Ghetto i Danmark er et paradoksal begreb...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ghetto i Danmark er et paradoksal begreb..."

Transkript

1 Ghetto i Danmark er et paradoksal begreb... En tur i ghettoen har været et projekt, der har taget mig til en tur med mange empiri og data til USA og også i Brasilien, hvor jeg stammer fra. Projektet handler om brug af begrebet ghetto i det det velfærdsstat af Danmark, hvor socialpolitik er baseret på lige mulighed for uddannelse, sundhedsvæsen, pasningsordning for de små til de senior. Sagt det kan man undre sig over for at Socialministeriet vælger at bruge begrebet ghetto for at pege på den stigende sociale ulighed blandt udsat minoritet. Ved at undersøge nærmere på de fastsat kriterier fra Socialministeriet og sammenligner de med de paramenter og forklaringer, som professor og forsker Loïc Wacquant giver for et boligområde være en ghetto. Brug af ghetto begrebet i Danmark overfor boligområde, som Tingbjerg kommer til at skaber en stor social afstand mellem de udsatte område, stigmatisering og mistillid, hvor koncentration af ufaglært arbejder og statsydelser modtager kan ende med at blive en arvelig tendens mellem den nye etniske generation til at bliver. Resultat vil være at Danmark kan komme til at også taber de gode muligheder af have en berigende nation med mange etnicitet for at arbejder for at beholde det sociale demokratiske danske system. Projektet konkluderes med at der ikke findes ghetto i den danske arbejdsboligområde, men tilgængelig vokser social ulighed i den velfærdsstat. Hvor etniske minoriteter og uddannede dansker bliver lagt til side og ikke kan følge med samfundets dagligkrav. Samfundet bliver mere målrettet til de vel uddannede akademiker og til den der har økonomisk, social og viden kapital. Ghetto in Denmark is a paradoxical word... "A walk in the Ghetto" has been a project that has taken me to a "tour" with many empirical studies and data to the United States and also in Brazil, where I come from. The project is about the use of the term ghetto in the welfare state of Denmark, where social policy is based on equal opportunity for education, health care, childcare for the little ones to the senior. That said it may seem surprising to Ministry of Social Affairs choose to use the term ghetto to point to the growing social inequality among exposed minority. By examining more closely at the specified criteria from Ministry of Social Affairs and comparing with the optional parameter and explanations as professor and researcher Loïc Wacquant provides for a residential area be a ghetto. Using the ghetto concept in Denmark facing residential area as Tingbjerg, it is going to create a great social distance between the exposed area, stigma and mistrust, where concentrations of unskilled work and state benefits receiver can end up being a hereditary tendency between the new ethnic generations. Results will be that Denmark may have to also lose the opportunities of having an enriching nation with many ethnicities to work to keep the social democratic Danish system. The project concludes with the absence ghetto in Danish labor residential area, but available growing social inequality in the welfare state. Where ethnic minorities and educated Dane is put aside and cannot keep up with society's daily requirements. The Danish society is becoming more targeted to the well educated scholar and the person who has economic, social and knowledge capital. 1

2 EN TUR I GHETTOEN NEO-GHETTO: DET GAMLE BEGREB I ET MODERNE VELFÆRDSSAMFUND Tegning: Claus Bigum Den 17. maj 2013 Problemfeltseminar 2. semester, hus 22.2 Vejleder: Jesper Visti Hansen Gruppe: 08 2

3 Tegning: Claus Bigum EN TUR I GHETTOEN NEO-GHETTO: DET GAMLE BEGREB I ET MODERNE VELFÆRDSSAMFUND RUC 2. semester, hus 22.2 Den 17. maj 2013 Vejleder: Jesper Visti Hansen Gruppe: 08 Udarbejdet af: Hildenize O. de Jesus 3

4 Indholdsfortegnelse Forside Indholdsfortegnelse Studieforløb (dansk) Studieforløb (engelsk) Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering 1. Arbejdsspørgsmål Projektdesign Afgrænsning Læservejledning Kapitel 1: Metode Metode 1. Metodeovervejelse 2. Metodekritik Kapitel 2: Teoretiker, teori og begreb Teoretiker 1. Teori 2. Teorikritik Begreb 1. Begrebskritik Kapitel 3: Empiri Empiri 2. Kritik af empiri Kapitel 4: Analyse af arbejdsspørgsmål og besvarelse af problemformulering Analyse 1 Analyse 2 Analyse 3 Analyse 4 Kapitel 5: Konklusion Konklusion (bilag 1, C) video cd) Kapitel 6: Perspektiv Perspektiv (bilag 1cd, C) video) Bilag 1 Cd Bilag 2 ghetto liste (2010) Bilag 3 ghetto liste (2012) Bilag 4 fra Ministeriet Litteraturliste 4

5 Studiebeskrivelse (Dansk) Jeg har brugt først del af 2. semester for at samle for informationer og empiri til at danne en bedre forståelse boligpolitik i Danmark, begrebet ghetto og for at aftale møde med biblioteker fra RUC. Jeg vil gerne komme godt i gang fra starten af semestret, men hen vejens min fokus startede at være for bredt og jeg brugt alt for meget tid for at læse de bøger som jeg syntes at det kunne hjælpe mig med at samle for de empiri, der skulle til at skrive et projekt. Det blev lidt hårdt et skrive dette projekt for så blev alene i gruppe, da min medstuderende besluttede at stoppe sin uddannelse. Jeg synes ikke, at jeg har vel planlagt min tid og deadlines til at nå mit mål. Jeg håber at bliver bedre for det i næste semester. For træningen gør mester! Study Description I have used the first part of the second semester to gather the information and empirical data to form a better understanding of housing policy in Denmark, the concept of ghetto and to arrange meeting with libraries from RUc. I would like to get started from the beginning doing my best of the semester, but across the road my focus started to be too wide and I spent way too much time to read the books that I thought that it might help me to collect the empirical material was going to write a project. It was a little hard to write this project as was alone in the group, as my fellow students decided to stop his education. I do not think I have probably planned my time and deadlines well to reach my goal. I hope to get better for the next semester. For training makes a perfect mester! 5

6 Indledning I året 2010 blev den første liste over ghetto områderne i Danmark vedtaget ved jf. almenlovens 61a. Listen ville fremover blive opdateret og offentliggjort hvert år den 1. oktober. Som opfølgning på ikrafttrædelse af lov nr af 22. december Listen blev beregnet den 22. december 2010 og for første gange offentlig gjort den 1. januar 2011 (Social Ministeriet Boligøkonomi, journal nr Kll/ufa, den 1. januar 2010). Den Danske befolkning fik i 1. januar 2011 at vide om hvilke områder var inde i Ministeriets ghettoliste. Listen fremgik denne gange 26 boligområder og deres almene bolig afdelinger, der indgik i områderne. På denne måde blev myndig dokumenteret at der fandtes ghetto i det den velfærdsstat af Danmark. Tingbjerg har været i listen indtil oktober 2012, men ifølge Ministeriet for by, Bolig og Landdistrikt var Tingbjerg ikke længere en ghetto, men det blev ikke afklaret om hvad området ændrede sig til. Debat i media og blandt eksperterne har været stor for og imod hermed kritisk overfor brug af begrebet ghetto i Danmark. For noget et boligområde som Tingbjerg bliver stemplet som ghetto, fjernelse af sit navn fra ghettolisten, kan det ikke fjerne sin rygter heller ikke stigmatisering over for det omtalt område. Stempling af staten stigmatiseres beboerne af de såkaldte ghettoer og selv om stemplet er fjernet, hænger definitionen ved (Sociologisk og politologisk forskeren Loïc Wacquant: avis Politiken lørdag 25. maj 2013; kronik- Drop nu jeres syge ghettolister, pag. 1 og 4) Det kan være lidt vanskeligt at forstå brug af begrebet ghetto i den danske sammenhæng, når man tage en tur i et flot og grønt området som Tingbjerg, hvor man kan konstatere at byggeri af disse boliger anså til at være en visionær og ambitiøse byplanlægning af Københavnsegnen 1 for velfærd og bedre livets kvalitet til befolkning i en storby, kendt som Fingreplan (Olaf lind 2008, pag ). Byggeri projektet for Tingbjerg stammer allerede fra 1942, men opførelser af den social tanker, Menneskesamfundet Tingbjerg stod på over en snes år Planbyggeriet for Tingbjerg og lige så ledes til andre urbanområder i København havde blandt end som målet: reguleret og sikret byvækst, bebyggelsesmønstre, industri, infrastrukturer, afvanding og klima, således at nye forstæder kunne få identitet og naturlige omgivelse (opus. cit.) 1 Sammen med 11 andre arkitekturværker blev Fingerplanen kanoniseret i Planen kom med i Kulturministeriet. Planen blev uhyre demokratisk samarbejde mellem mange fagfolk - med SER (Steen Eiler Rasmussen). Alligevel er kun Peter Bredsdorff nævnt som arkitekt for værket. 6

7 Ifølge Klaus Kjøller, professor i dansk og ekspert i kommunikation fra Københavns Universitet, findes der ikke Ghetto i Danmark, og begrebet er forkert brugt og er blevet misbrugt både af politikere og medier. Når politikerne påstår, at der findes ghettoer i Danmark på grund af de 3 ovenstående kriterier, kan man blive en lille smule forvirret omkring politikernes budskab til det danske samfund og især til de beboere fra de såkaldte ghetto områder. Til at bekræfter den professor Klaus Kjøller påstand, hævdes politolog, sociolog og professor Loïc Wacquant at bruge begrebet ghetto af regerings er idiotiske og dæmoniserende de særligboligområder hermed forstand af begrebet passer ikke i den danske realitet. (Sociologisk og politologisk forskeren Loïc Wacquant: avis Politiken lørdag 25. maj 2013; kronik- Drop nu jeres syge ghettolister). Jeg forstår ikke, at I udarbejder ghettolister i Danmark... Det er ødelæggende for de 33 boligområder. Stempling af staten stigmatiseres beboerne af de såkaldte ghettoer og selv om stemplet er fjernet, hænger definitionen ved. Ghetto i klassisk forstand var et område for segregerede jøder i renæssancer (opus. cit.). I modsætning til disse synspunkter mener Social Ministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og den tidligere VK-regering og Dansk folkeparti at der findes ghettoer i det danske samfund (http://mbbl.dk/nyheder/nyhed/ny-ghettoliste: Nyheder, den 15. maj 2013 kl.11). For ghettolisten bliver ved med at blive udgivet hvert år. I følge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter var der 36 ghettoer i Danmark. Den 1. oktober 2012 blev der skrevet i forskellige aviser, blandt andet i morgen avisen Ekstra Bladet, at 5 forskellige områder ikke længere var en ghetto, men til gengæld 10 nye er kommet ind den ikke så attraktive liste fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. For at være et ghetto i Danmark skal et område opfylde 2 ud af de 3 kriterier: 1) Andelen af beboer fra ikke-vestlige lande (indvandrere og efterkommere) overstiger end 50 %. 2) Andelen af beboere, som er arbejdsløse og uden uddannelse i alderen 18-64, overstiger end 40%, opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år. 3) Andelen af beboere pr som er dømt for overtrædelse af loven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer i en alder af over 18 år overstiger 270 personer opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år (uddrag af brevet fra Socialministeriet/Boligøkonomi, den 1. januar 2013) 7

8 Det vil jeg gerne undersøge nærmere for at få en bedre forståelse af det paradoks mellem brug af ghetto begreb i det danske samfund ved at nævne et vel planlagt byplanlægning for bolig områder i København i dette tilfald, Tingbjerg. Hermed inviteres læserne på en tur ind i den berygtede ghetto Tingbjerg. Turen består af, historiske forståelse af begrebet ghetto og sit senbrug, ifølge Troels Schultz Larsen (Troels Schultz Larsen, 2011: Med Wacquant i det ghettopolitiske felt) og Loïc Wacquant, til at høre interviews med almindelige befolkning som bor eller arbejder til hverdag i Tingbjerg, kender til boligregler ergo systemer og kender til de lav ressourcer borger. Turen vil være hurtigere med tiden er knap med et ønsker af mere forlystelser, men dog vil læser nyder usigtet af Tingbjergs Grønne Områder, hvor der anses at læser sammen med mig kan slutter læsning turen med en klargørelse om der findes ghetto eller ej i Danmark. Velbekomme i projektet og en god læsning tur. 8

9 Motivation Min motivation til at skrive dette projekt stammer hel tilbage fra min første semester på RUC, mens jeg læste og arbejdede med social ulighed i udlande og indland, kriminalitet i Danmark, fattigdom, hermed politisk og social empiri fra de to fag politologi og sociologi. Under min tidligere undersøgelse kunne jeg ikke undgå and blive mere og mere interesseret i de forskellige feltarbejder og undersøgelser, som de to berømte franske sociologer Pierre Bourdieu og Loïc Wacquant påtog og sig med i deres politologiske og sociologiske forskning. Derudover vil jeg også undersøge, om Erving Goffmans stigmatiserings teori ville kunne forklare nogle af de problemstillinger, som er forbundet med ghettoerne i Danmark. Som brasilianer og tidligere politibetjente kender jeg, hvordan de brasilianske ghettoer (de kaldt også favelas) ser ud. Kritiske bebyggelser med få og ikke noget infrastruktur og mange bebor, som nærmeste vælter over på hinanden, da der ikke findes plads til at bygge flere bygninger. Disse borger er ikke direkte lukket ind, men de er spærrer ind i deres boligapartheid, hvor på den ende side af deres huse (beskyttede med høje mure) bor de rige (økonomiske kapital) og veluddannede (viden kapital) brasilianer. Det er nærmeste umuligt for politi til at komme ind i disse områder, der findes ikke socialprogrammer eller kommunes støtter. Ungerne og kriminalitet gør ved hinanden. Hvor den kapitalistiske politik er med til at forstærke den kæmpe socialulighed i landet (se bilag 1, C) film). Motivationen blev for alvor fastlagt for at skrive om ghetto-dannelse i de store byer i Danmark, da jeg fra sidelinjen fulgte med i diskussionerne fra politikere og i medierne omkring problemerne i Vollsmose, og omkring skyderierne samt 2 mord i Tingbjerg ( nyhederne.tv2.dk/article.php/id :skud-affyret-itingbjerg.html), der i følge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indtil oktober 2012 ikke var med i ghettoens liste, og så senere er kommet tilbage igen på listen med blot 8 måneders fravær (Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikter, pressemeddelelse fra den 10. juni 2013). Jeg ønsker med dette projekt at forstå og afklare brug af begrebets ghetto i den danske kontekst, de forskellige årsag de der har været med til at udsatte disse boligområder og placere dem en det laveste plads i samfundet, de sociale fordomme som følger med dens brug overfor deres etniske minoritet. 9

10 Problemfelt Problemfelten i dette projekt er en meget aktuelt og diskuteret emne blandt politiske kranser, i national og international medie, om ghettodannelse i det danske samfund (Soei, Aydin, 2011). Påstand og diskussioner bliver skarpt og præget af uenigheder, når eksperter, professor, journalister og borger står for og imod brug af begrebet ghetto i den danske sammenhæng. Dem der er imod at kalder de danske urbanområder af ghetto mener, at myndigheder ikke tage i betrækning den historiske forklaring lige så vel de problemer, der følger med ved anvendelse af dette, for at forklare den de socialproblemer boligplacering af de ikke vestlig-minoriteter eller de svage ressource boger. Med udgangspunkt i den sociologiske, politologiske og historiske forklaring for anvendelse af ghettoens begreb samt konkrete karakteristika, der kendertegner de omdiskuterede og såkaldt de danskghettoer boligområder i dag, ønsker jeg at undersøge om anvendelse af dette begreber striber for eller imod i den danske sammenhængende. Emnet om brug af begrebet ghetto er både faglig og studie relevante, for den rejser mange spørgsmål til at undersøges og mange faglig overvejelser for at samle på data, bruge metoder og desto mindre gøre bruge af det første og andets semestre tværfaglig empiri. Tingbjerg boligområder blev valgt på grund af mine undren om ghettolisten for at forklar de storbyer områders social uligheder, arbejdsløshed, uvidenhed og kriminalitet. For det første kunne jeg ikke sammenligne de amerikanske ghettoer heller ikke de brasilianske ghetto med de såkaldte danskghettoer ved at læse Wacquant forklaring samt anvendelse af begrebet ghetto. For det andet Socialministeriets forklaring har ikke passet ind i den ghetto teori (urban marginalisering) af Wacquant og heller ikke når man læser leksikon samt historiske forklaringer for brug af dette. Projektet er et paradoksal projekt, for Tingbjerg lige som andre boligområder i de danske stor byer har haft som formål at bygge boliger med mange faciliteter, tætte på København og også tætte på natur, Menneskesamfundet Tingbjerg (Olaf, 2008). Det er paraksal fordi opdele af social beboer fra Tingbjerg viser på en gang velfædsstatens styke og svaghed. Styrken er: a) at velfærdsstaten sikrer gode boliger, også til de svageste der ikke kan forsøge sigselv svaghed er: b) at der netop fides boligområder med høje koncentrationer af svagere beboergrupper, som man kan frygte i sig selv forstærker problemerne. Til sidste er projektet også paradoksal, for segregering af boligmakedet, for Danmark er nemlig et af de lande i verde, hvor inkomsterne er mest ligeligt fordelt, og modsat af Brasilien, USA (de to lande der også bruge begrebet ghetto til deres apartheid boligområder ). Og modsat defleste øvrige OECD-lande har der i Danmark ikke været undrliggende tendes til en forøgelse af indkomstforskelle (Bypolitik, 2001) 10

11 Problemformulering Hvilken betydning har anvendelse af begrebet "ghetto i den danske sammenhængning? Arbejdsspørgsmål FOR AT HJÆLPE MED BESVÆRELSE AF PROJEKTETS PROBLEMFORMULERING: 1) Hvad er en ghetto? 2) Hvordan anvendes, forstår og forklar begrebet ghetto i den danske sammenhæng? FOR AT HJÆLPE MED BESVARELSE AF PROJEKTETS KONKLUSION: 3) Hvad er beboernes og ikke beboernes synspunkter om en ghetto område. FOR AT HJÆLPE MED BESVARELSE AF PROJEKTETS PESPEKTIVERING: 4) Hvorvidt de danske "ghettoer" kan sammenlignes med de nord amerikanske "ghettoer"? TEORIER OG BEGREBER Med habitus teori ønsker jeg at frembringer viden om sociale aspekt, tendenser og problemer, der findes i Danmark og blandt minoriteternes grupper. Med kommunikativ planlægningsteori ønsker jeg at undersøge planlægningsproces for byggeri og placering af borge i et bestemt boligområde. Med urban kriminalisering teori ønsker jeg at belyse om de danske udsat boligområder indtager samme position med den historiske, sociale, politiske og strukturelle betingelse for at blive kaldt ghettoer. Begreber: boligområde, boligpolitik, kapital, ghetto, stigmatisering. FORSKNINGSMETODE TIL PROBLEMFELTSTUDIE Projektet vil blive baseret på en kvalitativt empirisk undersøgelse, hvor formålet med dette er at skabe refleksion over et feltstudie om ghettoemnet og at bidrage til nye viden omkring det lokale samfundets socialgruppering af individer samt sociale problemer, der findes i Danmark. Med udgangspunkt på den sociale konstruktivisme teori ønsker jeg at bruge teorier for at hjælpe med min undersøgelse omkring ghettoens feltstudie og en case studie om social placering (stigmatisering). Jeg vil gribe ind med undersøgelse og vurdering af officielle dokumenter primær og sekunder litteratur. For at bidrage til mit forskningsprojekt vil jeg teoretiske forarbejde og gennemføre et narrativt interview, om deres oplevelser og udtrykke ved at bo og arbejde på en såkaldt ghetto, hvor det bliver sammenlagt med et begrebsinterview for at søge efter ghettoernes borger forståelse af begrebet ghetto. Med åbne og projektive spørgsmål ønsker jeg ikke at generalisere mit case studie, tværtimod ønsker jeg med mine interviews værktøj, at lave en pålidelig refleksion fra de samlet materielle og baggrundsdata. Interviewets tema er, hvad de interviewede (beboerne og ikke beboerne) synes om anvendelse af begrebet ghetto i Danmark og hvad de mener om ghettoen og hvordan de oplever Tingbjerg ved at arbejder, bor eller 11

12 har/havde haft kontakt med Tingbjergs områder eller beboerne. Interviewets spørgsmål er åbne og fokuseret. Det er op til interviewpersonen at få de dimensioner frem, som han eller hum mener. (Kvale, 2009) Jeg ønsker med interviewet kommer taættere på de mennesker som har daglig kontakt med en dansk ghetto og samler på emperi som jeg kan brug i ming overvejelse at bruge metode for at skabe en konkret billede af de mennesker, som til den daglige ikke blive nævte i den danske midia med også har et buskab. Overvejelser til besvarelse af problemformuleringen Jeg overvejer at besvare min problemformulering ergo mit projekt med kvalitative empirisk dataundersøgelse og kvalitativ interview metoder. Ved at læse litteratur fra eksperter i problematikker omkring byudvikling og social ulighed, ønsker vi samle empirisk viden, der kan være med til at belyse sociale problemer i de danske boligområder. Nogle taler om, at det er medierne, der fremstiller det sådan. Der er sket stigning i knivstikkeri og nu vel også skyderi, men alm. Lovovertrædelser er der vist færre af i de store byer i Danmark (kriminalitet, vold, arbejdsløshed, m.m.). Jeg kommer til at læser mange artikler, kroniker, rapporter, udsendelser, debatindlæg og forskningsprojekter om: ghetto dannelse i Danmark, nul-tolerance fænomener, knust ruder teori, byudvikling, politiske udtalelser og nye lov m.m. Jeg har valgt at sætte fokus for at læse denne slags litteratur i den første del af vores undersøgelse på grund af den hurtige ændring i det lokale samfund, da jeg ønsker at være så aktuelle som det kan lade sig gøre. Jeg vil begrænse mig med det aktuelt stigmatisering af en bestemt socialgruppe i Danmark. Jeg ønsker med denne læsning at samle en bred empirisk erfaring og baggrundsforklaring for de socialt udsatte elementer i dent danske samfund. Da jeg synes, at det er meget vigtigt at høre beboerne fra nogle af de såkaldt ghettoernes områder om deres opfattelse af at bo i et udsat område, besluttede jeg mig med at lave interviewet mellem 4 til 8 forskellige spørgsmål, hvor titlen af interview (lyt til bilag 1, A) interview), kan ændres til at passe inde i interviews situation og arbejde, stilling (lyt til bilag 1, A) Interviewet 7, politibetjenten Peter): Hvordan oplever du Tingbjerg område? 1) Kunne du være venlig og præsentere dig? 2) Hvad synes du om at være en bebor i Tingbjerg? 3) Hvor lang har du boet i Tingbjerg? 4) Føler du dig tryk ved at bor i området? 12

13 5) Er du enig med regering at Tingbjerg er en ghetto? 6) Hvorfor har du valgt at bor i dette sted? 7) Hvorfor blive du boende? 8) Vil du tilføje noget til interviewet? Den åben spørgsmål i interviewet vil være delt i 8 for at optimere de relevante empiriske informationer som jeg forhåbentlig opnår om de forskellige synspunkter, livserfaring, etniske baggrund, uddannelse, tilknytning på arbejdsmarked og deres tilknytningsfølelser over for disse ghettoer områder. På grund af tid for at skrive projektet desværre kan jeg ikke undersøge og samle data fra myndighederne og den offentlige sektor om ghettoer områder samt om de 4 største ghettoer i Danmark med interviewet og/eller undersøgelse, da jeg havde jeg at interviewe: politiker, viceværter og socialrådgiver. Jeg vil bruge Wacquant urban marginalisering teori og Bourdieu fattigdoms teori samt stigmatiserings teori for til at besvare min problemformulering, selv om jeg kommer ind i planlægning teori, vil den teori ikke være central til at analysere projektets problemformulering. De valgte tværfaglige fag vil være politologi sammen med sociologi og PRR. Metode og metodekritik Ved at vælge kvalitative data kan man inddrage noget sekundær informationer, som vedkommende kan tage som ren sandhed, uden en dyppe vurdering af den pågældende information. Derfor er det nødvendigt at undersøger kilderens dato, datas formål, modtager og afsender. For den kan man nemt gør galt med sin påstand, når studerende er i gang med at skrive sit projektet og kun sætter fokus på en side af den undersøgt case, det vil sige påstand og handling. Det kan tit og ofte sker at nogle af de empiriske litteratur ikke udgives længere og der findes få eksempler af data, og på denne måde kan være vanskelig for studerende nå at læse de ønskede data, da der kun 6 måneder om mange informationer til at når. I dette projekt havde jeg stort overblik over om, hvad der skules som introduktions for temaet og de selv projektets litteratur, men hen vejens, kunne jeg ikke finde nye data fra eksperter om emnet. Selvom temaet ghetto er ikke nyt men de nye debat om sit brug hermed økonomiske sociale problemer og en stigning socialulighed, var det ikke nemt at finde nye litteratur med de lokale såkaldt ghetto med deres udtalelse. Det var ikke nemt for at interview beboerne af Tingbjerg. Desværre vist det sig at der findes en lange hierarkisk procedure før man over hovedet kan tale med den rette person. Det endt med jeg ikke 13

14 kunne når at interview de medarbejde fra Tingbjerg Forum og nogen af dem ikke vendte tilbage, om de kunne eller blive interview. Ved at blive brændt af interviewede og bruge for lang tid til at interviewe kun person, ringe dem op for at lave aftale og skrive mails, kan man faktiske komme til at ikke opnår en godt empirisk resultat til projektet. Man skal helst være vel forberedt med sine spørgsmål, for at holde på tid og have alle tid en plan B for at gennemføre sit interview. (Kvale, 2009) Det kan være sværet at genføre et enterview og at opnå sit mål uden afbryder interviewede, når interviwede er i gang med sige sin egene mening, flyte fokus af spørgsmålets svar til det som han/de synes om eller intervierwer har brugt alt for lang tid til at stille de spørgsmål (se bilag 1 A) interview: 4-Muhamed og 5-Henrik). Teoretiker og teorikritik Forskeren, politologo, sociologo og professor Loïc Wacquant er kendt for sine forksninger og kontraversialle bøger blandt mange af dem Fattigdoms Fængsler, hvor han advarer og kritiserer den systematiske udvilkling af uligheden i EU og den importerede retssystem fra USA. Fra sine praktiske og teoretiske ærfaring og samarbejde med Bourdieu har Wacquant udviklet den sociologiske teori til noget som kan bruges i USA og lige så ledes i Danmark for at undersøge de forskellige social gabe i de kapitaliste samfund men lige så ledes med de skadinaviske lande i dette tilfald, Danmark. Loïc Wacquant blev født i Frankrig i 1960 og som 25-årig i 1980, tog han til Chicago til for at udarbejde sin ph.d. i sociologi. Fra sin studievinduebolig i Chicagos Universitet har forskeren Wanquant være vinder til den afroamarikanske fattigdom, kriminalitet og det fysiske og sociale forfald. De realistikebillede fra Chicago sorte ghetto, på denne måde kunne hanz være vinder til den direkte kontrast til universitetsmiljøet (Wacquant, 2013). Wacquant er kritiseret for sin alt for historiske teori og uklart begreber (http://praktiskegrunde.dk/praktiskegrunde delica.pdf. Den 25. maj 2013, kl ) Professor og forskeren Pierre Bourdieu ( ) blev født i Frankrig og tog sin eksazen i filosofi Ved at være i militærtjeneste i Algeriet kunne Bourdieu udføre antropoliske studier om berberfolket kabylerne og de voldsomme omstrukturingsprocesser. Bourdieu er kendt for si empiriske sociologiske undersøgelse samt sin aktiv deltagelse i Franks og EU debat om bladt endt social ulighed, social undertrykelse og nyliberalisme. Bourdieu er kritiseret for at hans i sociologi, er der overdrevne 14

15 objektvistme eller determinisme. Iføgle han kritiker er hans teoretiske begresappparat fungerer so en kameralinser, der fokusere skarpt på magt og midre sxarp på modmagt. Han blive også beskyldt for at være en slags stuktur-chauvinist (Andersen L. B., 2007) Begreber Boligområde: Område hvor der overvejende er beboelses ejendomme. Synonymt med boligkvarter o beboelsesområde. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer og rammer for eksisterende og planlagt boligområder, her under fordeling på eks. etageboliger(post, 2009). Boligpolitik: Politi der føres af en regering eller en kommunalbestyrelse vedrørende boligbebyggelse (ibid.). Ghetto: Ordet stammer fra den italienske betegnelse for støberi. Ordet referer til et bestemt område ud fra by, hvor jøder skulle være spærre ind om natten og måtte ikke gøre ude, da ghettoen blev låst (Larsen, 2011). Kapital: ressource eller værdier som man er besiddelse af. Der findes 3 hovedformer for kapital: a) økonomiske kapital- penge og materielle ressourcer; b) kulturel kapital dannelse og uddannelse; c) social kapital ven og netværk (Andersen L. B., 2007). Stigmatisering: tilskrivninger, eksplicitte eller usagt, til personer eller gruppe, hvis udseende, handlinger, holdninger eller andre egenskaber opfatter som miskrediterende (Larsen, 2011). 15

16 PROJEKTDESIGN Problemstilling Underspørgsmål a)teori, b)teoretiker, c)begreb, d) metode Fantomsvar Hvilken betydning har anvendelse af begrebet "ghetto i den danske sammenhængning? 1) Hvad er en ghetto? 2) Hvordan anvendes, forstår og forklar begrebet ghetto i den danske sammenhæng? 3) Hvad er beboernes og ikke beboernes synspunkter om en ghetto område 4) Hvorvidt de danske "ghettoer" kan sammenlignes med de nord amerikanske og brasilianske "ghettoer"? a) Urban marginaliseringsteori b) Luïc Wacquant c) ghetto forsømt marginalisering a) Habitusteori b) Pierre Bourdieu Jürgen Habermas c) kapital a) Kommunikativ planlægningsteori b) Habermas c) boligområder boligpolitit 1) Opridenlig et område i Venedig for at spærre jøder ind. 2) Ministeriet anvendes til de udsatte Boligområder. Begrebet forstås som en segregeret boligområde. 3) Beboerne og ikke-beboer synes ikke om brug af begrebet. 4) Hverken ghettoer i de to kapitalister lande kan sammenlignes med de såkaldte danske d) Kvalitativ metode: faglitteratur, bøger, radioudsendelse, radio interview, avis og tidsskrifter 16

17 Projektets skitse 17

18 Læservejledning og afgrænsning - Jeg vil undersøge den historiske baggrund for begrebet ghetto. Her vil vi gå helt tilbage til ordets oprindelse i Venedig og se hvor godt man kan sammenligne det oprindelige begrebs betydning med det man i dag betegner som en ghetto. - Jeg vil undersøge definitioner på hvad en ghetto egentlig er. Her vil jeg kigge på socialministeriets ghettoliste hvor de har opstillet 3 kriterier, hvor minimum 2 af dem skal være opfyldt for at et bestemt område kan betegnes for en ghetto. Dette vil jeg stille op mod Wacquants definition af en ghetto. - Jeg vil undersøge Begrebet ghetto i en dansk kontekst og forsøge at finde ud af hvordan de forskellige områder der kan betegnes som ghettoer i Danmark er opstået, samt hvad intentionerne var da disse områder blev bygget. - Jeg vil gerne undersøge teorier omhandlende ghettoer. Indtil videre har jeg fastlagt mig på at benytte Waquant s urban marginalisering teori om ghetto. - Til perspektivering for det første vil jeg undersøge om, hvorvidt de nordamerikanske og brasiliansk ghettoer kan sammenlignes med de danske ghettoer. Og for den anden vil jeg undersøge om, hvad der kan, og bliver gjort i lokalmiljøet for at område som er betegnet som et ghettoområde blive et bedre sted at være for beboerne og tiltrækker nye borger. Her vil jeg kigge på et konkret eksempel som er beskrevet i de samlede data. Den omhandler hverdagen i et boligsocialt område og giver nogle gode eksempler på hvordan man kan komme mange af de problemer til livs som ofte er i ghetto områder. - Det er blandt andet beskrevet hvordan man integrerer de svagest stillede i området i nogle af vigtige beslutninger som omhandlede bebyggelsens fremtid og derigennem samlede lokalområdet. På grunde af pressen af tiden valgt jeg transskription af interview fra. For at være meget præcis vælt jeg optager interviewer og overfører de mundtlig samtale til en CD og for at give en konkrete billeder af ghetto i forskellige lande (Brasilien og USA) og for at lave en sammenligning med Tingbjerg og lave en visuel konklusion af min problemstilling (Bilag 1. C) konklusion) 18

19 Interviewlister 1. Metode opgave undervisning: ukast, 67 ANALYSE 1, 2 og 3 2. Student Stanley (RUC) from Cameron. Han bor i Tingbjerg kollegium, Mette Lindbo (jobcenter). Hun arbejder i Tingbjerg, Student Muhamed (RUC). Han bor på Trodskald, Henrik (vicevært). Han arbejder på Mørkhøjvej, bor på Højgladsaxe og arbejdede før som fængslebetjente med kontakt med fanger blandt endt fra Tingbjerg. 6. Loïc Wacquant (professor). Forelæsning på RUC. 7. Kvinde pædagog. Hun bor i Tingbjerg og vil gengive sit navn. 8. Peter (København politi). Han arbejder som lokal politi i Nordvest områder, og har fast vagt i Tingbjerg. Hvad er en ghetto? Ordet ghetto stammer fra 1500 tallet fra Venedig. Ordet referer til et bestemt område, hvor dettes beboerne blev løst ind om aften og kunne går ud igen neste dagen. Det var forbudt til disse mennesker at bævere sig ud ag deres bydel. Ghetto var til et bestemt homogen befolkning og i dette tilfaldt, jøder. Om dag måtte de være på deres arbejder, forretninger og så videre ud af ghettoen. Ordet ghetto blev igen brugt for jøderne under 2. verdens krig hvor nazisterne Tyskland startede igen at spærre jøder ind fra anden del af by, første Tyskland og så videre i forskellige lande i EU, enten fordi disse lande var allierede med dem eller fordi det overtog lande (Andersen, 2007) Ifølge Professor Loïc Wacquant er en ghetto i den moderne samfundsforståelse er et boligområde hvor individer er totalmente isolerede af resten af samfundet, der bor mange mennesker i et slum og fortabt område. Han mener ikke ar der findes ghetto i Danmark men udsætte områder, hvor kapital ikke findes for at dække deres overlevelsesbehøver (Troels Schultz Larsen, 2011, Med Wacquant i det ghettopolitiske felt). ANALYSE 2 Ghettoen i Danmark er et boligområde, hvor social svag beboer har fået en lejlighed til at bor med deres familie. Disse såkaldte ghettoer er kærtegnede af arbejdsløshed, kriminalitet blandt de unger og ressource kapital (Olsen, 2005). 19

20 Litteraturliste Bøger Almajid, Fahmy & Grøndahl, Malene (2004): Get a life-ghetto life. Alfabeta. Andersen, Heine (red., 2011): Sociologi en grundbog til et fag 4. udgave. Hans Reitzels Forlag Bourdieu, Pierre & Wacquant Loïc (1996): Refleksiv sociologi - mål og midler. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag Damm, Anna Piil mfl. (2006): En befokning deler sig op? 1. udgave. Gyndendal Enevoldsen, Thyge & Jelsøe, Erling (red. 2012): Tværvidenskab i teori og praksis. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag Goffman, Erving (2009): Stigma. 2.udgave. Samfundslitteratur. Gotfredsen, Kaare (2008): Terrorsagen fra Vollsmose. Tv2 forlag. Gravesen, Bent mfl (u.å): Holdbar velfærd også for kommende generation. 1. udgave. Forlag Sohn Jensen, Anne mfl (red. 2007): Planlægning i teori og praksis: et tværfagligt perspektiv 1. udgave. Roskilde Universitetsforlag Harboe, Thomas (2011): Indførings i samfundsvidenskabelig metode 6. udgave. Samfundslitteratur. Hammerslev, Ole; Arnholtz, Hanse; Willing Ida (red., 2009): Refleksiv sociologi i praksis. 1. udgave. Hans Reitzels Forslag-København Harrysson, Lars &O Brian, Michael: Social welfare, social exclusion, a life course frame. 1. udgave.värpinge Ord & Tekst Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend: Interview Introduktion til et håndværk. 2. udgave. Hans Reitzels Forslag Larsen, Steen nepper & Pedersen, Inge Kryger (red., 2011): Sociologisk leksikon. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag-København Lind Olaf (2008): Arkitekten Steen Eiler Rasmussen. 1. udgave. Gyldendal Loïc, Wacquant (1997) Marginalitet i storbyerne i det kommende årtusind. Social kritik (side 40-49) (1999): Fattigdommens fængsler. 1. udgave. Socialpolitisk Forlag (2008): Urban Outcasts. 1.udgave. Polity Press. Mosebo, Marianne Bach (2012): Konflikt håndtering for politifolk. 1. udgave. Samfunds Litteratur Olsen, Lars (2005): Det delte Danmark 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2012 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFBpensum2014. SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2014 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Undervisningsplan Institution-Individ-Samfund (IIS) - 13Ns2

Undervisningsplan Institution-Individ-Samfund (IIS) - 13Ns2 Undervisningsplan Institution-Individ-Samfund (IIS) - 13Ns2 Pædagoguddannelsen, Campus Roskilde, ved underviser Mette Rold e-mail: mro@ucsj.dk OBS! der tages forbehold for ændringer i undervisningsplanen.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016 Analyse 21. december 216 Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere Af Nicolai Kaarsen, Kathrine Bonde og Laurids Leo Münier Den tidligere undervisningsminister bebudede,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Download Mendeley side 2. Overførsel fra databaser til Mendeley side 3. Artesis side 3. Bibliotek.dk side 4. Ebsco baser side 4.

Download Mendeley side 2. Overførsel fra databaser til Mendeley side 3. Artesis side 3. Bibliotek.dk side 4. Ebsco baser side 4. Mendeley på PC er Ved brug af browseren Mozilla Firefox Download Mendeley side 2 Overførsel fra databaser til Mendeley side 3 Artesis side 3 Bibliotek.dk side 4 Ebsco baser side 4 Pubmed side 5 Embase

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

EVALUERINGSSKEMA. Religionsvidenskab

EVALUERINGSSKEMA. Religionsvidenskab EVALUERINGSSKEMA Religionsvidenskab År: 2012 Semester: Forår. Fag/disciplin: Religiøse minoriteter (RPS) Hold: Lærer: Brian Arly Jacobsen Bacheloruddannelsen: X Sidefagsuddannelsen: Tilvalg: Kandidatuddannelsen:

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere