Indgang til kommunen Borgernes indgang til kommunen er meget forskellig. Nogle borgere kender vi, andre borgere kommer uventet.

Transkript

1 Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr Brevid Ref. MESE Dir. tlf mettese@roskilde.dk NOTAT: Kapacitets- og behovsanalyse på det specialiserede voksenområde 3. august 2011 Indledning Det specialiserede voksenområde er et kerneområde, hvor kommunen løser lovpligtige opgaver indenfor bo- og dagtilbud til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Opgaverne på det specialiserede område overgik til kommunen efter kommunalreformen i Økonomien har været under pres siden kommunen overtog opgaven såvel i Roskilde Kommune som på landsplan. Budgetopfølgningerne siden 2009 har dog vist, at området har stabiliseret sig økonomisk på trods af stigende aktivitet på området. I forlængelse af handicap-, psykiatri og misbrugspolitikkerne vedtaget i marts 2011 arbejder forvaltningen på at skabe lokale løsninger. Der er fokus på etablering af fleksible tilbud, hvor borgeren får hjælp til selvhjælp og mindst indgribende foranstaltninger. Støtten skal bidrage til at gøre borgeren i stand til at klare så mange funktioner som muligt selv. Det specialiserede voksenområde er organiseret med et myndighedsafsnit og to leverandørcentre: Center for Socialpsykiatri og Center for Fysisk Handicappede og Udviklingshæmmede. Centerstrukturen har givet grundlaget for at skabe helhedsorienterede og sammenhængende tilbud for den enkelte borger. Målgruppe Det specialiserede område består af tilbud til målgrupperne borgere med psykiske lidelser, udviklingshæmmede, fysisk handicappede og udsatte borgere med sociale problemer. Det kan for eksempel være multihandicappede borgere med betydeligt plejebehov, borgere med mindre fysiske funktionsnedsættelser, borgere med senhjerneskade, udviklingshæmmede med forskellig funktionsniveau og adfærd, borgere med psykiske lidelser såvel som borgere med dobbeltdiagnoser såsom udviklingshæmmede eller misbrugere med psykiske lidelser og borgere med særlige sociale problemer. Målgruppen har altså en bred spændvidde, hvor der skal etableres ydelser til både borgere med lette lidelser, der skal trænes midlertidig for ikke at miste færdigheder til borgere med kroniske lidelser, der har krav på et længerevarende tilbud. Indgang til kommunen Borgernes indgang til kommunen er meget forskellig. Nogle borgere kender vi, andre borgere kommer uventet. Borgere med brug for let hjælp og støtte henvender sig typisk selv, eksempelvis borgere med brug for dækning af merudgifter eller hjælpemidler. Borgere med mere komplekse behov kan have andre serviceområder (eksempelvis Jobcenteret) eller en leverandør af en igangværende indsats som et hjemmevejledningstilbud som indgang. Hidtidige raske borgere, som har været udsat for eksempelvis et trafikuheld, og fået hjerneskade, henvises via

2 Side2/8 læge, speciallæge, sygehus eller genoptræningscentre. Det specialiserede voksenområde får også nye borgere fra behandlingspsykiatrien eller misbrugsområdet såvel som nye borgere, der er tilflyttere til kommunen. Unge borgere, der fylder 18 år, kommer til voksenområdet med koordinering i 17-årsudvalg og gennem løbende koordinering mellem områderne (ca. 20 borgere pr. år fra forældre, plejefamilie eller bosteder). Typen af tilbud Det specialiserede voksenområde består af flere typer tilbud. Der er en bred vifte af fleksible og varierende tilbud med en række kerneydelser: - socialpædagogisk støtte - beskyttet beskæftigelse - aktivitets- og samværstilbud - midlertidige botilbud - længerevarende botilbud Området består også af personlig og praktisk hjælp, træning, hjælpemidler, støtte til dækning af merudgifter, ledsageordninger, STU-forløb mv. Socialfaglig tilgang Metode Den socialfaglige tilgang på det specialiserede voksenområde er, at borgeren skal have hjælp til selvhjælp. Det personale, som borgeren møder, har fokus på hjælp til selvhjælp i forhold til støtte, vejledning og træningsindsatser, hjælpemidler og anvendelse af teknologi. Der tages udgangspunkt i den mindst indgribende foranstaltning, og der lægges vægt på lokale løsninger, hvor borgeren får trænet sine færdigheder i samspil med sit nærmiljø. Den mindste indgriben for den enkelte borger betyder længst mulig i eget hjem med den rette støtte. I udredningen af den enkeltes behov og ressourcer vurderes borgerne ud fra dennes samlede støttebehov, og der foretages en konkret vurdering og individuelt skøn i forhold til, om borgeren har behov for 1) støtte i eget hjem, 2) midlertidige botilbud eller 3) længevarende botilbud. I socialpsykiatrien arbejdes ud fra recovery tankegangen, der baserer sig på tanken om at borgeren kan komme sig helt eller delvist. Det er en erkendelse af, at psykiske lidelser ikke er kroniske, og opgaven består så i at understøtte recovery-processen og skabe så gode forudsætninger som muligt for den enkelte. Kompetenceudvikling Sammensætningen af borgere med nye diagnoser og borgere med særlige problemstillinger betyder, at der kræves nye kompetencer. Der kortlægges blandt andet kompetenceudviklingsbehov indenfor autismeområdet og drøftes arbejdsmetoder i forhold til borgere, der er selvskadende. På handicapområdet udbredes pædagogisk metoder (marte meo) med sidemandsoplæring. Redskaber I visitationsarbejdet anvendes Voksenudredningsmetoden. En metode, der er udviklet i samarbejde mellem KL og Socialministeriet. Metoden understøtter, at der opsamles en struktureret viden om borgerens problemer, ressourcer

3 Side3/8 og ønsker, og dermed skaber et godt grundlag for at træffe beslutning om indsats, udarbejde afgørelse, handleplan og iværksætte hjælpen samt følge op på indsats og resultater. Den samlede udredning af borgerens støttebehov (ressourcer og begrænsninger) gradueres inden for relevante temaer ud fra en overordnet kategorisering med fem niveauer, hvor A = intet problem, B = let problem, C = moderat problem, D = svært problem og E = fuldstændigt problem. Der er ikke knyttet konkrete ydelser til kategorierne, hvor borgeren i kategori E nødvendigvis får dyreste foranstaltning. Vurderingen giver et samlet billede af behovet for støtte, som giver det metodiske grundlag for en kvalificeret visitation. Antal borgere Det samlede antal Roskilde borgere som modtager tilbud indenfor det specialiserede voksenområde fordeler sig på dag- og botilbud som opgjort i nedenstående tabel. Der gøres opmærksom på, at den enkelte person kan modtage både et dagtilbud og et botilbud. Tabel 1: Samlede antal borgere indenfor det specialiserede voksenområde Tilbud Center for fysisk handicappede og Socialpædagogisk Beskyttet støtte beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud udviklingshæmmede Center for Socialpsykiatri Borgere i udenbys tilbud alle målgrupper I alt halvår 2011 I dag modtager borgerne tilbud både i Roskilde, men i høj grad også i andre kommuner. Der er historiske årsager til, at 231 Roskilde borgere modtager midlertidige eller længerevarende botilbud udenbys. Der har blandt andet været en anden fordeling på grund af amtsgrænserne, og der har manglet kvalificerede tilbud i Roskilde, hvor det har været nødvendigt at give tilbud i andre kommuner. Den nuværende kapacitet af boliger og dagtilbud indenfor det specialiserede området i Roskilde består af tilbud, der er blevet kommunale på forskellige tidspunkter. Nogle af tilbuddene har altid været kommunale, nogle tilbud overgik fra amtet i forbindelse med kommunalreformen 2007 og de sidste tilbud overgik fra Regionen den 1. januar Center for Socialpsykiatri Botilbud indenfor socialpsykiatrien er stort set beboet af Roskilde borgere.

4 Side4/8 Kommunen har anvisningsretten til 22 boliger i tre opgangsfællesskaber i alment boligbyggeri. I tilknytning hertil lejer kommunen tilstødende fælleslokaler til servicearealer. Tabel 3: Tilbud i Center for Socialpsykiatri Center for Socialpsykiatri Type Tilbud Antal pladser Ikke Roskilde borgere Støtte i eget hjem 8 Midlertidige botilbud 107 Længerevarende botilbud 108 (+ enkelte midlertidige botilbud) Egen bolig Opgangsfællesskaber: - Baldersbo - Hedemøllen - Kløverparken Rønnebærparken Udsigten/ Huset Sct. Pederstræde fra 2013 Haraldsborg ( aflastning) Pilehuset ( aflastning) HP-Huset fra 2013 ( ) Haraldsborg og Pilehuset er utidssvarende botilbud og ikke i stand til at rumme målgruppen af borgere med omfattende behov, som oftest også har et stort plejebehov. Der er derfor truffet politisk beslutning om at sælge ejendommene og bygge HP-Huset i Trekroner. Samtlige borgere på Haraldsborg og Pilehuset er vurderet i forhold til deres behov for støtte, og det er ikke alle borgere, der har brug for så omfattende et tilbud som HP-huset. Der er derfor ikke samme antal nye boliger i HP- Huset, som der udfases med Haraldsborg og Pilehuset. Sct. Pedersstræde skal anvendes til fortrinsvis unge eller midaldrende borgere, der har brug for et rehabiliterende midlertidigt omsorgsophold. Det er typisk borgere, som er bosiddende i egen lejlighed, men som får sociale og psykiske problemer, så de en periode har brug for særlig støtte, før de igen kan klare sig i egen lejlighed. Dagtilbud Der er 6 borgere, som modtager dagtilbud i Center for Socialpsykiatri. Beskyttet beskæftigelse ( 103) tilbydes i Montagen, som er et montageværksted på Københavnsvej og i kantineprojektet på Trekroner Skole. Aktivitets- og samværstilbud ( 104) tilbydes på Ringhjørnet og i Rønnebærparken. Center for Fysisk Handicappede og Udviklingshæmmede Botilbuddene indenfor Center for Fysisk Handicappede og Udviklingshæmmede er stort set alle med i den regionale rammeaftale, da der bor mange borgere fra andre kommuner. Kommunen har anvisningsretten til 47 boliger fordelt på ni opgangsfællesskaber/ bofællesskaber i alment boligbyggeri eller kommunalt ejede huse. I tilknytning hertil lejer kommunen tilstødende fælleslokaler til servicearealer.

5 Side/8 Tabel 4: Tilbud i Center for Fysisk Handicappede og Udviklingshæmmede Center for Handicap Type Tilbud Antal pladser Ikke Roskilde borgere Støtte i eget hjem 8 Midlertidige botilbud 107 Længerevarende botilbud 108 Opgangsfællesskaber: - 4 eren - Lunden - Stjerneparken - Hyrdehøj Bofællesskaber: - Kløverparken - Lyngbakken (Svogerslev) - Baunegårdsvej (Jyllinge) - Neptunvej (Jyllinge) - VIBO (Viby Sj.) Ågerupvej Margrethehøj (aflastning) Mariehusene* Hørhus Koglerne* voksne + 6 børn 26 (29 i 2012) (26 i 2013) * Forebyggelses- og Socialudvalget besluttede den 20. januar 2011, at der skal ske en udvidelse på tre pladser (to boliger med plads til tre borgere) på Mariehusene og seks boliger på Koglerne Dagtilbud Der er 86 borgere, som modtager dagtilbud i Center for Fysisk Handicappede og Udviklingshæmmede. Der tilbydes beskyttet beskæftigelse ( 103) på eget værksted på ITC i Svogerslev og på andre arbejdspladser som fx ejendomsfunktion, køkkener og skovprojekt. Der gives aktivitets- og samværstilbud ( 104) på ITC i Svogerslev, Klub Vi og på Koglerne. Udenbys borgere og taskforce På grund af den store andel af Roskilde borgere i udenbys tilbud har forvaltningen etableret et taskforce, der gennemgår samtlige udenbys borgeres sager med henblik på at vurdere om borgeren er i rette tilbud til den rigtige pris. Taskforce vurderer samtlige borgere i forhold til deres behov, indholdet i tilbuddet og prisen. Hvis tilbuddene er omkostningseffektive og passer til borgerens behov, vurderes borgeren velplaceret og der foretages ikke yderligere før næste revisitation. Kortlægningen er i gang og der vil være en usikkerhed om kapacitetsbehovet, mens arbejdet pågår. Roskilde Kommune har med ændret lovgivning på området fra 1. januar 2011 hjemtaget handleforpligtigelsen på alle kommunens borgere i tilbud uden for kommunen. I modsætning til tidligere, hvor der kun var en betalingsforpligtigelse, giver det nu juridisk mulighed for at revisitere samtlige borgere. Revisitationen af samtlige borgere medfører, at der tages stilling til om samtlige borgere får rette faglige og omkostningseffektive tilbud. Hjemtagelse af borgere afhænger af om der er ledig kapacitet i Roskilde. Ifølge loven kræver en flytning af borgere i længerevarende botilbud desuden, at borgeren giver samtykke. Den revisitationsproces afhænger derfor også af om der er attraktive muligheder at tilbyde. Roskilde har i dag 231 udenbys borgere, hvor der i øjeblikket er 147 igangværende og afventende sager, hvor borgeren skal revisiteres. Taskforcens afdækning viser, at der er 90 borgere (cirka 60 %) indenfor gruppen fysisk handicappede og udviklingshæmmede og 7 borgere (cirka 40 %) indenfor gruppen psykiske lidelser eller særlige sociale problemer.

6 Side6/8 Indsatsens kobling til politikkerne Den socialfaglige metode og presset på kapaciteten afspejles i politikkerne på det specialiserede socialområde med politiske mål i begge politikker. I Handicappolitikken er der fokuseret på effekten af hjælp til selvhjælp, samtidig med at der er fokus på at borgere med handicap bor i egnede boliger. Det første politiske mål er hjælp til selvhjælp, hvor målet er, at der igangsættes forløb med hjælp til selvhjælp i foråret 2011 med henblik på at have gennemført forløb i Det andet mål er boliger, hvor målet er, at boligbehovet for borgere med fysisk handicap eller udviklingshæmning analyseres og på baggrund heraf etableres et passende antal boliger til borgere med fysiske handicap elle udviklingshæmning. I Psykiatripolitikken er der blandt andet vedtaget en målsætning om at sikre et tilstrækkeligt antal boliger til, at en større andel af borgere med en psykiatrisk lidelse kan tilbydes bolig i nærmiljøet. Boliger, der er tidssvarende, varierede og som giver mulighed for tildeling efter behov og ressourcer, så hele målgruppen imødekommes. Det politiske mål i forhold til kapaciteten på psykiatriområdet er, at der som følge af udvidelsen af boligkapaciteten sker en reduktion i antallet af borgere med psykiske lidelser, der er i tilbud udenfor kommunen, på minimum 2 %. Kapacitetsudfordringer Kapacitetsbehovet på det specialiserede voksenområde påvirkes af flere faktorer. Der er både kendte borgere, som skal have andet tilbud og nye borgere, der tilgår området. Nedenfor redegøres for de væsentligste faktorer, der påvirker efterspørgslen. Udfordringer på det specialiserede område er generelt et stigende antal borgere med handicap. Roskilde har i dag 231 borgere i botilbud i andre kommuner. Størstedelen af borgere, som kommer tilbage til Roskilde, forventes at flytte i egen bolig med støtte eller i midlertidige tilbud. Behovet for længerevarende botilbud udvikler sig langsommere, men er samtidig også et område, hvor tilbuddene på trods af løbende fokus på selvhjulpenhed har lavere udskiftningsgrad. Der er derfor fokus på at sikre tilbud over længere tid. På børne- og ungeområdet opleves der i disse år en mindre stigning i antallet af udviklingshæmmede. Stigningen i målgruppen skyldes især at sygehusområdet er blevet dygtigere til at holde liv i mennesker. Flere og flere for tidligt fødte børn overlever, hvor nogle får et liv med fysiske eller psykiske handicap. Derudover er der flere som overlever kritisk sygdom som blodpropper og slagtilfælde eller overlever trafikulykker, hvor nogle må leve videre med handicap. Det har ligeledes betydning for efterspørgslen, at sundhedssystemet er blevet bedre til at stille diagnoser, så der er flere borgere med for eksempel ADHD. På 10 år er antallet af danskere i behandling mod ADHD blevet tidoblet. I 2009 var der ifølge Lægemiddelstyrelsen 0, pct. af Danmarks befolkning i behandling. Udviklingen indenfor diagnoser og mere viden om målgrupper giver behov for udvikling af specialiserede tilbud som eksempelvis autisttilbud til de svært syge autister. Det er en målgruppe, som har brug for megen plads omkring sig ved et længere midlertidigt ophold.

7 Side7/8 Derudover medfører øget velstand generelt stigende forventninger på området, samtidig med at handicappedes gennemsnitlige levealder nærmer sig den gennemsnitlige levealder for alle danskere. Den stigende levealder får desuden plejebehovet til at stige. Udviklingen på området medfører altså en øget efterspørgsel, der giver en større tilgang end afgang på området. På området for udviklingshæmmede, hvor Roskilde sælger mange pladser, og botilbud er underlagt rammeaftalen og den regionale forsyning, kan Roskilde ikke styre andre kommuners afgang fra boligerne. Der er tendenser på landsplan til at kommunerne trækker borgere hjem, men behovet kendes ikke endnu. Det giver ligeledes en usikkerhed omkring fremtidig ledig kapacitet. Overgangen mellem børne- og voksenområdet koordineres i det såkaldte 17 års udvalg. Efterspørgslen efter boliger er dog stadig svær at vurdere, da der kan være stor bevægelse. Udfordringen omkring de unge inden for socialpsykiatrien er, at de ikke er endelig udredt og afklaret i forhold til diagnose og behov. Her anvendes midlertidige botilbud i høj grad som afklaringsfase. Den slags afklaringsforløb tilbydes i dag på Udsigten, så kommunen beholder de unge borgere indenfor kommunen. Udfordringen i forhold til de unge udviklingshæmmede er, at vi kender familien, men vi kan ikke udtale os om, hvornår den unge borger vil flytte hjemmefra og har behov for et botilbud. Det kan være som 18-årige, men de fleste senere. Det er en løbende dialog med familien. Der er hele tiden fokus på udviklingen på området og på at skabe et kvalificeret overblik over, hvor brugerne kommer fra i forhold til styring af kapacitetsbehovet. Nogle borgere kender vi, men der kommer også hele tiden nye borgere, som har mere eller mindre komplekse behov som voksne. Fremtidige behov Forvaltningen fokuserer på, at kapaciteten på det specialiserede voksenområde fremover består af fleksible løsninger med tilbud der understøtter fokus på hjælp til selvhjælp og mindste indgriben, hvor borgeren skal videre i egen bolig. Det betyder blandt andet, at nye tilbud som HP-Huset skal rumme både midlertidige og længerevarende botilbud. Socialpsykiatri På nuværende tidspunkt er der truffet beslutning om væsentlige udvidelser af kapaciteten indenfor socialpsykiatrien med Udsigten, opførelse af HP-Huset og omlægning af Sct. Pedersstræde. Den fysiske kapacitet i Center for Socialpsykiatri vurderes derfor at være tilstrækkelig, og der arbejdes nu videre med at udvikle indholdet og få etableret de rette fleksible og varierede ydelser indenfor den nuværende kapacitet. Hvis der kommer yderligere behov, forventes det løst med etablering af opgangsfællesskaber eller lignende med nødvendige støttefunktioner. I den strategiske anlægsplan forslås derfor afsat 3,6 mio. kr. i 2013 til kapacitetsudvidelser til psykisk syge. Udviklingshæmmede I Center for Fysisk Handicappede og Udviklingshæmmede er der stadig fokus på etablering af tilstrækkelig kapacitet og tidssvarende kapacitet.

8 Side8/8 De længerevarende boliger til udviklingshæmmede vurderes utidssvarende til at rumme borgere med omfattende behov. Derudover kender vi ikke de øvrige kommuners fremtidige efterspørgsel til botilbuddene underlagt rammeaftalen. Roskilde mangler selv tilbud og de nuværende boliger til udviklingshæmmede er utidssvarende i forhold til borgernes behov. På kort sigt bør der tilvejebringes et mindre antal boliger og på lidt længere sigt foretages ombygninger af eksisterende tilbud. Der er den 20. januar 2011 truffet politisk beslutning om udvidelse af kapaciteten indenfor Center for Fysisk Handicappede og Udviklingshæmmede med 3 pladser (to boliger med plads til tre borgere) på Mariehusene og seks boliger på Koglerne, som er færdige i henholdsvis 2012 og medio Der er dog behov for flere pladser til udviklingshæmmede med omfattende behov. Der arbejdes derfor videre med yderligere udvidelser på Mariehusene. I den strategiske anlægsplan er der derfor indmeldt anlægsforslag til kapacitetsudvidelser for udviklingshæmmede med mio. kr. i 2012 og 3,6 mio. kr. i 201.