HÅNDBOG FOR FANKOORDINATORER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG FOR FANKOORDINATORER"

Transkript

1 HÅNDBOG FOR FANKOORDINATORER 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING/BAGGRUND 2 2. DEFINITION AF EN FANKOORDINATOR 3 3. FANKOORDINATORENS MÅLGRUPPER 6 4. UDPEGNING AF EN FANKOORDINATOR 9 5. ORGANISATORISKE FORHOLD HVILKE OPGAVER UDFØRER EN FANKOORDINATOR FORDELE 18

3 1. INDLEDNING/BAGGRUND Anbefalingerne i denne håndbog tager udgangspunkt i artikel 35 i UEFA s Club Licensing and Financial Fair Play Regulations fra Ifølge artikel 35 skal klubber over hele Europa før starten af sæsonen 2012/13 have udpeget en fankoordinator (SLO) for at sikre fornuftig og konstruktiv dialog mellem klubberne og deres fans. Dette licenskrav er en ny milepæl i forholdet mellem klubber og fans og samtidig en understregelse af, hvor stor vægt UEFA og DBU lægger på dialog og kommunikation mellem disse parter. Generelt set er hensigten med de personalemæssige og administrative krav i Licenssystemerne at forbedre den måde, fodboldklubberne ledes på (god ledelse). Et vigtigt mål med fankoordinatorkravet er at opnå gennemsigtighed og forbedre kommunikationen mellem de involverede parter. Størstedelen af de fornuftige og ansvarlige fans bør tages mere alvorligt, da de kan betragtes som betydningsfulde kulturelle investorer på lang sigt. At inddrage dem og deres feedback i beslutningstagningen vil hjælpe klubberne til at træffe bedre valg. Alle undersøgelser viser, at hvis man giver fansene indflydelse på den måde, de behandles, opfører de sig bedre, hvorimod udelukkelse og hårdhændet adfærd ikke fungerer særlig godt. I stedet for at blive anset for mulige ballademagere, bør fansene betragtes som mennesker, der kan bidrage aktivt til klubbernes dagsorden. Klubbernes fankoordinatorer kan hjælpe fansene til at blive mere ansvarlige parter, foruden at forbedre dialogens kvalitet og nytteværdi. Målsætningerne i forbindelse med indførslen af fankoordinatoren Artikel 35 indeholder følgende målsætninger: At oprette netværk af fankoordinatorer på både nationalt og europæisk plan for at fremme videndeling og best practice samt forbedre forholdet mellem de forskellige parter, navnlig forholdet mellem på den ene side fans og på den anden side klubdirektører og -ejere samt sikkerhedsorganisationer At give en garanti for, at der vil være et mindsteniveau for kommunikation mellem klubber og deres fans for dermed at mindske risikoen for, at fansene føler sig sat uden for indflydelse At gøre det nemmere for fansene at få indflydelse på deres klubs beslutningstagning med deres enorme betydning for klubben in mente At tilskynde til samling af fortrinsvis uorganiserede fangrupperinger, således at deres holdninger kan blive hørt. En bedre organiseret fangruppering vil få større gennemslagskraft ift. at blive hørt, og fankoordinatoren vil kunne arbejde for, at dette sker 2

4 Opbakning fra fans I de seneste år har fanrepræsentanter over hele Europa understreget behovet for bedre kommunikation mellem fans, klubber, ledelsesorganer og politi. Efter intensive drøftelser på nationalt og europæisk plan var fankoordinator det begreb, de til sidst endte med at foreslå som løsning. Opbakning fra UEFA og DBU UEFA og DBU mener, at en bedre dialog bedre vil kunne afspejle fodboldens natur som et spil med en bred vifte af interessegrupper, hvis synspunkter skal tages i betragtning. Fodboldfansene blev i lang tid ignoreret i denne dialog, men bliver nu anset som vigtige parter/medlemmer af fodboldfamilien. I en undersøgelse, der blev udført af Supporters Direct for UEFA i 2007, mente flertallet af de adspurgte medlemsforbund, at der burde gøres en indsats for at forbedre dialogen mellem fans og klubber, da man derved vil kunne gøre fansene til mere seriøse og ansvarlige samarbejdspartnere. Efter at have anerkendt fans som vigtige parter ift. fodboldspillet og gennem sin støtte til de europæiske fanorganisationer, Supporters Direct (SD) og Football Supporters Europe (FSE), samt til den indsats, Football Against Racism in Europe (FARE) og Centre for Access to Football in Europe (CAFE) yder, er UEFA med til at sætte standarden for fangruppering. Formålet med denne håndbog er således, at vejlede såvel uerfarne som de, der allerede har erfaring med at arbejde med fans. Det er et basisdokument, der tager udgangspunkt i feedback fra fangrupperinger, nationale forbund, klubber og andre parter, og som har til formål at fastlægge minimumsstandarder for best practice og komme med anbefalinger. Håndbogen forsøger at forklare, hvad fankoordinering går ud på, fastlægge mindstekrav og komme med anbefalinger. Efter flere møder med fans, fankoordinatorer og ledelsesorganer nedsatte Supporters Direct og UEFA et udvalg af specialister på området til at hjælpe med at udarbejde denne håndbog og beskrive jobfunktionen, de nødvendige kvalifikationer foruden mindstekravene til fankoordinatorer, klubber og ledelsesorganer. 2. DEFINITION AF EN FANKOORDINATOR For at sikre, at alle mener det samme, når man taler om fankoordinatorer, har man udarbejdet følgende standarddefinition af deres rolle: Fankoordinatoren er bindeleddet mellem fansene og klubben og har til opgave at forbedre dialogen mellem disse parter 3

5 Fankoordinatorens arbejde afhænger af de oplysninger, denne modtager fra begge parter, og den troværdighed, de har hos begge parter Fankoordinatoren informerer fansene om de relevante beslutninger, der er truffet af klubledelsen, og kommunikerer ligeledes fansenes synspunkter tilbage til klubledelsen Fankoordinatoren opbygger ikke kun relationer til de forskellige fangrupperinger, men også til politiet og sikkerhedsvagterne Inden hver kamp tager fankoordinatoren kontakt til den anden klubs fankoordinator for at bidrage til, at fansene overholder sikkerhedsretningslinjerne Som navnet antyder, skal fankoordinatoren fungere som bindeled mellem fansene og klubben, det nationale forbund og ligaen. Men fankoordinatoren skal også fungere som bindeled mellem de andre aktører inden for fodbold såsom politi og kontrollørkorps. Ideelt set er fankoordinatoren ansat af klubben som fansenes talerør og taler begge parters sag. Han/hun varetager BÅDE klubbens OG fansenes interesser. For at kunne udføre sit arbejde ordentligt er fankoordinatoren afhængig af at modtage nyttig information fra alle parter. Det er derfor vigtigt, at fankoordinatoren er en troværdig person, som respekteres og anderkendes af de forskellige parter, dvs. klubben, fansene, det nationale forbund, ligaen, politiet, kontrollørkorpset o.l. Når det gælder beslutninger truffet af klubledelsen, kan det ofte være fornuftigt at lade fankoordinatoren formidle disse til fansene, frem for at fansene skal læse om dem i avisen eller på klubbens hjemmeside. På samme måde kan fansene bede fankoordinatoren fremlægge deres forslag til klubben. På den måde kan fankoordinatoren hjælpe klubben med at træffe bedre beslutninger ved at formidle fansenes synspunkter, behov og bekymringer til klubbens ledelse. Fankoordinatoren skal således spille en aktiv rolle i udformningen af klubbens politikker og processer og ikke blot levere en ydelse. At opbygge relationer til de forskellige parter er dermed en vigtig del af fankoordinatorens arbejde. Dette indebærer ikke kun at tale med fans, men også med politiet og de organisationer, der har ansvaret for tilskuersikkerhed. En nyttig metode er at afholde et møde om de sikkerhedsmæssige forhold inden kampen, hvor man drøfter de problemer, der eventuelt kan opstå i forbindelse med den pågældende kamp. Fankoordinatoren kan/skal spille en aktiv rolle ved dette møde ved at fortælle politiet og kontrollørerne om den generelle stemning blandt fansene. 4

6 Det er i alles interesse, at kampene afvikles i god ro og orden. Dette kan bl.a. opnås ved at give fansene pålidelig information. Fankoordinatorerne kender deres egne fans, deres egen by og deres egen særlige fankultur og kan derfor udveksle nyttig information om f.eks., hvordan man kommer til stadion, hvor fansene kan parkere, hvilken beværtning udeholdets fans trygt kan benytte, hvad fansene må medbringe på stadion, om fansene har været indblandet i optøjer for nylig mv. Samtidig ved fansene, at deres fankoordinator vil kunne kommunikere med politiet og kontrollørerne på deres vegne. For hjemmeholdet betyder denne udveksling af oplysninger mellem fankoordinatorerne, at de ved og dermed kan forberede sig på, hvad de kan forvente af udeholdets fans. De ved, om nogle af de medrejsende fans f.eks. har ry for at skabe ballade, og de ved også, hvordan fansene vil ankomme til stadion. På den måde kan klubberne differentiere mellem fansene i stedet for at behandle dem alle på samme måde, og således får fansene en bedre behandling. Hvad betyder det i praksis? Det er vigtigt at forstå, at vi kun er i begyndelsen af denne proces, og at processen kun kan indeholde mindstekrav i de indledende faser. Fankoordinator er i og for sig ikke en kendt jobbeskrivelse. Alle ved, hvad en taxachauffør er, og hvad en sådan laver, men kun få kender til fankoordinatorens rolle. Fankoordinatoren vil derfor i den indledende fase skulle lære meget af det i praksis ud over at følge den grundlæggende uddannelse, som ledelsesorganerne udbyder i samarbejde med Supporters Direct og UEFA. De forskellige netværk på nationalt og europæisk plan vil også hjælpe fankoordinatorerne med at udveksle erfaringer, lære af hinanden og yderligere højne niveauet. Som bindeled mellem klubben på den ene side og fansene på den anden kan fankoordinatoren godt ligne en rytter, der forsøger at ride på to heste på én gang. Fankoordinatoren skal sikre, at de to holdes tæt sammen. Hvis fankoordinatoren koncentrerer sig mere om den ene hest, dvs. repræsenterer den ene parts interesser mere end den andens, gør han/hun ikke sit arbejde ordentligt og vil således ikke være effektiv. Så vil der blive skabt afstand mellem de to parter. Det er også vigtigt at forstå, at fankoordinatorens rolle er at fungere som formidler og ikke brandslukker. En af fankoordinatorens opgaver er at forhindre, at der opstår ballade. Dette løser fankoordinatoren ved at lære, kommunikere med, informere, overtale og udvise forståelse for fansene. Målet er at opmuntre fansene til at tage ansvar for deres egne handlinger. Selvregulering af fans vil altid være den bedste form for forebyggelse, og i de moderne politistrategier, som er fastlagt i EU s håndbog for politisamarbejde, anerkender man nu behovet for at opbygge tætte relationer til og skabe en dialog med fangrupperinger og naturligvis fankoordinatorer. Men opstår der først 5

7 voldelige episoder, er det for sent. Så er fankoordinatorens rolle udspillet, og han/hun må overlade scenen til politiet eller kontrollørerne. Forebyggelse og selvregulering er nøgleordene i denne sammenhæng. Dette indebærer, at vold ikke skal tolereres, og at der skal udvises respekt og tolerance over for andre fans og minoriteter, der overværer en fodboldkamp. At tilskynde fansene til at udarbejde og skrive under på et sæt etiske regler er en måde at håndtere denne opgave på. Fankoordinatoren er bedre stillet end sikkerhedschefen ift. at opnå selvregulering blandt fansene, da han/hun selv er en af dem. Der er langt større sandsynlighed for, at fansene vil lytte til og stole på fankoordinatoren. For at opretholde denne tillid skal fankoordinatoren behandle følsomme oplysninger om fansene fortroligt, og klubberne må forstå, at fankoordinatoren ikke vil kunne fortælle dem alt, han/hun får kendskab til. Og hvor sikkerhedschefen måske kun ser den kriminelle handling, så ser fankoordinatoren hele det forløb, der går forud for den kriminelle handling. Derfor mener vi, at fankoordinatoren og sikkerhedschefen bør være to adskilte funktioner som angivet i artikel 35. Det er derfor, troværdighed er så vigtigt et begreb i denne sammenhæng. I dag er fankoordinatoren dog meget mere end et mellemled mellem klubben og fansene. Som led i fankoordineringen må fankoordinatoren nogle gange påtage sig opgaver, der mest minder om en rejsearrangørs, en kundeservicechefs eller en rådgivers opgaver. Det er netop grunden til, at fankoordinatoren skal rekrutteres fra klubbens fanbase, hvor dette er muligt. Fankoordinatoren skal være til stede blandt fansene. Fankoordinatoren skal kende dem og være kendt og accepteret af dem. Først når det er tilfældet, kan han/hun vurdere stemningen blandt fansene og sætte sig ind i deres problemer, ønsker og behov. Det er et udfordrende job, der kræver gåpåmod og hårdt arbejde. 3. FANKOORDINATORENS MÅLGRUPPER I udførelsen af sine pligter vil fankoordinatoren komme i kontakt med forskellige interessegrupper, der ofte har modstridende behov og forventninger, og som alle vil kræve forskellige former for støtte. Som jobbeskrivelsen antyder, er fankoordinatorens primære målgruppe fansene. Fodboldfans har en følelsesladet og personlig binding til de klubber, de støtter, men udgør ikke en homogen gruppe og har meget forskellige behov og forventninger, som fankoordinatoren må håndtere i deres daglige arbejde. Klubbernes fankoordinatorer søger at bygge bro mellem klubben og fansene. Men hvem er fansene egentlig? 6

8 Fodbold er i et vist omfang en spejling af det samfund og de samfundslag, klubben indgår i. Der er mange grunde til, at folk tager til et stadion for at se en kamp. Og de er påvirket af kulturelle, historiske, sociale og endog psykologiske faktorer, der indvirker på hinanden og konstant ændrer sig. Begrebet en typisk fan findes ikke. Tværtimod har hver eneste klub sin helt egen fankultur. Og det er derfor umuligt at sætte alle fans i samme bås. Vi kan kun groft skitsere de grupper, som fankoordinatoren skal fokusere på i sit arbejde. Fanbasen omfatter forskellige grupper, som fankoordinatorerne skal tage kontakt til. Disse gruppers sammensætning vil afhænge af de lokale strukturer og kulturer og vil ikke nødvendigvis findes i alle lande. Fanklubberne (officielle) Fankoordinatoren skal kommunikere med de organiserede fanklubber for at kunne varetage fansenes interesser i klubben. Det er afgørende, at der skabes en formel dialog med f.eks. repræsentanter eller talsmænd for disse grupper, hvor alle parter respekterer hinanden. Aktive fans (uofficielle) Med aktive fans mener vi de fans, som skaber stemningen på stadion, både visuelt og lydmæssigt, dvs. de såkaldte ultras. Selv om der findes mange forskellige grupper med forskellige filosofier, har de alle det til fælles, at de har et ekstremt følelsesladet forhold til deres klub. Deres kreativitet og lidenskab kan af og til udgøre en overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne inde på stadion og føre til misforståelser mellem dem og politiet. Her skal fankoordinatoren bestræbe sig på at mindske de negative opfattelser, som de forskellige parter kan have af hinanden, ved at skabe en dialog mellem de aktive fans, sikkerhedscheferne, kontrollørkorpset og politiet. Potentielt voldelige fans/hooligans Grupper af fodboldfans omfatter desuden en mindre fraktion, der søger voldelige konflikter med modstandernes fans, ofte på steder aftalt på forhånd. Andre fans, der normalt ikke bliver anset for hooligans, kan også finde på at ty til vold, hvis de f.eks. føler sig uretfærdigt behandlet eller forskelsbehandlet af politiet eller kontrollørerne. Mens fankoordinatorerne ikke vil kunne udrydde al fodboldvold for bestandigt, er det vigtigt, at de har adgang til disse fraktioner, hvis de skal kunne bidrage til at reducere volden ved hjælp af forebyggende og afvæbnende tiltag. 7

9 Familier og børn Der skal træffes tilstrækkelige familiemæssige foranstaltninger på nutidens stadioner. Junior- eller børne-fanklubber skal dog ikke udelukkende ses som en hvervningsflade for fremtidige fans. En pædagogisk indsats med henblik på at udvise respekt og tolerance kan også indgå i fankoordinatorens arbejde. Handicappede fans Handicappede fans kan have brug for forskellige hjælpemidler til at få adgang til stadion og mulighed for at støtte deres hold. Fankoordinatoren skal forsøge at forbedre adgangen til stadion samt fastlægge, opretholde og forbedre standarderne i samarbejde med den person i klubben, der er ansvarlig for handicapvenlig adgang. Uorganiserede fans Mens fankoordinatoren vil bruge det meste af sin tid på at samarbejde med de organiserede fangrupper, er det vigtigt, at han/hun ikke forsømmer det store flertal af fodboldfans i alle aldre, som ikke er repræsenteret af en bestemt gruppe. Uafhængige fansammenslutninger/faninitiativer Disse opstår, når fansene organiserer sig for at kæmpe for et særligt formål som f.eks. kampstartstidspunkter, billetpriser og bekæmpelse af forskelsbehandling og er en anden slags fansammenslutninger. Supporters' trusts Supporters' trusts er demokratiske nonprofitorganisationer, der varetager fansenes interesse ved at købe aktieposter og dermed repræsentation i deres klubbers ledelsesorganer. De kæmper for demokrati og gennemsigtighed i den måde, klubberne bliver drevet på, og for stærkere bånd til de samfundsgrupper, deres fanbase kommer fra. Virtuelle fans At overvåge stemningen blandt fans på diverse fansider på nettet og i givet fald at skabe dialog med disse fans er også en vigtig del af fankoordinatorens arbejde. Fankoordinatoren bruger også i højere og højere grad sociale medier såsom Facebook og Twitter i sit kommunikative arbejde. 8

10 Fankoordinatoren skal kort sagt varetage interesserne hos alle de fans, der befinder sig på stadion. For at kunne det skal han/hun forstå de forskellige grupper og deres udvikling. Fankoordinatoren kan f.eks. anvende særlige strategier til at støtte målgrupper såsom pensionister. Klubbens ledelse og afdelinger Da fankoordinatoren er ansat eller udpeget af klubben, er vedkommende omfattet af de direktiver, klubledelsen har fastsat. Det er vigtigt for enhver klub at have et tæt forhold til sine fans. Ved at udbygge sin fanbase kan klubben nå sine finansielle mål og samtidig leve op til sit sociale ansvar. Det er ligeledes en prioritet at sikre et sikkert miljø på kampdagen, og fankoordinatoren kan bidrage til at realisere dette mål ved at indgå i et tæt samarbejde med klubbens afdelinger i ugen op til kampen og på selve kampdagen. Sikkerhedsansvarlige Det er yderst vigtigt at træffe sikkerhedsmæssige foranstaltninger på og omkring stadion på kampdagen. Fankoordinatoren skal derfor konstant være i kontakt med klubbens sikkerhedsansvarlige, politiet og kontrollørkorpset, transportselskaber mv. Han/hun skal ligeledes aflægge rapport til de sikkerhedsansvarlige efter kampen mhp. at identificere problemer/tendenser og indhente feedback om positive eller negative hændelser under kampen. For at undgå enhver tvivl præciseres det, at fankoordinatoren ikke er ansvarlig for sikkerheden, men kan have en støttemæssig funktion (hvis der anmodes herom, og hvis dette findes hensigtsmæssigt). Andre klubbers fankoordinatorer Det er af afgørende betydning at have et godt forhold til andre klubbers fankoordinatorer for at kunne forstå og videreformidle den pågældende fanskares krav og ønsker. Samtlige klubbers fankoordinatorer skal udveksle oplysninger om bl.a. rejsemæssige forhold, de regulativer, stadionet er omfattet af, og hvad man lokalt bør gøre og ikke gøre samt udarbejde planer for at sikre, at alle får en god oplevelse på kampdagen. 4. UDPEGNING AF EN FANKOORDINATOR Det er klubbens ledelse, der er ansvarlig for at udpege en fankoordinator. Det er ingen nem opgave at udpege den rette til jobbet, men ofte vil kandidaterne selv vise sig på baggrund af de opgaver, de tidligere har udført for fanorganisationerne i deres respektive klubber. Grundet de mange forskellige opgaver, jobbet indebærer, er det ikke enhver fan, der kan udpeges til fankoordinator. Hvis 9

11 fankoordinatoren skal opnå bred accept og samtidig virkelig kunne forstå de forskellige målgrupper, er det navnlig vigtigt, at klubbens fans kender ham/hende godt. Fankoordinatoren skal helst ansættes af klubben på fuld tid. I nogle af de større ligaer kan klubberne finde det nødvendigt at udpege mere end én fankoordinator pga. den store arbejdsbyrde, mens man i andre klubber måske ikke har de økonomiske ressourcer til at ansætte en fankoordinator på fuld tid. Hvis det er tilfældet, bør man overveje at ansætte en fankoordinator på deltid eller kombinere rollen som fankoordinator med en anden rolle i klubben. I mindre klubber kan fankoordinatoren arbejde frivilligt, hvor de eneste omkostninger forbundet hermed (f.eks. omkostninger til telefon) refunderes af klubben. Hvis det ikke er muligt at ansætte en fan som fankoordinator, kan man udpege en sådan internt i klubben. Hvis denne løsning vælges, er det dog vigtigt at sikre sig, at den pågældende person har et indgående kendskab til fansene og samtidig rejser og sidder sammen med dem til kampene. Nogle klubber kan føle sig fristet til at udpege en fankoordinator, der ikke er fan af klubbens hold (f.eks. en tidligere spiller), men man skal være opmærksom på, at i de klubber, der tidligere har valgt at gøre dette, har fankoordinatoren sagt op relativt kort tid efter sin ansættelse, da det er et krævende job, der samtidig forudsætter stor ekspertise. Nedenfor ses en liste over de kvalifikationer og færdigheder, en klub bør basere sit valg af fankoordinator på. Faglige kvalifikationer: Erfaring med og kontakt til de vigtigste fannetværk på lokalt, nationalt og internationalt plan Erhvervsmæssige eller faglige kvalifikationer eller en akademisk uddannelse Grundlæggende uddannelsesmæssige, psykologiske og sociologiske færdigheder i at have med mennesker at gøre, navnlig ift. gruppedynamik Grundlæggende kendskab til engelsk (til brug ved europæiske kampe) Indgående forståelse af nye medier/teknologier (erhvervsmæssige it-applikationer, internet mv.) Politisk neutralitet Værner om klubbens kerneværdier såsom bekæmpelse af forskelsbehandling og tager afstand fra vold. Personlige færdigheder: God til at kommunikere og løse konflikter 10

12 Evner at samarbejde Villig til at lære Yderst dedikeret, motiveret, pålidelig og fleksibel Evner at kommunikere, navnlig med grupper og i det offentlige rum Serviceorienteret i sin tankegang og adfærd Besidder sikre forhandlingsevner og har gennemslagskraft Har passende livserfaring og erfaring i at have med fans at gøre, har kendskab til og forbindelser inden for klubbens fanbase Er fleksibel i forhold til arbejdstid, navnlig i weekenden Evner at forholde sig professionelt i situationer, hvor dette kræves Evner at skabe ro i stressede situationer og konflikter samt undgå, at situationen udvikler sig til det værre. 5. ORGANISATORISKE FORHOLD Fankoordinatoren skal ansættes af klubben, hvis dette er muligt, og dermed indgå i klubbens organisationsdiagram. Hvis dette ikke er muligt, skal følgende betingelser finde anvendelse: Fankoordinatoren refererer til klubledelsen og følger dennes instrukser Fankoordinatorens ansvarsområde og beføjelser skal specificeres i en arbejdsplan Fankoordinatoren skal have stort råderum og i høj grad selv kunne bestemme, hvordan han/hun organiserer sit arbejde Fankoordinatoren skal jævnligt aflægge rapport til klubledelsen Klubledelsen skal høre fankoordinatoren i alle forhold, der specifikt vedrører fans, og tildele ham/hende ret til at komme med indlæg på forlangende Klubben skal oprette en -adresse til fankoordinatoren og oplyse denne på sin hjemmeside sammen med et link til denne håndbog samt en kort beskrivelse af projektet Dansk ansættelsesret skal overholdes, navnlig ift. arbejdstid. Mindstekrav til fankoordinatorer Fankoordinatoren skal opfylde følgende mindstekrav: Stå til rådighed som fansenes hovedkontaktperson i klubben Være ansvarlig for kommunikationen/dialogen mellem fansene og klubben 11

13 Samarbejde med og opbygge relationer til relevante samarbejdspartnere Være respekteret af fansene og have kontakt med de netværk, klubbens fanbase indgår i Anbefalinger til fankoordinatorer Med klubbens interesser som vigtigste udgangspunkt skal fankoordinatoren bestræbe sig på at fastholde og øge den grundlæggende støtte i alt, hvad han/hun foretager sig, og forbedre fremmødet af tilskuere til både hjemme- og udekampe (ift. diversitet og antal tilskuere). Fankoordinatoren skal aktivt tilskynde fansene til at involvere sig i klubben på alle plan. Fankoordinatoren skal især forsøge så tidligt som muligt i processen at sikre en god dialog mellem fans, politi og kontrollørkorps, således at fansenes interesser på passende vis repræsenteres i disses samspil med politiet, og politiets og kontrollørkorpsets interesser repræsenteres i disses samspil med fansene. Mindstekrav til klubberne Klubberne skal opfylde følgende mindstekrav: Udpege en fankoordinator og sikre, at denne deltager i kurser, som licensudstederen udbyder Tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer (kontorlokaler, udstyr, akkreditering mv.) Jævnligt planlægge møder mellem klubledelsen og fankoordinatoren Gøre det muligt at afholde møder mellem fankoordinatoren og de forskellige fangrupperinger Rådføre sig med fankoordinatoren om forhold, der er relevante for fansene Anbefalinger til klubberne Ud over disse mindstekrav skal klubberne forsøge at støtte fankoordinatoren, under hensyntagen til det faktum, at fankoordinatoren har den svære opgave at fungere som repræsentant for fansene, samtidig med at vedkommende skal repræsentere klubben. Der er visse ting, en klub kan gøre for at hjælpe sin fankoordinator til at udføre sit job så effektivt som muligt, nemlig at: stille et kontor til rådighed med relevant udstyr (fastnet- og mobiltelefon, telefax, computer, internet, printer m.m.) i klubbens administrationsbygning og sørge for adgang til relevante klubnetværk (kontaktpersoner hos medier og agenturer m.m.) stille klubbens infrastruktur til rådighed (mødelokaler, teknisk udstyr m.m.) stille en bil til rådighed for fankoordinatoren for at gøre det muligt for ham/hende at besøge de relevante målgrupper udarbejde et årligt budget for fankoordinering 12

14 skaffe merchandise (autografkort, plakater, badges, T-shirts mv.), der kan distribueres til fansene, og eventuelt fribilletter, hvor dette er muligt yde assistance i forbindelse med såvel skriftlig som elektronisk udarbejdelse af fanrelaterede publikationer arrangere interne kurser for at sikre, at klubbens ansatte ved, hvem fankoordinatoren er, og at de forstår dennes rolle hjælpe med at skabe kontakt mellem fanklubber og spillere, trænere og klubbens officials hjælpe med at arrangere og afholde arrangementer sammen med og for fansene (f.eks. fodboldturneringer, transport til udekampe) udbyde kurser og udarbejde instrukser sikre, at oplysninger om klubben er almindeligt og let tilgængelige sikre gennemsigtighed ved at forklare, hvad der ligger til grund for klubbens beslutninger etablere en formel procedure til administrering af forbud mod adgang til stadion, videreformidling af beslutninger til fansene og vurdering af efterfølgende anmodninger samt sikring af, at fankoordinatoren høres under hele processen stille klubbens kontrollører til rådighed, der kan ledsage fansene til udekampe udveksle oplysninger med andre klubber Støtte fra nationale forbund DBU skal tilstræbe at overholde følgende mindstekrav: Udvikle, koordinere og fremme det fankoordineringsarbejde, der udføres af klubberne Afholde fankoordineringskurser for klubbernes fankoordinatorer Opretholde en database med kontaktoplysninger på fankoordinatorer Vurdere, om klubberne overholder de krav til fankoordinering, der er fastsat i licenssystemet Stille rapporterings- og feedbackværktøjer til rådighed for fankoordinatoren 6. HVILKE OPGAVER UDFØRER EN FANKOORDINATOR? Nedenfor ses en liste over de opgaver, en fankoordinator kan udføre i forbindelse med fankoordinering. Opgaverne er opdelt efter daglige opgaver på dage, hvor der ikke spilles kamp, og fankoordineringsarbejde ved hjemme- og udekampe, der udføres både før, under og efter kampen. I betragtning af den arbejdsbyrde, fankoordinering indebærer, kan det f.eks. være hensigtsmæssigt for klubben at udpege en gruppe af fankoordinatorer, der kan træde til, når den ansvarlige fankoordinator ikke er til stede. Fankoordinatorens arbejde vil naturligvis være forskelligt fra land til 13

15 land, afhængigt af landets kultur og nuværende systemer. Der er ikke én model, der passer på alle lande. Listen er derfor kun vejledende. Daglige opgaver (rutineopgaver) Korrespondance med fans (der gør klubbens politik gennemsigtig) Svare på, videresende eller skrive s/breve Direkte eller personlige henvendelser Generelle henvendelser Telefonopkald/internet Svare på og videresende modtagne henvendelser Kommunikere med fansene Gå ind på fanfora, opslagstavler på internettet og, hvor dette er muligt, deltage i debatten med fans Datastyring Administrere databasen med fankluboplysninger Deltagelse i arbejdsgrupper/møder om fanrelaterede forhold Forhold, der har interesse for fansene (generelle opdateringer fra klubledelsen, catering, sponsormøder, medlemsarrangementer, kampagner vedrørende billetter og bekæmpelse af forskelsbehandling). Deltagelse i sikkerheds- og/eller planlægningsmøder, der afholdes forud for kampen Før sæsonstart Før og, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, efter hjemmekampe Efter behov Input i forbindelse med indførelse af forbud mod adgang til stadion Dialog med klubledelsen og de berørte fans Kontakt til udeholdets klub/fankoordinator 14

16 Opgaver til udførelse på mellemlang eller lang sigt Planlægge kommunikationen mellem spillere og fans Spilleraftener Infomøder for klubbens medlemmer/fanklubben Møder mellem regionale fanklubber og spillere Deltagelse i fanklubbens fester sammen med spillere Arrangementer, hvor spillerne giver autografer Tilstedeværelse ved fodboldturneringer Arrangere transport for fans (hvis fansene ikke selv sørger herfor) Samarbejde med det rejsebureau, klubben bruger, eller de ansvarlige for: Transport til udekampe (mod nationale eller europæiske hold) Venskabskampe Træningslejre Landskampe Kommunikative opgaver/anvendelse af kommunikationsnetværk Andre klubbers fankoordinatorer Lokale og nationale fanorganisationer Uddannelse og udveksling af oplysninger/erfaringer Obligatorisk deltagelse i fankoordineringsmøder arrangeret af det nationale forbund/liga og møder arrangeret af fankoordinatorerne (flere gange årligt efter behov) Deltagelse i fanrelaterede arrangementer og seminarer Planlægning af møder med andre fankoordinatorer Deltagelse i møder om sikkerhedsmæssige forhold Vedligeholdelse af kontakten med det nationale forbund Deltagelse i kurser og seminarer, der udbydes af det nationale forbund/liga Udarbejdelse af rapporter om kampens afvikling på vegne af licensudstederen Aktiviteter vedrørende kampdagen (udekampe) Indhentning af data (vedrørende situationen i hjemmeholdets klub) Rejseoplysninger, arrangementer, ruter 15

17 Hvad man skal gøre og ikke gøre i den by eller det land, man besøger, og i klubben Mødesteder for udeholdets fans Tage kontakt til hjemmeholdets fankoordinator Tage kontakt til den sikkerhedsansvarlige Tage kontakt til politiet og kontrollørkorpset samt udveksle oplysninger, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt Tage kontakt til hjemmeholdets klub forud for udekampe mod europæiske hold for at finde ud af, hvor deres informationscenter er, og hvem i hjemmeholdets klub der taler samme sprog som udeholdet eller som i det mindste taler engelsk Kommunikation Oplysninger på klubbens hjemmeside Nyhedsbreve, s til fanklubber eller enkelte fans Direkte pr. eller telefon, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt Transport til kampen Arrangeret transport af fans med tog eller bus Selv ansvarlig for transport med bil/tog/fly Før kampen Være til stede blandt og i kontakt med fansene uden for udeholdets stadionafsnit (f.eks. ved at anvende en af klubbens køretøjer som mødested for fansene) Være til stede blandt og i kontakt med fansene på beværtninger og andre steder, hvor fansene mødes Deltage i korte møder med sine kollegaer (hjemmeholdets fankoordinator, den sikkerhedsansvarlige, politiet, kontrollørkorpset m.m.), f.eks. 45 minutter før kampstart Under kampen Være til stede i det område af stadion, der er afsat til sin klubs fans (stå- eller siddepladser til udeholdet) Mægle mellem kontrollører og fans, hvis der opstår problemer Kommunikere med fans i halvlegen Kommunikere med sikkerhedschefen, kontrollører, politiet og kollegaer Efter kampen Være til stede nær det område af stadion, der er afsat til udeholdet Kommunikere med fansene efter kampen 16

18 Overvåge fansenes afgang fra stadion Være til stede i byen eller lokalområdet (afhængigt af spillested og, om nødvendigt, situation) Deltage i fansammenkomster på beværtninger i byen og, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, i fester og arrangementer, som fankoordineringsteamet og fanklubberne har planlagt Aktiviteter vedrørende kampdagen (hjemmekampe) Fanrelaterede aktiviteter/koreografier Høre de pågældende fanorganisationer Koordinere procedurer i samarbejde med marketing-/stadionorganisationsgruppen Give besked til de sikkerhedsansvarlige og kontaktpersonen i denne henseende Videreformidling af oplysninger Hvad man skal gøre og ikke gøre Være i kontakt med udeholdets fankoordinator Være i kontakt med den sikkerhedsansvarlige Mødested m.m. for fans Være i kontakt med politiet og kontrollørerne samt udveksle oplysninger, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt Kommunikation Oplysninger på klubbens hjemmeside Nyhedsbreve, s til fanklubber Direkte pr. eller telefon, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt Forberedelse af præsentationsceremonier og aktiviteter på grønsværen Præsentation af fanklubber på grønsværen Optrædener ved fanklubber eller unge fans Planlægning af spillerledsagere/bolddrenge/-piger Bekendtgørelse af fødselsdage m.m. Før kampen Være til stede blandt og, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, kommunikere med udeholdets fans og repræsentanter uden for det område af stadion, der er afsat til udeholdet Være til stede blandt og kommunikere med hjemmeholdets fans på stadion og på mødesteder for fans 17

19 Have korte møder med kollegaer (udeholdets fankoordinator, den sikkerhedsansvarlige, politi, kontrollører), f.eks. 45 minutter før kampstart Under kampen Være til stede i det område af stadion, der er afsat til fans (stå- eller siddepladser) Mægle mellem kontrollører og fans, hvis der opstår problemer Kommunikere med fans i halvlegen Kommunikere med sikkerhedschefen, kontrollører, politiet og kollegaer Efter kampen Opholde sig i nærheden af informationscentret (eller lignende) og kommunikere med fansene dér Deltage i fansammenkomster på beværtninger i byen og, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, i fester og arrangementer, som fankoordineringsteamet eller fanklubberne har planlagt 7. FORDELE Det er vigtigt for klubber og fans at arbejde tæt sammen om at indføre fankoordinatorer med det formål at sikre, at alle parter opnår flest mulige fordele. Vi har ud fra de erfaringer, man har gjort sig i lande, hvor begrebet fankoordinator allerede eksisterer, identificeret følgende mulige fordele for klubber, nationale forbund, ligaer og fans: Direkte kommunikation mellem klubber, nationale forbund/ligaer og fans Forbedring af forholdet til fans (landsholdets fanklub, nationale fanklubber og relevante fangrupperinger på klubplan) Større indsigt i fanmæssige holdningsmønstre og strukturer, hvilket vil lette problemløsningen Bedre organisering af fans Større gennemsigtighed for begge parter, hvilket vil føre til bedre feedback, bedre beslutningstagning og færre misforståelser Bedre dialog mellem de forskellige klubbers fans Mindre vold/bedre konflikthåndtering Bedre stemning Økonomiske fordele gennem flere tilskuere, større salg af merchandise og højere sponsorindtægter samt bedre identificering af klubbens/det enkelte landsholds fans. 18

20 Klubberne skal meget gerne have mere ud af at afvikle kampe, end det de har brugt på at arrangere kampene. Fankoordinatoren har således en meget omkostningseffektiv funktion. Fankoordinatoren har en uvurderlig ekspertise, man ikke ellers kan købe på markedet. Da fankoordinatoren hovedsageligt fungerer som en slags bindeled mellem fansene og klubbens ledelse, der forbedrer informationsstrømmen, kan denne samtidig fungere som en stødpude mellem klubbens officials og fans, som ellers muligvis ville bombardere sportschefen, pressechefen eller den sikkerhedsansvarlige med henvendelser vedrørende forskellige emner. For fansene betyder fankoordinatoren, at deres holdninger høres og ikke bare ignoreres. Fansene føler, at deres behov og ønsker tages alvorligt, og de får dermed større respekt for klubben. Der sker således en væsentlig forbedring af forholdet mellem klubberne og deres fans. Øget gennemsigtighed bør også være en af de fordele, begrebet fankoordinator medfører, idet denne har bedre mulighed for at videreformidle de beslutninger, klubledelsen træffer om f.eks. billetpriser. At spørge fansene til råds i denne forbindelse kan ligeledes være med til at øge kvaliteten af de trufne beslutninger og bidrage til at undgå dyre fejltagelser. Det er altid hensigtsmæssigt at forklare fansene, hvad der ligger til grund for den enkelte beslutning, frem for blot at implementere dem uden nogen form for forklaring. Fankoordinatorsystemet burde samtidig føre til bedre dialog og samarbejde mellem de enkelte klubbers fans. Drøftelser mellem fankoordinatorerne før afvikling af en kamp, hvor hjemmeholdets fankoordinator giver oplysninger til udeholdets fankoordinator om forskellige forhold, er et eksempel herpå. Et andet eksempel er de oplysningsark, der sendes til fansene sammen med deres billetter. Fansene kan også tage ansvar og bidrage til at minimere eventuelle fjendtligheder ved at samles inden kampen for at drøfte mulige problemer og videregive relevante oplysninger til politiet og de sikkerhedsansvarlige. En anden fordel burde være færre voldstilfælde, ligesom man har set det i Tyskland i de seneste 18 år, hvor antallet af tilskuere er tredoblet. Alle de foranstaltninger, der er beskrevet i denne håndbog, har som endeligt formål at isolere det lille mindretal af uromagere fra de ægte fans, som langt størstedelen af fansene er. Det er hovedårsagen til, at det portugisiske fodboldforbund bl.a. har besluttet at udpege en fanombudsmand. Forbundet mener nemlig, at man ved at reducere antallet af voldstilfælde gennem forbedring af forholdet til fornuftige og ansvarlige parter på effektiv vis kan få flere familier og almindelige fans tilbage på tilskuerrækkerne. 19

Sammen om en god oplevelse

Sammen om en god oplevelse Sammen om en god oplevelse Om sikkerheden ved superligakampe En fælles indsats Det skal være en god oplevelse for hele familien at gå til superligakamp. Derfor arbejder klubber, fanklubber og myndigheder

Læs mere

Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav. 8.1 Indledning. 8.2 Målsætning. 8.3 Fordele for klubberne

Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav. 8.1 Indledning. 8.2 Målsætning. 8.3 Fordele for klubberne Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav 8.1 Indledning En klub har mange interessenter som medlemmer, tilhængere, sponsorer, aktionærer og medierne som følger klubbens udvikling og resultater.

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold.

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold. 1. Navn og hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn: KIF-Support Stk. 2: Foreningen har hjemsted i Kolding Kommune. Stk. 3: Foreningen er stiftet d. 20. september 2014. Stk. 4: Foreningen er ikke organisatorisk

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog

Dansk Skøjte Union. Politikkatalog Dansk Skøjte Union katalog 3. udgave Oktober 2009 Indholdsfortegnelse Idegrundlag...2 Organisation...3 Børn og unge...4 Bredde...5 Elite...6 Information og kommunikation...7 International politik...8 Konkurrencepolitik...9

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet

Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet Mange fodboldfans har de seneste dage glædet sig over endnu et derby med billige billetpriser og fraværet af restriktioner. Det viste sig dog, at Brøndbys

Læs mere

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om Brøndby stadion, den 26. april 2015 INDHOLD Hvad er matchfixing Hvad er uetisk adfærd Informationspligt Hvem er omfattet af reglerne Sanktioner Afsløring

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Ordensreglement for Silkeborg Stadion

Ordensreglement for Silkeborg Stadion Ordensreglement for Silkeborg Stadion Generelle ordensregler for Silkeborg Stadion (Udstedt af Silkeborg Kommune) Formål 1 Formålet med ordensreglerne er at bevare den gode stemning på Silkeborg Stadion

Læs mere

Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus

Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus Etisk regelsæt for Ishockey Klubben Aarhus Dette regelsæt vil være gældende for klubbens trænere, ledere, forældre, voksne, børn dommere og officials. Programmet er udarbejdet efter Dansk Ishockey Union

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Velkommen til CASA Arena Horsens. Fokus på AC Horsens fans

Velkommen til CASA Arena Horsens. Fokus på AC Horsens fans Velkommen til CASA Arena Horsens Fokus på AC Horsens fans AC Horsens har i dag 3 kerneprodukter: 1.Hospitality (VIP, billetter, events og rejser) 2.Eksponering (Bandereklamer, annoncer, bannere m.v) 3.Netværk

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

Vedtægter for Birkerød Tennis Klub

Vedtægter for Birkerød Tennis Klub Vedtægter for Birkerød Tennis Klub Cvr. Nr. 27537715 Navn, hjemsted og formål. 1 Klubbens navn er Birkerød Tennis Klub forkortet til og i det følgende kaldet Birkerød TK. Klubbens hjemsted er Topstykket

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold 2009. Udarbejdet af Fodbold-udvalget

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold 2009. Udarbejdet af Fodbold-udvalget Holdninger & Handlinger Retningslinier Krav Visioner Værdier Missioner Roller Målsætninger Børnefodbold 2009 Udarbejdet af Fodbold-udvalget 1 1. Præsentation af Klubben. 1.1. Mission: IF62 Fodbold skal

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Beskyttelse af personlige oplysninger

Beskyttelse af personlige oplysninger Beskyttelse af personlige oplysninger Kelly Services, Inc. og dens datterselskaber (herefter kaldet "Kelly Services" eller Kelly ) respekterer dit privatliv, og vi anerkender, at du har rettigheder i forbindelse

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

Afskedigelse af medarbejdere

Afskedigelse af medarbejdere Afskedigelse af medarbejdere At afskedige en medarbejder er en vanskelig opgave, som kræver både omtanke og empati. Denne håndbog giver nogle gode råd til, hvordan en afskedigelse gennemføres bedst muligt.

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet.

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet. Vedtægter for CLEAN Kapitel 1. Foreningen navn og formål 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er CLEAN f.m.b.a. ("Foreningen"). Foreningen har hjemsted i Danmark. 2. Foreningens formål Foreningen er en

Læs mere

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING Revideret september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 Visioner 4 Mål 5 Strategi - ungdomsafdelingen 6-8 Strategi - seniorafdelingen 9

Læs mere

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10. Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.2013 Retningslinjer 1: Forretningsordenens hjemmel og formål Stk.

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Reglerne Om Behandling Af Personlige Oplysninger

Reglerne Om Behandling Af Personlige Oplysninger Reglerne Om Behandling Af Personlige Oplysninger Sådan bruger og beskytter vi personlige oplysninger Hos Genworth Financial ligger det os stærkt på sinde at beskytte dit privatliv og dine personlige oplysninger.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person. Named person ordning på HUM. Vedr.: Sagsbehandler: Inge-Lise Damberg

Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person. Named person ordning på HUM. Vedr.: Sagsbehandler: Inge-Lise Damberg DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Arbejdsgruppen under Akademisk Råd vedr. named person SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2013 Vedr.: Named person ordning på HUM HR- OG PERSONALEAFDELINGEN Sagsbehandler:

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk. KONCEPT FOR UDVIKLINGSCENTRE I DANSK TAEKWONDO FORBUND INDLEDNING Etablering af udviklingscentre er et af de første skridt i implementering af DTaFs talent- og elitestrategi, som blev færdiggjort i juni

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Møde i Aalborg HK s bestyrelse tirsdag d. 16. august 2011 kl. 19.00 i Idrætshallens cafeteria

Møde i Aalborg HK s bestyrelse tirsdag d. 16. august 2011 kl. 19.00 i Idrætshallens cafeteria Møde i Aalborg HK s bestyrelse tirsdag d. 16. august 2011 kl. 19.00 i Idrætshallens cafeteria Dagsorden: 1) Godkendelse af referat 1.1 Er godkendt og lagt på nettet 2) Indlæg fra bestyrelsesmedlemmerne

Læs mere

Reklame- og sponsorpolitik.

Reklame- og sponsorpolitik. Reklame- og sponsorpolitik. Nærværende retningslinjer omhandler Ringsted kommunes muligheder og begrænsninger i forbindelse med salg af reklamer og sponsering. Formålet med reklameloven er at give kommunerne

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden Kommunikationsstrategi 2014 Socialtilsyn Hovedstaden Forord Socialtilsyn Hovedstaden etableres som følge af Lov om Socialtilsyn, der træder i kraft den 1. januar 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender

Læs mere

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com CCSQ Lederrapport - Kundeorienterede roller Navn Sample Candidate Dato 23. september 2013 www.ceb.shl.com INTRODUKTION Denne SHL lederrapport vil hjælpe dig med at fastlægge Sample Candidates sandsynlige

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud I. Ordregivende myndighed Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Holbergsgade 6

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

AGF Talentsamarbejde

AGF Talentsamarbejde AGF Talentsamarbejde AGF Talentcenter - lokalt AGF TALENTCENTER AGF TALENTCENTER Indhold Vision, definition, mål og handlingsplaner Etiske regler AGF Talentcenter-model Forpligtelser og krav til et AGF

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

O = Opgave. Økonomisk kontrol i ligaen og regelsæt/ organisering af ligaen. Sagen om Randers blev drøftet.der var bred utilfredshed med 19:00

O = Opgave. Økonomisk kontrol i ligaen og regelsæt/ organisering af ligaen. Sagen om Randers blev drøftet.der var bred utilfredshed med 19:00 Dagsorden & Referat Møde om: BL Deltagere: Lennart Jensen HIC, Troels Mortensen Svendborg, John Bennetsen, ABK Andreas Larsen, Næstved, David Breuer SISU, Rasmus Winkel BL, Jesper Johansen DL, Bent Nedergaard

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Mittarfeqarfiit. Organisation. struktur & ansvarsforhold

Mittarfeqarfiit. Organisation. struktur & ansvarsforhold Mittarfeqarfiit Organisation struktur & ansvarsforhold Indholdsfortegnelse Driftens øverste struktur:... 2 Adm. Direktør:... 2 Driftsdirektøren:... 2 Kvalitetschefen... 3 Lufthavnens organisation... 4

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

Dansk Svømmeunion BESTYRELSENS BESLUTNINGER I.H.T. VEDTÆGTERNE

Dansk Svømmeunion BESTYRELSENS BESLUTNINGER I.H.T. VEDTÆGTERNE Dansk Svømmeunion BESTYRELSENS BESLUTNINGER I.H.T. VEDTÆGTERNE 2012 AFSNIT 1 - REGLER FOR STARTBERETTIGELSE, KLUBSKIFTE MED VIDERE 1. Et medlem kan dyrke de under Dansk Svømmeunion hørende discipliner

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere