og Ph.d., universitetslektor ved DPU, Aarhus Universitet, fth@dpu.dk Denne artikel tager udgangspunkt i nogle lærings- og dannelseserfaringer fra arkitektskolerne i Danmark og særlig Designskolen Kolding, hvor en mere fænomenologisk og undringsbaseret undervisningstilgang i disse år bliver afprøvet. Kan man tænke sig en alternativ form for universitetspædagogik, hvor de Fire Stemmer (System, Fag, Person og Sag) kommer i spil, og hvor practice-based research tænkes fra en grundlæggende fænomenologisk-hermeneutisk position og ud fra en idé om en forsknings-poetik? Og hvorledes skaber man undringsfællesskaber i undervisningen? Kan man undre sig uden ord? De fire Stemmer i højere uddannelse En designstuderende fortæller, at han ikke længere kan ikke finde hans egen stemme og engagement i hans arbejde på designskolen. Den er, siger han, blevet væk i mødet med fagenes og systemernes stemmer på designskolen. Alt det, der må læres og vides og kendes til, fra trendanalyser over almen teori om fibermaterialer, taktilitet, struktur, ornamentik og farvelære til markedsanalyser, bæredygtig udvikling, kreativitetsteorier og udvikling af kompetenceprofiler og kommunikationsplatforme, alt det har lagt, sådan oplever han det, en stadig tykkere hinde eller skorper omkring det, der af den unge designstuderende erfares som det egentlige. Det, han ønsker at udtrykke, som han længes efter, og som han forsøger at finde et sprog for. Da tre designundervisere fra samme designskole hører om dette, smiler de venligt af denne unge designstuderendes begynder-kvaler. En usleben diamant, siger en. Selvfølgelig skal de studerende 1 Følgende artikel er tanker, jeg gjorde mig på en tur til Svalbard i august De bygger videre på nogle erfaringer, som jeg i dag gør med designundervisere og designstuderende på Designskolen Kolding samt på erfaringer fra et fænomenologisk dannelsesspor på adjunktpædagogikum for Arkitektskolerne i Århus og København, som jeg var ansvarlig for i 2009 (se også Hansen, 2010c). ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 343

3 Finn Thorbjørn Hansen lære designfaget og dets tradition at kende, siger en anden, for ellers ende de som glade dilletanter. Her uddanner vi dem til professionelle designere. En tredje tøver og bemærker, at det naturligvis heller ikke er i orden, at de studerende i uddannelsesprocessen mister sig selv og deres engagement og følelse af at være på sporet at deres eget udtryk. Men, tilføjer hun, denne iver efter at finde sin egen stemme, kan også være et problem, en selvkredsende narcissistisk deroute. Så er det, at den fjerde designunderviser siger: Men at finde sin egen kunstneriske stemme handler vel ikke kun om at finde sig selv, men nærmere at høre det, materialet kalder en til at gøre. Jeg lytter som tilkaldt ekstern forsker, der har som mål sammen med ti designundervisere over tre år at udvikle en alternativ form for universitetspædagogik. Den skal i højere grad end den almindelige universitære universitetspædagogik baserer sig på designundervisernes og de designstuderendes livsverden, skabelsesprocesser og praksiserfaringer, mens de er i det live, så at sige. Det vil sige i de øjeblikke, hvor indfaldet kommer, undringen sker og materialet kalder dem til en længsel, en lytten og til et kreativt nærvær og en skabende dialog eller dans med tingene. En søgemodel opstår: De Fire Stemmer i de formgivende og højere uddannelser (se Hansen, 2010a, 2010b, 2011). Kort fortalt består de af Systemets stemme, Fagets stemme, den Personlige stemme og Sagens stemme. Et krydsfelt, et interferenspunkt, hvori både designunderviseren og de designstuderende står. Underviseren må vi gå ud fra, især da de fleste selv er professionelle og udøvende designere kender til alle fire stemmer, de lever dem. De er i disse stemmer og kalder 344 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

4 Tanker fra Svalbard verden og værket frem via en unik balance mellem disse. De kender til brugeranalyser, markedskræfter, hvordan virksomheder og politikere tænker. De kender til disse politiske, sociale, økonomiske og kulturelle systemer og politiske og ledelsesmæssige spil og strategier, så godt, at de kan kommunikere med dem og få deres designprodukter i spil og få dem solgt. De kender også deres fag, de er stolte af det, og inspireres igen og igen af de refleksioner og teorier og metoder og modeller, som designforskere og forskere generelt tilbyder om og over praksis. De kan formidle disse og vise, hvorledes man også kan anvende den slags teori på og i praksis. Og de gode af dem, dem som faktisk skaber designværker af høj kvalitet, ved også, hvornår faget kan stå i vejen for sagen, og dermed også hvornår de skal slippe det faglige greb, og hvornår de i stedet for skal lade sig gribe af sagens selv og hvad den kalder til. Vejen til et sådant gehør for sagen og nødvendige faglige forlegenhed eller passende faglige tilbageholdenhed, går igennem deres dybt personlige engagement i faget. De går således til fagligheden på en dyb personlig måde. De personliggør hver især fagligheden på deres egen unikke måde. Det morer de studerende sig over, det beundrer de ved dem, det irriterer dem, det erfarer de som en vigtig hændelse og læring. Uden denne personlige energi og idiosynkratiske omgang med og tilgang til designfagligheden ville underviserne heller ikke være i stand til at høre sig selv og være der, i fagligheden, med hele deres sjæl, længsel og autenticitet. Men igen, som den fjerde underviser påpegede, der, hvor den egentlige alkymi opstår, er, når den Personlige stemme går i dialog med Sagens stemme. Hvis ikke underviseren kan træde til side for det, det hele handler om, nemlig sagen selv som hverken er systemernes, fagets eller personens interesser og ønsker og intentioner så vil der aldrig kunne opstå et værk, eller en begivenhed i Gadamers forstand, hvor det så at sige er livet/fænomenet/materialet selv, der griber os og vil noget med os. I disse øjeblikke føres eller stødes den designskabende ud i det åbne. En åbenhed, som er en forudsætning for, at mødet og dialogen med materialet/fænomenet/livet kan finde sted. Det er disse fire stemmer, som designunderviseren har gehør og en praktisk tavs fornemmelse for, når de skaber og dertil også vil føre designprocessen helt til dørs i salget af produktet. Designunderviserne kan med andre ord det der. De kan det og gør det, og kan på indirekte vis formidle det, mens de gør det, men de ved ikke af det ikke som vidende, der klart og præcist kan definere og bestemme teoretisk og metodisk, hvad og hvorfor de gør det, de gør. Det ligger som oftest, som en af dem siger, mere i hånden, i det følende strøg med hånden hen over tekstilet eller i blyantens fabulerende bevægelse hen over papiret. Det ligger som en tavs praktisk, intuitiv og kropslig viden. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 345

5 Finn Thorbjørn Hansen Hvad disse designundervisere søger og åbenlyst efterlyser er et sprog, en måde at artikulere og reflektere på, der både kan være tro over for disse berørtheder, erfaringer og skabende handlinger og samtidig give disse handlinger og grebetheder ord, der kan kalde en dybere reflekteret forståelse frem over, hvad det er, de kan og gør, når de står i det skabende nærvær og i designprocessen. De mangler et sprog en femte stemme, om man vil vi kunne kalde det Forståelsens stemme. Når forståelsen er af ontologisk karakter Men det særlige ved denne forståelse, i modsætning til den forståelse, som Fagets stemme kan artikulere, er, at den taler fra en ontologisk (værensmæssig) forbundethed med verden og det fænomen/materiale/liv, som søges udtrykt. Det er en ontologisk stemme og ikke blot en praktisk eller epistemologisk stemme, der her søges. Nogle af disse designunderviser er også ph.d.-studerende. Efter samtalen om den unge designstuderende, der ikke kunne høre sin egen stemme for designskolens system- og fagstemmer, fortalte en af disse kommende designforskere, at hun i den grad kunne genkende sig i den unge 346 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

6 Tanker fra Svalbard designstuderendes frustration. Som hun sagde: I forskningsverdenen bliver man som designer stillet overfor nogle store og ofte lidt fremmede krav om videnskabelighed og det kan være svært ikke at miste sig selv i store forkromede teorier. Det rammer jo ind i en meget væsentlig diskussion af, hvad det er vi designerne vil bidrage med i forskningsverdenen? Selvfølgelig skal vi både forske i design, for design eller gennem design for nu at bruge Fraylings velkendte definitioner, men den fjerde mulighed, den fænomenologisk hermeneutisk tilgang, at forske fra design, mener jeg er væsentlig at være vidende om som designforsker. Denne forskningstilgang taler til designere, fordi den i højere grad inddrager undringer, de levede erfaringer og taler med den personlige stemme, som jo netop er ret centralt for designere. Jeg mener dog langt fra, at designere skal forske på én og samme måde, men at den hermeneutisk fænomenologiske tilgang, er et muligt redskab, der netop kan hjælpe designeren til at synliggøre og tale fra sit fagfelt. ( til Kirsten Bonde Sørensen, januar 2010) Kirsten Bonde Sørensen henviser her specifikt til den tilgang, som jeg over for de ti designundervisere i havde præsenteret som en mulig forskningstilgang og praksis at arbejde ud fra, når man vil udvikle en alternativ universitetspædagogik på Designskolen Kolding. Nemlig gennem den fænomenologisk-hermeneutiske tilgang og praksis, hvor man tager udgangspunkt i en levet erfaring og berørthed (og ikke blot en pædagogisk velvalgt praksisfortælling eller case, der kan illustrere en forudbestemt teori) og dernæst en personlig undren og refleksion fra denne levede erfaring, før man knytter an til teorien og den fagteoretiske diskussion og videnskabelige diskurs. Altså en neden-fra-og-op-pædagogik, frem for en oven-fraog-ned-pædagogik, som ellers kendetegner almindelig universitetsundervisning. Her lærer de studerende jo som bekendt først at tilegne sig diverse videnskabelige teorier og metoder for dernæst gennem casestudies og projektarbejde at vise, at man har forstået teorien, og hvorledes man kan anvende teorien på praksis. I det, som er beskrevet som Kundskabsværkstedet i sokratisk variant (Hansen, 2009, 2010f, 2011) erfarer designunderviseren (og senere er planen de designstuderende projektet varer til 2012), hvad det vil sige at stå-i-det-åbne og i et undringsfællesskab (Hansen, 2010d, 2011). Vi er, som Martin Heidegger gjorde klart (Heidegger, 2007 [1927]), altid allerede i verden, før vi reflekterer over den. Det betyder med andre ord, at vi altid kommer for sent med vores rationelle reflekterende bevidsthed og valgte intentioner. Vi vil da aldrig rigtig være fuldt til stede i det, vi tænker og siger, hvis vi udelukkende har et analytisk og epistemologiske og metodisk greb om verden og os selv. Vil vi derimod forsøge at være i det, vi tænker og i den tale og gøren, som sker, ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 347

7 Finn Thorbjørn Hansen må vi i højere grad lære at tune os ind på det, i livet/fænomenet/materialet, som griber og berører os og da tænke og tale og handle fra denne grebethed, før vi sætter begreber på det. Gadamer beskriver dette smukt med hans begreber om det indre ord og det ydre ord (Gadamer, 2004; Arthos, 2009), og om hvorledes vi må lære at tænke fra indersiden af ordet gennem en hermeneutisk erfaring. Det vil sige en erfaring, der netop overskrider den videnskabelige metodelæres kontrolområde (Gadamer, s. 1). Og hans slutter sit store værk Sandhed og metode (2004) med ordene: Hvad der ikke kan opnås ad metodisk vej må, og kan faktisk, opnås gennem en disciplin for spørgen og forsken, der garanterer sandheden (ibid., s. 461). Denne særlige spørgen og forsken, der overskrider den videnskabelige metodelæres kontrolområde og erkendelsesteori (dets epistemologi) og sætter os i forbindelse med erfaringsformer, der ligger uden for videnskaben (men ikke uden for forskning i Gadamers forstand!) er erfaringer, vi kan møde i filosofien, kunsten og historien. For i selve den filosofiske undring og i kunstens sanselige stemthed og skaben samt i det historisk-fortællende peges der frem mod et mellemrum, en pause eller stilhed, et overskud af meningsfuldhed, som det metodiske greb og videnskabelig begreb (det ydre ord) ikke kan fange og rumme men nok det undringsbaserede eller stemte og skabende (levende) ord og kunstneriske udtryk. Hvordan bedrive forskningsbaseret undervisning på de formgivende uddannelser? Det interessante er nu, at Kulturministeriet i deres rapport, Forskningsstrategi for kulturministeriets område (2009), i afsnittet 4.5 Diskussioner om forskning og udvikling på Kulturministeriets 348 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

8 Tanker fra Svalbard uddannelsesinstitutioner fremhæver, at forskning og forsknings-baseret undervisning (på de uddannelsesinstitutioner der vil akkrediteres og akademiseres til også at kunne bedrive forskningsaktiviteter og kandidatuddannelser) må tage et grundlæggende andet udgangspunkt end den almindelige universitære forskningstradition og universitetspædagogik. På de kunstneriske og formgivende uddannelser (herunder også arkitekt- og designskolerne) skal der tænkes et langt tættende sammenhæng og samspil mellem forskningen og den kunstneriske udviklingsvirksomhed. I sidste instans opfordres der til udvikling af nye forskningsområder og tilgange inden for disse uddannelser, som bygger på jeg citerer practise-based research eller research by design. Altså en neden-fra-og-op-tilgang, hvor forskningen ikke foregår ved, at folk udefra eller udenfor f.eks. designprofessionen (som f.eks. kunsthistorikere, sociologer, psykologer, antropologer eller fagfilosoffer) ser på designpraksissen, men at det er designeren selv, der skal lære at forske inden fra designpraksissen selv. Fra en refleksiv forskning i 1. person så at sige. For derved at forløse en indsigt, som ligger gemt i designerens praktiske kundskab. Jeg beskriver det også på den måde, at designforskeren må være særlig opmærksom på og søgende omkring, hvilken forsknings-poetik, som driver hans eller hendes erkendelsesinteresse og undren (se også Biggs, 2006). Hvis designforskeren kun var optaget af den rette forskningslogik og teori og metode, ville han eller hun forsat kun stå i et epistemologisk forhold til de tavse, kropslige og praktiske erfaringer, som han eller hun sidder inde med. Det er som bekendt kun digteren selv, der kan udvikle hendes særlige poetik (foruden hendes digterværker, naturligvis). Det vil ingen nok så medlevende og reflekterende litteraturteoretiker, litteraturanmelder eller litteraturlivsbiografiker kunne gøre. Poetikken er unikt knyttet til en levet indersideerfaring og personlig undren, som har retning mod det almene og universelle. Derfor kan den nævnte designer og ph.d.-studerende, Kirsten Bonde Sørensen, genkende sig i de processer og erkendelsesprocesser og erfaringer, som der tales om inden for fænomenologien og hermeneutikken. At fremkalde designerens poetik er ikke det samme som at afklare designerens personlige designfilosofi. Sidstnævnte er designerens tænkte filosofi og de grundantagelser, som vedkommende knytter til dennes praksis og teori over praksis. Designerens poetik, derimod, er vedkommendes levede filosofi. Her tales og tænkes fra det liv og de spørgsmål, som leves. Det er, når der både lyttes efter den Personlige stemme og Sagens stemme, i denne samklang, at poetikken får ørenlyd. Den sokratiske jordemoder som universitetspædagogisk ideal Det næste interessante spørgsmål er da, hvorledes man kan skabe dannelsesprocesser for både designstuderende, designundervisere og designforskere in spe, hvor en sådan professions- og forskningspoetik får plads og udviklingsmuligheder. Kan man som ekstern forsker (dvs. som ikkedesigner) hjælpe til i en sådan dannelsesproces? ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 349

9 Finn Thorbjørn Hansen Nej, ikke hvis man ankommer med en vidende holdning, dvs. med nogle klare videnskabelige og veldefinererede metoder og analyser og sikker (evidensbaseret) viden. Ja, hvis man formår i samarbejde med designerne at skabe muligheder for reelle undringsfællesskaber (hvori forskeren også personlig sætter sig og sin undren på spil sammen med designerne) og en samtaleform, der grundlæggende er sokratisk i Gadamers betydning af sokratisk (Gadamer, 1986). Det vil sige som en tilgang, der netop ikke ved noget på forhånd (Sokrates var kun pædagog i den forstand, at han ledede hans samtalepartner og ham selv frem til en ægte undren og dialog. Når og fra at undringen slog ind over dem, stod begge i det åbne). Det lægger rigtignok op til en anden forståelse af undren og filosofi end den Aristoteles (og senere Hegel) anlagde, når de talte om, at undren er filosofiens begyndelse (Sallis, 1995). For Aristoteles og Hegel var undren blot en umiddelbar impuls, som nok kunne sætte en filosoferen i gang, men det var noget, som skulle overstås for at komme til det egentlige. Nemlig en systematisk vidensopbyggelse og undersøgelse gennem fagfilosofiens begreber og metodikker. For Platon(Sokrates) og den sene Heidegger, Hannah Arendt og Gadamer var undren noget ganske andet. Undren var både begyndelsen til filosofi, den ledende drivkraft i den filosofiske refleksion og ende- og sigtepunktet for filosofien. Filosoffens mål er så at sige at flytte ind i undren, at blive en del af den. Lige som digtet er udtryksformen for digteren, er undringen udtryksformen for sokraten (Verhoven, 1972). 350 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

10 Tanker fra Svalbard At undres er at være infiltreret i selve værens rødder Det, jeg forsøger at oversætte for Dem, er mere hemmelighedsfuldt. Det er infiltreret i selve værens rødder, i sansningens sanse-løse udspring, skriver kunstneren Cézanne i J. Gasquets bog om ham, og den franske fænomenolog Merleau-Ponty bruge dette lille citat som indgangscitatet for hans bog Øjet og ånden (2000 [1964]). Han indleder med at skrive, at videnskaben manipulerer tingene og afstår fra at bebo dem. Hvad vi derimod må gøre, hvis vi så at sige vil være ved tingene uden at manipulere dem er at flytte ud til dem gennem kunstens og filosofiens særlige erfaringsformer. Merleau-Ponty skelner mellem at se filosofi som en akademisk teoretisk disciplin og diskurs (fagfilosofi) og så at se filosofi som en livsform og væremåde. I Le Visible et l Invisible (her citeret fra Macleod & Holdridge, 2002, s. 10) skriver han: The words most laden with philosophy are not necessarily those which enclose what they say. They are those which open most energetically upon being, because they convey more exactly the life of the whole and disturb to breaking point our well-established certainties. The question is whether philosophy as a rediscovery of unfathomed being can best be served by means of logical language or by using language not as a means of conveying direct, immediate meaning, but as an equivalent of what it would like to say. Når filosoffen peger på filosofiske problemer, dilemmaer, og temaer og nøglespørgsmål og bedriver begrebsanalyser og fører logiske argumenter for dette og hint, så er det, vil Merleau-Ponty hævde, egentlig ikke disse filosofiske problemer, temaer og nøglespørgsmål og hans særlige filosofiske metode, der kendetegner, hvad denne filosof står for og er drevet af. Disse spørgsmål, problembeskrivelser og analyser er blot forskellige måder, hvorpå filosoffen forsøger at artikulere det, som har gjort indtryk, som han længes efter at give udtryk og finde ind til. Så disse beskrivelser af nøglespørgsmål og problematikker kan egentlig blot betragtes som afkalkninger af noget, noget som engang var levende og flydende virkelighed for den filosoferende. Nemlig en grundlæggende undren, åbenhed og originalt møde med et indtryk og en levet erfaring, som nu søger et udtryk at blive betænkt af filosoffen. Det er som bekendt også Merleau-Ponty, der i forordet til Phenomenology of Perception (2002 [1945]), skriver, at den, der bedst har formuleret, hvad den fænomenologiske reduktion er for en størrelse, er Husserls assistent Eugen Fink, when he spoke of wonder in the face of the world (Merleau-Ponty, 2002, s. xv). For Fink var ægte filosofi først og fremmest en undringsbaseret og ledet filosoferen. Filosofi og dette at være filosoferende er at være i en dialog og i et originalt møde med verden, hvor man ikke ankommer til denne med nogle professionelle sikkerheder (fagligheder/sikre systemer og erkendelser og metoder) men nærmere ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 351

11 Finn Thorbjørn Hansen med en berørt uvidenhed (Lindseth, 2005) en sokratisk ikke-viden, som man kunne beskrive som det, vi ikke ved, at vi ikke ved men er. Fink (1981) vil hævde, at denne undren udspringer af et grundlæggende møde med det ukendte og fremmede, som efterfølges af angst og gru. Hvorimod Heidegger (1956, 1994, 2004) og Hannah Arendt (og Løgstrup herhjemme) taler om, at vi i undringen nok løsrives fra common sense og den videnskabelige sikkerhed (hvilket nok kan afstedkomme en vis psykologisk såvel som epistemologisk uro og utryghed). Men til gengæld vil vi også kunne erfare en dybere og mere fundamental (ontologisk) forbundethed med verden i undringsøjeblikket. Noget taler til os, som vi samtidig erfarer en dybt forbundethed med, ja en glæde, meningsfuldhed og taknemmelighed for. Arendt taler ligefrem om en beundrende undren (Arendt, 1978). Man kunne også sige det lidt mere jordnært: Når vi er nysgerrige og interesserede står vi godt plantet på sikker grund, på vores fastlandssokkel af viden (det ved vi, at vi ved; det ved vi, at vi kan; og det ved vi, at vi ikke ved, men gerne vil vide). Ser vi så pludselig noget nyt i det fjerne, ja så bliver vi gerrige efter ny viden, og hvis det nye oven i købet synes at kunne inddæmme og sikre os yderligere vidensområder, ja så er det også interessant. Vi vælger dernæst at drage ud på en undersøgelse. Vi vil ud at se nærmere på det, så vi kan udforske det. Og når vi så har sat båden i vandet og lagt kursen (designet undersøgelsen eller eksperimentet), så forventer vi at vende hjem med en opdagelse og ny viden og erkendelse. Når vi undres er det ikke noget, som vi har planlagt eller vil. At undre sig er ikke det samme som at undersøge eller udforske noget. Undren kommer bag på os. Undren er som et epistemologisk jordskælv, der pludselig rokker ved ikke blot vores viden og sikre greb om verden, men også ved den måde, jeg selv er forbundet med min viden og faglighed. Undren rammer dybere og mere eksistentielt end nysgerrighed, interesserethed og den analyserende og kritisk undersøgende attitude. I undren oplever vi på egen krop en forbundethed med verden på et mere værensmæssigt (ontologisk) plan samtidig med, at vi på det epistemologiske og funktionelle (ontiske) plan erfare et brud og en uro. Men undren er ikke, når vi spørger. For i selve det at spørge, har vi allerede sat en spørgeretning og udvalgt nogle begreber og ord i et forsøg på at komme på højde med denne undren. Så undren kommer før spørgsmålet. Det filosofiske spørgsmål (som f.eks. Hvad er tid?) kan være undringsladet, men det behøver ikke at være det. Det er undringsladet, hvis personen, der spørger, i selve holdning viser og oplever en sætten-sig-selv-på-spil og en ægte tøven og sårbarhed. Det mærker man. Undren kalder til nærvær og filosofi er da en personlig svar på et sådant kald (jf. Marcel, 1973). Der følger således en anden langsommelighed, ydmyghed og lytten med, når man er bragt i undren. Gadamer ville sige, at man i undren tuner sig ind på det indre ord. Eller, at man er ramt og under indtryk af det indre ord, når vi undres. 352 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

12 Tanker fra Svalbard Men hvad er da kilden til undren? Hvad går forud for undren? Ja, hvori består i grunden undringens fænomenologi? Et muligt svar på det første spørgsmål kunne selvsagt være: Det gør forundringen. At være forundret er i højere grad at være sanselig stemt, ramt og grebet, før man så at sige vågner op og spørge: Hvad skete der i grunden skete her? I forundringen ligger indtrykket tavst tilstede, som en fremmede gæst, vi har fået besøg af, og som vi ikke var forberedt på. I undringen træder vi mere aktivt selv i spil i forhold til det under, vi har oplevet, og som vi nu forsøger at forstå. Kan undringsbaseret undervisning ske uden ord? Eugen Fink knytter, lige som Gadamer (2000) i øvrigt, en tæt forbindelse mellem denne sokratiske undren (thaumazein) og det græske begreb theoria, der ikke må forveksles med det moderne begreb om teori. Theoria stod for de gamle grækere som en særlig form for lyttende og deltagende kontemplation, hvor de lyttende selv var helt med i det sagte og gjorte. Og det i modsætning til, hvad vi i dag forstår ved teori som den distancerede iagttagende og reflekterende position. Theoria er undren, siger Fink. Og, kunne vi så tilføje, er det ikke en sådan form for kontemplation og undren, som særlig må i spil, når designere og andre formgivende og kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil bedrive forskningsbaseret undervisning? Vil vi lære at tænke fra praksis og ud fra en wonder- and practice-based research, må vi også kunne skabe rum for sådanne undringsfællesskaber. Undringsfællesskaber må ikke forveksles med f.eks. reflekterende teams, Appreciative Inquiry eller reflekterende praksisfællesskaber. Hvor disse typisk er problem- eller mulighedsorienteret og knyttet til et ønske om at effektivisere eller maksimere en funktion i praksis, er undren og det at være i sokratiske undringsfællesskaber en praxis i Aristotelisk forstand. Det vil sige ikke et middel for noget andet, men en værdi i sig selv. I den forstand er der en langt tættere forbindelse eller indfiltrerethed mellem theoria og praxis (på samme måde som der også bør være mellem forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde på kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2 ), end der er mellem teori og praksis på de almindelige og nytteorienterede professionsuddannelser. Dog, må det tilføjes, at også for disse professionsuddannelser f.eks. lærer- og sygeplejeuddannelsen giver det mening at tale om et kald (den Personlige og Sagens stemme) og om lærer- og sygeplejeprofessionen ikke blot som en teknik eller håndværk men også som en kunst (se Hansen, 2010f, 2010g, 2011). Men kan vi ikke let komme til at forråde undringens momentum og de kunstneriske uddannelsesinstitutioners credo og værensformer, når de skaber hvis denne undring og disse undringsfællesskaber i designundervisningen skal ske gennem det skrevne ord? Et medium, som de 2 For en meget interessant diskussion af, hvad practice-based research kan være inden for de formgivende uddannelser, og hvorledes Gadamers theoria-forståelse kan åbne op for en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang til f.eks. designforskning, se Macleod & Holdridge (2006). ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 353

13 Finn Thorbjørn Hansen fleste designere jo kunstnerisk og professionelt set ikke anser for at være deres væsentligste og vigtigste medie. Kan man undre sig uden ord, uden både det skriftlige og mundtlige ord? Jo forundres kan man uden ord, da er vi ladet op til undren via en sanselig stemthed. Men kan man undre sig uden ord? En streg i en tegning kan være teknisk eller undersøgende i sin form og bevægelse. Men den kan vel også være fabulerende og undrende, eller tøvende, langsommelig og ydmygt lyttende? Så hvorfor ikke undre sig visuelt og gennem forskellige materielle og stoflige former? Og hvordan vil det konkret tage sig ud? Hvilken undringsbaserede undervisningsformer kunne det føre til på en designskole? Hvori adskiller en kreativ undervisningsform, der ægger til nysgerrighed og det undersøgende sig fra en, der ønsker at kalde det undrende frem? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg og de ti designundervisere på Designskolen Kolding de næste år vil fordybe os i og praktisk prøve af. Referencer: Arendt, H. (1978). The Life of the Mind. Harcourt Inc., London. Arthos, J. (2009). The Inner Word in Gadamer s Hermeneutics. University of Notre Dame Press, Indiana. Biggs, I. (2006). Hybrid texts and academic authority: the wager in creative practice research. In Macleod, K. & L. Holdridge, Thinking Through Art. Reflection on art research. Routledge, London. 354 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

14 Tanker fra Svalbard Fink, E. (1981). The problem of the phenomenology of Edmund Husserl. I: Apriori and World. European contributions to Husserlian Phenomenology. The Hauge: Martinus Nijhoff Publishers. Gadamer, H.-G. (2004 [1960]). Sandhed og metode. Forlaget Systime, Århus. Gadamer, H.-G. (1986). The Idea of the Good in Platonic-Aristotelian Philosophy. Yale University Press, London. Gadamer, H.-G. (2000). Teoriens lovprisning: taler og artikler. Forlaget Systime, Århus. Hansen, F.T. (2009). Sokratiske samtaler en vej til store indsigt, arbejdsglæde og taktfuldhed i socialrådgiverens arbejde? Unden for nummer tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde, juni Hansen, F.T. (2010a). Undringsfællesskabet som vej til U-læring på højere uddannelser. In Fortællinger fra U-et. Teori U omsat i liv, læring og lederskab (red. Lone Belling og Thomas Gerstrøm). Dansk Psykologisk Forlag A/S, Virum. Hansen, F.T. (2010b in print). The Phenomenology of Wonder in Higher Education i Malte Brinkmann (ed.): Erziehung. Phänomenologische Perspektiven. Königshausen & Neumann. Würzburg. Hansen, F.T. (2010c). The creative force of wonder - hvordan tænke og praktisere universitetspædagogik på et kommende designuniversitet? Ikke-publiseret arbejdspapir til Designskolen Kolding, August Hansen, F.T. (2010d). At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk nærvær og undren. Hans Reitzel (3. oplag), København. Hansen, F.T. (2010f). Filosofisk vejledning og praktisk kundskab i professionsuddannel-ser. Afsluttende rapport (362 sider) til VIA University College (læreruddannel-sen), 1. Juli REPRO, DPU, København. Hansen, F.T. (2010g). Hermeneutisk praksis og undringens væsen og betydning i sygeplejen. Tidsskrift for Akademiske Sygeplejersker, nr. 2 Oktober Hansen, F.T. (2011). At tænke fra ordets inderside. Kundskabsværkstedet og de Fire Stemmer i højere uddannelse og professionsudvikling. Hans Reitzel, København (udgives medio 2011). Heidegger, M. (2007 [1927]). Væren og Tid. Forlaget Klim, Århus. Heidegger, M. (1956): What is philosophy?, trans. W. Kluback and J.T. Wilde. New Haven. Heidegger, M. (1994): Basic Questions in Philosophy, trans. R. Rojcewicz and A. Schuwer (fra Gesamtausgabe, Band 45). Indiana. Heidegger (2004 [1954]). What is called thinking? Harper & Row Publishers, New York. Lindseth, A. (2005). Zur Sache der Philosophischen Praxis. Verlag Karl Alber, Freiburg/München. Macleod, K. & L. Holdridge (2002). The Enactment of Thinking: Creative Practice Research Degrees, in Journal of Visual Art Practice, Vol. 2, No. 1-2, p ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 355

15 Finn Thorbjørn Hansen Macleod, K. & L. Holdridge (2006). Thinking Through Art. Reflections on art as research. Routledge, London. Marcel, G. (1973). What Can Be Expected of Philosophy? In Marcel, G., Tragic Wisdom and Beyond, Northwestern University Press, Evanston. Merleau-Ponty, M. (2002 [1945]). Phenomenology of Perception. Routledge, London. Merleau-Ponty, M. (2000 [1964]). Øyet og ånden. Pax Forlag A/S, Oslo. Sallis, J. (1995): The Place of Wonder. In Double Truth. Albany, NY. Verhoeven, C. (1972): The Philosophy of Wonder. New York. 356 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Hansen, F. T. (2010). Tanker fra Svalbard - Om undren, undervisning og practice-based research i kreative højere uddannelser. CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 3, pp. 343-356

Læs mere

Om undren, undervisning og practice-based research i kreative højere uddannelser 1

Om undren, undervisning og practice-based research i kreative højere uddannelser 1 Tanker fra Svalbard Om undren, undervisning og practice-based research i kreative højere uddannelser 1 Finn Thorbjørn Hansen, cand.mag. og Ph.d., universitetslektor ved DPU, Aarhus Universitet, fth@dpu.dk

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Kreativiteten findes i nuet Author(s): Marianne Nygaard Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 581-585 Published by: http://www.chara.dk Stable

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Vi graver huller, som musikken kan fylde op Author(s): Jens Skou Olsen & Butch Lacy Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 609-614 Published by:

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Fra direktiv til dialog - gode ra!d er bedst for dem, der giver dem Author(s): Marianne Grønbæk Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 587-595

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Det tavse køn Author(s): Jens Skou Olsen & Kenneth Reinicke Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 623-629 Published by: http://www.chara.dk Stable

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title: Kvinder er foran på point! Author(s): Birgitte Asmussen Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 651-655 Published by: http://www.chara.dk Stable

Læs mere

At se klinisk praksis med et levende blik -

At se klinisk praksis med et levende blik - ,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Lev din ledelsesstil - undervisning af tyve ledere fra atten lande Author(s): Grith Okholm Skaarup Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 487-491

Læs mere

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for

Læs mere

Indføring i den sokratiske dialoggruppe Et kursustilbud til undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Indføring i den sokratiske dialoggruppe Et kursustilbud til undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indføring i den sokratiske dialoggruppe Et kursustilbud til undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense Baggrund for kurset Kurset er en mulighed for interesserede undervisere ved sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!En bevægelse, der er parat til at ofre rødderne Author(s): Jens Skou Olsen & Oleg Koefoed Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 615-621 Published

Læs mere

DEN TAKTFULDE VEJLEDER

DEN TAKTFULDE VEJLEDER DEN TAKTFULDE VEJLEDER -UDEN ET EKSISTENTIELT NÆRVÆR BLIVER VEJLEDNING BLOT TIL EN TEKNIK OG ET HÅNDVÆRK Finn Th. Hansen, Ph.d & cand.mag, DPU, Aarhus Univerisitet Årsmøde 2010 for Studie- og erhvervsvejledere

Læs mere

Rita Buhl

Rita Buhl 1 Eksistensfilosofisk tilgang i karrierevejledning Kan vi bruge en sådan tilgang som et helle i en ellers målrettet, løsningsfokuseret og innovativ karrierevejledning? En workshop om: Filosofisk refleksion

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title: Flere pikke på husmurene, tak! Author(s): Marie Venø Thesbjerg Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 631-634 Published by: http://www.chara.dk

Læs mere

Er undren en kraftkilde for kreativitet, og kan man undre sig uden ord?

Er undren en kraftkilde for kreativitet, og kan man undre sig uden ord? Er undren en kraftkilde for kreativitet, og kan man undre sig uden ord? v. Finn Thorbjørn Hansen, universitetslektor ved Aarhus Universitet, fth@dpu.dk Det følgende er en beskrivelse af et tre-årigt forskningsbaseret

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Kreativitet, ledelse og tysk Author(s): Annemari Nilsson Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 597-601 Published by: http://www.chara.dk Stable

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

AT STÅ I DET ÅBNE I FAGLIG VEJLEDNING - ELLER OM AT VISE TAKTFULDHED OVER FOR DET GÅDEFULDE OG KALDET I SITUATIONEN ELLER RELATIONEN

AT STÅ I DET ÅBNE I FAGLIG VEJLEDNING - ELLER OM AT VISE TAKTFULDHED OVER FOR DET GÅDEFULDE OG KALDET I SITUATIONEN ELLER RELATIONEN AT STÅ I DET ÅBNE I FAGLIG VEJLEDNING - ELLER OM AT VISE TAKTFULDHED OVER FOR DET GÅDEFULDE OG KALDET I SITUATIONEN ELLER RELATIONEN Finn Th. Hansen, universitetslektor, Ph.d, DPU, Aarhus Universitet,!h@dpu.dk

Læs mere

KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI

KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Hvad er eksistentiel og undringsdreven innovation? Og kan det fremme en humanistisk og eksistentiel resiliens?

Hvad er eksistentiel og undringsdreven innovation? Og kan det fremme en humanistisk og eksistentiel resiliens? Hvad er eksistentiel og undringsdreven innovation? Og kan det fremme en humanistisk og eksistentiel resiliens? Oplæg af Finn Thorbjørn Hansen, professor, Ph.d., Center for Dialog og Organisation, Institut

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Finn Thorbjørn Hansen

Finn Thorbjørn Hansen NÅR UNDRINGEN LEDER TIL EN FYLDT STILHED, DER ER VÆRD AT TÆNKE UD FRA: Relevansen af det sokratiske i humanvidenskab, højere uddannelse og professionsudvikling Finn Thorbjørn Hansen 7 Jeg er af Logos-redaktionen

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst 7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,

Læs mere

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Refleksiv tænkning Periode: Uge 39-43 Tema: Forundring Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Udgård Det er værdifuldt, at børnene udvikler gode tænkefærdigheder,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Christian Bundgaard Svendsen

Christian Bundgaard Svendsen Christian Bundgaard Svendsen Undren og tvivl er beslægtede begreber, men de er grundlæggende forskellige. Undren og tvivl er både hverdagsbegreber og filosofiske begreber. Filosofien starter med undren

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Vær kreativ eller dø! Author(s): Astrid Kilt Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 555-562 Published by: http://www.chara.dk Stable Url: http://www.chara.dk/artikler/20100410.pdf

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Bandet - musikkens kreative organisation Author(s): Henrik Sveidahl Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 545-554 Published by: http://www.chara.dk

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

University Colleges. Leg og læring Pedersen, Annette. Published in: Reflexen. Publication date: 2008. Link to publication

University Colleges. Leg og læring Pedersen, Annette. Published in: Reflexen. Publication date: 2008. Link to publication University Colleges Leg og læring Pedersen, Annette Published in: Reflexen Publication date: 2008 Link to publication Citation for pulished version (APA): Pedersen, A. (2008). Leg og læring. Reflexen,

Læs mere

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/ Downloaded from vbn.aau.dk on: januar 29, 2019 Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/11-2013 Krull, Lars Publication date: 2013 Document Version Tidlig version

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI Menu Hvor er vores viden? Hvordan kommer den i spil? En lyttende organisation? HVOR

Læs mere

Seminar 1 Dag 2 AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016

Seminar 1 Dag 2 AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Seminar 1 Dag 2 AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 8.30 Velkommen tilbage Introduktion til Karl Tomm samt gruppeøvelse med spørgsmålstyper i f.t.

Læs mere

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis. Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title: Kreativitet har ikke noget køn Author(s): Marie Venø Thesbjerg Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 663-671 Published by: http://www.chara.dk

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Fra køn til Co-creation Author(s): Emilia van Hauen Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 687-692 Published by: http://www.chara.dk Stable Url:

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Studieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263

Studieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263 Foråret 2012 Studieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263 Modul: Etik i sundhedsprofessionernes praksis (5 ECTS) Tema: Lek. Mål/indhold Litteratur: Underviser Introduktion til uddannelsen

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Filosofisk vejledning og praktisk kundskab på professionsuddannelser Hansen, Finn Thorbjørn

Filosofisk vejledning og praktisk kundskab på professionsuddannelser Hansen, Finn Thorbjørn Aalborg Universitet Filosofisk vejledning og praktisk kundskab på professionsuddannelser Hansen, Finn Thorbjørn Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere