Bilagsoversigt. Tabel over dataindsamlingsteknikker Resultater fra undersøgelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagsoversigt. Tabel over dataindsamlingsteknikker Resultater fra undersøgelsen"

Transkript

1 Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Tabel over dataindsamlingsteknikker Resultater fra forundersøgelsen Resultater fra undersøgelsen Dokumentation af produkt Spørgsmål i interviewguide anvendt i forundersøgelsen Oversigt over bias Brev til deltagere i forundersøgelse I

2 Bilag 1 Tabel over dataindsamlingsteknikker: Primære data Sekundære data Stimulidata Ikke-stimulidata Kvalitative data - Ustrukturerede/ semi-strukturerede interviews - Projektive artikler - Psykologiske tests - Alle former for observationsteknikker. - Indirekte teknikker - Arkivalier, dokumenter, notater, memoranda, breve, film, lydbånd, billeder, artikler, registre, fysiske mv. Sondringen mellem stimuli- og ikke-stimulidata handler om, hvorvidt undersøgeren har påvirket sit studieobjekt i undersøgelsesforløbet. En teknik, der omfatter spørgsmål til en respondent, betegnes f.eks. som en teknik, der hviler på stimulidata. Sondringen mellem primære og sekundære data handler om, hvorvidt data er indsamlet af undersøgeren selv eller af andre. II

3 Bilag 2 Resultater fra forundersøgelse I teksten er computermedieret undervisning forkortet til cmu. Deltager: S H gruppechef for e-læringsgruppen, 7.marts Banken underviser computermedieret i det, der oplagt kan undervises i ad denne kanal. Det er computer based training (cbt) som f.eks. konkrete bankprodukter som særligt udfordrende renteberegninger eller træning i IT-systemer i form af enten click-through eller som spil. Til lederniveauet er også udviklet er computerbaseret forberedelseskursus til medarbejderudviklingssamtaler, hvor en videoserie leder deltageren igennem en medarbejderudviklingssamtale. Lederens svar og input medfører så forskellige outputs fra skuespilleren i spillet afhængig af hvor godt lederen håndterer samtalen. De er begyndt forsøgsvis med virtuelt klasseværelse, hvor første hold er i gang. Klasseværelset har form af et basis-konferencesystem med mulighed for at placere filer samt sende e-post til læreren og hinanden. Læreren placerer opgaver der skal besvares inden for en frist i grupper eller individuelt. Gruppearbejdet foregår via de konferencefaciliteter der er i det virtuelle klasseværelse. Konferencerne er opdelt i forskellige temaer, herunder et socialt konferencerum for den mere uformelle snak. Konferencesystemet er udelukkende tekstbaseret og asynkront for at tilgode just-in-timemuligheden. Konferencesystemet er monitoreret af en lærer. Der evalueres på erfaringerne med det virtuelle klasselokale, og det viser sig at deltagerne også har behov for synkronitet. De har behov for dialog med hinanden undervejs. Dette skal tænkes ind i videreudviklingen, angiver kilden. Deltagerne har svært ved at identificere sig med situationen som en klasse. Dertil har der været modstand i forhold til at andre kunne se de opgaver man hver især har afleveret til læreren. Det har krævet tilvænning. Bankens system er en tidlig generation af et konferendesystem (det er ikke på samme niveau som de mere avancerede set andre steder i undersøgelsen). Det er bankens deres erfaring at noget UV-indhold kræver dialog før deltagerne kan få noget ud af det. Derfor fokus på konferencesystemet. Det er ikke nok med CBT alene. Banken overvejer at integrere chat som en facilitet i det virtuelle klasseværelse som forsøg på at skabe det sociale rum, der nogen gange er nødvendigt for at lære noget. Dialogdelen er vigtig for at sikre læring af mere komplekse ting, angiver kilden. Deltagelse i det virtuelle, klasseværelse indgår i deltagerne karriereforløb, og bliver dels evalueret og registreret på den enkeltes CV. Blended training opstår i denne sammenhæng ved at deltagerne i det virtuelle klasseværelse skal have en grundlæggende viden inden de begynder, som de indhenter via planlagte, individuelle cbtforløb. III

4 Cbt integreres i øvrigt med den fysiske undervisning ved at cbt kan anvendes som forberedelse til fysiske kurser mhp at deltagerne har fælles forudsætninger. Der evalueres dog ikke på dette ved kursusstart, det forudsættes blot at deltagerne har den viden der er nødvendig. Baggrund om virksomheden: Virksomheden havde i interne kursistdage, kun et minimum gennemføres via cbt. Virksomheden har dog anvendt computermedieret cbt de sidste 10 år, men som konsekvens af et nyt styresystem i virksomhedens IT-system måtte den for halvandet år siden begynde helt forfra med at udvikle cbt-kurser. Banken har i dag en forholdsvis lille cbt-portefølje på intranettet. Den er dog under hastig udvikling, angiver kilden. Uddannelse købes også eksternt i forhold til ressourcer som virksomheden ikke selv råder over fx sprogundervisning og undervisning i programmering. Undersøgelsesoplysninger: Foreløbig rummer bankens intranet op mod 20 cbt-forløb pct. af forløbene er åbne selvstudier, der kan vælges og gennemføres som deltagerne selv ønsker det. Der er ingen evaluering. I cbt-delene gennemføres multiple choise. Cbt-delen både erstatter og supplerer den helt dominerende fysiske kursusaktivitet i virksomheden. Halvdelen af det nyudviklede cbt erstatter fysiske forløb og halvdelen supplerer. Just-in-time-behovet gør at forholdet mellem fysiske kurser og cbt vil vende inden for nogle år så der bliver mindre fysisk undervisning og mere cbt, vurderer kilden. + effektivitet i forhold til at få mange deltagere igennem et undervisningsindhold på kort tid. + muligheden for individualisering man behøver ikke at køre undervisningsindholdet liniært igennem i cbt. + kilden er overbevist om at man som deltager lærer mere, mendette kan han dog ikke dokumentere. Cbt i systemtræning og bankfaglig træning, f.eks. særlig svære renteberegninger i forhold til særlige bankprodukter. Eller cbt lederkursus der skal forberede lederne til at gennemføre medarbejderudviklingssamtaler, hvor systemet har indbyggede videoklip, og hvor lederens forskellige valg igennem forløbet påvirker udkommet af medarbejderudviklingssamtalen. Der er ingen formel evaluering af de åbne cbt-kurser på intranettet. Dem kan man tage som man selv har behov for. Den lange tradition for cbt i banken gør at der som sådan ikke er nogle oplevede ændringer i transformationen fra fysisk - til computermedieret undervisning. Fra den del af virksomheden der varetager den fysiske kursusaktivtet har der til en begyndelse være modstand efter nyudviklingen fra for to år siden. Men de er efterhånden blevet overbevist om, at cbt kan anvendes i undervisningsøjemed. Cbt-modulerne i hvert cbt-forløb er af minutters varighed. Hvert forløb angives med samlet, anslået tidsforbrug. Gennemføres som selvstudier. Fysisk undervisning Virksomheden har lang tradition for fysisk undervisning. IV

5 Meget af den fysiske undervisning vil kunne omlægges til computermedieret undervisning i form af cbt, vurderer kilden. Argumentet er behovet for at tilpasse sig just-in-time muligheden samt at få undervist flere hurtigst muligt. Fordeling af computermedieret og fysisk undervisning Cmu erbegyndt forfra for to år siden og den computermedierede kursusportefølje er stadig lille ud af det samlede kursusudbud i forbindelse med virksomhedens salg af forskellige systemer. Men udviklingen i virksomheden peger mod mere computermedieret undervisning. Hvorfor tranformation? Der er registreret nogen modstand fra den etablerede fysiske kursusvirksomhed i forbindelse med transformationen fra fysisk undervisning til cbt. Kilden anslår dog at omfordelingen fra fysiske kurser til computermedieret UV ikke vil påvirke uddannelsesbudgettet samlet set, fordi behovet for at formidle viden stiger. Der vil blot ske en differentiering af hvad man underviser gennem hvilke kanaler. Evaluering Der gennemføres ikke evaluering på de deltagere som har gennemført cbt. Kun i det virtuelle klasseværelse, der endnu kun er på forsøgsstadiet. Forventninger Store forventninger til computermedieret undervisning. Effektivitet, muligheden for just-in-time og muligheden for individualisering. Samtidig åben for at grænsen for hvad man kan overkomme computermedieret sammenlignet med fysisk undervisning flyttes i takt med de teknologiske muligheder. Deltager:Uddannelseschef A P, Uddannelseskonsulent A L, Uddannelseskonsulent E N d. 12. marts 2002 Baggrund om virksomheden i Danmark: Antal medarbejdere: på verdensplan og i Danmark ca medarbejdere. Virksomheden er i de senere år begyndt at gennemføre dele af undervisning som computermedieret undervisning. Der er dog stor forskel på hvordan de enkelte dele af virksomheden rundt om i verden håndtere denne kvalificering sidemandsoplæring/holdundervisning/computermedieret undervising. Der er i flere år blevet produceret undervisningsprogrammer rettet mod kunder og uddannelsessystemet cd-rom. Alle nye medarbejdere kommer igennem et trinvist introduktionsforløb, som er delvist computermedieret. Alle medarbejdere har adgang til dette introduktionsforløb. I forbindelse med træning af medarbejdere til håndtering af maskiner i produktionen er der problemer med at anvende computerbased training, i forhold til udenlandske myndigheders certificering. Fordelingen mellem internet fysisk undervisning og computermedieret undervisning/træning er 90/10. V

6 Noget af den computermedierede undervisning (IT undervising) foregår i samarbejde med en Handelsskole. Undersøgelsesoplysninger: Den computermedieret undervisning foregår via cd-rom og virksomhedens intranet samt virtuelle klasserum. I enkeltstående tilfælde anvendes webkonferencer, det er dog primært som supplement til møder. Et undervisningsforløb Introduktionsforløbet for nye medarbejdere består af fire trin: 1. Grundinformationer om virksomheder (cd-rom) 2. Værdier i virksomheden (IntraWeb) 3. Kursus i forståelse af virksomheden (fysisk) 4. Seminar om produkter (fysisk) Den første del af introkurset kan karakteriseres som cbt, hvor medarbejderen får en introduktion til virksomheden og dens organisation og kultur (15 min). Det følges op af et 4 timers Intraweb kursus, som medarbejderen skal gennemføre inden for den første måneds ansættelse. Dette kursus er interaktivt (der er ikke on line-dialog) og handler om virksomhedens mål, værdier, forretning, produktionsprocesser og kvalitet. De to første trin er en forberedelse til 3. og 4. trin. Efter dette deltager medarbejderen i et fysisk 1 dags kursus dette ønsker de ikke at transformere til computermedieret undervising af hensyn til sikkerhed (konkurrenter) og pga. mange ændringer i data. Under kurset får medarbejderen også besøg af en repræsentant for ledelsen. Dette - udtaler uddannelseschefen, har en meget positiv virkning. Introduktionsforløbet afsluttes med et 3- timers seminar som er mere produktorienteret. Virtual classroom Til grundlæggende IT kvalifikationer (PC-bruger) anvendes et konferencesystem med vituelle klasserum. Dette er rettet mod timelønnede medarbejdere i produktionen. Intentionen med forløbet er at gøre alle medarbejdere klar til at hente informationer via en PC. Dette er et tilbud til medarbejderen, men der er i deres ansættelsesaftale en ret til uddannelse. Der foretages en visitation hvor det vurderes om medarbejderen vil være egnet til denne form eller om det er nødvendigt med fysisk undervising i form af introduktionskurser i IT de som er angst for maskiner. Web-conferencer Ved visse stormøder overføres mødet til web, så de som ikke kunne deltage har mulighed for senere at se hvad der er foregået. Dette er udelukkende en-vejs asynkront. Chat: Der er gjort forsøg med chat i forbindelse med videndeling, best-practice men lavt aktivitetsniveau og problemer med opdatering har gjort at det er stoppet. Fysisk undervisning Hovedparten af virksomheden undervisning foregår som fysisk holdundervisning eller sidemandsoplæring. Indenfor forskningområdet benyttes computer simulation som en del af undervisningen. Fordeling af computermedieret og fysisk undervisning 90 pct. fysisk og 10 pct. computermedieret VI

7 Men ændrer sig mod mere computermedieret undervisning primært inden for anvendelse af produktionsmaskiner. Hvorfor tranformation? Årsagen til at introduktionsforløbet er computermedieret er effektivitet, den store mængde af faktuelle informationer og at det er fleksibelt i forhold til mange nye medarbejdere. Det er vanskeligt at sammenligne før/nu, da medarbejderne er forskellige, men de oplever en stor grad af tilfredshed med formen. Et problem er dog at det er svært for den enkelte medarbejder at få tid og rum til at arbejde forløbet igennem pga. travlhed i dagligdagen og manglende accept blandt kolleger til at sætte sig ned ved computeren og kigge på billeder. Evaluering Der har været et udtrykt ønske fra medarbejderne om at få en slags bestået for gennemførelse af introduktionsforløbene. P.t. bliver medarbejderen stillet nogle spørgsmål, og hvis det er forkert, kan man ændre sit svar indtil det er rigtigt. I forløbet med virtuelle klasserum evalueres på hvor mange der gennemfører og afleverer de aftalt opgaver. Der er ikke kriterium om beståelse af test. Erfaringer Effektiviteten og ensartetheden ved cbt(introduktionskurser) er godt. Også at alle medarbejdere kan få adgang til det. Desuden giver det mulighed for at hvis behovet er der, så kan medarbejderen gentage forløbet eller dele af det altså en form for differentiering. De mange instruktioner i betjening af maskiner kunne de godt ønske blev til cbt, da medarbejderne skal læse igennem meget tekst. Forventninger Temmelig store forventninger men kravene fra myndigheder gør at de bremses i udviklingen f.eks. træning i hvordan man gør når man skal ind i sterile rum mm. Deltager: M N, senior education consultant, 26. februar 2002 Baggrund om virksomheden i Danmark: 300 medarbejdere i Danmark: Cmu foregår i form af cbt, hvor cbt anvendes som forberedelse til de fysiske kurser for aftagerne af virksomhedens ydelser. Dette kaldes for Blended Training. Hvert hold er på deltagere. Deltagerne logger sig på virksomhedens intranet for at gennemføre cbt inden de møder frem til kursus for at sikre at alle har fælles forudsætninger ved kursusstart. Blended training-kurser ligger inden for Projektledelse og undervisning i virksomhedens statistikprodukter. Inden for de sidste halvandet år de kun gennemført tre sådanne forløb med eksterne kunder, og altid som blended training, hvor cbt er indgået som forberedelse. I cbt-forløbet kan deltagerne via e-post kontakte en vejleder, og de certificeres ved afslutnign af det samlede kursus (cbt + fysisk). VII

8 Det er endnu for tidligt at udtrække nogle fælles karakteristika omkring denne kombinationsform, men de eksperimenterer med at lade cbt indgå på et senere tidspunkt i det fysiske kursusforløb, hvor cbt skal sikre at den viden der opnås på de fysiske kurser fastholdes og udvikles, skitseret på tegningen herunder: Virksomheden ønsker at bruge e-læring til at følge op på fysiske kursusforløb så e-læring - udligner det fald i viden der altid sker over tid efter man har deltaget på et kursus - hæver deltagerne op på et højere vidensniveau. Hvert CBT-forløb er opdelt i moduler af minutters varighed. Fordelen ved cbt er just in time aspektet, men også genbrug af information. Dertil må man også se på svagheden ved fysisk undervisning alene: At man ikke kan sikre at deltagerne på individ-niveau får den viden som netop de har behov for udfra at vanskeligheden ved at lave dyb, differentieret UV i holduv. Grundlæggende ser virksomheden cmu som en effektiviseringsgevinst. Men den fysiske undervisning vil ikke blive helt afskaffet. Dels vil det vare mange år før man rent teknisk vil kunne genskabe det fysiske undervisningsforløb elektronisk: Der er fortsat noget man lærer bedre når man sidder sammen. Dels er der også barrierer for transformationen. Nemlig de strukturer, der ligger i den traditionelle kursusvirksomhed, hvor omfordelingen af ressourcer fra det fysiske til det elektroniske nok vil vække modstand fra den eksisterende kursuskultur. Og så er der jo også det sociale aspekt ved at blive sendt på kursus. Virksomheden i Danmark: Virksomheden har tre års erfaring med at gennemføre cmu, heraf er det først de seneste halvandet år de for alvor er gået ind i det. Cmu er primært rettet mod kundegruppen i form af cbt mhp. træning af kunderne i de systemer virksomheden sælger. Internt i virksomheden anvender de primært vidensdeling i form af konferencesystemet Placeware, hvor konferencerne optages og lagres på inranettet mhp. at medarbejderne kan søge tilbage i konferencerne. VIII

9 Resten af interviewet fokuserer derfor primært på virksomhedens eksterne undervisningsaktiviteter. De sidste halvandet år har virksomheden haft 50 eksterne deltagere igennem cbt. Undersøgelsesoplysninger: Konferencesystemet Placeware Anvendes til intern vidensdeling i virksomheden. Konferencesystemet rummer forskellige kommunikative elementer, der simulerer klasseundervisning kig på oplægsholder, mulighed for at markerer at man vil sige noget, fremvisning af slides m.v. Konferencerne foregå worldwide dels med hele virksomheden som deltagere, dels inden for de enkelte teams og divisioner i virksomheden. Fysisk undervisning Virksomheden har tradition for fysisk holdundervisning for eksterne kunder som aftager virksomhedens systemer. Computer indgår som undervisningsredskab og som cbt. Meget af den fysiske undervisning vil kunne transformeres til cmu i form af cbt, vurderer kilden. Argumentet er behovet for at tilpasse sig just-in-time-muligheden. Fordeling af computermedieret og fysisk undervisning Ingen præcis angivelse af dette, da det ikke indgik i interviewguiden på dette tidspunkt. Men da virksomheden har været i Danmark i adskillige år og kun begyndt cmu for alvor inden for de seneste halvandet år må den computermedierede kursusportefølje stadig være en meget lille del af det samlede kursusudbud i forbindelse med virksomhedens salg af forskellige systemer. Men udviklingen i virksomheden peger mod mere cmu. Hvorfor tranformation? Behovet for mere effektivt at genbruge information i forhold til salg af sine systemer. Der er registreret nogen modstand fra den etablerede fysiske kursusvirksomhed i forbindelse med transformationen fra fysisk undervisning til cbt. Kilden anslår at omfordelingen af ressourcer internt i virksomheden vil vække modstand fra de traditionelle kursusarrangører. Evaluering Der gennemføres ikke evaluering på de deltagere som har gennemført cbt. Men deltagelse i de fysiske kurser forudsætter at deltagerne har den viden de får gennem cbt-kurset inden det fysiske kursus begynder. Erfaringer Endnu ganske få, men så positive at man arbejder videre med området. Forventninger Store forventninger til cbt-delen der kommer meget mere pga. muligheden for just-in-time og muligheden for individualisering. Kilden vurderer, at man ved fysiske kurser ikke altid får den viden man er kommet for. Det kan man nemmere opnå, hvis man som deltager selv kan shoppe efter den viden man har mest behov for inden for cbt-moduler. IX

10 Deltager: F B, Uddannelseschef og educationsitemanager, 1000 medarbejdere 25. februar 2002 Baggrund om virksomheden i Danmark: Virksomheden har en lang tradition for at gennemføre undervisning i form af forskellige kurser mhp. kompetenceudvikling og kvalificering. Alene i 2001 havde virksomheden 5000 ansatte igennem de kurser, som fremgår af virksomhedens officielle kursuskatalog. Dertil kommer de eksterne kursister fra virksomheder, der køber deres produkter. Fordelingen af interne/eksterne som gennemfører kurser fordeler sig 50/50. Kurserne differentieres som værende fysisk undervisning dvs. hvor deltagerne befinder sig i et klasselokale, og computermedieret undervisning/træning. Virksomheden har anvendt computer som undervisningsredskab de seneste 10 år. Alle medarbejdere har været igennem en eller anden form for intern tilrettelagt undervisning de seneste to år. Undersøgelsesoplysninger: Al cmu foregår via virksomhedens intranet, som interne og eksterne deltagere kan logge sig på worldwide. Cbt En stor mængde kompetenceudvikling vha. undervisning/træning foregår på det som virksomheden betegner det simple niveau. Dette udtryk anvender de til at karakterisere cbt. Her har virksomheden en meget stor portefølje af moduler af kortere eller længere varighed. De fleste af modulerne har samme indhold som eksisterende fysiske undervisningsforløb Internt kan deltageren selv sammensætte sit cbt-forløb der kan fungere som enkeltmoduler eller fungere i et flow et undervisningsforløb. Modulerne ligger på et ajourført site på intranettet, hvorfra den enkelte selv kan plukke. Eksternt kan dette endnu ikke foregå, da kundernes medarbejdere får udvalgte forløb i forbindelse med produktleverancer. Hvert cbt-modul varer maksimalt 30 minutter vi anbefaler ikke det varer længere, ellers går man død, som interviewdeltageren udtrykte det. Virtual classroom training Dertil anvender virksomheden i mindre omfang virtual classroom training, der anvendes til mere kompleks undervisningsindhold, hvor man vha. simuleringer gennemgår træning i komplekse systemer. Grunden til at det foregår i et undervisningslokale er, at man her har adgang til computer-udstyr, der har den fornødne kraft til at formidle de krævende simuleringer, der ligger i computere centrale steder i virksomheden. Virtual classroom foregår i holdundervisning, hvor deltagerne sidder i samme lokale foran hver sin computer og med tilknyttet lærer. X

11 Konferencesystem CENTRA - et konferencesystem hvor der gennemføres seminarer med lærer, hvor deltagerne har mulighed for at vise og se billeder samt afgive og høre lyd med anvendelse af fx video, whiteboard slideshows, m.v. hvor hver deltager med en række ikoner kan angive humørtilkendegivelser, markere overfor forsamlingen at han eller hun vil sige noget osv. Undervisningen hér kan foregå worldwide, og sker ved indkaldelse af deltagerne. Emnet kan f.eks. være et Customer Seminar i forbindelse med markedsføring af nye produkter/services. Konferenceindhold kan genbruges og gentages på virksomhedens intranet. Fysisk undervisning I vid udstrækning gennemfører virksomheden fysisk holdundervisning for interne såvel som eksterne med anvendelse af computer som undervisningsredskab. Det meste af den fysiske undervisning findes også som cbt. Den fysiske undervisning anvendes stadig, fordi det er virksomhedens erfaring at fysisk tilstedeværelse fortsat har en fremmende pædagogisk egenskab på indlæringen. Det kan så støttes op med at deltagerne kan gå tilbage og gentage indholdet fra kurset. Virksomheden vurderer, at fysisk undervisning stadig er det bedste når der skal undervises i mere komplekse ting. Når man når over et vist niveau af kompleksitet er der pædagogisk begrundelse for fysisk undervisning, hvor deltagerne sidder sammen og får nogle erfaringer sammen, som interviewdeltageren bl.a. formulerer det. Der er overvejende fokus på cbt-forløb, hvor virksomheden udvider mængder af cbt på intranettet i stort omfang. Det påvirker dog ikke summen af fysisk undervisning, der er konstant. Fremvæksten af nyt komplekst undervisningsindhold fordrer at denne undervisningsmulighed fortsat er tilstede. Det er dog kun et spørgsmål om tid, mht. at de teknologiske muligheder for at samarbejde via computeren bliver stadig bedre, vurderer interviewdeltageren. Fordeling af computermedieret og fysisk undervisning 2/3 fysisk og 1/3 computermedieret i f.t. interne deltagere. 80 pct. fysisk og 20 pct. computermedieret i f.t. eksterne deltagere. Men ændrer sig mod mere cmu. Hvorfor tranformation? Behovet for hurtigere at fordele viden i en stor organisation indefor et virksomhedsområde i meget hurtig udvikling nødvendiggør transformationen til mere just-in-time undervisning via computer. Samtidig har det kunnet skære ned på antallet af fysiske kursusdage = mindre undervisningsudgifter. Der er ikke registreret nogen oplevelser i forbindelse med transformationen fra fysisk undervisning til cbt, der hvor transformationen er foregået. Medarbejdere og undervisere har angivet, at det handler om at ajourføre sin kompetence, og det fortsatte krav om kompetenceudvikling og overlæring vil under alle omstændigheder umuliggøre fysisk undervisning da det ellers ville sluge for meget tid at sidde på skolebænken. XI

12 Evaluering Medarbejdere der gennemfører cbt som del af en planlagt uddannelse aftaler med deres nærmeste overordnede hvilke cbt forløb det vil være relevant at gennemføre. Lederen kan derpå monitorere, om den enkelte deltager gennemfører forløbet ved de indlagte spørgsmål. Der er ikke nogen prøve i det som sådan da manglende svar også kan være udtryk for at medarbejderen kender området grundigt nok i forvejen. I øvrigt er det frit for enhver ansat at gennemføre de frit tilgængelige cbt-forløb, der ligger på koncernens uddannelsesportal. Medarbejdere i fysiske kurser certificeres når forløbet er gennemført. Erfaringer Valget af undervisningsmidler skal tilpasses behovet for viden og gør man det så kan e-læring bruges til det meste undervisning. Fleksibiliteten er også større, fordi man ikke behøver at gå og vente på et kursus. Styrken ved computermedieret undervisning er at information og viden kan gentages ubegrænset for den enkelte bruger og genbruges ubegrænset i hele den internationale virksomhed. Forventninger Store forventninger - komplekst UV-indhold kræver dog stadig fysisk undervisning, men det er kun et spørgsmål om tid, vurderer interviewdeltageren. XII

13 Resultater fra Undersøgelsen Bilag 3 Interview med FB d Hvor meget er lagt ud til CMU - 20 % Hvor meget vil kunne transformeres til CMU? Til at svar på det opstiller F.B.nogle forudsætninger: Computermedieret undervisning hvad er det? Der er to hovedgrupper: - Asynkront intranet, cd-rom. Meget af det er cbt - Synkront - Virtual classroom sessions parallel til traditionelle lærerstyrede kurser intertaktion. Den platform de anvender er og så er der også E-konference en til mange præsentation synkront til stort publikum en gennemgang med begrænset mulighed for interaktion. Kan også anvendes asynkront Ligger der noget udenfor som ikke kan? - Stor mængde cmt Introducerende undervisning til IT og værktøjer, sprog.er på nettet i virksomheden. Lederne tilskynder anvendelse af dette til kompetenceudvikling. -Laveste kompetenceniveau via virtual classroom er vi i gang med at udbrede. Vi har to hovedområder: - Faglige vores produkter og løsninger er de ved at udbrede nu. Et systematisk udvikling af dette på oversigtniveauer introundervisning. - Personlig udvikling og lederudvikling også basis for introduktion teorier og værktøjer er vi ikke startet på endnu Valg af indhold til cmu hvordan vælges? - Det er områder som primært handler om introduktion og indføring i et område. Der kan holdes til at læreren gennemgår slides og støtte med animationer og øvelser når vi kommer højere op i kompetenceniveau og når anvendelsesniveau, så bliver det for kompliceret og så kræver det nogle andre pædagogiske former hvor man har brug for en eller anden form for hands-on. Vi kan gå over i en anden undervisningform man må i højere grad mødes med en lærer fysisk. Lab en man anvender kan være remote training/access. (teknologisk løsning med distribuerede labs, som er fysisk placeret et par steder i verden, men kan emuleres til PC andre geografiske steder i verden) I integrerer cmu med traditionel undervisning? - Helt sikkert i vores virksomhed er det blevet et begreb det vi kalder blended training. Og det er at kombinere det på en hensigtmæssig måde, og det tror jeg er rigtigt. Det computermedierede bliver så bruges til at lægge op til det fysiske møde fordybelsen er der hvor man mødes. Men så kan der jo komme noget bagefter hvor man holder kontaktet via nettet omrking forskellige kvalifikationer. Ligger der effektivitetsovervejelser bag? XIII

14 - Det der driver/forcerer udviklingen lige nu er et krav fordi der kan spares mange penge. Vi kan stille undervisning til rådighed i kundens virksomhed via nettet. Det kan bredes det ud til flere medarbejdere for de samme penge. Mere volumen for samme penge. Opfattelse af effektivitet opnås ved blended og ikke kun e-learning? Det er rigtigt blended. Det er der hvor opgaven som uddannelsesansvarlig er pædagogiske hensyn. Man når undervisningmål ved kombination. Der er stadig økonmiske grunde men også pædagogiske muligheder vi kan faktisk kan opnå mere. Har i oplevet forskel din viden og kundens forventninge er anderledes? Forventer kunderne alt over nettet? - Det forventer vores kunder ikke de er realistiske de kunder vi har er typisk er teleoperatører de har arbejdet meget med e-læring og ved hvad kan lade sig gøre og ikke. Det med at optimere det et godt Cost/Benefit forhold. Benefit: Indlæring til invidid og organisation - her er mulighed hvis man tager hensyn. Kombinere løsninger. Så kan man opnå noget, som man ikke har kunnet med mere traditionel undervisningsformer. Det kan være begræsninger i antal medarbejedere man kan sende afsted på kursus de skal så når de kommer til lære det fra sig. Nye muligheder kunderne får uddannelseprogrammerne til rådighed. De kan så bruges til andre medarbejdere end need to altså andre som også kan have fordel af det de kan få det som et tilbud. Før var de aldrig kommet i betragtning. Kompeteceløfte mange flere. Når der har været synkront forløb så kan man replay og lade andre kigge med i sessionerne. Selv om ikke var der f.eks. syg eller forhindret man kan se hvad de andre har lavet. Komme på vognen igen. Det er eksempler på muligheder, som man har nu, og som man ikke havde før. Er det den nye effektivitet? JA De barrierer du nævner f.eks. hands-on. Har i arbejdet med at skubbe grænsen på det? Det arbejde vi hele tiden på. F.eks. et dyrt anlæg hvor man skulle rejse langt få steder i verden. Simulere over nettet / distribuere det afspejler den tekniske løsning man skal undervises i simulator man vinder en masse og det arbejdes der hårdt på mange besparelser. Igen både penge men især også muligheden for nå ud til mange flere. Uddannelsesbehov kan opfyldes De eksperimenter i gør for at skubbe barrieren er det også de mere samværsorienterede ting? Vi mangler af gøre grænserne klart på det sociale den bløde del - vi er optaget af hvor grænserne går rent teknisk skabe nye rammer. Vi har ikke videnskabeligt arbejde omkring det sociale. Vi har lavet en række test/evaluering og på interviewform på virtual classroom om læreren evnede at formidle stoffet via mediet. Resultater deltagerne opfatter det som meget intensivt og fuldt på højde i trad. Under forudsætning af at pensum er af en slags som det er muligt at formidle på den form. Det er op til et vist kompetenceniveau ellers kræves det at man mødes. Men hvor grænsen går har vi ikke en afhandling på. Vi har spurgt dem hvor langt tid de holde ud at have undervisning over nettet. Online undervisning må maximalt være 1 time. Der er en grænse for hvad man kan holde ud. Laver i også lederuddannelse virtuelt? XIV

15 Jo til begreber, faktuelt og cases men man når niveau når mennesker mødes og konfronteres med hinanden du kan kalde det gruppedynamik.- det kan ikke formidles over nettet. Der går nogle grænser dér et sted. Det må en sociolog eller psykolog vide noget om. Deltager: S. S, director for business development. 23. april pct. af al undervisning kan omlægges til cmu, men der er ting som man ikke kan mesterlære, ting du skal lære med kroppen. Du kan godt lære reglerne i tennis, men du kan ikke lære at føre ketcheren rigtigt via computer. Du kan også lære drejeteknikken, men du kan ikke lære at dreje en klump ler til en vase via en computer endnu da. Det handler ikke om kompleksitet i indhold når vi taler om det, der ikke kan omlægges til computer - nærmest tvært om. Jo mere teknisk komplekst indholdet er jo bedre egner det sig næsten til at undervise i via computer, fordi du kan modularisere indholdet. Men det sansemæssigt komplekse fx som den med leret går ikke. Virksomheden ser fordel i at anvende computeren som et undervisningsredskab, der kan indgå i kombination med (de kalder det blend ) tilstedeværelsesundervisning. Ja,virksomheden vil faktisk ikke se isoleret på computermedieret UV det skal ses som en del af en helhed. Mht. effektvitet taler virksomheden om 9 parametre for dette: Omkostningsreducerende: Færre rejsedage for deltagerne Færre kursusdage Mindre materialeforbrug Tid: Time-to-market tilgodeses, så medarbejderne får ny viden så det matcher den tid fra et produkt er udviklet til det skal lanceres. Mindre tid til administration af tilstedeværelsesundervisning i personaleafdelingen. Kortere indlæringstid for deltageren. Øget indlæring: Mange kommunikative virkemidler i computermediet understøtter forskellige deltagerforudsætninger, fx simulering i form af et UV-program til TDC, hvor deltagerne simulerer hvordan han eller hun spærrer en kundes mobiltelefon, der er ringet ind og meldt stjålet. Dosering, deltageren kan få præcis den information han eller hun har behov for tættere på situationen hvor han eller hun har brug for den. Dvs man er ikke afhængig af at man skal vente på viden eller skal gå og huske p viden i forb. med tilstedeværelsesuv. Uafhængighed, deltageren er ikke afhængig af synkrone UV-forløb. Effektiviteten kan placeres i to grupper: 1. Forretningsmæssige effektivitet/ de kendte økonomiske overvejelser, der fremgår at de 6 første parametre for effektivitet herover. 2. Læringsmæssigt på individniveau, der fremgår af de sidste tre parametre. Det er i gruppe 2, der forlener anvendelse af computer som del af et UV-forløb med en supplerende effektivitet. I dette lys skal også ses, at I.. ser sig selv som sælger af et blend af undervisning, fordi blended learning er løsningen, ikke cmu alene. Derfor er der principielt ingen grænse for, hvad I.. mener de kan omlægge til cmu. Både hard skills og soft skills kan komme den vej. Fx et lederudviklingsprogram, hvor al startinformationen blev leveret via cmu forud for XV

16 tilstedeværelsesundervisningen. I tilstedeværelsesundervisningen gennemførte man så det der foreløbig kun kan klares face-to-face: Noget hvor man skal agere som gruppe, fx et rollespil og lære af de erfaringer man får der. Efterfølgende indgik computermedieret undervisning igen for at sikre forankring og refleksion. Det er et typisk blended forløb. Virksomheden angiver at man også kunne gøre det modsat skabe refleksion forud og levere information efter et tilstedeværelsesforløb. Hvad I.. vælger at omlægge til computermedieret UV er derfor reelt ubegrænset, fordi det indgår i et blend. Det afgrænses kun af kunden selv, fordi undervisningsprogrammet bliver skruet sammen afhængig af fx kundens ønskede læringsmål, hvem målgruppen er, hvor mange penge de vil betale og hvilken kultur der er på virksomheden. S.H. e-learning senior consultant, 22. april 02 Barrierer og hvad kan lade sig gøre: Alt kan i princippet transformeres. Hvis vi ikke har teknologiske problemer, men der noget med den menneskelige kontakt. Hvis det er noget med at lære noget motorisk, så er det nok vanskeligt via computermedie. Også f.eks. salgtræning som ikke er virkelig, men det er godt til forberendende træning. Men fordelen er ved - produkt information der er det også hurtigt. - simulation også godt. - og til tabuerede emner hvor afstanden kan bruges positivt. Barrierer: Hvis det er fysisk vanskeligt så vil vi også acceptere at det er svært at formidle. Men måske ændrer det sig, de nye generationer bruger medierne på en anden måde. Vi fraråder en 1:1 transformation af f.eks. undervisningsmaterialer. Det er nødvendigt at bearbejde til mediet. Blended: Der er erfaringer med hvordan den fysiske undervisning bliver påvirker af cmu. Jeg har oplevet på et forløb at lærere ændrede på undervisningen efter at dele af undervisningen blev omlagt til computermedieret læring. Påvirkninger den anden vej har jeg ikke set. Effektivitet: Forventningerne hos kunderne er effektivitet. På ledelsesniveau er det ofte ud fra en tanke om rationalitet. Det kan også være ønsker om at nå bredt ud med informationen eller få en ensartethed i det der undervises/informeres om. Endelig er der også muligheden for at nå nye målgrupper med denne form: de som ikke normalt læser bøger der kan denne genre få gennemslagskraft. Det er mere de blødere områder i forventningerne vi møder hos uddannelsesfolkene. XVI

17 Interview med M N, Senior education consultant d. 22. april 02 En begrænset erfaring med e-learning eksternt. Men begyndt at se på det konstruktivt i forhold til fysisk og computer undervisning. Det vi udbyder til vores kunder er undervisning i software. Vi har været igennem en række undersøgelser på viser at der er fordele ved blended training. Internt bruger vi til konferencer : - videokonferencer /webmøder som evt. logges det kan være videndeling og marketing - broadcast/event indlæg som lægges til alle medarbejdere. Se det på web (eksempel). Evaluering vi er i gang med at kigge på assesment tools. Balancen mellem det fysiske og det computermedierede er en økonomisk overvejelse. Man skal have et apparat i gang for at måle de andre fordele der kan opstå, men ellers er det rent vurderet på økonomiske forhold Eksterne forløb er der noget value-added i det? Ikke lige noget vi har været inde og evaluere på. Men jeg har udviklet et forløb med blended training og det var faktisk udemærket. Vi brugte de amerikanske cbt, og som var lavet til certificeringer. Planlægningen af den fysiske undervising blev den påvirket af at bruge computermedieret undervisning? Jeg havde planlagt det ud fra at jeg var godt inde i hele stofområdet jeg ved at de efterfølgende gjorde det meget mere struktureret. Men man kan effektivisere nogle dele af undervisningen. Man kan anvende e-læring med eller uden hjælp. Man kunne godt blande konference op i forløb med bleded training f.eks. først et menneskemøde, så virtuelle netmøder, og så måske fysiske møder igen osv. Vi har lavet forsøg med seminarer om produkter og om best practice af ca. 1 times varighed over nettet. Vi har ikke målt på udbyttet af det. Udviklingsafdelingen opgaver at der er sociale faktorer som er svære at lave om. Måske er det ikke rentabelt der er også en masse politik og kultur som kan gøre det svært at lægge om til cmu. Strukturering og læring på et overordnet niveau: Hvad er formålet med dette her kursus. Cbt har været fremme de sidste år. Men e-læring er meget dyrt i fremstilling. Vi tænker i learning objects med det er stort der er vedligeholdelse. Men fordele hvis vi kan lave kundebinding altså opsamle historik så vi kan personificere til kundens behov á la amazon.com Vi tror ikke på CBT til taktile områder, teambuilding og kommunikation. Men ikke noget problem i at indholdet er komplext hvis det skal computermedieres. XVII

18 N.A. senior e-learning developer, 08 april 02 Det der ikke kan transformeres er det der kræver - simuleret virkelighed. - stimulering af sanser som ikke kan tilgodeses via computermediet. - har psykologiske elementer, hvor man skal opleve en smerte før man lærer noget. F.eks. kan du lære salgsteknik via computermedieret undervisning, men du kan ikke lære hvornår du er en god eller en dårlig sælger. Det gælder bl.a. den oplevelse du får ved at erkende et nederlag eller en sejr i et salg og lære af det. Den smerte du oplever ved at se dig selv på video og forstå at dér dummer du dig og dér er du god. Det er noget du kun kan i en fysisk tilstedeværelsesundervisning, hvor du f.eks. indgår i et rollespil eller indgår i processer, hvor din adfærd spiller ind. Hvor du oplever en smerte og lærer af din egen erfaring. Typiske eksempler på noget der ikke kan omsættes til e-læring er rollespil, projektledelse og adfærd i forhold til processer, f.eks. mærke hvornår man er god eller dårlig i en salgsproces. For at skubbe eller komme ud over denne barriere må man kombinere pædagogiske metoder, således, at man inddrager andre undervisningsformer sammen med ren e-læring. Det fordrer en accept af at e-læring er et element, der skal indgå på lige fod med al anden undervisning. Men også at mange deltagere fortsat foretrækker liniære undervisningsforløb. E-læring har sin berettigelse i kombination med andre undervisningsformer hvor man trækker e- læringens særlige styrker ind som supplement: Gentagelse, eget tempo, mulighed for at linke op mod yderligere info. Vores forståelse af hvor meget undervisning, der kan transformeres afhænger af kundernes behov. Der er så mange kombinationsmuligheder, at det er vanskeligt at sige, hvor meget der reelt kan transformeres. Udfra målgruppe og teknologi finder vi frem til emne, formål og niveau afgrænsning af multimedier beskrivelse af læreproces og pædagogiske udviklingsmål. Ud fra læringsniveau og kommunikationsformer placerer vi barrieren her (punkteret linie): Ekspert Beherske Kunne Kende Læringsniveau Information Træning Dialog Få direkte erfaring Skraveret felt er det område der kan laves e-læring i. Komm.form Modularisering bringer os ikke ud over barrieren, fordi modulariseringen gør, at man mister alt det, der ligger udenfor det som e-læringen kan. Fortsat er det også sådan at de fleste helst vil have liniær undervisning. Og kombination af et utal af elektroniske kommunikationsmuligheder fordyrer e-læringsprogrammet alt for meget, så det ikke kan sælges. Derfor kan det heller ikke anvendes til at forskubbe barrieren. XVIII

19 Mange kunder bruger e-læring som et alibi for at få distribueret en mængde information til en masse mennesker hurtigst muligt, og håber at se en effekt ved det. Det er ud fra den synsvinkel at man ser e-læring som et effektiviseringsgevinst. Dvs. man kommer med forventningen om, at e- læring alene kan klare undervisningsproblemet uden at være villig til at tænke e-læring ind i en samlet pædagogisk sammenhæng. Det er nok også her der kan findes en forklaring på at mange er begyndt at få en negativ holdning til e-læringens muligheder, fordi virksomheder ser en-øjet på e-læringens muligheder. Når markedet fx er mættet med PC-kørekort, så er e-læringens muligheder udtømt. Men det er en forkert holdning. På sigt vil e-læring betyde at vi i større omfang går væk fra den fysiske undervisningsform til at vi selv styrer vores uddannelse og sammensætter undervisningsindholdet. Det vil til gengæld skærpe kravene til certificering af den enkeltes viden. Det gælder om at anvende e-læring de steder i virksomheden hvor der er nogle praktiske problemer, der kan skyldes manglende viden. Fx hvis det ofte viser sig, at et sprogligt problem er skyld i en gentaget fejl i leveringer i udlandet kan man gå ind og placere et e-læringsprogram med fokus på det særlige problem, og sikre at alle medarbejdere nuværende og kommende får styrket sin viden der. XIX

20 Dokumentation af produktet: Bilag 4 Siden er udviklet i FrontPage2000 som en formular, hvor brugerens indtastede resultater sendes til en Access2000 database. Formålet med at placere informationerne i en database er muligheden for at lave udtræk samt enkelt at håndtere store mængder data med henblik på at overføre til forskellige programtyper til fortsat bearbejdning Grafikken er digitale billeder, som er bearbejdet i Photoshop. Siden er uploaded med CuteFTP Database til opsamling af svar fra formular Tabel: Alle data fra formularer vil indeholdes i én tabel. Alle data er unikt knyttet til et autonummereringsfelt. Feltnavne og felter: Der overføres feltnavn fra formularen som korresponderer med spørgsmålet i formularen. Tidsstempel for indsendelse kan f.eks. benyttes til at undersøge hvor lang tid der er gået efter kursusgennemførelse til at skemaet er indsendt. Datatyper: Autonummerering: Unikt sekventielt nummer på 4 bytes længde. Notatfelt: 65,535 karakterer. Ja/Nej: Boolsk. Tekstfelt: 255 karakterer. Dato/Klokkeslæt: 8 bytes felt op til år Autonummererings felt anvendes som nøglefelt i database, da alle øvrige felter ikke er unikke. Der kunne anvendes en sammensat nøgle af navn på deltager og kursustype, men det forudsætter at personen ikke kan tage det samme kursusforløb to gange. Denne begrænsning ønsker vi ikke at lægge i selve formularen. XX

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

ProjectBooster PROJECTIA APS

ProjectBooster PROJECTIA APS PROJECTIA APS Projectia arbejder målrettet på at hjælpe virksomheder og organisationer med at blive effektive i projektledelse. Projectia sikrer større træfsikkerhed i virksomhedens projekter via skarp

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Strategi Blended Learning i KomU

Strategi Blended Learning i KomU Notat Afdeling/enhed Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Oprettelsesdato 15-apr-2016, rev. 6-maj-2016, rev. 5-juli-2016, rev. 2 nov-2016. Udarbejdet af Peder Ohrt med sparring af ledere og medarbejdere

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Academy pakke 1 Online kurser

Academy pakke 1 Online kurser Academy pakke 1 Online kurser Med Academy pakke 1 får du ubegrænset adgang til alle vores online kurser inden for Office 365. Anvender I Office 365 i din virksomhed, ved du også, at fildeling og samarbejdet

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering

Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på erhvervsuddannelserne om deres arbejde med digitalisering Opfølgning på erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering

Læs mere

Metodehåndbog til VTV

Metodehåndbog til VTV Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

1-1 Usability evaluering af den simple udgave

1-1 Usability evaluering af den simple udgave BILAG 1 s. 2 af 19 Bilag 1 1-1 Usability evaluering af den simple udgave...5 1-2 Heuristisk inspektion af den simple udgave...6 1-3 Usability evaluering af den avancerede udgave...8 1-4 Heuristisk inspektion

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance En E-bog fra Peak Balance Trin 1: Gør dig klar Hvorfor vil du lave digital læring? Der kan være mange årsager til at gå digitalt. En årsag kan være, at du gerne vil forankre viden hos modtagerne, så det

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Everything DiSC Workplace Certificering 2-dage - MBK A/S

Everything DiSC Workplace Certificering 2-dage - MBK A/S Vil du gerne selv være in house ekspert i Everything DiSC? Har du lyst til selv at være den, som giver coaching og tilbagemeldinger på DiSC, uden at skulle bruge eksterne konsulenter? Ønsker du bedre resultater

Læs mere

Everything DiSC Workplace Certificering 2-dage - MBK A/S

Everything DiSC Workplace Certificering 2-dage - MBK A/S Vil du gerne selv være in house ekspert i Everything DiSC Workplace? Har du lyst til selv at være den, som giver coaching og tilbagemeldinger på DiSC, uden at skulle bruge eksterne konsulenter? Ønsker

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Afsluttende evaluering af projektet Formål/Problembeskrivelse Formålet med projektet var gennem et tværgående skolesamarbejde

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN...

EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN... EN RIGTIG LEDER ER ET DUMT SVIN... OM MOTIVATION MANAGEMENT I 2009 startede Motivation Management en succesfuld rejse. Vi har formået at forene motivation og ledelse på en succesfuld måde. Ideen om at

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Organisationspsykologi, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Organisationspsykologi, F14. Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

virtuelle platforme Working Virtual 2015

virtuelle platforme Working Virtual 2015 virtuelle platforme Working Virtual 2015 Program Hvad gør de andre virksomheder? VS14 analyse Hvad kan du og din virksomhed gøre? Virtuelle møder og alternativerne Fakta om virtuelle møder og potentialer

Læs mere

Kommunikation og ledelse, E12

Kommunikation og ledelse, E12 Kommunikation og ledelse, E12 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

BILAG 5.C UDDANNELSESMETODE

BILAG 5.C UDDANNELSESMETODE BILAG 5.C UDDANNELSESMETODE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4 2. Systematik og niveauopdeling...4 3. Train-the trainer og administratorer...5 4. Undervisningsformer...5 5. Uddannelse - Leverandørens

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde SPØRGERAMME til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde INTRODUKTION I din organisation er det sandsynligt, at I allerede har spørgerammer eller protokoller som I følger, når I har en dialog med kunden,

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Introduktion På baggrund af projekt ny service, er der udviklet nogle værktøjer til inddragelse

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Design For Six Sigma

Design For Six Sigma For dig der ønsker at blive bedre til at udvikle nye robuste processer, services eller produkter, der lever op til dine kunders krav og til Six Sigma kvalitetsniveau. Udbytte, målgruppe og forudsætninger

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Evaluering af Master i Vejledning

Evaluering af Master i Vejledning Evaluering af Master i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i foråret 2009 udbudt et modul:. Ud af 31 tilmeldte, har 13 besvaret dette evalueringsskema, hvilket giver en svarprocent på

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007

Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Vibe Aarkrog Studieleder for masteruddannelserne Formålet med dette notat er at opsummere de væsentligste resultater af

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G

K U R S U S K A T A L O G KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Årets selvevaluering er foregået via et elektronisk spørgeskema. Skemaet er blevet gjort tilgængeligt for skolens lærere via et link. Undersøgelsen har ikke været

Læs mere

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen.

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. 2014 Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. Uddannelsen starter fredag den 31/1-14 I samarbejde med IAKM DK - CVR 34 78 33 81 og professor Iréne Johansson. 0 Baggrund Karlstadmodellen er navnet på en

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring?

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring? Evaluering af superbrugerfunktionen Lidt under 80 % svarer at de er tilfredse eller meget tilfredse med de workshops som superbrugerne har afholdt og tilsvarende mange svarer at workshoppene er væsentlige

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Spørgeskemaevaluering af første forløb 1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2015 Indhold Indledning... 2 Modulevaluering udleveret på modulets sidste kursusgang... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Samlet status... 3

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Semesterevaluering, politik & administration, 8. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering, politik & administration, 8. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering, politik & administration, 8. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget FU... 3 Elektronisk semesterevaluering... 6 Modul 5: Organisation og ledelse i den offentlige

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på modulet Pædagogisk-psykologisk teori. På dette

Læs mere