Kunsten at jonglere. The desired outcome of an AAC assessment is a. working hypothesis based on an understanding of the people

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunsten at jonglere. The desired outcome of an AAC assessment is a. working hypothesis based on an understanding of the people"

Transkript

1 2013 The desired outcome of an AAC assessment is a working hypothesis based on an understanding of the people and the situations involved, a consensus, and a plan. Even the most experienced team cannot know if their recommendations will meet expectations, enhance opportunities or overcome barriers. Likewise, only time will tell whether AAC tools, techniques and strategies will improve communication skills in ways that are meaningful to the consumer. (Blackstone, 1995) Kunsten at jonglere Margit Grønkjær, ASK

2 Kunsten at jonglere Indhold Indledning... 1 Begreber... 2 variat ion and nat ur al mot ivat ion Oversigt over det kronologiske caseforløb mht. ASK intervention:... 2 Rammerne om denne case... 2 Præsentation af case skolestart... 3 Baggrund og diagnose... 3 Kortlægning... Light Tech 4 Communicat ion Book Kommunikativt miljø i skolen... f or Language 4 Interventionsvalg håndbetjent talecomputer... 5 Implementering af talecomputer og udbygning med PODD inspireret bog... 5 High tech/low tech og kommunikative kompetencer... 6 Interventionsvalg: En anden måde at betjene?... 8 K s brug af øjenstyring... 9 ISAAC 2012! Need t o t ake successes and move on, as opposed t o requiring repet it ion of t he t ask over a given number of t rials Provide opportunities f or repetition/ pract ice wit hin nat ur al cont ext s wit h PODD Light Tech Communicat ion Book Kommunikativt samspil og miljø i klassen del High tech/low tech, eller en kombination? High tech/low tech og kommunikative mål Morgendagens intervention i casen? Litteratur Web referencer: Bilag Judy Wine 2013: A var P eye yes Par sca Com Co- Individuel opgave: Lag et case med behov for ASK. Ta utgangspunkt i caset og drøft hvordan kommunikationen med andre (en eller flere) kan fremmes eller hemmes med High-tech, Low-tech eller en kombinasjon av begge. Bruk både teori og praksiserfaringer i besvarelsen. Indledning En ASK intervention har til formål at gøre en person i stand til at møde sine varierede kommunikationsbehov så intelligent, specifikt, effektivt, uafhængigt og på en så socialt acceptabel måde som muligt samt at gøre ASK brugeren i stand til at deltage så fuldt og effektivt som muligt i forskellige sociale roller. (Porter, Burkhart 2012). Denne opgave er specielt rettet mod at diskutere fordele og ulemper ved High tech og Low tech og mulighederne for at kombinere disse. Det betyder, at casebeskrivelsen specielt retter sig mod de dele af interventionsindsatsen, som berører valg af 1

3 hjælpemiddel, hvor andre væsentlige dele af indsatsen (f.eks. sensitivisering af samtalepartnere og valg af ordforråd) bliver berørt i mindre grad. Jeg har valgt en case, jeg har kendskab til som klasselærer. Det betyder, at jeg har tæt kendskab til udviklingen i praksis og til de beslutninger, som er truffet sammen med andre fagpersoner og nærpersoner omkring ASK brugeren. Jeg har valgt en case, som udvikler sig over en årrække. Dette har jeg fundet interessant, idet tilpasningen til skiftende motivation, interesser og behov, samt udvikling af kommunikative kompetencer (Light, 2003) hos ASK brugeren ofte er en udfordring for fagpersoner og nærpersoner (Beukelman 2005). Casepersonen i opgaven starter i 1. klasse (7 år) og slutter i 6. klasse (14 år). Der er foretaget forskellige interventioner og meget langvarige implementeringer undervejs for at tilpasse ASK løsningerne til elevens udvikling på mange felter. I casen er der både eksempler på velovervejede skift af valg af ASK strategier og mere tilfældige og diskontinuerte udviklinger i ASK indsatsen som følge af praktiske og personbårne hændelser. Nogle skift er desuden betinget af, at der er kommet ny viden og ny teknologi til rådighed undervejs. Begreber Jeg anvender begrebet Low tech om kommunikationshjælpemidler som er papløsninger. Simple løsninger med lydoutput (talebøffer, enkeltlagstalemaskiner) kalder jeg Light tech og computerbaserede talemaskiner med dynamisk display kalder jeg High tech. Oversigt over det kronologiske caseforløb mht. ASK intervention: Skolestart: introduktion af symboler (Low-tech) og talebøffer (enkeltbryter med lydoutput) (Light-tech) Kortlægning 2. klasse: Introduktion af håndbetjent talecomputer (Speaking Dynamically med PCS) (Hightech) 3. klasse: Introduktion af PODD inspireret øjenudpegningsramme som supplement til computer.(low-tech) 4. klasse: Afprøvning af hovedstyring Rolltalk (Programsnedker med PCS), (High-tech) stadig brug af kort og ramme. (Low-tech) klasse: Afprøvning og videreudvikling af Tobii øjenstyringsmaskine. (Communicator med symbolstix), (High-tech) stadig brug af kort og ramme.(low-tech) Rammerne om denne case Casen omhandler en elev på en specialskole med 50 elever, hvor ingen elever har verbalt sprog. Skolen bygger sit syn på sprogudvikling på socialkonstruktivistisk tankegang, hvor tilegnelsen af sproget sker inden for en social ramme, hvor både samspillene og de virksomheder, barnet indgår i 2

4 har betydning. Relationspartneren skal tilpasse sig barnets kommunikative evner og stilladsere sprogudviklingen. (Tetzchner 2012). Der er en holdningsmæssig tradition for at forvente, at alle vil kommunikere 1. Synet på kommunikation er relationistisk, dvs. at den indtænker hele konteksten i kommunikationen og er i sit udgangspunkt multimodalt, dvs. alle udtryksmåder opfattes som kommunikative. I en relationistisk forståelse handler indsatsen rettet mod kommunikationen ikke om mekanisk optræning af eleven i bestemte kommunikationsfærdigheder, som man mener, hun mangler. Det handler derimod om at se på, hvordan man bedst kan støtte og udvide kommunikationsmulighederne i elevens betydningsfulde relationer og sammenhænge, så eleven kan blive en aktiv deltager i det sociale liv. Præsentation af case skolestart Baggrund og diagnose Katrine kommer til vores klasse fra en anden skole i 1. klasse. Hun er kørestolsbruger. Hun er en pige med Rett syndrom og kommer til en klasse, hvor 2 andre piger har Rett syndrom (RS). Børn med RS er præget af apraksi/dyspraksi som betyder manglende evne til på pålidelig måde at forbinde tanke og handling. Dyspraksien vil ofte betyde forsinkelse i kommunikative samspil. Udover dyspraksien er der andre medicinske udfordringer knyttet til denne genetiske diagnose. Der er store forskelle på fagfolks vurdering af læringspotentialet hos børn med RS (Jensen, Grønkjær 2010, Tetzchner 2012, Wine & Burkhardt 2012). I would argue, based on clinical experience with a large number of girls with RS, that we do not yet have the tools to accurately assess what the cognitive ability level of these girls is - and that many of them have higher cognitive ability levels than we give them credit for. (Wine 2013). RS er klassificeret under autismespektret, men der er de seneste år mange, som stiller spørgsmålstegn ved dette, da de ofte er meget motiverede af socialt samvær og kammerater. (Wine & Burkhardt, 2012). Der er store indbyrdes forskelle på, hvordan piger med RS fungerer kognitivt og kommunikativt. F.eks. arbejder vi meget med fælles opmærksomhed med en af pigerne på dette tidspunkt, hvorimod K er meget dygtig til at vise fælles opmærksomhed 2. K har en udpræget håndstereotypi, hun har albueskinner, som skal støtte hende i at bryde stereotypiens ufrivillige bevægelser og gøre funktionelt brug af hænderne.. Hun kan føre hænderne samme og trykke på en stor 01kontakt/talebøf (bryter). 1 Skolen er opkaldt efter den tidligere leder, Birgit Kirkebæk, som meget tidligt var med til at initiere ASK tiltage over for elever og småbørn med multiple funktionsnedsættelser. 2 Fælles opmærksomhed refererer til handlinger, der bliver brugt til at dirigere partnerens opmærksomhed mod et objekt, en begivenhed eller et emne. (Light, Parsons & Drager 2002) 3

5 Samtidig med at Katrine flytter skole, flytter hun også til en boinstitution tæt på sit hjem. Familien er derfor meget interesseret i, at Katrine er i stand til at få opmærksomhed også fra mindre kendte samtalepartnere. Kortlægning Kortlægning og udredning af K foregår i første omgang i et tværfagligt team (bestående af talepædagog, psykolog, fysio- og ergoterapeut samt lærerne), som observerer hende i dagligdags skolegang og i samspil med mor. K har tydeligt et samspil med sin mor, som hun responderer på med mimik, når moderen taler med hende om her og nu hændelser. Hun viser med sit blik tegn på delt opmærksomhed. (Tetzchner, 2012). Hun kan påkalde sig opmærksomheden med sin stemme og variere lyden (klagende, bestemt, glad). Hun viser således tegn på førsymbolsk intentionel kommunikativ hensigt. (Romski, Sevick, Hyatt & Cheslock, 2002). I klassen viser hun tegn på stor interesse for PCS symboler og har et meget insisterende blik ved øjenudpegning. Hun viser sociale præferencer mht., hvilken kammerat hun foretrækker. Hun udviser forståelse for turtagning og viser mimiske tegn på empati med andre. Hun udviser således parathed og motivation til at indgå i kommunikative samspil både med gruppen og med de voksne. Der foretages en tilpasset version af kortlægningsværktøjet Social Networks af talepædagogen sammen med skole, forældre, boinstitution. Konklusionen er bl.a., at Ks forståelse vurderes af nærpersoner til at være inden for den nære verden, hun omgiver sig med. Den eneste indsats, der hidtil har været gjort på ASK området, har været, at forældrene har fået et tegn til tale kursus. Da K har udpræget håndstereotypi, er det usandsynligt, at hun ville være i stand til at tage denne kommunikationsform til sig som ekspressivt middel. Herudover har K været til afprøvning af computer mht. betjening. Porter og Burkhardt (2012) påpeger, at der endnu ikke findes evidensbaserede mål eller redskaber, som med sikkerhed kan indikere, om børn med komplekse kommunikationsbehov er klar til ASK. De mener, at vi må introducere ASK, før vi kan afgøre, hvor effektivt metoden støtter barnets impressive og/eller ekspressive kommunikation. En egentlig standardiseret måde at teste børn med RS har vist sig at være vanskelig at finde, idet deres dyspraksi forværres i testsituationer (Jensen & Grønkjær, 2010). Observation, Social Networks og tværfaglig drøftelse er derfor baggrund for interventionen. Kommunikativt miljø i skolen Klassen består af 6 elever uden verbalt sprog, som alle er på et begyndende kommunikativt niveau. De vurderes alle at tilhøre sprogalternativgruppen (Tetzchner & Martinsen, 2002). Klassen har meget strukturerede aktiviteter om morgenen med henblik på at understøtte indlæring af intentionelle 4

6 kommunikative og symbolsk kommunikative handlinger 3 (Siegel & Cress, 2002). Dette sker dels gennem overtolkning (Tetzchner, 2012) dels gennem muligheder for valg af symboler (PCS), konkreter, og valg af fotos. Herudover understøttes symbolindlæring gennem overførsel af information: Vi skal svømme. Placeringen af eleverne ved et lavt bord, tæt sammen, tilskynder til social nærhed og der lægges vægt på at opmuntre til indbyrdes samspil. Der bliver brugt tegn til tale til sange. Der er talebøffer (brytere) med lydeffekt til at tælle (sætte sangen i gang årsag virkning ) og til at sige godmorgen (barnet bliver mødt med forventning om kommunikativ handling). I pausesituationer og f.eks. højtlæsning prioriteres den fysiske nærhed eleverne i mellem. Højtlæsning og sange og øvrig undervisning understøttes af symboler, tegn og konkreter. Talepædagogen observerer jævnligt klassen og kommer med anbefalinger til praksis. Hun henter inspiration i viden om totalkommunikation og Aided Language Stimulation (Beukelman, 2002). Der er forskningsmæssig evidens for, at en kombination af miljøteknikker og kontingente, responsive voksne kan facilitere klarere og mere hyppig intentionel kommunikation. (Harwood, Warren &Yoder 2002). Interventionsvalg håndbetjent talecomputer Det besluttes, at K skal afprøve en håndbetjent talecomputer med Speaking Dynamically for at få en ikke-hjulpet, uafhængig kommunikationsform til enkle kommunikative funktioner som at påkalde sig opmærksomhed, påvirke de voksnes adfærd og deltage i morgenmødet. Til nye aktiviteter vil der stadig blive brugt pap og øjenudpegning. Da K skal lære sig virkningen af et dynamisk display, hvor symboler forsvinder ved tryk er det vigtigt, at vi starter med få lag, som har hendes interesse. Felterne bliver indtalt, fordi vi vurderer, at prosodien vil understøtte og motivere K. Der er kun 4 felter pr. side på grund af Ks operationelle problemer. Ergoterapeuten vil gerne arbejde med at forbedre Ks håndfunktion og synes på dette tidspunkt, at det er en god idé at motivere K for håndbrug med talemaskinen. Implementering af talecomputer og udbygning med PODD inspireret bog K viser umiddelbar glæde og stolthed ved brug af talemaskinen. Hun kan bedre få opmærksomhed i gruppen. Når hun kommer om morgenen, nyder hun at sidde og sige Kom i gang til os, mens vi klargør klassen. På den måde får hun svar, mens vi går rundt og sidder ikke blot og venter. Hun skal dog have hjælp til at komme ind på de rigtige sider, når hun skal deltage i morgenmødet. Hun får den ene arm placeret under bordet for at modvirke håndstereotypien, efter anvisning fra ergoterapeuten. Hun har svingende dagsform (typisk for piger med RS) og der er dage, hvor hun i stedet for at 3 Overgangen fra førsymbolsk intentionel kommunikation til symbolsk kommunikation sker i normal udvikling i alderen 12 til 18 måneder. 5

