Der har i flere år været en diskussion af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der har i flere år været en diskussion af"

Transkript

1 Uddannelse og tilskudsjob prioritering på et fejlagtigt grundlag? Henning Hansen, Mette Marie Juul & Flemming Jakobsen Uddannelsens betydning som arbejdsmarkedspolitisk instrument til at mindske ledigheden har været diskuteret i flere år. VK-regeringen har i sit arbejdsmarkedspolitiske program Flere i Arbejde nedprioriteret uddannelse som instrument. På baggrund af nye statistiske analyser stiller vi imidlertid spørgsmål ved de hidtil anvendte metoder og dermed også ved de beskæftigelsesmæssige effekter af uddannelse. Vi konkluderer, at effekten af uddannelse skal måles over en længere tidsperiode, end det er gjort hidtil. Indledning Der har i flere år været en diskussion af uddannelsens betydning i beskæftigelsespolitikken. I perioder har den været sat højt på dagsordenen, i andre perioder har man prioriteret såkaldt rigtigt arbejde højt. Senest har VK-regeringen med sit arbejdsmarkedspolitiske program Flere i arbejde nedprioriteret uddannelse som arbejdsmarkedspolitisk instrument, mens løntilskud og virksomhedspraktik, specielt i private virksomheder, er blevet opprioriteret. Globaliseringen og konkurrencen fra lavtlønslande i vort eget nabolag sætter unægtelig denne prioritering i et kritisk lys. Der går nærmest ikke en dag imellem, vi hører om virksomhedslukninger eller udflytning af arbejdspladser, og den klare tendens er, at det er de ufaglærtes job, der forsvinder. I fremtiden skal der derfor puttes mere viden ind i vores produktion, og det forudsætter øget uddannelse af arbejdsstyrken. Det kræver derfor stærke argumenter at nedprioritere uddannelsesinstrumenter i arbejdsmarkedspolitikken. Bag ændringerne i prioriteringen af de arbejdsmarkedspolitiske instrumenter ligger bl.a. nogle undersøgelser af effekterne af diverse instrumenter. Disse undersøgelser er baseret på ret kortsigtede observationer, og spørgsmålet er, om undersøgelsernes resultater er holdbare på lidt længere sigt. Især er det spørgsmålet, om uddannelse ikke kræver en længere undersøgelseshorisont, fordi det er en mere langsigtet strategi. Det har vi undersøgt nærmere i denne artikel. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Ser man tilbage på de seneste års arbejdsmarkedspolitik, er der sket vigtige forandringer. Især er der sket et skift fra passiv til aktiv politik. Efter oliekrisen i 1973/74 opstod der massearbejdsløshed, men arbejdsmarkedspolitikken var stadig passiv, og man forsøgte især at bekæmpe arbejdsløsheden med keynesiansk efterspørgselsstimulering. I slutningen af 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne indså politikerne, at arbejdsløsheden var af en mere permanent karakter. Man måtte holde de ledige i gang, så de ikke faldt for den såkaldte 26 ugers regel, som betød, at man skulle have Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr

2 haft arbejde i mindst 26 uger inden for de seneste 3 år for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge. Derfor indførte man i 1979 ATBordningen (ArbejdsTilBud), som betød, at ledige kunne få et midlertidigt job i 7 eller 9 måneder, så de kunne genoptjene retten til dagpenge. I løbet af 1980 erne blev frygten for tab af kvalifikationer blandt de ledige forstærket, især fordi der var en gruppe ledige, som efterhånden havde været ledige i ret lang tid. De risikerede at miste både arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige kvalifikationer. Derfor blev UTB-ordningen (Uddannelses- TilBud) indført i midten af 1980 erne. Ordningen skulle være med til at reducere den strukturelle ledighed gennem videreuddannelse og omskoling. Arbejdsmarkedsreformer i 1990 erne I 1994 gennemførte SR-regeringen en større omlægning af hele aktiveringssystemet samt ændringer i dagpengesystemet og orlovsordningerne. Ideen med arbejdsmarkedsreformen var at nedbryde de strukturelle barrierer og skabe et mere smidigt arbejdsmarked. I den forbindelse blev den arbejdsmarkedspolitiske redskabsvifte udvidet. Uddannelse blev brugt som det væsentligste middel i den aktive arbejdsmarkedspolitik til at fastholde flest mulige på arbejdsmarkedet i en tid med stor arbejdsløshed. Tanken var, at uddannelse dels skulle medvirke til at røre rundt i gryden gennem diverse rotationsordninger, hvor både ledige og allerede beskæftigede medarbejdere blev opkvalificeret. Samtidig skulle uddannelse bidrage til at højne lediges kvalifikationer i den periode, de gik ledige. Uddannelse ansås som et væsentligt instrument i løsningen af strukturproblemerne på arbejdsmarkedet. Indsatsen over for de ledige blev i løbet af 1990 erne bredere med nye og mere målrettede tilbud. Det drejede sig bl.a. om en vifte med privat og offentlig jobtræning/individuel jobtræning, puljejob, iværksætterydelse, uddannelsesydelse osv. Man kan sige, at arbejdsmarkedspolitikken i 1990 erne var et miks af flere elementer. For det første ønskede man at reducere arbejdsløsheden, bl.a. ved hjælp af orlovsordninger og overgangsydelse. For det andet blev de arbejdsløse presset af strammere rådighedsregler og beskæring af antallet af år, man kan være i dagpengesystemet. Endelig for det tredje blev der indført handleplaner for de ledige, som skulle hjælpe dem i beskæftigelse eller uddannelse. Alt i alt en klar målretning af arbejdsmarkedspolitikken og et yderligere skift fra passiv til aktiv indsats. VK-regeringens beskæftigelsespolitik I sommeren 2002 vedtog et flertal af Folketingets partier den nye VK-regerings arbejdsmarkedsreform Flere i Arbejde. Baggrunden for reformen var opfattelsen af, at for mange aktiveres i nytteløse projekter og uddannelsesordninger, der ikke resulterer i ordinær beskæftigelse. Ideen er at sætte individet i centrum. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og ikke i, hvorvidt den enkelte er forsikret eller ej. Overordnet indebærer reformen ændringer i selve organiseringen af den beskæftigelsespolitiske indsats, en forenkling af redskabsviften og ændringer i rådighedsregler og sanktioner. Redskabsviften er reduceret fra 32 forskellige tilbud til 3 overordnede tilbud, vejledning/opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Hensigten med denne forenkling er at pointere nødvendigheden af at placere de ledige i rigtigt arbejde frem for i diverse aktiverings- og uddannelsesprojekter. Uddannelse har VK-regeringen det tilsyneladende lidt ambivalent med. På den ene side fremhæver regeringen i oplægget til Flere i Arbejde, at 28 Uddannelse og tilskudsjob

3 Tabel 1: Antal fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, (2.kvartal) Jobtræning*: Privat sektor Offentlig sektor Individuel jobtræning**: Privat sektor Offentlig sektor Voksenlærlinge***: Privat sektor Offentlig sektor Uddannelse mv.: Korte vejledningsforløb Uddannelsesgodtgørelse mv Anden aktivering**** * Inkl. ansættelse med løntilskud ** Inkl. virksomhedspraktik *** Voksenlærlinge, der får støtte under en arbejdsmarkedsforanstaltning **** Vejlednings- og introduktionsforløb samt særligt aktiverende forløb. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.»det er væsentligt for at få flere i arbejde inden 2010, at kvalifikationerne hos ledige forbedres, hvorfor en målrettet indsats gennem uddannelse også er et bærende element i»flere i arbejde«. Store dele af arbejdsstyrken har brug for nye kvalifikationer, såfremt de skal kunne komme hurtigere i arbejde.«(beskæftigelsesministeriet 2002a) Samtidig henvises til undersøgelser (Beskæftigelsesministeriet 2002b), der viser, at uddannelse ikke har samme positive beskæftigelseseffekt som privat jobtræning. På den baggrund lægges større vægt på jobtræning og kort, målrettet opkvalificering end på længere uddannelsesforløb. Men hvordan er det så gået med de arbejdsmarkedspolitiske ordninger hvilke er blevet opprioriteret, og hvilke er blevet nedprioriteret? Det kan statistikken fortælle os. Tabellen viser, at der er sket en vækst i jobtræning i den private sektor, især det sidste år. De korte vejledningsforløb er også vokset markant, ligesom anden aktivering. Derimod har der været et meget stort fald i den individuelle jobtræning i den offentlige sektor, og der er også sket et fald i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse mv. Det er meget tydeligt, at der er sket en ændring i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvor den private sektor stort set har samme niveau i 2004 som i 2001, mens især uddannelsesaktiviteterne er faldet kraftigt. Effektundersøgelser Som nævnt er VK-regeringens baggrund for ændringerne i politikken nogle undersøgelsesresultater fra en række undersøgelser af effekterne af den aktive arbejdsmarkedspo- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr

4 litik 1. I det følgende ser vi nærmere på nogle af disse undersøgelser. Effektundersøgelserne er gennemført ved hjælp af forskellige metoder, f.eks. surveyundersøgelser, fixed-effect-model og varighedsmodeller. Fælles for de fleste registerbaserede undersøgelser er, at de måler residualt. Dvs. at såfremt personen ikke er ledig, på (arbejdsmarkeds-)orlov eller i aktivering, antages det, at vedkommende er i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Dette medfører, at undersøgelserne har en tendens til at overvurdere effekterne af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (Arbejdsministeriet 2000, 32). De nyere undersøgelser af effekterne af aktiveringsindsatsen anvender ændringer i den såkaldte selvforsørgelsesgrad til at angive effekten. Selvforsørgelsesgraden beregnes over 104 uger, og effekten af aktiveringsindsatsen beregnes 26 uger efter afslutning. Undersøgelserne har oftest fokuseret på enten dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere. De to grupper kan i et vist omfang deltage i de samme aktiveringsforanstaltninger, såsom jobtræning, uddannelse mm. Der er dog forskellige regler for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, og visitationspraksis er også forskellig (Graversen & Weise 2001). Derudover har gruppen af kontanthjælpsmodtagere også større sociale problemer end dagpengemodtagere (Bach m.fl. 1998), hvilket må forventes at påvirke effekterne. For de foranstaltninger, der umiddelbart kan sammenlignes, ses ikke den store forskel i effekten på dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (Graversen & Weise 2001, 39). Vi har i denne artikel valgt ikke at skelne mellem dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, men langt størstedelen af deltagerne i uddannelsesmæssige foranstaltninger er forsikrede ledige. SFI SFI gennemførte i 1997 (Langager 1997) en registerbaseret effektundersøgelse af indsatsen over for de forsikrede ledige vha. den såkaldte fixed-effect-model. Undersøgelsen konkluderede, at der generelt er en positiv beskæftigelseseffekt af aktivering, og at beskæftigelseseffekten af både privat og offentlig jobtræning er positiv. Endvidere viste undersøgelsen, at uddannelsesorlov fra ledighed ikke efterfølgende reducerer bruttoledigheden. Arbejdsmarkedsstyrelsen AMS 1999 AMS gennemførte i 1997 og 1999 (Arbejdsmarkedsstyrelsen 1999) surveyundersøgelser af indsatsen i dagpenge- og aktivperioden, som delvist er blevet fulgt op årligt. AMS s surveyundersøgelse fra 1999 viste, at effekterne af aktiveringsindsatsen var steget fra 26% i 1997 til 32% i Specielt var effekten af jobtræning steget, hvorimod effekten af uddannelse stort set var uændret. Dette skal ses i sammenhæng med, at uddannelsesindsatsen i samme periode steg markant fra i 1997 at udgøre 23% af alle aktiveringsforløb til i 1999 at udgøre 61%. Arbejdsministeriet Arbejdsministeriet lavede i 2000 (Arbejdsministeriet 2000) en effektanalyse af aktiveringsindsatsen, hvor man kombinerede fixed-effect-modellen og varighedsmodeller. Arbejdsministeriets undersøgelse fra 2000 indeholder en række konklusioner, som på de fleste punkter bekræfter de tidligere undersøgelser. Ret og pligt til aktivering virker motiverende for jobsøgning, aktivering virker generelt opkvalificerende, aktivering har forbedret den strukturelle ledighed og dermed også de offentlige finanser, og endelig er antallet at personer i den såkaldte marginalgruppe halveret siden Undersøgelsen viser, at jobtræning har den største effekt målt på den efterfølgende reduktion i offentlige ydelser (Arbejdsmini- 30 Uddannelse og tilskudsjob

5 steriet 2000, 10). Dog viser denne undersøgelse, at det særligt er den private jobtræning, der har stor effekt. Effekten af privat jobtræning er således næsten dobbelt så stor set i sammenligning med effekten af både offentlig jobtræning og uddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen AMS 2002 AMS lavede i 2002 en surveyundersøgelse (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2002) om uddannelsesindsatsen i aktivperioden, som viste en generel positiv effekt af uddannelsesaktivering. Igen har uddannelsesaktivering generelt en lavere beskæftigelseseffekt end de øvrige aktiveringsredskaber. Beskæftigelsesministeriet 2003 Nogenlunde samme konklusion når Beskæftigelsesministeriet (2003) frem til i en kvantitativ registerundersøgelse, som viser en positiv effekt af uddannelsesaktivering, men som igen er lavere end effekten af jobtræning/løntilskud. SFI igen SFI har for nylig udgivet en rapport, der bl.a. indeholder en figur over effekterne af aktivering af kontanthjælpsmodtagere i perioden (Pedersen & Tranæs 2004). De forskellige aktiveringsforanstaltningers effekt er målt ud fra ændringer i den såkaldte overførselsgrad. Hvis en person slet ikke modtager overførselsindkomster i perioden, er overførselsgraden 0, og hvis personen modtager overførselsindkomst i hele perioden, er overførselsgraden 100. Igen viser det sig, at privat jobtræning er den foranstaltning, der har størst effekt med en ændring i overførselsgraden på 20 procentpoint, hvilket svarer til, at omfanget af offentlig forsørgelse reduceres med ca. 2 måneder per år. Effekterne af de andre typer aktivering er betydeligt lavere. Udover ovennævnte undersøgelser er der lavet yderligere 3-4 undersøgelser af bl.a. PLS Rambøll og Det Økonomiske Råd, som også når frem til nogenlunde samme konklusioner med hensyn til effekten af uddannelsesaktivering. Samlet set Alle effektundersøgelser viser samstemmende, at der generelt er en positiv effekt af aktivering, og at privat jobtræning er den foranstaltning, der har størst beskæftigelsesmæssig effekt. Effekten af offentlig jobtræning er der derimod større usikkerhed omkring, men de fleste af de undersøgelser, der er foretaget efter Arbejdsmarkedsreformen fra 1994, viser en positiv effekt. Dog er effekten af offentlig jobtræning stadig lavere end effekten af privat jobtræning (Arbejdsministeriet 2000, tabel 4.1). Uddannelsesaktivering reducerer den efterfølgende ledighed, men i mindre omfang end jobtræning (ibid., tabel 4.2). Uddannelsesorlov fra ledighed har dog ingen positiv effekt efterfølgende. Analysemodeller Som tidligere nævnt har de omtalte undersøgelser anvendt forskellige analysemetoder, hvilket må formodes at have påvirket resultaterne i større eller mindre omfang. I surveyundersøgelserne opgøres effekterne ved at se, hvor mange personer der på et givent tidspunkt typisk 26 og 52 uger efter ophør i aktiveringsforløbet er kommet i beskæftigelse. Denne metode kaldes udslusningseffekt. Derudover anvendes integrationseffekten, hvor man måler beskæftigelsesgraden over en given periode. Typisk også henholdsvis 26 og 52 uger efter ophør. Ingen af disse metoder tager højde for eventuelle forudsætninger, som f.eks. forudgående ledighed, der kan have indflydelse på indsatsernes beskæftigelsesmæssige effekter. Der anvendes heller ikke kontrolgrupper, som resultaterne kan måles op imod. Dette problem forsøger fixed-effect-modellen at komme ud over. I fixed-effect-mo- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr

6 dellen er kontrolgruppen så at sige den enkelte selv, idet man med modellen forsøger at gætte sig frem til, hvordan det ville være gået den enkelte, såfremt vedkommende ikke havde deltaget i et aktiveringsforløb. Dette gøres med udgangspunkt i den lediges tidligere arbejdsmarkedshistorie. Fixedeffect-modellen er med tiden blevet den hyppigst anvendte model i Danmark til analyse af effekterne af aktiveringsindsatsen. Når man skal måle effekterne af aktivering, er der en række problematikker, man er nødt til at tage højde for. En af de helt centrale er den såkaldte creaming -problematik. Creaming er udtryk for en tendens til, at der udvælges særligt arbejdsmarkedsmæssigt stærke eller svage personer til de forskellige aktiveringsforanstaltninger. Man kan forestille sig, at sagsbehandlerne udvælger de arbejdsmarkedsmæssigt stærkeste til privat jobtræning og de svageste til offentlig jobtræning, for specielt at tilfredsstille det private jobmarked. En indikation på, at dette er tilfældet, er bl.a. det faktum, at det som oftest er personer med kort ledighed, der udvælges til privat jobtræning (Arbejdsministeriet 2000, 34). Fælles for de undersøgelser, der anvender udslusningsmål og simpel effekt, er, at effekten af aktiveringsindsatsen angives som selvforsørgelsesgraden. Selvforsørgelsesgraden opgøres typisk 26 uger efter afslutningen på aktiveringsforløbet og sammenlignes med situationen 2-3 år før. Jo højere selvforsørgelsesgrad, jo større effekt. Bl.a. benytter AF denne opgørelsesform til at evaluere effekten af aktiveringsindsatsen fra eksterne leverandører. Det gælder dernæst for de fleste af de omtalte undersøgelsers målingsmetoder, at de er baseret på et gæt over, hvordan det ville være gået vedkommende, såfremt han/hun ikke havde været i et aktiveringsforløb. Modellerne er velunderbyggede og avancerede, men det ændrer ikke ved det faktum, at der er tale om et kvalificeret gæt, og fremtiden har som bekendt altid været vanskelig at spå om. Effekterne af aktivering kan også være negative. Der er bl.a. en risiko for, at ordinære job fortrænges, og at løndannelsen udvikler sig anderledes end uden den aktive indsats (Pedersen & Tranæs 2004). Det er selvfølgelig en effekt, der meget vanskeligt lader sig måle statistisk. En tilbundsgående undersøgelse af dette ville kræve en omfattende surveyundersøgelse, som man må formode, at virksomhederne ville være noget tilbageholdende med at deltage i. Der er dog meget der tyder på, at der i et vist omfang sker en fortrængning af ordinære job. Bl.a. har SiD været meget aktive med at afsløre misbrug med løntilskud og aktivering, og forbundet har bl.a. stævnet flere kommuner for at lade kommunalt aktiverede udføre arbejde for private virksomheder i direkte konkurrence med private firmaer. Eksempler kan findes på det fusionerede SiD-KAD-forbund, 3F s hjemmeside (www.3f.dk). Endelig skal det nævnes, at de fleste effektundersøgelser har problemer med tidsperspektiv og dynamik. Som tidligere nævnt foretages målingerne typisk 26 og 52 uger efter endt aktivering. Dermed tages der ikke højde for, at nogle af foranstaltningerne kan have en mere langstrakt succeshistorie, forstået på den måde, at de positive effekter først ses senere end de 26 eller 52 uger. Noget sådan kan sagtens tænkes at være tilfældet mht. uddannelsesaktivering. Vi har til denne artikel gennemført nogle analyser af effekterne af aktiveringsindsatsen, som peger i denne retning. DREAM-analyser I dette afsnit vil vi benytte Beskæftigelsesministeriets DREAM-database til at belyse effekterne af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger over lidt længere tid. 32 Uddannelse og tilskudsjob

7 DREAM-databasen er en registrering af stort set alle forsørgelsesmæssige indkomstoverførsler, f.eks. dagpenge, kontanthjælp, aktivering, efterløn osv. I hver uge i løbet af et år kan det konstateres, hvilke personer der modtager en indkomstoverførsel og i givet fald hvilken. Hvis en person ikke modtager en indkomstoverførsel, betyder det, at vedkommende er i beskæftigelse eller bliver forsørget af familie eller af private midler. Vi antager i vore analyser, at manglende registrering i DREAM-databasen betyder, at folk forsørger sig selv via et indtægtsgivende job. Der er naturligvis folk, som er privat forsørgede uden beskæftigelse, men vi forventer, at personer, som tidligere har modtaget indkomsterstattende ydelser, ikke vil have stor sandsynlighed for at vælge privat forsørgelse, hvis de ellers opfylder betingelserne for offentlige indkomsterstattende ydelser. Vore analyser er relativt enkle, idet der ikke bliver benyttet særlige statistiske modeller eller beregninger. Vi har i stedet valgt at tage udgangspunkt i en række delpopulationer af ydelsesmodtagere fra første halvår af Vi har primært set nærmere på forskellige uddannelsesordninger, men også på privat/offentlig jobtræning og kommunal aktivering. Derefter har vi fulgt disse populationer frem til midten af 2004, dvs. 4 1 /2 år, hvor vi har undersøgt, hvilke ydelser de modtog på dette tidspunkt. Der er altså tale om en del ordninger, som ikke findes i samme form i dag. Vores metode har først og fremmest den fordel, at den er mere langsigtet end de fleste andre. Men metoden lider af den svaghed, at der ikke er brugt fixed-effect eller andre statistiske metoder til analyserne. Der er ikke taget hensyn til creaming eller andre selektioner. Men hvis man skal følge virkeligheden, så sker der altid en selektion af deltagerne både positivt og negativt. Man er derfor nødt til at indrette sine analyser efter det. En anden og mere alvorlig svaghed ved vores metode er nok, at delpopulationerne kan være lidt tilfældige, idet en deltager kan være indeholdt i flere deltagerpopulationer, hvis vedkommende skifter ordning i løbet af første halvår af 2000 eller hvis vedkommende senere kommer over i andre ordninger så ved man ikke præcist, hvilken ordning man skal kreditere effekten. Man må derfor regne med en vis usikkerhed på resultaterne. Situationen 4 1 /2 år efter? Hvordan ser den ydelsesmæssige situation ud 4 1 /2 år efter for forskellige grupper af ydelsesmodtagere? Vi har opdelt ydelsessituationerne i følgende kategorier: Ingen ydelse Delvis tilknytning til arbejdsmarkedet dvs. delvis ledig, sygedagpenge, støttet beskæftigelse. Aktivering eller støttet uddannelse. Ledighed, dvs. kontanthjælp eller dagpenge for fuld ledighed. Andet, dvs. tilbagetrækning, død, udvandret eller andre ydelser. I tabellen er personerne opdelt på forskellige ordninger. Vi har især set nærmere på uddannelsesordningerne. Det skal også nævnes, at den samme person godt kan optræde i flere ordninger. Der er tre ordninger, som skiller sig klart ud, ved at mere end totredjedele af de personer, der har været på dem, er blevet selvforsørgende 4 1 /2 år efter: VUS, voksenlærlinge og social-/sundhedsuddannelser. I den forbindelse skal det nævnes, at VUS dækker over et vist antal beskæftigede personer, som modtog ydelsen i forbindelse med rotationsordninger. Derefter er der en stor midtergruppe med ordninger, hvor ca. halvdelen er blevet selvforsørgende: Privat jobtræning, revalidering, tekniske skoler, handelsskoler, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr

8 Tabel 2: Hvilken beskæftigelsesmæssig situation befinder personerne sig i 4 1 /2 år efter, de modtog forskellige ydelser/indsatser i første halvår af 2000? Fordeling i procent. Procent Ingen Delvis Aktive- Ledig- Andet I alt Antal ydelse tilknytn. ring hed personer til arb. marked Privat jobtræning Offentlig jobtræning Kommunal aktivering Revalidering Grundskole/VUC AMU Højskoler Handelsskoler Tekniske skoler Social/sundhedsuddan Uddannelse med VUS* Voksenlærlinge Anden uddannelse Kontanthjælp/aktivering** Dagpenge** * Voksenuddannelsesstøtte blev ophævet med udgangen af ** Modtog kontanthjælp/aktivering eller dagpenge i hele Kilde: Egne analyser af Beskæftigelsesministeriets DREAM-database. AMU, højskoler og andre uddannelsesordninger. Endelig er der en gruppe med relativt få selvforsørgede (ca. 1/3): Offentlig jobtræning, kommunal aktivering og grundskole/vuc. Til sammenligning er medtaget to grupper, som har været på henholdsvis kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i længere tid i dette tilfælde i hele Blandt disse var 35% af dagpengemodtagerne blevet selvforsørgende, mens det kun gjaldt 20% af kontanthjælpsmodtagerne. Processen Når vi ser på resultatet efter 4 1 /2 år, skjuler det i mange tilfælde en proces. I nogle tilfælde bliver personerne hurtigt selvforsørgende, mens det i andre tilfælde tager længere tid, bl.a. fordi selve indsatsen kan være af længere varighed. Det fremgår af tabellen, som viser de samme populationer på forskellige tidspunkter. Tabellen viser nogle interessante forskelle. I privat jobtræning opnår man meget hurtigt, at næsten 60% bliver selvforsørgende, men i løbet af perioden falder selvforsørgelsesprocenten ned i retning af 50%. Personer i offentlig jobtræning og kommunal aktivering har derimod en langsom, men lille positiv udvikling i retning af større selvforsørgelse. Samme udviklingstendens ser vi ved revalidering med en langsom, men større stigning i selvforsørgelsesprocenten i løbet af perioden, og i 2004 er næsten halvdelen blevet selvforsørgende. Uddannelsesordningerne ligner i mange 34 Uddannelse og tilskudsjob

9 Tabel 3: Procentdel af personer i forskellige indsatser og på forskellige ydelser i første halvår af 2000, som var blevet selvforsørgende i uge 24 i perioden Procent Antal personer Privat jobtræning Offentlig jobtræning Kommunal aktivering Revalidering Grundskole/VUC AMU Højskoler Handelsskoler Tekniske skoler Social/sundhedsuddan Uddannelse med VUS* Voksenlærlinge Anden uddannelse Kontanthjælp** Dagpenge** * Voksenuddannelsesstøtte blev ophævet med udgangen af ** Modtog kontanthjælp eller dagpenge i hele Kilde: Egne analyser af Beskæftigelsesministeriets DREAM-database. tilfælde revalidering med en støt voksende procentdel selvforsørgende, og vi ser at mange af uddannelsesordningerne nærmer sig 50%. Der er dog visse undtagelser, eksempelvis er AMU-kurserne på et nærmest stabilt niveau i hele perioden. Konklusion VK-regeringens program Flere i Arbejde har betydet et skifte i den arbejdsmarkedspolitiske indsats, hvor løntilskud i private virksomheder har fået høj prioritet, mens uddannelsesindsatsen er blevet nedprioriteret. Det virker paradoksalt i en tid, hvor næsten alle er enige om, at vi lever i et videnssamfund, hvor vi skal konkurrere på viden i stedet for på løn. En vigtig begrundelse for den ændrede prioritering af indsatserne har været, at uddannelse ikke har samme positive effekt som privat jobtræning. Dette er påvist i flere rapporter, som ved hjælp af forskellige metoder har målt effekten af forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Vore DREAM-analyser over 4 1 /2 år viser for det første, at privat jobtræning er den mest succesfulde foranstaltning, hvis man måler på andelen af selvforsørgede. Men der findes en række uddannelsesforanstaltninger, f.eks. voksenlærlinge og social-/ sundhedsuddannelser, som er endnu mere succesfulde, mens revalidering er næsten lige så succesfuldt som privat jobtræning. For det andet viser analyserne, at de forskellige uddannelsesordninger er betydeligt mere succesfulde end offentlig jobtræning og kommunal aktivering, når vi ser det over en periode på 4 1 /2 år. Hvis man kun ser på effekten efter 1 år, er de fleste uddannel- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr

10 sesordninger derimod ikke mere succesfulde end offentlig jobtræning eller kommunal aktivering. Endelig viser vore analyser, at tiden er en vigtig faktor i analyserne. Jobtræning og kommunal aktivering giver en hurtig effekt, men den ændrer sig ikke nævneværdigt. Uddannelse virker langsommere, men der er hele tiden en vækst, selv om væksttempoet falder. Lige modsat virker privat jobtræning, som hurtigt får en høj effekt, men derefter falder effekten gennem hele perioden. Selv om uddannelsesordningerne er noget forskellige, hvad angår effekten af dem, har de fleste alligevel det fælles præg, at de udvikler sig langsomt i retning af selvforsørgelse. Derfor er det sandsynligvis en fejl fra regeringens side at nedprioritere uddannelse som arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Det vidensgrundlag, man havde, var sandsynligvis for dårligt, fordi effektanalyserne blev foretaget over alt for kort tid. Hvis analyserne havde inddraget et længere tidsperspektiv, ville resultaterne muligvis have været anderledes. Vore analyser af DREAM-databasen har desværre nogle mangler, f.eks. at vi ikke helt har kunnet isolere vore delpopulationer til særlige ordninger. Nogle af deltagerne har deltaget i andre ordninger, både før og efter vores afgrænsning. Derfor er der en usikkerhed på vore resultater. Men alligevel er der meget, som tyder på, at uddannelse ikke er så dårligt et redskab, som tidligere undersøgelser har vist, og at VK-regeringens nedprioritering af uddannelse derfor sandsynligvis hviler på et forkert grundlag. Der bør gennemføres et grundigt arbejde med at vurdere effekten af forskellige arbejdsmarkedspolitiske indsatser over længere tid. Både fordi det omfatter mange mennesker, og fordi det koster samfundet mange penge. Endelig er det vigtigt at kende uddannelsesmidlernes effekt, når man lever i et videnssamfund. Selv om vores artikel har forsøgt at rehabilitere uddannelse som arbejdsmarkedspolitisk instrument, betyder det ikke, at man skal være ukritisk overfor uddannelse. Der har i tidens løb været fremdraget eksempler på elendige kurser, som har demotiveret deltagerne, ligesom der har været eksempler på en alt for dårlig visitation til uddannelsesforanstaltninger, så deltagerne passer dårligt sammen med kurserne. Det drejer sig om at finde den rigtige indsats til den rigtige person. I nogle tilfælde er det uddannelse, og i andre tilfælde er det job med løntilskud. Der er givetvis behov for en videreudvikling af uddannelsesinstrumenterne, bl.a. fordi globaliseringen og videnssamfundet stiller krav om det. Det forudsætter imidlertid, at uddannelse ikke bliver ringeagtet og nedprioriteret på baggrund af analyser, som der kan sættes visse spørgsmålstegn ved. NOTER 1. For en mere udførlig gennemgang af tidligere undersøgelsers resultater henvises til tabel 4.1 og tabel 4.2 i Arbejdsministeriet Uddannelse og tilskudsjob

11 REFERENCER Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) (1999): Effekten af indsatsen i aktivperioden 1. kvartal 1999, København, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) (2002): Uddannelsesindsatsen i aktivperioden, København, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsministeriet (2000): Effekter af aktiveringsindsatsen, København, Arbejdsministeriet. Bach, Henning Bjerregaard, John Aggergaard Larsen & Anders Rosdahl, (1998): Langtidsledige i tre kommuner Hovedresultater fra en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview blandt forsikrede langtidsledige og langvarige kontanthjælpsmodtagere, København, Socialforskningsinstituttet 98, 9. Beskæftigelsesministeriet: DREAM-databasen. Beskæftigelsesministeriet (2002a): Forligsteksten om Aftale om Flere i Arbejde, København, Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeriet (2002b): Flere i arbejde analyser af den beskæftigelsespolitiske indsats, København, Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeriet (2003): Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen, København, Beskæftigelsesministeriet. Danmarks Statistik: Statistikbanken. Graversen, Brian Krogh & Hanne Weise (2001): Effekter af aktiveringsindsatsen over for kontanthjælpsmodtagere, København, Arbejdspapir fra SFI 02, Langager, Klaus (1997): Indsatsen over for de forsikrede ledige Evaluering af arbejdsmarkedsreformen 1, København, Socialforskningsinstituttet 97, 20. Pedersen Lisbeth & Torben Tranæs (red.) (2004): Det danske arbejdsmarked. Resultater og perspektiver fra Socialforskningsinstituttets forskning, København, Socialforskningsinstituttet 04, 12. Henning Hansen, cand.polit., konsulent i CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse. Mette Marie Juul, cand.scient.adm., konsulent i CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse. Flemming Jacobsen, stud.scient.pol., studentermedhjælper i CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 7 årg.. nr

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 1999

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 1999 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2. kvartal 1999 Nr. 29. 13. december 1999 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Selvforsørgelsesgrad

Selvforsørgelsesgrad Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 15. november 2013 Kvartals-overblik Selvforsørgelsesgrad November 2013 Jobcenter Bornholm Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7-9, 4000

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Selvforsørgelsesgrad

Selvforsørgelsesgrad Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 27. februar 2014 Kvartals-overblik Selvforsørgelsesgrad Februar 2014 Jobcenter Hørsholm Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7-9, 4000 Roskilde

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 4. kvartal 2002

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 4. kvartal 2002 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2002 Nr. 16. 17. juni 2003 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 2002 Bent Regner

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 1. og 2. kvartal 2003

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 1. og 2. kvartal 2003 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København og 2003 Nr. 24. 1 december 2003 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København og 2003 Bent

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats

DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Notat 3. juni 2009 DØR s vurderinger vedr. enstrenget beskæftigelsesindsats De Økonomiske Råd (DØR) skriver om etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem

Læs mere

Selvforsørgelsesgrad

Selvforsørgelsesgrad Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 6. februar 2013 Kvartals-overblik Februar 2013 Jobcenter Slagelse Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst

Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst Nye tal viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere ligger relativt stabilt omkring 157.000 fuldtidspersoner. Antallet af kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Akltivering på kommunale arbejdspladser

Akltivering på kommunale arbejdspladser Akltivering på kommunale arbejdspladser - effekter, konsekvenser og praksis Februar 2009 Sanne Ipsen og Henning Hansen CASA Aktivering på kommunale arbejdspladser - effekter, konsekvenser og praksis Februar

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere