CHARA is collaborating with the Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHARA is collaborating with the Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning."

Transkript

1 Title: Tanker fra Svalbard - Om undren, undervisning og practice-based research i kreative højere uddannelser Author(s): Finn Thorbjørn Hansen Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 3 (2010) Pages: Published by: Stable Url: Digitized: 10/01/2010 Terms and Conditions of Use Your use of the CHARA Journal archive indicates your acceptance of CHARA s terms and Conditions of Use, available at CHARA s Terms and Conditions of Use provides, in part, that unless you have obtained prior permission, you may use content in the CHARA Journal archive only for your personal, non-commercial use. Please contact the publisher regarding any further use of this work at Each copy or any part of a CHARA publication must contain the same copyright notice that appears on the screen or printed page of such publication. CHARA is a not-for-profit organization founded in We work to create new knowledge on Creativity, Spontaneity and Learning and to build a common research platform that promotes the discovery and use of these resources. For more information on CHARA please contact CHARA is collaborating with the Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

2 Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright , Vol. 1, No. 3 pp Finn Thorbjørn Hansen Tanker fra Svalbard Om undren, undervisning og practice-based research i kreative højere uddannelser 1 Finn Thorbjørn Hansen, cand.mag. og Ph.d., universitetslektor ved DPU, Aarhus Universitet, Denne artikel tager udgangspunkt i nogle lærings- og dannelseserfaringer fra arkitektskolerne i Danmark og særlig Designskolen Kolding, hvor en mere fænomenologisk og undringsbaseret undervisningstilgang i disse år bliver afprøvet. Kan man tænke sig en alternativ form for universitetspædagogik, hvor de Fire Stemmer (System, Fag, Person og Sag) kommer i spil, og hvor practice-based research tænkes fra en grundlæggende fænomenologisk-hermeneutisk position og ud fra en idé om en forsknings-poetik? Og hvorledes skaber man undringsfællesskaber i undervisningen? Kan man undre sig uden ord? De fire Stemmer i højere uddannelse En designstuderende fortæller, at han ikke længere kan ikke finde hans egen stemme og engagement i hans arbejde på designskolen. Den er, siger han, blevet væk i mødet med fagenes og systemernes stemmer på designskolen. Alt det, der må læres og vides og kendes til, fra trendanalyser over almen teori om fibermaterialer, taktilitet, struktur, ornamentik og farvelære til markedsanalyser, bæredygtig udvikling, kreativitetsteorier og udvikling af kompetenceprofiler og kommunikationsplatforme, alt det har lagt, sådan oplever han det, en stadig tykkere hinde eller skorper omkring det, der af den unge designstuderende erfares som det egentlige. Det, han ønsker at udtrykke, som han længes efter, og som han forsøger at finde et sprog for. Da tre designundervisere fra samme designskole hører om dette, smiler de venligt af denne unge designstuderendes begynder-kvaler. En usleben diamant, siger en. Selvfølgelig skal de studerende 1 Følgende artikel er tanker, jeg gjorde mig på en tur til Svalbard i august De bygger videre på nogle erfaringer, som jeg i dag gør med designundervisere og designstuderende på Designskolen Kolding samt på erfaringer fra et fænomenologisk dannelsesspor på adjunktpædagogikum for Arkitektskolerne i Århus og København, som jeg var ansvarlig for i 2009 (se også Hansen, 2010c). ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 343

3 Finn Thorbjørn Hansen lære designfaget og dets tradition at kende, siger en anden, for ellers ende de som glade dilletanter. Her uddanner vi dem til professionelle designere. En tredje tøver og bemærker, at det naturligvis heller ikke er i orden, at de studerende i uddannelsesprocessen mister sig selv og deres engagement og følelse af at være på sporet at deres eget udtryk. Men, tilføjer hun, denne iver efter at finde sin egen stemme, kan også være et problem, en selvkredsende narcissistisk deroute. Så er det, at den fjerde designunderviser siger: Men at finde sin egen kunstneriske stemme handler vel ikke kun om at finde sig selv, men nærmere at høre det, materialet kalder en til at gøre. Jeg lytter som tilkaldt ekstern forsker, der har som mål sammen med ti designundervisere over tre år at udvikle en alternativ form for universitetspædagogik. Den skal i højere grad end den almindelige universitære universitetspædagogik baserer sig på designundervisernes og de designstuderendes livsverden, skabelsesprocesser og praksiserfaringer, mens de er i det live, så at sige. Det vil sige i de øjeblikke, hvor indfaldet kommer, undringen sker og materialet kalder dem til en længsel, en lytten og til et kreativt nærvær og en skabende dialog eller dans med tingene. En søgemodel opstår: De Fire Stemmer i de formgivende og højere uddannelser (se Hansen, 2010a, 2010b, 2011). Kort fortalt består de af Systemets stemme, Fagets stemme, den Personlige stemme og Sagens stemme. Et krydsfelt, et interferenspunkt, hvori både designunderviseren og de designstuderende står. Underviseren må vi gå ud fra, især da de fleste selv er professionelle og udøvende designere kender til alle fire stemmer, de lever dem. De er i disse stemmer og kalder 344 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

4 Tanker fra Svalbard verden og værket frem via en unik balance mellem disse. De kender til brugeranalyser, markedskræfter, hvordan virksomheder og politikere tænker. De kender til disse politiske, sociale, økonomiske og kulturelle systemer og politiske og ledelsesmæssige spil og strategier, så godt, at de kan kommunikere med dem og få deres designprodukter i spil og få dem solgt. De kender også deres fag, de er stolte af det, og inspireres igen og igen af de refleksioner og teorier og metoder og modeller, som designforskere og forskere generelt tilbyder om og over praksis. De kan formidle disse og vise, hvorledes man også kan anvende den slags teori på og i praksis. Og de gode af dem, dem som faktisk skaber designværker af høj kvalitet, ved også, hvornår faget kan stå i vejen for sagen, og dermed også hvornår de skal slippe det faglige greb, og hvornår de i stedet for skal lade sig gribe af sagens selv og hvad den kalder til. Vejen til et sådant gehør for sagen og nødvendige faglige forlegenhed eller passende faglige tilbageholdenhed, går igennem deres dybt personlige engagement i faget. De går således til fagligheden på en dyb personlig måde. De personliggør hver især fagligheden på deres egen unikke måde. Det morer de studerende sig over, det beundrer de ved dem, det irriterer dem, det erfarer de som en vigtig hændelse og læring. Uden denne personlige energi og idiosynkratiske omgang med og tilgang til designfagligheden ville underviserne heller ikke være i stand til at høre sig selv og være der, i fagligheden, med hele deres sjæl, længsel og autenticitet. Men igen, som den fjerde underviser påpegede, der, hvor den egentlige alkymi opstår, er, når den Personlige stemme går i dialog med Sagens stemme. Hvis ikke underviseren kan træde til side for det, det hele handler om, nemlig sagen selv som hverken er systemernes, fagets eller personens interesser og ønsker og intentioner så vil der aldrig kunne opstå et værk, eller en begivenhed i Gadamers forstand, hvor det så at sige er livet/fænomenet/materialet selv, der griber os og vil noget med os. I disse øjeblikke føres eller stødes den designskabende ud i det åbne. En åbenhed, som er en forudsætning for, at mødet og dialogen med materialet/fænomenet/livet kan finde sted. Det er disse fire stemmer, som designunderviseren har gehør og en praktisk tavs fornemmelse for, når de skaber og dertil også vil føre designprocessen helt til dørs i salget af produktet. Designunderviserne kan med andre ord det der. De kan det og gør det, og kan på indirekte vis formidle det, mens de gør det, men de ved ikke af det ikke som vidende, der klart og præcist kan definere og bestemme teoretisk og metodisk, hvad og hvorfor de gør det, de gør. Det ligger som oftest, som en af dem siger, mere i hånden, i det følende strøg med hånden hen over tekstilet eller i blyantens fabulerende bevægelse hen over papiret. Det ligger som en tavs praktisk, intuitiv og kropslig viden. ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 345

5 Finn Thorbjørn Hansen Hvad disse designundervisere søger og åbenlyst efterlyser er et sprog, en måde at artikulere og reflektere på, der både kan være tro over for disse berørtheder, erfaringer og skabende handlinger og samtidig give disse handlinger og grebetheder ord, der kan kalde en dybere reflekteret forståelse frem over, hvad det er, de kan og gør, når de står i det skabende nærvær og i designprocessen. De mangler et sprog en femte stemme, om man vil vi kunne kalde det Forståelsens stemme. Når forståelsen er af ontologisk karakter Men det særlige ved denne forståelse, i modsætning til den forståelse, som Fagets stemme kan artikulere, er, at den taler fra en ontologisk (værensmæssig) forbundethed med verden og det fænomen/materiale/liv, som søges udtrykt. Det er en ontologisk stemme og ikke blot en praktisk eller epistemologisk stemme, der her søges. Nogle af disse designunderviser er også ph.d.-studerende. Efter samtalen om den unge designstuderende, der ikke kunne høre sin egen stemme for designskolens system- og fagstemmer, fortalte en af disse kommende designforskere, at hun i den grad kunne genkende sig i den unge 346 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

6 Tanker fra Svalbard designstuderendes frustration. Som hun sagde: I forskningsverdenen bliver man som designer stillet overfor nogle store og ofte lidt fremmede krav om videnskabelighed og det kan være svært ikke at miste sig selv i store forkromede teorier. Det rammer jo ind i en meget væsentlig diskussion af, hvad det er vi designerne vil bidrage med i forskningsverdenen? Selvfølgelig skal vi både forske i design, for design eller gennem design for nu at bruge Fraylings velkendte definitioner, men den fjerde mulighed, den fænomenologisk hermeneutisk tilgang, at forske fra design, mener jeg er væsentlig at være vidende om som designforsker. Denne forskningstilgang taler til designere, fordi den i højere grad inddrager undringer, de levede erfaringer og taler med den personlige stemme, som jo netop er ret centralt for designere. Jeg mener dog langt fra, at designere skal forske på én og samme måde, men at den hermeneutisk fænomenologiske tilgang, er et muligt redskab, der netop kan hjælpe designeren til at synliggøre og tale fra sit fagfelt. ( til Kirsten Bonde Sørensen, januar 2010) Kirsten Bonde Sørensen henviser her specifikt til den tilgang, som jeg over for de ti designundervisere i havde præsenteret som en mulig forskningstilgang og praksis at arbejde ud fra, når man vil udvikle en alternativ universitetspædagogik på Designskolen Kolding. Nemlig gennem den fænomenologisk-hermeneutiske tilgang og praksis, hvor man tager udgangspunkt i en levet erfaring og berørthed (og ikke blot en pædagogisk velvalgt praksisfortælling eller case, der kan illustrere en forudbestemt teori) og dernæst en personlig undren og refleksion fra denne levede erfaring, før man knytter an til teorien og den fagteoretiske diskussion og videnskabelige diskurs. Altså en neden-fra-og-op-pædagogik, frem for en oven-fraog-ned-pædagogik, som ellers kendetegner almindelig universitetsundervisning. Her lærer de studerende jo som bekendt først at tilegne sig diverse videnskabelige teorier og metoder for dernæst gennem casestudies og projektarbejde at vise, at man har forstået teorien, og hvorledes man kan anvende teorien på praksis. I det, som er beskrevet som Kundskabsværkstedet i sokratisk variant (Hansen, 2009, 2010f, 2011) erfarer designunderviseren (og senere er planen de designstuderende projektet varer til 2012), hvad det vil sige at stå-i-det-åbne og i et undringsfællesskab (Hansen, 2010d, 2011). Vi er, som Martin Heidegger gjorde klart (Heidegger, 2007 [1927]), altid allerede i verden, før vi reflekterer over den. Det betyder med andre ord, at vi altid kommer for sent med vores rationelle reflekterende bevidsthed og valgte intentioner. Vi vil da aldrig rigtig være fuldt til stede i det, vi tænker og siger, hvis vi udelukkende har et analytisk og epistemologiske og metodisk greb om verden og os selv. Vil vi derimod forsøge at være i det, vi tænker og i den tale og gøren, som sker, ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 347

7 Finn Thorbjørn Hansen må vi i højere grad lære at tune os ind på det, i livet/fænomenet/materialet, som griber og berører os og da tænke og tale og handle fra denne grebethed, før vi sætter begreber på det. Gadamer beskriver dette smukt med hans begreber om det indre ord og det ydre ord (Gadamer, 2004; Arthos, 2009), og om hvorledes vi må lære at tænke fra indersiden af ordet gennem en hermeneutisk erfaring. Det vil sige en erfaring, der netop overskrider den videnskabelige metodelæres kontrolområde (Gadamer, s. 1). Og hans slutter sit store værk Sandhed og metode (2004) med ordene: Hvad der ikke kan opnås ad metodisk vej må, og kan faktisk, opnås gennem en disciplin for spørgen og forsken, der garanterer sandheden (ibid., s. 461). Denne særlige spørgen og forsken, der overskrider den videnskabelige metodelæres kontrolområde og erkendelsesteori (dets epistemologi) og sætter os i forbindelse med erfaringsformer, der ligger uden for videnskaben (men ikke uden for forskning i Gadamers forstand!) er erfaringer, vi kan møde i filosofien, kunsten og historien. For i selve den filosofiske undring og i kunstens sanselige stemthed og skaben samt i det historisk-fortællende peges der frem mod et mellemrum, en pause eller stilhed, et overskud af meningsfuldhed, som det metodiske greb og videnskabelig begreb (det ydre ord) ikke kan fange og rumme men nok det undringsbaserede eller stemte og skabende (levende) ord og kunstneriske udtryk. Hvordan bedrive forskningsbaseret undervisning på de formgivende uddannelser? Det interessante er nu, at Kulturministeriet i deres rapport, Forskningsstrategi for kulturministeriets område (2009), i afsnittet 4.5 Diskussioner om forskning og udvikling på Kulturministeriets 348 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

8 Tanker fra Svalbard uddannelsesinstitutioner fremhæver, at forskning og forsknings-baseret undervisning (på de uddannelsesinstitutioner der vil akkrediteres og akademiseres til også at kunne bedrive forskningsaktiviteter og kandidatuddannelser) må tage et grundlæggende andet udgangspunkt end den almindelige universitære forskningstradition og universitetspædagogik. På de kunstneriske og formgivende uddannelser (herunder også arkitekt- og designskolerne) skal der tænkes et langt tættende sammenhæng og samspil mellem forskningen og den kunstneriske udviklingsvirksomhed. I sidste instans opfordres der til udvikling af nye forskningsområder og tilgange inden for disse uddannelser, som bygger på jeg citerer practise-based research eller research by design. Altså en neden-fra-og-op-tilgang, hvor forskningen ikke foregår ved, at folk udefra eller udenfor f.eks. designprofessionen (som f.eks. kunsthistorikere, sociologer, psykologer, antropologer eller fagfilosoffer) ser på designpraksissen, men at det er designeren selv, der skal lære at forske inden fra designpraksissen selv. Fra en refleksiv forskning i 1. person så at sige. For derved at forløse en indsigt, som ligger gemt i designerens praktiske kundskab. Jeg beskriver det også på den måde, at designforskeren må være særlig opmærksom på og søgende omkring, hvilken forsknings-poetik, som driver hans eller hendes erkendelsesinteresse og undren (se også Biggs, 2006). Hvis designforskeren kun var optaget af den rette forskningslogik og teori og metode, ville han eller hun forsat kun stå i et epistemologisk forhold til de tavse, kropslige og praktiske erfaringer, som han eller hun sidder inde med. Det er som bekendt kun digteren selv, der kan udvikle hendes særlige poetik (foruden hendes digterværker, naturligvis). Det vil ingen nok så medlevende og reflekterende litteraturteoretiker, litteraturanmelder eller litteraturlivsbiografiker kunne gøre. Poetikken er unikt knyttet til en levet indersideerfaring og personlig undren, som har retning mod det almene og universelle. Derfor kan den nævnte designer og ph.d.-studerende, Kirsten Bonde Sørensen, genkende sig i de processer og erkendelsesprocesser og erfaringer, som der tales om inden for fænomenologien og hermeneutikken. At fremkalde designerens poetik er ikke det samme som at afklare designerens personlige designfilosofi. Sidstnævnte er designerens tænkte filosofi og de grundantagelser, som vedkommende knytter til dennes praksis og teori over praksis. Designerens poetik, derimod, er vedkommendes levede filosofi. Her tales og tænkes fra det liv og de spørgsmål, som leves. Det er, når der både lyttes efter den Personlige stemme og Sagens stemme, i denne samklang, at poetikken får ørenlyd. Den sokratiske jordemoder som universitetspædagogisk ideal Det næste interessante spørgsmål er da, hvorledes man kan skabe dannelsesprocesser for både designstuderende, designundervisere og designforskere in spe, hvor en sådan professions- og forskningspoetik får plads og udviklingsmuligheder. Kan man som ekstern forsker (dvs. som ikkedesigner) hjælpe til i en sådan dannelsesproces? ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 349

9 Finn Thorbjørn Hansen Nej, ikke hvis man ankommer med en vidende holdning, dvs. med nogle klare videnskabelige og veldefinererede metoder og analyser og sikker (evidensbaseret) viden. Ja, hvis man formår i samarbejde med designerne at skabe muligheder for reelle undringsfællesskaber (hvori forskeren også personlig sætter sig og sin undren på spil sammen med designerne) og en samtaleform, der grundlæggende er sokratisk i Gadamers betydning af sokratisk (Gadamer, 1986). Det vil sige som en tilgang, der netop ikke ved noget på forhånd (Sokrates var kun pædagog i den forstand, at han ledede hans samtalepartner og ham selv frem til en ægte undren og dialog. Når og fra at undringen slog ind over dem, stod begge i det åbne). Det lægger rigtignok op til en anden forståelse af undren og filosofi end den Aristoteles (og senere Hegel) anlagde, når de talte om, at undren er filosofiens begyndelse (Sallis, 1995). For Aristoteles og Hegel var undren blot en umiddelbar impuls, som nok kunne sætte en filosoferen i gang, men det var noget, som skulle overstås for at komme til det egentlige. Nemlig en systematisk vidensopbyggelse og undersøgelse gennem fagfilosofiens begreber og metodikker. For Platon(Sokrates) og den sene Heidegger, Hannah Arendt og Gadamer var undren noget ganske andet. Undren var både begyndelsen til filosofi, den ledende drivkraft i den filosofiske refleksion og ende- og sigtepunktet for filosofien. Filosoffens mål er så at sige at flytte ind i undren, at blive en del af den. Lige som digtet er udtryksformen for digteren, er undringen udtryksformen for sokraten (Verhoven, 1972). 350 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

10 Tanker fra Svalbard At undres er at være infiltreret i selve værens rødder Det, jeg forsøger at oversætte for Dem, er mere hemmelighedsfuldt. Det er infiltreret i selve værens rødder, i sansningens sanse-løse udspring, skriver kunstneren Cézanne i J. Gasquets bog om ham, og den franske fænomenolog Merleau-Ponty bruge dette lille citat som indgangscitatet for hans bog Øjet og ånden (2000 [1964]). Han indleder med at skrive, at videnskaben manipulerer tingene og afstår fra at bebo dem. Hvad vi derimod må gøre, hvis vi så at sige vil være ved tingene uden at manipulere dem er at flytte ud til dem gennem kunstens og filosofiens særlige erfaringsformer. Merleau-Ponty skelner mellem at se filosofi som en akademisk teoretisk disciplin og diskurs (fagfilosofi) og så at se filosofi som en livsform og væremåde. I Le Visible et l Invisible (her citeret fra Macleod & Holdridge, 2002, s. 10) skriver han: The words most laden with philosophy are not necessarily those which enclose what they say. They are those which open most energetically upon being, because they convey more exactly the life of the whole and disturb to breaking point our well-established certainties. The question is whether philosophy as a rediscovery of unfathomed being can best be served by means of logical language or by using language not as a means of conveying direct, immediate meaning, but as an equivalent of what it would like to say. Når filosoffen peger på filosofiske problemer, dilemmaer, og temaer og nøglespørgsmål og bedriver begrebsanalyser og fører logiske argumenter for dette og hint, så er det, vil Merleau-Ponty hævde, egentlig ikke disse filosofiske problemer, temaer og nøglespørgsmål og hans særlige filosofiske metode, der kendetegner, hvad denne filosof står for og er drevet af. Disse spørgsmål, problembeskrivelser og analyser er blot forskellige måder, hvorpå filosoffen forsøger at artikulere det, som har gjort indtryk, som han længes efter at give udtryk og finde ind til. Så disse beskrivelser af nøglespørgsmål og problematikker kan egentlig blot betragtes som afkalkninger af noget, noget som engang var levende og flydende virkelighed for den filosoferende. Nemlig en grundlæggende undren, åbenhed og originalt møde med et indtryk og en levet erfaring, som nu søger et udtryk at blive betænkt af filosoffen. Det er som bekendt også Merleau-Ponty, der i forordet til Phenomenology of Perception (2002 [1945]), skriver, at den, der bedst har formuleret, hvad den fænomenologiske reduktion er for en størrelse, er Husserls assistent Eugen Fink, when he spoke of wonder in the face of the world (Merleau-Ponty, 2002, s. xv). For Fink var ægte filosofi først og fremmest en undringsbaseret og ledet filosoferen. Filosofi og dette at være filosoferende er at være i en dialog og i et originalt møde med verden, hvor man ikke ankommer til denne med nogle professionelle sikkerheder (fagligheder/sikre systemer og erkendelser og metoder) men nærmere ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 351

11 Finn Thorbjørn Hansen med en berørt uvidenhed (Lindseth, 2005) en sokratisk ikke-viden, som man kunne beskrive som det, vi ikke ved, at vi ikke ved men er. Fink (1981) vil hævde, at denne undren udspringer af et grundlæggende møde med det ukendte og fremmede, som efterfølges af angst og gru. Hvorimod Heidegger (1956, 1994, 2004) og Hannah Arendt (og Løgstrup herhjemme) taler om, at vi i undringen nok løsrives fra common sense og den videnskabelige sikkerhed (hvilket nok kan afstedkomme en vis psykologisk såvel som epistemologisk uro og utryghed). Men til gengæld vil vi også kunne erfare en dybere og mere fundamental (ontologisk) forbundethed med verden i undringsøjeblikket. Noget taler til os, som vi samtidig erfarer en dybt forbundethed med, ja en glæde, meningsfuldhed og taknemmelighed for. Arendt taler ligefrem om en beundrende undren (Arendt, 1978). Man kunne også sige det lidt mere jordnært: Når vi er nysgerrige og interesserede står vi godt plantet på sikker grund, på vores fastlandssokkel af viden (det ved vi, at vi ved; det ved vi, at vi kan; og det ved vi, at vi ikke ved, men gerne vil vide). Ser vi så pludselig noget nyt i det fjerne, ja så bliver vi gerrige efter ny viden, og hvis det nye oven i købet synes at kunne inddæmme og sikre os yderligere vidensområder, ja så er det også interessant. Vi vælger dernæst at drage ud på en undersøgelse. Vi vil ud at se nærmere på det, så vi kan udforske det. Og når vi så har sat båden i vandet og lagt kursen (designet undersøgelsen eller eksperimentet), så forventer vi at vende hjem med en opdagelse og ny viden og erkendelse. Når vi undres er det ikke noget, som vi har planlagt eller vil. At undre sig er ikke det samme som at undersøge eller udforske noget. Undren kommer bag på os. Undren er som et epistemologisk jordskælv, der pludselig rokker ved ikke blot vores viden og sikre greb om verden, men også ved den måde, jeg selv er forbundet med min viden og faglighed. Undren rammer dybere og mere eksistentielt end nysgerrighed, interesserethed og den analyserende og kritisk undersøgende attitude. I undren oplever vi på egen krop en forbundethed med verden på et mere værensmæssigt (ontologisk) plan samtidig med, at vi på det epistemologiske og funktionelle (ontiske) plan erfare et brud og en uro. Men undren er ikke, når vi spørger. For i selve det at spørge, har vi allerede sat en spørgeretning og udvalgt nogle begreber og ord i et forsøg på at komme på højde med denne undren. Så undren kommer før spørgsmålet. Det filosofiske spørgsmål (som f.eks. Hvad er tid?) kan være undringsladet, men det behøver ikke at være det. Det er undringsladet, hvis personen, der spørger, i selve holdning viser og oplever en sætten-sig-selv-på-spil og en ægte tøven og sårbarhed. Det mærker man. Undren kalder til nærvær og filosofi er da en personlig svar på et sådant kald (jf. Marcel, 1973). Der følger således en anden langsommelighed, ydmyghed og lytten med, når man er bragt i undren. Gadamer ville sige, at man i undren tuner sig ind på det indre ord. Eller, at man er ramt og under indtryk af det indre ord, når vi undres. 352 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

12 Tanker fra Svalbard Men hvad er da kilden til undren? Hvad går forud for undren? Ja, hvori består i grunden undringens fænomenologi? Et muligt svar på det første spørgsmål kunne selvsagt være: Det gør forundringen. At være forundret er i højere grad at være sanselig stemt, ramt og grebet, før man så at sige vågner op og spørge: Hvad skete der i grunden skete her? I forundringen ligger indtrykket tavst tilstede, som en fremmede gæst, vi har fået besøg af, og som vi ikke var forberedt på. I undringen træder vi mere aktivt selv i spil i forhold til det under, vi har oplevet, og som vi nu forsøger at forstå. Kan undringsbaseret undervisning ske uden ord? Eugen Fink knytter, lige som Gadamer (2000) i øvrigt, en tæt forbindelse mellem denne sokratiske undren (thaumazein) og det græske begreb theoria, der ikke må forveksles med det moderne begreb om teori. Theoria stod for de gamle grækere som en særlig form for lyttende og deltagende kontemplation, hvor de lyttende selv var helt med i det sagte og gjorte. Og det i modsætning til, hvad vi i dag forstår ved teori som den distancerede iagttagende og reflekterende position. Theoria er undren, siger Fink. Og, kunne vi så tilføje, er det ikke en sådan form for kontemplation og undren, som særlig må i spil, når designere og andre formgivende og kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil bedrive forskningsbaseret undervisning? Vil vi lære at tænke fra praksis og ud fra en wonder- and practice-based research, må vi også kunne skabe rum for sådanne undringsfællesskaber. Undringsfællesskaber må ikke forveksles med f.eks. reflekterende teams, Appreciative Inquiry eller reflekterende praksisfællesskaber. Hvor disse typisk er problem- eller mulighedsorienteret og knyttet til et ønske om at effektivisere eller maksimere en funktion i praksis, er undren og det at være i sokratiske undringsfællesskaber en praxis i Aristotelisk forstand. Det vil sige ikke et middel for noget andet, men en værdi i sig selv. I den forstand er der en langt tættere forbindelse eller indfiltrerethed mellem theoria og praxis (på samme måde som der også bør være mellem forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde på kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2 ), end der er mellem teori og praksis på de almindelige og nytteorienterede professionsuddannelser. Dog, må det tilføjes, at også for disse professionsuddannelser f.eks. lærer- og sygeplejeuddannelsen giver det mening at tale om et kald (den Personlige og Sagens stemme) og om lærer- og sygeplejeprofessionen ikke blot som en teknik eller håndværk men også som en kunst (se Hansen, 2010f, 2010g, 2011). Men kan vi ikke let komme til at forråde undringens momentum og de kunstneriske uddannelsesinstitutioners credo og værensformer, når de skaber hvis denne undring og disse undringsfællesskaber i designundervisningen skal ske gennem det skrevne ord? Et medium, som de 2 For en meget interessant diskussion af, hvad practice-based research kan være inden for de formgivende uddannelser, og hvorledes Gadamers theoria-forståelse kan åbne op for en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang til f.eks. designforskning, se Macleod & Holdridge (2006). ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 353

13 Finn Thorbjørn Hansen fleste designere jo kunstnerisk og professionelt set ikke anser for at være deres væsentligste og vigtigste medie. Kan man undre sig uden ord, uden både det skriftlige og mundtlige ord? Jo forundres kan man uden ord, da er vi ladet op til undren via en sanselig stemthed. Men kan man undre sig uden ord? En streg i en tegning kan være teknisk eller undersøgende i sin form og bevægelse. Men den kan vel også være fabulerende og undrende, eller tøvende, langsommelig og ydmygt lyttende? Så hvorfor ikke undre sig visuelt og gennem forskellige materielle og stoflige former? Og hvordan vil det konkret tage sig ud? Hvilken undringsbaserede undervisningsformer kunne det føre til på en designskole? Hvori adskiller en kreativ undervisningsform, der ægger til nysgerrighed og det undersøgende sig fra en, der ønsker at kalde det undrende frem? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg og de ti designundervisere på Designskolen Kolding de næste år vil fordybe os i og praktisk prøve af. Referencer: Arendt, H. (1978). The Life of the Mind. Harcourt Inc., London. Arthos, J. (2009). The Inner Word in Gadamer s Hermeneutics. University of Notre Dame Press, Indiana. Biggs, I. (2006). Hybrid texts and academic authority: the wager in creative practice research. In Macleod, K. & L. Holdridge, Thinking Through Art. Reflection on art research. Routledge, London. 354 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

14 Tanker fra Svalbard Fink, E. (1981). The problem of the phenomenology of Edmund Husserl. I: Apriori and World. European contributions to Husserlian Phenomenology. The Hauge: Martinus Nijhoff Publishers. Gadamer, H.-G. (2004 [1960]). Sandhed og metode. Forlaget Systime, Århus. Gadamer, H.-G. (1986). The Idea of the Good in Platonic-Aristotelian Philosophy. Yale University Press, London. Gadamer, H.-G. (2000). Teoriens lovprisning: taler og artikler. Forlaget Systime, Århus. Hansen, F.T. (2009). Sokratiske samtaler en vej til store indsigt, arbejdsglæde og taktfuldhed i socialrådgiverens arbejde? Unden for nummer tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde, juni Hansen, F.T. (2010a). Undringsfællesskabet som vej til U-læring på højere uddannelser. In Fortællinger fra U-et. Teori U omsat i liv, læring og lederskab (red. Lone Belling og Thomas Gerstrøm). Dansk Psykologisk Forlag A/S, Virum. Hansen, F.T. (2010b in print). The Phenomenology of Wonder in Higher Education i Malte Brinkmann (ed.): Erziehung. Phänomenologische Perspektiven. Königshausen & Neumann. Würzburg. Hansen, F.T. (2010c). The creative force of wonder - hvordan tænke og praktisere universitetspædagogik på et kommende designuniversitet? Ikke-publiseret arbejdspapir til Designskolen Kolding, August Hansen, F.T. (2010d). At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk nærvær og undren. Hans Reitzel (3. oplag), København. Hansen, F.T. (2010f). Filosofisk vejledning og praktisk kundskab i professionsuddannel-ser. Afsluttende rapport (362 sider) til VIA University College (læreruddannel-sen), 1. Juli REPRO, DPU, København. Hansen, F.T. (2010g). Hermeneutisk praksis og undringens væsen og betydning i sygeplejen. Tidsskrift for Akademiske Sygeplejersker, nr. 2 Oktober Hansen, F.T. (2011). At tænke fra ordets inderside. Kundskabsværkstedet og de Fire Stemmer i højere uddannelse og professionsudvikling. Hans Reitzel, København (udgives medio 2011). Heidegger, M. (2007 [1927]). Væren og Tid. Forlaget Klim, Århus. Heidegger, M. (1956): What is philosophy?, trans. W. Kluback and J.T. Wilde. New Haven. Heidegger, M. (1994): Basic Questions in Philosophy, trans. R. Rojcewicz and A. Schuwer (fra Gesamtausgabe, Band 45). Indiana. Heidegger (2004 [1954]). What is called thinking? Harper & Row Publishers, New York. Lindseth, A. (2005). Zur Sache der Philosophischen Praxis. Verlag Karl Alber, Freiburg/München. Macleod, K. & L. Holdridge (2002). The Enactment of Thinking: Creative Practice Research Degrees, in Journal of Visual Art Practice, Vol. 2, No. 1-2, p ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring 355

15 Finn Thorbjørn Hansen Macleod, K. & L. Holdridge (2006). Thinking Through Art. Reflections on art as research. Routledge, London. Marcel, G. (1973). What Can Be Expected of Philosophy? In Marcel, G., Tragic Wisdom and Beyond, Northwestern University Press, Evanston. Merleau-Ponty, M. (2002 [1945]). Phenomenology of Perception. Routledge, London. Merleau-Ponty, M. (2000 [1964]). Øyet og ånden. Pax Forlag A/S, Oslo. Sallis, J. (1995): The Place of Wonder. In Double Truth. Albany, NY. Verhoeven, C. (1972): The Philosophy of Wonder. New York. 356 ISSN Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi

Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel fænomenologi Hansen, F. T. (2010). Tanker fra Svalbard - Om undren, undervisning og practice-based research i kreative højere uddannelser. CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 3, pp. 343-356

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Vi graver huller, som musikken kan fylde op Author(s): Jens Skou Olsen & Butch Lacy Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 609-614 Published by:

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Fra direktiv til dialog - gode ra!d er bedst for dem, der giver dem Author(s): Marianne Grønbæk Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 587-595

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!En bevægelse, der er parat til at ofre rødderne Author(s): Jens Skou Olsen & Oleg Koefoed Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 615-621 Published

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title: Flere pikke på husmurene, tak! Author(s): Marie Venø Thesbjerg Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 2, No. 1 (2011) Pages: 631-634 Published by: http://www.chara.dk

Læs mere

DEN TAKTFULDE VEJLEDER

DEN TAKTFULDE VEJLEDER DEN TAKTFULDE VEJLEDER -UDEN ET EKSISTENTIELT NÆRVÆR BLIVER VEJLEDNING BLOT TIL EN TEKNIK OG ET HÅNDVÆRK Finn Th. Hansen, Ph.d & cand.mag, DPU, Aarhus Univerisitet Årsmøde 2010 for Studie- og erhvervsvejledere

Læs mere

AT STÅ I DET ÅBNE I FAGLIG VEJLEDNING - ELLER OM AT VISE TAKTFULDHED OVER FOR DET GÅDEFULDE OG KALDET I SITUATIONEN ELLER RELATIONEN

AT STÅ I DET ÅBNE I FAGLIG VEJLEDNING - ELLER OM AT VISE TAKTFULDHED OVER FOR DET GÅDEFULDE OG KALDET I SITUATIONEN ELLER RELATIONEN AT STÅ I DET ÅBNE I FAGLIG VEJLEDNING - ELLER OM AT VISE TAKTFULDHED OVER FOR DET GÅDEFULDE OG KALDET I SITUATIONEN ELLER RELATIONEN Finn Th. Hansen, universitetslektor, Ph.d, DPU, Aarhus Universitet,!h@dpu.dk

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Bandet - musikkens kreative organisation Author(s): Henrik Sveidahl Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 545-554 Published by: http://www.chara.dk

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Ledelse af kreativitet - skulle det være noget særligt? Author(s): Lene Tanggaard Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 513-520 Published by:

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Ledelse af kreative kræfters selvledelse Author(s): Lars Geer Hammershøj Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 521-530 Published by: http://www.chara.dk

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

En personlig afklarethed og et fokus på det almene

En personlig afklarethed og et fokus på det almene MAJ 2009 En personlig afklarethed og et fokus på det almene Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Af Lonni Hall, Michael Højlund Larsen & Thomas Ryan Jensen I det

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning.

CHARA is collaborating with The Royal Library of Denmark to preserve and extend access to CHARA - Journal of Creativity, Spontaneity and Learning. Title:!Korlederen som kreativ kulturaktør Author(s): Margit Saltofte Nielsen Source: CHARA Journal of Creativity, Spontaneity and Learning, Vol. 1, No. 4 (2010) Pages: 531-543 Published by: http://www.chara.dk

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere