HÅNDBOG FOR FANKOORDINATORER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG FOR FANKOORDINATORER"

Transkript

1 HÅNDBOG FOR FANKOORDINATORER 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING/BAGGRUND 2 2. DEFINITION AF EN FANKOORDINATOR 3 3. FANKOORDINATORENS MÅLGRUPPER 6 4. UDPEGNING AF EN FANKOORDINATOR 9 5. ORGANISATORISKE FORHOLD HVILKE OPGAVER UDFØRER EN FANKOORDINATOR FORDELE 18

3 1. INDLEDNING/BAGGRUND Anbefalingerne i denne håndbog tager udgangspunkt i artikel 35 i UEFA s Club Licensing and Financial Fair Play Regulations fra Ifølge artikel 35 skal klubber over hele Europa før starten af sæsonen 2012/13 have udpeget en fankoordinator (SLO) for at sikre fornuftig og konstruktiv dialog mellem klubberne og deres fans. Dette licenskrav er en ny milepæl i forholdet mellem klubber og fans og samtidig en understregelse af, hvor stor vægt UEFA og DBU lægger på dialog og kommunikation mellem disse parter. Generelt set er hensigten med de personalemæssige og administrative krav i Licenssystemerne at forbedre den måde, fodboldklubberne ledes på (god ledelse). Et vigtigt mål med fankoordinatorkravet er at opnå gennemsigtighed og forbedre kommunikationen mellem de involverede parter. Størstedelen af de fornuftige og ansvarlige fans bør tages mere alvorligt, da de kan betragtes som betydningsfulde kulturelle investorer på lang sigt. At inddrage dem og deres feedback i beslutningstagningen vil hjælpe klubberne til at træffe bedre valg. Alle undersøgelser viser, at hvis man giver fansene indflydelse på den måde, de behandles, opfører de sig bedre, hvorimod udelukkelse og hårdhændet adfærd ikke fungerer særlig godt. I stedet for at blive anset for mulige ballademagere, bør fansene betragtes som mennesker, der kan bidrage aktivt til klubbernes dagsorden. Klubbernes fankoordinatorer kan hjælpe fansene til at blive mere ansvarlige parter, foruden at forbedre dialogens kvalitet og nytteværdi. Målsætningerne i forbindelse med indførslen af fankoordinatoren Artikel 35 indeholder følgende målsætninger: At oprette netværk af fankoordinatorer på både nationalt og europæisk plan for at fremme videndeling og best practice samt forbedre forholdet mellem de forskellige parter, navnlig forholdet mellem på den ene side fans og på den anden side klubdirektører og -ejere samt sikkerhedsorganisationer At give en garanti for, at der vil være et mindsteniveau for kommunikation mellem klubber og deres fans for dermed at mindske risikoen for, at fansene føler sig sat uden for indflydelse At gøre det nemmere for fansene at få indflydelse på deres klubs beslutningstagning med deres enorme betydning for klubben in mente At tilskynde til samling af fortrinsvis uorganiserede fangrupperinger, således at deres holdninger kan blive hørt. En bedre organiseret fangruppering vil få større gennemslagskraft ift. at blive hørt, og fankoordinatoren vil kunne arbejde for, at dette sker 2

4 Opbakning fra fans I de seneste år har fanrepræsentanter over hele Europa understreget behovet for bedre kommunikation mellem fans, klubber, ledelsesorganer og politi. Efter intensive drøftelser på nationalt og europæisk plan var fankoordinator det begreb, de til sidst endte med at foreslå som løsning. Opbakning fra UEFA og DBU UEFA og DBU mener, at en bedre dialog bedre vil kunne afspejle fodboldens natur som et spil med en bred vifte af interessegrupper, hvis synspunkter skal tages i betragtning. Fodboldfansene blev i lang tid ignoreret i denne dialog, men bliver nu anset som vigtige parter/medlemmer af fodboldfamilien. I en undersøgelse, der blev udført af Supporters Direct for UEFA i 2007, mente flertallet af de adspurgte medlemsforbund, at der burde gøres en indsats for at forbedre dialogen mellem fans og klubber, da man derved vil kunne gøre fansene til mere seriøse og ansvarlige samarbejdspartnere. Efter at have anerkendt fans som vigtige parter ift. fodboldspillet og gennem sin støtte til de europæiske fanorganisationer, Supporters Direct (SD) og Football Supporters Europe (FSE), samt til den indsats, Football Against Racism in Europe (FARE) og Centre for Access to Football in Europe (CAFE) yder, er UEFA med til at sætte standarden for fangruppering. Formålet med denne håndbog er således, at vejlede såvel uerfarne som de, der allerede har erfaring med at arbejde med fans. Det er et basisdokument, der tager udgangspunkt i feedback fra fangrupperinger, nationale forbund, klubber og andre parter, og som har til formål at fastlægge minimumsstandarder for best practice og komme med anbefalinger. Håndbogen forsøger at forklare, hvad fankoordinering går ud på, fastlægge mindstekrav og komme med anbefalinger. Efter flere møder med fans, fankoordinatorer og ledelsesorganer nedsatte Supporters Direct og UEFA et udvalg af specialister på området til at hjælpe med at udarbejde denne håndbog og beskrive jobfunktionen, de nødvendige kvalifikationer foruden mindstekravene til fankoordinatorer, klubber og ledelsesorganer. 2. DEFINITION AF EN FANKOORDINATOR For at sikre, at alle mener det samme, når man taler om fankoordinatorer, har man udarbejdet følgende standarddefinition af deres rolle: Fankoordinatoren er bindeleddet mellem fansene og klubben og har til opgave at forbedre dialogen mellem disse parter 3

5 Fankoordinatorens arbejde afhænger af de oplysninger, denne modtager fra begge parter, og den troværdighed, de har hos begge parter Fankoordinatoren informerer fansene om de relevante beslutninger, der er truffet af klubledelsen, og kommunikerer ligeledes fansenes synspunkter tilbage til klubledelsen Fankoordinatoren opbygger ikke kun relationer til de forskellige fangrupperinger, men også til politiet og sikkerhedsvagterne Inden hver kamp tager fankoordinatoren kontakt til den anden klubs fankoordinator for at bidrage til, at fansene overholder sikkerhedsretningslinjerne Som navnet antyder, skal fankoordinatoren fungere som bindeled mellem fansene og klubben, det nationale forbund og ligaen. Men fankoordinatoren skal også fungere som bindeled mellem de andre aktører inden for fodbold såsom politi og kontrollørkorps. Ideelt set er fankoordinatoren ansat af klubben som fansenes talerør og taler begge parters sag. Han/hun varetager BÅDE klubbens OG fansenes interesser. For at kunne udføre sit arbejde ordentligt er fankoordinatoren afhængig af at modtage nyttig information fra alle parter. Det er derfor vigtigt, at fankoordinatoren er en troværdig person, som respekteres og anderkendes af de forskellige parter, dvs. klubben, fansene, det nationale forbund, ligaen, politiet, kontrollørkorpset o.l. Når det gælder beslutninger truffet af klubledelsen, kan det ofte være fornuftigt at lade fankoordinatoren formidle disse til fansene, frem for at fansene skal læse om dem i avisen eller på klubbens hjemmeside. På samme måde kan fansene bede fankoordinatoren fremlægge deres forslag til klubben. På den måde kan fankoordinatoren hjælpe klubben med at træffe bedre beslutninger ved at formidle fansenes synspunkter, behov og bekymringer til klubbens ledelse. Fankoordinatoren skal således spille en aktiv rolle i udformningen af klubbens politikker og processer og ikke blot levere en ydelse. At opbygge relationer til de forskellige parter er dermed en vigtig del af fankoordinatorens arbejde. Dette indebærer ikke kun at tale med fans, men også med politiet og de organisationer, der har ansvaret for tilskuersikkerhed. En nyttig metode er at afholde et møde om de sikkerhedsmæssige forhold inden kampen, hvor man drøfter de problemer, der eventuelt kan opstå i forbindelse med den pågældende kamp. Fankoordinatoren kan/skal spille en aktiv rolle ved dette møde ved at fortælle politiet og kontrollørerne om den generelle stemning blandt fansene. 4

6 Det er i alles interesse, at kampene afvikles i god ro og orden. Dette kan bl.a. opnås ved at give fansene pålidelig information. Fankoordinatorerne kender deres egne fans, deres egen by og deres egen særlige fankultur og kan derfor udveksle nyttig information om f.eks., hvordan man kommer til stadion, hvor fansene kan parkere, hvilken beværtning udeholdets fans trygt kan benytte, hvad fansene må medbringe på stadion, om fansene har været indblandet i optøjer for nylig mv. Samtidig ved fansene, at deres fankoordinator vil kunne kommunikere med politiet og kontrollørerne på deres vegne. For hjemmeholdet betyder denne udveksling af oplysninger mellem fankoordinatorerne, at de ved og dermed kan forberede sig på, hvad de kan forvente af udeholdets fans. De ved, om nogle af de medrejsende fans f.eks. har ry for at skabe ballade, og de ved også, hvordan fansene vil ankomme til stadion. På den måde kan klubberne differentiere mellem fansene i stedet for at behandle dem alle på samme måde, og således får fansene en bedre behandling. Hvad betyder det i praksis? Det er vigtigt at forstå, at vi kun er i begyndelsen af denne proces, og at processen kun kan indeholde mindstekrav i de indledende faser. Fankoordinator er i og for sig ikke en kendt jobbeskrivelse. Alle ved, hvad en taxachauffør er, og hvad en sådan laver, men kun få kender til fankoordinatorens rolle. Fankoordinatoren vil derfor i den indledende fase skulle lære meget af det i praksis ud over at følge den grundlæggende uddannelse, som ledelsesorganerne udbyder i samarbejde med Supporters Direct og UEFA. De forskellige netværk på nationalt og europæisk plan vil også hjælpe fankoordinatorerne med at udveksle erfaringer, lære af hinanden og yderligere højne niveauet. Som bindeled mellem klubben på den ene side og fansene på den anden kan fankoordinatoren godt ligne en rytter, der forsøger at ride på to heste på én gang. Fankoordinatoren skal sikre, at de to holdes tæt sammen. Hvis fankoordinatoren koncentrerer sig mere om den ene hest, dvs. repræsenterer den ene parts interesser mere end den andens, gør han/hun ikke sit arbejde ordentligt og vil således ikke være effektiv. Så vil der blive skabt afstand mellem de to parter. Det er også vigtigt at forstå, at fankoordinatorens rolle er at fungere som formidler og ikke brandslukker. En af fankoordinatorens opgaver er at forhindre, at der opstår ballade. Dette løser fankoordinatoren ved at lære, kommunikere med, informere, overtale og udvise forståelse for fansene. Målet er at opmuntre fansene til at tage ansvar for deres egne handlinger. Selvregulering af fans vil altid være den bedste form for forebyggelse, og i de moderne politistrategier, som er fastlagt i EU s håndbog for politisamarbejde, anerkender man nu behovet for at opbygge tætte relationer til og skabe en dialog med fangrupperinger og naturligvis fankoordinatorer. Men opstår der først 5

7 voldelige episoder, er det for sent. Så er fankoordinatorens rolle udspillet, og han/hun må overlade scenen til politiet eller kontrollørerne. Forebyggelse og selvregulering er nøgleordene i denne sammenhæng. Dette indebærer, at vold ikke skal tolereres, og at der skal udvises respekt og tolerance over for andre fans og minoriteter, der overværer en fodboldkamp. At tilskynde fansene til at udarbejde og skrive under på et sæt etiske regler er en måde at håndtere denne opgave på. Fankoordinatoren er bedre stillet end sikkerhedschefen ift. at opnå selvregulering blandt fansene, da han/hun selv er en af dem. Der er langt større sandsynlighed for, at fansene vil lytte til og stole på fankoordinatoren. For at opretholde denne tillid skal fankoordinatoren behandle følsomme oplysninger om fansene fortroligt, og klubberne må forstå, at fankoordinatoren ikke vil kunne fortælle dem alt, han/hun får kendskab til. Og hvor sikkerhedschefen måske kun ser den kriminelle handling, så ser fankoordinatoren hele det forløb, der går forud for den kriminelle handling. Derfor mener vi, at fankoordinatoren og sikkerhedschefen bør være to adskilte funktioner som angivet i artikel 35. Det er derfor, troværdighed er så vigtigt et begreb i denne sammenhæng. I dag er fankoordinatoren dog meget mere end et mellemled mellem klubben og fansene. Som led i fankoordineringen må fankoordinatoren nogle gange påtage sig opgaver, der mest minder om en rejsearrangørs, en kundeservicechefs eller en rådgivers opgaver. Det er netop grunden til, at fankoordinatoren skal rekrutteres fra klubbens fanbase, hvor dette er muligt. Fankoordinatoren skal være til stede blandt fansene. Fankoordinatoren skal kende dem og være kendt og accepteret af dem. Først når det er tilfældet, kan han/hun vurdere stemningen blandt fansene og sætte sig ind i deres problemer, ønsker og behov. Det er et udfordrende job, der kræver gåpåmod og hårdt arbejde. 3. FANKOORDINATORENS MÅLGRUPPER I udførelsen af sine pligter vil fankoordinatoren komme i kontakt med forskellige interessegrupper, der ofte har modstridende behov og forventninger, og som alle vil kræve forskellige former for støtte. Som jobbeskrivelsen antyder, er fankoordinatorens primære målgruppe fansene. Fodboldfans har en følelsesladet og personlig binding til de klubber, de støtter, men udgør ikke en homogen gruppe og har meget forskellige behov og forventninger, som fankoordinatoren må håndtere i deres daglige arbejde. Klubbernes fankoordinatorer søger at bygge bro mellem klubben og fansene. Men hvem er fansene egentlig? 6

8 Fodbold er i et vist omfang en spejling af det samfund og de samfundslag, klubben indgår i. Der er mange grunde til, at folk tager til et stadion for at se en kamp. Og de er påvirket af kulturelle, historiske, sociale og endog psykologiske faktorer, der indvirker på hinanden og konstant ændrer sig. Begrebet en typisk fan findes ikke. Tværtimod har hver eneste klub sin helt egen fankultur. Og det er derfor umuligt at sætte alle fans i samme bås. Vi kan kun groft skitsere de grupper, som fankoordinatoren skal fokusere på i sit arbejde. Fanbasen omfatter forskellige grupper, som fankoordinatorerne skal tage kontakt til. Disse gruppers sammensætning vil afhænge af de lokale strukturer og kulturer og vil ikke nødvendigvis findes i alle lande. Fanklubberne (officielle) Fankoordinatoren skal kommunikere med de organiserede fanklubber for at kunne varetage fansenes interesser i klubben. Det er afgørende, at der skabes en formel dialog med f.eks. repræsentanter eller talsmænd for disse grupper, hvor alle parter respekterer hinanden. Aktive fans (uofficielle) Med aktive fans mener vi de fans, som skaber stemningen på stadion, både visuelt og lydmæssigt, dvs. de såkaldte ultras. Selv om der findes mange forskellige grupper med forskellige filosofier, har de alle det til fælles, at de har et ekstremt følelsesladet forhold til deres klub. Deres kreativitet og lidenskab kan af og til udgøre en overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne inde på stadion og føre til misforståelser mellem dem og politiet. Her skal fankoordinatoren bestræbe sig på at mindske de negative opfattelser, som de forskellige parter kan have af hinanden, ved at skabe en dialog mellem de aktive fans, sikkerhedscheferne, kontrollørkorpset og politiet. Potentielt voldelige fans/hooligans Grupper af fodboldfans omfatter desuden en mindre fraktion, der søger voldelige konflikter med modstandernes fans, ofte på steder aftalt på forhånd. Andre fans, der normalt ikke bliver anset for hooligans, kan også finde på at ty til vold, hvis de f.eks. føler sig uretfærdigt behandlet eller forskelsbehandlet af politiet eller kontrollørerne. Mens fankoordinatorerne ikke vil kunne udrydde al fodboldvold for bestandigt, er det vigtigt, at de har adgang til disse fraktioner, hvis de skal kunne bidrage til at reducere volden ved hjælp af forebyggende og afvæbnende tiltag. 7

9 Familier og børn Der skal træffes tilstrækkelige familiemæssige foranstaltninger på nutidens stadioner. Junior- eller børne-fanklubber skal dog ikke udelukkende ses som en hvervningsflade for fremtidige fans. En pædagogisk indsats med henblik på at udvise respekt og tolerance kan også indgå i fankoordinatorens arbejde. Handicappede fans Handicappede fans kan have brug for forskellige hjælpemidler til at få adgang til stadion og mulighed for at støtte deres hold. Fankoordinatoren skal forsøge at forbedre adgangen til stadion samt fastlægge, opretholde og forbedre standarderne i samarbejde med den person i klubben, der er ansvarlig for handicapvenlig adgang. Uorganiserede fans Mens fankoordinatoren vil bruge det meste af sin tid på at samarbejde med de organiserede fangrupper, er det vigtigt, at han/hun ikke forsømmer det store flertal af fodboldfans i alle aldre, som ikke er repræsenteret af en bestemt gruppe. Uafhængige fansammenslutninger/faninitiativer Disse opstår, når fansene organiserer sig for at kæmpe for et særligt formål som f.eks. kampstartstidspunkter, billetpriser og bekæmpelse af forskelsbehandling og er en anden slags fansammenslutninger. Supporters' trusts Supporters' trusts er demokratiske nonprofitorganisationer, der varetager fansenes interesse ved at købe aktieposter og dermed repræsentation i deres klubbers ledelsesorganer. De kæmper for demokrati og gennemsigtighed i den måde, klubberne bliver drevet på, og for stærkere bånd til de samfundsgrupper, deres fanbase kommer fra. Virtuelle fans At overvåge stemningen blandt fans på diverse fansider på nettet og i givet fald at skabe dialog med disse fans er også en vigtig del af fankoordinatorens arbejde. Fankoordinatoren bruger også i højere og højere grad sociale medier såsom Facebook og Twitter i sit kommunikative arbejde. 8

10 Fankoordinatoren skal kort sagt varetage interesserne hos alle de fans, der befinder sig på stadion. For at kunne det skal han/hun forstå de forskellige grupper og deres udvikling. Fankoordinatoren kan f.eks. anvende særlige strategier til at støtte målgrupper såsom pensionister. Klubbens ledelse og afdelinger Da fankoordinatoren er ansat eller udpeget af klubben, er vedkommende omfattet af de direktiver, klubledelsen har fastsat. Det er vigtigt for enhver klub at have et tæt forhold til sine fans. Ved at udbygge sin fanbase kan klubben nå sine finansielle mål og samtidig leve op til sit sociale ansvar. Det er ligeledes en prioritet at sikre et sikkert miljø på kampdagen, og fankoordinatoren kan bidrage til at realisere dette mål ved at indgå i et tæt samarbejde med klubbens afdelinger i ugen op til kampen og på selve kampdagen. Sikkerhedsansvarlige Det er yderst vigtigt at træffe sikkerhedsmæssige foranstaltninger på og omkring stadion på kampdagen. Fankoordinatoren skal derfor konstant være i kontakt med klubbens sikkerhedsansvarlige, politiet og kontrollørkorpset, transportselskaber mv. Han/hun skal ligeledes aflægge rapport til de sikkerhedsansvarlige efter kampen mhp. at identificere problemer/tendenser og indhente feedback om positive eller negative hændelser under kampen. For at undgå enhver tvivl præciseres det, at fankoordinatoren ikke er ansvarlig for sikkerheden, men kan have en støttemæssig funktion (hvis der anmodes herom, og hvis dette findes hensigtsmæssigt). Andre klubbers fankoordinatorer Det er af afgørende betydning at have et godt forhold til andre klubbers fankoordinatorer for at kunne forstå og videreformidle den pågældende fanskares krav og ønsker. Samtlige klubbers fankoordinatorer skal udveksle oplysninger om bl.a. rejsemæssige forhold, de regulativer, stadionet er omfattet af, og hvad man lokalt bør gøre og ikke gøre samt udarbejde planer for at sikre, at alle får en god oplevelse på kampdagen. 4. UDPEGNING AF EN FANKOORDINATOR Det er klubbens ledelse, der er ansvarlig for at udpege en fankoordinator. Det er ingen nem opgave at udpege den rette til jobbet, men ofte vil kandidaterne selv vise sig på baggrund af de opgaver, de tidligere har udført for fanorganisationerne i deres respektive klubber. Grundet de mange forskellige opgaver, jobbet indebærer, er det ikke enhver fan, der kan udpeges til fankoordinator. Hvis 9

11 fankoordinatoren skal opnå bred accept og samtidig virkelig kunne forstå de forskellige målgrupper, er det navnlig vigtigt, at klubbens fans kender ham/hende godt. Fankoordinatoren skal helst ansættes af klubben på fuld tid. I nogle af de større ligaer kan klubberne finde det nødvendigt at udpege mere end én fankoordinator pga. den store arbejdsbyrde, mens man i andre klubber måske ikke har de økonomiske ressourcer til at ansætte en fankoordinator på fuld tid. Hvis det er tilfældet, bør man overveje at ansætte en fankoordinator på deltid eller kombinere rollen som fankoordinator med en anden rolle i klubben. I mindre klubber kan fankoordinatoren arbejde frivilligt, hvor de eneste omkostninger forbundet hermed (f.eks. omkostninger til telefon) refunderes af klubben. Hvis det ikke er muligt at ansætte en fan som fankoordinator, kan man udpege en sådan internt i klubben. Hvis denne løsning vælges, er det dog vigtigt at sikre sig, at den pågældende person har et indgående kendskab til fansene og samtidig rejser og sidder sammen med dem til kampene. Nogle klubber kan føle sig fristet til at udpege en fankoordinator, der ikke er fan af klubbens hold (f.eks. en tidligere spiller), men man skal være opmærksom på, at i de klubber, der tidligere har valgt at gøre dette, har fankoordinatoren sagt op relativt kort tid efter sin ansættelse, da det er et krævende job, der samtidig forudsætter stor ekspertise. Nedenfor ses en liste over de kvalifikationer og færdigheder, en klub bør basere sit valg af fankoordinator på. Faglige kvalifikationer: Erfaring med og kontakt til de vigtigste fannetværk på lokalt, nationalt og internationalt plan Erhvervsmæssige eller faglige kvalifikationer eller en akademisk uddannelse Grundlæggende uddannelsesmæssige, psykologiske og sociologiske færdigheder i at have med mennesker at gøre, navnlig ift. gruppedynamik Grundlæggende kendskab til engelsk (til brug ved europæiske kampe) Indgående forståelse af nye medier/teknologier (erhvervsmæssige it-applikationer, internet mv.) Politisk neutralitet Værner om klubbens kerneværdier såsom bekæmpelse af forskelsbehandling og tager afstand fra vold. Personlige færdigheder: God til at kommunikere og løse konflikter 10

12 Evner at samarbejde Villig til at lære Yderst dedikeret, motiveret, pålidelig og fleksibel Evner at kommunikere, navnlig med grupper og i det offentlige rum Serviceorienteret i sin tankegang og adfærd Besidder sikre forhandlingsevner og har gennemslagskraft Har passende livserfaring og erfaring i at have med fans at gøre, har kendskab til og forbindelser inden for klubbens fanbase Er fleksibel i forhold til arbejdstid, navnlig i weekenden Evner at forholde sig professionelt i situationer, hvor dette kræves Evner at skabe ro i stressede situationer og konflikter samt undgå, at situationen udvikler sig til det værre. 5. ORGANISATORISKE FORHOLD Fankoordinatoren skal ansættes af klubben, hvis dette er muligt, og dermed indgå i klubbens organisationsdiagram. Hvis dette ikke er muligt, skal følgende betingelser finde anvendelse: Fankoordinatoren refererer til klubledelsen og følger dennes instrukser Fankoordinatorens ansvarsområde og beføjelser skal specificeres i en arbejdsplan Fankoordinatoren skal have stort råderum og i høj grad selv kunne bestemme, hvordan han/hun organiserer sit arbejde Fankoordinatoren skal jævnligt aflægge rapport til klubledelsen Klubledelsen skal høre fankoordinatoren i alle forhold, der specifikt vedrører fans, og tildele ham/hende ret til at komme med indlæg på forlangende Klubben skal oprette en -adresse til fankoordinatoren og oplyse denne på sin hjemmeside sammen med et link til denne håndbog samt en kort beskrivelse af projektet Dansk ansættelsesret skal overholdes, navnlig ift. arbejdstid. Mindstekrav til fankoordinatorer Fankoordinatoren skal opfylde følgende mindstekrav: Stå til rådighed som fansenes hovedkontaktperson i klubben Være ansvarlig for kommunikationen/dialogen mellem fansene og klubben 11

13 Samarbejde med og opbygge relationer til relevante samarbejdspartnere Være respekteret af fansene og have kontakt med de netværk, klubbens fanbase indgår i Anbefalinger til fankoordinatorer Med klubbens interesser som vigtigste udgangspunkt skal fankoordinatoren bestræbe sig på at fastholde og øge den grundlæggende støtte i alt, hvad han/hun foretager sig, og forbedre fremmødet af tilskuere til både hjemme- og udekampe (ift. diversitet og antal tilskuere). Fankoordinatoren skal aktivt tilskynde fansene til at involvere sig i klubben på alle plan. Fankoordinatoren skal især forsøge så tidligt som muligt i processen at sikre en god dialog mellem fans, politi og kontrollørkorps, således at fansenes interesser på passende vis repræsenteres i disses samspil med politiet, og politiets og kontrollørkorpsets interesser repræsenteres i disses samspil med fansene. Mindstekrav til klubberne Klubberne skal opfylde følgende mindstekrav: Udpege en fankoordinator og sikre, at denne deltager i kurser, som licensudstederen udbyder Tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer (kontorlokaler, udstyr, akkreditering mv.) Jævnligt planlægge møder mellem klubledelsen og fankoordinatoren Gøre det muligt at afholde møder mellem fankoordinatoren og de forskellige fangrupperinger Rådføre sig med fankoordinatoren om forhold, der er relevante for fansene Anbefalinger til klubberne Ud over disse mindstekrav skal klubberne forsøge at støtte fankoordinatoren, under hensyntagen til det faktum, at fankoordinatoren har den svære opgave at fungere som repræsentant for fansene, samtidig med at vedkommende skal repræsentere klubben. Der er visse ting, en klub kan gøre for at hjælpe sin fankoordinator til at udføre sit job så effektivt som muligt, nemlig at: stille et kontor til rådighed med relevant udstyr (fastnet- og mobiltelefon, telefax, computer, internet, printer m.m.) i klubbens administrationsbygning og sørge for adgang til relevante klubnetværk (kontaktpersoner hos medier og agenturer m.m.) stille klubbens infrastruktur til rådighed (mødelokaler, teknisk udstyr m.m.) stille en bil til rådighed for fankoordinatoren for at gøre det muligt for ham/hende at besøge de relevante målgrupper udarbejde et årligt budget for fankoordinering 12

14 skaffe merchandise (autografkort, plakater, badges, T-shirts mv.), der kan distribueres til fansene, og eventuelt fribilletter, hvor dette er muligt yde assistance i forbindelse med såvel skriftlig som elektronisk udarbejdelse af fanrelaterede publikationer arrangere interne kurser for at sikre, at klubbens ansatte ved, hvem fankoordinatoren er, og at de forstår dennes rolle hjælpe med at skabe kontakt mellem fanklubber og spillere, trænere og klubbens officials hjælpe med at arrangere og afholde arrangementer sammen med og for fansene (f.eks. fodboldturneringer, transport til udekampe) udbyde kurser og udarbejde instrukser sikre, at oplysninger om klubben er almindeligt og let tilgængelige sikre gennemsigtighed ved at forklare, hvad der ligger til grund for klubbens beslutninger etablere en formel procedure til administrering af forbud mod adgang til stadion, videreformidling af beslutninger til fansene og vurdering af efterfølgende anmodninger samt sikring af, at fankoordinatoren høres under hele processen stille klubbens kontrollører til rådighed, der kan ledsage fansene til udekampe udveksle oplysninger med andre klubber Støtte fra nationale forbund DBU skal tilstræbe at overholde følgende mindstekrav: Udvikle, koordinere og fremme det fankoordineringsarbejde, der udføres af klubberne Afholde fankoordineringskurser for klubbernes fankoordinatorer Opretholde en database med kontaktoplysninger på fankoordinatorer Vurdere, om klubberne overholder de krav til fankoordinering, der er fastsat i licenssystemet Stille rapporterings- og feedbackværktøjer til rådighed for fankoordinatoren 6. HVILKE OPGAVER UDFØRER EN FANKOORDINATOR? Nedenfor ses en liste over de opgaver, en fankoordinator kan udføre i forbindelse med fankoordinering. Opgaverne er opdelt efter daglige opgaver på dage, hvor der ikke spilles kamp, og fankoordineringsarbejde ved hjemme- og udekampe, der udføres både før, under og efter kampen. I betragtning af den arbejdsbyrde, fankoordinering indebærer, kan det f.eks. være hensigtsmæssigt for klubben at udpege en gruppe af fankoordinatorer, der kan træde til, når den ansvarlige fankoordinator ikke er til stede. Fankoordinatorens arbejde vil naturligvis være forskelligt fra land til 13

15 land, afhængigt af landets kultur og nuværende systemer. Der er ikke én model, der passer på alle lande. Listen er derfor kun vejledende. Daglige opgaver (rutineopgaver) Korrespondance med fans (der gør klubbens politik gennemsigtig) Svare på, videresende eller skrive s/breve Direkte eller personlige henvendelser Generelle henvendelser Telefonopkald/internet Svare på og videresende modtagne henvendelser Kommunikere med fansene Gå ind på fanfora, opslagstavler på internettet og, hvor dette er muligt, deltage i debatten med fans Datastyring Administrere databasen med fankluboplysninger Deltagelse i arbejdsgrupper/møder om fanrelaterede forhold Forhold, der har interesse for fansene (generelle opdateringer fra klubledelsen, catering, sponsormøder, medlemsarrangementer, kampagner vedrørende billetter og bekæmpelse af forskelsbehandling). Deltagelse i sikkerheds- og/eller planlægningsmøder, der afholdes forud for kampen Før sæsonstart Før og, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, efter hjemmekampe Efter behov Input i forbindelse med indførelse af forbud mod adgang til stadion Dialog med klubledelsen og de berørte fans Kontakt til udeholdets klub/fankoordinator 14

16 Opgaver til udførelse på mellemlang eller lang sigt Planlægge kommunikationen mellem spillere og fans Spilleraftener Infomøder for klubbens medlemmer/fanklubben Møder mellem regionale fanklubber og spillere Deltagelse i fanklubbens fester sammen med spillere Arrangementer, hvor spillerne giver autografer Tilstedeværelse ved fodboldturneringer Arrangere transport for fans (hvis fansene ikke selv sørger herfor) Samarbejde med det rejsebureau, klubben bruger, eller de ansvarlige for: Transport til udekampe (mod nationale eller europæiske hold) Venskabskampe Træningslejre Landskampe Kommunikative opgaver/anvendelse af kommunikationsnetværk Andre klubbers fankoordinatorer Lokale og nationale fanorganisationer Uddannelse og udveksling af oplysninger/erfaringer Obligatorisk deltagelse i fankoordineringsmøder arrangeret af det nationale forbund/liga og møder arrangeret af fankoordinatorerne (flere gange årligt efter behov) Deltagelse i fanrelaterede arrangementer og seminarer Planlægning af møder med andre fankoordinatorer Deltagelse i møder om sikkerhedsmæssige forhold Vedligeholdelse af kontakten med det nationale forbund Deltagelse i kurser og seminarer, der udbydes af det nationale forbund/liga Udarbejdelse af rapporter om kampens afvikling på vegne af licensudstederen Aktiviteter vedrørende kampdagen (udekampe) Indhentning af data (vedrørende situationen i hjemmeholdets klub) Rejseoplysninger, arrangementer, ruter 15

17 Hvad man skal gøre og ikke gøre i den by eller det land, man besøger, og i klubben Mødesteder for udeholdets fans Tage kontakt til hjemmeholdets fankoordinator Tage kontakt til den sikkerhedsansvarlige Tage kontakt til politiet og kontrollørkorpset samt udveksle oplysninger, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt Tage kontakt til hjemmeholdets klub forud for udekampe mod europæiske hold for at finde ud af, hvor deres informationscenter er, og hvem i hjemmeholdets klub der taler samme sprog som udeholdet eller som i det mindste taler engelsk Kommunikation Oplysninger på klubbens hjemmeside Nyhedsbreve, s til fanklubber eller enkelte fans Direkte pr. eller telefon, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt Transport til kampen Arrangeret transport af fans med tog eller bus Selv ansvarlig for transport med bil/tog/fly Før kampen Være til stede blandt og i kontakt med fansene uden for udeholdets stadionafsnit (f.eks. ved at anvende en af klubbens køretøjer som mødested for fansene) Være til stede blandt og i kontakt med fansene på beværtninger og andre steder, hvor fansene mødes Deltage i korte møder med sine kollegaer (hjemmeholdets fankoordinator, den sikkerhedsansvarlige, politiet, kontrollørkorpset m.m.), f.eks. 45 minutter før kampstart Under kampen Være til stede i det område af stadion, der er afsat til sin klubs fans (stå- eller siddepladser til udeholdet) Mægle mellem kontrollører og fans, hvis der opstår problemer Kommunikere med fans i halvlegen Kommunikere med sikkerhedschefen, kontrollører, politiet og kollegaer Efter kampen Være til stede nær det område af stadion, der er afsat til udeholdet Kommunikere med fansene efter kampen 16

18 Overvåge fansenes afgang fra stadion Være til stede i byen eller lokalområdet (afhængigt af spillested og, om nødvendigt, situation) Deltage i fansammenkomster på beværtninger i byen og, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, i fester og arrangementer, som fankoordineringsteamet og fanklubberne har planlagt Aktiviteter vedrørende kampdagen (hjemmekampe) Fanrelaterede aktiviteter/koreografier Høre de pågældende fanorganisationer Koordinere procedurer i samarbejde med marketing-/stadionorganisationsgruppen Give besked til de sikkerhedsansvarlige og kontaktpersonen i denne henseende Videreformidling af oplysninger Hvad man skal gøre og ikke gøre Være i kontakt med udeholdets fankoordinator Være i kontakt med den sikkerhedsansvarlige Mødested m.m. for fans Være i kontakt med politiet og kontrollørerne samt udveksle oplysninger, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt Kommunikation Oplysninger på klubbens hjemmeside Nyhedsbreve, s til fanklubber Direkte pr. eller telefon, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt Forberedelse af præsentationsceremonier og aktiviteter på grønsværen Præsentation af fanklubber på grønsværen Optrædener ved fanklubber eller unge fans Planlægning af spillerledsagere/bolddrenge/-piger Bekendtgørelse af fødselsdage m.m. Før kampen Være til stede blandt og, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, kommunikere med udeholdets fans og repræsentanter uden for det område af stadion, der er afsat til udeholdet Være til stede blandt og kommunikere med hjemmeholdets fans på stadion og på mødesteder for fans 17

19 Have korte møder med kollegaer (udeholdets fankoordinator, den sikkerhedsansvarlige, politi, kontrollører), f.eks. 45 minutter før kampstart Under kampen Være til stede i det område af stadion, der er afsat til fans (stå- eller siddepladser) Mægle mellem kontrollører og fans, hvis der opstår problemer Kommunikere med fans i halvlegen Kommunikere med sikkerhedschefen, kontrollører, politiet og kollegaer Efter kampen Opholde sig i nærheden af informationscentret (eller lignende) og kommunikere med fansene dér Deltage i fansammenkomster på beværtninger i byen og, hvor dette måtte være hensigtsmæssigt, i fester og arrangementer, som fankoordineringsteamet eller fanklubberne har planlagt 7. FORDELE Det er vigtigt for klubber og fans at arbejde tæt sammen om at indføre fankoordinatorer med det formål at sikre, at alle parter opnår flest mulige fordele. Vi har ud fra de erfaringer, man har gjort sig i lande, hvor begrebet fankoordinator allerede eksisterer, identificeret følgende mulige fordele for klubber, nationale forbund, ligaer og fans: Direkte kommunikation mellem klubber, nationale forbund/ligaer og fans Forbedring af forholdet til fans (landsholdets fanklub, nationale fanklubber og relevante fangrupperinger på klubplan) Større indsigt i fanmæssige holdningsmønstre og strukturer, hvilket vil lette problemløsningen Bedre organisering af fans Større gennemsigtighed for begge parter, hvilket vil føre til bedre feedback, bedre beslutningstagning og færre misforståelser Bedre dialog mellem de forskellige klubbers fans Mindre vold/bedre konflikthåndtering Bedre stemning Økonomiske fordele gennem flere tilskuere, større salg af merchandise og højere sponsorindtægter samt bedre identificering af klubbens/det enkelte landsholds fans. 18

20 Klubberne skal meget gerne have mere ud af at afvikle kampe, end det de har brugt på at arrangere kampene. Fankoordinatoren har således en meget omkostningseffektiv funktion. Fankoordinatoren har en uvurderlig ekspertise, man ikke ellers kan købe på markedet. Da fankoordinatoren hovedsageligt fungerer som en slags bindeled mellem fansene og klubbens ledelse, der forbedrer informationsstrømmen, kan denne samtidig fungere som en stødpude mellem klubbens officials og fans, som ellers muligvis ville bombardere sportschefen, pressechefen eller den sikkerhedsansvarlige med henvendelser vedrørende forskellige emner. For fansene betyder fankoordinatoren, at deres holdninger høres og ikke bare ignoreres. Fansene føler, at deres behov og ønsker tages alvorligt, og de får dermed større respekt for klubben. Der sker således en væsentlig forbedring af forholdet mellem klubberne og deres fans. Øget gennemsigtighed bør også være en af de fordele, begrebet fankoordinator medfører, idet denne har bedre mulighed for at videreformidle de beslutninger, klubledelsen træffer om f.eks. billetpriser. At spørge fansene til råds i denne forbindelse kan ligeledes være med til at øge kvaliteten af de trufne beslutninger og bidrage til at undgå dyre fejltagelser. Det er altid hensigtsmæssigt at forklare fansene, hvad der ligger til grund for den enkelte beslutning, frem for blot at implementere dem uden nogen form for forklaring. Fankoordinatorsystemet burde samtidig føre til bedre dialog og samarbejde mellem de enkelte klubbers fans. Drøftelser mellem fankoordinatorerne før afvikling af en kamp, hvor hjemmeholdets fankoordinator giver oplysninger til udeholdets fankoordinator om forskellige forhold, er et eksempel herpå. Et andet eksempel er de oplysningsark, der sendes til fansene sammen med deres billetter. Fansene kan også tage ansvar og bidrage til at minimere eventuelle fjendtligheder ved at samles inden kampen for at drøfte mulige problemer og videregive relevante oplysninger til politiet og de sikkerhedsansvarlige. En anden fordel burde være færre voldstilfælde, ligesom man har set det i Tyskland i de seneste 18 år, hvor antallet af tilskuere er tredoblet. Alle de foranstaltninger, der er beskrevet i denne håndbog, har som endeligt formål at isolere det lille mindretal af uromagere fra de ægte fans, som langt størstedelen af fansene er. Det er hovedårsagen til, at det portugisiske fodboldforbund bl.a. har besluttet at udpege en fanombudsmand. Forbundet mener nemlig, at man ved at reducere antallet af voldstilfælde gennem forbedring af forholdet til fornuftige og ansvarlige parter på effektiv vis kan få flere familier og almindelige fans tilbage på tilskuerrækkerne. 19

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN KØBENHAVNS VESTEGNS FAIRPLAY OGSÅ UDENFOR BANEN PARTNERSKAB MELLEM: Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Kommune Brøndby Support Alpha Brøndby Vestegnens politi Partnerskab for Fairplay - også udenfor banen

Læs mere

Sammen om en god oplevelse

Sammen om en god oplevelse Sammen om en god oplevelse Om sikkerheden ved superligakampe En fælles indsats Det skal være en god oplevelse for hele familien at gå til superligakamp. Derfor arbejder klubber, fanklubber og myndigheder

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 784 Offentligt Dok.: DFL40211 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg Samrådsspørgsmål

Læs mere

Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav. 8.1 Indledning. 8.2 Målsætning. 8.3 Fordele for klubberne

Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav. 8.1 Indledning. 8.2 Målsætning. 8.3 Fordele for klubberne Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav 8.1 Indledning En klub har mange interessenter som medlemmer, tilhængere, sponsorer, aktionærer og medierne som følger klubbens udvikling og resultater.

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DA Denne uofficielle udgave af adfærdskodeks for medlemmer af Styrelsesrådet er alene til orientering. B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ADFÆRDSKODEKS FOR MEDLEMMER AF STYRELSESRÅDET (2002/C 123/06) (OFT C

Læs mere

Grønbech & Sønner - Code of Conduct

Grønbech & Sønner - Code of Conduct Grønbech & Sønner - Code of Conduct Hvorfor har vi en Code of Conduct (CoC)? Vores ry for at være ærlige og fair er fundamental for vores fortsatte succes. For at vi som virksomhed kan agere fair, etisk

Læs mere

RETNINGSLINJER & ANSVARSOMRÅDER FOR TRÆNERE & LEDERE

RETNINGSLINJER & ANSVARSOMRÅDER FOR TRÆNERE & LEDERE SPORTSLIG STRUKTUR PÅ VEJ MOD 2020 RETNINGSLINJER & ANSVARSOMRÅDER FOR TRÆNERE & LEDERE BORUP FODBOLD Borup fodbold ønsker at være en attraktiv og rummelig klub for hele lokalområdet. Vi ønsker at være

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Baggrund Igennem flere år har der i bestyrelsen i FC King George været en drøm om at starte en børne- og ungdomsfodbold afdeling i klubben, og 2013 er året, hvor denne drøm

Læs mere

Håndbog for instruktører i BJERRE HERREDS SVØMMEKLUB

Håndbog for instruktører i BJERRE HERREDS SVØMMEKLUB Håndbog for instruktører i BJERRE HERREDS SVØMMEKLUB Revideret juni 2011 Afkrydsningslister: * Alle instruktører finder ved sæsonstart afkrydsningslister i de hvide mapper i depotet. Det er vigtigt at

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

række forsinkelser i IT-systemerne på toldområdet: Hvad gik der galt?"

række forsinkelser i IT-systemerne på toldområdet: Hvad gik der galt? Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. februar 2019 (OR. en) 6752/19 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet UD 69 FIN 164 ECOFIN

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN L 348/130 Den Europæiske Unions Tidende 24.12.2008 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN RÅDETS AFGØRELSE 2008/976/RIA

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 14.6.2019 L 157/61 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2019/976 af 29. maj 2019 om fastsættelse af principper for at definere mål og dele feedback i de fælles tilsynsteams og om ophævelse af afgørelse

Læs mere

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark

Forretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Forretningsorden for samarbejdsudvalget (SU) i Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Side 0 af 11 sider 1. Målsætning for samarbejdet hos Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark... 2 2. Information...

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Tønder Kommune har været på Facebook siden 2009 og den officielle facebookside bliver suppleret af andre facebooksider i decentralt regi.

Tønder Kommune har været på Facebook siden 2009 og den officielle facebookside bliver suppleret af andre facebooksider i decentralt regi. Social media playbook En guide til afdelinger og ansatte i Tønder Kommunes tilstedeværelse på de socialee medier. 1 Indledning Kommunikationsafdelingen har udviklet et praktisk redskab til at hjælpe ansatte

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Organisatoriske Forhold

Organisatoriske Forhold Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse 1 - Indledning.. 2 2 - LL-klubben. 2 3 - Årsmøde.. 3 4 - Bestyrelsen. 3 5 - Sekretariatspersonale.. 4 6 - Principprogrammet..

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 30.6.2016 L 173/47 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 3 Sekretariatspersonale... 4 Principprogrammet... 4 Arbejdsprogrammet... 4 Politikprogram...

Læs mere

Ungeråd KBH - Forretningsorden. 1 - Kontakt og dialog mellem møder

Ungeråd KBH - Forretningsorden. 1 - Kontakt og dialog mellem møder Ungeråd KBH - Forretningsorden 1 - Kontakt og dialog mellem møder 1.0 Kommunikation i Ungerådets arbejdsgrupper 1.1 Der nedsættes en koordinationsgruppe med repræsentanter fra arbejdsgrupperne, Talspersonerne

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

Arbejdstitel: Egedal

Arbejdstitel: Egedal Oplæg til fusion mellem seniorafdelingerne i Stenløse Boldklub og Ølstykke Fodbold Club af 1918 Arbejdstitel: Egedal Indledning Oplæg til etablering af fusion mellem seniorafdelingerne i Stenløse Boldklub

Læs mere

Personalevejledning. Det er vigtigt at være opmærksom på betydningen af patienternes fællesskab som et væsentligt forum for hjælp og støtte.

Personalevejledning. Det er vigtigt at være opmærksom på betydningen af patienternes fællesskab som et væsentligt forum for hjælp og støtte. Hjælp hinanden Personalevejledning Baggrundsviden Nedenstående afsnit er en oversættelse af en kort beskrivelse af interventionen lavet af Len Bowers og slået op på facebook gruppen Safewards. Hjælpe hinanden

Læs mere

Cirkulære nr. 1 af Udstedt af Divisionsforeningens bestyrelse

Cirkulære nr. 1 af Udstedt af Divisionsforeningens bestyrelse Cirkulære nr. 1 af 2017 Udstedt af Divisionsforeningens bestyrelse Sikkerhed og orden på stadions På given foranledning meddeles følgende: 1 Indledning 1.1 I Herre-DM og i de afsluttende runder i Herre-LP

Læs mere

Grundlæggende om IMI

Grundlæggende om IMI Grundlæggende om IMI 1. INDLEDNING 2 2. IMI I KORTE TRÆK 2 2.1. HVAD GÅR IMI-SYSTEMET UD PÅ? 2 2.2. HVORDAN FUNGERER IMI? 3 2.3. INGEN SPROGBARRIERER 3 2.4. HVEM GØR HVAD I IMI? 4 2.4.1. KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014) Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

KVARTALSRAPPORT 2015 BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S FAIR PLAY - OGSÅ UDEN FOR BANEN 3. KVARTAL 2015

KVARTALSRAPPORT 2015 BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S FAIR PLAY - OGSÅ UDEN FOR BANEN 3. KVARTAL 2015 KVARTALSRAPPORT 2015 BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S FAIR PLAY - OGSÅ UDEN FOR BANEN 3. KVARTAL 2015 1 2 KVARTALSRAPPORT 2015 BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S FAIR PLAY - OGSÅ UDEN FOR BANEN 3. KVARTAL 2015 Fair

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Brugerindflydelse. - beboerråd og beboerforum på Klintegården

Brugerindflydelse. - beboerråd og beboerforum på Klintegården Brugerindflydelse - beboerråd og beboerforum på Klintegården Indflydelse På Klintegården bliver du støttet i at tage ansvar for dit eget liv. Det betyder blandt andet, at du får mulighed for at have indflydelse

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2019 C(2019) 5807 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af 29.7.2019 om anerkendelse af, at Japans retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente

Læs mere

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Januar 2015 Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Indhold Forord... 3 Introduktion... 4 Hvad er Code of Conduct?... 4 Hvorfor har Danske Fodbolddommere brug for et Code of Conduct?... 4 Hvem gælder Code

Læs mere

1. DANSK GOLF UNION ORGANISATION 2015

1. DANSK GOLF UNION ORGANISATION 2015 1. DANSK GOLF UNION ORGANISATION 2015 Side 2 Målsætning 3 Kompetence 4 Rådgivningsvirksomhed 5 Planlægningspolitik for turneringer 6 DGU s Turnerings- og Regelkomités opgaver MÅLSÆTNING Alment Vedr. turneringer

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2010/0074(COD) 8.9.2010 UDKAST TIL UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...

Læs mere

10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor: 10 SOCIALE MEDIER Formål: Dette princip omhandler alle former for teknologi, som eleverne benytter i skolen. Princippet gælder uanset om teknologien er ejet af skolen eller af elever/forældre. Målsætning:

Læs mere

STILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE (24:00), lokal tid i Alicante (CET)

STILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE (24:00), lokal tid i Alicante (CET) STILLINGSOPSLAG MED HENBLIK PÅ OPRETTELSE AF EN RESERVELISTE Stillingsbetegnelse Specialist i håndhævelse (M/K) Ansættelsesgruppe/lønklasse AD 8 Kontrakttype Midlertidigt ansat Reference VEXT/18/292/AD

Læs mere

Fælles TIFO-Standard. Sæson 2017/2018

Fælles TIFO-Standard. Sæson 2017/2018 Fælles TIFO-Standard Sæson 2017/2018 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Krav til klubberne... 4 Den Fælles TIFO-Standard for Alka Superliga... 4 Mål for flag og bannere:... 4 Visitation/gennemgang af

Læs mere

Velkommen til CASA Arena Horsens. Fokus på AC Horsens fans

Velkommen til CASA Arena Horsens. Fokus på AC Horsens fans Velkommen til CASA Arena Horsens Fokus på AC Horsens fans AC Horsens har i dag 3 kerneprodukter: 1.Hospitality (VIP, billetter, events og rejser) 2.Eksponering (Bandereklamer, annoncer, bannere m.v) 3.Netværk

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 19. juli 2001 (25.07) (OR. nl,fr) 11088/01 ENFOPOL 82. NOTE formandskabet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 19. juli 2001 (25.07) (OR. nl,fr) 11088/01 ENFOPOL 82. NOTE formandskabet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 19. juli 2001 (25.07) (OR. nl,fr) 11088/01 ENFOPOL 82 NOTE fra: formandskabet til: Coreper Tidl. dok. nr.: 10536/01 ENFOPOL 71 + COR 1 Vedr.: Udkast til Rådets

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Manual for klubber, dommere og observatører i Ligaerne og 1. division Gældende pr. 1. august 2017

Manual for klubber, dommere og observatører i Ligaerne og 1. division Gældende pr. 1. august 2017 Manual for klubber, dommere og observatører i Ligaerne og 1. division Gældende pr. 1. august 2017 Formål Formålet med denne manual er at give klubber, dommere og observatører et arbejdsredskab, der sikrer,

Læs mere

Politiets Tryghedsambassadør -koncept

Politiets Tryghedsambassadør -koncept FOREBYGGELSESSEKRETARIATET & OPERATIV FOREBYGGELSE Politiets Tryghedsambassadør -koncept Nordsjællands Politi Side / Baggrund for konceptet Mange kriminalitetsudfordriger kan ikke løses af politiet alene,

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

KENDELSE. afsagt den 3. oktober Fodboldens Appelinstans. i sagen. F.C. København

KENDELSE. afsagt den 3. oktober Fodboldens Appelinstans. i sagen. F.C. København KENDELSE afsagt den 3. oktober 2017 af Fodboldens Appelinstans i sagen F.C. København påklager kendelse af 22. august 2017 afsagt af Fodboldens Disciplinærinstans. Appelinstansen bestod af Bloch Andersen

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2017 C(2017) 4250 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366

Læs mere

EIOPA(BoS(13/164 DA. Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling

EIOPA(BoS(13/164 DA. Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling EIOPA(BoS(13/164 DA Retningslinjer for forsikringsformidleres klagebehandling EIOPA WesthafenTower Westhafenplatz 1 60327 Frankfurt Germany Phone: +49 69 951119(20 Fax: +49 69 951119(19 info@eiopa.europa.eu

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.3.2019 C(2019) 1616 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 4.3.2019 om ændring af bilag VIII og IX til direktiv 2012/27/EU om indholdet af de omfattende

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 40/72 17.2.2017 AFGØRELSER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2017/274 af 10. februar 2017 om fastsættelse af principper for at give feedback vedrørende de opgaver, som de kompetente nationale

Læs mere

Kommunikations- politik. December 2017

Kommunikations- politik. December 2017 Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation

Læs mere

Styrkelse af landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden og bekæmpelse af illoyal handelspraksis,

Styrkelse af landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden og bekæmpelse af illoyal handelspraksis, Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. december 2016 (OR. en) 15508/16 AGRI 676 AGRILEG 197 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Styrkelse

Læs mere

Cirkulære nr. 102 (2016) fra. Dansk Boldspil-Unions. bestyrelse

Cirkulære nr. 102 (2016) fra. Dansk Boldspil-Unions. bestyrelse Cirkulære nr. 102 (2016) fra Dansk Boldspil-Unions bestyrelse Sikkerhed og orden på stadions På given foranledning meddeles følgende: 1 Indledning 1.1 I Herre-DM og i de afsluttende runder i Herre-LP har

Læs mere

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold 2009. Udarbejdet af Fodbold-udvalget

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold 2009. Udarbejdet af Fodbold-udvalget Holdninger & Handlinger Retningslinier Krav Visioner Værdier Missioner Roller Målsætninger Børnefodbold 2009 Udarbejdet af Fodbold-udvalget 1 1. Præsentation af Klubben. 1.1. Mission: IF62 Fodbold skal

Læs mere

L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende HENSTILLINGER KOMMISSIONEN

L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende HENSTILLINGER KOMMISSIONEN L 120/20 Den Europæiske Unions Tidende 7.5.2008 HENSTILLINGER KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6. maj 2008 om ekstern kvalitetssikring i forbindelse med lovpligtige revisorer og revisionsfirmaer,

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.12.2014 COM(2014) 727 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, Unionen skal indtage i Underudvalget vedrørende Sundhed og Plantesundhed,

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere 2011/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2012 af Peter Skaarup (DF Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium ELEVRÅDET Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium Indhold: Elevrådets vedtægter Vedtægter for skolens øvrige udvalgsarbejde Nærum Gymnasiums elevråd er nedsat på baggrund af elevrådsbekendtgørelsen

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV 2012/25/EU

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV 2012/25/EU 10.10.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 275/27 DIREKTIVER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV 2012/25/EU af 9. oktober 2012 om informationsprocedurer i forbindelse med udveksling af menneskelige organer

Læs mere

Tryghed på danske fodboldstadions. 5 initiativer for en tryggere oplevelse på danske fodboldstadions

Tryghed på danske fodboldstadions. 5 initiativer for en tryggere oplevelse på danske fodboldstadions Tryghed på danske fodboldstadions 5 initiativer for en tryggere oplevelse på danske fodboldstadions 31. august 2018 Indhold 1.0 Indledning 2 2.0 5 konkrete initiativer 3 2.1 Lettere adgang til karantæne

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.1.2019 C(2019) 111 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 16.1.2019 om fastsættelse af nærmere bestemmelser i henhold til Rådets direktiv 91/477/EØF

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. november 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. november 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. november 2017 (OR. en) 14291/17 ADD 1 COLAC 123 CFSP/PESC 1007 FORSLAG fra: modtaget: 13. november 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU,

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

(EØS-relevant tekst) Artikel 1. Kontaktpunkter

(EØS-relevant tekst) Artikel 1. Kontaktpunkter L 148/16 10.6.2017 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/981 af 7. juni 2017 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for standardformularer, -modeller og -procedurer for høring af andre

Læs mere

Vejledning om funktionsbeskrivelse for intern revision

Vejledning om funktionsbeskrivelse for intern revision Vejledning om funktionsbeskrivelse for intern revision Eksempel på funktionsbeskrivelse for intern revision Version 1.0 Indhold Forord... 3 Funktionsbeskrivelse for intern revision... 4 1. Arbejdets formål

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. september 2002 PE 314.998/4-13 ÆNDRINGSFORSLAG 4-13 Udkast til indstilling ved andenbehandling (PE 314.998) Robert Goebbels Insiderhandel

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSER

FUNKTIONSBESKRIVELSER Indledning Velkommen til under. Udvalget består af ialt 15 medlemmer, hvoraf Formand, Elite/Licens ansvarlig og sekretæren udgør den daglige ledelse. Hver årgang er repræsenteret med en kontaktperson samt

Læs mere

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3 Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig 1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Generalforsamling og investorers forhold... 5 2. Bestyrelsen... 5 3. Udøvelse af stemmerettigheder/aktionærrettigheder...

Læs mere

Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet

Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet Mange fodboldfans har de seneste dage glædet sig over endnu et derby med billige billetpriser og fraværet af restriktioner. Det viste sig dog, at Brøndbys

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere