Kunsten at jonglere. The desired outcome of an AAC assessment is a. working hypothesis based on an understanding of the people

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunsten at jonglere. The desired outcome of an AAC assessment is a. working hypothesis based on an understanding of the people"

Transkript

1 2013 The desired outcome of an AAC assessment is a working hypothesis based on an understanding of the people and the situations involved, a consensus, and a plan. Even the most experienced team cannot know if their recommendations will meet expectations, enhance opportunities or overcome barriers. Likewise, only time will tell whether AAC tools, techniques and strategies will improve communication skills in ways that are meaningful to the consumer. (Blackstone, 1995) Kunsten at jonglere Margit Grønkjær, ASK

2 Kunsten at jonglere Indhold Indledning... 1 Begreber... 2 variat ion and nat ur al mot ivat ion Oversigt over det kronologiske caseforløb mht. ASK intervention:... 2 Rammerne om denne case... 2 Præsentation af case skolestart... 3 Baggrund og diagnose... 3 Kortlægning... Light Tech 4 Communicat ion Book Kommunikativt miljø i skolen... f or Language 4 Interventionsvalg håndbetjent talecomputer... 5 Implementering af talecomputer og udbygning med PODD inspireret bog... 5 High tech/low tech og kommunikative kompetencer... 6 Interventionsvalg: En anden måde at betjene?... 8 K s brug af øjenstyring... 9 ISAAC 2012! Need t o t ake successes and move on, as opposed t o requiring repet it ion of t he t ask over a given number of t rials Provide opportunities f or repetition/ pract ice wit hin nat ur al cont ext s wit h PODD Light Tech Communicat ion Book Kommunikativt samspil og miljø i klassen del High tech/low tech, eller en kombination? High tech/low tech og kommunikative mål Morgendagens intervention i casen? Litteratur Web referencer: Bilag Judy Wine 2013: A var P eye yes Par sca Com Co- Individuel opgave: Lag et case med behov for ASK. Ta utgangspunkt i caset og drøft hvordan kommunikationen med andre (en eller flere) kan fremmes eller hemmes med High-tech, Low-tech eller en kombinasjon av begge. Bruk både teori og praksiserfaringer i besvarelsen. Indledning En ASK intervention har til formål at gøre en person i stand til at møde sine varierede kommunikationsbehov så intelligent, specifikt, effektivt, uafhængigt og på en så socialt acceptabel måde som muligt samt at gøre ASK brugeren i stand til at deltage så fuldt og effektivt som muligt i forskellige sociale roller. (Porter, Burkhart 2012). Denne opgave er specielt rettet mod at diskutere fordele og ulemper ved High tech og Low tech og mulighederne for at kombinere disse. Det betyder, at casebeskrivelsen specielt retter sig mod de dele af interventionsindsatsen, som berører valg af 1

3 hjælpemiddel, hvor andre væsentlige dele af indsatsen (f.eks. sensitivisering af samtalepartnere og valg af ordforråd) bliver berørt i mindre grad. Jeg har valgt en case, jeg har kendskab til som klasselærer. Det betyder, at jeg har tæt kendskab til udviklingen i praksis og til de beslutninger, som er truffet sammen med andre fagpersoner og nærpersoner omkring ASK brugeren. Jeg har valgt en case, som udvikler sig over en årrække. Dette har jeg fundet interessant, idet tilpasningen til skiftende motivation, interesser og behov, samt udvikling af kommunikative kompetencer (Light, 2003) hos ASK brugeren ofte er en udfordring for fagpersoner og nærpersoner (Beukelman 2005). Casepersonen i opgaven starter i 1. klasse (7 år) og slutter i 6. klasse (14 år). Der er foretaget forskellige interventioner og meget langvarige implementeringer undervejs for at tilpasse ASK løsningerne til elevens udvikling på mange felter. I casen er der både eksempler på velovervejede skift af valg af ASK strategier og mere tilfældige og diskontinuerte udviklinger i ASK indsatsen som følge af praktiske og personbårne hændelser. Nogle skift er desuden betinget af, at der er kommet ny viden og ny teknologi til rådighed undervejs. Begreber Jeg anvender begrebet Low tech om kommunikationshjælpemidler som er papløsninger. Simple løsninger med lydoutput (talebøffer, enkeltlagstalemaskiner) kalder jeg Light tech og computerbaserede talemaskiner med dynamisk display kalder jeg High tech. Oversigt over det kronologiske caseforløb mht. ASK intervention: Skolestart: introduktion af symboler (Low-tech) og talebøffer (enkeltbryter med lydoutput) (Light-tech) Kortlægning 2. klasse: Introduktion af håndbetjent talecomputer (Speaking Dynamically med PCS) (Hightech) 3. klasse: Introduktion af PODD inspireret øjenudpegningsramme som supplement til computer.(low-tech) 4. klasse: Afprøvning af hovedstyring Rolltalk (Programsnedker med PCS), (High-tech) stadig brug af kort og ramme. (Low-tech) klasse: Afprøvning og videreudvikling af Tobii øjenstyringsmaskine. (Communicator med symbolstix), (High-tech) stadig brug af kort og ramme.(low-tech) Rammerne om denne case Casen omhandler en elev på en specialskole med 50 elever, hvor ingen elever har verbalt sprog. Skolen bygger sit syn på sprogudvikling på socialkonstruktivistisk tankegang, hvor tilegnelsen af sproget sker inden for en social ramme, hvor både samspillene og de virksomheder, barnet indgår i 2

4 har betydning. Relationspartneren skal tilpasse sig barnets kommunikative evner og stilladsere sprogudviklingen. (Tetzchner 2012). Der er en holdningsmæssig tradition for at forvente, at alle vil kommunikere 1. Synet på kommunikation er relationistisk, dvs. at den indtænker hele konteksten i kommunikationen og er i sit udgangspunkt multimodalt, dvs. alle udtryksmåder opfattes som kommunikative. I en relationistisk forståelse handler indsatsen rettet mod kommunikationen ikke om mekanisk optræning af eleven i bestemte kommunikationsfærdigheder, som man mener, hun mangler. Det handler derimod om at se på, hvordan man bedst kan støtte og udvide kommunikationsmulighederne i elevens betydningsfulde relationer og sammenhænge, så eleven kan blive en aktiv deltager i det sociale liv. Præsentation af case skolestart Baggrund og diagnose Katrine kommer til vores klasse fra en anden skole i 1. klasse. Hun er kørestolsbruger. Hun er en pige med Rett syndrom og kommer til en klasse, hvor 2 andre piger har Rett syndrom (RS). Børn med RS er præget af apraksi/dyspraksi som betyder manglende evne til på pålidelig måde at forbinde tanke og handling. Dyspraksien vil ofte betyde forsinkelse i kommunikative samspil. Udover dyspraksien er der andre medicinske udfordringer knyttet til denne genetiske diagnose. Der er store forskelle på fagfolks vurdering af læringspotentialet hos børn med RS (Jensen, Grønkjær 2010, Tetzchner 2012, Wine & Burkhardt 2012). I would argue, based on clinical experience with a large number of girls with RS, that we do not yet have the tools to accurately assess what the cognitive ability level of these girls is - and that many of them have higher cognitive ability levels than we give them credit for. (Wine 2013). RS er klassificeret under autismespektret, men der er de seneste år mange, som stiller spørgsmålstegn ved dette, da de ofte er meget motiverede af socialt samvær og kammerater. (Wine & Burkhardt, 2012). Der er store indbyrdes forskelle på, hvordan piger med RS fungerer kognitivt og kommunikativt. F.eks. arbejder vi meget med fælles opmærksomhed med en af pigerne på dette tidspunkt, hvorimod K er meget dygtig til at vise fælles opmærksomhed 2. K har en udpræget håndstereotypi, hun har albueskinner, som skal støtte hende i at bryde stereotypiens ufrivillige bevægelser og gøre funktionelt brug af hænderne.. Hun kan føre hænderne samme og trykke på en stor 01kontakt/talebøf (bryter). 1 Skolen er opkaldt efter den tidligere leder, Birgit Kirkebæk, som meget tidligt var med til at initiere ASK tiltage over for elever og småbørn med multiple funktionsnedsættelser. 2 Fælles opmærksomhed refererer til handlinger, der bliver brugt til at dirigere partnerens opmærksomhed mod et objekt, en begivenhed eller et emne. (Light, Parsons & Drager 2002) 3

5 Samtidig med at Katrine flytter skole, flytter hun også til en boinstitution tæt på sit hjem. Familien er derfor meget interesseret i, at Katrine er i stand til at få opmærksomhed også fra mindre kendte samtalepartnere. Kortlægning Kortlægning og udredning af K foregår i første omgang i et tværfagligt team (bestående af talepædagog, psykolog, fysio- og ergoterapeut samt lærerne), som observerer hende i dagligdags skolegang og i samspil med mor. K har tydeligt et samspil med sin mor, som hun responderer på med mimik, når moderen taler med hende om her og nu hændelser. Hun viser med sit blik tegn på delt opmærksomhed. (Tetzchner, 2012). Hun kan påkalde sig opmærksomheden med sin stemme og variere lyden (klagende, bestemt, glad). Hun viser således tegn på førsymbolsk intentionel kommunikativ hensigt. (Romski, Sevick, Hyatt & Cheslock, 2002). I klassen viser hun tegn på stor interesse for PCS symboler og har et meget insisterende blik ved øjenudpegning. Hun viser sociale præferencer mht., hvilken kammerat hun foretrækker. Hun udviser forståelse for turtagning og viser mimiske tegn på empati med andre. Hun udviser således parathed og motivation til at indgå i kommunikative samspil både med gruppen og med de voksne. Der foretages en tilpasset version af kortlægningsværktøjet Social Networks af talepædagogen sammen med skole, forældre, boinstitution. Konklusionen er bl.a., at Ks forståelse vurderes af nærpersoner til at være inden for den nære verden, hun omgiver sig med. Den eneste indsats, der hidtil har været gjort på ASK området, har været, at forældrene har fået et tegn til tale kursus. Da K har udpræget håndstereotypi, er det usandsynligt, at hun ville være i stand til at tage denne kommunikationsform til sig som ekspressivt middel. Herudover har K været til afprøvning af computer mht. betjening. Porter og Burkhardt (2012) påpeger, at der endnu ikke findes evidensbaserede mål eller redskaber, som med sikkerhed kan indikere, om børn med komplekse kommunikationsbehov er klar til ASK. De mener, at vi må introducere ASK, før vi kan afgøre, hvor effektivt metoden støtter barnets impressive og/eller ekspressive kommunikation. En egentlig standardiseret måde at teste børn med RS har vist sig at være vanskelig at finde, idet deres dyspraksi forværres i testsituationer (Jensen & Grønkjær, 2010). Observation, Social Networks og tværfaglig drøftelse er derfor baggrund for interventionen. Kommunikativt miljø i skolen Klassen består af 6 elever uden verbalt sprog, som alle er på et begyndende kommunikativt niveau. De vurderes alle at tilhøre sprogalternativgruppen (Tetzchner & Martinsen, 2002). Klassen har meget strukturerede aktiviteter om morgenen med henblik på at understøtte indlæring af intentionelle 4

6 kommunikative og symbolsk kommunikative handlinger 3 (Siegel & Cress, 2002). Dette sker dels gennem overtolkning (Tetzchner, 2012) dels gennem muligheder for valg af symboler (PCS), konkreter, og valg af fotos. Herudover understøttes symbolindlæring gennem overførsel af information: Vi skal svømme. Placeringen af eleverne ved et lavt bord, tæt sammen, tilskynder til social nærhed og der lægges vægt på at opmuntre til indbyrdes samspil. Der bliver brugt tegn til tale til sange. Der er talebøffer (brytere) med lydeffekt til at tælle (sætte sangen i gang årsag virkning ) og til at sige godmorgen (barnet bliver mødt med forventning om kommunikativ handling). I pausesituationer og f.eks. højtlæsning prioriteres den fysiske nærhed eleverne i mellem. Højtlæsning og sange og øvrig undervisning understøttes af symboler, tegn og konkreter. Talepædagogen observerer jævnligt klassen og kommer med anbefalinger til praksis. Hun henter inspiration i viden om totalkommunikation og Aided Language Stimulation (Beukelman, 2002). Der er forskningsmæssig evidens for, at en kombination af miljøteknikker og kontingente, responsive voksne kan facilitere klarere og mere hyppig intentionel kommunikation. (Harwood, Warren &Yoder 2002). Interventionsvalg håndbetjent talecomputer Det besluttes, at K skal afprøve en håndbetjent talecomputer med Speaking Dynamically for at få en ikke-hjulpet, uafhængig kommunikationsform til enkle kommunikative funktioner som at påkalde sig opmærksomhed, påvirke de voksnes adfærd og deltage i morgenmødet. Til nye aktiviteter vil der stadig blive brugt pap og øjenudpegning. Da K skal lære sig virkningen af et dynamisk display, hvor symboler forsvinder ved tryk er det vigtigt, at vi starter med få lag, som har hendes interesse. Felterne bliver indtalt, fordi vi vurderer, at prosodien vil understøtte og motivere K. Der er kun 4 felter pr. side på grund af Ks operationelle problemer. Ergoterapeuten vil gerne arbejde med at forbedre Ks håndfunktion og synes på dette tidspunkt, at det er en god idé at motivere K for håndbrug med talemaskinen. Implementering af talecomputer og udbygning med PODD inspireret bog K viser umiddelbar glæde og stolthed ved brug af talemaskinen. Hun kan bedre få opmærksomhed i gruppen. Når hun kommer om morgenen, nyder hun at sidde og sige Kom i gang til os, mens vi klargør klassen. På den måde får hun svar, mens vi går rundt og sidder ikke blot og venter. Hun skal dog have hjælp til at komme ind på de rigtige sider, når hun skal deltage i morgenmødet. Hun får den ene arm placeret under bordet for at modvirke håndstereotypien, efter anvisning fra ergoterapeuten. Hun har svingende dagsform (typisk for piger med RS) og der er dage, hvor hun i stedet for at 3 Overgangen fra førsymbolsk intentionel kommunikation til symbolsk kommunikation sker i normal udvikling i alderen 12 til 18 måneder. 5

7 forsøge at ramme på talemaskinen selv stirrer intenst på talebøfferne (bryterne)og ønsker en mere operationelt enkel måde at deltage i morgenmødet på. Botilbuddet introduceres til programmet og får lagt navne og billeder ind på maskinen, men har ikke så stor tiltro til Ks evner til at bruge den. De foretrækker at lade Ks kommunikation være på et mere elementært niveau ved at give hende 4 valgmuligheder af fotos på en eyegaze ramme. Her kan K altså få 4 valg mellem typisk forskellige legeaktiviteter. K får udvidet sit sidetal på computeren med sider med narrativt indhold: fortælle om lejrskolen og fortælle en bid af børnebogen. Det er ofte disse sider, hun vælger hun nyder at være det fortællende midtpunkt og sætte dagsordenen. Det er overraskende for os, at hun foretrækker at tale om kontekstuafhængige forhold. Talemaskinen opfylder helt tydeligt sociale behov hos K og giver hende en selvstændig, ikke-hjulpet kommunikationsform. Men de operationelle problemer K har, betyder mange tilfældige tryk som følge af håndstereotypien, som forværres efterhånden. En selvstændig kommunikationsform er imidlertid ikke nødvendigvis en autonom kommunikationsform (Porter, Burkhart, 2012). Med autonom kommunikation menes muligheden for at udtrykke dig i de ord, du tænker. Lærerne er på kursus, dels hos Gayle Porter dels hos Tavsgruppen og lærer om PODD systemet. På det tidspunkt har Gayle Porter ikke udgivet en model for øjenudpegning. Vi er enige om, at K har et meget fast blik, når hun vælger symboler og fotos på morgenmødet. Vi konstruerer derfor en PODD inspireret bog med ramme til øjenudpegning, (6 felter). Dette er selvfølgelig en mindre selvstændig måde at kommunikere på, idet den involverer en partner. Da K helt tydeligt nyder at have taleoutput, beholder hun talecomputeren i fællessamlinger og undervisning, men har PODD bogen liggende ved siden af, så hun kan udtrykke ønske om at få den. Vi afsætter en bestemt tid på dagen, hvor det er muligt at øve PODD bog, og vi introducerer terapeuter, forældre og bo-institution i brug af den. K viser meget hurtigt større evne til at navigere, end vi havde tiltroet hende. Hendes søster var indlagt på hospitalet, og hun valgte: jeg vil fortælle, noget om en person, min søster. Vi producerer også visse aktivitetsafhængige øjenudpegningsrammer, f.eks. til madlavning. Her viser det sig, at hun gerne vil prøve de aktiviteter, drengene oftest bliver sat til, fordi de er gode med en 01 kontakt (bryter). Forældrene synes, det er lidt af et tilbageskridt at satse på papløsningen. Et lydoutput giver et mere genkendeligt og normalt udtryk. De presser på for, at hun kommer i gang med afprøvning af en anden betjeningsform af computeren. High tech/low tech og kommunikative kompetencer Der har været en periode, hvor begyndende kommunikatorer ikke blev betragtet som kandidater til mere avancerede taleproducerende kommunikationshjælpemidler. Denne periode har ikke været 6

8 anerkendt af skolens talepædagoger her har der været en tro på, at sproget læres, mens det bruges. Det er en overbevisning, som deles af Romski m.fl. (Romski, Sevick, Hyatt, Chesslock s. 15). Lydoutput understøtter sprogindlæringen for begyndende kommunikatorer. Det er betydningsfuldt, at kunne påvirke sine omgivelser med lyd. Forsøget på at påvirke andres adfærd er et meget tidligt trin i udviklingen af intentionel kommunikation. K havde i dette tilfælde nytte af at kunne synliggøre sig selv ved at råbe op i en gruppe med færdige sætninger og brugte denne tidlige kommunikationsfunktion flittigt. Men det blev ved overgang til PODD bog langt mere tydeligt, at hendes lingvistiske kompetence (Light 2003) var større, end vi havde forventet. Vi så, at hun var i stand til at bruge sekvenser til at udtrykke egne tanker om noget ikke kontekstuelt. Operationelt gav talecomputeren stadig større problemer. Den intention, der lå fra ergoterapien om at arbejde med at forbedre håndfunktionen på, var ikke lykkedes. Der er samtidig en tendens i tiden til, at styrke de gode sider frem for at træne de svageste (Schiørbeck & Stadskleiv, 2008) og kun gøre en svær ting ad gangen dvs. enten bruge hænder eller lære at kommunikere (Burkhart, 2009). Det blev tydeligt, at den lingvistiske kompetence blev styrket, når der blev stillet færre krav til den operationelle kompetence. Når vi vurderer strategisk kompetence ser vi på, hvorledes ASK-brugeren kan bruge forskellige dialogfunktioner: tage initiativ, påkalde sig opmærksomhed, protestere, have udfyldende kommentarer, korrigere og rette fejl, afslutte samtalen og bruge rigtig type ytringer til rigtig tid. En del af disse dialogfunktioner foretages af K hurtigst og mest effektfuldt med lydoutput: påkalde sig opmærksomhed og protestere. Mens andre kan gøres mere præcist med PODD bogen: bruge rigtige ytringer til rigtig tid og korrigere fejl. Hun kan rette spørgsmål i kommunikation med partneren og derved undgå nedbrud. K er ikke i stand til at afslutte en samtale med de forhåndenværende hjælpemidler på dette tidspunkt, dog kan hun kigge væk fra PODD rammen og markere, at hun er færdig med samtalen. Light (2003) definerer social kompetence som evne til kontakt og samhandling, øjenkontakt, turtagning, signalere ja/nej, svare på henvendelser, tage initiativ til kommunikation, bede om noget, give/få information, kommentere, småsnakke. Visse af disse funktioner varetages i forhold til gruppen bedst med lydoutput, fordi gruppen skal vente længe, når kommunikationen først skal igennem en samtalepartner. De sociale relationer til samtalepartneren er naturligvis tætte ved øjenudpegning, der er tale om en meget direkte mimisk konfrontation. At give information er lettest for K med øjenudpegningen pga. præcisionen, lige som det er muligt for partneren at bruge samtalebogen modellerende og give information med den. En stor fordel ved papløsninger er, at de altid er tilgængelige, f.eks. er de mulige at bruge, selv om man hviler. Betjeningsformen øjenudpegning af paprammen stiller dog visse krav til koncentration og opmærksomhed, og det betyder, at K kan have dage, hvor det falder hende vanskeligt at overskue 7

9 antallet af felter, men bare magter at vælge mellem to muligheder eller bruge talebøf (bryter)til at deltage i undervisningen. Interventionsvalg: En anden måde at betjene? PODD bogen er opbygget efter pragmatiske principper, dvs. efter praktisk sprogbrug, hvor det er muligt at fortælle sin kommunikative hensigt (spørgsmål, anmodning, fortælle osv.) før et symbol vælges, som repræsenterer enkeltord. Talecomputeren var i højere grad kontekstuelt opbygget så emnet Lejrskolen f.eks. lå under skoleaktiviteter. Det var tydeligt, at K viste referencer for at fortælle. Det var hendes foretrukne valg på PODD siden og hendes foretrukne aktivitet på talecomputeren. Herudover viste hun interesse for de udsagn, som gav størst reaktion hos omgivelserne: Kom i gang! Forældrene syntes imidlertid, at PODD bogen var en slags tilbageskridt, at mere tekniske løsninger skulle tages i brug. K fik derfor i en periode mulighed for at afprøve hovedstyring af en talecomputer organiseret kontekstafhængigt, som hun var vant til fra den håndbetjente. Dette gjorde hende tydeligt utryg. Hun blev forvirret, når hovedbevægelser fremkaldte udsagn og forstod tydeligvis ikke sammenhæng mellem årsag og virkning i hovedstyring. Hendes valg virkede tilfældige, og der var ikke den konsekvente gentagelse af udsagn som fra K, som hun ellers havde brugt som strategi for at sætte sine udsagn igennem, selv om symbolerne var velkendte PCS symboler, som hun med stor præcision kunne øjenudpege på forskellige papløsninger. Hun forsøgte at få talemaskinen til at tie stille ved at lukke øjnene! Girls with Rett syndrome can be overstimulated easily by visual and auditory stimuli in different environments. When their sensory systems move out of a regulated state and into defensive mode, even minor sensory events can contribute to increased levels of stress and anxiety. (Lariviere, 2007). Vi vurderede, at K var gået i defensiven på grund af for mange ufrivillige udsagn som følge af hovedstyringen. Det fik os til at kontakte kommunikationscentret igen og foreslå øjenstyring som betjeningsform På dette tidspunkt var Minspeak systemet ved at blive moderne igen. Konsulenten fra kommunikationscentret foreslog os derfor, at vi ansøgte om muligheden for, at K kunne afprøve dette system med øjenstyring. Begge lærere havde været på kursus i Minspeak og vi fandt, at det stiller krav til kognitive færdigheder, som vi ikke var klar over, hvorvidt K kunne leve op til. Systemet fordrer, at man er i stand til at huske associationer, som f.eks. at ur + bil + æble betyder Det er tid til at spise. (Beukelman & Mirenda 2005). Samtidig ville valget af denne løsning betyde at K skulle kalibrere en endnu mindre skærm, fordi Minspeak kun leveres med en lille computer og mange små felter og dermed betyde en større udfordring mht. operationel kompetence. Den øjenstyrede model var desuden ikke i landet, men skulle skaffes fra USA, og dermed kunne det betyde øget ventetid for 8

10 K, før hun kom i gang. Ks forældre var som sagt meget ivrige for, at noget nyt skulle ske. Den computer, der var til rådighed var en Tobii computer med kommunikationsprogrammet Communicator. Symbolerne i dette program er Symbolstix. K viste evne til at kalibrere på 5 punkter, hvilket giver et relativt godt navigeringsgrundlag.(lariviere, 2010). Vi lagde forskellige små legeprogrammer og et fra Communicator færdigproduceret samtaleprogram frem på Ks startside, så hun kunne øve sig i styringen. Det var de forhåndenværende søms princip og ikke en særlig struktureret introduktion til øjenstyring, K fik. Til gengæld havde PODD bogen givet hende en mulighed for at forstå, at øjnene kan bruges med andre kommunikative funktioner end blot at udtrykke ønsker og behov og foretage valg, som hun var vant til i undervisningen, når hun øjenudpegede på enkeltkort. Der er senere kommet programvare på markedet, hvor det er muligt at øve sig i øjenudpegning på en legende måde, Sensory Eye FX 4. Det ville ideelt set have været en lettere tilgang for K for at lære sig øjenstyring. K s brug af øjenstyring K havde mulighed for at vælge et færdigproduceret enkelt samtalesidesæt med 12 felter eller legeprogrammer. Samtalesidesættet var delvist tematisk opbygget. Hun valgte at udforske samtalesidesættet og fandt her to aktiviteter, som hun foretrak, fordi de gav meget opmærksomhed: Hun kunne selv justere lydstyrken, og hun kunne skrivelege med øjenudpegningstastatur! Disse funktioner var ikke på nogen af kammeraternes talecomputere, og det så ud som K nød, at hun kunne noget, ingen andre kunne. Herudover nød hun at sige Det er ikke godt OK og den slags sætninger, og det så ikke ud til, at det generede hende, at sidesættet brugte syntetisk tale og ikke indtalt tale. Omsider fik nærpersonerne et kursus i Communicator og læreren byggede et sidesæt op, som svarede til PODD bogens lag med de velkendte PCS symboler ud fra den formodning om, at en velkendt struktur og velkendte symboler ville understøtte Ks sprogbrug, og gøre det mindre kompliceret for hende at tilegne sig en ny betjeningsform. Ks søster byggede et omfattende sidesæt op, som også omfattede musik. K blev vist de forskellige sidesæt, men foretrak stadig det præfabrikerede sidesæt. PODD oplægget består i høj grad af enkeltord, men tilsyneladende fortrak K de sider, hvor der var små færdige sætninger af generic talk, som kunne bidrage på en hurtig måde til samspillet i klassen. PODD oplægget indeholder mange substantiver og gav i den form, det havde, ikke adgang til så meget kerneordforråd. (Balandin, 2013) 4 En softwarepakke bestående af 30 forskellige aktiviteter for absolut begyndere i alternativ kommunikation. Der fokuseres på at stimulere sanserne og give barnet en fornemmelse af at når jeg kigger på skærmen, sker der en hel masse ting, som jeg selv styrer. Det er forholdet årsag/virkning og styring med øjnene, der vægtes. 9

11 Kommunikativt samspil og miljø i klassen del 2 Der er i dag 4 elever i klassen, som bruger talecomputere med dynamisk display. Herudover bruger en enkelt elev en talemaskine med statisk display, mens en 6. elev bruger kort til kommunikation. De tre af talemaskinerne betjenes med øjenstyring. Det betyder for K, at der er modeller i brug af computeren til stede lige ved siden af hende. Bordene er stillet skråt, så der er mulighed for at se hinanden, selv om der også er plads til øjenstyringscomputeren. Morgenmødet styres nu af facilitatoren med udgangspunkt i et smartboard, hvor eleverne har mulighed for at vælge hinanden med trådløs 01 kontakt fra deres plads. Desuden indeholder morgenmødet symbolske repræsentationer (PCS) af ugedag og dagsprogram, vejret og måneden, samt ordgenkendelse af navne og ugedage. K udviser kapacitet til både at kunne følge med på den elektroniske tavle og samtidig skifte opmærksomhed til talecomputer og partnere. Eleverne har ofte et fint samspil med deres talecomputere. De hjælper hinanden, hvis det er svært for en at få fundet det rigtige ord på det rigtige tidspunkt og de kommenterer OK osv. på hinandens præstationer. Der medieres stadig af personale placeret mellem eleverne, f.eks. hvis en dwell funktion i en øjenudpegning mislykkes. I den øvrige undervisning veksles der mellem opstilling ved bordene og talecomputere og mellem mere nærkontakt og brug af lowtech (PCS) ved fortælling (Koppenhaver, Erickson, Skotko u.å.) High tech/low tech, eller en kombination? Alle har brug for en Low tech løsning for at kunne kommunikere gennem hele dagen i alle situationer. Der er situationer, hvor K er ude af stolen og ikke kan bruge øjenstyret computer, som kræver en stabil positionering. Udendørs kan vand og sollys bedst kombineres med Low tech. Low tech løsningen skal ikke til reparation, så den er en nødvendig opbakningsløsning. En Low tech løsning kræver ikke et opladet batteri eller en speciel opsætning. Til gengæld kræver den i Ks tilfælde partnertolkning og -navigation. En partnertolkning har både fordele og ulemper. Den kræver sensitive partnere, som kender kommunikationssystemet og kan navigere i en PODD løsning. Brug af partner har den fordel, at partneren kan gennemskue fejludpegninger og hjælpe med at korrigere. Partneren kan foretage navigationen, hvilket er mindre udtrættende og motorisk krævende. Partneren kan navigere uden at tage alle mellemregningerne med, som en computer vil gøre, når du navigerer gennem lag. (f.eks. overbegreb, underbegreb). Partnertolkning af udpegninger i en PODD bog tager mere tid end brug af øjenudpegning ved en computer, men kan give indholdsmæssig større præcision. Når der stilles krav til motoriske færdigheder som en håndbetjening samtidig med krav til kommunikative færdigheder bliver kunsten at jonglere for svær. En High tech løsning giver selvstændigt genererede meddelelser. Den kan give adgang til et stort ordforråd uden at blive tungere som en kommunikationsbog vil blive. 10

12 En High tech løsning med lydoutput giver større gennemslagskraft i en gruppe. I gruppen giver den mulighed for hurtigt social pingpong uden voksenindblanding, hvilket er vigtigt for en teenager. Lydoutput er også gavnligt, hvis partneren er i færd med andre gøremål, men alligevel kan råbes op til kommunikation. Som et eksempel fortæller Ks mor, at K bad om flere pandekager i køkkenet og da hun fik nej, sagde hun nederen (slangord, som søster har lagt ind) på sin talemaskine. Mor er da blevet råbt op af K i en situation, hvor hun ikke umiddelbart var tilgængelig. En Hightech løsning med lydoutput er også gavnlig i forhold til partnere, som ingen erfaring har med ASK og ASK brugere. Den kan tydeliggøre at selv om jeg ikke har noget sprog gør jeg mig selvstændige tanker. En High tech løsning er mere acceptabel for familien, da den ikke understreger handicappet i samme grad som en papløsning. Vi har oplevet, at familien ikke syntes papløsningen var nødvendig længere, vi prøver med ovenstående argumenter at beholde papløsningen. Situationen i køkkenet viser samtidig, at K er nået en lang vej kommunikativt: fra input fasen af alternative symboler over selvstændige initiativer småpludren med talemaskinen og til at kunne forholde sig til et andet menneskes dagsorden. High tech/low tech og kommunikative mål Der er 4 hovedformål for kommunikativ interaktion (Light, Parson & Drager 2002): Udtrykke behov og ønsker Udvikle social nærhed Udveksle information Deltage i social etikette (høflighedsudveksling) At udtrykke behov og ønsker (og at afvise) er den simpleste form for udveksling, den kræver ikke megen turtagning, så er den overstået. Dens mål er at regulere adfærden hos andre og er den tidligste funktion i typisk udvikling. Den er også den enkleste at understøtte med ASK hjælpemidler og ofte er det sådan, at hvis vi ikke ved bedre, så tager vi alt hvad ASK brugeren kan sige på sit hjælpemiddel for et behov eller ønske. ASK brugeren siger svømme og vi svarer, nej du skal ikke svømme nu, men måske var det udtryk for et ønske om at dele svømmeoplevelsen fra i går med andre. PODD bogens hensigt er netop at lære ASK brugeren at demonstrere sin hensigt: Jeg vil fortælle Jeg vil have for at udvide repertoiret af kommunikative formål. Dette lykkedes i Ks tilfælde. At udvikle social nærhed er et mål for kommunikation, som hele vejen har været meget væsentligt for K. Det viser sig i hendes valg af underbyggende, ikke-turtagende kommentarer i morgensamlingen ( Det er ikke godt, osv.) og det viser sig, når hun hjælper andre, der har tur, men som ikke kan få mobiliseret et svar. Hendes foretrukne felt på PODD bogen er Jeg vil fortælle for hun søger den 11

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

ASK Alternativ og supplerende kommunikation

ASK Alternativ og supplerende kommunikation ASK Alternativ og supplerende kommunikation Temadag om det højt specialiserede neurohabiliteringstilbud Ergoterapeut/kommunikationsvejleder Emmy Kjelmann Følelsesliv Udtryksmåder Personlighed Sociale kompetencer

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog.

Brug for billedsymboler. Eleverne har brug for, at der anvendes billedsymboler, uanset om de har et udviklet verbalsprog. Forskellighed. På Lysholm ser vi forskellighed som en styrke. Eleverne har forskellige diagnoser, og der er elever med og uden verbalsprog. Nogle elever har kørestol, andre løber omkring. Forudsigelige

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Kommunikation. Lena Faurschou lefa@hillerod.dk tlf. 2428 4108

Kommunikation. Lena Faurschou lefa@hillerod.dk tlf. 2428 4108 Kommunikation LYTTE VÆRE OPMÆRKSOM! Hvad betyder kommunikation? Kommunikation, af latin: communicare, «at gøre fælles». Kommunikation udgør en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab. Ingen

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Indtryk fra ISAAC Norges konference på Sundvollen d. 13-15 april 2015

Indtryk fra ISAAC Norges konference på Sundvollen d. 13-15 april 2015 Indtryk fra ISAAC Norges konference på Sundvollen d. 13-15 april 2015 Af Emmy Kjelmann og Margit Grønkjær Dette var Emmys 5. konference i Norge og Margits første - stedet er et dejligt mødested for deltagerne

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

Implementering af Alternativ og Supplerende Kommunikation

Implementering af Alternativ og Supplerende Kommunikation Implementering af Alternativ og Supplerende Kommunikation Frederik Gybel Jensen, Audiologopædi, INSS, IKT-kommunikationshjælpemidler 03/06 2014 Indhold 1. Indledning... 2 1.1. Formål og problemformulering...

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Interview med Social Networks 18. januar 2006

Interview med Social Networks 18. januar 2006 Interview med Social Networks 18. januar 2006 Generelt Emily er en åben og glad pige på 3½ år. Hun har multiple funktionsnedsættelser. Emilys mor Jane blev interviewet med Social Networks, så vi kunne

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom Mange forskellige forløb giver udfordring i dokumentation og udveksling mellem kommune og sygehuse Dorthe Skou Lassen MedCom v MedCom kommune projekter sygehus-kommune/hjemmepleje j Kronikerplaner hjemmepleje-lægepraksis

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

DETTE ER MIT LEGETØJ J SIMPELTHEN

DETTE ER MIT LEGETØJ J SIMPELTHEN DETTE ER MIT LEGETØJ J SIMPELTHEN ISAAC NORGE KONFERENCE Onsdag den 13. april 2005 Anna Voss IKT-Gruppen, Marselisborgcentret P.P. Ørumsgade 9-11, 9 bygn.. 20 8000 Århus C Telefon: +45 87347134 Email:

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E:

Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E: Følgende er sagt af spillere på Ikast Sportstar College ikast-brande. Kasper Bjørn U17 E: Man kan få en uddannelse samtidig med at man kan udvikle sig omkring sin sport og få god og seriøs træning. Jeg

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Tablet som Kommunikationshjælpemiddel

Tablet som Kommunikationshjælpemiddel Tablet som Kommunikationshjælpemiddel Vi vil gennemgå vores viden /erfaring vedr. brug af tablets som kommunikationshjælpemiddel. Hvad kan ipads, Android tablets og (Windows 8 tablets) anvendes til i forhold

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Årsplan Engelsk 5.a 2014-2015

Årsplan Engelsk 5.a 2014-2015 Årsplan Engelsk 5.a 2014-2015 Vi bygger videre på det I lærte sidste skoleår. I år vil der blive mere skriftlighed, og flere små mundtlige fremlæggelser. Vi arbejder med et bogsystem der hedder A Piece

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System. Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud.

Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System. Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud. Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud. Klassifikation af kommunikation Klassifikation Communication

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt

ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt Henrik Okbøl Cand. psych.aut. Specialist i børneneuropsykologi WWW.ICF-PROJEKTET.DK Om Geelsgårdskolen Geelsgårdskolen er Region Hovedstadens landsdelsdækkende

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Bevægelse i undervisningen

Bevægelse i undervisningen Bevægelse i undervisningen Formål Vi vil have mere bevægelse i undervisningen for at øge koncentrationsevnen, så eleverne bedre kan huske, hvad de har lært. Bevægelse kan både være med fagligt indhold

Læs mere