Nyhedsbrev fra det landsdækkende Vidensteam vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd Nr.8, forår 2007, 5.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev fra det landsdækkende Vidensteam vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd Nr.8, forår 2007, 5."

Transkript

1 Nyhedsbrev fra det landsdækkende Vidensteam vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd Nr.8, forår 2007, 5. årgang

2 Nyhedsbrev Vidensteamet vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd Nr.8, forår 2007, 5. årgang Redaktion Formidlingskonsulent Kirsten Brøndum (ansv.) Mail: Tlf.: Specialkonsulent Niels Christian Grud Stud.mag. Janni Pilgaard Nielsen Nyhedsbrevet udkommer to gange årligt. Oplag: 3000 Forsidebillede: Udsnit af Jakob Kjeldbergs,»Billeinvasion«Tryk: Grafisk Service, Region Midtjylland Nyhedsbrevet kan downloades på INDHOLD Vidensteam Hvem er vi, og hvad laver vi?... 2 Den nye statslige rådgivningsorganitation VISO er kommet godt fra start... 4 Se muligheder i det meningsløse... 6 Arbejdslederen som kulturskaber... 9 Kan soldater bruges i pædagogisk arbejde? Ti kritiske spørgsmål til forstander Jørgen Juul Boganmeldelse Forstå og forebyg vold Vidensteam Nyt og Kursusoversigt Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Næste nummer udkommer efteråret 2007 Vidensteamet modtager gerne artikler, max 5500 anslag inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at af vise og redigere indsendte bidrag og deler ikke nødvendigvis de synspunkter, der kommer til udtryk. Hvis din arbejdsplads ønsker Nyhedsbrevet tilsendt, så send en mail med jeres adresse til: På kan du tilmelde dig vores kurser og nyhedsmails. 2 Nyhedsbrev nr. 8

3 VIDENSTEAMET hvem er vi, og hvad laver vi? Siden den 1. januar er Vidensteamet organiseret i Region Midtjylland og købt på kontraktbasis af VISO, der er en del af»styrelsen for Specialrådgivning og Social Service«. VISO yder rådgivning og udredning til både borgere og kommuner i særligt komplicerede sager på socialområdet, men forestår også vidensindsamling. Vidensteamet er købt af VISO med hele sit budget til at fortsætte sit hidtidige arbejde. Vi blev etableret i 2003 efter ønske fra amterne og handicaporganisationerne. Dels for at varetage vidensindsamling og udveksling af erfaringer i forhold til det stigende antal omkostningstunge enkeltmandstilbud. Dels for at styrke indsatsen over for psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd gennem erfaringsudveksling, vidensopsamling og et landsdækkende tværfagligt samarbejde. Vidensteamet har indtil 2007 bestået af repræsentanter fra samtlige amter. Fremover udgøres netværket bl.a. af repræsentanter fra regioner og kommuner. Fagfolk som sidder inde med særlig viden om målgruppen og opgaveløsningen. Den endelige sammensætning ventes på plads i løbet af foråret. Den nye formand er Voksensocialchef i Region Midtjylland Janne Spiegelhauer. Vidensteamet betjenes af et sekretariat med tre ansatte, der varetager den daglige drift og opgaveløsning. Da Vidensteamet er overgået til Region Midtjylland, er sekretariatet flyttet fra Skanderborg til nye gode lokaler på Engtoften 5 i Viby J. ved Århus. Sekretariatets kerneydelser er: Dannelse og vedligeholdelse af landsdækkende netværk. Vi afholder temamøder og nedsætter arbejdsgrupper, hvor der udveksles viden og erfaringer samt sættes fokus på aktuelle problemstillinger. Dokumentation, erfaringsopsamling og metodeudvikling. Vidensteamet indsamler viden på området. Viden der bl.a. videregives i mindre rapporter målrettet forvaltnings og/ eller praksispersonale. De kan læses på I efteråret deltog Vidensteamet også i en arbejdsgruppe under socialministeriet, der havde fokus på særforanstaltninger og en fremtidig indsats på området. Vidensformidling og vidensdeling, herunder vejledning via vores konsulenttjeneste Rejseholdet. Formidling af viden er en central aktivitet, som bl.a. sker gennem hjemmesiden, nyhedsmails og nyhedsbrevet, der udsendes gratis to gange årligt i 3000 eksemplarer til både institutioner og forvaltninger. Vi afholder også årligt efteruddannelseskurser. På bagsiden af dette Nyhedsbrev er en oversigt over efterårets kurser og på side 9 en artikel om en ny workshop for mellemledere. Vidensteamet er funderet i og næres ved en stadig kontakt og vidensudveksling med jer, der på forvaltnings niveau eller ude i dagligdagen arbejder med målgruppen. En af vores vigtigste opgaver er at være med til at sørge for, at man ikke begår de samme fejl eller opfinder de samme tallerkner rundt om i landet. Så skriv eller ring til os, hvis I har refleksioner, erfaringer eller forslag, som andre fagfolk kan lære af. Viden som kan være til gavn for både medarbejdere og mennesker med psykiske handicaps eller senhjerneskade. Niels Christian Grud, specialkonsulent & Kirsten Brøndum, formidlingskonsulent, Vidensteamets sekretariat Vidensteamet 3

4 Den nye statslige rådgivningsorganitation VISO er kommet godt fra start... VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, som er en del af Socialministeriets nye styrelse i Odense,»Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service«. I en nyistandsat fabriksbygning i Odense sidder ca. 45 medarbejdere, der udgør den centrale enhed. Deres nye arbejdsplads er ét af resultaterne af danmarkshistoriens største reorganisering af det offentlige Danmark. Af Erling Østergaard, Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service Den nye medarbejdergruppe har stor faglig erfaring og mange kompetencer i forhold til VISO s arbejdsfelter. Men samtidig er de pionerer, der skal løse helt nye typer op gaver. Kommunalreformen betyder, at kommunerne overtager myndighedsopgaverne på det sociale område og indenfor specialundervisningen. VISO-medarbejdernes opgaver er nu at fungere som støtte for kommunerne og borgerne. Styrelsen forener metodeudvikling og specialrådgivning og tilbyder udredning og specialrådgivning i de mest komplekse og komplicerede sociale enkeltsager.»vi var klar til at løse vores opgaver, men samtidig klar over, hvordan situationen var ude i de nye kommuner lige efter årsskiftet. Udpakning af flyttekasser, opsætning af IT og installering af telefoner. Samtidig er amterne nedlagt. Det har præget de første mange henvendelser. Vi er en del af den store omvæltning i det offentlige Danmark. Det betyder, at borgere og sagsbehandlere ikke lige nu kan navigere så godt som før 1. januar. Det skal ikke gå ud over borgerne, og vi har derfor besvaret en del henvendelser, der ikke umiddelbart var relevante for VISO. Men vi er nu i gang med de første VISO-relaterede sager. Sagerne begynder for alvor at komme ind nu«, fortæller Rinze van der Goot, faglig leder af VISO, Voksen-Handicappede. Det er kompleksiteten, der afgør, om en borgers sag er en VISO-sag. Med kompleksitet menes arten af og samspillet mellem funktionsnedsættelser og problemstillinger, der har indflydelse på en borgers situation. Kommunen skal have udtømt alle andre muligheder for at få specialrådgivning, inden der rettes henvendelse til VISO. VISO-sager vil typisk være kendetegnede ved, at ekspertisen kun findes ét eller meget få steder i landet, eller ved at medarbejdere ansat forskellige steder i landet skal indgå i løsningen. Stor udviklingsopgave Preben Michaelsen, konsulent i VISO supplerer.» Der ligger en kæmpemæssig udviklingsopgave foran os. Vi er mange, der har været med i det forberedende arbejde til VISO i Indtil 1. januar 2007 har det kun været en ide. Nu skal den bevise sit værd i praksis. Vi har en historisk stor chance for en samlet social indsats, også i kraft af fusionen med de tre statslige Videns- og Formidlingscentre, samt inddragelse af de 13 videnscentre og Hjælpemiddelinstituttet i vidensfunktionen. Vi får mulighed for at opsamle, generere og udvikle viden inden for Servicelovens område og skabe sammenhæng mellem teori og 4 Nyhedsbrev nr. 8

5 praksis i et hidtil uset omfang. Vi modtager meget gerne henvendelser både med spørgsmål og ideer på dette område«, siger Preben Michaelsen. Samarbejde og dialog - Vi kan kun nå et godt resultat gennem samarbejde, dialog og gensidig tillid og respekt mellem alle parter, fortsætter Rinze van der Goot. I denne dialog indgår naturligt de kommunale parter, brugerorganisationerne og leverandørerne. VISO vil løbende udvikle sig. I opstartsfasen er det svært at forudse henvendelsesmønsteret og efterspørgslen på rådgivnings- og udredningsydelser. Derfor vil der være behov for en tæt og åben dialog og åbenhed for at løse de problemstillinger, der løbende vil opstå.»der er nu sat en udvikling i gang med at definere en VISO-sag. Altså hvad karakteriserer den kompleksitet og specialisering, der gør en sag til en VISO-sag. Som en del af vores arbejdsmetode vil vi opdyrke en tæt og åben dialog med kommunerne. I den sammenhæng har vi ved de første VISO-sager været ude hos kommunerne for at drøfte sagernes problemstillinger, og hvad VISO kan støtte med. Vi har også iværksat en række temadage om samarbejdet mellem kommunerne og VISO i slutningen af marts. Formålet er at fortsætte dialogen og samarbejdet samt at fokusere på den konkrete sagsbehandling«. Tålmodighed Rinze van der Goot fortæller videre.»den kommende tid vil være en indkøringsperiode, der kræver tålmodighed af alle parter. Vi bruger i øjeblikket meget tid på at lære leverandørerne at kende ved at gennemgå kontrakterne og ydelserne. Vi vil naturligvis også på et tidspunkt komme ud og besøge leverandørerne og tale med dem. Vi kan godt mærke, at leverandørerne i første omgang er afventende. De skal jo også til at videreudvikle deres ekspertise på baggrund af samarbejdet med VISO, og vænne sig til at levere konsulentydelser og ikke behandling. Vi har over 150 kontrakter på plads og føler os godt dækket ind. Hvis der er huller i udbuddet, har vi også stadig mulighed for at lave flere kontrakter«. Godt fra start»vi er kommet godt fra start. Den nye organisation giver alle muligheder for en mere sammenhængende indsats, og bedre sammenhæng mellem teori/metode udvikling og praksis. VISO er en udviklingsopgave. Vi tror på, at om to år vil det være svært at forstå, at der engang ikke var noget, der hed VISO«afslutter Rinze van der Goot og Preben Michaelsen. Kontakt til VISO Du kan komme i kontakt med VISO ved at ringe eller skrive til Center for Specialrådgivning, som er VISOs centrale enhed i Odense. Skriv til VISO - Center for specialrådgivning Postadresse: Skibhusvej 52 B, Odense C adresse Af praktiske grunde anmoder vi om, at du ved henvendelser vedrørende ydelser fra VISO benytter elektronisk post og sender til sikker-post adressen: sikker- Ring til VISO - Center for Specialrådgivning Telefon: VISO på nettet Web-adresse: På kan du bl. a. hente henvisningsskemaer og brochurer. Vidensteamet 5

6 Se muligheder i det Meningsløse Mennesker med problemskabende adfærd skaber ofte angst og konflikter i samspillet med andre. Det kan påvirke den måde, vi som professionelle ser og møder dem på. Vi ser det, der volder vanskeligheder, men ser vi også udviklingsmulighederne? Ved hjælp af Marte meo metoden kan vi skabe en udviklende kontakt. Af Jytte Birk Sørensen, cand.scient. soc. psych., Marte meo supervisor og konsulent i Rejseholdet Marte Meo Metoden Marte meo betyder»ved egen kraft«. Det er en kommunikationsmetode, hvor man analyserer videooptagelser af samspil mellem den professionelle og brugeren med det formål at optimere brugerens egne sunde udviklingspotentialer. Videooptagelser af samspillet sætter fokus på brugerens ressourcer og udviklingsbehov. Det er en måde at få indsigt og redskaber, der kan bruges til at matche brugerens udviklingsbehov optimalt i hverdagen, så man kan reducere udadreagerende og selvskadende adfærd. Marte meo metoden kan netop være særdeles velegnet i mødet med mennesker, som har problemskabende adfærd. Det vil jeg vise med afsæt i to eksempler. Johanne Johanne er 64 år, hun skriger voldsomt, slår og bider sig selv. Personalet har bedt om hjælp til Johanne, fordi hun skriger så meget. Det er generende for både Johanne, de øvrige beboere og personalet. Johanne har nedsat psykisk funktionsniveau, hun er mobil, og har begrænset verbalt sprog. Johanne har været institutionsanbragt det meste af sit liv. Tidligere blev hun medicineret for at begrænse skrigeriet. Johanne filmes i et samspil med en pædagog, hvor hun skal soigneres. Johanne skriger voldsomt, slår sig selv i ansigtet og siger med vrede toner:»stop med det«. Hun bider sig i hånden og viser tydeligt, at hun ikke har det godt. Pædagogen taler stort set ikke med Johanne. I et enkelt klip henvender hun sig til Johanne med venlige toner og siger:»johanne, hvad er du vred over, er det morgenkåben?«. Johanne holder op med at skrige, kigger på pædagogen og svarer med et nik og et bestemt»ja«. Efterfølgende henvender Johanne sig 3 gange med et appellerende ansigtsudtryk, men får ingen kontakt. Så begynder hun atter at skrige, slå og bide. Videooptagelsen af samspillet viser et tydeligt mønster. Johanne skriger når: hun ikke får en reaktion på egne kontaktinitiativer hun ikke kan følge med i det, der foregår med hende (bliver vasket, får tøj på) hun bliver spurgt om noget og ikke får tid til at svare Åge Åge kaster ting efter personalet og slår ud efter dem. Personalet vil gerne have hjælp til at få en bedre kontakt til Åge og reducere hans aggressive handlinger. Åge er 60 år gammel og har været institutionsanbragt hele sit liv. Han har nedsat psykisk funktionsniveau, har intet verbalt sprog og har udprægede autistiske træk. Når personalet kommer med mad til Åge, agerer han meget uforudsigeligt. Han søger ikke øjenkontakt og har kun fokus på maden. Når maden serveres, kaster han ofte tallerken og glas med indhold efter personalet. Når de vil hjælpe ham med maden, slår han tit hårdt ud efter dem. 6 Nyhedsbrev nr. 8

7 Videofilmen viser tydeligt, at personalet efterhånden er bange for at nærme sig Åge. Man kan også se, at han i udpræget grad viser ting og mad større opmærksomhed end mennesker. Åge skal have udviklet lysten og glæden ved menneskeligt samvær. Forstå meningen bag adfærden Både Johanne og Åge har en udadreagerende adfærd. For at afhjælpe deres voldsomme reaktioner er det nødvendigt både at forstå meningen bag adfærden og at imødekomme dem på deres udviklingsniveau og udviklingsbehov. Vi udvikles gennem kontakt Marte meo bygger på den opfattelse, at mennesket er et dybt socialt væsen. Det er funderet i nyere udviklingspsykologisk forskning og i teorier om samspillets og anerkendelsens betydning for os menneskers udvikling, trivsel og livskvalitet. Vi fødes alle med potentialer for kontakt og udvikling. Derfor har den måde vi mødes på vital betydning for vor selvudvikling og livskvalitet. Det er gennem interaktion med andre mennesker, at vi udvikles og udfoldes. Eller i værste fald afvikles. JYTTE BIRK SØRENSEN Jytte Birk Sørensen er uddannet cand. scient. soc. psych., og Marte meo supervisor. Hun er tidligere lektor i psykologi, men arbejder i dag som selvstændig i Dansk Marte meo Center (www. dmmc.dk) og som konsulent i Vidensteamets Rejsehold. Jytte Birk Sørensen har skrevet tre bøger om Marte meo: - Ser man det Marte meo metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv, Dafolo Marte meo metodens teori og praksis, Systime Academic Støt mestring bryd mønstre, Udkommer april 2007 på Dafolo Udviklingsstøttende samspil I Marte meo er målet at støtte den enkeltes udviklingskræfter gennem et samspil, der skal passe til brugerens udviklingsniveau. Marte meo er udviklet gennem detaljerede studier af, hvad der karakteriserer konstruktive kontaktmåder i et velfungerende samspil mellem mennesker. Hvad der andre steder kaldes et anerkendende samspil, kaldes i Marte meo regi for et udviklingsstøttende samspil. Marte meo principperne I det udviklingsstøttende samspil arbejdes der med bestemte elementer. De kaldes for Marte meo principperne, og er karakteriseret ved, at man: Følger brugerens initiativ Positiv bekræfter initiativet Benævner egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse, hvilket inkluderer: Refleksion over hvordan omsorgspersonen er med til at skabe en følelsesmæssig god atmosfære, følge og positivt bekræfte/benævne initiativer og endeligt skabe struktur, som matcher brugerens udviklingsniveau Hvorfor videooptagelser? Videooptagelser kan bidrage til at se meningen i det, medarbejderne kan opleve som meningsløst. Og dermed være med til at afværge risikoen for at stigmatisere psykisk handicappede og andre. Al adfærd er meningsfuld, men adfærd kan opleves meningsløst, hvis vi ignorerer eller stigmatiserer den. Upassende adfærd skyldes ikke bare personlighedsmæssige årsager, men også den kontekst Vidensteamet 7

8 adfærden optræder i. For vi udvikles alle gennem relationer med andre mennesker. Analyse af samspillet med Åge og Johanne En analyse af det samspil, man så på videoerne mellem Åge og Johanne og deres omsorgspersoner, viser at: 1) Åge og Johanne bliver ikke tilstrækkeligt fulgt og positivt bekræftet på deres initiativer. Når mennesker ikke ses og anerkendes, er der stor risiko for mistrivsel, da vor sociale natur er dybt afhængig af nærende kontakt med andre. 2) Omsorgspersonerne benævner kun ganske få gange, hvad der foregår i samspillet med Åge og Johanne. Manglende information og anvisninger resulterer ofte i samarbejdsvanskeligheder, fordi brugeren ikke inddrages og værdsættes. 3) Omsorgspersonerne strukturerer opgaven uden at prioritere kontakten. I Marte meo handler det først om at skabe kontakt og så løse opgaven. Kontakten er essentiel. Ellers gøres Åge og Johanne til objekter frem for mennesker. 4) Der er fravær af en rar følelsesmæssig stemning, hvilket påvirker samarbejdsklimaet og kontakten generelt. Mennesker er meget påvirkelige af stemninger. Og det gælder i særlig grad mennesker uden verbalt sprog. En af pædagogerne fik som opgave at sætte sig ved siden af Åge og eventuelt holde ham i hånden og hjælpe ham med spisningen. Allerede første gang kunne man se en ændring i Åges udadreagerende adfærd: Han vil gerne holde i hånd, han har sporadisk øjenkontakt og smiler en anelse. Måden han spiser på er mere præget af nydelse. Han viser, han kan lide at være i kontakt. To måneder senere kommer Åge selv, rækker sin hånd til pædagogen og nyder synligt bare at sidde og holde i hånd. Kontakten er vigtigere end opgaven Både Johanne og Åge skal erfare, at de betragtes som medmennesker med deres særlige personlighed og udviklingsbehov. De skal tilbydes samværsrum, hvor den følelsesmæssige stemning er domineret af indlevelse. De skal opleve, at kontakten er vigtigere end opgaven. KURSUS Den september afholder Vidensteamet et to-dages kursus i Århus, hvor Jytte Birk Sørensen underviser i brugen af Marte meo i arbejdet med problemskabende adfærd. Læs mere og tilmeld dig på Johanne er ikke bare»en skriger«johannes reaktion (skrig) må betragtes som en sund reaktion på et usundt samspil. Johanne insisterer via skriget på at få kontakt og indflydelse på de ting, der vedrører hende. Johanne er ikke bare»en skriger«, hun skriger efter udviklingsstøttende kontakt og omsorg. Gennem videooptagelserne så personalet, hvordan Johanne forsøger at få kontakt. De så, hvor interesseret hun er i det, der foregår omkring hende. De fandt ud af, at de skal lære at se Johannes initiativer, og følge dem ved at sætte ord på det, Johanne gør. Det begyndte personalet at gøre, og efter en tid viste en ny videooptagelse et ændret samspil. Johanne skreg kun få gange. Og hver gang fordi hun ikke kunne følge med i det, der foregik omkring hende. Åge skal mødes på sit eget niveau Videosamspillet af Åge viser, at han får serveret mad på en måde, som ikke matcher hans udviklingsniveau. Åge vurderes til at befinde sig på 5-7 måneders niveau (kerneselv). Han skal derfor tilbydes mad, mens han er sammen med en omsorgsperson. Åge skal have både kontakt og mad. 8 Nyhedsbrev nr. 8

9 Afdelingslederen som kulturskaber Når arbejdskulturen skal udvikles i et tilbud med beboere med problemskabende adfærd, står afdelings - lederen med et stort ansvar. Det sætter Vidensteamet fokus på med en ny workshop til efteråret. Af Janni Pilgaard Nielsen, Vidensteamets sekretariat Mediernes fokus på etiske problemstillinger på handicapområdet har sat gang i mange tanker om kulturen i de enkelte dag- og botilbud. De fleste afdelingsledere har nok i løbet af foråret stillet sig selv spørgsmålet:»kan vi tåle et eftersyn med skjult kamera hos os?«pædagogiske udfordringer Alle medarbejdere er ansvarlige for kulturen på deres arbejdsplads, men afdelingslederen har det overordnede ansvar for, at pædagogikken fungerer optimalt. Det ansvar kræver, at afdelingslederen står ved sine egne værdier og sin egen pædagogiske overbevisning. Samtidig skal både medarbejderes og beboeres værdier respekteres. Det kan medføre udfordringer og problemer, som kan være svære at løse. Det kan derfor være givende for afdelingslederen at få vendt problemstillingerne med andre afdelingsledere, der står med samme type udfordringer. Workshop for afdelingsledere Til efteråret sætter Vidensteamet fokus på afdelingslederens rolle som kulturskaber med en to dages workshop efterfulgt af én dags opfølgning. Workshoppen er tænkt som et eksklusivt forum for en lille gruppe afdelingsledere, så der er tid til at gå i dybden med den enkeltes problemstillinger. Målet er, at afdelingslederen bliver bevidst om sit eget pædagogiske ståsted og dermed bliver bedre til at takle konflikter mellem forskellige menneskesyn, vurderinger og værdisæt. Workshoplederne er Unnur Mjöll Dónaldsdóttir, cand. psych.aud. og konsulent og Niels Christian Grud, cand. psuch.aud. og specialkonsulent i Vidensteamet. Begge har erfaring med målgruppen og med supervision. De styrer deltagernes sparring med hinanden og inspirerer med teorigennemgang og øvelser. Opsamling og netværksdannelse Workshoppen følges op to måneder senere med én dags opsamling og supervision, hvor der samles op på de enkeltes erfaringer efter workshoppen. Opfølgningsdagen kan desuden bruges til at etablere et netværk mellem deltagerne, så de også efterfølgende kan sparre med hinanden. Workshoppens formål er, at afdelingslederne bliver mere bevidste om egne værdier, udvikler deres ledelsesform, samt at der skabes et forum for vidensdeling på tværs af specialtilbud rundt om i landet. Workshoppen kan være næste skridt på vejen til udvikling af en arbejdskultur, der kan tåle et skjult kamera. Workshop:»Afdelingslederen som kulturskaber«workshopledere: - Unnur Mjöll Dónaldsdóttir, cand.psych.aut., - Niels Christian Grud, cand.psych.aud., specialkonsulent i Vidensteamet Antal deltagere: 9-12 Dato: den samt den Sted: Århus Pris: 4150 kr. for 3 dage inklusiv dagsforplejning Læs mere og tilmeld dig workshoppen på Vidensteamet 9

10 Kan soldater bruges i pædagogisk arbejde? Vold og trusler var en del af dagligdagen i arbejdet med tre voldsomme beboere i det gamle Viborg Amt. For to år siden valgte ledelsen at ansætte soldater som sikkerhedspersonale. Antallet af magtanvendelser faldt. Men har soldater en berettigelse på en specialpædagogisk arbejdsplads? Af Dorte From, pædagog, cand. scient. soc. og tidligere udviklingsmedarbejder I Viborg Amt Fra Videns- og boenheden Møgelkærvej i Viborg drives projekter for udviklingshæmmede voksne, der på grund af særlige vanskeligheder, udviser en problemskabende adfærd. Det er mennesker, som af forskellige årsager ikke magter at udtrykke behov, vrede, angst eller frustrationer på acceptabel vis. I stedet tyr de til vold og trusler. For to år siden steg magtanvendelserne, voldsindberetningerne og sygefraværet voldsomt. Da den enkelte beboer og medarbejder samtidig begyndte at mistrives, var det nødvendigt at»gøre noget«. Ledelsen valgte en strategi, der var både kontroversiel og utraditionel: At ansætte professionelle soldater som sikkerhedspersonale. Soldaternes opgave Filosofien bag ansættelsen var enkel: Soldater har i deres job ofte stået i farlige og direkte livstruende situationer og derfor vil mødet med udadreagerende beboere ikke skabe samme angst hos dem, som det gør hos personalet. Ydermere er de uddannede til at foretage en fastholdelse eller en frigørelse uden at gøre skade på hverken modparten eller sig selv. Soldaternes opgave var klart defineret: De skulle sikre det pædagogiske personales arbejdsro samtidig med, at de skulle skabe tryghed for beboerne. Deres opgave var alene at understøtte det pædagogiske arbejde via deres tilstedeværelse, og enhver indgriben skulle ske efter anmodning fra pædagogerne. Konkret indebærer det, at soldaterne altid forholder sig loyalt til den pædagogiske plan, at de spejler pædagogernes handlinger og understøtter dem, og at de altid lader pædagogen»føre ordet«. også at trives bedre. Medarbejderne oplevede, at beboerne så soldaten som»deres mand«. Som et menneske, der hjalp dem med at undgå uhensigtsmæssig og voldelig adfærd, og som accepterede dem og holdt af dem, trods deres voldsomme adfærd. For pædagogerne betød brugen af soldater som sikkerhedspersonale, at de fik mulighed for at genskabe en relation til beboerne, hvor angst ikke længere var en barriere for at kunne handle fagligt bevidst. Soldat som daglig kontaktperson Den ene beboer viste imidlertid hurtigt, at han ikke magtede, at der var to personer omkring ham i stedet for kun en pædagog. Sikkerheden blev prioriteret og konsekvensen blev, at det idag er en af soldaterne, der har ansvaret for at gennemføre den daglige struktur og aktiviteter sammen med beboeren. Han refererer hele tiden til pædagogerne, som stadig har hovedansvaret for planlægningen af tilbuddet. Der holdes planlægningsmøder mellem pædagoger og de soldater, der har den daglige kontakt med beboeren, og soldaterne får også supervision. Evaluering af projektet Hos ledelse og samarbejdspartnere opstod der et ønske om at undersøge den særlige konstruktion af soldater som sikkerhedspersonale nærmere. Hvilke kompetencer har soldater? Ser de anderledes på magtsituationer? Kan de overhovedet indgå i en ordentlig relation med udviklingshæmmede mennesker? Evalueringen forløb fra januar til november Vi valgte at lave et casestudy, hvor vi evaluerede med brug af forskellige data som magtanvendelsesindberetningerne, deltagende observationer af soldaternes møde/kommunikation med beboerne og kvalitative interviews med soldater, pædagoger og ledelse. Soldaterne på arbejde Soldaterne skabte hurtigt en mærkbar forandring med færre magtanvendelser og trusler. Beboerne begyndte Resultat Evalueringen viste, at soldater har kompetencer, der kan bruges i en pædagogisk verden, og at soldater og pæda- 10 Nyhedsbrev nr. 8

11 goger kan samarbejde konstruktivt med gode resultater til følge. Det skyldes bl.a. følgende forhold: 1) Fravær af angst Det mest iøjnefaldende i evalueringen af projektet var den måde, hvorpå soldaterne møder de voldsomme beboere. Fordi soldaterne ikke er præget af angst, kan de udstråle en helt grundlæggende lyst til samværet. Man kan se at når beboeren spejler sig i positive og tydelige forventninger, fx når soldaten bliver stående og udstråler interesse og ro selv om beboeren er truende, så forærer han faktisk beboeren andre handleredskaber end volden og truslerne. 2) Objektivitet Soldaterne går meget objektivt til opgaven; både i skrift, tale og handling. Når de beskriver en konkret situation, tager de ikke stilling til retfærdighed eller skyld; hverken hos medarbejderne eller beboerne. Deres fokus er alene på situationen: hvad sker der, og hvad kan ændres for at imødegå lignende situationer? De påvirkes ikke af trusler og oplever ikke, som mange pædagoger, at beboeren»går efter at ramme dem«, eller at de ikke selv slår til. Soldaterne reagerer tilsyneladende på det de ser; i langt højere grad end på en tolkning af situationen. 3) Samarbejdet Samarbejdet mellem soldaterne og pædagogerne er båret af klare aftaler om fordeling af ansvar og af en stor respekt for hinandens kompetencer. Soldaterne foreslår i samarbejdet andre måder at agere på og mødes heri med positiv interesse af pædagogerne. Men soldaterne overlader det pædagogiske ansvar til pædagogerne og stiller ikke spørgsmål ved deres kompetence hertil. Pædagogerne oplever forslag og spørgsmål fra soldaterne, som udtryk for interesse og vilje til at udvikle sig i arbejdet. De siger, at soldaternes tilstedeværelse gør, at de tør bruge deres faglighed og indgå i et samarbejde med beboerne. 4) Funktionerne skal adskilles Evalueringen viste, at der er en risiko for, at der over tid sker en sammenblanding af sikkerhedsfunktionen, omsorgsfunktionen og det pædagogiske ansvar, hvor soldaterne langsomt adopterer den pædagogiske tilgang. Det er ikke i sig selv negativt, men det kan få uheldige konsekvenser, hvis fokus på sikkerheden dermed svækkes, eller hvis pædagogernes mulighed for at forblive i deres position forringes. Det bør imødegås ved at: uddanne sikkerhedspersonalet i diagnoser og forståelse for mennesket bag den problemskabende adfærd og i nødvendigheden af at fastholde opdelingen i sikkerhedsarbejde og pædagogisk arbejde faglig supervision planlægningsmøder Når soldaterne arbejder som sikkerhedspersonale, er det derfor vigtigt hele tiden at kunne dokumentere en fortsat nødvendighed af denne særlige indsats og at følge op på ansvarsfordelingen. Soldaterne fortsætter Der er ikke umiddelbart nogen planer om, at soldaterne skal ophøre i sikkerhedsfunktionerne. Evalueringen påpeger et forhold, som ikke er nyt, men helt centralt: At mennesker bliver bedre i stand til at indgå i et positivt samspil med omverdenen, når de i trygge rammer oplever at blive anerkendt og respekteret for det, de er. Det eneste nye er, at det er soldater, der løser opgaven ud fra en filosofi om, at de har kompetencerne. Modellen som inspiration Evalueringen viste, at den enkelte pædagog kan klædes bedre på ved at uddannes i håndtere problemskabende adfærd. Den viste også at soldaterne ikke kun er rigtig gode til opgaven pga. deres uddannelse. Mindst lige så væsentlig er deres tilgang til beboerne. De synes om og viser inte-resse for beboernes liv. Derfor kan man ikke konkludere, at soldater er de eneste, der kan løse opgaven, men at de soldater, vi har mødt, gør det fantastisk godt. Modellen kan helt sikkert være en inspiration til at udvikle den gode praksis i det faglige arbejde med mennesker, der har problemskabende adfærd. Dorte From arbejder i dag som pædagogisk konsulent på Sødisbakke i Region Nordjylland Bo og videnenheden på Møgelkærvej i Viborg hører i dag under Region Midtjylland. Siden 2004 har de ansat soldater som sikkerhedspersonale i relation til projekter med voksne psykisk handicappede med en meget udadreagerende adfærd. Magtanvendelserne faldt på knap to måneder fra omkring 10 til 1-2 om måneden. Samtidig faldt truslerne mod personale og andre beboere. Status på projekterne er: Projekt 1 er givet tilbage til oprindelig driftsherre. Projekt 2 fortsætter som en form for enkeltmandsprojekt. Projekt 3 fortsætter med soldater som beboerens primære kontaktperson. I øjeblikket er man ved at starte et nyt projekt op. Rapporten»Konflikthåndtering i pædagogisk virksomhed når soldater arbejder sammen med pædagoger«af Cecilie Bromand, Lene Sterner og Dorte From kan downloades på Vidensteamet 11

12 TI KRITISKE SPØRGSMÅL TIL FORSTANDER JØRGEN JUUL OM BRUGEN AF SOLDATER SOM SIKKERHEDSPERSONALE Af Kirsten Brøndum, Vidensteamets sekretariat Hvorfor ansatte I soldater frem for pædagoger? Det var i erkendelse af, at vi ikke kunne få personale nok med den rette pædagogfaglige profil. Jeg har set for mange magtesløshedsreaktioner og for mange brugere, der ikke har fået det, de havde krav på. Hvor mange tæsk skal en pædagog have? Vi pædagoger skal være villige til at løbe risikoen for overgreb, men vi skal også gøre, hvad vi kan for at forebygge og eliminere dem. Sikkerhedsfolk tilkobles, når vi ved, at pædagoger ikke magter det. Når pædagogens helbred er i fare eller som forebyggelse af, at den udadreagerende adfærd øges. Når sikkerhedsfolk sørger for ro, glemmer I så ikke at arbejde med årsagerne til adfærden? Nej. Analyseværktøjer, redskaber og metoder er de samme, og nu er pædagogen fri for at handle under angst. Når en pædagog mister kontrollen, er det styrende angst, og så kan de ikke være objektive. Er det ikke foruroligende, at sikkerhedsfolk i forhold til en af beboerne er hele indsatsen og ikke kun en del af den? Det er kun noget man tænker, når man ikke ved nok om det. Pædagogerne kunne ikke være alene med beboeren uden han slog, og han kunne ikke overskue at have to personer. Med kun en soldat blev der ro. Vi har supervison af medarbejderne en gang om måneden og ugentlige personalemøder. Efter hver vagt ligger der en skriftlig rapport, som der følges op på. Den pædagogiske indsats sker altså i samspil med stampersonalet. Sikkerhedspersoner er ikke løsningen, men et brugbart redskab, når vi taler om stærkt marginaliserede brugere. Hvordan sikrer I pædagogisk udvikling, så sikkerhedspersonale ikke er nødvendigt? Det fokuserer vi meget på. Vi arbejder fx med at sige»hvordan kan vi ændre på den her situation?«. Forhistorien er jo, at nogen af disse brugere med deres adfærd før lå på kanten af en dom. Vores dilemma er så; skal vi gå tilbage til den risiko ved at fjerne soldaterne? Man skal huske, at de brugere vi overtager har mange års oplevelser af, at verden er imod dem. Og som udviklingshæmmede har de brug for lang tid, før de forstår ændringer. De er præget af manglende evne til at forstå, hvad medmennesker vil dem, og kan ikke fornemme følelser. Men dit spørgsmål rører da noget i mig, for det skal jo være en konstant og vedvarende refleksion hos mig og mine medarbejdere. Mener du, at nogen af disse mennesker ikke kan udvikle sig? Det spørgsmål skal differentieres. Når angsten hos brugerne reduceres, så løftes deres funktionsniveau. Men det skal ikke forveksles med udvikling. En organisk hjerneskade er vedvarende, og når en udredning viser, at de har et bestemt udviklingstrin, kan det, når de er oppe i 20 erne, ikke hæves. Men man kan hæve deres velvære og trivsel i forhold til omgivelserne, og så får de et bedre funktionsniveau. Er det ikke en grundtanke i socialt arbejde, at alle mennesker har positive egenskaber, der kan udvikles og kompensere for de negative? Jo, man skal netop tænke i egenskaber. Vi må ikke lave den fejl at tro, at fordi der er kommet ro på, at en bruger så kan mere end deres udviklingsniveau. Så sætter vi dem i en overkravssituation, som de ikke magter og derfor reagerer på. Er der ikke en risiko ved at ansætte soldater, der kan have traumer efter tjeneste i krigsområder? Jo, vi ved, der er risiko for, at denne type job kan udløse posttraumer, så det er vi ekstremt opmærksomme på. Vi har faktisk en erfaring med det.. Soldaten fik i samarbejde med forsvarets psykologer behandling og kom videre i et andet job via en aktiv sygemelding. Er brugen af soldater en permanent løsning? Det tør jeg ikke sige. Jeg kan se, at vi er inde i en rivende udvikling med debat og erfaringsopsamling, hvor vi også bliver klogere. Vi ansatte soldaterne pga. sikkerhed og deres evner til blide magtanvendelser. Men i dag har vi også 12 Nyhedsbrev nr. 8

13 og næsten mere fokus på deres evne til at observere situationer og forebygge. Og vi har lært, hvor vigtigt det er at tænke i persontyper. I dag tror jeg, det er nemmere at gøre en soldat til pædagog end en pædagog til soldat. Hvorfor er soldater bedre? Det har noget med kultur og persontype at gøre. Selvfølgelig finder vi pædagoger, der er egnet til disse jobs. Men vi arbejder med en marginaliseret udadreagerende målgruppe mens vores pædagoguddannelse i dag er blevet en generalistuddannelse, der tiltrækker folk, der er reflekterende og har fokus på samspil. Kvaliteter, der giver gode pædagoger i langt de fleste jobs. Men vores brugere har behov for tydelige medarbejdere. For at omgivelserne tegner rammen, fordi de ikke kan selv, ellers reagerer de. Pædagogers magtesløshedsreaktioner er ikke kun et ledelsesansvar, men også et spørgsmål om uddannelse og socialpolitik. Er det pædagogerne, der ikke er professionelle nok? Nej. Jeg mener, de er dygtige, men at vi skal blive bedre til at turde nuancere og specialisere pædagoguddannelsen. Det vil blive meget afgørende for pædagoger i fremtiden, for ellers, tror jeg, at vi taber terræn til andre faggrupper på de områder, hvor der kræves specielle kompetencer. Vi er i en troværdighedsfase. Vi har aldrig været gode til at dokumentere i pædagogbranchen, men bedre til at hyle op. Det er udtryk for, at vi ikke har været nok i kontakt med omverdenen, og så bliver vi sneblinde. Vi skal træne os i at stille os selv alle de spørgsmål, som vi ikke tør stille. En af dem er, om en pædagog skal være multitaskende? Hvis svaret er ja, så er spørgsmålet, hvorfor der ikke findes specialiserede overbygninger på seminarerne? Et andet spørgsmål handler om økonomi. En døgndækning af en borger koster måske 2,2 mill. kroner om året. Når sikkerhedspersonalet gør det godt, kan vi så kræve, at der også skal en pædagog på og fordoble prisen? Tager vi ikke de midler fra andre mindre hårdtslående udviklingshæmmede? Det er en prioritering vi må forholde os til. Det, vi gør, er ikke kritik af pædagoger, det er en ageren i virkeligheden. Vidensteamet 13

14 Boganmeldelse Forstå og forebyg vold Vi må kende årsagerne til, hvorfor aggressioner og vold opstår, før vi kan forebygge. Det er grundprincippet i en bog, som skal klæde personalet i social- og sundhedssektoren på til de svære situationer. af neuropsykolog Grethe Pedersen Vold og aggression er en udfordring i det moderne samfund. Omkostningerne udgør en stor belastning både økonomisk og ikke mindst i menneskelige lidelser og tragedier. Vold og aggression er ikke noget, der udelukkende angår den udøvende og den modtagende part; der er ofte langt flere mennesker berørt. Jeg har med stor interesse læst Marian Popp og Michael Munch-Hansens»Forstå og forebyg vold«. Bogen behandler ud fra en systemisk tankegang emnet vold og aggression. Den henvender sig til tværfagligt personale i socialog sundhedssektoren. Forfatterne har sat særlig fokus på ældreområdet, men bogen er også relevant og anvendelig inden for det pædagogiske område. Forfatterne skriver ud fra en teoretisk indsigt, men også med baggrund i deres solide erfaring fra praksis. Det giver bogen interessante vinkler, kraft og stor brugsværdi. Vinklerne i bogen fører alle frem til temaet vold og aggression mellem bruger og hjælper. Bogens opbygning Bogen er opbygget således, at første del omhandler definition af vold og aggression samt beskrivelse af årsager til vold og aggression. Herefter introduceres den såkaldte RRR-model som et refleksionsværktøj hvor R erne står for relation, rygsæk og ramme. Resten af bogen er bygget op om denne model. Vold er komplekst Bogens pointe er, fra først til sidst, at vold og aggression er komplekst og multifaktuelt. Der peges på, at når der forekommer vold og aggressioner, er det vigtigt at have fokus på oplevelsen og ikke hensigten. Udadrettet aggression kan ses som en hjælp til: 1) at undgå det, man ikke kan lide eller er truet af, 2) at opnå det man ønsker. Endvidere er der i bogen en række andre gode indsigter omkring konfliktforståelse og -håndtering. Vold er et kraftfuldt ord, der kan sætte billeder i gang af en voldsmand og et offer. Forfatterne definerer vold som:»oplevelsen af en handling, der er det vigtige, ikke hensigten med den.«rrr-modellen Relationen er både det, der sker mellem mennesker (kommunikation, stemninger og»kemier«), og det menneskelige møde om selve sagen (hjælp til en given ting i hverdagen). Rygsækken indeholder det, som mennesker hver især har med sig, før de mødes i relationen. Eksempler er opvækst, livshistorier, identiteter og funktionsnedsættelser. Rammen er konteksten, som indeholder fx den fysiske del og organisatoriske bagland, love og regler samt procedurer. RRR-modellen er i sin enkelhed anvendelig som søgemodel, når man analyserer tilspidsede situationer, hvor vold og aggressioner opstår. Det er personalets viden om alle tre elementer i RRR-modellen, der har betydning for, hvor godt de er klædt på til at håndterer de svære situationer i hverdagen. Der findes så at sige altid betydende og forbyggende forhold inden for såvel relationen, rygsækken som rammen. I et kapitel tages emnet konflikter med pårørende under behandling også her er RRR-modellen anvendelig. PPP-modellen PPP-modellen er et andet af bogens værktøjer, der kan medvirke til at adskille tingene. P erne står for professionel, personlig og privat. Der er i bogen fokus på, hvordan de tre områder kan adskilles. Der er arbejdslivet, som dækker både over det personlige og det professionelle felt, og privatlivet, som dækker både det private og personlige felt. 14 Nyhedsbrev nr. 8

15 9 Procedurer Nærmiljø Borgers rygsæk Gener, biologi opvækst, livshistorie, traumer, sygdomme, medicin, alkohol, aktuel tilstand, stress, seksualitet, personlig agressionsstil Pårørende Fysiske rammer Rammen Kommunikation Konflikthåndtering Konflikt 6/9-tal Uenighed Fantasier Kemi Gå med energien Relationen Kvindesprog Pleje Mandesprog Sambejde Kropssprog Berøring Forflytninger Magtanvendelse Regler Love Organisation Ledelse Kolleger Ansattes rygsæk Den almenmenneskelige rygsæk Grænsevogteren Uddannelse Erfaring Professionalisme Privat Personlig Professinalisme RRR-modellen med centrale ord fra emnerne i bogen En vigtig pointe i bogen er, at der ikke findes en facitliste for, hvor grænserne går mellem de tre P-felter. Det er derfor den enkelte, som er sin egen PPP-grænsevogter. I bogen gives gode eksempler på, hvorledes arbejdspladsen kan støtte og hjælpe medarbejderne i at blive gode grænsevogtere. Voldsforebyggende tiltag Det er holdningen gennem hele bogen, at hvis ansatte føler sig truet eller krænket på arbejdet, så er det arbejdspladsens ansvar at iværksætte voldsforebyggende tiltag. I de sidste kapitler gives en række ideer og konstruktive forslag til, hvordan man giver sig af med at organisere arbejdet med analyse og registrering og voldspolitik. En af bogens styrker er, at der ikke levnes meget plads til temaet selvbeskyttelse, og der i stedet lægges vægt på, at vi gør noget, inden problemet med vold opstår. Konkrete værkstøjer Bogens brugsværdi består i en række konkrete forståelsesmåder og refleksionsværktøjer. En af de vigtige pointer er, at for at forbygge vold må vi kende årsagerne til, hvorfor aggressioner og vold opstår. For at gøre dette må vi have analyse- og refleksionsredskaber. Trods bogens fokus på ældreområdet, kan modeller og synsmåder nemt overføres til andre områder. For eksempel er der inden for det neuropsykologiske område både unge og ældre, der i kraft af skader på centralnervesystemet kan få styringsproblemer. Bogens fokus og indhold er relevant også i forhold til denne udfordring, som jeg selv har gjort erfaringer med. Kan omsættes til praksis Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog, og brugen af billedsprog gør, at vigtige pointer både er lette at forstå og omsætte til praksis. Styrken er afgjort bogens praktiske anvendelighed. Dens åbenbare anvendelighed i forhold til æl-dreområdet er indiskutabel, men også inden for det neuropsykologiske praksisfelt kan»forstå og forebyg vold«medvirke til at fremme evnen til refleksion. Enhver arbejdsplads, som er i forbindelse med vold og aggression, bør have denne bog stående og sætte sig ind i dens budskab. Jeg selv har haft stor glæde af at omsætte principperne til praksis. Boganmeldelsen har i anden form været bragt i Psykolog Nyt. Marian Popp og Michael Munch-Hansen: Forstå og forebyg vold 208 sider, Forlaget Munksgaard, sider, 175 kr. ISBN Vidensteamet 15

16 NYHEDER FRA VIDENSTEAMET Husk at tilmelde dig nyhedsmailen Vidensteamet udsender cirka hver anden måned en nyhedsmail om, hvad der sker i Vidensteamet lige nu. Send din adresse til eller tilmeld dig på hjemmesiden. Husk også at sende din nye adresse, hvis du får en ny. Vidensteamets hjemmeside Vidensteamets hjemmeside kan bruges til at finde information om kurser, Rejseholdet og Vidensteamets øvrige arbejde. På hjemmesiden findes der desuden fagrelevante artikler og en omfattende liste over god faglitteratur. Nye artikler på hjemmesiden Vidensteamet har lagt tre nye artikler ud på hjemmesiden. Portræt af Jakob Kjeldberg Vidensteamet har skrevet et portræt af den psykisk handicappede kunstner Jakob Kjeldberg, hvis kraftfulde illustrationer vi benytter i vores udgivelser. Hans historie viser, hvordan han gennem kunsten kan kommunikere med omverdenen uden at have et talesprog. Kunsten at give slip Desuden har Vidensteamet skrevet en artikel om Psykolog John Zeuthens redskaber til at reagere hensigtsmæssigt på beboeres voldsomme adfærd. Artiklen er skrevet på baggrund af kurset:»at overvinde forstyrrende tanker og følelser i feltet mellem kontakt og kontrol«. Hvordan lærer man af andres erfaringer? Birgit Blumenfeld beskriver i denne artikel, hvordan vi kan sikre, at vi reflekterer, dokumenterer og deler vores erfaringer og viden i det pædagogiske arbejde med andre. Birgit Blumenfeldt har forud for artiklen studeret et enkeltmandsprojekt, og artiklen bygger på hendes erfaringer herfra. Ny bog om stress Stress er et stort og alvorligt problem på mange arbejdspladser. Thomas Milsted, som er leder af Center for Stress, har skrevet bogen: Stress grib chancen for et bedre (arbejds)liv. Bogen giver både gode råd til, hvordan man erkender stress hos sig selv og andre, hvordan man forebygger stress på arbejdspladsen, samt hvordan man bearbejder stress. Hvert kapitel afsluttes med relevante tests, øvelser og redskaber. Bogen er lettilgængelig men seriøs. Den er anvendelig både for den enkelte privatperson og for arbejdspladsen som helhed. Milsted, Thomas: Stress grib chancen for et bedre (arbejds)liv, Jyllands-Postens Forlag (2006) Vold og stress på voksenhandicapområdet På voksenhandicapområdet er forekomsten af vold markant større end andre steder i social- og sundhedssektoren, og der er et stigende antal udbrændte og stressede medarbejdere. Det viser en undersøgelse i Århus Amt udført af Arbejdsmedicinsk Klinik ved Århus Sygehus og Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen anbefaler bl.a., at der fortsat arbejdes intenst på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, samt at man ser nærmere på voldsforebyggelsen. Læs hele rapporten på: Kursusprogram efteråret dags kurser Psykiatri og udviklingshæmning I Tidspunkt: 9. oktober 2007 i Roskilde 30. oktober 2007 i Århus Underviser: Finn Gerholt, psykiater Psykiatri og udviklingshæmning II Tidspunkt: 15. november 2007 i Århus 27. november 2007 i Roskilde Underviser: Finn Gerholt, psykiater Neuropædagogiske redskaber hvorfor gør vi, som vi gør? Tidspunkt: 5. november 2007 i Roskilde Underviser: Susanne Gade Ebbesen, neuropædagog og psykolog Livskvalitet for senhjerneskadede med problemskabende adfærd Tidspunkt: 1. november 2007 i Århus Underviser: Bente Juul, pædagogisk konsulent Low arousal ikke-konfronterende konfliktløsning Tidspunkt: 20. november 2007 i Århus 28. november i Roskilde Underviser: Bo Hejlskov Jørgensen, psykolog 2-dages kurser Udviklingsmuligheder med Marte meo metoden Tidspunkt: september 2007 i Århus Underviser: Jytte Birk, cand.scient.psych. og Marte meo supervisor Udviklende dialoger den livsnødvendige kommunikation Tidspunkt: oktober 2007 i Roskilde Underviser: Tove Svendsen, psykolog Workshop Afdelingslederen som kulturskaber Tidspunkt: oktober og 6. december 2007 i Århus Workshopledere: Unnur Mjöll Dónaldsdóttir, psykolog og Niels Christian Grud, psykolog og specialkonsulent i Vidensteamet At være drevet til vanvid Tidspunkt: 28. september 2007 i Århus Underviser: Peter Rodney, psykolog Læs Nyhedsbrev kursusbeskrivelserne nr. 8 for hvert enkelt kursus på: Grafisk Service

Kurser Forår 2010. Specialiserede kurser med fokus på problemskabende adfærd. Vidensteamets kurser I Forår 2010

Kurser Forår 2010. Specialiserede kurser med fokus på problemskabende adfærd. Vidensteamets kurser I Forår 2010 Vidensteamets kurser I Forår 2010 Kurser Forår 2010 Specialiserede kurser med fokus på problemskabende adfærd Vidensteamet er et landsdækkende netværk vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: ATLASS Stressreduktion og specialpædagogik 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ruth Lehm E-mail: Rpl@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015 Efteruddannelseskurser for PLEJEFAMILIER Forår 2015 DEN GODE BESKRIVELSE For plejefamilier og medarbejdere på opholdssteder Tirsdag d. 17. marts, Rødovregaard Om at udarbejde en skriftlig beskrivelse vedrørende

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Nyhedsbrev. Vidensteam.dk. Hvad kan du bruge Vidensteam.dk til?

Nyhedsbrev. Vidensteam.dk. Hvad kan du bruge Vidensteam.dk til? Nyhedsbrev Hvad kan du bruge Vidensteam.dk til? Rådgivning og konsultation Supervision og undervisning Faglig inspiration og udvikling Oplysning om amternes specialrådgivningsindsats Oplysning om den nyeste

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere