Baunegården Gentofte Kommune

Transkript

1 Baunegården Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Januar

2 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen på området for pædagogiske læreplaner i dagtilbud, så det i højere grad tager udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. Læreplanen er fælles for alle dagtilbud og har det enkelte barn i centrum. De kompetencespor, som vi kender fra den fælles matrix for børn og unges udvikling og potentialer, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet er i den yderste cirkel. De tre sfærer er rammerne, som skal sikre indfrielsen af det enkelte barns fulde potentiale. Dermed sættes forventningerne højt til både styrkelse af forældre- og familiekompetencer, af ledelse og organisering og den faglige kvalitet i alle dagtilbud. Under hvert kompetencespor er der opstillet tre mål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen i mod. 2

3 Fælles pædagogiske læringsmål De fælles pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde potentiale indenfor hvert af de i alt 12 delmål. 3

4 Baunegårdens værdier. Det overordnede menneskesyn bygger på anerkendelse og inklusion. I Baunegården mødes barnet af anerkendelse, fordi barnet gennem anerkendelsen udvikler selvværd og tro på egne evner. Det lægger grunden til, at børnene bliver nysgerrige og får lyst til at udforske verdenen og lære nyt. I Baunegården udvikler barnet sine sociale kompetencer gennem samvær med andre børn og voksne, både i selvvalgte grupper og i grupper, som de voksne har valgt udvikling sker gennem erfaringer, genkendelse og spejling i noget, man kender og spejling i noget anderledes. I Baunegården mødes barnet af opmærksomme og nærværende voksne, der både følger børnenes egne interesser og impulser samtidig med, at de voksne tilfører børnene ny viden og oplevelser. I Baunegården er barnet omgivet af engagerede og tilgængelige voksne, som gennem deres daglige arbejde skaber rum til fordybelse og hjælper børnene til at agere i komplicerede sociale sammenhænge. I Baunegården lever børnene et aktivt udeliv på vores gode legepladser, hvor de bliver udfordret på både fysisk udholdenhed og motorisk færdigheder. I Baunegården børn udvikler et godt kommunikativt fundament både med hensyn til det talte sprog og ikke mindst sprogforståelsen, da dette er fundamentet for at tilegne sig læring. Kommunikation skal forstås bredere end det talte sprog og det er vigtigt, at børnene har lært at tolke andre menneskers kropssprog og er i stand til at aflæse den andens intention. I Baunegården understøttes børnenes kreativitet gennem tilbud om kreative aktiviteter. Børnene opfordres også til at finde kreative løsninger på forskellige problemstillinger. i Baunegården tilstræber vi at have et godt og ligeværdigt forældresamarbejde, som tager udgangspunkt i visionen Børn forandrer Verden. Visionen lægger op øget forældreinddragelse og øget forældreansvar. Baunegårdens pædagogiske principper Vi ser det enkelte menneske som unikt og tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og interesse. Vi vil postulere, at verden er indrettet efter voksenlogik. Mange børn i dag kan derfor føle, at de lever i en hektisk og til tider uoverskuelig verden. Vi har besluttet, at vi vil lægge vægt på tid og plads til fordybelse. Der skal være tid til at dvæle ved den enkelte aktivitet og tid til at bearbejde livets mange indtryk og input. Der skal være tid til at undre sig og tid til at finde på nye løsninger og nye måder at handle på. Det gælder både børn, personale og forældre. I Baunegården har vi udarbejdet et barne-læringssyn, som kan ses på hjemmesiden. Med udgangspunkt i det mener vi, at børn udvikler sig i en tilpas vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter og egne interesser. Børn bearbejder oplevelser og input gennem leg. Vi arbejder inkluderende, så alle børn får mulighed for at sætte deres potentialer i spil. Læse mere under pædagogisk praksis. I vuggestuen arbejdes der med temaer i løbet af året, enten på tværs af stuerne eller på den enkelte stue. Stuerne har metodefrihed indenfor den overordnede ramme i Baunegården. 4

5 I børnehaven arbejdes der på tværs i aldersopdelte grupper hver fredag fra januar til juni. De kommende skolebørn har fællesgruppe fra september til juli. Stuerne har egne temaer i løbet af året. Forældrebestyrelsen har godkendt læreplanen fra Den nuværende læreplan har ikke været forelagt bestyrelsen endnu. Baunegårdens pædagogiske praksis Hvad er pædagogiske aktiviteter: Det er planlagte forløb med læringsindhold. Det er pædagogikken i bleskift, i deltagelse i eget liv gennem f.eks. borddækning og oprydning. Det er at hjælpe en kammerat med at lukke flyverdragten. Det er at sidde til frokost og deltage i samtalen. Kort sagt alt det, som er med til at udvikle barnet til en dannet samfundsborger, der tager ansvar for sig selv og andre. Alle mennesker også børn sætter ny erfaring i relation til tidligere erfaringer. Det betyder, at de enkelte børn vil erfare og lære noget forskelligt i de aktiviteter, som foregår i Baunegården. Vi arbejder i små eller større fællesskaber om formiddagene, hvor aktiviteterne tilrettelægges ud fra børnenes forskellige læringsstile. Når vi taler om læringsstile, mener vi, at det enkelte menneske har forskellige måder at lære på. Nogle er visuelle, andre auditive. Mange mennesker lærer ved at røre og gøre, andre husker gennem smag og lugt. Vi skal derfor hele tiden tilrettelægge arbejdet med børnene med udgangspunkt i denne forståelse. Eksempler: øllebrød i vuggestuen, øllebrøden er varm, flødeskummet er koldt, hvad sker der, når den kolde flødeskum kommer oveni den varme øllebrød? Børnene har forskellige behov for pædagogisk opmærksomhed og da vi arbejder inkluderende betyder det, at nogle børn får pædagogiske tilbud, som andre ikke får, ud fra en pædagogisk vurdering af det enkelte barns behov. Alle børn deltager i små og store fællesskaber med pædagogisk indhold hver dag. Vi arbejder med uge og månedsplaner, som kan ses ved opslag i afdelingerne. I børnehaven bruger vi desuden billeder og piktogrammer til at synliggøre dagens indhold for både børn, personale og forældre. I vuggestuen bruges billeder og babytegn. I enkelte tilfælde anvendes piktogrammer. Det er vores intention, at alle børn og forældre, samarbejdspartnere og gæster føler sig set og velkomne i vores dejlige Baunegården. Vi forventer, at alle børn møder veludhvilede op hver dag. Vi forventer, at børnene har spist morgenmad og er klar til at deltage i dagens liv i Baunegården. Hvis børnene ikke har sovet godt eller ikke har spist morgenmad, vil vi gerne vide det, da det har betydning for barnets velbefindende. 5

6 Baunegårdens handleplan og evaluering Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: udvikler sit kendskab til og passer på sin krop udfordrer sin krops formåen befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Indsatser/ aktiviteter [Barnet kan lide at bevæge sig Barnet øver sig med henblik på at mestre en motorisk aktivitet Barnet tør noget, det ikke turde før Barnet udfordrer sig selv Barnet kan noget motorisk uden hjælp fra de voksne Barnet er selvhjulpent ved af og påklædning Barnet har fornemmelse for egne succeser Barnet kender egne fysiske grænser Barnet har et realistisk selvbillede Barnet er psykisk robust og kan sige fra (og til) Barnet oplever, at andre respekterer dets grænser (både børn og voksne) Barnet har relevant grovmotorik Barnet har relevant finmotorik Barnet ved, hvor det befinder sig i verden (vestibulærsans) Børnene kender til grundlæggende hygiejne Børnene føler sult og kan reagere på dette signal Børnene klæder sig på efter vejrforhold Barnet er alderssvarende i motoriske screening ved skolestart Anerkendende pædagogik Motorik screeninger i 2 og 4 års alderen Gåture i nær- og fjernområder Løbecykler på legepladsen Cykelkampagner Opfordringer til forældre om, at børn bevæger sig ved egen hjælp frem og tilbage til Baunegården God tid i garderoben så børnene øver påklædning Tegne, klippe, perleplader, konstruktionslege med klodser og magneter Sang og musik med bevægelser i hverdagen Børnene kravler selv op på triptrap stole Børnene holder balancen på taburetter 6

7 Dokumentationsmetode Børnene spiser med bestik Alle børn vasker hænder ved ankomst, før alle måltider, efter måltiderne, efter toiletbesøg, når de har været på legepladsen, når de går hjem Host og nys i albuen Syge børn sendes hjem og modtages ikke, før de er raske Vi taler om vejret og om, hvilket tøj der passer til dagens vejr I børnehaven har børnene egen formiddagsmad med, som de spiser sammen med vennerne inden kl. 10. De henter den selv i køleskabet Børnenes signal om mæthed respekteres 1 times motion om dagen Resultaterne af 2 og 4 års screeninger deles med forældre Observationer i hverdagen Fotos KIB Praksisfortællinger Dagbog Dagsskema Uge- og månedsplaner Stuemøder Film på forældremøder Barnets bog Samarbejde med sundhedsplejen om screening i børnehaveklassen Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 7

8 Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: udfolder og udvikler sin vilje til at handle udfordrer og udvikler egne personlige udtryk udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Indsatser / aktiviteter Det enkelte barn oplever at have værdi i sig selv og for andre Det enkelte barn føler sig tryg i Baunegården Barnet er nysgerrigt Barnet er aktivt deltagende Barnet undersøger Barnet tør eksperimentere Barnet har empati Barnet kan vise medfølelse med andre Barnet kender egne grænser Barnet respekterer andres grænser Barnet kender de forskellige følelser og kan give udtryk for dem Barnet kan, vil og tør Barnet evner at udvise egenomsorg Barnet kan udsætte behov i et vist omfang Barnet kan bede andre om hjælp og selv hjælpe andre Barnet kan inden skolestart sige farvel ved aflevering uden hjælp fra personalet Barnet kommunikerer med andre børn og med voksne De voksne omkring barnet har en anerkendende og omsorgsfuld tilgang i alle aktiviteter Differentierede fællesskaber Selvvalgte aktiviteter Voksne initierede aktiviteter Samling hvor børnene skiftevis er på, ikke for lange Børnenes navne råbes op, hvem er her, hvem mangler Højtlæsning, dialogisk læsning Samtaler og andre måder at kommunikere på (tegn, billeder, konkreter) Vi hilser på hinanden om morgenen og siger farvel om eftermiddagen Spille spil hvor børnene skiftes til at have tur Børnene deltager i hverdagens aktiviteter (dækker bord, rydder op efter sig, tager tøj af og på, går på toilettet, henter ble etc.) Vi taler med forældrene om værdien af at kunne selv 3 og 5 års sprog screeninger 8

9 Dokumentationsmetode [Observationer i hverdagen Fotos KIB Praksisfortællinger Dagbog Dagsskema Uge- og månedsplaner Stuemøder Film på forældremøder Barnets bog De obligatoriske screeninger Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 9

10 Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: har mod på og lyst til at danne relationer og venskaber udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Indsatser / aktiviteter Dokumentationsmetode Barnet er aktivt deltagende i fællesskabet Barnet tager initiativ til kontakt med andre (børn og voksne) Barnet giver plads til andres input og ideer Barnet er hjælpsomt overfor andre Alle børn har venner i Baunegården Barnet har forståelse for, at forskellige mennesker har forskellige behov Barnet kan vente på tur Barnet kan udskyde egne umiddelbare behov Forældrene inviterer forskellige børn med hjem på legeaftaler Alle børn inviteres med til fødselsdage Børnene løser egne mindre konflikter Anerkendende pædagogik Differentierede fællesskaber gennem dagen Voksenstyrede aktiviteter Børns egne fællesskaber understøttes og opmuntres Legegrupper med fokus på turtagning og udsættelse af egne behov Samling Faste spisegrupper hvor børnene opfordres til at se hinanden Venskaber understøttes Forældrene opfordres til at lave små legeaftaler med forskellige børn Turmakkere (lille stor) Konflikthåndtering med fokus på løsning frem for opklaring af skyld Vi taler om, at alle er gode til noget Barnet opfordres til at lære fra sig jeg kan noget, som du kan få glæde af Barnet forstår, at der kan være forskellige regler for mennesker Observationer i hverdagen Fotos KIB Praksisfortællinger Dagbog Dagsskema Uge- og månedsplaner Stuemøder 10

11 Film på forældremøder Barnets bog Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 11

12 Læringskompetencer: At blive til noget Pædagogiske læremål for børnenes læring [preudfyldt fra GK læreplan] Barnet: er kreativ, eksperimenterende og reflekterende udvikler sin evne til at fordybe sig er kommunikerende Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring Indsatser / aktiviteter Barnet kan fordybe sig i en selvvalgt aktivitet Barnet kan fordybe sig/koncentrere sig i en bunden opgave Barnet har lyst til at lære Barnet stiller spørgsmål og vil gerne høre svar Barnet kan bevare fokus Barnet udtænker løsninger og udviser kreativitet i løsningen Barnet gør en opgave eller en aktivitet færdig Barnet tør eksperimentere og er ikke bange for at fejle Børnene bruger tidligere erfaringer i opgaveløsning Barnet kan undre sig Barnet informerer omverdenen om tanker og intentioner Flere finder løsning sammen Børnene inddrages i de daglige praktiske gøremål Man skal øve sig for at blive dygtig Forældrene opfordres til at lade børnene prøve selv Børnene udtrykker sig kreativt og musisk Børnene kender til fremmedsprog Børnene har forståelse af, at vi kan kommunikere med andre i verden Børnene kender til IT og kan bruge Ipad og pc] Anerkendende pædagogik Tid til at børnene sidder med opgaverne Små fællesskaber, så det enkelte barn bliver set Sætte tid på opgaven De voksne har holdningen, at en fejl er en ny erfaring Børnenes egne ideer afprøves sammen med andre Vi bruger leksikon, oplysende bøger, internet for at finde svar på spørgsmål Børnene roses for indsats ikke for resultat Der er et aktivt læringsmiljø med tal, bogstaver, farver, bøger, musik Planlagte musiske aktiviteter Planlagte aktiviteter med kreativt indhold Materialer er tilgængelige for børnene Engelsk, Play and Learn Samarbejde med forældre om børns IT læring 12

13 Dokumentationsmetode Observationer i hverdagen Fotos KIB Praksisfortællinger Dagbog Dagsskema Uge- og månedsplaner Stuemøder Film på forældremøder Barnets bog Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Evaluering Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? 13

14 Den overordnede ramme for dagtilbuddets arbejde med den pædagogiske læreplan Det er Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den pædagogiske læreplan. Det er derfor væsentligt at der tages højde for følgende områder: Det tematiske arbejde Selvom den nye læreplan er opbygget om fire temaer i stedet for tidligere seks, så er alle seks temaer at finde i den nye læreplan. Sproglig udvikling findes mest under Læring Natur og naturfænomener findes både under Sundhed og Læring, idet man udfordrer sin krops formåen såvel som er kreativ, eksperimenterende og reflekterende i relation til natur Kulturelle udtryksformer og værdier findes både under Sociale kompetencer og Læring, idet det kræver mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber såvel som mod på at kommunikere Når der under Læring står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås meget bredt fx. kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde dette ift. deres praksis og forskellige læringsrum. Børn med særlige behov I forhold til børn med særlige behov, så indeholdes de i hele læreplanen, idet der ikke er sat specifikke mål op for alderssvarende udvikling. Et hvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan. I forhold til den pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitetsrapporten 1 som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den pædagogiske læreplan skal offentliggøres på både dagtilbuddets egen hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er institutionen selv, der skal lægge den på egen hjemmeside, og det er Gentofte Kommune, der sørger for, at den kommer på kommunens hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere på deres pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds tilrettelæggelse af handleplaner for det pædagogiske arbejde forbundet med at opfylde de indsatser, der er påkrævet for at nå målene i den pædagogiske læreplan. Indsatserne skal tænkes ind i alle tre sfærer: Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet, således at barnets fulde potentiale sikres bedst muligt. 1 I Økonomiaftalen for 2010 mellem Regeringen og KL fremgår det, at kommunerne skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. I Gentofte Kommune sker det i form af en Kvalitets- og resultatrapport, der udarbejdes for første gang i efteråret

15 Handleplan og evaluering skal sammen med hver enkelt institutions beskrivelse af eget værdigrundlag lægges i et dertil beregnet dokument, der samler institutionens forskellige data sammen. Det er den enkelte leders ansvar at lægge informationerne heri. Inddragelse af forældrebestyrelsen Det er fortsat lederen af dagtilbuddet, der skal sørge for at inddrage forældrebestyrelsen i evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 15