Virksomhedsaftale Center for Skole. UngSlagelse - Ungdomsskolen

Transkript

1 UngSlagelse - Ungdomsskolen Virksomhedsaftale

2 Indledning Aftalen indgås mellem ungdomsskoleleder Søren Johansen og chefen for Center for skole, Lena Lund Pedersen. Målet med virksomhedsaftalen er at præcisere mål og forventninger til udviklingen af virksomheden for de kommende 2 år. Aftalen tager udgangspunkt i de overordnede mål der er beskrevet i den udviklingsaftale, som centerchefen har indgået med Udvalget for Børn og Unge, Læring og Uddannelse. Dette sker inden for de alment gældende regler i Slagelse Kommune, samt den tildelte budgetramme. Aftalen er gældende for perioden 1. januar december Efter det første år foretages en midtvejsstatus over aftalen med mulighed for at foretage nødvendige tilpasninger og justeringer af aftalen i forhold til økonomi, mål og evt. lovgivningsmæssige ændringer m.m. Virksomheden UngSlagelse er organisatorisk tilknyttet i Slagelse Kommune. UngSlagelse er Slagelse kommunes tilbud om ungdomsskole i henhold til lov nr. 411 om ungdomsskoler. Ungdomsskolens tilbud er åbent for unge fra 7. klassetrin til 18 år jfr. Styrelsesvedtægt for ungdomsskolen i Slagelse kommune. UngSlagelse, ungdomsskolen har kontor: Skolegade 1, 4220 Korsør og undervisningssteder i Korsør, Slagelse, Skælskør, Dalmose og Sørbymagle. UngSlagelse, ungdomsskolen arbejder indenfor 3 felter: Fritidsskolen, hvor aktiviteterne er tilrettelagt i de unges fritid omfatter undervisning i fag og emner, som unge efterspørger. Tilbuddet rummer en bred vifte af fag, fra praktisk orienterede til traditionelle skolefag. Undervisningen er organiseret, dels som holdundervisning, som lejrskoler og som fritidsvirksomhed. Dagskolen, der tilbyder heltidsundervisning som en mulighed for at opfylde undervisningspligten (lov om ungdomsskoler 3 stk. 2.2 og lov om folkeskolen 33 stk. 2) samt prøveforberedende undervisning bl.a. i samarbejde med de 2 produktionsskoler. Klub, med ungdomsklub i Slagelse østby og Dalmose, begge åbne i vinterhalvåret og fritidsklub i Slagelse østby, åben hele året. Klubben er åben for unge fra hele kommunen, men benyttes fortrinsvis af unge fra de 2 lokalområder. Ungdomsskoleklubberne, er en integreret del af ungdomsskolens virksomhed og indgår i et tæt samarbejde med klubber oprettet efter lov om social service. I tilknytning til klubberne tilrettelægges fritidsaktiviteter for målgruppen. Fritidsskolen Fritidsskolen tilbyder undervisning i de unges fritid. Undervisningen i fritidsskolen foregår i eftermiddags- og aftentimerne med største intensitet i perioden september til april. Undervisningen foregår primært i Korsør, Skælskør og Slagelse, og med enkelte hold i Dalmose. 2

3 En del af undervisningen tilrettelægges som kortere eller længere lejrskoler i weekends og ferier. Fritidsskolen omfatter det, der i lov om ungdomsskoler betegnes som almen undervisning, specialundervisning, prøveforberedende undervisning, undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel, samt dansk for fremmedsprogede. Der undervises i en lang række forskellige fag og emner. De fleste ungdomsskolefag er unikke og tilbydes alene i ungdomsskolen, mens andre supplerer folkeskolens fagrække. Fritidsskolen er ungdomsskolens største aktivitetsområde målt i antal elever. Mere end 2000 unge i Slagelse kommune går i ungdomsskole i deres fritid. Mange unge går til flere fag og holdelevtallet er omkring UngSlagelse følger en 3-årig plan til nedbringelse af et merforbrug fra Merforbruget vil efter planen være afviklet i Af nedenstående tabel fremgår hvor mange timer der er mulighed for i fritidsskoledelen Undervisningstimer Arbejdstimer Året 2010 Efter handleplanen kan der i 2010 oprettes ca hold forår og ca hold efterår. Videreføres lektiecafeerne uændret medgår 4935 arbejdstimer. For de resterende ca arbejdstimer kan der f.eks. etableres lejrskole(r) svarende til 2 medarbejdere i 20 døgn og 8 fritidsaktiviteter med i gennemsnit 8 medarbejdere (i 7 timer). Året 2011 Efter handleplanen kan der i 2011 oprettes hold forår og hold efterår. Videreføres lektiecafeerne uændret medgår 4935 arbejdstimer. For de resterende ca arbejdstimer kan der f.eks. etableres lejrskole(r) svarende til 2 medarbejdere i 20 døgn og 8 fritidsaktiviteter med i gennemsnit 8 medarbejdere (i 7 timer). Dagskolen Dagskolen omfatter primært heltidsundervisning for elever på samt for enkelte elever 10. klassetrin. Undervisningen giver de unge en alternativ mulighed for opfyldelse af undervisningspligten. Hvem er elever i heltidsundervisningen? Eleverne, som fortrinsvis er på 8. og 9. klassetrin, visiteres centralt efter indstilling fra PPR. Eleverne kommer fra Folkeskolen, ofte efter at have været tilknyttet specialprojekter, AKT o. lign., fra efterskoleophold, fra kommunens øvrige specialtilbud eller tilbud uden for kommunen. En betydelig del af eleverne har reelt ikke gået i skole i en længere periode før start i heltidsundervisningen Elevgruppen er meget blandet og sammensat, og omfatter bl.a. relationsløse unge, udadreagerende unge, normløse unge, fagligt lavt præsterende unge, praktisk anlagte unge, stil- 3

4 le/indelukkede unge, ikke etnisk danske unge, socialt forarmede unge men også godt integrerede unge, som visiteres til heltidsundervisning af forskellige grunde. En del elever er beskrevet som behandlingskrævende, ligesom en andel har et misbrug. Hvor mange elever? I skoleåret der fra skoleårets start indskrevet: Skiftesporet 10 elever (8 drenge og 2 piger) Eventen 15 elever (8 drenge og 7 piger). Hvor fortsætter eleverne? De fleste eleverne udskrives til uddannelsesforløb på Selandia, nogle i mesterlærelignende forhold og andre til 10. klasse. Frafald Frafaldet i heltidsundervisningen er lavt, og kun få elever udskrives i løbet af skoleåret. Den anvendte pædagogik Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen og skal give eleverne de samme muligheder for alsidig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling m.v. (bek. om ungdomsskolen 8 stk. 2) Nøgleord/fokusområder i heltidsundervisningen er: Anerkendende tilgang til elever og forældre, kognitiv tilgang til læring, udvikling af sociale og faglige kompetencer, høj fleksibilitet og hurtig ageren, relationer og fællesskab, åbenhed og samarbejdslyst. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og der undervises individuelt og i små grupper efter elevernes faglige niveau. Skoledagen er ikke lektionsdelt og der arbejdes ofte med projekter med elementer fra flere fag. Skolefagene, som om muligt afsluttes med FA, omfatter dansk, matematik, engelsk og hjemkundskab. Lejrskoler og ekskursioner prioriteres højt. Der lægges stor vægt på et tæt forældresamarbejde. Indholdssiden i de to heltidsundervisningstilbud er sammensat under hensyntagen til de fysiske rammer og er forskellige på centrale punkter: På Skiftesporet lægges særlig vægt på natur, idræt, sund kost/madlavning (eleverne går til prøve i faget hjemkundskab), og lejrskoler, ligesom en udvidet praktikordning har vist sin styrke i forhold til elevernes valg af uddannelses og/eller beskæftigelse. På Eventen vægtes boglige fag højt, suppleret med kreativ/værkstedsundervisning, temauger og projekter, lejrskoler, idræt, ekskursioner, kost, og praktik. Afgangsprøver I 2008/09 gik de 13 elever, der blev udskrevet til sommerferien, op til FA i dansk og matematik (alle) engelsk (9) og hjemkundskab (3 af 4 mulige). Samlet karaktergennemsnit blev 4,76 I 2007/08 gik de 10 elever, der blev udskrevet til sommerferien, op til FA i dansk og matematik (alle), engelsk (4) og hjemkundskab (2 af 3 mulige). Samlet karaktergennemsnit blev 3,96. 4

5 Organisering I Lov om folkeskoler ( 33 stk. 3) hedder det Undervisningen kan efter det 7. klassetrin endvidere opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole Lov om folkeskoler åbner dermed muligheden for at udnytte ungdomsskolens fleksible tilrettelæggelsesform, det frie lærervalg, og det forhold, at undervisningen ikke er bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fagrække, læseplaner, timeopdeling m.v. (bek. om ungdomsskolen 8 stk. 2) Der er fordele og ulemper ved placering på to adresser Korsør og Slagelse. Til fordelene hører at elevernes fravær i grove træk er proportional med afstanden til skolen. De to meget forskellige bygninger åbner muligheden for at tilrettelægge to forskellige tilbud hvor de fysiske rammer udnyttes optimalt. De relativt små grupper åbner mulighed for nære relationer og sætter rammen for individuelt tilrettelagt undervisning. For elever med begrænsede relationelle kompetencer er selv elevgrupper på en stor udfordring. Ulemperne ved placering på to adresser er primært af rent praktisk karakter og drejer sig især om udnyttelse af undervisningsmaterialer og udstyr. Klub UngSlagelses klubvirksomhed omfatter ungdomsklub på 2 adresser, Byskovvej 2 i Slagelse og på Dalmose centralskole, og fritidsklub på Byskovvej i Slagelse. Ungdomsklubben er et tilbud til ungdomsskolens generelle målgruppe (13-17 årige) I eftermiddagstimerne tilbyder ungdomsklubben på Byskovvej fritidsklub for børn i Klasse. Hvem benytter klubben? Ungdomsklubben benyttes i Slagelse af unge fra hele byen. Fritidsklubben har børn fortrinsvis fra Slagelse østby. I Dalmose har ungdomsklubben tidligere primært betjent unge fra Dalmose. Unge fra Flakkebjerg og det øvrige opland benytter i stigende grad tilbuddet. Klubben lægger vægt på også at kunne rumme børn og unge med vidt forskellig baggrund, og unge med særlige behov. Åbningstider I Slagelse er ungdomsklubben åben 5 ugentlige aftener 40 uger årligt. I Dalmose 3 aftener om ugen i 30 uger. Fritidsklubben holder åben 51 uger årligt, kl På skolefridage og i ferier kl Antal brugere I ungdomsklubben i Slagelse er der pt. 116 medlemmer med et fremmøde mellem 15 og 40 unge, mens der i Dalmose er tilmeldt 49 unge, med et fremmøde på mellem 10 og 25 unge. Fritidsklubben (Slagelse) er normeret til 34 børn (aktuelt 37) med højt fremmøde året rundt. Den anvendte pædagogik Klub handler om gode oplevelser sammen med andre unge og kompetente voksne, som har en anerkendende tilgang til arbejdet med børn og unge og arbejder for at alle børn og unge uden undtagelse skal opleve at de er blevet lagt mærke til hver eneste dag. 5

6 I Klubben kan unge lære og træne sociale færdigheder og knytte personlige venskaber. Derfor lægges særlig vægt på at skabe rum for alle typer af unge og rum for forskellige opfattelser. De unge medinddrages i så mange beslutninger om muligt og oplever dermed demokrati i hverdagen. Tilmelding I ungdomsklubben tilmelder de unge ved personlig henvendelse i klubben, mens indskrivning til fritidsklubben foregår via den centrale pladsanvisning. Fysiske rammer I Slagelse råder klubben over et parcelhus i østbyen. I Dalmose har klubben egne lokaler på skolen. I eftermiddagstimerne udlånes lokalerne til juniorklubben, som er en satellit fra daginstitutionen Oasen. Samarbejde Vi lægger vægt på at være en seriøs og synlig samarbejdspartner for kommunens øvrige klubber, SSP, skolerne, andre aktører på fritidsområdet, foreninger m.fl. Samspillet med den øvrige ungdomsskole foregår forskelligt. I Dalmose hvor klubben i det omfang det er muligt samarbejder med ungdomsskolens undervisning, og i Slagelse, hvor medarbejderne i høj grad fungerer i både klub og ungdomsskolen i øvrigt. Klubben ser det som en vigtig opgave at formidle ungdomsskolens tilbud til de unge. Personale I klubben er der ansat 3 fastansatte pædagoger inklusive lederen, samt timelønnede medarbejdere, heraf en stor del med pædagogisk uddannelse. Brobygning Fritidsklubben lægger vægt på at fastholde en god udvikling for den enkelte og ser overgangen fra fritidsklub til ungdomsklub, ungdomsskole og andre fritidstilbud som et meget vigtigt element i denne sammenhæng. Forældresamarbejde Især i fritidsklubdelen er der et tæt forældresamarbejde omkring alle børn. I ungdomsklubben er samarbejdet omkring få unge og begrænset for de fleste. UngSlagelse UngSlagelse vil spille en aktiv og udadvendt rolle i det lokale tværfaglige samarbejde i Slagelse Kommune. UngSlagelse vil arbejde på at styrke det tværfaglige samarbejde, og vil sætte fokus på at det tværfaglige forum bliver udviklet og styrket, med henblik på at skabe helhed i tilbuddene til børn og familier. 6

7 Nøgletal UNI-C nøgletal og Skolens nøgletal Antal unge i målgruppen 2009/ Antal unge i ungdomsskolen 2009/2010 foreløbige tal 2078 Antal tilmeldte elever for oprettelse af Almene hold 1) 12 Antal tilmeldte elever for oprettelse af Prøveforberedende hold 1) 10 Antal tilmeldte elever for oprettelse af Fritidsaktiviteter 1) 12 Antal tilmeldte elever for oprettelse af Kompenserende specialundervisningshold 2) 2 Antal tilmeldte elever for oprettelse af Specialundervisningshold 2) 5 Antal tilmeldte elever for oprettelse af Indvandrerundervisning 2) 5 Nøgletal budget 2010 Gennemsnitsløn for lærere i kr Gennemsnitsløn for lærere på heldagsskoler i kr Uddannelse pr. fuldtidsansat i kr Elevaktiviteter, undervisningsmidler kl. pr. elev i kr Elevaktiviteter, undervisningsmidler 10. kl. pr. elev i kr Gennemsnits udgift pr. elev i skolen Gennemsnitsløn i kr. for pædagoger i SFO Gennemsnitsløn i kr. for medhjælpere i SFO Børnerelaterede udgifter pr. barn i SFO i kr Gennemsnitsudgift i kr. pr. barn i SFO Note 1) Ungdomsskolelederen kan oprette almene og prøveforberedende hold og fritidsaktiviteter, hvis der er tilmeldt 5 elever, når det af pædagogiske grunde anses for hensigtsmæssigt og/eller når de pågældende aktiviteter i særlig grad bidrager til at opfylde de stillede mål for ungdomsskolens virksomhed. Note 2) Oprettelse af indvandrerundervisning og specialundervisning med færre tilmeldte besluttes af bestyrelsen. 7

8 Udviklingstendenser Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling skal sikre udvikling af en professionalisme, der understøtter og fremmer nytænkning og innovation. Set i lyset af de kommende udfordringer skal der fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Med lærermangel skal tiltag, som fremmer ansættelses- og uddannelsesforhold, der kan fastholde et uddannet lærerpersonale, prioriteres. Dokumentation og evaluering Dokumentation er et helt nødvendigt omdrejningspunkt for faglige læreprocesser. At dokumentere er at udfordre sin egen indforståethed og sætte sine metoder og oplevede resultater på en reel prøve. Der skal skabes faglige miljøer, som er præget af en åben og selvkritisk indstilling, og som skaber læring og fornyelse gennem systematisk dokumentation og evaluering. Dokumentationen synliggør netop det, der reelt skaber kvalitet i det pædagogiske arbejde. Derfor skal der udvikles metoder i arbejdet med kvalitetsrapporten for skoleområdet, der understøtter de indsatsområder og fokuspunkter, der er centrale for udvikling af skolevæsenet. Udsatte børn og familier arbejder målrettet med at leve op til målsætningen for Børne- og ungepolitikken: Alle børn har ret til et godt liv. Der skal forsat være fokus på rammer og vilkår for virkeliggørelse af samspillet mellem almenområdet og specialområdet. Det er en stor ledelsesmæssig udfordring at få værdierne og politikken bragt ind i de konkrete handlinger og beslutninger, som hver dag foretages af de medarbejdere, der har med de udsatte børn og unge at gøre. Der skal tænkes og handles på tværs af fagområder og tages udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unge med respekt for netop hans eller hendes situation. PPR, konsulenter og SSP medarbejdere skal videreudvikle den inkluderende tænkning og konsultative tilgang i arbejdet med børn og unge i problemer for at sikre dem bedst mulige livsvilkår uden kriminalitet og mistrivsel. Skoleområdet vil forankre udviklingsprocessen i de 5 forebyggelsesgrupper og i det tværfaglige arbejde med afsæt i handleguiden. Faglighed i inklusion Indsatsområderne i Handleplan for skoleområdet sætter fokus på at skabe og udvikle et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i en anerkendende pædagogik og en systemisk tilgang til undervisning. Mange skoler er i gang med implementeringen af den anerkendende tilgang til undervisning, der giver alle børn trods forskellige forudsætninger mulighed for at udvikle sig og lære i et inkluderende undervisningsmiljø. Det fremgår af midtvejsevalueringen af indsatsområderne i Kvalitetsrapport , at det faglige niveau generelt er forbedret på skolerne. For skoleområdets vedkommende skal dette arbejde i årene fremover udvikles ved understøttelse af implementeringen af LP modellen og andre former for systemisk tilgang til undervisningen, der er i gang for at øge fagligheden og give alle børn mulighed for at lære i et inkluderende skolemiljø. Hertil er der stigende behov for brobygning mellem dagtilbud, skole, SFO, fritidshjem og klubtilbud. Læseindsats Forskning peger på, at mangelfulde læsefærdigheder er den faktor, der ekskluderer flest elever fra fællesskabet. Hvis en elev ikke kan læse i 3. klasse, tyder forskning på stor risiko for, at eleven bliver udelukket fra det faglige og sociale fællesskab. Dette kan medføre et lavt selvværd, der hæmmer indlæringen. har igangsat en læsehandleplan for elever på mellemtrinnet for at understøtte såvel dansklærernes som faglærernes store opgave med elevernes læseforståelse. Handleplanen skal ses som første led i en flerårig indsats. (Handleplanen er godkendt af byrådet marts 2009). fortsætter 8

9 arbejdet og videreudvikler den eksisterende handleplan til at dække hele skoleforløbet og omhandle læseindsatser i såvel dansk som skolens øvrige fag. IT udviklingsplan En af de vigtigste kompetencer i informationssamfundet er at kunne sortere, udvælge, bearbejde og anvende store mængder af information, som IT giver adgang til. Implementeringen af IT er derfor central for udviklingen af skolen og en god løftestang til at udvikle og understøtte nye undervisningsformer i fagene. Handleplanen for skal understøtte et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i elevernes kompetencer, hvor det innovative er i fokus, så det danner grundlag for nye læringsprocesser og læringsmiljøer. UTA Ungdomsuddannelse til alle Der er etableret en projektorganisation for 3 år med start fra 1. august Organisationen er drivkraften bag en tværfaglig ungeindsats i Slagelse Kommune. Den overordnede langsigtede målsætning er, at der i 2015 er 95 % af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Den overordnede kortsigtede målsætning er at planlægge, gennemføre og evaluere en række konkrete tiltag, som f.eks. erhvervsklasser og lektiecafeer og anden faglig støtte på alle skoler og uddannelsesinstitutioner, der kan understøtte, at den langsigtede målsætning opfyldes. vil sætte fokus på udvikling og etablering af brobygningsprocedurer og øget samarbejde mellem lærerne/ledelsen på grundskolerne og X.class og lærerne/ledelsen på ungdomsuddannelserne samt UU vejlederne. Demografi og kapacitet Slagelse Kommunes kapacitet på skoleområdet udfordres af mønstret i den nuværende bosætning og det frie skolevalg. Befolkningsprognose og skoleprognose er grundlag for en løbende analyse af kapaciteten og opfølgning på tilpasning af skolestrukturen i Slagelse Kommune. Tværgående indsatsområder Virkeliggørelsen af Sundhedspolitikken, Integrationspolitikken, dele af Agenda 21-strategien samt indsatsområdet Attraktive arbejdspladser er afhængige af en målrettet indsats på center- og stabsniveau. Således vil de tværgående indsatsområder komme til at præge området på lige fod med national lovgivning og lokale områdespecifikke politiske beslutninger i fagudvalg og byrådet. 9

10 Virksomhedens egne indsatsområder og udviklingsmål Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Flere unge til ungdomsskolen Kvantitativ registrering. i Korsør Udvikle tilbuddet om almen undervisning og fritidsvirksomhed i Korsør. At antallet af unge fra Korsør, der benytter ungdomsskolen øges med 10 % Faglighed i inklusion Alle undervisere i ungdomsskolens heltidsundervisning er uddannet i LP-modellen. I løbet af 2-årsperioden skal alle undervisere i heltidsundervisningen have gennemgået 4 kursusdage i LPmodellen. 2 undervisere skal være uddannet som nøglemedarbejdere i LP-modellen. Modellen skal være så indarbejdet, at det afspejles i den daglige undervisning Kvalitativ analyse af, i hvilket omfang modellen anvendes i den daglige undervisning Sundhed Breddeidrætsprojekt: 1 times ekstra motion om dagen At øge de unges generelle fysiske niveau At der er etableret åbne tilbud om sundhed og bevægelse i ungdomsskolen. Lade fysisk aktivitet indgå i pauser og undervisningen, hvor det er i overensstemmelse med fagets målsætning Der foretages relevante fysiologiske test og målinger før, under og efter projektets start. At øge antallet af unge, der gennem fysisk aktivitet udbygger deres sociale relationer på tværs af klassetrin i skoletiden. At antallet af motionsaktive børn og unge øges med 20 % At de sociale relationer på tværs af hold styrkes Trivselsundersøgelse skal afdække de unges opfattelse/oplevelse af at være med i idrætsprojektet 10

11 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Integration Unge i ungdomsskolen afspejler unge i kommunen f.s.v. angår etnisk baggrund At fordelingen mellem unge med dansk baggrund og unge med anden etnisk baggrund er ens i ungdomsskolen og i kommunen som helhed Optælling Sundhed At der er i hver af de 3 købstæder oprettes åbne idrætsaktiviteter At der 1 x ugentligt gennemføres åbne idrætsaktiviteter i Slagelse, Korsør og Skælskør Kvantitativ registrering Agenda 21 Nedbringe energiforbruget med 2 % At energiforbruget til belysning og varme er reduceret med 2 % Kvantitativ registrering Attraktive arbejdspladser At rekruttere og fastholde kompetente ledere og medarbejdere på både kort og lang sigt. CFS gennemfører i 2010 et 5 dages kursusforløb for lederne i anerkendende ledelse Ved udgangen af 2011 skal en kvantitativ registrering vise at lederne har gennemført det 5 dages kursusforløb. Lederne har i 2011 udarbejdet en artikelsamling om systemisk ledelse. At skolernes ledelsesteam får en uddannelse i systemisk ledelse og derved bliver i stand til at påtage sig at implementere en anerkendende tilgang til undervisningen i egen organisation. I 2011 udtrykker størstedelen af lederne at de har fået et godt ledelsesværktøj funderet i den systemiske tankegang. Fokusgruppeinterview i foråret 2011 i leder-, pædagog- og lærergruppen skal afdække effekten af et systemisk funderet teamsamarbejde. APV At deltagerne i uddannelsen endvidere virker som sparringspartnere, indenfor den systemiske tilgang, overfor lærere og pædagoger. Ledere, lærere og pædagoger giver udtryk for, at de har fået en forbedret samarbejdsplatform for det pædagogiske arbejde i skolerne. I 2011 oplever 95 % af eleverne tilfredshed med en undervisningsform, der er funderet i den systemiske tilgang. Trivselsundersøgelser ved DCUM eller LP i foråret 2010 og 2011 Indgår i den sammenfattende helhedsvurdering for den pædagogiske udvikling i kommunen i kvalitetsrapport 2010/

12 Udvalgsspecifikke indsatsområder og udviklingsmål Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Kompetenceudvikling At alle ledere i Ungdomsskolen Alle ledere har afsluttet eller påbegyndt en diplomuddannelse Kvantitativ registrering i sy- kan anvende systemisk anerkenstemisk ledelse. dende tilgang i ledelsesarbejdet Evaluering og dokumentation Udvikling af ungerettet dokumentation At unge oplever ungdomsskolens evalueringer og brugerundersøgelser som relevante og dækkende Fokusgruppeinterview Demografi og kapacitet Ungdomsskolens kapacitet udnyttes, så den aldersmæssige fordeling afspejles i brugergruppen. Aldersfordelingen i ungdomsskolen svarer til landsgennemsnittet. Sammenligning med landsstatistikken Y:/../Ledelsen/Virksomhedsaftale/ /virksomhedsaftale Ungdomsskolen og.doc 12

13 Referencer til andre relevante styringsværktøjer Folkeskoleloven 0.aspx?id=125580&exp=1 Den sammenhængende børne- og ungepolitik %20og%20Ungepolitkken/Document%20Lib rary/den%20sammenhængende%20børne- %20og%20ungepolitik.pdf Handleguiden for børn, unge og familie Folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand BEK nr af 15/12/ aspx?id=125580&exp De nævnte love, bekendtgørelser og vejledninger omfatter de værktøjer, som er styringsgrundlaget for skoler og andre institutioner, der er tilknyttet CFS. Det tværfaglige samarbejde mellem CFBU og CFS omkring børn med særlige behov sker med afsæt i den sammenhængende børne- og ungepolitik og handleguide for børn, unge og familie. Ungdomsskoleloven LBK nr (10/ aspx?id=24628 Skolefritidsordninger VEJ nr /03/ aspx?id=23254 Undervisning i dansk som andet sprog BEK nr /01/ aspx?id=24998 Vejledning om uddannelse og erhverv LBK nr. 20/06/ aspx?id= Underskrifter Skolechef Virksomhedsleder 13