Foredrag Kjell Nilsson Nordisk kirkegårdskonference 2009
|
|
- Torben Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foredrag Kjell Nilsson Nordisk kirkegårdskonference 2009 Slide 1 2: Intro - I Norden er kirkegårdene grønne og som grønne anlæg udtryk er de udtryk for en fornem tradition. Traditionen tager afsæt i middelalderens simple anlæg, der er videreført og forfinet gennem de hundreder af år, der har været kristne kirkegårde på vore breddegrader. Slide 3: Mit foredrag i dag tager afsæt i historien: Jeg vil vise, hvordan der bygges videre på grundlæggende traditioner i de kirkegårdsanlæg vi møder i dag uanset om der er tale om landsbykirkegårde eller bykirkegårde og uanset om anlæggene har rødder i middelalderen eller er nyere anlæg, der er kommet til langt senere. Den historiske gennemgang leder os frem til de aktuelle problemstillinger, som også sætter sit præg på kirkegården i dag. Det ændrede begravelsesmønster fra kistebegravelser til urnenedsættelser, som i Danmark omfatter 75% af alle begravelseshandlinger har den allerstørste betydning for kirkegårdene, som med få undtagelser alle primært er indrettet udelukkende til kistebegravelser. Myndighederne både de kirkelige og de statslige og kommunale stiller øgede kravene til arbejdsmiljø og tilgængelighed og kræver skærpet bevidsthed i forhold til bevaring af kulturarven. Disse krav påvirker kirkegården og medfører forandring. Globaliseringen spiller også en rolle i forhold til de ønsker, der er til kirkegårde i Norden. Skikke fra andre lande for eksempel når det drejer sig om udsmykning af gravstedet, vinder indpas og andre trossamfund ønsker begravelsesplads i overensstemmelse med deres religion og tradition på de nordiske kirkegårde. Sidst med ikke mindst spiller krav om effektivisering af driften en rolle i dag, hvor der overalt i samfundet er skærpet opmærksomhed på driftsomkostninger. Også dette vil få betydning for den kirkegårde, der kommer til at møde os fremover. Slide 4: Vi starter med de ældste anlæg Tirup kirke og kirkegård, som blev nedlagt i 1300-tallet. Det jeg vil gøre opmærksom på her er anlæggets afgrænsning og kirken og gravenes orietering. Et massivt stendige middelalderdiget - afgrænser den indviede jord, således som vi stadig kender det. Kirken og gravenes orientering er øst - vest. Det er en tradition, som stadig gør sig gældende. Billedet fra Hover kirkegård i Vestjylland viser hvordan det kan tage sig ud. Anlægget i Hover er i 2006 blev optaget i Den danske kulturkanon for arkitektur. Kirken fremtræder som i middelalderen, men kirkegården har naturligvis forandret under påvirkning af de skiftende tider. Slide 5: Den markante afgrænsning havde til formål at beskytte gravfreden, men var naturligvis også et karakterfuldt arkitektonisk element. På planen fra Store Rise 1
2 ses de øst-vestvendte tuegrave tilsyneladende liggende i græs med ganske få træer langs kanten. Tuegrave - som vi kender fra hele Norden - finder man stadig. Billedet viser moderne tuegrave beplantet med vedbend. Slide 6: Lyø kirkegård er også rund, men her er gravene ordnet i et tæt mønster og hver især afgrænset af en lav buksbomhæk, som vi kender fra renæssancens blomsterparterre. Blomsterne er det nye og kirkegården blev kaldt de dødes have. Slide 7: I Danmark kan landsbykirkegården, som vi møder i dag rundt omkring i landet, se ud som på billedet her. Kirken ligger i midten, kirkegårdens afgrænsning markeres af træer. Selve begravelsesarealet, med de øst-vest orienterede grave, ligger som et lavt frodigt, tæt mønster af gravsteder med forskellig størrelse og med gravminder, lave hække, blomster og buske. Det er det historiske anlæg, den traditionsbundne kirkegård, som er udviklet ved brug gennem tiderne. Den er monofunktionel og vanskelig at forandre. Det er ikke desto mindre den kirkegård vi kender og holder af. Slide 8: Det var middelalder anlæggene, men der er jo også kirkegårde med en anden historie og som - selvom mange af de gamle traditioner holdes i hævd - har fået et andet udtryk. Det er: - assistens- og centralkirkegården, som var 1800-tallets bykirkegård - landsbykirkegården med udvidelser, vækstområdernes kirkegård - nyere anlæg, som kom til i1900-tallets sidste halvdel Slide 9:. Assistenskirkegården blev til som aflastning for kirkegården omkring kirken især i købstæderne, når pladsen i bymidten var blevet for trang og arealet attraktivt til andre formål. Assistenskirkegården blev placeret uden for byen, uden for voldene og var ofte meget enkelt og stramt bygget op med trærækker og sammenhængende kvarterer med gravsteder mellem de få hovedgange. Pladsen var effektivt udnyttet. Kapellet blev det samlende bygningsmæssige element. Kirken blev liggende i byens centrum. Slide 10: Vester kirkegård blev anlagt i med senere tilpasninger, som en central kirkegård for sognene i København. Stilen er nyklassicistisk med en stram opbygning understøttet af alléer og kompakte gravstedskvadrater med kistegravsteder. Det er den største kirkegård i Danmark (ca. 50 ha). Kirkegården rummer en mindre afdeling med et landskabeligt udtryk og et formelt urneanlæg, som er kommet til i 1900-tallets begyndelse. Senere er der sket meget store ændringer, men det vil jeg vende tilbage til. Slide 11: Kirkegårdsudvidelserne var en løsning i de bysamfund, hvor der var mulighed for at tilkøbe jord i forbindelse med den eksisterende kirke og kirkegård. 2
3 Kirkegårdsudvidelser er især almindelig i områder, hvor der blev byudviklet op gennem 1900-tallet og hvor dette medførte en betydelig befolkningstilvækst i sognet. Udvidelserne bliver ofte tegnet af landskabsarkitekter og fik det arkitektonisk udtryk som var tidens. Kirkegården kom derved til at bestå af afdelinger, der var forskellige, bygget på som de var i takt med et stigende behov. Kirkegården kom til at afspejle sognets udvikling, hvor sognekirken med den gamle kirkegård repræsenterer det oprindelige og udvidelserne fortæller byudviklingens historie og de skiftende tiders foretrukne stilmæssige udtryk. Slide 12: Den nye kirkegård er selvstændige anlæg frigjort fra tidligere tiders kirkegård. I 1900 tallets midte medførte behovet for nye kirkegårdsanlæg en guldalder for landskabsarkitektfaget i Danmark og sikkert også i resten af Norden. Mange af fagets udøvere bidrog med hovedværker til udviklingen af den moderne kirkegård. Karakteristisk for de nye kirkegårde er de friere former og de mange valgmuligheder hvad angår gravtype. Græssets indpas bidrager til parkpræget. Funktionen skjules bag hække, der afgrænser gravgårdene og danner mellemrum der kan opleves ved deres egen værdi. Den nye kirkegård er fleksibel, rummelig, multifunktionel og spejler en ny tid. Eksempler er: Skansekirkegården i Hillerød fra 1956, Flade kirkegård ved Frederikshavn fra 1971, Skovlunde kirkegård i Københavnsområdet kom til i 1988 og i 1995 Fonnesbæk kirke og kirkegård ved Ikast. Men der er mange flere. Slide 13: De moderne kirkegårde fik i stigende grad et naturpræget udtryk, som kom fuldt ud til udtryk med Naturkirkegården i Holbæk fra Slide 14: Hvad er det så der præger kirkegården i dag, hvorfor ser den ud som den gør? Gennemgangen af de fire kirkegårdstyper indeholder en del af svaret. Kirkegården er bundet af traditioner og en lang historie, men overskud af plads og nye ønsker og udtryk præger også anlæggene. Kirkegårdens typologi indeholder imidlertid ikke hele forklaringen på den indretning og det udtryk, der møder os på kirkegården i dag. Driften af kirkegården økonomi, ledelse, styring og den menneskelige faktors betydning for arbejdsmiljø og arbejdsindsats spiller også en central rolle. Slide 15: Nu vil jeg beskrive nutidens udfordringer, sådan som jeg ser det. Først den udfordring, der ligger i det ændrede begravelsesmønster. Dernæst myndighedskravene og den betydning de har for kirkegårdens indretning. Kirkegårdens brugere var tidligere en mere homogen gruppe end i dag med nye ønsker til kirkegården som begravelsesplads og grønt anlæg og endelige det meget aktuelle spørgsmål vedrørende mulighederne for at optimere driften af anlæggene. 3
4 Slide 16: De ændringerne af begravelsesmønsteret, som er sket i Danmark igennem de sidste 50 år er jo meget markante. Kistebegravelserne er blevet de få (ca 25%) og urnenedsættelserne de mange (ca 75%) i gennemsnit for Danmark som helhed. Det har store konsekvenser for de allerfleste anlæg, der jo - som vi har set - er blevet til i en anden tid, og derfor er indrettet til kistebegravelser. Slide 17: Forandringerne kan aflæses i anlæggene, som over tid forandres. Den tætte struktur går i opløsning, anlægget mister sin kraft og kan ikke rigtigt leve op til de forventninger, vi som besøgende knytter til det traditionelle udtryk Slide 18: Store arealer er i overskud, funktionen er væk. Lapidariet fortæller sognets historie for en tid. Slide 19: Garnisons Kirkegård i København, landskabsarkitekt Lise Schou Slide 20: Jyllinge kirkegård, Sjælland, landskabsarkitekt Andreas Bruun Slide 21: Vester Kirkegård, København. Stjernevejsprojektet for omlægning af et større areal omkring Søndre kapel. Landskabsarkitekt Torben Schønherr Slide 22: En række myndighedskrav påvirker eller vil komme til at påvirke kirkegårdens indretning og dermed dens udtryk som kulturhistorisk og arkitektonisk anlæg. Jeg vil sige nogle få ord om: - arbejdsmiljøkravene i Danmark, - handicapreglerne der skal fremme tilgængeligheden til alle offentlige bygninger og anlæg for mennesker med forskellige handicaps, - bevaring af kulturmiljøet. Slide 23: Gravstedsmønsteret på en meget smuk og helstøbt dansk kirkegård med gravsteder der hver især er afgrænset af en lav hæk. Et stykke kirkegårdskultur med et gravstedsparterre, med rødder i renæssancen og barokken.. Men uden mulighed for at komme til det enkelte gravsted med gravemaskine, havetraktor eller rollator! En løsning efterlyses, men ligger ikke lige for! Slide 24: Tilgængelighed - adgang for alle. Det er ønskeligt, men ofte svært på kirkegårde, der traditionelt er placeret på højdepunkter i landskabet. En løsning efterlyses, men ligger ikke lige for! Slide 25: Bevaring af gravminder er sikret med et særligt regelsæt. Det er vigtigt specielt i disse år, hvor så mange af de gamle gravsteder sløjfes. Opstillingen i depot er 4
5 ikke den blivende løsning. Udvælgelsen og en smuk og værdig præsentation af de kulturminder, der er bevaringsværdige er vigtigt i denne sammenhæng. De kulturhistoriske bygværker er sikret i den kirkelige lovgivning og får i Danmark stor opmærksomhed af de kirkelige myndigheder og deres konsulenter, herunder Nationalmuseets kirkekonsulenter. Diger og mure markerer grænsen mellem den indviede jord og omverdenen og portalerne ofte med flere låger - viser vejen ind i det kirkelige anlæg. Enhver ændring skal godkendes af myndighederne. Slide 26: Brugerne og deres ønsker og krav har stor betydning overalt i samfundet, når der er tale om serviceopgaver. Det gælder også på kirkegården, hvor personalet udfører opgaver på vegne af de efterladte familiemedlemmer. Kirkegården skal imødekomme brugernes individuelle ønsker i forhold til gravstedet og stille valgmuligheder til rådighed hvad angår gravstedsform. Men kirkegården skal også rumme forskellige kulturer og religioner og være åben overfor ønsker om rekreativ brug af de grønne rum og de alternativer, der opstår uden for kirkegården i cyberspace eller frigjort fra religionen med askespredning eller som skovbegravelser. Slide 27: Individuelle behov som de kommer til udtryk på en traditionel kirkegård Slide 28: Mulighed for at vælge et alternativt parkpræget udtryk Slide 29: Mulighed for at vælge et alternativt naturpræget udtryk Slide 30: Rummelighed i forhold til andre trossamfund Slide 31: Kirkegårde er attraktive rum i de tætte byområder, som her på Assistens Kirkegård i København. I takt med at gravstederne forsvinder, kommer byens beboere for at nyde solen og naturen i de fredfyldte grønne omgivelser. Kirkegårdens arealer er blevet vigtige rekreative områder i byen. Slide 32: Men samtidigt er der et stigende antal mennesker, som ønsker et neutralt hvilested udenfor kirkegården. Askespredning over havet har været kendt i en årrække, og selvom det er et fåtal, der vælger denne løsning er interessen stigende. I 2007 vedtog det danske folketing en lovændring, der muliggør urnenedsættelser i udvalget skovområder. Hvor stor konkurrencen med folkekirkens kirkegårde bliver vides ikke endnu, men at der er interesse for alternativer er der ikke tvivl om. Mindesider på nettet og ønsker om at få sin aske placeret på månen hører med. Der er udfordringer nok. Slide 33: 5
6 Nu er vi nået til det sidste emne jeg vil berøre nemlig kravet om effektivisering af driften. Figuren viser baggrunden for dette krav. Situationen er uholdbar - udgifterne stiger og indtægterne falder - hvad kan der gøres? Slide 34: For at bidrage til belysning af forholdene på de danske kirkegårde startede Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere i 2007 projektet: Driftsstyring på kirkegårde med Skov & Landskab (KU), som udførende. Projektets 1. fase resulterede i en række nøgletal til belysning af arealmæssige og økonomiske forhold på et mindre antal kirkegårde. Figuren viser fordelingen mellem arealkategorierne gravareal, parkareal, bebygget areal og øvrigt areal. Som det fremgår udgør parkarealer på samtlige kirkegårde den største del af det samlede areal. Ser men tilsvarende på fordelingen af opgaver viser det sig måske ikke så overraskende af at den større del af opgaverne er på gravarealerne. På gravarealerne er det brugerne der er i fokus og brugerne betaler for kirkegårdens serviceydelser i henhold til takstblad og gravstedsaftale. På parkarealerne er brugerforholdet et andet og der er ingen indtægter. Det giver nogle helt andre frihedsgrader, som indeholder muligheder for effektivisering gennem differentiering af plejeindsatsen hvis der er politisk vilje til det. Slide 35: Den efterfølgende del af projektet går ud på at udvikle kvalitetsbeskrivelser og plejehåndbog, som styringsredskaber, der dels kan anvendes i en dialog om plejeindsatsens mål og dels kan være personalet til hjælp i det daglige arbejde med at nå målene. Plejeplanen som fastlægger plejeindsatsen for den enkelte kirkegård bliver udarbejdet lokalt med udgangspunkt i kvalitetsbeskrivelser og plejehåndbog. Slide 36: Kvalitetsbeskrivelserne vedrører mål og tilstandskrav for elementet. Eksemplet viser elementet græsplæne, som det er beskrevet i kvalitetsbeskrivelserne. Slide 37: Plejehåndbogen vedrører plejeanvisninger for de typiske elementer på kirkegården fordelt på basispleje, tillægspleje og plejevejledning. Eksemplet viser elementet græsplæne, som det er beskrevet i plejehåndbogen. Slide 38: Det lokale arbejde med plejeplanen tager udgangspunkt i kirkegårdskortet og de 2 styringsredskaber. Mål og tilstandskrav fastlægges efter målsætningsdialogen ved valg af elementer. Særlige forhold for hver enkelt kirkegård beskrives. Slide 39: Kommunikation mellem myndigheder, folkevalgte, ledelse og medarbejdere er af grundlæggende betydning i forhold til udvikling og ibrugtagning af nye redskaber også i driftstyringen. Dialogens emne og detaljeringsgrad er forskellig afhængigt af deltagernes kompetencer og placering i hierarkiet, som figuren viser. 6
7 Slide 40: Der er store forskelle på resultatet af driftsopgaven fra kirkegård til kirkegård. Forskelle der ikke kun kan forklares med mangelfulde styringsredskaber, men måske snarere kan forklares med forskelle i holdninger, kompetencer og engagement Bolden er givet op til nytænkning og faglig udvikling i forhold til fremtidens kirkegård. 7
Værdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mereNyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Christian Philip Kjøller Dias 1 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Indhold Udvikling
Læs mereBevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor?
Kirkegårdskonference 2015 Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Susanne Guldager praktiserende landskabsarkitekt mdl tidligere kirkegårdskonsulent i Roskilde Stift Nye redskaber - ny lovgivning Den
Læs mereBalle Kirkegård BALLE KIRKEGÅRD
Balle Kirkegård BALLE KIRKEGÅRD 1 2 Balle Kirkegård Balle Kirkegård består af 2 afdelinger: Den gamle afdeling, omkring kirken, er traditionelt anlagt med gravsteder, der er indhegnet med stedsegrønne
Læs mereHvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis
Hvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis Pleje- og kvalitetsbeskrivelser Forskelligt formål, forskellig målgruppe 2 3 4 Sammenhæng i driftsstyringen Kvalitetsbeskrivelser
Læs mereGUNDSLEV KIRKEGÅRD FALSTER PROVSTI
GUNDSLEV KIRKEGÅRD FALSTER PROVSTI Beskrivelse af Gundslev kirkegård eksisterende forhold omkring gravsteder i dag, samt oplæg til den fremtidige udvikling af Gundslev kirkegård. Begrundelse for denne
Læs mereSæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted
Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet
Læs mereDriftsmæssige udfordringer på kirkegårdene
Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Hvor er vi på vej hen??? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Udfordringer: Mange kirkegårde bliver for store Tilbyder kirkegården det, som folk ønsker? Økonomien
Læs mereDalum Kirkegård. Dalum Kirkegård danner desuden også rammen om Dalum Klosters begravelsesplads, som giver kirkegården et interessant historisk præg.
Dalum Kirkegård Dalum Kirkegård Dalum kirkegård ligger nær Odense Å og er oprindeligt en landsbykirkegård. Den har gennem årene vokset sig så stor, at den i dag minder mest om en bykirkegård, som dog har
Læs mereHornborg Kirkegård Hedensted Provsti Juni 2014
Hornborg Kirkegård Hedensted Provsti Juni 2014 Hornborg Kirkegård Hornborg Kirkegård Hornborg kirkegård ligger i den nordlige udkant af den oprindelige landsby med en lille parcelhusudstykning nord for
Læs mereKIRKEGÅRDE & SUPPORT
KIRKEGÅRDE & SUPPORT HER GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT Kirkegårde og Support står for administration og drift af Odense Kommunale Kirkegårde, Kirkegårdskapellet og Odense Krematorium. Denne brochure
Læs mereDriftsstyring på kirkegårde
Driftsstyring på kirkegårde Udgivere Kirkeministeriet Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Skov & Landskab, Københavns Universitet Smuk ramme Kirkegårdene er en smuk og værdig ramme om livets afslutning,
Læs mereHØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne
HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne KISTEGRAVSTEDER Servitutter på kistegravsteder Til én jordbegravelse købes et gravsted
Læs mereUdviklingsplan for Hjulby kirkegård
Udviklingsplan for Hjulby kirkegård Marts 2014 Indhold Arbejdsgruppen... 2 Faktuelle oplysninger om kirkegården:... 3 Beskrivelse af det nuværende landskab:... 4 Forslag til helhedsplan... 5 Bevaringsværdige
Læs mere- Døden en del af hverdagen
HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,
Læs mereVedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1
Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse
Læs mereTAASTRUP NYKIRKE Kirkegårdskontoret Birkedalsvej 2 2630 Taastrup Email: kg@taastrupnykirke.dk Tlf: 70 10 02 16 Fax: 43 99 65 69 Regulativ for kirkegårdens afdeling 11 nr. 001-260. Anvendelse: Afdelingen
Læs mereKirkegården under udvikling og afvikling
Kirkegården under udvikling og afvikling De sidst to måneder har man dårligt kunnet åbne en avis eller tænde for sin radio uden at støde ind i overskrifter der handlede om folkekirkens resurseforbrug.
Læs mereAssistens Kirkegård 4.17
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Assistens Kirkegård 4.17 4.17 assistens Kirkegård Stedet Kuturmiljøet omfatter hele kirkegården omgivet af gaderne Jagtvej, Nørrebrogade, Kapelvej,
Læs mereBegravelser og gravsteder
Begravelser og gravsteder Vejledning Denne folder er ment som en hjælp til orientering om forhold og muligheder på Ølstykke Kirkegårde i forbindelse med begravelser og bisættelser. Indhold Begravelser
Læs mereHjerting Kirkegård. Livet på kirkegården - Den grønne have.
Hjerting Kirkegård Hjerting Kirkegård Livet på kirkegården - Den grønne have. At besøge kirkegården i Hjerting er som at besøge en smuk have. Efter at have passeret det grønne dige, som omkranser kirkegården,
Læs mereAnmodning om begravelse eller bisættelse foretages til Kirkekontoret.
Vejledning Denne vejledning vil kort orientere om de forskellige former for kisteog urnegravsteder, der forefindes på kirkegården ved Grindsted Kirke. Efter forudgående aftale vil besigtigelse og vejledning
Læs mereEn vejledning ved valg af gravsted på NORDBORG KIRKEGÅRD
En vejledning ved valg af gravsted på NORDBORG KIRKEGÅRD Det rigtige gravsted Denne folder henvender sig til familien, der skal vælge gravsted. Valg af gravsted er en beslutning, som rækker mange år frem,
Læs mereVejledning om gravsteder
Vejledning om gravsteder På de tre kommunale kirkegårde i Aalborg kan du erhverve følgende typer af gravsteder (det er dog ikke alle gravstedstyper, der findes på alle tre kirkegårde): Traditionelt kistegravsted
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereAlmen Kirkegårds kapel
s kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt H.A. Boss, blev opført i 1891 i nyromansk stil af røde mursten med skifertag og ligger med indkørsel fra Hasserisgade. I kapellet findes der 130 siddepladser,
Læs mereNødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald
Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd. Februar 2011 Dødsanmeldelsen Dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden snarest og senest 2 dage efter dødsfaldet.
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereVestre Kirkegård 4.18
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vestre Kirkegård 4.18 4.18 Vestre kirkegård Periode Moderne tid Den moderne industrialisering fra omkring 1840 resulterede i en byvækst, der
Læs mereGRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde?
GRAVSTED PÅ KERTEMINDE KIRKEGÅRD Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? Der er mange ting at tage stilling til i forbindelse med et dødsfald. Oven i sorgen skal der her og nu træffes
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereRYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder
RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller
Læs mereAnmodning om begravelse eller bisættelse fortages på Borger.dk.
Vejledning Denne vejledning vil kort orientere om de forskellige former for kisteog urnegravsteder, der forefindes på kirkegården ved Grindsted Kirke. Efter forudgående aftale vil besigtigelse og vejledning
Læs mereSøndersø Kirkegård - en vejledning
12 Søndersø Kirkegård - en vejledning Vejledning vedrørende gravsteder Denne vejledning vil kort oplyse om de forskellige former for kiste- og urnegravsteder, der i dag findes på SØNDERSØ KIRKEGÅRD, som
Læs mereGravsteder Assistens kirkegård
Gravsteder Assistens kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Assistens Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor ikke
Læs mereMin sidste vilje. Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke
Min sidste vilje Udarbejdet af Silkeborg Kirkegårde og Krematorium og Silkeborg Kirke Min Sidste Vilje Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du din familie med at træffe nogle af de mange valg, der er
Læs mereGravsteder sundby kirkegård
Gravsteder sundby kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Sundby Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor ikke forhaste
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereSlangerup Kirkegård Gammel afdeling. Kistegravsted. Urnegravsted Gammel afdeling. Thomas Kingos Have Ny afdeling. Urne med plænesten
Slangerup Kirkegård Gammel afdeling Gravstederne i denne afdeling er placeret omkring kirken. Kistegravsted Et kistegravsted er et traditionelt gravsted med hæk og individuel beplantning. Man har pligt
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereNødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald
Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd April 2016 Ved et dødsfald er der midt i sorgen mange praktiske ting, der skal tages vare på i forbindelse med bisættelse
Læs mereForslag til tillæg nr. 13 Pavillon på Torvet Kommuneplan August 2017
Forslag til tillæg nr. 13 Pavillon på Torvet Kommuneplan 2013-2025 August 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg
Læs mereTillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Nordre Kirkegård
Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Nordre Kirkegård Horsens Kirkegårde, den 14. oktober 2014 Side 1 af 6 Side 2 af 6 Generelt Disse beskrivelser
Læs mereGravstedstyper. Kistefællesplæne med plader i græs. Anonyme kistegravsteder
Korsløkke Kirkegård Korsløkke Kirkegård Korsløkke Kirkegård blev indviet i 1908 og dækker i dag et areal på ca. 4,2 hektar, som ligger ved Vor Frelsers Kirke på Ejbygade. Kirkegården er meget traditionel
Læs merepå kirkegårdene ved Vig kirke
på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder
Læs mereKirkegårdens vedtægt tyranni eller til fælles bedste?
Kirkegårdens vedtægt tyranni eller til fælles bedste? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Kirkegårdsleder v/ Silkeborg Kirkegårde & Krematorium Medlem af Foreningen for Kirkegårdskulturs bestyrelse - Samt
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereHavedrømme og afstemning af forventninger
og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder
Læs mereHermed udsendes Vejledning i takster for Da provstiudvalget skal sikre, at der er ensartede
Herning Nordre Provsti og Herning Søndre Provsti November 2018 Til Menighedsråd, gravere, kirkegårdsledere, kasserere/regnskabsførere og kirkeværger. Følgebrev til Takstblad for 2019. Hermed udsendes Vejledning
Læs mereBramming kirkegårde Sct. Ansgar Kirkegård
Bramming kirkegårde Sct. Ansgar Kirkegård En vejledning ved valg af gravsted Hvilke tanker gør man sig om valg af gravsted? Nogle har selv valgt deres gravsted, men hvis det ikke er sket. Står de efterladte
Læs mereLøsning kirkegård. Denne folder oplyser om begravelsesformer, vedligeholdelser, fredningsperioder, priser m.m.
Løsning kirkegård 2019 Denne folder oplyser om begravelsesformer, vedligeholdelser, fredningsperioder, priser m.m. Ny plan for Løsning kirkegård Lavet 2018 Der er lavet en ny plan for kirkegårdens udseende
Læs mereKøbenhavn som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved
Læs mereBramming kirkegårde Sct. Ansgar Kirkegård
Bramming kirkegårde Sct. Ansgar Kirkegård En vejledning ved valg af gravsted Hvilke tanker gør man sig om valg af gravsted? Nogle har selv valgt deres gravsted, men hvis det ikke er sket. Står de efterladte
Læs mereVed begravelse på Engholm kirkegård
Ved begravelse på Engholm kirkegård Oplysninger om kirkegården Formålet med denne folder Ved dødsfald er der mange ting, de efterladte skal tage stilling til. For at lette dette arbejde har Engholmkirken
Læs mereGrønt Miljø 3 / APRIL 2010
Grønt Miljø 3 / APRIL 2010 4 De grønne kirkegårde og kulturarven 10 Få overblik over kirkegårdens drift 18 Integreret pleje i praksis - med golf som eksempel 20 Få gang i banens græs efter vinteren 24
Læs mereEsbjerg Kommunes kirkegårde
Esbjerg Kommunes kirkegårde Behovsanalyse for gravsteder 2014-2073 Dato: 12. august 2014; Rev.: 4. september 2014 Om langsigtede beregninger Behovsvurderinger for begravelsesplads er forbundet med en del
Læs merePLANHÆFTE FOR NÆSBJERG
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereIkke-religiøs begravelse i Aalborgområdet. - en vejledning
Ikke-religiøs begravelse i Aalborgområdet - en vejledning Denne vejledning er udarbejdet af Humanistisk Samfund Aalborg 2019. 3. udgave www.hs.dk/aalborg. mail: aalborg@hs.dk Alverdens kulturer højtideligholder
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereVonge og Øster Nykirke kirkegårde.
Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. 1 Vejledning. Denne pjece er lavet for at give brugerne af kirkegården indsigt i, hvilke begravelsesformer der kan vælges inden for kistebegravelse og urnenedsættelse
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)
Punkt 3. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 9-4-105 endeligt
Læs mereHVAD ER EN HELHEDSPLAN?
AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling
Læs mereIkke-religiøs begravelse i Aalborgområdet. - en vejledning
Ikke-religiøs begravelse i Aalborgområdet - en vejledning Alverdens kulturer højtideligholder på forskellig vis de samme fire markante livsovergange: Fødsel, pubertet, bryllup og død. Det føles vigtigt
Læs mereTAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015
TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015 Indledning Takstoversigt gældende for 2015 for Ikast Kirkegårde. Taksterne er gældende for 1 år og er fastsat på baggrund af satser og retningslinier udgivet af Ikast-Brande
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereSøndre Kirkegårds kapel
s kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt K.W. Orland, blev opført i 1933. Kapellet er udvendig beklædt med granitkvadre og på østgavlen over hovedindgangen er indhugget en engel af billedhugger Frantz
Læs mereKOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereDAMAGER KIRKEGÅRD HELHEDSPLAN OG UDVIKLINGSPLAN - SEPTEMBER 2014
HELHEDSPLAN OG UDVIKLINGSPLAN - SEPTEMBER 2014 BYGHERRE Menighedsrådet for Gammel Haderslev Sogn LANDSKABSARKITEKT Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Graven 3-8000 Århus C Tlf. 86 13 56 77 Email
Læs mereMin sidste vilje. Gør en svær tid nemmere for dem, du siger farvel til
Min sidste vilje Gør en svær tid nemmere for dem, du siger farvel til 1 Velkommen indenfor Vi ved, hvor svært det er at planlægge en begravelse eller bisættelse. Derfor har vi skabt dette hæfte. Vi sørger
Læs mereJ E L L I N G K I R K E G Å R D
J E L L I N G K I R K E G Å R D I D É S K I T S E T I L U D V I K L I N G S P L A N JANUAR 2012 1 2 Jelling Menighedsråd v/ Gunni Højvang Damvej 12 7300 Jelling Tlf 21 22 89 33 Mail: guh@km.dk Udvalg:
Læs mereNatur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen
Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at
Læs mereLøgumkloster kirkegård. Klostergade Løgumkloster Tlf.: Mobil tlf..:
Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Mobil tlf..: 4084 2494 E-mail: lgkl.kirkegaard@gmail.com Indhold: Indhold 2 Div. Orientering 3 og 4 Uddrag af ordensreglement 5 Alm.
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereReferat Dato:
Referat Dato: 23.01.2019 Emne: Borgermøde vedr. udviklingsplanen for Nordre Kirkegård Tid og sted: 22. januar 2019, kl. 19-21, Nørremarkskirken Deltagere: Ca. 48 borgere, kirkegårdsleder Jens Zorn Thorsen,
Læs mereAssistenskirkegården
Assistenskirkegården Assistenskirkegården Assistenskirkegården er med sine 32 hektar den største af de 5 kommunale kirkegårde, og den rummer Odenses by-, kultur- og personhistorie gennem 200 år. Hvis
Læs mereByplanmødet 5. og 6. oktober 2006 Rum for mangfoldighed - mellem lokale løsninger og statslig styring Byen & Landskabet
1. De mange spørgsmål Hvad har vi et landskab for? Hvorfor er der så stor forskel på vores adfærd i forhold til natur- og kulturlandskab? Er kulturlandskabet blot en parentes i vores udvikling? Er byen
Læs mereAnsøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen
Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen Ejendommen har indtil 1. oktober i år bestået af en privat bolig på 1.salen og restaurationen
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereHERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur
HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads
Læs mereNotat vedrørende projektprogram for udvidelse af p-kapaciteten på Gasværksgrunden
Notat vedrørende projektprogram for udvidelse af p-kapaciteten på Gasværksgrunden Baggrund for projektprogrammet Med de frigjorte bebyggelsesmuligheder på Blegstræde Hage, vil der opstå behov for en udvidelse
Læs mereRYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder
RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller
Læs mereVejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje
Vejledning i udfyldelse af Min Sidste Vilje Begraves eller bisættes hvad er forskellen? Begravelse Ved en begravelse (også kaldet jordfæstelse) sænkes kisten i jorden. Ceremonien/ højtideligheden kaldes
Læs mereLøgumkloster kirkegård
Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering
Læs merePræsentation og forretningsplan
Præsentation og forretningsplan EXECUTIVE SUMMARY MONUMENTA leverer web- og app baserede serviceydelser, primært til mennesker i sorg. MONUMENTA åbner helt nye muligheder for sorgbearbejdning og giver
Læs mereÅRSBUDGET for Dølby Sogns Menighedsråd. i Skive Provsti. i Skive Kommune. Myndighedskode CVR-nr
ÅRSBUDGET 1 for Dølby Sogns Menighedsråd i Skive Provsti i Skive Kommune Myndighedskode 87 CVR-nr. 191 1 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt supplerende forklaringer Årsbudget
Læs mereTAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE
TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE Nye Grundtakster pr.1/4-2011. Taksterne er opdelt i 3 grupper som følger Tillagt 4,138 % pr. 1.jan. 2013 GÆLDENDEN PR. 1. febr. 2013 TAKSTGRUPPE
Læs mereSnejbjerg kirkegård. - En vejledning
Snejbjerg kirkegård - En vejledning Indholdsfortegnelse Snejbjerg Kirkegård.2 Gravstedsformer.2 Traditionel gravsteder...3 Kombinations gravsteder..4 Plæne kiste / urnegrave med mindeplade..4 Urnegrave
Læs mereStudietur til Århus/Odder
Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen
Læs mereFORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE
FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN Bilag 3 REGISTRERING OG ANALYSE MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE AARHUS KOMMUNE, Center for Byudvikling og Mobilitet i samarbejde med OPDRAG
Læs mereBELLAHØJ HELHEDSPLAN - LANDSKAB. Samlet prioriteringsliste
Samlet prioriteringsliste BEBOERNES INDSTILLING TIL FÆLLES HAVE - RESULTAT AF BEBOERINDDRAGELSE 2017 Det oprindelige, bevaringsværdige landskab Forud for beboerinddragelsesforløbet har den fælles landskabsrådgiver
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan 9-4-105.
Læs mereSAK SCREENING AF KULTURMILJØER
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,
Læs mereF R E D N I N G S F O R S L A G
F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny
Læs mereDriftsstyring på kirkegårde - nøgletal til belysning af kirkegårdenes forvaltning
Driftsstyring på kirkegårde - nøgletal til belysning af kirkegårdenes forvaltning ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 45 / 2008 Susanne Guldager, Jørgen Ravn Elkjær og Christian Philip Kjøller Rapportens titel
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,
Læs mereKirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende
Læs mereValg af gravsted. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde
Valg af gravsted Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Døden er naturlig, men kan være svær for de efterladte. Der er forskellige praktiske ting, der skal tages stilling til i forbindelse med begravelsen.
Læs mere