Der har i flere år været en diskussion af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der har i flere år været en diskussion af"

Transkript

1 Uddannelse og tilskudsjob prioritering på et fejlagtigt grundlag? Henning Hansen, Mette Marie Juul & Flemming Jakobsen Uddannelsens betydning som arbejdsmarkedspolitisk instrument til at mindske ledigheden har været diskuteret i flere år. VK-regeringen har i sit arbejdsmarkedspolitiske program Flere i Arbejde nedprioriteret uddannelse som instrument. På baggrund af nye statistiske analyser stiller vi imidlertid spørgsmål ved de hidtil anvendte metoder og dermed også ved de beskæftigelsesmæssige effekter af uddannelse. Vi konkluderer, at effekten af uddannelse skal måles over en længere tidsperiode, end det er gjort hidtil. Indledning Der har i flere år været en diskussion af uddannelsens betydning i beskæftigelsespolitikken. I perioder har den været sat højt på dagsordenen, i andre perioder har man prioriteret såkaldt rigtigt arbejde højt. Senest har VK-regeringen med sit arbejdsmarkedspolitiske program Flere i arbejde nedprioriteret uddannelse som arbejdsmarkedspolitisk instrument, mens løntilskud og virksomhedspraktik, specielt i private virksomheder, er blevet opprioriteret. Globaliseringen og konkurrencen fra lavtlønslande i vort eget nabolag sætter unægtelig denne prioritering i et kritisk lys. Der går nærmest ikke en dag imellem, vi hører om virksomhedslukninger eller udflytning af arbejdspladser, og den klare tendens er, at det er de ufaglærtes job, der forsvinder. I fremtiden skal der derfor puttes mere viden ind i vores produktion, og det forudsætter øget uddannelse af arbejdsstyrken. Det kræver derfor stærke argumenter at nedprioritere uddannelsesinstrumenter i arbejdsmarkedspolitikken. Bag ændringerne i prioriteringen af de arbejdsmarkedspolitiske instrumenter ligger bl.a. nogle undersøgelser af effekterne af diverse instrumenter. Disse undersøgelser er baseret på ret kortsigtede observationer, og spørgsmålet er, om undersøgelsernes resultater er holdbare på lidt længere sigt. Især er det spørgsmålet, om uddannelse ikke kræver en længere undersøgelseshorisont, fordi det er en mere langsigtet strategi. Det har vi undersøgt nærmere i denne artikel. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Ser man tilbage på de seneste års arbejdsmarkedspolitik, er der sket vigtige forandringer. Især er der sket et skift fra passiv til aktiv politik. Efter oliekrisen i 1973/74 opstod der massearbejdsløshed, men arbejdsmarkedspolitikken var stadig passiv, og man forsøgte især at bekæmpe arbejdsløsheden med keynesiansk efterspørgselsstimulering. I slutningen af 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne indså politikerne, at arbejdsløsheden var af en mere permanent karakter. Man måtte holde de ledige i gang, så de ikke faldt for den såkaldte 26 ugers regel, som betød, at man skulle have Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr

2 haft arbejde i mindst 26 uger inden for de seneste 3 år for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge. Derfor indførte man i 1979 ATBordningen (ArbejdsTilBud), som betød, at ledige kunne få et midlertidigt job i 7 eller 9 måneder, så de kunne genoptjene retten til dagpenge. I løbet af 1980 erne blev frygten for tab af kvalifikationer blandt de ledige forstærket, især fordi der var en gruppe ledige, som efterhånden havde været ledige i ret lang tid. De risikerede at miste både arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige kvalifikationer. Derfor blev UTB-ordningen (Uddannelses- TilBud) indført i midten af 1980 erne. Ordningen skulle være med til at reducere den strukturelle ledighed gennem videreuddannelse og omskoling. Arbejdsmarkedsreformer i 1990 erne I 1994 gennemførte SR-regeringen en større omlægning af hele aktiveringssystemet samt ændringer i dagpengesystemet og orlovsordningerne. Ideen med arbejdsmarkedsreformen var at nedbryde de strukturelle barrierer og skabe et mere smidigt arbejdsmarked. I den forbindelse blev den arbejdsmarkedspolitiske redskabsvifte udvidet. Uddannelse blev brugt som det væsentligste middel i den aktive arbejdsmarkedspolitik til at fastholde flest mulige på arbejdsmarkedet i en tid med stor arbejdsløshed. Tanken var, at uddannelse dels skulle medvirke til at røre rundt i gryden gennem diverse rotationsordninger, hvor både ledige og allerede beskæftigede medarbejdere blev opkvalificeret. Samtidig skulle uddannelse bidrage til at højne lediges kvalifikationer i den periode, de gik ledige. Uddannelse ansås som et væsentligt instrument i løsningen af strukturproblemerne på arbejdsmarkedet. Indsatsen over for de ledige blev i løbet af 1990 erne bredere med nye og mere målrettede tilbud. Det drejede sig bl.a. om en vifte med privat og offentlig jobtræning/individuel jobtræning, puljejob, iværksætterydelse, uddannelsesydelse osv. Man kan sige, at arbejdsmarkedspolitikken i 1990 erne var et miks af flere elementer. For det første ønskede man at reducere arbejdsløsheden, bl.a. ved hjælp af orlovsordninger og overgangsydelse. For det andet blev de arbejdsløse presset af strammere rådighedsregler og beskæring af antallet af år, man kan være i dagpengesystemet. Endelig for det tredje blev der indført handleplaner for de ledige, som skulle hjælpe dem i beskæftigelse eller uddannelse. Alt i alt en klar målretning af arbejdsmarkedspolitikken og et yderligere skift fra passiv til aktiv indsats. VK-regeringens beskæftigelsespolitik I sommeren 2002 vedtog et flertal af Folketingets partier den nye VK-regerings arbejdsmarkedsreform Flere i Arbejde. Baggrunden for reformen var opfattelsen af, at for mange aktiveres i nytteløse projekter og uddannelsesordninger, der ikke resulterer i ordinær beskæftigelse. Ideen er at sætte individet i centrum. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og ikke i, hvorvidt den enkelte er forsikret eller ej. Overordnet indebærer reformen ændringer i selve organiseringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, en forenkling af redskabsviften og ændringer i rådighedsregler og sanktioner. Redskabsviften er reduceret fra 32 forskellige tilbud til 3 overordnede tilbud, vejledning/opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Hensigten med denne forenkling er at pointere nødvendigheden af at placere de ledige i rigtigt arbejde frem for i diverse aktiverings- og uddannelsesprojekter. Uddannelse har VK-regeringen det tilsyneladende lidt ambivalent med. På den ene side fremhæver regeringen i oplægget til Flere i Arbejde, at 28 Uddannelse og tilskudsjob

3 Tabel 1: Antal fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, (2.kvartal) Jobtræning*: Privat sektor Offentlig sektor Individuel jobtræning**: Privat sektor Offentlig sektor Voksenlærlinge***: Privat sektor Offentlig sektor Uddannelse mv.: Korte vejledningsforløb Uddannelsesgodtgørelse mv Anden aktivering**** * Inkl. ansættelse med løntilskud ** Inkl. virksomhedspraktik *** Voksenlærlinge, der får støtte under en arbejdsmarkedsforanstaltning **** Vejlednings- og introduktionsforløb samt særligt aktiverende forløb. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.»det er væsentligt for at få flere i arbejde inden 2010, at kvalifikationerne hos ledige forbedres, hvorfor en målrettet indsats gennem uddannelse også er et bærende element i»flere i arbejde«. Store dele af arbejdsstyrken har brug for nye kvalifikationer, såfremt de skal kunne komme hurtigere i arbejde.«(beskæftigelsesministeriet 2002a) Samtidig henvises til undersøgelser (Beskæftigelsesministeriet 2002b), der viser, at uddannelse ikke har samme positive beskæftigelseseffekt som privat jobtræning. På den baggrund lægges større vægt på jobtræning og kort, målrettet opkvalificering end på længere uddannelsesforløb. Men hvordan er det så gået med de arbejdsmarkedspolitiske ordninger hvilke er blevet opprioriteret, og hvilke er blevet nedprioriteret? Det kan statistikken fortælle os. Tabellen viser, at der er sket en vækst i jobtræning i den private sektor, især det sidste år. De korte vejledningsforløb er også vokset markant, ligesom anden aktivering. Derimod har der været et meget stort fald i den individuelle jobtræning i den offentlige sektor, og der er også sket et fald i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse mv. Det er meget tydeligt, at der er sket en ændring i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvor den private sektor stort set har samme niveau i 2004 som i 2001, mens især uddannelsesaktiviteterne er faldet kraftigt. Effektundersøgelser Som nævnt er VK-regeringens baggrund for ændringerne i politikken nogle undersøgelsesresultater fra en række undersøgelser af effekterne af den aktive arbejdsmarkedspo- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr

4 litik 1. I det følgende ser vi nærmere på nogle af disse undersøgelser. Effektundersøgelserne er gennemført ved hjælp af forskellige metoder, f.eks. surveyundersøgelser, fixed-effect-model og varighedsmodeller. Fælles for de fleste registerbaserede undersøgelser er, at de måler residualt. Dvs. at såfremt personen ikke er ledig, på (arbejdsmarkeds-)orlov eller i aktivering, antages det, at vedkommende er i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Dette medfører, at undersøgelserne har en tendens til at overvurdere effekterne af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (Arbejdsministeriet 2000, 32). De nyere undersøgelser af effekterne af aktiveringsindsatsen anvender ændringer i den såkaldte selvforsørgelsesgrad til at angive effekten. Selvforsørgelsesgraden beregnes over 104 uger, og effekten af aktiveringsindsatsen beregnes 26 uger efter afslutning. Undersøgelserne har oftest fokuseret på enten dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere. De to grupper kan i et vist omfang deltage i de samme aktiveringsforanstaltninger, såsom jobtræning, uddannelse mm. Der er dog forskellige regler for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, og visitationspraksis er også forskellig (Graversen & Weise 2001). Derudover har gruppen af kontanthjælpsmodtagere også større sociale problemer end dagpengemodtagere (Bach m.fl. 1998), hvilket må forventes at påvirke effekterne. For de foranstaltninger, der umiddelbart kan sammenlignes, ses ikke den store forskel i effekten på dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (Graversen & Weise 2001, 39). Vi har i denne artikel valgt ikke at skelne mellem dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, men langt størstedelen af deltagerne i uddannelsesmæssige foranstaltninger er forsikrede ledige. SFI SFI gennemførte i 1997 (Langager 1997) en registerbaseret effektundersøgelse af indsatsen over for de forsikrede ledige vha. den såkaldte fixed-effect-model. Undersøgelsen konkluderede, at der generelt er en positiv beskæftigelseseffekt af aktivering, og at beskæftigelseseffekten af både privat og offentlig jobtræning er positiv. Endvidere viste undersøgelsen, at uddannelsesorlov fra ledighed ikke efterfølgende reducerer bruttoledigheden. Arbejdsmarkedsstyrelsen AMS 1999 AMS gennemførte i 1997 og 1999 (Arbejdsmarkedsstyrelsen 1999) surveyundersøgelser af indsatsen i dagpenge- og aktivperioden, som delvist er blevet fulgt op årligt. AMS s surveyundersøgelse fra 1999 viste, at effekterne af aktiveringsindsatsen var steget fra 26% i 1997 til 32% i Specielt var effekten af jobtræning steget, hvorimod effekten af uddannelse stort set var uændret. Dette skal ses i sammenhæng med, at uddannelsesindsatsen i samme periode steg markant fra i 1997 at udgøre 23% af alle aktiveringsforløb til i 1999 at udgøre 61%. Arbejdsministeriet Arbejdsministeriet lavede i 2000 (Arbejdsministeriet 2000) en effektanalyse af aktiveringsindsatsen, hvor man kombinerede fixed-effect-modellen og varighedsmodeller. Arbejdsministeriets undersøgelse fra 2000 indeholder en række konklusioner, som på de fleste punkter bekræfter de tidligere undersøgelser. Ret og pligt til aktivering virker motiverende for jobsøgning, aktivering virker generelt opkvalificerende, aktivering har forbedret den strukturelle ledighed og dermed også de offentlige finanser, og endelig er antallet at personer i den såkaldte marginalgruppe halveret siden Undersøgelsen viser, at jobtræning har den største effekt målt på den efterfølgende reduktion i offentlige ydelser (Arbejdsmini- 30 Uddannelse og tilskudsjob

5 steriet 2000, 10). Dog viser denne undersøgelse, at det særligt er den private jobtræning, der har stor effekt. Effekten af privat jobtræning er således næsten dobbelt så stor set i sammenligning med effekten af både offentlig jobtræning og uddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen AMS 2002 AMS lavede i 2002 en surveyundersøgelse (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002) om uddannelsesindsatsen i aktivperioden, som viste en generel positiv effekt af uddannelsesaktivering. Igen har uddannelsesaktivering generelt en lavere beskæftigelseseffekt end de øvrige aktiveringsredskaber. Beskæftigelsesministeriet 2003 Nogenlunde samme konklusion når Beskæftigelsesministeriet (2003) frem til i en kvantitativ registerundersøgelse, som viser en positiv effekt af uddannelsesaktivering, men som igen er lavere end effekten af jobtræning/løntilskud. SFI igen SFI har for nylig udgivet en rapport, der bl.a. indeholder en figur over effekterne af aktivering af kontanthjælpsmodtagere i perioden (Pedersen & Tranæs 2004). De forskellige aktiveringsforanstaltningers effekt er målt ud fra ændringer i den såkaldte overførselsgrad. Hvis en person slet ikke modtager overførselsindkomster i perioden, er overførselsgraden 0, og hvis personen modtager overførselsindkomst i hele perioden, er overførselsgraden 100. Igen viser det sig, at privat jobtræning er den foranstaltning, der har størst effekt med en ændring i overførselsgraden på 20 procentpoint, hvilket svarer til, at omfanget af offentlig forsørgelse reduceres med ca. 2 måneder per år. Effekterne af de andre typer aktivering er betydeligt lavere. Udover ovennævnte undersøgelser er der lavet yderligere 3-4 undersøgelser af bl.a. PLS Rambøll og Det Økonomiske Råd, som også når frem til nogenlunde samme konklusioner med hensyn til effekten af uddannelsesaktivering. Samlet set Alle effektundersøgelser viser samstemmende, at der generelt er en positiv effekt af aktivering, og at privat jobtræning er den foranstaltning, der har størst beskæftigelsesmæssig effekt. Effekten af offentlig jobtræning er der derimod større usikkerhed omkring, men de fleste af de undersøgelser, der er foretaget efter Arbejdsmarkedsreformen fra 1994, viser en positiv effekt. Dog er effekten af offentlig jobtræning stadig lavere end effekten af privat jobtræning (Arbejdsministeriet 2000, tabel 4.1). Uddannelsesaktivering reducerer den efterfølgende ledighed, men i mindre omfang end jobtræning (ibid., tabel 4.2). Uddannelsesorlov fra ledighed har dog ingen positiv effekt efterfølgende. Analysemodeller Som tidligere nævnt har de omtalte undersøgelser anvendt forskellige analysemetoder, hvilket må formodes at have påvirket resultaterne i større eller mindre omfang. I surveyundersøgelserne opgøres effekterne ved at se, hvor mange personer der på et givent tidspunkt typisk 26 og 52 uger efter ophør i aktiveringsforløbet er kommet i beskæftigelse. Denne metode kaldes udslusningseffekt. Derudover anvendes integrationseffekten, hvor man måler beskæftigelsesgraden over en given periode. Typisk også henholdsvis 26 og 52 uger efter ophør. Ingen af disse metoder tager højde for eventuelle forudsætninger, som f.eks. forudgående ledighed, der kan have indflydelse på indsatsernes beskæftigelsesmæssige effekter. Der anvendes heller ikke kontrolgrupper, som resultaterne kan måles op imod. Dette problem forsøger fixed-effect-modellen at komme ud over. I fixed-effect-mo- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr

6 dellen er kontrolgruppen så at sige den enkelte selv, idet man med modellen forsøger at gætte sig frem til, hvordan det ville være gået den enkelte, såfremt vedkommende ikke havde deltaget i et aktiveringsforløb. Dette gøres med udgangspunkt i den lediges tidligere arbejdsmarkedshistorie. Fixedeffect-modellen er med tiden blevet den hyppigst anvendte model i Danmark til analyse af effekterne af aktiveringsindsatsen. Når man skal måle effekterne af aktivering, er der en række problematikker, man er nødt til at tage højde for. En af de helt centrale er den såkaldte creaming -problematik. Creaming er udtryk for en tendens til, at der udvælges særligt arbejdsmarkedsmæssigt stærke eller svage personer til de forskellige aktiveringsforanstaltninger. Man kan forestille sig, at sagsbehandlerne udvælger de arbejdsmarkedsmæssigt stærkeste til privat jobtræning og de svageste til offentlig jobtræning, for specielt at tilfredsstille det private jobmarked. En indikation på, at dette er tilfældet, er bl.a. det faktum, at det som oftest er personer med kort ledighed, der udvælges til privat jobtræning (Arbejdsministeriet 2000, 34). Fælles for de undersøgelser, der anvender udslusningsmål og simpel effekt, er, at effekten af aktiveringsindsatsen angives som selvforsørgelsesgraden. Selvforsørgelsesgraden opgøres typisk 26 uger efter afslutningen på aktiveringsforløbet og sammenlignes med situationen 2-3 år før. Jo højere selvforsørgelsesgrad, jo større effekt. Bl.a. benytter AF denne opgørelsesform til at evaluere effekten af aktiveringsindsatsen fra eksterne leverandører. Det gælder dernæst for de fleste af de omtalte undersøgelsers målingsmetoder, at de er baseret på et gæt over, hvordan det ville være gået vedkommende, såfremt han/hun ikke havde været i et aktiveringsforløb. Modellerne er velunderbyggede og avancerede, men det ændrer ikke ved det faktum, at der er tale om et kvalificeret gæt, og fremtiden har som bekendt altid været vanskelig at spå om. Effekterne af aktivering kan også være negative. Der er bl.a. en risiko for, at ordinære job fortrænges, og at løndannelsen udvikler sig anderledes end uden den aktive indsats (Pedersen & Tranæs 2004). Det er selvfølgelig en effekt, der meget vanskeligt lader sig måle statistisk. En tilbundsgående undersøgelse af dette ville kræve en omfattende surveyundersøgelse, som man må formode, at virksomhederne ville være noget tilbageholdende med at deltage i. Der er dog meget der tyder på, at der i et vist omfang sker en fortrængning af ordinære job. Bl.a. har SiD været meget aktive med at afsløre misbrug med løntilskud og aktivering, og forbundet har bl.a. stævnet flere kommuner for at lade kommunalt aktiverede udføre arbejde for private virksomheder i direkte konkurrence med private firmaer. Eksempler kan findes på det fusionerede SiD-KAD-forbund, 3F s hjemmeside (www.3f.dk). Endelig skal det nævnes, at de fleste effektundersøgelser har problemer med tidsperspektiv og dynamik. Som tidligere nævnt foretages målingerne typisk 26 og 52 uger efter endt aktivering. Dermed tages der ikke højde for, at nogle af foranstaltningerne kan have en mere langstrakt succeshistorie, forstået på den måde, at de positive effekter først ses senere end de 26 eller 52 uger. Noget sådan kan sagtens tænkes at være tilfældet mht. uddannelsesaktivering. Vi har til denne artikel gennemført nogle analyser af effekterne af aktiveringsindsatsen, som peger i denne retning. DREAM-analyser I dette afsnit vil vi benytte Beskæftigelsesministeriets DREAM-database til at belyse effekterne af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger over lidt længere tid. 32 Uddannelse og tilskudsjob

7 DREAM-databasen er en registrering af stort set alle forsørgelsesmæssige indkomstoverførsler, f.eks. dagpenge, kontanthjælp, aktivering, efterløn osv. I hver uge i løbet af et år kan det konstateres, hvilke personer der modtager en indkomstoverførsel og i givet fald hvilken. Hvis en person ikke modtager en indkomstoverførsel, betyder det, at vedkommende er i beskæftigelse eller bliver forsørget af familie eller af private midler. Vi antager i vore analyser, at manglende registrering i DREAM-databasen betyder, at folk forsørger sig selv via et indtægtsgivende job. Der er naturligvis folk, som er privat forsørgede uden beskæftigelse, men vi forventer, at personer, som tidligere har modtaget indkomsterstattende ydelser, ikke vil have stor sandsynlighed for at vælge privat forsørgelse, hvis de ellers opfylder betingelserne for offentlige indkomsterstattende ydelser. Vore analyser er relativt enkle, idet der ikke bliver benyttet særlige statistiske modeller eller beregninger. Vi har i stedet valgt at tage udgangspunkt i en række delpopulationer af ydelsesmodtagere fra første halvår af Vi har primært set nærmere på forskellige uddannelsesordninger, men også på privat/offentlig jobtræning og kommunal aktivering. Derefter har vi fulgt disse populationer frem til midten af 2004, dvs. 4 1 /2 år, hvor vi har undersøgt, hvilke ydelser de modtog på dette tidspunkt. Der er altså tale om en del ordninger, som ikke findes i samme form i dag. Vores metode har først og fremmest den fordel, at den er mere langsigtet end de fleste andre. Men metoden lider af den svaghed, at der ikke er brugt fixed-effect eller andre statistiske metoder til analyserne. Der er ikke taget hensyn til creaming eller andre selektioner. Men hvis man skal følge virkeligheden, så sker der altid en selektion af deltagerne både positivt og negativt. Man er derfor nødt til at indrette sine analyser efter det. En anden og mere alvorlig svaghed ved vores metode er nok, at delpopulationerne kan være lidt tilfældige, idet en deltager kan være indeholdt i flere deltagerpopulationer, hvis vedkommende skifter ordning i løbet af første halvår af 2000 eller hvis vedkommende senere kommer over i andre ordninger så ved man ikke præcist, hvilken ordning man skal kreditere effekten. Man må derfor regne med en vis usikkerhed på resultaterne. Situationen 4 1 /2 år efter? Hvordan ser den ydelsesmæssige situation ud 4 1 /2 år efter for forskellige grupper af ydelsesmodtagere? Vi har opdelt ydelsessituationerne i følgende kategorier: Ingen ydelse Delvis tilknytning til arbejdsmarkedet dvs. delvis ledig, sygedagpenge, støttet beskæftigelse. Aktivering eller støttet uddannelse. Ledighed, dvs. kontanthjælp eller dagpenge for fuld ledighed. Andet, dvs. tilbagetrækning, død, udvandret eller andre ydelser. I tabellen er personerne opdelt på forskellige ordninger. Vi har især set nærmere på uddannelsesordningerne. Det skal også nævnes, at den samme person godt kan optræde i flere ordninger. Der er tre ordninger, som skiller sig klart ud, ved at mere end totredjedele af de personer, der har været på dem, er blevet selvforsørgende 4 1 /2 år efter: VUS, voksenlærlinge og social-/sundhedsuddannelser. I den forbindelse skal det nævnes, at VUS dækker over et vist antal beskæftigede personer, som modtog ydelsen i forbindelse med rotationsordninger. Derefter er der en stor midtergruppe med ordninger, hvor ca. halvdelen er blevet selvforsørgende: Privat jobtræning, revalidering, tekniske skoler, handelsskoler, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr

8 Tabel 2: Hvilken beskæftigelsesmæssig situation befinder personerne sig i 4 1 /2 år efter, de modtog forskellige ydelser/indsatser i første halvår af 2000? Fordeling i procent. Procent Ingen Delvis Aktive- Ledig- Andet I alt Antal ydelse tilknytn. ring hed personer til arb. marked Privat jobtræning Offentlig jobtræning Kommunal aktivering Revalidering Grundskole/VUC AMU Højskoler Handelsskoler Tekniske skoler Social/sundhedsuddan Uddannelse med VUS* Voksenlærlinge Anden uddannelse Kontanthjælp/aktivering** Dagpenge** * Voksenuddannelsesstøtte blev ophævet med udgangen af ** Modtog kontanthjælp/aktivering eller dagpenge i hele Kilde: Egne analyser af Beskæftigelsesministeriets DREAM-database. AMU, højskoler og andre uddannelsesordninger. Endelig er der en gruppe med relativt få selvforsørgede (ca. 1/3): Offentlig jobtræning, kommunal aktivering og grundskole/vuc. Til sammenligning er medtaget to grupper, som har været på henholdsvis kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i længere tid i dette tilfælde i hele Blandt disse var 35% af dagpengemodtagerne blevet selvforsørgende, mens det kun gjaldt 20% af kontanthjælpsmodtagerne. Processen Når vi ser på resultatet efter 4 1 /2 år, skjuler det i mange tilfælde en proces. I nogle tilfælde bliver personerne hurtigt selvforsørgende, mens det i andre tilfælde tager længere tid, bl.a. fordi selve indsatsen kan være af længere varighed. Det fremgår af tabellen, som viser de samme populationer på forskellige tidspunkter. Tabellen viser nogle interessante forskelle. I privat jobtræning opnår man meget hurtigt, at næsten 60% bliver selvforsørgende, men i løbet af perioden falder selvforsørgelsesprocenten ned i retning af 50%. Personer i offentlig jobtræning og kommunal aktivering har derimod en langsom, men lille positiv udvikling i retning af større selvforsørgelse. Samme udviklingstendens ser vi ved revalidering med en langsom, men større stigning i selvforsørgelsesprocenten i løbet af perioden, og i 2004 er næsten halvdelen blevet selvforsørgende. Uddannelsesordningerne ligner i mange 34 Uddannelse og tilskudsjob

9 Tabel 3: Procentdel af personer i forskellige indsatser og på forskellige ydelser i første halvår af 2000, som var blevet selvforsørgende i uge 24 i perioden Procent Antal personer Privat jobtræning Offentlig jobtræning Kommunal aktivering Revalidering Grundskole/VUC AMU Højskoler Handelsskoler Tekniske skoler Social/sundhedsuddan Uddannelse med VUS* Voksenlærlinge Anden uddannelse Kontanthjælp** Dagpenge** * Voksenuddannelsesstøtte blev ophævet med udgangen af ** Modtog kontanthjælp eller dagpenge i hele Kilde: Egne analyser af Beskæftigelsesministeriets DREAM-database. tilfælde revalidering med en støt voksende procentdel selvforsørgende, og vi ser at mange af uddannelsesordningerne nærmer sig 50%. Der er dog visse undtagelser, eksempelvis er AMU-kurserne på et nærmest stabilt niveau i hele perioden. Konklusion VK-regeringens program Flere i Arbejde har betydet et skifte i den arbejdsmarkedspolitiske indsats, hvor løntilskud i private virksomheder har fået høj prioritet, mens uddannelsesindsatsen er blevet nedprioriteret. Det virker paradoksalt i en tid, hvor næsten alle er enige om, at vi lever i et videnssamfund, hvor vi skal konkurrere på viden i stedet for på løn. En vigtig begrundelse for den ændrede prioritering af indsatserne har været, at uddannelse ikke har samme positive effekt som privat jobtræning. Dette er påvist i flere rapporter, som ved hjælp af forskellige metoder har målt effekten af forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Vore DREAM-analyser over 4 1 /2 år viser for det første, at privat jobtræning er den mest succesfulde foranstaltning, hvis man måler på andelen af selvforsørgede. Men der findes en række uddannelsesforanstaltninger, f.eks. voksenlærlinge og social-/ sundhedsuddannelser, som er endnu mere succesfulde, mens revalidering er næsten lige så succesfuldt som privat jobtræning. For det andet viser analyserne, at de forskellige uddannelsesordninger er betydeligt mere succesfulde end offentlig jobtræning og kommunal aktivering, når vi ser det over en periode på 4 1 /2 år. Hvis man kun ser på effekten efter 1 år, er de fleste uddannel- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr

10 sesordninger derimod ikke mere succesfulde end offentlig jobtræning eller kommunal aktivering. Endelig viser vore analyser, at tiden er en vigtig faktor i analyserne. Jobtræning og kommunal aktivering giver en hurtig effekt, men den ændrer sig ikke nævneværdigt. Uddannelse virker langsommere, men der er hele tiden en vækst, selv om væksttempoet falder. Lige modsat virker privat jobtræning, som hurtigt får en høj effekt, men derefter falder effekten gennem hele perioden. Selv om uddannelsesordningerne er noget forskellige, hvad angår effekten af dem, har de fleste alligevel det fælles præg, at de udvikler sig langsomt i retning af selvforsørgelse. Derfor er det sandsynligvis en fejl fra regeringens side at nedprioritere uddannelse som arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Det vidensgrundlag, man havde, var sandsynligvis for dårligt, fordi effektanalyserne blev foretaget over alt for kort tid. Hvis analyserne havde inddraget et længere tidsperspektiv, ville resultaterne muligvis have været anderledes. Vore analyser af DREAM-databasen har desværre nogle mangler, f.eks. at vi ikke helt har kunnet isolere vore delpopulationer til særlige ordninger. Nogle af deltagerne har deltaget i andre ordninger, både før og efter vores afgrænsning. Derfor er der en usikkerhed på vore resultater. Men alligevel er der meget, som tyder på, at uddannelse ikke er så dårligt et redskab, som tidligere undersøgelser har vist, og at VK-regeringens nedprioritering af uddannelse derfor sandsynligvis hviler på et forkert grundlag. Der bør gennemføres et grundigt arbejde med at vurdere effekten af forskellige arbejdsmarkedspolitiske indsatser over længere tid. Både fordi det omfatter mange mennesker, og fordi det koster samfundet mange penge. Endelig er det vigtigt at kende uddannelsesmidlernes effekt, når man lever i et videnssamfund. Selv om vores artikel har forsøgt at rehabilitere uddannelse som arbejdsmarkedspolitisk instrument, betyder det ikke, at man skal være ukritisk overfor uddannelse. Der har i tidens løb været fremdraget eksempler på elendige kurser, som har demotiveret deltagerne, ligesom der har været eksempler på en alt for dårlig visitation til uddannelsesforanstaltninger, så deltagerne passer dårligt sammen med kurserne. Det drejer sig om at finde den rigtige indsats til den rigtige person. I nogle tilfælde er det uddannelse, og i andre tilfælde er det job med løntilskud. Der er givetvis behov for en videreudvikling af uddannelsesinstrumenterne, bl.a. fordi globaliseringen og videnssamfundet stiller krav om det. Det forudsætter imidlertid, at uddannelse ikke bliver ringeagtet og nedprioriteret på baggrund af analyser, som der kan sættes visse spørgsmålstegn ved. NOTER 1. For en mere udførlig gennemgang af tidligere undersøgelsers resultater henvises til tabel 4.1 og tabel 4.2 i Arbejdsministeriet Uddannelse og tilskudsjob

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Evaluering af Voksen-TAMU

Evaluering af Voksen-TAMU Evaluering af Voksen-TAMU Januar 2004 Når viden skaber resultater Evaluering af Voksen-TAMU Januar 2004 Indhold Side 1. Resumé og konklusion... 1 2. Indledning... 5 2.1 TAMU s aktiviteter... 5 2.2 Undersøgelsens

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Det danske beskæftigelsesmirakel. Reformer af arbejdsmarkedspolitikken. De flittige og fleksible danskere. Jeg-skal-komme-efter-dig - effekter

Det danske beskæftigelsesmirakel. Reformer af arbejdsmarkedspolitikken. De flittige og fleksible danskere. Jeg-skal-komme-efter-dig - effekter DEBATARTIKEL Per Kongshøj Madsen I medgang og modgang... Om behovet for en fleksibel arbejdsmarkedspolitik Historien om dansk arbejdsmarkedspolitik i 90 erne er på mange måder et lykkeligt eventyr. Om

Læs mere

Effekter af aktiverings-indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere

Effekter af aktiverings-indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere Effekter af aktiverings-indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere Brian Krogh Graversen & Hanne Weise Arbejdsmarkedspolitik Arbejdspapir 02:2001 Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 -REURWDWLRQ±RJVnLIUHPWLGHQ,QGOHGQLQJ Jobrotation blev indført som en del af beskæftigelsesindsatsen med arbejdsmarkedsreformen i 1994, men ordningen er løbende blevet

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige Denne rapport omhandler tidlig indsats for forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Målgruppen for indsatsen har været nyledige dagpengemodtagere over 30 år. Rapporten beskriver resultater og erfaringer

Læs mere

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Tabel 1. Det gennemsnitlige antal deltagere i AMFORA pr. 1.000 af arbejdsstyrken i Odense Kommune fra 1997 til 1999. Det gennemsnitlige antal

Tabel 1. Det gennemsnitlige antal deltagere i AMFORA pr. 1.000 af arbejdsstyrken i Odense Kommune fra 1997 til 1999. Det gennemsnitlige antal NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 11 juni 2 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA) 1999 Had er AMFORA? Resumé AMFORA er en statistik oer,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere