Kunsten at jonglere. The desired outcome of an AAC assessment is a. working hypothesis based on an understanding of the people

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunsten at jonglere. The desired outcome of an AAC assessment is a. working hypothesis based on an understanding of the people"

Transkript

1 2013 The desired outcome of an AAC assessment is a working hypothesis based on an understanding of the people and the situations involved, a consensus, and a plan. Even the most experienced team cannot know if their recommendations will meet expectations, enhance opportunities or overcome barriers. Likewise, only time will tell whether AAC tools, techniques and strategies will improve communication skills in ways that are meaningful to the consumer. (Blackstone, 1995) Kunsten at jonglere Margit Grønkjær, ASK

2 Kunsten at jonglere Indhold Indledning... 1 Begreber... 2 variat ion and nat ur al mot ivat ion Oversigt over det kronologiske caseforløb mht. ASK intervention:... 2 Rammerne om denne case... 2 Præsentation af case skolestart... 3 Baggrund og diagnose... 3 Kortlægning... Light Tech 4 Communicat ion Book Kommunikativt miljø i skolen... f or Language 4 Interventionsvalg håndbetjent talecomputer... 5 Implementering af talecomputer og udbygning med PODD inspireret bog... 5 High tech/low tech og kommunikative kompetencer... 6 Interventionsvalg: En anden måde at betjene?... 8 K s brug af øjenstyring... 9 ISAAC 2012! Need t o t ake successes and move on, as opposed t o requiring repet it ion of t he t ask over a given number of t rials Provide opportunities f or repetition/ pract ice wit hin nat ur al cont ext s wit h PODD Light Tech Communicat ion Book Kommunikativt samspil og miljø i klassen del High tech/low tech, eller en kombination? High tech/low tech og kommunikative mål Morgendagens intervention i casen? Litteratur Web referencer: Bilag Judy Wine 2013: A var P eye yes Par sca Com Co- Individuel opgave: Lag et case med behov for ASK. Ta utgangspunkt i caset og drøft hvordan kommunikationen med andre (en eller flere) kan fremmes eller hemmes med High-tech, Low-tech eller en kombinasjon av begge. Bruk både teori og praksiserfaringer i besvarelsen. Indledning En ASK intervention har til formål at gøre en person i stand til at møde sine varierede kommunikationsbehov så intelligent, specifikt, effektivt, uafhængigt og på en så socialt acceptabel måde som muligt samt at gøre ASK brugeren i stand til at deltage så fuldt og effektivt som muligt i forskellige sociale roller. (Porter, Burkhart 2012). Denne opgave er specielt rettet mod at diskutere fordele og ulemper ved High tech og Low tech og mulighederne for at kombinere disse. Det betyder, at casebeskrivelsen specielt retter sig mod de dele af interventionsindsatsen, som berører valg af 1

3 hjælpemiddel, hvor andre væsentlige dele af indsatsen (f.eks. sensitivisering af samtalepartnere og valg af ordforråd) bliver berørt i mindre grad. Jeg har valgt en case, jeg har kendskab til som klasselærer. Det betyder, at jeg har tæt kendskab til udviklingen i praksis og til de beslutninger, som er truffet sammen med andre fagpersoner og nærpersoner omkring ASK brugeren. Jeg har valgt en case, som udvikler sig over en årrække. Dette har jeg fundet interessant, idet tilpasningen til skiftende motivation, interesser og behov, samt udvikling af kommunikative kompetencer (Light, 2003) hos ASK brugeren ofte er en udfordring for fagpersoner og nærpersoner (Beukelman 2005). Casepersonen i opgaven starter i 1. klasse (7 år) og slutter i 6. klasse (14 år). Der er foretaget forskellige interventioner og meget langvarige implementeringer undervejs for at tilpasse ASK løsningerne til elevens udvikling på mange felter. I casen er der både eksempler på velovervejede skift af valg af ASK strategier og mere tilfældige og diskontinuerte udviklinger i ASK indsatsen som følge af praktiske og personbårne hændelser. Nogle skift er desuden betinget af, at der er kommet ny viden og ny teknologi til rådighed undervejs. Begreber Jeg anvender begrebet Low tech om kommunikationshjælpemidler som er papløsninger. Simple løsninger med lydoutput (talebøffer, enkeltlagstalemaskiner) kalder jeg Light tech og computerbaserede talemaskiner med dynamisk display kalder jeg High tech. Oversigt over det kronologiske caseforløb mht. ASK intervention: Skolestart: introduktion af symboler (Low-tech) og talebøffer (enkeltbryter med lydoutput) (Light-tech) Kortlægning 2. klasse: Introduktion af håndbetjent talecomputer (Speaking Dynamically med PCS) (Hightech) 3. klasse: Introduktion af PODD inspireret øjenudpegningsramme som supplement til computer.(low-tech) 4. klasse: Afprøvning af hovedstyring Rolltalk (Programsnedker med PCS), (High-tech) stadig brug af kort og ramme. (Low-tech) klasse: Afprøvning og videreudvikling af Tobii øjenstyringsmaskine. (Communicator med symbolstix), (High-tech) stadig brug af kort og ramme.(low-tech) Rammerne om denne case Casen omhandler en elev på en specialskole med 50 elever, hvor ingen elever har verbalt sprog. Skolen bygger sit syn på sprogudvikling på socialkonstruktivistisk tankegang, hvor tilegnelsen af sproget sker inden for en social ramme, hvor både samspillene og de virksomheder, barnet indgår i 2

4 har betydning. Relationspartneren skal tilpasse sig barnets kommunikative evner og stilladsere sprogudviklingen. (Tetzchner 2012). Der er en holdningsmæssig tradition for at forvente, at alle vil kommunikere 1. Synet på kommunikation er relationistisk, dvs. at den indtænker hele konteksten i kommunikationen og er i sit udgangspunkt multimodalt, dvs. alle udtryksmåder opfattes som kommunikative. I en relationistisk forståelse handler indsatsen rettet mod kommunikationen ikke om mekanisk optræning af eleven i bestemte kommunikationsfærdigheder, som man mener, hun mangler. Det handler derimod om at se på, hvordan man bedst kan støtte og udvide kommunikationsmulighederne i elevens betydningsfulde relationer og sammenhænge, så eleven kan blive en aktiv deltager i det sociale liv. Præsentation af case skolestart Baggrund og diagnose Katrine kommer til vores klasse fra en anden skole i 1. klasse. Hun er kørestolsbruger. Hun er en pige med Rett syndrom og kommer til en klasse, hvor 2 andre piger har Rett syndrom (RS). Børn med RS er præget af apraksi/dyspraksi som betyder manglende evne til på pålidelig måde at forbinde tanke og handling. Dyspraksien vil ofte betyde forsinkelse i kommunikative samspil. Udover dyspraksien er der andre medicinske udfordringer knyttet til denne genetiske diagnose. Der er store forskelle på fagfolks vurdering af læringspotentialet hos børn med RS (Jensen, Grønkjær 2010, Tetzchner 2012, Wine & Burkhardt 2012). I would argue, based on clinical experience with a large number of girls with RS, that we do not yet have the tools to accurately assess what the cognitive ability level of these girls is - and that many of them have higher cognitive ability levels than we give them credit for. (Wine 2013). RS er klassificeret under autismespektret, men der er de seneste år mange, som stiller spørgsmålstegn ved dette, da de ofte er meget motiverede af socialt samvær og kammerater. (Wine & Burkhardt, 2012). Der er store indbyrdes forskelle på, hvordan piger med RS fungerer kognitivt og kommunikativt. F.eks. arbejder vi meget med fælles opmærksomhed med en af pigerne på dette tidspunkt, hvorimod K er meget dygtig til at vise fælles opmærksomhed 2. K har en udpræget håndstereotypi, hun har albueskinner, som skal støtte hende i at bryde stereotypiens ufrivillige bevægelser og gøre funktionelt brug af hænderne.. Hun kan føre hænderne samme og trykke på en stor 01kontakt/talebøf (bryter). 1 Skolen er opkaldt efter den tidligere leder, Birgit Kirkebæk, som meget tidligt var med til at initiere ASK tiltage over for elever og småbørn med multiple funktionsnedsættelser. 2 Fælles opmærksomhed refererer til handlinger, der bliver brugt til at dirigere partnerens opmærksomhed mod et objekt, en begivenhed eller et emne. (Light, Parsons & Drager 2002) 3

5 Samtidig med at Katrine flytter skole, flytter hun også til en boinstitution tæt på sit hjem. Familien er derfor meget interesseret i, at Katrine er i stand til at få opmærksomhed også fra mindre kendte samtalepartnere. Kortlægning Kortlægning og udredning af K foregår i første omgang i et tværfagligt team (bestående af talepædagog, psykolog, fysio- og ergoterapeut samt lærerne), som observerer hende i dagligdags skolegang og i samspil med mor. K har tydeligt et samspil med sin mor, som hun responderer på med mimik, når moderen taler med hende om her og nu hændelser. Hun viser med sit blik tegn på delt opmærksomhed. (Tetzchner, 2012). Hun kan påkalde sig opmærksomheden med sin stemme og variere lyden (klagende, bestemt, glad). Hun viser således tegn på førsymbolsk intentionel kommunikativ hensigt. (Romski, Sevick, Hyatt & Cheslock, 2002). I klassen viser hun tegn på stor interesse for PCS symboler og har et meget insisterende blik ved øjenudpegning. Hun viser sociale præferencer mht., hvilken kammerat hun foretrækker. Hun udviser forståelse for turtagning og viser mimiske tegn på empati med andre. Hun udviser således parathed og motivation til at indgå i kommunikative samspil både med gruppen og med de voksne. Der foretages en tilpasset version af kortlægningsværktøjet Social Networks af talepædagogen sammen med skole, forældre, boinstitution. Konklusionen er bl.a., at Ks forståelse vurderes af nærpersoner til at være inden for den nære verden, hun omgiver sig med. Den eneste indsats, der hidtil har været gjort på ASK området, har været, at forældrene har fået et tegn til tale kursus. Da K har udpræget håndstereotypi, er det usandsynligt, at hun ville være i stand til at tage denne kommunikationsform til sig som ekspressivt middel. Herudover har K været til afprøvning af computer mht. betjening. Porter og Burkhardt (2012) påpeger, at der endnu ikke findes evidensbaserede mål eller redskaber, som med sikkerhed kan indikere, om børn med komplekse kommunikationsbehov er klar til ASK. De mener, at vi må introducere ASK, før vi kan afgøre, hvor effektivt metoden støtter barnets impressive og/eller ekspressive kommunikation. En egentlig standardiseret måde at teste børn med RS har vist sig at være vanskelig at finde, idet deres dyspraksi forværres i testsituationer (Jensen & Grønkjær, 2010). Observation, Social Networks og tværfaglig drøftelse er derfor baggrund for interventionen. Kommunikativt miljø i skolen Klassen består af 6 elever uden verbalt sprog, som alle er på et begyndende kommunikativt niveau. De vurderes alle at tilhøre sprogalternativgruppen (Tetzchner & Martinsen, 2002). Klassen har meget strukturerede aktiviteter om morgenen med henblik på at understøtte indlæring af intentionelle 4

6 kommunikative og symbolsk kommunikative handlinger 3 (Siegel & Cress, 2002). Dette sker dels gennem overtolkning (Tetzchner, 2012) dels gennem muligheder for valg af symboler (PCS), konkreter, og valg af fotos. Herudover understøttes symbolindlæring gennem overførsel af information: Vi skal svømme. Placeringen af eleverne ved et lavt bord, tæt sammen, tilskynder til social nærhed og der lægges vægt på at opmuntre til indbyrdes samspil. Der bliver brugt tegn til tale til sange. Der er talebøffer (brytere) med lydeffekt til at tælle (sætte sangen i gang årsag virkning ) og til at sige godmorgen (barnet bliver mødt med forventning om kommunikativ handling). I pausesituationer og f.eks. højtlæsning prioriteres den fysiske nærhed eleverne i mellem. Højtlæsning og sange og øvrig undervisning understøttes af symboler, tegn og konkreter. Talepædagogen observerer jævnligt klassen og kommer med anbefalinger til praksis. Hun henter inspiration i viden om totalkommunikation og Aided Language Stimulation (Beukelman, 2002). Der er forskningsmæssig evidens for, at en kombination af miljøteknikker og kontingente, responsive voksne kan facilitere klarere og mere hyppig intentionel kommunikation. (Harwood, Warren &Yoder 2002). Interventionsvalg håndbetjent talecomputer Det besluttes, at K skal afprøve en håndbetjent talecomputer med Speaking Dynamically for at få en ikke-hjulpet, uafhængig kommunikationsform til enkle kommunikative funktioner som at påkalde sig opmærksomhed, påvirke de voksnes adfærd og deltage i morgenmødet. Til nye aktiviteter vil der stadig blive brugt pap og øjenudpegning. Da K skal lære sig virkningen af et dynamisk display, hvor symboler forsvinder ved tryk er det vigtigt, at vi starter med få lag, som har hendes interesse. Felterne bliver indtalt, fordi vi vurderer, at prosodien vil understøtte og motivere K. Der er kun 4 felter pr. side på grund af Ks operationelle problemer. Ergoterapeuten vil gerne arbejde med at forbedre Ks håndfunktion og synes på dette tidspunkt, at det er en god idé at motivere K for håndbrug med talemaskinen. Implementering af talecomputer og udbygning med PODD inspireret bog K viser umiddelbar glæde og stolthed ved brug af talemaskinen. Hun kan bedre få opmærksomhed i gruppen. Når hun kommer om morgenen, nyder hun at sidde og sige Kom i gang til os, mens vi klargør klassen. På den måde får hun svar, mens vi går rundt og sidder ikke blot og venter. Hun skal dog have hjælp til at komme ind på de rigtige sider, når hun skal deltage i morgenmødet. Hun får den ene arm placeret under bordet for at modvirke håndstereotypien, efter anvisning fra ergoterapeuten. Hun har svingende dagsform (typisk for piger med RS) og der er dage, hvor hun i stedet for at 3 Overgangen fra førsymbolsk intentionel kommunikation til symbolsk kommunikation sker i normal udvikling i alderen 12 til 18 måneder. 5

7 forsøge at ramme på talemaskinen selv stirrer intenst på talebøfferne (bryterne)og ønsker en mere operationelt enkel måde at deltage i morgenmødet på. Botilbuddet introduceres til programmet og får lagt navne og billeder ind på maskinen, men har ikke så stor tiltro til Ks evner til at bruge den. De foretrækker at lade Ks kommunikation være på et mere elementært niveau ved at give hende 4 valgmuligheder af fotos på en eyegaze ramme. Her kan K altså få 4 valg mellem typisk forskellige legeaktiviteter. K får udvidet sit sidetal på computeren med sider med narrativt indhold: fortælle om lejrskolen og fortælle en bid af børnebogen. Det er ofte disse sider, hun vælger hun nyder at være det fortællende midtpunkt og sætte dagsordenen. Det er overraskende for os, at hun foretrækker at tale om kontekstuafhængige forhold. Talemaskinen opfylder helt tydeligt sociale behov hos K og giver hende en selvstændig, ikke-hjulpet kommunikationsform. Men de operationelle problemer K har, betyder mange tilfældige tryk som følge af håndstereotypien, som forværres efterhånden. En selvstændig kommunikationsform er imidlertid ikke nødvendigvis en autonom kommunikationsform (Porter, Burkhart, 2012). Med autonom kommunikation menes muligheden for at udtrykke dig i de ord, du tænker. Lærerne er på kursus, dels hos Gayle Porter dels hos Tavsgruppen og lærer om PODD systemet. På det tidspunkt har Gayle Porter ikke udgivet en model for øjenudpegning. Vi er enige om, at K har et meget fast blik, når hun vælger symboler og fotos på morgenmødet. Vi konstruerer derfor en PODD inspireret bog med ramme til øjenudpegning, (6 felter). Dette er selvfølgelig en mindre selvstændig måde at kommunikere på, idet den involverer en partner. Da K helt tydeligt nyder at have taleoutput, beholder hun talecomputeren i fællessamlinger og undervisning, men har PODD bogen liggende ved siden af, så hun kan udtrykke ønske om at få den. Vi afsætter en bestemt tid på dagen, hvor det er muligt at øve PODD bog, og vi introducerer terapeuter, forældre og bo-institution i brug af den. K viser meget hurtigt større evne til at navigere, end vi havde tiltroet hende. Hendes søster var indlagt på hospitalet, og hun valgte: jeg vil fortælle, noget om en person, min søster. Vi producerer også visse aktivitetsafhængige øjenudpegningsrammer, f.eks. til madlavning. Her viser det sig, at hun gerne vil prøve de aktiviteter, drengene oftest bliver sat til, fordi de er gode med en 01 kontakt (bryter). Forældrene synes, det er lidt af et tilbageskridt at satse på papløsningen. Et lydoutput giver et mere genkendeligt og normalt udtryk. De presser på for, at hun kommer i gang med afprøvning af en anden betjeningsform af computeren. High tech/low tech og kommunikative kompetencer Der har været en periode, hvor begyndende kommunikatorer ikke blev betragtet som kandidater til mere avancerede taleproducerende kommunikationshjælpemidler. Denne periode har ikke været 6

8 anerkendt af skolens talepædagoger her har der været en tro på, at sproget læres, mens det bruges. Det er en overbevisning, som deles af Romski m.fl. (Romski, Sevick, Hyatt, Chesslock s. 15). Lydoutput understøtter sprogindlæringen for begyndende kommunikatorer. Det er betydningsfuldt, at kunne påvirke sine omgivelser med lyd. Forsøget på at påvirke andres adfærd er et meget tidligt trin i udviklingen af intentionel kommunikation. K havde i dette tilfælde nytte af at kunne synliggøre sig selv ved at råbe op i en gruppe med færdige sætninger og brugte denne tidlige kommunikationsfunktion flittigt. Men det blev ved overgang til PODD bog langt mere tydeligt, at hendes lingvistiske kompetence (Light 2003) var større, end vi havde forventet. Vi så, at hun var i stand til at bruge sekvenser til at udtrykke egne tanker om noget ikke kontekstuelt. Operationelt gav talecomputeren stadig større problemer. Den intention, der lå fra ergoterapien om at arbejde med at forbedre håndfunktionen på, var ikke lykkedes. Der er samtidig en tendens i tiden til, at styrke de gode sider frem for at træne de svageste (Schiørbeck & Stadskleiv, 2008) og kun gøre en svær ting ad gangen dvs. enten bruge hænder eller lære at kommunikere (Burkhart, 2009). Det blev tydeligt, at den lingvistiske kompetence blev styrket, når der blev stillet færre krav til den operationelle kompetence. Når vi vurderer strategisk kompetence ser vi på, hvorledes ASK-brugeren kan bruge forskellige dialogfunktioner: tage initiativ, påkalde sig opmærksomhed, protestere, have udfyldende kommentarer, korrigere og rette fejl, afslutte samtalen og bruge rigtig type ytringer til rigtig tid. En del af disse dialogfunktioner foretages af K hurtigst og mest effektfuldt med lydoutput: påkalde sig opmærksomhed og protestere. Mens andre kan gøres mere præcist med PODD bogen: bruge rigtige ytringer til rigtig tid og korrigere fejl. Hun kan rette spørgsmål i kommunikation med partneren og derved undgå nedbrud. K er ikke i stand til at afslutte en samtale med de forhåndenværende hjælpemidler på dette tidspunkt, dog kan hun kigge væk fra PODD rammen og markere, at hun er færdig med samtalen. Light (2003) definerer social kompetence som evne til kontakt og samhandling, øjenkontakt, turtagning, signalere ja/nej, svare på henvendelser, tage initiativ til kommunikation, bede om noget, give/få information, kommentere, småsnakke. Visse af disse funktioner varetages i forhold til gruppen bedst med lydoutput, fordi gruppen skal vente længe, når kommunikationen først skal igennem en samtalepartner. De sociale relationer til samtalepartneren er naturligvis tætte ved øjenudpegning, der er tale om en meget direkte mimisk konfrontation. At give information er lettest for K med øjenudpegningen pga. præcisionen, lige som det er muligt for partneren at bruge samtalebogen modellerende og give information med den. En stor fordel ved papløsninger er, at de altid er tilgængelige, f.eks. er de mulige at bruge, selv om man hviler. Betjeningsformen øjenudpegning af paprammen stiller dog visse krav til koncentration og opmærksomhed, og det betyder, at K kan have dage, hvor det falder hende vanskeligt at overskue 7

9 antallet af felter, men bare magter at vælge mellem to muligheder eller bruge talebøf (bryter)til at deltage i undervisningen. Interventionsvalg: En anden måde at betjene? PODD bogen er opbygget efter pragmatiske principper, dvs. efter praktisk sprogbrug, hvor det er muligt at fortælle sin kommunikative hensigt (spørgsmål, anmodning, fortælle osv.) før et symbol vælges, som repræsenterer enkeltord. Talecomputeren var i højere grad kontekstuelt opbygget så emnet Lejrskolen f.eks. lå under skoleaktiviteter. Det var tydeligt, at K viste referencer for at fortælle. Det var hendes foretrukne valg på PODD siden og hendes foretrukne aktivitet på talecomputeren. Herudover viste hun interesse for de udsagn, som gav størst reaktion hos omgivelserne: Kom i gang! Forældrene syntes imidlertid, at PODD bogen var en slags tilbageskridt, at mere tekniske løsninger skulle tages i brug. K fik derfor i en periode mulighed for at afprøve hovedstyring af en talecomputer organiseret kontekstafhængigt, som hun var vant til fra den håndbetjente. Dette gjorde hende tydeligt utryg. Hun blev forvirret, når hovedbevægelser fremkaldte udsagn og forstod tydeligvis ikke sammenhæng mellem årsag og virkning i hovedstyring. Hendes valg virkede tilfældige, og der var ikke den konsekvente gentagelse af udsagn som fra K, som hun ellers havde brugt som strategi for at sætte sine udsagn igennem, selv om symbolerne var velkendte PCS symboler, som hun med stor præcision kunne øjenudpege på forskellige papløsninger. Hun forsøgte at få talemaskinen til at tie stille ved at lukke øjnene! Girls with Rett syndrome can be overstimulated easily by visual and auditory stimuli in different environments. When their sensory systems move out of a regulated state and into defensive mode, even minor sensory events can contribute to increased levels of stress and anxiety. (Lariviere, 2007). Vi vurderede, at K var gået i defensiven på grund af for mange ufrivillige udsagn som følge af hovedstyringen. Det fik os til at kontakte kommunikationscentret igen og foreslå øjenstyring som betjeningsform På dette tidspunkt var Minspeak systemet ved at blive moderne igen. Konsulenten fra kommunikationscentret foreslog os derfor, at vi ansøgte om muligheden for, at K kunne afprøve dette system med øjenstyring. Begge lærere havde været på kursus i Minspeak og vi fandt, at det stiller krav til kognitive færdigheder, som vi ikke var klar over, hvorvidt K kunne leve op til. Systemet fordrer, at man er i stand til at huske associationer, som f.eks. at ur + bil + æble betyder Det er tid til at spise. (Beukelman & Mirenda 2005). Samtidig ville valget af denne løsning betyde at K skulle kalibrere en endnu mindre skærm, fordi Minspeak kun leveres med en lille computer og mange små felter og dermed betyde en større udfordring mht. operationel kompetence. Den øjenstyrede model var desuden ikke i landet, men skulle skaffes fra USA, og dermed kunne det betyde øget ventetid for 8

10 K, før hun kom i gang. Ks forældre var som sagt meget ivrige for, at noget nyt skulle ske. Den computer, der var til rådighed var en Tobii computer med kommunikationsprogrammet Communicator. Symbolerne i dette program er Symbolstix. K viste evne til at kalibrere på 5 punkter, hvilket giver et relativt godt navigeringsgrundlag.(lariviere, 2010). Vi lagde forskellige små legeprogrammer og et fra Communicator færdigproduceret samtaleprogram frem på Ks startside, så hun kunne øve sig i styringen. Det var de forhåndenværende søms princip og ikke en særlig struktureret introduktion til øjenstyring, K fik. Til gengæld havde PODD bogen givet hende en mulighed for at forstå, at øjnene kan bruges med andre kommunikative funktioner end blot at udtrykke ønsker og behov og foretage valg, som hun var vant til i undervisningen, når hun øjenudpegede på enkeltkort. Der er senere kommet programvare på markedet, hvor det er muligt at øve sig i øjenudpegning på en legende måde, Sensory Eye FX 4. Det ville ideelt set have været en lettere tilgang for K for at lære sig øjenstyring. K s brug af øjenstyring K havde mulighed for at vælge et færdigproduceret enkelt samtalesidesæt med 12 felter eller legeprogrammer. Samtalesidesættet var delvist tematisk opbygget. Hun valgte at udforske samtalesidesættet og fandt her to aktiviteter, som hun foretrak, fordi de gav meget opmærksomhed: Hun kunne selv justere lydstyrken, og hun kunne skrivelege med øjenudpegningstastatur! Disse funktioner var ikke på nogen af kammeraternes talecomputere, og det så ud som K nød, at hun kunne noget, ingen andre kunne. Herudover nød hun at sige Det er ikke godt OK og den slags sætninger, og det så ikke ud til, at det generede hende, at sidesættet brugte syntetisk tale og ikke indtalt tale. Omsider fik nærpersonerne et kursus i Communicator og læreren byggede et sidesæt op, som svarede til PODD bogens lag med de velkendte PCS symboler ud fra den formodning om, at en velkendt struktur og velkendte symboler ville understøtte Ks sprogbrug, og gøre det mindre kompliceret for hende at tilegne sig en ny betjeningsform. Ks søster byggede et omfattende sidesæt op, som også omfattede musik. K blev vist de forskellige sidesæt, men foretrak stadig det præfabrikerede sidesæt. PODD oplægget består i høj grad af enkeltord, men tilsyneladende fortrak K de sider, hvor der var små færdige sætninger af generic talk, som kunne bidrage på en hurtig måde til samspillet i klassen. PODD oplægget indeholder mange substantiver og gav i den form, det havde, ikke adgang til så meget kerneordforråd. (Balandin, 2013) 4 En softwarepakke bestående af 30 forskellige aktiviteter for absolut begyndere i alternativ kommunikation. Der fokuseres på at stimulere sanserne og give barnet en fornemmelse af at når jeg kigger på skærmen, sker der en hel masse ting, som jeg selv styrer. Det er forholdet årsag/virkning og styring med øjnene, der vægtes. 9

11 Kommunikativt samspil og miljø i klassen del 2 Der er i dag 4 elever i klassen, som bruger talecomputere med dynamisk display. Herudover bruger en enkelt elev en talemaskine med statisk display, mens en 6. elev bruger kort til kommunikation. De tre af talemaskinerne betjenes med øjenstyring. Det betyder for K, at der er modeller i brug af computeren til stede lige ved siden af hende. Bordene er stillet skråt, så der er mulighed for at se hinanden, selv om der også er plads til øjenstyringscomputeren. Morgenmødet styres nu af facilitatoren med udgangspunkt i et smartboard, hvor eleverne har mulighed for at vælge hinanden med trådløs 01 kontakt fra deres plads. Desuden indeholder morgenmødet symbolske repræsentationer (PCS) af ugedag og dagsprogram, vejret og måneden, samt ordgenkendelse af navne og ugedage. K udviser kapacitet til både at kunne følge med på den elektroniske tavle og samtidig skifte opmærksomhed til talecomputer og partnere. Eleverne har ofte et fint samspil med deres talecomputere. De hjælper hinanden, hvis det er svært for en at få fundet det rigtige ord på det rigtige tidspunkt og de kommenterer OK osv. på hinandens præstationer. Der medieres stadig af personale placeret mellem eleverne, f.eks. hvis en dwell funktion i en øjenudpegning mislykkes. I den øvrige undervisning veksles der mellem opstilling ved bordene og talecomputere og mellem mere nærkontakt og brug af lowtech (PCS) ved fortælling (Koppenhaver, Erickson, Skotko u.å.) High tech/low tech, eller en kombination? Alle har brug for en Low tech løsning for at kunne kommunikere gennem hele dagen i alle situationer. Der er situationer, hvor K er ude af stolen og ikke kan bruge øjenstyret computer, som kræver en stabil positionering. Udendørs kan vand og sollys bedst kombineres med Low tech. Low tech løsningen skal ikke til reparation, så den er en nødvendig opbakningsløsning. En Low tech løsning kræver ikke et opladet batteri eller en speciel opsætning. Til gengæld kræver den i Ks tilfælde partnertolkning og -navigation. En partnertolkning har både fordele og ulemper. Den kræver sensitive partnere, som kender kommunikationssystemet og kan navigere i en PODD løsning. Brug af partner har den fordel, at partneren kan gennemskue fejludpegninger og hjælpe med at korrigere. Partneren kan foretage navigationen, hvilket er mindre udtrættende og motorisk krævende. Partneren kan navigere uden at tage alle mellemregningerne med, som en computer vil gøre, når du navigerer gennem lag. (f.eks. overbegreb, underbegreb). Partnertolkning af udpegninger i en PODD bog tager mere tid end brug af øjenudpegning ved en computer, men kan give indholdsmæssig større præcision. Når der stilles krav til motoriske færdigheder som en håndbetjening samtidig med krav til kommunikative færdigheder bliver kunsten at jonglere for svær. En High tech løsning giver selvstændigt genererede meddelelser. Den kan give adgang til et stort ordforråd uden at blive tungere som en kommunikationsbog vil blive. 10

12 En High tech løsning med lydoutput giver større gennemslagskraft i en gruppe. I gruppen giver den mulighed for hurtigt social pingpong uden voksenindblanding, hvilket er vigtigt for en teenager. Lydoutput er også gavnligt, hvis partneren er i færd med andre gøremål, men alligevel kan råbes op til kommunikation. Som et eksempel fortæller Ks mor, at K bad om flere pandekager i køkkenet og da hun fik nej, sagde hun nederen (slangord, som søster har lagt ind) på sin talemaskine. Mor er da blevet råbt op af K i en situation, hvor hun ikke umiddelbart var tilgængelig. En Hightech løsning med lydoutput er også gavnlig i forhold til partnere, som ingen erfaring har med ASK og ASK brugere. Den kan tydeliggøre at selv om jeg ikke har noget sprog gør jeg mig selvstændige tanker. En High tech løsning er mere acceptabel for familien, da den ikke understreger handicappet i samme grad som en papløsning. Vi har oplevet, at familien ikke syntes papløsningen var nødvendig længere, vi prøver med ovenstående argumenter at beholde papløsningen. Situationen i køkkenet viser samtidig, at K er nået en lang vej kommunikativt: fra input fasen af alternative symboler over selvstændige initiativer småpludren med talemaskinen og til at kunne forholde sig til et andet menneskes dagsorden. High tech/low tech og kommunikative mål Der er 4 hovedformål for kommunikativ interaktion (Light, Parson & Drager 2002): Udtrykke behov og ønsker Udvikle social nærhed Udveksle information Deltage i social etikette (høflighedsudveksling) At udtrykke behov og ønsker (og at afvise) er den simpleste form for udveksling, den kræver ikke megen turtagning, så er den overstået. Dens mål er at regulere adfærden hos andre og er den tidligste funktion i typisk udvikling. Den er også den enkleste at understøtte med ASK hjælpemidler og ofte er det sådan, at hvis vi ikke ved bedre, så tager vi alt hvad ASK brugeren kan sige på sit hjælpemiddel for et behov eller ønske. ASK brugeren siger svømme og vi svarer, nej du skal ikke svømme nu, men måske var det udtryk for et ønske om at dele svømmeoplevelsen fra i går med andre. PODD bogens hensigt er netop at lære ASK brugeren at demonstrere sin hensigt: Jeg vil fortælle Jeg vil have for at udvide repertoiret af kommunikative formål. Dette lykkedes i Ks tilfælde. At udvikle social nærhed er et mål for kommunikation, som hele vejen har været meget væsentligt for K. Det viser sig i hendes valg af underbyggende, ikke-turtagende kommentarer i morgensamlingen ( Det er ikke godt, osv.) og det viser sig, når hun hjælper andre, der har tur, men som ikke kan få mobiliseret et svar. Hendes foretrukne felt på PODD bogen er Jeg vil fortælle for hun søger den 11

Praksiserfaringer med øjenstyring ISAAC 2015 Margit Grønkjær. foto

Praksiserfaringer med øjenstyring ISAAC 2015 Margit Grønkjær. foto Praksiserfaringer med øjenstyring ISAAC 2015 Margit Grønkjær foto Min baggrund for oplægget Lærer og IT vejleder ASK1 og ASK2 Dette oplægs indhold: Introduktion af elever som bruger øjenstyring Rett syndrom

Læs mere

ASK - omfatter. Hvad er ASK 03-12-2015. Kommunikation er at dele og gøre fælles

ASK - omfatter. Hvad er ASK 03-12-2015. Kommunikation er at dele og gøre fælles Alternativ og supplerende kommunikation (ASK) Emmy Kjelmann Behandlingscentret Østerskoven Teknologiseminar dec 2015 Video: Eventyret om Janni TV2 - Nord Hvad kan teknologi og hvad kan teknologi ikke Kommunikation

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser

Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Til startsiden 2006-12-14 Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Af Linda J. Burkhart & Gayle Porter Oversættelse og bearbejdelse af udvalgte dele af handout fra instruktionskursus

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Oplæg mandag den 14. marts 2016

Oplæg mandag den 14. marts 2016 Oplæg mandag den 14. marts 2016 Handicapforståelse og kommunikationshandicap grundlæggende gennemgang Louise Bøttcher Uddannelse: 2009 Ph.D Institut for Psykologi, Københavns Universitet. 2003 Cand.Psych.

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl.

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Ådalskolen 02.09.07 side 1 Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Indledning. Evnen til at kommunikere er en vigtig del af danskundervisningen i folkeskolen og en menneskeret.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale

Praktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale Praktiske erfaringer med brug af Gayle Porters materiale - Brug af øjepegetavle til 2 beboere på Behandlingscentret ØSTERSKOVEN i Danmark Isaac Norge 2006 Emmy Kjelmann, ergoterapeut Præsentation 18 år

Læs mere

Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation"

Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation" Bent Dalgaard 1985 UUC Maglemosen. Bent Dalgaard 1985 UUC Maglemosen. Bent Dalgaard 1985

Læs mere

Beskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation

Beskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation Hvad er AAC? AAC er den engelske forkortelse af Augmented and Alternative Communication, som oversat til dansk betyder støttende og alternativ kommunikation. I Danmark anvendes såvel den engelske betegnelse

Læs mere

Logopæd, Dorte Steen

Logopæd, Dorte Steen SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA. v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd

Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA. v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd Pixon -projektet i USA: I et forsøg på at komme en undervisningspraksis

Læs mere

Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?

Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der

Læs mere

ASK Alternativ og supplerende kommunikation

ASK Alternativ og supplerende kommunikation ASK Alternativ og supplerende kommunikation Temadag om det højt specialiserede neurohabiliteringstilbud Ergoterapeut/kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann Følelsesliv Udtryksmåder Personlighed Sociale kompetencer

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog

Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Kommunikation og børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog v/ Mette Christensen Tale-hørekonsulent og kommunikationsvejleder PPR Gentofte metc@gentofte.dk Rollen som logopæd/talepædagog Fra

Læs mere

At styre sit eget liv

At styre sit eget liv At styre sit eget liv praktisk brug af PODD kommunikationsbøger til unge og voksne samt: +introduktion til PODD +besøg hos Gayle Porter HIT Nyborg 2008 Edda Medici, Kommunikationskonsulent Institut for

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Skema En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Sarah W. Blackstone, Ph.D. Mary Hunt Berg, Ph.D. Dansk oversættelse Foto af lærer og elever

Læs mere

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog.

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog. Forskellighed. På Lysholm ser vi forskellighed som en styrke. Eleverne har forskellige diagnoser, og der er elever med og uden verbalsprog. Nogle elever har kørestol, andre løber omkring. Forudsigelige

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Kommunikation. Lena Faurschou lefa@hillerod.dk tlf. 2428 4108

Kommunikation. Lena Faurschou lefa@hillerod.dk tlf. 2428 4108 Kommunikation LYTTE VÆRE OPMÆRKSOM! Hvad betyder kommunikation? Kommunikation, af latin: communicare, «at gøre fælles». Kommunikation udgør en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab. Ingen

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Ergoterapi ift. kognitive forandringer ved Kræft. Undervisning af deltagere i et kommunalt Kræftforløb 2012-2014, Horsens Kommune

Ergoterapi ift. kognitive forandringer ved Kræft. Undervisning af deltagere i et kommunalt Kræftforløb 2012-2014, Horsens Kommune Ergoterapi ift. kognitive forandringer ved Kræft Undervisning af deltagere i et kommunalt Kræftforløb 2012-2014, Horsens Kommune Sigtet med denne præsentation. Forklare baggrund for arbejdet Beskrive de

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer Fyraftensmøde d. 22.10.15 DaNS Program: Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer SCA på apopleksiafsnittet, Svendborg sygehus Poster ( Årsmøde i dansk selskab for apopleksi ) Oplæg om SCA-metoden,

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

SPROGET ER MINSPEAK OG AAC Et projekt om sprogudvikling hos en gruppe af handicappede børn uden et funktionelt talesprog.

SPROGET ER MINSPEAK OG AAC Et projekt om sprogudvikling hos en gruppe af handicappede børn uden et funktionelt talesprog. SPROGET ER MINSPEAK OG AAC Et projekt om sprogudvikling hos en gruppe af handicappede børn uden et funktionelt talesprog. En gruppe af børn uden et funktionelt talesprog har fået mulighed for at kommunikere

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Billede & Ord 3 Tre måder at sammensætte billeder og ord på in meaningful ways. Ribergård & Munk communication design Marts 2012

Billede & Ord 3 Tre måder at sammensætte billeder og ord på in meaningful ways. Ribergård & Munk communication design Marts 2012 Billede & Ord 3 Tre måder at sammensætte billeder og ord på in meaningful ways Ribergård & Munk communication design Marts 2012 TEXT VISUAL TEXT VISUAL TEXT VISUAL TEXT TEXT VISUAL VISUAL

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation IKI 12.3.2009 Præsentation ved Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Opfindelser på opfordring Få de rigtige idéer og før dem ud i livet Case: Mælkeanalyse

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

STEREOTYPE OG SÆREGNE - hvad betyder vores forståelser af autisme for muligheden for deltagelse?

STEREOTYPE OG SÆREGNE - hvad betyder vores forståelser af autisme for muligheden for deltagelse? STEREOTYPE OG SÆREGNE - hvad betyder vores forståelser af autisme for muligheden for deltagelse? Autoriseret psykolog Ditte Rose Andersen Intensive Interaction Danmark AARHUSKONFERENCEN OM AUTISME OG ADHD

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Pilotforløb(eksempel): Idea Management Tool. Aftalen. Ansvarlig. Modtager. info@sputnik5.com www.sputnik5.com

Pilotforløb(eksempel): Idea Management Tool. Aftalen. Ansvarlig. Modtager. info@sputnik5.com www.sputnik5.com TELEFON MAIL WEB 52 30 20 55 info@sputnik5.com www.sputnik5.com Pilotforløb(eksempel): Idea Management Tool Modtager Ansvarlig Fornavn: Efternavn: Stilling: Virksomhed: Kontakt info: Martin Schorling Overgård

Læs mere

Manual til Eksperimentarie

Manual til Eksperimentarie Manual til Eksperimentarie Formål Formålet med eksperimentariet er gensidig læring gennem at omsætte nyeste forskning/viden til praksismetoder og vinkler for interventionen med barnet. Det ønskes at sammenflette

Læs mere