Vi kender vejen. Vejteknisk Institut i 75 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi kender vejen. Vejteknisk Institut i 75 år"

Transkript

1 Vi kender vejen Vejteknisk Institut i 75 år

2 Vores vej Vejenes historie har lange forløb. Vejteknisk Institut har været med siden Først som Dansk Vejlaboratorium, i mange år som Statens Vejlaboratorium og siden 1994 som Vejteknisk Institut, VI. I dette festskrift har vi samlet en række gode synes vi - historier og billeder fra disse mange år. Vi kan næppe komme omkring det hele: Vejteknikkens historie er lige så lang som vejenes fra de første forstærkede hulveje og træbroer til nutidens specialiserede vejnet, med motorveje og mægtige bygværker, hvor de store broer bærer vidnesbyrd om ingeniørens kunnen i dag. Men vi forsøger at skabe et overblik og vise glimt fra udviklingen. I løbet af de 75 år er trafikken steget både i mængde og vægt. Vejene og vejforskningen er fulgt med denne udvikling og opfylder stadig trafikanternes ønsker med støt voksende økonomisk effektivitet. National og international samordning og samarbejde er med til at sikre, at vi også i Danmark kan have veje af den kvalitet, som kræves i et moderne samfund. I denne udvikling har VI spillet en afgørende rolle som det sted, hvor viden om vejmaterialer og vejens brug bliver til. VI har nu i 75 år forsket, udviklet, afprøvet, kontrolleret og rådgivet om veje. Det er en bedrift i sig selv. Vigtigst er det dog, at VI i dag er en solid del af svaret på samfundets krav om gode og sikre veje. VI s resultater er skabt af de mange kvalificerede personer, der i årenes løb har virket på instituttet. Deres høje krav om troværdighed, ansvarlighed og uantastelig faglighed blev selve fundamentet for VI s kultur. Samtidig har VI gennem det sidste kvarte århundrede nydt godt af tilhørsforholdet til Vejdirektoratet og det fortsat tætte samarbejde med vejsektorens øvrige aktører, - de mange vejbestyrelser, entreprenører, rådgivere og ikke mindst forskere og lærere på landets universiteter. Med baggrund i VI s status og historie tør jeg både håbe og vente, at også fremtidens VI med stolthed vil kunne sige: Vi kender vejen Vi ser frem til de næste 75 år. Roskilde, september 2003 Jørgen Christensen Institutchef 2 Institutchef Jørgen Christensen.

3 3

4 Organisationens veje Vejteknisk Institut har sin oprindelse i Dansk Vejlaboratorium, som blev oprettet i 1928 efter andragende herom til Indenrigsministeriet fra datidens Amtsrådsforening og Kommunernes Landsforening. Laboratoriet fik som sin primære opgave at foretage de undersøgelser, som var nødvendige, for at nye vedligeholdelsesmetoder kunne tages i anvendelse. Baggrunden var en stærk stigning i vejtrafikken. Der var i indregistrerede biler i Danmark med deraf følgende krav til vejenes kvalitet og et sted, hvor denne kunne checkes. Laboratoriet startede i det små, men på et fornemt sted, nemlig på Christiansborg slot, hvor man holdt til indtil 1931, hvor man flyttede til lokaler på Polyteknisk Læreanstalt i København. Med stigende trafik og vejbyggeri kom også flere medarbejdere til laboratoriet. I 1940 var man ca. 10, i 1950 ca. 20, i 1960 ca. 40 og i medarbejdere. 4 I 1960 ændredes navnet Dansk Vejlaboratorium til Statens Vejlaboratorium, der ved reorganiseringen af det statslige vejvæsen med grundlag i Vejloven af 1972 blev integreret i Vejdirektoratet. I 1983 samledes endelig alle Statens Vejlaboratoriums funktioner, da de to asfaltgrupper, som arbejdede med henholdsvis bro-asfalt og vej-asfalt flyttede fra København til nyetablerede laboratoriefaciliteter i Roskilde. I 1993 blev det besluttet at organisere konsulent- og måleaktiviteterne i Jylland i en selvstændig afdeling og samtidig neddrosle laboratoriefunktionerne dér til et minimum under den ny afdelingsleder. Afdelingen er i stort omfang baseret på indtægtsdækket virksomhed (IV) og arbejder med teknisk rådgivning og vejvedligeholdelse til kommuner og amter, samt udførelse af vejtekniske målinger på hele det danske vejnet. I 1994 iværksatte Vejdirektoratets ledelse en omfattende strategisk revurdering af direktoratets opgaver. Statens Vejlaboratorium blev ved denne lejlighed omdøbt til Vejteknisk Institut og blev naturligt nok placeret sammen med Anlægsområdet og Driftsområdet i Vejteknisk Division. I 1996 igangsatte Finansministeriet en budgetanalyse af Vejdirektoratet. Dette skærpede sammen med en generel organisationstilpasning i Vejdirektoratet, den store vejlovsændring i 1998 og beklagelige afskedigelsesrunder i 1997, 2001 og 2002 kravene til instituttets produktivitet og kvalitet. To afdelinger for forskning og prøvning blev etableret. Den ene afdeling, "Asfaltafdelingen" fik bitumenbundne materialer, kunststoffer og vejes overfladeegenskaber som sit arbejdsområde, mens den anden afdeling, "Materiale- og miljøafdelingen", fik sit virke indenfor ubundne og hydraulisk bundne materialer, beton, vejbefæstelsers strukturelle egenskaber og vejes indflydelse på jord- og vandmiljøet. De nye afdelinger trådte formelt i kraft Vejtrafikken er ændret drastisk på 75 år - og VI er fulgt med

5 5

6 Tilstandsvurdering af veje Danmark undergik i løbet af første halvdel af det 20. århundrede en forvandling fra landbrugsland til industriland. Befolkningstallet øgedes kraftigt, byerne voksede og behovet for vejtransport steg dramatisk. Vejenes tilstand var en stor hindring for en udbygning af transporten. Med introduktionen af lastvogne med et anderledes og tungere akseltryk ændredes kravene til vejene. I takt med øgede krav til mobilitet og en stadigt stigende og tungere trafik, blev Dansk Vejlaboratorium oprettet i 1928 for at sikre den bedste udnyttelse af de ressourcer, der i stadig større grad blev brugt til vejbygning og vejvedligeholdelse. I 1928 var hestekøretøjerne ved at blive udkonkurreret. Det danske landevejsnet var på km., og heraf var 64 % ikke tilpasset motorfærdsel. Fra blev størstedelen af de danske veje asfalteret. Vejlaboratoriets rolle var blandt andet at foretage trafiktællinger for at udpege de strækninger, der trængte mest. I forbindelse med planlægningen af de store motorveje i 1960 erne og anlæg af disse i 1970 erne var Statens Vejlaboratorium en vigtig medspiller. Mange ærgrelser og udgifter blev sparet ved at sikre det rette forhold mellem underbund, vejbelægningernes dimensionering og sammensætning samt vejens brug. Vurdering af vejnettets tilstand blev tidligt et kendemærke for Dansk Vejlaboratorium, og er det stadig for Vejteknisk Institut. Den dag i dag nyder de danske vejbestyrelser godt af Vejteknisk Instituts ekspertise inden for tilstandsvurdering. 6 Vejenes tilstand var for bare 100 år siden helt til hest.

7 7

8 Materialer til veje Vejmaterialer spiller en historisk rolle i vejens udvikling. Fra grus, murbrokker og chaussébelægning til nutidens asfaltbelagte vejbefæstelser er der et tigerspring i kørselskomfort, sikkerhed, holdbarhed og ikke mindst fremkommelighed. Dansk Vejlaboratorium begyndte tidligt at interessere sig for asfalt, der groft sagt er et olieprodukt, bitumen, iblandet stenmaterialer. Asfalt kan have forskellig sammensætning og tykkelse, afhængig af vejens forventede brug. Asfaltbelægninger kaldes også fleksible befæstelser. Et aktuelt eksempel på forskning er debatten om støjsvag asfalt, som i byområder kan mindske generne for vejens naboer. I internationale fora diskuteres også mulighederne for langtidsholdbare befæstelser, der skal mindske behovet for generende vedligeholdelsesarbejder på vejene. Ved siden af asfalt er cementbetonbefæstelser blevet brugt i det danske vejbyggeri. Tilbage i 30 erne fik en række større veje betonbefæstelser, men problemer med komfort og friktion har hidtil stået i vejen for større udbredelse af beton som vejbelægning i dagens Danmark. Men en vej består i høj grad af andet end slid- og bærelag: Underliggende bundsikringslag og underbund er vigtige parametre i forståelsen og planlægningen af vore veje. Det gælder for bæreevnen såvel som holdbarheden af vejen. Vejteknisk Institut har i de forgangne 75 år forsket i alle facetter af vejmaterialer, fra grus og jord over beton og asfalt til alternative materialer, som f.eks. forbrændingsslagge eller flyveaske og knust glas. Der ligger en stor effekt i bestemmelsen af de rette materialer til de rette opgaver. Forskning og prøvning i vejmaterialer er en løbende proces, der kræver indsigt i sammenhængen mellem vejens opbygning og vejens brug. 8 Vejarbejde ca Materialebunkerne ligger klar.

9 9

10 Forskning i veje Forskning og udvikling i veje er en forudsætning for at kunne leve op til de forventninger, som vejens brugere, politiske beslutningstagere og vejforvaltningerne har til den danske infrastruktur. Det er vigtigt at der konstant frembringes ny viden ikke bare som grundstammen for de svar, som uafladeligt må gives på nye spørgsmål, men også som byttemateriale på den internationale børs af vejviden. I et lille land som Danmark er det fremsynethed og innovation, der tæller i denne byttehandel Omkring 1920 gav den voldsomme stigning i trafikken stadig flere problemer med vejene. Vejbestyrelserne, landets amter og kommuner lagde pres på regeringen for en fælles forskningsindsats så ikke alle vejbestyrelser skulle drage de samme dyrekøbte erfaringer. Resultatet blev en afgift på automobiler, der skulle anvendes, og rent faktisk blev anvendt, til forskning i veje. Med en årlig vækst i antallet af indregistrerede biler på over fra 1928 kom der hurtigt penge til huse. 10 Allerede i 1925 anlagdes forsøgsvejbanen på Roskildevej ved Vestvolden i Glostrup. Det var der hvor Roskildevej i dag krydser Ringmotorejen. Projektet havde til formål at måle hvordan og hvor hurtigt forskellige køretøjstyper og ikke mindst deres hjul påvirkede vejbelægningen. Trafikken blev både talt og vejet. I kørte omkring 2500 køretøjer i begge retninger. Projektet blev rapporteret i 1928 i Report No. 1 udgivet af The Technical Road Committee of the Institution of Danish Civil Engineers. Rapporten kan stadig lånes på Vejsektorens Fagbibliotek. Snart begyndte opgaverne også at omfatte trafiktællinger, prøvestrækninger og målekøretøjer. Forskningen blev integreret med udvikling af nye målemetoder, hvor man udover vejens bæreevne også begyndte at fokusere på friktion, jævnhed og sikkerhed. Med de øgede trafikmængder og akseltryk fremkom behovet for en dimensioneringsmetode for vejbefæstelsers tykkelse. I de senere år er det blandt andet langtidsholdbar og støjsvag asfalt som har været højt på dagsordenen. Udvikling af teoretiske modeller for vejes nedbrydning er et andet fokuspunkt. Den danske Vejprøvemaskine, som Vejdirektoratet ejer og driver sammen med Danmarks Tekniske Universitet, er et andet eksempel på anvendelsesorienteret forskning. Vejprøvemaskinen er den eneste i Europa som kan afprøve befæstelser under styrede klimaforhold såvel over som under befæstelsen. Laboratorierne - asfaltlaboratoriet og jord-, grus- og beton-laboratoriet er og har altid været en vigtig forudsætning for forskning og udvikling i veje. Helt logisk er forskeren meget afhængig af at kunne få underbygget og afprøvet sine teorier ved praktisk afprøvning på et tæt tilknyttet laboratorium, som er i stand til effektivt at udfører specialiseret og ofte specielt tilpasset prøvning. Rapport fra forsøgsbanen på Roskildevej, 1928.

11 11

12 Prøver af veje Vejmaterialer har udviklet sig fra romertidens stenhuggerarbejde over skærvebelægninger og topfyldt makadam til nutidens velgraderede vejmaterialer. Analyser af prøver af vejene og materialer fra grusgrave blev en af Dansk Vejlaboratoriums første opgaver. Da anvendelsen af asfalt i 1930 erne tog fart blev der mere at lave i laboratorierne og også brug for dygtige kemikere. Det blev også laboranterne der kontrollerede kvaliteten, når nye veje blev bygget eller gamle renoveret. Materialeprøver fra vejene og fabrikker blev bragt til laboratoriet hvor sammensætning, kornkurve, bitumenindhold med mere blev målt og vejet. I dag koordinerer laboratoriet også ringprøvning af vejmaterialer, hvor de fleste danske vejlaboratorier udfører de samme analyser på de samme materialer. De to laboratorier på Vejteknisk Institut varetager forskning, udvikling, prøvning og rådgivning til gavn for den danske vejsektor. Asfaltlaboratoriet vedrørende asfaltbelægninger til veje og broer og Materialelaboratoriet vedrørende ubundne og hydraulisk bundne belægninger, herunder genbrugsmaterialer, samt belægningers bæreevneegenskaber. Laboratorierne arbejder med rutineprøvninger for danske vejbestyrelser og udfører endvidere prøvninger på nye vejmaterialer. 12 Ringprøvning i pædagogisk opstilling.

13 13

14 Måleudstyr til veje For at måle vejenes tilstand har vejteknikere også VI s egne - gennem tiden konstant udviklet nye metoder og bedre måleudstyr. I de forløbne 75 år er der naturligvis sket en række forbedringer, ikke mindst i forbindelse med introduktionen af computeren i slutningen af 80 erne. I dag er VI s målekøretøjer kendt over hele landet. Målinger af vejens tilstand giver åbenlyse fordele hvad angår planlægning af vejvedligeholdelse, således at vejbestyrelsen kan prioritere de svageste strækninger højest. Ved måling af vejens tilstand oversættes bilisternes subjektive opfattelse af vejen til målbare værdier. Dengang som nu er de primære parametre vejens jævnhed, friktion og bæreevne. Længdemålet er grundlaget for alle målinger på vejene så uanset hvilket måleudstyr vi taler om indgår der en eller anden form for længdemåling. I dag har vi kantpæle for hver 100 m, og de gamle milesten står stadig mange steder. 14 I 1959 blev der bygget 10 Viagrafer til brug i Danmark, og I 1967 blev den engelsk-udviklede Bump Integrator eller Bumpmeteret tilføjet til dette udstyr. De to typer apparatur fungerede godt sammen til bestemmelsen af vejes jævnhed. Det var også i 50 erne, at Vejlaboratoriet foretog sine første friktionsmålinger med den såkaldte Stradograf, der var bygget efter fransk forbillede. Stradografen har haft stor succes og er hidtil udkommet i 4 forskellige versioner med ROAR fra 1998 som den nyeste. I 1957 blev der bygget en såkaldt belastningsvogn, Büssing bussen, som udførte målinger af belægningernes bæreevne. Sammen med en ny analytisk/empirisk metode til beregning af lagtykkelserne i befæstelsen blev belastningsvognene og senere faldlods-udstyret uvurderlige værktøjer til anlæg og vedligeholdelse af veje med høj trafikbelastning. Næst efter klimaet og vejens ældning, har akseltryk den største indflydelse på vejens tilstand. Sporkøring som følge af tung trafik er et udbredt problem. For at kunne teste modstanden mod sporkøring i asfaltlag, besluttede Vejteknisk Institut at anskaffe et udstyr til at prøve, hvor godt asfaltbelægninger kan stå imod belastningen fra det stigende antal tunge lastbiler. Sporkøringsmaskinen, som udstyret i daglig tale kaldes, blev bygget og taget i brug i Med GPS bliver længdemålingen for første gang ikke en direkte måling af længden, idet længden mellem punkter på jorden beregnes via satellit. Med dette nye værktøj har vi en helt ny teknik til at lokalisere positioner for skader, buler og andet på vejen. I løbet af få år kan måleresultaterne sendes direkte fra målekøretøjet til internettet så både vejens teknikere og vejens brugere får informationerne om vejens tilstand i det øjeblik de er registreret i målekøretøjet. Udsnit af måleudstyr gennem 75 år.

15 15

16 Billeder af veje Billeder af veje er i dag et værktøj der benyttes af vejteknikerne og mange andre af vejens brugere og interessenter. I 1988 startede Vejdirektoratet udviklingen af et udstyr, der kunne optage videofilm af vejnettet. Formålet var at vejmyndighederne kunne sidde på kontoret og se hvordan vejene så ud i virkeligheden. De første videofilm blev leveret til Nordjyllands amt, og derefter fulgte optagelser på alle statsvejene. De første udstyr optog kun videofilm. Det indebar at man havde et videobånd for hver vej. Derfor startede man i 1992 udviklingen af et udstyr, der kunne optage digitale billeder, som kunne lagres på en pc. Det gav nu nogle muligheder for hurtigt at kunne søge på det enkelte vejnummer og en bestemt stationering, hvorved brugen af billeder blev hurtigere. I 1994 blev de første billeder leveret til Skælskør, Faaborg og Esbjerg kommuner. I dag bruges billederne dagligt i Vejdirektoratet og i alle amterne. Desuden råder kommuner over disse billeder. Også 16 Storebæltsforbindelsen bruger billederne. Med tiden blev serverkapaciteten kraftigt forøget, og prisen for servere lav. Derfor er det nu blevet muligt at installere billederne på amter og kommuners netværk så alle i forvaltningen kan bruge billederne. I 2002 fik det første asfaltfirma leveret billeder af en kommunes vejnet. Det skete i forbindelse med funktionsudbuddet i Rønnede kommune. Entreprenøren kunne i vintermånederne bruge billederne til at planlægge vedligeholdelsen af vejene inden asfaltsæsonen startede for alvor. Desuden har billederne stor værdi som senere dokumentation for vejnettets tilstand inden funktionskontrakten. Vejteknisk Institut råder i dag over 5 videobiler, der er i gang fra april til december måned. Alle biler er udstyret med GPS udstyr, så der sammen med stationeringen på billederne også leveres et koordinat. Dette gør sammenkoblingen med digitale kort lettere. Det nyeste udstyr, som er monteret i alle bilerne kan optage 25 billeder i sekundet. Grænsen for hvor mange billeder, der ønskes af de enkelte veje afgøres af pladsen på serveren. Vejdirektoratet har i dag lagt billederne af alle statsvejene på Internettet, så alle kan se billederne. Der er mange besøgende til dette punkt på hjemmesiden. Amter og kommuner er også begyndt at lægge billederne ud på deres hjemmesider. Især sammenkoblingen med digitale kort har gjort dette interessant. Den enkelte borger kan på kommunens hjemmeside både se kort og billeder af vejen og omgivelserne. På dialogmøder med vejens brugere er det en fordel at kunne dokumentere tingene ved at se på de fælles billeder. I planlægnings- og ændringsfasen af veje, f.eks. ved kryds, skilteopsætning m.m. kan man hurtigt se hvilke konsekvenser ændringerne vil få. Det sparer meget tid i kommunen at kunne se vejen hjemmefra. Uanset hvor god en hukommelse man har, kan det ikke erstatte et billede. Vejen besigtiges hjemme fra kontoret.

17 17

18 Jævne veje Hvad er en jævn vej? Det spørgsmål har altid været til debat og er det fortsat både nationalt og internationalt. Det primære er dog at vejenes serviceniveau er forsvarligt og acceptabelt for vejens brugere gennem en optimal trafiksikkerhed, kørselskomfort og fremkommelighed. For at sikre dette er det nødvendigt at have information om vejnettets tilstand, og vejens jævnhed er en parameter som i særdeleshed påvirker brugernes oplevelser. Jævnheden som trafikanterne oplever den er en subjektiv størrelse, der afhænger både af vejen og køretøjet. Derfor er det vigtigt at de måleværdier (jævnhedsindeks) som benyttes til at fastsætte vejbrugernes oplevelser af vejens jævnhed på bedste vis repræsenterer den oplevelse vejbrugerne har. En vejoverflade kan betragtes som en kompleks sammensætning af bølger med forskellige bølgelængder og frekvenser samt f.eks. lunker og revner, som alle bidrager til den komfort- og sikkerhedsmæssige oplevelse som bilisterne har. Vejens jævnhed kan måles på mange forskellige måder og i Danmark benyttes to måder: én ved godkendelse af nye belægninger og én til at bestemme jævnheden af veje i drift. Når jævnheden af en nyudlagt vejbelægning skal godkendes kontrolleres denne med et Viagraftal som ikke må overstige de krav der er foreskrevet i vejreglerne. For veje i drift benyttes i Danmark og i mange andre lande IRI (International Roughness Index). Også Verdensbanken benytter IRI som tal for vejes jævnhed fordi IRI spænder vidt i sin skala og derfor kan bruges til alle vejklasser og -tilstande. I Danmark ligger det gennemsnitlige IRI-tal for statsvejene på 1,27 m/km, opgjort på baggrund af målinger i 2002, hvilket viser at statsvejene generelt er meget gode og jævne veje. Introduktionen af laserbaseret jævnhedsmåleudstyr i begyndelsen af 90 erne åbnede for nye muligheder for at detailundersøge vejes længdeprofil og dermed se på andre muligheder for at evaluere vejes jævnhed. Samtidig har det givet mulighed for at studere jævnhedens indflydelse på forskellige køretøjstyper og brugernes kørselskomfort. En dybere forståelse og optimering af vejenes jævnhed vil ikke kun give en forbedring af kørselskomforten og en reduktion i brugernes omkostninger, som følge af mindre slid på køretøjet. Jævne veje vil også have en indflydelse på samfundets omkostninger til vedligeholdelse, på grund af mindre nedbrydning af vore veje. VI er med til at sikre opmærksomhed om dette. 18 Profilografer i aktion - på villavej og i den vide verden.

19 19

20 Stærke veje En stærk vej er en vej med stor bæreevne der bevarer jævnhed og øvrige vejtekniske egenskaber uændret i mange år. Det er ikke vanskeligt at bygge stærke veje: De skal bygges med materialer af høj kvalitet i tykke lag. Det er desværre også dyrt, selv når den høje pris fordeles på den lange levetid. Derfor er kunsten at bygge veje, der kan holde i mange år til netop den trafikbelastning, der kommer på vejen. Under oliekrisen i 70erne steg priserne voldsomt ikke mindst på asfalt, så vejene der blev bygget i disse år blev kun dimensioneret for 10 år. Enkelte af disse strækninger viste efter kun 7 år kraftig sporkøring og mange overfladeskader. En analyse viste, at trafikken var steget så meget at bæreevnen var brugt op efter 7 år og ikke som forudsat efter 10 år. Det var en meget kontant bekræftelse på, hvor pålidelige bæreevneberegningerne er. For at begrænse generne for trafikken bliver nogle meget stærkt trafikerede strækninger på de store byers ringveje dimensioneret for år, som det er praksis for alle større veje i Tyskland. Grundlaget for beregning af bæreevnen er dimensioneringsmetoder. Disse er udviklet af blandt andet Asfaltindustrien og VI gennem en årrække. Målingerne har udviklet sig fra pladebelasningsforsøg over deflektofrafer til faldlodsmålinger. Sidstnævnte teknik er udviklet af Statens Vejlaboratorium, Danmarks Tekniske Universitet og det daværende asfaltfirma Phønix. Ud af dette samarbejde kom firmaerne Dynatest og Pavement Consultant til Carl Bro. Disse firmaer har produceret over 300 af de ca. 400 faldlod der i dag arbejder for vejforvaltninger i hele verden. Faldlod anvendes til den detaljerede analyse. Vejens nedbøjning måles under en 10 tons aksel i 1/1000 mm. Det kræver, at der holdes stille under målingen, og det krav kan kun vanskeligt opfyldes på mange vejstrækninger. For at råde bod på dette har VI siden 1996 i samarbejde med Greenwood Eng. A/S udviklet et bud på fremtidens bæreevnemåler, den laser-baserede High Speed Deflectograph, som kan aflæse bæreevne ved trafikkens hastighed. 20 Tværsnit af faldlodsmåling - en dansk eksportsucces.

21

22 Pålidelige veje Kvalitetssikring er nøgleordet, når det handler om at bygge og vedligeholde veje. Vejteknisk Institut bistår vejbestyrelserne med både eftersyn af udført vejarbejde og kvalitetssikring af vejmaterialer som asfalt, grus, sten og jord. Vejteknisk Institut yder rådgivning om vejtekniske problemer til et bredt udsnit at den danske vejsektor. Kundekredsen omfatter foruden vejforvaltningerne også rådgivning til entreprenører, rådgivende ingeniører, ejere af servicevejsystemer, grundejerforeninger og privatpersoner. Sikring af vejenes pålidelighed starter længe før vejen bliver bygget med undersøgelser af jordlagene i de linier hvor der planlægges nye veje. Når vejforløbet er fastlagt, udføres mere detaljerede undersøgelser og samtidig undersøges om der findes anvendelige grusforekomster der kan anvendes ved vejbyggeriet. 22 Når byggeriet kommer i gang udføres den daglige kontrol af såvel ubundne som bundne materialer af entreprenørens eget laboratorium. Med faste intervaller sammenlignes entreprenørens resultater med stikprøver udtaget og analyseret af VI s laboratorium. Den anden del af pålideligheden er den løbende kontrol af vejenes tilstand. Vejteknisk Institut måler rutinemæssigt jævnhed, friktion og bæreevne. Målinger udføres med faste intervaller, både på Vejdirektoratets egne veje og for andre vejbestyrelser. Målingerne afsluttes med en rapport over vejnettets tilstand. Målinger og analyser udføres efter internationale regler, normer og standarder. De er samtidig det brede grundlag for VI s deltagelse i udarbejdelse af fælleseuropæiske standarder. I 1992 blev laboratorierne på Vejteknisk Institut akkrediteret til prøvning via Dansk Akkreditering, DAN AK, til Prøvning af materialer til bygge- og anlægsarbejder, herunder vejbygning. Vejteknisk Institut har via sine akkrediterede laboratorier været i stand til at begå sig i både danske og internationale fora og kontrolordninger. Skadesforklaring og leverancekontrol er ofte komplicerede sammenhænge, hvor ekspertise fra Vejteknisk Instituts forskellige afdelinger inddrages, således at specialister og laboratoriet bidrager med den seneste viden på hver deres områder. Kontrol helt ud i detaljen sikrer kvalitetsveje.

23 23

24 Viden om veje Videnformidling står i centrum for Vejteknisk Instituts aktiviteter. I såvel national som international sammenhæng er viden en byttevare, som ofte kommer tifold igen. Vores viden bliver til i et tæt samspil med andre forskere, entreprenører, producenter og rådgivere. I løbet af de sidste 75 år har det især været rapporter, som har genereret viden ud til samarbejdspartnere, studerende og beslutningstagere. I den tid er det blevet til over 750 rapporter, foruden utallige foredrag, debatindlæg og artikler i diverse fagblade, især Dansk Vejtidsskrift, Nordic Road and Transport Research og Stads- og Havneingeniøren. Målgrupperne er mange og varierede: Vejbestyrelserne i amter og kommuner er de traditionelle kunder, med Vejdirektoratets anlæg- og driftsområde som en senere storkunde. Men også rådgivende ingeniørfirmaer, Banestyrelsen, Danmarks Geologiske Undersøgelser, private grundejere og entreprenører har nydt godt af instituttets viden i mange år. I 1976 oprettedes Vejsektorens Efteruddannelse, VEJ-EU, som et svar på efterspørgslen efter ekspertise til byggeriet af de store motorvejsudvidelser. VEJ-EU har nu i mere end 25 år været med til at kompetenceudvikle arbejdskraften inden for den danske vejsektor, og VI har leveret mange lærerkræfter til VEJ-EU s kurser. Vejsektorens fagbibliotek er en anden formidlingskilde. På biblioteket indsamles og formidles vejviden fra hele verden i form af en omfattende tidsskriftsamling, fagbøger og naturligvis rapporter, skrifter og hæfter, blandt andet forfattet af instituttets egne medarbejdere. I de senere år har Internettet og diverse søgesystemer muliggjort en opgradering af biblioteket til, udover bog- og tidsskriftudlån, også at omfatte informationssøgninger, nyhedsovervågning og research. Fagbiblioteket - og Vejteknisk Institut i øvrigt - samarbejder med Vejdirektoratets portaler; VD.dk, Vejsektoren.dk og Trafikken.dk, og instituttet har også været med i udviklingen af Transportalen.dk, der er en portal for trafik- og transportforskning, og hvor såvel private som offentlige fagbiblioteker er repræsenteret. Vejviden er kompleks og dybt faglig. Til gengæld er viden om vejene også indlysende vigtig for mobilitet, økonomi og udvikling i Danmark. 24 VI videndeler - også via Nettet.

25

26 Rådgivning om veje Fra første færd har Dansk Vejlaboratorium og senere Vejteknisk Institut bistået de danske vejforvaltninger med rådgivning, måling og forskellige serviceopgaver. Det gælder især inden for områderne geoteknik, anlæg og drift, broteknik, materialeteknologi, asfaltteknologi, vejes overflader, belægningsopbygning og i de senere år assistance med udbud og bygherrekontrol. Det kan også være rådgivning i forbindelse med vedligeholdelsesproblemer pga. tøbrudsskader, gentagne krakeleringer og revnedannelser, sporkøringsproblemer, kantproblemer eller retablering efter ledningsgrave. Vejteknisk Instituts afdeling for Rådgivning og Måling har i de senere år haft stor succes med implementering af intelligente systemer, der sparer vejsektoren mange ressourcer. Det gælder f.eks. VEJMAN systemet, som blandt andet indeholder oplysninger om længde og bredde på alle vejens elementer fra skel til skel. 26 VEJOPS er VEJMANs vejvedligeholdelsesmodul. Herudover kan nævnes trafikregister, uheldsregister, økonomimodul og VEJBUD. For at sikre en økonomisk og teknisk optimal vedligeholdelse af vejnettet, må vejbestyrelserne have et objektivt overblik over vejenes tilstand. Hovedparten af de danske vejbestyrelser anvender et vejvedligeholdelsessystem, som ud fra data om vejenes geometri og referencesystem, konstruktionsdata, samt tilstandsdata, kan anvendes til at fremstille prognoser og konsekvensanalyser, og dermed være en væsentlig støtte i beslutninger om vedligeholdelse og udgiften til dette. Med en stadigt stigende politisk fokus på en effektiv anvendelse af de økonomiske ressourcer i den offentlige sektor, er det endvidere relevant med en dokumentation for det aktuelle behov for penge til vejvedligeholdelse. Amterne og Vejdirektoratet anvender i fællesskab VIS som det grundlæggende vejinformationssystem og herunder det tilhørende PM-system (Pavement Management) BELMAN. En meget stor del af kommunerne anvender ligeledes et vejinformationssystem og tilhørende PM-system. Hos kommunerne anvendes flere forskellige systemer, dog er Vejdirektoratets VEJMAN-system det dominerende, og anvendes hos mere end 100 kommuner. Grundlaget for anvendelse af et PM-system er aktuelle data over vejbelægningernes tilstand, og Vejteknisk Institut har gennem årene udviklet metoder og udstyr til effektiv registrering af disse data, og indgår nu som den væsentligste leverandør af vejtekniske målinger og tilstandsregistreringer til den danske vejsektor. VI s store databank med vejtekniske målinger har desuden været anvendt til udvikling af modeller til beskrivelse af vejbelægningernes fremtidige tilstand. Disse modeller indgår i VEJOPS og BELMAN. Praktisk erfaring og praktiske værktøjer er vejen frem.

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Viden om kommuneveje jteknisk Instit 928-2003

Viden om kommuneveje jteknisk Instit 928-2003 Viden om kommuneveje Vejteknisk Institut Rapport 125 2003 Vejteknisk 1928 75 år - Institut 2003 Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Elisagårdsvej 5 Postboks 235 4000 Roskilde Telefon 4630 7000 Telefax

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Hvorfor standardisering? For vej- og trafikdata er det særligt vigtigt med fastlagte og kommunikerede

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet

Nordisk konference - Kørebaneafmærkning. Peter Andersen. Vejdirektoratet Peter Andersen Vejdirektoratet Dagens situation: Kommuner 60.000 km vej Amter 10.000 km vej Vejdirektoratet 1.700 km vej, heraf 1.000 km motorvej Trafikarbejde (mio. kørte km): Motorveje 10.400 Øvrige

Læs mere

Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012

Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012 årsmøde 2012 Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012 Det er mig en stor glæde igen at kunne byde alle velkommen til vejman.dk årsmøde. Ved årsmødet i 2011 var langt de fleste vejman.dk kommuner gået i drift

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

Hvorfor teste saltspredere?

Hvorfor teste saltspredere? Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode, til test af saltspredere. Hvorfor teste saltspredere? For at sikre fremkommelighed og

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikken Overordnet

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Vejtekniske målinger. Marts 2015

Vejtekniske målinger. Marts 2015 Vejtekniske målinger Marts 2015 Vejtekniske målinger Aktuel viden om vejens tilstand Med aktuel viden om vejenes tilstand, kan vejforvaltningen bedre optimere og effektivt forvalte vejbudgettet. Vejdirektoratet

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

IT-partner gennem 25 år

IT-partner gennem 25 år IT-partner gennem 25 år TOTAL IT-LEVERANDØR Hosting Økonomisystemer (ERP) Teknik Support Hardware Software 25 ÅRS ERFARING I EN BRANCHE I RIVENDE UDVIKLING MONTES blev grundlagt i en kælder i Hjørring

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA Vejman.dk: Status og Planer Nyborg Strand 13. oktober 2011 INDLEDNING vejman.dk: Nye moduler siden sidst Kommende udbygning af vejman.dk Status på konvertering af data Det daglige samarbejde Brugerundersøgelse

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Divisionen for Byggeri og Anlæg Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Selvejende, almennyttigt non-profit institut Over 1.000 innovative

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Velkommen hos én af Nordsjællands ældste og mest fleksible glarmestervirksomheder!

Velkommen hos én af Nordsjællands ældste og mest fleksible glarmestervirksomheder! CARL PETERSEN & SØN A/S Velkommen hos én af Nordsjællands ældste og mest fleksible glarmestervirksomheder! Velkommen hos Glarmestre Carl Petersen & Søn A/S. For os er nøgleordene seriøst glarmesterarbejde

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE BILAG 1 RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE MAJ 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne

Læs mere

Mastra og nøgletalsdatabase. Marts 2015

Mastra og nøgletalsdatabase. Marts 2015 Mastra og nøgletalsdatabase Marts 2015 Kontakt Fagspecialist: Niels Moltved 7244 3182 nem@vd.dk Kundekonsulent: Bent Juhl Pedersen 4037 1900 bjp@vd.dk vejdirektoratet.dk/raadgivning kmastra kmastra er

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Af Karsten Thorn, Kommuneingeniør, Sæby Kommune, Email kat@saeby.dk og Jørn R. Kristiansen, Markedschef, Carl Bro as, Email: jnk@carlbro.com

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE

BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE SIDE 13 BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE VEJEN SOM ARBEJDSPLADS Vejdirektoratet har siden 1. januar 2004 stillet krav til entreprenører, der arbejder på eller langs statsvejene, at de skal have gennemført

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Materialeundersøgelser

Materialeundersøgelser Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Jysk Svømmebads-Teknik A/S ElectroCell A/S

Jysk Svømmebads-Teknik A/S ElectroCell A/S Jysk Svømmebads-Teknik A/S ElectroCell A/S 1 2 1976 Den første svømmehal 1978 Den første svømmehal i udlandet 1979 Det første vandland 1983 Fuldautomatiske doseringsautomatikker Offentlige svømmeanlæg

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

systems for industrial heat treatment

systems for industrial heat treatment Vision Fornax A/S vil være den foretrukne samarbejdspartner indenfor videnbaserede, kundespecifikke løsninger til industriel varmebehandling. Fornax A/S vil være kendt som en loyal og professionel samarbejdspartner,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

VEJMAN.DK ÅRSMØDE 2010 NYBORG STRAND - DEN 7. OKTOBER

VEJMAN.DK ÅRSMØDE 2010 NYBORG STRAND - DEN 7. OKTOBER VEJMAN.DK ÅRSMØDE 2010 NYBORG STRAND - DEN 7. OKTOBER Per Friborg Informatikchef VELKOMMEN TIL VEJMAN.DK ÅRSMØDE 2010 VELKOMMEN SIDE 2 Det er mig en stor glæde at kunne byde alle velkommen til det 4. vejman.dk

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk

Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk Opdatering af stræknings-trafiktallene i vejman.dk Stræknings-trafiktallene opdateres én gang årligt - den kan gøres tiere, men det normale vil være, at det foregår årlig efter at forrige års tællinger

Læs mere