Vi kender vejen. Vejteknisk Institut i 75 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi kender vejen. Vejteknisk Institut i 75 år"

Transkript

1 Vi kender vejen Vejteknisk Institut i 75 år

2 Vores vej Vejenes historie har lange forløb. Vejteknisk Institut har været med siden Først som Dansk Vejlaboratorium, i mange år som Statens Vejlaboratorium og siden 1994 som Vejteknisk Institut, VI. I dette festskrift har vi samlet en række gode synes vi - historier og billeder fra disse mange år. Vi kan næppe komme omkring det hele: Vejteknikkens historie er lige så lang som vejenes fra de første forstærkede hulveje og træbroer til nutidens specialiserede vejnet, med motorveje og mægtige bygværker, hvor de store broer bærer vidnesbyrd om ingeniørens kunnen i dag. Men vi forsøger at skabe et overblik og vise glimt fra udviklingen. I løbet af de 75 år er trafikken steget både i mængde og vægt. Vejene og vejforskningen er fulgt med denne udvikling og opfylder stadig trafikanternes ønsker med støt voksende økonomisk effektivitet. National og international samordning og samarbejde er med til at sikre, at vi også i Danmark kan have veje af den kvalitet, som kræves i et moderne samfund. I denne udvikling har VI spillet en afgørende rolle som det sted, hvor viden om vejmaterialer og vejens brug bliver til. VI har nu i 75 år forsket, udviklet, afprøvet, kontrolleret og rådgivet om veje. Det er en bedrift i sig selv. Vigtigst er det dog, at VI i dag er en solid del af svaret på samfundets krav om gode og sikre veje. VI s resultater er skabt af de mange kvalificerede personer, der i årenes løb har virket på instituttet. Deres høje krav om troværdighed, ansvarlighed og uantastelig faglighed blev selve fundamentet for VI s kultur. Samtidig har VI gennem det sidste kvarte århundrede nydt godt af tilhørsforholdet til Vejdirektoratet og det fortsat tætte samarbejde med vejsektorens øvrige aktører, - de mange vejbestyrelser, entreprenører, rådgivere og ikke mindst forskere og lærere på landets universiteter. Med baggrund i VI s status og historie tør jeg både håbe og vente, at også fremtidens VI med stolthed vil kunne sige: Vi kender vejen Vi ser frem til de næste 75 år. Roskilde, september 2003 Jørgen Christensen Institutchef 2 Institutchef Jørgen Christensen.

3 3

4 Organisationens veje Vejteknisk Institut har sin oprindelse i Dansk Vejlaboratorium, som blev oprettet i 1928 efter andragende herom til Indenrigsministeriet fra datidens Amtsrådsforening og Kommunernes Landsforening. Laboratoriet fik som sin primære opgave at foretage de undersøgelser, som var nødvendige, for at nye vedligeholdelsesmetoder kunne tages i anvendelse. Baggrunden var en stærk stigning i vejtrafikken. Der var i indregistrerede biler i Danmark med deraf følgende krav til vejenes kvalitet og et sted, hvor denne kunne checkes. Laboratoriet startede i det små, men på et fornemt sted, nemlig på Christiansborg slot, hvor man holdt til indtil 1931, hvor man flyttede til lokaler på Polyteknisk Læreanstalt i København. Med stigende trafik og vejbyggeri kom også flere medarbejdere til laboratoriet. I 1940 var man ca. 10, i 1950 ca. 20, i 1960 ca. 40 og i medarbejdere. 4 I 1960 ændredes navnet Dansk Vejlaboratorium til Statens Vejlaboratorium, der ved reorganiseringen af det statslige vejvæsen med grundlag i Vejloven af 1972 blev integreret i Vejdirektoratet. I 1983 samledes endelig alle Statens Vejlaboratoriums funktioner, da de to asfaltgrupper, som arbejdede med henholdsvis bro-asfalt og vej-asfalt flyttede fra København til nyetablerede laboratoriefaciliteter i Roskilde. I 1993 blev det besluttet at organisere konsulent- og måleaktiviteterne i Jylland i en selvstændig afdeling og samtidig neddrosle laboratoriefunktionerne dér til et minimum under den ny afdelingsleder. Afdelingen er i stort omfang baseret på indtægtsdækket virksomhed (IV) og arbejder med teknisk rådgivning og vejvedligeholdelse til kommuner og amter, samt udførelse af vejtekniske målinger på hele det danske vejnet. I 1994 iværksatte Vejdirektoratets ledelse en omfattende strategisk revurdering af direktoratets opgaver. Statens Vejlaboratorium blev ved denne lejlighed omdøbt til Vejteknisk Institut og blev naturligt nok placeret sammen med Anlægsområdet og Driftsområdet i Vejteknisk Division. I 1996 igangsatte Finansministeriet en budgetanalyse af Vejdirektoratet. Dette skærpede sammen med en generel organisationstilpasning i Vejdirektoratet, den store vejlovsændring i 1998 og beklagelige afskedigelsesrunder i 1997, 2001 og 2002 kravene til instituttets produktivitet og kvalitet. To afdelinger for forskning og prøvning blev etableret. Den ene afdeling, "Asfaltafdelingen" fik bitumenbundne materialer, kunststoffer og vejes overfladeegenskaber som sit arbejdsområde, mens den anden afdeling, "Materiale- og miljøafdelingen", fik sit virke indenfor ubundne og hydraulisk bundne materialer, beton, vejbefæstelsers strukturelle egenskaber og vejes indflydelse på jord- og vandmiljøet. De nye afdelinger trådte formelt i kraft Vejtrafikken er ændret drastisk på 75 år - og VI er fulgt med

5 5

6 Tilstandsvurdering af veje Danmark undergik i løbet af første halvdel af det 20. århundrede en forvandling fra landbrugsland til industriland. Befolkningstallet øgedes kraftigt, byerne voksede og behovet for vejtransport steg dramatisk. Vejenes tilstand var en stor hindring for en udbygning af transporten. Med introduktionen af lastvogne med et anderledes og tungere akseltryk ændredes kravene til vejene. I takt med øgede krav til mobilitet og en stadigt stigende og tungere trafik, blev Dansk Vejlaboratorium oprettet i 1928 for at sikre den bedste udnyttelse af de ressourcer, der i stadig større grad blev brugt til vejbygning og vejvedligeholdelse. I 1928 var hestekøretøjerne ved at blive udkonkurreret. Det danske landevejsnet var på km., og heraf var 64 % ikke tilpasset motorfærdsel. Fra blev størstedelen af de danske veje asfalteret. Vejlaboratoriets rolle var blandt andet at foretage trafiktællinger for at udpege de strækninger, der trængte mest. I forbindelse med planlægningen af de store motorveje i 1960 erne og anlæg af disse i 1970 erne var Statens Vejlaboratorium en vigtig medspiller. Mange ærgrelser og udgifter blev sparet ved at sikre det rette forhold mellem underbund, vejbelægningernes dimensionering og sammensætning samt vejens brug. Vurdering af vejnettets tilstand blev tidligt et kendemærke for Dansk Vejlaboratorium, og er det stadig for Vejteknisk Institut. Den dag i dag nyder de danske vejbestyrelser godt af Vejteknisk Instituts ekspertise inden for tilstandsvurdering. 6 Vejenes tilstand var for bare 100 år siden helt til hest.

7 7

8 Materialer til veje Vejmaterialer spiller en historisk rolle i vejens udvikling. Fra grus, murbrokker og chaussébelægning til nutidens asfaltbelagte vejbefæstelser er der et tigerspring i kørselskomfort, sikkerhed, holdbarhed og ikke mindst fremkommelighed. Dansk Vejlaboratorium begyndte tidligt at interessere sig for asfalt, der groft sagt er et olieprodukt, bitumen, iblandet stenmaterialer. Asfalt kan have forskellig sammensætning og tykkelse, afhængig af vejens forventede brug. Asfaltbelægninger kaldes også fleksible befæstelser. Et aktuelt eksempel på forskning er debatten om støjsvag asfalt, som i byområder kan mindske generne for vejens naboer. I internationale fora diskuteres også mulighederne for langtidsholdbare befæstelser, der skal mindske behovet for generende vedligeholdelsesarbejder på vejene. Ved siden af asfalt er cementbetonbefæstelser blevet brugt i det danske vejbyggeri. Tilbage i 30 erne fik en række større veje betonbefæstelser, men problemer med komfort og friktion har hidtil stået i vejen for større udbredelse af beton som vejbelægning i dagens Danmark. Men en vej består i høj grad af andet end slid- og bærelag: Underliggende bundsikringslag og underbund er vigtige parametre i forståelsen og planlægningen af vore veje. Det gælder for bæreevnen såvel som holdbarheden af vejen. Vejteknisk Institut har i de forgangne 75 år forsket i alle facetter af vejmaterialer, fra grus og jord over beton og asfalt til alternative materialer, som f.eks. forbrændingsslagge eller flyveaske og knust glas. Der ligger en stor effekt i bestemmelsen af de rette materialer til de rette opgaver. Forskning og prøvning i vejmaterialer er en løbende proces, der kræver indsigt i sammenhængen mellem vejens opbygning og vejens brug. 8 Vejarbejde ca Materialebunkerne ligger klar.

9 9

10 Forskning i veje Forskning og udvikling i veje er en forudsætning for at kunne leve op til de forventninger, som vejens brugere, politiske beslutningstagere og vejforvaltningerne har til den danske infrastruktur. Det er vigtigt at der konstant frembringes ny viden ikke bare som grundstammen for de svar, som uafladeligt må gives på nye spørgsmål, men også som byttemateriale på den internationale børs af vejviden. I et lille land som Danmark er det fremsynethed og innovation, der tæller i denne byttehandel Omkring 1920 gav den voldsomme stigning i trafikken stadig flere problemer med vejene. Vejbestyrelserne, landets amter og kommuner lagde pres på regeringen for en fælles forskningsindsats så ikke alle vejbestyrelser skulle drage de samme dyrekøbte erfaringer. Resultatet blev en afgift på automobiler, der skulle anvendes, og rent faktisk blev anvendt, til forskning i veje. Med en årlig vækst i antallet af indregistrerede biler på over fra 1928 kom der hurtigt penge til huse. 10 Allerede i 1925 anlagdes forsøgsvejbanen på Roskildevej ved Vestvolden i Glostrup. Det var der hvor Roskildevej i dag krydser Ringmotorejen. Projektet havde til formål at måle hvordan og hvor hurtigt forskellige køretøjstyper og ikke mindst deres hjul påvirkede vejbelægningen. Trafikken blev både talt og vejet. I kørte omkring 2500 køretøjer i begge retninger. Projektet blev rapporteret i 1928 i Report No. 1 udgivet af The Technical Road Committee of the Institution of Danish Civil Engineers. Rapporten kan stadig lånes på Vejsektorens Fagbibliotek. Snart begyndte opgaverne også at omfatte trafiktællinger, prøvestrækninger og målekøretøjer. Forskningen blev integreret med udvikling af nye målemetoder, hvor man udover vejens bæreevne også begyndte at fokusere på friktion, jævnhed og sikkerhed. Med de øgede trafikmængder og akseltryk fremkom behovet for en dimensioneringsmetode for vejbefæstelsers tykkelse. I de senere år er det blandt andet langtidsholdbar og støjsvag asfalt som har været højt på dagsordenen. Udvikling af teoretiske modeller for vejes nedbrydning er et andet fokuspunkt. Den danske Vejprøvemaskine, som Vejdirektoratet ejer og driver sammen med Danmarks Tekniske Universitet, er et andet eksempel på anvendelsesorienteret forskning. Vejprøvemaskinen er den eneste i Europa som kan afprøve befæstelser under styrede klimaforhold såvel over som under befæstelsen. Laboratorierne - asfaltlaboratoriet og jord-, grus- og beton-laboratoriet er og har altid været en vigtig forudsætning for forskning og udvikling i veje. Helt logisk er forskeren meget afhængig af at kunne få underbygget og afprøvet sine teorier ved praktisk afprøvning på et tæt tilknyttet laboratorium, som er i stand til effektivt at udfører specialiseret og ofte specielt tilpasset prøvning. Rapport fra forsøgsbanen på Roskildevej, 1928.

11 11

12 Prøver af veje Vejmaterialer har udviklet sig fra romertidens stenhuggerarbejde over skærvebelægninger og topfyldt makadam til nutidens velgraderede vejmaterialer. Analyser af prøver af vejene og materialer fra grusgrave blev en af Dansk Vejlaboratoriums første opgaver. Da anvendelsen af asfalt i 1930 erne tog fart blev der mere at lave i laboratorierne og også brug for dygtige kemikere. Det blev også laboranterne der kontrollerede kvaliteten, når nye veje blev bygget eller gamle renoveret. Materialeprøver fra vejene og fabrikker blev bragt til laboratoriet hvor sammensætning, kornkurve, bitumenindhold med mere blev målt og vejet. I dag koordinerer laboratoriet også ringprøvning af vejmaterialer, hvor de fleste danske vejlaboratorier udfører de samme analyser på de samme materialer. De to laboratorier på Vejteknisk Institut varetager forskning, udvikling, prøvning og rådgivning til gavn for den danske vejsektor. Asfaltlaboratoriet vedrørende asfaltbelægninger til veje og broer og Materialelaboratoriet vedrørende ubundne og hydraulisk bundne belægninger, herunder genbrugsmaterialer, samt belægningers bæreevneegenskaber. Laboratorierne arbejder med rutineprøvninger for danske vejbestyrelser og udfører endvidere prøvninger på nye vejmaterialer. 12 Ringprøvning i pædagogisk opstilling.

13 13

14 Måleudstyr til veje For at måle vejenes tilstand har vejteknikere også VI s egne - gennem tiden konstant udviklet nye metoder og bedre måleudstyr. I de forløbne 75 år er der naturligvis sket en række forbedringer, ikke mindst i forbindelse med introduktionen af computeren i slutningen af 80 erne. I dag er VI s målekøretøjer kendt over hele landet. Målinger af vejens tilstand giver åbenlyse fordele hvad angår planlægning af vejvedligeholdelse, således at vejbestyrelsen kan prioritere de svageste strækninger højest. Ved måling af vejens tilstand oversættes bilisternes subjektive opfattelse af vejen til målbare værdier. Dengang som nu er de primære parametre vejens jævnhed, friktion og bæreevne. Længdemålet er grundlaget for alle målinger på vejene så uanset hvilket måleudstyr vi taler om indgår der en eller anden form for længdemåling. I dag har vi kantpæle for hver 100 m, og de gamle milesten står stadig mange steder. 14 I 1959 blev der bygget 10 Viagrafer til brug i Danmark, og I 1967 blev den engelsk-udviklede Bump Integrator eller Bumpmeteret tilføjet til dette udstyr. De to typer apparatur fungerede godt sammen til bestemmelsen af vejes jævnhed. Det var også i 50 erne, at Vejlaboratoriet foretog sine første friktionsmålinger med den såkaldte Stradograf, der var bygget efter fransk forbillede. Stradografen har haft stor succes og er hidtil udkommet i 4 forskellige versioner med ROAR fra 1998 som den nyeste. I 1957 blev der bygget en såkaldt belastningsvogn, Büssing bussen, som udførte målinger af belægningernes bæreevne. Sammen med en ny analytisk/empirisk metode til beregning af lagtykkelserne i befæstelsen blev belastningsvognene og senere faldlods-udstyret uvurderlige værktøjer til anlæg og vedligeholdelse af veje med høj trafikbelastning. Næst efter klimaet og vejens ældning, har akseltryk den største indflydelse på vejens tilstand. Sporkøring som følge af tung trafik er et udbredt problem. For at kunne teste modstanden mod sporkøring i asfaltlag, besluttede Vejteknisk Institut at anskaffe et udstyr til at prøve, hvor godt asfaltbelægninger kan stå imod belastningen fra det stigende antal tunge lastbiler. Sporkøringsmaskinen, som udstyret i daglig tale kaldes, blev bygget og taget i brug i Med GPS bliver længdemålingen for første gang ikke en direkte måling af længden, idet længden mellem punkter på jorden beregnes via satellit. Med dette nye værktøj har vi en helt ny teknik til at lokalisere positioner for skader, buler og andet på vejen. I løbet af få år kan måleresultaterne sendes direkte fra målekøretøjet til internettet så både vejens teknikere og vejens brugere får informationerne om vejens tilstand i det øjeblik de er registreret i målekøretøjet. Udsnit af måleudstyr gennem 75 år.

15 15

16 Billeder af veje Billeder af veje er i dag et værktøj der benyttes af vejteknikerne og mange andre af vejens brugere og interessenter. I 1988 startede Vejdirektoratet udviklingen af et udstyr, der kunne optage videofilm af vejnettet. Formålet var at vejmyndighederne kunne sidde på kontoret og se hvordan vejene så ud i virkeligheden. De første videofilm blev leveret til Nordjyllands amt, og derefter fulgte optagelser på alle statsvejene. De første udstyr optog kun videofilm. Det indebar at man havde et videobånd for hver vej. Derfor startede man i 1992 udviklingen af et udstyr, der kunne optage digitale billeder, som kunne lagres på en pc. Det gav nu nogle muligheder for hurtigt at kunne søge på det enkelte vejnummer og en bestemt stationering, hvorved brugen af billeder blev hurtigere. I 1994 blev de første billeder leveret til Skælskør, Faaborg og Esbjerg kommuner. I dag bruges billederne dagligt i Vejdirektoratet og i alle amterne. Desuden råder kommuner over disse billeder. Også 16 Storebæltsforbindelsen bruger billederne. Med tiden blev serverkapaciteten kraftigt forøget, og prisen for servere lav. Derfor er det nu blevet muligt at installere billederne på amter og kommuners netværk så alle i forvaltningen kan bruge billederne. I 2002 fik det første asfaltfirma leveret billeder af en kommunes vejnet. Det skete i forbindelse med funktionsudbuddet i Rønnede kommune. Entreprenøren kunne i vintermånederne bruge billederne til at planlægge vedligeholdelsen af vejene inden asfaltsæsonen startede for alvor. Desuden har billederne stor værdi som senere dokumentation for vejnettets tilstand inden funktionskontrakten. Vejteknisk Institut råder i dag over 5 videobiler, der er i gang fra april til december måned. Alle biler er udstyret med GPS udstyr, så der sammen med stationeringen på billederne også leveres et koordinat. Dette gør sammenkoblingen med digitale kort lettere. Det nyeste udstyr, som er monteret i alle bilerne kan optage 25 billeder i sekundet. Grænsen for hvor mange billeder, der ønskes af de enkelte veje afgøres af pladsen på serveren. Vejdirektoratet har i dag lagt billederne af alle statsvejene på Internettet, så alle kan se billederne. Der er mange besøgende til dette punkt på hjemmesiden. Amter og kommuner er også begyndt at lægge billederne ud på deres hjemmesider. Især sammenkoblingen med digitale kort har gjort dette interessant. Den enkelte borger kan på kommunens hjemmeside både se kort og billeder af vejen og omgivelserne. På dialogmøder med vejens brugere er det en fordel at kunne dokumentere tingene ved at se på de fælles billeder. I planlægnings- og ændringsfasen af veje, f.eks. ved kryds, skilteopsætning m.m. kan man hurtigt se hvilke konsekvenser ændringerne vil få. Det sparer meget tid i kommunen at kunne se vejen hjemmefra. Uanset hvor god en hukommelse man har, kan det ikke erstatte et billede. Vejen besigtiges hjemme fra kontoret.

17 17

18 Jævne veje Hvad er en jævn vej? Det spørgsmål har altid været til debat og er det fortsat både nationalt og internationalt. Det primære er dog at vejenes serviceniveau er forsvarligt og acceptabelt for vejens brugere gennem en optimal trafiksikkerhed, kørselskomfort og fremkommelighed. For at sikre dette er det nødvendigt at have information om vejnettets tilstand, og vejens jævnhed er en parameter som i særdeleshed påvirker brugernes oplevelser. Jævnheden som trafikanterne oplever den er en subjektiv størrelse, der afhænger både af vejen og køretøjet. Derfor er det vigtigt at de måleværdier (jævnhedsindeks) som benyttes til at fastsætte vejbrugernes oplevelser af vejens jævnhed på bedste vis repræsenterer den oplevelse vejbrugerne har. En vejoverflade kan betragtes som en kompleks sammensætning af bølger med forskellige bølgelængder og frekvenser samt f.eks. lunker og revner, som alle bidrager til den komfort- og sikkerhedsmæssige oplevelse som bilisterne har. Vejens jævnhed kan måles på mange forskellige måder og i Danmark benyttes to måder: én ved godkendelse af nye belægninger og én til at bestemme jævnheden af veje i drift. Når jævnheden af en nyudlagt vejbelægning skal godkendes kontrolleres denne med et Viagraftal som ikke må overstige de krav der er foreskrevet i vejreglerne. For veje i drift benyttes i Danmark og i mange andre lande IRI (International Roughness Index). Også Verdensbanken benytter IRI som tal for vejes jævnhed fordi IRI spænder vidt i sin skala og derfor kan bruges til alle vejklasser og -tilstande. I Danmark ligger det gennemsnitlige IRI-tal for statsvejene på 1,27 m/km, opgjort på baggrund af målinger i 2002, hvilket viser at statsvejene generelt er meget gode og jævne veje. Introduktionen af laserbaseret jævnhedsmåleudstyr i begyndelsen af 90 erne åbnede for nye muligheder for at detailundersøge vejes længdeprofil og dermed se på andre muligheder for at evaluere vejes jævnhed. Samtidig har det givet mulighed for at studere jævnhedens indflydelse på forskellige køretøjstyper og brugernes kørselskomfort. En dybere forståelse og optimering af vejenes jævnhed vil ikke kun give en forbedring af kørselskomforten og en reduktion i brugernes omkostninger, som følge af mindre slid på køretøjet. Jævne veje vil også have en indflydelse på samfundets omkostninger til vedligeholdelse, på grund af mindre nedbrydning af vore veje. VI er med til at sikre opmærksomhed om dette. 18 Profilografer i aktion - på villavej og i den vide verden.

19 19

20 Stærke veje En stærk vej er en vej med stor bæreevne der bevarer jævnhed og øvrige vejtekniske egenskaber uændret i mange år. Det er ikke vanskeligt at bygge stærke veje: De skal bygges med materialer af høj kvalitet i tykke lag. Det er desværre også dyrt, selv når den høje pris fordeles på den lange levetid. Derfor er kunsten at bygge veje, der kan holde i mange år til netop den trafikbelastning, der kommer på vejen. Under oliekrisen i 70erne steg priserne voldsomt ikke mindst på asfalt, så vejene der blev bygget i disse år blev kun dimensioneret for 10 år. Enkelte af disse strækninger viste efter kun 7 år kraftig sporkøring og mange overfladeskader. En analyse viste, at trafikken var steget så meget at bæreevnen var brugt op efter 7 år og ikke som forudsat efter 10 år. Det var en meget kontant bekræftelse på, hvor pålidelige bæreevneberegningerne er. For at begrænse generne for trafikken bliver nogle meget stærkt trafikerede strækninger på de store byers ringveje dimensioneret for år, som det er praksis for alle større veje i Tyskland. Grundlaget for beregning af bæreevnen er dimensioneringsmetoder. Disse er udviklet af blandt andet Asfaltindustrien og VI gennem en årrække. Målingerne har udviklet sig fra pladebelasningsforsøg over deflektofrafer til faldlodsmålinger. Sidstnævnte teknik er udviklet af Statens Vejlaboratorium, Danmarks Tekniske Universitet og det daværende asfaltfirma Phønix. Ud af dette samarbejde kom firmaerne Dynatest og Pavement Consultant til Carl Bro. Disse firmaer har produceret over 300 af de ca. 400 faldlod der i dag arbejder for vejforvaltninger i hele verden. Faldlod anvendes til den detaljerede analyse. Vejens nedbøjning måles under en 10 tons aksel i 1/1000 mm. Det kræver, at der holdes stille under målingen, og det krav kan kun vanskeligt opfyldes på mange vejstrækninger. For at råde bod på dette har VI siden 1996 i samarbejde med Greenwood Eng. A/S udviklet et bud på fremtidens bæreevnemåler, den laser-baserede High Speed Deflectograph, som kan aflæse bæreevne ved trafikkens hastighed. 20 Tværsnit af faldlodsmåling - en dansk eksportsucces.

21

22 Pålidelige veje Kvalitetssikring er nøgleordet, når det handler om at bygge og vedligeholde veje. Vejteknisk Institut bistår vejbestyrelserne med både eftersyn af udført vejarbejde og kvalitetssikring af vejmaterialer som asfalt, grus, sten og jord. Vejteknisk Institut yder rådgivning om vejtekniske problemer til et bredt udsnit at den danske vejsektor. Kundekredsen omfatter foruden vejforvaltningerne også rådgivning til entreprenører, rådgivende ingeniører, ejere af servicevejsystemer, grundejerforeninger og privatpersoner. Sikring af vejenes pålidelighed starter længe før vejen bliver bygget med undersøgelser af jordlagene i de linier hvor der planlægges nye veje. Når vejforløbet er fastlagt, udføres mere detaljerede undersøgelser og samtidig undersøges om der findes anvendelige grusforekomster der kan anvendes ved vejbyggeriet. 22 Når byggeriet kommer i gang udføres den daglige kontrol af såvel ubundne som bundne materialer af entreprenørens eget laboratorium. Med faste intervaller sammenlignes entreprenørens resultater med stikprøver udtaget og analyseret af VI s laboratorium. Den anden del af pålideligheden er den løbende kontrol af vejenes tilstand. Vejteknisk Institut måler rutinemæssigt jævnhed, friktion og bæreevne. Målinger udføres med faste intervaller, både på Vejdirektoratets egne veje og for andre vejbestyrelser. Målingerne afsluttes med en rapport over vejnettets tilstand. Målinger og analyser udføres efter internationale regler, normer og standarder. De er samtidig det brede grundlag for VI s deltagelse i udarbejdelse af fælleseuropæiske standarder. I 1992 blev laboratorierne på Vejteknisk Institut akkrediteret til prøvning via Dansk Akkreditering, DAN AK, til Prøvning af materialer til bygge- og anlægsarbejder, herunder vejbygning. Vejteknisk Institut har via sine akkrediterede laboratorier været i stand til at begå sig i både danske og internationale fora og kontrolordninger. Skadesforklaring og leverancekontrol er ofte komplicerede sammenhænge, hvor ekspertise fra Vejteknisk Instituts forskellige afdelinger inddrages, således at specialister og laboratoriet bidrager med den seneste viden på hver deres områder. Kontrol helt ud i detaljen sikrer kvalitetsveje.

23 23

24 Viden om veje Videnformidling står i centrum for Vejteknisk Instituts aktiviteter. I såvel national som international sammenhæng er viden en byttevare, som ofte kommer tifold igen. Vores viden bliver til i et tæt samspil med andre forskere, entreprenører, producenter og rådgivere. I løbet af de sidste 75 år har det især været rapporter, som har genereret viden ud til samarbejdspartnere, studerende og beslutningstagere. I den tid er det blevet til over 750 rapporter, foruden utallige foredrag, debatindlæg og artikler i diverse fagblade, især Dansk Vejtidsskrift, Nordic Road and Transport Research og Stads- og Havneingeniøren. Målgrupperne er mange og varierede: Vejbestyrelserne i amter og kommuner er de traditionelle kunder, med Vejdirektoratets anlæg- og driftsområde som en senere storkunde. Men også rådgivende ingeniørfirmaer, Banestyrelsen, Danmarks Geologiske Undersøgelser, private grundejere og entreprenører har nydt godt af instituttets viden i mange år. I 1976 oprettedes Vejsektorens Efteruddannelse, VEJ-EU, som et svar på efterspørgslen efter ekspertise til byggeriet af de store motorvejsudvidelser. VEJ-EU har nu i mere end 25 år været med til at kompetenceudvikle arbejdskraften inden for den danske vejsektor, og VI har leveret mange lærerkræfter til VEJ-EU s kurser. Vejsektorens fagbibliotek er en anden formidlingskilde. På biblioteket indsamles og formidles vejviden fra hele verden i form af en omfattende tidsskriftsamling, fagbøger og naturligvis rapporter, skrifter og hæfter, blandt andet forfattet af instituttets egne medarbejdere. I de senere år har Internettet og diverse søgesystemer muliggjort en opgradering af biblioteket til, udover bog- og tidsskriftudlån, også at omfatte informationssøgninger, nyhedsovervågning og research. Fagbiblioteket - og Vejteknisk Institut i øvrigt - samarbejder med Vejdirektoratets portaler; VD.dk, Vejsektoren.dk og Trafikken.dk, og instituttet har også været med i udviklingen af Transportalen.dk, der er en portal for trafik- og transportforskning, og hvor såvel private som offentlige fagbiblioteker er repræsenteret. Vejviden er kompleks og dybt faglig. Til gengæld er viden om vejene også indlysende vigtig for mobilitet, økonomi og udvikling i Danmark. 24 VI videndeler - også via Nettet.

25

26 Rådgivning om veje Fra første færd har Dansk Vejlaboratorium og senere Vejteknisk Institut bistået de danske vejforvaltninger med rådgivning, måling og forskellige serviceopgaver. Det gælder især inden for områderne geoteknik, anlæg og drift, broteknik, materialeteknologi, asfaltteknologi, vejes overflader, belægningsopbygning og i de senere år assistance med udbud og bygherrekontrol. Det kan også være rådgivning i forbindelse med vedligeholdelsesproblemer pga. tøbrudsskader, gentagne krakeleringer og revnedannelser, sporkøringsproblemer, kantproblemer eller retablering efter ledningsgrave. Vejteknisk Instituts afdeling for Rådgivning og Måling har i de senere år haft stor succes med implementering af intelligente systemer, der sparer vejsektoren mange ressourcer. Det gælder f.eks. VEJMAN systemet, som blandt andet indeholder oplysninger om længde og bredde på alle vejens elementer fra skel til skel. 26 VEJOPS er VEJMANs vejvedligeholdelsesmodul. Herudover kan nævnes trafikregister, uheldsregister, økonomimodul og VEJBUD. For at sikre en økonomisk og teknisk optimal vedligeholdelse af vejnettet, må vejbestyrelserne have et objektivt overblik over vejenes tilstand. Hovedparten af de danske vejbestyrelser anvender et vejvedligeholdelsessystem, som ud fra data om vejenes geometri og referencesystem, konstruktionsdata, samt tilstandsdata, kan anvendes til at fremstille prognoser og konsekvensanalyser, og dermed være en væsentlig støtte i beslutninger om vedligeholdelse og udgiften til dette. Med en stadigt stigende politisk fokus på en effektiv anvendelse af de økonomiske ressourcer i den offentlige sektor, er det endvidere relevant med en dokumentation for det aktuelle behov for penge til vejvedligeholdelse. Amterne og Vejdirektoratet anvender i fællesskab VIS som det grundlæggende vejinformationssystem og herunder det tilhørende PM-system (Pavement Management) BELMAN. En meget stor del af kommunerne anvender ligeledes et vejinformationssystem og tilhørende PM-system. Hos kommunerne anvendes flere forskellige systemer, dog er Vejdirektoratets VEJMAN-system det dominerende, og anvendes hos mere end 100 kommuner. Grundlaget for anvendelse af et PM-system er aktuelle data over vejbelægningernes tilstand, og Vejteknisk Institut har gennem årene udviklet metoder og udstyr til effektiv registrering af disse data, og indgår nu som den væsentligste leverandør af vejtekniske målinger og tilstandsregistreringer til den danske vejsektor. VI s store databank med vejtekniske målinger har desuden været anvendt til udvikling af modeller til beskrivelse af vejbelægningernes fremtidige tilstand. Disse modeller indgår i VEJOPS og BELMAN. Praktisk erfaring og praktiske værktøjer er vejen frem.

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder

Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder Udvikling af nye nordiske modeller for vejes nedbrydning på netværksniveau Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet,

Læs mere

Demonstration 08 evaluering og planer

Demonstration 08 evaluering og planer Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:

Læs mere

Figur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej Profilhøjde (mm) Stationering (m)

Figur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej Profilhøjde (mm) Stationering (m) Måling af kommunevejes jævnhed Teknisk Assistent Finn Sennek, Vejteknisk Institut e-mail: FS@VD.DK Akademiingeniør Bjarne Schmidt, Vejteknisk Institut e-mail: BJS@VD.DK Måling af kommunevejenes jævnhed

Læs mere

Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste

Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste Poul-Erik Jakobsen Pavement Consultants, Kolding Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste Pavement Consultants producerer: Faldlodsmålere RoSy pavement

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Energibesparelse i vejtransporten.

Energibesparelse i vejtransporten. Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug

Læs mere

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum.

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. november 2012 Vejforum 2012 Jan Holm/Lene Torrild lett@vd.dk 7244 3058 MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede

Læs mere

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Bilag 4: Beregning af vejslid

Bilag 4: Beregning af vejslid Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING I dette bilag beskrives effekten for levetiden på slidlaget på motorveje og hovedlandeveje som funktion af andelen af modulvogntog i den samlede lastvognstrafik. Analyserne

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Rasmus Skov Danmark Fredrik Lindstrøm Sverige Anne Lalagüe Norge Niklas Nevalainen Finland NVF Belægninger - F&U konkurrance 2014 1. Kort om det

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata

Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted. Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Tænk hvis man kun skulle vedligeholde data ét sted Et projekt om standardisering af vej- og trafikdata Hvorfor standardisering? For vej- og trafikdata er det særligt vigtigt med fastlagte og kommunikerede

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Viden om kommuneveje jteknisk Instit 928-2003

Viden om kommuneveje jteknisk Instit 928-2003 Viden om kommuneveje Vejteknisk Institut Rapport 125 2003 Vejteknisk 1928 75 år - Institut 2003 Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Elisagårdsvej 5 Postboks 235 4000 Roskilde Telefon 4630 7000 Telefax

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Hovedemne 2013-2014 Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Oversigt kontrakttyper anvendt i Danmark 3. Anvendelse og karakteristika 4. Fordele og

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG

VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG FINN THØGERSEN VEJDIREKTORATET 2 Baggrund, historisk Udviklingsprojekt Demonstration Sideudvidelser 1 3 DEFINITION Halvstiv belægning semi-rigid

Læs mere

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Forskning, Udvikling og Demonstration i Vejdirektoratet

Forskning, Udvikling og Demonstration i Vejdirektoratet Forskning, Udvikling og Demonstration i Vejdirektoratet Institutchef Gert Ahé, Vejdirektoratet 1 Projektkoordinator H. J Ertman Larsen 1 Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen 1 1 Vejdirektoratet, Vejteknisk

Læs mere

UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING

UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Oktober 2011 11/16307 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE OKTOBER 2011 Niels

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

MMOPP med HBB-B Dimensionering fra start til slut

MMOPP med HBB-B Dimensionering fra start til slut Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 MMOPP med HBB-B Dimensionering fra start til slut Vejforum 2014, 4. december 2014 Indhold 1 Hydraulisk Bundne Bærelag - HBB Baggrund i fuldskala nedbrydningsforsøg

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer.

Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Center for Indsatser til Børn og Unge har de seneste 2 år været gennem flere organisationsændringer. Nu er tiden kommet til at sætte fælles retning for centrets samlede enheder. Center for Indsatser til

Læs mere

Nye målekøretøjer. Profilograf, friktionsmåler og stibil med geotaggede data.

Nye målekøretøjer. Profilograf, friktionsmåler og stibil med geotaggede data. Profilograf, friktionsmåler og stibil med geotaggede data. Generelt om målinger Afdelingen MAAL arbejder med indsamling af vejtekniske måledata Vejtekniske data kommer fra: Hovedeftersyn - Skadespoint

Læs mere

Cooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements

Cooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements Cooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements Cooee projektet er et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Universitetet, DTU-BYG, NCC Roads og Vejdirektoratet.

Læs mere

Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje

Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje Juni 2009 (3. udgave) Idéer til udvikling af vinter tjenesten på veje Jens Kristian Fonnesbech Civilingeniør Langgyden 3 DK 5580 Nr. Aaby jkf@aiban.dk www.aiban.dk Indhold 1. Forord. 2. Udfordringer. 3.

Læs mere

Velkommen hos én af Nordsjællands ældste og mest fleksible glarmestervirksomheder!

Velkommen hos én af Nordsjællands ældste og mest fleksible glarmestervirksomheder! CARL PETERSEN & SØN A/S Velkommen hos én af Nordsjællands ældste og mest fleksible glarmestervirksomheder! Velkommen hos Glarmestre Carl Petersen & Søn A/S. For os er nøgleordene seriøst glarmesterarbejde

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Ny vejregel for Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger

Ny vejregel for Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger Civilingeniør, Lic.Techn. Christian Busch COWI A/S chb@cowi.dk Civilingeniør, Ph.D. Gregers Hildebrand Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ghb@vd.dk Den danske vejsektor har fået et nyt værktøj til dimensionering

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Vejteknisk rådgivning

Vejteknisk rådgivning Vejteknisk rådgivning Vejteknisk rådgivning Aktuel viden om vejens tilstand Med aktuel viden om vejenes tilstand, kan vejforvaltningen bedre optimere og effektivt forvalte vejbudgettet. Vejdirektoratet

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

Trafikregistrering og databearbejdning i Mastra. Oktober 2015

Trafikregistrering og databearbejdning i Mastra. Oktober 2015 Trafikregistrering og databearbejdning i Mastra Oktober 2015 Trafikregistrering og databearbejdning i Mastra Vejdirektoratet, kommunerne og private firmater foretager årligt et stort antal trafikregistreringer

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift i offentligt og privat regi

Optimeret ejendomsdrift i offentligt og privat regi Optimeret ejendomsdrift i offentligt og privat regi Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Hensigtsmæssig planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

VEJVEDLIGEHOLDELSE TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S

VEJVEDLIGEHOLDELSE TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S VEJVEDLIGEHOLDELSE 2016-2025 TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S 1. SAMMENFATNING Sweco har i samarbejde med Kommunen udarbejdet en vejvedligeholdelsesrapport for

Læs mere

Agenda. Vejbelægninger A. Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Trafikbelastningen Underbunden

Agenda. Vejbelægninger A. Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Trafikbelastningen Underbunden Vejbelægninger A Vej og Trafikteknik Bachelor og Diplomingeniøruddannelsen i Byggeri og Anlæg 3. semester Agenda Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Underbunden

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere