Charlotte Vincentz Petersen (S)

Transkript

1 Charlotte Vincentz Petersen (S) I Socialdemokratiet vurderer vi, at denne sag er en udløber af budgetaftalen, og derfor tillader jeg mig at tage ordet før formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget. I dag behandler vi en sag, der skal i høring - vi skal altså ikke træffe beslutninger. Jeg vil egentligt gerne starte med at takke for alle de rundvisninger og dialogmøde, vi har haft rundt om i vores kommune for at drøfte vores kommende skole- og dagtilbudsstruktur i Assens. Tak til Landsbyordningerne i Salbrovad, Dreslette, Skallebølle og Gummerup og til overbygningerne i Ebberup, Tommerup og Tallerup for gode og konstruktive møder og snakke. I Socialdemokratiet vil vi gerne dialogen. Også med dem vi er uenige med, og som synes model 2 vil være en forkert beslutning. At vi overhovedet står her i dag og skal drøfte noget så ærgerligt som at lukke skoler og organisere vores overbygninger anderledes skyldes jo, at vi har færre børn, vores kassebeholdning går en vej, og det er nedad, regeringen med dens støttepartier tager penge op af kommunekassen, og vi får ikke de skatteindtægter, vi kunne drømme om. Så vigende børnetal og en presset økonomi gør, at det er politisk uansvarligt ikke at gøre noget. Det stod klart for os i 2015, da vi lagde budget. Vi aftalte at vi skulle være nytænkende og udvikle tiltag og processer, som skulle gennemføres for at sikre, at den økonomiske ramme realiseres, f.eks. ved strukturelle ændringer. Året efter ved budgetforhandlingerne i 2016 var alle partier enige om, at skole- og dagtilbudsområdet i Assens Kommune fremtidig skal bygge på faglig kvalitet og bæredygtige enheder, som giver robusthed til at skabe gode lærings- og trivselsmiljøer. Når vi i Socialdemokratiet er med i sådanne forlig, så tager vi dem alvorligt. Vi synes, det er dybt uansvarligt fra borgmesterens side og rigtig dårlig lederskab ikke selv at leve op til de aftaler, vi indgår. Jeg forestiller mig, at det bliver overordentligt vanskeligt at få folk tilbage på sporet igen og jeg minder lige om, at vi forsat mangler at finde tre millioner inden for børne- og uddannelsesområdet, ligesom vi mangler at finde 6,3 på social- og sundhedsområdet stigende til 14,1 millioner.

2 Så når et Venstre-medlem på Facebook skriver, at Assens ligger højt på det sociale område, der kunne man have valgt at spare. Så tror jeg godt, I kan se, at her kommer der også til at ske noget. Måske var det en stikpille til os. Jeg vil gerne erkende, at vi sagde nej til de fleste besparelser indenfor social- og sundhedsområdet, fordi de var lanceret som besparelser efter grønthøstermetoden. Og her er vi ikke med. Vi vil kende konsekvenserne for vores borger ved de besparelser, vi foretager. Vi vil kunne se borgerne i øjnene og forklare hvorfor. Sådan har vi det også på skoleområdet. Vi vil ikke bede lærerne om at lave mere, for mindre. Det er ikke anstændig politik. Er det bærerdygtigt at give Dreslette Skole en økonomi, der betyder, de kan ansætte fire lærer, fem lærer til Skallebølle og seks lærere til Salbrovad. Alle tre skoler med syv klassetrin der skal have linjefagsundervisere - det kan ikke lade sig gøre. Vi kan i hvert fald ikke sikre en forsat kvalitet. Så ved jeg godt, at man samlæser - det gør man på mange af skolerne. Men der er væsentlig forskel på at samlæse af nød eller fordi det giver mening i forhold til fag, emne eller niveauopdeling. Jeg ved ikke, om man i model 1 mest går ind for partnerområder, fordi man så af bagvejen indfører nye principper. At prisen for at drive små skoler kan vi ikke financierer her fra - det må I selv finde ud af derude. Siger I, der står bag model 1, højt til Vissenbjerg og Aarup skoler, at det underskud på 1,6 millioner i Skallebølle har og forsat vil opbygge - den regning skal I financierer. Samtidig med at Vissenbjerg Skole selv mister 2,4 millioner og Aarup Skole 2,9 millioner. Det er i vores øjne ikke bærerdygtigt. Hvis Aarup skal spare så meget, skal de af med de ressourcepersoner, der betyder, de kan tilgodese de sårbare børn, børn med ADHD, børn der er ord- eller talblinde. Det er en skidt udvikling og børnene betaler. I budgetaftalen for i år står også, at vi sikre af MED-udvalg inddrages i dialogen, så der sikres en høj grad af ejerskab.

3 Som næstformand i økonomiudvalget - det udvalg, der har personaleansvar - har jeg spurgt borgmesteren, hvordan han vil håndtere det meget klare svar, vi har fået fra medarbejdersiden i fælles MED-udvalg i børn og undervisning. De skriver som svar til Model 1; "Model 1 trækker tæppet væk under alle skoler. Så store besparelser vil betyde en voldsom kvalitetsforringelse af Assens Kommunes skoletilbud. Det vil sætte arbejdsmiljøet for de ansatte i skoler og dagtilbud under et helt urimeligt pres". Jeg synes næsten, at Borgmesteren selv skal have lov at svare, hvad vil du sige til medarbejderne. Til sidst vil jeg bare sige, at der ikke står skrevet i det socialdemokratiske valgprogram, at vi vil lukke skoler. Det er trist det er kommet så vidt. Men der står skrevet, at vi vil arbejde for, at vi får alle med, vi vil mindske ulighed og at vores børns mulighed for at klare sig godt senere i livet ikke skal afhænge at forældrenes pengepung. Derfor skal vores folkeskole være af en sådan kvalitet, at det altid vil være et naturligt førstevalg. En folkeskole, der ikke har en vis kvalitet, vil helt naturligt betyde, at de ressourcestærke forældre flytter deres børn til en privatskole - det er et langt værre senarie, end der hvor forældrene vælger en privatskole til, på grund af afstand. Når vi ikke har pengene til at sikre kvaliteten på vores 14 skoler, ser vi ikke andre muligheder, end at vi skal rykke sammen på færre matrikler. Vi står bag model 2. Vi kan godt drøfte modellerne i dag, men skal jo ikke beslutte noget i dag. Vi ser frem til de fire debatmøder. Jeg vil love, at vi er klar til at slå ørene ud, lytte og debattere. Vi ser frem til høringssvarene. Måske har vi ikke set det bedste forslag endnu - og gerne høringssvar, der kan holdes inden for vores økonomiske virkelighed. I Socialdemokratiet vil vi gerne sende materialet i høring.

4 Dan Gørtz (V) Så kom dagen. Dagen, hvor vi lægger de to skolemodeller ud i høring. Det er her, økonomi og værdier mødes. Lige før sommerferien bad et samlet byråd forvaltningen om at beregne, hvordan man kan lægge kortene ud på en anden måde i skole- og dagtilbudsverdenen, fordi vi vidste, at der skulle findes penge. Ud af de 36 mio, der skulle findes på årets budgetlægning, er der tale om 10 mio., der hidrører skole- og dagtilbudsområdet. Tæt på økonomiseminaret sidst i august fik vi så råskitsen på, hvordan det kan gøres. En model med afsæt i, hvordan de har gjort det i Frederikshavn Kommune. En kommune i Vendsyssel, hvor de har ændret organiseringen og undladt en decideret "skoleslagtning", som de i øvrigt udførte i nabokommunen, Hjørring. Hjørring kommer vi tilbage til. Frederikshavnermodelforslaget blev henover sommeren skåret til, så den matcher geografien i Assens. Ny organisering af ledelse, samtænkning af overbygninger, m.m. Nu står vi her så. Proceduren har naturligvis trukket en del opmærksomhed, hvilket er helt normalt - der er ikke noget, der i kommunalpolitik trækker så meget opmærksomhed som skolepolitik. I dag ligger vi under Fyns-gennemsnittet for så vidt angår driftsudgiften pr. skoleelev. Vi får dog noget for pengene, idet vi tilligemed har Fyns 3. højeste afgangakaraktergennemsnit - og ligger nummer fem i hele Syddanmark. På trivselsbaromeretet ligger vi også lunt i svinget i Assens Kommune. Og samtidig har vi Syddanmarks mindste gennemsnitlige skolestørrelse. Kort sagt, så kan vi, fordi vi har en decentral tilgang til tingene med lokalt ejerskab. Vi har bevist det, som en Cepos-rapport konkluderede for et par år siden - man sparer ikke penge ved at lave store skoler og lukke små. Man højner i øvrigt heller ikke det faglige niveau. Og skolelukninger driver flere elever over i friskolerne. Friskoler har vi i Venstre intet imod, men vi ønsker ikke at styrke dem ved, at vi lukker vores egne. Når vores nuværende skolevæsen præsterer så flot på trods af trange økonomiske kår - er det virkelig en presser at skulle spare på området. Det er de situationer, at man som kommunalpolitiker bliver mindet om, at ansvar ikke altid er det rareste og kan betyde mange knobbede ord fra den lokalbefolkning, som berører af nye strukturer. I den aktuelle, lokale debat bærer det præg af, at nogle gerne vil skabe et billede af, at man redder en masse ved at nedlægge Salbrovad, Skallebølle og Dreslette Skole. Det hævdes endda, at man tilfører folkeskolen midler til fremtidig udvikling ved denne manøvre. Jeg vil bare gerne sige, at lige meget hvad

5 man gør - hvilken model man vælger - så er der tale om en såkaldt salamibesparelse. At forgøgle noget andet er ikke rimeligt. At bibeholde de tre små skoler betyder reelt et par hundrede kr. pr. elev. Måske ikke engang. For det er nemlig ikke engang indregnet i model 2, at ved en skolelukning vil et forventeligt antal elever tilflyde de frie og private skoler. Hvis man antager, at en tredjedel af de ca 215 elever på de tre små skoler gør det, så mangler der pludselig yderligere fire mio i folkeskolen i Assens Kommune. Det skylder vi at oplyse, synes jeg. Og det bringer os tilbage til Frederikshavns nabokommune, Hjørring, som jeg nævnte før: Her lukkede man 12 folkeskoler - og 8 friskoler opstod i stedet. På Bornholm skete det samme, endda endnu mere markant. Kig blot til Nyborg, hvor det tidligere byrådsflertal kæmpede en uskøn kamp mod borgerne i Langtved, som ville oprette en friskole i de forladte kommuneskolebygninger. Den kamp vandt de lokale borgere til sidst alligevel - men efter et uskønt forløb, hvor kommunen lavede diverse benspænd for at forhindre en ny friskole på stedet. Er det det, man vil i Assens, såfremt et byrådsflertal hér holder fast i, at tre skoler skal nedlægges. I AK ønsker vi Vilje til Vækst og øget Bosætning i hele vores kommune. Dette hænger også sammen med flere arbejdspladser. Jo flere arbejdsdygtige, der bor tæt på vore mange driftige virksomheder med i alt ca ansatte jo nemmere kan virksomhederne i fremtiden rekruttere ny arbejdskraft. Der kommer altså nemmere fødedygtige borgere i de huse, som skal omsættes overalt i vores kommune, hvis vore 14 skoleadresser kan bevares. Nej, det handler om mod. Modet til at se lidt frem. Modet til at stå op mod en centraliseringstendens, som hersker her i landet og har gjort det i årtier. Men man må også se kritisk på, hvad der kom ud af det. Og vi har i Venstre modet til at gøre op med denne selvkørende tendens, som ser ud til at skade mere end den gavner. Vi vil ikke stå om et par år eller tre og blot konstatere, at de greb, man brugte tilbage i 2016 desværre ikke gav det ønskede provenu. Så vi skal finde de samme penge igen. Hvis vi står tilbage med bristede økonomiske forventninger, en ikke bedre faglighed og store, forladte landdistrikter, så har vi alle tabt. Det har vi modet til at tage et opgør med nu. En appel herfra til vores kolleger om det samme. Tak til borgerne, skolebestyrelserne for de høringssvar, som vi allerede har fået - nu inden høringsfasen er gået i gang. Vi har regnet på dem og brugt disse input til at finpudse og kvalificere model 1, som er blandt de to modeller, der nu sendes ud i høring. Tak for det.

6 Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mange tak til de mange tilhørere her i byrådssalen - og mange tak for de gode møder og gode dialoger. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at deltage så mange steder, som jeg gerne ville. Men jeg håber, at vi kan få dialogen i de kommende uger. I forbindelse med hele debatten, som jo kører alle vegne i tiden og med god ret så faldt jeg over en lille note, som er skrevet af Carl Scharnberg, som beskriver den ene vej. Liberalisme af Carl Scharnberg: Liberalt demokrati betyder f.eks., at den enkelte skole skal ha en pose penge, f.eks. 2/3 af det beløb, de plejer at få, og så skal lærerne selv på demokratisk vis bestemme, hvilke klasser, der skal lægges sammen, hvilke skoler, der skal nedlægges, hvilke kollegaer, der skal fyres, og klarer de den opgave, og det har myndighederne stor tillid til, at de kan, så vil demokratiet blive udvidet, så de næste år modtager f.eks. halvdelen af det, de fik i år, og så må de selv bestemme o.s.v. Det er den ene vej - ren salami - og jeg mener, at vi skal gå en anden vej og politisk tage ansvar for de beslutninger, som er nødvendige. Nu ser jeg meget frem til, at vi sender modellerne i høring og jeg ser frem til en god og konstruktiv debat, som jeg også allerede oplever rundt omkring. For at skære ind til benet, så har vi en økonomi som skal hænge sammen og for at det kan lade sig gøre på en forsvarlig måde, så kommer vi ikke efter DF s vurdering udenom strukturelle tilpasninger. Oveni det så skal vi gøre hvad vi kan for at sikre kvaliteten af vore skole og dagtilbudstilbud. Og derfor er høringsfasen vigtig som en periode, hvor alle gode forslag kan komme frem og blive diskuteret og vurderet, så vi efter høringsfasen kan træffe en politisk ansvarlig beslutning på et åbent grundlag. I DF støtter vi at materialet sendes i høring.

7 Ena Nørgaard (K) Hermed en lille opfølgning på mit læserbrev i dag. Det bliver en sej periode, vi skal igennem - i sær for de familier, som er berørte af hele denne situation om flytning af overbygninger og skolelukninger. Men de må vente - vente til træerne skal beskæres, og de små grene og kviste skal laves til flis, og den endelige beslutning skal tages næste år - og så kan vi jo håbe, at de, der har siddet i de højre træer på de små kviste, har skiftet mening og er kommet til fornuft. Det Konservative Folkeparti sender sammen med Venstre og SF model 1 i høring. Model 1 vil ikke flytte overbygninger - ej heller lukke skoler. Ved at lave de fire partnerområder og spare 1400 pr. elev, vil vi opnå den besparelse, vi skal, og som vi har besluttet i budgetaftalen. Jeg er helt sikker på, at alle matrikler vil få sin berettigelse i den konstellation, og vi også finder en løsning for vores landsbyordninger. Den lille besparelse, der er ved at lukke tre skoler og flytte overbygninger, har alt for store omkostninger for de berørte, og det vil vi bare ikke være med til. Når jeg har besøgt de små landsbyer i kommunen, så må jeg bare erkende, at de virkelig er gode til at "være sammen" og have et fællesskab og en interesse i at få tingene til at glide. Jeg besøgte skolen i Salbrovad og jeg må bare sige, at her er der et fællesskab, et ejerskab, et engagement og en vilje og det ved jeg også er gældende på de andre skoler. Skolen er omdrejningspunktet. Fjerner vi den, tror vi bare ikke på, at området vil blomstre mere. Skal den så det - eller skal den ikke? Det er jo det, der er det store spørgsmål. Men til foråret kommer der jo blomster på vores buske og træer igen - hvis altså ikke de er fældet. Bliver de fældet - ja, så er træet jo dødt og vil aldrig vokse mere. Derfor glæder jeg mig til borgermøderne og håber, der kommer de bedste høringssvar, som gør, at folkeskolerne i vores kommune kan bestå og overbygningerne, kan blive hvor de er.

8 Sara Emil Baaring (S) Nu vil jeg sige, hvad jeg plejer at sige. Nu handler det her punkt jo om andet end skoler. Det handler også om alle vores børn mellem 0-6 år. Nemlig hele vores dagtilbudsområde. I den her debat har vi ikke hørt meget om konsekvensen af model 1 og 2 på dagtilbudsområdet. Der er kæmpe store konsekvenser i begge modeller. Vi vil i begge modeller nedlægge børnehaven i Bred. Nedlægge ledelsen af dagplejen, som vi kender i dag, og sende 100 dagplejere ud under nye ledere, omlægge vores ledelse, så de nuværende områdeledere skal slås sammen til en leder i hver partnerområde, derudover skal denne nye leder have landsbyordningsinstitutionerne under sin ledelse. Det er en massiv besparelse på ledelsesområdet. Her er der i høringssvar gjort opmærksom på fra medarbejdernes side af, at de manglende penge til ledelse kan have den konsekvens, at institutionerne må kompensere den manglende ledelse ved at bruge pædagog penge til ledelse. Dermed går det ud over normeringen og de varme hænder ved vores børn. Derfor vil vi i A-gruppen gerne gøre det klart at udkastet til hvor meget ledelse der skal være inden for områderne skoler, SFO og dagtilbud er et forslag. Det kan være at vi under høringsperioden, får indkommende forslag til hvordan vi kan skære kagen bedst muligt. Vi er i hvert fald meget opmærksomme på den ledelses tildeling der er på tegnebrættet nok skal skæres anderledes. Hvorfor så lukke institutionen i Bred? Ja, jeg ved ikke, hvad Venstre, SF og Konservativ har gjort sig af tanker, de ruller hele deres oprindelige model 1 tilbage på nær lukningen af Bred børnehave. Hvorfor ved jeg ikke? Vi synes selvfølgelig ikke, at lukning af Den røde æske eller Bred børnehave er godt. Men det er et nødvendigt unde. Vi tildeler, som folk er bekendt med, også et beløb pr. barn på dagtilbudsområdet. Dette skal den enkelte matrikel i et partnerområde så forvalte. Så de kan få en åbningstid på 52 timer ugentligt. Der skal være to på arbejde af gangen, af sikkerhedsmæssige årsager. Nogle matrikler i denne kommune er simpelthen så små i antal børn, at de ikke kan betale dette personale ud af den portion penge deres børn genererer.

9 Derfor er de eks. I områdeinstitution Vissenbjerg, nødsaget til at trække personale fra de andre institutioner ned til Bred børnehave, for netop at opnå den ugentlige åbningstid. Dette går ud over normeringen og de varme hænder hos de børn som går i de andre to institutioner i området. Dette er hovedårsagen til at vi gør, som vi gør på dagtilbudsområdet i model 2. Derudover håber vi blot at bestyrelser og borgere vil benytte sig af høringsperioden og sende os alle de input vi ikke har taget højde for. Alle disse høringssvar kan hjælpe os med at kvalificere vores model 2, så vi vil kun opfordre til at sende den vide man ligger inde med. Også til sidst, hvordan kan man i model 1 anerkende at lukningen af bred børnehave giver penge? men ikke lukninger af skoler? Det hænger ikke sammen.

10 Elmer Philipsen (S) Tre grunde til vi i dag skal sende 2 modeller i høring. 1. Faldende børnetal gennem en årrække, og forsat fald de næste år. 2. Økonomien bliver derved presset, og ovenpå skal der lægges en besparelse på 10,1 mill. i En uhørt grad af passivitet, fra styret her i kommunen. Efter budget 2015, troede jeg og mange andre, at vi nu skulle til at tage fat på nogle strategiske, langsigtet og bæredygtige politiske diskussioner, ventetiden blev lang men noget måtte vel komme. Derfor var skuffelsen da også til at føle på da det gik op for sådan en politisk debutant som mig at intet ville ske. Intet politisk ansvar, ingen visioner, ingen tværgående strategier, kort og godt intet. Hvis der havde været igangsat et langsigtet og strategisk arbejde, som i god tid, og med en involverende indsats af alle parter, så kunne det måske været undgået at vi eks. i dag skal stå og tale om hvordan vi kan bevare det daglige frugtbare samarbejde som vi har i vores landsbyordninger. Så ville den problemstilling måske være løst i dag, ligesom resten af ledelse delen kunne være mere gennemarbejdet. Derfor står vi her med en model 1 som omhandler rammebesparelse og fællesledelse. Model 1 betyder en general forringelse af alle enheder i det kommunale skoletilbud. Med en tildeling der bliver det ringeste på hele Fyn, samtidig med at man bevarer enheder som ikke er økonomisk bæredygtige. Men overlader det dermed til partnerområdet at dække dem ind. Er det at tage politisk ansvar. En model der med et vil betyde et farvel til det fagpersonale som skal understøtte vores svageste elever, de elever som over de seneste år er blevet inkluderet i alm folkeskole. For derefter at overlade dem til sig selv. Er det at tage politisk ansvar. En model der ikke giver den enkelte skole, eller det enkelte klasserum det økonomiske råderum der er nødvendig til ekstra pædagogiske tiltag, 2 lærer ordninger og meget andet Venstres gruppeformand udtalte her i byrådssalen ved 2 behandling af budgettet, at det kunne godt være gjort lidt anderledes. Ja det har han fuldstændig ret i, spørgsmålet er derfor jo også, hvorfor gjorde i det så ikke lidt smartere,

11 hvorfor har partiet der har sat sig i førersædet her i kommunen så ikke igangsat den proces på området for lang tid siden. Det midlertidige statstilskud har en udløbsdato der har været kendt meget længe, kommunes skrøbelige økonomi er jo heller ikke opstået i går, det faldende børnetal har været fakta i en årrække, og at det vil fortsætte nogle år endnu. Simpelt relevant spørgsmål, svaret ser ud til at være ligeså simpelt, nemlig at de har lovet intet at foretage sig før efter et kommunevalg, det må siges at det har de levet op til. Model 2. er en model der ligger op til skolelukninger, rammebesparelser, og en optimering af klassekvotienterne. Klassekvotienter der muliggør en robust økonomi, et økonomisk råderum som også kan imødekomme de særlige behov vores svageste børn har, og hvor der findes mulighed for at leve op til skolereformens grundtanker, som via lektiecafe og understøttende undervisning kan knække den negative sociale arv. Et læringsmiljø der skaber mulighed for optimering af fagligheden, klasser hvor de sociale kompetencer kan styrkes. En skole der giver vores ansatte en rimelig mulighed for at kunne yde deres bedste, hvor kompetence krav løftes, en skole der vil være tiltrækkende for nye unge kræfter. Når vi går til så drastiske ændringer som at foreslå nedlæggelse af skoler, fællesledelse med alt hvad det betyder så er det jo ikke fordi vi har et mål om at gøre sådan, men det er de midler vi har valgt at bringe i spil for at kunne bevare et så godt skolemiljø som muligt, samtidig at vi skal leve op til de besparelser som også dette område er underlagt. Er det kvantitet eller kvalitet, der er afgørende for skolevalg?