Bilagsoversigt. Tabel over dataindsamlingsteknikker Resultater fra undersøgelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagsoversigt. Tabel over dataindsamlingsteknikker Resultater fra undersøgelsen"

Transkript

1 Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Tabel over dataindsamlingsteknikker Resultater fra forundersøgelsen Resultater fra undersøgelsen Dokumentation af produkt Spørgsmål i interviewguide anvendt i forundersøgelsen Oversigt over bias Brev til deltagere i forundersøgelse I

2 Bilag 1 Tabel over dataindsamlingsteknikker: Primære data Sekundære data Stimulidata Ikke-stimulidata Kvalitative data - Ustrukturerede/ semi-strukturerede interviews - Projektive artikler - Psykologiske tests - Alle former for observationsteknikker. - Indirekte teknikker - Arkivalier, dokumenter, notater, memoranda, breve, film, lydbånd, billeder, artikler, registre, fysiske mv. Sondringen mellem stimuli- og ikke-stimulidata handler om, hvorvidt undersøgeren har påvirket sit studieobjekt i undersøgelsesforløbet. En teknik, der omfatter spørgsmål til en respondent, betegnes f.eks. som en teknik, der hviler på stimulidata. Sondringen mellem primære og sekundære data handler om, hvorvidt data er indsamlet af undersøgeren selv eller af andre. II

3 Bilag 2 Resultater fra forundersøgelse I teksten er computermedieret undervisning forkortet til cmu. Deltager: S H gruppechef for e-læringsgruppen, 7.marts Banken underviser computermedieret i det, der oplagt kan undervises i ad denne kanal. Det er computer based training (cbt) som f.eks. konkrete bankprodukter som særligt udfordrende renteberegninger eller træning i IT-systemer i form af enten click-through eller som spil. Til lederniveauet er også udviklet er computerbaseret forberedelseskursus til medarbejderudviklingssamtaler, hvor en videoserie leder deltageren igennem en medarbejderudviklingssamtale. Lederens svar og input medfører så forskellige outputs fra skuespilleren i spillet afhængig af hvor godt lederen håndterer samtalen. De er begyndt forsøgsvis med virtuelt klasseværelse, hvor første hold er i gang. Klasseværelset har form af et basis-konferencesystem med mulighed for at placere filer samt sende e-post til læreren og hinanden. Læreren placerer opgaver der skal besvares inden for en frist i grupper eller individuelt. Gruppearbejdet foregår via de konferencefaciliteter der er i det virtuelle klasseværelse. Konferencerne er opdelt i forskellige temaer, herunder et socialt konferencerum for den mere uformelle snak. Konferencesystemet er udelukkende tekstbaseret og asynkront for at tilgode just-in-timemuligheden. Konferencesystemet er monitoreret af en lærer. Der evalueres på erfaringerne med det virtuelle klasselokale, og det viser sig at deltagerne også har behov for synkronitet. De har behov for dialog med hinanden undervejs. Dette skal tænkes ind i videreudviklingen, angiver kilden. Deltagerne har svært ved at identificere sig med situationen som en klasse. Dertil har der været modstand i forhold til at andre kunne se de opgaver man hver især har afleveret til læreren. Det har krævet tilvænning. Bankens system er en tidlig generation af et konferendesystem (det er ikke på samme niveau som de mere avancerede set andre steder i undersøgelsen). Det er bankens deres erfaring at noget UV-indhold kræver dialog før deltagerne kan få noget ud af det. Derfor fokus på konferencesystemet. Det er ikke nok med CBT alene. Banken overvejer at integrere chat som en facilitet i det virtuelle klasseværelse som forsøg på at skabe det sociale rum, der nogen gange er nødvendigt for at lære noget. Dialogdelen er vigtig for at sikre læring af mere komplekse ting, angiver kilden. Deltagelse i det virtuelle, klasseværelse indgår i deltagerne karriereforløb, og bliver dels evalueret og registreret på den enkeltes CV. Blended training opstår i denne sammenhæng ved at deltagerne i det virtuelle klasseværelse skal have en grundlæggende viden inden de begynder, som de indhenter via planlagte, individuelle cbtforløb. III

4 Cbt integreres i øvrigt med den fysiske undervisning ved at cbt kan anvendes som forberedelse til fysiske kurser mhp at deltagerne har fælles forudsætninger. Der evalueres dog ikke på dette ved kursusstart, det forudsættes blot at deltagerne har den viden der er nødvendig. Baggrund om virksomheden: Virksomheden havde i interne kursistdage, kun et minimum gennemføres via cbt. Virksomheden har dog anvendt computermedieret cbt de sidste 10 år, men som konsekvens af et nyt styresystem i virksomhedens IT-system måtte den for halvandet år siden begynde helt forfra med at udvikle cbt-kurser. Banken har i dag en forholdsvis lille cbt-portefølje på intranettet. Den er dog under hastig udvikling, angiver kilden. Uddannelse købes også eksternt i forhold til ressourcer som virksomheden ikke selv råder over fx sprogundervisning og undervisning i programmering. Undersøgelsesoplysninger: Foreløbig rummer bankens intranet op mod 20 cbt-forløb pct. af forløbene er åbne selvstudier, der kan vælges og gennemføres som deltagerne selv ønsker det. Der er ingen evaluering. I cbt-delene gennemføres multiple choise. Cbt-delen både erstatter og supplerer den helt dominerende fysiske kursusaktivitet i virksomheden. Halvdelen af det nyudviklede cbt erstatter fysiske forløb og halvdelen supplerer. Just-in-time-behovet gør at forholdet mellem fysiske kurser og cbt vil vende inden for nogle år så der bliver mindre fysisk undervisning og mere cbt, vurderer kilden. + effektivitet i forhold til at få mange deltagere igennem et undervisningsindhold på kort tid. + muligheden for individualisering man behøver ikke at køre undervisningsindholdet liniært igennem i cbt. + kilden er overbevist om at man som deltager lærer mere, mendette kan han dog ikke dokumentere. Cbt i systemtræning og bankfaglig træning, f.eks. særlig svære renteberegninger i forhold til særlige bankprodukter. Eller cbt lederkursus der skal forberede lederne til at gennemføre medarbejderudviklingssamtaler, hvor systemet har indbyggede videoklip, og hvor lederens forskellige valg igennem forløbet påvirker udkommet af medarbejderudviklingssamtalen. Der er ingen formel evaluering af de åbne cbt-kurser på intranettet. Dem kan man tage som man selv har behov for. Den lange tradition for cbt i banken gør at der som sådan ikke er nogle oplevede ændringer i transformationen fra fysisk - til computermedieret undervisning. Fra den del af virksomheden der varetager den fysiske kursusaktivtet har der til en begyndelse være modstand efter nyudviklingen fra for to år siden. Men de er efterhånden blevet overbevist om, at cbt kan anvendes i undervisningsøjemed. Cbt-modulerne i hvert cbt-forløb er af minutters varighed. Hvert forløb angives med samlet, anslået tidsforbrug. Gennemføres som selvstudier. Fysisk undervisning Virksomheden har lang tradition for fysisk undervisning. IV

5 Meget af den fysiske undervisning vil kunne omlægges til computermedieret undervisning i form af cbt, vurderer kilden. Argumentet er behovet for at tilpasse sig just-in-time muligheden samt at få undervist flere hurtigst muligt. Fordeling af computermedieret og fysisk undervisning Cmu erbegyndt forfra for to år siden og den computermedierede kursusportefølje er stadig lille ud af det samlede kursusudbud i forbindelse med virksomhedens salg af forskellige systemer. Men udviklingen i virksomheden peger mod mere computermedieret undervisning. Hvorfor tranformation? Der er registreret nogen modstand fra den etablerede fysiske kursusvirksomhed i forbindelse med transformationen fra fysisk undervisning til cbt. Kilden anslår dog at omfordelingen fra fysiske kurser til computermedieret UV ikke vil påvirke uddannelsesbudgettet samlet set, fordi behovet for at formidle viden stiger. Der vil blot ske en differentiering af hvad man underviser gennem hvilke kanaler. Evaluering Der gennemføres ikke evaluering på de deltagere som har gennemført cbt. Kun i det virtuelle klasseværelse, der endnu kun er på forsøgsstadiet. Forventninger Store forventninger til computermedieret undervisning. Effektivitet, muligheden for just-in-time og muligheden for individualisering. Samtidig åben for at grænsen for hvad man kan overkomme computermedieret sammenlignet med fysisk undervisning flyttes i takt med de teknologiske muligheder. Deltager:Uddannelseschef A P, Uddannelseskonsulent A L, Uddannelseskonsulent E N d. 12. marts 2002 Baggrund om virksomheden i Danmark: Antal medarbejdere: på verdensplan og i Danmark ca medarbejdere. Virksomheden er i de senere år begyndt at gennemføre dele af undervisning som computermedieret undervisning. Der er dog stor forskel på hvordan de enkelte dele af virksomheden rundt om i verden håndtere denne kvalificering sidemandsoplæring/holdundervisning/computermedieret undervising. Der er i flere år blevet produceret undervisningsprogrammer rettet mod kunder og uddannelsessystemet cd-rom. Alle nye medarbejdere kommer igennem et trinvist introduktionsforløb, som er delvist computermedieret. Alle medarbejdere har adgang til dette introduktionsforløb. I forbindelse med træning af medarbejdere til håndtering af maskiner i produktionen er der problemer med at anvende computerbased training, i forhold til udenlandske myndigheders certificering. Fordelingen mellem internet fysisk undervisning og computermedieret undervisning/træning er 90/10. V

6 Noget af den computermedierede undervisning (IT undervising) foregår i samarbejde med en Handelsskole. Undersøgelsesoplysninger: Den computermedieret undervisning foregår via cd-rom og virksomhedens intranet samt virtuelle klasserum. I enkeltstående tilfælde anvendes webkonferencer, det er dog primært som supplement til møder. Et undervisningsforløb Introduktionsforløbet for nye medarbejdere består af fire trin: 1. Grundinformationer om virksomheder (cd-rom) 2. Værdier i virksomheden (IntraWeb) 3. Kursus i forståelse af virksomheden (fysisk) 4. Seminar om produkter (fysisk) Den første del af introkurset kan karakteriseres som cbt, hvor medarbejderen får en introduktion til virksomheden og dens organisation og kultur (15 min). Det følges op af et 4 timers Intraweb kursus, som medarbejderen skal gennemføre inden for den første måneds ansættelse. Dette kursus er interaktivt (der er ikke on line-dialog) og handler om virksomhedens mål, værdier, forretning, produktionsprocesser og kvalitet. De to første trin er en forberedelse til 3. og 4. trin. Efter dette deltager medarbejderen i et fysisk 1 dags kursus dette ønsker de ikke at transformere til computermedieret undervising af hensyn til sikkerhed (konkurrenter) og pga. mange ændringer i data. Under kurset får medarbejderen også besøg af en repræsentant for ledelsen. Dette - udtaler uddannelseschefen, har en meget positiv virkning. Introduktionsforløbet afsluttes med et 3- timers seminar som er mere produktorienteret. Virtual classroom Til grundlæggende IT kvalifikationer (PC-bruger) anvendes et konferencesystem med vituelle klasserum. Dette er rettet mod timelønnede medarbejdere i produktionen. Intentionen med forløbet er at gøre alle medarbejdere klar til at hente informationer via en PC. Dette er et tilbud til medarbejderen, men der er i deres ansættelsesaftale en ret til uddannelse. Der foretages en visitation hvor det vurderes om medarbejderen vil være egnet til denne form eller om det er nødvendigt med fysisk undervising i form af introduktionskurser i IT de som er angst for maskiner. Web-conferencer Ved visse stormøder overføres mødet til web, så de som ikke kunne deltage har mulighed for senere at se hvad der er foregået. Dette er udelukkende en-vejs asynkront. Chat: Der er gjort forsøg med chat i forbindelse med videndeling, best-practice men lavt aktivitetsniveau og problemer med opdatering har gjort at det er stoppet. Fysisk undervisning Hovedparten af virksomheden undervisning foregår som fysisk holdundervisning eller sidemandsoplæring. Indenfor forskningområdet benyttes computer simulation som en del af undervisningen. Fordeling af computermedieret og fysisk undervisning 90 pct. fysisk og 10 pct. computermedieret VI

7 Men ændrer sig mod mere computermedieret undervisning primært inden for anvendelse af produktionsmaskiner. Hvorfor tranformation? Årsagen til at introduktionsforløbet er computermedieret er effektivitet, den store mængde af faktuelle informationer og at det er fleksibelt i forhold til mange nye medarbejdere. Det er vanskeligt at sammenligne før/nu, da medarbejderne er forskellige, men de oplever en stor grad af tilfredshed med formen. Et problem er dog at det er svært for den enkelte medarbejder at få tid og rum til at arbejde forløbet igennem pga. travlhed i dagligdagen og manglende accept blandt kolleger til at sætte sig ned ved computeren og kigge på billeder. Evaluering Der har været et udtrykt ønske fra medarbejderne om at få en slags bestået for gennemførelse af introduktionsforløbene. P.t. bliver medarbejderen stillet nogle spørgsmål, og hvis det er forkert, kan man ændre sit svar indtil det er rigtigt. I forløbet med virtuelle klasserum evalueres på hvor mange der gennemfører og afleverer de aftalt opgaver. Der er ikke kriterium om beståelse af test. Erfaringer Effektiviteten og ensartetheden ved cbt(introduktionskurser) er godt. Også at alle medarbejdere kan få adgang til det. Desuden giver det mulighed for at hvis behovet er der, så kan medarbejderen gentage forløbet eller dele af det altså en form for differentiering. De mange instruktioner i betjening af maskiner kunne de godt ønske blev til cbt, da medarbejderne skal læse igennem meget tekst. Forventninger Temmelig store forventninger men kravene fra myndigheder gør at de bremses i udviklingen f.eks. træning i hvordan man gør når man skal ind i sterile rum mm. Deltager: M N, senior education consultant, 26. februar 2002 Baggrund om virksomheden i Danmark: 300 medarbejdere i Danmark: Cmu foregår i form af cbt, hvor cbt anvendes som forberedelse til de fysiske kurser for aftagerne af virksomhedens ydelser. Dette kaldes for Blended Training. Hvert hold er på deltagere. Deltagerne logger sig på virksomhedens intranet for at gennemføre cbt inden de møder frem til kursus for at sikre at alle har fælles forudsætninger ved kursusstart. Blended training-kurser ligger inden for Projektledelse og undervisning i virksomhedens statistikprodukter. Inden for de sidste halvandet år de kun gennemført tre sådanne forløb med eksterne kunder, og altid som blended training, hvor cbt er indgået som forberedelse. I cbt-forløbet kan deltagerne via e-post kontakte en vejleder, og de certificeres ved afslutnign af det samlede kursus (cbt + fysisk). VII

8 Det er endnu for tidligt at udtrække nogle fælles karakteristika omkring denne kombinationsform, men de eksperimenterer med at lade cbt indgå på et senere tidspunkt i det fysiske kursusforløb, hvor cbt skal sikre at den viden der opnås på de fysiske kurser fastholdes og udvikles, skitseret på tegningen herunder: Virksomheden ønsker at bruge e-læring til at følge op på fysiske kursusforløb så e-læring - udligner det fald i viden der altid sker over tid efter man har deltaget på et kursus - hæver deltagerne op på et højere vidensniveau. Hvert CBT-forløb er opdelt i moduler af minutters varighed. Fordelen ved cbt er just in time aspektet, men også genbrug af information. Dertil må man også se på svagheden ved fysisk undervisning alene: At man ikke kan sikre at deltagerne på individ-niveau får den viden som netop de har behov for udfra at vanskeligheden ved at lave dyb, differentieret UV i holduv. Grundlæggende ser virksomheden cmu som en effektiviseringsgevinst. Men den fysiske undervisning vil ikke blive helt afskaffet. Dels vil det vare mange år før man rent teknisk vil kunne genskabe det fysiske undervisningsforløb elektronisk: Der er fortsat noget man lærer bedre når man sidder sammen. Dels er der også barrierer for transformationen. Nemlig de strukturer, der ligger i den traditionelle kursusvirksomhed, hvor omfordelingen af ressourcer fra det fysiske til det elektroniske nok vil vække modstand fra den eksisterende kursuskultur. Og så er der jo også det sociale aspekt ved at blive sendt på kursus. Virksomheden i Danmark: Virksomheden har tre års erfaring med at gennemføre cmu, heraf er det først de seneste halvandet år de for alvor er gået ind i det. Cmu er primært rettet mod kundegruppen i form af cbt mhp. træning af kunderne i de systemer virksomheden sælger. Internt i virksomheden anvender de primært vidensdeling i form af konferencesystemet Placeware, hvor konferencerne optages og lagres på inranettet mhp. at medarbejderne kan søge tilbage i konferencerne. VIII

9 Resten af interviewet fokuserer derfor primært på virksomhedens eksterne undervisningsaktiviteter. De sidste halvandet år har virksomheden haft 50 eksterne deltagere igennem cbt. Undersøgelsesoplysninger: Konferencesystemet Placeware Anvendes til intern vidensdeling i virksomheden. Konferencesystemet rummer forskellige kommunikative elementer, der simulerer klasseundervisning kig på oplægsholder, mulighed for at markerer at man vil sige noget, fremvisning af slides m.v. Konferencerne foregå worldwide dels med hele virksomheden som deltagere, dels inden for de enkelte teams og divisioner i virksomheden. Fysisk undervisning Virksomheden har tradition for fysisk holdundervisning for eksterne kunder som aftager virksomhedens systemer. Computer indgår som undervisningsredskab og som cbt. Meget af den fysiske undervisning vil kunne transformeres til cmu i form af cbt, vurderer kilden. Argumentet er behovet for at tilpasse sig just-in-time-muligheden. Fordeling af computermedieret og fysisk undervisning Ingen præcis angivelse af dette, da det ikke indgik i interviewguiden på dette tidspunkt. Men da virksomheden har været i Danmark i adskillige år og kun begyndt cmu for alvor inden for de seneste halvandet år må den computermedierede kursusportefølje stadig være en meget lille del af det samlede kursusudbud i forbindelse med virksomhedens salg af forskellige systemer. Men udviklingen i virksomheden peger mod mere cmu. Hvorfor tranformation? Behovet for mere effektivt at genbruge information i forhold til salg af sine systemer. Der er registreret nogen modstand fra den etablerede fysiske kursusvirksomhed i forbindelse med transformationen fra fysisk undervisning til cbt. Kilden anslår at omfordelingen af ressourcer internt i virksomheden vil vække modstand fra de traditionelle kursusarrangører. Evaluering Der gennemføres ikke evaluering på de deltagere som har gennemført cbt. Men deltagelse i de fysiske kurser forudsætter at deltagerne har den viden de får gennem cbt-kurset inden det fysiske kursus begynder. Erfaringer Endnu ganske få, men så positive at man arbejder videre med området. Forventninger Store forventninger til cbt-delen der kommer meget mere pga. muligheden for just-in-time og muligheden for individualisering. Kilden vurderer, at man ved fysiske kurser ikke altid får den viden man er kommet for. Det kan man nemmere opnå, hvis man som deltager selv kan shoppe efter den viden man har mest behov for inden for cbt-moduler. IX

10 Deltager: F B, Uddannelseschef og educationsitemanager, 1000 medarbejdere 25. februar 2002 Baggrund om virksomheden i Danmark: Virksomheden har en lang tradition for at gennemføre undervisning i form af forskellige kurser mhp. kompetenceudvikling og kvalificering. Alene i 2001 havde virksomheden 5000 ansatte igennem de kurser, som fremgår af virksomhedens officielle kursuskatalog. Dertil kommer de eksterne kursister fra virksomheder, der køber deres produkter. Fordelingen af interne/eksterne som gennemfører kurser fordeler sig 50/50. Kurserne differentieres som værende fysisk undervisning dvs. hvor deltagerne befinder sig i et klasselokale, og computermedieret undervisning/træning. Virksomheden har anvendt computer som undervisningsredskab de seneste 10 år. Alle medarbejdere har været igennem en eller anden form for intern tilrettelagt undervisning de seneste to år. Undersøgelsesoplysninger: Al cmu foregår via virksomhedens intranet, som interne og eksterne deltagere kan logge sig på worldwide. Cbt En stor mængde kompetenceudvikling vha. undervisning/træning foregår på det som virksomheden betegner det simple niveau. Dette udtryk anvender de til at karakterisere cbt. Her har virksomheden en meget stor portefølje af moduler af kortere eller længere varighed. De fleste af modulerne har samme indhold som eksisterende fysiske undervisningsforløb Internt kan deltageren selv sammensætte sit cbt-forløb der kan fungere som enkeltmoduler eller fungere i et flow et undervisningsforløb. Modulerne ligger på et ajourført site på intranettet, hvorfra den enkelte selv kan plukke. Eksternt kan dette endnu ikke foregå, da kundernes medarbejdere får udvalgte forløb i forbindelse med produktleverancer. Hvert cbt-modul varer maksimalt 30 minutter vi anbefaler ikke det varer længere, ellers går man død, som interviewdeltageren udtrykte det. Virtual classroom training Dertil anvender virksomheden i mindre omfang virtual classroom training, der anvendes til mere kompleks undervisningsindhold, hvor man vha. simuleringer gennemgår træning i komplekse systemer. Grunden til at det foregår i et undervisningslokale er, at man her har adgang til computer-udstyr, der har den fornødne kraft til at formidle de krævende simuleringer, der ligger i computere centrale steder i virksomheden. Virtual classroom foregår i holdundervisning, hvor deltagerne sidder i samme lokale foran hver sin computer og med tilknyttet lærer. X

11 Konferencesystem CENTRA - et konferencesystem hvor der gennemføres seminarer med lærer, hvor deltagerne har mulighed for at vise og se billeder samt afgive og høre lyd med anvendelse af fx video, whiteboard slideshows, m.v. hvor hver deltager med en række ikoner kan angive humørtilkendegivelser, markere overfor forsamlingen at han eller hun vil sige noget osv. Undervisningen hér kan foregå worldwide, og sker ved indkaldelse af deltagerne. Emnet kan f.eks. være et Customer Seminar i forbindelse med markedsføring af nye produkter/services. Konferenceindhold kan genbruges og gentages på virksomhedens intranet. Fysisk undervisning I vid udstrækning gennemfører virksomheden fysisk holdundervisning for interne såvel som eksterne med anvendelse af computer som undervisningsredskab. Det meste af den fysiske undervisning findes også som cbt. Den fysiske undervisning anvendes stadig, fordi det er virksomhedens erfaring at fysisk tilstedeværelse fortsat har en fremmende pædagogisk egenskab på indlæringen. Det kan så støttes op med at deltagerne kan gå tilbage og gentage indholdet fra kurset. Virksomheden vurderer, at fysisk undervisning stadig er det bedste når der skal undervises i mere komplekse ting. Når man når over et vist niveau af kompleksitet er der pædagogisk begrundelse for fysisk undervisning, hvor deltagerne sidder sammen og får nogle erfaringer sammen, som interviewdeltageren bl.a. formulerer det. Der er overvejende fokus på cbt-forløb, hvor virksomheden udvider mængder af cbt på intranettet i stort omfang. Det påvirker dog ikke summen af fysisk undervisning, der er konstant. Fremvæksten af nyt komplekst undervisningsindhold fordrer at denne undervisningsmulighed fortsat er tilstede. Det er dog kun et spørgsmål om tid, mht. at de teknologiske muligheder for at samarbejde via computeren bliver stadig bedre, vurderer interviewdeltageren. Fordeling af computermedieret og fysisk undervisning 2/3 fysisk og 1/3 computermedieret i f.t. interne deltagere. 80 pct. fysisk og 20 pct. computermedieret i f.t. eksterne deltagere. Men ændrer sig mod mere cmu. Hvorfor tranformation? Behovet for hurtigere at fordele viden i en stor organisation indefor et virksomhedsområde i meget hurtig udvikling nødvendiggør transformationen til mere just-in-time undervisning via computer. Samtidig har det kunnet skære ned på antallet af fysiske kursusdage = mindre undervisningsudgifter. Der er ikke registreret nogen oplevelser i forbindelse med transformationen fra fysisk undervisning til cbt, der hvor transformationen er foregået. Medarbejdere og undervisere har angivet, at det handler om at ajourføre sin kompetence, og det fortsatte krav om kompetenceudvikling og overlæring vil under alle omstændigheder umuliggøre fysisk undervisning da det ellers ville sluge for meget tid at sidde på skolebænken. XI

12 Evaluering Medarbejdere der gennemfører cbt som del af en planlagt uddannelse aftaler med deres nærmeste overordnede hvilke cbt forløb det vil være relevant at gennemføre. Lederen kan derpå monitorere, om den enkelte deltager gennemfører forløbet ved de indlagte spørgsmål. Der er ikke nogen prøve i det som sådan da manglende svar også kan være udtryk for at medarbejderen kender området grundigt nok i forvejen. I øvrigt er det frit for enhver ansat at gennemføre de frit tilgængelige cbt-forløb, der ligger på koncernens uddannelsesportal. Medarbejdere i fysiske kurser certificeres når forløbet er gennemført. Erfaringer Valget af undervisningsmidler skal tilpasses behovet for viden og gør man det så kan e-læring bruges til det meste undervisning. Fleksibiliteten er også større, fordi man ikke behøver at gå og vente på et kursus. Styrken ved computermedieret undervisning er at information og viden kan gentages ubegrænset for den enkelte bruger og genbruges ubegrænset i hele den internationale virksomhed. Forventninger Store forventninger - komplekst UV-indhold kræver dog stadig fysisk undervisning, men det er kun et spørgsmål om tid, vurderer interviewdeltageren. XII

13 Resultater fra Undersøgelsen Bilag 3 Interview med FB d Hvor meget er lagt ud til CMU - 20 % Hvor meget vil kunne transformeres til CMU? Til at svar på det opstiller F.B.nogle forudsætninger: Computermedieret undervisning hvad er det? Der er to hovedgrupper: - Asynkront intranet, cd-rom. Meget af det er cbt - Synkront - Virtual classroom sessions parallel til traditionelle lærerstyrede kurser intertaktion. Den platform de anvender er og så er der også E-konference en til mange præsentation synkront til stort publikum en gennemgang med begrænset mulighed for interaktion. Kan også anvendes asynkront Ligger der noget udenfor som ikke kan? - Stor mængde cmt Introducerende undervisning til IT og værktøjer, sprog.er på nettet i virksomheden. Lederne tilskynder anvendelse af dette til kompetenceudvikling. -Laveste kompetenceniveau via virtual classroom er vi i gang med at udbrede. Vi har to hovedområder: - Faglige vores produkter og løsninger er de ved at udbrede nu. Et systematisk udvikling af dette på oversigtniveauer introundervisning. - Personlig udvikling og lederudvikling også basis for introduktion teorier og værktøjer er vi ikke startet på endnu Valg af indhold til cmu hvordan vælges? - Det er områder som primært handler om introduktion og indføring i et område. Der kan holdes til at læreren gennemgår slides og støtte med animationer og øvelser når vi kommer højere op i kompetenceniveau og når anvendelsesniveau, så bliver det for kompliceret og så kræver det nogle andre pædagogiske former hvor man har brug for en eller anden form for hands-on. Vi kan gå over i en anden undervisningform man må i højere grad mødes med en lærer fysisk. Lab en man anvender kan være remote training/access. (teknologisk løsning med distribuerede labs, som er fysisk placeret et par steder i verden, men kan emuleres til PC andre geografiske steder i verden) I integrerer cmu med traditionel undervisning? - Helt sikkert i vores virksomhed er det blevet et begreb det vi kalder blended training. Og det er at kombinere det på en hensigtmæssig måde, og det tror jeg er rigtigt. Det computermedierede bliver så bruges til at lægge op til det fysiske møde fordybelsen er der hvor man mødes. Men så kan der jo komme noget bagefter hvor man holder kontaktet via nettet omrking forskellige kvalifikationer. Ligger der effektivitetsovervejelser bag? XIII

14 - Det der driver/forcerer udviklingen lige nu er et krav fordi der kan spares mange penge. Vi kan stille undervisning til rådighed i kundens virksomhed via nettet. Det kan bredes det ud til flere medarbejdere for de samme penge. Mere volumen for samme penge. Opfattelse af effektivitet opnås ved blended og ikke kun e-learning? Det er rigtigt blended. Det er der hvor opgaven som uddannelsesansvarlig er pædagogiske hensyn. Man når undervisningmål ved kombination. Der er stadig økonmiske grunde men også pædagogiske muligheder vi kan faktisk kan opnå mere. Har i oplevet forskel din viden og kundens forventninge er anderledes? Forventer kunderne alt over nettet? - Det forventer vores kunder ikke de er realistiske de kunder vi har er typisk er teleoperatører de har arbejdet meget med e-læring og ved hvad kan lade sig gøre og ikke. Det med at optimere det et godt Cost/Benefit forhold. Benefit: Indlæring til invidid og organisation - her er mulighed hvis man tager hensyn. Kombinere løsninger. Så kan man opnå noget, som man ikke har kunnet med mere traditionel undervisningsformer. Det kan være begræsninger i antal medarbejedere man kan sende afsted på kursus de skal så når de kommer til lære det fra sig. Nye muligheder kunderne får uddannelseprogrammerne til rådighed. De kan så bruges til andre medarbejdere end need to altså andre som også kan have fordel af det de kan få det som et tilbud. Før var de aldrig kommet i betragtning. Kompeteceløfte mange flere. Når der har været synkront forløb så kan man replay og lade andre kigge med i sessionerne. Selv om ikke var der f.eks. syg eller forhindret man kan se hvad de andre har lavet. Komme på vognen igen. Det er eksempler på muligheder, som man har nu, og som man ikke havde før. Er det den nye effektivitet? JA De barrierer du nævner f.eks. hands-on. Har i arbejdet med at skubbe grænsen på det? Det arbejde vi hele tiden på. F.eks. et dyrt anlæg hvor man skulle rejse langt få steder i verden. Simulere over nettet / distribuere det afspejler den tekniske løsning man skal undervises i simulator man vinder en masse og det arbejdes der hårdt på mange besparelser. Igen både penge men især også muligheden for nå ud til mange flere. Uddannelsesbehov kan opfyldes De eksperimenter i gør for at skubbe barrieren er det også de mere samværsorienterede ting? Vi mangler af gøre grænserne klart på det sociale den bløde del - vi er optaget af hvor grænserne går rent teknisk skabe nye rammer. Vi har ikke videnskabeligt arbejde omkring det sociale. Vi har lavet en række test/evaluering og på interviewform på virtual classroom om læreren evnede at formidle stoffet via mediet. Resultater deltagerne opfatter det som meget intensivt og fuldt på højde i trad. Under forudsætning af at pensum er af en slags som det er muligt at formidle på den form. Det er op til et vist kompetenceniveau ellers kræves det at man mødes. Men hvor grænsen går har vi ikke en afhandling på. Vi har spurgt dem hvor langt tid de holde ud at have undervisning over nettet. Online undervisning må maximalt være 1 time. Der er en grænse for hvad man kan holde ud. Laver i også lederuddannelse virtuelt? XIV

15 Jo til begreber, faktuelt og cases men man når niveau når mennesker mødes og konfronteres med hinanden du kan kalde det gruppedynamik.- det kan ikke formidles over nettet. Der går nogle grænser dér et sted. Det må en sociolog eller psykolog vide noget om. Deltager: S. S, director for business development. 23. april pct. af al undervisning kan omlægges til cmu, men der er ting som man ikke kan mesterlære, ting du skal lære med kroppen. Du kan godt lære reglerne i tennis, men du kan ikke lære at føre ketcheren rigtigt via computer. Du kan også lære drejeteknikken, men du kan ikke lære at dreje en klump ler til en vase via en computer endnu da. Det handler ikke om kompleksitet i indhold når vi taler om det, der ikke kan omlægges til computer - nærmest tvært om. Jo mere teknisk komplekst indholdet er jo bedre egner det sig næsten til at undervise i via computer, fordi du kan modularisere indholdet. Men det sansemæssigt komplekse fx som den med leret går ikke. Virksomheden ser fordel i at anvende computeren som et undervisningsredskab, der kan indgå i kombination med (de kalder det blend ) tilstedeværelsesundervisning. Ja,virksomheden vil faktisk ikke se isoleret på computermedieret UV det skal ses som en del af en helhed. Mht. effektvitet taler virksomheden om 9 parametre for dette: Omkostningsreducerende: Færre rejsedage for deltagerne Færre kursusdage Mindre materialeforbrug Tid: Time-to-market tilgodeses, så medarbejderne får ny viden så det matcher den tid fra et produkt er udviklet til det skal lanceres. Mindre tid til administration af tilstedeværelsesundervisning i personaleafdelingen. Kortere indlæringstid for deltageren. Øget indlæring: Mange kommunikative virkemidler i computermediet understøtter forskellige deltagerforudsætninger, fx simulering i form af et UV-program til TDC, hvor deltagerne simulerer hvordan han eller hun spærrer en kundes mobiltelefon, der er ringet ind og meldt stjålet. Dosering, deltageren kan få præcis den information han eller hun har behov for tættere på situationen hvor han eller hun har brug for den. Dvs man er ikke afhængig af at man skal vente på viden eller skal gå og huske p viden i forb. med tilstedeværelsesuv. Uafhængighed, deltageren er ikke afhængig af synkrone UV-forløb. Effektiviteten kan placeres i to grupper: 1. Forretningsmæssige effektivitet/ de kendte økonomiske overvejelser, der fremgår at de 6 første parametre for effektivitet herover. 2. Læringsmæssigt på individniveau, der fremgår af de sidste tre parametre. Det er i gruppe 2, der forlener anvendelse af computer som del af et UV-forløb med en supplerende effektivitet. I dette lys skal også ses, at I.. ser sig selv som sælger af et blend af undervisning, fordi blended learning er løsningen, ikke cmu alene. Derfor er der principielt ingen grænse for, hvad I.. mener de kan omlægge til cmu. Både hard skills og soft skills kan komme den vej. Fx et lederudviklingsprogram, hvor al startinformationen blev leveret via cmu forud for XV

16 tilstedeværelsesundervisningen. I tilstedeværelsesundervisningen gennemførte man så det der foreløbig kun kan klares face-to-face: Noget hvor man skal agere som gruppe, fx et rollespil og lære af de erfaringer man får der. Efterfølgende indgik computermedieret undervisning igen for at sikre forankring og refleksion. Det er et typisk blended forløb. Virksomheden angiver at man også kunne gøre det modsat skabe refleksion forud og levere information efter et tilstedeværelsesforløb. Hvad I.. vælger at omlægge til computermedieret UV er derfor reelt ubegrænset, fordi det indgår i et blend. Det afgrænses kun af kunden selv, fordi undervisningsprogrammet bliver skruet sammen afhængig af fx kundens ønskede læringsmål, hvem målgruppen er, hvor mange penge de vil betale og hvilken kultur der er på virksomheden. S.H. e-learning senior consultant, 22. april 02 Barrierer og hvad kan lade sig gøre: Alt kan i princippet transformeres. Hvis vi ikke har teknologiske problemer, men der noget med den menneskelige kontakt. Hvis det er noget med at lære noget motorisk, så er det nok vanskeligt via computermedie. Også f.eks. salgtræning som ikke er virkelig, men det er godt til forberendende træning. Men fordelen er ved - produkt information der er det også hurtigt. - simulation også godt. - og til tabuerede emner hvor afstanden kan bruges positivt. Barrierer: Hvis det er fysisk vanskeligt så vil vi også acceptere at det er svært at formidle. Men måske ændrer det sig, de nye generationer bruger medierne på en anden måde. Vi fraråder en 1:1 transformation af f.eks. undervisningsmaterialer. Det er nødvendigt at bearbejde til mediet. Blended: Der er erfaringer med hvordan den fysiske undervisning bliver påvirker af cmu. Jeg har oplevet på et forløb at lærere ændrede på undervisningen efter at dele af undervisningen blev omlagt til computermedieret læring. Påvirkninger den anden vej har jeg ikke set. Effektivitet: Forventningerne hos kunderne er effektivitet. På ledelsesniveau er det ofte ud fra en tanke om rationalitet. Det kan også være ønsker om at nå bredt ud med informationen eller få en ensartethed i det der undervises/informeres om. Endelig er der også muligheden for at nå nye målgrupper med denne form: de som ikke normalt læser bøger der kan denne genre få gennemslagskraft. Det er mere de blødere områder i forventningerne vi møder hos uddannelsesfolkene. XVI

17 Interview med M N, Senior education consultant d. 22. april 02 En begrænset erfaring med e-learning eksternt. Men begyndt at se på det konstruktivt i forhold til fysisk og computer undervisning. Det vi udbyder til vores kunder er undervisning i software. Vi har været igennem en række undersøgelser på viser at der er fordele ved blended training. Internt bruger vi til konferencer : - videokonferencer /webmøder som evt. logges det kan være videndeling og marketing - broadcast/event indlæg som lægges til alle medarbejdere. Se det på web (eksempel). Evaluering vi er i gang med at kigge på assesment tools. Balancen mellem det fysiske og det computermedierede er en økonomisk overvejelse. Man skal have et apparat i gang for at måle de andre fordele der kan opstå, men ellers er det rent vurderet på økonomiske forhold Eksterne forløb er der noget value-added i det? Ikke lige noget vi har været inde og evaluere på. Men jeg har udviklet et forløb med blended training og det var faktisk udemærket. Vi brugte de amerikanske cbt, og som var lavet til certificeringer. Planlægningen af den fysiske undervising blev den påvirket af at bruge computermedieret undervisning? Jeg havde planlagt det ud fra at jeg var godt inde i hele stofområdet jeg ved at de efterfølgende gjorde det meget mere struktureret. Men man kan effektivisere nogle dele af undervisningen. Man kan anvende e-læring med eller uden hjælp. Man kunne godt blande konference op i forløb med bleded training f.eks. først et menneskemøde, så virtuelle netmøder, og så måske fysiske møder igen osv. Vi har lavet forsøg med seminarer om produkter og om best practice af ca. 1 times varighed over nettet. Vi har ikke målt på udbyttet af det. Udviklingsafdelingen opgaver at der er sociale faktorer som er svære at lave om. Måske er det ikke rentabelt der er også en masse politik og kultur som kan gøre det svært at lægge om til cmu. Strukturering og læring på et overordnet niveau: Hvad er formålet med dette her kursus. Cbt har været fremme de sidste år. Men e-læring er meget dyrt i fremstilling. Vi tænker i learning objects med det er stort der er vedligeholdelse. Men fordele hvis vi kan lave kundebinding altså opsamle historik så vi kan personificere til kundens behov á la amazon.com Vi tror ikke på CBT til taktile områder, teambuilding og kommunikation. Men ikke noget problem i at indholdet er komplext hvis det skal computermedieres. XVII

18 N.A. senior e-learning developer, 08 april 02 Det der ikke kan transformeres er det der kræver - simuleret virkelighed. - stimulering af sanser som ikke kan tilgodeses via computermediet. - har psykologiske elementer, hvor man skal opleve en smerte før man lærer noget. F.eks. kan du lære salgsteknik via computermedieret undervisning, men du kan ikke lære hvornår du er en god eller en dårlig sælger. Det gælder bl.a. den oplevelse du får ved at erkende et nederlag eller en sejr i et salg og lære af det. Den smerte du oplever ved at se dig selv på video og forstå at dér dummer du dig og dér er du god. Det er noget du kun kan i en fysisk tilstedeværelsesundervisning, hvor du f.eks. indgår i et rollespil eller indgår i processer, hvor din adfærd spiller ind. Hvor du oplever en smerte og lærer af din egen erfaring. Typiske eksempler på noget der ikke kan omsættes til e-læring er rollespil, projektledelse og adfærd i forhold til processer, f.eks. mærke hvornår man er god eller dårlig i en salgsproces. For at skubbe eller komme ud over denne barriere må man kombinere pædagogiske metoder, således, at man inddrager andre undervisningsformer sammen med ren e-læring. Det fordrer en accept af at e-læring er et element, der skal indgå på lige fod med al anden undervisning. Men også at mange deltagere fortsat foretrækker liniære undervisningsforløb. E-læring har sin berettigelse i kombination med andre undervisningsformer hvor man trækker e- læringens særlige styrker ind som supplement: Gentagelse, eget tempo, mulighed for at linke op mod yderligere info. Vores forståelse af hvor meget undervisning, der kan transformeres afhænger af kundernes behov. Der er så mange kombinationsmuligheder, at det er vanskeligt at sige, hvor meget der reelt kan transformeres. Udfra målgruppe og teknologi finder vi frem til emne, formål og niveau afgrænsning af multimedier beskrivelse af læreproces og pædagogiske udviklingsmål. Ud fra læringsniveau og kommunikationsformer placerer vi barrieren her (punkteret linie): Ekspert Beherske Kunne Kende Læringsniveau Information Træning Dialog Få direkte erfaring Skraveret felt er det område der kan laves e-læring i. Komm.form Modularisering bringer os ikke ud over barrieren, fordi modulariseringen gør, at man mister alt det, der ligger udenfor det som e-læringen kan. Fortsat er det også sådan at de fleste helst vil have liniær undervisning. Og kombination af et utal af elektroniske kommunikationsmuligheder fordyrer e-læringsprogrammet alt for meget, så det ikke kan sælges. Derfor kan det heller ikke anvendes til at forskubbe barrieren. XVIII

19 Mange kunder bruger e-læring som et alibi for at få distribueret en mængde information til en masse mennesker hurtigst muligt, og håber at se en effekt ved det. Det er ud fra den synsvinkel at man ser e-læring som et effektiviseringsgevinst. Dvs. man kommer med forventningen om, at e- læring alene kan klare undervisningsproblemet uden at være villig til at tænke e-læring ind i en samlet pædagogisk sammenhæng. Det er nok også her der kan findes en forklaring på at mange er begyndt at få en negativ holdning til e-læringens muligheder, fordi virksomheder ser en-øjet på e-læringens muligheder. Når markedet fx er mættet med PC-kørekort, så er e-læringens muligheder udtømt. Men det er en forkert holdning. På sigt vil e-læring betyde at vi i større omfang går væk fra den fysiske undervisningsform til at vi selv styrer vores uddannelse og sammensætter undervisningsindholdet. Det vil til gengæld skærpe kravene til certificering af den enkeltes viden. Det gælder om at anvende e-læring de steder i virksomheden hvor der er nogle praktiske problemer, der kan skyldes manglende viden. Fx hvis det ofte viser sig, at et sprogligt problem er skyld i en gentaget fejl i leveringer i udlandet kan man gå ind og placere et e-læringsprogram med fokus på det særlige problem, og sikre at alle medarbejdere nuværende og kommende får styrket sin viden der. XIX

20 Dokumentation af produktet: Bilag 4 Siden er udviklet i FrontPage2000 som en formular, hvor brugerens indtastede resultater sendes til en Access2000 database. Formålet med at placere informationerne i en database er muligheden for at lave udtræk samt enkelt at håndtere store mængder data med henblik på at overføre til forskellige programtyper til fortsat bearbejdning Grafikken er digitale billeder, som er bearbejdet i Photoshop. Siden er uploaded med CuteFTP Database til opsamling af svar fra formular Tabel: Alle data fra formularer vil indeholdes i én tabel. Alle data er unikt knyttet til et autonummereringsfelt. Feltnavne og felter: Der overføres feltnavn fra formularen som korresponderer med spørgsmålet i formularen. Tidsstempel for indsendelse kan f.eks. benyttes til at undersøge hvor lang tid der er gået efter kursusgennemførelse til at skemaet er indsendt. Datatyper: Autonummerering: Unikt sekventielt nummer på 4 bytes længde. Notatfelt: 65,535 karakterer. Ja/Nej: Boolsk. Tekstfelt: 255 karakterer. Dato/Klokkeslæt: 8 bytes felt op til år Autonummererings felt anvendes som nøglefelt i database, da alle øvrige felter ikke er unikke. Der kunne anvendes en sammensat nøgle af navn på deltager og kursustype, men det forudsætter at personen ikke kan tage det samme kursusforløb to gange. Denne begrænsning ønsker vi ikke at lægge i selve formularen. XX

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Sommerskole 2013. Tid til nye kompetencer

Sommerskole 2013. Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Sommeren er traditionelt en stille tid i mange virksomheder. Netop derfor er det et oplagt tidspunkt at styrke din kompetenceprofil og ruste dig

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

E-læring lidt om form og materialer

E-læring lidt om form og materialer Page 1 of 6 Forside Udgivelser E-læring lidt om form og materialer Online publikationer Katalog over trykte publikationer Tidsskriftet Uddannelse E-læring er et modeord og et mantra. Undervisning bliver

Læs mere

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

VIRTUELLE PLATFORME. Working Virtual 2014 SUCCES MED VIRTUELLE MØDER!

VIRTUELLE PLATFORME. Working Virtual 2014 SUCCES MED VIRTUELLE MØDER! VIRTUELLE PLATFORME Working Virtual 2014 SUCCES MED VIRTUELLE MØDER! OM WORKING VIRTUAL Working Virtual er en konsulentvirksomhed med speciale i virtuelt samarbejde. Vi mener, at udnyttelse af det virtuelle

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

IT undervisning. Digitale medier. Skræddersy dit eget forløb! Office

IT undervisning. Digitale medier. Skræddersy dit eget forløb! Office UNDERVISNING IT undervisning Skræddersy dit eget forløb! WebGaits undervisere har en bred erfaring indenfor en lang række IT-områder. WebGait planlægger undervisningen så den passer til de udfordringer

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort 1 Dag 1: Modul 1 40658 Produktionsoptimering for operatører vha. LEAN 1,0 dag Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper planlægge og prioritere LEAN produktionsoptimering.

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Få mere succes med email marketing Velkomst flow og drop-basket flow mm. MailPlatform.dk - 2012

Få mere succes med email marketing Velkomst flow og drop-basket flow mm. MailPlatform.dk - 2012 Få mere succes med email marketing Velkomst flow og drop-basket flow mm. MailPlatform.dk - 2012 Ordbog ECP = ecommerce platformen, dvs. shop systemet. EMM eller ESP = E-mail marketing platformen FB = FaceBook

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

Lederudviklingsforløb. Tøystrup Gods - Kursus & Konference, Ringe 17. - 19. august 2010

Lederudviklingsforløb. Tøystrup Gods - Kursus & Konference, Ringe 17. - 19. august 2010 Lederudviklingsforløb Tøystrup Gods - Kursus & Konference, Ringe 17. - 19. august 2010 Lederudviklingsforløb Tøystrup Gods - Kursus & Konference tirsdag d. 17. til torsdag d. 19. august 2010 Lederudviklingsforløb

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Case: Mere salg med Blended Learning og mobil læring i Q8

Case: Mere salg med Blended Learning og mobil læring i Q8 Case: Mere salg med Blended Learning og mobil læring i Q8 Fra drift- til salgskultur Ambitionen for Q8 at foretage et fokusskifte fra en drift- til en salgskultur. Q8 er derfor startet med salgslederne,

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus

Enalyzer Survey Solution. Kursusbeskrivelser. Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus Kursusbeskrivelser Kursuskalender 2014 2. halvår - København/Odense/Aarhus Kalender Kursusdage i 2014 2. halvår Trin 1 Trin 2 Trin 3 Webinars August 13. København 15. Aarhus 27. København 10. København

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

CPH WEST, Kursusafdelingen 33 88 00 00 - kursus@cphwest.dk www.cphwest.dk

CPH WEST, Kursusafdelingen 33 88 00 00 - kursus@cphwest.dk www.cphwest.dk Praktiske oplysninger for ledige: Udfyld tilmeldingsskemaet "AR 45", som du finder under Tilbud til ledige / Links. Vigtigt at du læser vejledningen på side 3 i tilmeldingsskemaet. 1. Medbring skemaet

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

SKIVE 18 / 19 NOVE MBE R 2014. Indhold FU -TORV. Fjernundervisning

SKIVE 18 / 19 NOVE MBE R 2014. Indhold FU -TORV. Fjernundervisning SKIE 18 / 19 NE MBE 2014 Indhold e m a d a g e jernundervisning S KI E 1 8/19 N EMBE 2 0 1 4 SA emadag 6 jernunder online møder og undervise vis i et virtuelt ning klasse værelse. ID SED INDHLD SA 3 nline

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere