TUREN GÅR TIL FLORIDA & DET SYDØSTLIGE USA AF MORTEN WILHELM SCHOLZ POLITIKENS REJSEBØGER

Transkript

1 TUREN GÅR TIL FLORIDA & DET SYDØSTLIGE USA AF MORTEN WILHELM SCHOLZ POLITIKENS REJSEBØGER

2 I 40 MEMPHIS OG I 55 NASHVILLE MEMPHIS I 40 NASHVILLE I 40 I 24 I 65 TENNESSEE Knoxville I 40 Charlotte NORTH CAROLINA I 95 I 40 Chattanooga I 40 FLORIDA PANHANDLE, ALABAMA OG MISSISSIPPI SOUTH CAROLINA I 55 MISSISSIPPI I 20 BIRMINGHAM Tuscaloosa I 65 I 20 ATLANTA I 20 I 26 CHARLESTON OG SAVANNAH Charleston Myrtle beach Georgetown Jackson ALABAMA Montgomery I 16 GEORGIA SAVANNAH Beaufort Albany LOUISIANA I 10 Dothan Thomasville Valdosta I 95 Brunswick I 10 NEW ORLEANS Pensacola Panama City Apalachicola Tallahassee I 10 Lake City OCALA FLORIDA JACKSONVILLE A t l a FORT LAUDERDALE I 95 OG ØSTKYSTEN Daytona Beach n t e r h a v e t Mexicanske Golf ST. PETERSBURG Lakeland TAMPA Kissimmee Lake Wales GOLFKYSTEN ORLANDO I 95 MELBOURNE Fort Pierce N Florida & det sydøstlige USA Port Charlotte CAPE CORAL FORT MYERS Naples Lake Okeechobee West Palm Beach FORT LAUDERDALE HOLLYWOOD MIAMI UBQ Km EVERGLADES, THE KEYS OG KEY WEST Key West Marathon Key Largo

3 INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O INDLEDNING 5 BAG OM FLORIDA OG DET SYDØSTLIGE USA Florida og Det Sydøstlige USA i dag 6 Svingstat og bibelbælte 8 Den amerikanske bys anatomi 10 Katrina en amerikansk tragedie 11 Når man rører i gryden 12 Amerika på en tallerken 14 Drømmen om Amerika 16 Vigtige årstal 19 Hvor naturen tager tid 20 MIAMI 23 EVERGLADES, THE KEYS OG KEY WEST 41 FORT LAUDERDALE OG ØSTKYSTEN 55 ORLANDO 69 GOLFKYSTEN 85 FLORIDA PANHANDLE, ALABAMA OG MISSISSIPPI 99 MEMPHIS OG NASHVILLE 113 ATLANTA 127 CHARLESTON OG SAVANNAH 137 NEW ORLEANS 149 PRAKTISKE OPLYSNINGER 165 Sådan forbereder du dig 165, Rejse og ankomst 167, Sådan kommer du rundt 168, Overblik 170, Hvis uheldet er ude 171, Lokale forhold 172, Årets gang 173, Hvor vil du bo? 173, Hvor vil du spise? 174, Shopping 174, Om aftenen og natten 174, Særligt for homoseksuelle 174, Sport og aktiv ferie 175 MINIPARLØR 176 SPISEKORT 178 SYMBOLER I BOGEN 180 REGISTER 182 KØRETIDER I FLORIDA 185 KORT OVER NEW ORLEANS 186

4

5 CHEESEBURGER IN PARADISE DOLLARGRIN, STILETTER OG ART DECO-ARKI- TEK TUR I MIAMI. DEN KRONISK HAWAIISKJORTE-KLÆDTE, amerikanske sanger Jimmy Buffett er indbegrebet af Old Florida. En af hans mest berømte sange er Cheeseburger in Paradise, der handler om just det. Som det hedder i omkvædet: Heaven on earth with an onion slice / Not too particular not too precise. Denne opfordring til hverken at være for særlig eller for præcis, men underforstået at være tilbagelænet, usnobbet og helt dernede på jorden, hvor en burger bare er en burger, er karakteristisk for ideen om det gamle Florida. Her gælder det om at trække stikket ud og gå ned i tempo, om at nyde nuet, pakke fisketasken og drikke romdrinks med sand mellem tæerne. Dén livsindstilling tilsat et udpræget venligt klima med flere solskinstimer end noget andet sted i USA har indtjent Florida det berettigede kælenavn Sunshine State Solskinsstaten. Modsat Old Florida lurer selvfølgelig også et New Florida det nye Florida. Her lander jumbojetter med fem minutters mellemrum, det sumpede indland er konverteret til golfbaner, og statens 1200 km strand er under forvandling til én lang promenade med luksushøjhuse helt ned til strandkanten. Læg dertil Miamis hastige udvikling som en af verdens nye, cool metropoler. Og Orlando med forlystelsesparkerne, der serverer drømmen om Amerika på en plastictallerken drysset med tryllestøv og hæsblæsende action. Det nye Florida er den yderste konsekvens af en forfatning, der som noget unikt i verden har indskrevet borgernes rettighed til lykke; Life, Liberty and the pursuit of Happiness, som det hedder i USA s Uafhængighedserklæring. Til alt held har lykken jo mange ansigter, og for altmodische sjæle er det stadigvæk muligt at finde lommer af det gamle Florida med kitschede mom n pop moteller, pelikaner på pæle og cheeseburgere med en enkelt skive løg direkte fra grillen. Noget lignende gør sig gældende i den region, der er kendt som The Deep South Det Dybe Syden. Lukker man øjnene, kan man næsten smage en tilstand af bomuldsmarker, blinde bluesmusikere og baptistkirker. Og dette svedige Syden findes bestemt. Men det er ved at blive indhentet af en moderne virkelighed af enorme Walmarts, uendelige forstæder, mennesketomme Downtowns og et uforholdsmæssigt stort antal overvægtige mennesker, der lever af junkfood. At spise en cheeseburger på en highway-grillbar i Tennessee svarer ikke til en gængs idé om paradis. Men det svarer til Amerika som det blandt andet ser ud i dag. Et mere interessant sted at spise en cheeseburger findes næppe. O > INDHOLD 5

6 TO TREDJEDELE AF BEFOLKNINGEN I FLORIDA ER FØDT I EN ANDEN STAT, HVILKET ER DEN NÆST- HØJESTE ANDEL BLANDT STATERNE. FLORIDA OG DET SYD ØSTLIGE USA I DAG ET BILLEDE AF REGIONEN kan tegnes med tre politiske snapshots. Et viser fremtidens USA. Et andet viser en national tragedie. Et tredje viser håbet til trods. Første snapshot. Ved valget i 2012 blev den siddende demokratiske præsident Obama genvalgt til embedet som USA s 44. præsident vælgers rolle som altafgørende magtfaktor i USA. Barack Obamas sejr indleder latinamerikanernes nye betydning i amerikansk politik. Man kan argumentere for, at alle mulige andre forhold gjorde sig gældende, men man kan ikke benægte, at de latinamerikanske vælgere bliver flere og flere særligt i Florida KRISEN ER LIGEGYLDIG FOR OS VI KAN JO IKKE MISTE NOGET, VI ALDRIG HAR HAFT. TIL GENGÆLD HAR VI FÅET EN SORT MAND I DET HVIDE HUS. med 332 valgmænd mod den republikanske udfordrer Romneys 206. Den besværlige svingstat Florida var den sidste, der blev talt op her vandt Obama med 50 % af stemmerne mod Romneys 49,1 %. Obamas overbevisende sejr afstedkom en analyse, der satte USA s forandrede demografi, og specifikt Floridas, på det politiske landkort. Som en førende valgforsker ved Stanford University udtrykte det: Mitt Romneys nederlag er afslutningen på den hvide (> 8) og at de indtil videre overvejende stemmer demokratisk. Andet snapshot. I mange stater i USA findes, der en såkaldt Stand Your Ground-lov, der grundlæggende giver en person ret til at bruge vold som selvforsvar i tilfælde, hvor personen føler sig truet. I de fleste stater gælder loven ulovlig indtrængen på personens område (hjem, arbejdsplads, bil m.m.), men i Florida er selve det offentlige rum indbefattet. Det har fået kritikere til at omdøbe den 6 > INDHOLD

7 OBAMA ER GÅET FRA AT VÆRE EN DRØMMER TIL EN REALIST, MEN SYMBOLVÆRDIEN AF EN SORT PRÆSIDENT I DET HVIDE HUS GÅR RENT HJEM. til Shoot First-loven, da det eneste vidne, der er tilbage, ofte er personen, der har skudt og dræbt. Problematikken blussede op i offentligheden, da den 17-årige Trayvon Martin i 2012 blev skudt og dræbt af 28-årige George Zimmerman. Martin var sort, ikke bevæbnet og på vej hjem til sin fars forlovede i et gated community, da Zimmerman selvudnævnt opsynsmand af blandet hvid og hispanic baggrund skød Martin pga. en påstået mistænkelig opførsel. Episoden pustede naturligvis til landets latente racekonflikt. En lokal præst satte tingene på spidsen: Vi lever midt i et amerikansk paradoks. Vi kan indsætte en sort mand i Det Hvide Hus, men vi kan ikke have en sort dreng til at gå alene hjem gennem et gated kvarter. HÅBET I DET HVIDE HUS Tredje snapshot. Den amerikanske sanger Bruce Springsteen har brugt hele sin karriere på at skildre afstanden mellem den amerikanske drøm og virkelighed. Den afstand voksede betragteligt i 2008, da bunden gik ud af det amerikanske boligmarked og de store banker begyndte at vakle. Krisen gik til makronerne i Florida, og i årene efter verden rundt. Nord for Florida synes befolkningen at tage krisen med ro. Måske skyldes det, at de har oplevet værre. Som en forretningsdrivende i en lille by i Mississippi udtrykker det: Krisen er ligegyldig for os vi kan jo ikke miste noget, vi aldrig har haft. Til gengæld har vi fået en sort mand i Det Hvide Hus. Obama er fra første til anden embedsperiode gået fra at være en drømmer til at være realist. Han er uden tvivl mindre forførende i sin anden inkarnation, men han er fortsat et vigtigt symbol i et land, der har kæmpet så meget med sin egen konstitutionelle forståelse af, at all men are created equal. O FAKTA OM FLORIDA OG DET SYDØSTLIGE USA Areal: Florida: ca km². Sydøstlige USA: ca km². Befolkning: Florida: ca. 19 mio. Sydøstlige USA: ca. 26 mio. Religion: Overvejende protestantisk, efterfulgt af romerskkatolsk. > INDHOLD 7

8 BEFOLKNING OG SAMFUND SVINGSTAT OG BIBELBÆLTE PÅ LANDKORTET LIGNER FLORIDA et håndtag til USA s østkyst. Geografisk udgør Solskinsstaten en halvø, der strækker sig fra Georgia i nord og næsten helt til Cuba i syd, og som dermed adskiller Atlanterhavet fra Den Mexicanske Golf. Den unikke udformning har en særlig demografisk tiltrækningskraft på pensionister, turister og andre frie eksistenser. Som tog man hele det nordamerikanske kontinent, rystede det og lod alle de mennesker, der ikke sidder fast i jobs, familie eller andre forpligtelser, falde frit ned gennem USA for at samles i Florida. En indikator på dette forhold er den massive New Jersey-dialekt, man støder på alle steder i Solskinsstaten. Pensionerede nordboer i hobetal tiltrækkes af de gunstige skatteregler og ideen om en alderdom med sand mellem tæerne. En anden hastigt voksende befolkningsgruppe er de hispanics, der kommer til Solskinsstaten fra Caribien og Latinamerika. Særligt de mange cubanere, der er flygtet fra Castros Cuba, har sat deres præg på Florida. Prognoser forudsiger, at i 2035 vil over halvdelen af Floridas indbyggere være hispanics. I dag er tallet omkring 18 %. Andelen af spansktalende stiger, jo længere sydpå man kommer; i dagens Miami har fx mere end 65 % spansk som førstesprog. En kritik af denne udvikling lyder, at den udtalte hispanic-immigration (både lovlig og ulovlig) truer selve USA s eksistens ved at splitte landet i to kulturer og to sprog. Den modsatte holdning lyder, at den etniske pærevælling af hvide, sorte, hispanics, vietnamesere m.m., der udgør befolkningssammensætningen i Florida i dag, netop er et udtryk for den mangfoldighed, der definerer USA som nation. Florida er en af USA s hurtigst voksende stater. I 1920 boede der under 1 mio. i Florida. I dag bor der 19 mio., og det er USA s fjerdefolkerigeste stat. LANDBRUG INDENI, TURISME UDENPÅ Oprindeligt var Florida en landbrugsstat, men i dag er den primære indtægtskilde turisme. Ca. 75 mio. turister besøger årligt Florida. De lokkes til af de 1200 km sandstrand, Miamis vilde festscene, bohemelivet i Key West og ikke mindst Disney Worlds eventyr. Ikke mindre end 50 mio. turister lægger på årsplan vejen forbi Orlando for at forsvinde ned i byens unikke bud på oplevelsesøkonomi. Stædigt holder landbruget dog fast i andenpladsen som indtægtskilde, og det centrale Florida er domineret af benhård agribusiness. Her dyrkes primært appelsiner, men også mandariner, grapefrugter, jordbær, sukkerrør, tomater og selleri. Lægger man en geografisk betragtning ned over Floridas økonomi, er Solskinsstaten iklædt turisme langs kysten og de hvide sandstrande, og landbrug inde i landet. I byerne primært Miami, Tampa og Jacksonville vokser også videns- og finanssektoren. DET SYDØSTLIGE USA NYDER GODT AF EN ETNISK OG KULTURELT BLANDET BEFOLKNING. 8 > INDHOLD

9 DE TO BÆLTER The Deep South tæller staterne Georgia, Alabama, Mississippi, Louisiana, Tennessee og South Carolina. Gennem regionen strækker sig The Black Belt, der oprindeligt hentydede til den sorte muld i Alabama og Mississippi. I tiden op til Borgerkrigen, da cotton was king, sikrede den rige jordbund regionen store rigdomme. I dag henviser betegnelsen The Black Belt til de mange afrikanske amerikanere, der er bosat i området. Store dele af landområderne er fortsat præget af fattigdom, manglende uddannelse, utilstrækkelige boligforhold og arbejdsløshed. Den danske fotograf Jakob Holdt har dokumenteret kampen for et anstændigt liv i dén virkelighed i nyklassikeren Amerikanske billeder fra Men tingene er også blevet bedre siden fx er en stor, sort middelklasse vokset frem omkring Atlanta. Et andet bælte af religion udspiller sig inden for nogenlunde samme geografiske rammer. The Bible Belt henviser til det grundige tag, religionen særligt den konservative protestantisme har i indbyggerne i det sydøstlige USA. Alabama fører feltet an med 94 % af befolkningen som erklærede troende. I landskabet manifesterer bibelbæltet sig i et ufatteligt antal landsbykirker, der synes at stå ved hvert et knæk på vejen. Styrkeforholdet kan også aflæses i mængden af dry counties, hvor udskænkning og salg af alkohol er ulovligt. Ironien er til at få øje på i Lynchburg i Moore County, Tennessee, der foruden at være tørlagt også er hjemsted for det berømmede Jack Daniel s destilleri (> 118). FLORIDA I GYNGEN I hundrede år efter Den Amerikanske Borgerkrig stemte beboerne i Sydstaterne overvej ende demokratisk ud fra den opfattelse, at den første republikanske præsident, Abraham Lincoln, var ansvarlig for borgerkrigen og ultimativt Sydstaternes nederlag. Dette lange tilhørsforhold mellem Syden og det demokratiske parti omtales som Solid South Det Solide Syden. Soliditeten smuldrede dog ved valget i 1964, og med undtagelse af 1976-valget af Georgia-kandidaten Jimmy Carter har Syden siden stemt republikansk. Florida er en anden historie. Det er en såkaldt svingstat. Det er den slags, der afgør præsidentvalg og skriver historie. Mest dramatisk var valget i 2000 mellem George W. Bush og Al Gore, hvor en stemmeforskel på 300, ugyldige stemmesedler og manipulation af den sorte befolknings stemmerettighed endte med et juridisk slagsmål i højesteret, som afgjorde valget til fordel for det republikanske parti og Bush. O I MAXIO GOMEZ PARK SMÆKKER ÆLDRE EKSIL- CUBANERE DOMINOBRIKKERNE I BORDET, SÅ DET GIVER GENLYD OVER HELE LITTLE HAVANA.

10 BEFOLKNING OG SAMFUND DEN AMERIKANSKE BYS ANATOMI DEN AMERIKANSKE BYS SKÆBNE blev beseglet den 27. september Den dag rullede den første Ford Model T af samlebåndet i Detroit. Modellen blev senere kendt som bilen, that put America on wheels. Byplanlægger Alexander Garvin har i sit hovedværk The American City: What Works, What Doesn t (Den Amerikanske By: Hvad virker, hvad virker ikke) udtrykt bilens indflydelse på Den Amerikanske By på denne måde: Gennem 1700-tallet, da folk var optaget af gåafstand, var byer nødt til at være kompakte og tætte. Ved 1900-tallets udgang, hvor afstand måles i kørselstid, er resultatet spread city. ANYWHERE AMERICA Den spredte by i sin reneste form finder man i forstæderne, der sprawler (vokser planløst) rundt om Den Amerikanske By. Forstadskvartererne eksploderede i efterkrigstiden, da den hvide middelklasse tolkede Den Amerikanske Drøm som kravet om et hus med have, to biler og et tilsvarende antal børn. I Den Amerikanske By er Downtown (centrum) lagt ud i et såkaldt grid af snorlige gader, mens forstadskvartererne ligger langs symmetriske, blinde veje med grønne plæner og carport. Denne planlægningstrang står i skarp kontrast til den knudrede europæiske middelalderby. Ensartetheden har skabt betegnelsen Anywhere America. UDSIGT OVER MEMPHIS DOWNTOWN, DER ER SÅ AMERIKANSK, SOM DET KAN BLIVE. DOWNTOWNS DØD Udviklingen skal ses i forlængelse af 50 ernes og 60 ernes rationalistiske byplanlægning, der skilte byens funktioner ad. Industrien flyttede ud på landet og siden til udlandet. Forretningslivet til shopping malls. Bopælen til forstaden. Kontorarbejdet til Downtown. Tid og sted blev med andre ord splittet op. Man bor ét sted, arbejder et andet og shopper et helt tredje. Som resultat blev den tidligere vibrerende Main Street i Den Amerikanske Bys Downtown enten overladt til et liv i slum eller forvandlet til et Central Business District, hvor folk arbejder fra 8 til 16 i skyskrabere af glas. På alle andre timer af døgnet ligger Downtown øde hen. Allerede i 1961 bliver udviklingen kritiseret af Jane Jacobs i bogen The Death and Life of Great American Cities (De store amerikanske byers liv og død), hvor hun advokerer for det fortsatte kaos gennem en sammenblanding af byens funktioner. Hendes eksempel på den gode by er New York Citys Greenwich Village, hvor livet leves i skøn forvirring 24 timer i døgnet. TILBAGE TIL KAOS Her, 50 år senere, har Den Amerikanske By efterhånden selv indset problemet. Atlanta, Memphis, Nashville, Orlando og Miami har alle med større eller mindre held sat store skibe i søen (byfornyelse, kampagner, kulturcentre m.m.) for at skabe liv i Downtown, og dermed gøre in-city living som det kaldes på de kanter populært igen. Leder man lidt, findes der byer, hvis historiske centre har overlevet det 20. århundrede uden mén. Fx er New Orleans, Charleston og Savannah fodgængervenlige byer med livlige, kaotiske centre og en duft af gamle dage. Men de er undtagelserne, der bekræfter reglen. Den Amerikanske By er fortsat on wheels. O 10 > INDHOLD