7 forsøge at ramme på talemaskinen selv stirrer intenst på talebøfferne (bryterne)og ønsker en mere operationelt enkel måde at deltage i morgenmødet på. Botilbuddet introduceres til programmet og får lagt navne og billeder ind på maskinen, men har ikke så stor tiltro til Ks evner til at bruge den. De foretrækker at lade Ks kommunikation være på et mere elementært niveau ved at give hende 4 valgmuligheder af fotos på en eyegaze ramme. Her kan K altså få 4 valg mellem typisk forskellige legeaktiviteter. K får udvidet sit sidetal på computeren med sider med narrativt indhold: fortælle om lejrskolen og fortælle en bid af børnebogen. Det er ofte disse sider, hun vælger hun nyder at være det fortællende midtpunkt og sætte dagsordenen. Det er overraskende for os, at hun foretrækker at tale om kontekstuafhængige forhold. Talemaskinen opfylder helt tydeligt sociale behov hos K og giver hende en selvstændig, ikke-hjulpet kommunikationsform. Men de operationelle problemer K har, betyder mange tilfældige tryk som følge af håndstereotypien, som forværres efterhånden. En selvstændig kommunikationsform er imidlertid ikke nødvendigvis en autonom kommunikationsform (Porter, Burkhart, 2012). Med autonom kommunikation menes muligheden for at udtrykke dig i de ord, du tænker. Lærerne er på kursus, dels hos Gayle Porter dels hos Tavsgruppen og lærer om PODD systemet. På det tidspunkt har Gayle Porter ikke udgivet en model for øjenudpegning. Vi er enige om, at K har et meget fast blik, når hun vælger symboler og fotos på morgenmødet. Vi konstruerer derfor en PODD inspireret bog med ramme til øjenudpegning, (6 felter). Dette er selvfølgelig en mindre selvstændig måde at kommunikere på, idet den involverer en partner. Da K helt tydeligt nyder at have taleoutput, beholder hun talecomputeren i fællessamlinger og undervisning, men har PODD bogen liggende ved siden af, så hun kan udtrykke ønske om at få den. Vi afsætter en bestemt tid på dagen, hvor det er muligt at øve PODD bog, og vi introducerer terapeuter, forældre og bo-institution i brug af den. K viser meget hurtigt større evne til at navigere, end vi havde tiltroet hende. Hendes søster var indlagt på hospitalet, og hun valgte: jeg vil fortælle, noget om en person, min søster. Vi producerer også visse aktivitetsafhængige øjenudpegningsrammer, f.eks. til madlavning. Her viser det sig, at hun gerne vil prøve de aktiviteter, drengene oftest bliver sat til, fordi de er gode med en 01 kontakt (bryter). Forældrene synes, det er lidt af et tilbageskridt at satse på papløsningen. Et lydoutput giver et mere genkendeligt og normalt udtryk. De presser på for, at hun kommer i gang med afprøvning af en anden betjeningsform af computeren. High tech/low tech og kommunikative kompetencer Der har været en periode, hvor begyndende kommunikatorer ikke blev betragtet som kandidater til mere avancerede taleproducerende kommunikationshjælpemidler. Denne periode har ikke været 6

8 anerkendt af skolens talepædagoger her har der været en tro på, at sproget læres, mens det bruges. Det er en overbevisning, som deles af Romski m.fl. (Romski, Sevick, Hyatt, Chesslock s. 15). Lydoutput understøtter sprogindlæringen for begyndende kommunikatorer. Det er betydningsfuldt, at kunne påvirke sine omgivelser med lyd. Forsøget på at påvirke andres adfærd er et meget tidligt trin i udviklingen af intentionel kommunikation. K havde i dette tilfælde nytte af at kunne synliggøre sig selv ved at råbe op i en gruppe med færdige sætninger og brugte denne tidlige kommunikationsfunktion flittigt. Men det blev ved overgang til PODD bog langt mere tydeligt, at hendes lingvistiske kompetence (Light 2003) var større, end vi havde forventet. Vi så, at hun var i stand til at bruge sekvenser til at udtrykke egne tanker om noget ikke kontekstuelt. Operationelt gav talecomputeren stadig større problemer. Den intention, der lå fra ergoterapien om at arbejde med at forbedre håndfunktionen på, var ikke lykkedes. Der er samtidig en tendens i tiden til, at styrke de gode sider frem for at træne de svageste (Schiørbeck & Stadskleiv, 2008) og kun gøre en svær ting ad gangen dvs. enten bruge hænder eller lære at kommunikere (Burkhart, 2009). Det blev tydeligt, at den lingvistiske kompetence blev styrket, når der blev stillet færre krav til den operationelle kompetence. Når vi vurderer strategisk kompetence ser vi på, hvorledes ASK-brugeren kan bruge forskellige dialogfunktioner: tage initiativ, påkalde sig opmærksomhed, protestere, have udfyldende kommentarer, korrigere og rette fejl, afslutte samtalen og bruge rigtig type ytringer til rigtig tid. En del af disse dialogfunktioner foretages af K hurtigst og mest effektfuldt med lydoutput: påkalde sig opmærksomhed og protestere. Mens andre kan gøres mere præcist med PODD bogen: bruge rigtige ytringer til rigtig tid og korrigere fejl. Hun kan rette spørgsmål i kommunikation med partneren og derved undgå nedbrud. K er ikke i stand til at afslutte en samtale med de forhåndenværende hjælpemidler på dette tidspunkt, dog kan hun kigge væk fra PODD rammen og markere, at hun er færdig med samtalen. Light (2003) definerer social kompetence som evne til kontakt og samhandling, øjenkontakt, turtagning, signalere ja/nej, svare på henvendelser, tage initiativ til kommunikation, bede om noget, give/få information, kommentere, småsnakke. Visse af disse funktioner varetages i forhold til gruppen bedst med lydoutput, fordi gruppen skal vente længe, når kommunikationen først skal igennem en samtalepartner. De sociale relationer til samtalepartneren er naturligvis tætte ved øjenudpegning, der er tale om en meget direkte mimisk konfrontation. At give information er lettest for K med øjenudpegningen pga. præcisionen, lige som det er muligt for partneren at bruge samtalebogen modellerende og give information med den. En stor fordel ved papløsninger er, at de altid er tilgængelige, f.eks. er de mulige at bruge, selv om man hviler. Betjeningsformen øjenudpegning af paprammen stiller dog visse krav til koncentration og opmærksomhed, og det betyder, at K kan have dage, hvor det falder hende vanskeligt at overskue 7

9 antallet af felter, men bare magter at vælge mellem to muligheder eller bruge talebøf (bryter)til at deltage i undervisningen. Interventionsvalg: En anden måde at betjene? PODD bogen er opbygget efter pragmatiske principper, dvs. efter praktisk sprogbrug, hvor det er muligt at fortælle sin kommunikative hensigt (spørgsmål, anmodning, fortælle osv.) før et symbol vælges, som repræsenterer enkeltord. Talecomputeren var i højere grad kontekstuelt opbygget så emnet Lejrskolen f.eks. lå under skoleaktiviteter. Det var tydeligt, at K viste referencer for at fortælle. Det var hendes foretrukne valg på PODD siden og hendes foretrukne aktivitet på talecomputeren. Herudover viste hun interesse for de udsagn, som gav størst reaktion hos omgivelserne: Kom i gang! Forældrene syntes imidlertid, at PODD bogen var en slags tilbageskridt, at mere tekniske løsninger skulle tages i brug. K fik derfor i en periode mulighed for at afprøve hovedstyring af en talecomputer organiseret kontekstafhængigt, som hun var vant til fra den håndbetjente. Dette gjorde hende tydeligt utryg. Hun blev forvirret, når hovedbevægelser fremkaldte udsagn og forstod tydeligvis ikke sammenhæng mellem årsag og virkning i hovedstyring. Hendes valg virkede tilfældige, og der var ikke den konsekvente gentagelse af udsagn som fra K, som hun ellers havde brugt som strategi for at sætte sine udsagn igennem, selv om symbolerne var velkendte PCS symboler, som hun med stor præcision kunne øjenudpege på forskellige papløsninger. Hun forsøgte at få talemaskinen til at tie stille ved at lukke øjnene! Girls with Rett syndrome can be overstimulated easily by visual and auditory stimuli in different environments. When their sensory systems move out of a regulated state and into defensive mode, even minor sensory events can contribute to increased levels of stress and anxiety. (Lariviere, 2007). Vi vurderede, at K var gået i defensiven på grund af for mange ufrivillige udsagn som følge af hovedstyringen. Det fik os til at kontakte kommunikationscentret igen og foreslå øjenstyring som betjeningsform På dette tidspunkt var Minspeak systemet ved at blive moderne igen. Konsulenten fra kommunikationscentret foreslog os derfor, at vi ansøgte om muligheden for, at K kunne afprøve dette system med øjenstyring. Begge lærere havde været på kursus i Minspeak og vi fandt, at det stiller krav til kognitive færdigheder, som vi ikke var klar over, hvorvidt K kunne leve op til. Systemet fordrer, at man er i stand til at huske associationer, som f.eks. at ur + bil + æble betyder Det er tid til at spise. (Beukelman & Mirenda 2005). Samtidig ville valget af denne løsning betyde at K skulle kalibrere en endnu mindre skærm, fordi Minspeak kun leveres med en lille computer og mange små felter og dermed betyde en større udfordring mht. operationel kompetence. Den øjenstyrede model var desuden ikke i landet, men skulle skaffes fra USA, og dermed kunne det betyde øget ventetid for 8

10 K, før hun kom i gang. Ks forældre var som sagt meget ivrige for, at noget nyt skulle ske. Den computer, der var til rådighed var en Tobii computer med kommunikationsprogrammet Communicator. Symbolerne i dette program er Symbolstix. K viste evne til at kalibrere på 5 punkter, hvilket giver et relativt godt navigeringsgrundlag.(lariviere, 2010). Vi lagde forskellige små legeprogrammer og et fra Communicator færdigproduceret samtaleprogram frem på Ks startside, så hun kunne øve sig i styringen. Det var de forhåndenværende søms princip og ikke en særlig struktureret introduktion til øjenstyring, K fik. Til gengæld havde PODD bogen givet hende en mulighed for at forstå, at øjnene kan bruges med andre kommunikative funktioner end blot at udtrykke ønsker og behov og foretage valg, som hun var vant til i undervisningen, når hun øjenudpegede på enkeltkort. Der er senere kommet programvare på markedet, hvor det er muligt at øve sig i øjenudpegning på en legende måde, Sensory Eye FX 4. Det ville ideelt set have været en lettere tilgang for K for at lære sig øjenstyring. K s brug af øjenstyring K havde mulighed for at vælge et færdigproduceret enkelt samtalesidesæt med 12 felter eller legeprogrammer. Samtalesidesættet var delvist tematisk opbygget. Hun valgte at udforske samtalesidesættet og fandt her to aktiviteter, som hun foretrak, fordi de gav meget opmærksomhed: Hun kunne selv justere lydstyrken, og hun kunne skrivelege med øjenudpegningstastatur! Disse funktioner var ikke på nogen af kammeraternes talecomputere, og det så ud som K nød, at hun kunne noget, ingen andre kunne. Herudover nød hun at sige Det er ikke godt OK og den slags sætninger, og det så ikke ud til, at det generede hende, at sidesættet brugte syntetisk tale og ikke indtalt tale. Omsider fik nærpersonerne et kursus i Communicator og læreren byggede et sidesæt op, som svarede til PODD bogens lag med de velkendte PCS symboler ud fra den formodning om, at en velkendt struktur og velkendte symboler ville understøtte Ks sprogbrug, og gøre det mindre kompliceret for hende at tilegne sig en ny betjeningsform. Ks søster byggede et omfattende sidesæt op, som også omfattede musik. K blev vist de forskellige sidesæt, men foretrak stadig det præfabrikerede sidesæt. PODD oplægget består i høj grad af enkeltord, men tilsyneladende fortrak K de sider, hvor der var små færdige sætninger af generic talk, som kunne bidrage på en hurtig måde til samspillet i klassen. PODD oplægget indeholder mange substantiver og gav i den form, det havde, ikke adgang til så meget kerneordforråd. (Balandin, 2013) 4 En softwarepakke bestående af 30 forskellige aktiviteter for absolut begyndere i alternativ kommunikation. Der fokuseres på at stimulere sanserne og give barnet en fornemmelse af at når jeg kigger på skærmen, sker der en hel masse ting, som jeg selv styrer. Det er forholdet årsag/virkning og styring med øjnene, der vægtes. 9

11 Kommunikativt samspil og miljø i klassen del 2 Der er i dag 4 elever i klassen, som bruger talecomputere med dynamisk display. Herudover bruger en enkelt elev en talemaskine med statisk display, mens en 6. elev bruger kort til kommunikation. De tre af talemaskinerne betjenes med øjenstyring. Det betyder for K, at der er modeller i brug af computeren til stede lige ved siden af hende. Bordene er stillet skråt, så der er mulighed for at se hinanden, selv om der også er plads til øjenstyringscomputeren. Morgenmødet styres nu af facilitatoren med udgangspunkt i et smartboard, hvor eleverne har mulighed for at vælge hinanden med trådløs 01 kontakt fra deres plads. Desuden indeholder morgenmødet symbolske repræsentationer (PCS) af ugedag og dagsprogram, vejret og måneden, samt ordgenkendelse af navne og ugedage. K udviser kapacitet til både at kunne følge med på den elektroniske tavle og samtidig skifte opmærksomhed til talecomputer og partnere. Eleverne har ofte et fint samspil med deres talecomputere. De hjælper hinanden, hvis det er svært for en at få fundet det rigtige ord på det rigtige tidspunkt og de kommenterer OK osv. på hinandens præstationer. Der medieres stadig af personale placeret mellem eleverne, f.eks. hvis en dwell funktion i en øjenudpegning mislykkes. I den øvrige undervisning veksles der mellem opstilling ved bordene og talecomputere og mellem mere nærkontakt og brug af lowtech (PCS) ved fortælling (Koppenhaver, Erickson, Skotko u.å.) High tech/low tech, eller en kombination? Alle har brug for en Low tech løsning for at kunne kommunikere gennem hele dagen i alle situationer. Der er situationer, hvor K er ude af stolen og ikke kan bruge øjenstyret computer, som kræver en stabil positionering. Udendørs kan vand og sollys bedst kombineres med Low tech. Low tech løsningen skal ikke til reparation, så den er en nødvendig opbakningsløsning. En Low tech løsning kræver ikke et opladet batteri eller en speciel opsætning. Til gengæld kræver den i Ks tilfælde partnertolkning og -navigation. En partnertolkning har både fordele og ulemper. Den kræver sensitive partnere, som kender kommunikationssystemet og kan navigere i en PODD løsning. Brug af partner har den fordel, at partneren kan gennemskue fejludpegninger og hjælpe med at korrigere. Partneren kan foretage navigationen, hvilket er mindre udtrættende og motorisk krævende. Partneren kan navigere uden at tage alle mellemregningerne med, som en computer vil gøre, når du navigerer gennem lag. (f.eks. overbegreb, underbegreb). Partnertolkning af udpegninger i en PODD bog tager mere tid end brug af øjenudpegning ved en computer, men kan give indholdsmæssig større præcision. Når der stilles krav til motoriske færdigheder som en håndbetjening samtidig med krav til kommunikative færdigheder bliver kunsten at jonglere for svær. En High tech løsning giver selvstændigt genererede meddelelser. Den kan give adgang til et stort ordforråd uden at blive tungere som en kommunikationsbog vil blive. 10

12 En High tech løsning med lydoutput giver større gennemslagskraft i en gruppe. I gruppen giver den mulighed for hurtigt social pingpong uden voksenindblanding, hvilket er vigtigt for en teenager. Lydoutput er også gavnligt, hvis partneren er i færd med andre gøremål, men alligevel kan råbes op til kommunikation. Som et eksempel fortæller Ks mor, at K bad om flere pandekager i køkkenet og da hun fik nej, sagde hun nederen (slangord, som søster har lagt ind) på sin talemaskine. Mor er da blevet råbt op af K i en situation, hvor hun ikke umiddelbart var tilgængelig. En Hightech løsning med lydoutput er også gavnlig i forhold til partnere, som ingen erfaring har med ASK og ASK brugere. Den kan tydeliggøre at selv om jeg ikke har noget sprog gør jeg mig selvstændige tanker. En High tech løsning er mere acceptabel for familien, da den ikke understreger handicappet i samme grad som en papløsning. Vi har oplevet, at familien ikke syntes papløsningen var nødvendig længere, vi prøver med ovenstående argumenter at beholde papløsningen. Situationen i køkkenet viser samtidig, at K er nået en lang vej kommunikativt: fra input fasen af alternative symboler over selvstændige initiativer småpludren med talemaskinen og til at kunne forholde sig til et andet menneskes dagsorden. High tech/low tech og kommunikative mål Der er 4 hovedformål for kommunikativ interaktion (Light, Parson & Drager 2002): Udtrykke behov og ønsker Udvikle social nærhed Udveksle information Deltage i social etikette (høflighedsudveksling) At udtrykke behov og ønsker (og at afvise) er den simpleste form for udveksling, den kræver ikke megen turtagning, så er den overstået. Dens mål er at regulere adfærden hos andre og er den tidligste funktion i typisk udvikling. Den er også den enkleste at understøtte med ASK hjælpemidler og ofte er det sådan, at hvis vi ikke ved bedre, så tager vi alt hvad ASK brugeren kan sige på sit hjælpemiddel for et behov eller ønske. ASK brugeren siger svømme og vi svarer, nej du skal ikke svømme nu, men måske var det udtryk for et ønske om at dele svømmeoplevelsen fra i går med andre. PODD bogens hensigt er netop at lære ASK brugeren at demonstrere sin hensigt: Jeg vil fortælle Jeg vil have for at udvide repertoiret af kommunikative formål. Dette lykkedes i Ks tilfælde. At udvikle social nærhed er et mål for kommunikation, som hele vejen har været meget væsentligt for K. Det viser sig i hendes valg af underbyggende, ikke-turtagende kommentarer i morgensamlingen ( Det er ikke godt, osv.) og det viser sig, når hun hjælper andre, der har tur, men som ikke kan få mobiliseret et svar. Hendes foretrukne felt på PODD bogen er Jeg vil fortælle for hun søger den 11

Praksiserfaringer med øjenstyring ISAAC 2015 Margit Grønkjær. foto

Praksiserfaringer med øjenstyring ISAAC 2015 Margit Grønkjær. foto Praksiserfaringer med øjenstyring ISAAC 2015 Margit Grønkjær foto Min baggrund for oplægget Lærer og IT vejleder ASK1 og ASK2 Dette oplægs indhold: Introduktion af elever som bruger øjenstyring Rett syndrom

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Kan vi få tid til ASK på et botilbud? Oplæg på ISAAC konferencen d. 21. marts 2017 Hanne Juul Jensen og Emmy Kjelmann Neurocenter Østerskoven, Hobro

Kan vi få tid til ASK på et botilbud? Oplæg på ISAAC konferencen d. 21. marts 2017 Hanne Juul Jensen og Emmy Kjelmann Neurocenter Østerskoven, Hobro Kan vi få tid til ASK på et botilbud? Oplæg på ISAAC konferencen d. 21. marts 2017 Hanne Juul Jensen og Emmy Kjelmann Neurocenter Østerskoven, Hobro Program for præsentation Præsentation af ØS og os Rammer

Læs mere

ASK - omfatter. Hvad er ASK 03-12-2015. Kommunikation er at dele og gøre fælles

ASK - omfatter. Hvad er ASK 03-12-2015. Kommunikation er at dele og gøre fælles Alternativ og supplerende kommunikation (ASK) Emmy Kjelmann Behandlingscentret Østerskoven Teknologiseminar dec 2015 Video: Eventyret om Janni TV2 - Nord Hvad kan teknologi og hvad kan teknologi ikke Kommunikation

Læs mere

Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser

Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Til startsiden 2006-12-14 Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Af Linda J. Burkhart & Gayle Porter Oversættelse og bearbejdelse af udvalgte dele af handout fra instruktionskursus

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale

Praktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale Praktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale - Brug af øjepegetavle til 2 beboere på Behandlingscentret ØSTERSKOVEN i Danmark Isaac Norge 2006 Emmy Kjelmann, ergoterapeut Præsentation 18 år

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

EDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV

EDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV EDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV EDEC Early Development of Emotional Competence Na, Wilkinson, Epstein, Rangel, Townsend, Thistle,

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk

Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk HVORDAN? Hvordan kan man kommunikere, når man ikke har talesprog?

Læs mere

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl.

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Ådalskolen 02.09.07 side 1 Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Indledning. Evnen til at kommunikere er en vigtig del af danskundervisningen i folkeskolen og en menneskeret.

Læs mere

Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation"

Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation" Bent Dalgaard 1985 UUC Maglemosen. Bent Dalgaard 1985 UUC Maglemosen. Bent Dalgaard 1985

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

Logopæd, Dorte Steen

Logopæd, Dorte Steen SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores

Læs mere

Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?

Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der

Læs mere

Oplæg mandag den 14. marts 2016

Oplæg mandag den 14. marts 2016 Oplæg mandag den 14. marts 2016 Handicapforståelse og kommunikationshandicap grundlæggende gennemgang Louise Bøttcher Uddannelse: 2009 Ph.D Institut for Psykologi, Københavns Universitet. 2003 Cand.Psych.

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA. v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd

Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA. v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd Pixon -projektet i USA: I et forsøg på at komme en undervisningspraksis

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Sprogstimulering i hjemmet

Sprogstimulering i hjemmet Sprogstimulering i hjemmet Inspiration til sprogstimulerende aktiviteter med børn 0-6 år BILLEDE!! Dagtilbud Nordvest 1 Indhold Forord... 3 Preface... 3 Sprog i hverdagen... 4 Den gode samtale... 6 Sprogstimulerende

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog

Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog v/ Mette Christensen Tale-hørekonsulent og kommunikationsvejleder PPR Gentofte metc@gentofte.dk Rollen som logopæd/talepædagog Fra

Læs mere

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Beskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation

Beskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation Hvad er AAC? AAC er den engelske forkortelse af Augmented and Alternative Communication, som oversat til dansk betyder støttende og alternativ kommunikation. I Danmark anvendes såvel den engelske betegnelse

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Portal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration

Portal Registration. Check Junk Mail for activation  . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the

Læs mere

Når mor og far taler andre sprog end dansk

Når mor og far taler andre sprog end dansk Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til

Læs mere

Udtryk -det almene i samspil Børn og unge med komplekse kommunikationsbehov

Udtryk -det almene i samspil Børn og unge med komplekse kommunikationsbehov Oplæg på CPOP 14. juni 2016 Udtrykke sig, forstå og blive forstået ASK og Kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann Video: http://www.tv2nord.dk/nyheder/21-08-2012/1930/eventyret-omjanni?autoplay=1#player FN-handicap

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Nærvær og relationer med børn og unge

Nærvær og relationer med børn og unge Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

ASK Alternativ og supplerende kommunikation

ASK Alternativ og supplerende kommunikation ASK Alternativ og supplerende kommunikation Temadag om det højt specialiserede neurohabiliteringstilbud Ergoterapeut/kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann Følelsesliv Udtryksmåder Personlighed Sociale kompetencer

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Kommunikation. Lena Faurschou lefa@hillerod.dk tlf. 2428 4108

Kommunikation. Lena Faurschou lefa@hillerod.dk tlf. 2428 4108 Kommunikation LYTTE VÆRE OPMÆRKSOM! Hvad betyder kommunikation? Kommunikation, af latin: communicare, «at gøre fælles». Kommunikation udgør en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab. Ingen

Læs mere

De store overgange i livet

De store overgange i livet Præsentation De store overgange i livet Min baggrund Neurocenter Østerskoven PODD instruktør Hvordan forbereder man borgeren og familien? Hvordan forbereder man det kommende miljø? Hvad kan man gøre på

Læs mere

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog.

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog. Forskellighed. På Lysholm ser vi forskellighed som en styrke. Eleverne har forskellige diagnoser, og der er elever med og uden verbalsprog. Nogle elever har kørestol, andre løber omkring. Forudsigelige

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

At styre sit eget liv

At styre sit eget liv At styre sit eget liv praktisk brug af PODD kommunikationsbøger til unge og voksne samt: +introduktion til PODD +besøg hos Gayle Porter HIT Nyborg 2008 Edda Medici, Kommunikationskonsulent Institut for

Læs mere

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Mogens F. Mikkelsen

Mogens F. Mikkelsen Læringsbehov afhænger af kompleksitet Forberedte spørgsmål fra deltagerne?! 5% tog sig tid til at sætte mål for udbyttet af dette seminar. Hvorfor gjorde de det? Hvorfor kun 5%? - og hvad gjorde de 95%

Læs mere

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer Fyraftensmøde d. 22.10.15 DaNS Program: Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer SCA på apopleksiafsnittet, Svendborg sygehus Poster ( Årsmøde i dansk selskab for apopleksi ) Oplæg om SCA-metoden,

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Anvendelsen af VISUAL SCENE DISPLAYS i undervisningen af mennesker med afasi mennesker med sproglige vanskeligheder

Anvendelsen af VISUAL SCENE DISPLAYS i undervisningen af mennesker med afasi mennesker med sproglige vanskeligheder Anvendelsen af VISUAL SCENE DISPLAYS i undervisningen af mennesker med afasi mennesker med sproglige vanskeligheder Om os Vi kommer fra Kommunikationscentret i Hillerød Hanne Jantzen, logopæd Michael

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

Tema: Sociale historier

Tema: Sociale historier Tema: Sociale historier 1 Sociale historier Hvad er en social historie? Beskriver en social situation Giver information om, hvad personen gør, tænker og føler i situationen Giver anvisning på, hvordan

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction Talesprog og Intensive Interaction En e-bog om ord, lyde og verbale dialoger som en del af Intensive Interaction-aktiviteter SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION INSTITUTE, UK Talesprog og Intensive

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Pædagogisk læreplan 2015-2017 Børnehaven Sølyst 1 Børnehaven Sølyst April 2015 Leder: Anny Hansen Underskrift: Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Underskrift: Børnehaven Sølyst 2 Evaluering Læreplanen Børnehaven

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere