Ghetto i Danmark er et paradoksal begreb...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ghetto i Danmark er et paradoksal begreb..."

Transkript

1 Ghetto i Danmark er et paradoksal begreb... En tur i ghettoen har været et projekt, der har taget mig til en tur med mange empiri og data til USA og også i Brasilien, hvor jeg stammer fra. Projektet handler om brug af begrebet ghetto i det det velfærdsstat af Danmark, hvor socialpolitik er baseret på lige mulighed for uddannelse, sundhedsvæsen, pasningsordning for de små til de senior. Sagt det kan man undre sig over for at Socialministeriet vælger at bruge begrebet ghetto for at pege på den stigende sociale ulighed blandt udsat minoritet. Ved at undersøge nærmere på de fastsat kriterier fra Socialministeriet og sammenligner de med de paramenter og forklaringer, som professor og forsker Loïc Wacquant giver for et boligområde være en ghetto. Brug af ghetto begrebet i Danmark overfor boligområde, som Tingbjerg kommer til at skaber en stor social afstand mellem de udsatte område, stigmatisering og mistillid, hvor koncentration af ufaglært arbejder og statsydelser modtager kan ende med at blive en arvelig tendens mellem den nye etniske generation til at bliver. Resultat vil være at Danmark kan komme til at også taber de gode muligheder af have en berigende nation med mange etnicitet for at arbejder for at beholde det sociale demokratiske danske system. Projektet konkluderes med at der ikke findes ghetto i den danske arbejdsboligområde, men tilgængelig vokser social ulighed i den velfærdsstat. Hvor etniske minoriteter og uddannede dansker bliver lagt til side og ikke kan følge med samfundets dagligkrav. Samfundet bliver mere målrettet til de vel uddannede akademiker og til den der har økonomisk, social og viden kapital. Ghetto in Denmark is a paradoxical word... "A walk in the Ghetto" has been a project that has taken me to a "tour" with many empirical studies and data to the United States and also in Brazil, where I come from. The project is about the use of the term ghetto in the welfare state of Denmark, where social policy is based on equal opportunity for education, health care, childcare for the little ones to the senior. That said it may seem surprising to Ministry of Social Affairs choose to use the term ghetto to point to the growing social inequality among exposed minority. By examining more closely at the specified criteria from Ministry of Social Affairs and comparing with the optional parameter and explanations as professor and researcher Loïc Wacquant provides for a residential area be a ghetto. Using the ghetto concept in Denmark facing residential area as Tingbjerg, it is going to create a great social distance between the exposed area, stigma and mistrust, where concentrations of unskilled work and state benefits receiver can end up being a hereditary tendency between the new ethnic generations. Results will be that Denmark may have to also lose the opportunities of having an enriching nation with many ethnicities to work to keep the social democratic Danish system. The project concludes with the absence ghetto in Danish labor residential area, but available growing social inequality in the welfare state. Where ethnic minorities and educated Dane is put aside and cannot keep up with society's daily requirements. The Danish society is becoming more targeted to the well educated scholar and the person who has economic, social and knowledge capital. 1

2 EN TUR I GHETTOEN NEO-GHETTO: DET GAMLE BEGREB I ET MODERNE VELFÆRDSSAMFUND Tegning: Claus Bigum Den 17. maj 2013 Problemfeltseminar 2. semester, hus 22.2 Vejleder: Jesper Visti Hansen Gruppe: 08 2

3 Tegning: Claus Bigum EN TUR I GHETTOEN NEO-GHETTO: DET GAMLE BEGREB I ET MODERNE VELFÆRDSSAMFUND RUC 2. semester, hus 22.2 Den 17. maj 2013 Vejleder: Jesper Visti Hansen Gruppe: 08 Udarbejdet af: Hildenize O. de Jesus 3

4 Indholdsfortegnelse Forside Indholdsfortegnelse Studieforløb (dansk) Studieforløb (engelsk) Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering 1. Arbejdsspørgsmål Projektdesign Afgrænsning Læservejledning Kapitel 1: Metode Metode 1. Metodeovervejelse 2. Metodekritik Kapitel 2: Teoretiker, teori og begreb Teoretiker 1. Teori 2. Teorikritik Begreb 1. Begrebskritik Kapitel 3: Empiri Empiri 2. Kritik af empiri Kapitel 4: Analyse af arbejdsspørgsmål og besvarelse af problemformulering Analyse 1 Analyse 2 Analyse 3 Analyse 4 Kapitel 5: Konklusion Konklusion (bilag 1, C) video cd) Kapitel 6: Perspektiv Perspektiv (bilag 1cd, C) video) Bilag 1 Cd Bilag 2 ghetto liste (2010) Bilag 3 ghetto liste (2012) Bilag 4 fra Ministeriet Litteraturliste 4

5 Studiebeskrivelse (Dansk) Jeg har brugt først del af 2. semester for at samle for informationer og empiri til at danne en bedre forståelse boligpolitik i Danmark, begrebet ghetto og for at aftale møde med biblioteker fra RUC. Jeg vil gerne komme godt i gang fra starten af semestret, men hen vejens min fokus startede at være for bredt og jeg brugt alt for meget tid for at læse de bøger som jeg syntes at det kunne hjælpe mig med at samle for de empiri, der skulle til at skrive et projekt. Det blev lidt hårdt et skrive dette projekt for så blev alene i gruppe, da min medstuderende besluttede at stoppe sin uddannelse. Jeg synes ikke, at jeg har vel planlagt min tid og deadlines til at nå mit mål. Jeg håber at bliver bedre for det i næste semester. For træningen gør mester! Study Description I have used the first part of the second semester to gather the information and empirical data to form a better understanding of housing policy in Denmark, the concept of ghetto and to arrange meeting with libraries from RUc. I would like to get started from the beginning doing my best of the semester, but across the road my focus started to be too wide and I spent way too much time to read the books that I thought that it might help me to collect the empirical material was going to write a project. It was a little hard to write this project as was alone in the group, as my fellow students decided to stop his education. I do not think I have probably planned my time and deadlines well to reach my goal. I hope to get better for the next semester. For training makes a perfect mester! 5

6 Indledning I året 2010 blev den første liste over ghetto områderne i Danmark vedtaget ved jf. almenlovens 61a. Listen ville fremover blive opdateret og offentliggjort hvert år den 1. oktober. Som opfølgning på ikrafttrædelse af lov nr af 22. december Listen blev beregnet den 22. december 2010 og for første gange offentlig gjort den 1. januar 2011 (Social Ministeriet Boligøkonomi, journal nr Kll/ufa, den 1. januar 2010). Den Danske befolkning fik i 1. januar 2011 at vide om hvilke områder var inde i Ministeriets ghettoliste. Listen fremgik denne gange 26 boligområder og deres almene bolig afdelinger, der indgik i områderne. På denne måde blev myndig dokumenteret at der fandtes ghetto i det den velfærdsstat af Danmark. Tingbjerg har været i listen indtil oktober 2012, men ifølge Ministeriet for by, Bolig og Landdistrikt var Tingbjerg ikke længere en ghetto, men det blev ikke afklaret om hvad området ændrede sig til. Debat i media og blandt eksperterne har været stor for og imod hermed kritisk overfor brug af begrebet ghetto i Danmark. For noget et boligområde som Tingbjerg bliver stemplet som ghetto, fjernelse af sit navn fra ghettolisten, kan det ikke fjerne sin rygter heller ikke stigmatisering over for det omtalt område. Stempling af staten stigmatiseres beboerne af de såkaldte ghettoer og selv om stemplet er fjernet, hænger definitionen ved (Sociologisk og politologisk forskeren Loïc Wacquant: avis Politiken lørdag 25. maj 2013; kronik- Drop nu jeres syge ghettolister, pag. 1 og 4) Det kan være lidt vanskeligt at forstå brug af begrebet ghetto i den danske sammenhæng, når man tage en tur i et flot og grønt området som Tingbjerg, hvor man kan konstatere at byggeri af disse boliger anså til at være en visionær og ambitiøse byplanlægning af Københavnsegnen 1 for velfærd og bedre livets kvalitet til befolkning i en storby, kendt som Fingreplan (Olaf lind 2008, pag ). Byggeri projektet for Tingbjerg stammer allerede fra 1942, men opførelser af den social tanker, Menneskesamfundet Tingbjerg stod på over en snes år Planbyggeriet for Tingbjerg og lige så ledes til andre urbanområder i København havde blandt end som målet: reguleret og sikret byvækst, bebyggelsesmønstre, industri, infrastrukturer, afvanding og klima, således at nye forstæder kunne få identitet og naturlige omgivelse (opus. cit.) 1 Sammen med 11 andre arkitekturværker blev Fingerplanen kanoniseret i Planen kom med i Kulturministeriet. Planen blev uhyre demokratisk samarbejde mellem mange fagfolk - med SER (Steen Eiler Rasmussen). Alligevel er kun Peter Bredsdorff nævnt som arkitekt for værket. 6

7 Ifølge Klaus Kjøller, professor i dansk og ekspert i kommunikation fra Københavns Universitet, findes der ikke Ghetto i Danmark, og begrebet er forkert brugt og er blevet misbrugt både af politikere og medier. Når politikerne påstår, at der findes ghettoer i Danmark på grund af de 3 ovenstående kriterier, kan man blive en lille smule forvirret omkring politikernes budskab til det danske samfund og især til de beboere fra de såkaldte ghetto områder. Til at bekræfter den professor Klaus Kjøller påstand, hævdes politolog, sociolog og professor Loïc Wacquant at bruge begrebet ghetto af regerings er idiotiske og dæmoniserende de særligboligområder hermed forstand af begrebet passer ikke i den danske realitet. (Sociologisk og politologisk forskeren Loïc Wacquant: avis Politiken lørdag 25. maj 2013; kronik- Drop nu jeres syge ghettolister). Jeg forstår ikke, at I udarbejder ghettolister i Danmark... Det er ødelæggende for de 33 boligområder. Stempling af staten stigmatiseres beboerne af de såkaldte ghettoer og selv om stemplet er fjernet, hænger definitionen ved. Ghetto i klassisk forstand var et område for segregerede jøder i renæssancer (opus. cit.). I modsætning til disse synspunkter mener Social Ministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og den tidligere VK-regering og Dansk folkeparti at der findes ghettoer i det danske samfund (http://mbbl.dk/nyheder/nyhed/ny-ghettoliste: Nyheder, den 15. maj 2013 kl.11). For ghettolisten bliver ved med at blive udgivet hvert år. I følge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter var der 36 ghettoer i Danmark. Den 1. oktober 2012 blev der skrevet i forskellige aviser, blandt andet i morgen avisen Ekstra Bladet, at 5 forskellige områder ikke længere var en ghetto, men til gengæld 10 nye er kommet ind den ikke så attraktive liste fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. For at være et ghetto i Danmark skal et område opfylde 2 ud af de 3 kriterier: 1) Andelen af beboer fra ikke-vestlige lande (indvandrere og efterkommere) overstiger end 50 %. 2) Andelen af beboere, som er arbejdsløse og uden uddannelse i alderen 18-64, overstiger end 40%, opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år. 3) Andelen af beboere pr som er dømt for overtrædelse af loven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer i en alder af over 18 år overstiger 270 personer opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år (uddrag af brevet fra Socialministeriet/Boligøkonomi, den 1. januar 2013) 7

8 Det vil jeg gerne undersøge nærmere for at få en bedre forståelse af det paradoks mellem brug af ghetto begreb i det danske samfund ved at nævne et vel planlagt byplanlægning for bolig områder i København i dette tilfald, Tingbjerg. Hermed inviteres læserne på en tur ind i den berygtede ghetto Tingbjerg. Turen består af, historiske forståelse af begrebet ghetto og sit senbrug, ifølge Troels Schultz Larsen (Troels Schultz Larsen, 2011: Med Wacquant i det ghettopolitiske felt) og Loïc Wacquant, til at høre interviews med almindelige befolkning som bor eller arbejder til hverdag i Tingbjerg, kender til boligregler ergo systemer og kender til de lav ressourcer borger. Turen vil være hurtigere med tiden er knap med et ønsker af mere forlystelser, men dog vil læser nyder usigtet af Tingbjergs Grønne Områder, hvor der anses at læser sammen med mig kan slutter læsning turen med en klargørelse om der findes ghetto eller ej i Danmark. Velbekomme i projektet og en god læsning tur. 8

9 Motivation Min motivation til at skrive dette projekt stammer hel tilbage fra min første semester på RUC, mens jeg læste og arbejdede med social ulighed i udlande og indland, kriminalitet i Danmark, fattigdom, hermed politisk og social empiri fra de to fag politologi og sociologi. Under min tidligere undersøgelse kunne jeg ikke undgå and blive mere og mere interesseret i de forskellige feltarbejder og undersøgelser, som de to berømte franske sociologer Pierre Bourdieu og Loïc Wacquant påtog og sig med i deres politologiske og sociologiske forskning. Derudover vil jeg også undersøge, om Erving Goffmans stigmatiserings teori ville kunne forklare nogle af de problemstillinger, som er forbundet med ghettoerne i Danmark. Som brasilianer og tidligere politibetjente kender jeg, hvordan de brasilianske ghettoer (de kaldt også favelas) ser ud. Kritiske bebyggelser med få og ikke noget infrastruktur og mange bebor, som nærmeste vælter over på hinanden, da der ikke findes plads til at bygge flere bygninger. Disse borger er ikke direkte lukket ind, men de er spærrer ind i deres boligapartheid, hvor på den ende side af deres huse (beskyttede med høje mure) bor de rige (økonomiske kapital) og veluddannede (viden kapital) brasilianer. Det er nærmeste umuligt for politi til at komme ind i disse områder, der findes ikke socialprogrammer eller kommunes støtter. Ungerne og kriminalitet gør ved hinanden. Hvor den kapitalistiske politik er med til at forstærke den kæmpe socialulighed i landet (se bilag 1, C) film). Motivationen blev for alvor fastlagt for at skrive om ghetto-dannelse i de store byer i Danmark, da jeg fra sidelinjen fulgte med i diskussionerne fra politikere og i medierne omkring problemerne i Vollsmose, og omkring skyderierne samt 2 mord i Tingbjerg ( nyhederne.tv2.dk/article.php/id :skud-affyret-itingbjerg.html), der i følge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indtil oktober 2012 ikke var med i ghettoens liste, og så senere er kommet tilbage igen på listen med blot 8 måneders fravær (Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikter, pressemeddelelse fra den 10. juni 2013). Jeg ønsker med dette projekt at forstå og afklare brug af begrebets ghetto i den danske kontekst, de forskellige årsag de der har været med til at udsatte disse boligområder og placere dem en det laveste plads i samfundet, de sociale fordomme som følger med dens brug overfor deres etniske minoritet. 9

10 Problemfelt Problemfelten i dette projekt er en meget aktuelt og diskuteret emne blandt politiske kranser, i national og international medie, om ghettodannelse i det danske samfund (Soei, Aydin, 2011). Påstand og diskussioner bliver skarpt og præget af uenigheder, når eksperter, professor, journalister og borger står for og imod brug af begrebet ghetto i den danske sammenhæng. Dem der er imod at kalder de danske urbanområder af ghetto mener, at myndigheder ikke tage i betrækning den historiske forklaring lige så vel de problemer, der følger med ved anvendelse af dette, for at forklare den de socialproblemer boligplacering af de ikke vestlig-minoriteter eller de svage ressource boger. Med udgangspunkt i den sociologiske, politologiske og historiske forklaring for anvendelse af ghettoens begreb samt konkrete karakteristika, der kendertegner de omdiskuterede og såkaldt de danskghettoer boligområder i dag, ønsker jeg at undersøge om anvendelse af dette begreber striber for eller imod i den danske sammenhængende. Emnet om brug af begrebet ghetto er både faglig og studie relevante, for den rejser mange spørgsmål til at undersøges og mange faglig overvejelser for at samle på data, bruge metoder og desto mindre gøre bruge af det første og andets semestre tværfaglig empiri. Tingbjerg boligområder blev valgt på grund af mine undren om ghettolisten for at forklar de storbyer områders social uligheder, arbejdsløshed, uvidenhed og kriminalitet. For det første kunne jeg ikke sammenligne de amerikanske ghettoer heller ikke de brasilianske ghetto med de såkaldte danskghettoer ved at læse Wacquant forklaring samt anvendelse af begrebet ghetto. For det andet Socialministeriets forklaring har ikke passet ind i den ghetto teori (urban marginalisering) af Wacquant og heller ikke når man læser leksikon samt historiske forklaringer for brug af dette. Projektet er et paradoksal projekt, for Tingbjerg lige som andre boligområder i de danske stor byer har haft som formål at bygge boliger med mange faciliteter, tætte på København og også tætte på natur, Menneskesamfundet Tingbjerg (Olaf, 2008). Det er paraksal fordi opdele af social beboer fra Tingbjerg viser på en gang velfædsstatens styke og svaghed. Styrken er: a) at velfærdsstaten sikrer gode boliger, også til de svageste der ikke kan forsøge sigselv svaghed er: b) at der netop fides boligområder med høje koncentrationer af svagere beboergrupper, som man kan frygte i sig selv forstærker problemerne. Til sidste er projektet også paradoksal, for segregering af boligmakedet, for Danmark er nemlig et af de lande i verde, hvor inkomsterne er mest ligeligt fordelt, og modsat af Brasilien, USA (de to lande der også bruge begrebet ghetto til deres apartheid boligområder ). Og modsat defleste øvrige OECD-lande har der i Danmark ikke været undrliggende tendes til en forøgelse af indkomstforskelle (Bypolitik, 2001) 10

11 Problemformulering Hvilken betydning har anvendelse af begrebet "ghetto i den danske sammenhængning? Arbejdsspørgsmål FOR AT HJÆLPE MED BESVÆRELSE AF PROJEKTETS PROBLEMFORMULERING: 1) Hvad er en ghetto? 2) Hvordan anvendes, forstår og forklar begrebet ghetto i den danske sammenhæng? FOR AT HJÆLPE MED BESVARELSE AF PROJEKTETS KONKLUSION: 3) Hvad er beboernes og ikke beboernes synspunkter om en ghetto område. FOR AT HJÆLPE MED BESVARELSE AF PROJEKTETS PESPEKTIVERING: 4) Hvorvidt de danske "ghettoer" kan sammenlignes med de nord amerikanske "ghettoer"? TEORIER OG BEGREBER Med habitus teori ønsker jeg at frembringer viden om sociale aspekt, tendenser og problemer, der findes i Danmark og blandt minoriteternes grupper. Med kommunikativ planlægningsteori ønsker jeg at undersøge planlægningsproces for byggeri og placering af borge i et bestemt boligområde. Med urban kriminalisering teori ønsker jeg at belyse om de danske udsat boligområder indtager samme position med den historiske, sociale, politiske og strukturelle betingelse for at blive kaldt ghettoer. Begreber: boligområde, boligpolitik, kapital, ghetto, stigmatisering. FORSKNINGSMETODE TIL PROBLEMFELTSTUDIE Projektet vil blive baseret på en kvalitativt empirisk undersøgelse, hvor formålet med dette er at skabe refleksion over et feltstudie om ghettoemnet og at bidrage til nye viden omkring det lokale samfundets socialgruppering af individer samt sociale problemer, der findes i Danmark. Med udgangspunkt på den sociale konstruktivisme teori ønsker jeg at bruge teorier for at hjælpe med min undersøgelse omkring ghettoens feltstudie og en case studie om social placering (stigmatisering). Jeg vil gribe ind med undersøgelse og vurdering af officielle dokumenter primær og sekunder litteratur. For at bidrage til mit forskningsprojekt vil jeg teoretiske forarbejde og gennemføre et narrativt interview, om deres oplevelser og udtrykke ved at bo og arbejde på en såkaldt ghetto, hvor det bliver sammenlagt med et begrebsinterview for at søge efter ghettoernes borger forståelse af begrebet ghetto. Med åbne og projektive spørgsmål ønsker jeg ikke at generalisere mit case studie, tværtimod ønsker jeg med mine interviews værktøj, at lave en pålidelig refleksion fra de samlet materielle og baggrundsdata. Interviewets tema er, hvad de interviewede (beboerne og ikke beboerne) synes om anvendelse af begrebet ghetto i Danmark og hvad de mener om ghettoen og hvordan de oplever Tingbjerg ved at arbejder, bor eller 11

12 har/havde haft kontakt med Tingbjergs områder eller beboerne. Interviewets spørgsmål er åbne og fokuseret. Det er op til interviewpersonen at få de dimensioner frem, som han eller hum mener. (Kvale, 2009) Jeg ønsker med interviewet kommer taættere på de mennesker som har daglig kontakt med en dansk ghetto og samler på emperi som jeg kan brug i ming overvejelse at bruge metode for at skabe en konkret billede af de mennesker, som til den daglige ikke blive nævte i den danske midia med også har et buskab. Overvejelser til besvarelse af problemformuleringen Jeg overvejer at besvare min problemformulering ergo mit projekt med kvalitative empirisk dataundersøgelse og kvalitativ interview metoder. Ved at læse litteratur fra eksperter i problematikker omkring byudvikling og social ulighed, ønsker vi samle empirisk viden, der kan være med til at belyse sociale problemer i de danske boligområder. Nogle taler om, at det er medierne, der fremstiller det sådan. Der er sket stigning i knivstikkeri og nu vel også skyderi, men alm. Lovovertrædelser er der vist færre af i de store byer i Danmark (kriminalitet, vold, arbejdsløshed, m.m.). Jeg kommer til at læser mange artikler, kroniker, rapporter, udsendelser, debatindlæg og forskningsprojekter om: ghetto dannelse i Danmark, nul-tolerance fænomener, knust ruder teori, byudvikling, politiske udtalelser og nye lov m.m. Jeg har valgt at sætte fokus for at læse denne slags litteratur i den første del af vores undersøgelse på grund af den hurtige ændring i det lokale samfund, da jeg ønsker at være så aktuelle som det kan lade sig gøre. Jeg vil begrænse mig med det aktuelt stigmatisering af en bestemt socialgruppe i Danmark. Jeg ønsker med denne læsning at samle en bred empirisk erfaring og baggrundsforklaring for de socialt udsatte elementer i dent danske samfund. Da jeg synes, at det er meget vigtigt at høre beboerne fra nogle af de såkaldt ghettoernes områder om deres opfattelse af at bo i et udsat område, besluttede jeg mig med at lave interviewet mellem 4 til 8 forskellige spørgsmål, hvor titlen af interview (lyt til bilag 1, A) interview), kan ændres til at passe inde i interviews situation og arbejde, stilling (lyt til bilag 1, A) Interviewet 7, politibetjenten Peter): Hvordan oplever du Tingbjerg område? 1) Kunne du være venlig og præsentere dig? 2) Hvad synes du om at være en bebor i Tingbjerg? 3) Hvor lang har du boet i Tingbjerg? 4) Føler du dig tryk ved at bor i området? 12

13 5) Er du enig med regering at Tingbjerg er en ghetto? 6) Hvorfor har du valgt at bor i dette sted? 7) Hvorfor blive du boende? 8) Vil du tilføje noget til interviewet? Den åben spørgsmål i interviewet vil være delt i 8 for at optimere de relevante empiriske informationer som jeg forhåbentlig opnår om de forskellige synspunkter, livserfaring, etniske baggrund, uddannelse, tilknytning på arbejdsmarked og deres tilknytningsfølelser over for disse ghettoer områder. På grund af tid for at skrive projektet desværre kan jeg ikke undersøge og samle data fra myndighederne og den offentlige sektor om ghettoer områder samt om de 4 største ghettoer i Danmark med interviewet og/eller undersøgelse, da jeg havde jeg at interviewe: politiker, viceværter og socialrådgiver. Jeg vil bruge Wacquant urban marginalisering teori og Bourdieu fattigdoms teori samt stigmatiserings teori for til at besvare min problemformulering, selv om jeg kommer ind i planlægning teori, vil den teori ikke være central til at analysere projektets problemformulering. De valgte tværfaglige fag vil være politologi sammen med sociologi og PRR. Metode og metodekritik Ved at vælge kvalitative data kan man inddrage noget sekundær informationer, som vedkommende kan tage som ren sandhed, uden en dyppe vurdering af den pågældende information. Derfor er det nødvendigt at undersøger kilderens dato, datas formål, modtager og afsender. For den kan man nemt gør galt med sin påstand, når studerende er i gang med at skrive sit projektet og kun sætter fokus på en side af den undersøgt case, det vil sige påstand og handling. Det kan tit og ofte sker at nogle af de empiriske litteratur ikke udgives længere og der findes få eksempler af data, og på denne måde kan være vanskelig for studerende nå at læse de ønskede data, da der kun 6 måneder om mange informationer til at når. I dette projekt havde jeg stort overblik over om, hvad der skules som introduktions for temaet og de selv projektets litteratur, men hen vejens, kunne jeg ikke finde nye data fra eksperter om emnet. Selvom temaet ghetto er ikke nyt men de nye debat om sit brug hermed økonomiske sociale problemer og en stigning socialulighed, var det ikke nemt at finde nye litteratur med de lokale såkaldt ghetto med deres udtalelse. Det var ikke nemt for at interview beboerne af Tingbjerg. Desværre vist det sig at der findes en lange hierarkisk procedure før man over hovedet kan tale med den rette person. Det endt med jeg ikke 13

14 kunne når at interview de medarbejde fra Tingbjerg Forum og nogen af dem ikke vendte tilbage, om de kunne eller blive interview. Ved at blive brændt af interviewede og bruge for lang tid til at interviewe kun person, ringe dem op for at lave aftale og skrive mails, kan man faktiske komme til at ikke opnår en godt empirisk resultat til projektet. Man skal helst være vel forberedt med sine spørgsmål, for at holde på tid og have alle tid en plan B for at gennemføre sit interview. (Kvale, 2009) Det kan være sværet at genføre et enterview og at opnå sit mål uden afbryder interviewede, når interviwede er i gang med sige sin egene mening, flyte fokus af spørgsmålets svar til det som han/de synes om eller intervierwer har brugt alt for lang tid til at stille de spørgsmål (se bilag 1 A) interview: 4-Muhamed og 5-Henrik). Teoretiker og teorikritik Forskeren, politologo, sociologo og professor Loïc Wacquant er kendt for sine forksninger og kontraversialle bøger blandt mange af dem Fattigdoms Fængsler, hvor han advarer og kritiserer den systematiske udvilkling af uligheden i EU og den importerede retssystem fra USA. Fra sine praktiske og teoretiske ærfaring og samarbejde med Bourdieu har Wacquant udviklet den sociologiske teori til noget som kan bruges i USA og lige så ledes i Danmark for at undersøge de forskellige social gabe i de kapitaliste samfund men lige så ledes med de skadinaviske lande i dette tilfald, Danmark. Loïc Wacquant blev født i Frankrig i 1960 og som 25-årig i 1980, tog han til Chicago til for at udarbejde sin ph.d. i sociologi. Fra sin studievinduebolig i Chicagos Universitet har forskeren Wanquant være vinder til den afroamarikanske fattigdom, kriminalitet og det fysiske og sociale forfald. De realistikebillede fra Chicago sorte ghetto, på denne måde kunne hanz være vinder til den direkte kontrast til universitetsmiljøet (Wacquant, 2013). Wacquant er kritiseret for sin alt for historiske teori og uklart begreber (http://praktiskegrunde.dk/praktiskegrunde delica.pdf. Den 25. maj 2013, kl ) Professor og forskeren Pierre Bourdieu ( ) blev født i Frankrig og tog sin eksazen i filosofi Ved at være i militærtjeneste i Algeriet kunne Bourdieu udføre antropoliske studier om berberfolket kabylerne og de voldsomme omstrukturingsprocesser. Bourdieu er kendt for si empiriske sociologiske undersøgelse samt sin aktiv deltagelse i Franks og EU debat om bladt endt social ulighed, social undertrykelse og nyliberalisme. Bourdieu er kritiseret for at hans i sociologi, er der overdrevne 14

15 objektvistme eller determinisme. Iføgle han kritiker er hans teoretiske begresappparat fungerer so en kameralinser, der fokusere skarpt på magt og midre sxarp på modmagt. Han blive også beskyldt for at være en slags stuktur-chauvinist (Andersen L. B., 2007) Begreber Boligområde: Område hvor der overvejende er beboelses ejendomme. Synonymt med boligkvarter o beboelsesområde. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer og rammer for eksisterende og planlagt boligområder, her under fordeling på eks. etageboliger(post, 2009). Boligpolitik: Politi der føres af en regering eller en kommunalbestyrelse vedrørende boligbebyggelse (ibid.). Ghetto: Ordet stammer fra den italienske betegnelse for støberi. Ordet referer til et bestemt område ud fra by, hvor jøder skulle være spærre ind om natten og måtte ikke gøre ude, da ghettoen blev låst (Larsen, 2011). Kapital: ressource eller værdier som man er besiddelse af. Der findes 3 hovedformer for kapital: a) økonomiske kapital- penge og materielle ressourcer; b) kulturel kapital dannelse og uddannelse; c) social kapital ven og netværk (Andersen L. B., 2007). Stigmatisering: tilskrivninger, eksplicitte eller usagt, til personer eller gruppe, hvis udseende, handlinger, holdninger eller andre egenskaber opfatter som miskrediterende (Larsen, 2011). 15

16 PROJEKTDESIGN Problemstilling Underspørgsmål a)teori, b)teoretiker, c)begreb, d) metode Fantomsvar Hvilken betydning har anvendelse af begrebet "ghetto i den danske sammenhængning? 1) Hvad er en ghetto? 2) Hvordan anvendes, forstår og forklar begrebet ghetto i den danske sammenhæng? 3) Hvad er beboernes og ikke beboernes synspunkter om en ghetto område 4) Hvorvidt de danske "ghettoer" kan sammenlignes med de nord amerikanske og brasilianske "ghettoer"? a) Urban marginaliseringsteori b) Luïc Wacquant c) ghetto forsømt marginalisering a) Habitusteori b) Pierre Bourdieu Jürgen Habermas c) kapital a) Kommunikativ planlægningsteori b) Habermas c) boligområder boligpolitit 1) Opridenlig et område i Venedig for at spærre jøder ind. 2) Ministeriet anvendes til de udsatte Boligområder. Begrebet forstås som en segregeret boligområde. 3) Beboerne og ikke-beboer synes ikke om brug af begrebet. 4) Hverken ghettoer i de to kapitalister lande kan sammenlignes med de såkaldte danske d) Kvalitativ metode: faglitteratur, bøger, radioudsendelse, radio interview, avis og tidsskrifter 16

17 Projektets skitse 17

18 Læservejledning og afgrænsning - Jeg vil undersøge den historiske baggrund for begrebet ghetto. Her vil vi gå helt tilbage til ordets oprindelse i Venedig og se hvor godt man kan sammenligne det oprindelige begrebs betydning med det man i dag betegner som en ghetto. - Jeg vil undersøge definitioner på hvad en ghetto egentlig er. Her vil jeg kigge på socialministeriets ghettoliste hvor de har opstillet 3 kriterier, hvor minimum 2 af dem skal være opfyldt for at et bestemt område kan betegnes for en ghetto. Dette vil jeg stille op mod Wacquants definition af en ghetto. - Jeg vil undersøge Begrebet ghetto i en dansk kontekst og forsøge at finde ud af hvordan de forskellige områder der kan betegnes som ghettoer i Danmark er opstået, samt hvad intentionerne var da disse områder blev bygget. - Jeg vil gerne undersøge teorier omhandlende ghettoer. Indtil videre har jeg fastlagt mig på at benytte Waquant s urban marginalisering teori om ghetto. - Til perspektivering for det første vil jeg undersøge om, hvorvidt de nordamerikanske og brasiliansk ghettoer kan sammenlignes med de danske ghettoer. Og for den anden vil jeg undersøge om, hvad der kan, og bliver gjort i lokalmiljøet for at område som er betegnet som et ghettoområde blive et bedre sted at være for beboerne og tiltrækker nye borger. Her vil jeg kigge på et konkret eksempel som er beskrevet i de samlede data. Den omhandler hverdagen i et boligsocialt område og giver nogle gode eksempler på hvordan man kan komme mange af de problemer til livs som ofte er i ghetto områder. - Det er blandt andet beskrevet hvordan man integrerer de svagest stillede i området i nogle af vigtige beslutninger som omhandlede bebyggelsens fremtid og derigennem samlede lokalområdet. På grunde af pressen af tiden valgt jeg transskription af interview fra. For at være meget præcis vælt jeg optager interviewer og overfører de mundtlig samtale til en CD og for at give en konkrete billeder af ghetto i forskellige lande (Brasilien og USA) og for at lave en sammenligning med Tingbjerg og lave en visuel konklusion af min problemstilling (Bilag 1. C) konklusion) 18

19 Interviewlister 1. Metode opgave undervisning: ukast, 67 ANALYSE 1, 2 og 3 2. Student Stanley (RUC) from Cameron. Han bor i Tingbjerg kollegium, Mette Lindbo (jobcenter). Hun arbejder i Tingbjerg, Student Muhamed (RUC). Han bor på Trodskald, Henrik (vicevært). Han arbejder på Mørkhøjvej, bor på Højgladsaxe og arbejdede før som fængslebetjente med kontakt med fanger blandt endt fra Tingbjerg. 6. Loïc Wacquant (professor). Forelæsning på RUC. 7. Kvinde pædagog. Hun bor i Tingbjerg og vil gengive sit navn. 8. Peter (København politi). Han arbejder som lokal politi i Nordvest områder, og har fast vagt i Tingbjerg. Hvad er en ghetto? Ordet ghetto stammer fra 1500 tallet fra Venedig. Ordet referer til et bestemt område, hvor dettes beboerne blev løst ind om aften og kunne går ud igen neste dagen. Det var forbudt til disse mennesker at bævere sig ud ag deres bydel. Ghetto var til et bestemt homogen befolkning og i dette tilfaldt, jøder. Om dag måtte de være på deres arbejder, forretninger og så videre ud af ghettoen. Ordet ghetto blev igen brugt for jøderne under 2. verdens krig hvor nazisterne Tyskland startede igen at spærre jøder ind fra anden del af by, første Tyskland og så videre i forskellige lande i EU, enten fordi disse lande var allierede med dem eller fordi det overtog lande (Andersen, 2007) Ifølge Professor Loïc Wacquant er en ghetto i den moderne samfundsforståelse er et boligområde hvor individer er totalmente isolerede af resten af samfundet, der bor mange mennesker i et slum og fortabt område. Han mener ikke ar der findes ghetto i Danmark men udsætte områder, hvor kapital ikke findes for at dække deres overlevelsesbehøver (Troels Schultz Larsen, 2011, Med Wacquant i det ghettopolitiske felt). ANALYSE 2 Ghettoen i Danmark er et boligområde, hvor social svag beboer har fået en lejlighed til at bor med deres familie. Disse såkaldte ghettoer er kærtegnede af arbejdsløshed, kriminalitet blandt de unger og ressource kapital (Olsen, 2005). 19

20 Litteraturliste Bøger Almajid, Fahmy & Grøndahl, Malene (2004): Get a life-ghetto life. Alfabeta. Andersen, Heine (red., 2011): Sociologi en grundbog til et fag 4. udgave. Hans Reitzels Forlag Bourdieu, Pierre & Wacquant Loïc (1996): Refleksiv sociologi - mål og midler. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag Damm, Anna Piil mfl. (2006): En befokning deler sig op? 1. udgave. Gyndendal Enevoldsen, Thyge & Jelsøe, Erling (red. 2012): Tværvidenskab i teori og praksis. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag Goffman, Erving (2009): Stigma. 2.udgave. Samfundslitteratur. Gotfredsen, Kaare (2008): Terrorsagen fra Vollsmose. Tv2 forlag. Gravesen, Bent mfl (u.å): Holdbar velfærd også for kommende generation. 1. udgave. Forlag Sohn Jensen, Anne mfl (red. 2007): Planlægning i teori og praksis: et tværfagligt perspektiv 1. udgave. Roskilde Universitetsforlag Harboe, Thomas (2011): Indførings i samfundsvidenskabelig metode 6. udgave. Samfundslitteratur. Hammerslev, Ole; Arnholtz, Hanse; Willing Ida (red., 2009): Refleksiv sociologi i praksis. 1. udgave. Hans Reitzels Forslag-København Harrysson, Lars &O Brian, Michael: Social welfare, social exclusion, a life course frame. 1. udgave.värpinge Ord & Tekst Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend: Interview Introduktion til et håndværk. 2. udgave. Hans Reitzels Forslag Larsen, Steen nepper & Pedersen, Inge Kryger (red., 2011): Sociologisk leksikon. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag-København Lind Olaf (2008): Arkitekten Steen Eiler Rasmussen. 1. udgave. Gyldendal Loïc, Wacquant (1997) Marginalitet i storbyerne i det kommende årtusind. Social kritik (side 40-49) (1999): Fattigdommens fængsler. 1. udgave. Socialpolitisk Forlag (2008): Urban Outcasts. 1.udgave. Polity Press. Mosebo, Marianne Bach (2012): Konflikt håndtering for politifolk. 1. udgave. Samfunds Litteratur Olsen, Lars (2005): Det delte Danmark 20

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Gruppe 17. Fagmodulprojekt A HA. 4, semester: 27.maj 2015. Zishan Ali Studienr. 52443. Tobias Røntved Nielsen Studienr. 51860

Gruppe 17. Fagmodulprojekt A HA. 4, semester: 27.maj 2015. Zishan Ali Studienr. 52443. Tobias Røntved Nielsen Studienr. 51860 Hedemarkens struktur The strucktures of Hedemarken Gruppe 17 Fagmodulprojekt A HA. 4, semester: 27.maj 2015. Zishan Ali Studienr. 52443 Tobias Røntved Nielsen Studienr. 51860 Naeem Mushtaq Studienr. 52416

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt 1 case (hyppige korrelationsfund) og 4 analytiske spor Nordiska Barnavårdskongressen 26.-28. august 2015 i Turku (PPs in Danish; Oral presentation in English)

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Projekt aflevering 1. Semester Hus 22.2 Af Peter Hald & Garegin Tutundjan Gruppe 3.b.

Projekt aflevering 1. Semester Hus 22.2 Af Peter Hald & Garegin Tutundjan Gruppe 3.b. Projekt aflevering 1. Semester Hus 22.2 Af Gruppe 3.b. 47908 Peter hald phald@ruc.dk 49135 Garegin Tutundjan Garegin@ruc.dk This scientific research is about how some individuals in the society decides

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Kulturstyrelsens og BL s temadage: Boligsocialt og kulturelt samarbejde Nye muligheder, inspiration og netværk Medborgerhuset Korskær

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport

Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport Ungdoms vejledning om Uddannelse og arbejde til Flygtninge og indvandrer 15. November 2008 01.juni 2009 RAPPORT

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde

Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde V/ Mia Jauernik, boligsocial koordinator i Sønderborg Kommune & Kathrine Bek Nyboe, boligsocial konsulent i KL Hvad undrer dig? Er du i dit boligsociale arbejde

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere